10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004. -
Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station. -
Kirsten Aalling Nakskovvej 61 2500 Valby 29. Marts 2005 Kære Kirsten
Trafikudvalget TRU alm. del - O Kirsten Aalling Dato : 29. marts 2005 Nakskovvej 61 J.nr. : 2500 Valby Kære Kirsten Aalling, Tak for dit brev af 8. marts 2005, hvor du på egne og en gruppe beboeres vegne på Nakskovvej retter henvendelse til mig om en række gener fra Ringbanen. Det glæder mig, at beboerne på Nakskovvej støtter den kollektive tr afik. Jeg er klar over, at det er en sej proces for naboerne til et større anlægsa r- bejde at måtte leve med de mange gener, der er i en a nlægsperiode. Når et så stort nyt projekt løber af stablen, er der ofte en længere startper i- ode, hvor man dels som nabo skal vænne sig til den nye tr afik, men også hvor både infrastrukturforvalter og jernbaneselskab skal have justeret og organiseret trafikken, før forholdende er faldet helt på plads. Som bekendt indviede jeg betjeningen af Ringbanen øst for Flintholm St a- tion den 8. januar i år. Men den sidste del af strækningen bliver først færdig i 2007, når Ny Ellebjerg Station skal indvies. Det er Banedanmark, der som infrastrukturforvalter står for anlægsarbej- derne på Ringbanen, mens DSB S-tog har ansvaret for driften af S-togene på strækningen. I dit brev beder du om, at der hurtigst muligt bliver indsat tidssvarende og lydsvage tog. Jeg kan oplyse, at det har været planen, at DSB S-tog i 2005 skulle afvikle trafikken med 3. generations S-tog, men på grund af materialemangel har det desværre været nødvendigt også at anvende en række 2. generations S- tog på ca. -
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering Og Præsentation Af VANDPLUS-Projektet BYENS VAND Er Udar- Bejdet Af VANDPLUS-Sekretariatet V
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering og præsentation af VANDPLUS-projektet BYENS VAND er udar- bejdet af VANDPLUS-sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann. VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- 2. MERVÆRDI 3. DOBBELTFUNKTIONER TET Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spænden- Nøglen til et VANDPLUS-projekt er faciliteter, som både de byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af og vandkunst. et oplagt sted at lave et VANDPLUS-projekt, der renove- samarbejdet. rer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver Læs på side 16-20 om dobbeltfunktionerne i BYENS plads til store mængder regnvand. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at VAND. spare penge og samtidig renovere en park og skabe et Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik helt nyt byrum. på side 4-8. VANDPLUS - Frederiksberg - BYENS VAND VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS 1. -
Analyse Af Mulighederne for Automatisk S-Banedrift
Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning ....................................................................................... 5 2. Indledning ............................................................................................... 8 2.1. Baggrund og formål ......................................................................... 8 2.2. Udvikling og tendenser .................................................................. 10 2.3. Metode og analysens opbygning ..................................................... 11 2.4. Forudsætninger for OTM-trafikmodelberegningerne .................... 11 2.5. Øvrige forudsætninger ................................................................... 12 3. Beskrivelse af scenarier ......................................................................... 15 3.1. Basis 2025 ...................................................................................... 16 3.2. Klassisk med Signalprogram (scenarie 0) ...................................... 17 3.3. Klassisk med udvidet kørselsomfang (scenarie 1) ......................... 18 3.4. Klassisk med parvis sammenbinding på fingrene (scenarie 2) ..... 19 3.5. Metro-style (scenarie 3) ................................................................. 21 3.6. Metro-style med shuttle tog på Frederikssunds-fingeren (scenarie 4) .................................................................................... 23 3.7. Metro-style med shuttle tog på Høje Taastrup-fingeren (scenarie 5) ................................................................................... -
