Automatisk Unieblokanlæg I Forbindelse Med Stationerne

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Automatisk Unieblokanlæg I Forbindelse Med Stationerne I I -8-', t I følgende telegram fra afgangsstationen til ankomststatio- nen: ,,Kørsel med blokafstand på højre spor fra ..... til . genoptages". Automatisk Unieblokanlæg i forbindelse med 1. Distrikt, i februar 1951. stationerne: Københavns Godshanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen Af stationerne kræves kendskab til alle. instruksens bestemmelser. Af tog- og lokomotivpersonalet kræves kendskab til de bestemmelser, ud for hvilke der i marginen er an- bragt en bølget linie. Almindelige bestemmelser Ovennævnte automatiske linieblokanlæg er delt i føl- Blokafsnit gende blokafsnit: Trekronergade-Valby Gasværk Valby Gasværk-Vigerslev Valby Gasværk-Harrestrup Vigerslev- Harrestrup Harrestrup-Damhus Damhus-Flintholm Damhus-Grøn dal Flinth olm - Frederiksberg Flintholm - Vanløse Flintholrn-Grøndal Vanløse-Grøn dal Grøndal-Fuglebakken Fuglebakken-Lersøen. Automatisk linieblokanlæg er ogsaa indrettet for de tilsvarende blokafsnit for modsat køreretning. Det be- mærkes, at strækningen Trekronergade-Københavns Godsbanegaard er forsynet med manuelt linieblokanlæg. .,,,. For sidstnævnte anlæg gælder instruksen for "Linieblok- anlæggene på dobbeltsporet bane og deres betjening". L. A. JØRGENSENS BOGTRYKKERI. KBH. -3- Blokafsnittene er begrænset af bloksignaler, der be- De ved Frederiksberg station anbragte ind- og ud- Frederiksberg står af stationernes ind- og udkørselssignaler samt mel- kørselssignaler er daglyssignaler. Indkørselssignalet har lembloksignalerne ved Trekronergade og Fuglebakken. fremskudt signal (daglyssignal). Signalernes normalstil- ling er "Stop", og de betjenes fra Frederiksberg :station. Trekrooergade Det ved Trekronergade anbragte mellembloksignal er Der er telefon ved indkørselssignalet. et armsignal med en arm til hver side og gældende for kørsel til Valby Gasværk henholdsvis Københavns Gods- De ved Vanløse station anbragte ind- og udkørsels- Vanløse banegaard. Signalets normalstilling er "Stop", og det signaler er daglyssignaler. Indkørselssignalerne fra Flint- betjenes fra blokposten ved Trekr~nergade. Betingelsen holm og fra Grøndal er begge forsynet med fremskudte for, at melle.mbloksignalet for kørsel til Valby Gasværk signaler (daglyssignaler). Signalernes normalstilling er kah stilles på "Kør", er: "Stop", og de betjenes fra Vanløse station. Der er telefon at der ikke findes tog i det efter signalet liggende blok- ved indkørselssignalerne. afsnit, samt at det efterfølgende bloksignal er gået på "Stop" under De ved Fuglebakken anbragte to mellembloksignaler Fuglebakken sidst passerede togs passage. - et for hver køreretning - med tilhørende fremskudte signaler er daglyssignaler. Signalernes normalstilling er Der er anbragt telefon- i blokposten. "Kør", og de går automatisk på "Stop", når forreste Valby Uasværk, De ved Valby Gasværk, Vigerslev og Harrestrup an- del af et tog er passeret signalet. Betingelserne for, at Vigerslev og Harrestrup bragte ind- og udkørselssignaler er armsignaler. Indkør- et af disse mellembloksignaler viser "Kør", er de samme selssignalerne ved Harrestrup og Vigerslev har frem- som foran angivet for mellembloksignalet ved Trekroner- skudte signaler (daglyssignaler). gade. Der er telefon ved begge mellembloksignaler. I' Signalernes normalstilling er "Stop", og de betjenes For mellembloksignalet for tog mod Lersøen er der ! ( fra Vigerslev station. Der er telefon både ved ind- og under taget for ventebygningen på perronen ved Fugle- Ii udkørselssignalerne. bakken anbragt et repetersignal (daglyssignal), som viser I et hvidt lysende K, når mellembloksignalet viser "Kør". Damhus De ved Damhus anbragte ind- og udkørselssignaler er armsignaler. Indkørselssignalerne har fremskudte sig- Det ved Lersøen anbragte indkørselssignal med til- Lersøen i naler (daglyssignaler). Signalernes normalstilling er hørende fremskudte signal samt udkørselssignalet fra iI I "Stop", og de betjenes fra Flintholm station. Der er spor 1 er daglyssignaler, medens udkørselssignalerne telefon både ved ind- og udkørselssignalerne. fra spor 3, 4 og 5 er armsignaler. Signalernes normal- stilling er "Stop", og de betjenes fra Lersøen station. 