10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk

Friområde

Vandareal

Visuel barriere

Bygningsfront

Udsigt

Markant byrum og rumligt forløb

Markant byrum og rumligt forløb vand

Vartegn

Sigtelinie

Bydelsgrænse

1:20.000

0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg.

Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur

3. 6. 5. 4. 1. 3. 11. 2. 1. 10. 6. 2. 7. 4. 8.

5. 9.

Friområderne strækker sig langs bydelens grænser som sammenhæn- Bydelen er overvejende udbygget med villabebyggelse. I disse områder Bydelen gennemskæres af store udfaldsveje, der sammen med jernba- gende parkbælter i oprindelige ådale. Langs de grønne områder dan- ligger etagehusbebyggelser ofte som selvstændige enklaver eller som nen opsplitter bydelen i mindre områder. Boligvejene udgøres af små ner villahavernes hække og beplantning præcise grænser mod friområ- randbebyggelse langs større veje. Karrébebebyggelserne kan danne vejsystemer, der kan være lige eller svungne som vejene i Grøndals- derne. markante fronter mod de udstrakte villaområder. vængeonrådet, der er præget af ideer fra den store byplankonkurence 1. Krogebjergparken 2. Bebyggelse 3. Bellahøj Campingplads Villabebyggelse Stok- og vinkelbebyggelse Karrébyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet. 4. Damhusengen 5. Damhussøen 6. Grøndalsparken. Friområde 1. Jyllingevej 2. Jernbane 3. Sallingvej 4. Bellahøjvej 5. Hulgårdsvej 6. Borups Allé 7. Jernbane Allé 8. Ålekistevej 9. Roskildevej 10. Rebildvej 11. Godthåbsvej

Damhussøen er en del af et delvis sammenhængende park- og friområde, der danner bydelens Stokbebyggelsen langs Grøndals Parkvej giver med bygningsgavle en klar rumlig afgrænsning mod grænser mod omliggende bydele og nabokommuner. Grøndalsparken Karakteristiske bebyggelser

1. Genforeningspladsen

2. Bakkehusene og Mit Hjem

3. Grøndalsvænge

4. „Zigzag“- husene

5. Karreer ved Sandbygårdvej/ Annebergvej

6. Hegnshusene

7. Stokbebyggelsen ved Sallingvej, Dybendalsvej og Åbakkevej

8. Karreer ved Jernbane Allé

9. Grøndals Haveby

10. Lønstruphuse

11. Skjulhøj Allé-området

12. Hasselvænget

Bydelens pladser a. Gandhis Plæne b. Jydeholmen c. Vanløse Station 10. Vanløse Bebyggelsen. Store dele af Vanløse består af villa- og rækkehusområder med enkelte enklaver af anden bebyggelse, hovedsagelig parkbebyggelser med stok- og vinkel- bygninger, der optræder som selvstændige enheder. Der findes kun få karreer med sluttet randbebyggelse.

I området mellem Ålekistevej og Jernbane Allé, hvor ud- bygningen af bydelen begyndte, er bebyggelsen blandet bebyggelse med stort set alle bebyggelsesstyper repræ- senteret.

Grøndalskvarteret, øst for Godthåbsvej indeholder flere forskellige bebyggelsesformer. Området blev udbygget Høje allétræer danner en karakterfuld overgang mellem Bakkehusene efter en overordnet plan i begyndelse af 1900-tallet og Karrébebyggelse langs Jyllingevej/Høgholtvej ligger som en enklave i og Rødkilde Plads. fremtræder med en helstøbt karakter. De enkelte bebyg- bydelen med bygningsfront mod villaområde. gelser er placeret og udformet i et fint indbyrdes samspil, der udnytter terrænets stigning op mod Bellahøj. En af bebyggelserne, Grøndalsvænge, er udbygget med villaer og dobbelthuse med fælles arkitektoniske træk, hvilket styrker områdets harmoniske helhed.

Bakkehusene udgør en anden fin og helstøbt bebyggelse med lange lige stokke af rækkehuse, der grænser op mod Rødkilde Plads, et grønt anlæg, hvis høje allébe- plantninger danner en markant overgang til den tilstøden- de bebyggelse.