Light Rail Project in Copenhagen the Ring 2½ Corridor
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 27, 2021 Light rail project in Copenhagen the Ring 2½ corridor Andersen, Jonas Lohmann Elkjær; Landex, Alex; Nielsen, Otto Anker Published in: Trafikdage 2006 Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Andersen, J. L. E., Landex, A., & Nielsen, O. A. (2006). Light rail project in Copenhagen: the Ring 2½ corridor. In Trafikdage 2006 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Light rail project in Copenhagen – the Ring 2½ corridor Jonas L.E. Andersen, Research Assistant, M.Sc., [email protected] Alex Landex, Research Assistant, M.Sc., [email protected] Otto Anker Nielsen, Professor, [email protected] Centre for Traffic and Transport (CTT), Technical University of Denmark (DTU) Bygning 115, st.tv. Bygningstorvet, 2800 Kgs. Lyngby 1. Abstract The need for high class public transport service of the increasing travel across the radial urban structure of the greater Copenhagen region was examined through planning of a light rail. -
Shaping of the Living Environment of the Elderly and Its Relations with The
TECHNICAL TRANSACTIONS 10/2017 CZASOPISMO TECHNICZNE 10/2017 ARCHITECTURE AND URBAN PLANNING DOI: 10.4467/2353737XCT.17.169.7277 Monika Strzelecka-Seredyńska ([email protected]) Institute of Urban Design, Faculty of Architecture, Cracow University of Technology Shaping of the living environment of the elderly and its relations with the surrounding areas upon the example of copenhagen Kształtowanie środowiska życia osób starszych i jego relacji z otoczeniem na przykładzie kopenhagi Abstract This paper demonstrates the possibilities of shaping of the living environment of the elderly in connection with the existing urban tissue according to the principle of inclusion in the space used together with the younger generation.The subject matter of the analysis are selected examples of Danish architectural and urban projects implemented in Copenhagen over the last decade. Denmark is one of the leading European countries in terms of its policy towards seniors and shaping of the living environment of elderly people. Keywords: architecture, urban design, living environment of the elderly Streszczenie W artykule zaprezentowano możliwości kształtowania środowiska życia osób starszych w powiązaniu z ist- niejącą tkanką miejską na zasadzie włączania w przestrzeń wspólnie użytkowaną z młodszymi pokoleniami. Przedmiotem analizy są wybrane przykłady duńskich realizacji architektoniczno-urbanistycznych, które powstały na terenie Kopenhagi w ostatniej dekadzie. Dania należy do krajów o dużych osiągnięciach w za- kresie polityki senioralnej, -
Frederiksberg DK 2021
VESTERGÅRDSVEJ 1 2 RØRSANGERVEJ 3 4 5 YDUNSGADE TORNSANGERV. LUNDTOFTEG. FREJASGADE DAGMARSGADE REFSNÆSGADE NORDRE FASANVEJ N VIBEVEJ BALDERSGADE HEJREVEJ ESROMGADEAKSEL LARSENS NØRREBROGADE MIMERSGADE GENFORENINGS- GRANSANGERVEJ FALKEVEJ FREDENSBORGG. TAGENSVEJ MÅGEVEJ KÆRSANGERVEJ SANGFUGLESTIEN NATTERGALEVEJ PLADS PLADSEN BREGNERØDGADE THYRASGADE P. D. LØVS ALLÉ HVIDKILDEVEJ Ø GULDBERGSGADE Giv til genbrug RÅDMANDSGADE V ARRESØG. ÆBLEVEJ SVANEVEJ TIKØBGADE RØRSANGERVEJ THORSGADE I HINDBÆRVEJ ÆGIRSGADE TORNSKADE-STIEN FARUMGADE ODINSGADE ARRESØGADE ESROMGADE ODINS Sortér ud og donér dine brugte TVÆR- NØDDEBOGADE RØDKILDE PL. GLENTEVEJ GADE BLÅMEJSEVEJ GULDBERGS REFSNÆS- PLADS BORUPS ALLÉ ASMINDERØDGADE PLADS MEJSE- HILLERØDGADE S SLÅENVEJ VIBEVEJ GORMSGADE års EJ sager til et godt formål. VÆNGET THORSG. VOGNBORGVEJ RV 10 B3 Æ B MÅGEVEJ JAGTVEJ E SKODSBORGG. TIBIRKEGADE D TYTTEBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ ALLERSGADE JUBILÆUM EJ L V Y 200 m GADE S Rundt omkring i byen finder du HILLERØDGADE GADE RD H HILLERØDGADE Å GODTHÅBSVEJ HULGÅRDSVEJ HILLERØDGADE G RABARBERVEJ VEDBÆKGADE GADE A FENSMARK THIT YS Fem i én B TAGENSVEJ R THORSGADE JENSENS NORDBANEGADE GULDBERGSGADE G B tøjcontainereR til dit aflagte tøj, II BELLIS- VEJ VEJ R STEVNS I K NØRREBRO- HILLERØDGADE O STEFANSGADE V O ØRHOLMGADE LUNDTOFTEGADE DIN GUIDE TIL EN MERE M Bring sanserne i spil på SANDBJERGGADE A S BISPEENGBUEN LUPINVEJ V KROGERUPGADE PARKEN FENSMARKGADE FORDREESGÅRDVEJ L B sko og andre tekstiler. SJÆLLANDSGADE E GRØNDALS- BELLISVEJ RØNNEBÆRVEJ N ÆBLEVEJ JAGTVEJ Æ J SORGENFRIG. Ø R VÆNGE ALLÉ NØRREBRO VÆNGE D V JORDBÆRVEJ E NORDRE FASANVEJ UFFESG. Solbjerg Kirkegård, hvor 5 anlagte SYRENSTIEN D J M B4 ALLÉEN HOLTEGADE ASNÆSG.UDBYG. E A KLOKKESTIEN V POMONAVAJ SØLLERØDGADE BÆREDYGTIG HVERDAG PÅ E N GYVELVEJ VINDRUEVEJ EDITH RODES VEJ MasserMIMOSAVEJ af bier og J D STEVNSGADE temahaver har omdannet den gamle VINLØVSTIEN FERSKENVEJ E L HEINESGADE LYNÆSG. -
Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
] [FORSLAG REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 Forsidefoto: Frederiksberg Hospital, hovedindgangen. 2 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD INDLEDNING ......................................................................... 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ................................ 6 BEFOLKNINGSUDVIKLING ...................................................... 14 BOLIGER OG BOLIGTILVÆKST ................................................. 19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING ............................................ 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG KLIMA ................................... 26 GRØN STRUKTUR .................................................................. 34 MILJØBESKYTTELSE ............................................................... 38 MOBILITET ............................................................................ 46 UDDANNELSE ....................................................................... 47 ERHVERV .............................................................................. 48 DETAILHANDEL ..................................................................... 50 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ........................................... 67 KULTURMILJØER ................................................................... 69 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING ....... 90 REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 4 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDLEDNING HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan -
(Fasanvej) Af KHR Arkitekter for Me- Troselskabet Præmieret
2004 BYGNINGSPRÆMIERING Præmieret: Metrostationerne Forum, Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) af KHR Arkitekter for Me- troselskabet Stationerne er fornemme repræsentanter for dybtliggende stationer. De fint detaljerede glasprismer står som vartegn for den moder- ne infrastruktur og indpasser sig smukt i byens offentlige rum. Stationsrummene gennemstrømmes af lys og oplevelsen af dagslys dybt under jorden er forunderlig og overbevisende. Et overbevisende arkitektonisk greb af international karakter. Præmieret: De to glaspyramider ved Cisternerne i Søndermarken af Max Seidenfaden for Museet for Moderne Glaskunst. Glaspavillonerne er en fornem skulpturel markering, der angiver nedgangen til det sær-prægede underjordiske udstillingsrum i de nedlagte drikkevandscisterner under plænen foran Frederiksberg Slot i Søndermarken. Pavillonerne er placeret symmetrisk i det stramme parkanlæg og med sit enkle, moderne og skulpturelle formsprog, supplerer de fint det klassiske anlæg, og respekterer samtidig stemningen og nærheden til Frederiksberg Slot. 2004 BYGNINGSPRÆMIERING Rosende omtale: Ombygning af tidligere varmeværk til kulturhus, Nyelandsvej 75 B, af arkitekt Sø- ren Nielsen for Frederiksberg