6røndar og anbragte ind- og ud- Plintholm De ved Orøndal og Flintholm Der er telefon ved iridkørselssignalet. kørselssignaler er daglyssignaler. Indkørselssignalerne I ved Grøndal har fremskudte signaler (daglyssignaler). Når et tog kører ud fra stationerne Vigerslev (her- Bestemmelser i forbindelse Signalernes normalstilling er "Stop", og de betjenes fra under Valby Gasværk og Harrestrup), Flintholm (her- med togs Flintholm station. Der er telefon både ved ind- og ud- under Damhus og Grøndal), Vanløse, Frederiksberg eller udkørsel kørselssignalerne. Lersøen, skal stationen se efter, -4- -5- at tableaulampen for pågældende blokafsnit viser besat motivføreren (elektroføreren), såfremt signalet ikke inden spor for toget, og 2 minutter er gået på "Kør", hurtigst muligt gennem den i nærheden af signalet anbragte telefon kalde den at udkørselssignalet går på "Stop" efter togets passage. station, hvorunder udkørselssignalet hører, og anmode Udkørselssignalerne ved Valby Gasværk, Harrestrup, om forholdsordre. Damhus, Grøndal, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Forespørgslen skal have følgende ordlyd: Lersøen går automatisk på "Stop", efter at forreste del "Tog nr .. .... (nummeret gentages ved at hvert af toget er passeret. Betingelserne for, at et udkørsels- enkelt tal nævnes i rækkefølge) fra . (udgangs- signal kan stilles på "Kør", er foruden de for vedkom- stationens navn) til ...... (endestationens navn) holder mende station almindeligt gældende de samme som indkørselssignal foran angivet for mellembloksignalet ved Trekronergade. for "Stop" foran udkørs_elss_iffnal . • . (stationens eller Udkørselssignalet fra Vanløse mod Grøndal kan ikke mellembloksignal mellemblokpostens navn). Må tog nr. fortsætte sættes på "Kør", før .det tilsvarende indkørselssignal kørslen?", hvorefter lokomotivføreren (elektroføreren) ved Grøndal er stillet på "Kør igennem". opgiver navn og stilling. Viser det sig, efter at et udkørselssignal er stillet på ,, Kør", at udkørsel ikke kan fincte sted fra det pågæl- Er årsagen til "Stop", at det nærmest forudkørende dende spor, f. eks. fordi et andet tog skal afgå først, tog ikke har forladt det pågældende interval på det tids- kan der foretages en kunstig opløsning af togvejen. For punkt, da stationen ringes op af lokomotivføreren (elek- kunstig opløsning af togvejen i Vanløse for udkørsel troføreren), skal stationen give lokomotivføreren (elektro- fra Vanløse til Orøndal og i Flintholm (Orøndal) for føreren) ordre til at blive holdende, til signalet går på gennemkørsel fra Vanløse til Hellerup gælder dog de "Kør", eller til han . modtager nærmere besked, eventuelt i instrukserne for disse anlæg opførte særlige betin- . pr. telefon. gelser. Når stationen fra et tog, der holder for "Stop" foran Ved udkørselssignalerne ved Valby Gasværk, Harre- indkørselssignalet, har modtaget anmodning om for- strup, Damhus, Grøndal, Flintholm og Lersøen (spor 3, ~: holdsordre, kan telefonisk indkørselstilladelse gives efter 4 og 5) er der anbragt afgangssignaler (signal nr. 46 b). de herom fastsatte bestemmelser - eventuelt må toget l indrangeres. Uregelmæssigheder. Hvis udkørselssignalet for et tog ikke kan stilles på "Stop" ved Får et tog "Stop" ved et indkørsels- eller mellem- "Kør", og årsagen hertil er blokuorden, skal stationen indkørsels•, bloksignal, skal lokomotivføreren (elektroføreren), så- efter at have tillyst kørsel med stationsafstand rangere udkørsels• eller mellem• fremt signalet ikke inden to minutter er gået på "Kør", toget forbi udkørselssignalet eller give det skriftlig ud- bloksignal hurtigst muligt gennem den i nærheden af signalet an- kørselstilladelse efter de herom fastsatte bestemmelser. bragte telefon kalde den nærmest følgende togfølge- Når Vigerslev henholdsvis Flintholm modtager en an- station i køreretningen og anmode om forholdsordre. modning om forholdsordre fra et tog, der holder for Viser de ved Valby Gasværk, lfarrestrup, Damhus og ,,Stop" foran et udkørselssignal ved Valby Gasværk, Grøndal anbragte udkørselssignaler "Stop", skal loko- Harrestrup henholdsvis Damhus og Grøndal, kan sta- -6- -7- tionen dog give toget telefonisk udkørselstilladelse efter værk skriftlig forbikørselstilladelse (formular nr. S 101) de for skriftlig udkørselstilladelse gældende bestemmel- til at køre forbi det i uorden værende mellembloksignal ser med ordre til at køre med forsigtighed i det efter- ved