Hvidbog Vurdering Af Indkomne Høringssvar Til Forslag Regionplan

Hvidbog

Vurdering af Indkomne høringssvar til

Forslag Regionplan 2001 for Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Indledning

Hovedstadens udviklingsråd har på sit møde den 25. juni 2001 vedtaget Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Et forslag til regionplan har været i offentlig høring i perioden fra den 12. december 2000 til den 6. februar 2001. De indkomne høringssvar og bemærkninger er resumeret og vurderet i denne ”Hvidbog, vurdering af indkomne høringssvar til Forslag til Regionplan 2001”. Hvidbogen indeholder tillige HURs beslutninger i forbindelse med den politiske vedtagelse. (Bilag 4)

Hvidbogen tjener to formål: • Den har dannet grundlag for den politiske beslutning om eventuelle ændringer i forhold til regionplanforslaget og dermed for den endelige vedtagelse af Regionplan 2001. • Den skal fungere som orientering til samtlige indsigere om, hvordan deres indsigelse er behandlet og i hvilket omfang det har ført til ændringer af forslaget.

Hvidbogen er opdelt efter regionplanforslagets temaer, sådan at en indsigelse, som omhandler flere temaer, optræder flere forskellige steder i bogen. Efter hvert tema er det angivet, hvilke ændringer der gennemføres og på hvilken baggrund. Ud over egentlige ændringsforslag indeholder mange indsigelser også bemærkninger om faktuelle fejl eller unøjagtigheder i tekst og kort, som giver anledning til en lang række redaktionelle rettelser i forbindelse med redigering og tryk af den endelige regionplan.

En kort sammenfatning findes foran i bogen og en skematisk oversigt over indsigelsernes fordeling på de enkelte temaer er vedhæftet som bilag. Indholdsfortegnelse

Del I SAMMENFATNING ...... 3

Del II MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET...... 11

Del III A HOVEDSTRUKTUR OG REGIONPLANEN GENERELT...... 17 A.1 Hovedstruktur ...... 17 A.2 Generelt ...... 35

B LOKALISERING I BYOMRÅDET...... 43 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet...... 47 B.2 Lokalisering af boliger...... 88 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv ...... 95 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv ...... 102 B.5 Lokalisering af detailhandel...... 108 B.6 Lokalisering af institutioner m.v...... 119 B.7 Lokalisering af fritidsanlæg...... 122

C TRAFIKANLÆG OG ANDRE STØRRE TEKNISKE ANLÆG ...... 126 C.1 Kollektive trafikanlæg ...... 129 C.2 Vejanlæg...... 150 C.3 Stier...... 176 C.4 Lufthavne ...... 191 C.5 Trafikhavne ...... 193 C.6 Forsyningsanlæg ...... 194 C.7 Affaldsanlæg...... 208 C.8 Jorddeponering...... 220 C.9 Forsvarets anlæg...... 225

D LANDOMRÅDET ...... 227 D.1 Biologi ...... 231 D.2 Geologi ...... 239 D.3 Kulturhistorie...... 240 D.4 Landsbyer ...... 245 D.5 Landskab ...... 246 D.6 Landbrug...... 247 D.7 Skovbrug...... 250 D.8 Råstofindvinding ...... 259 D.9 Regionale friluftsområder ...... 263 D.10 Fritidsanlæg ...... 271 D.11 Andet...... 288

E VAND E.1 Spildevandsafledning m.v...... 289 E.2 Vandområder...... 295 E.3 Vandindvinding og vandforsyning ...... 311 E.4 Grundvandsbeskyttelse...... 320

Bilag 1A Statslig indsigelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen 1B Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen 2 Erhvervsområdet vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune 3 Notater fra møder i offentlighedsperioden 4 HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen 5 Regionplan 2001 - nye arealer til byformål 6 Oversigtsskema over indsigelser til regionplanforslaget

Sammenfatning

A.1 Hovedstruktur Omkring halvdelen af indsigelserne og bemærkningerne i dette afsnit handler om stationsnærhedsprincippet. Der er gennemgående et ønske om at nyfortolke principperne i mere liberal retning, således at der kan inddrages større arealer omkring de eksisterende stationer og at der desuden kan inddrages arealer omkring lokalbanestationer og busterminaler. Der er dog enkelte indsigere, som ønsker en opstram- ning af principperne. Det vurderes, at det i den kommende regionplanrevision vil være hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering og videreudvikling af stationsnærhedsprincippet. Flere indsigelser og bemærkninger peger på behovet for at styrke den grønne hovedstruktur og forlænge de grønne kiler mellem byfingrene. Dette vil blive vurderet nærmere i forbindelse med regionplanrevision 2005. Der er en del bemærkninger – både for og imod – til Frederiksborg Amts principskitse til forlængelse af Hillerødfingeren og Frederikssund- fingeren, ligesom forslaget til etablering af en ny station og et erhvervs- område mellem Hillerød og Allerød giver anledning til indsigelser. Prin- cipskitsen vil blive vurderet i forbindelse med HURs samlede overvejelser om den fremtidige trafikale struktur og udviklingen af hovedstrukturen. Den konkrete placering af en ny station og et nyt byudviklingsom- råde mellem Hillerød og Allerød vil blive fastlagt i den videre region- planlægning, gennem udarbejdelse af et regionplantillæg.

A.2 Generelt Indsigelser og bemærkninger i det generelle afsnit drejer sig primært om offentlighedsperiodens forløb, kvaliteten af regionplanforslagets kortmateriale og manglen på miljømæssige vurderinger af forslaget. Flere indsigere er kritiske over for høringsperiodens længde og at perioden har strakt sig hen over jul og nytår. Der har endvidere været problemer med distributionen af regionplanmaterialet. HURs vedtagelse af tidsplanen for færdiggørelsen af Regionplan 2001 har imidlertid gjort det nødvendigt at begrænse offentlighedsperioden til planlovens minimumskrav på 8 uger. I de tilfælde, hvor der har været problemer med udsendelsen af regionplanmaterialet er der truffet individuelle aftaler om høringsfristens forlængelse. Oversigtskortene til de respektive enheders regionplanforslag har generelt været udarbejdet i målestoksforholdet 1:400.000. HURs administration har i offentlighedsperioden leveret en række kortudsnit i større målestoksforhold på baggrund af konkrete henvendelser. Det er i forbindelse med forhandlingerne med Miljø- og Energiministeriet aftalt, at der udarbejdes en række oversigtskort i målestoksforhold 1:100.000 i forbindelse med færdiggørelsen af planen, jf. del II. Ingen af enhederne har i Forslag til Regionplan 2001 foretaget en miljømæssig konsekvensvurdering af planforslagene. Dette vil indgå i arbejdet med den kommende regionplanrevision.

B Lokalisering i byområdet – generelt Afsnittet indeholder en række generelle bemærkninger om arbejds- pladslokalisering, rummelighed, forholdet til landbruget mv., som ikke giver anledning til ændringer af regionplanen.

B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet. Der gøres indsigelse mod en lang række konkrete arealudlæg i de fem regionplanforslag. En stor del af indsigelserne drejer sig om udlæg af et erhvervsområde vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune. Blandt de fem mest omdiskuterede arealudlæg findes – ud over arealet i Ishøj Kom- mune – arealer til boliger og erhverv nord for Slangerupvej i Farum Kommune, et areal til erhvervsformål på Ny Allerødgård i Allerød Kom-

3 Sammenfatning

mune, et areal til boligformål ved Gevninge i Lejre Kommune samt et areal til ældreboliger ved Nødebo i Hillerød Kommune. Ny Allerødgård samt en del af de øvrige områder, som optræder i indsigelserne er desuden omfattet af Miljø- og Energiministerens indsigelse, jf. kap. MEM Det vurderes, at mange af indsigelserne mod erhvervsarealet i Ishøj Kommune er sagligt og planlægningsmæssigt velfunderede. Udbygnin- gen nord for Slangerupvej i Farum Kommune vurderes at være i overensstemmelse med de overordnede lokaliseringsprincipper og areal- udlæggene i Nødebo og Gevninge vurderes at være hensigtsmæssige på baggrund af ønsker om opretholdelse af lokal service- og instituti- onsdækning, herunder udbygning med ældreboliger. De resterende indsigelser og bemærkninger har ikke givet anledning til forslag om ændringer af regionplanforslaget. Der foreslås endvidere en lang række helt nye arealudlæg, som imidlertid først kan vurderes i forbindelse med Regionplanrevision 2005. En række indsigelser og bemærkninger handler desuden om over- førsel af sommerhusområder i kystzonen til byzone. Dette kan dog ikke behandles i regionplanlægningen, idet kompetencen ligger hos Miljø- og Energiministeren. Der er i juni 2001 vedtaget et landsplandirektiv, som fastlægger den endelige afgrænsning af sommerhusområderne i kystzonen.

B.2 Lokalisering af boliger. Indsigelser og bemærkninger om dette tema koncentrerer sig især om rummelighedsopgørelser og behov for fremtidigt boligbyggeri, herunder parcelhusbyggeri. Dette vil blive et af de centrale temaer i den næste regionplanrevision. Der er desuden en række indsigelser mod Københavns Amts retningslinier, som forhindrer fortætning på ikke-stationsnære arealer. I forbindelse med regionplanrevision 2005 vil retningslinierne blive harmoniseret i hele regionen og det vil blive vurderet nærmere, i hvilket omfang restriktionerne på de ikke-stationsnære arealer bør opretholdes. Der fremføres endvidere en række forslag til fordeling af boligtyper mv., som henvises til den kommunale planlægning.

B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv. Afsnittet omhandler primært en række forslag til udvidelse af stati- onsnære områder og mulighed for fortætning af ældre erhvervsarealer. Et enkelt forslag til ændret afgrænsning af et stationsnært område vurderes at være hensigtsmæssigt, mens resten må afvente næste regionplanrevision, herunder en stillingtagen til evt. etablering af et højklas- set kollektivt system på Ring 3. Der er desuden flere bemærkninger til kortmaterialet i Københavns Amts plan, som foreslås imødekommet ved færdiggørelsen af planen.

B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv. Indsigelserne handler fortrinsvis om arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde regionplanforslagets retningslinier på disse områder, idet de sikrer nød- vendige lokaliseringsmuligheder og at der ikke bliver konflikt i forhold til andre arealanvendelser.

B.5 Detailhandel Indsigelserne mod regionplanforslagets retningslinier for detailhandel samler sig om følgende emner: - Ønsker om at forøge de fastsatte butiksstørrelser eller ønsker om at forøge eller formindske rammen for nybyggeri og omdannelse. Re- sultatet af de fem enheders forhandlinger med Miljø- og Energimini- steriet foråret 2000 resulterede i en fælles aftale om butiksstørrelser

4 Sammenfatning

og rammer for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i alle regionens overordnede centre. Det vurderes som urealistisk, at HUR revurderer aftalen og indleder nye forhandlinger med Miljø- og Ener- giministeriet på nuværende tidspunkt. - Ønsker om at justere regionplanens afgrænsninger af arealer til centerformål. I tilfælde hvor ønskerne ikke strider mod Planlovens principper og formål og i øvrigt svarer til de principper, der i den på- gældende enhed er anvendt til centerafgrænsninger anbefales øn- skerne imødekommet. - Ønsker om at nye lokale centre optages i regionplanen. Administra- tionen betragter ansvaret for den lokale centerstruktur som et anliggende der afklares i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det vil sige, hvis de lokale centre der foreslås afgrænset og optaget i regionplanen er kommuneplanlagt eller er med i et aktuelt forslag til kommuneplan, anbefales de optaget i regionplanen. I modsat fald anbefales kommunen i overensstemmelse med planlovens hensigt, at den lokale centerstruktur planlægges enten i forbindelse med en kommuneplanrevision eller i et tillæg til kommuneplanen, hvorefter de kan optages i regionplanen.

B.6 Lokalisering af institutioner. Afsnittet indeholder en række bemærkninger vedrørende placering af institutioner i forhold til hovedstrukturen. Principperne præciseres i administrationens vurdering. Bemærkningerne giver ikke anledning til større ændringer af planen.

B.7 Lokalisering af fritidsanlæg Der fremføres en række bemærkninger vedrørende kolonihaver og der stilles forslag fra DIF til planlægningen for idræts- og fritidsanlæg. I vurderingen henvises til lovgivningsarbejdet vedrørende kolonihaver og til arbejdet med den næste regionplanrevision.

C Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg – generelt Næsten alle indsigelser og bemærkninger angår den fremtidige overordnede trafikplanlægning, herunder bl.a. behovet for en H-H forbindelse, hvor der i vurderingerne henvises til det kommende arbejde med Trafikplan 2003.

C.1 Kollektive trafikanlæg Af de ca. 150 indsigelser og bemærkninger angår knap 1/3-del spørgsmål om forbedringer af den overordnede kollektive trafikstruktur, tværforbindelser, terminaler, betjeningsprincipper, hvor der i vurderingerne henvises til det kommende arbejde med Trafikplan 2003. Der er derudover en række ønsker til konkrete ændringer af eksempelvis specifikke buslinier, som ikke reguleres i regionplanen, men hvor der er henvist til HURs trafikdivision. Andre emner, som berøres af mange, er • Parker&Rejs, som henvises til HURs kommende arbejde med konceptet, • en station mellem Allerød og Hillerød, som henvises til den fortsatte regionplanlægning • Privatbanernes udbygning, som henvises til HURs behandling af Lokalbanerapporten og Trafikplan 2003 • Letbane Lyngby-Glostrup, som henvises til HURs beslutning om drøftelser med Københavns Amt og Trafikministeriet, og • Vestbanens udvidelse, som med det statslige trafikforlig bl.a. betyder S-tog til Roskilde og fastlæggelse af en arealreservation til ”ny- bygningsløsningen”.

5 Sammenfatning

C.2 Vejanlæg Mange indsigelser og bemærkninger angår behovet for udbygning af motorvejene i regionen, hvor der i vurderingerne henvises til dels det statslige trafikforlig og dels igangværende (Frederikssundsmotorvejen) og kommende (Holbækmotorvejen) VVM-undersøgelser. Der er også mange ønsker om harmonisering af de trafikale målsætninger i regionplanforslagene, som vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003. Mange ønsker om konkrete vejanlæg er i vurderingerne henvist til, at de på- gældende anlæg er angivet i regionplanen, men deres gennemførelse beror på yderligere planlægning og/eller anlægsbeslutning. To vejan- læg har fået særlig opmærksomhed, Tværvej, som Københavns Amt vil træffe beslutning om i 2001, og Helsingevejens forlængelse, hvor der i vurderingen henvises til den igangværende VVM.

C.3 Stier De fleste indsigelser og bemærkninger til såvel trafikstier som rekreative stier angår ønsker om konkrete anlæg, som ikke reguleres i regionplanen, men i vurderingerne henvises til detailplanlægning og an- lægsbeslutning.

C.4 Lufthavne De 5 indsigelser og bemærkninger angår alle Københavns Lufthavn, Roskilde. I vurderingerne angives, at støjkonsekvensområdet fastholdes, som det fremgår af regionplanen for Roskilde Amt.

C.5 Trafikhavne De to bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i regionplanforslaget.

C.6 Forsyningsanlæg Indsigelser og bemærkninger grupperer sig om 3 emner: Transport- korridoren, Højspændingsledninger og Vindmøller. Vurdering af transportkorridorens indskrænkning/flytning er på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse udskudt til den videre regionplanlægning. De mange ønsker om kabellægning af højspændingsledninger henvises til den VVM-proces, hvor en kabellægning nærmere vurderes i forbindelse med det konkrete anlæg. Retningslinierne for vindmøller vil blive harmoniseret i Regionplan 2005.

C.7 Affaldsanlæg Langt de fleste indsigelser og bemærkninger angår Kyndby Losse- plads. I vurderingen er angivet, at behovet for deponeringskapacitet skal afklares, at reservationen bør fastholdes, og at spørgsmål om VVM revurderes. På baggrund af indsigelser bl.a. fra Miljøstyrelsen er det vurderet, at retningslinier om genanvendelse af slagger bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

C.8 Jorddeponering Flere indsigelser og bemærkninger angår mellemdepoter/jordhoteller. I vurderingen angives, at emnet ikke reguleres i regionplanen. På baggrund af et ønske fra Frederiksborg Amt er det foreslået af udtage to interesseområder for deponering af ren jord.

C.9 Forsvarets anlæg På baggrund af 2 af de 4 indsigelser og bemærkninger er det angivet, at fremtidig anvendelse af tidligere militære områder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

6 Sammenfatning

D Landområdet generelt Det foreslås, at beskyttelsesområderne i Frederiksborg Amt ikke forekommer i by- og sommerhusområde, samt at HUR gennemgår og prioriterer beskyttelsesområderne. Det er i Frederiksborg Amt valgt, at beskyttelsesområderne også angives i by- og sommerhusområde, fordi beskyttelsesbehovene også findes i overgangen mellem by og land. Herudover er der en række ønsker om udpegning af konkrete nye be- skyttelsesområder, som vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005.

D.1 Biologi Der er en del bemærkninger til afsnittene om biologi. Der er flere øn- sker om udlæg af nye økologiske forbindelser, som vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005. Herudover er der flere der påpeger, at konkrete potentielle vådområder ikke kan bruges som vådområder på grund af den nuværende arealanvendelse. Hertil svares, at der efterfølgende den regionplanmæssige udpegning skal ske en teknisk forundersøgel- se. Den skal afklare den endelige afgrænsning. Arealer, hvor det ikke vil være muligt at genskabe et naturligt vandstandsniveau, vil herefter blive udtaget. Det bliver endvidere påpeget, at der ikke er overensstemmelse mellem retningslinierne i regionplanen for Roskilde Amt og EF- habitatsdirektiv (bekendtgørelse 782).

D.2 Geologi Kun DN i Ledøje Smørum havde en bemærkning om geologi. De påpeger, at der skal tages særligt hensyn til indpasning af byggeri i et konkret kuperet terræn.

D.3 Kulturhistorie Til afsnittene om kulturhistorie er der en del ønsker om nye konkrete kulturhistoriske udpegninger, men også ønske om, at udpegede områ- der ikke skal være det, evt. at begrundelsen for udpegningen fremgår tydeligere. Herudover er der i et par tilfælde usikkerhed om den nye kirkeomgivelsesudpegning – hvornår er der tale om egetlig landområde, hvor beskyttelsen gælder? I forbindelse med Gladsaxe Kirke foreslås på denne baggrund, at beskyttelseszonen ophæves, da et kolonihave- område ikke vurderes at være egentlig landområde.

D.4 Landsbyer Der er ganske få bemærkninger om landsbyer. Dels er der ønske om udlæg af jordbrugsparceller, som jf. Miljøministeriet kun er en mulighed i tyndt befolkede områder. Dels er der ønske om ændring af landsbyafgrænsninger, hvilket er et kommuneplanspørgsmål.

D.5 Landskab Også afsnittene om landskab er der få bemærkninger til. Enkelte påpeger uoverensstemmelse i udpegningerne for beskyttelsesværdige landskaber mellem de 5 regionplaner i ”grænselandet”. Hertil svares at udpegningerne er sket på forskelligt grundlag og at der i forbindelse med regionplan 2005 vil ske en koordinering.

D.6 Landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri beder om en forkla- ring på at der ikke er udarbejdet en jordbrugsredegørelse for Frederiks- borg Amt. Hertil svares, at HUR, senest i forbindelse med regionplanrevision 2005, vil tage stilling til behovet for en sådan redegørelse. Nord- sjællands Landboforening vil have ensartede retningslinier for jordbru- get i hele regionen. Ønsket vil indgå i koordinering af retninglinierne i forbindelse med regionplan 2005.

7 Sammenfatning

D.7 Skovbrug I afsnittene er der flere ønsker om at udtage skovrejsningsarealer eller koordinere skovrejsningsarealer med byudviklingsinteresser. Her- udover er der ønsker om at udtage skovrejsningsområder af hensyn til indsigten til kirker og hensynet til råstofinteresser.

D.8 Råstofindvinding I afsnittene om råstofindvinding er der et par indsigelser mod fortsat grusgravning i konkrete områder og der er ønsker om nye konkret om- råder til grusgravning.

D.9 Regionale friluftsområder Der er mange bemærkninger til afsnittene om regionale friluftsområ- der. Der er ønsker om nye badestrande ved Julebæk i Helsingør, mellem Charlottenlund og Skovshoved og mellem Svanemøllen og Tuborg Havn. Ideerne vil indgå i den videre rekreative planlægning for Hoved- stadsregionen. Endvidere er der ønsker om forlængelse af Fingerpla- nens grønne kiler på grund af det store byudviklingspres der er i landområderne, der ligger i kilernes forlængelse. Der er desuden ønske om, at andre konkrete områder udpeges som grønne kiler. Ønskerne vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005. En gruppe borgere ved Nivå, Niverød og Humlebæk protesterer mod en kystkile, der allerede blev udpeget i regionplan 1997.

D.10 Fritidsanlæg Flest bemærkninger til afsnittene under D er kommet til D10 Frilufts- anlæg. Der opfordres til, at der sker en sammenfattende rekreativ planlægning for Hoveddstadsregionen, hvilket vil blive overvejet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Mange indlæg handler om stø- jende fritidsanlæg. Fra interessentforeningerne ønskes anlæg af motor- sportsbane ved Vestskoven, flugtskydningsbaner i Roskilde Amt og mere generelt ønskes der behovsundersøgelser og arealudlæg på baggrund heraf . Især beboere protesterer mod konkrete forslag til an- læg. Kommuner og en vælgerforening ønsker nye golfbaner eller udvidelse af eksisterende i de grønne kiler. Det drejer sig om Brøndby Golf- bane, Hillerød Golfbane og Golfbanen på Nakkehoved og en ny i Stavnsholtkilen i Farum. Modsat er andre imod, at der anlægges eller udvides golfbaner i kilerne. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplan 2005. Der er flere ønsker om, at anvendelsen af lysanlæg i kilerne og det åbne land reguleres. Spørgsmålet er ikke et regionplanspørgsmål, men vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen. Endelig er der ønsker om enkelte nye konkrete anlæg eller udvidelse af eksisterende, f.eks. en ny campingplads ved Smidstrup og Kyndby, udvidelse af lystbådehavn i Frederiksværk og Lynæs og fastholdelse af overna- tingshaver generelt.

D.11 Andet Under D11 Andet er der få bemærkninger. Bl.a. foreslås det, at HUR udarbejder naturforvaltningsplaner, hvilket fortsat er en opgave, der er placeret i de 5 enheder.

E.1 Spildevandsafledning Der er forholdsvis få kommentarer til afsnittene om spildevandsrensning. Københavns Vand ønsker, at der ikke etableres nye anlæg til nedsivning i kildepladszoner før end der foreligger en mere detaljeret viden om risikoen for grundvandsforurening. Hertil svares, at der kun gives tilladelse, såfremt det kan dokumenteres, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Der er enkelte, der mener, at

8 Sammenfatning

krav til begrænsning af forurening bør fastsættes som målkrav eller krav til effekten af foranstaltningen og ikke til metoden f.eks. bassinstørrelse. Hertil svares at udledningstilladelser altid gives efter en konkret vurdering af det pågældende vandområde og i samarbejde med kommunen. Endelig er der ønske om ændring af konkrete prioritetsområder for spildevandsrensning i det åbne land fra 1. til 2., hvilket betyder, at en eventuel stillingtagen til forbedret spildevandsrensning i de berørte oplande udskydes til regionplanrevision 2009. Ønsket er med i det samlede forslag til ændringer under E1.

E.2 Vandområder Kommentarerne til afsnittene om vandområder handler overvejende om ønsker om konkrete ændringer af målsætninger, minimumsvandfø- ring, forbedring af de fysiske forhold i vandløb og søer, reduktion af de regnvandsbetingede udløb og fremskyndelse af målopfyldelse. Som det fremgår af det samlede forslag til ændringer af E2 Vandområder, er mange af forslagene taget til efterretning. De resterende vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005, da de er for omfattende at gennemføre uden offentlig høring. Enkelte protesterer mod konkrete forslag til æn- dring af målsætninger for vandløb. Roskilde Amt ønsker i forbindelse med Virksomheden Energi2’s udledningstilladelse til Køge Bugt at fast- sætte generelle kvalitetskrav for Køge Bugt for en række stoffer, samt et nærfelt. Ønsket er med i det samlede forslag til ændringer under E2.

E.3 Vandindvinding og vandforsyning Der er 4 problemstillinger, der går igen i forbindelse med vandindvinding og vandforsyning. Flere påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at prioriteringen mellem vand og natur er forskellig i de 5 enheder, og at prioriteringen ikke fremgår klart. Hertil svares at drikkevand prioriteres højere end natur i alle enheder, dog skal der ved udarbejdelse af tilladelser lægges vægt på bl.a. naturhensyn. Flere kommuner finder, at retningslinierne for nikkel i Københavns Amt bør være i overensstemmelse med vandressourceplanen. Ønsket er med i det samlede forslag til ændringer under E3. Endvidere ønsker flere kommuner, at svindprocenten i vandforsyningsledningerne angives som et gennemsnit over 5 år. Dette ønske vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005. Endeligt ønsker Vandsamarbej- det og de fleste kommuner, der indgår heri, at HUR fremmer udarbejdelsen af et fælles grundlag for udnyttelse af grundvandsressourcen i Hovedstadsregionen. Dette vil ske som led i udarbejdelsen af regionplan 2005.

E.4 Grundvandsbeskyttelse Der er mange kommentarer og ønsker i forbindelse med afsnittene om grundvandsbeskyttelse. Flere ønsker præciseret hvilke aktiviteter, der er grundvandstruende og derfor ikke må placeres i kildepladszoner. Flere kommuner er utilfredse med, at de er beliggende i et indsatsom- råde, der er lavest prioriteret i modstrid med behovet for indsats og med prioriteringen af problemområderne i Vandplan Sjælland. Denne mod- sætning skyldes, at de udpegede problemområder i Vandplan Sjælland er områder med indvindingsbetingede problemer, hvor vandkvaliteten ikke er bæredygtig på længere sigt, mens indsatsområderne skal udpeges og prioriteres højest i områder med særlige drikkevandsinteresser og hermed i områder med den største grundvandsressource. Nogle kommuner i Københavns Amt ønsker, at der udpeges kildepladszoner omkring alle kommunale indvindingsboringer og at alle kildepladszoner udpeges som områder med særlige drikkevandsområder. Hertil svares at amtet har valgt at kildepladszoner kun udpeges når indvindingen har

9 Sammenfatning

en vis størrelse og kildepladsområder i sig selv ikke er begrundelse nok for at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser.

10 Miljø- og Energiministeriet

Den statslige behandling af forslag til RP2001

Miljø- og Energiministeren har gjort indsigelse mod en række punkter i Forslag til Regionplan 2001 (Bilag1A). Der har i den forbindelse været ført en række forhandlinger mellem HUR og ministeriet på embedsmandsplan og der har været afholdt 2 møder mellem ministeren og HURs formand. Resultatet af disse forhandlinger er udmøntet i en ”ophævelsesskrivelse” Fra Miljø- og Energiministeriet, som fastlægger betingelserne for, at HUR kan vedtage Regionplan 2001 endeligt (Bilag1B) I det følgende opsummeres de statslige krav:

Hovedstruktur • Espergærde får ikke status af kommunecenter • Hørsholm får ikke status af kommunecenter med regionale funktioner. • Et område ved Nærum station får ikke status af stationsnært område

Byvækstområder • Retningslinie 2.2.4 og 2.3.2 i Frederiksborg Amts RP formuleres som følger: Der kan i den fortsatte regionplanlægning fx i form af et regionplantillæg fastsættes retningslinier for afgrænsningen af arealer til byudvikling omkring den planlagte station ved Store Rørbæk. Der kan endvidere i den fortsatte regionplanlægning fx i form af et regionplantillæg lokaliseres en ny station og et nyt byudviklingsområde mellem Hillerød og Allerød. Der skal i den videre planlægning fastsættes retningslinier for etablering af den nye station og for afgrænsningen af arealerne til byudvikling omkring denne. Planlægningen af begge byområder skal respektere stationsnærhedsprincippet, så de stationsnære arealer reserveres til intensiv bolig- og erhvervsudnyttelse. Det forudsættes endvidere, at der i den fortsatte regionplanlægning optages retningslinier om fordelingen af bebyggelse og rækkefølgen for ibrugtagning af de forskellige delområder.

• Der tilføjes endvidere følgende om byudvikling i Roskilde Kommune: Til Retningslinie 1.1.10 tilføjes: Dog udtages følgende arealer i Roskilde Kommune af byområdeafgrænsningen: 1. Landzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 29,3 ha, 2. Byzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 12,9 ha, samt 3. Hyrdehøjskoven og et areal øst for RUC. Områderne fremgår af vedlagte kortbilag. Til retningslinie 1.1.11 tilføjes I den første del af planperioden vil den igangværende byudvikling i 1. etape af Trekroner have høj prioritet. Derudover udpeges 2. etape af Trekroner som et i øvrigt prioriteret boligområde, der kan realiseres i anden del af planperioden. Områdeafgrænsning og rækkefølgeprioritering fremgår af vedlagte kortbilag.

11 Miljø- og Energiministeriet

Der tilføjes følgende redegørelsestekst om den fortsatte byudvikling ved Trekroner: Regionplanlægningen skal fremme mulighederne for at udnytte den gode trafikale tilgængelighed ved Trekroner til fortsat byudvikling. Trekroner 2. etape omfatter et byzoneareal ved Trekroner, nordøst for RUC, der i regionplan 1997 blev udskudt til ibrugtagning efter år 2010. Området er på ca. 81 ha, hvoraf ca. 50 ha påregnes anvendt til bebyggelse. Området skal primært anvendes til boligbyggeri. Med mulighederne for at bygge ca.1300 boliger i 2. etape af Trekroner udgør den samlede rummelighed i Roskilde Kommune ca. 4700 boliger ifølge Arealundersøgelse 2000 og efter udtagning af arealer i Vestbyen. Rummelighedsopgørelsen er foretaget på baggrund af teoretisk beregning af fortætningsmulighederne i kommunen som helhed. Fortætningsrummeligheden er beregnet til ca. 800 boliger. Kommunen vurderer dog, at den reelle fortætningsrummelighed er omkring 400 boliger. I henhold til Boligbyggeprognose 2000-2013 er Roskilde Kommunes boligbyggebehov i perioden ca. 3900 boliger. Roskilde Kommune har besluttet at tilføje yderligere 24 ungdomsboliger til boligudbygningsplanen. Væksten i boligbyggeriet i Roskilde Kommune skal ses i sammenhæng med Roskilde som uddannelsesby, hvor etablering af ca. 1000 ungdomsboliger i planperioden skal være med til at udvikle studentermiljøet. Den beregnede restrummelighed pr. 1.1.2014 udgør på dette grundlag ca. 250 boliger. I overensstemmelse med aftalen med Miljø- og Energiministeriet fra 1997 om byudvikling i Roskilde Kommune vil Hovedstadens Udviklingsråd senest til næste regionplanrevision udarbejde en tilsvarende samlet redegørelse for kommunens langsigtede behov for byarealer til erhvervsformål. Redegørelsen skal bl.a. behandle erstatningsbyggeri og omdannelse af ældre erhvervsområder, samt mulighederne for i den forbindelse at fortætte eksisterende stationsnære arealer og sikre en intensiv anvendelse af de endnu ubebyggede stationsnære områder. • Farum Kaserne Retningslinien om Farum Kaserne i Frederiksborg Amts regionplan erstattes af følgende: Ca. 32 ha på Farum Kaserne med en udnyttelsesgrad på ca.30% under forudsætning af, at forsvarets eventuelle videre anvendelse af tilgrænsende arealer ikke medfører risici eller miljømæssige gener i området. Det forudsættes endvidere, at den eksisterende infrastruktur og bebyggelsesplan i området danner grundlag for den fremtidige bebyggelsesplan og at eksisterende bygninger i videst muligt omfang genanvendes. Følgende afsnit erstatter de to første afsnit i redegørelsen: Kaserneområdet i Farum omfatter ca. 32 ha, der er bebygget med ca. 60.000 m2. I tilknytning hertil ligger ca. 36 ha øvelsesområde i Farum Kommune og ca. 165 ha øvelsesområde i Allerød Kommune. Det er besluttet, at kasernen frigøres med undtagelse af brændstofdepotet og ammunitionsrydningsfaciliteterne, der er beliggende i tilknytning til kasernearealet. Forsvaret ønsker endvidere i et vist omfang fortsat at benytte de tilgrænsende øvelsesarealer. Brændstofdepotet og ammunitionsrydningsfaciliteterne pålægger kasernearealet sikkerhedszoner, der vil gøre det umuligt at benytte størstedelen af området til boligbebyggelse. En uændret anvendelse af øvelsesarealerne vil endvidere udelukke boliganvendelse af støjmæssige hensyn. En forudsætning for kasernearealets

12 Miljø- og Energiministeriet

anvendelse til boligformål er således, at disse miljømæssige forhold afklares. Infrastrukturen i området (veje, kloakering, fjernvarme m.v.) er dimensioneret til at betjene 2.500 personer og kan således umiddelbart anvendes til et blandet bolig/værkstedsområde med tilknyttede servicefaciliteter med et etageareal på 60.000 m2 (svarende til ca. 420 boliger/1250-1700 personer ved ren boliganvendelse). Fjernvarmeforsyningen er etableret i 1996, og forsvaret er forpligtet til at aftage fjernvarme indtil 2015. Den nuværende bebyggelse af kasernearealet har tæt/lav karakter med ”rækkehuse” i én etage samt en række værksteds-/garage- bygninger i den sydvestlige del af området. Det kunne således være hensigtsmæssigt at integrere enkelte mindre håndværksvirksomheder eller lignende i boligområdet, hvis man vil genanvende et antal af garagebygningerne, som har en større skala end den øvrige bebyggelse. På dele af garageområdet kunne som alternativ opføres boligbyggeri i 2 etager for at tilgodese en hensigtsmæssig fordeling af bebyggelsesmulighederne”. Følgende tilføjes som sidste afsnit: Kasernearealet er beliggende i et meget følsomt naturområde, som ved normal planlægningsmæssig afvejning ikke vil kunne udlægges til nyt boligområde. Under hensyntagen til de aktuelle forhold kan det dog være hensigtsmæssigt at udnytte eksisterende bygningsmæssige og infrastrukturelle værdier i området. Det må dog være en forudsætning, at anvendelsen ikke intensiveres i forhold til den nuværende, både af hensyn til den trafikale betjening og påvirkningen af de tilstødende naturområder. Ligeledes er der en kulturhistorisk interesse i at bevare områdets nuværende ”kaserne- karakter”, som i sig selv kan danne grundlag for et anderledes og attraktivt boligområde. Det er således en forudsætning, at en fremtidig boligbebyggelse i området i vid udstrækning udformes i overensstemmelse med den eksisterende infrastruktur og bebyggelsesplan, idet det dog, af hensyn til øvelsesterrænets støjmæssige påvirkning, kan være hensigtsmæssigt at koncentrere et eventuelt nybyggeri i den sydlige del af området og placere eventuelle håndværksvirksomheder i den nordlige del. • ”Reservearealer” i Roskilde Amt udgår af retningslinierne idet dog to arealer ved henholdsvis Kr. Hvalsø og Kr. Hyllinge medtages som byområde i regionplanen. Ophævelsen af retningslinierne vedrørende reservearealer medfører endvidere, at udnyttelse af et byzoneareal ved Borup ikke længere er udskudt til efter planperioden. • Københavns Kommunes regionplanforslag skal suppleres med rækkefølgeangivelse således at retningslinierne for byudvikling og lokalisering af erhverv og boliger suppleres med angivelse af prioritering og rækkefølgeovervejelser i princippet svarende til, hvad der er indeholdt i Kommuneplan 1997. • Det skal fremgå af regionplanen, at der i forbindelse med den videre planlægning af fokusområderne i Københavns Kommune tilvejebringes regionplantillæg i fornødent omfang. • Følgende arealudlæg til erhvervsformål skal udtages af planen: - Allerød Kommune: 12ha ved Ny Allerødgård - Farum Kommune: 17ha mellem Frederiksborgvej og motorvejen - Fredensborg-Humlebæk Kommune: 6ha i Fredensborg - Fredensborg-Humlebæk Kommune: 9ha i Humlebæk - Lejre Kommune: 20ha ved Glim - Gundsø Kommune: 8ha i Jyllinge

13 Miljø- og Energiministeriet

• Følgende arealudlæg til boligformål skal udtages af planen: - Birkerød Kommune: 3ha ved Ravnsnæsvej - Helsingør Kommune: 2ha ved Tikøb - Karlebo Kommune: 7ha ved Niverød - Karlebo Kommune: 9ha ved Holmegårdsvej - Ølstykke Kommune: 2ha ved Vesterled - Gundsø Kommune: 3ha nord for St. Valby - Ramsø Kommune: 2,5ha i Gadstrup

Detailhandel • De varierende præsentationer af temaet i de 5 planforslag skal erstattes med en retningslinje, der henviser til de gældende regionplantillæg, samt oplyser at tillæggene genvedtages. Desuden skal kortgrundlagene justeres. • Af hensyn til regionplanens entydighed skal afgrænsninger af en række lokalcentre indtegnes på kort, der optages som retningslinie og nævnes i redegørelsen, i det omfang det ikke er sket i regionplantillæggene.

Trafikanlæg • Der foretages ingen ændringer af transportkorridoren i Frederiksborg Amt • I redegørelserne i Københavns og Roskilde amters regionplan skal arealreservationen for København-Ringstedbanens nybygningsløsning beskrives i henhold til det indgåede trafikforlig og det igangværende lovgivningsarbejde. • I Københavns Amts regionplan skal anlægsmuligheden for Smørum Parkvejs forlængelse fortsat fremgå af regionplanens retningslinier, idet den indgår i den igangværende undersøgelse af Frederikssundsmotorvejens forlængelse. • I Frederiksborg Amts regionplan skal retningslinien vedrørende Frederikssundsmotorvejens forlængelse formuleres som følger: Der kan i planperioden anlægges en overordnet vejforbindelse i forlængelse af Frederikssundsmotorvejen i Københavns Amt. Vejanlægget forventes anlagt som statsvej i henhold til anlægslov og vil give mulighed for tilslutning af en eventuel vejforbindelse til Hornsherred syd om Frederikssund via tunnel under Roskilde Fjord.

Andre forhold • I Roskilde Amts regionplan skal redegørelsen suppleres med en gennemgang af uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen således at uaktuelle reservationer kan ophæves i forbindelse med den endelige vedtagelse af Regionplan 2001. Det skal endvidere præciseres, at kystnære sommerhusområder til byzone ikke kan ske ved regionplanretningslinier. • I Roskilde Amts regionplan skal det fremgå, at et vandrerhjem i Hundige ikke kan placeres i Køge Bugt Strandpark. • Roskilde Amts retningslinier og bemærkninger hertil vedrørende jordbrugsparceller udgår. I stedet tilføjes følgende bemærkninger: Udstykning til jordbrugsparceller bør kun ske i tilknytning til landsbyer i tyndere befolkede områder i landdistrikterne, hvor arealkonkurrencen er begrænset. I øvrige områder, herunder områder, hvor der er relativt lidt åbent land, dvs. i størstedelen af hovedstadsområdet, i oplandet til landsdelscentre og til større egnscentre, bør der ikke udlægges jordbrugsparceller. • Grundvand. Det tilføjes i redegørelsesdelen for henholdsvis Frederiksborg og Københavns Amt, hvor stor en del af amtets areal, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde.

14 Miljø- og Energiministeriet

• Det tilføjes i redegørelsesdelen vedrørende ren jord, at der ikke samlet set forventes kapacitetsproblemer i forbindelse med deponering af ren jord i hovedstadsregionen. • Råstoffer. Retningslinien vedrørende efterbehandling formuleres: ”Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til ……” • Kulturmiljøinteresserne i det åbne land. Der bør formuleres en generel retningslinje, der for det åbne land markerer, at arealudlæg og planlægningsaktiviteter skal ske under videst muligt hensyn til kulturmiljøinteresser. • Overnatningsanlæg til turister. Det bør sikres med en retningslinje, at der ikke kan etableres overnatningsanlæg inden for udpegede biologiske kerneområder. • Internationale naturbeskyttelsesområder. For hele Hovedstadsregionen indarbejder Hovedstadens Udviklingsråd følgende generelle retningslinie vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder: Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke: - Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder - Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg - Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg, herunder vindmølleklynger og –parker, lossepladser og anlæg for deponering - Udlægges nye områder til råstofindvinding på land - I øvrigt må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til aktiviteter, der kan indebære forringelse for de naturtyper og levesteder samt arter, for hvilke områderne er udpeget. • I redegørelsen for Roskilde Amt, side 48 ”større offentlige institutioner og anlæg” indarbejder Hovedstadens Udviklingsråd oplysning om, at Flyvestation Skalstrup inklusive udvidelsen med området mod syd for flyvestationen (17,3 ha af matr. nr. 3b, Skalstrup by, Snoldelev) er offentlige formål. • Der indarbejdes oplysninger i redegørelserne om den nye strandbeskyttelseslinie og dens ikrafttrædelsestidspunkt • Retningslinie 4.1.3 i Frederiksborg Amts regionplan formuleres: I beskyttelsesområderne må fremtidig restaurering af kulturhistoriske træk, naturgenopretning og miljøforbedring ikke forhindres eller besværliggøres. • I Københavns Amts regionplan indsættes retningslinier for beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder og de udpegede lavbundsarealer vises på kortbilag. • Til afsnittet om forebyggelse af støjgener i Roskilde Amt tilføjes, at En HAWK eskadrille fra Stevns forventes flyttet til Skalstrup. Det vurderes dog, at støjniveauet ikke forøges mærkbart i den forbindelse. • I Københavns Amts retningslinier om kirkeomgivelser, landsbyer og regionale friluftsområder indsættes en henvisning til retningslinien om lokalisering i landområder af erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Den statslige ophævelsesskrivelse, fællesnotatet (Bilag 1B) indeholder desuden en række henstillinger og anbefalinger vedrørende kortmateriale, kolonihaver, aftale om statslige trafikinvesteringer, regionale stianlæg, vindmøller, grundvand, affald og jordbrugsanalyse for Frederiksborg Amt.

Udarbejdelse af kortmateriale I forbindelse med færdiggørelsen af Regionplan 2001 udarbejdes kortbilag i målestoksforhold 1.100.000 for følgende temaer:

15 Miljø- og Energiministeriet

• arealer, der er overført til byzone og arealer, der allerede er planlagt anvendt til byformål • arealer, som gennem Regionplan 2001 inddrages i rammerne for byvækst • eksisterende sommerhusområder og regionale friluftsområder, herunder kystkiler og regionale kiler • lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder • internationale naturbeskyttelsesområder (EF- fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder), • skovrejsningsområder og områder hvor skovtilplantning er uønsket • områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, og områder med begrænsede drikkevandsinteresser • nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder • råstofindvinding, herunder indvindingsområder for sand og grus samt regionale graveområder

16 A.1 Hovedstruktur

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen mener, at det for stationsnærhedsprincippet er for re- striktivt udelukkende at bruge afstandskriterierne 500 og 1000 m omkring stationerne. Afgrænsningen af de stationsnære områder bør kunne baseres på flere (lokale) parametre, f.eks. transporttid. Kommunen mener, at der kan være fordele ved at udbygge ikke- stationsnære arealer inden for byområdet, når de er beliggende tæt op til det stationsnære område, når de er principielt byggemodne, betjent med kollektiv trafik, når omliggende bystruktur og trafiksystem berettiger det. Endvidere ikke-stationsnære huludfyldninger til lokale formål (f.eks. institutioner og ældreboliger). Kommunen mener ikke, at de eksisterende byområder i kommunen lægger op til særlig fortætning. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er ud- gangspunktet for afgrænsningen af de stationsnære områder cirkelslag med hhv. 500 og 1000 m´s radius ud fra den pågældende station. Den konkrete afgrænsning skal imidlertid fastlægges i kommuneplanlægnin- gen, og regionplanforslaget muliggør her en mere fleksibel afgrænsning afhængigt af de bymæssige sammenhænge og vej- og trafikstrukturen i området, idet reelle gangafstande til stationen større end 14-1500 m dog ikke bør accepteres. Ifølge regionplanforslaget kan der i meget begrænset omfang ske forøgelse af den ikke-stationsnære boligrummelighed i forbindelse med byomdannelse og som åben/lav bebyggelse. Byfunktioner, som tilgodeser lokalområdets krav, kan placeres uden for det stationsnære områ- de. Det fremgår af regionplanforslagets retningslinier, at kommunerne skal tilstræbe at forøge den stationsnære rummelighed til intensive by- formål, og at der i kommuneplanlægningen skal redegøres for mulighederne herfor. Regionplanforslaget indeholder imidlertid ikke noget krav om yderligere at intensivere arealudnyttelsen i stationsnære områder, der i øvrigt må betragtes som fuldt udbyggede.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen forventer, at den konkrete afgrænsning af de stati- onsnære områder ved knudepunktsterminalerne Buddinge og Bag- sværd, som medtaget i forslaget til Kommuneplan 2001, skal indgå i den endeligt vedtagne Regionplan 2001 på grundlag af HURs behandling af kommuneplanforslaget. Vurdering: Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt indeholder, at den konkrete afgrænsning af de stationsnære områder skal ske i kommuneplanlægningen. Det er således ikke tanken at lade de konkret afgrænsede stationsnære områder fremgå af den endeligt vedtagne Regionplan 2001, hvilket heller ikke har været praksis i forhold til den gældende Regionplan 1997. HURs stillingtagen til kommunens ønsker vil finde sted i forbindelse med behandlingen af det frem- sendte forslag til kommuneplan.

Glostrup Kommune /HR Kommunen mener, at det som ensartet grundlag for Hovedstadsre- gionen er for teoretisk og firkantet, dersom al lokalisering skal ske inden for 1000 m grænsen uanset de pågældende stationers størrelse og betydning. Kommunen mener, at afgrænsningen af de stationsnære områder skal ske på baggrund af en analyse af en række nærmere angivne byplankriterier. Kommunen mener, at det stationsnære område ved Glostrup Station bør udvides set i lyset af stationens betydning som regionalt trafikknu-

17 A.1 Hovedstruktur

depunkt for busser, S-tog, regionaltog og den kommende tværbane. Kommunen har vedlagt et forslag. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er ud- gangspunktet for afgrænsningen af de stationsnære områder cirkelslag med hhv. 500 og 1000 m´s radius ud fra den pågældende station. Den konkrete afgrænsning skal imidlertid fastlægges i kommuneplanlægnin- gen, og regionplanforslaget muliggør her en mere fleksibel afgrænsning afhængigt af de bymæssige sammenhænge og vej- og trafikstrukturen i området, idet reelle gangafstande til stationen større end 14-1500 m dog ikke bør accepteres. Glostrup Station er udpeget som knudepunktsterminal. Da af- standskriteriet principielt baserer sig på gangafstand til den pågælden- de station, er der ikke fundet belæg for en arealmæssig forøgelse af det stationsnære område ved knudepunktsterminaler, men knudepunktsterminalerne gives særlige lokaliseringsmuligheder i det stationsnære område. Glostrup Kommune har tidligere ønsket udvidelser af det konkret afgrænsede stationsnære område ved Glostrup Station. Sådanne ønsker må i givet fald indgå i kommuneplanlægningen og vurderes i denne forbindelse.

Herlev Kommune /KA Kommunen ønsker, at stationsnærhedsprincippet opblødes, således at funktioner, der indebærer intensiv arealudnyttelse, kan placeres, hvor den kollektive trafikdækning er tilstrækkelig god til at udgøre et reelt alternativ til privatbilisme, eller hvor placering vil være hensigtsmæssig ud fra ønsket om at mindske transportafstande. Kommunen mener i øvrigt, at stationsnærhedsprincippet også bør forholde sig til de kvalitative værdier ved at fortætte i de stationsnære områder, herunder rammer for den øvre grænse for acceptabel tæthed. Vurdering: Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum. Med henblik på bl.a. sikring af de kvalitative værdier ved fortætning i de stationsnære områder er der i regionplanforslagets redegørelse givet en række anvisninger. Det vurderes imidlertid, at en egentlig sikring af de kvalitative værdier i en fortætningssituation er en kommunal opgave, som der ikke - f.eks. ved fastsættelse af en øvre grænse for tætheden - bør fastlægges generelle regionale retningslinier for.

Hvidovre Kommune /KA Kommunen mener, at der også uden for de stationsnære områder langs Hvidovrevej, hvor der kører busser til Hvidovre, Friheden eller Valby stationer, bør kunne ske lokalisering af tæt/lav- og etageboliger samt kontor- og serviceerhverv inden for en afstand af 2-300m fra vejen. Vurdering: Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum.

Høje-Taastrup Kommune /HR Kommunen ønsker, at HUR i sin fremtidige regionplanlægning læg- ger vægt på

18 A.1 Hovedstruktur

− En ligestilling mellem udviklingen i centralkommunerne (København og Frederiksberg) og omegnen (kommunerne i Københavns Amt) − En mere hensigtsmæssig regional trafikstruktur, der prioriterer udbygning af ringforbindelserne over udvidelse af de radiale forbindelser − En regionplanlægning, der sætter fokus på de overordnede udviklingsknudepunkter (f.eks. Lautrupparken, Måløvknudepunktet, Høje Taastrup By, Københavns og Tuborg havn, Ørestaden m.v.) Kommunen mener, at HUR bør tage initiativ til et samarbejdsforum omkring udviklingen af knudepunkter og erhvervsklynger. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af kommunen rejste i sine vurderinger. HUR deltager som observatør i flere af de kommunale erhvervspolitiske samarbejder i regionen. HUR vil løbende vurdere sit engagement i erhvervspolitiske samarbejdsfora.

Ledøje-Smørum Kommune /KA Kommunen ønsker, at hele det stationsnære område, således som det er defineret i den kommende Kommuneplan 2001, indarbejdes i regionplanen. Kortbilag med det nye område K3 er vedlagt. Vurdering: Se vurdering under Gladsaxe Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune /KA Kommunen foreslår, at der udpeges et afgrænset område ved Ravnholm Station på Lyngby-Nærum Banen som stationsnært med henblik på at løse problemerne med at ændre anvendelsen af de to erhvervsområder Maglebjerg Erhvervsområde og Lundtofte Erhvervs- område. Vurdering: Formelt set vurderes det på baggrund af Planlovens krav om planers tilvejebringelse ikke muligt at medtage det ønskede på nu- værende tidspunkt i planprocessen. HUR vil medtage kommunens forslag i sine vurderinger i forbindelse med det kommende arbejde med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsregionen.

Rødovre Kommune /HR Kommunen opfordrer til en opblødning af de overordnede bestemmelser vedr. stationsnærhedsprincippet med henblik på forbedrede muligheder for fornyelse af erhvervsområderne generelt i kommunen, bl.a. i forbindelse med zoning. Manglende mulighed for omdisponering fra miljøbelastende produktionsanvendelse til delvis anvendelse for kontor- og servicevirksomheder vil indebære risiko for forslumning. Vurdering: Stationsnærhedsprincippet omfatter i Københavns Amt områder omkring stationerne på de radiale baner, principielt afgrænset af en cirkel med centrum i den pågældende station og en radius på 1000 m. I kommuneplanlægningen kan denne afstand afhængigt af de bymæssige sammenhænge og vej og trafikstrukturen i området opblø- des, idet reelle gangafstande større end 14-1500 m dog ikke bør accepteres. En yderligere opblødning i retning af en øgning af afstandene til stationen vil være i modstrid med ønsket om, at princippet skal baseres på gangafstand og ikke på tilbringerbusser eller lignende. Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum.

19 A.1 Hovedstruktur

Søllerød Kommune /KA Kommunen foreslår, at det stationsnære område ved Nærum Station udvides, således at Nærumvænge Center (tidl. Nærumvænge Torv) medtages, og således at området umiddelbart omkring stationen, som påtænkes anvendt til "parker og rejs projektet", også udpeges som sta- tionsnært. Kommunen finder desuden retningslinien for det øvrige by- område om, at ”kommune- og lokalplanlægningen skal medvirke til en ændring af arealanvendelsen og bebyggelsestætheden i retning af mere ekstensiv udnyttelse” problematisk, fordi den eksisterende lokal- planlægning, der omfatter det meste af kommunen, har givet grundejer- ne forventning om og ret til at udnytte den planlagte bebyggelsesmulig- hed. Vurdering: Miljø- og Energiministeriets betingelser for at ophæve det statslige veto mod forslaget til Regionplan 2001 indebærer bl.a., at det stationsnære område ved Nærum station udtages af regionplanen, jf bilag 1B. Der er således ikke mulighed for yderligere udvidelse af dette område. Kommunens muligheder for i det ikke-stationsnære byområde at ændre arealanvendelse og bebyggelsestæthed i retning af mere ekstensiv udnyttelse består først og fremmest i ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser. Hvorvidt det i lokalplanlægningen tilsvarende kan lade sig gøre at medtage sådanne bestemmelser i områder, der allerede er lokalplanlagte, må bero på en konkret kommunal vurdering

Tårnby Kommune /KA Kommunen mener, at de begrænsede lokaliseringsmuligheder, der gælder specielt for de stationsnære områder omkring Kastrup Station og Tårnby Station, er i modstrid med lokaliseringsprincippet og giver ringere muligheder end ved de øvrige knudepunkts-terminaler i Hoved- stadsregionen. Kommunen påpeger, at det er yderst vanskeligt at definere erhverv, der er relevante i forhold til lufthavnen, og foreslår, at knudepunktet ved Københavns Lufthavn udover lufthavnsrelaterede funktioner tillægges de samme erhvervslokaliseringsmuligheder, som Ørestaden fik tillagt i Ørestadsloven. Kommunen foreslår endvidere, at begrænsningerne i området ved Tårnby Station fjernes. Vurdering: De begrænsede lokaliseringsmuligheder gældende for de stationsnære områder omkring Kastrup og Tårnby Stationer blev indført i Regionplan 1993 for Københavns Amt på baggrund af den daværende statslige indsigelse og videreført uændret i Regionplan 1997. Miljø- og Energiministeriet har imidlertid med brev af den 15. juni tilkendegivet, at man ikke længere ønsker de særlige anvendelsesbestemmelser for det stationsnære område i Kastrup opretholdt. Der tages kontakt til Tårnby Kommune og Københavns Amt om dette forhold.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Frederikssund Kommune /FA Kommunen mener, at de centrale områder i Frederikssund By mellem stationen og havnen er velegnede til placering af funktioner af regional betydning (handel, kontor, institution). Det må overvejes, hvorvidt der kan findes nyt areal til produktionserhverv i byen. Byrådet ønsker drøftelse af mulige konkrete projekter med HUR, Frederiksborg Amt og andre myndigheder. Vurdering: De centrale områder i Frederikssund By mellem stationen og havnen er stationsnært beliggende i forhold til Frederikssund Station og dermed regionplanmæssigt set velegnede til de nævnte formål. Ud- viklingen er endvidere i overensstemmelse med ønsket om at styrke de

20 A.1 Hovedstruktur

regionale centre i Frederiksborg Amt. Ud fra en regionplanmæssig vurdering er der ikke umiddelbart behov for nyudlæg til egentlige produktionserhverv (industri og fremstilling) i Frederiksborg Amt og i Hoved- stadsregionen.

Græsted-Gilleleje Kommune /FA Kommunen ønsker et stationsnært område omkring Pårup Trinbrædt med henblik på, at der udlægges areal til en ny mindre landsby øst for Pårup Landsby. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt er det vurderet, at der kun udpeges stationsnære områder ved de stationer på privatbanerne, der er udpeget til kommunecentre, idet evt. byvækst af trafikale grunde og af hensyn til bevarelsen af naturressourcerne i det åbne land ønskes koncentreret her. HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsre- gionen, vurdere de regionale udviklingsmuligheder, også set i relation til bystrukturelle overvejelser.

Helsingør Kommune /FA Kommunen mener, at Hornbæk Station bør udpeges som kollektiv trafikterminal, idet stationen er ende- og mellemstation for en række regionale busruter, der koordineres med HHG-Banen. Vurdering: Se vurderingen under Græsted-Gilleleje Kommune.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen anbefaler, at betegnelsen ”Hørsholm Midtpunkt” erstattes af ”Hørsholm” i de sammenhænge, hvor øvrige kommunecentre med regionale funktioner alene betegnes med bynavne. Vurdering: Kommunens anbefaling betragtes som en redaktionel bemærkning, der imødekommes ved den endelige udgave af regionplanen.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen mener, at regionplanens byvækstfordeling må sikre en indbyrdes energiudveksling mellem regioncenter og opland og modvirke en tendens til centralisering med deraf følgende afdræning af vækst- potentiale i oplandet til Frederikssund. Der bør derfor skabes mulighed for at udvikle kommunen som bosætningskommune. Kommunen opfordrer til, at HUR går ind i mere konkrete overvejelser med henblik på at sikre en positiv udvikling for landdistrikterne, herunder at sikre, at den sidste service i landsbyerne kan fastholdes. Vurdering: Det vurderes, at regionplanforslaget giver tilstrækkelige muligheder for, at Jægerspris Kommune fortsat kan udvikle sig som boligkommune. Der er pr. 1/1-2000 registreret en boligrummelighed på 318 boliger svarende til godt 10% af den eksisterende boligmasse i kommunen. Hovedstadsregionens samlede indbyggertal er beregnet at stige ca. 7% i planperioden. Den regionale planlægning i Hovedstadsregionen bygger på fingerbystrukturen med kiler af åbent land mellem byfingrene, på en fælles trafikal struktur, der understøtter fingerbystrukturen og på en lokaliseringsstrategi for byvækst og byomdannelse, hvor stationsnærhedsprin- cippet er et væsentligt element. Uden for fingerbystrukturen er de enkelte kommuners kommunecentre udpeget som de områder, hvor den lokale byudvikling bør foregå. I modsætning til forholdene i det øvrige land er der i Hovedstadsregionen meget få eller ingen egentlige landdistrikter, der – jvnf. den statslige udmelding – skal sikres en selvbæren- de udvikling. Det vurderes, at regionplanen med udpegningen af kommunecentrene sikrer tilstrækkelige udviklingsmuligheder uden for de

21 A.1 Hovedstruktur

tættere bebyggede dele af regionen. Det vurderes derfor primært at være et lokalt anliggende for kommunerne og beboerne i området at sikre og fastholde de aktiviteter og servicetilbud, der anses for ønskeli- ge i de enkelte lokalområder, på baggrund af de muligheder, der ligger i den regionale struktur og de regionale retningslinier for lokaliseringen.

Skibby Kommune /FA Kommunen anbefaler, at Hornsherreds strukturelle og trafikale sammenhæng med den øvrige region i højere grad markeres i HURs materiale, end det f.eks. er tilfældet på kortet side 15 i introduktions- hæftet. Vurdering: Med det viste detaljeringsniveau på det pågældende kort vurderes det ikke hensigtsmæssigt her at medtage Hornsherreds strukturelle og trafikale sammenhæng med den øvrige region. Denne sammenhæng fremgår af kortet side 7 i introduktionshæftet.

Slangerup Kommune /FA Kommunen finder, at regionplanens udviklingsperspektiver bygger for stramt på stationsnærhedsprincippet og indstiller, at der foretages en differentiering, således at alle lokaliteter med god kollektiv trafik op- når bedre udviklingsmuligheder. Vurdering: Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 i relation til Københavns Amt markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områ- der, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Cen- trum. Dette synspunkt må antages at gælde også for den øvrige del af Hovedstadsregionen.

Kommuner i Roskilde Amt

Køge Kommune /RA, HR Kommunen ønsker, at det i forbindelse med den fremtidige region- planlægning sikres, at de kommuneplanmæssige vurderinger i forbindelse med rummelighed og arealopgørelser inddrages i planlægningen på et tidligt tidspunkt. Kommunen ønsker, at stationsnærhedsprincippet fastholdes, men at afgrænsningen sker på baggrund af en konkret lokal vurdering ud fra forhold som vej- og stiforbindelser og muligheder for offentlig transport. Kommunen ønsker, at der i regionplanlægningen skal arbejdes for, at det i forbindelse med styrkelsen af den kollektive trafik på tværs af fingrene sikres, at Ølby Station kommer til at indgå i denne planlæg- ning. Kommunen finder det rigtigt, at HUR udbygger relationerne mellem Hovedstadsregionen og Sydsverige samt på tværs af Østersøen og indarbejder en kommende Femernbælt forbindelse i Hovedstadsregio- nens planlægning.

Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af kommunen rejste i sit arbejde og sine vurderinger. HUR samarbejder via Øresundskomiteen og String-samarbejdet med Sydsverige og den tyske del af Østersøen. Regionplanen indeholder de regionale trafikforbindelser, som forventes realiseret i planperioden.

22 A.1 Hovedstruktur

Andre myndigheder

Region Skåne /HR Region Skåne finder det vigtigt fra dansk side at få belyst, hvilke konsekvenser og muligheder den øgede tilgængelighed som følge af den faste forbindelse over Øresund medfører. Det er væsentligt i et øresundsregionalt helhedsperspektiv at få belyst bl.a. boligmarked, erhvervslokalisering, transport, miljø og turisme i det fortsatte arbejde. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005 inddrage spørgsmål som de af Region Skåne rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

Trafikministeriet /KA Ministeriet anfører, at en del af Københavns Amts område er stati- onsnært i forhold til Vestamager Station på Ørestadsbanen, men at dette ikke fremgår af de relevante kort i regionplanforslaget. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er det anført, at der ved endelig beslutning om etablering af Østamagerbanen vil blive udpeget stationsnære områder ved banens stationer. Da Øre- stadsbanen er besluttet anlagt og forventes ibrugtaget i 2002, bør der i regionplanforslaget som vejledning for den kommunale planlægning medtages stationsnærhedscirkler inden for Københavns Amts område i forhold til banens stationer. Forslag til ændring: På kortene på side 15, 17, 18, 20 og 22 i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt medtages inden for Køben- havns Amts område 500 m og 1000 m stationsnærhedscirkler i forhold til Ørestadsbanens stationer.

Foreninger og organisationer

Amager Metro Gruppen /KK Foreningen foreslår, at de kriterier, som Københavns Kommune fremsætter i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Kommune for anvendelse af stationsnærhedsprincippet, bl.a. i forbindelse med de måske kommende stationer ved Metroens 3 etape ikke implementeres i regionplanen for de beboelsesområder på Østamager, der i øjeblikket har status af BO/B1 områder, men at denne områdestatus bevares. Vurdering: Østamagerbanen etableres i givet fald som en integreret del af Metroen, og der opnås fra stationerne på denne banestrækning direkte forbindelse til lufthavnen og til de centrale byområder samt til S- banesystemet og regionalbanerne i Hovedstadsområdet. Etableringen af Østamagerbanen vil således give en højklasset banebetjening af de områder, der er beliggende ved de nye stationer på banen. Områderne er/vil blive udpeget som stationsnære i regionplanlægningen, således at det bliver muligt at opnå en højere udnyttelse på de pågældende arealer, der kan nyttiggøre den gode kollektive tilgængelighed. Grundtanken i stationsnærhedsprincippet er netop, at så stor en andel af byvæksten og byomdannelsen som muligt bør lokaliseres i tæt tilknytning til den overordnede kollektive trafikbetjening for at mindske biltrafikbehovet og øge mobiliteten for den del af befolkningen, der benytter det kollektive trafiksystem. Det vurderes således væsentligt at fastholde stationsnær- hedsprincipperne for stationerne på Østamagerbanen. Kommunen vurderer i den kommunale planlægning de konkrete fortætningsmuligheder i de stationsnære områder.

Andelshaveselskabet Strandbo /HR Andelshaveselskabet ønsker, at området ud for den kommende Amager Strandpark bevarer sin nuværende karakter som kystnært fri-

23 A.1 Hovedstruktur

tidsområde. Andelshaveselskabet mener derfor, at de overordnede principper mht. fingerbystrukturen og de stationsnære områder undta- gelsesvis ikke bør gælde for dette område. Den nuværende status inden for de stationsnære områder ved de to stationer Amager Strand og Femøren på den evt. kommende 3. etape af Metroen bør ikke ændres i den kommende regionplan. Vurdering: Se vurderingen under Amager Metro Gruppen.

Bycirklen i Frederikssundfingeren /FA Foreningen mener, at Frederikssund bør styrkes i forhold til Nord- sjællands to, store centerbyer, idet en yderligere svækkelse vil påvirke udviklingsmulighederne negativt i hele den vestlige del af Amtet. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af foreningen rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

Danmarks Naturfredningsforening /HR Foreningen mener, at det åbne land uden for Fingerbyen bør opfattes som en del af hovedstrukturen og ikke som ”endnu ikke disponeret område”. Ideelt set bør landskaberne uden for Fingerbyen gives status som ”de grønne kiler”. Foreningen mener, at stationsnærhedsprincippet bør være gælden- de såvel ved erhvervslokalisering, byomdannelse og i forhold til nye byvækstområder. Princippet bør tillige være styrende for udviklingen uden for fingerbysystemet. Foreningen præciserer, at det er vigtigt, at de nuværende sommer- husområder i Hovedstadsregionen fastholdes som fritidsboliger, uanset om beliggenheden er kystnær eller i indlandet. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af foreningen rejste i sit arbejde og sine vurderinger. Af den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fremgår det, at eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes til ferieformål. Af de tre regionplanforslag for hhv. Københavns, Frede- riksborg og Roskilde Amter fremgår det, at de eksisterende sommer- husområder, uanset om de er beliggende inden for eller uden for kyst- nærhedszonen, generelt skal fastholdes som sommerhusområder / til ferieformål.

