Cityringen Udredning Om En Afgrening Til Nordhavnen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Cityringen Udredning Om En Afgrening Til Nordhavnen Oktober 2011 – Resumé City ringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Metroselskabet By & Havn Tekst Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Telefon +45 3311 1700 By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postboks 2083 1013 København K Telefon +45 3376 9800 Forsideillustration COBE, SLETH MODERNISM, Polyform Foto Side 16 Kontraframe Design og layout e-Types og India Tryk Cool Gray Indhold Metroen i en ny bydel 04 Trafi kken og byen 06 Anlægget 12 Økonomi 17 Den videre proces 19 4 Afgrening til Nordhavnen En ny bydel er på vej i Nordhavnen og ved at Hvad koster det? Metroen etablere en metrolinje som en afgrening fra Afgreningen til Nordhavnen vil koste om- City ringen til Nordhavnen, er der mulighed kring 2,9 milliarder kroner inklusiv reserver. for at sikre området, de kommende beboere Heraf vil behovet for et indskud fra Metro- i en ny bydel og de erhvervsdrivende en eff ektiv og miljø- selskabets samt By & Havns ejere udgøre venlig transportform. cirka 0,7 milliarder kroner. De resterende 75 procent af udgift erne fi nansieres af By & Havn samt Metroselskabet har ud- indtægter fra passagerer, ejendomsbidrag arbejdet “Udredning om en afgrening fra og bidrag fra Off entligt Privat Partnerskab City ringen til Nordhavnen”. Udredningen (OPP). har til formål at skabe grundlag for en poli- tisk beslutning om at anlægge en metrolinje Baggrund til Nordhavnen. Allerede under arbejdet med “Udredningen om City ringen” fra 2005 blev der set på, Udredningen kan downloades i sin fulde hvordan der kunne etableres en Nordhavns- form på www.m.dk og www.byoghavn.dk metro. Dengang var der tale om en selvstæn- dig linje fra Østerport med et selvstændigt Hvorfor nu? kontrolcenter i Nordhavnen. Der er såvel økonomiske som miljø- og byplanmæssige fordele ved at lave en afgre- ning til Nordhavnen nu frem for senere. Det gælder eksempelvis lavere anlægsomkost- ninger, da der i forvejen arbejdes på City rin- gen. Hvis disse fordele skal realiseres, er det nødvendigt, at selskabernes ejere træff er principbeslutning og sætter penge af til forberedende arbejder senest primo 2012. Det vil i forlængelse heraf være nødvendigt, at plangrundlag, inklusiv VVM-vurdering og lovgivning, tilvejebringes parallelt med, at en række forberedende arbejder sættes i gang. Fordele ved at bygge Bedre kapacitet Fra bil til Metro Nordhavnsmetro nu Anlægget af Nordhavnsmetroen vil sty rke den Medarbejdere fra Rambøll og Dansk Industri har – Lavere anlægsomkostninger samlede trafi kdækning i hovedstadsområdet, skift et bilen ud med de kollektive transportmidler, – Færre gener for naboer til byggeriet idet den bedre betjening af de korte rejser i indre eft er de to virksomheder er fl yttet fra henholdsvis – Færre forsty rrelser for passagererne på København vil fl ytte rejsende fra S-toget over i Virum og Rådhuspladsen til Ørestad City , tæt på City ringen Metroen og derved øge kapaciteten i S-toget til hvor Metroen kører. Det viser en undersøgelse – Anlægsarbejdet vil skabe cirka 4.000 ekstra fl ere længere rejser i hovedstadsområdet. fra Metroselskabet, foråret 2011. Hos Rambøll arbejdspladser brugte 17 procent af de ansatte før fl ytningen kollektiv transport til og fra arbejde, eft er fl ytningen var tallet steget til 45 procent. For DI’s medarbejdere steg andelen fra 54 til 77 procent. Metroen i en ny bydel 5 Med det forslag, som udredningen peger på, Tak tilvejebringes en løsning, hvor Nordhavns- Tak til Anker Lohman-Hansen, Aalborg metroen etableres som en integreret del af Universitet, Christian Wichman Matthiesen, City ringen. Det bety der, at de kommende Københavns Universitet, Otto Anker Nielsen, beboere