Light Rail Project in Copenhagen the Ring 2½ Corridor
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Ring 3 Letbane VVM
Ring 3 Letbane VVM Hvidbog fra forudgående høring September 2014 Ring 3 Letbane VVM Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN: 978-87-91511-92-9 Ring 3 Letbane VVM Indhold 1. Indledning ..........................................................................................5 2. Sammenfattende vurdering ............................................................... 6 3. Beskrivelse af det fremlagte projekt ................................................... 7 4. Høringssvar ....................................................................................... 9 4.1. Linjeføring og stationer ........................................................... 9 4.1.1. Forslag til alternative linjeføringer og stationer ........... 10 4.1.2. Vige- og vendemuligheder ............................................ 14 4.1.3. Øvrige alternativer, hurtigbusser (BRT) og stier .......... 14 4.2. Trafikale forhold ..................................................................... 15 4.3. Støj og vibrationer .................................................................. 16 4.4. Visuelle forhold ....................................................................... 17 4.5. Håndtering af regnvand .......................................................... 17 4.6. Øvrige gener og påvirkninger ................................................. 18 4.6.1. Magnetfelter .................................................................. 18 4.6.2. Risiko for sætningsskader ............................................ -
725 M2 Kontor I Lyngby Centrum - Råt Og Innovativt Kontormiljø
LEJEPROSPEKT KLAMPENBORGVEJ 215, 3. SAL I 2800 KGS. LYNGBY I KLKK90447 I LWE / KWU 725 M2 KONTOR I LYNGBY CENTRUM - RÅT OG INNOVATIVT KONTORMILJØ VISUALISERING NEWSEC ADVISORY A/S Silkegade 8, 1113 København K - Tlf.: 33 14 50 70 THE FULL SERVICE PROPERTY HOUSE Banegårdspladsen 20A, 8000 Aarhus C - Tlf.: 87 31 50 70 www.newsec.dk - [email protected] KLAMPENBORGVEJ 215, 3. SAL, KGS. LYNGBY ▪ Massivt lysindfald med god udsigt ▪ Godt indeklima med køl og ventilation ▪ Trægulve og troldtektloft med LED lysarmaturer ▪ Hele 3,25 meter til loftet ▪ Innovativt kontormiljø med officepods ▪ Omklædnings- og badefaciliteter ▪ Åbent tekøkken med loungemiljø ▪ P-kælder med direkte elevatoradgang til lejemålet Leje kr. 1.400 pr. m² ekskl. drift KLKK90447 2 VISUALISERING VISUALISERING KLKK90447 3 VISUALISERING KLKK90447 4 EJENDOMMEN Ejendommen er beliggende Klampenborgvej 215, 3. sal, 2800 Kongens Lyngby, matr. nr. 10t, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby. Som Lyngbys tidligere kulturhus, er ejendommen kendetegnet ved at huse Nordisk Film Biografen med 11 sale i varierende størrelser samt flere shopping- og spisemuligheder. Med bygningens centrale beliggenhed midt i hjertet af Kongens Lyngby og lige overfor Lyngby storcenter og de mange restauranter i området er der meget liv i og omkring ejendommen. Udover gode parkeringsmuligheder i p-kælderen under ejendommen, hvor det er muligt at indgå en aftale med Q- park om månedskort eller leje af faste p-pladser, er der ligeledes parkeringsmuligheder på terræn. Der er let adgang til motorvejsnettet med både Lyngbymotorvejen og Helsingørmotorvejen inden for 5 minutters kørsel fra ejendommen. Tager man offentlig transport ligger ejendommen kun 6 minutters gang fra Lyngby S-togstation, hvorfra både B- og E-linjen giver hurtig adgang til resten af Storkøbenhavn. -
10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3. -
Kommune- Og Regionsorientering
KOMMUNE - OG REGIONSORIENTERING Supplement til Status Letbane Maj 2021 KOMMUNE- OG REGIONSORIENTERING Indhold 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Opbygning og indhold 3 1.3. Forbehold 3 2. Sammenfatning 4 2.1. Rydning af beplantning 4 3. Oversigt over kommende og igangværende projektaktiviteter 5 4. Kommunevis uddybning af projektaktiviteter 9 4.1. Ishøj Kommune 9 4.2. Vallensbæk Kommune 9 4.3. Brøndby Kommune 10 4.4. Glostrup Kommune 11 4.5. Rødovre Kommune 15 4.6. Herlev Kommune 16 4.7. Gladsaxe Kommune 17 4.8. Lyngby-Taarbæk Kommune 18 HOVEDSTADENS LETBANE Side 2 af 20 KOMMUNE- OG REGIONSORIENTERING 1. Indledning 1.1. Formål Kommune- og Regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen i og ejerne af Hovedstadens Letbane samt til staten som tilskudsmyndighed. Kommune- og Regionsorienteringen er udarbejdet med henblik at give letbanekommunerne og regionen et billede af, hvordan letbaneprojektet kommer til at påvirke deres omgivelser i den nærmeste fremtid. 