DN Frederiksberg Lokalkomite /KA Lokalkomitéen advarer mod, at der på baggrund af manglende rummelighed til parcel- og rækkehuse udlægges for store arealer til disse boligtyper på bekostning af åbent land, natur og arealer til frilufts- udfoldelse. Stationsnærhedsprincippet må fastholdes, da alt andet giver en dårlig ressourceudnyttelse. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage boligtypefordelingens betydning for det samlede boligarealbehov i sit arbejde og sine vurderinger. Stationsnærhedsprincippet er en vital del af den fælles regionale lokaliseringsstrategi og er indarbejdet i de 5 foreliggende regionplanforslag. Stationsnærhedsprincippet indgår endvidere i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 som regional lokaliseringsstrategi i Hovedstadsregionen.

24 A.1 Hovedstruktur

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /HR Lokalkomitéen støtter, at der ikke skal udlægges nye sommerhus- områder, og at de eksisterende skal bevares til ferieformål. Vurdering: Af den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fremgår det, at nye sommerhusområder ikke må udlægges i kystnær- hedszonen, og at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Af de tre regionplanforslag for hhv. Københavns, Frede- riksborg og Roskilde Amter fremgår det, at nye sommerhusområder ikke kan udlægges, og at de eksisterende sommerhusområder, uanset om de er beliggende inden for eller uden for kystnærhedszonen, generelt skal fastholdes som sommerhusområder / til ferieformål.

DN Helsinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der er modstrid mellem forslaget til fælles hovedstruktur og forslaget til hovedstruktur i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt, herunder bl.a. ønsker om at forlænge Hillerødfinge- ren til Helsinge. Lokalkomitéen anbefaler, at HUR ikke arbejder for en ændring i fingerbystrukturen og dermed ikke opgraderer Helsingeområ- dets vækstudvikling, og mener, at Helsinge bør bevares som et kommunecenter og ikke opgraderes til et kommunecenter med regionale funktioner. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt er Amtets ønske om at videreudvikle den fælles regionale hovedstruktur bl.a. med en forlængelse af Hillerødfingeren til Helsinge og Frederiks- sundfingeren til Frederiksværk ikke en del af selve regionplanforslaget, men kun medtaget i planens indledning og redegørelsesdel som et ud- viklingsønske på langt sigt. HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsre- gionen, inddrage spørgsmål som de af indsigeren rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

DN Helsingør Lokalkomité /FA Lokalkomitéen bemærker, at der ses en helt afgørende modstrid mellem introduktionshæftets fælles hovedstruktur og hovedstrukturen i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt. I regionplanforslaget er der medtaget en principskitse, hvor Amtets vækstcentre føres længst muligt mod nord og vest, og der er bestræbelser på at flytte tyngdepunktet for Nordsjællands erhvervs- og boligudvikling til Helsingeområdet. Der er tilsvarende medtaget ønsker om opklassificering af vejforbindelserne. Lokalkomitéen konkluderer, at HUR bør reducere vækstambitionerne for Frederiksborg Amt, aktivt arbejde for at dæmpe trafikudviklingen ved at udvikle en infrastruktur, som reducerer trafikarbejdet, samle vækst- centre i erhvervs- og befolkningstætte områder med kollektiv trafikbetjening samt opprioritere beskyttelseshensynet i Amtet. Vurdering: Se vurdering under DN Helsinge Lokalkomité.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen gør indsigelse imod princippet om, at Frederiksborg Amts vækstcentre flyttes længst muligt mod nord og vest samt imod målsætningen om, at Hillerødfingeren forlænges til Helsinge og at der sker videreudvikling af de tværforbindelser, der i konsekvens heraf påtænkes gennemført nord om Gribskov. Lokalkomitéen kan gå ind for, at der etableres en ny station på Hille- rødbanen til brug for ”Parker og Rejs”, men er modstander af, at stationen tillægges status som trafikknudepunkt med et omfattende areal- udlæg til erhvervsformål og tilhørende nye vejanlæg. Specielt ved en stationsplacering ved Brødeskov vil der kunne blive tale om omfattende indgreb i fredskov og §3-områder. Efter lokalkomitéens opfattelse vil der

25 A.1 Hovedstruktur

her være tale om et nyt planforslag med de dertil hørende offentlighedsbestemmelser. Vurdering: Se vurdering under DN Helsinge Lokalkomité. Et væsentligt formål med at placere en ny station på Hillerødbanen mellem Hillerød og Allerød vil i overensstemmelse med den regionale hovedstruktur og de regionale lokaliseringsprincipper være at skabe mulighed for, at nødvendig ny byvækst kan lokaliseres stationsnært. Det stationsnære område omkring den nye station bør derfor planlæg- ges med dette for øje samtidig med, at der tages det nødvendige hensyn til de beskyttelsesinteresser, der eksisterer i området. I forbindelse med den endelige placering af stationen skal de planlægningsmæssige forhold i det stationsnære område afklares i et tillæg til Regionplan 2001 med de dertil hørende offentlighedsbestemmelser. Der henvises i øvrigt til bilag 1B og bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

DN Roskilde Lokalkomité /RA Lokalkomitéen mener, at det socialt og miljømæssigt er uheldigt på forhånd at afskrive sandsynligheden for at kunne kollektivt trafikbetjene mindre bysamfund. Vurdering: Der vil ikke være tale om ”på forhånd at afskrive” muligheden for at betjene små bysamfund med kollektiv trafik. Mindre bebyggelser i landområderne vil af drifts- og samfundsøkonomiske grunde ikke kunne forvente selvstændige busforbindelser til de større byområ- der, men kan eventuelt betjenes af busruter, der samtidig betjener andre bysamfund. I tyndt befolkede områder vil telebusbetjening eller lignende også kunne være en mulighed.

DN Samrådet for Frederiksborg Amt /FA Samrådet bemærker, at der ses en helt afgørende modstrid mellem introduktionshæftets fælles hovedstruktur og hovedstrukturen i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt. I regionplanforslaget er der medtaget et princip om, at Amtets vækstcentre føres længst muligt mod nord og vest, og der er bestræbelser på at flytte tyngdepunktet for Nordsjæl- lands erhvervs- og boligudvikling til Helsingeområdet. Der er tilsvarende medtaget ønsker om opklassificering af vejforbindelserne. Samrådet påpeger, at der i planperioden foreligger mere optimale udviklingsmuligheder i henseende til udnyttelse af infrastrukturinvesteringer og varetagelse af naturbeskyttelseshensyn inden for den etablerede hovedstruktur, bl.a. i Frederikssundfingeren. Samrådet mener, at HUR bør foretage en afvejning af de enkelte enheders ønsker på en prioriteret måde, således som det er forudsat i planloven. Samrådet mener endvidere, at den bymæssige udvikling skal foregå inden for det nuværende byområde, dersom de i introduktionshæftet beskrevne mål om sikring af de åbne landskaber mod uhensigtsmæssig byspredning skal virkeliggø- res. Vurdering: Se vurdering under DN Helsinge Lokalkomité.

Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens Vestegn /HR Foreningen ønsker, at stationsnærhedsprincippet gentænkes i forhold til de erhvervsstrukturelle ændringer i retning af mere vidensbaserede virksomheder og i forhold til andre kollektive transportmidler som grundlag for etablering af kollektive trafikknudepunkter. Der bør specielt sættes fokus på: − En opblødning af princippet om ”stationsnærhed”, så der kan udvikles ”kollektiv-trafiknære” områder til vidensbaseret erhvervslokalisering. − En opblødning af afgrænsningen af de stationsnære områder, der også kan tage højde for faktorer som det lokale bymønster, tra-

26 A.1 Hovedstruktur

fikstruktur og den konkrete tilgængelighed til de pågældende er- hvervsområder. − En bredere og mere klar definition af hvilke aktiviteter, der falder ind under stationsnærhedsprincippet, baseret på den erhvervsstrukturelle udvikling og brancheopblødningen. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af foreningen rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

FKKA Foreningen af kommuner i Københavns Amt /HR, KA FKKA anbefaler HUR, at man ved den endelige vedtagelse af den samlede regionplan sikrer ensartethed i hele regionen, hvad angår byudvikling i forhold til stationsnærhedsprincippet og udviklingen i landsbyerne. FKKA ønsker i denne forbindelse, at stationsnærhedsprincippet i lighed med de øvrige amter anvendes med større fleksibilitet i Køben- havns Amt. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af FKKA rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

Foreningen Naturparkens Venner /HR Foreningen mener, at der i et Øresundsregionalt perspektivt er et behov for at sikre udbygningen i Frederiksborg Amts vestlige og Roskil- de Amts nordlige del. De yderste ”fingerled” med de gamle købstæder danner en naturlig ydre ringstruktur, hvor en række vækstcentre forbindes af Vejrute 6. Det er foreningens holdning, at den ydre transportkorridor for vej- og jernbanetrafik, el-transmission, gastransmission, data- transmission etc. skal følge Vejrute 6, som er en akse, der forbinder det øvrige Skandinavien med kontinentet. Vurdering: Transportkorridorens formål er at være en langsigtet arealreservation, som skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale forsynings- og trafikanlæg. Transportkorridoren er etableret centralt igennem Hovedstadsregionen fra henholdsvis HH og KM over Høje Tåstrup mod henholdsvis Holbæk/Kalundborg, Korsør og Rød- by/Femern. Korridorens forløb og udstrækning har med enkelte modifi- ceringer været fastholdt i den regionale planlægning i over 20 år, og har i denne periode været udgangspunkt for fastlæggelse af en række an- læg. Det vurderes på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at foretage væsentlige ændringer i transportkorridorens forløb og udstrækning.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse /HR Foreningen mener, at byudvikling ikke bør tillades, hvor god og hyp- pig kollektiv trafik ikke kan etableres. De grønne kilers herlighedsværdi bør ikke antastes, og HUR bør håndhæve forbudet mod byggeri i landzone uden dispensationer uanset formålet med byggeønskerne. Foreningen mener i relation til de foreslåede to nye byområder langs S-banerne, at afstanden mellem stationen og bydelens periferi ikke bør være over ½ km, hvis S-tog ønskes benyttet. Vurdering: Den regionale planlægning i Hovedstadsregionen bygger på fingerbystrukturen med kiler af åbent land mellem byfingrene, på en fælles trafikal struktur, der understøtter fingerplanstrukturen og på en lokaliseringsstrategi for byvækst og byomdannelse, hvor stationsnær- hedsprincippet er et væsentligt element. Der er således overensstemmelse mellem intensionerne i den regionale planlægning og foreningens synspunkter. Det vil ikke være i overensstemmelse med Planlo- vens landzonebestemmelser, dersom HUR afstod fra at udøve et indi-

27 A.1 Hovedstruktur

viduelt skøn i de sager, hvor der i henhold til lovens bestemmelser er mulighed for dispensation.

Frederiksborg Amtsældreråd /FA Rådet anser forslaget om at forlænge Hillerød- og Frederikssund- fingrene mod hhv. Helsinge og Frederiksværk for en forbedring for æl- drebefolkningen Vurdering: Fingerbystrukturen, der omfatter det samlede ”Fingerby- område” med byfingre langs de radiale baner ud til købstæderne – i Frederiksborg Amt Helsingør, Hillerød og Frederikssund – udgør det fælles grundlag for byudviklingen i hele Hovedstadsregionen. Se i øvrigt vurdering under DN Helsinge Lokalkomité.

Friluftsrådet /HR Rådet ønsker, at regionplanens hovedstruktur forstærkes gennem udpegning af grønne områder mellem byfingrene i forlængelse af de eksisterende grønne områder. Rådet advarer mod, at der udlægges for store arealer til parcel- og rækkehuse på bekostning af åbent land, natur og arealer til friluftsudfol- delse. Princippet om tæt bebyggelse må fastholdes a.h.t. ressourceud- nyttelsen. Vurdering: Fingerbystrukturen, der omfatter det samlede ”Fingerby- område” med byfingre langs de radiale baner ud til købstæderne og kiler af åbent land mellem byfingrene, udgør det fælles grundlag for byudviklingen i hele Hovedstadsregionen. Lokaliseringsstrategien i Ho- vedstadsregionen er baseret på stationsnærhedsprincippet med henblik på at opnå en koncentreret og trafikalt velbetjent by samtidig med, at landområdet i størst muligt omfang kan bevares, herunder det åbne land mellem byfingrene. Spørgsmålet om en forlængelse af de udpegede grønne kiler (regionale friluftsområder) vil indgå i HURs arbejde og vurderinger i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005.

Helsinge Turist- og Erhvervsråd /FA Rådet er enig i de langsigtede overvejelserne i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt om at lade Helsinge, der markeres at have et stort byudviklingspotentiale, indgå som en naturlig forlængelse af byfin- geren og ønsker, at HUR arbejder i denne retning. Vurdering: Se vurderingen under Frederiksborg Amtsældreråd.

Industriens Hovedstads Råd (IHR) /HR IHR lægger vægt på, at såvel regionplanen som den overordnede trafikplanlægning tager udgangspunkt i, at Hovedstadsregionen udgør et fælles og sammenhængende arbejds-, bolig- og uddannelsesmarked. IHR anbefaler, at HUR overordnet sætter fokus på de uddannel- sessøgendes og nyuddannedes boligmuligheder og trafikale servicetilbud. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005 lægge vægt på, at planen skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsregionen, der udgør et sammenhængende arbejds-, bolig og uddannelsesmarked. Den statistik- og prognosevirk- som, der tidligere blev udført af Hovedstadsregionens Statistikkontor for de 5 regionplanenheder i Hovedstadsregionen, og som nu udføres i HURs regi, bygger også på denne forudsætning.

Konservativ Vælgerforening Hillerød /HR Foreningen mener, at Regionplan 2001 er bundet for stærkt op på begrebet ”stationsnærhed”. Foreningen mener, at rigtige adgange til det overordnede vejnet er mindst lige så vigtigt og at hurtige busforbindel-

28 A.1 Hovedstruktur

ser er at foretrække for en stationsnær placering inde i en by, hvor der er trafikproblemer. Foreningen mener, at kravet om ”stationsnærhed” bør ændres til krav om ”nærhed til trafikknudepunkt”. Vurdering: Stationsnærhedsprincippet er en vital del af den fælles regionale lokaliseringsstrategi og er indarbejdet i de 5 foreliggende regionplanforslag. Stationsnærhedsprincippet indgår endvidere i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 som regional lokaliseringsstrategi i Hovedstadsregionen. Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 i relation til Københavns Amt markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum.

Konservativ Vælgerforening Slangerup /HR Foreningen mener, at trafikknudepunkter og kommunecentre med trafikterminaler, der betjenes med mindst 1 S-buslinie og 3 øvrige buslinier, skal omfattes af begrebet ”stationsnærhed”. Vurdering: Se vurderingen under Konservativ Vælgerforening Hille- rød.

Kulturmiljørådet for Københavns Amt /HR Rådet for Københavns Amt ønsker det præciseret i Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen, at Fingerplanens grønne kiler skal friholdes for yderligere byggeri, og mener, at kilerne i princippet bør forlænges udefter. Vurdering: Se vurderingen under Friluftsrådet.

Køge Erhvervsråd /HR Rådet finder det af afgørende betydning, at man fastholder de oprindelige intentioner i regionplanlægningen omkring trafikknudepunkter i Køge, Høje Taastrup, Måløv og syd for Hillerød. Vurdering: Den oprindelige tanke med etablering af 4 overordnede knudepunkter i henholdsvis Hammersholt, Måløv Knudepunkt, Høje Taastrup og vest for Køge blev introduceret i regionplanlægningen med Strukturplan 1972, men blev efter Regionplan 1989 afløst af den nu gældende hovedstruktur, der som lokaliseringsområder udpeger stati- onsnære områder ved banerne, herunder trafikknudepunkter med sær- lige lokaliseringsbestemmelser ved de stationer, hvor regionale tvær- forbindelser (typisk S-buslinier) skærer banerne. HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsre- gionen, inddrage spørgsmål som det af erhvervsrådet rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

LO Roskilde Amt /HR Foreningen beklager, at Regionplan 2001 ikke har taget hul på den presserende overordnede planlægning på tværs af Øresund. LO Ros- kilde Amt peger i den forbindelse på behovet for at få lukket ringen Hel- singør-København-Malmø-Helsingborg og på behovet for en samlet plan for udbygningen af overordnede undervisningsinstitutioner og Øre- sundsregionens havnefaciliteter. LO Roskilde Amt påpeger, at bestræbelser i retning af i højere grad at placere arbejdspladserne tættere på beboelsesområderne vil rumme betydelige gevinster pendlingsmæssigt. Pendlere har tilbøjelighed til - hvis muligt – at skifte arbejdsplads til et område tættere ved bopælen. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho-

29 A.1 Hovedstruktur

vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som det af LO Roskilde rejste i sit arbejde og sine vurderinger. Hovedstadsregionen må i stort omfang vurderes at fungere som et samlet bolig- og arbejdsmarked, hvilket bl.a. kan konstateres ud fra den løbende pendlingsstatistik, der beskriver sammenhængen mellem bolig- og arbejdspladslokaliseringen i regionen.

NOAH-Trafik FK/HR Foreningen påpeger, at da CODAN i Frederiksberg Kommune er beliggende stationsnært, bør der i forbindelse med udvidelse af CODANs kontorbyggeri ikke tillades etablering af flere parkeringspladser til pendlere. Frederiksberg Kommune bør sikre, at der kun etableres parkeringspladser til handicappede bilister og til service/varekørsel. NOAH- TRAFIK opfordrer generelt Frederiksberg Kommune til at arbejde for nedbringelse af antallet af pendlerparkeringsmuligheder. Foreningen opfordrer HUR og amterne til at samarbejde med kommunerne, de lokale beboerforeninger og landsbylaug om at formulere en politik, der skaber liv og erhvervsmæssig aktivitet i de tyndt befolkede områder. Bl.a. bør der skabes bedre mulighed for gårdbutikker. Foreningen mener, at lokalisering af nye arbejdspladser på ”den bare mark” evt. i forbindelse med Parker & Rejsanlæg (Kildedal, St. Rør- bæk og Hammersholt) ikke alene vil være i strid med gældende retningslinier i regionplanlægningen fra 1989 og fremefter, det vil også ske på bekostning af dyrkbar jord og/eller bevaringsværdige arealer. Vurdering: Baggrunden for udpegningen af stationsnære områder, hvor der kan ske en bymæssig udvikling og en intensivering af de by- mæssige aktiviteter er, at det her er muligt at tilbyde en kollektiv trafikbetjening af høj kvalitet, der kan sikre tilgængeligheden uden de miljø- mæssige gener, der vil være forbundet med bilbetjening af områderne. Regionplanlægningen har ikke hidtil medtaget spørgsmålet om parke- ringsnormer som et aspekt i udviklingen af de stationsnære områder. Spørgsmålet bør imidlertid vurderes i forbindelse med de overvejelser om samordning og detaljering af stationsnærhedsprincippet, der vil væ- re en del af opgaven i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005. Den regionale planlægning i Hovedstadsregionen bygger på fingerbystrukturen med kiler af åbent land mellem byfingrene, på en fælles trafikal struktur, der understøtter fingerbystrukturen og på en lokaliseringsstrategi for byvækst og byomdannelse, hvor stationsnærhedsprin- cippet er et væsentligt element. Uden for fingerbystrukturen er de enkelte kommuners kommunecentre udpeget som de områder, hvor den lokale byudvikling bør foregå. I modsætning til forholdene i det øvrige land er der i Hovedstadsregionen meget få eller ingen egentlige landdistrikter, der – jvnf. den statslige udmelding – skal sikres en selvbæren- de udvikling. Det vurderes, at regionplanen med udpegningen af kommunecentrene sikrer tilstrækkelige udviklingsmuligheder uden for de tættere bebyggede dele af regionen. Det vurderes derfor primært at være et lokalt anliggende for kommunerne og beboerne i området at sikre og fastholde de aktiviteter og servicetilbud, der anses for ønskeli- ge i de enkelte lokalområder, på baggrund af de muligheder, der ligger i den regionale struktur og de regionale retningslinier for lokaliseringen. Et væsentligt formål med at placere en ny station på de radiale baner vil i overensstemmelse med den regionale hovedstruktur og de regionale lokaliseringsprincipper være at skabe mulighed for, at nødven- dig ny byvækst kan lokaliseres stationsnært. Det stastionsnære område omkring nye stationer bør derfor planlægges med dette for øje samtidig med, at der tages det nødvendige hensyn til de beskyttelseinteresser, der eksisterer i områderne.

30 A.1 Hovedstruktur

SF´s bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK, HR Foreningen mener, at stationsnærhedsprincippet må følges i højere grad end hidtil i hele regionen. Men der bør samtidigt sættes maksima for tætheden i de stationsnære områder. Det er bydelens erfaring, at ”karré” byen på 5-6 etager er i overkanten, når der skal indpasses institutioner og friarealer. Vurdering: HUR vil udarbejde Regionplan 2005 med henblik på, at denne regionplan kommer til at fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsområdet, hvor der bliver lagt større vægt på de funktionelle sammenhænge på tværs af amtsgrænserne. Det vurderes, at en sikring af de byplanmæssige og kvalitative vær- dier i et område, hvor det ud fra en regional vurdering er ønskeligt, at der sker en fortætning, er en kommunal opgave, som der ikke bør fastlægges generelle regionale retningslinier for, f.eks. i form af øvre grænser for tætheden.

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd /KK Foreningen støtter målsætningen om, at ”Den grønne struktur består af de regionale friluftsområder - herunder de grønne kiler og kystkilerne – samt beskyttelses- og friluftsområder i det åbne land” og foreslår, at der indføjes en ny grøn kystkile langs Svanemøllebugten og vest- og nordkysten af Nordhavnsområdet, og at Nordhavnskilen gøres til regionalt frilufts- og naturbeskyttelsesområde i lighed med Kalvebodkilen. Vurdering: HUR har vedtaget som sit forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen at fremlægge de forslag til regionplaner, som blev udarbejdet og vedtaget i de 5 enheder i 2000, førend HUR overtog regionplanmyndigheden. Alene af hensyn til den fastlagte tidsplan og Planlovens krav om planers tilvejebringelse vil der ikke kunne medtages en ny grøn kystkile - Nordhavnskilen - i Regionplan 2001. Spørgsmålet om ønskeligheden af at tilføje en sådan ny kystkile må indgå i vurderingerne i forbindelse med HURs udarbejdelse af Regionplan 2005.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen ønsker Hillerødfingeren forlænget til Helsinge og Frede- rikssundfingeren forlænget til Frederiksværk i overensstemmelse med de ønsker på langt sigt, der fremgår af Regionplan 2001 for Frederiks- borg Amt. Vurdering: Se vurdering under DN Helsinge Lokalkomité.

Venstre i Frederiksværk /HR, FA Foreningen savner generelt, at der tages hul på en udvikling i yder- områderne og finder det skuffende, at regionplanforslaget for Frede- riksborg Amt ikke lever op til egen målsætning om øget vækst i de nordligste og vestligste dele af Amtet. I den forbindelse anbefaler foreningen, at der i en vis udstrækning – og sammenholdt med respekten for det åbne land – dispenseres fra kravet om stationsnærhed. Foreningen ønsker, at der for at minimere pendlingen etableres langt flere arbejdspladser i yderområderne, hvor arbejdskraften bosætter sig. Vurdering: Fingerbystrukturen, der omfatter det samlede ”Fingerby- område” med byfingre langs de radiale baner ud til købstæderne – i Frederiksborg Amt Helsingør, Hillerød og Frederikssund – udgør det fælles grundlag for byudviklingen i hele Hovedstadsregionen. Stationsnærhedsprincippet er en vital del af den fælles regionale lokaliseringsstrategi og er indarbejdet i de 5 foreliggende regionplanforslag. Stationsnærhedsprincippet indgår endvidere i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 som regional lokaliseringsstrategi i Hovedstadsregionen.

31 A.1 Hovedstruktur

Hovedstadsregionen må i stort omfang vurderes at fungere som et samlet bolig- og arbejdsmarked, hvilket bl.a. kan konstateres ud fra den løbende pendlingsstatistik, der beskriver sammenhængen mellem bolig- og arbejdspladslokaliseringen i regionen.

Venstre i Hillerød /FA Foreningen påpeger vedr. stationsnærhedsprincippet, at den statslige udmelding anfører, at den maksimale afstand fra stationen ikke bør overstige 1000m, medens regionplanforslaget indeholder, at udpegning af arealer til kontor og service alene kan ske højst 1 km fra stationen. Foreningen opfordrer til at bringe den regionale retningslinie i større overensstemmelse med den statslige udmelding og ønsker, at det stati- onsnære område i forbindelse med den eventuelle etablering af en ny station på Hillerødbanen ved Overdrevsvejen udvides ud over 1000 m grænsen mod vest . Vurdering: Der er i de fremlagte regionplanforslag forskelle bl.a. hvad angår fastlæggelsen og afgrænsningen af de stationsnære områ- der. I Frederiksborg Amt afgrænser således en cirkel med radius 1000 m ud fra stationen det stationsnære område. I Københavns Amt er dette cirkelslag kun en principiel afgrænsning, der efterfølgende skal fastlæg- ges konkret i kommuneplanlægningen. Den konkrete stationsnære af- grænsning kan afhængigt af de lokale forhold godt i visse tilfælde medtage områder, der ligger i større afstand end 1000 m fra stationen. Regionplanmæssigt forestår der således en opgave med samordning af bl.a. stationsnærhedsprincippet i hele Hovedstadsregionen. Denne opgave har ikke kunnet løses inden for de fastlagte tidsmæssige rammer for færdiggørelsen af Regionplan 2001, men overvejelser om samordning og detaljering af stationsnærhedsprincippet vil være en del af opgaven i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005.

Enkeltpersoner

Alf Blume /FA Alf Blume mener, at der i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt er uoverensstemmelse mellem beliggenheden af hovedstrukturen og transportkorridoren, dersom transportkorridoren i fremtiden er ment at skulle indeholde trafikanlæg. Alf Blume foreslår derfor, at transportkorridoren fremover alene forbeholdes anlæg for el, gas og kommunikation, og stiller forslag om vej- og baneforløb i hovedstrukturen, som kunne overflødiggøre forlængelse af Tværvej. Vurdering: Der ses ikke at være nogen uoverensstemmelse mellem transportkorridoren og hovedstrukturen. På det trafikale område markerer hovedstrukturen først og fremmest de overordnede kollektive forbindelser på langs i byfingrene og på tværs af byfingrene samt uden for fingerbyområdet de overordnede kollektive forbindelser mellem kommunecentrene og ind til fingerbyen. Transportkorridorens formål er at være en langsigtet arealreservation, som uden at komme i konflikt med hovedstrukturen skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale forsynings- og trafikanlæg, herunder evt. overordnede vej (og kollektiv) trafikanlæg, og derved med færrest mulige konflikter fastholde gennemfartsmuligheder i regionen. Transportkorridoren er etableret centralt igennem Hovedstadsregionen fra henholdsvis HH og KM over Høje Taastrup mod henholdsvis Holbæk/Kalundborg, Korsør og Rød- by/Femern. Korridorens forløb og udstrækning har med enkelte modifi- ceringer været fastholdt i den regionale planlægning i over 20 år, og har i denne periode været udgangspunkt for fastlæggelse af en række an- læg. Det vurderes på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at foretage

32 A.1 Hovedstruktur

væsentlige ændringer i transportkorridorens forløb og udstrækning eller principielle indhold.

Edel Hultgren /HR, RA Edel Hultgren gør indsigelse imod den manglende forlængelse af den grønne kile mellem Køgefingeren og Roskildefingeren og imod mangelen af grønne kiler på tværs af Køgefingeren i Greve Kommune. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som det af indsigeren rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

Grethe og Leif Jensen, Leisner og Byrnard /FA Grethe og Leif Jensen, Leisner og Byrnard ønsker den nye S- banestation på Hillerødbanen og det tilhørende erhvervsområde placeret ved Overdrevsvejen, således at Hammersholtområdet ikke fyldes op med bl.a. veje og P-pladser. Vurdering: Et væsentligt formål med at placere en ny station på Hil- lerødbanen mellem Hillerød og Allerød vil i overensstemmelse med den regionale hovedstruktur og de regionale lokaliseringsprincipper være at skabe mulighed for, at nødvendig ny byvækst kan lokaliseres stati- onsnært. Det stationsnære område omkring den nye station bør derfor planlægges med dette for øje samtidig med, at der tages det nødvendi- ge hensyn til de beskyttelsesinteresser, der eksisterer i området. I forbindelse med den endelige placering af stationen skal de planlæg- ningsmæssige forhold i det stationsnære område afklares i et tillæg til Regionplan 2001 med de dertil hørende offentlighedsbestemmelser. Der henvises i øvrigt til bilag 1B og bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Peter Krygell m.fl. /FA Peter Krygell m.fl. gør indsigelse mod at placere et helt nyt er- hvervsområde mellem Hillerød og Hammersholt med centrum i Ham- mersholt. Indsigerne støtter i stedet etablering af en ny S-station på Hillerødbanen ved Overdrevsvej. Vurdering: Se vurdering under Grethe og Leif Jensen, Leisner og Byrnard.

Mikael Obelitz /FA Mikael Obelitz gør indsigelse mod, at der etableres en station på Hillerødbanen ved Brødeskov nær Hammersholt By, og mod, at der omkring denne station bygges et større industriområe. Vurdering: Se vurdering under Grethe og Leif Jensen, Leisner og Byrnard.

Charlotte Schultz m.fl. /FA Charlotte og Erik Schultz m.fl. gør indsigelse mod, at der etableres en station på Hillerødbanen ved Overdrevsvejen, og mod, at der omkring denne station etableres et nyt erhvervsområde. Ved en alternativ placering af stationen ved Brødeskovvej gøres indsigelse mod en af Frederiksborg Amt foreslået vej fra Overdrevsvejen forbi kraftvarme- værket og ind i området til stationen. Vurdering: Se vurdering under Grethe og Leif Jensen, Leisner og Byrnard.

33 A.1 Hovedstruktur

Samlet forslag til ændringer A.1

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: På kortene på side 15, 17, 18, 20 og 22 i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt medtages inden for Københavns Amts område 500m og 2000m stationsnærhedscirkler i forhold til Ørestadsbanens stationer. Baggrunden er at Ørestadsbanen er besluttet anlagt og forventes ibrugtaget i 2002.

34 A.2 Generelt

De fem enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /HR Kommunen opfordrer HUR til, at man sammen med kommunerne indgår en partnerskabsaftale med staten om at opføre 5.000 nye boliger til unge i løbet af de næste 5 år. Vandressourcesektionen finder, at det af hensyn til omkostningerne til grundvandsbeskyttelse, er væsentligt at grundvandsbeskyttelsen indarbejdes i arealplanlægningen på alle områder, hvor det har betydning. Vandressourcesektionen vurderer at grundvandshensynet altid bør indgå i vurderingen, når der tages stilling til konkrete arealdispositioner. Vurdering: Opførelse af ungdomsboliger er ikke en regional opgave. Grundvandsbeskyttelsen er et væsentligt tema i regionplanforslaget, og beskyttelsen af grundvandet indgår derfor som et element i vurderingen af nye byområder m.v.

Roskilde Amt /HR Amtet finder det væsentligt, at de fem regionale myndigheder i regionen inddrages i trafikplanlægningen, og at der er behov for sammen- tænkning af de forskellige trafikarter for at løse regionens trafikproblemer. Vurdering: HURs arbejde med Trafikplan 2003 tager udgangspunkt i HUR-loven og loven om hovedstadsområdets kollektive persontrafik. Planen vil herudover tage udgangspunkt i ”Trafik 2005 ”, Trafikministe- riet, ”Grundlag for trafik- og miljøplan for hovedstadsområdet” .

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /HR Kommunen finder, at kortmaterialet er for dårligt og anmoder om, at HUR ved offentliggørelsen af den endelige regionplan sikrer, at korbila- gene vises i en læsbar målestok. Kommunen beder tilsvarende om at kortmateriale indeholder relevante data fra naboamterne så længe der udgives planer for det enkelte amt. Vurdering: Udarbejdelsen af et forbedret kortmateriale vil være et væsentligt element i færdiggørelsen af regionplanrevisionen. Der vil blive udarbejdet en række kort i 1:100.000 dækkende hele regionen over byområder, det åbne lands planlægning samt drikkevands- og vandområdeplanlægning, jnvf. del II: Miljø- og Energiministeriet.

Glostrup Kommune /KA Kommunen finder, at høringsfristen på 3 måneder (inklusiv juleferie) er for kort til at nå en grundig sagsbehandling i det kommunale system. Kommunen mener, at der bør opstilles visioner omkring informati- onsteknologienes konsekvenser for bosætning og bystruktur. Kommunen mener, at HUR bør forholde sig til regeringens bypolitiske intentioner for at skabe større arkitektonisk kvalitet, og at regionplanen bør inddrage de bypolitiske synspunkter i bestræbelserne på at medvirke til en helhedsorienteret udvikling i regionen. Kommunen savner en opstilling af strategier for udvikling af regionen på et bæredygtigt grundlag, herunder anvendelse af byøkologiske principper og konkrete mål for CO2-udslip, reduktion i affaldsmængder, zoner med eksperimentelle boformer m.v. Vurdering: Høringsfristen overholder lovens minimumskrav. HUR beklager den korte frist, men fristen er fastsat i forhold til, at HUR kan vedtage den færdige regionplan i juni 2001. Regionplanforslaget har været offentligt tilgængelig i den lovpligtige høringsperiode.

35 A.2 Generelt

Der har været en del debat om informationsteknologiens konsekvenser for bosætningsmønstret. Diskussionen har især drejet sig om den fremtidige udbredelse af distancearbejde og den deraf afledte konsekvenser for bosætningsmønstret. De hidtidige erfaringer peger i retning af, at ansatte på trods af muligheden for distancearbejde vælger at være på virksomheden flere dage om ugen af sociale og praktiske hensyn. Bosætningsmønstret i Hovedstadsregionen har derfor sandsynligvis ikke hidtil undergået væsentlige forandringer som følge af informationsteknologiens udbredelse. HUR har besluttet at udsende de allerede politisk behandlede forslag fra de fem enheder. De foreliggende regionplanforslag indeholder ikke redegørelser for planernes langsigtede konsekvenser for miljøet. HUR har frem mod regionplanrevision 2005 planlagt et pilotprojekt med en miljømæssig vurdering af regionplanens langsigtede konsekvenser for miljøet. Krav om større arkitektonisk kvalitet er primært et anliggende for bygherren og den lokale myndighed.

Høje-Taastrup Kommune /KA Kommunen anbefaler, at HUR tager initiativ til et erhvervs- og bypo- litisk samarbejde med regionens erhvervsknudepunkter, og sætter fokus på udviklingen af ”ny økonomi” i Hovedstadsregionen. Kommunen anbefaler endvidere, at HUR i samarbejde med kommuner, borgere og erhvervsliv skaber en samlet vision/handlingsplan for udviklingen af Hovedstadsregionen/Øresundsregionen. Vurdering: HUR deltager som observatør i flere af regionens erhvervspolitiske samarbejder. Med hensyn til ”ny økonomi” er det en størrelse der i fagøkonomkredse er omdiskuteret. I det omfang ”den nye økonomi” slår igennem i f.eks. finansministeriets forventninger til den fremtidige udvikling vil det indgå i forudsætningerne for HURs erhvervs- og boligbyggeprognoser m.v.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Hørsholm Kommune /FA Kommunen bemærker, at det har været utilfredsstillende , at der har været meget kort tid til den politiske behandling af regionplanforslaget, og at det ikke har været muligt at skaffe tilstrækkelige eksemplarer af forslaget. Vurdering: Høringsfristen overholder lovens minimumskrav. HUR beklager den korte frist, men fristen er fastsat i forhold til, at HUR kan vedtage den færdige regionplan i juni 2001. HUR beklager at efter- spørgslen på regionplanforslaget har oversteget forventningerne. Regi- onplanforslaget har været offentligt tilgængelig i den lovpligtige hø- ringsperiode. HUR har, hvor det har været nødvendigt af hensyn til den politiske behandling i kommunerne, indgået individuelle aftaler om for- længelse af høringsfristen.

Karlebo Kommune /FA Kommunen tager generelt forbehold for arealudlæg og –bindinger, da det har været vanskeligt at forholde sig til en detaljeret afgrænsning på grundlag af det vanskeligt overskuelige kortgrundlag. Vurdering: Der henvises til vurdering under Ballerup Kommune.

36 A.2 Generelt

Kommuner i Roskilde Amt

Skovbo Kommune /RA Kommunen efterlyser farvelagte kortbilag i et større format til brug for den daglige administration, Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune.

Andre myndigheder

Region Skåne /HR Region Skåne finder, at det samlede materiale er meget omfattende og svært at få overblik over. Region Skåne finder, at dette forværres yderligere af den delvise overlapning i materialet, som findes i de fem rapporter og som også har en lidt uens udformning. Region Skåne be- mærker, at en samlet konsekvensbeskrivelse af de foreslåede foranstaltninger udfra økonomiske, økologiske og sociale aspekter ville være af værdi i forhold til at kunne bedømme forslagene. Ligesom det er et værdifuldt beslutningsgrundlag, hvis effekterne af forskellige alternative forslag beskrives. Vurdering: HUR har valgt at fremlægge de allerede politisk vedtagne forslag fra de fem enheder i regionen. De foreliggende regionplanforslag indeholder ikke redegørelser for planernes langsigtede økonomi- ske, miljømæssige eller sociale aspekter. HUR har frem mod regionplanrevision 2005 planlagt et pilotprojekt med en miljømæssig vurdering af en regionplanens langsigtede konsekvenser for miljøet.

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre /HUR Foreningen vurderer, at det er en opgave for HUR at harmonisere og fastlægge en koordineret regionplan for Hovedstadsregionen, og ikke 5 enkeltdele med større eller mindre indbyrdes sammenhæng. Vurdering: HUR har valgt at fremlægge de allerede politisk vedtagne forslag fra de fem enheder i regionen. Forslaget indeholder en række fælles retningslinier vedrørende det åbne land. Ved Regionplan 2005 vil der ske en yderligere harmonisering af regionplanretningslinierne ud fra samlede vurderinger af udviklingen i området som helhed

Bydelslisten Indre Østerbro /KK Rådet finder, at forhøringen til forslaget til Regionplan virker som et rent demokratisk paradenummer, idet de fra forhøringen indkomne be- mærkninger og forslag ikke har medført ændringer af Forslag til Regi- onplan. Vurdering: Forslag til Regionplan afspejler en afvejning af de interesser, der er knyttet til regionplanens emner.

Danmarks Jægerforbund /HR Forbundet bemærker at kortmaterialet er for ringe. Vurdering: Der henvises til vurdering under Ballerup Kommune

Danmarks Naturfredningsforening /HR Foreningen mener, der bør tilvejebringes en fælles forståelse af hvad Agenda 21 er i regionen herunder et sæt fælles indikatorer for bæredygtig udvikling. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Agenda 21 i Rødovre Kommune.

37 A.2 Generelt

DN Lokalkomité Helsinge Lokalkomité /HR Lokalkomitéen finder det vanskeligt at se, at HUR har opfyldt planlovens krav om offentlig debat om Regionplanens mål og indhold. Lokal- komitéen henviser til en række eksempler på vanskeligheder for borgere og organisationer med at få kendskab til planforslaget før planperio- dens udløb. Lokalkomitéen mener ikke at dette er i overensstemmelse med Århuskonventionens bestemmelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

DN Hillerød Lokalkomité /HR Lokalkomitéen beklager, at de først modtog de sidste bestilte eksemplarer af det foreliggende regionplanforslag 13 dage før høringsfri- stens udløb. Lokalkomitéen bemærker i forhold til den næste regionplanrevision i et samlet forslag, at man finder Frederiksborg Amts dis- ponering, hvor retningslinier, og redegørelse er samlet i et afsnit, mest overskueligt og pædagogisk lettest tilgængeligt. Lokalkomitéen foreslår herudover, at næste regionplanforslag suppleres med et referenceregi- ster, der pr. kommune giver en oversigt over nyheder og ændringer. Vurdering: Lokalkomitéens bemærkninger noteres.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen finder, at det bør fremgå af alle tilladelser der gives af amtet, at amtet har udfaset sit pesticidforbrug på egne arealer og fordrer grønne regnskaber af alle tilladelser, der gives af amtet. Vurdering: Pesticidforbrug på Roskilde Amts arealer og grønne regnsakber af amtets tilladelse henhører ikke under HUR men derimod den amtslige myndighed.

DN Hørsholm Lokalkomité /FA Lokalkomitéen bemærker at B1- og B2-målsatte vandløb på figuren side 152 er angivet med samme signatur på såvel kort som signaturforklaring. Vurdering: Der er tale om en fejl, som rettes i den endelige udgave af regionplanen

DN København Lokalkomité /KK Lokalkomitéen finder det uheldigt at der ikke på kortet s. 47 er vist, hvilke fredede områder, cykelruterne tænkes kørende igennem samt beskrevet, hvilke muligheder fredningerne giver for placering af de øn- skede trafikanlæg. Lokalkomitéen bemærker endvidere at regionplanforslaget mangler at vise de eksisterende depoter for forurenet jord. Vurdering: Lokalkomitéens bemærkninger noteres.

DN Roskilde Lokalkomité /RA Lokalkomitéen spørger, hvad der forstås ved ”arealer reserveret til fremtidige formål”. Indsiger savner ordentligt kortmateriale der viser områdernes afgrænsning, herunder for område Q (Trekroner) samt for Hyrdehøjområdet. Vurdering: Arealer til fremtidige formål er arealer, der indgår i den langsigtede planlægning og som kan inddrages, såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for at inddrage arealer til byformål. Vedrø- rende kvaliteten af kortbilag henvises til vurdering under Ballerup Kom- mune.

DN Rødovre Lokalkomité /HUR Lokalkomitéen finder, at det bør være en hovedopgave for HUR ved den endelige fastlæggelse af regionplanen for 2001 at harmonisere regionplanens forskellige politikker, således at planen kommer til at udgøre en sammenhængende planmæssig helhed.

38 A.2 Generelt

Vurdering: HUR har besluttet at udsende de allerede politisk behandlede forslag fra de fem enheder.

DN Samrådet for Frederiksborg Amt /FA Samrådet beklager, at der ikke i regionplanforslaget er levnet plads til en beskrivelse af på hvilken måde regionplanforslaget lever op til en bæredygtig udvikling. Samrådet beklager endvidere, at HUR ikke har fundet det nødvendigt at udvide høringsperioden. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

DN Værløse-Herlev Lokalkomité Lokalkomitéen kan ikke aflæse kortet vedr. Skovbrug så det sikkert kan afgøres hvilke arealer, der indgår i skovrejsningsområder eller i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Vurdering: Se vurdering under Ballerup Kommune

Dansk Vandrelaug /HR Foreningen mener at regionplanforslagets tekster vedrørende f.eks. vandrestier og primitive overnatningspladser ikke er detaljerede nok og at der benyttet utidssvarende stedbetegnelser. Vurdering: Foreningens synspunkter noteres.

FKKA Foreningen af kommuner i Københavns Amt /HR FKKA anbefaler HUR ved den endelige vedtagelse at sikre, at regionplanen i højere grad respekterer ønskerne fra kommuner i Køben- havns Amt. Foreningen ønsker at der igangsættes udformningen af en langsigtet vision for udviklingen af Hovedstads- og Øresundsregionen, tilvejebringes viden om den aktuelle erhvervsudvikling med fokus på ”den ny økonomi”, f.eks. etableres et ”udviklingsforum” med eksisterende og kommende udviklingsknudepunkter m.v. Foreningen finder, at der snarest bør igangsættes et arbejde for at få opgjort behovet for boliger i Hovedstadsområdet, fordelt på behovet for ejerboliger og lejeboliger og størrelser. Vurdering: HUR har besluttet at udsende de allerede politisk behandlede forslag fra de fem enheder. HUR deltager som observatør i flere af regionens erhvervspolitiske samarbejder. Med hensyn til ”ny økonomi” er det en størrelse der i fagøkonomkredse er omdiskuteret. I det omfang ”den nye økonomi” slår igennem i f.eks. finansministeriets forventninger til den fremtidige udvikling vil det indgå forudsætningerne for HURs erhvervs- og boligbyggeprognoser m.v. Opgørelsen af det forventede boligbyggeri indgår som en del af HURs prognosearbejde, herunder parcelhusbyggeriet. Behovet for henholdsvis ejer- og lejeboliger er vanskeligt at opgøre, da efter- spørgslen på en given boligform og boligstørrelse er betinget af, hvad der i øvrigt bliver udbudt og det relative prisniveau mellem boligformer- ne. De sidste års øgede efterspørgsel på parcelhusbyggeri skal ses i sammenhæng med nedgangen i udbuddet af nye private lejeboliger.

Friluftsrådet /HR Rådet finder, at det anvendte kortmateriale i høj grad lider under manglende detaljering, og at det er uhensigtsmæssigt, at der for en del af oversigtskortene ingen sammenhæng mellem kort og tekst samt at flere kort mangler signaturforklaring. Rådet finder at en lokal el-produktion fra solceller vil være velbegrundet, idet dette reducerer behovet for central el-produktion. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune. Friluftsrådets synspunkter vedr. lokal el-produktion noteres.

39 A.2 Generelt

Grundejerforeningen Kulhusgården /HR Foreningen finder, at der bliver gjort vold mod demokratiet når HUR skriver at man har planlagt, at vedtage regionplanen juni 2001, og derefter vil gøre rede for hvorledes man har behandlet indsigelserne. Vurdering: Behandlingen af indsigelser følger de regler Planloven foreskriver. I forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2001 indgår indsigelserne som grundlag for HURs vurdering af hvor vidt regionplanforslaget bør ændres, hvilket sker før den endelige vedtagelse. Indsigelserne og vurdering samt forslag til ændringer lægges frem til politisk behandling i ”Hvidbogen”.

Grundejerforeningen Nørregaard /HR Foreningen anfører, at en hovedopgave for HUR må være at lægge ens politik til grund for hele Hovedstadsregionen, således at regionplan 2001 kommer til at udgøre en sammenhængende plan. Vurdering: HUR har besluttet at udsende de allerede politisk behandlede forslag fra de fem enheder.

Kulturmiljørådet for Københavns Amt /KA Rådet konstaterer, at det ikke automatisk har været hørt i forbindelse med Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen, og opfordrer til etablering af et fremtidigt samarbejde. Vurdering: Rådets opfordring noteres.

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune /HR Foreningen klager over høringen. Før høringens igangsættelse har bestyrelsen fra RA modtaget en skrivelse, hvoraf det fremgik, at foreningen pr. automatik ville modtage et eksemplar af RP 2001. Dette er ikke sket. Medio januar bliver bestyrelsen opmærksom herpå og anmoder HUR om et eksemplar dækkende RA, men modtager i stedet et eksemplar dækkende FA. Herefter fulgte 3 opringninger uden resultat. Indsigelsen er udarbejdet på baggrund af et eksemplar lånt i Lejre kommune. Bestyrelsen har valgt at betragte hændelsesforløbet som et sammenfald af misforståelser, og ikke et forsøg på at hindre borgerne i at deltage i planprocessen. Bestyrelsen konstaterer dog, at fejlen har været stærkt hæmmende for en tilbagemelding på regionplanforslaget. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

NOAH-Trafik /HR Foreningen finder det påfaldende, at miljøproblemerne fylder meget i centralkommunerne, mens amterne satser på at opbygge den infrastruktur, der forbedrer pendlernes forhold og sikrer hurtige forbindelser fra de grønne forstæder til arbejdspladser, butikker og fritidsaktiviteter i de indre bydele. Foreningen ser frem til at amtet/HUR i stigende grad kan frigøre sig fra fortidens bindinger og sætte sig langsigtede mål, der er præget af hensynet til miljøet, ressourcerne og vore efterkommere. Vurdering: Foreningens synspunkter noteres.

Rådet for Bæredygtig Trafik /HR Rådet advarer mod konklusionen i Trafikministeriets rapport ”Grundlag for trafik- og miljøplan for HT-området”, hvori der lægges op til en udbygning af motorvejsnettet omkring København. Vurdering: Rådets synspunkter noteres.

40 A.2 Generelt

Rådet for Bæredygtig Udvikling i Allerød /FA Rådet efterlyser en bæredygtighedsvurdering af det samlede regionplanforslag samt, at der i fremtiden lægges højere vægt på kultur og turisme ved udarbejdelse af planer for regionen. Vurdering: Der henvises til vurdering under Region Skåne. Rådets synspunkter vedr. kultur og turisme noteres.

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd Foreningen finder, at den overordnede planlægning skal følge principperne om bæredygtighed. Vurdering: Der henvises til vurdering under Region Skåne.

Venstre i Frederiksværk /HUR Foreningen foreslår af Regionplan 2001 opdeles i to plankomplek- ser, hvor den ene plan omfatter periodens første 6 år. Det er foreningens opfattelse, at det er væsentligt, at det allerede i den første periode tages hul på strukturen for erhvervsudviklingen og nye byområder samt byomdannelser i yderområderne. Vurdering: Foreningens synspunkter noteres.

Enkeltpersoner

Erik Borsholt /HR Erik Borsholt spørger, hvorledes IT-udviklingen forventes at påvirke det fremtidige behov for persontransport samt om der er behov for reservere plads til bredbånd m.m. Vurdering: Der har været en del debat om informationsteknologiens konsekvenser for bosætningsmønstret. Diskussionen har især drejet sig om den fremtidige udbredelse af distancearbejde og der deraf afledte konsekvenser for bosætningsmønstret. De hidtidige erfaringer peger i retning af, at ansatte på trods af muligheden for distancearbejde vælger at være på virksomheden flere dage om ugen af sociale og praktiske hensyn. Bosætningsmønstret i Hovedstadsregionen har derfor sandsynligvis ikke hidtil undergået væsentlige forandringer som følge af informationsteknologiens udbredelse. Men hensyn til reservering af plads til bredbåndsnettet er der i regionplanen udlagt en transportkorridor, som skal sikre mulighed for placering af og minimering af udgifterne til fremtidige regionale forsynings- og trafikanlæg.

Hanne Stensen Christensen og Carsten Lauge Pedersen /FA Hanne Stensen Christensen og Carsten Lauge Pedersen gør, med henvisning til planloven og Århuskonventionen, indsigelse over util- strækkelig adgang til regionplanoplysninger . Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

Sven Frøik /FA Sven Frøik gør indsigelse mod den fortsatte urbanisering af Nord Sjælland og Amager, der tidligere var karakteriseret ved at være Kø- benhavns Primære rekreative åndehul. Sven Frøik finder, at hvis Kø- benhavn absolut skal ”udvikles”, bør det ske mod syd ved udnyttelse af korridoren mellem Køge og Roskilde. Vurdering: Der er i regionplanen satset på, at der skal være åbne grønne områder mellem byfingrene helt ind i de mest byprægede kommuner. I regionplanen er der også udlagt kystkiler på tværs af byfingrene til Helsingør og Køge for at sikre åbne, landskabelige forbindelser til kysterne. Frederiksborg Amt har i sit forslag til Regionplanforslag 2001 udpeget en række nye kiler på tværs af byfingrene. De regionale kiler

41 A.2 Generelt

sikrer, at de forskellige større byenheder adskilles af grønne landskabs- rum.

Elisabeth og Mikael Kirkebæk /FA Elisabeth og Mikael Kirkebæk klager over kortmaterialet, specielt hvad angår skovrejsning, kulturhistorie og friluftsliv i forslag til regionplan for Frederiksborg Amt. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune.

Bodil Nissen /RA Bodil Nissen gør indsigelse vedr. støjkonsekvensområdet for Kø- benhavns Lufthavn Roskilde specielt kortmaterialets ringe kvalitet, der ikke gør det muligt for husstandene i randen af støjkonsekvensområ- derne at se, om deres ejendom er omfattet. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune. Detailoplysninger om støjkonsekvensområdets afgrænsning kan af lodsejere med en særlig interesse rekvireres hos HUR.

Pedersen og Jantzen /FA Pedersen og Jantzen er af den opfattelse, at væsentlige forvaltningsregler er blevet tilsidesat idet forslaget ikke har været til høring hos de berørte borgere. Pedersen og Jantzen er af den opfattelse, at væ- sentlige forvaltningsregler er blevet tilsidesat, hvorfor forslaget i det hele må anses som værende besluttet på et ugyldigt grundlag og af denne grund bør bortfalde. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

Jørgen Rasmussen /HR Jørgen Rasmussen kritiserer, at den offentlige høring gik hen over jul uden, at fristen af den grund blev forlænget. Det nævnes, at der ligeledes har været problemer med at få tilsendt høringsmaterialet. Jør- gen Rasmussen foreslår, at HUR fremover forlænger høringsperioderne hvis de går hen over ferier og hellig dage. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Glostrup Kommune.

Samlet forslag til ændringer A.2

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for generelt giver ikke anledning til at foreslå æn- dringer i regionplanforslaget.

42 B. Lokalisering i byområdet - generelt

Kommuner i Københavns Amt

Glostrup Kommune /KA Kommunen vurderer, at den traditionelle opfattelse, af hvad man for- står ved industri-, værksteds- og fremstillingsvirksomhed, er rykket så- ledes, at en række virksomheder, der kategoriseres som fremstillingserhverv bygningsmæssigt er vanskelige at skelne fra kontorerhverv. Kommunen vurderer, at regionplanens erhvervsdefinitioner er med til at vanskeliggøre omdannelse af ældre erhvervsområder. Vurdering: Det er rigtigt at en række virksomheder, som ikke karak- teriseres som kontorerhverv, rent faktisk er kontorprægede og dermed arbejdspladsintensive. Men netop fordi man i regionplanen hidtil ikke har skelnet mellem egentlige fremstillingsvirksomheder og fremstillingsvirksomheder, der er kontorprægede, sker der en ”skjult” kontorisering af en række ældre erhvervsområder, hvilket strider mod regionplanens intentioner om at samle de arbejdspladsintensive funktioner stati- onsnært. Der kan derfor være behov for at se på rammeområdernes anvendelsesbestemmelser og for at overveje bestemmelser, der i høje- re grad sikrer de ikke-stationsnære erhvervsområder til erhvervsformål, der har mere ekstensiv karakter.

Kommuner i Roskilde Amt

Bramsnæs Kommune /RA Kommunen bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, bl.a. på grund af risiko for gettodannelse, hvis der kun kan finde udvikling sted i tilknytning til Kr. Hyllinge. Kommunen mener ikke, at fortætning i de nuværende byer altid bør udnyttes mest muligt. Hensynet til bevarelsen af kulturmiljøer betyder at fortætning i de mindre bysamfund ikke altid er ønskeligt. Vurdering: HUR ønsker at boligudbygningen i kommunecentrene prioriteres højest af hensyn til kollektive trafikbetjening og adgang til servicefunktioner. Boligbyggeri i de mindste byer og landsbyer skal i henhold til regionplanen ske under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og landskabelige interesser. I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde sted.

Køge Kommune /RA Kommunen bemærker at erhvervsområderne 4 og 6 i regionplanens oversigt over områder med ubebygget areal på over 3 ha i virkelighe- den er under 3 ha og derfor bør udtages. Kommunen bemærker endvidere, at det indgår i kommunens planlægningsovervejelser, at et eksisterende arealudlæg i Herfølge Møllebækgård, magelægges med et med et andet ubebygget område, der planlægningsmæssigt ligger bedre. Vurdering: Regionplanens kort over ubebygget erhvervsareal over 3 ha er baseret på Arealundersøgelse 1998, og viser de erhvervsområ- der, hvor der på opgørelsestidspunktet var mere end 3 ha erhvervsareal der var mindre end 50 % bebygget i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser og Danmarks Statistiks opgørelser. HUR kan ikke før der foreligger en konkret anmodning, og før det fremgår hvilket konkret areal, der ønskes udlagt tage stilling til kommunens planlægningsmæssige overvejelser vedr. Herfølge Møllebækgård.

Roskilde Kommune /RA Kommunen finder, at HUR skal prioritere en øget lokalisering af flere arbejdspladser i ”købstadsringen” uden for København – gerne i Regi- onplan 2001. Dette har baggrund i den opfattelse, at HUR i den igang-

43 B. Lokalisering i byområdet - generelt

værende og forestående planlægning skal tage afsæt i, at Hovedstads- regionen består af flere centre og ikke blot ét center og at flere arbejdspladser centralt øger trafikbelastningen. Kommunen ønsker, at det er den reducerede rummelighedsopgørel- se, der tager udgangspunkt i kommunens detaljerede kendskab til den reelle rummelighed og ikke HSKs rummelighedsopgørelse, der indarbejdes i plangrundlaget. Begrundes med, at der dermed opnås en betydelig reduktion i rummeligheden for både bolig og erhverv. Kommu- nen præciserer, at den i marts 1999 også har gjort Roskilde Amt op- mærksom på dette. Vurdering: Vedrørende kommunens synspunkter omkring flere arbejdspladser i købstadsringen henvises til, at der er plads til at bygge 6,5 mio. m² erhvervsetageareal på ubebyggede, men allerede kommuneplanlagte arealer, hvilket skal ses i lyset af, at der i henhold til den regionale byggeprognose forventes at blive bygget 1,3 mio. m² erhvervsetageareal i Roskilde Amt i perioden 1999-2013. Det fælles grundlag for planlægningen i regionen er den regionale hovedstruktur der bl.a. består af en række regionale centre heriblandt Købstæderne Køge og Roskilde. Arealundersøgelse 1998, som har været udgangspunkt for vurderingen af kommunernes rummelighed, baseres på de rammebestemmelser, der er indholdt i gældende kommuneplaner med evt. tillæg.

Foreninger og organisationer

Bycirklen i Frederikssundfingeren /FA Foreningen ønsker, at der indgås et forpligtende samarbejde om planlægningen af den nye bydannelse ved Store Rørbæk. Begrundes med mangel på nye bolig- og erhvervsområder i kommunen om få år. Foreningen påpeger, at det er væsentligt, at alle kommuner i Frederiks- sunds opland sikres de fornødne byudviklingsmuligheder. Det begrundes med at Frederikssunds status som regionalt center i det lange løb vil være truet, hvis oplandskommunerne svækkes som bosætnings- kommuner. Foreningen mener, at også bysamfund uden for Fingerbyen og uden stationsnære lokaliseringsmuligheder bør sikres arealer til en vis boligudbygning. Af hensyn til Frederikssunds rolle som regionalt center er det væsentligt, at alle kommuner i Frederikssunds opland sikres de nødvendige byudviklingsmuligheder. Vurdering: Det er HURs mål, at der skal ske en udvikling i Frederiks- sundfingeren bl.a. ved en bolig- og erhvervsudbygning ved Store Rør- bæk i Frederikssund Kommune. Det er ligeledes målet, at kommunecentre uden for fingerbystrukturen skal kunne udvikles og sikres de nødvendige byudviklingsmuligheder.

Danmarks Naturfredningsforening /HR DN påpeger, at det af den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fremgår at der skal ske en revurdering af regionplanens rummelighed og den geografiske fordeling med henblik på at udtage overflødi- ge eller for rigeligt udlagte byvækstområder. Foreningen påpeger, at det ikke ses, at det er sket i noget betydeligt omfang i det foreliggende planforslag – snarere tværtimod. Vurdering: Der er i enkelte tilfælde udtaget arealer i forbindelse med udlæg af nye arealer. De udtagne arealer afspejler de daværende fem regionplanmyndigheders vurdering af omfanget af overflødige og rigeligt udlagte byvækstområder.

44 B. Lokalisering i byområdet - generelt

DN Samrådet for Frederiksborg Amt /HR Samrådet håber, at HUR i den endelige Regionplan 2001 når frem til væsentlige reducerede byudlæg i forhold til det, der er foreslået i planforslagene. Samrådet påpeger, at HUR bør gøre det til et krav at forud- sætningerne for nye byudlæg er en tilsvarende reducering inden for den bestående by eller i regionen som helhed. Samrådet begrunder dette med, at ønskerne om udlægning af arealer er ude af trit med de statslige udmeldinger og den nødvendige planlægning, og at der er rigeligt areal til behovet i planperioden både til bolig og erhverv. Vurdering: Det er regionplanmyndighedens opgave at planlægge af- grænsningen af byzoner ud fra overvejelser om samlede arealforbrug i planperioden til byformål og byvækstens fordeling mellem kommunerne jf. bemærkninger til Planlovens § 6, stk. 3, nr. 1. Der henvises i øvrigt til del II: Miljø- og Energiministeriet.

DN Samrådet for Roskilde Amt /HR Samrådet ønsker at sommerhusområder ikke generelt konverteres til byzone men bevares som rekreative områder. Det begrundes med at der ikke udpeges nye sommerhusområder, og at de eksisterende vil forsvinde over en årrække, hvis der jævnligt overføres mindre områder til byzone. Samrådet bemærker, at der ikke må udlægges parcelhusområder på bekostning af naturområder, og at forslagene til Regionplan 2001 ikke harmonerer særlig godt med naturbeskyttelsesloven på dette område. Vurdering: Evt. overførsel af sommerhusområder til byzone vil for sommerhusområder i kystzone blive reguleret af et landsplandirektiv. For sommerhusområder i indlandet skal der før der kan tages endelig stilling til ønske om overførsel til byzone udarbejdes en samlet vurdering i forhold regionplanens hovedstruktur og lokaliseringsprincipper.

Landbo Centrum /RA Foreningen finder, at det i relation til regionplanforslagets afsnit om byudvikling og boligbyggeri kunne være relevant, at der blev indføjet et kriterium, om at byudvikling ikke skal ske i retning mod eksisterende animalske produktioner, specialproduktioner (f.eks. grøntsager) og be- drifter, der danner ramme om en fuldtidsbeskæftigelse. Foreningen bemærker vedr. afgrænsning af byområdet og landområdet herunder udbygning af landsbyer, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det af regionplanen fremgik, hvor landbrugsdrift i videst muligt omfang ville være sikret. Vurdering: I henhold til regionplanen skal der ved inddragelse af landbrugsarealer til byformål i videst mulig omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold herunder investeringsniveau. Der bør sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse mv. så miljøkonflikter undgås.

Landsforeningen Økologisk Jordbrug /FA Foreningen opfordrer til at de nuværende landbrugsarealer, der i Frederiksborg Amts regionplanforslag er udlagt til erhvervsområder, udgår af den endelige regionplan. Det begrundes med, at gode landbrugsarealer er en mangelvare, og at en del af arealerne dyrkes økolo- gisk. Hvorimod overgang til erhvervsområde ifølge landsforeningen giver øget risiko for forurening af grundvandet. Vurdering: Som følge af miljøministerens indsigelser udlægges kun et mindre nyt erhvervsareal ved Farum. Til gengæld er der udtaget et større erhvervsareal på Kjeldsbjerggård i Helsingør Kommune.

45 B. Lokalisering i byområdet - generelt

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd/KK Foreningen ønsker at blive repræsenteret i det nye arealudviklings- råd. Desuden finder foreningen, at der bør indgås en økonomisk aftale med staten, så dele af havneområderne kan udlægges til at give øster- broerne og københavnerne oplevelser og livsglæde. Foreningen ønsker en formindskelse af den nuværende barrierevirkning mellem havnen og den beboede bydel, gennem visuelle og fysiske forbindelser. Der øn- skes endvidere muligheder for havneerhverv herunder mindre detailhandel, boliger til rimelige priser og en række aktiviteter i. Vurdering: Københavns Kommune vil i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning gennemføre en særlig vurdering af boligudbyg- ningsmulighederne i udvalgte fokusområder i havneområderne, herunder Nordhavnen. Det er ligeledes i forbindelse med lokal- og kommuneplanlægningen at den nærmere udformning af Nordhavnen tilrettelægges. Ønskerne om at blive repræsenteret i arealudviklingsråd og indgåelse af en øko- nomisk aftale med staten er ikke anliggender, der indgår i udarbejdelsen af regionplanen. Havneerhverv kan ifølge Forslag til Regionplan for Københavns Kommune placeres i havneområderne. Udenfor lokalcentre kan der til lokalforsyning placeres dagligvarebutikker op til 500 m2 og udvalgsvarebutikker op til 200 m2.

Samlet forslag til ændringer B

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for lokalisering i byområdet giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

46 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Frederiksborg Amt /FA Amtet anmoder HUR om, i forbindelse med vedtagelsen af Region- plan 2001, at udlægge et regionalt erhvervsområde mellem Hillerød og Allerød til erhvervsformål med hovedvægt på højteknologiske virksomheder, IT, medico- og sundhed. Området ønskes placeret mellem Alle- rød og Hillerød i forbindelse med en foreslået ny station. Det ønskede areal vil med stationsnær beliggenhed kunne udgøre fra 100 til 150 ha. Området mellem Hillerød og Allerød er et væsentligt element i amtets erhvervsudviklingsstrategi. Amtet er positiv over for Skævinge Kom- munes ønske om at arealudlæg i Skævinge Nord indarbejdes i regionplanforslag 2001 som nævnt i kommunens skrivelse af 30. januar 2001. Amtet har fremsendt 3 rettelser til regionplanforslaget vedrørende afsnit 2.4 om sommerhuse. Det drejer sig om 2 områder i Birkerød Kommune, Brådebæk og Ubberød samt et mindre område i Helsinge Kommune ved Tisvilde Hegn Vurdering: Området mellem Hillerød og Allerød kan i den fortsatte regionplanlægning, f.eks. i form af et regionplantillæg, medtages som et fremtidigt byvækstområde, jvnf. i øvrigt bilag 1B: Statslig ophævelses- skrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen og bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Ho- vedstadsregionen. Inddragelse af yderligere arealer til byformål i forhold til det offentliggjorte regionplanforslag forudsætter en fornyet høring i henhold til Planlovens krav til planers tilvejebringelse. Dette gælder, medmindre der i den opfølgende kommunale planlægning er tale om sådanne æn- dringer, som af regionplanmyndigheden vurderes af underordnet betydning for regionplanens formål, jf. planlovens §29 stk. 2. Inddragelse af yderligere nye områder i hovedstadsområdet til byformål vil ud fra en samlet vurdering indgå i regionplanarbejdet frem mod Regionplan 2005 Amtets forslag til ændringer vedr. sommerhusområder noteres som redaktionelle ændringer.