og erhvervsdrivende i Nordhavnen DTU Transport, Per Homann Jespersen, Ros- kan få en direkte forbindelse til de cen- kilde Universitet og Peter Hartoft -Nielsen, trale bydele uden, at de skal skift e tog på By- og Landskabssty relsen for deltagelse i Østerport. Dertil bliver det selvstændige udredningens Review Board, som har bidra- kontrolcenter i Nordhavnen unødvendigt, get til kvalifi ceringen af passagerprognoser idet City ringens anlæg ved Vasbygade kan og de samfundsøkonomiske beregninger. anvendes. Emcon A/S har udført den eksterne gransk- ning af anlægsomkostningerne. Udredningen gennemgår, hvordan der kan laves en afgrening med to stationer i Metroselskabet og By & Havn har dog ansva- Nordhavnen via et afgreningskammer under ret for de samlede beregninger i udredningen. Sortedamssøen. Afgreningen til Nordhavnen vil have en underjorddisk station og en højbanestation – Nordhavn Station og v/Orientkaj Station. På billedet ses et eksempel på en uderjorddisk station Byudvikling i Nordhavnen Det endelige plangrundlag for Nordhavnen forventes på sigt udviklet Århusgadekvarteret forventes vedtaget til en hel ny bydel med plads til cirka af Borgerrepræsentationen inden nytår, 80.000 beboere og arbejdspladser i hvilket bety der, at udbygning af kvarteret alt. Nordhavnen er således tiltænkt at og salg af grunde kan starte i 2012. huse cirka halv delen af de cirka 100.000 Århusgadekvarteret, der kan rumme indbyggere, København forventes at 350.000 m2 bolig- og erhvervsbebyggelse, vokse med i løbet af de kommende 14 år. vil give plads til 2.500 – 3.000 beboere og 6 – 7.000 arbejdspladser. De første bykvarterer med i alt knap 870.000 m2 bebyggelse udvikles fra syd Nordhavnen udvikles i forlængelse af startende med Århusgadekvarteret udbygning af Marmormolen med 170.000 m2 nærmest Nordhavn Station og det bebyggelse. eksisterende Østerbro. 6 Afgrening til Nordhavnen Bedre betjening af City ringen Bedre sammenhængende kollektiv trafi k Trafi kken med Nordhavnsafgrening En Metro til Nordhavnen bety der, at en ny, I den oprindelige plan bliver City ringen stor bydel vil blive betjent af en eff ektiv betjent af to linjer: en ringlinje samt en kollektiv transportform og dermed blive og byen pendullinje, som bety der, at cirka halvdelen tættere knyttet til det øvrige København. af ringen dobbeltbetjenes af tog. Afgreningen til Nordhavnen vil blive en integreret del af trafi kken på City ringen. Vælger man en afgrening til Nordhavnen, Metropassagererne til og fra Nordhavn vil kan betjeningen af City ringen tilpasses, så ikke skulle skift e tog, men vil kunne køre pendullinjen M4 afgrenes mod Nordhavnen direkte til og fra de mest centrale Metro- og nord for Østerport. Pendullinjen betjenes togstationer. Den kollektive trafi k vil samlet i myldretiden med 18 afgange i timen i set få et løft , og dermed stiger antallet af begge retninger som planlagt. Stationerne kollektive rejser. Metrobetjeningen kan mellem Østerport og Nørrebro betjenes udbygges videre i Ydre Nordhavn, hvis det ikke længere af M4, men kun af ringlinjen senere ønskes. M3. Ringlinjen M3 betjenes til gengæld med 24 tog i timen i begge retninger, således at blandt andet strækningen gennem Frede- riksberg og Vesterbro får fl ere afgange: et tog hver 150 sekunder i stedet for et tog hver 200 sekunder. Københavns Kommune har i budget 2012 besluttet at foretage et tilkøb, der sikrer, at City ringen senere vil kunne udbygges mod Sydhavn. Såfremt dette skulle blive beslut- tet, vil det ikke påvirke den højfrekvente drift på City ringen. City ringen uden og med Nordhavnsmetroen. Linje M3 og M4 Antal tog per time i myldretiden på de enkelte stationer. Forøgelse af togantallet ved etablering Antal afgange per time i begge retninger i myldretiden af Nordhavnsmetroen er markeret med grønt, reduktion af togantallet med