1.2. Opbygning og indhold Kommune- og Regionsorienteringen er bygget op på følgende måde. Først præsenteres en samlet oversigt over de projektaktiviteter, der forventeligt finder sted i løbet af det næste halve år i letbanekommunerne. Oversigten forsøger i videst muligt omfang at belyse alle projektaktiviteter, der finder sted i løbet af de næste seks måneder. Det kunne fx være ledningsomlægninger, forberedende arbejder eller anlægsarbejder. I oversigten vil man ydermere kunne se, i hvilken letbanekommune projektaktiviteten finder sted, samt hvor lang tid projektaktiviteten forventes at vare. Slutteligt vil man i oversigten over projektaktiviteter kunne se, hvorvidt den pågældende aktivitet er beskrevet yderligere i det efterfølgende kapitel. -
Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004. -
Danmark Den At« Jeneraldirektør Akme Garnisons Syst-Bus
os- -. —- —- «-«-- Wl —M H----I- seliretwr, Pastok I. C. Aaberikz vi skulcle were harmhjertige mod Det er tydcsligt nolc, at dottk Havnssn lieis s)-11es allerede at te iml paa Feder Perlersens Mark, nen ved Kildeskoven, hvorekter Kassekek. Il. P. Rasmnssem Med- andre. Der tales 0m, at Sjælenej Forslag er Pdtryk kot- en stærk Hei-e nltfins lille, iyg den er stu- livorfra den 16ainsige Olkns søgte der uilkores en Fodgængertun- lem ist« Rtyrelsen, (). c. tilgen-. skul plejes og en Tvivl om det korsvarlige i at an- ««,-n(le l"nl(l iik Fnrtnjer, ligesom ist skriismme den v:1-k. Det hjalp nel for Jlaltegaardsvej. vj kanKlissionsaandi met-e sikttcs Icvjnder som skri- det men Olav greb en sten, Redaktmnsr ak »Kirkelig smnler’,’ slcabes, Lin-end gøre Priester-, AmtanHlijcsnnnet ug nxe ilclce, vecl heilHte sporudtlewing Heller-up- Adam Dan og Evald Icristerk for lIednitjgek110. Hvor lspnge ver- »Natt.« og man faar et end- Minsksstenkleri er fulllt uptaget ak sigtede efter Beram og herom ?·1«ennnts·le Dei liliver traf Kot-u i saa Veil sen; til Blacjlets Rassen-is N. C. Ins-n tltst Rtykke Arbejde saa vil nu klarer-e Vidnesbyrd Fiskeke. lige stjernen, sporinlfletning kurz-caus, Nielsen tage? Medens sjælene der-Mem- gennem et- subsjdjmrt FAMng sjlilcert njnlvencljgt at uclvide det den tisimlede og mi- dpd mecl det at man Yed Bruanlzisg og neidi- (Mss(l(lcsl t pfter A I. Tasrpjxaard me lpliver plejtsde og Missions- III-. Laanen stiller, ng som kort liele fin- nt skaffe Pliids til Vielt- sammt-. ge Arrangenienler vi! lurminds »F lii(kigo- l’»stk711" mmdm skabt, or der et Polk og godt lcher Male-des: »Kerl wmheileik kler er san stur, at slce Faren for samnususlgjl bemalt-, dcsr inn- tnbt Trom, dilat- IIensyn til Kvinders Adgang til mung anleise gaais op gennem Det danslce Kujkompagni lieu- As «.ckks? specicllc Juli-g skal o—o-———— lcnn lig nulc som disn var, pag de gam- Embedem hmrtil der ndkræves Limlsjsmlen til Lemvig. -
Kirsten Aalling Nakskovvej 61 2500 Valby 29. Marts 2005 Kære Kirsten
Trafikudvalget TRU alm. del - O Kirsten Aalling Dato : 29. marts 2005 Nakskovvej 61 J.nr. : 2500 Valby Kære Kirsten Aalling, Tak for dit brev af 8. marts 2005, hvor du på egne og en gruppe beboeres vegne på Nakskovvej retter henvendelse til mig om en række gener fra Ringbanen. Det glæder mig, at beboerne på Nakskovvej støtter den kollektive tr afik. Jeg er klar over, at det er en sej proces for naboerne til et større anlægsa r- bejde at måtte leve med de mange gener, der er i en a nlægsperiode. Når et så stort nyt projekt løber af stablen, er der ofte en længere startper i- ode, hvor man dels som nabo skal vænne sig til den nye tr afik, men også hvor både infrastrukturforvalter og jernbaneselskab skal have justeret og organiseret trafikken, før forholdende er faldet helt på plads. Som bekendt indviede jeg betjeningen af Ringbanen øst for Flintholm St a- tion den 8. januar i år. Men den sidste del af strækningen bliver først færdig i 2007, når Ny Ellebjerg Station skal indvies. Det er Banedanmark, der som infrastrukturforvalter står for anlægsarbej- derne på Ringbanen, mens DSB S-tog har ansvaret for driften af S-togene på strækningen. I dit brev beder du om, at der hurtigst muligt bliver indsat tidssvarende og lydsvage tog. Jeg kan oplyse, at det har været planen, at DSB S-tog i 2005 skulle afvikle trafikken med 3. generations S-tog, men på grund af materialemangel har det desværre været nødvendigt også at anvende en række 2. generations S- tog på ca. -
Mega Transport Project Financing in Sweden and Denmark – Does Financing Outside the Normal Channels Have Sustainability Implications?