Området omkring Skjulhøj Allé adskiller sig fra de øvrige villaområder. Her er villabebyggelsen suppleret med små Genforeningspladsens store, indre rum er anlagt som rekreativt område. værkstedshuse, lagerfunktioner og andre tilbygninger til Den gedigne bebyggelse der indrammer Genforeningspladsen er småerhverv. forsynet med forhaver. Erhvervsanvendelsen har efterhånden medført, at skilt- ning og tilbygninger dominerer på bekostning af en mere grøn karakter. Ved fornyelse af bebyggelsen mod Åleki- stevej må der tilstræbes et mere homogent facadebillede både mod gaden og ind mod området, hvis brogede karakter dog bør fastholdes.

Området nord for Linde Allé består af blandet bebyggelse hvor bl.a. Holmestien, Løvholmen og Tornestykket indgår med velafgrænsede villabebyggelser, som bør fastholdes. På længere sigt bør de enkeltstående villaer i området er- stattes af stok- eller randbebyggelser svarende til de omgivende byggerier.

I området mellem Linde Alle og Grøndals Parkvej er op- Stokbebyggelse langs Vanløse Allé Bydelens ældre villaveje har karakterfulde træbeplantninger, her ført forskellige stok og vinkelbebyggelser. Her forekom- Bratskovvej i kvarteret omkring Herlufholmsvej. mer parallelle blokke adskilt af tilkørselsveje og friarealer, vinkelbebyggelser omkring fælles grønne anlæg, selv- stændige karréformer og randbebyggelser langs veje.

Vanløse har kun få karreer med sluttet randbebyggelse. Hvor de optræder, fremstår de som markante elementer, der visuelt indrammer de tilstødende villaområder.

Den mest markante karrébebyggelse i bydelen ligger omkring Genforeningspladsen. Det er den første planlagte etageboligbebyggelse i Vanløse, inspireret af byplankon- kurrencen i 1908. Bebyggelsen udgør et stramt, symmetrisk anlæg omkring selve Genforeningspladsen og danner en klar indramning Et karakteristisk broget miljø findes i kvarteret omkring Skjulhøj Allè , af pladsen. Udadtil indgår bebyggelsen som vægge mod Borups Allés brede gaderum danner grænse mod Bispebjerg hvor villabebyggelsen er suppleret med tilbygninger og baghuse for de tilstødende byrum. småerhverv. Selve pladsen følger bebyggelsens symmetrisk opbyg- Rødkilde Plads, flankeret af høje allébeplantninger med Bellahøjs punkthuse som point de vue i baggrunden. ning og fremstår som et byrum af høj arkitektonisk kvali- Ålekistevej og Jernbane Allé er betydende, strukturgiven- tet. Mod syd skaber et monumentalt udformet trappean- de gader i bydelen. Især Jernbane Allé har lange stræk- læg en rumlig sammenhæng med Gandhis Plæne, et ninger med sluttet randbebyggelse, som understreger ga- veldefineret og lavere beliggende byrum, ligeledes ind- derummets sammenhængende karakter. rammet af etagebebyggelse. Hele bygningskomplekset knyttes således sammen i fint rumligt forløb, der mod Vejene i villaområderne er overvejende anlagt i et net af nord peger op mod Grøndal Centret og videre mod Bel- lige parallelle veje uden individuelle præg. Undtaget er lahøjmarken. Grøndalsvænge, hvor vejene slynger sig landskabeligt gennem kvarteret.

