Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst Og Vesterbro
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro Indhold -Intro -Projektpakke -Forklaringseksempel på projektbeskrivelse -Projektoversigt -Projektbeskrivelser 1 AMAGER 2 Intro til vandoplandsmapperne (2-8) Skybrudsplanen har efter arbejdet med skybrudskonkretiseringer resulteret i ca. 300 projektbeskrivelser. Der er lavet en beskrivelse af hvert projekt og en projekt- pakke for hvert af de 7 vandoplande med sin egen profil. Formålet med projekt- pakkerne er at binde de overordnede målsætninger for skybrudsplanen sammen med de konkrete projektbeskrivelser. Projektpakkernes formidler fagligt kompliceret stof, så enkeltprojekterne fremstår som dele af en sammenhængende vision for de enkelte oplande. Hver projektpa- kke kommer med et oplæg til hvilke projekter, der kan gennemføres som nogle af de første inden for de enkelte vandoplande. Forslaget til projektpakkerne er bygget op, således at Teknik- og Miljøudvalgets kommende valg af projekter bliver baseret på: 1. En vision og en strategi der bestemmer ambitionsniveauet og sætter retning for indsatsen i vandoplandet. 2. Prioriteringsfigur, der prioriterer valget af projekter i forhold til den hydrauliske sammenhæng og muligheden for byrumsforbedringer eller synergi med andre projekter. 3. Projektbeskrivelser for det samlede antal projekter i hele vandoplandet. Der er gennemført en screening af de ca. 300 skybrudsprojekter for mulige syner- gieffekter med damp- og fjernvarmekonvertering, cykelstier, veje, områdefornyelse, grøn klimatilpasning, udsatte byområder og potentialet for byrumsforbedringer. Synergibetragtningerne er forholdt til vedtagne og planlagte anlægsarbejder, men er ikke udtømmende, da alle fremtidige anlægsarbejder ikke kendes. Derudover udestår andre forhold, for eksempel miljømæssige og fredningsmæssige, der skal undersøges nærmere i senere faser, herunder projektering. Generelt skal de en- kelte projektbeskrivelser ses som første skridt på vej mod et anlægsprojekt. I det videre arbejde med kvalificeringen af de enkelte projekter kan der dukke forskel- lige forhold op som giver anledning til at ændre i projektet, hvilket måske kan give anledning til justeringer i andre projekter. Der er således ikke tale om endelige projektbeskrivelser. Alle projekter er givet et unikt id nummer, som fremgår af projektbeskrivelserne og er markeret på det hydrauliske oversigtskort bagerst i mappen. De enkelte skybrudsprojekter indgår i et hydraulisk sammenhængende netværk af skybrudsprojekter. Sammen kan de håndtere skybrud op til en 100 års regnhæn- delse om 100 år. Derfor afhænger størstedelen af projekterne hydraulisk set, af at andre nedstrøms skybrudsprojekter kan lede vandet videre til havnen eller andre slutdestinationer, som for eksempel søer. Hver projektbeskrivelse indeholder: 1) samlet vurdering, 2) hydraulisk beskrivelse, 3) forventet implementeringstid, 4) risiko og sårbarhed, 5) økonomi, 6) syner- gibeskrivelse og byrumsforbedringer og 7) øvrige forudsætninger. 3 AMAGER 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro: Den svære nød ved Skt. Jørgens Sø Oplandet har fået sit navn efter Ladegårds Å, som de færreste ved, hvor befinder sig i dag. Men den løber i rør under Åboulevarden og ender i Peblinge Sø. Oplandet, der strækker sig fra Bispebjerg og Nørrebro over Frederiksberg til Vesterbro og Sønder Boulevard, er kendetegnet ved meget tæt bebyggelse og masser af forhindringer for regnvandet. En stor del af løsningen er at få ledt områdets vand via Skt. Jørgens Sø og herfra via en skybrudsledning ud i havnen. Forslag til de første 9 projekter: • Skt. Jørgens Sø • Enghaveparken • Del af Ny Carlsberg Vej • Del af Sønder Boulevard • Hans Tavsens Park • Korsgade og Hans Tavsens Gade • Blågårdsgade • Blågårds Plads • Stengade SAMLET ANTAL PROJEKTER I PROJEKTPAKKENS EFFEKT VANDOPLANDET: PÅ VANDOPLANDET Med Skt. Jørgens Sø og skybrudsledning til havnen 44 mindskes risikoen for oversvømmelser i store dele af oplandet. De øvrige tiltag på Vesterbro og Nørre- bro afhjælper problemer, hvor oversvømmelserne i dag er størst. 