Trekronergade samt ordre til at køre med forsig- følgende blokafsnit. Ved telefonisk udkørselstilladelse, tighed i pågældende blokafsnit. Forbikørselstilladelsen der kun må gives af stationsbestyreren, opgiver denne gives til togføreren, som efter at have gjort sig bekendt navn og stilling til lokomotivføreren (elektroføreren). med den overleverer den til lokomotivføreren (elektro- Når en af stationerne Vigerslev, Flintholm eller Ler- føreren). søen fra et tog, der holder for "Stop" ved et mellem- For mellembloksignalerne ved Fuglebakken gives gen- bloksignal, har modtaget anmodning om forholdsordre nem de der anbragte telefoner lokomotivføreren {elektro- og - ved at sikre sig det holdende togs nummer (også føreren) telefonisk forbikørselstilladelse som nærmere ved at hvert enkelt tal i nummeret er nævnt for sig), beskrevet foran. Lersøen station kan dog - hvis det er udgangsstation og endestation har overbevist sig om, praktisk - give tog i køreretningen mod Flintholm at det nærmest forudgående tog er kommet ind på sta- skriftlig
Recommended publications
  • Forslag Til Strategisk Busnet - Frederiksberg Kommune
    Arbejdsnotat Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335566 Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Nærværende notat er udarbejdet til brug for tekniske drøftelser, og giver en status på teknisk niveau for arbejdet med det strategiske net, som er indeholdt i forslag til Trafikplan 2016. Forslaget er i politisk høring frem til 5. december 2016. Spørgsmål til brug for den politiske drøftelse kan rettes til Movias administration. Indhold 1. Baggrund .............................................................................................................................. 2 1.1 Forudsætninger .................................................................................................................. 2 2. Nuværende strategisk busnet ............................................................................................... 2 3. Forslag til strategisk busnet i 2019 ....................................................................................... 3 3.1. Forslag til højklassede buslinjer i Frederiksberg Kommune .............................................. 4 3.2. Ændringer i det strategiske busnet efter 2019 ................................................................ 12 3.3. Dækningsgrad i forhold til i dag ....................................................................................... 14 3.4. Forventede effekter ift. passagertal og driftsomfang ......................................................
    [Show full text]
  • ISUP SOCIAL PACKAGE WELCOME TABLE of CONTENT Dear ISUP Social Package Participants, Welcome Dinner
    Summer ‘18 ISUP SOCIAL PACKAGE WELCOME TABLE OF CONTENT Dear ISUP Social Package participants, Welcome dinner ................................................................ 5 Welcome party ................................................................. 7 The ISUP Social Program welcomes you to Denmark and Copenhagen sightseeing .................................................. 9 most of all to Copenhagen Business School (CBS). Canal tour ....................................................................... 11 Big bowl night ................................................................. 13 This leaflet will provide you with all the details regarding the Historic day trip ............................................................. 15 events included in the ISUP Social Package. Furthermore, Danish folk dancing ....................................................... 17 we have made some suggestions on sights in and around Board game & Bar night .................................................. 19 Copenhagen to explore on your own. On the back of the World Cup........................................................................ 20 cover, you will find our contact information and office hours. Comedy Night .................................................................. 21 Midsummer Part ............................................................. 23 We are looking very much forward to spending a wonderful Movie Night .................................................................... 25 summer with you! Goodbye party................................................................