Trafikarealer... Vanløse rummer nogle af Københavns sto- En overvejende del af villavejene blev oprindeligt anlagt re udfaldsveje. Langs bydelsgrænserne mod syd og øst smallere end reglerne foreskrev, men små grønne plad- ligger henholdsvis Roskildevej og Borups Allé. Navnlig ser, såkaldte erstatningsarealer, der bryder den ensformi- sidstnævnte gade fremstår på strækningen mellem Hille- Jernbane Allé set mod nord med en sluttet randbebyggelse i hele gad- ge havebystruktur, er udlagt som kompensation i de be- rødgade og Hulgårdsvej som et bredt markant gaderum, ens længde. rørte områder. afgrænset af ny træbevoksning og af ensartede treetages bebyggelser. Jernbanen, som gennemskærer bydelen, er på visse strækninger lagt på dæmning og er i lighed med de gen- Hillerødgade/Sallingvej/Slotsherrensvej og Bellahøjvej/ nemgående veje med til at opsplitte bydelen. Dæmnin- Jyllingevej samt Hulgårdsvej/ Rebildvej / Grøndals Park- gen danner en visuel barriere der har en dominerende vej er overordnede gennemgående gadestrækninger, der virkning i de tilgrænsende villaområder. Beplantning på adskiller bydelens bebyggede områder. Ofte forårsager skråningerne tilfører dog et grønt, rekreativt element, der opdelingen at enheder, der har bebyggelsesmæssige el- gør banen mindre anmassende i bybilledet. Dæmningen ler arkitektoniske ligheder, adskilles. Ved Grøndals Parkvej er helt væk ved Grøndals Parkvej og Flintholm Station, skaber vejen, der danner grænse til Grøndalsparken, en hvor nye store brokonstruktioner fører jernbanen frit over fysisk barriere mellem bebyggelsen og friområdet. vejen og Grøndalsparken, hvorved parkstrøgets grønne struktur forbliver visuelt sammenhængende. Skal denne opsplitning af bydelen fremover afhjælpes, må der skabes bedre krydsningsmuligheder, så barriere- Mellem Vanløse Station og Flintholm Station udvider jern- virkninger mellem naturligt sammenhængende områder Jernbanen, der gennemskærer bydelen, er lagt på dæmning. Banens banearealet sig og danner en bred ubebygget kile. nedbrydes. dominerende virkning i bybilledet ses her, hvor den føres over Jernbane Allé. 10. Vanløse

Jyllingevej, med Vanløse Kirkes tårn som et markant vartegn i synslinien.

Friområder... Et karakteristisk træk for bydelen er, at dens Nord for Damhusengen danner Krogebjergparkens smal- store friområder overvejende ligger langs grænserne le parkanlæg og Harrestrup Å grænsen mod Rødovre. mod de omkringliggende byområder, langt fra bydelens Mod øst ligger Grøndalsparken som et smalt grønt bælte centrale bebyggelser. Inde i bydelen ligger en række min- på grænsen til Frederiksberg. Parken har stor rekreativ dre friområder og sportsarealer. værdi med en varieret og rumdannende beplantning. De to væsentligste overordnede parker er Damhusengen Mellem park og nabokommune danner Ringbanen en og Damhussøen. klar grænse.

Damhusengens flade græsarealer omkranset af store I bydelens nordøstlige hjørne, på grænsen til Brønshøj- træer udgør et flot landskabeligt træk. Langs Vanløsesi- Husum ligger Bellahøjmarken (Bellahøj Campingplads) den løber Harrestrup Å, der sammen med beplantningen hvis store åbne græsflade forstærker oplevelsen af højhu- danner grænse mod bydelens villabebyggelse. Syd for sene på Bellahøj Bakke. En oplevelse der understreges ligger Damhussøen, der med det store vandareal skaber på Rødkilde Plads, hvis rumlige træk yderligere forstærkes overgang til Rødovre. Fra søens kanter er der vid udsigt Adventskirken som pejlemærke for enden af Jyllingevej i krydset ved af høje allétræer langs pladsens sider. Fra anlæggenes over den åbne søflade. Slotsherrensvej åbne græskråninger er der udsyn over det centrale Kø- benhavn.

Neden for Bellahøjmarken ligger Grøndal Centret, der har symmetriakse fælles med Genforeningspladsen.

Vartegn og sigtelinier... Bydelens overvejende åbne struktur og lave bebyggelser rummer ikke store, markante vartegn. En række kirketårne står som en slags lokale mile- pæle i bydelen. Især bemærkes Grøndalskirken, der dominerer bybilledet Sallingvej/Hillerødgade/Hulgårds- vej, men også tårnene fra Adventskirken, Hyltebjerg Kirke og Vanløse Kirke markerer sig som mål for lange sigtelinier. Den hvide funkisbygning i krydset Godthåbsvej/Sal- lingvej hævder sig som lokalt pejlemærke, bl.a. ved sin Damhusengen danner sammen med Damhussøen Vanløses væsentlig- Grøndalskirken er på grund af sin beliggenhed mellem Hulgårdsvej og ste overordnede parkområde, der er en del af Københavns ydre park- Hillerødgade et dominerende orienteringspunkt set fra Sallingvej. skrå placering i forhold til vejarealet.. bånd.