5 LADEGÅRDS Å Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Vandoplandets karakteristika Vandoplandets udfordringer Vandoplandet hører til de tættest bebyggede og potentialer og beboede områder i København og med en De overordnede udfordringer for oplandet er: lav andel af grønt pr. indbygger både på Vester- bro og Nørrebro. Der forventes en befolk- • At få skabt en korridor for regnvandet via Skt. ningstilvækst på 37 procent på Vesterbro/Kgs. Jørgens Sø og derfra i retning mod havnen. Enghave, grundet udbygningen af Carlsberg og • At finde løsninger på at tømme lavninger i Sydhavnen. På Nørrebro forventes en befolk- vandoplandet. ningstilvækst på 10 procent. • At finde en løsning for Skt. Jørgens Sø, der både sikrer, at den kan bruges til skybruds- Ud over udfordringer med oversvømmelser, sikring samtidig med, at der tages højde for opleves der også høj varmeøeffekt, dårlig luft- fredninger mm. kvalitet og udsatte boligområder. • At de iværksatte skybrudsløsninger koordi- neres nøje med Frederiksberg Kommune, Nørrebro står overfor byudvikling ved Sølund, så der ikke skabes for meget eller for lidt områder langs søerne og områdefornyelsespro- kapacitet. jekter på indre by, der alle kan kombineres med klimatilpasningsløsninger. Når himlen åbner for sluserne over København, søger regnvandet nedad, og en stor del af det Den grønne struktur dannes i hovedtræk af samles i lavninger langs med De Indre Søer. Ek- Frederiksberg Have, Assistents Kirkegård, De sempelvis ligger området ved Vodroffsvej så lavt, Indre Søer og Nørrebroparken og af en række at det både er under vandspejlet i Peblinge Sø mindre grønne byrum og lommeparker. og den rørlagte Ladegårds Å. Det betyder, at vandet ikke kan ledes væk hertil, men samler sig og skaber oversvømmelser. Lignende lavninger findes i området nær Gasværksvej, ved Assistens Kirkegård og ved Bispeengbuen, der, som navnet antyder, engang har været en eng. Samtidig er der i byen over tid bygget talrige barrierer for vandets naturlige vej. Eksempelvis hindrer banegraven mod syd vandet i at strøm- me til havnen, ligesom Gl. Kongevej fungerer som dæmning for det tilstrømmende vand fra nord. Med andre ord er oplandets store udfordringer at få skabt løsninger ved de mange lavpunkter i bydelen og at få skabt en måde, hvorpå vandet kan bevæge sig fra Skt. Jørgens Sø mod havnen. Skt. Jørgens Sø er med andre ord central i løs- ningen af skybrudsudfordringen, men søen er tungt reguleret, og der skal findes løsninger på både fredninger, overholdelse af vandplaner og paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven om beskyt- tede naturtyper. Endelig er en række af projekterne i vandoplan- det afhængig af forundersøgelserne til en mulig trafiktunnel under Åboulevarden. 6 LADEGÅRDS Å Samtidig skal det sikres, at de københavnske Igangværende projekter: løsninger koordineres nøje med Frederiksberg I øjeblikket gennemgår Vesterbro en område- Kommune, der kommer til at skulle sende sit fornyelse, og her er der oplagte muligheder for skybrudsvand via den korridor, der etableres blandt andet at få inddraget Enghaveparken omkring Skt. Jørgens Sø. som en del af skybrudssikringen (se projekt- beskrivelse om Enghaveparken). Parken kan Skybrudsprojekterne kan medvirke til at skabe indrettes, så den ved skybrud kan bruges som nogle nye overordnede grønne sammenhænge magasin. For det meste vil en meget lille del af i området som vil øge borgernes tilgængelighed parken være berørt, men ved 100-årshændel- til grønne områder. På Nørrebro vil der kunne ser kan hele parken fungere som et stort reser- skabes grønne sammenhæng mellem Søerne voir. Tilsvarende, men i meget mindre målestok, frem til Utterslev Mose og på tværs af Frede- gør sig gældende for Litauens Plads. riksberg og Vesterbro frem til Kalveboderne. Eksempelvis vil Nørrebro stationsområde via Ligeledes er den nye bydel på Carlsberg-grun- Mimersparken kunne bindes sammen med den ved at blive realiseret, og her er det muligt Lersøparken og Nørrebro Parken, Hans Tavsens at tænke skybrudsløsninger ind fra starten (se Park og Korsgade frem til Søerne. Ligesom projektbeskrivelse om Ny Carlsberg Vej). der kan skabe grønne sammenhænge mellem Nørrebro Station frem til Bispeengbuen. Om- Vision og strategi: rådet ved Skt. Jørgens Sø er særligt interessant Skt. Jørgens Sø og rummer et stort potentiale for at styrke de Som i de andre vandoplande er strategien rekreative værdier midt i byen og samtidig ska- todelt. At forsinke og tilbageholde mest muligt be plads til flere naturoplevelser. vand opstrøms i vandoplandet, mens der sam- tidig bliver bygget kapacitet til at aflede vandet På Vesterbro vil grønne projekter lige fra små nedstrøms. grønne hjørner til grønne tage og grønne facader have stor effekt på hverdagslivet. En Den løsning, der arbejdes på, og som giver grøn sammenbinding mellem Vesterbro, Vester størst gevinst til københavnerne i form af nye Kirkegård, Enghavevej, Sydhavnen frem til Ama- rekreative områder, er at lede vandet til Skt. ger Fælled vil ligeledes øge tilgængeligheden til Jørgens Sø og herfra føre det videre via en sky- grønne områder. brudsledning til havnen. Denne løsning er i høj grad afhængig af samspillet med andre myndig- heder og anden lovgivning. Hvis myndighedsbehandlingen af denne løsning viser, at projektet ikke kan realiseres, er et alter- nativ at anlægge en stor skybrudstunnel langs søen, der kan tage imod regnvandet og føre det til havnen (masterplan 2). Den sidste løsning er selvsagt væsentligt dyrere end løsningen, hvor vandet håndteres på overfladen i Skt.