Mega transport project financing in Sweden and Denmark – does financing outside the normal channels have sustainability implications? Authors: Fredrik Pettersson*, Ida Sundberg and Dr. Jamil Khan Keywords: Infrastructure, financing models, sustainability * Corresponding author. PhD Student at the Faculty of Engineering, Environmental and Energy systems studies at Lund University, Sweden. Contact: [email protected], phone nr +46462228641 or +46737156358 Introduction Since the early 1990s several high profile mega transport projects have been constructed in Sweden and Denmark. Today the importance of new investments in transport infrastructure continues to be a very central concern, and many of the projects currently being debated are certainly gigantic in terms of costs as well as impacts on the transport system. The main justifications for investments in new projects may be very different, but altogether it can be asserted that the demand for new investments in infrastructure greatly exceeds the available means allotted through the national state budgets, and thus the question of alternative financing models remains a very important one. Given the gigantic costs associated with many of the projects constructed since the 1990s, a crucial factor enabling the implementation of these projects has been financing models allowing for the raising of the necessary capital without having to go through the normal channels of direct budget capital. Several different models have been tried including the following: projects based on user fees financed by state guaranteed loans; projects financed by long term state guaranteed loans to the national road and rail administrations; co-financing agreements between local/regional public actors and the state; one Public Private Partnership (PPP) project and one project financed by land sales. -
Folkemængden 1925
DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 76. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 76 Pre LIVRAISON - FOLKEM1NGDEN 5. NOVEMBER 1925 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1925 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KfP1BENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1927 Sly tJ41:í á :a_ cTAT 311:( Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrorende Folkettellingerne i Danmark 1801 -1921. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 --1921. Folketællingen 1801 Statistisk Tabelværk. Ældste Broke, 1. Hafte. - 1834 } - 1840 Statistisk Tabelværk. Æidste Række, 6. Hafte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hafte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Række, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. 1855 / Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. 1860 / t Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 18. Bd. 1870 / Meddelelser. 2. 12. Bd., I. t Statistiske Række, Statistisk Tabelværk. 4. Rakke, Litra A, Nr. 3. 1880 / Statistiske Meddelelser. 3. Rakke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 1 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelvmrk. 5. Rakke, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Række, 10. Bd., 3. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 21. Bd., 1. Hafte. 1906 / Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hafte. 1911 / Statistisk Tabelværk. 5. Rakke, Litra A, Nr. -
Property and Citizenship in Developing Societies
1st Conference of the Procit Research Network Property and Citizenship in Developing Societies 28-31 May 2013, Copenhagen www.procit.dk www.eilenberg.dk Cover Image: Jakarta slums Photo by Michael Eilenberg University of Aarhus, Denmark Property and Citizenship in Developing Societies Conference 28-31 May 2013 Copenhagen PROGRAM AND ABSTRACTS ORGANIZING COMMITTEE Prof. Christian Lund, University of Copenhagen Prof. Michael Eilenberg, University of Aarhus Ms. Christine Svop, University of Aarhus PROPERTY AND CITIZENSHIP IN DEVELOPING SOCIETIES No single political institution controls space. Neither in recent democracies nor in one-party regimes, or in post-conflict societies, do governments actually wield the control they aspire to exercise. Therefore, people protect their claims by whatever means available in order to solidify access and secure exclusion of others. Actors address different institutions to have claims validated, and they will fashion their claims to land according to the nature of the institution. Conversely, however, political institutions will