Roskilde Amt /RA Amtet bemærker, at de to udlagte boligområder i Gadstrup som føl- ge af fastholdelse af støjkonsekvensområdet fra 1997 omkring Roskilde Lufthavn ligger inden for støjkonsekvensområdet. Vurdering: Vedrørende mulighederne for at opføre ny boligbebyggelse i Gadstrup har der været nedsat en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet, Luft- havnen og Roskilde Amt, for at vurdere hvordan støjkonsekvensområ- det fra 1973 kan justeres. Der er her gennemført nye støjberegninger, der ifølge Miljø- og Energiministeriet viser, at der umiddelbart sydvest for Gadstrup er et mindre område, hvor kravene til støjbelastning ikke overskrides. Dette betyder, at der ikke er støjmæssige hindringer for at opføre ny boligbebyggelse på området ved Ramsømaglevej, jvnf. i øv- rigt bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /KA Kommunen anmoder om at der indarbejdes en ændring af zone- grænsen ved Råmosen. Formålet er at muliggøre en supplerende boligbebyggelse til Grantoften. Kommunen har i forbindelse med den for- udgående offentlighedsperiode i 1999 rettet henvendelse til Køben-

47 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

havns Amt om sagen. Mod at inddrage 0,3 ha ved Baltorpvej har kommunen tilbudt at tilbageføre 0,5 ha, der er beliggende længere mod syd, til landzone. Vurdering: Inddragelse af yderligere arealer til byformål i forhold til det offentliggjorte regionplanforslag forudsætter en fornyet høring i henhold til Planlovens krav til planers tilvejebringelse. Dette gælder, medmindre der i den opfølgende kommunale planlægning er tale om sådanne ændringer, som af regionplanmyndigheden vurderes af underordnet betydning for regionplanens formål, jf. planlovens §29 stk. 2. Inddragelse af yderligere nye områder i hovedstadsområdet til byformål vil ud fra en samlet vurdering indgå i regionplanarbejdet frem mod Re- gionplan 2005.

Høje-Taastrup Kommune /KA Kommunen anbefaler HUR at medvirke til, at byområdets afgræns- ning justeres så en begrænset byggemulighed tilvejebringes i Taastrup sydøst (del af kommuneplanens område 101), Taastrup sydvest (kommuneplanens område 177b), Sengeløse sydøst samt nord for Kallerup Gårde (rammeområde 316). Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Ishøj Kommune /KA Kommunen har i brev af 17. august og 26. september 2000 anmodet om, at erhvervsarealet ved Vejleåvej udvides mod nord. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Ledøje-Smørum Kommune /KA Kommunen påpeger behov for yderligere boligbyggeri med baggrund i forventet udbygning med 1500-2000 arbejdspladser i erhvervs- område K1 og påbegyndelsen af udbygning af boligområdet K2 i Måløv Knudepunkt i 2003/2004. Der ønskes derfor indarbejdet et nyt knude- punktsareal K3 vest for det, der er vist i regionplanen. Kommunen ønsker, i overensstemmelse med kommunens Strategi 2000, udpeget et nyt erhvervsområde syd for Skebjergvej til en ny gen- brugsstation. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Tårnby Kommune /KA Kommunen foreslår, at HUR ser på muligheden for udlægge et om- råde til erhvervsformål. Området afgrænses mod nord af Svenningsens Maskinforretning/Køreteknisk Anlæg, mod øst af lufthavnen, mod syd af Englandsvej og mod vest af Tømmerupvej. I indsigelsen gøres op- mærksom på, at kommunen i forbindelse med Regionplan 1997 foreslog at udlægge et areal med denne placering til erhvervsformål. Vurdering: Området i Tårnby Kommune har tidligere været i høring i Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 for Københavns Amt. Miljø- og Energiministeriet gjorde indsigelse mod forslaget om arealudlægget. Ministeriet udtrykte imidlertid forståelse for, at den eksisterende virksomhed burde være omfattet af en lokalplan, og ministeriet foreslog derfor, at der blev udarbejdet en landzonelokalplan for området. Der henvises i øvrigt til vurderingen under Ballerup Kommune

48 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen finder, at det er vigtigt, at der i Nordsjælland skabes lokaliseringsmuligheder for virksomheder indenfor især IT- og medico- brancherne. Allerød Byråd foreslår, at det i regionplanforslaget udlagte areal ved Ny Allerødgård til erhvervsformål forbliver landzone, men at gårdens bygninger kan anvendes til erhverv. Vurdering: Arealet ved Ny Allerødgård forbliver i landzone efter øn- ske fra Allerød Kommune samt på baggrund af Miljø- og Energiministe- riets indsigelse mod dette arealudlæg, jvf. Bilag 1B: Statslig ophævel- sesskrivelse vedr. Froslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Anvendelse af gårdens bygninger reguleres gennem landzoneadmini- strationen eller gennem en landzonelokalplan.

Birkerød Kommune /FA Kommunen oplyser, at byrådet på baggrund af Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt, der fastlægger, at sommerhusområderne Ubberød og Brådebæk kan overføres til byzone, den 15. december 2000 har vedtaget lokalplan nr. 81 for områdernes konvertering til helårsboligom- råde. Kommunen ønsker sommerhusområdet ved Sjælsø overført til byzone. Vurdering: Birkerød Kommunes bemærkninger om sommerhusom- råderne Brådebæk og Ubberød tages til efterretning som redaktionelle bemærkninger til regionplanforslaget. Hvad angår konvertering af sommerhusområder skal det præcise- res, at overførsel af sommerhusområder til byzone er for sommerhus- områder i kystzone reguleret af et landsplandirektiv. Ved ønske om konvertering af et sommerhusområde i indlandet til byzone skal der udarbejdes en samlet redegørelse, hvor en konvertering skal vurderes i forhold til regionplanens hovedstruktur og lokaliseringsprincipper. Der henvises i øvrigt til vurdering under Ballerup Kommune

Farum Kommune /FA Kommunen redegør for at der i regionplanforslaget under afsnit 2.2 er udlagt 2 arealer på i alt 22 ha nord for Slangerupvej/Bistrupvej, henholdsvis vest og øst for Frederiksborgvej til ikke-administrative erhverv. Kommunen anmoder om at den del af udlægget til erhverv, der ligger øst for Frederiksborgvej udtages, idet kommunen ønsker arealet fastholdt i landzone. Kommunen rettede desuden med brev af 25. august 2000 henvendelse til HUR om at udtage det ovenfor omtalte område af regionplanforslaget inden dets udsendelse til offentlig høring. Kommunen foreslår i notat af 05.10.00 en række tekstmæssige justeringer og præciseringer hvad angår arealudlægget til boligformål på Farum Kaserne. Kommunens ønsker om tekstændringer har baggrund i at der i planen foreslås en bebyggelsesgrad på 25-30%. Kommunen ønsker med henvisning til begrænsede arealressourcer i kommunen og med henvisning til By- og Boligministeriets anbefalinger at bebyggel- sesgraden formuleres som ”ca. 30%”, som meget gerne må sættes højere, hvis det ikke strider mod væsentlige planlægningsmæssige hensyn. Kommunen har medsendt en række forslag til tekstændringer til retningslinier og redegørelse. Vurdering: Kommunens ønske om at den del af udlægget til erhverv, der ligger øst for Frederiksborgvej udtages af regionplanforslaget tages til efterretning. Bebyggelsesprocenten for Farum Kaserne hæves som ønsket af Fa- rum Kommune og Forsvarets Bygningstjeneste til 30%. Formuleringer- ne vedr. kasernearealet er et resultat af et samarbejde mellem kommu-

49 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

nen, Forsvarets Bygningstjeneste, Landsplanafdelingen og HUR. I denne forbindelse er kasernearealet afgrænset til ca. 32 ha på baggrund af bebyggelsesskitser udarbejdet af kommunen. Forslag til ændring: Den del af udlægget til erhverv, der ligger øst for Frederiksborgvej i Farum Kommune udtages i regionplanforslaget, samt Bebyggelsesprocenten hæves til 30% for Farum Kaserne.

Fredensborg-Humlebæk Kommune /FA Kommunen ønsker at det i regionplanforslaget udlagte erhvervsom- råde vest for Højvangen ikke medtages i Regionplan 2001. Ønsket har baggrund i analyser af landskabet omkring Fredensborg, der ifølge kommunen viser, at udlæg af nye arealer til erhverv i området ikke er ønskeligt. I Humlebæk er der i regionplanforslaget udlagt et areal til erhverv på ca. 9 ha vest for Hørsholmvej. Byrådet foreslår området udvidet mod vest til transportkorridorens grænse (50 m fra motorvejens vejmidte) og mod syd til Langstrupvej i alt ca. 45 ha. Byrådet gør opmærksom på at der er udpeget et interesseområde til jorddeponering på det område der yderligere ønskes udlagt til erhvervsformål. Et areal ved Endrupvej på ca. 2,5 ha til boligformål ønskes indarbejdet i Regionplan 2001 med henblik på afrunding af byområdet i Fre- densborg. Et areal ved Ellemosevej ønskes overført til boligformål i byzone. Byrådet har derfor i december 2000 vedtaget, at der udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Det bemærkes, at Regionplanforslagets kort side 167 formentlig ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997s afgrænsning af by- zonearealerne syd for Humlebæk jf. vedlagt kortskitse. Vurdering: Erhvervsarealet vest for Højvang udgår efter ønske fra Fredensborg-Humlebæk Kommune samt på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Ho- vedstadsregionen. Erhvervsarealet vest for Hørsholmvej (v. Humlebæk) udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B. Forslaget om en yderligere udvidelse af arealet er derfor ikke aktuel. Vedrørende de øvrige arealønsker henvises til vurderingen under Ballerup Kommune. Kommunens bemærkninger vedr. kort vil indgå i den redaktionelle bearbejdning af den endeligt vedtagne plan.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen ønsker de områder, der er planlagt at skulle overføres til byzone, og som er beliggende i kystkiler udtaget af kystkilerne. Det gælder særligt det område, der i planen er foreslået udlagt i Kregme. Kommunen mener, regionplanforslaget her er i strid med sig selv, formentlig pga. en fejl, da Kregmeområdet først kom i spil ret sent i regi- onplanforløbet. Kommunen orienterer om, at de senest fra Regionplan 2005 ønsker et nyt erhvervsområde vest for Industriområde Nord. Kommunen gør opmærksom på de seks mindre områder i Melby, Øvre Mølle og Ølsted, som i Kommuneplan 2001-2012 er ønsket overført til byzone. Vurdering: Området ved Kregme, bør udtages af kystkilen, idet det medgår som et nyt byområde i regionplanforslaget. Der henvises i øvrigt til vurderingen under Ballerup Kommune Forslag til ændring: Området ved Kregme udtages af kystkilen

50 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Græsted-Gilleleje Kommune /FA Kommunen ønsker, at regionplanen skaber mulighed for udlæg af nye arealer til boligformål syd for Gilleleje i overensstemmelse med langtidsskitsen i Kommuneplan 1997 jf. et medsendt kortbilag. Den vestligste del af det markerede areal ønskes også udlagt til boligformål. Generelt ønskes afgrænsningen af Gilleleje mod syd at følge langtidsskitsen. Ønskerne begrundes med at de eksisterende udlæg til bolig- formål anses for opbrugte inden den næste 4 års planperiode udløber. Kommunen fremhæver i denne forbindelse miljøministerens beslutning om at det kun er ganske få sommerhuse, der får mulighed for at blive overført til byzone. Kommunen ønsker, at regionplanen skaber mulighed for, at der sker et yderligere arealudlæg ved Græsted mellem den kommende omfartsvej og Græsted by samt mod syd ved den østlige side af Mårumvej jf. et medsendt kortbilag. Det ønskes også, at et mindre areal ved Esbønderup udlægges til boligformål, jf. et medsendt kortbilag. Det begrundes med at Esbønderup er beliggende meget attraktivt både i forhold til naturen og i nærheden af Hillerød og Helsingør, og at der ikke er flere ledige byggegrunde til boligformål. Det ønskes, at regionplanen giver mulighed for en afrunding af Blistrup mod vest ved inddragelse af arealet mellem Kirkevej og Stenagervej og mod nord ved indragelse af arealet op til Udsholtvej til boligformål, evt. prioriteret i den nævnte rækkefølge. Jf. et medsendt kortbilag. Kommunen ønsker, at regionplanen skaber mulighed for yderligere udvidelse af erhvervsom- rådet Stæremosen på 15 ha. Det begrundes i at erhvervsområdet er trafikalt godt beliggende erhvervsområde og stort set er udbygget samt i ønsket om økonomisk vækst i kommunen og at væksten kræver at der er rummelighed. Kommunen ønsker desuden, at regionplanen skaber mulighed for at der i Græsted-Gilleleje Kommune fortsat kan ske en byudvikling, uanset at der er sket en udvidelse af beskyttelsesinteresser og beskyttelsesområder i det åbne land. Kommunen forventer at HUR i samarbejde med kommunen vil arbejde for at få overført de sommerhusområder til byzone som er vedtaget af kommunen og amtet. Vurdering: Der udlægges et nyt område på 23 ha til boligformål inden for den planlagte omfartsvej ved Græsted og et erhvervsareal på 5 ha syd for Gilleleje (Storemosen). Der henvises i øvrigt til vurderingen under Ballerup Kommune. Vedrørende overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone skal det præciseres, at dette vurderes i statsligt regi i forbindelse med udarbejdelse af et landsplandirektiv.

Helsinge Kommune /FA Kommunen ønsker mulighed for at inddrage et areal på ca. 20 ha beliggende øst for Nejlinge til boligformål. Kommunen ønsker at der bliver mulighed for en udbygning med yderligere boliger i Tisvilde og Vejby og på længere sigt mulighed for udbygning med boliger nord for Helsingørvejen, med en placering umiddelbart nord for boligområdet Bryggergården. Ønskerne vil blive konkretiseret i forbindelse med kommende kommuneplanstrategi. Kommunen ønsker, at et udlagt erhvervsområde ved Skærød kan konverteres til et nyt erhvervsområde ved Ammendrup og kraftvarme- værket. Årsagen er, at erhvervsområdet ved Skærød er beliggende inden for kildepladszone til Baunehøj Vandværk. Kommunen anfører, at Frederiksborg Amt har stillet denne konvertering i udsigt. Der ønskes mulighed for afrunding af de eksisterende landsbyområ- der gennem en ganske begrænset bebyggelse med supplerende boliger samt mulighed for at opføre enkelte boliger i landsbyområder, der er beliggende i beskyttelsesområder.

51 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Kommunen ønsker mulighed for at få Bækkegården og Bakkelandet overført fra sommerhusområde til byzone efter samme procedure, som gælder for de udpegede kystnære sommerhusområder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune Væsentlige ændringer i bebyggelsesmæssige forhold i landsbyerne bør gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner under hensyntagen til regionale beskyttelsesinteresser i det åbne land. De eksisterende sommerhusområder ønskes fastholdt som rekreative områder.

Hillerød Kommune /FA Sommmerhusområdet indenfor grundejerforeningen “Nødebo Skov- vænge” har ytret ønske om at området overføres til byzone. Hillerød Kommune anbefaler dette. Vurdering: Jf. Miljø- og Energiministeriets ophævelsesskrivelse fastholdes regionplanforslagets retningslinier og redegørelsestekst, mv. for overførsel af indlandssommerhusområdet ved Nødebo.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen ønsker, at der udlægges nye boligarealer vest for byom- rådet ved centret ved Møllevej. Ønsket begrundes med, at centret vil få bedre funktions- og udviklingsmuligheder som lokalcenter. Det præcise- res, at det forudsætter justering af regionplanforslaget, og at der tages forbehold for støjzonen. Det ønskes, at der fortsat kan bygges nye boliger i lokalområderne Gerlev, Dalby og Kyndby. Ønsket begrundes med, at det giver mulighed for at kunne fastholde den eksisterende forsyning med dagligvarer. Byrådet ønsker en mere intensiv udvikling i Jægerspris byområde og er indstillet på at rammerne i Gerlev ved lokalplanlægning inddrages i en mere afdæmpet takt. Behovet for udlæg af nye arealer til boligformål i Jægerspris Kom- mune begrundes med atypiske til- og fraflytningsmønstre gennem en årrække, som skyldes begrænsninger fra støjkonsekvenszonen, de ændrede lovbestemmelser om anvendelse af sommerhuse til helårsbe- boelse samt befolkningsprognoser. Kommunen har beregnet, at der er et behov for areal til ca. 500 nye boliger i planperioden for at kunne fastholde det nuværende befolkningstal. Det oplyses, at kommunen har ca. 4500 sommerhuse og 2900 helårshuse. Kommunen anmoder HUR om ved udlæg af nye boligarealer, der forudsætter dispensation fra støjkonsekvenszonen at bemærke at en sådan dispensation opnås særskilt. I Dalbyområdet ønskes to nye boligområder DB 5.1 og DB 5.2 udlagt. Begrundes med behov for etablering af nye boformer i landistrik- terne og ønske fra ”Svanholm” om etablering af særligt økologirettet byggeri. Der ønskes en mindre justering af landsbyafgrænsningen i Kyndby (LB 2). Begrundes med at det giver mulighed for etablering af fire æl- dreboliger. I Gerlevområdet ønskes landsbyafgrænsningen i Tørslev (LB 4) justeret med henblik på at skabe mulighed for at udstykke 4 storparceller. I Jægersprisområdet, hvor der ifølge kommunen er en restrummelighed på 15 boliger, ønsker kommunen nye arealudlæg, som tilsammen vil tilføre en ny rummelighed på ca. 534 boliger, som ikke tænkes udnyttet fuldt ud inden for planperioden. De ønskede områder er følgende: JB 16 og JB 17 beliggende som udvidelsesmulighed af byen mod syd. JB 18, der nu anvendes til sportsplads ønskes anvendt til boligom- råde. Ønsket begrundes med at det vil understøtte byrådets ønske om

52 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

at styrke bymidtens centerfunktioner. Kommunen ønsker dispensation for støjkonsekvenszonen, så arealet kan udnyttes som fremtidigt bolig- område. Områderne JB9.1 og JB9.2 ved Druedalsvej ønskes som en afrunding af parcelhusbebyggelsen i Over-Dråby. JB10, JB11 og JB12 øn- skes udnyttet til tæt-lav boliger som udformes med respekt for den gamle landsbybebyggelse og de særlige landskabstræk. Kommunen bemærker at alle områder ved Over-Dråby ligger udenfor støjkonse- kvenszonen fra det militæreareal. Kommunen ønsker nogle sommerhusområder JB19 og JB20 ram- mebelagt til boligformål. Sommerhusområdet JS 1 ønskes tilbageført til landzone. De tre områder udgør nu samlet et ubebygget sommerhus- område. Kommunen oplyser, at Frederiksborg Amt har anbefalet denne opdeling af sommerhusområdet over for Miljø- og Energiministeriet. Kommunen ønsker yderligere tre sommerhusområder, JB13, JB14 og del af JB2 overført til byzone, og oplyser, at proceduren for overfør- sel er sat i gang. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune Kommunens ønsker om arealudlæg har været drøftet i efteråret 2000 mellem Jægerspris Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Lands- planafdelingen og HUR. Det er fra HURs side tilkendegivet, at man på grund af de særlige omstændigheder vedrørende støjkonsekvenszonen vil være indstillet på at udarbejde et regionplantillæg for de områder, som er i overensstemmelse med den regionale lokaliseringsstrategi og som kan opnå statslig dispensation fra støjkonsekvenszonen omkring Jægersprislejren.

Skibby Kommune /FA Kommunen ønsker, at den kommunale udstykning Sølvkær på 8 ha, der er beliggende i Skuldelev som en afrunding af byen, medtages som område til boligformål. Arealet er tidligere er ”faldet ud” af planlægnin- gen. Kommunen begrunder ønsket med behov for boliger pga. fraflyt- ning af sommerhusområder, integration af flygtninge og ønsker fra unge familier om at bo mere åbent, og at det er væsentligt at øge befolk- ningsgrundlaget for af hensyn til byens funktioner. Kommunen har fortsat ønske om overførsel af to mindre sommer- husområder Kløvertoften og Havrebakken til helårsstatus. Ønsket har tidligere været drøftet med Frederiksborg Amt og Miljø- og Energimini- steriet, og vil blive genfremsat over for Landsplanafdelingen. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune De eksisterende sommerhusområder ønskes fastholdt som rekreative områder.

Skævinge Kommune /FA Kommunen ønsker, at et areal i Skævinge Nord indarbejdes i Regi- onplanforslag 2001. Kommunen henviser til vedlagt kopi af brev af 30.01.2001 til Frederiksborg Amt, hvori ønsket præciseres og begrundes med at byggemulighederne i kommunen vil være opbrugt inden slutningen af planperioden. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Slangerup Kommune /FA Kommunen ønsker følgende 4 områder boligformål: Et areal ved Hillerødvej nord for Slangerup, der kan rumme ca. 79 parcelhuse. Begrundes med mulighed for fremtidig betjening af linie 600 S, og mulighed for at indgå i sammenhængende helhed med den eksisterende by. Et areal ved Slagslundevej syd for Slangerup, der kan rumme ca. 63 parcelhuse. Begrundes med at arealet vil skabe en bedre afslutning af byens afgrænsning mod landskabet, og beliggenheden tæt

53 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

på centrum af Slangerup. Et areal, Uvelse Nord, der kan rumme ca. 60 parcelhuse. Begrundes med at arealet vil kunne skabe god planmæssig afrunding af byen mod nord. Overførsel af en parcel, Bygaden 44, Jørlunde, til byzone. Begrun- des med at overførsel til byzone vil gøre det muligt at opføre et enfami- liehus på parcellen, som vil betyde en bedre afslutning af facadeforlø- bet langs bygaden. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune Vedrørende ønske om overførsel af en parcel. Bygaden 44, Jørlun- de til byzone bemærkes, at det ikke vil være i overensstemmelse med de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til den endnu intakte østlige del af landsbyen, at overføre parcellen til byzone med henblik på at opføre boligbebyggelse. Endvidere vil opførsel af bebyggelse på parcellen ødelægge udsigten over ådalen.

Stenløse Kommune /FA Kommunen mener, at Regionplan 2001 bør åbne mulighed for yderligere boligudlæg i Stenløse Syd, idet kommunen planlægger et større byområde i Stenløse Syd end angivet i regionplanforslaget. Kommunen ønsker desuden at fastholde og udvide arealer til nye boligformål ved de stationsnære arealer i Veksø Syd. I Stenløse Nord ønskes ligeledes arealer inddraget til nye langsigtede boligformål. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Ølstykke Kommune /FA Kommunen anbefaler, at man prioriterer de allerede udlagte erhvervsarealer og udskyder udlæggelsen af yderligere erhvervsarealer i Frederiksborg Amt Vurdering: HUR har vedtaget som sit forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen at fremlægge de forslag til regionplaner, som blev udarbejdet og vedtaget i de 5 enheder i 2000, førend HUR overtog regionplanmyndigheden. I forslaget til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt overføres der baseret på kommunale ønsker en række landzonearealer til erhvervsformål.

Kommuner i Roskilde Amt

Bramsnæs Kommune /RA Kommunen udtrykker, tilfredshed med at der udlægges et areal til boligformål i naturlig fortsættelse af Kirke Hyllinge. Kommunen forudsætter at der udlægges erstatningsareal til bolig- formål, hvis sommerhusområderne S3 og S4 udgår af regionplanen. Der peges på følgende 2 områder: - Et arealudlæg i Ejby på ca. 1,2 ha primært til tæt/lavt byggeri, bl.a. til integrationsformål samt - et areal- udlæg i Kirke Sonnerup by på ca. 1,2 ha til brug for seniorboliger og integrationsformål. Ønskerne begrundes med at et evt. veto fra Miljø- og Energiministeriet mod overflytning af to sommerhusområder i Ejby til byzone vil indebære at nyudlægget af byzone i Bramsnæs Kommune indskrænkes betydeligt. Kommunen anmoder om, at et sommerhus beliggende matr. nr. 1ak Gershøj, Gershøjvej 90 medtages i byzone i regionplanen. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune De sommerhusområder i kystzone, som under visse forudsætninger kan blive overført til byzone, skal udpeges i et landsplandirektiv

54 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Greve Kommune /KA Kommunen mener, at yderligere udlæg til erhvervsformål i Køgefin- geren ikke bør ske, før de allerede kommuneplanlagte arealer er ved at være udbygget. Kommunen gør indsigelse mod, at der i regionplanforslaget for Kø- benhavns Amt i Ishøj Kommune overføres arealer fra landområdet til byområdet til erhvervsformål (lager til Netto). Kommunen mener ikke, at der er behov for at udlægge arealet, da der bl.a. i Køge Kommune findes velegnede arealer til dette formål. Vurdering: HUR har vedtaget som sit forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen at fremlægge de forslag til regionplaner, som blev udarbejdet og vedtaget i de 5 enheder i 2000, førend HUR overtog regionplanmyndigheden. I forslagene til Regionplan 2001 for Københavns Amt og for Roskilde Amt overføres der baseret på kommunale ønsker landzonearealer til erhvervsformål. Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Region- plan 2001 for Hovedstadsregionen.

Gundsø Kommune /RA Kommunen foreslår en ændring af afgrænsningen af den foreslåede udvidelse af erhvervsområdet Møllehaven ved Jyllinge. Afgrænsningen ønskes ændret, så den følger den eksisterende vej Broengen. Ændrin- gen vil give en bedre beplantningsmæssig sammenhæng med det ny- planlagte slammineraliseringsanlæg jf. medsendt bilag. Kommunen ønsker et byzoneareal udlagt til evt. senere byvækst inddraget til en mindre samlet boligbebyggelse, dels som ældreboli- ger/ældreegnede boliger dels som lejeboliger til flygtninge. Arealet er i kommuneplanen angivet med en rummelighed til 60 boliger. På grund af Jyllinge Nordmarks overførsel til byzone i 1990 har der hidtil været tilstrækkelig mulighed for boligbyggeri. Imidlertid er de sidste ledige arealer til samlede bebyggelser i Jyllinge Nordmark under udbygning med bl.a. ældreegnet byggeri. Vurdering: Erhvervsarealet Møllehaven udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets betingelser for dette areals opretholdelse, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Forslaget om en ændring i afgrænsnin- gen af arealet er derfor ikke aktuel. Vedrørende det yderligere arealønske henvises til vurderingen under Ballerup Kommune.

Køge Kommune /KA+HR Kommunen har dels på egne vegne og dels på vegne af kommunerne i Roskilde Amt, undtagen Ramsø Kommune, fremsendt indsigelse mod overførsel fra landzone og udlæg til industriformål af et areal på 200.000 m2 vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune. Kommunerne i Roskil- de Amt ønsker en dialog med HUR om sagen forud for vedtagelsen af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Indsigelsen har bl.a. baggrund i at udlæg af det pågældende område er i strid med den overordnede planlægning for Hovedstadsregionen samt de statslige udmeldinger til Regionplanrevision 2001. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Ramsø Kommune /RA Kommunen foreslår, at det forslåede boligareal på 2,5 ha ved Sten bakkegården i Gadstrup jf. retningslinierne for Roskilde Amt s. 21

55 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

overføres til det udlagte areal ved Ramsømaglevej i Gadstrup, således at der her udlægges i alt 6,5 ha. Kommunen anbefaler, at en del af det nuværende kommuneplanom- råde 222 (industri- og større værkstedsvirksomhed m.v.), i alt ca. 10 ha, tilbageføres til landzone, som tidligere ansøgt. Vurdering: Idet arealet ved Stenbakkegården ligger indenfor støj- konsekvenszonen kan der som erstatning udlægges yderligere 2,5 ha ved Ramsømaglevej, således at der udlægges i alt 6,5 ha. Dette begrundes i, at nye støjberegninger over støjkonsekvensområdet fra Kø- benhavns Lufthavn, Roskilde viser, at der umiddelbart sydvest for Gad- strup er et mindre område, hvor kravene til støjbelastning ikke overskrides. I øvrigt ændres der ikke ved støjkonsekvenszonen. Kommunens ønske om at tilbageføre en del af det nuværende kommuneplanområde, benævnt 222 til landzone tages til efterretning. Forslag til ændring: Det anbefales, at retningslinie G s. 21 for Ros- kilde Amt ændres til ”Der udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsø- maglevej i Gadstrup i Ramsø Kommune

Roskilde Kommune /RA Kommunen gør opmærksom på at Roskilde Amts kortbilag vedrø- rende byudviklingsarealer viser et byudviklingsområde i Hyrdehøj, som i følge kommunen ikke er i overensstemmelse med det faktiske byudvik- lingsområde. Kommunen mener, at status for område 34 i regionplanforslaget bør justeres fra reserveareal til egentligt erhvervsareal, idet de i Regionplan 1997 nævnte betingelser for ibrugtagning af arealet til erhvervsformål nu er opfyldt. Vurdering: Roskilde Kommunes bemærkninger vedrørende uoverensstemmelse i kortbilagets byudviklingsområde i Hyrdehøj samt be- mærkningerne vedrørende område 34 tages til efterretning som redaktionelle bemærkninger.

Solrød Kommune /RA Kommunen ønsker at gøre indsigelse mod, at der udlægges et 20 ha stort erhvervsområde i Ishøj. Begrundelsen er, at de grønne kiler skal fastholdes, at det vil medføre en uacceptabel merbelastning af motorvejsnettet og det lokale vejnet, og at der er et ledigt velegnet er- hvervsområde i Køge Kommune. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Vallø Kommune /RA Kommunen ønsker en tilkendegivelse fra HUR om, at den resterende del af området, Amerikanergårdens jorde mellem Stevnsvej og bebyggelsen langs kysten kan forventes anvendt til fremtidig byudvikling. Kommunen ønsker, såfremt der bliver behov for byudvikling øst for Hårlev, at udpege et ”afventerområde” på Bavnehøjgårdens jorde. Kommunen anmoder HUR om at afgrænsningen af byudviklingsområ- det, der er udpeget vest for Valløby, ændres så der inddrages yderligere 4.500 m2 areal nord for området, idet afgrænsningen af området gør det vanskeligt at anvise en fornuftig vejadgang. Vurdering: Vedrørende evt. anvendelse af den resterende del af Amerikanergårdens jorde (område K) mellem Stevnsvej og bebyggelsen langs kysten til fremtidig byudvikling, henvises til bilag 1B, hvoraf det fremgår, at det er en forudsætning for udlæg af område K på 6 ha i Strøby Egede, at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse. Der henvises i øvrigt til vurderingen under Ballerup Kommune.

56 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Andre myndigheder

Forsvarets Bygningstjeneste /FA Bygningstjenesten ønsker at understrege, at det er Bygningstjene- stens opfattelse, at bebyggelsesprocenten på området, Farum Kaserne bør være så høj som mulig og ser derfor gerne, at den hæves til max. 30%. Bygningstjenesten har desuden en række bemærkninger af redaktionel karakter til retningslinier og redegørelse for Farum Kaserne. Vurdering: Der henvises til vurderingen af bebyggelsesprocenten under Farum Kommune.

Trafikministeriet /HR /FA Ministeriet bemærker at der ikke bør udlægges nye byudviklingsom- råder nærmere end 300 m fra motorveje og deres tilslutninger i det åb- ne land for at imødegå uønsket byspredning ud i det åbne land langs motorvejene. Dette gælder i særlig grad erhvervsområder, hvor ministeriet har erfaring for at virksomheder i almindelighed ønsker at reklamere mod motorvejstrafikken, hvorved trafikanternes opmærksomhed afledes fra trafiksituationen med ringere trafiksikkerhed og dårligere regularitet til følge. Det bemærkes, at ovennævnte forhold i regionplanforslaget ved nyudlæg af et ca. 22 ha stort erhvervsområde nord for Farum langs vestsiden af Hillerødmotorvejens forlængelse ikke vurderes tilgodeset i rimelig grad. Vurdering: Der henvises til vurderingen af erhvervsarealet øst for Frederiksborgvej under Farum Kommune

Foreninger og organisationer

Allerød Radikale Venstre /FA Foreningen gør indsigelse mod forslaget om at udlægge området omkring Ny Allerødgård, Allerød Kommune, som erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Allerød Venstre /FA Foreningen kan ikke støtte etableringen af et erhvervsområde ved Ny Allerødgård, idet man ønsker, at området forbliver i landzone. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Allerød Ældreråd /FA Rådet finder at man bør lade Ny Allerødgårds jorde forblive urørte, så der er urørt jord til senere generationer. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Beboerne i Bregnerød Landsby Syd /FA Beboerne i Bregnerød landsby Syd gør indsigelse mod udlæg af 2 landzonearealer til erhvervsformål i Farum Kommune med henvisning til at Slangerup/Bistrupvej udgør en naturlig grænse mellem landzone og byzone samt med at forslaget ikke lever op til den statslige udmelding om at begrænse muligheden for at inddrage nye arealer til byvækst. Vurdering: Udnyttelse af Farum Kaserne og udlæg af et nyt boligom- råde ved Trevang sker på baggrund af, at Farum kommunes boligrummelighed er opbrugt. Farum Kaserne er i realiteten et eksisterende by- område med eksisterende bygninger og infrastruktur og det vurderes samfundsøkonomisk positivt at udnytte de foretagne investeringer i området. Der stilles på denne baggrund en række vilkår for områdets anvendelse til boligformål, jf. bilag 1B. Det kan dog vare et stykke tid inden Farum Kaserne området kommer i spil som nyt boligområde. I

57 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

mellemtiden er der brug for udlæg af arealer, som hurtigt kan bebygges. Arealet på 19 ha øst for sommerhusområdet Trevang (som i øvrigt nu overføres til byzone og helårsområde) vil hurtigt kunne bidrage til øget rummelighed i kommunen. Arealet anbefales medtaget under forud- sætning af at bestemmelser om støj fra veje og grundvandsbeskyttelse kan overholdes. Med hensyn til de foreslåede erhvervsarealer nord for Slangerupvej, har kommunen foreslået området mellem Frederiksborgvej og Hille- rødmotorvejen udtaget, og dette areal er desuden omfatter af miljømini- sterens indsigelse. Kommunen ønsker dermed kun at fastholde ca. 7 ha vest for Frede- riksborgvej til erhverv. Baggrunden herfor er ønsket om en intensivering af arealerne omkring stationen. Store dele af de stationsnære arealer i Farum er optaget af ekstensive erhvervsarealer. Det vil være hensigts- mæssigt, hvis der skete en udflytning af disse virksomheder, således at det stationsnære areal kan koncentreres. HUR har fået oplyst, at området nord for Slangerupvej ikke er udpeget som EF-habitatområde. Det er konstateret at være levested for bl.a. Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Da disse arter figurerer på EF- habitatdirektivets liste over dyrearter, der er generelt beskyttede, må deres levesteder ikke ødelægges eller forstyrres, jf. direktivets arti- kel 12 og bilag IVa. Det vil påhvile kommunen at dokumentere, at dette ikke sker. Der henvises i øvrigt til bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Borger- og grundejerforeningen for Bregnerødområdet /FA Foreningen er enig med Farum Kommune i, at erhvervsarealet øst for Frederiksborgvej i Farum Kommune bør udgå, og gør indsigelse mod erhvervsarealet vest for Frederiksborgvej. Foreningen gør indsigelse mod de to nye boligområder i Farum Kommune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Bycirklen i Frederikssundfingeren /FA Foreningen påpeger, at det er påkrævet at barrièrerne for udbygning af Sydbyen i Frederikssund Kommune fjernes . Vurdering: Der henvises til C7 Affaldsanlæg under Frederikssund Kommune.

Danmarks Idræts-Forbund /KK /RA Forbundet mener, at det er uhensigtsmæssigt, at udlægge en arealreservation til boligformål i Kr. Hvalsø, idet området grænser op til et skydeanlæg. Vurdering: Et nyt boligområde ved Kr. Hvalsø kan udlægges under forudsætning af, at regionplanens grænseværdier vedrørende støj kan overholdes i forhold til skydebanen.

DN Allerød Lokalkomité/FA Lokalkomitéen gør opmærksom på, at det foreslåede nye erhvervsbyggeri ved Ny Allerødgård vil være med til at ødelægge den store kvalitet, der er i den nuværende bystruktur i kommunen. Komiteen håber, at HUR vil fastholde Allerød kommune på sin egen planlægning. Der peges på landskabelige og fredningsmæssige interesser i området. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

58 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

DN Farum Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at byvækst i Farum vil være i modstrid med Fingerbystrukturen, da Farum er beliggende midt mellem Hillerødfinge- ren og Frederikssundfingeren. En udbygning af Farum vil medvirke til lukning af de grønne kiler. Lokalkomitéen mener ikke, at det overordnet er nødvendigt at ud- lægge nye arealer til erhverv. Store IT-virksomheder vil efter komiteens opfattelse, næppe finde det interessant at blive klemt inde i Farums nuværende triste industrikvarter, heller ikke, hvis det skulle lykkes at få nogle af de eksisterende mindre personale-intensive virksomheder til at flytte ud i den stationsfjerne del af kommunen på den anden side af Slangerupvej. Det foreslås, at Farum kaserne anvendes til erhvervsformål og ikke som boligområde. Dette skyldes den udlagte flugtskydningsbane i regionplanforslaget. Lokalkomitéen mener, at med udlægget af ca. 19 ha mellem Tre- vang og Gregersminde desavoueres en grøn oase. Ved overførsel af Trevang-sommerhusområde til byzone var det en forudsætning, at sikre den grønne kile og Trevangs karakter som grøn haveby med relation til landbrugslandskabet. Arealet ligger i et kuperet dødislandskab, hvor der bl.a. er ca. 4 ha skov og flere vandhuller beskyttet af Naturbeskyttel- seslovens §3. Desuden argumenteres med, at området nord for Slange- rupvej er udpeget som EF-habitatområde, idet det er konstateret som levested for Stor Vandsalemander. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

DN Frederiksberg Lokalkomité /KA Lokalkomitéen udtrykker bekymring over, at Ishøj Kommune vil overføre to arealer fra landzone til byzone. Det begrundes med, at det skal ses i sammenhæng med de grønne kilers betydning, og at det vil indskrænke Den Grønne kile kraftigt og ødelægge omgivelserne for den velbevarede gamle Ishøj landsby. Vurdering: HUR har vedtaget som sit forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen at fremlægge de forslag til regionplaner, som blev udarbejdet og vedtaget i de 5 enheder i 2000, førend HUR overtog regionplanmyndigheden. I forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Amt er der i Ishøj Kommune på baggrund af et ønske fra kommunen medtaget to nye byområder, hhv. til boligformål og til erhvervsformål. Vedrørende erhvervsområdet henvises der i øvrigt til bilag 2: Erhvervs- området vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

DN Fredensborg-Humlebæk Lokalkomité /FA Lokalkomitéen protesterer på det kraftigste mod det foreslåede nye erhvervsareal vest for Højvang. Vurdering: Erhvervsarealet vest for Højvang udgår efter ønske fra Fredensborg-Humlebæk Kommune samt på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Ho- vedstadsregionen.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /HR Lokalkomitéen mener, at såfremt Kregme-området udlægges skal hensynet til kirkeomgivelserne sikres f.eks. ved en beskyttelseszone omkring kirken eller ved anvendelse af fællesarealer med tæt, lav boligbebyggelse. Vurdering: Kommune- og lokalplanlægningen skal tage hensyn til beskyttelsesinteresserne omkring kirken.

59 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

DN Græsted-Gilleleje Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der næppe kan være plads til 250 boliger i det nyudlagte boligområde på 23 ha, dels fordi områdets sårbare natur- områder skal bevares og friholdes, og dels fordi anlæggelse af en ny vej kræver plads til støjdæmpende beplantning. Dertil kommer, at om- rådet rummer vandindvindingsinteresser. Lokalkomitéen mener ikke, at det kan være rimeligt at placere større og belastende virksomheder i det nye erhvervsområde ved Stæremo- sen. Noget mindre og ikke miljøbelastende kan måske tolereres, men lokalkomitèen stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er det rigtige sted at udvide erhvervsområdet. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Græsted-Gilleleje Kommune.

DN Gundsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen er imod udvidelse af Møllehaven erhvervsområde i Jyllinge. Komiteen peger på, at der er natur- og kulturhistoriske interesser i området. Vurdering: Erhvervsarealet Møllehaven udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets betingelser for dette areals opretholdelse, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

DN Helsingør Lokalkomité /FA Lokalkomitéen er imod udlæg af boligområder ved Tikøb og Horn- bæk. Det begrundes med, at Tikøb nu er harmonisk afrundet, har en klar defineret grænse mod det omliggende landskab og bebyggelsen vil forlænges umotiveret ud i det åbne land langs byens små indfaldsveje fra Fredensborg og fra Danstrup. Ligeledes er bebyggelsen i Hornbæk naturlig afgrænset mod øst, og ny bebyggelse bør ikke skyde sig ud i området mellem Østerbæk og Åsen. Vurdering: Arealet ved Tikøb er omfattet af regionale beskyttelsesinteresser og er omfattet af miljøministerens indsigelse, jvnf. bilag 1B: Staslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Ho- vedstadsregionen. Området i Hornbæk er tænkt til et mindre antal boliger til ældre - til bofællesskab for ældre. Området grænser op til byzone på to sider og er beliggende i ca. 1 km afstand fra Hornbæk Station. Området ligger derfor godt i forhold til kollektiv trafik og indkøbsmulig- heder i Hornbæk. Der er tale om lokale behov og tilhørsforhold for kommunens ældre, som ikke kan tilgodeses ved boligudlæg andre steder i regionen.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen er imod at inddrage et landzoneområde i Nødebo til boligformål. Området er udpeget til beskyttelsesområde, meget værdi- fuldt landskab og ligger indenfor skovbyggelinien. Det påpeges, at Hille- rød Kommune allerede har en rummelighed frem til 2015, at det er i modstrid med statens udmelding om, at nye arealudlæg skal dokumenteres, at nye byområder skal etableres stationsnært i fingerstruktu- ren, og at staten opfordre amterne til at forstærke beskyttelsen af det åbne land. Vurdering: Arealet i Nødebo udlægges til ældreboliger på baggrund af et lokalt behov og ønske om at kunne opretholde det lokale netværk ved indflytning i en ældrebolig. Arealet kan derfor ikke placeres andet- steds i kommunen, selv om der totalt set er tilstrækkelig boligrummelighed. Hele Nødebo er omgivet af beskyttelsesinteresser og den valgte lokalisering skønnes at være acceptabel ud fra et landskabeligt synspunkt.

60 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen mener, at selvom det udlagte areal på 11 ha til bo- ligformål ved Kr. Hvalsø er stationsnært, er arealet ikke velegnet til bo- ligformål. Arealet har stor rekreativ værdi for dem, der går ad markvejen mellem Buske på Raunsbjergvej og Bendtsensvej, det har frodigt dyreliv og vil ændre provinsbyen til en parcelhusby uden nærlandskabelig overraskelse. Såfremt arealet udlægges, bør der stilles krav til lokalplanen om at udforme bebyggelse under hensyn til det grønne naturpræg og beskytte våde arealer. Desuden skal den nye bygrænse udformes harmonisk med overgang til landbrugslandet. Vurdering: I Roskilde Amt bør den fortsatte byudvikling udenfor de regionale centre primært knyttes til kommunecentrene. Byudviklingen bør indpasses landskabeligt. Det foreslåede boligområde er placeret attraktivt i forhold til kollektive transportmuligheder.

DN Karlebo Lokalkomité /FA Lokalkomitéen er imod, at der i Karlebo Kommune udlægges 3 nye boligområder, idet rummeligheden i Kokkedal og Nivå er tilstrækkelig i planperioden. Under henvisning til kommunens egne ønsker om fortæt- ningsmuligheder i den centrale del af Kokkedal argumenteres med, at der er plads til mindst 300 boliger. Dertil kommer den mulige udbygning af enkelte boliger i kommunens 7 landsbyer. Det udlagte areal syd for Vejenbrødvej ligger inden for den økologiske forbindelse. Vurdering: Der er foreslået to nye boligområder ved henholdsvis Ni- verød og Brønsholm, idet der er meget lille boligrummelighed i kommunen. Arealudlægget ved Niverød er afhængigt af, at transportkorridoren indskrænkes. Dette har miljøministeren imidlertid gjort indsigelse imod og arealet må derfor udgå af regionplanen, jvnf. bilag 1B: Staslig op- hævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsre- gionen. Et areal ved Holmegårdsvej er beliggende i kystkile, men er en afrunding af det eksisterende boligområde inden for den eksisterende Holmegårdsvej. Afrundingen skønnes ikke at forringe kilen. Arealet er dog ligeledes omfattet af miljøministerens indsigelse.

DN Lyngby-Taarbæk Lokalkomité /KA Lokalkomitéen foreslår, at Dyrehavegårds jorder overføres fra byzone som reserveareal til landzone til landbrugsareal. Begrundes med den værdi det har for den nærboende bybefolkningen at kunne opleve marker og aktiv landbrugsdrift i deres dagligdag. Vurdering: Status for området, Dyrehavegårds jorder, der er udlagt som reserveareal, er ikke taget op til behandling i forbindelse med regionplanrevision 2001. Det vurderes, at der ikke for nærværende er be- læg for at ændre områdets status.

DN Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet mener, at Ishøj-arealet er i modstrid med ”Fingerby- planen” om at friholde de grønne kiler. Kilerne bør ikke betragtes som et reserveareal. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

DN Vallensbæk/Ishøj Lokalkomité /KA Lokalkomitéen gør indsigelse mod forslaget om, at der i Ishøj Kom- mune overføres områder fra landområdet til byområdet, herunder især at et skovrejsningsområde vest for Vejleåvej inddrages til industriområ- de. Det anføres bl.a., at forslaget er i strid med ønsket om at videreud- bygge fingerplanen.

61 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

DN Værløse-Herlev Lokalkomité /HR+KA Lokalkomitéen påpeger, at planforslaget ikke lever op til den centrale udmelding om at nye arealudlæg skal undgås. I den forbindelse udtrykker lokalkomitéen tilfredshed med, at arealet ved Jonstrupvang (Baune- højgård) overføres til landzone. Lokalkomitéen forstår ikke, at omgivelserne omkring Jonstrup Semi- narium ødelægges. Det er i modstrid med statens udmelding om at begrænse arealudlæg til byzone, og Værløse har rigelig med boligrummelighed. I stedet bør en bevarende lokalplan udformes, og flere areal- udlæg i Værløse Kommune bør afvente en plan for anvendelse af bygninger på Værløse Flyveplads. Vurdering: Efter revurdering af støjkonsekvensområdet fra Flyvesta- tion Værløse er Området Jonstrup seminarium ikke længere omfattet. Dette har givet mulighed for imødekomme et kommunalt ønske om en lokal boligudbygning det pågældende sted. Som det fremgår af redegø- relsen til forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Amt er det på- gældende areal en del af et ”magelæg”, hvor 4,9 ha ved Jonstrupvang udgår af byområdet mod at 3,4 ha inddrages i byområdet ved Jonstrup Seminarium.

Den Grønne Kile til Fredensborg /FA Foreningen anfører, at forslaget om at udlægge en del af Asminde- rød Mark (et område vest for Højvang i Fredensborg) til industri/erhverv er uforeneligt med natur- og kulturprojektet i Den Grønne Kile. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Fredensborg- Humlebæk Lokalkomité.

Det Radikale Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen foreslå, at Farum kaserne ikke anvendes til boligområde, men i stedet til regionalt friluftsområde. Foreningen ønsker det foreslåede erhvervsområde ved Ny Allerød- gård udtaget af regionplanen for at sikre det grønne strøg mellem Blovstrød og Allerød. Foreningen ønsker de foreslåede erhvervs- og boligområder i Farum nord for Slangerupvej udtaget af regionplanen for at sikre en ordentlig afgrænsning af Farum By. Vurdering: For erhvervsområdet ved Ny Allerødgård henvises til vurderingen under Allerød Kommune For arealerne i Farum Kommune henvises til vurderingen under Be- boerne i Bregnerød Landsby Syd.

Friluftsrådet /FA Rådet er imod, at der udlægges nyt erhvervsareal på Allerødgårds jorder i Allerød Kommune. Rådet påpeger, at et boligområde på Farum kaserne er i modstrid med ønsker om at bevare den nuværende nord-sydgående økologiske landskabsforbindelse samt med den godkendte flugtskydningsbane i den nordlige del af området. Vurdering: For erhvervsområdet ved Ny Allerødgård henvises der til vurderingen under Allerød Kommune For arealerne i Farum Kommune henvises til vurderingen under Be- boerne i Bregnerød Landsby Syd.

62 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Grundejerforeningen for Humlebæk /FA Foreningen gør indsigelse mod udlægget af det i regionplanforslaget foreslåede areal på 9 ha i Fredensborg-Humlebæk Kommune til erhverv. Vurdering: Erhvervsområdet på ca. 9 ha i Humlebæk udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Grundejerforeningen ”Kristiansminde” /RA Foreningen ønsker ikke, at området vest for Gevninge by overføres til byzone med henblik på boligbebyggelse. Dette begrundes med øn- ske om at bevare det sammenhængende smukke landskab ud for den eksisterende bebyggelse. Foreningen fremfører desuden, at området i Regionplan 1997 for Roskilde Amt ligger i særligt værdifulde landskaber, i centrum for to af amtets seks indsatsområder, i Kystnærkedszo- nen og at Roskilde Fjordstien løber direkte langs området samt at der er boligrummelighed nok i planperioden. Vurdering: Udlægget er ønsket som led i en udbygning af et af to større lokalcentre i kommunen, idet kommunen ønsker en ligelig udbygning i kommunens 3 store bysamfund af hensyn til opretholdelse af dagligvareforsyningen og institutionsdækningen. Der er ingen boligrummelighed i Gevninge og udbygningsmulighederne i kommunecentret Lejre er desuden meget begrænsede på grund af naturbeskyttelsesinteresser. På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse udgår det reserveareal, der i regionplanforslaget også var udpeget vest for Gevninge By, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskri- velse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Grundejerforeningen Landsbyen /KA Foreningen gør indsigelse mod udlæg af areal til brug for erhverv, placering af Nettos centrallager, ved Ishøj landsby. Indsigelsen er indsendt på vegne af foreningen, Vestervang, Haveforeningen Søndergård og DN Vallensbæk/Ishøj Lokalkomité. Indsigelsen begrundes med øget forurening med CO2, at en rapport om sagen ikke er dækkende for de faktiske forhold, og at rapporten ikke belyser muligheden af at flytte Netto’s centrallager til Køge. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Grundejerforeningen “Nødebo Skovvænge” /FA Foreningen ønsker, at HUR ser positivt på foreningens ønske om, at området Nødebo Skovvænge får helårsstatus. Foreningen oplyser, at de har gjort indsigelse over for Hillerød Kommune, idet kommunen ikke har søgt om overførsel af foreningens område, som ifølge foreningen på alle måder opfylder kravene for helårsbenyttelse. Kommunen har søgt overførsel for områderne Bakkelyet, Krostien og Kromarken i Nø- debo. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Birkerød Kommune.

Grundejerforeningen Nørremarken /RA Foreningen ønsker, at det åbne landskab vest for Gevninge ved Lin- denborgvej, Vestvejen og Oldvejen forbliver ubebygget i landzone, i stedet for at blive overført til byzone og bebygget, som det er ønsket af Lejre Kommune og indarbejdet i regionplanforslaget. Det begrundes med at området værdsættes højt af byens borgere og bruges til rekreative formål samt at området i Regionplan 1997 for Roskilde Amt er vurderet højt, at det ligger i Kystnærhedszonen, i særligt værdifulde land-

63 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

skaber samt at Roskilde Amt i notat om vurdering af arealønsker til Re- gionplan 2001 skriver, at Lejre Kommunes ønske vil være vanskeligt at indpasse under hensyn til øvrige regionplanmæssige forhold og områ- dets store landskabelige interesser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”

Grundejerforeningen Vestervang /KA Foreningen gør indsigelse mod overførsel af to arealer i Ishøj Kom- mune fra landzone til byzone til anvendelse for hhv. boliger og industri- formål. Foreningen henstiller til HUR, at begge områder tages ud af regionplanrevisionen og i stedet behandles som regionplantillæg, så- fremt en overordnet analyse af udviklingsbehov og –muligheder efter- følgende vil pege på områderne. Foreningen henviser til indsigelse indsendt af fire andre foreninger. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Haveforeningen Ishøj Søndergård /KA Foreningen gør indsigelse mod overførsel af areal beliggende ved Ishøj Landsby fra landzone til byzone med anvendelse til erhvervsfor- mål. Indsigelsen begrundes med øget forurening med CO2 og risiko for spildevandsforurening samt beskyttelsesinteresser i Regionplan 1997 for Københavns Amt. Kolonihaveforeningen påpeger, at der er rigelig byggemulighed allerede, og ser det som et projekt, der kræver VVM- redegørelse inden der tages endelig beslutning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Helsinge Turist- og erhvervsråd /FA Rådet mener, at sommerhusområderne Bakkelandet og Bakke- gårdsudstykningen bør overgå til byzone, da områderne i dag beboet er en del helårsbeboere, og er at betragte som helårsområder. Rådet ønsker, at det udlagte erhvervsområde ved Skærød kan konverteres til et nyt erhvervsområde ved Skovgårdsvej. Man har erfaret, at Frederiksborg Amt har givet tilsagn om konverteringen. Rådet foreslår, at der bliver udlagt nye arealer til bebyggelse i kommunen. Bl.a. et område ved Vejby og nogle områder ved Tisvilde og Holløse samt en yderligere udbygning i Helsinge by. Forslaget begrundes med at kommunens arealer til boligbyggeri slipper op efter 2014 sammenholdt med det forventede boligbyggeri på 21 boliger pr. år. Det påpeges, at kommunen dertil har det problem, at en række sommer- husbeboere skal fraflytte deres sommerhus og finde ny egnet bolig i kommunen. Vurdering: Overførsel af sommerhusområder til byzone er for som- merhusområder i kystzone reguleret af et landsplandirektiv. For konvertering af indlands sommerhusområder i indlandet henvises til vurderingen under Birkerød Kommune. For udlæg af nye arealer henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Ishøj Bylaug /KA Foreningen gør indsigelse mod udlæg af område til boliger mod nord nord-øst for Ishøj Landsby. Det begrundes med et for stort antal boliger, for lang afstand til indkøbsmuligheder i den anden ende af landsbyen og beliggenhed inden for kirkebeskyttelseszone. Bylauget anmoder om at HUR, såfremt man går med til udbygningen, pålægger området restriktioner, så intentionerne i regionplanen ikke kan fraviges.

64 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Ishøj Landsby Samarbejdet /KA Foreningen gør indsigelse mod inddragelse af landzonearealer ved Ishøj Landsby til byzone og gør opmærksom på, at de gerne vil mødes med HUR og drøfte deres synspunkter. Indsigelsen er underskrevet af formænd for fem foreninger i området, Ishøj Bylaug, GF. Landsbyen, GF. Vestervang, HF. Ishøj Søndergård og DN LK Vallensbæk/Ishøj. Indsigelsen gælder såvel overførsel af et areal nordøst for landsbyen til boligformål som et areal øst for landsbyen til erhvervsformål. Indsigel- sen begrundes for boligområdet, der bl.a. er til brug for ældreboliger, med at man ikke finder, at dette skal ske i gettoer. Indsigelsen mod erhvervsudlægget begrundes i manglende overvejelser om anden placering set i et regionalt perspektiv samt i værdien af området i landskabelig sammenhæng. Begge udlæg vil ifølge foreningen være ødelæg- gende for lokalmiljøet og landsbypræget, de er i strid med væsentlige regionplanretningslinier, og de foregriber en samlet planlægning af udbygning af fingerplanen og forlængelse af de grønne kiler. I medsendte bilag kræver foreningen, at HUR behandler projektet ud fra at det oplagt må udløse VVM-redegørelse. Det uddybes med at projektet er i modstrid med planloven, at det vil medføre øget CO2- udslip samt at projektet medfører tungtransport-lager, flytning af høj- spændingsledninger tæt på boliger og flytning af jernbanetracé også ganske nær beboelse og rekreativt areal. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Kolonihaveforbundet for Danmark /KA Forbundet anmoder HUR om at revurdere udlægningen af arealet til erhvervsformål ved Ishøj Landsby, og forbundet forlanger samtidig, at der sker en VVM-vurdering, inden der tages endelig beslutning til forslaget. Anmodningen begrundes med uheldig påvirkning af landsby- miljøet, indgreb i Den Grønne Kile og miljøgener. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Konservativ Vælgerforening Slangerup /FA Foreningen foreslår, at Slangerup Kommune tildeles et arealudlæg af væsentlig størrelse til et erhvervsområde umiddelbart ved en af byens to store omfartsveje - vejruterne 653/207. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Kulturmiljørådet i Frederiksborg Amt /FA Rådet vender sig mod planer om at udlægge et areal på 10 ha nord for Præstemosen (Højvang) i Fredensborg-Humlebæk Kommune til erhvervsformål. Det begrundes med, at arealet er beliggende i et fint gammelt kulturlandskab. Vurdering: Erhvervsarealet vest for Højvang udgår efter ønske fra Fredensborg-Humlebæk Kommune samt på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Ho- vedstadsregionen.

Kulturmiljørådet for Københavns Amt /KA Rådet kan ikke acceptere, at der udlægges areal til erhvervsbyggeri på et areal ved Ishøj Landsby. Det begrundes med, at Fingerplanens grønne kiler skal friholdes for yderligere byggeri, og at de i princippet

65 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

skal forlænges udefter, samt at de grønne kiler rummer umistelige vær- dier, så al anden arealanvendelse skal underkastes nøje vurderinger også med hensyn til kulturmiljøværdien. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

København Syd Samarbejdet /KA Foreningen, der er et samarbejde mellem Greve, Solrød, Køge og Vallø Kommuner, gør indsigelse mod forslaget om at udlægge et er- hvervsområde på 20 ha i Ishøj. Det begrundes med, at der i Køge Kommune ligger et 130 ha stort ubebygget område, STC Skandinavisk Transportcenter med direkte forbindelse til motorvejssystemet og med forbindelse til Køge Havn og station, samt at der i planperioden ikke er grund til at udlægge areal til tilsvarende formål i Hovedstadsregionen og slet ikke nærmere de centrale byområder med øget belastning af motorvejsnettet til følge. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Køge Erhvervsråd /KA Rådet finder det uheldigt at udlægge nyt erhvervsareal til trafiktung dagligvaredistribution i Ishøj. Det begrundes med, at Ishøjområdet er fuldt udbygget og ikke ligger i de planlagte knudepunkter samt at der er plads til denne type trafiktunge funktioner i allerede udlagte områder i Høje Tåstrup og i Køge. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

NOAH-Trafik /HR Foreningen er imod, at der udlægges et område til boligformål ved Kjeldsbjerggård i Helsingør Kommune, da det ligger i kystbeskyttelses- zonen, og det ikke er stationsnært. Desuden er foreningen imod, at udlægge områderne syd for Vejenbrødvej (Niverød) og ved Brønsholm i Karlebo Kommune til boligformål, idet områderne bliver støjbelastet, selvom der anlægges støjvolde, og de udsættes for forurening fra biler- ne. Foreningen mener, at lokalisering af nye arbejdspladser på ”den bare mark” evt. i forbindelse med Parker og rejs-anlæg (Kildedal, St. Rør- bæk og Hammersholt) ikke alene vil være i strid med gældende retningslinier i regionplanlægningen fra 1989 og fremefter, det vil også ske på bekostning af dyrkbar jord og/eller bevaringsværdige arealer. Vurdering: .Boligarealerne på Kjeldsbjerggård er udlagt i et tillæg til Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt. Der henvises endvidere til vurderingen under DN Karlebo Lokalkomité. Det vil ikke være i strid med regionplanens hovedstruktur at lokalisere arbejdspladser og parker og rejs-anlæg i tilknytning til Kildedal Stati- on eller i tilknytning til stationer ved St Rørbæk og Hammersholt.

Nordisk Herpetologisk Forening /FA Foreningen gør indsigelse mod regionplanforslagets udlæg af to nye erhvervsområder på i alt ca. 22 ha nord for Slangerupvej på grund af, at områderne huser bestande af Stor Vandsalamander, der er beskyttet af EU´s Habitatdirektiv bilag IV. Foreningen gør indsigelse mod et udlagt boligområde på 19 ha i Fa- rum Kommune nord for Slangerupvej. Dette begrundes med forekomsten af Vandsalamander, der beskyttes med EU’s habitatdirektiv.

66 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Vurdering: Der henvises til vurderingen under fra Beboerne i Breg- nerød Landsby Syd.

Ny Allerødgård Andelsboligforening /FA Foreningen gør indsigelse mod regionplanforslagets overførsel af ca. 12 ha ved Ny Allerødgård i Allerød Kommune fra landområdet til byområdet til erhvervsformål. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Pilegårdens Grundejerforening /FA Foreningen gør indsigelse mod regionplanforslagets overførsel af ca. 12 ha ved Ny Allerødgård i Allerød Kommune fra landområdet til erhvervsformål. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

SF Byrådsgruppe i Allerød /FA Gruppen gør indsigelse mod at inddrage Ny Allerødjord til byformål samt fortsat mulighed for skovplantning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

SF Farum /FA Foreningen gør indsigelse mod forslaget om at udlægge et areal ved vestsiden af Frederiksborgvej til brug for ”ikke administrative virksomheder”. Området ønskes i stedet udlagt som regionalt friluftsområde Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Sjællandske Familielandbrug /FA Foreningen opfordrer til at forslaget om at udlægge arealer nord for Slangerupvej i Farum Kommune til erhvervsformål og forurenende virksomhed tages ud af den endelige regionplan. Det begrundes med at området, der nu er landbrugsareal, har høj jordbonitet, at det i den tidligere planlægning har været udpeget til særligt følsomt landbrugsområ- de (SFL), områdets landskabelige værdier og at overgangen til er- hvervsområde ikke fremmer sikkerheden for beskyttelse af grundvandet. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Socialdemokratiet i Helsinge /FA Foreningen påpeger, at sommerhusområder i Tisvilde, Bakkelandet og Bækkegården fortsat ønskes overført til byzone. Det begrundes med at områderne stort set fungerer som helårsområder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Birkerød Kommune.