rødt. Station Uden Nordhavnsmetroen Med Nordhavnsmetroen København H 54 66 Rådhuspladsen til Østerport 72 86 Nordhavn – 36 v/ Orientkaj – 18 Trianglen til Skjolds Plads 72 48 Nørrebro 54 48 Nørrebros Runddels til Enghave Plads 36 48 Metroen i en ny bydel 7 Nordhavnsafgrening Betjening af City ringen i myldretiden med og uden Metro til Nordhavnen Ringlinje, M3 afgangsinterval 200 sek Pendullinje, M4 afgangsinterval 200 sek Nørrebro Østerport København H Ringlinje, M3 afgangsinterval 150 sek Pendullinje, M4 afgangsinterval 200 sek v/Orientkaj Nørrebro Østerport København H 8 Afgrening til Nordhavnen Fremtidens banenet med Metro til Nordhavnen Metro M3 & M4 Hillerød Nærum Lundtofte Metro M1 & M2 Helsingør Holte S-tog Virum Letbane i Ring 3 Sorgenfri Klampenborg Lyngby Farum Øvrige tog Ordrup Øvrige tog under anlæg Værløse Hareskov Charlottenlund Jægersborg Endestation Gentofte Vestamager Skovbrynet Bagsværd Buddinge Bernstorffsvej Stengården Kildebakke Hellerup Vangede Dyssegård Gladsaxe Emdrup Trafikplads Bispebjerg Svanemøllen M4 Orientkaj Frederikssund Ryparken Fuglebakken Poul Henningsens Herlev Nørrebro Hospital Plads Vibenshus M3 Runddel Nordhavn Trianglen M4 Skjolds Plads Ballerup Østerport Herlev Grøndal Nørrebros Malmparken M3 Runddel Nørreport Skovlunde M2 Nuuks Plads Husum M1 Islev Vesterport Aksel Møllers M1 M2 Marmorkirken Have Lindevang Jyllingevej Vanløse Forum Kongens Nytorv Christianshavn Frederiksberg Allé Fasanvej M3 M4 Flintholm M3 Gammel Glostrup M4 Strand Hospital Frederiksberg Amagerbro Lergravsparken KB Hallen Enghave Plads Rådhuspladsen Peter København H BangsVej Ålholm Islands Brygge Øresund Langgade GlostrupBrøndbyøster Valby Enghave Dybbølsbro DR Byen Amager Strand Roskilde Vigerslev Sydhavn Allé Sjælør Sundby Femøren Taastrup Rødovre Hvidovre Danshøj Høje Taastrup Albertslund Bella Center Kastrup Ny Ellebjerg Åmarken Friheden Ørestad Tårnby Lufthavnen Avedøre M2 Køge Nord HundigeIshøj VallensbækBrøndby Strand Vestamager Køge M1 Trafi kken og byen 9 Flere passagerer i City ringen Andre kollektive transportsystemer “Afgreningen til På sigt vurderes cirka 11.000 passagerer Anlægget
Recommended publications
  • Øget Banebetjening I Hovedstadsområdet Inden for Ring 3
    Øget banebetjening i hoved- stadsområdet inden for Ring 3 - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 STRATEGISKE ANALYSER Telefax 33 12 38 93 [email protected] ISBN 978-87-91013-62-1 www.trm.dk Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet Januar 2012 ISBN: 978-87-91013-62-1 Indhold 1. Sammenfatning.................................................................................................... 5 2. Baggrund og formål ............................................................................................. 7 2.1. Baggrund...................................................................................................... 7 2.2. Gennemførte analyser ................................................................................. 9 2.3. Forudsætninger ..........................................................................................12 3. Befolkningsudvikling og udvikling i rejsestrømme............................................15 3.1. Befolkningsudviklingen i 2030 og 2030++................................................15 3.2. Rejsestrømme i hovedstadsområdet inden for Ring 3.............................. 18 3.3. Banedækning i hovedstadsområdet inden for Ring 3 ................................21 4. Linjeføringer for udbygning i "håndfladen" ...................................................... 23 4.1. Afgreninger
    [Show full text]
  • 10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
    [Show full text]
  • Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
    Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004.