    [Show full text]
  • 10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
    [Show full text]
  • Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
    Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004.
    [Show full text]
  • Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
    Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station.
    [Show full text]
  • Accommodation for NCNR 2020
    Accommodation for NCNR 2020 Reservation You can either book hotels on your own or when registering for the conference. We suggest that you do this well in advance. Hotel rooms have been pre-booked at special conference rates for the participants at the venue hotel and in two other hotels in the vicinity of the venue. We encourage you to book the hotel when you make your registration online so you will not risk that your preferred hotel is fully booked. If for some reason it is more convenient for you to book the hotel room after having registered for the conference it is still possible to book and achieve the favourable conference rate, as long as rooms are available. In order to book a room after having registered online please send us an e-mail to: [email protected] Hotels available are: Scandic Falkoner Hotel **** (Venue) Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg Scandic Falkoner Hotel is located in Frederiksberg, one of Copenhagen's most charming districts and has been completely refurbished in 2019. Just outside the hotel there is a wide variety of shops, restaurants and beautiful parks to enjoy. The Metro, which is just two minutes’ walk from the hotel, will take you directly to Copenhagen city centre or the airport. All 334 rooms are stylishly designed in a Nordic decor with fine details from the theatre world and have a work desk, chair, free WiFi, TV and air-conditioning. The size of the rooms is 17–19 m2. Parking facilities for a fee in the Falkoner P-Hus car park next to the hotel.
    [Show full text]
  • BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering Og Præsentation Af VANDPLUS-Projektet BYENS VAND Er Udar- Bejdet Af VANDPLUS-Sekretariatet V
    BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering og præsentation af VANDPLUS-projektet BYENS VAND er udar- bejdet af VANDPLUS-sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann. VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- 2. MERVÆRDI 3. DOBBELTFUNKTIONER TET Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spænden- Nøglen til et VANDPLUS-projekt er faciliteter, som både de byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af og vandkunst. et oplagt sted at lave et VANDPLUS-projekt, der renove- samarbejdet. rer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver Læs på side 16-20 om dobbeltfunktionerne i BYENS plads til store mængder regnvand. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at VAND. spare penge og samtidig renovere en park og skabe et Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik helt nyt byrum. på side 4-8. VANDPLUS - Frederiksberg - BYENS VAND VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS 1.
    [Show full text]
  • Das Kleine Park-Handbuch
    BEZAHLUNG VON PARKGEBÜHREN PARKAUSWEISE HABEN SIE EINE PARKGEBÜHR ERHALTEN? Sie können mit Karte in den Automaten Bewohner und Gewerbebetreiber in DAS KLEINE auf der Straße bezahlen. Kopenhagen können verschiedene Arten Falls Sie eine Parkgebühr erhalten haben, von Parkausweisen nach Bedarf erwerben. können Sie weitere Informationen auf PARK-HANDBUCH Beachten Sie, dass Sie aufgefordert parking.kk.dk finden. Geben Sie die Regi- werden Ihr Kennzeichen einzugeben. Lesen Sie mehr auf parking.kk.dk und Durch dieses kleine Park- strierungsnummer Ihres Autos und Ken- finden Sie hier den Ausweis, der zu Ihnen Handbuch erhalten Sie einen nziffer der Parkgebühr ein, um Beweisfotos Die Standorte der Parkscheinautomaten oder Ihrem Unternehmen passt. schnellen Überblick der des Parkwächters und Erklärung für Ihre finde Sie auf kk.dk/p-automater. wichtigsten Regeln für das Parkgebühr zu sehen. Parken in Kopenhagen. Weitere Informationen bezüglich Bezahlung KEINEN AUSGEDRUCKTEN PARKSCHEIN oder Beschwerdemöglichkeiten finden Sie auf parking.kk.dk. Ihre Bezahlung wird automatisch regi- striert. Deshalb bekommen Sie keinen ausgedruckten Parkschein, der in der Wind- schutzscheibe Ihres Autos liegen muss. MOBIL BEZAHLEN Für mehr Informationen über das Parken in Kopenhagen Sie können Ihre Parkgebühr auch digital mit besuchen sie: ihrem Smartphone bezahlen. international.kk.dk/parking Benutzen Sie dazu einfach eine der auf dem Parkscheinautomaten genannten Apps. DIE PARKREGELN DER ZEITBEFRISTETES PARKEN EINGESCHRÄNKTES HALTVERBOT WANN GELTEN DIE SCHILDER? ÖRTLICHE BESCHILDERUNG STRASSENVERKEHRSORDNUNG Auf zeitbefristeten Parkplät- Im eingeschränkten Haltver- Vor und nach: Die Anweisungen auf Auch wenn Sie Parkzeit gekauft haben, Die Parkregeln in Kopenhagen sind in der zen müssen Sie ihre Parkschei- bot dürfen Sie nicht parken. dem Schild gelten vor und nach dem eine Parkausweis haben u.a.m., müssen Straßenverkehrsordnung festgelegt.