Socialdemokratiets Amtsrådsgruppe i Roskilde Amt /KA Gruppen mener, at der i regionplanforslaget er tilstrækkelig rummelighed til, at Nettos centrallager kan placeres et andet sted i regionen end i det af Ishøj Kommune ønskede nye erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Socialdemokratisk Gruppe i Allerød Byråd /FA Gruppen gør indsigelse mod at inddrage Ny Allerødgård til byformål. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

67 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Solrød Strands Grundejerforening /KA Foreningen gør indsigelse mod regionplanforslagets udlæg af nyt byområde til et erhvervsområde i Ishøj Kommune. Udlægget er i modstrid med fingerplanens idé om fastholdelse af grønne kiler. Det nye erhvervsområde er placeret, hvor ”Den Grønne Kile” får kontakt med det åbne land. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Sortemose Skov Grundejerforening /FA Foreningen gør indsigelse mod at et område på ca. 12 ha ved Ny Allerødgård overføres fra landzoneareal til erhvervsformål. Indsigelsen begrundes med at området er uegnet til overførsel til byzone, idet om- rådet grænser op til den fredede Sortemose og at størstedelen af om- rådet ligger inden for skovbyggelinie samt at en del af området er udlagt til fredskov. Dertil er området i Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt omfattet af en række beskyttelsesinteresser. Foreningen argumenterer også med at der i Frederiksborg Amt er rigelig rummelighed til byggeri. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Stenløse Historiske Forening /FA Forening ønsker at evt. placering af nye boligområder i Stenløse skal ske syd for Stenløse, hvor der er foreslået at udlægge ca. 14 ha. Foreningen præciserer, at områderne ikke må få karakter af byafrun- ding, men bør være adskilt fra den eksisterende by og hinanden, at adgangsveje koordineres med tilkørselsvej fra Stenløse og den forventede sydlige trace for den fremtidige Frederikssundmotorvej samt at områderne koordineres med den forventede skovrejsning, så den bliver en afskærmning mod motorvejen. Foreningen oplyser, den på det kraftigste må advare mod, at et sommerhusområde syd for Buresø evt. overføres til byzone. Forenin- gen er bekendt med at der lokalt arbejdes for dette. Det begrundes med at en evt. overførsel til byzone ville true de store naturmæssige værdier i området Vurdering: Buresøområdet er ikke foreslået overført til byzone. Der henvises i øvrigt til vurderingen under Birkerød Kommune

Strøby Egede Borger- og Grundejerforening /RA Foreningen finder at Strøby Egede bør følge den procentvise udbygning som de mener gælder for resten af amtet uanset områdets kystnære beliggenhed. Grundejerforeningen påpeger, at de sammen med Vallø Kommune siden starten af 1980’erne har satset på, at Ame- rikanergården og Nimgårdens jorder anvendes til en fornuftig byafslut- ning. Vurdering: Der medtages et boligareal på 6 ha i Strøby Egede under forudsætning af, at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse, jvnf. bilag 1B: Staslig ophævelsesskrivelse vedr. For- slag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Vejby-Tibirke Selskabet /FA Selskabet, der er et kulturhistorisk selskab, vil på det kraftigste at henlede HURs opmærksomhed på at det areal ved Godhavn Station, der er foreslået udpeget som naturområde i sommerhusområde, bør fastholdes som naturområde og ikke udlægges som byzone, som det ifølge selskabet er Helsinge Kommunes intension. Vurdering: De kystnære uudnyttede sommerhusområder, som rummer beskyttede naturtyper eller er udpeget som økologiske forbindelser eller kerneområder, overføres til landzone. Dermed vil de dele af områ-

68 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

derne, som indeholder beskyttede naturtyper være fuldstændig beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Veksø’s Aktiver /FA Foreningen ønsker allerede i indeværende høringsperiode henstille til HUR, at området syd for Veksø Station, på trods af sin stationsnære beliggenhed også i den kommende planperiode fastholdes med den nuværende udpegning som ”meget værdifulde landskaber". Foreningen ønsker at Stenløse Kommune fortsat opfordres til at tilbageføre området til landzone. Vurdering: Der er ikke i regionplanforslaget udlagt nye byarealer syd for Veksø, men det vil være i overensstemmelse med intentionerne bag den regionale hovedstruktur og det fælles grundlag for regionplanlæg- ningen at inddrage landområder som stationsnære områder til byformål i det omfang, det kan forenes med de overordnede hensyn til beskyttelsesinteresserne i det åbne land.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen påpeger, at de finder Miljø- og Energiministeriets holdning til overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen for restriktive, idet flere af kommunerne i Frederiksborg Amt har udtrykt øn- ske om overførsel af yderligere sommerhusområder til byzone uden at ønskerne hidtil er blevet imødekommet. Vurdering: Foreningens bemærkninger vedrørende Miljø- og Ener- giministeriets holdning til overførsel af sommerhusområder i kystnær- hedszonen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Offentlige og private virksomheder

A/S Rich. Frederiksen & Co. /KA Virksomheden foreslår at finde en alternativ udnyttelse af matr.nr. 19c Smørumnedre By, Smørum, Ledøje-Smørum Kommune til seniorboliger, og dermed inddrage denne grund til byzone. Der har været foretaget grusindvinding på grunden, og det har siden ikke været muligt at finde en tilfredsstillende løsning for grundens fremtid. Det fremhæ- ves, at anvendelse af grunden til seniorboliger vil skabe mulighed for at imødekomme ældre borgeres boligbehov og afhjælpe mangelen på byggegrunde i HURs område. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Blovstrød Vandværk I/S /FA Vandværket gør indsigelse mod forslaget om at overføre et areal beliggende på Ny Allerødgårds jorder fra landzone til erhvervsformål. Ind- sigelsen begrundes med, at det pågældende areal omfatter en væsent- lig del af kildepladszonen til vandværket. En tilladelse til ændring af arealanvendelsen i en kildepladszone skal ifølge regionplanforslaget ikke gives medmindre, det kan godtgøres, at den nye aktivitet ikke er mere grundvandstruende end den hidtidige anvendelse, og at de skær- pede miljøkrav overholdes af fremtidige ejere samt at der i forbindelse med en evt. overflytning af arealet sker en tinglysning med vandværket som påtaleberettiget. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Frederiksholm ApS /FA Virksomheden foreslår, at der for det areal på 7 ha, der er udlagt ved Niverød mellem hovedvej 229 og motorvej E4 åbnes mulighed for at udvide arealet til mere end 7 ha. Det foreslås også, at der på det resterende areal i forbindelse med motorvejens indsnævring til 50 m fra vej-

69 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

midten, åbnes mulighed for enten at udvide det planlagte boligareal eller alternativt give mulighed for placering af et servicecenter for biltra- fikanter i form af en servicestation med tankanlæg, fortæring, bilvask mm. Vurdering: Erhvervsarealet på ca. 7 ha ved Niverød i Karlebo Kom- mune udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Forslaget om en yderligere udvidelse af arealet er derfor ikke aktuel.

Københavns Lufthavne A/S /RA Virksomheden påpeger, at det er en forudsætning for forslaget om at udlægge henholdsvis 2,5 ha og 4 ha til boligformål ved Stenbakkevej og ved Ramsømaglevej i Gadstrup i Ramsø Kommune, at arealerne ikke bliver omfattet af støjkonsekvensområdet fra Københavns Luft- havn, Roskilde. Vurdering: Der henvises til vurderingerne under Roskilde Amt og Ramsø Kommune..

Nødebo Ejendomsmæglerfirma /FA Virksomheden gør indsigelse mod forslaget om at udlægge et areal til boligbebyggelse til brug for et Olde-Kolle med op til 35-40 boliger. Indsigelsen begrundes med, at det er yderst uheldigt at Nødebo skal ekstensiveres på bekostning af landbrugsarealer og landsbymiljøet samt at den eventuelle bebyggelse til den ældre generation vil ligge langt fra indkøbsmuligheder og servicefunktioner. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød- Skævinge.

2L Development A/S /FA Virksomheden kommer med indsigelse, der vedrører området Sølyst Teglværk, Gammel Strandvej i Nivå, som er beliggende i landzone. Firmaet anmoder om en forhandling om følgende projekt: Ejendommen ønskes overført til byzone, idet firmaet har planer om med Vandkun- stens Tegnestue som arkitekt på projektet, at udnytte området til boliger og mindre erhverv samt rekreative formål i relation til havnen mv. Det tidligere teglværk er i dag i forfald og delvis udlejet til forskellige firmaer. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune

Enkeltpersoner

Christian Adriansen /KA Christian Adriansen gør indsigelse imod, at landbrugsjord ved Vejle- åvej i Ishøj Kommune inddrages til byzone til meget trafiktung industri. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet Vest for Vejle- åvej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Henrik Amstrup og Karin Müller /KA Henrik Amstrup og Karin Müller gør indsigelse imod et nyt erhvervsareal i Ishøj Kommune. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet Vest for Vejle- åvej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Ida Andersen /FA Ida Andersen mener, at Farum kaserne og området ved Trevang I Farum Kommune ikke bør overføres til boligområder. Naturen bør be-

70 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

skyttes og bevares til stor glæde for borgerne. Bebyggelsesprocenten i Farum Kommune er i forvejen meget høj. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Jens Andersen /FA Jens Andersen gør indsigelse mod yderligere udlæg til bolig- og er- hvervsformål i Farum Kommune. Befolkningstætheden i kommunen er højere end andre steder i amtet og områderne er udpeget som beskyt- telsesområder. Kasernearealet er desuden udlagt som værdifuldt landskab. Farum kasernes arealer bør i stedet udlægges til rekreativt områ- de evt. med delvis beplantning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Preben Andersen /RA Preben Andersen mener, at udpegning af nyt erhvervsområde ved Kr. Såby i Hvalsø Kommune er uhensigtsmæssig, da det vil medføre støj, røg og anden forurening af de nærmeste boligområder, og det ligger indenfor kirkens beskyttelsesområde. Desuden er det i modstrid med forslag fra grundejerforeningen, der sammen med kommunen dis- kuterer struktur for nordkommunen. Udlægningen er ulovlig, da sagen ikke har været forelagt kommunalbestyrelse eller udvalg. Vurdering: Området er medtaget i regionplanforslaget, mod at et andet udlagt erhvervsareal tilbageføres til landzone. Det planlagte er- hvervsområde grænser op til et eksisterende erhvervsområde mod nord. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Kirke Såby Kirke i videst muligt omfang tilgodeses.

Jan Sievert Asmussen /RA Jan Sievert Asmussen udtrykker utilfredshed med ændring til byzone for sommerhuskvarteret Trevang og for området ved Gl. Bregnerødvej i Farum Kommune. Zoneændringen er problematisk i f.t. afstandszonen mellem Rørmosegård-grundens boliger og klasse 5-virksomheder i det eksisterende erhvervsområde, afstandszonen til skoven og habitatfred- ninger af vandhuller. Desuden vil Farum Kommunes indbyggertal stige voldsomt, og de åbne landskabers arealer reduceres. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

John Bentzen og Anna Nielsen /KA John Bentzen og Anna Nielsen gør indsigelse mod at inddrage landbrugsjord til erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune. Indsiger opfordre i stedet HUR til at give kommunen mulighed for at udlægge et areal nord for Ishøj stationsvej til erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Henrik og Laila H. Berntsen m.fl. / FA Henrik og Laila H. Berntsen m.fl. gør indsigelse mod udlæg af er- hvervsområde i forlængelse af Coloplast. Det begrundes med, at områ- det ligger i den grønne kile, det ligger indenfor kystnærhedszonen og har en dårlig placering i f.t. Humlebæk Station. Vurdering: Erhvervsarealet på ca. 9 ha ved Humlebæk i Fredens- borg-Humlebæk Kommune udgår på baggrund af Miljø- og Energimini- steriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophæ- velsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregio- nen.

71 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Jan og Lotte Bundgaard m.fl. /RA Jan og Lotte Bundgaard m.fl. i alt 71 borgere i Gevninge ønsker at bibeholde det åbne landskab med marker vest for Gevninge begrænset af Lindenborgvej, Borrevejlevej, Oldvejen og Vestvejen og ønsker ikke at området overføres fra landzone til byzone med henblik på boligudbygning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”

Alf Blume /FA Alf Blume gør indsigelse mod udlæg af boligområde på Farum kaserne i Farum Kommune under henvisning til spredningskorridoren mellem Mølleådalen og Farum overdrev og nedslidning af naturen. I stedet burde området overgå til ny skovrejsning evt. med plads til muslimsk gravplads og skovbørnehave. Alf Blume gør indsigelse mod udlæg af boligområde ved Trevang i Farum Kommune under henvisning til at området er en landskabskile og indeholder bestanden af vandsalamanda. Endvidere er området ikke stationsnært og det er belastet af støj samt af nærheden til forurenende virksomheder. Desuden er det SFL-område. Alf Blume gør indsigelse mod erhvervsområdet vest for Frederiks- borgvej i Farum Kommune under henvisning til, at arealet ikke ligger stationsnært, forekomsten af vandsalamanda, der beskyttes via habitatdirektiv og områdets rekreative karakter. Det påpeges, at der er ledige erhvervsområder i kommunen. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregne- rød Landsby Syd.

Preben Brandt /KA Preben Brandt gør indsigelse mod udlæg af et erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da området ligger i trafikkorridoren, og der allerede er tomme erhvervsarealer i andre kommuner. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vej- leåvej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen..

Kirsten og Chr. Broen Christensen /FA Kirsten og Chr. Broen Christensen gør indsigelse mod udlæg af bo- ligområder ved Trevang og på Farum kaserne Kommune og udlæg af erhvervsområder nord for Slangerupvej i Farum. Der henvises til, at Farum Kommune har den største befolkningstæthed i Frederiksborg Amt. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Jonna og Henrik Vester Christensen /FA Jonna og Henrik Vester Christensen gør indsigelse mod udlæg af boligområder ved Trevang i Farum Kommune, da området er trafikbelastet, der findes Salamander, og det er i modstrid med en nylig vedtaget lokalplan. Der gøres også indsigelse mod boligområde på Farum kaserne i Fa- rum Kommune, da området ligger i spredningskorridoren. og det ligger langt væk fra bymidten. Kasernen bør i stedet anvendes til flygtninge- center eller anbringelse af lettere kriminelle. Desuden gøres indsigelse mod udlæg af erhvervsområder nord for Slangerupvej i Farum Kommune. Der henvises til, at det er i strid med regionplanforslagets overordnede principper. Dertil kommer forekom-

72 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

sten af bestanden af Salamander, grundvandsinteresser og andre ledige erhvervsarealer i kommunen, der med fordel kunne anvendes. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Peter V. Christensen /FA Peter V. Christensen gør indsigelse mod udlæg er erhvervsområde på Ny Allerødgårds marker i Allerød Kommune, fordi Blovstrød og Aller- rød ikke bør vokse sammen, tilkørselsforholdene ved Sortemosevej er dårlige, risiko for grundvandsforurening og erhvervsområder bør lokaliseres i knudepunkter. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Svend Christensen /FA Svend Christensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområder nord for Slangerupvej i Farum Kommune, fordi området er særlig føl- somt landskab, der lever den fredede forekomst af Salamander, og området er kildepladszone. Endvidere argumenteres med at udlægget er i modstrid med regionplanforslaget om, at der ikke kan udlægges erhverv udenfor stationsnære områder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Christiansen, Ferini og Geertz-Hansen Christiansen, Ferini og Geertz-Hansen gør indsigelse mod, at der inddrages arealer til erhvervs- og boligformål nord for Slangerupvej i Farum Kommune. Indsigerne fremhæver, at man må fastholde målene i den samlede regionplan, som de mener er en indsats for naturgenopretning og biologiske spredningskorridorer. Det fremhæves, at netop området nor for Slangerupvej er en del af to landskabkiler, hvor kommuneplanen har fastlagt at en stor del af de to kiler skal fastholdes til landbrug, rekreative formål og som spredningskorridorer for dyre og planteliv. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Asta Christiansen /RA Asta Christiansen ønsker ikke udlæg af nye boligområder ved Gev- ninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet og bibringer til rekreative oplevelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”

Helmuth Christiansen /FA Helmuth Chrisiansen mener, det er i strid med eksisterende planer, at der udlægges bolig og erhvervsområder nord for Slangerupvej i Fa- rum Kommune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Bolette Crossland /FA Bolette Crossland gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Ny Allerødgård i Allerød Kommune, da der er ledige arealer i kommunen. Desuden argumenteres med erhvervsområdets placering op ad en fredet mose, den ikke stationsnære placering, og at området er udlagt til kildepladszone. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

73 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Alice Davids /KA Alice Davids protesterer over, at et frugtbart landbrugsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune udlægges til erhvervsområde, fordi det vil give trafikale og støjmæssige gener, samt medføre en uhensigtsmæs- sig byspredning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Lone Dybdahl-Nielsen /KA Lone Dybdahl-Nielsen protesterer over, et område ved Vejleåvej i Ishøj Kommune udlægges til erhvervsområde, fordi det ligger lige op af Ishøj Landsby og vil give trafikale, støjmæssige og andre forureningsgener. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Preben Ehlers /KA Preben Ehlers protesterer over, et område ved Vejleåvej udlægges til erhvervsområde i Ishøj Kommune, fordi det strider mod regionplanforslagets regler om at friholde landsbyer. Der er andre kommuner i amtet, der har rigelig med erhvervsarealer. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Eva og Jørgen Engelund-Mikkelsen /FA Eva og Jørgen Engelund-Mikkelsen gør indsigelse mod udlægning af et boligområde i Nødebo i Hillerød Kommune til ældreboliger, fordi området ligger op ad skovbrynet og indenfor skovbyggelinien. Området er udlagt som værdifulde landskaber, og det strider mod regionplanforslagets intentioner om bevarelse af det åbne land, naturbeskyttelse og byudvikling ved fortætning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød-skævinge.

Jakob Evart /FA Jakob Evart foreslår, at erhvervsområdet i Humlebæk i Fredensborg- Humlebæk Kommune også kommer til at omfatte hans ejendom, Holte- gaards matrikler. Vurdering: Ejendommen ligger i transportkorridoren, som skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg. Ejendommen kan derfor ikke anvendes til erhvervsformål. I øvrigt udgår erhvervsarealet ved Humle- bæk på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Ulla og Kaj Folkenberg /RA Ulla og Kaj Folkenberg ønsker ikke et boligområde udlagt ved Gev- ninge i Lejre Kommune, da området er særligt værdifuldt landskab, der er §4-diger og området har rekreativ og historisk værdi. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”

Per Friis Jensen /KA Per Friis Jensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da det stopper for den grønne kiles udvidelse mod Greve Kommune, inddrager landbrugsjord, medfører udgifter til

74 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

at flytte højspændingsmaster og øger trafikforureningen. I stedet burde arealer nord for Ishøj Stationsvej udlægges til erhvervsformål. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Susanne og Allan Gotthelff /KA Susanne og Allan Gotthelff gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- område ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi højspændingsledninger skal flyttes, et skovbælte reduceres, forøgede trafikgener og byggeriets planlagte højde. I stedet burde arealer nord for Ishøj Stationsvej udlæg- ges til erhvervsformål. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Brit og Michael Gregersen /FA Brit og Michael Gregersen gør indsigelse mod udlæg af boligområde i Nødebo i Hillerød Kommune, fordi området er udpeget som beskyttel- sesområde og værdifuldt landskab, og det ligger indenfor skovbyggelinien. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød- Skævinge.

Bob Groth /RA Bob Groth ønsker ikke udlæg af nye boligområder ved Gevninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet og bibringer til rekreative oplevelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”.

Aase Gullak /KA Aase Gullak gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vej- leåvej i Ishøj Kommune, fordi det vil forøge de trafikale gener, og områ- det bør henligge som åbent land jf. Regionplan 1997. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Torben Gullak-Hansen /KA Torben Gullak-Hansen gør indsigelse mod Ishøj kommuneplantillæg 1 og lokalplan 1.34, som omhandler udlæg af erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Christel Hansen og Erik Schmidt /FA Christel Hansen og Erik Schmidt gør indsigelse mod inddragelse af landzonearealer nord for Slangrupvej i Farum Kommune til erhvervs- formål. Vurdering:Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Finn Hansen /FA Finn Hansen gør indsigelse mod udlæg af boligområde ved Ravnsnæsvej i Birkerød Kommune. Han henviser endvidere til en un- derskriftsindsamling omhandlende samme boligudlæg foretaget 7. september 2000 mod Birkerød Kommunes Kommuneplan 2000. Be- grundelsen for indsigelsen er, at området er trafikbelastet, det har en

75 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

rekreativ værdi og er udlagt til værdifulde landskaber. Desuden peges der på, at rummeligheden er tilstrækkelig i Frederiksborg Amt. I stedet burde området fredes. Vurdering: Området ved Ravnsnæsvej er tænkt til et mindre antal boliger til ældre på to ejendomme bag Sjælsøhallen. Den gamle ud- tjente idrætshal, Sjælsøhallen, skal rives ned for at give plads til ældre- egnede boliger. Området grænser op til byzone. Der er tale om lokale behov og tilhørsforhold for kommunens ældre, som ikke kan tilgodeses ved boligudlæg andre steder i regionen. Området er omfattet af regionale beskyttelsesinteresser og er omgivet af fredning på tre sider. Om- rådet udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Søren Harpøth /FA Søren Harpøth fremsender samme indsigelse som Sortemose Skov grundejerforening, hvori der gøres indsigelse mod, at et område på ca. 12 ha ved Ny Allerødgård overføres fra landzoneareal til erhvervsfor- mål. Indsigelsen begrundes med, at området er uegnet til overførsel til byzone, idet området grænser op til den fredede Sortemose og at stør- stedelen af området ligger indenfor skovbyggelinie, samt at en del af området er udlagt til fredskov. Dertil er området i Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt omfattet af en række beskyttelsesinteresser. For- eningen argumenterer også med, at der i Frederiksborg Amt er rigelig rummelighed til byggeri. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Ulla Hass, Henrik og Maja Tyle /FA Ulla Hass, Henrik og Maja Tyle mener, at boligområdet ved Rørmo- segård i Farum Kommune bør udtages af regionplanen, fordi området er en landskabskile, der er en forekomst af Salamander, og det ligger indenfor SFL-område og kildepladszonen. Området ligger ikke stati- onsnært, er endvidere støjbelastet og ligger tæt på forurenende industri. Endvidere gøres indsigelse mod udlæg af boligområde på Farum kaserne i Farum Kommune, fordi befolkningstætheden i forvejen er stor i amtet, området ligger ikke stationsnært, det vil medfører nedslidning af naturområder. Endvidere bør det afklares, om der er jordforurening på området. Endvidere gøres indsigelse mod erhvervsområde nor for Slangerupvej. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Peter Henriksen /FA Peter Henriksen mener ikke, at der bør udlægges erhvervsarealer på Ny Allerødsgårds jorder i Allerød Kommune, fordi et drikkevandsre- servoire bør beskyttes, den landskabelige værdi vil gå tabt og det vil medføre mere byspredning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Marianne Holm Sørensen og Henrik Kruse Petersen /KA Marianne Holm Sørensen og Henrik Kruse Petersen protesterer over udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi høj- spændingsledninger og fremtidig jernbane flyttes tættere på Ishøj Landsby, det vil forøge trafikgener og byggeriet planlægges højere end landsbyens kirke. Der er tilstrækkelig med erhvervsarealer andre steder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

76 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Find Holtegaard /FA Find Holtegaard gør indsigelse mod overførsel af et byområde i Nø- debo i Hillerød Kommune, bl.a. fordi området er meget værdifuldt landskab og er udlagt til grundvandsinteresseområde. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød-Skævinge

Lis Kempson Hopkins /FA Lis Kempson Hopkins gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde på Ny Allerødgårds jorder i Allerød Kommune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Edel Hultgren /KA Edel Hultgren gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej og boligområde Ishøj Landsby i Ishøj Kommune, fordi det strider mod planforslagets overordnede intentioner om at sikre de åbne landskaber, det kolliderer med højspændingsmaster og kulturmiljøer, og respekterer ikke kirkeomgivelser. Der er tilstrækkelig med erhvervsarealer andre steder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Bent og Laila Jacobsen /KA Bent og Laila Jacobsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområ- de ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da dette hører til i allerede planlagte og trafikalt bedre beliggende områder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Astrid og Poul Janson /KA Astrid og Poul Janson gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da det medfører udgifter til at flytte høj- spændingsmaster og øger trafik- og støjforureningen. Der er tilstrække- lig med erhvervsarealer andre steder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Elisabeth og Otto Jensen /FA Elisabeth og Otto Jensen gør indsigelse mod boligområderne ved Trevang og Farum kaserne samt erhvervområdet nord for Slangerupvej i Farum Kommune. Trevangsområdet ligger i en kildepladszone i et generelt sårbart område, tæt på industri og trafikstøj. Farum kaserne ligger i et beskyttelsesområde, tæt på en udlagt skydebane. Området bør overdrages til Skov- og Naturstyrelsen. Erhvervsområderne rummer beskyttelse af fredede dyrearter og ligge indenfor en kildepladszone. Der er tilstrækkelig med erhvervsarealer andre steder i kommunen. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Henning og Sigrid Jensen /FA Henning og Sigrid Jensen gør indsigelse mod inddragelse af 3 om- råder nord for Slangerupvej i Farum Kommune til hhv. bolig- og er- hvervsformål, da det skader fauna, grundvand og miljø. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

77 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Ib Jensen /KA Ib Jensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleå- vej i Ishøj Kommune, pga. bygningens højde og byspredning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Kenneth Jensen /KA Kenneth Jensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det ødelægger lokalmiljøet, det strider mod regionplanforslagets overordnede retningslinier, foregriber en samlet plan for Den grønne kile. Der er tilstrækkelig med erhvervsarealer andre steder. Endvidere gøres indsigelse mod udlæg af boligområde ved Ishøj Landsby i Ishøj Kommune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Thorstein Jensen /KA Thorstein Jensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da området vil blive forurenet med trafik, lys og larm. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Flemming og Lissi Johansen /KA Flemming og Lissi Johansen mener, at det er i modstrid med det overordnede regionplanforslag at udlægge erhvervsområde ved Vejleå- vej og boligområde ved Ishøj Landsby i Ishøj Kommune. Udlæg af er- hvervsområdet medfører, at en kommende jernbane kommer tættere på Ishøj Landsby, videreførelse af den grønne kile udelukkes, og det er nødvendigt at flytte højspændingsmaster. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Aase Jørgen Johansen /KA Aase Jørgen Johansen protesterer over, at et område ved Vejleåvej i Ishøj Kommune udlægges til erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Bo Jürgensen /FA Bo Jürgensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- og boligområ- der nord for Slangerupvej i Farum Kommune, da de strider mod hidtidige planlægningsprincipper. Det gøres gældende, at der bør tages hensyn til naturværdier i områderne. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Anette og John Jørgensen /KA Anette og John Jørgensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsom- råde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det medfører støj- og trafikgener. Industri bør ikke placeres tæt på rekreative områder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

78 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Helle og Niels Kastmand Olsen /RA Helle og Niels Kastmand Olsen ønsker ikke udlæg af nye boligom- råder ved Gevninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet og bibringer til rekreative oplevelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”.

Robert Kaufmann /KA Robert Kaufmann gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune under henvisning til ”fingerprincippet” og allerede vedtagne benyttelsesplaner for området samt, at området er særlig værdifuldt landbrugsjord og at tilkendegivelser om nedgravning af højspændingsmasterne og anlæg af et beplantningsbælte på 20 m ikke følges. Desuden fordobles arealets størrelse efter givne tilkendegivelser. Endelig er indsiger betænkelig dels ved byggeriets højde tæt på et bevaringsværdigt landsbymiljø og dels ved en forøget trafikbelastning. I stedet burde byggeriet placeres nord for Ishøj Stationsvej langs motorvejen eller i Høje-Taastrup ved det planlagte trafikknudepunkt. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Henrik B. Keil /KA Henrik B. Keil gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi byggeriets højde er uacceptabel, og det vil medfører en kraftig trafik- og miljøbelastning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Kirsten Kirk m.fl. /FA Kirsten Kirk m.fl. protesterer over udlæg af erhvervsarealer omkring Ny Allerødgård i Allerød Kommune, fordi området er en grøn kile med naturlig overgang til skoven, det er kildeplads og landskabet har stor værdi for borgere. Der henvises til andre ledige arealer i Allerød Kom- mune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Inger Klinge /FA Inger Klinge gør indsigelse mod bolig- og erhvervsudlæg i Farum Kommune nord for Slangerupvej, fordi der er ledige erhvervsbygninger- og arealer i kommunen, og fordi kommunen har den højeste befolk- ningstæthed i Frederiksborg Amt. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Anders Koch m.fl. /FA Anders Koch m.fl. gør indsigelse mod bolig- og erhvervsudlæg i Fa- rum Kommune nord for Slangerupvej, fordi der inddrages grønne områ- der samt god og middelgod landbrugsjord. Områderne indeholder EU- beskyttede vandsalamandre og vandindvindingsinteresser. Det strider mod intentionen både om god kollektiv trafikdækning og om hensigts- mæssige afgrænsning af byen. Dertil kommer, at det strider mod ønsket om at styrke erhvervsudviklingen centralt i København samt i regionens yderkant. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

79 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Carsten Koch /KA Carsten Koch udtrykker utilfredshed med udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi områdets naturskønne og landlige omgivelser bør fastholdes. Der henvises til området ved motorvejen på den anden side af Ishøj Stationsvej. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Ole Kyhl /KA Ole Kyhl gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, pga. en uhensigtsmæssigt placering, bygningens højde og trafik- og miljøbelastning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune.

Grete Lambrecht /FA Grete Lambrecht gør indsigelse mod arealerne omkring Ny Allerød- gård i Allerød Kommune, pga. områdets betydning for grundvandsdan- nelse samt at området er udlagt til skovrejsningsområde. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Bente Langager Ellegaard + underskrift. /FA Bente Langager Ellegaard m.fl. gør indsigelse mod udlæg er erhvervs- og boligområder nord for Slangerupvej i Farum Kommune, fordi det ødelægger sårbart dyre- og planteliv og forringer de smukke omgivelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Max Bundgård Sørensen og Mie Marianne Tækker /KA Max Bundgård Sørensen og Mie Marianne Tækker gør indsigelse med udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da intentionen om at bevare landbymiljø og kulturhistorie tilsidesættes. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Peter Langballe Sørensen /KA Peter Langballe Sørensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsom- råde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det ødelægger et stykke smuk natur og forringer de rekreative værdier. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Helle Larsen /FA Helle Larsen gør indsigelse mod arealerne omkring Ny Allerødgård i Allerød Kommune udlægges til erhvervsområde, fordi området er udlagt til skovrejsningsområde, drikkevandsområde og har stor rekreativ vær- di. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Marie og Ingvar Larsen /KA Marie og Ingvar Larsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområ- de ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det presser højspændingsma- ster og højhastighedstog tæt på Ishøj Landsby og kolonihaver.

80 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Der gøres indsigelse mod udlagt boligområde til ældreboliger ved Ishøj Landsby i Ishøj Kommune, da disse ikke bør placeres ved befær- det vej og væk fra indkøbsmuligheder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Ulla Larsen /FA Ulla Larsen gør indsigelse mod udlæg af boligområde og boliger på Farum kaserne nord for Slangerupvej i Farum Kommune. Det begrundes med den nuværende befolkningstæthed i kommunen, manglende offentlig trafik, sandsynlige grundvandsproblemer på kasernen og den eksisterende skydebane. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Tonny og Margit Larsen /KA Tonny og Margit Larsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområ- de ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det medfører yderligere byspredning og hindrer bevaring af landsbymiljøer og åbne landskaber. Det påpeges, at der findes andre arealer udlagt til formålet. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Claus og Jette Laugaard /KA Claus og Jette Laugaard gør indsigelse mod udlæg af erhvervsom- råde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da det afskærer muligheden for at udvide Den grønne kile mod syd. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Leif Linding /RA Leif Linding ønsker ikke udlæg af nye boligområder ved Gevninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet, og området har herlighedsværdi og ligger indenfor kystnærhedszo- nen. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”.

Ebbe Lundberg Pedersen/KA Ebbe Lundberg Pedersen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsom- råde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da området bør placeres langs motorvejen ved det eksisterende erhvervsområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Kirsten Lyhne /KA Kirsten Lyhne gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da placeringen af så høj en bygning er forkert. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Jens Madsen /KA Jens Madsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det strider mod tidligere planlægning,

81 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

inddrager god landbrugsjord og ødelægger landsbyer. Der findes ledige erhvervsarealer andre steder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Moni Mathiesen /KA Moni Mathiesen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det ødelægger lokalmiljøet, det strider mod regionplanforslagets overordnede retningslinier, foregriber en samlet plan for Den grønne kile. Der er tilstrækkelig med erhvervsarealer andre steder. Endvidere gøres indsigelse mod udlæg af boligområde i Ishøj Landsby i Ishøj Kommune. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Frederiksberg Lo- kalkomité.

Anne Meldgaard /KA Anne Meldgaard gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det strider mod regionplanforslaget overordnede mål om rigelige plads til erhverv, respekt for frilufts- og natur- og rekreative værdier og uhensigtsmæssig byspredning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Ulla Meyer Nielsen /FA Ulla Meyer foreslår Farum Kaserne overdrages til Skov- og Natursty- relsen og at landskabet bevares. Vurdering: Kasernen er beliggende i den økologiske og landskabelige forbindelse mellem skovparterne Farum Lillevang og Vassingerød Old. Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Lene og Albert Melsen /KA Lene og Albert Melsen protesterer over udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Jeanette og Jan Merklin /KA Jeanette Merklin protesterer over udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, da området er udlagt til skov. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Svend Åge Merklin /KA Svend Åge Merklin gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det strider mod fingerplanen, bygningen vil dominerer landskabet, og det medfører trafik- og miljøbelast- ning. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

82 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Ejvind Mortensen (F) /FA Ejvind Mortensen har som mindretalsudtalelse i forhold til behandlingen i Slangerup byråd, at det af kommunen ønskede areal ved Slagslundevej bør forøges således, at byzonegrænsen kan komme til at gå fra Øvej til byzonegrænsen på den anden side af Slagslundevej. Vurdering: Se vurderingen under Slangerup Kommune.

Jens Thousing Møller /FA Jens Thousing gør indsigelse mod området ved Ny Allerødgård i Al- lerød Kommune, da området skal bevares åbent og vandindvindingen i området skal beskyttes. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Familien Neubert Pedersen /KA Familien Neubert Pedersen gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- område ved Vejleåvej i Ishøj Kommune. Områdeudlægningen bør vurderes i forhold til de langsigtede og grønne ideer og visioner for grønne områder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Bendt Nielsen /KA Bendt Nielsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde i Ishøj Kommune, fordi der er ledige arealer i det eksisterende industriområde. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Edvard Nielsen og partnere /KA Edvard Nielsen og partnere gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- område ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi området er udlagt til skov- rejsningsområde og område med særlige drikkevandsinteresser, høj- spændingsmaster skal flyttes, et sammenhængende landsbyområde ødelægges og det medfører støj-, lugt- og lysgener. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Gwenneth Nielsen /KA Gwenneth Nielsen protestere over, at arealerne omkring Ny Allerød- gård i Allerød Kommune udlægges til erhvervsområde. Der henvises til påvirkning af vandindvendingen, grundvands- og trafikforurening. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Steen Orm /KA Steen Orm gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejle- åvej i Ishøj Kommune under henvisning til kirkers beskyttelseslinie og ledige erhvervsarealer andre steder. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Pedersen og Jantzen /FA Pedersen og Jantzen gør på vegne af Christel og Erik Schmidt indsigelse mod inddragelse af landzonearealer nord for Slangerupvej i Farum Kommune til erhvervsformål og begrunder dette med beskyttelses-, grundvandsinteresser og friluftsmuligheder samt grundejernes interesser i området.

83 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Jan Pedersen /KA Jan Pedersen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det medfører støj- og trafikgener, og det forringer Ishøj Landsby visuelt. Desuden vil højspændingsledninger og en evt. højhastighedsbane skulle flyttes tættere på landsbyen. Det forslås at placere erhvervsområdet nord for Ishøj Stationsvej i stedet. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen og til vurderingen under Bal- lerup Kommune.

Torben Tolstrup Pedersen m.fl. /FA Torben Tolstrup Pedersen m.fl. gør indsigelse mod overførsel af et byområde i Nødebo i Hillerød Kommune, fordi området er udpeget som meget værdifuldt landskab, og det ligger tæt op ad Gribskov og indenfor skovbyggelinien. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød- Skævinge.

Vicki og Henning Pedersen /KA Vicki og Henning Pedersen udtrykker utilfredshed med udlæg af er- hvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune og anbefaler i stedet, at erhvervsområdet udlægges ved motorvejen. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen og til vurderingen under Bal- lerup Kommune.

Bjarne Poulsen /KA Bjarne Poulsen opfordrer til, at udlæg af erhvervsområde ved Vejle- åvej i Ishøj Kommune forkastes. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Vibeke Pørlov/KA Vibeke Pørlov gør indsigelse mod planerne om at inddrage et areal vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune i byområdet til industriformål og foreslår, at industriområdet i givet fald alternativt etableres ved at inddrage et areal nord for Ishøj Stationsvej mellem motorvejen og op imod Tåstrup Valbyvej i byområdet. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen og til vurderingen under Bal- lerup Kommune.

Henriette Søbjerg Rasmussen /RA Henriette Søbjerg Rasmussen ønsker ikke udlæg af nye boligområ- der ved Gevninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet og bibringer til rekreative oplevelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”.

84 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Aase Rasmussen /KA Aase Rasmussen håber, at der kan findes en anden placering til det udlagte erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det er til gene for den eksisterende natur. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Thøger Refshauge /FA Thøger Refshauge gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde nord for Slangerupvej i Farum Kommune, fordi området er udpeget til SFL-område og der findes eksisterende udlagte erhvervsområder i kommunen. Desuden findes placeringen uhensigtsmæssig, fordi områ- dets anvendelse mht. til støj- og luftforurening begrænse af eksisterende boliger og en gasledning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Erik Skytte /FA Erik Skytte gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- og boligområde samt boliger og ændring af sommerhusområdet ved Trevang til bolig- område, fordi nogle af områderne ligger i følsomme naturområder og de eksisterende skovområder bør bevares. Han påpeger, at regionplanforslaget er i direkte modstrid med en lokalplan vedtaget sommeren 2000, hvor Trevang bevarer sin status og nuværende udbredelse. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Christel Specht og Flemming Jensen /KA Christel Specht og Flemming Jensen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det medfører støj- og forureningsgener samt byggeriets skæmmende karakter. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Peter Stegmann /KA Peter Stegmann gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune og anbefaler i stedet, at placere erhvervs- området ved motorvejen eller udnytte eksisterende ledige erhvervsom- råder i kommunen. Under alle omstændigheder bør det sikres at be- byggelseshøjden bliver på max 15 m. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen og til vurderingen under Bal- lerup Kommune.

Jan Stæhr /FA Jan Stæhr gør indsigelse mod overførsel af et byområde i Nødebo i Hillerød Kommune, fordi området er udpeget som meget værdifuldt landskab og Gribskov er kerneområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Området er udlagt til grundvandsinteresseområde. Desuden påpeges, at de grønne kiler skal sikres og udvikles. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød- Skævinge.

Kristian Svendsen /FA Kristian Svendsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområder nord for Slangerupvej og boligområde ved Trevang i Farum Kommune,

85 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

fordi områderne har stor rekreativ og naturmæssig værdi, og der findes en forekomst af Vandsalamanda i nogle af områderne. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd.

Annette Teglbrænder og Karsten Bjergkvist /KA Annette Teglbrænder og Karsten Bjergkvist gør indsigelse mod ud- læg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune under henvisning til landsbyen afgrænsning, trafikale forhold, støjgener og højspæn- dingsmasterne. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Ulrik Røikjær Thomsen /KA Ulrik Røikjær Thomsen gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområ- de ved Vejleåvej i Ishøj Kommune, fordi det ikke er i overensstemmelse med regionplanforslaget om friholde landområder for byggeri (i særlig grad områder mellem byfingrene), principiel fastholdelse af afgræsnin- gen af byområder, friholde landsbyer for yderligere bebyggelse. Des- uden er området udlagt til særlig værdifuld landbrugsjord. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Edwin Wettergren /KA Edwin Wettergren frygter at Ishøj Landsby og Industrikvarter vil blive miljømæssigt belastet af lastbiltrafikken fra det kommende Nettolager, hvis det placeres som planlagt i regionplanforslaget. Edwin Wettergren anmoder HUR at anvise grunden på den anden side af Ishøj Stations- vej til byggeriet, idet en sådan placering vurderes at ville genere færrest mulig indbyggere. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Jens og Lone Winther /RA Jens og Lone Winther ønsker ikke udlæg af nye boligområder ved Gevninge i Lejre Kommune, da det åbne landskab har betydning for byens identitet og bibringer til rekreative oplevelser. Vurdering: Der henvises til vurderingen under grundejerforeningen ”Kristiansminde”.

Annette Wissendorf /KA Anette Wissendorf gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune under henvisning til trafikale problemer og fortidsminder i området. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

A. og S. von Spreckelsen /FA A. og S. von Spreckelsen gør indsigelse mod udlæg af boligområde ved Holmegårdsvej i Karlebo Kommune, fordi området ligge indenfor kystkilen og er et væsentligt rekreativt område.

86 B.1 Afgrænsninger, byområdet og landområdet

Vurdering: Boligarealet på ca. 9 ha ved Holmegårdsvej i Karlebo Kommune udgår på baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse mod dette arealudlæg, jvnf. bilag 1B: Statslig ophævelsesskrivelse vedr. Forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Allan Vælum /KA Allan Vælum gør indsigelse mod gør indsigelse mod udlæg af er- hvervsområde ved Vejleåvej i Ishøj Kommune. Der henvises til indsigelsen fra Samarbejdet i Ishøj Landsby. Vurdering: Der henvises til bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleå- vej i Ishøj Kommune samt til bilag 4: HURs behandling og vedtagelse af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

Jette Yhman /FA Jette Yhman gør indsigelse mod udlæg af erhvervs- og boligområder nord for Slangerupvej i Farum Kommune, fordi det vil medfører støj-, trafik- og forureningsgener samt tilintetgøre de fredede vandhuller. Fle- re af områdene er udpeget som særlig sårbart landskab, og Farum kasernes arealer er beskyttelsesværdig område. Vurdering: .Der henvises til vurderingen under Beboerne i Bregne- rød Landsby Syd.

Jytte og Johannes Østergaard + 10 /FA Jytte og Johannes Østergaard og 10 medunderskrivere, der alle er grundejere i Nødebo gør i en fællesskrivelse indsigelse mod forslaget om at udlægge et areal i den nordlige del af Nødebo til boligformål til Nødebo Olde-Kolle, idet det menes, at det foreliggende projekt strider mod HUR/Frederiksborg Amt og Hillerød Kommunes overordnede mål- sætninger. Vurdering: Der henvises til vurderingen under DN Hillerød- Skævinge.

Samlet forslag til ændringer B.1

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: Det udlagte boligområde ved Kregme i Frederiksværk Kommune udgår af kystkilden. Baggrunden er, at området udlægges til boligformål. Det udlagte erhvervsområde øst for Frederiksborgvej i Farum Kom- mune udgår af regionplanforslaget. Baggrunden er et ønske fra Farum Kommune. Bebyggelsesprocenten for Farum Kaserne i Farum Kommune hæ- ves fra 25% til 30%. Baggrunden er, at det ikke strider imod intentionerne om at bevare karakteren i kaserneområdet. Der udlægges yderligere 2,5 ha, således at der i alt udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Ramsø Kommune. Baggrunden er, at der tale om en mindre udvidelse af det oprindeligt foreslåede areal.

87 B.2 Lokalisering af boliger

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /KK Kommunen ønsker tilføjet ”Enkelte opfyldninger af vandarealer inden for de udpegede fokusområder ved havnen, der ikke kræver VVM- redegørelse, og som er mindre end 10.000 m2, kan inddrages til byzo- neformål.” Vurdering Der kan ikke gives en generel tilladelse til opfyldninger. Disse må vurderes konkret i forbindelse med de aktuelle projekter. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Energiministeriets indsigelsesskrivelse hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med fokusområdernes videre planlægning tilvejebringes regionplantillæg i påkrævet omfang.

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen anmoder om, at der gives mulighed for, at kunne opføre ældreegnede boliger på et mindre offentligt reserveareal. Arealet ligger ikke stationsnært ved det sydvestlige hjørne af Trippendalsvej og Her- stedøstervej. Bebyggelsen betragtes som en huludfyldning. Vurdering: Hvis byomdannelse af det ikke-stationsnære reserveareal medfører en meget begrænset forøgelse af boligrummeligheden og udformes som åben/lav bebyggelse er det i overensstemmelse med Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt.

Ballerup Kommune /KA Kommunen anfægter retningslinien om ikke-stationsnær lokalisering. Den ønsker, at bebyggelsesformen skal vurderes i f.t. de konkrete omgivelser, og ikke som der står i retningslinien, at det kun kan ske i forbindelse med byomdannelse og kun som åben/lav bebyggelse. Ret- ningslinien findes noget formel, i mange tilfælde uheldig og mere areal- krævende end nødvendig. Vurdering: HUR er opmærksom på, at retningslinier i forslag til Regi- onplan for de fem enheder om muligheder for fortætning indenfor eksisterende byområder er forskellig udformet, og dermed kan give varierende lokaliseringsmuligheder. HUR vil i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsregionen, overveje principperne for den fremtidige byudvikling og de dertil knyttede lokaliseringsretningslinier.

Dragør Kommune /KA Kommunen finder det ikke hensigtsmæssigt, at regionplanlægningen detailregulerer byomdannelse i eksisterende boligområder jfr. retningslinien om, at en forøgelse af den ikke-stationsnære boligrummelighed kun kan ske i meget begrænset omfang og kun som åben/lav bebyggelse. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune.

Glostrup Kommune /KA Kommunen ønsker i forbindelse med et forslag om ændring af af- grænsning af det stationsnære område, at udlægge boligområder ved Egeparken og Dommervangen. Derudover ønsker kommunen, at der fortættes indenfor det eksisterende boligområde, såfremt afgrænsnin- gen af det stationsnære område ændres. Kommunen foreslår, at flere enkeltområder udpeges til en ikke- stationsnær lokalisering af boliger. Konkret foreslås, at en del af be- plantningsbæltet mellem Ringvejen og Ejbymosevej ændres til bolig- formål. Området trafikbetjenes af Nordre Ringvej samt den kommende

88 B.2 Lokalisering af boliger

tværbane. Ved planlægningen af området skal der tages højde for stø- jen fra Ringvejen. Vurdering: Glostrup Kommune har tidligere ønsket udvidelser af det konkret afgrænsede stationsnære område ved Glstrup station. Sådanne ønsker må i givet fald indgå i kommuneplanlægningen og vurderes i denne forbindelse. En forøgelse af den ikke-stationsnære boligrummelighed kan ske i meget begrænset omfang som åben/lav bebyggelse i forbindelse med byomdannelse. Beplantningsbæltet ved Ejbymosevej vurderes at ligge inden for det støjmæssige konsekvensområde for den stærkt trafikerede Ring 3. Eventuelle gener fra trafikstøj på Ring 3 forudsættes i alle tilfælde løst ved passende foranstaltninger. HUR, Trafikministeriet og Københavns Amt har fået udført en under- søgelse, der vurderer muligheder for forskellige former for højklassede kollektive trafiksystemer i Ring 3. Etablering af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 vil i det omfang, der herved kan skabes stationsnære områder, muliggøre en intensiveret arealudnyttelse både til kontor- og serviceerhverv og til tætte boliger. Afhængigt af de politiske beslutninger om etablering af forbedret kollektiv betjening i Ring 3 vil spørgsmålet om ændringsmuligheder (stationsnærhed) kunne medtages i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005.

Ishøj Kommune /HR Kommunen påpeger, at der bør opnås en bedre balance mellem boligrummeligheden til forskellige boligtyper og efterspørgslen jf. ubalan- cen mellem underskud af arealer til parcelhuse og overskud af arealer til etageboliger. Vurdering: Der er i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt udlagt ikke stationsnære arealer til åben/lav boliger for at tilgodese behovet for parcelhuse indenfor planperioden. I forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005 vil HUR analysere behovet for arealer til parcelhuse.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen ønsker regionplanmyndighedens medvirken til at gen- nemføre en analyse af muligheder for at inddrage nye boligområder mellem den eksisterende bygrænse og overordnede bindinger i regionplanforslaget. Der henvises til, at regionplanforslagets boligrummelighed er teoretisk beregnet, og derfor ikke stemmer overens med kommunens beregning af byggemuligheder. Som fremtidige byudviklingsmuligheder peger byrådet på arealer mellem Sandholmgårdsvej og Tokkekøb Hegn og arealer ved Hvidesten syd for Enghavevej under forudsætning af, at Statens Seruminstitut får mulighed for at flytte til Viekærgåd. Vurdering: I forbindelse med Regionplan 2005 vil HUR vurdere Ho- vedstadsregionens samlede behov for nye boligudlæg og den mest hensigtsmæssige placering af disse.

Frederikssund Kommune /FA Kommunen gør opmærksom på, at boligrummeligheden i kommunen er så lille, at boligbyggeriet går i stå om 4 til 5 år. Derfor bør regionplanen i god tid give mulighed for udbygning af Sydbyen. I kommunens strategi for fremtidig byudvikling indgår en forventning om at bygge mindst 100 boliger årligt. I forslag til regionplan er der kun

89 B.2 Lokalisering af boliger

mulighed for ca. 75 boliger årligt. Kommunen anmoder om, at tallet rettes i regionplanen, så der er overensstemmelse mellem prognoser- ne. Vurdering: Vedrørende Sydbyen, se under C7, affaldsanlæg, Frede- rikssund Kommune. Tabeloversigten i redegørelsen til Forslag til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt må betragtes som et ”øjebliksbillede” af rummelighedsforholdene og dermed boligbyggemulighederne på tidspunktet for regionplanforslagets udarbejdelse. Rummelighedsforholdene opgøres løbende og udarbejdes med udgangspunkt i de på opgørelsestids- punktet gældende kommuneplanrammebestemmelser for lokalplanlæg- ningen og registeroplysninger om den eksisterende bygningsmasse. Da tabellens rummeligheds- og boligbyggetal ikke er udtryk for en region- planmæssig ramme/kvote, vurderes det ikke formålstjenligt at bringe den ”up to date”.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen vil have den reelle restmulighed for boligbyggeri ændret til 1213 boliger jf. aftale med Frederiksborg Amt. Den er da også angivet som foreløbig i forslaget (s. 47 m.fl.). Vurdering: Arealundersøgelserne udsendes hvert andet år og udarbejdes med udgangspunkt i de på opgørelsestidspunktet gældende kommuneplanrammebestemmelser for lokalplanlægningen og registeroplysninger om den eksisterende bygningsmasse. Den seneste foreliggende arealundersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til Regionplan 2001 har været Arealundersøgelse 1998. Den detaljerede fastlæggelse af rummeligheden i AU98 skete bl.a. på baggrund af drøftelser med kommunerne. Baggrunden for korrektionerne i restrum- meligheden for Frederiksværk Kommune indkom for sent til at kunne medtages i AU98, men er indarbejdet i Arealundersøgelse 2000. I forbindelse med en præcisering af plangrundlaget sker der i øvrigt løben- de opdateringer og videreudvikling af arealundersøgelserne. Tabelo- versigten i redegørelsen til Forslag til Regionplan 2001 for Frederiks- borg Amt er således at betragte som et ”øjebliksbillede” af rummelighedsforholdene på tidspunktet for regionplanforslagets udarbejdelse. I betragtning af, at tabellens rummelighedstal ikke er udtryk for region- planmæssige rammer (kvoter) for udviklingen, vurderes det ikke for- målstjenligt at søge at bringe den ”up to date”.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen anbefaler, at regionplanens befolkningsprognose justeres i overensstemmelse med kommunens beregningsmetoder, således at der forventes et fald i befolkningsantallet på 750 og ikke en stigning på 2.289, som opgjort af HSK. Vurdering: HUR befolkningsprognoser er udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks rammeprognoser for hele regionen og fordelt på amter og kommuner i regionen på baggrund af boligrummelig- heds og boligbyggeforholdene i de enkelte kommuner. Befolkningspro- gnoserne revideres løbende i takt med ændringerne i de demografiske forhold og de indgåede parametre. Da befolkningsprognosen er afstemt med en samlet ramme for regionens udvikling og anvender ensartede principper for befolkningens fordeling i de enkelte kommuner, kan pro- gnosetallene afvige fra de befolkningsprognoser, der udarbejdes i de enkelte kommuner.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen ønsker, at sportspladsen, der ligger tæt ved bymidten, omdannes til et område med tæt boligbebyggelse jf. vedlagt kortmateri-

90 B.2 Lokalisering af boliger

ale. Sportspladsaktiviteterne flyttes til idrætsanlæggene ved skoler og 4 børneinstitutioner. Vurdering: I Frederiksborg Amts regionplanforslag står der i retningslinie om hovedstrukturen, at byudvikling skal finde sted i byzone i tilknytning til bl.a. kommunecenter. Regionplanforslaget giver således mulighed for at sportspladsen kan omdannes til tæt boligbebyggelse. Det bemærkes, at arealet ligger indenfor støjkonsekvenszonen, hvorfor arealkonverteringen skal være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997.

Kommuner i Roskilde Amt

Køge Kommune /RA Kommunen bemærker, at områdene 4 og 6 er under 3 ha, og derfor bør udtages fra kortet side 19. Vurdering: Arealundersøgelse 98 er lagt til grund for kortet over Roskilde Amts boligbyggeri. Arealundersøgelsen medtager arealer på mere end 3 ha og mere end 50% ubebygget på opgørelsestidspunktet i henhold til kommuneplanen.

Skovbo Kommune /RA Kommunen forudsætter, at såvel boligrummeligheden som rummeligheden af erhvervsetageareal i kommunen er baseret på den af 2.8.1999 tilrettede Areal- og rummelighedopgørelse pr. 1.1.1999 og på drøftelserne mellem amt og kommune på møde den 26.8.1999 og den 27.8.1999. Vurdering: I det omfang det med kommunen er aftalt, at justere areal- og rummelighedopgørelsen, er justeringerne indarbejdet i regionplanforslaget. Rummelighedsopgørelserne revideres fortløbende, hvorfor opgørelserne jævnligt justeres. I forbindelse med regionplanrevision 2005 vil rummeligheden atter blive analyseret og justeret.

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Lejre /RA Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der i kommunen reserveres mindre arealer til økologisk byggeri med mulighed for miljørigtig vandforsyning, varmeforsyning, spildevandsrensning etc. Herunder mulighed for fritagelse for tilkobling til HNG’s forsyningsnet. Det eksisterende nyudlagte boligområde i kommunen er ikke tilstrækkelig, og det er ikke placeret hensigtsmæssigt i f.t. kollektiv trafik. Vurdering: Planlægning af specielle typer af boliger herunder økolo- gisk byggeri er ikke regionplananliggende jf. Planloven §6, stk. 3 men indgår i den kommunale planlægning.

Bydelslisten Indre Østerbro /KK Organisationen mener, at Københavns Kommune dels som storby- område med deraf følgende tiltrækning af økonomisk og socialt svage og dels som uddannelsesby bør sikre boliger herunder kollegier til de uddannelsessøgende. Vurdering: Planlægning af specielle typer af boliger herunder kollegier er ikke et regionplananliggende jf. Planloven §6, stk. 3, men indgår i den kommunale planlægning.

Danmarks Naturfredningsforening /HR DN mener, at det fremtidige boligbehov ikke bør dækkes ved udlæg af store arealer til parcel- og rækkehuse. Behovet for nye parcelhuse er

91 B.2 Lokalisering af boliger

ikke et objektivt behov, men er afhængigt af mulighederne for andre boformer. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Ho- vedstadsregionen, inddrage spørgsmål som de af indsigeren rejste i sit arbejde og sine vurderinger.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen anser det for overdrevet, at i Allerød Kommune planlægges med yderligere 3.500 indbyggere. I forslag til regionplan gives udtryk for, at der skal være plads til udvidelse af befolkningstallet. Det påpeges, at det ikke er befolkningsprognoserne, der skal styrer planlægningen af boliger. Nogle kommuner må erkende, at der ikke skal inddrages mere jomfruelig jord. Vurdering: Det er regionplanmyndighedens opgave at planlægge af- grænsningen af byzoner ud fra overvejelser om samlede arealforbrug i planperioden til byformål og byvækstens fordeling mellem kommunerne jf. bemærkninger til Planlovens § 6, stk. 3, nr. 1. Hovedstadens Stati- stikkontor har beregnet, at der i Allerød Kommune er en befolknings- vækst på 3.447.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der ikke er behov for udlæg til nye boliger, da rummeligheden i Frederiksværk og Hundested kommuner er hhv. til 30 år og til 20 år. Den store rummelighed rejser spørgsmålet om tilba- geførsel af byzoneområder til landzone. Vurdering: Vedrørende arealet ved Kregme på 34 ha til boligområde henvises til bilag 1B.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen fraråder randbebyggelser og en fortætning af landsbyer, der ikke som større bysamfund er velforsynet med kollektive tra- fiktilbud. Nedlagte landbrugsbygninger anbefales at kunne ændre status til jordparceller med få tønder land jord. Dette vil have en mindre ændring af kulturlandskabet i f.t. at bygninger rives ned. Indretning af landejendomme til ældrekollektiver anbefales, idet det betyder mindre belastning end lettere industri eller kontor i bygningerne. Vurdering: Byudvikling i Roskilde Amt skal bidrage til at styrke den regionale hovedstruktur og afpasses i forhold til det forventede behov. I øvrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget byudvikling sted indenfor bysamfundenes allerede fastlagte rammer. Umiddelbar udstykning af jordbrugsparceller er i strid med Fødeva- reministeriets cirkulære nr. 26 af 22/02/2000 om landbrugsloven jf. Mil- jøministeriets vetoskrivelse. Det er ikke en regionplanopgave at fast- lægge retningslinier for anvendelse af landejendomme jf. Planloven §6

Frederiksborg Amtsældreråd Rådet mener, at der skal reserveres arealer til ældreboliger og æl- dreegnede boliger som tæt lav bebyggelse. Det foreslås, at disse udgør en rimelig del af rummeligheden til boligbyggeri set i relation til de demografiske prognoser. Vurdering: Planlægning af ældreboliger er ikke regionplananliggende jf. Planloven §6, stk. 3, men indgår som en del af kommuneplanlægnin- gen.

92 B.2 Lokalisering af boliger

SFs amtsrådsgruppe i Roskilde Amt /RA Amtsgruppen er kritisk overfor den store rummelighed til boligbyggeri og erhvervsbyggeri. Vurdering: SF’s amtsrådsgruppes synspunkter noteres.

SF byrådsgruppe i Allerød /FA Gruppen foreslår, at der bygges et mindre antal boliger på Hvidsten i forbindelse med flytning af statens seruminstitut. Vurdering: Der henvises til vurdering under Allerød Kommune.

SFs bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd Foreningen mener, at den kommende byudvikling bør foregå på de nordvestlige dele af Nordhavn, og de aftalte zoneringsprincipper i Kø- benhavns Havns Perspektivplan bør omtales og vises i regionplanen som sigtelinier. Vurdering: Nordhavn er i Københavns Kommunes regionplanforslag udpeget som fokusområde. Den videre planlægning vil afklare placeringen af boliger indenfor fokusområdet. Perspektivplanen har ikke retslig gyldighed som regionplanretningslinie.

Socialdemokratiet i Helsinge Foreningen mener, at Helsinge Kommune skal kunne inddrage landzonearealer til byzone i forbindelse med eksisterende boligområder, således at der kan etableres nye boligområder med en blanding af an- dels-, leje- og ejerboliger. Der er behov for at frigøre parcelhuse til yng- re børnefamilier. Vurdering: Det er regionplanmyndighedens opgave konkret at udpege hvilke arealer i landzonen, der kan inddrages til byformål jf. Planlo- ven.

Venstre i Frederiksborg Amt Foreningen finder det nødvendigt, at der udlægges yderligere bolig- og erhvervsområder også i kommunecentre udenfor fingerbyen. Det begrundes med den forventede nybygning af boliger ikke modsvarer efterspørgslen på parcelhuse og lave rækkehuse samt antal af personer i den enkelte bolig er faldende. Hvis der samtidig udlægges erhvervsarealer, signalerer det nedbringelse af bruttopendlingen i kommunerne udenfor fingerbyen. Vurdering: Ifølge retningslinien om hovedstrukturen i Frederiksborg Amt kan byudvikling finde sted i byzone i tilknytning til regionale centre, kommunecentre med regionale funktioner, kommunecentre og lokale centre.

Enkeltpersoner

Pedersen og Jantzen advokater /FA På vegne af Christel og Erik Schmidt gøres indsigelse mod yderligere bebyggelse af et beboelsesområde nord for Høveltevej uden hensyntagen til en nærbeliggende fredskov og områdets rekreative karakter. Vurdering: Der er i Forslag til regionplan 2001 for Frederiksborg Amt ikke udlagt et nyt boligområde nord for Høveltevej.

Jørgen Rasmussen /KK Jørgen Rasmussen foreslår, at Københavns Kommune tager initiativet til, at finde velbeliggende ejendomme med 2-værelses lejligheder, såvel ejer, som andelsboliger, med henblik på at slå dem sammen.

93 B.2 Lokalisering af boliger

Endvidere foreslår han, at Københavns Kommune medvirker til, at der bliver bygget en ekstra etage på eksisterende boligejendommen, hvor der i dag er flade tage eller pulterrum. Jørgen Rasmussen foreslår, at lejeindtægten gøres skattefri, hvis man i forbindelse med enfamiliehuse etablerer hybellejligheder. Ordnin- gen fungerer i Norge. Endvidere foreslår han, at kommunen foretager en revision af kollegierne med henblik på at sikre, at det reelt er stude- rende, der bor der. Hvis der gennemføres etablering af en ny Amager Strandpark, øn- sker Jørgen Rasmussen, at den friholdes helt for boliger og andet byggeri. Vurdering: Regionplanen for Københavns Kommune giver mulighed for, at 2-værelses lejligheder kan slås sammen. Ifølge regionplanen for Københavns Kommune er det et mål at tilvejebringe et varieret boligud- bud med en standard, der kan måle sig med det øvrige hovedstadsom- råde og Øresundregionen. Til grund for byudvikling lægges stati- onsnærhedsprincippet og muligheder for attraktive boligområder ved byens primære herlighedsværdier – det historiske byområde, havnen, Øresundskysten og Kalvebodkilen. De konkrete initiativer er et kommu- neplananliggende, men det kan oplyses at, i forslag til boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune fremgår det, at Københavns Kommune vil identificere særlig familieegnede områder med henblik på en målrettet indsats for at få flere lejlighedssammenlægninger. Ligele- des er det Københavns Kommunes politik at få etableret flere taglejlig- heder i det eksisterende byggeri. Spørgsmål vedrørende skattefrihed ved etablering af hybellejligheder i énfamiliehuse henhører under folketinget. Det er ikke regionplanmyndigheden, der sikrer, at det reelt er stude- rende, der bor på kollegierne, men det kan oplyses, at Københavns Kommune netop har igangsat en sådan undersøgelse. I forslaget til ny Amager Strandpark indgår det som en vigtig del af den foreslåede finansiering, at der etableres boliger i en mindre del af området. Det fremgår af Miljø- og Energiministeriet vetoskrivelse, at retningslinierne for boligområder side 38 i regionplanforslaget for Kø- benhavns Kommune skal suppleres med prioritering og rækkefølge- overvejelser.

Samlet forslag til ændringer B.2

Vurderingen af indkomne bemærkninger og indsigelser til regionplanforslagets retningslinier for lokalisering af boliger giver ikke anledning til at foreslå ændringer

94 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /KK Kommunen ønsker på baggrund af det nu udarbejdede forslag til Kommuneplan 2001, at Nørrebro og Fuglebakken stationsområder optages på kortet ”Lokaliseringsstrategi Erhverv” som lokaliseringsmuligheder for arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv. Vurdering: På det regionale niveau er stationsnærhed det afgørende kriterium for placering af arbejdspladser. Ifølge Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Kommune skal erhverv, herunder institutioner, med stor arbejdsplads- eller besøgsintensitet lokaliseres inden for 1000 m og helst inden for 500 m fra stationer med en høj regional tilgænge- lighed (Citystationer, Metrostationer og skiftestationer). Derudover er der i regionplanforslaget peget på en række konkrete lokaliseringsmuligheder for erhverv, herunder til arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv. Ikke alle disse lokaliseringsmuligheder ligger inden for 1000 m fra en af ovennævnte stationstyper. Nørrebro Station er i regionplanforslaget markeret som ”skiftestati- on”. Fuglebakken Station er markeret som ”øvrig station”. Det vurderes således, at der ved Nørrebro Station kan ske ændring af den markerede konkrete lokaliseringsmulighed 13 fra ”Lokaliseringsmulighed for blandede erhverv” til ”Lokaliseringsmulighed for arbejdsplads- eller be- søgsintensive erhverv”, og at der svarende til kommuneplanforslaget kan markeres en konkret ”Lokaliseringsmulighed for arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv” ved Fuglebakken Station i det omfang, det pågældende område ligger inden for 1000 m fra Nørrebro Station. I forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal frem- stå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsregionen, vil HUR foretage en samordning af de forskellige overordnede elementer og retningslinier, der hidtil er fremgået af 5 regionplaner, herunder hvad angår kategoriseringen og afgrænsningen af stationsnære områder og lokaliseringsmulighederne i relation til stationsnærhed. Nørrebro og Fuglebakken stationsområder optages på kortet ”Loka- liseringsstrategi Erhverv” som konkrete lokaliseringsmuligheder for arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv.

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen regner med, at regionplanens intentioner om ændrings- muligheder for Herstedøster Midtpunkt og for nogle arealer langs Gl. Landevej realiseres planlægningsmæssigt, således at mulighederne kan drøftes i forbindelse med kommuneplanlægningen. Kommunen ønsker, at muligheden for kontor- og serviceerhverv på visse ikke- stationsnære facadeejendomme langs Roskildevej medtages i drøftel- serne. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er det anført, at Københavns Amt vil arbejde for, at bl.a. Herstedøster Midt- punkt og et område langs Gl. Landevej får tillagt ændringsmuligheder i lighed med områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum. Det nævnes, at etablering af en form for banebetjening mellem Lyngby og Glostrup vil kunne åbne op for arealer langs Ring 3. HUR, Trafikministeriet og Københavns Amt har nu fået udført en un- dersøgelse, der vurderer muligheder for forskellige former for højklas- sede kollektive trafiksystemer i Ring 3. Etablering af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 vil i det omfang, der herved kan skabes stationsnære områder,

95 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

muliggøre en intensiveret arealudnyttelse både til kontor- og serviceerhverv og til tætte boliger. Afhængig af de politiske beslutninger om etablering af forbedret kollektiv betjening i Ring 3 vil spørgsmålet om ændringsmuligheder (stati- onsnærhed) kunne medtages i forbindelse med udarbejdelsen af Regi- onplan 2005.