    [Show full text]
  • Student Handbook Welcome to Isup
    ISUP 2019 2 INTERNATIONAL SUMMER UNIVERSITY PROGRAMME STUDENT HANDBOOK WELCOME TO ISUP Congratulations on your acceptance to the International Summer INTERNATIONAL SUMMER UNIVERSITY PROGRAMME NICE TO KNOW University Programme (ISUP) 2019. We look forward to welcoming 3 Contact information 23 Cell phones you to Copenhagen Business School (CBS). 3 Facebook 23 Currency 3 Academic information 23 Electricity You will soon be starting a new educational experience, and we 5 ISUP academic calendar 2019 25 Grants hope that this handbook will help you through some of the practical 25 Social Programme PREPARING FOR YOUR STAY aspects of your stay in Denmark. You will find useful and practical 25 Temporary lodging information, tips and facts about Denmark and links to pages to get 7 Introduction 25 Leisure time even more information. 7 Passport / short term visa 27 Transportation 9 Health insurance You would be wise to spend time perusing all the information, as it 9 Accommodation ABOUT DENMARK will make things so much easier for you during ISUP. 31 Geography ARRIVING AT CBS 33 Monarchy If this booklet does not answer all of your questions or dispel every 11 Arrival in Copenhagen 33 Danish language uncertainty, our best advice is simply to ask one of your new Danish 11 Email 33 The national flag classmates! They often know better than any handbook or us at the 11 Laptops 33 The political system ISUP secretariat, so do not be afraid to ask for help and information 11 Textbooks 33 International cooperation when needed. This is also the best cultural way to become acquainted 11 Student ID card 35 Education with Danes and make new friends while you are here.
    [Show full text]
  • Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
    Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station.
    [Show full text]
  • KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden Er Tæt På Indhold
    KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 Bagsværdfortet 46 For konge og fædreland! 6 Kastrupfort 50 Trekroner 10 Kongelundsfort 54 Garderhøjfortet 16 Meget mere Befæstning 58 Ejbybunkeren 22 Få pulsen op! 60 Vestvolden 28 Skoletjenesten 62 Charlottenlundfort 38 Om Københavns Befæstning 64 Oversvømmelsen 42 Hvor ligger anlæggene? omslag Udgivet af: Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen www.befaestningen.dk Design: Bysted A/S Oplag: 2.000 stk. Billeder: Jeppe Carlsen, Lars Schmidt, Peter Lassen, Mikael Schlosser, Alexander Banck­Petersen, Bysted, Statens Forsvarshistoriske Arkiv, Københavns Museum. KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på VELKOMMEN TIL BEFÆSTNINGEN Velkommen til Befæstningen Københavns Befæstning ligger som en beskyttende ring om København. Nu vågner befæstningsringen til live som en sammen- hængende oplevelse, der bringer kultur- og naturoplevelser sammen i historiske rammer. Fæstningsværket er blandt de bedst bevarede forsvarsanlæg i Europa. Det består af en lang række forter og forsvarsstillinger, et oversvømmelsesanlæg og den godt 14 km lange Vestvold. Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på Danmarks sviende nederlag til tyskerne i 1864. Under 1. Ver- denskrig var forsvarsværket bemandet med næsten 50.000 soldater, men da krigen var slut, havde den teknologiske udvikling overhalet de mange forter og batterier, hvorfor hele Befæstningen blev nedlagt som beskyttelse af København. Fra overlevelse til oplevelse Nu genopstår Københavns Befæstning som en sammenhængende helhed, der for ener et stykke danmarkshistorie med enestående kultur- og naturoplevelser. Bygningsværker og naturarealer er blevet revitaliseret, så du kan gå på opdagelse på en lang række forter og anlæg i hele befæstningsringen. Du kan fx besøge op- levelsescentrene på søfortet Trekroner, i Ejbybunkeren og på Garderhøjfortet, prøve dine færdigheder på cykelbanerne i Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Husum, tage på picnic i Oversvømmelsen eller spille mobilspil på Vestvolden i Hvidovre.