Kommune Det er med få tiltag lykkedes, at skabe en yderst raffineret arkitektonisk dialog mellem de gamle tunge rå kedelbygninger og nye elegante bygningsmæssige additioner. De nye elementer fremstår således som raffinerede arkitektoniske kontraster, så husets nye funktion som kulturhus er indpasset, uden at historien og stemningen i de gamle kedelhaller er gået tabt. Rosende omtale: Facaderenovering på Gammel Kongevej 120 af Jess Jessen. Ejendommen skal fremhæves som et forbillede på, hvordan bygningsrenoveringen og restaureringen af facaden bidrager til at give Gammel Kongevej endnu et løft i den rigtige retning. Facaden er ført tilbage til det oprindelige udtryk, med stor respekt for den peri- ode huset er opført i. -
Den Almene Boligsektor Nu Og I Fremtiden
Den almene boligsektor nu og i fremtiden Thorkild Ærø, SBi, AAU [email protected] Københavns kommune 21. marts 2013 Menu Lejeboligmarkedet Trends i boligpræferencer Eje eller leje? Almene boligers konkurrenceevne Bypolitiske fordele / udfordringer Case: Nye almene boliger på Frederiksberg Andel lejeboliger Almene 40% Priv. udlejning. 30% 20% 20% 18% 10% 0% Lejerboligers størrelse Almene 40% Priv. udlejning. 20% 0% Boligomsætning andel boliger som skifter beboere pr. år 30% 27% 20% 17% 15% 14% 13% 10% 6% 0% Andel af flyttende som flytter til en almen bolig Alle Ældre enlige (>60 år) Ældre par (>60 år) Midaldrende par (30-60 år) Midaldrende enlige (30-60 år) Storbørnsfamilier Småbørnsfamilier Unge par <30 år Unge enlige <30 år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Boligpræferencer - Eje eller leje? Boligpræferencer Godt design Godt omdømme Personligt præg Anonymitet Mange m2 Tryghed - enighed om normer Fællesfaciliteter (C) Statens Byggeforskningsinstitut Fællesskab 2013 • Professionelt fællesskab Ikke 70’er fællesskab • Optimale rammer • Engagement = investeringssikkerhed Boligvalg og bosætning 41 pct. (41 pct.) - Sådan drømmer 21 pct. - Sådan bor danskerne …. danskerne om at bo…. 17 pct. (38 pct.) 12 pct. (5 pct.) Kilde: GfK-survey vedrørende boligønsker, bestilt og bearbejdet af By og Byg. N = 1512 Ønsket ejerform inden 5 år 80 70 70 60 50 40 Procent 30 20 10,0 10 6,7 5,3 5,7 1,8 0 Ejerbolig Andel Almen Privat udl Leje u- præf Ved ikke Andel i livscyklusgrupper som ønsker lejeboliger Ældre enlige 60+' Ældre par 60+ Barnløse par 30-59 Singler 30-59 Enlige forsørgere Almen Børnefamilier par Privat udl. -
Linje 2A I Nyt Bynet
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 2A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 2A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive transport i hovedstadsområdet op i international topklasse. I 10 år har anlægsarbejdet stået på, og mange har dagligt mærket, hvor- dan trafikafviklingen har måttet tilpasse sig. Men om under to år tages Cityringen i brug, og borgerne i hovedstadsområdet får en forbedring af den kollektive transport, som der er hårdt brug for. Når Cityringen åbner, bindes den tæt sammen med bus, tog og eksisterende metrolinjer i én sammen- hængende transportorganisme. Byen rykker tættere på omegnen, og omegnen rykker tættere på byen, når mange af de mest benyttede rejseveje får kortere rejsetid og den samlede kapacitet i trans- portsystemet stiger. Tog og metro er hovedpulsårerne, mens busserne er de livsnødvendige forbindelser, som sørger for at passagererne kan komme hurtigt og direkte til og fra metro og tog og ud i alle forgreninger. Så når Cityringen åbner i 2019, skal bussernes funktion også passes til, så der sikres størst muligt samspil og dermed bedst muligt grundlag for udvikling, vækst og beskæftigelse i hele hovedstadsområdet. Bussernes nye funktion i hovedstadsområdet er samlet i: Nyt Bynet. Nyt Bynet omfatter det strategiske net bestående af A-, C- og S-busser såvel som de lokale buslinjer. Hvordan A-, C- og S-busserne skal sikre sammenhæng er besluttet primo 2017 ved vedtagelse af Mo- vias Trafikplan 2016 i Movias bestyrelse på baggrund af politisk høring i alle 45 kommuner og 2 regio- ner i hovedstadsområdet og på Sjælland.