Ballerup Kommune /KA Kommunen ønsker korrektioner på retningsliniekortet vedr. lokalisering af kontor og service og vedr. lokalisering af industri og fremstilling svarende til de seneste ændringer, der fremgår af den gældende kommuneplan. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er baggrundsoplysningerne på kortene vedr. lokalisering af hhv. ”boliger”, ”kontor og service” og ”industri og fremstilling” under kapitel 3. ”Lokali- sering i byområdet” baseret på oplysningerne fra den seneste samlede arealundersøgelse, i dette tilfælde Arealundersøgelse 1998. Af praktiske grunde vil det aldrig være muligt i regionplanmæssig sammenhæng at give et gældende øjebliksbillede af den konkrete arealdisponering. Oplysningerne er medtaget som en illustration, der giver et indtryk af omfanget og arten af lokaliseringsområder, og skal ikke opfattes som retningslinier for, hvor der konkret kan lokaliseres bymæssige aktiviteter af den pågældende kategori. De konkrete lokaliseringsmæssige muligheder vil altid være dem, der fremgår af den gældende kommuneplan for det pågældende område. Forslag til ændring: I forbindelse med kortene på side 18, 20 og 22 i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt markeres det, at de viste kommuneplanrammeområder med den pågældende lokaliseringskategori baserer sig på Arealundersøgelse 1998, og at de ikke har retningsliniekarakter.

Brøndby Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at et område i Brøndby Strand vest for Brøndbyvester Boulevard fortsat er medtaget på retningsliniekortet vedr. lokalisering af kontor og service, selv om anvendelsen er ændret ved kommuneplantillæg. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune. Forslag til ændring: Der henvises til forslag til ændring under Balle- rup Kommune.

Gentofte Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at der på retningsliniekortet vedr. lokalisering af kontor og service mangler lokalisering af kontor- og serviceerhverv på Tuborgarealerne. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er baggrundsoplysningerne på kortene vedr. lokalisering af hhv. ”boliger”, ”kontor og service” og ”industri og fremstilling” under kapitel 3: ”Lokali- sering i byområdet” baseret på oplysningerne fra den seneste samlede arealundersøgelse, i dette tilfælde Arealundersøgelse 1998. Her er de pågældende områder medtaget i kategorien ”bolig og erhverv”. På de viste kort indgår denne kategori under hovedkategorien ”boliger”. Af praktiske grunde vil det aldrig være muligt i regionplanmæssig sammenhæng at give et gældende øjebliksbillede af den konkrete arealdisponering. Oplysningerne er medtaget som en illustration, der giver et indtryk af omfanget og arten af lokaliseringsområder og skal ikke opfattes som retningslinier om, hvor der konkret kan lokaliseres by- mæssige aktiviteter af den pågældende kategori. De konkrete lokalise- ringsmæssige muligheder vil altid være dem, der fremgår af den gæl- dende kommuneplan for det pågældende område.

96 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

Forslag til ændring: Der henvises til forslag til ændring under Balle- rup Kommune.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at man i 1999 har rettet henvendelse til Københavns Amt vedrørende en ændret status for Mørkhøj er- hvervskvarter. Såfremt den tværgående baneforbindelse anlægges, forudsættes det, at der er tilvejebragt grundlag for, at erhvervsområder- ne langs banen kan indeholde de erhvervstyper, som er betinget af en stationsnær beliggenhed. Vurdering: HUR, Trafikministeriet og Københavns Amt har fået ud- ført en undersøgelse, der vurderer muligheder for forskellige former for højklassede kollektive trafiksystemer i Ring 3. Etablering af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 vil i det omfang, der herved kan skabes stationsnære områder, muliggøre en intensiveret arealudnyttelse både til kontor- og serviceerhverv og til tætte boliger. Afhængigt af de politiske beslutninger om etablering af forbedret kollektiv betjening i Ring 3 vil spørgsmålet om ændringsmuligheder (stationsnærhed) kunne medtages i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005.

Glostrup Kommune /KA Kommunen ønsker en udvidet arealanvendelsesbestemmelse, der inkluderer administration og service, for området nord for Sydvestvej til Tjalfesvej, idet Kommunen vurderer, at området både er stationsnært og godt busbetjent. Vurdering: Ifølge den gældende Regionplan 1997 og Forslag til Re- gionplan 2001 for Københavns Amt fastlægges den konkrete afgræns- ning af det stationsnære område i kommuneplanlægningen på baggrund af de regionale retningslinier. Der er i den gældende kommuneplan for Glostrup Kommune efter drøftelser med regionplanmyndigheden sket konkret fastlæggelse af det stationsnære område ved Glostrup Station. En yderligere udvidelse af det stationsnære område bør i givet fald medtages i kommuneplanlægningen og vurderes i denne forbindelse. Hvad angår busbetjening som grundlag for udvidelse af det stati- onsnære område har Miljø- og Energiministeren i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 markeret, at overvejelser om arealud- læg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områder- ne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum.

Herlev Kommune /KA Kommunen ønsker, at byplanområde I og III medtages i tilkendegi- velsen om, at der skal skabes ændringsmuligheder for ældre erhvervs- områder i samarbejde med kommunen og Miljø- og Energiministeriet. Vurdering: HUR vedtog at udsende de 5 enheders regionplanforslag uændrede som HURs Forslag til Regionplan 2001. I Forslag til Region- plan 2001 for Københavns Amt har Københavns Amtsråd fremsat en hensigtserklæring om ældre industriområder. HUR har ingen formel mulighed for at supplere denne hensigtserklæring. HUR, Trafikministeriet og Københavns Amt har imidlertid fået udført en undersøgelse, der vurderer muligheder for forskellige former for høj- klassede kollektive trafiksystemer i Ring 3. Etablering af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 vil i det omfang, der herved kan skabes stationsnære områder, muliggøre en intensiveret arealudnyttelse både til kontor- og serviceerhverv og til tætte boliger.

97 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

Afhængigt af de politiske beslutninger om etablering af forbedret kollektiv betjening i Ring 3 vil spørgsmålet om ændringsmuligheder (stationsnærhed) kunne medtages i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005.

Hvidovre Kommune /KA Kommunen mener, at Avedørelejren i overensstemmelse med Regi- onplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 for Københavns Amt bør markeres på kortet, der hører til retningslinierne for lokalisering af kontor og service. Vurdering: I Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er baggrundsoplysningerne på kortene vedr. lokalisering af hhv. ”boliger”, ”kontor og service” og ”industri og fremstilling” under kapitel 3: ”Lokali- sering i byområdet” baseret på oplysningerne fra den seneste samlede arealundersøgelse, i dette tilfælde Arealundersøgelse 1998. Når den kommunale planlægning i overensstemmelse med retningslinierne i regionplantillæg nr. 6 har fastlagt rammerne for området, vil disse blive medtaget i næstfølgende arealundersøgelse. Af praktiske grunde vil det aldrig være muligt i regionplanmæssig sammenhæng at give et gæl- dende øjebliksbillede af den konkrete arealdisponering. Oplysningerne er medtaget som en illustration, der giver et indtryk af omfanget og arten af lokaliseringsområder og skal ikke opfattes som retningslinier om, hvor der konkret kan lokaliseres bymæssige aktiviteter af den pågæl- dende kategori. De konkrete lokaliseringsmæssige muligheder vil altid være dem, der fremgår af den gældende kommuneplan for det pågæl- dende område. Forslag til ændring: Der henvises til forslag til ændring under Balle- rup Kommune.

Vallensbæk Kommune /KA Kommunen ønsker, at amtets grund og Krageøen medtages på retningsliniekortet vedr. lokalisering af kontor og service. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Ballerup Kommune. Forslag til ændring: Der henvises til forslag til ændring under Balle- rup Kommune.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen finder det vigtigt, at der i Nordsjælland skabes lokaliseringsmuligheder for virksomheder, der finder det naturligt og hensigts- mæssigt at placere sig i området. Det gælder især vidensbaserede virksomheder inden for IT- og medico-brancherne. Vurdering: Lokaliseringsmulighederne for de forskellige typer er- hvervsvirksomheder er fastlagt på baggrund af den regionale hovedstruktur, fingerbystrukturen, og de regionale lokaliseringsprincipper, herunder stationsnærhedsprincippet. HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for udviklingen i Hovedstadsre- gionen, vurdere de regionale udviklingsmuligheder, også set i relation til bystrukturelle overvejelser.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen ønsker den reelle restrummelighed for erhvervsbyggeri, der er angivet i regionplanforslagets redegørelse, ændret til 36.500 m2 svarende til aftale med Frederiksborg Amt. Vurdering: Arealundersøgelserne udsendes hvert andet år og udarbejdes med udgangspunkt i de på opgørelsestidspunktet gældende

98 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

kommuneplanrammebestemmelser for lokalplanlægningen og registeroplysninger om den eksisterende bygningsmasse. Den seneste foreliggende arealundersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til Regionplan 2001 har været Arealundersøgelse 1998. Den detaljerede fastlæggelse af rummeligheden i AU98 skete bl.a. på baggrund af drøftelser med kommunerne. Baggrunden for korrektionerne i restrum- meligheden for Frederiksværk Kommune indkom for sent til at kunne medtages i AU98, men er indarbejdet i Arealundersøgelse 2000. I forbindelse med en præcisering af plangrundlaget sker der i øvrigt løben- de opdateringer og videreudvikling af arealundersøgelserne. Tabelo- versigten i redegørelsen til Forslag til Regionplan 2001 for Frederiks- borg Amt er således at betragte som et ”øjebliksbillede” af rummelighedsforholdene på tidspunktet for regionplanforslagets udarbejdelse. I betragtning af, at tabellens rummelighedstal ikke er udtryk for region- planmæssige rammer (kvoter) for udviklingen, vurderes det ikke for- målstjenligt at søge at bringe den ”up to date”.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen anbefaler, at skemaet i regionplanforslagets redegørelse om erhvervsrummelighed på ubebyggede arealer udgår. For kommunen giver skemaet ikke et korrekt billede af rummeligheden efter seneste vedtagne helhedsplan. Vurdering: Tabeloversigten i redegørelsen til Forslag til Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt må betragtes som et ”øjebliksbillede” af rummelighedsforholdene på tidspunktet for regionplanforslagets udarbejdelse. Arealundersøgelserne udsendes hvert andet år og udarbejdes med udgangspunkt i de på opgørelsestidspunktet gældende kommuneplanrammebestemmelser for lokalplanlægningen og registeroplysninger om den eksisterende bygningsmasse. Den seneste foreliggende arealun- dersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til Regionplan 2001 har været Arealundersøgelse 1998.

Stenløse Kommune /FA Kommunen ønsker, at Regionplan 2001 åbner mulighed for, at også den nordlige del af erhvervsområdet Langagergård, der ligger mere end 1 km fra Kildedal Station, kan anvendes til kontor- og serviceerhverv i lighed med den sydlige del af området. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune.

Kommuner i Roskilde Amt

Roskilde Kommune /RA Kommunen anser Københavns Lufthavn, Roskilde, herunder erhvervsrummeligheden i området, for en regional ressource med et betydeligt potentiale, der inden for en årrække kan udnyttes til gavn for hele Hovedstadsregionen. Kommunen savner denne ressource i regionplanforslagets kort/oplistning over erhvervsarealer. Vurdering: Erhvervsrummeligheden på Københavns Lufthavn, Ros- kilde, indgår på tilsvarende måde som rummeligheden på Københavns Lufthavn, Kastrup, i den regionale rummelighed i relation til erhvervs- byggeprognoserne og arbejdspladslokaliseringen. Erhvervsrummelig- heden på de to lufthavne omfatter imidlertid en type erhverv, der har mere snæver tilknytning til lufthavnens funktion, og således ikke er en del af den rummelighed, der står til rådighed for den ”almindelige” erhvervsudvikling. Det er denne sidste type rummelighed, der fremgår på kortet side 25 i regionplanforslagets retningsliniedel. I regionplanforslagets redegørelsesdel er Københavns Lufthavn, Roskilde, nævnt som en

99 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

af Amtets styrkepositioner, idet lufthavnen på længere sigt kan blive et aktiv for udbygningen i Amtet.

Vallø Kommune /RA Kommunen ønsker, at HUR gennem administration af planlovens bestemmelser om landzonetilladelser fremmer en udvikling af erhvervs- livet i landdistrikterne. Vurdering: Den regionale planlægning i Hovedstadsregionen bygger på fingerbystrukturen med kiler af åbent land mellem byfingrene, på en fælles trafikal struktur, der understøtter fingerplanstrukturen og på en lokaliseringsstrategi for byvækst og byomdannelse, hvor stationsnær- hedsprincippet er et væsentligt element. HURs landzoneadministration sker på baggrund heraf, idet der i øvrigt udøves et individuelt skøn i alle de sager, hvor der i henhold til lovens bestemmelser er mulighed for dispensation.

Foreninger og organisationer

Den konservative byrådsgruppe i Allerød Kommune /FA Foreningen ønsker at bevare muligheden for, at én internationalt orienteret virksomhed inden for IT eller lignende kan etablere sig i områ- det, samt at hovedbygningen på Ny Allerødgård kan blive domicil for en erhvervsvirksomhed. Vurdering: Arealet ved Ny Allerødgård forbliver i landzone efter øn- ske fra Allerød Kommune samt på baggrund af Miljø- og Energiministe- riets indsigelse mod dette arealudlæg jf. del II: Miljø- og Energiministe- riet. Anvendelse af gårdens bygninger reguleres gennem landzonead- ministrationen eller gennem en landzonelokalplan.

FKKA Foreningen af kommuner i Københavns Amt /HR FKKA ønsker en forstærket indsats for at forbedre de ældre er- hvervsområders evne til at tiltrække byggeri, herunder også til kontor- og serviceerhverv på velbeliggende arealer. FKKA mener, at man for at opnå en større spredning af trafikbelastningen bør flytte personintensive arbejdspladser, der ikke er afhængige af en beliggenhed i de centrale byområder, til de ydre områder af regionen. Vurdering: Miljø- og Energiministeren har i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 markeret, at overvejelser om arealudlæg til byfunktioner af intensiv karakter i områder, der ikke er banebetjente, men hvor kvaliteten af den kollektive trafik er defineret ved en busterminal, må betragtes som afsluttet med inddragelsen af områderne ved Gladsaxe Trafikplads og Rødovre Centrum. I redegørelsen i Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt er det anført, at der som led i overvejelserne om etablering af en form for baneforbindelse mellem Lyngby og Glostrup bør foretages en generel analyse af de forbedrede lokaliseringsmuligheder, som banen skaber. Forslagene til Regionplan 2001 for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter indeholder i de stationsnære områder, specielt ved knudepunktsterminalerne, de regionplanmæssige rammer og lokaliseringsbestemmelser, der muliggør en udflytning af de personintensive arbejdspladser, der ikke er afhængige af en beliggenhed i de centrale byområder. Den konkrete udformning af mulighederne for i disse områ- der at tiltrække de pågældende erhverv indgår i den kommunale plan- lægning.

100 B.3 Lokalisering af kontor- og serviceerhverv

Samlet forslag til ændringer B.3

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: I forbindelse med kortene på side 18, 20 og 22 i Forslag til Region- plan 2001 for Københavns Amt markeres det, at de viste kommune- planrammeområder med den pågældende lokaliseringskategori baserer sig på Arealundersøgelse 1998, og at de ikke har retningsliniekarakter. Baggrunden er at oplysningerne er medtaget som en illustration, der giver et indtryk af omfanget og arten af lokaliseringsområder, og skal ikke opfattes som retningslinier for, hvor der konkret kan lokaliseres bymæssige aktiviteter af den pågældende kategori.

101 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /KK Kommunen anmoder om, at et nærmere angivet areal på Refshale- øen udgår af kortet, visende virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Vurdering: Arealet på Refshalvøen har tidligere været udlagt til hav- nerelatret forurenende virksomhed (skibsværft). Da anvendelsen er uaktuel kan området overgå til almindelige havneformål. Forslag til ændring: Det af Københavns Kommune ønskede areal udgår som et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Kommuner i Københavns Amt

Glostrup Kommune /KA Kommunen anfører, at der mangler en regionplanmæssig stillingtagen til udvikling af nye erhvervstyper. I Vestegnskommunerne er mange store erhvervsområder udlagt til traditionelle produktionserhverv. Med et faldende behov for disse og et manglende råderum til omdannelse risi- kerer kommunerne, at hele områder lægges øde og forslummer. Vurdering: Det er i regionplanforslaget anført som en hensigtserklæ- ring, at der skal skabes ændringsmuligheder for nærmere angivne æl- dre erhversområder i Københavns Amt, bl.a. Ejby Industriområde. Det er endvidere anført, at en form for baneforbindelse mellem Lyngby og Glostrup vil åbne op for en effektiv og højklasset kollektiv trafikbetjening af en række ældre større erhvervs- og industriområder, der i dag ikke er stationsnære, men som er beliggende i tæt tilknytning til Ring 3. HUR skal tage stilling til etablering af en højklasset, evt. skinnebåren, kollektiv trafikforbindelse på Ring 3. Dette vil, i givet fald, give anledning til nye byudviklingsmuligheder og dermed muliggøre en intensiveret arealudnyttelse både til kontor- og service og til tætte boliger.

Hvidovre Kommune /KA Kommunen er af den opfattelse, at der på Avedøre Holme bør være mulighed for at afvise nylokalisering af virksomheder, der kan give gener for eksisterende fødevarevirksomheder, der er følsomme overfor støv og mikroorganismer i luften. Vurdering: I regionplanforslaget er Avedøre Holme udpeget som et område, hvor der skal kunne lokaliseres virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der skal i kommune- og lokalplanlægningen sikres mulighed for at etablere virksomheder, hvortil der stilles krav om en afstand på mindst 500 m til forureningsfølsom arealanvendelse. For nye virksomheder, som kan give gener for eksisterende fødeva- revirksomheder, der er følsomme overfor støv og mikroorganismer i luften, vil disse gener kunne minimeres ved vilkår i forbindelse med den konkrete miljøsagsbehandling, evt. ved at overveje disse virksomheders interne beliggenhed indenfor Avedøre Holme.

Tårnby Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at Kastrup Havn, omfattet af lokalplan 76, fejlagtigt er angivet som ”Øvrige industri og håndværksområ- der”. Området er i kommuneplanen udlagt til erhvervsservice og hav- neformål, hotel og kongrescenter, butikker og kultur. Vurdering: Området i Kastrup Havn, som er beliggende stationsnært, vil på kortbilaget blive rettet i overensstemmelse med det af Tårnby kommune anførte.

102 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen er af den opfattelse, at der ikke i Vassingerød og Vas- singerød Nord skal kunne lokaliseres virksomheder, der kan betyde forurening af grundvandet. Vurdering: Vassingerød og Vassingerød Nord er udpeget som et område, der er egnet til lokalisering af særlig forurenende virksomheder. Områderne er vurderet betinget egnet til lokalisering af aktiviteter, der kan indebærer en risiko for forurening af grundvandet. For nye virksomheder, som kan give risiko for grundvandsforurening, vil disse risici kunne minimeres eller elimineres ved vilkår i forbindelse med den konkrete miljøsagsbehandling.

Helsingør Kommune /FA Kommunen gør opmærksom på, at erhvervsområdet ved Rørtang Overdrev er lokalplanlagt til erhverv, at kommunen stadig ejer den ubebyggede del af erhvervsarealet, samt at kommunen ikke agter at sælge til særligt forurenende industri. Kommunen foreslår, at bestemmelserne om særligt forurenende industri tages helt ud af regionplanen. Vurdering: Behovet for områder til risikovirksomheder er fortsat til stede, bl.a. fordi eksisterende erhvervsområder ikke er egnede til denne type virksomheder. Derfor indeholder regionplanforslaget en vurdering og udpegning af de bedst egnede områder til risikovirksomheder

Jægerspris Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at der i kommunen fortrinsvis skal forefindes ledige erhvervsarealer til lokale erhverv herunder mindre fremstillingsvirksomheder. Der skønnes først et behov for udvidelse af erhvervsarealer ved Hyllestedvej i forbindelse med Regionplanrevision 2005. Vurdering: Inddragelse af yderligere arealer til byformål i forhold til det offentliggjorte regionplanforslag forudsætter en fornyet høring i henhold til Planlovens krav til planers tilvejebringelse. Dette gælder, medmindre der i den opfølgende kommunale planlægning er tale om sådanne ændringer, som af regionplanmyndigheden vurderes af underordnet betydning for regionplanens formål, jf. planlovens §29 stk. 2. Inddragelse af yderligere nye områder i hovedstadsområdet til byformål vil ud fra en samlet vurdering indgå i regionplanarbejdet frem mod Re- gionplan 2005. Det forudsættes, at Jægerspris Kommune konkret rejser spørgsmål om udvidelse af erhvervsarealer i forbindelse med Region- plan 2005.

Karlebo Kommune /FA Kommunen ønsker det klargjort, hvorvidt bestemmelserne for kon- sekvenszoner skal håndteres i overensstemmelse med de vejledende principper i ”Håndbog om miljø og planlægning”, Miljøministeriet 1991. Vurdering: Det kan bekræftes, at bestemmelserne for konsekvens- zoner skal håndteres i overensstemmelse de vejledende principper i ”Håndbog om miljø- og planlægning”, jf. beskrivelsen i redegørelsen til Erhvervsbyggeri og forurenende virksomheder

Stenløse Kommune /FA Kommunen ønsker ikke, at Langagergårdområdet generelt anvendes til visse typer af forurenende virksomhed, selv om en vurdering af større industriområder i Frederiksborg Amt peger på mulighed herfor. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Helsingør Kommune.

103 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

Kommuner i Roskilde Amt

Køge Kommune /RA Kommunen gør indsigelse mod, at industriområdet Nordhøj foreslås udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er byrådets opfattelse, at området har en central placering i forhold til motorvej, jernbane og havn og dermed muligheden for at kombinere trafikarter, og området er udlagt til større arealkrævende og transporttunge virksomheder og servicevirksomheder for transportvirksomheder. Der gø- res opmærksom på, at området ikke egner sig til virksomheder, som frembyder en risiko for støj og luftforurening samt virksomheder, som frembyder en risiko for forurening af grundvandet. Vurdering: Behovet for områder til risikovirksomheder er fortsat til stede, bl.a. fordi eksisterende erhvervsområder ikke er egnede til denne type virksomheder. Derfor indeholder regionplanforslaget en vurdering og udpegning af de bedst egnede områder til risikovirksomheder, herunder er området ved Nordhøj fundet velegnet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der er i redegørelsen til regionplanforslaget for Roskilde Amt allerede gjort opmærksom på, at der skal stilles særlige krav til virksomheder, der frembyder risiko for forurening af grundvandet.

Ramsø Kommune /RA Kommunen anbefaler, at Gadstrup Erhvervspark øst for Egegårdsvej ændrer status, således at placering af ”virksomheder med særlige beliggenhedskrav” ikke længere er en mulighed her. Vurdering: Behovet for områder til risikovirksomheder er fortsat til stede, bl.a. fordi eksisterende erhvervsområder ikke er egnede til denne type virksomheder. Derfor indeholder regionplanforslaget en vurdering og udpegning af de bedst egnede områder til risikovirksomheder, herunder området Gadstrup erhvervspark.

Foreninger og organisationer

Danmarks Idræts-Forbund /FK Danmarks Idrætsforbund finder det ikke rimeligt på forhånd at anta- ge at der på Frederiksberg ikke er mulighed for at udlægge arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Vurdering: Frederiksberg Kommune vurderer at det er uforeneligt med de miljøhensyn der skal tages til Kommunes boligområder at ud- lægge arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at udpegningen af erhvervsareal til særligt forurenende virksomheder i Vassingerød er sket, fordi området er til- gængeligt, og ikke fordi der er særligt behov. Det fremføres, at Vassin- gerøds kloaksystem er af en sådan beskaffenhed, at der ikke må lokaliseres virksomheder, der belaster recipienten yderligere. Vurdering: Vassingerød og Vassingerød Nord er udpeget som et område, der er egnet til lokalisering af særlig forurenende virksomheder. Områderne er netop vurderet uegnet til lokalisering af aktiviteter, der kan indebærer en risiko for yderligere belastning af recipienten.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen gør opmærksom på, at der i Frederiksværk- Hundestedområdet findes en endog meget stor rummelighed til erhvervsbyggeri. Det fremføres, at det ikke forekommer realistisk, at mellem 15 og 20% af den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri ligger i

104 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

de 2 kommuner, og der stilles spørgsmål ved, om nogle erhvervsarealer her ikke med fordel kan tilbageføres til landzone. Vurdering: HUR har vedtaget som sit forslag til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen at fremlægge de forslag til regionplaner, som blev udarbejdet og vedtaget i de fem enheder i 2000, førend HUR overtog regionplanmyndigheden. I forslaget til Regionplan 2001 for Frederiks- borg Amt overføres, baseret på kommunale ønsker, en række yderligere landzonearealer til erhvervsformål. Der har således ikke været grundlag for, at rummelighed og erhvervsarealer i Frederiksværk- Hundestedområdet blev revurderet.

DN Slangerup Lokalkomité /FA Lokalkomitéen gør indsigelse mod, at forslaget om nyudlæg af et 9 ha stort erhvervsområde i Slangerup Kommune muliggør lokalisering af erhvervstyper op til klasse 6. Lokalkomitéen ønsker det nedklasset til klasse 3-4 for at undgå konflikter med vandinteresser og kulturhistoriske interesser. Vurdering: Erhvervsområdernes anvendelsesmuligheder med hensyn til virksomhedsklasser fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt afstandskravene gældende for de pågældende virksomhedsty- per i forhold til de omkringliggende boliger opfylder anvisningerne i Mil- jøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning" fra 1991. Eftersom der er over 300 m fra det udlagte område til boliger, er der i henhold til ovenstående mulighed for at anvende arealet til virksomheder i op til klasse 6. Hensynet til de stedlige grundvandsinteresser og amtets konkrete anvisninger herom m.h.p. den videre planlægning fremgår af kapitel 2.2. i Frederiksborg Amts forslag til Regionplan 2001, Redegørel- sen side 38.

Grundejerforeningen Hammersholt Erhvervspark /FA Foreningen ønsker i relation til evt. etablering af ny station på Hille- rødbanen ved Hammersholt, at bebyggelsesprocenten i lokalplanen for Hammersholt Erhvervspark hæves fra 15 til 50 eller en procent i øvrigt svarende til det nye erhvervsområde ved Hammersholt. Vurdering: Spørgsmålet om bebyggelsesprocent i Hammersholt Er- hvervspark vil indgå i de samlede overvejelser i forbindelse med etablering af en ny station og afgrænsning af arealer til byudvikling omkring denne.

KAB Bygge- og Boligadministration KAB gør indsigelse mod udlæg af to arealer nord for Slangerupvej i Farum Kommune med henvisning til at en bebyggelse af de to nævne arealer vil lukke Farum helt inde og give et øget underskud af friarealer for beboerne.. Vurdering: Erhvervsarealet øst for Frederiksborgvej udtages af regionplanen efter ønske fra Farum Kommune. Der henvises i øvrigt til vurderingen af bemærkningerne fra Beboerne i Bregnerød Landsby Syd samt bemærkningerne i del II: Miljø- og Energiministeriet.

Rådet for Bæredygtig Udvikling i Allerød /FA Rådet anbefaler, at der straks iværksættes bæredygtighedsvurde- ringer, hvad angår den påtænkte overførsel af landbrugsjord til er- hvervsformål ved Ny Allerødgård samt hvad angår den foreslåede anvendelse af Vassingerød Nord til stærkt forurenende virksomhed. Vurdering: Vassingerød og Vassingerød Nord er udpeget som et område, der er egnet til lokalisering af særlig forurenende virksomheder. Områderne er vurderet egnet til virksomheder, der kan indebære risiko for forurening af luft/støj, betinget egnet til lokalisering af aktiviteter, der kan indebærer en risiko for forurening af grundvandet, samt

105 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

uegnet til virksomheder, som kan belaste ved udledning af spildevand samt belaste recipienterne.

SFs bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Bydelsgruppen mener ikke, at der bør gives plads til Virksomheds- klasse 6 og 7 yderst på Nordhavns nordvestlige del, hvor den tidligere Skudehavn, det nye fisketorv og et badeareal er placeret. Vurdering: Behovet for områder til risikovirksomheder er fortsat til stede, bl.a. fordi eksisterende erhvervsområder ikke er egnede til denne type virksomheder. Derfor indeholder regionplanforslaget en vurdering og udpegning af de bedst egnede områder til risikovirksomheder

Socialdemokratisk gruppe i Allerød Byråd /FA Foreningen foreslår, at Vassingerød og Vassingerød Nord udtages af regionplanen som fremtidig egnet område for ”særligt forurenende virksomheder. Der peges på, at der her findes sårbare grundvandsom- råder. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Allerød Kommune

Stenløse Historiske Forening/FA Foreningen bemærker, at erhvervsområdet syd for Knardrup vurderes som velegnet til miljøtunge erhvervstyper. Man fraråder af landskabelige hensyn en påtænkt udvidelse af området mod nord. Vurdering: Inddragelse af yderligere arealer til byformål i forhold til det offentliggjorte regionplanforslag forudsætter en fornyet høring i henhold til Planlovens krav til planers tilvejebringelse. Dette gælder, medmindre der i den opfølgende kommunale planlægning er tale om sådanne ændringer, som af regionplanmyndigheden vurderes af underordnet betydning for regionplanens formål, jf. planlovens §29 stk. 2. Inddragelse af yderligere nye områder i hovedstadsområdet til byformål vil ud fra en samlet vurdering indgå i regionplanarbejdet frem mod Re- gionplan 2005. Der er ikke ved regionplanforslag 2001 fastlagt udvidelser af erhvervsområdet ved Knardrup.

Offentlige og private virksomheder

Advokataktieselskab Brix Jensen, Havemann og Djurhuus/KK Advokataktieselskabet, advokat for 4 virksomheder i Færgehavn Nord, støtter indsigelsen indsendt af MiljøPlan Vurdering: Der henvises til vurderingen under Miljøplan.

Miljøplan/KK Virksomheden gør på vegne af 4 virksomheder i Færgehavn Nord indsigelse mod bestemmelserne om arealanvendelsen for Færgehavn Nord. De 4 virksomheder er såkaldte listevirksomheder, som efter Mil- jøplan A/S har en både hensigtsmæssig og af virksomhederne påregnet fremtidssikret beliggenhed i Nordhavnen. Det er for virksomhederne af vital betydning, at den hidtidige arealreservation til forureningstung virksomhed respekteres, således at den endelige regionplan indeholder bestemmelser om arealreservation til forureningstung virksomhed på Nordhavnsområdet svarende til gæl- dende bestemmelser. Vurdering: Området Færgehavn Nord som et område til havnerelaterede virksomheder med særlige beliggenhedskrav, blev udtaget af rammerne i Kommuneplan 1997 for Københavns Kommune.

106 B.4 Lokalisering af industri- og fremstillingserhverv

Samlet forslag til ændringer B.4

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: Et område på Refshalvøen udtages som et område til virksomheder med særlig beliggenhedskrav. Baggrunden herfor er at området ikke mere er udlagt til havnerelateret forurendende virksomhed (Skibsværft).

107 B.5 Lokalisering af detailhandel

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund kommune /KA Kommunen ønsker, at der gives mulighed for at placere dagligvarebutikker og mindst én udvalgsvarebutik med indtil 5.000 m² i Albertslund Centrum. Ønsket begrundes med frygten for at centret på sigt vil blive udkonkurreret, med kommunens høje indbyggertal og ønsket om nær- hed i detailhandelen. Vurdering: Resultatet af de fem enheders forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet foråret 2000 om regionplantillæggene resulterede i, at der ikke kunne accepteres dagligvarebutikker over 3.000 m² nogen steder i Hovedstadsregionen. På denne baggrund er det urealistisk at forestille sig, at kommunens ønske kan tilgodeses gennem nye forhandlinger med staten.

Ballerup Kommune /KA Kommunen påpeger to fejl på kortet med centerstrukturen side 24. Vurdering: Der er tale om redaktionelle rettelser, som tages til efterretning. Den ene fejl medfører, at lokalcentret Baltorpvej skal afgrænses konkret i regionplanen for Københavns Amt.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen ønsker, at afgrænsningen af arealer til detailhandel i centrene Buddinge, Bagsværd og Søborg Torv/Hovedgade ændres i overensstemmelse med den foreslåede konkrete afgrænsning af centrene i forslag til Kommuneplan 2001, som er sendt i høring primo februar 2001. Vurdering: I forbindelse med udarbejdelse af Regionplantillæg nr. 8 for Københavns Amt (detailhandel) blev det aftalt at optage den gæl- dende kommuneplans centerarealer i de tre overordnede centre i til- lægget. Gladsaxe Kommune ønskede at tage stilling til den fremtidige af- grænsning af centrene i forbindelse med den forestående revision af kommuneplanen. Kommunen forbeholdt sig derfor muligheden for at meddele ønsker om ændret afgrænsning som følge af kommuneplanen i forbindelse med høringen om regionplanforslaget. Et forslag til kommuneplan med de ændrede afgrænsninger har været i offentlig høring marts-april 2001. De foreslåede afgrænsninger er i overensstemmelse med principperne for afgrænsning af arealer til detailhandel i Køben- havns Amts Regionplantillæg 8. Knudepunktscentrene i Bagsværd og Buddinge og det overordnede center Søborg Torv/Hovedgade afgræn- ses som sammenhængende, stationsnære områder, der giver de tre centre mulighed for udvidelse og omdannelse ved at medtage egnede naboarealer i afgrænsningen. Der er tale om arealudvidelser af samme størrelsesorden som besluttet i forbindelse med regionplantillægget for øvrige overordnede centre, og da byggerammen til detailhandel ikke ændres, vurderes udvidelsen ikke at nødvendiggøre en fornyet region- planlægning. Forslag til ændring: Det anbefales, at de foreslåede ændrede af- grænsninger af centrene i Buddinge, Bagsværd og Søborg Torv/Hovedgade optages i regionplanen i overensstemmelse med Gladsaxe Kommuneplan.

Herlev Kommune /KA Kommunen mener, at den samlede ramme på 1000 m² til nybyggeri og omdannelse til detailhandel i de lokale centre er uacceptabel og ude af trit med rummeligheden i gældende lokalplaner. Kommunen ønsker centret i Herlev udvidet med et areal til udvalgsvarebutikker langs sydsiden af Herlev Hovedgade.

108 B.5 Lokalisering af detailhandel

Herlev Kommune opfordrer til, at retningslinierne for detailhandel gø- res mere overskuelige. Vurdering: HURs administration er enig i, at rammen til nybyggeri og omdannelse i lokale centre er meget snæver. Det er helt i tråd med planlovens intentioner at forbedre de lokale indkøbsmuligheder, og HUR vil i forbindelse med Regionplan 2005 tage spørgsmålet om bedre byggemulighed i de lokale centre op til overvejelse. Det foreslåede areal ligger ikke i direkte tilknytning til bymidten og er ikke stationsnært. Der er i afgrænsningen af Herlev center givet mulighed for at etablere nye udvalgsvarebutikker på arealer nærmere stationen og bymidten. Miljø- og Energiministeriet forlangte arealet udtaget af amtets forslag til Regionplantillæg nr. 8. Det kan derfor ikke anbefales at inddrage det foreslåede areal i centrets afgrænsning. HUR vil forbindelse med Regionplan 2005 tilstræbe, at retningslinierne om detailhandel i Københavns Amt gøres mere overskuelige.

Høje-Taastrup Kommune /KA Kommunen ønsker "Vindmøllegrunden" nord for IKEA inddraget til detailhandelsformål. Vurdering: "Vindmøllegrunden" er ikke stationsnær og ligger ikke i tilknytning til bymidten. IKEA-arealet i Høje-Taastrup har en særlig status som et tidligere planlagt, nu udbygget areal til store udvalgsvarebutikker, placeret uden tilknytning til bymidten. Inddragelse af "Vindmølle- grunden" til detailhandel vil derfor ikke være i overensstemmelse med principperne for afgrænsning af overordnede centre.

Ledøje-Smørum Kommune /KA Kommunen ønsker to lokalcentre i Smørumnedre afgrænset til detailhandel og optaget i Regionplan 2001 med en byggeramme på hver 1.000 m² ud over byggerammen på 3.000 m² i Smørum Butikscenter. Forslaget er indarbejdet i et forslag til kommuneplantillæg om kommunens fremtidige centerstruktur, der er offentliggjort primo februar 2001. Forslaget til kommunens centerstruktur omfatter det allerede region- planlagte kommunecenter "Smørum Butikscenter" samt de to nævnte lokalcentre. Vurdering: Detailhandelsanalysen viste, at kommunen er underforsynet med lokale indkøbsmuligheder. Det kan derfor anbefales, at kommunen etablerer lokale indkøbsmuligheder, som foreslået i kom- muneplantillægget. Kommuneplantillæg om centerstrukturen har været udsendt i offentlig høring, og der er alene tale om lokale centre, hvorfor det betragtes som en ændring af mindre betydning for regionplanlæg- ningen. Kommunens forslag til centerstruktur anbefales optaget i regionplanen under forudsætning af, at kommunens samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel på 3.000 m² ikke forøges. Med disse anbefalinger har ønsket været forelagt Miljø- og Energimini- steriet. Forslag til ændring: Det anbefales, at de to lokale centre i Ledøje- Smørum Kommune optages i centerstrukturen og afgrænses konkret i Regionplan 2001 for Københavns Amt. Indenfor kommunens samlede ramme til detailhandel tildeles hvert af de to centre en ramme til nybyggeri og omdannelse på 1.000 m², og byggemulighederne i Smørum Butikscenter reduceres tilsvarende.

Lyngby-Taarbæk Kommune /KA Kommunen ønsker mulighed for at ændre den lokale struktur af de- tailhandelscentre mellem regionplanrevisionerne. Når regionplanen fastlægger den lokale centerstruktur kan kommunens ønske om at udpege et lokal center med dagligvareforsyning på Engelsborgvej ikke realiseres uden regionplantillæg.

109 B.5 Lokalisering af detailhandel

Kommunen ønsker desuden mulighed for at forøge butiksstørrelsen i det lokale center på Lyngbygårdsvej, som i dag har to dagligvarebutikker med den maksimalt tilladte størrelse. Vurdering: Inden for den tildelte ramme betragtes ændringer af kommunens lokale centerstruktur i forbindelse med en kommuneplanrevision som en ændring af mindre betydning, som kan vurderes ved HURs behandling af kommuneplanen. Accepteres en ændring af den lokale centerstruktur, kan den aftales optaget i regionplanen ved næste revision. Det må betragtes som en ændring af underordnet betydning for regionplanen at tillade en mindre overskridelse af de fastsatte maksimale butiksstørrelser i forbindelse med udvidelse af en eksisterende butik, hvilket HUR i konkrete tilfælde kan dispensere for efter Planlovens § 29a, hvis lovens maksimale butiksstørrelser respekteres.

Søllerød Kommune /KA Kommunen ønsker, at regionplanen muliggør en kommunal beslutning om at udvide centerarealet i Holte med DSB-arealerne langs banen efter fremlæggelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg herom. Kommunen medsender ikke et forslag til ændret afgrænsning af centret i Holte. Vurdering: DSB, DSB S-tog, Banestyrelsen, HUR og Søllerød Kom- mune har udarbejdet en helhedsplan for forbedring af forholdene på og omkring Holte Station. Planens finansiering forudsætter, at DSB-arealet mellem stationen og centret bebygges, og at stueetagen kan anvendes til erhverv eventuelt butikker. Centret i Holte kan udvides med DSB- arealet i overensstemmelse med principperne for afgrænsning af centrene i Københavns Amt. Der er tale om et landzoneareal i byområdet, det er stationsnært og ligger i direkte tilknytning til Holte center. I forbindelse med bebyggelse af arealet skal det tages hensyn til sammen- hængen mellem Vejle Sø og Geel Skov, der omfatter flere beskyttelsesinteresser. Forslag til ændring: Det anbefales, at centret i Holte udvides med et DSB-areal langs banens østside.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Frederikssund Kommune /FA Kommunen ønsker udvidelse af mulighederne for nybyggeri og omdannelse til detailhandel især på udvalgsvaresiden. Vurdering: Det er urealistisk at forestille sig, at ønsker om udvidede byggemuligheder til detailhandel kan tilgodeses gennem nye forhandlinger med staten. Frederiksborg Amts opdeling af rammen på dagligvarer og udvalgsvarer bygger på en målsætning om at opnå decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre. Under forudsætning af, at kommunens byggemuligheder til detailhandel fastholdes, kan ønsket om en ændret fordeling til fordel for udvalgsvaresiden i det regionale center Frederikssund derfor forhandles med HUR, hvis det ønskes.

Helsinge Kommune /FA Kommunen mener, at byggemulighederne til detailhandel i Hillerød og Helsingør vil medføre vanskeligheder for Helsinge og andre mindre centre og ønsker regionplanforslaget ændret på dette punkt. Vurdering: Resultatet af de fem enheders forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet foråret 2000 resulterede i aftale om en ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i hvert af de overordnede centre i hele regionen. Det urealistisk at forestille sig, at kommunens

110 B.5 Lokalisering af detailhandel

ønske kan tilgodeses gennem nye forhandlinger med staten mindre end et år efter.

Hillerød Kommune /FA Hillerød Kommune har fået tildelt 25.00 m² butiksareal til fordeling med bl.a. 20.000 m² indenfor bymidten, Jf. regionplantillæg nr. 4 til regionplan 1997 for Frederiksborg Amt. Hillerød Kommune vurderer, at kommunen har behov for en større og mere fleksibel ramme for fordeling af butiksareal. Der henvises til forslag til Kommuneplan 2001, hvor byudviklingsarealer får tildelt et forholdsvist stort butiksareal, mens eksisterende bymidteområder har fået tildelt et meget lille butiksareal. Hillerød Kommune ønsker på denne baggrund at indgå en dialog med HUR om den fremtidige ramme for butiksarealer i kommunen. Vurdering: HUR vil gerne indgå i dialog med Hillerød Kommune om den fremtidige ramme for butikarealer.

Hundested Kommune /FA Kommunen ønsker centerområdet i Hundested udvidet med et areal mellem centret og trafikhavnen samt et tidligere havneområde nord for lystbådehavnen. Vurdering: Ifølge regionplanforslaget er Hundested Havn et søtrans- portcenter for både gods- og persontrafik og havnearealerne skal derfor anvendes til havnerelateret virksomhed.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen foreslår, at fordelingen af rammen til nybyggeri og omdannelse på hhv. dagligvarer og udvalgsvarer udtages af regionplanen. Vurdering: Frederiksborg Amts opdeling af rammen på dagligvarer og udvalgsvarer bygger på en målsætning om at opnå en decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre. Desuden påpeger kommunen tre redaktionelle fejl vedrørende retningslinierne for detailhandel, som tages til efterretning.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen ønsker gennemført fortætning i og omkring Jægerspris Bycenter for at styrke centret, og foreslår i den forbindelse, at sportspladsen inddrages til boligformål. Desuden ønsker kommunen en udvidelse af centret med et landzoneareal vest for Møllevej som lokalcenter til en ny boligbebyggelse. Sommerhusområder skal fortsat forsynes med dagligvarehandel jf. bestemmelser om "lokal dagligvareforsyning uden for centerområder- ne". Vurdering: Kommunens ønske om fortætning inden for de i regionplanen afgrænsede arealer til detailhandel i Jægerspris Bycenter kan finde sted i overensstemmelse med regionplanen. Den viste afgræsning svarer dog ikke til regionplanens, centerområdet er udvidet med et areal i skoven og et areal mellem idrætspladsen og hovedgaden. Det forud- sættes at regionplanens afgrænsning af centret fastholdes. Det foreslåede lokalcenter vest for Møllevej ligger i støjkonsekvens- zonen omkring Jægerspris skyde- og øvelsesterræn i tilknytning til areal JB 18, som kommunen ønsker inddraget til boliger. Hvis forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet resulterer i, at kommunens ønsker kan imødekommes, er HUR indstillet på at udarbejde et regionplantillæg for det nye byområde vest for Møllevej herunder vurdere arealudlæg til et lokalt center. Den ønskede dagligvareforsyning i sommerhusområderne kan finde sted inden for retningslinien om, at der uden for centerområderne kan etableres lokale dagligvarebutikker med op til 1.000 m².

111 B.5 Lokalisering af detailhandel

Karlebo Kommune /FA Kommunen ønsker yderligere to lokalcentre optaget i regionplanen. Det drejer sig om et lokalcenter ved Jellerød-købmanden og et lokalcenter ved Brønsholm-købmanden. Vurdering: Den gældende kommuneplan for Karlebo Kommune omfatter ikke lokale centre. Det er hensigtsmæssigt, at den lokale centerstruktur afklares i kommuneplanen. Udpegning af nye lokalecentre kan finde sted i forbindelse med næste revision af kommuneplanen eller ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen på baggrund af kommunens mål for den lokale butiksforsyning. Ændringer af den lokale centerstruktur inden for den tildelte ramme betragtes som en mindre betydende ændring af regionplanen, som kan vurderes ved HURs behandling af kommuneplanen og derefter optages i regionplanen ved næste revision.

Stenløse Kommune /FA Kommunen går ud fra, at den endelige vedtagelse af Regionplan 2001 ikke er til hinder for senere mindre justeringer af afgrænsningen af Stenløse Center i forbindelse med revision af kommuneplanen. Vurdering: Eventuelle ændringer af regionplanens afgrænsning af arealer til centerformål vil afhænge af en konkret vurdering af, om æn- dringsforslaget er i overensstemmelse med regionplanens principper for centerafgrænsning. En mindre ændring, der vurderes at være af underordnet betydning kan gennemføres uden regionplantillæg efter planlovens § 29a.

Ølstykke Kommune /FA Kommunen går ud fra, at der kan etableres en nærbutik ved Gl.Toftegård station uden for rammen for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Ølstykke Centrum. Vurdering: Regionplanens rammer for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Ølstykke Kommune har afsat 500 m² til butikker uden for de afgrænsede centre, som kan bruges til en nærbutik ved Gl.Toftegård. Ølstykke kommune påpeger en redaktionel rettelse i skemaet side 21, som tages til efterretning.

Kommuner i Roskilde Amt

Gundsø Kommune /RA Kommunen ønsker for at styrke det lokale center i Gundsømagle, at der gives mulighed for udvidelse af en eksisterende dagligvarebutik med 1.000 m², hvorved butikken bliver større end den fastsatte maksimale størrelse på 2000 m². Det foreslås at der tillades dagligvarebutikker i Gundsømagle med op til 2.500 m² Kommunen ønsker samtidig at byggemulighederne til detailhandel i Gundsømagle forøges fra 500 m² til 1500 m². Kommunen har i et brev af 9. april 2001 foreslået, at forøgelsen begrænses til 500 m2. Vurdering: Det må betragtes som ændring af underordnet betydning for regionplanen at tillade en mindre overskridelse af de fastsatte maksimale butiksstørrelser i forbindelse med udvidelse af en eksisterende butik, hvilket HUR i de enkelte tilfælde kan dispensere for efter Planlo- vens § 29a, hvis lovens maksimale butiksstørrelser respekteres. Resultatet af de fem enheders forhandlinger med Miljø- og Energi- ministeriet foråret 2000 resulterede i aftale om en ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel fordelt på i centrene i hele regionen. På denne baggrund er det urealistisk at forestille sig en forøgelse af kommunens samlede ramme til nybyggeri og omdannelse. En omfordeling

112 B.5 Lokalisering af detailhandel

af byggemulighederne, der tilgodeser udbygning af den lokale dagligvareforsyning betragtes som en ændring af mindre betydning og kan anbefales under forudsætning af, at kommunens samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel på 7.000 m² ikke forøges. Forslag til ændring: Det anbefales, at der overføres 500 m² af rammen til nybyggeri og omdannelse fra kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret i Gundsømagle.

Køge Kommune /RA Kommunen ønsker en fornyet vurdering af, om den fastsatte maksimale størrelse for dagligvarebutikker i Køge by er tilstrækkelig. For at fastholde Køges position som regionalt center ønskes mulighed for yderligere to dagligvarebutikker med 5.000 m². Vurdering: Der henvises til vurderingen under Albertslund Kommu- ne.

Roskilde Kommune /RA Kommunen ønsker et areal ved Sønderport, der tidligere har været anvendt til betonvarefabrik, afgrænset til detailhandel med mulighed for store udvalgsvarebutikker af regional betydning. Kommunen foreslår et nyt lokalcenter ved Sdr. Ringvej optaget i regionplanen med en byggeramme på 1.000 m², dagligvarebutikker med maks. 1.500 m² og udvalgsvarebutikker med maks. 1.000 m². Endvidere ønsker kommunen forbedrede muligheder for at udvikle detailhandelen i mindre byer og byområder som Veddelev, Vindinge og Vor Frue. Vurdering: Det ønskede areal ved Sønderport ligger ikke stati- onsnært og ikke i tilknytning til bymidten, desuden findes udbygnings- muligheder i Roskilde vest for bymidten til de ønskede udvalgsvarebutikker. Arealet var med i Roskilde Amts forslag til regionplantillæg om detailhandel men blev forlangt udtaget af planen af Miljø- og Energimi- nisteriet. Arealet ved Sønderport kan derfor ikke anbefales inddraget til detailhandelsformål. Forslaget om et nyt lokalcenter ved Sdr. Ringvej er indarbejdet i et forslag til kommuneplan, der er offentliggjort januar 2001. Kommunens forslag til ændret centerstruktur betragtes som en ændring af mindre betydning og anbefales optaget i regionplanen under forudsætning af, at kommunens samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel ikke forøges. Kommuneplanforslaget indeholder samtidig forslag om at udtage et lokalt center i Vindinge, der er tildelt en byggeramme på 600 m². Forslag til ændring: Et lokalcenter ved Vindinge udtages af regionplanen. Et lokalcenter ved Sdr. Ringvej afgrænses konkret og optages i regionplanen med en byggeramme på 1.000 m², hvoraf 600 m² overføres fra Vindinge, mens 400 m² overføres fra lokalcentret Bakkegården, og butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende til andre lokale centre i Roskilde Amt.

Andre myndigheder

Direktoratet for FødevareErhverv /HR Direktoratet opfordrer til, at der i regionplanen optages retningslinier for gårdbutikker. Vurdering: Etablering af gårdbutikker i landzone kræver landzonetilladelse og reguleres derfor af planlovens zonebestemmelser. Gårdbu- tikker i byzone reguleres alt efter varetype af regionplanens bestem-

113 B.5 Lokalisering af detailhandel

melser om butikker til salg af egne produkter eller dagligvare og udvalgsvarebutikker uden for de afgrænsede centre.

Foreninger og organisationer

Bycirklen i Frederikssundfingeren /FA Foreningen ønsker at rammen for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Frederikssund forøget især på udvalgsvaresiden. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Frederikssund Kom- mune.

Bydelslisten Indre Østerbro /KK Foreningen gentager modstanden mod Ørestad City, og påpeger nødvendigheden af at skabe bedre forbindelse fra byudviklingsområ- derne i Nordhavnen til indkøbsmulighederne på Østerbrogade / Nordre Frihavnsgade. Vurdering: Ørestad City blev i forbindelse med "Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen i Hovedstadsområdet" accepteret af de fem regionplanenheder. Resultatet af enhedernes forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet foråret 2000 resulterede derefter i en aftale om butiksstørrelser og en ramme for udvidelse i hvert af de overordnede centre i hele regionen. Det urealistisk at forestille sig, at Bydelsli- stens ønske kan tilgodeses gennem nye forhandlinger. Forbindelsen mellem byudviklingsområder i Nordhavnen og ind- købsgaderne på Østerbro er et kommuneplanspørgsmål.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der er afsat rigelige udvidelsesmuligheder til detailhandel i Frederiksværk og Hundested. Vurdering: Der er ikke grund til at ændre de fastsatte rammer for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Frederiksborg Amt, der er fastlagt på baggrund af centrenes befolkningsunderlag og forventningerne til udviklingen i forbruget. Frederiksborg Amts opdeling af rammen på dagligvarer og udvalgsvarer bygger på en målsætning om at opnå en decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre.

DN Græsted-Gilleleje Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener ikke, at regionplanforslaget indeholder retningslinier, der sikrer den lokale handel og service uden for købstæder- ne. Vurdering: Rammerne for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Frederiksborg Amt er fastlagt på baggrund af centrenes befolkningsunderlag og forventningerne til udviklingen i forbruget. Frederiksborg Amts opdeling af rammen på dagligvarer og udvalgsvarer bygger på en mål- sætning om at opnå en decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre. Desuden vil de forholdsvis små butiksstørrelser forbedre mulighederne for at bevare og nogle steder forbedre de lokale ind- købsmuligheder især på dagligvareområdet.

DN Helsinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at Helsinge har fået tildelt en alt for stor ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i forhold til de øvrige byer og anmoder HUR om at revurdere behovet. Vurdering: Rammer for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Frederiksborg Amt er fastlagt på baggrund af centrenes befolkningsunderlag og forventningerne til udviklingen i forbruget. Frederiksborg Amts

114 B.5 Lokalisering af detailhandel

opdeling af rammen på dagligvarer og udvalgsvarer bygger på en mål- sætning om at opnå en decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre.

De Samvirkende Købmænd /KK Foreningen finder det misvisende, at "Det fælles grundlag for detail- handelsplanlægningen i Hovedstadsregionen" omtaler størrelser på dagligvarebutikker over 3.000 m². DSK gør indsigelse mod etablering af en dagligvarebutik over 3.000 m² i det planlagte stormagasin i Øresta- den med 25.000 m² og beder HUR præcisere, hvad der forstås ved et stormagasin, og hvordan det adskiller sig fra en dagligvarebutik. DSK mener, at etablering af en dagligvarebutik over 3.000 m² i Ørestaden vil stride mod planloven og vil i givet fald klage til Naturklagenævnet. Vurdering: Et stormagasin er at betragte som en stor forretningsen- hed (”butik”) der normalt både sælger dagligvarer og udvalgsvarer. Et stormagasin kan nærmere karaktiseres ved en overvejende andel af udvalgsvarer og et bredt sortiment af udvalgsvarer. Størrelsen af de enkelte afdelinger og den samlede dagligvareandel i stormagasiner kan variere. I retningslinierne for Ørestad City Center er det fastlagt, at maksimalt 25% af det samlede butiksareal i hele butikscentret må anvendes til dagligvarer.Naturklagenævnet har i februar 2001 fastslået lovligheden af regionplanforslagets retningslinier for detailhandel i Øre- staden.

Frederiksborg Amtsældreråd /FA Rådet foreslår at planens retningslinier (side 26) om lokal forsyning uden for centerområderne giver mulighed for lokale indkøbsmuligheder. Vurdering: Ældrerådets forslag er tilgodeset i retningslinie 6 (side 18), som muliggør etablering af dagligvarebutikker til lokal forsyning på 1.000 m² og udvalgsvarebutikker på maks. 200 m² uden for centrene.

Friluftsrådet /FA Rådet finder, det er vigtigt at styrke detailhandelen i yderområderne. Især bør mulighederne for forskellige butikstyper i sommerhusområder- ne styrkes med henblik på at begrænse transporten i forbindelse med indkøb. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Frederiksborg Amt- sældreråd.

Gentofte-listen /KA Foreningen gør indsigelse mod muligheden for at etablere butikker på 3.000 m² eller mere i Hellerup. Vurdering: I Hellerup kan der etableres dagligvarebutikker med maks. 3.000 m² og udvalgsvarebutikker med 1.000 m². En dagligvarebutik på 3.000 m² svarer til SuperBrugsen eller ISO.

Helsinge Turist- og Erhvervsråd /FA Rådet gør indsigelse mod rammen for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Hillerød og Helsingør, som man mener strider mod Hel- singe bys muligheder for at overleve som handelsby. Samtidig ønskes rammen i Helsinge Kommune udvidet til 14.000 m². Vurdering: Der henvises til vurderingen under Helsinge Kommune.

Konservativ Vælgerforening Hillerød /FA Foreningen mener, at Hillerøds ramme på 25.000 m² til nybyggeri og omdannelse til detailhandel er for lille til at tilgodese behovet i planperioden for den nødvendige fornyelse i bymidten.

115 B.5 Lokalisering af detailhandel

Vælgerforeningen mener desuden, at retningslinier for etablering af et bestemt antal større dagligvare- og udvalgsvarebutikkker er for re- striktivt. Vurdering: Resultatet af de fem enheders forhandlinger med Miljø- og Energiministeriet foråret 2000 resulterede i aftale om maksimale butiksstørrelser og rammer for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i hvert af de overordnede centre i hele regionen. Det urealistisk at forestille sig, at de aftalte rammer kan ændres gennem nye forhandlinger med staten mindre end et år efter. Regionplanen regulerer ikke antallet af dagligvare- og udvalgsvarebutikker under henholdsvis 3.000 m² og 1.000 m²

Konservativ Vælgerforening Slangerup / FA Foreningen foreslår, at der i Slangerup bycenter dispenseres fra arealbegrænsningerne for såvel detail- som udvalgsvarebutikker, idet der til Slangerup er betydelig indpendling , hvorfor forbedrede ind- købsmuligheder vil begrænse pendling i forbindelse med indkøb. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Helsinge Kommune.

Lokal Agende 21 i Lejre Kommune /RA Foreningen ønsker det præciseret, at de 4 store udvalgsvarebutikker, som kan etableres i Roskilde, skal placeres i Roskilde by og ikke i Svogerslev. Vurdering: Den ønskede præcisering findes i regionplanen. I følge retningslinie 1.1.29. og skema 9 i regionplanforslaget side 180 kan der placeres 4 store udvalgsvarebutikker i det afgrænsede regionale center i Roskilde by. Centret er konkret afgrænset i Roskilde Amts regionplan- tillæg nr. 5 om detailhandel.

SF Greve /HR Kommunen har videresendt SF's mindretalsudtalelse. De foreslår, at Miljø- og Energiministeriet fastholder sit stop for yderligere store ind- købscentre i Hovedstadsregionen. Vurdering. Indsigelsen giver ikke anledning til bemærkninger.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen finder at regionplanens retningslinier er alt for restriktive og mener, at fire kommunecentre i amtet, som ikke har en dagligvareforsyning på niveau med resten af amtet, skal have bedre udviklingsmuligheder. Foreningen ønsker en decentral udviklingsmodel med lokal balance mellem forbrug og omsætning kombineret med en udvikling i de tre regionale centre i overensstemmelse med investorernes investe- ringslyst. Foreningen opfordrer HUR til at efterkomme ønsker om såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker i "Risikoområder" gennem en aktiv procedure for dispensation. Vurdering: Rammerne til detailhandel i Frederiksborg Amt er fordelt på grundlag af en målsætning om at opnå decentralisering af dagligvarehandelen, mens der accepteres en vis centralisering af udvalgsvarehandelen i amtets større centre. I Frederiksborg Amt er kommunerne Frederikssund, Skævinge, Slangerup og Ølstykke, som har et underskud af indkøbsmuligheder for dagligvarer, tildelt en større byggeramme til dagligvarer, end den forventede udvikling i befolkning og forbrug giver grundlag for. Det må betragtes som ændring af underordnet betydning for regionplanen at tillade en mindre overskridelse af de fastsatte maksimale bu- tiksstørrelser, hvilket HUR efter en regionplanmæssig vurdering kan dispensere for i konkrete tilfælde med henvisning til Planlovens § 29a, hvis lovens maksimale butiksstørrelser respekteres

116 B.5 Lokalisering af detailhandel

Venstre i Frederiksværk /FA Foreningen foreslår en udvidelse af rammen for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Ølsted, som vil have opbrugt sin ramme efter opførelse af en påtænkt dagligvarebutik. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Helsinge Kommune.

Offentlige og private virksomheder

Greve Plantemiljø /RA Virksomheden anmoder om at regionplanens retningslinier ændres, så de ikke er til hinder for, at der kan drives planteskolevirksomhed med salg af tilknyttede produkter efter planlovens bestemmelser i §5d stk. 2 om pladskrævende varegrupper med et butiksareal på 5.000 m² fra den pågældende ejendom, Kildebrøndevej 60 i Greve. Indsigeren ønsker oplyst hjemmelsgrundlaget hvis ønsket ikke kan efterkommes. Vurdering: Planlovens bestemmelser om detailhandel regulerer detailhandelen i byer og bydele. Butikker, der sælger særligt pladskræ- vende varer kan ifølge lovens §5d stk. placeres i byområder udenfor den centrale del af en by, hvorved der forstås byområdets centerområ- der og butikscentre. Ejendommen Kildebrøndevej 60 ligger på et landzoneareal uden for byområdet. Ejendommen kan derfor ikke ifølge regionplanens retningslinier om detailhandel benyttes til en butik, der sælger pladskrævende varer. Detailhandel fra en ejendom i landzone reguleres af planlovens landzonebestemmelser og kræver en landzonetilladelse, hvori der kan fastsættes konkrete vilkår for at drive detailhandel fra ejendommen.

Magasin du Nord /KK/KA Virksomheden gør indsigelse mod regionplanforslagets ramme for nybyggeri og omdannelse i City på 0 m² og foreslår en ramme på 20.000 m². Virksomheden oplyser, at man planlægger en udvidelse af Magasin i Lyngby med 2.000 - 3.000 m² inden for den ramme på 10.000 m² til byggeri og omdannelse, der er tildelt Kgs. Lyngby. Vurdering: Der henvises til vurderingen under Helsinge Kommune. Det er kommunen, der afgør, hvordan den tildelte ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i Kgs. Lyngby anvendes.

Samlet forslag til ændringer B.5

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: at afgrænsningen af centrene i Buddinge, Bagsværd og Søborg Torv/Hovedgade ændres i overensstemmelse med kommuneplanens foreslåede afgrænsning af de tre overordnede centre i Gladsaxe Kom- mune at centret i Holte udvides med et DSB-areal langs banens østside at to lokale centre i Ledøje-Smørum Kommune optages i centerstrukturen og afgrænses konkret.. Der fastsættes en ramme for nybyggeri og omdannelse i hver af de to centre på 1.000 m² og byggemulighederne i Smørum Butikscenter ændres tilsvarende fra 3.000 m² til 1.000 m². at der overføres 500 m² af rammen til nybyggeri og omdannelse fra kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret i Gundsømagle at et lokalcenter i Vindinge, Roskilde kommune udtages af regionplanen

117 B.5 Lokalisering af detailhandel

at et lokalcenter ved Sdr. Ringvej afgrænses konkret og optages i regionplanen med en byggeramme på 1.000 m², hvoraf 600 m² overfø- res fra Vindinge, mens 400 m² overføres fra lokalcentret Bakkegården og butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende til andre lokale centre i Roskilde Amt. at der optages et kort med den konkrete afgrænsning af lokalcentret Baltorpvej i Ballerup Kommune Baggrunden er, at ændringerne tjener til at optimere den lokale de- tailhandelsstruktur inden for de rammer, som er afstukket i de gælden- de regionplanretningslinier.

118 B.6 Lokalisering af institutioner m.v.

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune / KK Kommunen anmoder om, at lokaliseringsmulighederne for større offentlige institutioner i City incl. Christianshavn samt Ørestad viderefø- res fra Københavns Kommuneplan 1997 og suppleres med Nørre Allé universitetscampus-område. Vurdering: Større offentlige institutioner kan i flere tilfælde betragtes som cityfunktioner og arbejdsplads- eller besøgsintensive erhverv, som ifølge regionplanforslagets retningslinier for "lokalisering af erhverv" side 36-37 kan lokaliseres i det historiske byområde, i Ørestaden og i universitetsområdet ved Nørre Allé. Forslag til ændring: Det foreslås, at første retningslinie side 36 tilfø- jes "større offentlige institutioner" og formuleres "Det er et mål at tilvejebringe et udbud af trafikalt velbeliggende lokaliseringsmuligheder, som er attraktive for internationalt orienterede virksomheder, større offentlige institutioner samt lokaliseringsmuligheder for mere lokalt orienteret erhverv og service."

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune / KA Kommunen ser gerne, at der gives mulighed for at større offentlige institutioner af regional betydning kan etablere sig på visse stationsnæ- re arealer i Albertslund. Der tænkes på arealerne, hvor anstalten ved Herstedvester og Vridsløselille Statsfængsel er lokaliseret. Vurdering: Ifølge regionplanforslagets retningslinier skal større offentlige institutioner placeres stationsnært og under hensyntagen til de brugergrupper, der betjenes. Sådanne institutioner kan placeres i det stationsnære område i Albertslund, mens institutioner, der tiltrækker brugere fra større dele af regionen skal placeres ved et knudepunkt.

Glostrup Kommune / KA Kommunen bemærker under overskriften: ”Initiativer mod en skæv- deling af Københavns Amt”, at ved lokalisering af kulturelle anlæg og forlystelser bør HUR sætte sig det overordnede mål, at modvirke den eksisterende skævvridning af amtet. Prestigefyldte højteknologiske erhverv, kulturelle institutioner, undervisning og forskning er placeret i nord, mens de mindre prestigefyldte erhverv, fængsler, losseplads, forbrænding, rensningsanlæg mm. er placeret i vestegnen. Kommunen mener, der bør gøres en kraftig indsats, således at der kan etableres flere kulturelle institutioner, undervisnings- og forsk- ningsinstitutioner i vestegnen. Vurdering: Regionplanen hindrer ikke højteknologiske erhverv, kulturelle institutioner, Forsknings- og undervisningsinstitutioner lokaliseres stationsnært I Vestegnen. HUR vil have kommunens forslag i erindring i forbindelse med overvejelser om regionens erhvervs- og kulturudvikling.

Høje Taastrup / KA Kommunen har modtaget et forslag om udpegning af en muslimsk gravplads. Byrådet har vedtaget, at anmode HUR om i forbindelse med den igangværende regionplanlægning, at tage stilling til behovet for udlæg af arealer til regionale gravpladser for andre trossamfund, herunder at udpege placeringsmuligheder. Vurdering: Udpegning af arealer til kirkegårde og gravpladser er et kommunalt anliggende.

119 B.6 Lokalisering af institutioner m.v.

Ishøj Kommune / KA Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative indstiller, at HUR udpeger begravelsespladser til andre religioner i vores samfund end det kristne indenfor Hovedstadsområdet. Vurdering: Udpegning af arealer til kirkegårde og gravpladser er et kommunalt anliggende.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Karlebo kommune / FA Kommunen ser fortsat gerne en amtslig eller tilsvarende institution placeret på det velbeliggende stationsnære areal nord for Nivå Center og Nivå station. Vurdering: Regionplanen retningslinier forhindrer ikke at omtalte areal anvendes til amtslige institutioner eller lignende.

Foreninger og organisationer

Bycirklen i Frederikssundfingeren / HR /FA Foreningen ønsker en ligelig udvikling i FA. Dette indebærer, at HUR sammen med kommunerne må sikre, at den vestlige del af amtet tilgodeses i forbindelse med statslige initiativer herunder lokalisering af statslige institutioner. I den forbindelse advares mod at reducere rets- og politikredse, da det kan undergrave det regionale center i Frederiks- sundfingeren. Vurdering: Udsagnene retter sig mod statens kompetencer.

Konservative Vælgerforening Slangerup /HR /FA Foreningen foreslår, at den næste uddannelsesinstitution, der skal lokaliseres udenfor København og Frederiksberg bliver placeret i Slan- gerup, fordi det vestlige område i FA er underforsynet med uddannel- sespladser i forhold til hovedstadsområdet i øvrigt. Lokaliseringen her er hensigtsmæssig pga. af trafikknudepunktet for busser er placeret i Slangerup, og at de regionale vejruter: 6, 53 og 207 også krydser her. Vurdering: Ønsket kan ikke imødekommes, da tilgængeligheden omkring busknudepunkter ikke er god nok. Større offentlige institutioner og uddannelsescentre i Frederiksborg Amt skal placeres i regionale centre, og større amtsinstitutioner som f.eks. gymnasier skal placeres i trafikknudepunkter.

Venstre i Frederiksværk /FA Foreningen anser, for at skaffe arbejdspladser i det NV-lige del af Frederiksborg Amt, det som en nærliggende mulighed, at oprette flere amtsinstitutioner i området. Dette er hensigtsmæssigt, da både Helsin- ge og Frederiksværk har regionale funktioner. Også ”halvoffentlige” dele af sundhedssektoren kunne placeres her, idet der er mangel på større lægehuse med specialklinikker i området. Vurdering: Regionplanens retningslinier er ikke til hinder for de øn- skede forslag. Både Frederiksværk og Helsinge har status som kommunecenter med regionale funktioner

Samlet forslag til ændringer B.6

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer:

120 B.6 Lokalisering af institutioner m.v.

at der til første retningslinie side 36 i Københavns Kommunes del af regionplanforslaget tilføjes "større offentlige institutioner". Retningslinien formuleres "Det er et mål at tilvejebringe et udbud af trafikalt velbeliggende lokaliseringsmuligheder, som er attraktive for internationalt orienterede virksomheder, større offentlige institutioner samt lokaliseringsmuligheder for mere lokalt orienteret erhverv og service." Baggrunden er, at der er tale om en præcisering af retningslinien, som er i overensstemmelse med intentionen i den oprindelige formulering.

121 B.7 Lokalisering af fritidsanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Roskilde Amt /RA Amtet påpeger at graferne på s. 133 og 134 i redegørelsen til regionplanforslaget for Roskilde Amt er utydelige. Vurdering: Rettelserne tages til efterretning.

Kommuner i Københavns Amt

Brøndby Kommune /KA Kommunen foreslår, at der placeres en campingplads på Avedøre Holme ved Brøndby Havnevej i Hvidovre Kommune. Vurdering: Det foreslåede areal er nabo til Avedøre Kloakværk, Spil- devandscenter og industriområdet på Avedøre Holme, der anvendes til forurenende virksomheder. Det kan derfor ikke anbefales at placere en turistcampingplads på arealet.

Gentofte Kommune /KA Kommunen overvejer at udlægge kolonihaveområdet Tuborg Have- by til boligformål og idrætsformål begrundet i kommunens forpligtigelser, der nødvendiggør etablering af boliger til bl.a. flygtninge. Kommu- nen kan således ikke tilslutte sig regionplanens forslag om at eksisterende overnatningshaver fastholdes. Kommunen bemærker, at det allerede ifølge Regionplan 1989 blev muligt at etablere en ny lystbådehavn i Tuborg Havn. Den nye lystbå- dehavn indgår i den gældende Kommuneplan 1997. Vurdering: Københavns Amts retningslinie om, at eksisterende overnatningshaver skal fastholdes (5.11.12), fastholdes indtil videre. Byud- viklingsstrategien i Københavns Amt er baseret på princippet om stati- onsnærhed. Ønsket om intensivering af arealanvendelsen i de stati- onsnære områder kan derfor i nogle tilfælde berettige, at kolonihaver må vige for boliger eller erhverv. Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for både nye og eksisterende koloni- og nyttehaveom- råder i hele Hovedstadsregionen. Den nye lystbådehavn, påTuborgs arealer, ligger på arealer i byzone inden for byområdet. Havnen kan derfor etableres i overensstemmelse med retningslinie 3.5.3 om lokalisering af anlæg for fritidslivet i byområ- det.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen gør opmærksom på en redaktionel rettelse på kortet side 45 i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt bør idrætsområdet placeres ved Kollerødvej – motorvejen. Vurdering: Markeringen dækker udlæg af et område til idrætsformål ved Nr. Herlev.

Hundested Kommune /FA Kommunen oplyser, at campingplads på rammeområde OFF-2 Nø- debohuse og golfbane på rammeområde OFF-3 Nødebohuse foreslås udtaget af den kommende kommuneplan. Vurdering: Begge områder ligger i kystkile og meget værdifulde landskaber øst for Kikhavn. Det er derfor helt i overensstemmelse med regionplanforslaget, at de to foreslåede anvendelser udtages af kommuneplanen.

122 B.7 Lokalisering af fritidsanlæg

Karlebo Kommune /FA Kommunen ønsker en lokalplanlagt udvidelsesmulighed af Nivå Havn optaget i regionplanens retningslinier for Friluftsliv og turisme pkt.6. Vurdering: Kommunen kan udnytte den lokalplanlagte udvidelsesmulighed. Regionplanforslaget omtaler alene udvidelse af lystbådehav- ne, der ikke allerede er lokalplanlagte.

Foreninger og organisationer

Andelshaveselskabet Strandbo /KK /KA Foreningen mener ikke, at princippet om stationsnærhed bør omfatte Amager Ny Strandpark, og ønsker, at strandparken får status som regionalt friluftsområde, hvor der skal tages særligt hensyn til det kystnære område. Foreningen foreslår, at "overnatningshaver" skal fastholdes, og at kolonihavearealer ikke kan anvendes til etageboliger, selv om de ligger stationsnært. Vurdering: Den nye Amager Strandpark er i regionplanforslaget udlagt til "naturområde, som indgår i Hovedstadsområdets grønne struktur", hvor der skal lægges vægt på naturhistoriske, kulturhistoriske og rekreative interesser og økologiske sammenhænge. Dette svarer til den beskyttelse, der gælder den sydlige del af Amager Strandpark, der er en del af de regionale friluftsområder i Københavns Amt. Byudviklingsstrategien i Københavns Kommune er baseret på stati- onsnærhedsprincippet og ønsket om intensivering af arealanvendelsen i de stationsnære områder, hvilket i nogle tilfælde vil berettige, at kolonihaver må vige for boliger eller erhverv.

Danmarks Idræts-Forbund /HR /KK /FK /KA DIF foreslår, at fremtidige regionplaner samler alle anlæg til den organiserede idræt i eet afsnit i regionplanen. DIF foreslår, at der i forbindelse med omdannelse af industriområder i Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune reserveres arealer til anlæg for motor- og skydesport, sportsgrene som er underrepræsenterede i regionen. DIF foreslår desuden, at der ikke placeres boliger i støjkonsekvensområder om støjende sportsanlæg. For at opnå den bedste tilgængelighed ønsker DIF, at idrætsanlæg placeres i stationsnære områder efter samme principper som boliger, arbejdsplads- og besøgsintensive funktioner og foreslår, at Københavns Amts retningslinier herom udbredes til hele regionen. DIF ønsker, at idrætsanlæg af national og regional betydning placeres hensigtsmæssigt i regionen og at involverede organisationer og kommuner inddrages. Endvidere anbefales det, at der stilles krav om at reservere arealer til leg og idræt i alle nye boligområder og i forbindelse med byfornyelser, gårdsaneringer og kvarterløftprojekter i eksisterende boligområder. DIF lancerer modellen ”Bevægelses-Klare-Områder=BKO” og vil gerne bidrage med ideer forud for udformningen eller realiseringen af de ”familieegnede boliger i attraktive boligområder med herlighedsværdier” i Nordhavnen, Sydhavnen, Ørestaden og den ny Tøjhusgrund. Det anbefales at byens parker og kvarternes skolegårde udbygges med BKO’er. I Københavns Kommune foreslås det at der stilles krav om arealer til leg og idræt ved planer om byfornyelse, sanering og kvarterløft, og at havneområderne forsynes med anlæg til vandsport. DIF foreslår, at støjende idrætsanlæg (motor- og skydesport) etableres i Nordhavnen og på Amager.

123 B.7 Lokalisering af fritidsanlæg

I Frederiksberg Kommune foreslås det, at der i byudviklingsområ- derne Flintholm, Solbjerg og Nilfiskområdet indarbejdes arealer til fritid og idræt. DIF finder det ikke rimeligt, at det ikke er muligt at placere støjende sportsanlæg i Frederiksberg Kommune. I Københavns Amt foreslås det, at støjende fritidsanlæg kan placeres i ældre industriområder. Vurdering: Forslaget om at samle retningslinierne for idræts- og fri- tidsanlæg i eet afsnit vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005. I Københavns Amt indeholder regionplanen retningslinier, der mulig- gør anlæg til motorsport og skydebaner i industriområder. I Køben- havns Kommune kan sådanne anlæg i visse tilfælde indpasses på Ve- stamager. Afstanden mellem støjende fritidsanlæg og støjfølsom arealanvendelse som boliger sikres af retningslinier i regionplanen. Det er ikke muligt at placere støjende fritidsanlæg i Frederiksberg Kommune, der overholder afstandskravene til støjfølsom arealanvendelse. Forslaget om at udbrede retningslinier om stationsnær lokalisering af idrætsanlæg, der tiltrækker mange udøvere og besøgende samt forslag om retningslinier for arealer til fritidsformål i nye boligområder vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005. Regionplanen indeholder ikke retningslinier lokalisering af idræts- eller kulturaktiviteter i Københavns og Frederiksberg Kommuner bortset fra støjende fritidsanlæg. Ifølge planlovens §6 stk.3 pkt. 10 skal en regionplan indeholde retningslinier for beliggenheden af arealer til fritids- formål. Regionplan 2005 vil opfylde planlovens krav. De konkrete projekter, der foreslås i forbindelse med byfornyelser, gårdsaneringer og kvarterløftsprojekter er ikke et anliggende i regionplanen men henvises til lokal- og kommuneplanlægningen.

Friluftsrådet /HR /KK /FK Rådet mener der mangler retningslinier for etablering af idrætsanlæg i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og efterlyser en samlet planlægning for idrætsfaciliteter i hele Hovedstadsregionen. Vurdering: Regionplanen indeholder ikke retningslinier for idræts- anlæg i Københavns og Frederiksberg Kommuner, og planerne nævner ikke etablering af fritidsanlæg i forbindelse med by- og boligudviklings- planer. Ifølge planlovens §6 stk.3 pkt. 10 skal en regionplan indeholde retningslinier for beliggenheden af arealer til fritidsformål. Regionplan 2005 vil opfylde planlovens krav.

Socialdemokratisk Gruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Foreningen foreslår, at der i planerne for Københavns Havn skal af- sættes mindst 10% af havnens arealer til idræts- og kulturaktiviteter. Vurdering: Regionplanen indeholder ikke retningslinier for omfang eller lokalisering af idræts- eller kulturaktiviteter i Københavns Kommu- ne, og planen nævner ikke etablering af fritidsanlæg i forbindelse med boligudbygningsplaner i hverken focusområder eller i forbindelse med kvarterkløft. Ifølge planlovens §6 stk.3 pkt. 10 skal en regionplan indeholde retningslinier for beliggenheden af arealer til fritidsformål. Regi- onplan 2005 vil opfylde planlovens krav.

Enkeltpersoner

Jørgen Rasmussen /KK Jørgen Rasmussen foreslår, at de nuværende fritidsområder fastholdes og fredes til de formål som de nu benyttes til, f.eks. kolonihaver, nyttehaver/overnatningshaver og lystbådehavne. Endvidere foreslår

124 B.7 Lokalisering af fritidsanlæg

han, at Københavns Kommune udpeger nye områder til fritidsformål, bl.a. kolonihaver, nyttehaver og overnatningshaver. Vurdering: Ifølge naturbeskyttelsesloven kan fredninger gennemfø- res for at beskytte landets natur, landskabelige og kulturhistoriske vær- dier og for at forbedre befolkningens adgang. I følge bygningsfred- ningsloven kan man frede bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Disse formål skal være opfyldt, for at byens fritidsanlæg og kolonihaveområder kan fredes. De regionale naturom- råder på kortet side 53 i Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 er fredede. Herudover viser kortet den planlagte Ny Amager Strandpark, som vil blive fredet, når den er etableret. Miljø- og Energiministeriet arbejder med et forslag til en lov om kolonihaver, som vil gøre visse haver permanente. Miljø- og Energiministe- riet forbereder desuden en tilføjelse til planloven, som vil inddrage planlægningen af kolonihaver i kommune- og regionplaner. Vedtages en sådan lovændring, skal den næste regionplan for Hovedstadsregio- nen omfatte arealer til nye og eksisterende kolonihaver.

Samlet forslag til ændringer B.7

Vurderingen af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for lokalisering af fritidsanlæg giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

125 C. Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg - generelt

Kommuner i Frederiksborg Amt

Helsingør Kommune /FA Kommunen finder, at drøftelser af en fast H-H-forbindelse skal tage udgangspunkt i en nordlig tunnel alene til tog, og forbindelsen inddrages i HURs kommende trafikplan. Vurdering: De trafikale sammenhænge i hele Øresundsregionen, herunder forbindelser mellem Hovedstadsregionen og Skåne, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003. HUR har besluttet at udarbejde en Trafikplan 2003 som en samlet trafikplan for Hovedstadsregionen omfattende alle trafikformer. Trafik- plan 2003 vil involvere alle de mange parter på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau samt trafikselskaber, der i dag har et ansvar på tra- fikområdet. Arbejdet er inddelt i 3 faser, en strategifase, som behandles af HUR i juni 2001 og bl.a. omfatter fastlæggelse af målsætninger, en handlingplanfase, som omfatter delplaner for de forskellige trafikformer, og endelig udarbejdelse af en samlet trafikplan, hvor de enkelte planer sammenvejes og harmoniseres. Trafikplan 2003 vil fastlægge rammer og struktur for den regionale trafik, men også være handlingsorienteret mod en realisering af planen. Trafikplan 2003 vil således for den kollektive trafik til sin tid afløse Kollektiv Trafikplan 1998. Trafikplan og regionplan skal naturligvis koordineres og vil tilsammen udgøre et sam- menhængende plangrundlag for regionen.

Hundested Kommune /FA Kommunen ønsker, at den kommende trafik- og miljøplanlægning omfatter den regionale trafikafvikling Frederiksværk-Kregme og Kreg- me-Hillerød. Kommunen ønsker, at øst-vest tværforbindelserne opprioriteres og realiseres. Vurdering: Behov og standard for forbindelser på tværs vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Helsingør Kommune.

Kommuner i Roskilde Amt

Roskilde Kommune /HR Kommunen finder, at der er behov for større investeringer i trafiksy- stemerne i ”portene” til Hovedstadsregionen og opfordrer til, at HUR prioriterer trafikplanlægningen og samarbejder med Trafikministeriet, Banestyrelsen m.fl. Vurdering: De trafikale sammenhænge i hele Øresundsregionen, herunder såvel forbindelser mod øst - mellem Hovedstadsregionen og Skåne – som mod vest og syd til det øvrige Sjælland - vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Helsin- gør Kommune.

Andre myndigheder

Helsingborg Stad /HR Helsingborg Stad henstiller, at HUR overtager intensionerne i Frede- riksborg Amts mangeårige planlægning for at opnå en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Vurdering: De trafikale sammenhænge i hele Øresundsregionen, herunder forbindelser mellem Hovedstadsregionen og Skåne, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Helsingør Kommune.

126 C. Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg - generelt

Länsstyrelsen i Skåne Län /HR Länsstyrelsen opfordrer til, at HUR i den overordnede trafikplan inddrager overvejelser om hele Øresundsregionen herunder blandt andet en fast forbindelse Helsingør-Helsingborg, som kan medvirke til at øge integrationen på tværs af sundet. Länsstyrelsen oplyser, at der foregår overvejelser om en jernbaneforbindelse til Sturup Lufthavn fra jernbanen mellem Malmö og Ystad, som vil muliggøre direkte tog fra Kastrup til Sturup. Vurdering: Der henvises til vurdering under Helsingør Kommune.

Region Skåne /HR Region Skåne har besluttet at arbejde for en fast H-H forbindelse og ser meget positivt på, at en sådan forbindelse behandles i regionplanforslaget. Tilsvarende ser Region Skåne positivt på en fast forbindelse over Femerbælt, der opfattes at være med i forslaget. Region Skåne påpeger, at man bør være opmærksom på mulighederne for et øget samarbejde mellem lufthavnene i Kastrup og Sturup som følge af den faste øresundsforbindelse. Vurdering: Der henvises til vurdering under Helsingør Kommune.

Foreninger og organisationer

DN Allerød Lokalkomité /HR Lokalkomitéen finder, at det må være et mål, at begrænse transport- behovet og fremme en overflytning mellem bil og kollektiv trafik, mens nye veje vil medvirke til at skabe mere biltrafik. Vurdering: Det er et fælles grundlag for regionplanerne, at de skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik. Vejudbygninger kan være nødvendige for at muliggøre, at trafikken kan afvikles på det overordnede vejnet og ikke søger ud på det øvrige vejnet, da dette medfører en forringelse af trafiksikkerheden og de miljømæssige forhold. Trafikale målsætninger vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Helsingør Kommune.

DN Hvalsø Lokalkomité /HR Lokalkomitéen foreslår, at virksomheder pålægges at udarbejde transportplaner for medarbejderne. Vurdering: Det kan være en udmærket idé for arbejdspladserne at udarbejde planer for, hvordan deres ansatte kan komme til og fra arbejde. Virksomheders transportplaner reguleres imidlertid ikke i regionplanen, men kunne indgå i arbejdet med Trafikplan 2003.

FKKA, Foreningen af kommuner i Københavns Amt /HR FKKA opfordrer HUR til at tilvejebringe en handlingsplan for trafik, som, sikrer at statens investeringer i højere grad svarer til behovet, sikrer at det overordnede vejnet, herunder tværforbindelserne færdiggø- res og evt. udbygges, sikrer regionens kollektive trafik herunder en udbygning med letbaner og velfungerende lokalbusser samt opprioriterer udbygningen af hovedstinettet. Vurdering: Om Trafikplan 2003 se vurdering under Helsingør Kom- mune.

SF’s Amtsrådsgruppe i Roskilde Amt /HR Gruppen ønsker en aktiv politik for at flytte trafik fra privatbilisme til kollektiv trafik. Vurdering: Se vurdering under DN, Allerød.

127 C. Trafikanlæg og andre større tekniske anlæg - generelt

Venstre i Frederiksborg Amt /HR Foreningen opfordrer til, at det nødvendige plangrundlag sikrer, at infrastruktur og kollektiv transport mellem alle nabocentre er til stede, herunder etablering af flere trafikknudepunkter i tilknytning til lokalbanerne. Vurdering: Spørgsmålet henvises til Trafikplan 2003, jf. vurdering under Helsingør Kommune.

Samlet forslag til ændringer C

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for trafikanlæg og andre større tekniske anlæg giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

128 C.1 Kollektive trafikanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /FA Kommunen bemærker, at den i Frederiksborg Amts planforslag viste "parker og rejs" terminal ved Bella Center er lokaliseret ved Ørestad Station, og at der er ikke planer om andre terminaler i kommunen. Kommunen opfordrer til en samlet plan for Parker & Rejs-anlæg. Vurdering: De angivne Parker & Rejs-terminaler i redegørelsen til Frederiksborg Amts planforslag er fra et ”foreløbigt forslag fra HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet” af ultimo 1999 og ikke udtryk for en besluttet plan. HUR vil arbejde videre med Parker & Rejs-konceptet og fremlægge strategiske overvejelser om konceptets udvikling og principper for Par- ker & Rejs-terminaler, herunder for finansiering. Arbejdet vil basere sig på de hidtidige overvejelser og på de erfaringer, der gøres med de allerede projekterede og anlagte terminaler. Der vil derefter skulle tages stilling til, om der som en del af den overordnede trafikplanlægning skal udpeges fremtidige Parker & Rejs-terminaler. Vejdirektoratet, DSB og Banestyrelsen er naturlige samarbejdspartnere og de potentielle belig- genhedskommuner vil efterfølgende lige så naturligt blive involverede.

Frederiksborg Amt /FA Amtet anmoder HUR om, at det nødvendige samarbejde med involverede myndigheder iværksættes, så beslutning om placering af en ny station på S-banen mellem Allerød og Hillerød kan træffes i forbindelse med vedtagelse af Regionplan 2001. Desuden anmodes HUR om at udarbejde et regionplantillæg og en VVM-redegørelse, som gør det muligt at etablere en ny station mellem Hillerød og Allerød med tilhø- rende vejanlæg. Amtet fremsender foreløbige overvejelser om tre alternative placeringer af stationen ved hhv. Overdrevsvej, Brødeskovvej og Ravne- bjergvej. Vurdering: På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse er en ny station mellem Allerød og Hillerød henvist til den fortsatte region- planlægning, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Frederiksborg Amt, Allerød og Hillerød Kommuner samt Banestyrelsen, DSB S-tog, HUR og Vejdirektoratet, som har vurderet de tre alternative placeringer. Ar- bejdsgruppen har undersøgt passagergrundlag og nødvendige investeringer i bane, station, veje, Parker & Rejs, forplads etc. Arbejdsgruppen har konkluderet, at den sydligste placering er uegnet, at der derfor er to muligheder for placeringen, afhængigt af hvorledes man politisk vil prioritere bybygningsmuligheder, Parker & Rejs, naturinteresser, omkostninger til vejforbindelser mv. En ny station ved Overdrevsvej kan etableres uden store vejinvesteringer og vil være egnet til placering af et Par- ker & Rejs anlæg, men her er kun begrænsede byudviklingsmuligheder. En ny station ved Brødeskovvej indeholder gode byvækstmuligheder, som forudsætter investeringer i nye veje til betjening af byområdet, men denne placering er ikke særlig velegnet til Parker & Rejs. En egentlig beslutning om stationsplacering, vejbetjening og afgrænsning af by- vækstarealer må således ske ved udarbejdelse af et tillæg til Region- plan 2001. HUR vil snarest igangsætte udarbejdelsen af et sådant til- læg. Desuden vil der blive taget stilling til hvorvidt en VVM-redegørelse er nødvendig.

129 C.1 Kollektive trafikanlæg

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen foreslår, at en skinnebåren kollektiv forbindelse mellem Lyngby og Glostrup føres ”inden om” bl.a. Hersted Industripark og at S- busser lægges ”noget” ind i området, indtil den skinnebårne tværforbin- delse er etableret. Vurdering: HUR har i samarbejde med Københavns Amt og Trafik- ministeriet i ”Korridorprojektet” undersøgt forskellige muligheder for en højklasset kollektiv forbindelse mellem Lyngby og Glostrup. Eventuelle forlængelser mod nord og syd er ikke vurderet. HUR har behandlet Korridorprojektet på sit møde i april 2001 og har besluttet, at projektets resultater drøftes nærmere med trafikministeriet og Københavns Amt, inden HUR igen behandler sagen. Den konkrete ruteplanlægning for busserne herunder S-busser reguleres ikke i regionplanen. Forslaget henvises til HURs Trafikdivision.

Ballerup Kommune /KA Kommunen ønsker et kort, der viser hvilke regionale buslinier, der ønskes styrket, fremfor et hovedstrukturkort med S-buslinier fra en for- ældet køreplan. Kommunen påpeger, at Kildedal station er anlagt. Vurdering: Angivelse af hovedstruktur for den kollektive trafik er behandlet meget forskelligt i regionplanforslagene og i Københavns Amt er der, ud over forbindelsen Lyngby-Glostrup og tværforbindelser i øv- rigt, ikke taget stilling til hvilke regionale buslinier, der ønskes styrket. I den gældende Kollektiv Trafikplan 1998, som ligger til grund for region- planlægningen, er der angivet et fremtidigt regionalt net, hvor de nuvæ- rende S-busser og regionale busser er markeret. HUR har besluttet at udarbejde en Trafikplan 2003 som en samlet trafikplan for Hovedstadsregionen omfattende alle trafikformer. Trafik- plan og regionplan skal koordineres og vil tilsammen udgøre et sam- menhængende plangrundlag for regionen. Trafikplan 2003 vil involvere alle de mange parter på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau samt trafikselskaber, der i dag har et ansvar på trafikområdet. Arbejdet er inddelt i 3 faser, en strategifase, som behandles af HUR i juni 2001 og bl.a. omfatter fastlæggelse af målsætninger, en handlingplanfase, som omfatter delplaner for de forskellige trafikformer, og endelig udarbejdelse af en samlet trafikplan, hvor de enkelte planer sammenvejes og harmoniseres. Trafikplan 2003 vil fastlægge rammer og struktur for den regionale trafik, men også være handlingsorienteret mod en realisering af planen. Trafikplan 2003 vil således for den kollektive trafik til sin tid afløse Kollektiv Trafikplan 1998. Kommunens ønske vil indgå i det videre arbejde med Trafikplan 2003. Regionplanernes faktuelle oplysninger om anlægstidspunkter etc. vil blive ajourført i forbindelse med udsendelse af de vedtagne planer.

Brøndby Kommune /KA Kommunen finder, at udvidelse af Vestbanen med 5. og 6. spor bør opgives, hvilket bl.a. vil muliggøre vedtagne forbedringer af stadionsfor- pladser nord og syd for Brøndbyøster stadion. Kommunen anmoder HUR om at undersøge en forlængelse af letbanen Lyngby-Glostrup videre gennem Brøndby, Vallensbæk og Ishøj til Høje-Taastrup. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at gennemføre S-tog til Roskilde og samtidig, at arealreservationen i projekteringsloven om København-Ringsted for 6. hovedspor langs Vestbanen bortfalder.

130 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen ønsker at blive inddraget i de videre forhandlinger om en højklasset tværforbindelse Lyngby-Glostrup. Vurdering: Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Glostrup Kommune /KA/HR Kommunen ønsker, at berørte kommuner bliver inddraget i det videre arbejde med en tværbane Lyngby-Glostrup og foreslår, at der arbejdes videre med en række forhold bl.a. muligheden for forlængelser mod nord og syd. Kommunen ønsker, at samtlige regionaltog får standsning i Glostrup, og at der med S-tog til Roskilde etableres en hurtig forbindelse mellem København og Roskilde med standsning i Glostrup. Kommunen kan ikke acceptere et 6. spor på Vestbanen pga. barrierer, støj og nedriv- ninger af boliger. Kommunen ønsker, at HT og DSB i højere grad indgår i medfinan- siering af terminalindretning. Kommunen anbefaler støjbeskyttelse af eksisterende trafikanlæg også mod rekreative områder og sikring af faunapassager. Vurdering: Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune. I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at gen- nemføre S-tog til Roskilde og samtidig, at arealreservationen i projekteringsloven om København-Ringsted for 6. hovedspor langs Vestbanen bortfalder. Finansiering af terminalindretning reguleres ikke i regionplanen, men kunne blive et emne i den kommende Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Trafikministeriet har i forbindelse med regionplanhøringen præcise- ret, at det skal fremgå, at der er iværksat et program for støjbeskyttelse af eksisterende boliger langs Banestyrelsens hovedstrækninger.

Høje-Taastrup Kommune /KA Kommunen ønsker, at HUR medvirker til: • Etablering af letbaneforbindelse Lyngby-Glostrup og planlægning af videreførsel Lyngby-Ballerup-Høje Taastrup-Ishøj-Glostrup • Forlængelse af letbanen Lyngby-Glostrup videre gennem Brøndby, Vallensbæk og Ishøj til Høje-Taastrup. Vurdering: Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Rødovre Kommune /KA Kommunen anmoder om en forbedring af den kollektive trafikbetjening af erhvervsområderne omkring Valhøjs Allé og Islevdalsvej. Vurdering: Regionplanen indeholder generelle principper og retningslinier for den kollektive trafikbetjening. Tilrettelæggelse af busbetjeningen i de enkelte områder reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen anbefaler, at der snarest tages initiativ til et samarbejde om planlægningen af en ny station mellem Allerød og Hillerød.

131 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Fredensborg-Humlebæk Kommune /FA Kommunen finder ikke etablering af Parker&Rejs-terminal i Humle- bæk mulig. Kommunen ønsker baneforbindelsen mellem Hillerød og Fredens- borg forbedret. Kommunen påpeger, at etablering af niveaufri skæringer i forbindelse med udvidelse af driften på Lille Nord ved Kongevejen og Jernbanegade vil have betydelige konsekvenser for byarkitekturen. Vurdering: Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Den 1. januar 2001 overtog Hovedstadens Udviklingsråd ansvaret for de 6 lokalbaner i Hovedstadsregionen: Helsingør-Hornbæk- Gillelejebanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Østbanen (sammen med Storstrøms Amt) og Nærumbanen samt ”Lille Nord”. HUR har i samarbejde med de enkelte lokalbaner gennemført en analyse af de eksisterende forhold for lokalbanerne med henblik på at vurdere, hvorledes der skabes det bedst mulige grundlag for udnyttelsen af de ressourcer, der afsættes til lokalbanedrift i Hovedstadsregio- nen. Arbejdet har resulteret i rapporten ”Udviklingsmuligheder for lokalbanerne i Hovedstadsregionen. Marts 2001”. Rapporten belyser baner- nes organisation, infrastruktur, driftsforhold og rullende materiel samt mulige investeringsstrategier. Et af hovedemnerne er mulighederne for at forbedre infrastrukturen og at anskaffe nyt materiel bl.a. med henblik på højere hastigheder, flere afgange, samdrift mellem baner m.v. Hovedstadens Udviklingsråds vil behandle rapporten, som baggrund for det videre arbejde med lokalbanernes udvikling. Spørgsmålet om lokalbanernes funktion i Hovedstadsregionen og deres fremtidige rolle i regionens udvikling vil blive nærmere behandlet i den kommende Tra- fikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. De fremførte synspunkter og forslag vil indgå i det videre arbejde.

Frederikssund Kommune /FA Kommunen foreslår, at strækningen mellem Hillerød og Frederiks- sund får status som en forbindelse, der søges forbedret. Kommunen foreslår, at ruten Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde konkretiseres som en rute 319E Frederiksværk-Frederikssund, der fort- sætter som 600S til Jyllinge og Roskilde, og tilsvarende en rute 309E Jægerspris-Frederikssund, der fortsætter som rute 600S til Slangerup og Hillerød. Vurdering: I Frederiksborg Amts regionplan er angivet Amtsrådets ønsker til en række forbedringer af den kollektive trafik, herunder busforbindelser der bør styrkes. Disse ønsker vil sammen med kommunens forslag indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Balle- rup Kommune. Den konkrete ruteplanlægning for busserne herunder S-busser reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision.

Græsted-Gilleleje Kommune /FA Kommunen ønsker: • at der arbejdes for intensiveret jernbanedrift i kommunen • at jernbanerne moderniseres • at der indføres 20 min drift og ekstratog i myldretiden • at sammenkobling af HHG-banen og Gribskovbanen overvejes • bedre tværgående busforbindelser Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

132 C.1 Kollektive trafikanlæg

I Frederiksborg Amts regionplan er angivet Amtsrådets ønsker til en række forbedringer af den kollektive trafik, herunder busforbindelser der bør styrkes. Disse ønsker vil sammen med kommunens indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Helsinge Kommune /FA Kommunen ønsker Gribskovbanen udbygget med et ekstra spor for at muliggøre mere intensiv drift. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Helsingør Kommune /FA Kommunen ønsker, at der sker en intensivering af driften på HHG- banen og en intensivering og opgradering på Kystbanen så rejsetiden til København nedsættes. Kommunen foreslår: • at Hornbæk station udpeges som kollektiv trafikterminal • at busnettet opbygges med mindre lokalnet, der forbindes med hur- tigruter • at cykler kan medtages i al kollektiv trafik • at spontan-/taxakørsel betragtes som kollektiv trafik Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Kommunens ønsker i øvrigt til den kollektive trafik henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Hillerød Kommune /FA Kommunen ønsker udelukkende en pendlerstation ved Overdrevs- vejen knyttet sammen med en moderne samkørselsplads med busruter til arbejdspladskoncentrationer. Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Hørsholm Kommune FA Kommunen foreslår en yderligere buslinie mellem Hillerød og Kok- kedal. Kommunen foreslår, at undersøge Parker&Rejs ved Kokkedal station, men finder ikke mulighed for udvidelser af parkering ved Rungsted station. Vurdering: Den konkrete linieplanlægning for busserne reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen ønsker forbedrede trafikforbindelser fra Hornsherred mod Frederikssund station, og at stationen får status af Parker&Rejs terminal. Vurdering: Hornsherred er, som det fremgår af regionplanen, betjent af en regional buslinie med forbindelse til Frederikssund station. Betje- ningsomfang reguleres ikke i regionplanen. Ønsket er henvist til HURs Trafikdivision og vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Karlebo Kommune /HR Kommunen finder, at der bør ske en styrkelse af den tværgående kollektive trafik mellem byfingrene.

133 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: I Frederiksborg Amts regionplan er angivet Amtsrådets ønsker til en række forbedringer af den kollektive trafik, herunder busforbindelser der bør styrkes. Disse ønsker vil sammen med kommunens indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Skibby Kommune /FA Kommunen ønsker en styrkelse af den regionale forbindelse gennem Hornherred og ønsker tilkendegivet hvilke forbedringer af forholdene for borgerne i Hornsherred, der iværksættes. Vurdering: Der henvises til vurdering under Jægerspris Kommune.

Kommuner i Roskilde Amt

Greve Kommune /RA Kommunen ønsker en udbygning af de tværgående kollektive trafikforbindelser, herunder en forbedret S-busbetjening af kommunens erhvervsområder. Vurdering: Roskilde Amts regionplan indeholder ønsker til en række forbedringer af tværforbindelser. Disse ønsker vil sammen med kommunens indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Balle- rup Kommune.

Hvalsø Kommune /RA Kommunen påpeger en fejl i redegørelsen side 53 om bus 232. Vurdering: Fejlen vil blive rettet i forbindelse med udsendelse af den vedtagne plan.

Køge Kommune /RA Kommunen ønsker, at rejsetiden for S-tog mellem Køge og de indre byområder kommer ned på max. 30 min, og at serviceforbedringen fortsættes. Kommunen foreslår, at Parker&Rejs-anlæg ved Ølsemagle indarbejdes. Vurdering: Den konkrete køreplanlægning reguleres ikke i regionplanen. Ønsket er henvist til DSB S-tog og vil indgå i arbejdet med Tra- fikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Ramsø Kommune /RA Kommunen ønsker, at der sikres flere forbindelser for pendlere på de to baner gennem kommunen. Kommunen ønsker, at buslinierne på tværs af kommunen forbedres, og 215 føres til Karlslunde i stedet for Havdrup. Vurdering: Den konkrete køreplanlægning for baner og busser reguleres ikke i regionplanen. Kommunens ønsker er henvist til DSB og HURs Trafikdivision.

Roskilde Kommune /RA Kommunen mener, at løsningen er udbygning af strækningen mellem København og Roskilde, og desuden at der er behov for umiddelbare materiel- og køreplanforbedringer. Kommunen ser positivt på S-togsløsningen under forudsætning af samtidig forbedring af regionaltogsbetjeningen. Der bør etableres S-tog fra Roskilde til Kastrup, og Trekroner skal have mere end 3 tog i timen. Kommunen finder, at kollektiv trafikbetjening bør indgå som et aktivt element i byudviklingen f.eks. i Hyrdehøj, Margrethehåb og Trekroner.

134 C.1 Kollektive trafikanlæg

Kommunen ønsker Parker&Rejs-anlæg ved Trekroner. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at gennemføre S-tog til Roskilde og samtidig, at arealreservationen i projekteringsloven om København-Ringsted for 6. hovedspor langs Vestbanen og arealreservationen for et nyt 3. og 4. hovedspor mellem Roskilde og Ringsted bortfalder. Det fremgår af forligsteksten, at ”S-tog til Roskilde kan forlænges til Kastrup”. På baggrund af Miljø- og Ener- giministeriets indsigelse indarbejdes en arealreservation til en ny bane langs Køgemotorvejen i redegørelsen til Regionplan 2001, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Køreplanlægning og materielanskaffelse reguleres ikke i regionplanen. Forslagene er henvist til DSB. Tidspunkt og omfang for den konkrete busbetjening af nye byområ- der reguleres ikke i regionplanen, men spørgsmålet er henvist til HURs Trafikdivision og arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Bal- lerup Kommune. Vedr. Parker & Rejs henvises til vurdering under Københavns Kom- mune

Skovbo Kommune /RA Kommunen finder, at der er stort behov for forbedring af baneforbindelsen mellem København og Ringsted. Vurdering: Vedrørende bane København-Ringsted henvises til vurdering under Roskilde Kommune.

Solrød Kommune /RA Kommunen ønsker en station ved Trylleskoven etableret omkring 2009. Vurdering: Etablering af nye stationer afgøres af DSB og Banesty- relsen. For tiden er der ingen aktuelle planer om at etablere en station ved Trylleskoven. Kommunens ønske vil indgå i arbejdet med Region- plan 2005 og Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Vallø Kommune /HR Kommunen ønsker en større kapacitet og et bedre serviceniveau i den kollektive trafik. Vurdering: Kommunens ønske henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Andre myndigheder

Trafikministeriet /KK /KA /RA Ministeriet oplyser, at der er truffet beslutning om at ændre lov nr. 343 om jernbanen København-Ringsted, hvorved reservationen til et 6. spor langs Vestbanen og et nyt 3. og 4. spor mellem Roskilde og Ring- sted bortfalder. Reservationen til linieføringsrapportens hovedforslag til nybygningsløsningen opretholdes, og ministeriet anmoder om at arealreservationen hertil optages i regionplanens retningslinier. Ministeriet oplyser, at en station på Metroens etape 3 ikke længere indgår i planlægningen. Ministeriet har forslag til en række redaktionelle rettelser, bl.a. som følge af den tid, der er gået siden regionplanforslagenes udarbejdelse. Vurdering: Vedrørende bane København-Ringsted henvises til vurdering under Roskilde Kommune. I det regionplantillæg for Metroens 3. etape med tilhørende VVM- redegørelse, som påregnes udsendt til offentlig høring sommeren 2001 er muligheden for en eventuel station ved Kastrupfortet opretholdt.

135 C.1 Kollektive trafikanlæg

Regionplanerne vil blive ajourført i forbindelse med udsendelse af de vedtagne planer.

Foreninger og organisationer

Agenda 21 gruppen i Rødovre /HR Foreningen finder, at det bør være et princip for indretning af nye terminaler, at der også skal være holde- og opsamlingsplads til turist- busser. Foreningen foreslår, at der indføjes en målsætning om, at metroen videreføres fra Vanløse station over Rødovre til et parker&rejs- knudepunkt ved skæringen Jyllingevej/Ring 3. Foreningen foreslår, at der etableres flere Parker&Rejs-pladser i Københavns periferi. Foreningen finder, at den kollektive trafik mellem København og Ringsted bør prioriteres. Vurdering: Lokalisering af turistbusholdepladser reguleres ikke i regionplanen. Det bør ikke være et generelt princip for terminalindretning, men kan vurderes i konkrete tilfælde. Planer for udbygning af det overordnede kollektive net, herunder eventuel videreudbygning af metroen, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Vedrørende bane København-Ringsted henvises til vurdering under Roskilde Kommune.

Allerød Venstre/FA Foreningen ønsker, at der placeres en park-and-ride station mellem Hillerød og Allerød lidt nord for den af Allerød kommune anbefalede, således at et erhvervsområde ikke begrænses af transportkorridoren. Indsiger finder, at en placering ved Hammersholt vil være belastende for lokalområdet og forringe muligheden for at betjene Borupgård er- hvervsområde. Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Allerød Ældreråd Rådet ønsker, at der iværksættes en vidtgående udvidelse af bus- transport i hele kommunen, således også ud til yderområderne. Vurdering: Konkrete forbedringer af busbetjeningen reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs trafikdivision.

Amager Metro Gruppen/KK Foreningen påpeger vigtigheden af, at metroens 3. etape kun gen- nemføres som en nedgravet løsning. Vurdering: Det regionplanmæssige grundlag for metroens 3. etape er under udarbejdelse i form af et regionplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse. Der vil heri blive gennemført vurderinger af en række alternativer, herunder også af en nedgravet løsning.

Andelshaveselskabet Strandbo/KK Foreningen finder ikke, der er tilstrækkeligt passagerunderlag til at etablere metroens 3. etape og forslår anlæg af busbane på Amagerba- nens tracé. Foreningen fremsætter endvidere en række synspunkter på udformningen af metroens 3. etape og henviser til bemærkninger fremsendt i forbindelse med den forudgående høring om metroens 3. etape.

136 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Som det er indsiger bekendt, er det regionplanmæssige grundlag for metroens 3. etape under udarbejdelse i form af et region- plantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der vil heri blive gennem- ført vurderinger af en række alternativer og passagergrundlaget vil blive belyst.

Borgerlisten Hillerød/FA Foreningen anbefaler, at en ny station mellem Allerød og Hillerød placeres ved Overdrevsvejen. En placering ved Brødeskov har ikke folkelig opbakning og vil være meget dyr, en placering i Allerød Kom- mune vil ikke styrke den kollektive trafik på grund af beliggenheden i forhold til det overordnede vejnet. Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Bycirklen i Frederikssundfingeren /HR Foreningen finder, at en udpegning af de vejstrækninger, hvor de regionale buslinier søges styrket, bør være et tema ikke kun i Frede- riksborg Amts regionplan, men i hele regionen. Foreningen foreslår, at Jægerspris-Frederikssund tilføjes som en rute, der ønskes styrket, og at den eksisterende, mere direkte regionale forbindelse Frederikssund-Skibby-(Holbæk) markeres på kortet. Vurdering: Foreningens forslag henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Bydelslisten Indre Østerbro Foreningen finder, at HURs intentioner om styrkelse af den kollektive trafik ikke hænger sammen med HTs forringelser af servicen for den kollektive trafiks brugere, og indsiger ønsker et geografisk og betje- ningsmæssigt tættere system. Foreningen mener, at jernbanedæmningen fra Østerport station mod nord bør fjernes, og banen gøres underjordisk for at ophæve de fysiske barrierer mellem Indre Østerbro og havneområdet. Vurdering: Busserne konkrete drift reguleres ikke i regionplanen. Ønsket er henvist til HURs Trafikdivision og arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Foreningens forslag om banetunnel nord for Østerport station henvises til Banestyrelsen.

DN Bramsnæs Lokalkomité/RA Lokalkomitéen mener, at en forbedret kollektiv trafikbetjening af de mindre bysamfund, Sæby, Gershøj og Kyndeløse skal indarbejdes i regionplanen. Vurdering: Den konkrete busbetjening af de pågældende områder reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivisi- on.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité/FA Lokalkomitéen foreslår en forbedring af betjeningen på HFHJ og etablering af Parker&Rejs-pladser ved de større stationer på banen. Lokalkomitéen efterlyser forbedret tværgående kollektiv trafik og foreslår hurtigbusforbindelser mellem Frederiksværk og Roskilde og en sammenkobling af HFHJ med Lille Nord. Lokalkomitéen foreslår godsspor til Hundested Havn for at flytte gods fra vej til bane. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Spørgsmålet om godsspor til Hun- dested Havn vil blive drøftet konkret mellem de involverede parter.

137 C.1 Kollektive trafikanlæg

I Frederiksborg Amts regionplan er angivet Amtsrådets ønsker til en række forbedringer af den kollektive trafik, herunder busforbindelser der bør styrkes. Disse ønsker vil sammen med foreningens forslag indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

DN Græsted-Gilleleje Lokalkomité /FA Lokalkomitéen finder det urimeligt , at en forbedring af den kollektive trafik mod København sker på bekostning af betjeningen i de mere tyndt befolkede egne, og ønsker bedre indretning af busstoppesteder, trinbrætter og stationer. Vurdering: Fastlæggelse af omfanget af kollektiv trafik i de passa- gertunge relationer over for betjeningen i de mere ”tynde” vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kom- mune. Regionplanerne indeholder generelle retningslinier om terminalindretning. Den konkrete udformning af de enkelte terminaler fastlæg- ges i et samarbejde mellem det eller de aktuelle kollektive trafikselskab(er) og beliggenhedskommunen.

DN Gundsø Lokalkomité /HR Lokalkomitéen ønsker begrebet ”miljøvenlig trafik” præciseret og fulgt op med konkrete mål. Lokalkomitéen peger på behovet for en øget drift på 600S. Vurdering: Fastlæggelse af trafikale mål vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Driftomfanget på de enkelte buslinier reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs trafikdivision.

DN Helsinge Lokalkomité/FA Lokalkomitéen finder, at den kollektiv trafik generelt skal styrkes bl.a. ved bedre forbindelser på tværs og mellem yderområder og centrale knudepunkter, gode Parker&Rejs-faciliteter, flere S-togafgange og bedre togkomfort. Foreslår på længere sigt forlængelse af S-tog til Frede- riksværk/Hundested, Gilleleje og Tisvildeleje. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Indsigers synspunkter og forslag i øvrigt henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité/FA Lokalkomitéen er modstander af en udvidelse af driften på Gribs- kovbanen, idet en udvidelse af eksisterende sporanlæg vil reducere Gribskovs rekreative værdier, og forslår at forlægge banen til Helsinge til et forløb parallelt med Hillerødmotorvejens forlængelse. Lokalkomitéen går ind for at en ny station mellem Allerød og Hillerød placeres ved Overdrevsvejen. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

DN Hvalsø Lokalkomité/RA Lokalkomitéen forslår, at der etableres flere Parker&Rejs-anlæg øst og vest for Roskilde samt ved Vipperød.

138 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

DN Karlebo Lokalkomité/FA Lokalkomitéen peger på en placering af den foreslåede station mellem Allerød og Hillerød ved Overdrevsvej, for at et Parker&Rejs-anlæg bedst muligt kan betjene borgere i Karlebo Kommune. Indsiger er utilfreds med, at et Parker&Rejs-anlæg og samkørsels- plads ved Brådebæk er udtaget. Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

DN Roskilde Lokalkomité/RA Lokalkomitéen ønsker, at også de kollektive tværforbindelser mod Frederiksborg Amt styrkes. Lokalkomitéen foreslår anlæg af en S-togsstation i Roskilde Vest (ved Lindenborgvej). Lokalkomitéen ønsker, at terminaler mm. vurderes i samarbejde med kunder, befolkning og organisationer. Vurdering: Styrkelse af de kollektive tværforbindelser vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Af det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 om S-tog til Roskilde fremgår, at der i forbindelse med projekteringen skal belyses en eventuel videreførsel af S-toget sydvest for Roskilde frem til Holbækmotor- vejen. Udformning af terminaler fastlægges i et samarbejde mellem det eller de aktuelle kollektive trafikselskab(er) og beliggenhedskommunen. Indsigers ønske er henvist til HURs Trafikdivision.

DN Rødovre Lokalkomité /HR Lokalkomitéen finder, at det bør være et princip for indretning af nye terminaler, at der også skal være holde- og opsamlingsplads til turist- busser. Lokalkomitéen foreslår, at der indføjes en målsætning om, at metroen videreføres fra Vanløse station over Rødovre til et Parker&Rejs- knudepunkt ved skæringen Jyllingevej/Ring 3. Lokalkomitéen foreslår, at der etableres flere Parker&Rejs-pladser i Københavns periferi. Vurdering: Lokalisering af turistbusholdepladser reguleres ikke i regionplanen. Det bør ikke være et generelt princip for terminalindretning, men kan vurderes i konkrete tilfælde. Planer for udbygning af det overordnede kollektive net, herunder eventuel videreudbygning af metroen, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

DN Samrådet for Københavns Amt /KA/HR Lokalkomitéen foreslår, at en letbane mellem Lyngby og Glostrup i givet fald forlænges til Køge Bugt fingeren. Lokalkomitéen peger på behovet for flere højklassede buslinier mellem fingrene gennem flere amter. Vurdering: Vedrørende letbane Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune. Styrkelse af de kollektive tværforbindelser vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

139 C.1 Kollektive trafikanlæg

DN Samrådet for Roskilde Amt /HR Samrådet mener, at den kollektiv trafik skal udbygges i højere takt end regionplanen foreslår, og yderområderne skal have samme trafikale bevågenhed som de tætbefolkede. Vurdering: Fastlæggelse af omfanget af kollektiv trafik i de forskellige dele af regionen vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Dansk Cyklist Forbund /HR Forbundet ønsker flere aflåselige, overdækkede cykelparkerings- anlæg ved S-busstoppesteder og ved S-togstationer samt at adgangs- forholdene til stationerne gøres mere cykelvenlige i takt med, at spær- regrænsen for cykelmedtagning i tog bliver ophævet. Indsiger ønsker en udbygning af S-busnettet i Københavns Vestegn. Vurdering: Regionplanerne indeholder generelle retningslinier om terminalindretning, herunder faciliteter for cykler. Den konkrete udformning af de enkelte terminaler fastlægges i et samarbejde mellem Bane- styrelsen, DSB, HURs Trafikdivision og beliggenhedskommunen. Den konkrete ruteplanlægning for busserne herunder S-busser reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision.

Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger i Frederiksborg Amt/FA Forbundet ønsker aflåselige cykelskure ved alle stationer og vigtige busknudepunkter og anmoder HUR om at udpege den ansvarlige in- stans. Indsiger påpeger behovet for forbedrede parkeringsmuligheder for cykler ved alle S- og E-busholdepladser. Vurdering: Der henvises til vurdering under Dansk Cyklist Forbund.

Dansk Vandrelaug /HR Foreningen finder det vigtigt ved udvidelse af baner ikke at nedlæg- ge, men etablere flere fauna- og menneskepassager. Foreningen påpeger vigtigheden af, at stiforbindelser kobles til stationerne, og at de regionale busruter får stoppesteder ved de regionale vandreruter. Vurdering: Forud for baneudvidelser vil der normalt blive gennemført en VVM-undersøgelse, hvori behovet for fauna- og menneskepassager vil blive belyst og vurderet –og der vil blive taget stilling til projektets indhold af sådanne. Det er en del af retningslinier for terminalindretning at cyklister og gåendes adgangsforhold skal tilgodeses. Forslaget om stoppesteder, som skaber sammenhæng mellem regionale bus- og vandreruter er henvist til HURs Trafikdivision.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse /HR Foreningen anbefaler sporvogne og foreslår, at Basisnet-planen indarbejdes i Regionplan 2001. Vurdering: Den del af Basisnetprojektet, der omhandler en sporvogn i Ring 3, har været undersøgt i Korridorprojektet, jf. vurdering under Albertslund Kommune. En udbygning af det overordnede kollektive net vil i øvrigt være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kom- mune.

Frederiksborg Amts Ældreråd/FA Rådet påpeger en række problemer ved den kollektive trafikbetjening i amtet og peger på behovet for såvel generelle som konkrete forbedringer. Ønsker disse inddraget i arbejdet med HURs kommende trafikplan.

140 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Rådets ønsker om konkrete forbedringer og ændringer af busbetjeningen er henvist til HURs Trafikdivision. De generelle be- mærkninger vil som ønsket indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Friluftsrådet /KK Rådet mener, at stambusnettet er en god idé, men at det skal koordineres med S-busnettet, og at de øvrige busser i det fintmaskede net ikke må få nedsat frekvens. Rådet ønsker en ny station ved Teglværkshavnen etableret. Vurdering: Indførelse af Stambusnettet reguleres ikke i regionplanen. HUR har besluttet, at arbejde videre med at indføre et stambusnet. HUR vil udarbejde forslag til tilpasningen af det øvrige busnet, som tager hensyn til metroens udbygning i 3 etaper. Et tillæg til kollektiv Trafikplan 1989 om Stambusnettet sendes i høring i maj 2001. En eventuel ny station ved Teglværkshavnen er angivet i Køben- havns Kommunes regionplan, men selve etableringen reguleres ikke i regionplanen.

Gentofte-listen /KA Foreningen ønsker en ordentlig kollektiv trafikbetjening øst-vest gennem kommunen og peger derudover på et Parker&Rejs-anlæg omkring Buddinge/Gladsaxe Trafikplads i forbindelse med en letbane i Ring 3. Vurdering: Ønsket om en forbedring af den kollektive trafikbetjening i Gentofte kommune er henvist til HURs Trafikdivision. Det er ikke i Kor- ridorprojektet, jf. vurdering under Albertslund Kommune, fundet hen- sigtsmæssigt at etablere Parker&Rejs-anlæg i tilknytning til en tværfor- bindelse.

Grundejerforeningen Nørregaard /HR Foreningen foreslår, at der indføjes en målsætning om, at metroen videreføres fra Vanløse station over Rødovre til et Parker&Rejs- knudepunkt ved skæringen Jyllingevej/Ring 3. Indsiger foreslår, at der etableres flere Parker&Rejs-pladser i Kø- benhavns periferi. Vurdering: Planer for udbygning af det overordnede kollektive net, herunder eventuel videreudbygning af metroen, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Grundejerforeningen Ydergrænsen /KA Foreningen ønsker, at linieføringen for den planlagte skinnebårne forbindelse mellem Lyngby og Glostrup ændres, så støjgener for beboere langs Ring 3 undgås. Foreslår tunnel eller en række alternative linieføringer. Vurdering: Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Helsinge Turist- og Erhvervsråd /FA/HR Rådet anbefaler 20 min-drift på Gribskovbanen og i sammenhæng hermed anlæg af et ekstra spor. Rådet peger på, at den kollektive trafik bør forbedres på tværs af regionen. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

141 C.1 Kollektive trafikanlæg

Spørgsmålet om forbedring af de kollektive tværforbindelser vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Konservativ Vælgerforening Hillerød/FA Foreningen peger på en placering af Parker&Rejs-station ved Over- drevsvejen og finder en placering ved Brødeskovvej problematisk især ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Vurdering: Vedrørende station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Konservativ Vælgerforening Slangerup/FA Foreningen foreslår, at HT overtager færgeruten Kulhuse-Sølager for at sikre, at den fortsat indgår i regionens infrastruktur. Indsiger foreslår en udbygning af S-busnettet til betjening af Horns- herred og oprettelse af nye standsningssteder i Slangerup på 600S. Vurdering: Færgeruten Kulhuse-Sølager indgår ikke i det regionale kollektive net. Hornsherred er betjent af en regional busforbindelse (Frederiks- sund)- Jægerspris –Skibby – Roskilde. Tilrettelæggelse af busbetjeningen herunder S-busserne reguleres ikke i regionplanen. Forslagene er henvist til HURs Trafikdivision og arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre i Græsted-Gilleleje Kommune /FA Foreningen finder, at modernisering af lokalbanerne med nye tog bør ske hurtigst muligt, der bør være 20 min-drift på alle banerne, overvejes ekstra myldretidstog med få stop samt sammenkobling af Gribs- kovbanen og Hornbækbanen. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

København Syd Samarbejdet /RA Foreningen ønsker hurtigere pendlertog og nye stationer ved Trylle- skoven og ved Ølsemagle samt en udbygning af de kollektive forbindelser på tværs af fingrene. Vurdering: Foreningens ønsker vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Københavns Radios Trafikpanel /HR Panelet foreslår • S-tog til Roskilde med Parker&Rejs-anlæg ved stationerne, • hurtigbusbaner i forbindelse med Motorring 3s udvidelse, • Parker&Rejs-faciliteter ved de tre S-baner, der krydser Motorring 3 og øget myldretidsdrift på disse baner samt • udvidelse af togdriften på Parker&Rejs-faciliteterne ved Frederiks- sundbanen. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 indgår S-tog til Roskilde og udvidelse af Motorringvejen til 6 spor. Motorvejsudvidelsen omfatter 6 spor til biltrafikken, og der er ikke forudsat etablering af sær- lige hurtigbusbaner. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Tilrettelæggelse af driften på S-banerne reguleres ikke i regionplanen. Forslaget henvises til DSB S-tog.

142 C.1 Kollektive trafikanlæg

LO Roskilde Amt /HR Foreningen peger på behovet for en udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted og på mulige Parker&Rejs-anlæg tæt- tere på Centrum ved Hellerup og Ellebjerg stationer. Vurdering: Vedrørende bane København-Ringsted henvises til vurdering under Roskilde Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune /HR Foreningen finder, at bæredygtighedselementet skal sikres ved udbygning af den kollektive trafik, herunder forbedring af skiftemulighederne bil/kollektiv for borgere i landdistrikterne. Foreningen finder, at der skal ske en opprioritering af Kalundborg- banen. Vurdering: Den fremtidige udbygning af den kollektive trafik, herunder også baneforbindelser ud af regionen, vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Metro til Brønshøj /KK Foreningen opfordrer til i den videre trafikplanlægning at indarbejde en ny metrolinie Nørreport-Frederikssundsvej-Brønshøj-Tingbjerg. Vurdering: Planer for udbygning af det overordnede kollektive net, herunder eventuel videreudbygning af metroen, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

NOAH-Trafik /HR Foreningen stiller en række konkrete forslag til forbedringer af den kollektive trafik: • Ny station ved Overdrevsvejen for skift mellem HFHJ og S-tog • Tog fra Hundested videreføres til Helsingør • Ringbane Hillerød-Helsingør-Gilleleje-Hillerød • 20 min drift på privatbanerne • Minibusser i yderområderne • Et finmasket net af tilbringerbusser • Øst-vest-forbindelserne udbygges • Styrke forbindelser på tværs af fingrene • Busser fra Hornsherred videreføres til Farum/Kokkedal og Hillerød • Letbane Hundige-Glostrup-Lyngby videreføres til DTU og senere til Kokkedal • Takstreduktion i den kollektive Øresundstrafik • Udbygning af cykelfaciliteter ved alle stationer Vurdering: Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt. Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg- Humlebæk Kommune. Vedrørende tværforbindelse Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune. De øvrige forslag henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Nordsjællands Erhvervs Råd /FA Foreningen ønsker at udvikle den kollektive trafik med henblik på at fremme den tværgående trafik og peger på • 20 min drift på privatbanerne • Ny S-togstation mellem Allerød og Hillerød i forbindelse med nyt erhvervsknudepunkt

143 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Rådet for Bæredygtig Trafik Rådet peger på Cykel&Rejs-anlæg, som vil fremme kombinationen Cykel-Kollektiv trafik og motivere flere bilister til at stige om. Rådet opfordrer HUR til at revurdere Stambusplanen, som indebæ- rer voldsomme besparelser i bustimeforbruget og dermed udhuler det løft, metroen skulle give. Rådet opfordrer til at tilskuddet til HT hæves for at holde billetpriser- ne i ro. Rådet opfordrer HUR til at undersøge et sporvognskoncept til udbygning af den kollektive trafik. Rådet finder S-tog til Roskilde en discountløsning og opfordrer HUR til at kræve 2 nye spor København-Høje Taastrup nærmere undersøgt og at arbejde for anlæg af ny bane til Ringsted langs Køge Bugt. Vurdering: Et Parker&Rejs koncept, jf. vurdering under Københavns Kommune, vil også omfatte cykelparkering og dermed rejsekombinatio- nen cykel-kollektiv trafik. Vedrørende Stambusnettet henvises til vurdering under Friluftsrådet. HUR har i Korridorprojektet, jf. vurdering under Albertslund Kommu- ne undersøgt muligheden for en sporvogn i Ring 3. Udbygning af den overordnede kollektive trafik eventuelt med sporvogne vil være en del af arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende bane København-Ringsted henvises til vurdering under Roskilde Kommune.

SF i Frederiksberg Kommunalbestyrelse /FK SF ønsker, at det indarbejdes i regionplanen, at den kollektive trafik i videst muligt omfang elektrificeres. Vurdering: Elektrificering af den kollektive trafik reguleres ikke i regionplanen, men målsætningen kan indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

SF i Greve Byråd /HR Foreningen foreslår en regional trafikplan, der gør det nemt, kom- fortabelt og effektivt at benytte sig af de offentlige transportmidler. Pla- nen skal sikre kortere skiftetider og større overskuelighed ved skift, ikke mindst for handicappede og gangbesværede. Vurdering: HUR har besluttet at udarbejde Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

SF i Roskilde Byråd /RA Foreningen foretrækker 5. spors-løsningen frem for S-tog til Roskil- de, som vil være uacceptabelt, hvis forbindelse til København indebæ- rer togskifte. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at etablere S-tog til Roskilde. Det er ikke forudsat at togrejsende fra vest for Roskilde skal skifte til S-tog for at komme til København. Regi- onaltog og andre tog vil stoppe i Roskilde, men fortsætte til København.

Socialdemokratiet i Helsinge/FA Foreningen ønsker en forlængelse af S-banen fra Hillerød til Helsin- ge og en udbygning af opsamlende buslinier fra Tisvilde, Frederiksværk og Græsted-Gilleleje. Foreningen mener, at der er behov for en overordnet plan for den kollektive trafik med inddragelse af Trafikministeriet.

144 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Foreningens ønsker til udbygning af den kollektive trafik vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Trafikministeriet har sæde i styregruppen for trafikplanarbej- det.

Socialdemokratisk gruppe i Allerød Byråd/FA Foreningen foreslår, at Parker&Rejs-stationen mellem Allerød og Hillerød placeres tættest muligt på Allerød, dvs. omkring Ravnebjergvej. Vurdering: Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Socialdemokratiets Gruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Foreningen ønsker, at processen med at stoppe broåbninger på Knippelsbro og Langebro skal fremskyndes og mener, der er brug for mindst to nye broer, en der forbinder det nye operahus på Holmen og en mellem Vesterbro og Islands Brygge, ikke til biler, men begge med stier og 2 baner til den kollektive trafik. Vurdering: Broåbninger og deres eventuelle ophør reguleres ikke i regionplanen. De nævnte stiforbindelser indgår i den igangværende planlægning af de pågældende byområder, men der er ikke i denne forbindelse aktuelle planer om anlæg af de langt tungere brokonstrukti- oner, som bustrafik ville forudsætte. Forslaget om nye broer over havnen til bl.a. kollektiv trafik vil eventuelt kunne indgå i arbejdet med Tra- fikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro /Københavns Kommune Solidarisk Alternativ stiller forslag om vandbusser til Nordhavn Stati- on og Fiskerihavnen. Vurdering: Vandbusser er ikke et regionplananliggende. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision.

Solrød Strands Grundejerforening/RA Foreningen opfordrer til, at der i regionplanen angives behov for udvidelse af kapaciteten på Køge Bugt Banen. Vurdering: Behovet for udvidelse af kapaciteten på Køge Bugt Ba- nen må vurderes i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Strøby Egede Borger- og Grundejerforening/RA Foreningen peger på behovet for udbygning af Parker&Rejs-anlæg. Vurdering: Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen ønsker Hillerød og Helsingør tilsluttet IC-nettet, og baneforbindelsen Helsingør-Hillerød Frederiksværk-Hundested ombygget i Hillerød, så togskifte undgås. Foreningen ønsker, at overgange og overskæringer på lokalbanerne ikke nedlægges, men moderniseres med anlæg af halvbomme. Foreningen ønsker stationen Snostrup/Store Rørbæk anlagt snarest. Indsiger ønsker Gribskovbanen og Hornbækbanen snarest opgrade- ret til 20 min drift. Foreningen anbefaler en forlægning af Frederiksværkbanen i Hun- dested og en flytning af Hundested Station til Havnen. Foreningen peger på, at ved Parker&Rejs-terminaler skal der være vejrligbeskyttet forbindelse mellem parkering og station. Foreningen peger på kvaliteter både ved en ny station mellem Hille- rød og Allerød placeret ved Overdrevsvejen og ved en placering ved Ny Hammmersholt.

145 C.1 Kollektive trafikanlæg

Foreningen mener, at tværforbindelserne med bus i Frederiksborg Amt bør opgraderes og indgå i S-bussystemet sammen med den ydre ring Helsingør-Helsinge-Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde. Vurdering: IC-nettets udstrækning reguleres ikke i regionplanen. Øn- sket henvises til DSB. Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg- Humlebæk Kommune. Spørgsmålet om godsspor til Hundested Havn vil blive drøftet konkret mellem de involverede parter. Beslutning om anlæg af station ved Store Rørbæk må ses i sam- menhæng med byudviklingen. Spørgsmålet vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt. Spørgsmålet om opgradering af tværforbindelser vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003.