    [Show full text]
  • Supercykelstier Svanemølleruten Grønne Cykelruter
    København Supercykelstier som Cykelby En cykelby er en by med bedre plads, mindre larm, Supercykelstierne er et samarbejde mellem 23 kommu- www.kk.dk/cyklernesby renere luft, sundere borgere og bedre økonomi. Det er ner og Region Hovedstaden om at skabe en ny kategori en by, hvor der er bedre at være, og hvor den enkelte af infrastruktur og et net af cykelpendlerruter i høj kva- Kommune Københavns Heien, Troels har bedre livskvalitet. Cyklerne er derfor ikke et mål i litet på tværs af kommunegrænser. Supercykelstinettet Hovedstaden Region Supercykelstier, sig selv, men et effektivt middel til at skabe en bedre skal gøre det let, fleksibelt og trygt at komme fra A til B Foto: by at leve i med plads til mangfoldighed og udvikling. i hele regionen. En bedre cykelinfrastruktur skal få flere Design TMF til at vælge cyklen til arbejde – også på strækninger Layout: I Københavns Cykelstrategi 2011-2025 er der vedtaget over fem kilometer. et politisk mål om at blive verdens bedste cykelby. Miljøforvaltningen og Teknik- Fire temaer er udvalgt som særligt vigtige i denne Supercykelstierne forbinder arbejdspladser, studier og KOMMUNE KØBENHAVNS forbindelse: boligområder i hele regionen. Ruterne udvides løbende 2018 Maj og forløber oftest langs kollektive transportmuligheder, • Rejsetid hvilket gør det lettere at kombinere cykelpendling med • Komfort andre transportformer. Supercykelstierne forbinder land • Tryghed og by og er derfor også oplagte på de længere, rekreati- • Byliv ve cykelture. Cykelindsatsen er også en central del af Køben- I dag er otte supercykelstier etableret, syv er på vej og havns Kommunes ambition om at blive den første visionen er at supercykelstinettet i hovedstadsregionen CO2-neutrale storby i verden i 2025.
    [Show full text]
  • BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering Og Præsentation Af VANDPLUS-Projektet BYENS VAND Er Udar- Bejdet Af VANDPLUS-Sekretariatet V
    BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering og præsentation af VANDPLUS-projektet BYENS VAND er udar- bejdet af VANDPLUS-sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann. VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- 2. MERVÆRDI 3. DOBBELTFUNKTIONER TET Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spænden- Nøglen til et VANDPLUS-projekt er faciliteter, som både de byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af og vandkunst. et oplagt sted at lave et VANDPLUS-projekt, der renove- samarbejdet. rer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver Læs på side 16-20 om dobbeltfunktionerne i BYENS plads til store mængder regnvand. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at VAND. spare penge og samtidig renovere en park og skabe et Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik helt nyt byrum. på side 4-8. VANDPLUS - Frederiksberg - BYENS VAND VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS 1.
    [Show full text]
  • Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold
    Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold Kollektiv transport ............................................................................................ 3 Anlæg af Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station ............................. 3 Anlæg af fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station .............. 4 Udvidelse af Københavns Lufthavn Station ............................................ 5 Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station ....................... 6 Anlæg af overhalingsspor til godstog ved Kalvebod .............................. 7 Flytning af Herlev Station .......................................................................... 8 Ombygning af Nordhavn Station .............................................................. 9 Anlæg af vendespor til S-tog ved Carlsberg Station ............................. 10 Metrodrift på S-banen ............................................................................... 11 Hastighedsopgraderinger på S-banen ..................................................... 12 Forenkling af Københavns Hovedbanegård ......................................... 13 Opgradering af Hillerød Station .............................................................. 14 Forskønnelse af Nørreport Station ......................................................... 15 VVM-undersøgelse og anlæg af metro til Lynetteholm og Nordøstamager .......................................................................................... 16 Analyse af metrodrift på Kystbanen ......................................................