attempt to validate certain claims as rights and thus attempt to establish political authority – and sovereignty. The production of property rights in varied forms and the intertwined production of political subjects results in the inclusion and exclusion of people. We invite papers that analyse the assemblages of governing powers and investigate the institutional dynamics of recognition and exclusion and what institutions become the results of these processes? In particular we welcome papers that deal with connections between access to land and resources, and political identity and subjectivity. In this lies a profound question about state formation. The papers can engage with these questions in rural, peri-urban and urban settings alike. -
Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents
Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents Summary . 6 Financial review . 8 The Danish economy . 14 Business description . 15 Retail Banking . 15 Corporate Banking . 21 Markets . 23 Investment Banking . 25 Risk management . 26 Capital resources . 33 Employees . 35 Management and organisation . 37 Accounts Accounting policies . 42 The Unidanmark Group . 44 Unidanmark A/S . 50 Unibank A/S . 55 Notes . 59 Unidanmark’s Local Boards of Shareholders . 84 Unibank’s Business Forum . 85 Branches in Denmark . 86 International directory . 88 Notice of meeting . 90 Management Supervisory Board of Unidanmark Jørgen Høeg Pedersen (Chairman) Holger Klindt Andersen Laurids Caspersen Boisen Lene Haulrik* Steffen Hvidt* Povl Høier Mogens Hugo Jørgensen Brita Kierrumgaard* Kent Petersen* Mogens Petersen Keld Sengeløv * Appointed by employees Executive Board of Unidanmark Thorleif Krarup Supervisory Board of Unibank Unibank’s Supervisory Board has the same members as the Supervisory Board of Unidanmark. In addition, as required by Danish banking legisla- tion, the Danish Minister of Business and Industry has appointed one mem- ber of the Supervisory Board of Unibank, Mr Kai Kristensen. Executive Board of Unibank Thorleif Krarup (Chairman) Peter Schütze (Deputy Chairman) Christian Clausen Jørn Kristian Jensen Peter Lybecker Henrik Mogensen Vision We are a leading financial services company in Denmark with a prominent position in the Nordic market. We ensure our shareholders a return in line with the return of the best among comparable Nordic financial services companies. Through our customer focus, efficient business processes and technology we create customer satisfaction and attract new customers. This confirms the customers in their choice of bank. Unibank is an attractive workplace where team spirit and customer focus are important criteria for individual success. -
Akseltryk-Laesseprofil 1928.Pdf
' F ø :l't t:e ·g'n ,·g:>J.J'.s e· ,. .-. -~ •J " .- g , ~}' r," Aks-ela. ,tst•nt,. Akselt;ryk øu, ''~Il..i/li, ','.,. - ' . danske n·o:t•.mall!J~li'':'ede Ba:ne.;tt. -, - ; ' ,'+ ,. ' G;\i'lo,J,g .. f•~ ~,;W<>,~<fui•'b•~. l &ll,8 ,_ Bemærkninger. or Overførelse af Vogne med de forskellige Færgeforbindelser F gælder følgende Bestemmelser: I. For Overførelse med enkeltsporede Færger. Akselafstanden er uindskrænket. Truckvogne skal være saa- ledes konstruerede, at de ved Opstilling paa vandret Spor kan til- · lade en Bevægelse af hver Vog nende op eller ned, saaledes at Vognens Længdedrager danner en Vinkel med Sporet paa 3½ 0, svarende til en Hældning af 1: 16. Ved en mindre Bevægelighed af Truckerne end den anførte vil Overførelsen kun være mulig · ved gunstig Vandstand. 3-akslede Vogne, og Truckvogne med 3-akslede Trucker kan ligeledes kun overføres ved gunstig Vand- stand. For Overførelse med dobbeltsporede Færger. Vogne, hvis Aksler indstilles radielt under gensidig Paavirk- ning, og Truckvogne med 3-akslede Trucker kan ikke befordres. Bortset fra disse kan Vogne, der opfylder følgende Betingelser, befordres: a. For 2-akslede Vogne er Akselafstanden uindskrænket. b. 3-akslede Vogne maa højst have 6 m total Akselafstand, og Midterakslen skal ved denne Akselafstand være 30 mm for- skydelig til hver Side paa tværs af Sporet. For mindre Aksel- afstand kræves en forholdsvis mindre Forskydelighed af Midter- akslen. 3-akslede Vogne kan kun overføres ved gunstig Vandstand. c. Truckvogne skal være saaledes konstruerede, at de ved Op- stilling paa vandret Spor kan tillade en Bevægelse af hver Vognende op eller ned, saaledes at Vognens Længdedrager 2 danner en Vinkel med Sporet paa 3½ 0, svarende til en Hæld- ning af 1 : 16.