Venstre i Frederiksværk /FA Foreningen foreslår: • Samling af Frederiksværk- og Gribskovbanernes nye togsæt og overførsel af 3 togsæt fra jyske privatbaner for at indføre 20 min drift • Kobling af Frederiksværkbanen til S-banen ved ny station mellem Allerød og Hillerød • Busruten Helsinge-Frederiksværk-Frederikssund videreføres til Roskilde, som S-bus i myldretiden. Senere forbindelse videre mellem Helsinge og Helsingør og dermed etablering af en ydre ring gennem Frederiksborg og Roskilde Amter. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt. Ruteplanlægningen for busserne herunder S-busser reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision og arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune.

Venstre i Hillerød/FA Foreningen anbefaler en ny station mellem Allerød og Hillerød placeret ved Overdrevsvejen. Vurdering: Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Venstres Byrådsgruppe i Hundested /FA Foreningen forslår, at der anlægges et banespor til havnen, som i tunnel sammen med et vejanlæg føres igennem Lyngbakkerne. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Spørgsmålet om godsspor til Hun- dested Havn vil blive drøftet konkret mellem de involverede parter.

Offentlige og private virksomheder

A/S Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbaneselskab /FA, HR Jernbaneselskabet mener, at det bør sikres, at det nødvendige plangrundlag for at udvikle jernbanerne uden for fingerbyområdet tilvejebringes i samme takt som plangrundlaget for den overordnede vejudbygning i de tilsvarende geografiske område.

146 C.1 Kollektive trafikanlæg

Jernbaneselskabet mener, at skiftemulighederne mellem Frederiks- værkbanens tog og S-tog på en evt. pendlerstation ved Overdrevsvej af logistiske årsager vil komme i 2. række, da køreplanerne udarbejdes med Hillerød som det overordnede trafikale knudepunkt. Jernbaneselskabet ønsker, at lovgrundlaget for anlæg af 3. og 4. spor mellem Hellerup og Holte skal fastholdes. Jernbaneselskabet ønsker, at der udarbejdes skitseprojekt for anlæg af et jernbanespor fra Vibehus til Hundested Havn og mener, at såvel skitseprojekt som endeligt anlæg skal finansieres af Frederiksværkba- nen (HUR), Hundested Kommune og Hundested Havn. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Spørgsmålet om godsspor til Hun- dested Havn vil blive drøftet konkret mellem de involverede parter. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt. Ændring af love besluttes i Folketinget, ikke i regionplanen. Spørgs- målet henvises til Trafikministeriet.

Blaagaard Seminarium /KA Virksomheden finder det vigtigt, at der i regionplanen indarbejdes en udvidelse af den kollektive trafik for at sikre bedre forbindelser til Blaa- gaard-området. Vurdering: En konkret forbedring af den kollektive trafikbetjening af Blaagaard-området reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til HURs Trafikdivision.

Gillette Group Nordic A/S /KK Virksomheden ønsker, at der etableres en togstation i området Syd- havnen/Teglholmen, samt at der ses på muligheden for at etablere vandbusser i området. Vurdering: En eventuel ny station ved Teglværkshavnen er angivet i Københavns Kommunes regionplan, men selve etableringen reguleres ikke i regionplanen. Spørgsmålet om vandbusser er henvist til HURs Trafikdivision.

Magasin du Nord /KK Virksomheden ønsker innovative planer for udbygningen af metroen og finder det væsentligt, at metronettet udvides f.eks. med en forbindelse over Rådhuspladsen, Kgs. Nytorv, Østerbro og videre nordpå. Der ønskes også en omlægning af busdriften i Indre By. Mindre busser, gerne gratis i City, er også en mulighed. Vurdering: Planer for udbygning af det overordnede kollektive net, herunder eventuel videreudbygning af metroen, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Tilrettelæggelse af busdriften i Indre By reguleres ikke i regionplanen. Ønskerne er henvist til HURs Trafikdivision.

Enkeltpersoner

Lene Bagger m.fl. /FA Lene Bagger m.fl. mener, at togdriften på Gribskovbanen bør udbygges til timedrift om aftenen med sidste afgang fra Hillerød omkring midnat, f.eks. svarende til den frekvens, som tilbydes på Frederiks- værkbanen. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

147 C.1 Kollektive trafikanlæg

Alf Blume /FA Alf Blume anbefaler, at ”Lille Nord” og banen fra Hillerød til Gilleleje elektrificeres, at S-toget forlænges til Gilleleje, hhv. Snekkersten, at niveauoverkørsler på strækningen nedlægges og at strækningshastig- heden derefter sættes op til 120 km/t. Alf Blume anbefaler, at man starter planlægningen af en Ringbane 2 fra Lyngby (Nærum eller Vedbæk) til Gladsaxe, Herlev og sydpå til Brøndby som letbane eller sporvogn i eget tracé samt en Ringbane 3 som forlængelse af ”Lille Nord” gennem Hillerød til Slangerup og Høje Taastrup eller evt. Københavns Lufthavn, Roskilde. Alf Blume mener, at det bedste sted at placere en ny station på S- banen er mellem Hillerød og Allerød ved Hammersholt. Vurdering: Vedrørende lokalbanerne henvises til vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune. Vedrørende tværbane Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune. En udbygning af de kollektive tværforbindelser i øvrigt vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Balle- rup Kommune. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Erik Borsholt /KA Erik Borsholt mener, at ”Parker og Rejs” ikke kun er aktuelt ved de ydre S-banestationer, men også f.eks. ved Glostrup Station. Indsigeren støtter en letbane på Ring 3, men mener, at den bør for- binde Lyngby Station og Nærumbanen - subsidiært Jægersborg Station – med en station på sydkysten, formentlig Vallensbæk Station. Vurdering: Vedrørende Parker&Rejs henvises til vurdering under Københavns Kommune. Vedrørende tværbane Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Bolette Crossland /FA Bolette Crossland mener, at byområdet omkring den foreslåede S- banestation mellem Allerød og Hillerød bør planlægges som bilfrit by- område for ikke at nødvendiggøre større, nye veje i området. Vurdering: Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød henvises til vurdering under Frederiksborg Amt.

Helle Emsholm /KA Helle Emsholm støtter en letbane på Ring 3 mellem Lyngby og Glo- strup, men mener, at letbanen bør føres helt ned til en S-banestation på Køgebanen. Vurdering: Vedrørende tværbane Lyngby-Glostrup henvises til vurdering under Albertslund Kommune.

Bent Qvist /KK Bent Qvist mener, at det er af væsentlig betydning for bydelen Van- løse, at Vanløse Station - også set i lyset af den kommende Flintholm Station - bevarer sin status fra ”Kollektiv Trafikplan 1998” som ”Vigtig skifte- og oplandsterminal”, hvor alle S-togslinier standser. Indsigeren ønsker en klar tilkendegivelse af dette. Indsigeren påpeger, at det ikke er korrekt som anført i regionplanforslaget, at Svanemøllen, Nordhavn og Dybbølsbro stationer betjenes af alle regionale S-togslinier, idet Svanemøllen og Nordhavn ikke betjenes af linie H+ og Dybbølsbro ikke af linierne A+, Bx, E, Ex, H og H+. Indsigeren påpeger, at der er forvirrende forskelle i terminaldefinitio- nen/klassifikationen for Vanløse/Flintholm i regionplanforslagene for hhv. Københavns og Frederiksberg Kommuner.

148 C.1 Kollektive trafikanlæg

Vurdering: Terminalklassifikation og –betegnelser er ikke de samme i Kollektiv Trafikplan 1998 og i Københavns Kommunes regionplanforslag, ligesom terminalbetegnelser i øvrigt varierer mellem de 5 regionplanforslag i Hovedstadsregionen. I Kollektiv Trafikplan 1998 er klassifikationen i højere grad knyttet til terminalernes betjeningsmæssige rolle og aktuelle benyttelse, mens terminalbetegnelser i regionplanforslagene også knytter sig til deres lokaliseringsmæssige status. I det kommende arbejde i HUR vil der blive lagt vægt på at formulere ensartede terminalbetegnelser i trafik- og regionplan. Vanløse stations terminal- status vil blive vurderet i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Ballerup Kommune. Indsigers bemærkninger om betjeningen på Svanemøllen, Nordhavn og Dybbølsbro stationer vil blive lagt til grund for en ajourføring af teksten i forbindelse med udsendelse af den endelige plan.

Jørgen Rasmussen /KK Jørgen Rasmussen ønsker, at Metroens 3. etape på Østamager annulleres og erstattes med en buslinie i Amagerbanens trace til lufthavnen. Ønsker man alligevel at gennemføre Metroen på Østamager øn- skes den nedgravet og overdækket, evt. ført frem i en boret tunnel. Vurdering: Det regionplanmæssige grundlag for metroens 3. etape er under udarbejdelse i form af et regionplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse. Der vil heri blive gennemført vurderinger af en række alternativer, herunder også af en nedgravet løsning.

Samlet forslag til ændringer C.1

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for kollektive trafikanlæg anlæg giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

149 C.2 Vejanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /KA Miljøkontrollen mener, det bør sikres, at udbygningen af Køgemotor- vejen og Motorringvejen ikke forøger trafik- og miljøbelastningen i Kø- benhavns Kommune, og anfører, at den østlige havnetunnel, som er vist i Københavns Amts forslag side 10, ikke indgår i Københavns Kommunes planlægning. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at udbygge Motorring 3 og Køgemotorvejen. Det fremgår af forliget, at projekterne skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Det må forudsættes, at disse undersøgelser vil belyse og vurdere de trafikale og miljømæssige konsekvenser af motorvejsudvidelserne inden for vejenes influensområde. Angivelse af Havnetunnelen beror på en fejl, som rettes.

Roskilde Amt /KA Amtet ønsker, at Tværvej på strækningen mellem Sydvej og landevej 526 Roskilde-Mosede Strand medtages i retningslinie 4.2.2 i Kø- benhavns Amts forslag. Vurdering: Trafikanlæg i Københavns Amts forslag er baseret på Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklæringer, hvori den pågældende strækning af Tværvej ikke er medtaget. Københavns Amt har tilkendegivet, at det ikke er realistisk at påregne, at vejstrækningen bliver anlagt i planperioden. Forslag til ændring: Tværvejstrækningen mellem Sydvej og landevej 526 nævnes i redegørelsen til regionplanen for Københavns Amt, som en arealreservation til en vejstrækning, der ikke forventes anlagt i planperioden.

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA/RA Kommunen ønsker at få minimeret trafikbelastningen på Roskildevej og peger på etablering af 4-kløverudfletning mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen, samt at det igangværende planlægningsarbejde for Roskildevejs omdannelse fremmes. Kommunen ønsker en drøftelse af forslaget om ny vejadgang til Al- bertslund Motorsport Center. Vurdering: Københavns Amt har oplyst, at i den undersøgelse, Vejdi- rektoratet har indledt af mulighederne for udbygning af Holbækmotor- vejen uden om Roskilde, vil kommunens forslag til ændring af tilslutnin- gen mellem Holbækmotorvejen og Roskildevej indgå. Københavns Amt har endvidere oplyst, at der er udarbejdet et ide- projekt til en “modernisering” af Roskildevej i samarbejde mellem kommunerne og amtet, og at amtet som vejbestyrelse tager stilling til takten for projektets gennemførelse. En eventuel ny vejadgang fra Roskildevej til motorsportscentret skal godkendes af Københavns Amt som vejbestyrelse. Roskildevejs modernisering og nye vejadgange reguleres ikke i regionplanen.

Ballerup Kommune /KA Kommunen beder om, at der snarest igangsættes en VVM- undersøgelse for Tværvej i tilknytning til VVM-undersøgelsen i Frede- rikssundfingeren.

150 C.2 Vejanlæg

Vurdering: Københavns Amt har tilkendegivet, at spørgsmålet om iværksættelse af en VVM-procedure for Tværvej forventes politisk behandlet i Amtsrådet i løbet af 2001.

Brøndby Kommune /KA Kommunen ønsker en direkte forbindelse til Priorparken fra Motor- ring 3 undersøgt i forbindelse med Motorringvejens udvidelse. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at udbygge Motorring 3. Det fremgår af forliget, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Kommunens ønske henvises til Vejdirektoratet, som forestår undersøgelserne.

Dragør Kommune /KA Kommunen ønsker mulighederne for etablering af en vejforbindelse øst om lufthavnen undersøgt. Vurdering: Københavns Amt har tilkendegivet, at amtet forhandler med Københavns Lufthavn om mulighederne for at anlægge en sti øst om lufthavnen.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen forudsætter, at der etableres støjafskærmning i forbindelse med Motorringvejens udvidelse. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at udbygge Motorring 3. Det fremgår af forliget, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. I disse undersøgelser må behovet for støjafskærmning forventes belyst.

Glostrup Kommune /KA Kommunen mener, at den igangværende proces med renovering af Roskildevej skal fremmes. Kommunen opfordrer til, at amtet opprioriterer indsatsen mod støj fra eksisterende trafikanlæg også mod rekreative områder og sikring af faunapassager. Vurdering: Vedrørende Roskildevej henvises til vurdering under Al- bertslund Kommune. Københavns Amt har tilkendegivet, at amtet har afsat midler i budgettet hvert år til etablering af støjskærme ud for boligområder langs amtsveje på baggrund af en prioriteret liste.

Høje-Taastrup Kommune /KA/RA Kommunen ønsker HUR medvirker til: • Opprioritering af Ring 5s (Tværvejs) forlængelse mod nord til Jyllin- gevej og mod syd med reservation for letbane • Realisering af Holbækmotorvejen udvidelse Hedehusene-Roskilde og tilslutningsanlæg ved Vesterled • Blekinge Boulevards forlængelse samt trafiksanering af krydsene Hveen Boulevard/Ishøj Stationsvej/Sydvej/Køgevej • Færdiggørelse af det overordnede vejnet især tværforbindelser Vurdering: HUR har besluttet at udarbejde en Trafikplan 2003 som en samlet trafikplan for Hovedstadsregionen omfattende alle trafikformer. Trafikplan og regionplan skal koordineres og vil tilsammen udgøre et sammenhængende plangrundlag for regionen. Trafikplan 2003 vil involvere alle de mange parter på statsligt, amtsligt og kommunalt niveau samt trafikselskaber, der i dag har et ansvar på trafikområdet. Arbejdet er inddelt i 3 faser, en strategifase, som behandles af HUR i juni 2001 og bl.a. omfatter fastlæggelse af målsætninger, en handlingplanfase, som omfatter delplaner for de forskellige trafikformer, og endelig udarbejdelse af en samlet trafikplan, hvor de enkelte planer sammenvejes og harmoniseres. Trafikplan 2003 vil fastlægge rammer og

151 C.2 Vejanlæg

struktur for den regionale trafik, men også være handlingsorienteret mod en realisering af planen. Vedrørende Tværvej henvises i øvrigt til vurdering under Roskilde Amt og Ballerup Kommune. Af det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 fremgår, at en udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde skal gøres til genstand for en VVM-undersøgelse, der påbegyndes i 2002. Trafikanlæg i Københavns Amts forslag er baseret på Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklæringer, hvori de omtalte projekter vedr. Blekinge Boulevards forlængelse og trafiksanering af krydsene Hveen Boulevard/Sydvej/Køgevej/Ishøj Stationsvej ikke er medtaget.

Ledøje-Smørum Kommune /KA Kommunen ønsker Tværvej placeret vest om Smørumovre og opfordrer til, at der omgående iværksættes en VVM-analyse på Tværvej. Vurdering: Vedrørende Tværvej henvises til vurdering under Balle- rup Kommune.

Rødovre Kommune /KA Kommunen ønsker projekt til modernisering af Roskildevej medtaget i regionplanen for at fremme realiseringen. Kommunen påpeger, at den igangværende VVM-undersøgelse af Frederikssundmotorvejens forlængelse også omfatter strækningen mellem Ring 4 og Motorringvejen, og ønsker dette nævnt i regionplanen sammen med nogle konkrete forhold omkring tilslutningsanlæg i forbindelse med udvidelse af Motorringvejen. Kommunen er modstander af, at Jyllingevej belastes mere og opfordrer HUR til at finde andre løsnin- ger. Vurdering: Vedrørende Roskildevej henvises til vurdering under Al- bertslund Kommune. I Vejdirektoratets VVM-undersøgelse at Frederikssundmotorvejen vil belastningen af Jyllingevej som følge af vejudbygningen blive belyst. Vedrørende formulering omkring Frederikssundmotorvejens forlængel- se henvises til resume og vurdering under Trafikministeriet.

Tårnby Kommune /KK/KA Kommunen ønsker ikke en eventuel havnetunnel videreføres i Ama- ger Strandvej. Kommunen ønsker, at Tømmerupvejs forlægning, hvoraf en del- strækning er anlagt, angives i regionplanen. Vurdering: Københavns Kommune har på baggrund af de meget grundige undersøgelser, som i samarbejde med Trafikministeriet blev gennemført i perioden januar 1997 til juni 1999, besluttet at indstille alt arbejde med en østlig havnetunnel, og planer herom er derfor ikke indarbejdet i regionplanen. Trafikanlæg i Københavns Amts forslag er baseret på Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklæringer, hvori Tømmerupvejs for- lægning ikke indgår.

Vallensbæk Kommune /KA Kommunen bemærker, at udvidelsen af Køgemotorvejen til 6 spor fortsætter til lige før Vallensbæk Torvevej. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er besluttet en udvidelse af Køgemotorvejen til 6 spor mellem Motorring 3 og Vallens- bæk Torvevej. Retningslinie og kortbilag i regionplanen for Københavns Amt konsekvensrettes svarende til det statslige trafikforlig af 24. januar 2001

152 C.2 Vejanlæg

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen finder, at der ved forbedring af vejstrækningen mellem Lynge og Ganløse skal tages størst mulig hensyn til forløbet gennem Bastrup landsby. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at ved en udbygning vil de forskellige hensyn, der skal tages, blive vurderet og prioriteret i forhold til hinanden og i forhold til målet for en udbygning.

Birkerød Kommune /FA Birkerød Kommune opfordrer HUR til sammen med Frederiksborg Amt, Farum og Birkerød Kommune at finde en løsning på Bistrupvejs belastning med gennemkørende trafik f.eks. ved forlængelse af Due- mosevej. Vurdering: Birkerød Kommune har anmodet Frederiksborg Amtsråd om - med hjemmel i vejlovens § 5 - at være behjælpelig med at tilvejebringe grundlaget for at anlægge Duemosevejs forlængelse fra Er- hvervsbyen i Birkerød mod syd til Bistrupvej. Baggrunden for kommunens henvendelse er, at Duemosevejs forlængelse ligger delvis i Farum Kommune, som nu ikke vil deltage i vejens etablering. Vejanlægget har hidtil været indeholdt i de to kommuners respektive kommuneplaner. Frederiksborg Amt har vurderet, at med etablering af Duemosevejs forlængelse vil Bistrupvej blive aflastet væsentligt, nemlig for trafik fra sydvest (bl.a. Hillerødmotorvejen) til Erhvervsbyen. Frederiksborg Amt har anmodet HUR om at vurdere mulighederne for vejens etablering i relation til regionplan, beskyttelsesinteresser m.m. HUR vurderer, at vejen ikke nødvendigvis er i modstrid med regionplanen, selvom den går igennem et ”Beskyttelsesområde”. Det fremgår af regionplanens retningslinier, at beskyttelsesområdernes kvaliteter ikke må forringes, mens det i redegørelsen hedder, at ved etablering af eksempelvis vejanlæg ”skal der foretages en afvejning med beskyttelsesområderne. Det vil typisk foregå ved regionplan- tillæg og VVM-redegørelse.” Det er imidlertid en forudsætning for at indlede en VVM-procedure for et anlæg, at der eksisterer en ”bygherre”, som ønsker og har myndighed til at gennemføre det pågæl- dende anlæg. For det foreliggende vejanlæg ses dette ikke at være tilfældet. HUR skal derfor anbefale, at Frederiksborg Amt i medfør af vejlovens § 5 tager stilling til om og i givet fald hvordan, den foreslåede nye vejforbindelse skal gennemføres. Såfremt vejen derefter ønskes anlagt, er HUR indstillet på at gennemføre den nødvendige VVM- procedure på baggrund af en henvendelse fra den relevante vejbestyrelse.

Frederikssund Kommune /FA Kommunen opfordrer til, at den nye forbindelse over Roskilde Fjord og den tilslutning til Frederikssundsvej fastlægges. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at amtet vil udarbejde et ide- oplæg til vejføring til Hornsherred syd for Frederikssund i sammenhæng med belysning af vejbetjening af et nyt byområde nord for St. Rørbæk.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen peger på problemer på Frederikssundsvej, Hillerødvej og Hundestedvej og ønsker alternative linieføringer overvejet. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at fremkommelighedsproble- mer hovedsagelig er koncentreret i bestemte kryds (rundkørsler), der i 2001 søges forbedret ved udbygning af rundkørslerne til to spor. Des-

153 C.2 Vejanlæg

uden ombygges strækningen på Torsbakke til 2+1. Alternative liniefø- ringer vurderes ikke at være aktuelle til at medtage i Regionplan 2001.

Helsingør Kommune /FA Kommunen ønsker, at regionplanen udvides med: • Trafiksanering af Nordre Strandvej gennem Hornbæk • Anlæg fælles mellem kommunen og amtet af Stenstrupvej frem til Hornbækvej • Styrkelse af de øst-vestgående vejforbindelser • Ombygning af Kongevejen til miljøvenlig vej med større kapacitet i kryds/rundkørsel Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at en forbedring af trafikmiljø- et gennem Hornbæk søges gennemført i 2001, og at amtets medvirken til anlæg af Stenstrupvej til Hornbækvej ikke anses for relevant. De på- gældende anlæg er ligesom ombygning af Kongevejen ikke reguleret i regionplanen. Styrkelse af øst-vestforbindelser er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Hillerød Kommune /FA Kommunen ønsker en forlængelse af Overdrevsvejen. Vurdering: Overdrevsvejens forlængelse er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Hundested Kommune /FA Kommunen ønsker en opklassificering af Strandvejen fra Amtsvejen til Containerhavnen. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at forhandling om opklassificering af Strandvejen med samtidig nedklassificering af Fjordvej pågår mellem kommune og amt med henblik på omklassificering pr. 1. januar 2002.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen påpeger, at et kolonihaveområde vil blive berørt af Hel- singørmotorvejens udvidelse. Kommunen anbefaler, at tilslutning til Helsingørmotorvejen ved Ådalsvejs forlængelse prioriteres. Vurdering: Staten vil tage stilling til eventuel støjbeskyttelse af kolo- nihaveområdet i forbindelse med konkrete planer for anlægget. Prioriteringen på motorvejene sker ikke i regionplanen, men i statsligt regi.

Skibby Kommune /FA Kommunen ønsker Tunnel under Roskilde fjord beskrevet nærmere og medtaget under vejanlæg. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser, at amtet vil udarbejde et idé- oplæg til vejføring til Hornsherred syd for Frederikssund i sammenhæng med belysning af vejbetjening af et nyt byområde nord for St. Rørbæk. En realisering af tunnelplanerne forventes ikke gennemført i planperioden og bør derfor ikke omtales og vises mere detaljeret.

Stenløse Kommune /KA/FA Kommunen ønsker, at HUR fremmer Frederikssundmotorvejens forlængelse syd om Stenløse til Frederikssund, etablering af Tværvej mellem Kildedal og Holbækmotorvejen samt udbygning af Tværvejsfor- bindelsen fra Måløvknudepunktet til Slangerupvej.

154 C.2 Vejanlæg

Kommunen gør opmærksom på, at omfartsvej om Ganløse ikke skal placeres så tæt på byen, som det fremgår af regionplanens kort. Vurdering: HUR vil tage stilling til Vejdirektoratets VVM- undersøgelse af Frederikssundmotorvejen, når den forligger. Vedrøren- de Tværvej i Københavns Amt henvises til vurdering under Ballerup Kommune. Frederiksborg Amt oplyser, at Tværvejsforbindelsens udbygning i Frederiksborg Amt først forventes anlagt i sidste del af planperioden, afhængig af udbygningen syd for amtsgrænsen. Linieføringen for omfartsvej om Ganløse skal revideres, så den stemmer overens med byggelinieudlægget.

Kommuner i Roskilde Amt

Greve Kommune /KA/RA Kommunen ønsker sydvendte ramper på Køgemotorvejen ved Gre- ve Centervej anlagt samtidig med udbygning af motorvejen. Kommunen finder, at den sydlige del af Tværvej bør prioriteres højt og anlægges i planperioden. Kommunen påpeger, at Tværvejs forlæn- gelse mod syd til Tune landevej er angivet på kortet side 30, men ikke nævnt i teksten side 32. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er besluttet udbygning af Køgemotorvejen mellem Motorring 3 og Vallensbæk til 6 spor og mellem Motorring 4 og Greve Syd til 8 spor. Det fremgår, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Anlæg af sydvendte ramper ved Greve Centervej er medtaget i Trafikministeriets “Grundlag for vejinvesteringsplan 2000-2015". Vedrørende den sydlige del af Tværvej henvises til vurdering under Roskilde Amt. Forslag til ændring: Etableringen af sydvendte ramper på Køgemo- torvejen ved Greve Centervej medtages i retningslinie 2.2.12 i regionplanen for Roskilde Amt.

Køge Kommune /RA Kommunen foreslår • Omfartsvej ved Lille Skensved fremmes • Billesborgvejs omlægning ved Herfølge Vurdering: Regionplanen indeholder omfartsvej ved lille Skensved, men regulerer ikke anlægstidspunkt. Roskilde Amt oplyser, at Billesborgvejs omlægning er ikke medtaget i Roskilde Amts vejplan for den næste planperiode.

Ramsø Kommune /RA Kommunen ønsker, at udbygningen af Køgevej med ”2+1” løsning fremmes. Vurdering: Regionplanen indeholder udvidelsen af landevejen, men regulerer ikke anlægstidspunkt.

Roskilde Kommune /RA Kommunen ønsker, at udvidelse af Holbækmotorvejen mellem He- dehusene og Roskilde Vest fremskyndes ved at opdele projektet i etaper. Samtidig ønskes en udvidelse af alle Roskildes tilslutningsanlæg til motorvejen. Kommunen ønsker, at der etableres en mere direkte forbindelse mellem motorvejen og Trekroner i form af en rundkørsel. Kommunen ønsker endvidere: • øget etablering af samkørselspladser • forlægning af landevej 136 nord og øst om Trekroner • bedre adgangsforhold til det overordnede vejnet i den østlige del af kommunen.

155 C.2 Vejanlæg

Vurdering: Vedrørende Holbækmotorvejens udvidelse henvises til vurdering under Høje-Taastrup Kommune. I regionplanen er tilkendegivet, at der etableres omstigningsmulig- heder mellem individuel og kollektiv trafik, hvor der er behov herfor, og at der i fornødent omfang etableres og udbygges samkørselspladser. Roskilde Amt finder ikke behov for forlægning af landevejen nord og øst om Trekroner (ldv.nr. 139) i den næste planperiode, og behovet fremover afhænger af udbygningen af Trekroner-området. Det overordnede vejnet i Roskilde Amt vurderes generelt at have det nødvendige omfang.

Skovbo Kommune /RA Kommunen ønsker østvendte ramper ved tilslutningsanlæg nr.33 på Vestmotorvejen. Vurdering: Regionplanen indeholder ramperne, men regulerer ikke anlægstidspunkt.

Solrød Kommune /RA Kommunen påpeger en upræcis tegning af sammenføjningen af ldv 504 og hldv 138, som kan give anledning til fejlfortolkning. Vurdering: Kortet er 1:300.000 og giver ikke udtryk for den præcise vejføring.

Vallø Kommune /RA Kommunen peger på behovet for en udvidelse af Køgemotorvejen. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er besluttet udbygning af Køgemotorvejen mellem Motorring 3 og Vallensbæk til 6 spor og mellem Motorring 4 og Greve Syd til 8 spor.

Andre myndigheder

Kongens Enghave Bydelsråd /KK Rådet opfordrer til, at der gøres noget effektivt for at begrænse trafikken i P. Knudsensgade, og ønsker gaden nedklassificeret, så den ikke længere indgår i det regionale vejnet. Vurdering: Det regionale vejnet skal bl.a. sikre sammenhængen mellem København og resten af regionen. P. Knudsens Gade danner således en vigtig forbindelse fra Indre By, Vesterbro og Kongens Eng- have mod vest. En stor del af biltrafikken i gaden har formentlig ikke oplagte alternative ruter. Mulighederne for at omlægge en mindre del af trafikken til andre ruter vil blive belyst af Københavns Kommune gennem en større trafikanalyse, formentlig allerede i indeværende år. P. Knudsens Gades status som regional vej påregnes opretholdt.

Region Skåne /FA Region Skåne påpeger, at vejforbindelserne til færgelejet i Helsingør bør forbedres for at undgå kødannelser. Vurdering: Hovedadgangen til Helsingør færgehavn er statsvejen Kongevejen-Flynderborgvej. Frederiksborg Amt oplyser, at Strandvejen, der også fører mod havnen, ikke kan forventes udbygget. De trafikale sammenhænge i hele Øresundsregionen, herunder forbindelser mellem Hovedstadsregionen og Skåne, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Trafikministeriet /KA/RA Ministeriet bemærker, at den del af Helsingørmotorvejens udbygning fra 4 til 6 spor fra Øverødvej til Isterød, som ligger i Københavns Amt, bør omtales i regionplanen.

156 C.2 Vejanlæg

Ministeriet mener, at det bør fremgå af retningslinie 4.2.1 i Køben- havns Amt, at udvidelsen af Motorringvej 3 fra 4 til 6 spor ifølge den statslige aftale om infrastrukturinvesteringer kun omfatter strækningen mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen. Ministeriet mener tilsvarende, at det af regionplanen for Roskilde Amt bør fremgå, hvilke stræk- ninger af Køgemotorvejen, der er omfattet af aftalen. Ministeriet forslår på baggrund af Vejdirektoratets VVM- undersøgelse en ændret formulering om Frederikssundmotorvejens forlængelse og en retningslinie om Smørum Parkvejs forlængelse. Vurdering: Det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 og de vej- strækninger, der er omfattet, bør omtales i regionplanerne. Formuleringen om Frederikssundmotorvejen bør ændres, da under- søgelsesarbejdet også omfatter strækningen øst for Ring 4. På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse medtages en retningslinie om Smørum Parkvejs forlængelse. Regionplanerne bør ajourføres i forbindelse med udsendelse af de vedtagne planer. Forslag til ændring: Det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 og de vejstrækninger, der er omfattet, indarbejdes i regionplanerne. Retningslinie 4.2.1 om Frederikssundmotorvejen i regionplan for Kø- benhavns Amt formuleres: ”Frederikssundmotorvejens forlængelse inklusive forbindelsesanlæg med Motorring 3 og forbindelsesveje til det eksisterende vejnet”. I 4.2.2 tilføjes retningslinie om Smørum Parkvejs forlængelse, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Faktuelle oplysninger om anlægstidspunkter, nye stationsnavne etc. ajourføres.

Foreninger og organisationer

Agenda 21 gruppen i Rødovre/KA,KK Foreningen påpeger en modsætning mellem regionplanforslaget for Københavns Amt, hvoraf det fremgår, at fremkommeligheden for den individuelle trafik skal forbedres ved vejudbygninger, og forslaget for Københavns Kommune, hvor det fremgår, at det regionale vejnet ikke skal udbygges og tilfartsvejenes kapacitet skal afstemmes. Foreningen ønsker, at der forud for Frederikssundmotorvejens for- længelse gennemføres grundlæggende trafikale analyser og beregnin- ger samt visualiseringer af indvirkningerne på Vestvolden. Vurdering: I begge forslag til regionplan er det målet at sikre et velfungerende transportsystem under hensyntagen til ressourceforbrug, fremkommelighed og miljøbelastning. På baggrund af mange års uæn- dret biltrafikniveau og på baggrund af de meget begrænsede fysiske muligheder for at udvide gadenettet uden at ændre byen radikalt, har man i Københavns Kommunes forslag til regionplan slået fast, at det regionale vejnet ikke skal udbygges. I forslaget til regionplan for Københavns Amt fastholdes det imidlertid, at trafikudviklingen i amtet nødvendiggør en udbygning af både den kollektive trafik og de overordnede vejforbindelser i overensstemmelse med Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklæringer. Gen- nemførelse af de foreslåede udbygninger af motorvejsnettet vil medvirke til, at opfylde målsætningen i regionplanen om, at de store trafik- strømme skal afvikles på det overordnede vejnet, således at regional trafik på det lokale vejnet undgås. De senere år er der konstateret en betydelig vækst i ringtrafikken i amtet bl.a. som følge af de mange nye arbejdspladser i området. Ud- bygningen af Motorringvejen skal ses i lyset heraf, og dens funktion som “omfartsvej” uden om Københavns Kommune vil blive forstærket.

157 C.2 Vejanlæg

Udbygningerne af de radiale motorvejsstrækninger er foreslået for at fjerne flaskehalse i vejnettet, bl.a. for at undgå “sivetrafik” via det lokale vejnet. I Vejdirektoratets VVM-undersøgelse for Frederikssundmotorvejen indgår trafikale og miljømæssige konsekvensvurderinger.

Allerød Venstre /FA Foreningen ønsker, at en park-and-ride station ved Allerød forbindes med Kongevejen med en ny vej langs transportkorridoren, og at der skabes forbindelse til Hillerødmotorvejen, ved at Brødeskovvej udvides og forsynes med ramper. Vurdering: På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse er en ny station mellem Allerød og Hillerød henvist til den fortsatte region- planlægning, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Frederiksborg Amt, Allerød og Hillerød Kommuner samt Banestyrelsen, DSB S-tog, HUR og Vejdirektoratet, som har vurderet de tre alternative placeringer. Ar- bejdsgruppen har undersøgt passagergrundlag og nødvendige investeringer i bane, station, veje, forplads etc. Arbejdsgruppen har konkluderet, at den sydligste placering er uegnet, at der derfor er to muligheder for placeringen, afhængigt af hvorledes man politisk vil prioritere bybygningsmuligheder, parker & rejs, naturinteresser, omkostninger til vejforbindelser mv. En ny station ved Overdrevsvej kan etableres uden store vejinvesteringer og vil være egnet til placering af et Parker&Rejs anlæg, men her er kun begrænsede byudviklingsmuligheder. En ny station ved Brødeskovvej indeholder gode byvækstmuligheder, som forudsætter investeringer i nye veje til betjening af byområdet, men denne placering er ikke særlig velegnet til Parker&Rejs. En egentlig beslutning om stationsplacering, vejbetjening og afgrænsning af byvækstarealer må såle- des ske ved udarbejdelse af et tillæg til Regionplan 2001. HUR vil snarest tage stilling til udarbejdelsen af et sådant tillæg.

Allerød Ældreråd /FA Rådet mener, at der bør etableres omfartsveje, så tung trafik kan ledes uden om byområderne. Vurdering: Frederiksborg Amt har tilkendegivet, at det formodes, at Ældrerådet alene tænker på byområderne i Allerød Kommune. Amtet har ikke planer om anlæg af yderligere omfartsveje i kommunen, med mindre disse kan indgå i planerne om Vækstpark Nordsjælland.

Andelshaveselskabet Strandbo/KK Foreningen ønsker, at det fremgår af regionplanen, at en havnetunnel med motorvejsforbindelse langs Amager strand er skrinlagt. Vurdering: Se vurdering under Tårnby Kommune.

Bycirklen i Frederikssundfingeren/FA,KA Foreningen ønsker Frederikssundmotorvejens forlængelse på kortet over vejanlæg og trafikhavne angivet helt frem til rundkørslen øst for Frederikssund og finder, at en ny fjordforbindelse som supplement til Kronprins Frederiks Bro også bør angives på kortet. Foreningen opfordrer til, at HUR igangsætter VVM-arbejdet for Tværvej. Foreningen finder, at vigtigheden af en forbedring af tværforbindel- sen fra Helsingborg-Helsingør over Hillerød til Frederikssund bør tyde- liggøres i regionplanen. Vurdering: I Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af Frederikssund- motorvejen går undersøgelsesområdet helt frem til rundkørslen. Kortet bør angive undersøgelsesområdet.

158 C.2 Vejanlæg

Vedrørende ny fjordforbindelse henvises til vurdering under Skibby Kommune. Vedrørende Tværvej henvises til vurdering under Ballerup Kommu- ne. Styrkelse af øst-vestforbindelser er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune. Området for Vejdirektoratets Frederiksundmotorvejs-undersøgelse vises på kortet side 103 i regionplan for Frederiksborg Amt.

Bycirklens Erhvervsnetværk /KA Foreningen opfordrer til, at HUR og Københavns Amt tilvejebringer beslutningsgrundlag for Tværvej og igangsætter en VVM-undersøgelse. Vurdering: Vedrørende Tværvej henvises til vurdering under Balle- rup Kommune.

Bydelslisten Indre Østerbro /KK Foreningen mener, at Parker&Rejs-anlæg skal udformes som underjordisk parkering, og savner retningslinier for og forslag om underjordiske parkeringsanlæg samt stiller forslag om en række konkrete placeringsmuligheder. Vurdering: Udformning af underjordiske parkeringsanlæg reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til Københavns Kommune.

Christianshavns Grønne Råd – Lokal Agenda 21/KK Rådet foreslår en ændret indretning af Christianshavns Torv efter metroens åbning, bl.a. ved at lukke Torvegade helt eller delvis for gen- nemkørende trafik. Vurdering: Indretning af Christianshavns Torv reguleres ikke i regionplanen. Forslaget er henvist til Københavns Kommune.

Danmarks Naturfredningsforening /KA/FA DN finder, at større vejinvesteringer bør afvente effekterne af de kollektive trafikinvesteringer, således bør det fremgå, at Frederiks- sundmotorvejens forlængelse ikke realiseres inden for planperioden. Tværvej bør udtages af planlægningen. DN ønsker, at HUR tager initiativ til en støjkortlægning, der ikke alene tager hensyn til boligområder, men også til naturoplevelser og rekreative områder. Vurdering: Vejdirektoratet gennemfører en VVM-undersøgelse for Frederikssundmotorvejen som baggrund for en eventuel anlægslov. Der vil i den forbindelse bliver taget stilling til anlægstidspunkt. Vedrørende Tværvej henvises til vurdering under Roskilde Amt og Ballerup Kommune. En støjkortlægning kunne indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

DN Ballerup Lokalkomité /KK/KA Lokalkomitéen finder, at der er behov for en harmonisering af plan- lægningen, når Københavns Amts regionplanforslag opererer med en udbygning af motorvejsnettet, mens Københavns Kommune ikke planlægger med en udbygning af vejnettet. Lokalkomitéen ønsker, at se effekten af de igangværende store kollektive trafikanlægsarbejder, og at anlæg/udvidelser af motorveje/motortrafikveje derfor udtages af regionplanen i indeværende planperiode. Vurdering: Der henvises til vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre og Danmarks Naturfredningsforening.

159 C.2 Vejanlæg

DN Frederiksberg Lokalkomité /FK Lokalkomitéen efterlyser ideer på regionalt niveau til begrænsning af den gennemkørende trafik. Vurdering: Spørgsmålet henvises til arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité/FA Lokalkomitéen erklærer sig som modstander af vejanlægget Vibehus- Hundested Havn. Vurdering: Som det fremgår af regionplanforslaget skal vejanlægget forbedre vejadgangen til havnen, hvorved der også opnås miljøforbed- ringer på og omkring eksisterende veje. Se også vurdering under Hun- dested Kommune.

DN Græsted-Gilleleje Lokalkomité /FA Lokalkomitéen er principielt imod nye landevejsanlæg gennem endnu åbne landskaber og skove. Vurdering: Der er i indlægget omtalt forlægning af landevejen Hel- singør-Frederiksværk gennem Grib Skov og nord om Mårum og ny vej Helsinge-Gilleleje. Anlæg af disse veje kræver forudgående miljømæs- sige undersøgelser (VVM) i forbindelse med udarbejdelse af region- plantillæg.

DN Gundsø Lokalkomité/RA /KA/RA Lokalkomitéen er modstander af, at regionplanen åbner mulighed for anlæg af Tværvej og Frederikssundmotorvejens forlængelse samt ombygning af Frederiksborgvej, og mener, at vejudbygninger vil øge biltrafikken. Vurdering: De omtalte vejanlæg er medtaget for at muliggøre at trafikken kan afvikles på det overordnede vejnet og ikke søger ud på det øvrige vejnet, da dette medfører en forringelse af trafiksikkerheden og de miljømæssige forhold. For Tværvej og Frederikssundmotorvejen henvises i øvrigt til vurdering under henholdsvis Ballerup Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.

DN Helsinge Lokalkomité/FA Lokalkomitéen finder ikke behovet for en opklassificering af vejforbindelsen Frederiksværk-Helsinge-Helsingør fornuftigt argumenteret. Lokalkomitéen anmoder om, at regionplanforslagets projekt til for- længelse af Helsingevejen henvises til at følge en VVM-procedure. Vurdering: Styrkelse af øst-vestforbindelser er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje- Taastrup Kommune. For Helsingevejens forlængelse er der påbegyndt en VVM- procedure med udarbejdelse af et regionplantillæg. Indkaldelse af idéer, forslag m.v. er igangsat foråret 2001 med udsendelse af et debatoplæg. Resultater af denne forudgående høring forelægges HUR i efteråret 2001. Bemærkninger til Helsingevejens forlængelse, som er fremkommet i forbindelse med nærværende høring om Frederiksborg Amts regionplanforslag, vil blive behandlet sammen med de idéer, forslag m.v. til arbejdet med regionplantillægget, som indkommer i forbindelse med den forudgående høring. Et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for Helsingevejens forlængelse, hvor trafikale og miljømæssige konsekvenser belyses og vurderes, udsendes derefter til en 2. offentlig høring.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen ønsker, at undersøgelserne af en forlængelse af Overdrevsvejen mod Fredensborg opprioriteres, men er modstander af

160 C.2 Vejanlæg

en styrkelse af vejforbindelsen mellem Helsingør og Frederiksværk gennem yderligere indgreb i Gribskov. Vurdering: Frederiksborg Amt har meddelt, at ønsket om opprioritering af undersøgelse af Overdrevsvejens forlængelse er noteret. Mod- standen mod en styrkelse af vejforbindelsen Helsingør-Frederiksværk er ligeledes noteret. De miljømæssige forhold ved en udbygning af vejen gennem Gribskov vil blive belyst indgående ved forudgående udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Styrkel- se af øst-vestforbindelser er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

DN Hvalsø Lokalkomité /HR Lokalkomitéen foreslår, at der etableres kørselsforbud for lastbiler i myldretiden, og at den højre kørebane på motorvejene i myldretiden reserveres pendlerbusser mellem Parker&Rejs-pladser og trafikknudepunkter eller store arbejdspladser. Vurdering: De angivne forslag reguleres ikke i regionplanen.

DN Jægerspris Lokalkomité/FA Lokalkomitéen finder forslaget om en tunnel under Roskilde Fjord meget problematisk og foreslår, at problemerne løses ved en forbedring af passagen gennem Frederikssund med prioritering af den gennemgå- ende trafik. Vurdering: Frederiksborg Amt har oplyst, at på kortere sigt er der til forbedring af passagen gennem Frederikssund i 2000-2001 foretaget forbedring af fremkommeligheden. Med en fortsat trafikstigning vil det være nødvendigt at udbygge en forbindelse over Roskilde Fjord, enten gennem Frederikssund med bro eller tunnel i nuværende vej/broforløb eller en ny vejføring på tværs af fjorden syd for Frederikssund. Vedrø- rende tunnel henvises i øvrigt til vurdering under Skibby Kommune.

DN Karlebo Lokalkomité/FA Lokalkomitéen peger på etablering af samkørselspladser i tilslutning til Helsingørmotorvejen ved Nivå og Kokkedal. Vurdering: Frederiksborg Amt har oplyst, at forbedring af eksisterende samkørselsplads ved Kokkedal forventes gennemført som led i et udviklingsprojekt mellem Vejdirektoratet, kommunerne og Frederiksborg Amt. Projektet skal vurdere potentialet for samkørsel, udvikle koncept for indretning af samkørselspladser og lokalisere disse.

DN København Lokalkomité/KK Lokalkomitéen opfordrer til, at der opstilles konkrete mål for nedbringelse biltrafikken og anbefaler nedlæggelse af parkeringspladser. Vurdering: Det er hverken i forslaget til regionplan eller i forslaget til Kommuneplan 2001 for Københavns Kommune målet at nedbringe biltrafikken. Det er derimod målet at fremme den kollektive trafik og cykeltrafikken, og at forhindre at biltrafikniveauet stiger. Nedlæggelse af parkeringspladser reguleres ikke i regionplanen.

DN Ledøje-Smørum Lokalkomité/KA Lokalkomitéen forslår, at Tværvej ikke videreføres mod syd fra Kil- dedal station, men at der anlægges en ny motortrafikvej fra Roskildevej ved Fløng til A6, som udbygges til Ølstykke. Lokalkomitéen peger på 0+ alternativet til Frederiksundmotorvejens forlængelse. Vurdering: Vedrørende Tværvej henvises til vurdering under Balle- rup Kommune. 0+ alternativet indgår i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse, jf. vurdering under Danmarks Naturfredningsforening.

161 C.2 Vejanlæg

DN Roskilde Lokalkomité/RA Lokalkomitéen mangler en målsætning om at reducere motortrafik- ken og mener, at nye vejanlæg og udvidelser bør undgås og de bilfrie borgeres muligheder i stedet forbedres. Lokalkomitéen foreslår, at udvidelser af tilslutningsanlæggene 9 og 14 på M11 erstattes af en tilslutning fra Svogerslev. Vurdering: Det er et fælles grundlag for regionplanerne, at de skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik. Vejudbygninger kan være nødvendige for at muliggøre, at trafikken kan afvikles på det overordnede vejnet og ikke søger ud på det øvrige vejnet, da dette medfører en forringelse af trafiksikkerheden og de miljømæssige forhold. Desuden er der tilkendegivet i Regionplanforslag 2001, at mulighederne for samkørsel ved etablering af samkørselspladser og omskift til kollektiv trafik ved etablering af Parker og Rejs anlæg skal øges. Ros- kilde Amt har oplyst, at tilslutningsanlæg 14 ligger ved en samkørsels- plads, og at det samfundsmæssigt set vil være bedre at udbygge den for at øge mulighederne for samkørsel.

DN Rødovre Lokalkomité /KK/KA Lokalkomitéen påpeger en modsætning mellem forslaget for Køben- havns Amt, som taler om vejudbygninger, og forslaget for Københavns Kommune, hvor det fremgår, at det regionale vejnet ikke skal udbygges og tilfartsvejenes kapacitet skal afstemmes. Lokalkomitéen ønsker, at der forud for Frederikssundmotorvejens forlængelse gennemføres grundlæggende trafikale analyser og bereg- ninger samt visualiseringer af indvirkningerne på Vestvolden. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre.

DN Samrådet for Københavns Amt /KK/KA Samrådet påpeger en manglende sammenhæng i planlægningen når Københavns Amt forslår Frederikssundmotorvejens forlængelse, mens Københavns Kommunes planlægning bygger på, at det regionale vejnet ikke skal udbygges. Samrådet mener, at Frederikssundmotorvejens forlængelse skal støjdæmpes i forhold til de grønne områder og ønsker vejbyggeriet taget ud af regionplanen. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre. Vedrørende Frederikssundmotorvejen henvises i øvrigt til vurdering under Danmarks Naturfredningsforening.

DN Samrådet for Roskilde Amt /KK/KA/RA Samrådet ønsker et stop for vejudbygning og en økonomisk satsning på kollektiv trafik, samt påpeger modsætningen mellem Københavns Kommunes begrænsning af biladgangen og de omliggende amters udbygning af motorvejsnettet ind mod København. Samrådet finder, at støjforurening fra større vejanlæg ødelægger naturoplevelsen og ønsker begrænsninger af støj fra motorer, dæk og vejbelægning ved lovgivning. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre, DN, Roskilde og DN, Samrådet for Københavns Amt. Lovgivning sker ikke i regionplanen, men i Folketinget.

DN Skibby Lokalkomité/FA Lokalkomitéen mener (?), at der er behov for en tunnel under Ros- kilde fjord. Vurdering: Se vurdering under Skibby Kommune.

162 C.2 Vejanlæg

DN Solrød Lokalkomité /HR Lokalkomitéen ønsker en kraftigere indsats overfor tomgangskørsel for at modvirke luftforurening. Vurdering: Regulering af tomgangskørsel sker ikke i regionplanen.

Dansk Vandrelaug /KA Foreningen påpeger, at det ved vejudvidelser er vigtigt at opretholde og helst udvide antallet af fauna- og menneskepassager og nævner konkret forholdene omkring Motorring 3s udvidelse. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er det besluttet at udbygge Motorring 3. Det fremgår af forliget, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Det må forudsættes, at disse undersøgelser vil belyse og vurdere de trafikale og miljømæssige konsekvenser, herunder behovet for fauna- og menneskepassager.

Enhedslisten i Roskilde Byråd/RA Foreningen ønsker ikke Holbækmotorvejens udvidelse mellem He- dehusene og Roskilde Vest. Vurdering: Se vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Foreningen Naturparkens Venner /KA/FA Foreningen er betænkelig ved Ganløse omfartsvej og foreslår udarbejdet et alternativt løsningsforslag for hele strækningen mellem Frede- rikssundsvej og Lynge. Foreningen foreslår Tværvej fra Taastrup til Frederikssundfingeren udtaget af regionplanen, idet vejen forventes at blive overflødig efter Frederikssundmotorvejens forlængelse. Vurdering: Udbygning af strækningen mellem Frederikssundsvej og Lynge kræver VVM-redegørelse i forbindelse med udarbejdelse af regi- onplantillæg. VVM-redegørelsen skal belyse alternative løsningsforslag. Vedrørende Tværvej i Københavns Amt henvises til vurdering under Ballerup Kommune. I forbindelse med et kommende VVM-arbejde for Tværvej vil konsekvenserne af ikke at anlægge Tværvej (0-alternativet) blive vurderet.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse /HR Foreningen mener ikke, udbygning af motorvejene med ekstra spor løser andet en kortvarige opstuvningsproblemer. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre og DN Roskilde.

Foreningen ”Trafikkaos” v/ Lone Brouer/KA Foreningen ønsker forslaget om en havnetunnel fjernet fra HURs regionplan, idet der henvises til oversigtskort i regionplanforslaget for Københavns Amt. Vurdering: Angivelse af Havnetunnelen beror på en fejl, som rettes.

Frederiksborg Amts Ældreråd/FA Rådet ønsker Overdrevsvejen forlænget syd om Fredensborg. Vurdering: Se vurdering under Hillerød Kommune.

Friluftsrådet /FK Rådet ønsker, at Frederiksbergs regionplan lægger op til en be- grænsning af den gennemkørende trafik i sammenhæng med en vurdering af trafikafviklingen i Storkøbenhavn som helhed. Vurdering: De vurdering under DN, Frederiksberg.

163 C.2 Vejanlæg

Grundejerforeningen Nørregaard /KK/KA Foreningen påpeger en modsætning mellem forslaget for Køben- havns Amt, som taler om vejudbygninger, og forslaget for Københavns Kommune, hvor det fremgår, at det regionale vejnet ikke skal udbygges og tilfartsvejenes kapacitet skal afstemmes. Foreningen ønsker, at der forud for Frederikssundmotorvejens for- længelse gennemføres grundlæggende trafikale analyser og beregnin- ger samt visualiseringer af indvirkningerne på Vestvolden. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre.

Grøndal Lokalråd /KK/KA Rådet påpeger en manglende sammenhæng mellem Københavns Amts ønske om Frederikssundmotorvejens forlængelse og Københavns Kommunes målsætning om at biltrafikken ikke må stige og at det regionale vejnet ikke skal udbygges. Rådet kræver, at planerne for de enkelte amter/kommuner ses i sammenhæng, at konsekvenserne for trafikken på Jyllingevej af Frede- rikssundmotorvejens forlængelse belyses, og at konsekvenserne for de regionale veje af Københavns Kommunes foreslåede ”kapacitetstilpas- ninger” inddrages. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre. I Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af Frederikssundmotorvejen vil de trafikale konsekvenser for Jyllingevej blive belyst.

Grøn Trafik i Bycirklen /KA/FA/RA Foreningen finder, at formuleringerne om Frederikssundmotorvejens forlængelse i Roskilde og Frederiksborg Amters regionplanforslag indeholder en forpligtelse til at anlægge vejen. Foreningen ønsker, at formuleringen i Københavns Amts regionplanforslag om behovet for en trafikpolitik for hele regionen med øko- nomiske styringsmidler indgår i den samlede plan. Foreningen finder, at der er en modsætning i Københavns Amts regionplanforslag mellem udsagnene om, at den radiale vejkapacitet ikke må udvides, og at der skal være en motorvej i hver finger. Foreningen påpeger en modsætning mellem Københavns Kommu- nes mål om at trafikken i kommunen ikke må stige, og planerne for Fre- derikssundsundmotorvejens forlængelse. Foreningen mener, at Frederiksundmotorvejens forlængelse i givet fald ikke vil blive støjskærmet med kolonihaveområderne langs vejen. Foreningen går imod ønsket om en tunnel under Roskilde Fjord før- end de trafikale og byudviklingsmæssige konsekvenser er vurderet. Foreningen ønsker, at det fremgår af regionplanen, at investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres over vejinvesteringer. Foreningen ønsker, at ideen om en Frederikssundfinger uden motorvej som et ”eksperimentarium” omtales i regionplanen. Vurdering: Se vurderinger under Danmarks Naturfredningsforening, DN, Roskilde og Agenda 21 gruppen i Rødovre. Spørgsmålet om en samlet trafikpolitik og prioritering af infrastrukturinvesteringer vil blive behandlet i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune. Vedrørende tunnel under Roskilde Fjord henvises til vurdering under Skibby Kommune. Vejdirektoratet udarbejder en VVM-undersøgelse om etablering af Frederikssundmotorvejen som baggrund for en evt. An- lægslov.

Harager Gruppen/FA Gruppen gør indsigelse mod Hillerødmotortrafikvejens forlængelse videre til Græsted og Gilleleje, idet gruppen finder, at der mangler trafi-

164 C.2 Vejanlæg

kalt grundlag, at beskyttelsesområder berøres, og at erhvervsudviklingen ikke kan forventes fremmet. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Konservativ Vælgerforening Hillerød/FA Foreningen peger på en forlængelse af Overdrevsvejen mod øst af hensyn til miljøet i Fredensborg og Hillerød og antager, at en omfartsvej vest om Græsted vil forbedre miljøet i Nødebo. Vurdering: Se vurderinger under Hillerød Kommune og DN, Helsin- ge.

Kulturmiljørådet i Frederiksborg Amt /FA Rådet gør indsigelse mod anlæg af en omfartsvej mellem Hørsholm- vej og Hillerødvej. Vurdering: En evt. omfartsvej mellem Hørsholmvej og Hillerødvej er et kommunalt anliggende. Området ved Præstemosen udtages af regionplanen, jf. del II: Miljø- og Energiministeriet.

København Syd Samarbejdet /KA/RA Foreningen finder et stort behov for kapacitetsforøgelse på Køge- motorvejen. Tværvejsprojektet ønskes gennemført og landevej 138 udbygget. Forlægning af ldv. 504 omkring Ll. Skensved og ldv. 514 syd om Strøby Egede ønskes fremmet. Vurdering: Vedrørende Køgemotorvejen se vurdering under Vallø Kommune. Vedrørende Tværvej se vurdering under Roskilde Amt. De ønskede landevejsprojekter i Roskilde Amt indgår i regionplanen. Deres realisering reguleres ikke i planen.

Landbo Centrum /HR Foreningen ønsker, at det fremgår af retningslinierne for vejanlæg, at der ved udlæg af nye veje i videst muligt omfang skal tages hensyn til, at landbrug ikke gennemskæres og til naturområderne. Vurdering: Ved nyanlæg af veje er der en lang række hensyn at tage, herunder hensyn til miljø og landbrugsmæssige forhold. I de fleste tilfælde skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som vil indeholde en omtale af de gener, der uvilkårligt opstår i forbindelse med gennemskæ- ringer af landbrugsejendomme. Indsigers ønske foreslås ikke indarbejdet i retningslinierne.

LO Roskilde Amt /HR Foreningen ønsker, at der ved fremtidige vejudvidelser tages højde for den tværgående bustrafiks fremkommelighed. Vurdering: Regionplanerne indeholder retningslinier, der prioriterer bussernes fremkommelighed.

Mosegruppen Græsted/FA Foreningen ønsker, at der alene arbejdes med den løsningsmodel, der forlænger Helsinge-motortrafikvejen direkte til Græsted og videre til Gilleleje. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

NOAH-Trafik /HR Foreningen mener ikke, der er behov for Frederiksundmotorvejens forlængelse og opregner en lang række argumenter, trafikale erhvervspolitiske og miljømæssige samt opstiller alternativer bl.a. ændret lokalisering af boliger, arbejdspladser og detailhandel samt forbedret kollektiv trafik og cykeltrafik.

165 C.2 Vejanlæg

Foreningen mener ikke, der er trafikalt behov for tunnel under Ros- kilde Fjord og påpeger, at den vil berøre beskyttelsesinteresser samt finder, at problemerne på Kronprins Frederiks bro kan løses på andre måder, herunder ændringer på tilkørselsvejen. Foreningen mener, at nødspor på Helsingørmotorvejen er begyndelsen til en udvidelse til 6 spor, som der ikke er trafikalt behov for. Foreningen mener, at de oplysninger der ligger til grund for etablering af nordvendte ramper ved Nivå er fejlagtige. Foreningen mener, at behovet for Omfartsvej ved Græsted er udo- kumenteret. Problemerne i Græsted må løses på et ”laveste” niveau bl.a. ved trafiktekniske reguleringer, forbedret kollektiv trafik og ændret lokalisering. Foreningen mener, at Overdrevsvejens forlængelse ikke vil fredelig- gøre vejene i Fredensborgområdet, at dens miljøbalance vil være negativ, og at alternativer med udbygning af den kollektive trafik ikke er undersøgt. Foreningen anfører, at flere vejprojekter er i strid med gældende beskyttelsesbestemmelser og nævner: Frederikssundmotorvejen, Tunnel under Roskilde Fjord, Veje ved Græsted, M5 og Transportkorridoren. Foreningen mener, at grænseværdier for støj ikke er skrappe nok. Vurdering: For Frederikssundmotorvejen se vurdering under Dan- marks Naturfredningsforening. For tunnel under Roskilde Fjord se vurdering under DN, Jægerspris. For Helsingørmotorvejen se vurdering under Trafikministeriet. For omfartsvej ved Græsted se vurdering under DN, Helsinge. For Overdrevsvejen se vurdering under Hillerød Kommune. De angivne vejprojekter vil alle skulle gennemføres efter en VVM- undersøgelse, hvori forholdet til beskyttelsesbestemmelser belyses. Grænseværdier for støj er formuleret af Miljøstyrelsen, hvortil synspunktet henvises.

Nordsjællands Erhvervs Råd /KA/FA Rådet ønsker følgende infrastruktur projekter indarbejdet i Region- plan 2001 for Frederiksborg Amt: • H-H overfarten – Fast forbindelse til tog og biler • Vejene til og fra færgelejet i Helsingør udbygges • Vejen gennem Frederiksværk til Hundested og til Havnen udvides • Udbygning af vejforbindelsen mellem Hundested og Helsingør • Motortrafikvej på tværs mellem Hillerødmotorvejen og Isterødvej, evt. i tilslutning til ny station mellem Allerød og Hillerød • Udbygning af det tværgående vejnet i Frederiksborg Amt • Motorvejsforlængelse til Frederikssund • Forbedring af ringvejene omkring København • Tværvej fra Frederikssundbanen ved Veksø til Taastrup. Vurdering: Vedrørende H-H se vurdering under Helsingør Kommune Vedrørende veje til færgelejet se vurdering under Region Skåne. Vedrørende vejen gennem Frederiksværk til Hundested se vurdering under Frederiksværk Kommune. Styrkelse af øst-vest forbindelser er omtalt i regionplanen og vil kunne behandles i Trafikplan 2003. Se vurdering under Høje-Taastrup Kommune. Vedrørende ny station mellem Allerød og Hillerød se vurdering under Allerød Venstre. Vedrørende Frederiksundmotorvejen se vurdering under Danmarks Naturfredningsforening. Vedrørende Tværvej se vurdering under Ballerup Kommune Vedrørende ringvejene omkring København se i øvrigt vurdering under Agenda 21 gruppen i Rødovre.

166 C.2 Vejanlæg

Rådet for Bæredygtig Trafik /HR Rådet mener, at den forslåede udvidelse af motorvejsnettet vil un- derminere de store investeringer i kollektiv trafik og foreslår, at alle (motor)vejsprojekter i Hovedstadsregionen sættes i bero foreløbig i 10 år, og de ønskede vejinvesteringer bruges til udbygning af regionens kollektive trafik. Rådet ønsker, at HUR udarbejder krav til VVM-analyser ved vejan- læg, som bl.a. omfatter vurderinger af, hvordan transportbehov bedst dækkes og ikke kun en vurdering af alternative vejføringer. Rådet opfordrer HUR til at udarbejde et debatoplæg om gods- og va- retrafik. Rådet opfordrer HUR til sikre, at der udarbejdes amtslige og kommunale trafiksikkerhedplaner. Vurdering: Se vurdering under DN, Roskilde. HUR arbejder efter planlovens VVM-bestemmelser, hvorefter alle relevante alternativer belyses. Godstrafik og trafiksikkerhed vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Rådet for Bæredygtig Udvikling i Allerød/FA Rådet finder det miljømæssigt uacceptabelt, at anlægge endnu en tværgående vejforbindelse gennem kommunen. Indsiger peger på, at en udbygget tværforbindelse Hørsholm-Allerød-Måløv må følge en af de to allerede anlagte veje, Brødeskovvej eller Sandholm- gårdsvej/Nymøllevej. Vurdering: Se vurdering under Allerød Venstre.

SFs Amtsrådsgruppe i Roskilde Amt /HR Foreningen kan ikke tilslutte sig retningslinien om planlagte vejan- læg, men går kun ind for anlæg, der er begrundet i lokale forhold. Vurdering: Se vurdering under DN, Gundsø.

SFs bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd/KK Foreningen ønsker, at der lukkes for tungere lastbiltrafik fra havnen gennem Indre Østerbro. Vurdering: Københavns Kommune oplyser, at en del af havneaktivi- teterne i bydelen Indre Østerbro medfører trafik med tunge lastbiler. Med Kalkbrænderihavnsgadelinien er der skabt de bedst mulige til- og frakørselsforhold til disse aktiviteter, ad gader med meget få beboere. Mere radikale ændringer af til- og frakørselsforholdene i form af vejforbindelser til motorvejene mod nord og syd har været behandlet i forbindelse med forslaget om en østlig havnetunnel (se vurdering under Tårnby Kommune).

SF i Greve Byråd/RA SF i Greve Byråd er i mod udvidelse af Køgemotorvejen. Vurdering: Se vurdering under Vallø Kommune.

SF i Hundested Byråd/FA SF i Hundested Byråd ønsker Landevej 107 udgår af regionplanen. Vurdering: Forlægning af ldv. 107 Vibehus-Hundested Havn skal forbedre adgangen til havnen og samtidig aflaste og dermed forbedre miljøet omkring eksisterende veje til havnen. SF i Roskilde Byråd/RA Foreningen ønsker ikke udvidelse af Holbækmotorvejen mellem He- dehusene og Roskilde Vest. Vurdering: Se vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

167 C.2 Vejanlæg

Socialdemokratiet i Helsinge/FA Foreningen ønsker, at Hillerødmotorvejen fra Kildevejen mod syd udbygges. Vurdering: Frederiksborg Amt følger trafikudviklingen nøje, herunder på Hillerødmotorvejen og motortrafikvejen nord for Allerød, hvor fremkommeligheden ikke er tilfredsstillende i myldretiderne. Amtet kan støtte en udbygning af vejen, idet tidsrækkefølgen dog skal overvejes nøje i forhold til anlæg af Frederikssundsmotorvejen og udbygning af Helsin- gørmotorvejen.

Socialdemokratisk Gruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Foreningen ønsker, at trafikforbindelserne til og fra havnen og ud til Lyngbyvejen forbedres og protesterer imod at lokalvejen Strandøre bruges som ringvej. Foreningen mener, der er brug for en lokal vejforbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen. Vurdering: Københavns Kommune oplyser, at Strandøre i både den gældende kommuneplan og i forslagene til kommuneplan og regionplan for København har status som regional vej. Denne regionale vejforbindelse ad Strandpromenaden og Strandøre til Lyngbyvej via Tuborgvej har i forhold til den nærliggende alternative rute ad Strandvænget og Strandvejen langt færre boliger. Se i øvrigt vurdering under SF's bydels- rådsgruppe Indre Østerbro. Om en havnetunnel se vurdering under Tårnby Kommune

Stenløse Historiske Forening /FA Foreningen konstaterer med tilfredshed, at regionplanforslaget alene har medtaget den sydligste tracé for Frederiksundmotorvejens forlæn- gelse. Foreningen kan ikke acceptere den angivne tracé for Omfartsvej øst om Ganløse tæt på boliger og påpeger, at det ikke er fornuftigt at indarbejde støjvolde/støjafskærmninger, hvor det ikke er nødvendigt. Foreningen ønsker, at der indarbejdes faunapassager i projekterne for Frederikssundmotorvejen, omfartsvejen ved Ganløse og udvidelse/forbedring af vejen mellem Måløv og Lynge. Vurdering: For Frederikssundmotorvejen se vurdering under Bycirk- len i Frederikssundfingeren. For omfartsvej ved Ganløse se vurdering under Stenløse Kommune. Faunapassager vil der blive taget stilling til i forbindelse med VVM- redegørelser for de enkelte projekter.