    [Show full text]
  • Beyond the Scope of Preservation? on the Life and Potential National Heritage Protection of Early Danish and Norwegian Mass Housing Rikke, Stenbro,; Riesto, Svava
    Beyond the Scope of Preservation? On the life and potential national heritage protection of early Danish and Norwegian mass housing Rikke, Stenbro,; Riesto, Svava Published in: Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift Publication date: 2014 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Rikke, S., & Riesto, S. (2014). Beyond the Scope of Preservation? On the life and potential national heritage protection of early Danish and Norwegian mass housing . Nordisk Kulturpolitisk Tidskrift, 17(2/2014), 210-235. http://www.idunn.no/nkt Download date: 04. okt.. 2021 Beyond the Scope of Preservation? On the life and potential national heritage protection of early Danish and Norwegian mass housing Rikke Stenbro & Svava Riesto Rikke Stenbro is a Danish art historian based in Oslo. As a heritage researcher and urbanist her work is both theory and praxis focused on the way in which architectural interventions address the temporal texture of urban sites and situations. For the last few years she has been increasingly interested in the built fabric of the recent past and in addressing architectural preservation from a © Universitetsforlaget large-scale perspective. Suburban and urban landscapes, mass housing, infrastructural systems Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift, and the coexistence and interrelatedness between them are thus central points of interest in her vol. 17, Nr. 2-2014 s. 210–234 research and in the various planning and development projects she has been involved in as a con- ISSN Online: 2000-8325 sultant. While writing this article Stenbro held a position as senior researcher at NIKU (Norwe- gian Institute for Cultural Heritage Research) she has since then taken up a position as senior PEER REVIEWED ARTICLE advisor within urbanism and cultural heritage at Rambøll, Norway.
    [Show full text]
  • Nordre Fasanvej Student House
    LIVING IN NORDRE FASANVEJ STUDENT HOUSE 1 Getting from DTU to Nordre Fasanvej Student House 1. Walk to the bus stop at Rævehøjvej, DTU (see Figure 1). 2. Take bus 150S or 173E toward Nørreport St. 3. Buy a ticket for 4 zones. 4. Get off at Ryparken St. 5. Walk to the train station at Ryparken (see Figure 2). 6. Take S-train F toward Ny Ellebjerg St. 7. Get off at Nørrebro St. Figure 1: Walk from 101A to bus stop 8. Walk to Nordre Fasanvej 275. Total travel time: around 40 minutes Figure 2: Bus stop at Ryparken to train 2 Webpage for public transport information https://www.rejseplanen.dk/webapp/index.html?language=en_EN Your Accommodation Your accommodation is located in the student house on Nordre Fasanvej. The address is: Nordre Fasanvej 752 2200 København N The student house is located in Nørrebro, about 11 km away from DTU Lyngby Campus. There is one kitchen on each floor and you will share a kitchen with 3-4 people. General rules Please note that meals and cleaning of your room is not included in the rent. You may reorganise the furniture, but always put it back as you found it when you moved in. Do not remove inventory from the room, and please take care of it during your stay. Never make holes in the walls, or other permanent or semi-permanent changes. You may not smoke in your room or in any common areas. Note that fireworks are not allowed. Thoughtful behaviour Be social – be helpful – be tolerant - this will help you all have a good experience.
    [Show full text]
  • Shaping of the Living Environment of the Elderly and Its Relations with The
    TECHNICAL TRANSACTIONS 10/2017 CZASOPISMO TECHNICZNE 10/2017 ARCHITECTURE AND URBAN PLANNING DOI: 10.4467/2353737XCT.17.169.7277 Monika Strzelecka-Seredyńska ([email protected]) Institute of Urban Design, Faculty of Architecture, Cracow University of Technology Shaping of the living environment of the elderly and its relations with the surrounding areas upon the example of copenhagen Kształtowanie środowiska życia osób starszych i jego relacji z otoczeniem na przykładzie kopenhagi Abstract This paper demonstrates the possibilities of shaping of the living environment of the elderly in connection with the existing urban tissue according to the principle of inclusion in the space used together with the younger generation.The subject matter of the analysis are selected examples of Danish architectural and urban projects implemented in Copenhagen over the last decade. Denmark is one of the leading European countries in terms of its policy towards seniors and shaping of the living environment of elderly people. Keywords: architecture, urban design, living environment of the elderly Streszczenie W artykule zaprezentowano możliwości kształtowania środowiska życia osób starszych w powiązaniu z ist- niejącą tkanką miejską na zasadzie włączania w przestrzeń wspólnie użytkowaną z młodszymi pokoleniami. Przedmiotem analizy są wybrane przykłady duńskich realizacji architektoniczno-urbanistycznych, które powstały na terenie Kopenhagi w ostatniej dekadzie. Dania należy do krajów o dużych osiągnięciach w za- kresie polityki senioralnej,
    [Show full text]