    [Show full text]
  • Shaping of the Living Environment of the Elderly and Its Relations with The
    TECHNICAL TRANSACTIONS 10/2017 CZASOPISMO TECHNICZNE 10/2017 ARCHITECTURE AND URBAN PLANNING DOI: 10.4467/2353737XCT.17.169.7277 Monika Strzelecka-Seredyńska ([email protected]) Institute of Urban Design, Faculty of Architecture, Cracow University of Technology Shaping of the living environment of the elderly and its relations with the surrounding areas upon the example of copenhagen Kształtowanie środowiska życia osób starszych i jego relacji z otoczeniem na przykładzie kopenhagi Abstract This paper demonstrates the possibilities of shaping of the living environment of the elderly in connection with the existing urban tissue according to the principle of inclusion in the space used together with the younger generation.The subject matter of the analysis are selected examples of Danish architectural and urban projects implemented in Copenhagen over the last decade. Denmark is one of the leading European countries in terms of its policy towards seniors and shaping of the living environment of elderly people. Keywords: architecture, urban design, living environment of the elderly Streszczenie W artykule zaprezentowano możliwości kształtowania środowiska życia osób starszych w powiązaniu z ist- niejącą tkanką miejską na zasadzie włączania w przestrzeń wspólnie użytkowaną z młodszymi pokoleniami. Przedmiotem analizy są wybrane przykłady duńskich realizacji architektoniczno-urbanistycznych, które powstały na terenie Kopenhagi w ostatniej dekadzie. Dania należy do krajów o dużych osiągnięciach w za- kresie polityki senioralnej,
    [Show full text]
  • Frederiksberg DK 2021
    VESTERGÅRDSVEJ 1 2 RØRSANGERVEJ 3 4 5 YDUNSGADE TORNSANGERV. LUNDTOFTEG. FREJASGADE DAGMARSGADE REFSNÆSGADE NORDRE FASANVEJ N VIBEVEJ BALDERSGADE HEJREVEJ ESROMGADEAKSEL LARSENS NØRREBROGADE MIMERSGADE GENFORENINGS- GRANSANGERVEJ FALKEVEJ FREDENSBORGG. TAGENSVEJ MÅGEVEJ KÆRSANGERVEJ SANGFUGLESTIEN NATTERGALEVEJ PLADS PLADSEN BREGNERØDGADE THYRASGADE P. D. LØVS ALLÉ HVIDKILDEVEJ Ø GULDBERGSGADE Giv til genbrug RÅDMANDSGADE V ARRESØG. ÆBLEVEJ SVANEVEJ TIKØBGADE RØRSANGERVEJ THORSGADE I HINDBÆRVEJ ÆGIRSGADE TORNSKADE-STIEN FARUMGADE ODINSGADE ARRESØGADE ESROMGADE ODINS Sortér ud og donér dine brugte TVÆR- NØDDEBOGADE RØDKILDE PL. GLENTEVEJ GADE BLÅMEJSEVEJ GULDBERGS REFSNÆS- PLADS BORUPS ALLÉ ASMINDERØDGADE PLADS MEJSE- HILLERØDGADE S SLÅENVEJ VIBEVEJ GORMSGADE års EJ sager til et godt formål. VÆNGET THORSG. VOGNBORGVEJ RV 10 B3 Æ B MÅGEVEJ JAGTVEJ E SKODSBORGG. TIBIRKEGADE D TYTTEBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ ALLERSGADE JUBILÆUM EJ L V Y 200 m GADE S Rundt omkring i byen finder du HILLERØDGADE GADE RD H HILLERØDGADE Å GODTHÅBSVEJ HULGÅRDSVEJ HILLERØDGADE G RABARBERVEJ VEDBÆKGADE GADE A FENSMARK THIT YS Fem i én B TAGENSVEJ R THORSGADE JENSENS NORDBANEGADE GULDBERGSGADE G B tøjcontainereR til dit aflagte tøj, II BELLIS- VEJ VEJ R STEVNS I K NØRREBRO- HILLERØDGADE O STEFANSGADE V O ØRHOLMGADE LUNDTOFTEGADE DIN GUIDE TIL EN MERE M Bring sanserne i spil på SANDBJERGGADE A S BISPEENGBUEN LUPINVEJ V KROGERUPGADE PARKEN FENSMARKGADE FORDREESGÅRDVEJ L B sko og andre tekstiler. SJÆLLANDSGADE E GRØNDALS- BELLISVEJ RØNNEBÆRVEJ N ÆBLEVEJ JAGTVEJ Æ J SORGENFRIG. Ø R VÆNGE ALLÉ NØRREBRO VÆNGE D V JORDBÆRVEJ E NORDRE FASANVEJ UFFESG. Solbjerg Kirkegård, hvor 5 anlagte SYRENSTIEN D J M B4 ALLÉEN HOLTEGADE ASNÆSG.UDBYG. E A KLOKKESTIEN V POMONAVAJ SØLLERØDGADE BÆREDYGTIG HVERDAG PÅ E N GYVELVEJ VINDRUEVEJ EDITH RODES VEJ MasserMIMOSAVEJ af bier og J D STEVNSGADE temahaver har omdannet den gamle VINLØVSTIEN FERSKENVEJ E L HEINESGADE LYNÆSG.
    [Show full text]
  • Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst Og Vesterbro
    Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro Indhold -Intro -Projektpakke -Forklaringseksempel på projektbeskrivelse -Projektoversigt -Projektbeskrivelser 1 AMAGER 2 Intro til vandoplandsmapperne (2-8) Skybrudsplanen har efter arbejdet med skybrudskonkretiseringer resulteret i ca. 300 projektbeskrivelser. Der er lavet en beskrivelse af hvert projekt og en projekt- pakke for hvert af de 7 vandoplande med sin egen profil. Formålet med projekt- pakkerne er at binde de overordnede målsætninger for skybrudsplanen sammen med de konkrete projektbeskrivelser. Projektpakkernes formidler fagligt kompliceret stof, så enkeltprojekterne fremstår som dele af en sammenhængende vision for de enkelte oplande. Hver projektpa- kke kommer med et oplæg til hvilke projekter, der kan gennemføres som nogle af de første inden for de enkelte vandoplande. Forslaget til projektpakkerne er bygget op, således at Teknik- og Miljøudvalgets kommende valg af projekter bliver baseret på: 1. En vision og en strategi der bestemmer ambitionsniveauet og sætter retning for indsatsen i vandoplandet. 2. Prioriteringsfigur, der prioriterer valget af projekter i forhold til den hydrauliske sammenhæng og muligheden for byrumsforbedringer eller synergi med andre projekter. 3. Projektbeskrivelser for det samlede antal projekter i hele vandoplandet. Der er gennemført en screening af de ca. 300 skybrudsprojekter for mulige syner- gieffekter med damp- og fjernvarmekonvertering, cykelstier, veje, områdefornyelse, grøn klimatilpasning, udsatte byområder og potentialet for byrumsforbedringer.
    [Show full text]
  • Forslag KP 17 Redegørelse
    KOMMUNEPLAN REDEGØRELSE 2017 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 20. FEBRUAR TIL 17. APRIL 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Hidtidig planlægning og udvikling 6 Befolkningsudvikling 12 Byudvikling og lokalisering 16 Klimabyen for fremtiden 18 Vidensbyen 26 Byen i byen 29 Livskvalitet i hverdagen 52 Kommuneplanens forhold til anden planlægning 56 3 4 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens ud- vikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanlægning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udvik- lingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen. • grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle natur- områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve. • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser. • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhan- del. Frederiksberg Kommunes planstrategi - Frederiksbergstrategien
    [Show full text]