Strøby Egede Borger- og Grundejerforening/RA Foreningen peger på behovet for udvidelser af Køgemotorvejen og for samkørselspladser ved motorvejstilkørslerne. Vurdering: Se vurdering under Vallø Kommune. Roskilde Amt noterer, at der er registreret kapacitetsproblemer på flere af samkørselspladserne. Der bliver løbende holdt øje med om kapaciteten af disse skal udvides, og det kan ikke afvises, at der er et behov for dette på sigt.

Venstre i Frederiksborg Amt/FA Foreningen mangler følgende vejanlæg i regionplanforslaget: • Helsingørmotorvejens udvidelse til 6 spor, idet Øverødvej-Isterødvej og samkørselsplads Hørsholm Syd bør påbegyndes først i planperioden • Udbygning af Kongevejen i Helsingør inden 2005 • Udbygning af Hillerød-Frederiksværkvejen • Udbygning af Frederikssund Kregme(Frederiksværk) • Udbygning af Frederiksværk-Helsinge

168 C.2 Vejanlæg

• Forlængelse af Overdrevsvejen til Humlebæk Foreningen peger på behovet for etablering af flere Samkørsels- pladser og mener flere kan anvendes som Parker&Rejs pladser i tilslutning til S-busnettet. Foreningen mener, de vejledende grænseværdier for støj skal anvendes ved nyanlæg og udbygning og støjafskærmning etableres også ved enkelthuse. Vurdering: I redegørelsen er anført, at der på strækningen mod nord til Isterødvejen overvejes en udbygning til 6 spor på lang sigt. For Hel- singørmotorvejen se i øvrigt vurdering under Trafikministeriet. For udbygning af Kongevejen se vurdering under Region Skåne. Frederiksborg Amt har i investeringsoversigten fra 2003 indarbejdet en infrastrukturpulje (34 mio. kr. i 2004). Hillerød-Frederiksværkvejen kan forventes prioriteret højt i den infrastrukturplan, der vil blive udarbejdet. Udbygning af vejforbindelser på ”tværs” omtales i øvrigt regionplanen og kunne indgå i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje- Taastrup Kommune. For Samkørselspladser se vurdering under DN, Karlebo lokalkomite. Vurderinger af behovet for støjafskærmning er en del af VVM- arbejdet i forbindelse med vejanlæg.

Venstre i Frederiksværk/FA Foreningen foreslår følgende vejanlæg: • Udbygning af vej 106 fra Herredsvejen i Hillerød til Hundested • Forlængelse af Frederikssundmotorvejen som ”2+1” vejudvidelse af vej 521 fra Frederikssund til øst for Kregme • Udbygning af vej 503 Helsingør-Helsinge-Frederiksværk i sammen- hæng med en fast forbindelse H-H • Omfartsvej nord og vest om Frederiksværk Vurdering: Frederiksborg Amt har i investeringsoversigten fra 2003 indarbejdet en infrastrukturpulje (34 mio. kr. i 2004). Hillerød- Frederiksværkvejen kan forventes prioriteret højt i den infrastrukturplan, der vil blive udarbejdet. Udbygning af vejforbindelser på ”tværs” omtales i øvrigt i regionplanen og kunne indgå i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Venstres Byrådsgruppe i Hundested/FA Foreningen stiller forslag om ændring af linieføringen af vejen Hille- rød-Hundested. Forslaget er faseopdelt og baseret på at trafikken afvikles, hvor borgerne er vant til den, og ekspropriation af huse undgås. Vurdering: Se vurdering under Venstre i Frederiksværk.

Ældrerådet i Fredensborg-Humlebæk/FA Rådet ønsker gennemførelse af planen om forlængelse af Over- drevsvejen syd om Fredensborg. Vurdering: Se vurdering under Hillerød Kommune.

Offentlige og private virksomheder

Gillette Group Nordic A/S /KK Virksomheden finder, at regionplanforslagets regionale vejsystem er utilstrækkeligt til at afvikle den forventede øgede trafik fra Øresunds- broen, og at der mangler en overordnet plan for trafikudviklingen fra Øresundsbroen via Sjællandsbroen og ind til Københavns Centrum. Vurdering: Af den for år 2010 (i forbindelse med havnetunnelunder- søgelsen) beregnede trafikmængde på 13.000 biler pr. døgn på Øre- sundsforbindelsen vil de ca. 1.500 ifølge beregningerne køre mod Kø- benhavn ad Englandsvej og de ca. 1.700 ad Sjællandsbroen, mens

169 C.2 Vejanlæg

knapt 10.000 vil benytte motorvejen mod Ørestad og mod Sjælland via Kalvebodbroen. Københavns Kommunegrænse passeres hver dag af ca. 650.000 biler. I den forbindelse giver Øresundsbroens biltrafik- mængder ikke – hverken de nuværende eller de forventede fremtidige – anledning til udarbejdelse af en særlig overordnet plan for denne trafik. De trafikale sammenhænge i hele Øresundsregionen, herunder forbindelser mellem Hovedstadsregionen og Skåne, vil være en del af det kommende arbejde med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje- Taastrup Kommune.

Holberg Trading/KK Virksomheden ønsker, at der etableres en vej direkte fra Strand- vænget til Lyngbyvej (lagt med i banelegemet) for at fredeliggøre Stran- døre/Strandpromenaden. Vurdering: Se vurdering under Socialdemokratiets bydelsrådsgruppe Indre Østerbro.

Københavns Havn A/S /KK Virksomheden mener, at omdannelsen af Københavns Havn fra er- hvervshavn til boliger og serviceerhverv af høj klasse vil medføre en forøget biltrafik, og ønsker, at den nødvendige trafikale infrastruktur tilvejebringes, således at den ønskede byudvikling langs havnefronten kan realiseres. Vurdering: I forbindelse med byudviklingsprojekterne vil den nød- vendige, lokale infrastruktur blive etableret. Både områderne i Sydhav- nen og områderne i Nordhavnen er beliggende umiddelbart op ad regionale veje, der kan afvikle betydelige trafikmængder. Se i øvrigt vurdering under Socialdemokratiets bydelsrådsgruppe Indre Østerbro.

Københavns Lufthavne A/S /KA Virksomheden peger på vigtigheden af, at der som nødvendigt alternativ til motorvejen findes andre vejforbindelser til lufthavnen med den fornødne kapacitet, og ser frem til, at Københavns Amts overvejelser vedrørende vejtrafikken munder ud i løsninger, der er tilfredsstillende for lufthavnen. Vurdering: Nye vejforbindelser til Københavns Lufthavn, Kastrup er ikke medtaget i Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklærin- ger. Emnet må i givet fald vurderes i den kommende planperiode evt. i forbindelse med Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Magasin du Nord /KK Virksomheden ønsker, at der etableres nye parkeringshu- se/parkeringskældre, således at det samlede antal parkeringspladser øges. Tilgængeligheden bør øges med parkeringshenvisningssystemer. Der peges på muligheder for etablering af P-kælder under Kgs. Nytorv og under Peblingesøen kombineret med metrostationen. Virksomheden mener, at Citytunnelen snarest muligt bør etableres for at aflaste de indre byområder for den tunge lastbiltrafik. Vurdering: Parkeringskapaciteten i København reguleres ikke i regionplanen. Ønsket er henvist til Københavns Kommune. For Havnetunnel se vurdering under Tårnby Kommune.

MAN B&V Diesel A/S /KK Virksomheden finder, at regionplanforslagets regionale vejsystem er utilstrækkeligt til at afvikle den forventede øgede trafik fra Øresunds- broen, og at der mangler en overordnet plan for trafikudviklingen fra Øresundsbroen via Sjællandsbroen og ind til Københavns Centrum.

170 C.2 Vejanlæg

Supplerende regionale indfaldsveje bør evt. planlægges i tilknytning til en havnetunnel fra Nordhavnsområdet til Refshaleøen. Vurdering: Se vurdering under Gillette Group Nordic A/S og Tårnby Kommune.

Enkeltpersoner

Agnet Anderson m.fl. /FA Agnet Anderson m.fl. gør indsigelse imod tunnel under Roskilde Fjord ved Frederikssund. Vurdering: Der henvises til vurdering under Skibby Kommune.

Nils Peter Astrupgaard /KA Nils Peter Astrupgaard fremsender et forslag til overordnet løsning af vejtrafikproblemerne i Lyngby. Løsningen indebærer en række omlæg- ninger og udvidelser af de overordnede veje i området samt etablering af et parkeringsanlæg under Jernbanepladsen i Lyngby. Vurdering: I Københavns Amtsråds trafikpolitiske hensigtserklærin- ger er det forudsat, at der foretages en nærmere vurdering af løsnings- muligheder for flaskehals-problemerne i det centrale Lyngby. Vurderin- gen må ske i et samarbejde mellem amtet, Lyngby Tårbæk Kommune og Vejdirektoratet på grund af sammenhængen med Motorringvejen. Vurderingen skal også ses i sammenhæng med vurderingen af den individuelle og kollektive trafik i M3/Ring 3 korridoren, som er gennem- ført i samarbejde mellem HUR, Trafikministeriet og amtet.

Lene Bagger m.fl. /FA Lene Bagger m.fl. ønsker ikke tilskyndelse til øget bilisme ved at bygge nye veje. I fornødent omfang må eksisterende veje forbedres, men med mindst mulig indgriben i det omgivende landskab. Som konsekvens heraf mener indsigerne, at motortrafikvejen fra Hillerød til Hel- singe ikke skal forlænges til Græsted, og at forlægningerne Græsted- Gilleleje i 2 spor og nord for Mårum Tinghuse i 2 spor ikke skal udføres. Endvidere mener indsigerne, at den omtalte tværforbindelse Helsin- gør-Frederiksværk ikke bør udbygges yderligere. Vurdering: Se vurdering under DN, Gundsø. For Helsingevejens forlængelse se vurdering under DN, Helsinge. Udbygning af tværforbindelser omtales i regionplanen og kunne ind- gå i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Jonna Blankensteiner /FA Jonna Blankensteiner ønsker ikke, at Helsingevejen forlænges til Græsted, og at der etableres omfartsvej vest om Græsted. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Alf Blume /FA Alf Blume advarer mod anlæg, der forbedrer vejanlæggene nord og syd for Farum, da enhver forbedring af vejanlæggene udelukkende medfører øget trafik. Indsigeren mener, at set fra Farum er forlængel- sen af motortrafikvejen til Gilleleje en meget dårlig ide. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Freddy Christensen m.fl. /FA Freddy Christensen m.fl. protesterer mod den i regionplanforslaget nævnte tunnelforbindelse under Roskilde Fjord med tilhørende vej- anlæg og ønsker, at tunnelen udgår af Regionplan 2001. Vurdering: Se vurdering under Skibby Kommune

171 C.2 Vejanlæg

Jens Peter Christensen m.fl /FA Jens Peter Christensen m.fl. finder etablering af motorvej til Frede- rikssund uheldig. Frederikssundfingeren bør være udviklings- og for- søgsområde for en alternativ trafikudbygning og trafikudvikling. Vurdering: Vejdirektoratet udarbejder en VVM-undersøgelse om etablering af Frederikssundmotorvejen som baggrund for en evt. an- lægslov. I VVM-undersøgelsen behandles miljøforhold.

Niels Gregersen /FA Niels Gregersen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (ve- janlæg N), idet indsigeren mener, at nytteværdien ikke kan opveje de alvorlige ødelæggelser og skadevirkninger, forlængelsen medfører for natur, landskab og miljø. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Annette R. og Ejner Aa. Hansen /FA Annette R. og Ejner Aa. Hansen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græ- sted med Hovedforslag Syd og Alternativ Syd 1, idet begge forslag går igennem spredningskorridorer og meget værdifuldt landskab og indvindingsopland. Indsigerne mener, at man bør bibeholde 0+ Løsning Syd og påpeger, at Alternativ Syd 1 vil adskille deres ejendomsbygninger fra jordene. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Ellen Hansen /KA Ellen Hansen ønsker ikke, at al trafik fra Nordsjælland skal om ad Københavns mest befærdede motorveje, og mener, at hvis der kom en Helsingørmotorvej over Allerød, Lynge, Veksø, Tune med udfletning vest for Køge, ville trafikpropperne på ringvejene mod København tage betydeligt af. Vurdering: En “genoplivelse” af de tidligere planer om en Ringmotor- vej, M5 må i givet fald vurderes i den kommende planperiode og kunne indgå i Trafikplan 2003, jf. vurdering under Høje-Taastrup Kommune.

Torben Hedelund/FA Torben Hedelund, der er medlem af Hundested Byråd, har som mindretalsudtalelse ønsket, at forlægning af landevej 107, Vibehus- Hundested Havn udgår af regionplanen. Vurdering: Se vurdering under SF i Hundested Byråd.

Claus Heisterberg-Andersen /FA Claus Heisterberg-Andersen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N). Indsigelsen er specifikt rettet mod ”Hovedforslag Syd” og ”Alternativ Syd 1”. Indsigeren anmoder HUR om at afvise for- længelsen, da vejanlægget er unødvendigt, alternativt stille forslaget i bero indtil Frederiksborg Amt har udarbejdet en behovsanalyse. Indsi- ger ønsker, at høringen om vejprojektet udskydes til regionplanen er færdigbehandlet. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Svend Erik Isakson/FA Svend Erik Isakson, der er medlem af Jægerspris Byråd, har som mindretalsudtalelse ønsket, at forslaget om Frederikssundmotorvejens forlængelse udgår og foreslår en direkte forbindelse mellem Tørslev Hage og en St. Rørbæk station.

172 C.2 Vejanlæg

Vurdering: Vedrørende Frederikssundmotorvejens forlængelse se vurdering under Grøn Trafik i Bycirklen. Vedrørende tunnel under Roskilde Fjord se vurdering under Skibby Kommune

Else Jensen /FA Else Jensen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N). Indsigeren mener, at man ved vejudbygninger bør ramme så få husejere som muligt samt arbejde for, at de berørte, hvis huse falder i værdi, får økonomisk kompensation. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Jørgen Chr. Jensen /FA Jørgen Chr. Jensen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N). Indsigeren foreslår som alternativ, at vejanlæg F kobles sammen med vejanlæg E ved ny vejføring/udbedring af eksisterende vej mellem de to anlæg. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Sten og Lis Langvad /KA Sten og Lis Langvad gør opmærksom på en åbning i den eksisterende erhvervsbebyggelse ud mod Motorringvejen, hvor Nybrovej krydser, og appellerer til, at denne støjkile ind til det stationsnære boligom- råde i Lyngby Vest lukkes snarest og senest i forbindelse med den planlagte udvidelse af Motorringvejen. Vurdering: I det statslige trafikforlig af 24. januar 2001 er besluttet udvidelse af Motoring 3 til 6 spor. Det fremgår, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Spørgsmålet henvises til vejdirektoratet, som forestår disse undersøgelser.

Niels Madsen /FA Niels Madsen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N) og opregner en række årsager til, at vejen ikke bør anlægges. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Dan Malberg /FA Dan Malberg gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N), idet indsigeren mener, at nytteværdien ikke kan opveje de alvorlige ødelæggelser og skadevirkninger, forlængelsen medfører for natur, landskab og miljø. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Flemming Nielsen /HR Flemming Nielsen mener, at privatbilismen er blevet alt for voldsom på bekostning af den kollektive trafik, og at det er unødvendigt at bygge flere veje. Der er i stedet brug for en meget kraftig styrkelse af den kollektive trafik. Flemming Nielsen påpeger inkonsekvens i HUR´s regionplanforslag, idet der er modstrid mellem amternes ønsker om vejudbygninger, der vil styrke biltrafikken og dermed også give øget trafikbelastning i Køben- havn, og regionplanforslaget for Københavns Kommune, hvoraf frem- går, at der ikke er mulighed for at tilpasse byen til øget biltrafik, og at biltrafikniveauet ikke må stige. Vurdering: Se vurdering under DN, Roskilde og Agenda 21 gruppen i Rødovre.

173 C.2 Vejanlæg

Jette W. Nielsen /FA Jette W. Nielsen gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (ve- janlæg N) og anfører bl.a., at 2-3 minutters tidsbesparelse på vejen fra Gilleleje mod København aldrig kan retfærdiggøre et så stort, ødelæg- gende indgreb i en følsom natur. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Benny Pedersen/FA Benny Pedersen, der er medlem af Jægerspris Byråd, har som mindretalsudtalelse anført, at der bør planlægges uden udbygning af Fre- derikssundmotorvejen. Vurdering: Vedrørende Frederikssundmotorvejens forlængelse se vurdering under Grøn Trafik i Bycirklen.

Lissi Pedersen m.fl./FA Lissi Pedersen m.fl., der er medlemmer af Jægerspris Byråd, har som mindretalsudtalelse anført, at der i planperioden bør startes på etablering af motorring 5 (Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde, Køge). Vurdering: Det angivne vejforløb svarer til Rute 6. Vedrørende forslaget om en motorring 5 henvises til vurdering under Ellen Hansen.

Camilla Plum/FA Camilla Plum gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N), idet indsigeren mener, at nytteværdien ikke kan opveje de alvorlige ødelæggelser og skadevirkninger, forlængelsen medfører for natur, landskab og miljø. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Jørgen Rasmussen /KK Jørgen Rasmussen mener, at en havnetunnel til Amager kun kan vi- dereføres til Amager i en boret tunnel i hele sin længde under Amager til den når frem til motorvejssystemet ved Øresundsbroen eller motorvejssystemet ved Sjællandsbroen/Kalveboderne. Han opfordrer til, at politikerne offentliggør deres holdning til en havnetunnel. Han foreslår, at Københavns Kommune udarbejder en trafikprogno- se for den forventede biltrafik på Østamager og Amagers bagland de kommende år, at de fremkommer med planer for hvilke veje den øgede biltrafik på Østamager skal ledes væk ad, samt at de redegør for trafikbelastningen på vejene mellem Amager Strandvej og Amagerbrogade, hvis de 3.500 nye boliger og 15.000 nye arbejdspladser bliver etableret. Vurdering: Om havnetunnel se vurdering under Tårnby Kommune. Hovedparten af de nævnte nye boliger og arbejdspladser forventes etableret i Tårnby Kommune. En stor del af vejtrafikken til og fra disse områder påregnes at foregå via Øresundsmotorvejen og det overordnede vejnet i Kastrup. For Københavns Kommunes vedkommende ind- går planlægningen af biltrafikken til og fra de nye byudviklingsområder i den trafikplan for Amager, som er under udarbejdelse.

Axel Sømod m.fl. /FA Axel Sømod m.fl. gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (ve- janlæg N), idet indsigerne mener, at nytteværdien ikke kan opveje de alvorlige ødelæggelser og skadevirkninger, forlængelsen medfører for natur, landskab og miljø. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

174 C.2 Vejanlæg

Bente og Jørgen Top /FA Bente og Jørgen Top gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Helsingevejen til Græsted i 2 spor (vejanlæg N), idet indsigerne mener, at nytteværdien ikke kan opveje de alvorlige ødelæggelser og skadevirkninger, forlængelsen medfører for natur, landskab og miljø. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Jørgen Top /FA Jørgen Top gør indsigelse mod det i regionplanforslaget medtagne forslag til forlængelse af Hillerød motortrafikvejen fra rundkørslen på Helsingørvej til Græsted Bys kommende omfartsvej. Vurdering: Se vurdering under DN, Helsinge.

Samlet forslag til ændringer C.2

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: Tværvejstrækningen mellem Sydvej og landevej 526 nævnes i rede- gørelsen til regionplanen for Københavns Amt som en arealreservation til en vejstrækning, der ikke forventes anlagt i planperioden. Baggrun- den er, at Roskilde Amt har ønsket strækningen af Tværvej mellem Sydvej og ldv. 526, Roskilde-Mosede Strand medtaget i regionplanen for Københavns Amt. Københavns Amt har tilkendegivet, at det ikke er realistisk at påregne, at vejstrækningen bliver anlagt i planperioden. Etableringen af sydvendte ramper på Køgemotorvejen ved Greve Centervej medtages i retningslinie 2.2.12 i regionplanen for Roskilde Amt. Baggrunden er, at det statslige trafikforlig er besluttet udbygning af Køgemotorvejen mellem Motorring 4 og Greve Syd til 8 spor. Det frem- går, at projektet skal forberedes gennem yderligere undersøgelser. Greve Kommune har ønsket, at anlæg af sydvendte ramper ved Greve Centervej anlægges samtidig med motorvejsudbygningen, og ramperne er medtaget i Trafikministeriets “Grundlag for vejinvesteringsplan 2000- 2015". Trafikforliget og de vejstrækninger, der er omfattet, indarbejdes i regionplanerne. Baggrunden er, at Trafikministeriet har ønsket, at de trafikanlæg, der indgår i det statslige trafikforlig, fremgår af regionplanen. Retningslinie 4.2.1 om Frederikssundmotorvejen i regionplan for Kø- benhavns Amt formuleres: ”Frederikssundmotorvejens forlængelse inklusive forbindelsesanlæg med Motorring 3 og forbindelsesveje til det eksisterende vejnet”. I 4.2.2 tilføjes retningslinie om Smørum Parkvejs forlængelse, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Baggrunden for formuleringen om Frederikssundmotorvejen er, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse også omfatter strækningen øst for Ring 4. På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse medtages en retningslinie om Smørum Parkvejs forlængelse.

175 C.3 Stier

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Roskilde Amt /RA Amtet gør opmærksom på, at der skal foretages en teknisk rettelse side 44, i retningslinie 2.2.18 og på kortet, side 45: sti nr. 5 skal ikke gå gennem Osted by, men afsluttes ved Byvejen. Vurdering: Angivelsen beror på en fejl, som rettes..

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /KA Kommunen mener, at der bør arbejdes for at hovedstiforbindelsen i Frederikssund-fingeren bliver koordineret på tværs af amtsgrænsen. Foreslår at man bruger de muligheder, baneudvidelsen har skabt for at videreføre stiforbindelsen fra Kildedal Station til Veksø og vestpå. Opfordrer til samarbejde mellem de to amter om krydsning af Være- bro Å samt samarbejde med Vejdirektoratet om Hjortespringkilestiens krydsning af Frederikssundsvejen. Vurdering: HUR vil i forbindelse med Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet plan for regionen, inddrage spørgsmålet om koordinering af hovedstinettet over amtsgrænserne.

Brøndby Kommune /KA Kommunen ønsker en ændret stiføring af amtssti nr. 24 igennem Den Grønne Kile og niveaufri skæring med Sdr. Ringvej, som er indeholdt i Forslag til kommuneplan 2001-2013, indført i regionplanen. Vurdering:Brøndby Kommunes forslag om ændring af stiføringen skal ses i sammenhæng med udvidelsesmulighederne for golfbanen. Udvidelse af golfbanen er et regionplananliggende, og HUR har ikke givet tilsagn om at skabe det planmæssige grundlag for udvidelsen. Lokalisering af golfbaner i regionen som helhed vil blive taget op i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Glostrup Kommune /KA Kommunen mener, det er uheldigt, at der i regionplanen mangler strækninger igennem Glostrup Kommune på to prioriterede hovedstier. Kommunen mener, at det er vigtigt at prioritere stiforløbet igennem Vestskoven med niveaufri skæring over/under Ring 3, samt stien langs komunegrænsen mellem Glostrup og Brøndby Kommune. Vurdering: Københavns Amt vil tage spørgsmålet op overfor de involverede kommuner. Som det fremgår af regionplanforslaget, er stien gennem Vestskoven markeret som “prioriteret”.

Tårnby Kommune /KA Kommunen mener, at retningslinierne for de prioriterede hovedstier og øvrige hovedstier (s. 32-32) ikke stemmer overens med Tårnby Kommunes stiplan. Det gælder også Amager Landevej og Ugandavej- stierne. Det gamle Amagerbanetracé er udlagt både som øvrig hovedsti og som anlæg til Østamagerbanen. Forbindelsen til Dragør, øst om lufthavnen, omfatter såvel en sti- som en busforbindelse (s. 32). S. 29 og 99 omtaler en busforbindelse. Vurdering: Københavns Amt vil tage spørgsmålene om koordinering af stiforløbet Amager Ldv. - Ugandavej op med Tårnby Kommune. I Københavns Kommune er der planlagt en sti langs med Østamagerba- nen. Med hensyn til stiens fortsættelse i Tårnby Kommune henvises til vurdering under Ballerup Kommune

176 C.3 Stier

Kommuner i Frederiksborg Amt

Fredensborg-Humlebæk Kommune /FA Kommunen foreslår, at Kystbanestien, der forløber fra Klampenborg til Nivå, forlænges nordpå forbi Humlebæk til Helsingør. Vurdering: Amtets trafikstier anlægges primært i sammenhæng med amtsvejene, og på den nævnte strækning er der etableret cykelstier langs Strandvejen. En forlængelse af Kystbanestien har ikke været drøftet i Frederiksborg Amt, men kan tages op i forbindelse med fremtidige strategier og planer for cykeltrafikken.

Græsted-Gilleleje Kommune /FA Kommunen mener, at der bør etableres en cykelsti på strækningen fra Gilleleje til Dronningmølle. Vurdering: I regionplanforslagets redegørelse er anført, at en cykelsti Gilleleje-Helsingør kan etableres i planperioden efter nærmere overvejelser og prioritering. Hermed er der basis for at anlægge den ønskede stistrækning.

Helsingør Kommune /FA Kommunen ønsker etablering af stier langs Skindersøvej syd for Ålsgårde, langs Kongevejen mellem Nyrup og motorvejens afslutning, på Hornbækvej mellem Hornbæk og Espergærde samt langs Helsin- gørsvej fra Nyrup til Porthusvej. Vurdering: Alle de nævnte strækninger med undtagelse af Skinder- søvej syd for Ålsgårde er forsynet med (brede) cykelbaner og stræk- ningsvise cykelstier. Egentlige cykelstier langs veje med cykelbaner kan ikke forventes anlagt i planperioden. På en 1,5 km lang strækning umiddelbart syd for Ålsgårde er der ingen cykelsti eller henvisning til alternativ cykelmulighed. Videre mod syd - mod Nygård, Gurre og til Kongevejen - henvises cyklister til den parallelt løbende tidligere landevej, nu kommunevej, og enkelte sam- menbindende stistrækninger. Forslag til ændring: Strækningen lige syd for Ålsgårde medtages i redegørelsen i regionplan for Frederiksborg Amt som en cykelsti, "der efter nærmere overvejelser og prioritering, kan etableres i planperioden".

Hillerød Kommune/FA Hillerød Byråd gør opmærksom på, at stier langs Lyngevej vil give forbindelse til den eksisterende kommunale sti langs Brødeskovvej samt til kommunale og amtslige stier på Roskildevej. Hillerød Kommune foreslår, at den planlagte sti langs Herredsvejen med forbindelse til Arresø, Hillerød Kommune på en delstrækning vest for Tulstrupvej fø- res mod nord og følger Frederiksværkgade, hvor der er eksisterende stier. Hillerød Kommune vil i forbindelse med offentlighedsperioden for Forslag til Kommuneplan 2001 for Hillerød Kommune overveje kun at tage den østlige del af den rekreative sti mellem Esrum Sø og Arresø med i den endelige Kommuneplan. Vurdering: Behov for cykelsti langs Lyngevej kan forstærkes, når der er anlagt cykelsti langs Overdrevsvejen mellem Favrholm og Kongeve- jen. Iht. forslag til Investeringsoversigt 2002-05 forventes denne ikke færdig i oversigtsperioden. Cykelsti langs Lyngevej bør overvejes i næ- ste revision af regionplanen. Hillerød kommunes konkrete forslag om en stiføring på den planlagte rekreative sti fra byen til Arresø skal drøftes med amtet, når stien endeligt skal planlægges. Her skal forskellige muligheder skitseres sammen med kommunen. De rekreative stier planlægges som hovedregel ikke langs befærdede veje.

177 C.3 Stier

Amtet har over for HUR tilkendegivet at man er enig i at de i kommuneplanen planlagte stisystemer rettes i overensstemmelse med regionplanen.

Hundested Kommune /FA Kommunen ønsker en færdiggørelse af det ”manglende stykke” cykelsti på Amtsvejen fra Amagerhuse til Hundested, samt gangtunnel under Amtsvejen ved Lerbjergvej. Vurdering: Der er brede cykelbaner på strækningen. Anlæg af egentlige cykelstier kan ikke forventes anlagt i planperioden. Anlæg af gangtunnel ved Lerbjergvej er ikke reguleret af regionplanen, men kan umiddelbart anlægges, hvis amt og kommune kan blive enige om øko- nomien.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen foreslår, at amtet ved sin stiplanlægning laver et koncept for skiltning/afmærkning af stier og seværdigheder. Vurdering: Frederiksborg Amt arbejder med et koncept for skiltning/afmærkning af rekreative stier. I redegørelsesdelen nævnes, at amtet står for afmærkning, kortborde og informationstavler for at sikre en ensartet stiafmærkning.

Skibby Kommune /FA Kommunen opfordrer til, at vej 142 - omfartsvej Skibby (jf. afsnit om trafikstier) - kan etableres i planperioden. Kommunen mener, at der derved skabes tryggere forhold for den rekreative trafik. Vurdering: Cyklister henvises i dag til den kortere strækning gennem Skibby. I øvrigt kan den ønskede cykelsti i henhold til redegørelsen anlægges i planperioden efter nærmere overvejelser og prioritering.

Skævinge Kommune /FA Kommunen mener, at man ved anlæggelse af den rekreative sti rundt om Arresø bør følge det tracé, som Skævinge Kommune har angivet i sin kommuneplan. Vurdering:Stien følger i hovedtrækkene det tracé, som Skævinge Kommune har angivet i sin gældende kommuneplan 1995. I forbindelse med detailprojekteringen vil stitracéet blive præciseret.

Stenløse Kommune /FA Kommunen mener, at den rekreative stiforbindelse mellem Veksø og Stenløse videre til Farum bør optræde på listen over de stier, der igangsættes/videreføres. Desuden bør der etableres en cykelstiforbin- delse ml. Måløvknudepunktet og Lynge, når Tværvejen udbygges mod nord. Dette bør fremgå af regionplanen på kortet side 109 og oversigten over nye stier på side 108. Vurdering: Om koordinering af hovedstinettet over amtsgrænserne se vurdering under Ballerup Kommune. Frederiksborg Amt anfører, at af resursemæssige årsager kan listen over stier, der forventes anlagt i planlægningsperioden pt. ikke udvides. Forslaget om en cykelsti mellem Måløv og Lynge vil blive vurderet, når tidspunkt for realisering af Tværvej er rykket nærmere.

Ølstykke Kommune /FA Kommunen mener, at det manglende stykke mellem Gl. Ølstykke og Frederikssund på den regionale stiforbindelse langs Frederikssundsvej fra Stenløse til Frederikssund bør etableres via Lillevang med en stibro over A6, hvor den kan fortsætte ad Udlejrevej til Frederikssundsvej. Det manglende stykke af den regionale sti langs Roskildevej (A6) mellem den gamle Jørlunde Skole og Slangerup Kommune bør også etableres.

178 C.3 Stier

Vurdering: Der er anvist en lokal cykelrute parallelt med Frederiks- sundsvej, dog noget snoet gennem boligkvarterer. En bro over Roskil- devej har tidligere været foreslået med finansiering af de tre vejbestyrelser, Vejdirektoratet, amt og kommune. Udbygningen vil styrke stinettet i Frederikssundfingeren. Der er brede cykelbaner på omtalte strækning af Roskildevej. Anlæg af egentlige cykelstier kan ikke forventes anlagt i planperioden. Forslag til ændring: Det anføres i redegørelse i regionplan for Frede- riksborg Amt, at det manglende stistykke (stibro over Roskildevej) efter nærmere overvejelser og prioritering kan etableres i perioden.

Kommuner i Roskilde Amt

Greve Kommune /RA Kommunen mener, at der ikke er overensstemmelse mellem kortets og tekstens nummerering i Roskilde Amts retningslinier side 137/138. Der er planlagt fortsættelse af cykelstien langs Tune Landevej fra Mag- lehøjgårdsvej til Greve Landsby. Det vil medføre behov for etablering af den lokalplanlagte sti gennem Greve Landsby. Vedrørende den rekreative sti fra Mosede Fort til Hedeland, er der fejl i forslagets stikort og tekst. Vurdering: Etablering af cykelsti gennem Greve Landsby er et kommunalt anliggende. Den rekreative sti fra Mosede Fort til Hedeland indgår i områdeplan for Ramsødalen-Karlstrupområdet, hvor der er foretaget en detaljering af forløbet. I forbindelse med stiens realisering vil Roskilde Amt kon- takte Greve Kommune med henblik på en koordinering med stier i kommunens nye boligområder på Langagergård. Nummerering af stier i retningslinierne og på kort i regionplan for Roskilde Amt koordineres.

Hvalsø Kommune /RA Kommunen mener, at cykelstierne fra Osted til Vester Såby bør prioriteres højt. Vurdering: Stierne er medtaget i retningslinie 2.2.18. Prioritering sker ikke i regionplanen.

Andre amter og kommuner

Storstrøms Amt /RA Amtet arbejder med planer om en vandresti langs Stevns Ådal. Am- tet ønsker at stien fortsætter langs Tryggevælde Ådal. Vurdering: Amtets forslag til en vandresti langs Stevns Ådal og Tryggevælde Ådal vil indgå i den videre planlægning.

Andre myndigheder

Forsvarsministeriet /KK Ministeriet forudsætter, at den i regionplanen planlagte cykelrute ved Svanemøllens Kaserne er placeret uden for kaserneområdet. Det kan ikke ses af kortet i forslaget s. 47. Vurdering: Den pågældende planlagte cykelrute (Ryvangsruten) forløber langs banen mellem Hellerup Station og Ryparken Station nær Svanemøllens kaserne, men på vestsiden af banen, gennem Ryvangen Naturpark.

179 C.3 Stier

Trafikministeriet /KA Ministeriet peger på en redaktionel rettelse til side 11 i regionplanforslaget for Københavns Amt. Der er uoverensstemmelse mellem vis- ningen af stisystemet i Ørestad og Ørestads vejanlæg. Stisystemet foreslås beskrevet som i kortskitsen s. 47 i Regionplanen Københavns Kommune. Vurdering: De to kort angiver stier, som er udpeget efter forskellige kriterier. Ved regionplanrevision 2005 vil udpegningerne blive harmoniseret.

Foreninger og organisationer

Andelsselskabet Strandbo /KK Foreningen ønsker fastholdelse af stiforbindelse mellem STRAND- BOs to afdelinger på grund af hævdvunden ret til at passere Amager- banen. Alternativt vil medlemmerne skulle gå 600 m for at komme fra afdeling til afdeling. Vurdering: I planlægningen af forslaget til Metroens 3. etape (ho- vedforslaget) indgår bl.a. en stikrydsning ved Pallesvej, ca. 100m syd for Andelshaveselskabet Strandbo. Ved placeringen af stipassagerne er hensynet til de fastboende prioriteret højest. Ved benyttelse af den planlagte stipassage vil afstanden mellem haverne i de to afdelinger af Andelshaveselskabet stige med mellem 200 og 500 m. Der påregnes gennemført en offentlig høring omkring forslaget til Metroens 3. etape medio 2001.

Bycirklen i Frederikssundfingeren /HR Foreningen opfordrer til, at HUR, amterne og kommunerne samarbejder om at tilvejebringe trafikstier til betjening af stationerne på Frede- rikssundbanen. Foreningen opfordrer til, at HUR, FA og KA samarbejder om bedre sammenhæng mellem de regionale stiforbindelser omkring Frederiks- sundsfingeren. I den forbindelse nævnes den rekreative sti fra Gundsø over Stenløse/Veksø til Farum. Vurdering: Det er primært kommunerne, der skal anlægge trafikstierne til stationerne. Amtet er villig til at indgå i samarbejdet, hvis stierne naturligt følger amtsveje. Med hensyn til koordinering af det regionale hovedstinet se vurdering under Ballerup Kommune. Frederiksborg Amt vil i forbindelse med delområdeplanlægningen detaljere de rekreative stier i de regionale kiler i Frederikssundsfingeren.For Roskilde Amts vedkommende vil fastlæggelse eller detaljering af de rekreative stier blive behandlet i blandt andet områderplaner for naturforvaltning, i dette tilfælde områ- deplan for Gundsøområdet. I den sammenhæng vil såvel cykelstier som vandrestier blive behandlet, og der vil ske en koordinering med stier i naboamter og kommuner.

Bydelslisten Indre Østerbro /KK Foreningen finder, at cykelruten langs Søerne på store strækninger er problematisk. Vurdering: Søruten er en vigtig del af det sammenhængende cykel- rutenet, der på længere sigt skal skabe større komfort og trafiksikkerhed for cykeltrafikken. Dermed skal det medvirke til at øge cykeltrafik- kens andel af den samlede trafik. Ved den detaljerede udformning af de enkelte delstrækninger vil der i videst muligt omfang blive taget hensyn til lokale synspunkter.

180 C.3 Stier

Danmarks Idræts-Forbund /HR DIF foreslår, at lokaliseringsprincipperne også omfatter idræts- og fritidsfaciliteter, så trafikken til og fra idrætsfaciliteterne minimeres. Der bør desuden etableres stisystemer på tværs af byerne, så børn og unge kan cykle eller gå til idræt. Til regionplanforslaget for Roskilde Amt ønsker indsiger, at der etableres stisystemer til betjening af idræts- og fritidsfaciliteter og mener udmærket at ridning, færdsel til fods og cykling kan kombineres på fæl- les stisystemer. Til regionplanforslaget for Frederiksborg Amt opfordrer indsiger til, at der tages hensyn til passage af jernbanespor i skovene for at undgå indkapsling og for at forebygge uhensigtsmæssig koncentration. Vurdering: Ved lokalisering af nye idrætsanlæg o.lign. af regional betydning vil de trafikale konsekvenser indgå i den planmæssige vurdering. Etablering af stisystemer på tværs af byerne, således at børn, unge og voksne i højere grad kan gå/cykle til idræt er primært en kommunal opgave. Roskilde Amt anfører, at der med den rekreative stiplan for Roskilde Amt er god mulighed for at styrke adgang til kyster, skove og det åbne land iøvrigt. Hertil kommer, at der i områdeplanlægningen vil ske en detaljering af adgangen, således at der med et mere fintmasket net af vandrestier/spor og cykelstier søges sikret en udvidet adgang til oplevelser, aktiviteter og udflugtsmål. Med hensyn til det organiserede fri- luftslivs adgang til skovene og det åbne land iøvrigt vil det fortsat være ejere af de arealer, hvor der ønskes afholdt særlige arrangementer, der kan tillade denne færdsel. Etablering af ridestier/spor vil indgå i områdeplanlægningen. Af regionplanens retningslinie 4.1.11 fremgår det, at fastlæggelse af ridestier skal ske på baggrund af en afvejning mellem brugerinteresser. Roskilde Amt mener, at stier til gående og cyklende færdsel ikke samtidig kan anvendes til ridning, idet en sammenblanding af færdselsarter kan skabe konfliktfyldte og faretruende situationer, endvidere har erfaringer vist, at hestenes hove ødelægger belægningen på grus- og jordstier. Roskilde Amts områdeplaner udsendes til offentlig høring, hvor blandt andet Danmarks Idrætsforbund har mulighed for at fremkomme med bemærkninger. HUR vil lade ønsket om passage af jernbanespor indgå i den videre planlægning.

Danmarks Naturfredningsforening/HR Foreningen ønsker bedre koordinering af det rekreative stinet uden hensyn til amtsgrænser. I de bynære områder og i storbyen skal de rekreative stier og transportstierne respektere de fredede områder. Vurdering: Der foretages allerede en koordinering af hovedstinettet på tværs af amtsgrænser, som HUR vil videreføre i forbindelse med Regionplan 2005. Roskilde Amt anfører, at stiplanen i Roskilde Amt har principiel karakter, hvor det forudsættes, at der som grundlag for stiernes realisering sker en detaljering såvel af stiforløb som koordinering af stier i naboamter og kommuner. I forbindelse med områdeplanlægning vil der også blive foretaget en detailplanlægning af stinettet.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité Lokalkommitéen ønsker cykelsti i eget tracé mellem Amager Huse og Bøge bjerggård. Vurdering: Se vurdering under Hundested Kommune.

181 C.3 Stier

DN Gundsø lokalkomité /FA Lokalkommitéen finder, at der bør laves en gang- og cykelsti langs Værebro Å til S-toget, da det er for farligt at cykle langs vejen til Stenlø- se eller via Gundsømagle til Veksø. Vurdering: I forbindelse med delområdeplanlægningen i Frederiks- borg Amt vil muligheden for rekreative stier langs Værebro Å, og i de regionale kiler blive konkretiseret. I Roskilde Amt er der planlagt en vandresti langs Værebro Å, sti nr. 12. I områdeplan for Gundsø-området vil der ske en detailplanlægning af stiens forløb samt forbindelser til byområder og tilgrænsende stier i Frederiksborg Amt.

DN Helsinge lokalkomité /FA Lokalkomitéen ønsker realisering af stisystemer ved Arresø og Es- rum sø. Vurdering: De regionale rekreative stisystemer ved Arresø og Esrum Sø er i regionplanens retningslinier for friluftliv og turisme prioriteret højt. Realiseringen skal igangsættes i planperioden.

DN Hvalsø lokalkomité /RA Lokalkommitéen mener, at der bør tinglyses forbud mod sløjfning af eksisterende markskel- og diger samt nedlæggelse af eksisterende markveje. Lokalkomitéen fremsætter forslag om en vandresti langs El- verdamsåen med forbindelse til Fjordstien. Endvidere fremsættes forslag om en regional turiststi syd for Hvalsøstien med forbindelse til den regionale cykelsti til Ringsted. Lokalkomitéen har et ønske om, at temaet regionale stier udvides med nye stier. Ønsker supplering af Kærlig- hedsstien med shelter og fugletårn. Indsiger mener endelig, at den Europæiske Vandresti fra Italiens hæl til Nordkap ikke bør afbrydes af DSB´s nedlæggelse af overgang ved Hule Mølle. Vurdering: Roskilde Amt oplyser, at færdsel ad gamle stier, kirkesti- er, skolestier mm er indarbejdet i bemærkninger til retningslinier i kap 4.1, således at gamle stiforløb indgår som grundlag for detailplanlæg- ning af såvel cykelstier som vandrestier. Vandresti langs Elverdamsdalen fra udspring til udløb er indarbejdet i regionplanen, dette som følge af lokalkomiteens bemærkninger i debatperioden. Ved Holbækvejen foreslås stien koblet til regional sti nr. 7 og længere mod nord til Fjordstien ved Tempelkrog. Stiens forløb i regionplanen er principiel, og vil blandt andet blive detaljeret i forbindelse med områdeplan for Hvalsøområdet. Den europæiske vandrerute ved Hule Mølle indgår i regionplanen, retningslinie 4.1.10, sti nr. 13. Stien blev indarbejdet på baggrund af lokalkomiteens bemærkninger i debatperioden. I forbindelse med stiens detaljering og realisering vil såvel ejere, Lejre Kommune som relevante interesseorganisationer blive hørt.

DN København lokalkomité /KK Lokalkommitéen mener, at nybyggeri ved havnen bør suppleres med stier til sikring af befolkningens adgang og udsigt til vandet. I øvrigt bør det sikres, at der ikke inddrages grønne og/eller fredede områder til asfalterede ”cykelmotorveje”. Vurdering: I forbindelse med byudviklingen i havneområderne vil der gennem kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen blive sikret sammenhængende promenader langs havnen. Promenaderne skal så vidt muligt være offentligt tilgængelige for både fodgængere og cyklister. De grønne cykelruter skal give cyklisterne en bedre oplevelse. Ru- terne løber så vidt muligt i eget tracé, gerne i grønne omgivelser.

182 C.3 Stier

Der henvises i øvrigt til vurderingen af indsigelsen fra Bydelslisten, Indre Østerbro.

DN Lyngby-Taarbæk Lokalkomité /HR Lokalkomitéen foreslår, at HUR tager initiativ til at der bliver gjort en større indsats for at forhindre at cykling på mountainbikes på skovstier mv., bl.a. langs Furesøkysten. Vurdering: HUR kan ikke forhindre cykling med mountainbikes med regionplanen. Københavns Amt oplyser , at cykling på mountainbikes på skovstierne kan være til gene for de gående skovgæster. Problemet er særlig udtalt i skoven ved Frederiksdal Gods pga. af det store publi- kumspres. Københavns Amt har i år 2000 tildelt Frederiksdal Gods naturgenopretningsmidler til at etablere en afmærket mountainbikerute i eget trace i Storskov. Denne sti skal aflaste de øvrige skovstier for mountainbike kørsel. I det kommende år skal effekten af mountain- bikeruten vurderes, hvorefter der muligvis skal tages yderligere initiativer evt. sammen med Københavns Statsskovdistrikt, som forvalter den tilgrænsende Nørre Skov.

DN Roskilde Lokalkomité /RA Lokalkommitéen finder, at trafikstier ikke nødvendigvis skal anlæg- ges langs veje eller asfaltbelægges, samt at det ved stiers passage af veje i videst omfang skal være bilernes hastighed, der begrænses, ikke cyklernes. Indsiger foreslår, at nye veje altid forsynes med cykelstier. Indsiger forespørger, hvad der konkret menes, når det fremgår, at trafikstier skal koordineres med bl.a. naboamter. Vurdering : Som det fremgår af retningslinie 2.2.14 udføres cykelstier langs veje med asfaltbelægning. Der foretages allerede en koordinering af hovedstinettet på tværs af amtsgrænser, som HUR vil videreføre i forbindelse med Regionplan 2005. Spørgsmålet om koordinering af trafikstierne kan også tages op i forbindelse med arbejdet med Trafikplan 2003.

DN Rødovre lokalkomité /KA Lokalkomitéen mener, at skæringen for hovedstiforbindelsen langs Vestvolden med Slotsherrensvej bør udformes, så cyklister ikke skal stå af cyklen for at trække den op ad trapper. Hovedstinettet gennem Vest- skoven ønskes etableret snarest. Vurdering: Synspunktet vil indgå i Københavns Amts prioritering af hovedstinettets udbygning.

DN Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet mener, at der savnes en sammenkædning af stisystemer- ne over amtsgrænserne, specielt mellem KA og naboamterne. En tidligere planlagt stiforbindelse fra Vestskoven til Hedeland er ikke indtegnet på kortet s. 31. Vurdering: Se vurdering under Ballerup Kommune.

DN Samrådet for Roskilde Amt /RA Samrådet ønsker udbygning af cykel- og vandrestinettet. Vurdering: Den faktiske udbygning af stinettet i regionen reguleres ikke i regionplanerne. Se i øvrigt vurdering under Ballerup Kommune.

DN Solrød Lokalkomité Lokalkomitéen kommer med en række forslag til udbygning og forbedring af stisystemet i Roskilde Amt. Vurdering: Anlæg og vedligeholdelse af stier er ikke en regional opgave. I regionplanforslaget for Roskilde Amt er medtageteksisterende og planlagte trafikstier samt rekreative stier.

183 C.3 Stier

Dansk Cyklist Forbund /HR Foreningen finder, at emnet Trafikstier kun er berørt overfladisk og mangler en overordnet plan for stinettet i regionen. Foreslår, at der skal være pendlerruter mellem alle ”Fingerbyområder” og fremsætter en række konkrete forslag til pendlerruter, hvor forbedringer er nødvendi- ge. Foreningen foreslår, at adgangs- og parkeringsforhold for cykler ved storcentre skal forbedres. Vurdering: HUR vil op til Regionplan 2005 tage stilling til, hvordan det enkelte stiafsnit i regionplanforslagene kan harmoniseres, idet temaet hidtil har været meget forskelligt behandlet af amterne og kommunerne i Hovedstadsregionen. Der vil endvidere være mulighed for at tage temaet op som led i HURs arbejde med Trafikplan 2003. At sikre adgangs- og parkeringsforhold for cyklister ved storcentre er en kommunal opgave.

Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger i Frederiksborg Amt /FA Foreningen beklager, at en række af de planlagte trafikstier i Regi- onplan 1997 ikke er anlagt, men fortsat optræder som planlagte i regionplanforslaget. Foreningen foreslår, at der i Regionplan 2001 tilføjes et afsnit 3.4 Cykeltrafik og det nuværende afsnit om Trafikstier bliver et underafsnit. Cykeltrafikpolitik skal være et selvstændigt emne og indsiger peger på bl.a. følgende indsatsområder: anlæg af sammenhængende cykelstinet, højklasse-trafikstier mellem områdecentre, stianlæg i eget tracé, overflytning fra bil- til cykeltrafik. Foreningen finder termen ”relativt dyre” om cykelstianlæg tendentiøs og foreslår den fjernet. Foreningen peger på behovet for ”pendlerruter” mellem amtets overordnede centre, hvor cyklisternes behov for fremkommelighed og rejse- hastighed tilgodeses, og peger som eksempel på en rute mellem Hel- singe og Hillerød. Foreningen påpeger et behov for skiltning af cykelruter og nævner som eksempel ruten mellem Rungsted og Slangerup, hvor det yderligere anbefales at inddrage Slangerupbanens tracé. Foreningen foreslår, at borgerne gives en standardiseret mulighed for at påpege utilfredsstillende forhold på offentlige arealer, herunder mangelfulde stier. Vurdering: DCF bør bemærke, at regionplanen rækker over en planperiode på 12 år - ikke 4 år. Der er ikke tale om, at en række cykelstier er blevet udskudt. Helsingør-Nygård anlægges i 2001-02, Nyvej- Frederiksværk anlægges 2001-2003 og Jægerspris-Kulhuse anlægges som grussti i 2001-2004 i forbindelse med etablering af Fjordstien. Der vil være mulighed for at tage temaet cykeltrafik op i forbindelse med HURs Trafikplan 2003. Se også vurdering under Ballerup Kommu- ne. I redegørelsen til regionplan for Frederiksborg Amt udtages teksten "Kravene til cykelstiers standard gør, at de er relativt dyre at anlægge. I Gennemsnit må regnes med en pris på 1,5 - 2,0 mio. kr. pr. km for en cykelsti med asfaltbelægning, afvanding og et jævnt forløb, som følger kørebanen. Ofte er det nødvendigt at erhverve byzonearealer." Amtet oplyser, at pendlerruter bør tages op i forbindelse med amtets delplan om cykeltrafik i Trafik- og Miljøhandlingsplanen. Standardiseret mulighed for at påpege utilfredsstillende forhold på offentlige arealer kan eventuelt indarbejdes i amtets internet-strategi.

Dansk Vandrelaug /KA Foreningen ønsker, at sti øst om lufthavnen også etableres med et vandrespor.

184 C.3 Stier

Foreningen håber at udlæg af areal til boligformål mellem Vestbanen og Roskildevej og Gammelsøarealet er foreneligt med en bevarelse af stiforløbet langs banen mellem Høje Taastrup og Hedehusene. Dansk Vandrelaugs Stiudvalg er interesseret i at der i tilknytning til de regionale stier etableres mulighed for overnatning. Gerne primitive overnatningssteder med en afstand på 15-20 km. Indsiger bemærker at oversigtskortet s 63 i forslag til Regionplan for Frederiksborg Amt ikke er i overensstemmelse med teksten. De omtalte planlagte cykelstier, vandre- og ridespor er kun omtalt som planlagte cykelstier. Indsiger foreslår en forlængelse af en ikke-prioriteret hovedsti syd for Frederiks- sund over Hove til Roskilde By og Fjord som vandre- eller trampesti. Indsiger finder det vigtigt ved planlægningen af afmærkede cykel-, ride-, vandre- og handikapstier, at de forskellige stier har hvert sit forløb med forskellig belægning og afmærkning. Vurdering: Stiens udformning er ikke fastlagt endnu, men det er hensigten, at der tillades gående og cyklende. Stiforløbet skal i henhold til regionplanen indarbejdes i den kommunale planlægning Den faktiske udbygning af stinettet i regionen reguleres ikke i regionplanerne.. Retningslinierne vedrørende regionale stier, herunder sik- ringen af gennemgåede markveje og stier i det åbne land, vil blive harmoniseret i forbindelse med regionplanrevision 2005. Foreningens synspunkter vedrørende primitive overnatningpladser i tilknytning til de regionale stier vil indgå i den videre planlægning. Kortet s 63 i forslag til Regionplan for Frederiksborg Amt indeholder af hensyn til overskuelig- heden ikke alle stityper.

Den Grønne Kile til Fredensborg /FA Foreningen stiller forslag om, at der sikres mulighed for at etablere en natursti langs med vestskellet mellem virksomheden Dansacs mark og skoven, der ligger mellem Dansac og Kirsebærhaven. Vurdering: I forbindelse med delområdeplanerne vil Frederiksborg Amt i samarbejde med kommunerne foreslå stiforbindelser i de lokale grønne bykiler, så stierne i byernes grønne områder kan forbindes med de regionale rekreative stier i det åbne land (se redegørelsesafsnittet s. 64 under bynære landskaber). Fredensborg-Humlebæk Kommunes bynære landskaber vil indgå i delområdeplan C for Esrum Sø.

Det Radikale Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen ønsker høj prioritering af cykelstien fra Smidstrup til Gil- leleje og fra Gilleleje til Dronningmølle. DRV ønsker cykelsti langs amtsvejen gennem hele Gilleleje by. Vurdering: Smidstrup-Gilleleje indgår i amtets investeringsoversigt med anlæg 2003-2005. Gilleleje-Dronningmølle indgår ikke i investeringsoversigten. Se også vurdering under Græsted-Gilleleje Kommune. Anlæg af cykelsti gennem hele Gilleleje by er meget vanskelig/umulig (Gilleleje Hovedgade) med samtidig opretholdelse af amtsvejen som regional vej. En reduktion i vejstandard i Gilleleje Hovedgade kan på sigt tænkes i forbindelse med en omlægning af de overordnede veje - f.eks. via Parkvej eller en ny vejforbindelse syd om Gilleleje (omtalt under pkt. H i regionplanforslagets redegørelse).

FKKA Foreningen af kommuner i Københavns Amt /HR FKKA ønsker opprioritering af udbygning af hovedstinet. Vurdering: Den faktiske udbygning af stinettet i regionen reguleres ikke i regionplanerne. Københavns Amt vil medtage synspunktet i sin prioritering af hovedstinettets udbygning.

185 C.3 Stier

Friluftsrådet /HR Rådet ønsker realisering et sammenhængende stinet på tværs af amterne i hovedstadsområdet. En sti øst om lufthavnen bør have høj prioritet pga at mange mennesker cykler fra Amager til arbejdspladserne i København. Desuden ønskes flere stier til handicappede, samt mulighed for ridning på stier og langs havstokken. Belægning og af- mærkning skal tilpasses gruppen af anvendere. Friluftsrådet fremsætter et forslag til sti rundt om Kattingesøerne. Rådet gør opmærksom på en redaktionel rettelse: Oversigtskortet i Frederiksborg Amt er ikke i overensstemmelse med teksten. Planlagte stier, markeret med gult er ikke omtalt i teksten. Vurdering : Den faktiske realisering af stinettet i regionen reguleres ikke i regionplanerne. I Roskilde Amt er større sammenhængende vandrestier medtaget i den regionale rekreative stiplan, det gælder vandresti langs Roskilde Fjord og Isefjord, langs Køge Bugt, langs Værebro Ådal og langs Elver- dams Å, ligesom den nu realiserede Køge Å sti er en vandre- og cykelsti. I forbindelse med områdeplanlægningen vil adgang til det åbne land blive detaljeret, som det eksempelvis er sket for Roskilde Fjord områ- det, hvor der blandt andet foreslås en vandresti ved Kattingesøerne. Ridestier vil ligeledes blive behandlet i områdeplanlægningen. Område- planerne bliver udsendt til offentlig høring, hvor blandt andet organisationer kan fremsætte bemærkninger. I forslaget til Regionplan for Frederiksborg Amt er stier, markeret med gult, stier, der indgår i det regionale stinet, men endnu ikke er prioriteret. Stier markeret med grønt forventes projekteret i planperioden. Stier angivet med sort er allerede realiserede rekreative stier. Signaturtek- sten i regionplan for Frederiksborg Amt side 63 rettes, så der er overensstemmelse mellem tekst og kort.

Grundejerforeningen Søndre Hanssted /KK Foreningen er imod, at Københavns Kommune tilsyneladende har flyttet den regionale cykelrute (Nørrebro over Frederiksberg og Valby til Hvidovre) fra sit hidtidige forløb ad Søndre Alle, ”Hønsebroen” igennem grundejerforeningen via Maribovej og Nakskovvej til et nyt forløb ad det gamle banetracé, derefter langs Vestbanens sydside til Vigerslevvej og videre vestpå. Vurdering: Den pågældende planlagte cykelrute (Nørrebroruten) forlø- ber ad Søndre Alle, Maribovej, Nakskovvej og langs banens nordside mod Hvidovre. På tegningen side 47 i regionplanforslaget er denne del af ruten angivet forkert, og dette rettes.

Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre i Græsted-Gilleleje Kommune/FA Foreningen ønsker cykelstien fra Smidstrup til Gilleleje og videre til Dronningmølle opprioriteret. Der ønskes cykelsti langs amtsvejen gennem hele Gilleleje by. Vurdering: Se vurdering under Det Radikale Venstre i Frederiksborg Amt

Landbo Centrum /HR Foreningen mener, at der ved anlæg af stier skal tages hensyn til, at landbrugsejendomme ikke gennemskæres. Dette bør fremgå af retningslinierne. Vurdering: I Frederikborg Amt’s redegørelse fremgår det på side 67, at stinettet forløber med størst mulig hensyntagen til sårbar natur og til landbrugsmæssige forhold. HUR vil overveje at medtage denne formulering i det næste regionplanforslag for hele regionen.

186 C.3 Stier

NOAH – Trafik /FA Foreningen ønsker cykelruter følgende steder: Kongevejen fra Fre- densborg Kongevej til A6 i Nyrup, Kystvejen fra Hornbæk til Gilleleje og Helsingør-Frederiksværk (deletaper). Cykelstierne ønskes adskilt fra kørebanen med græsrabat. Vurdering: Mellem Fredensborg Kongevej og Nyrup er der anlagt cykelstier; dog med mellemrabat på strækningen nord for Kvistgård. Fra Nyrup til Helsingørmotorvejens afslutning ved Nyrup Hegn er der brede cykelbaner, som ikke kan forventes ombygget i planperioden. Se også under Helsingør Kommune. Helsingør-Frederiksværk udbygges med cykelstier i årene 2001- 2003 på strækningerne Helsingør-Nygård og Asserbo Plantage- Frederiksværk. Ønsket om græsrabat mellem vej og cykelsti er i overensstemmelse med amtets politik.

Nordsjællands Landboforening /FA Foreningen anfører, at der er megen modstand blandt medlemmer mod mange af de foreslåede stisystemer i regionplanforslaget for Fre- deriksborg Amt. Foreningen foreslår derfor en brugerundersøgelse af befolkningens ønsker til etablering af nye stisystemer. Vurdering: I den statslige udmelding til Regionplan 2001 opfordres amterne til at sikre og udbygge den rekreative adgang i det åbne land. Naturbeskyttelsesloven og planloven indeholder bestemmelser om rekreativ planlægning for at sikre og forbedre offentlig adgang til natur- værdierne i det åbne land. Friluftsorganisationerne, turistforeninger og mange kommuner fremhæver behovet for forbedret adgang i det åbne land. I Frederiksborg Amt’s naturstrategi er forbedret adgang i og til natur- områderne, under respekt af sårbare naturtyper, en integreret del af strategien. Størstedelen af de af amtet etablerede stisystemer er eksisterende markveje, skovveje og stier. Der er kun behov for at nyetable- re mindre strækninger for at skabe et sammenhængende stisystem, der forbinder naturområderne . Muligheden for at kunne færdes i vore landskaber på samme måde som i vore skove, uden at skulle benytte de trafikerede veje, har igennem alle tider været et fælles gode, der fortsat bør være muligt. Eksiste- rende viden og eventuelt nye undersøgelser om befolkningens behov for adgang i det åbne land vil indgå i planlægningen af friluftsmuligheder.

Rådet For Bæredygtig Trafik /HR Rådet mener, at HUR bør sikre et sammenhængende regionalt cykelstinet på tværs af amts- og kommunegrænser. Stinettet bør ophøjes til amtsstier, hvor de cyklende kan køre med høj fart uden at blive blandet med den lokale cykeltrafik. Vurdering: Emnet kan tages op i forbindelse med HURs arbejde med Trafikplan 2003. Se desuden vurdering under Ballerup Kommune.

Rådet for Bæredygtig Udvikling i Allerød /HR Råder mener, at flere beskyttede cykelstier er nødvendige af hensyn til de bløde trafikanter. Vurdering: Regionplanen fastlægger hvilke af de regionale veje, der kan udbygges med cykelstier i planperioden, og indeholder endvidere de cykelstier, der indgår i det rekreative stinet. Den faktiske udbygning af stinettet i regionen reguleres ikke i regionplanerne.

187 C.3 Stier

SFs bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /HR Foreningen ønsker udarbejdelse af et regionalt stinet langs bassiner og opfyldningsgrænser. Vurdering: Det regionale stinet vist i regionplanforslaget forbinder de forskellige dele af København med de omliggende kommuner. De mere lokalt orienterede promenader/stier langs havnebassinerne indgår i kommune- og lokalplanlægningen, jf. vurderingen af indsigelsen fra DN, København lokalkomité.

Slangerup og Omegns Turistforening /FA Foreningen foreslår stiforløbet fra Arresø via Strø Bjerge til Slange- rup (Havelse Å delområdeplan) udvidet til Naturparken mellem Farum og Slangerup. Stiforløbet ”Den Grønne Rute” ønskes vedligeholdt og reetableret til færdsel både på cykel og til fods. Vurdering: Det omtalte stiforløb i Naturparken mellem Farum og Slangerup, vil blive planlagt af Frederiksborg Amt i forbindelse med delområdeplan L.

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd /KK Foreningen foreslår, at forslag til grønne cykelruter i Københavns Kommune (regionplanen side 47) udbygges med cykelruter i Nord- havnsområdet og Holmen. Vurdering: Der henvises til vurderingen af indsigelsen fra DN, Kø- benhavn lokalkomité.

Offentlige og private virksomheder

A/S Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbaneselskab /FA Jernbaneselskabet konstaterer at placeringen af et nyt boligområde ved Kregme er ideel ud fra banens synspunkt. Jernbaneselskabet mener det med stiforbindelser o.lign. bør sikres, at der bliver så kort gang/cykelafstand til Ll. Kregme station som muligt. Jernbaneselskabet konstaterer også, at byudviklingen i Græsted næsten ligger uden for en stationsnær afstand. Vurdering: Det er op til Frederiksværk Kommune i forbindelse med den kommunale planlægning af det nye boligområde ved Kregme at sikre stiforbindelser til Ll. Kregme station.

Hørsholm Planteskole /FA Virksomheden er imoden natursti rundt om Sjælsø. Naturstien vil be- røre søbredden, som er sumpet, hvis stien af den grund ikke kan ligge der, vil den sandsynligvis komme tættere på indsigers ejendom. Vurdering: I forbindelse med realiseringen af Sjælsøstien vil de om- handlede problemer blive søgt løst af Frederiksborg Amt.

Københavns Lufthavne A/S /KA Virksomheden bemærker, at de sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med etablering af en bus- stiforbindelse øst om Københavns Lufthavn Kastrup endnu ikke er afklaret. Vurdering: Mulighederne for at anlægge stien forhandles for tiden mellem Københavns Lufthavne A/S og Københavns Amt.

Enkeltpersoner

Jakob Evart /FA Jakob Evart protesterer, såfremt Frederiksborg Amt har planer om at ekspropriere et stitracé på hans ejendom beliggende Grønholtvej 80.

188 C.3 Stier

Indsiger opfordrer amtet til at realisere stien af frivillighedens vej samt ved anvendelse af eksisterende markveje. Vurdering: Frederiksborg Amt har i samarbejde med kommunerne planlagt Nivå-stiforløbet fortrinsvis ad eksisterende markveje og offentlige tinglyste stier. Stien føres syd om moseområdet. Langs Nivåens vestlige del fra Kongevejen til Grønholt Vang findes kun ridespor og stier, men ingen markveje. Her skal der nyetableres en strækning. Al- ternativet er, at vandrere og cyklister skal ledes væk fra Nivåen ad Kongevejen til Lønholt, og herefter følge den trafikerede Grønholt Vej gennem Lønholt. Amtet vil arbejde på såvidt muligt at få gennemført den regionale hovedsti, Nivå Stien, langs Nivåen ad frivillighedens vej.

Thomas J. Jensen /FA Thomas J. Jensen spørger om den planlagte sti ved Isefjorden mellem støttepunkt B16 og B17 vil stride imod EU direktiv om bevarelse af kysten samt dyre og planteliv. Indsiger mener, at der i dag er rimelig adgang til naturen ved disse to støttepunkter. Vurdering: Det vurderes, at den planlagte stiføring ikke er i strid med de forhold der ligger til grund for udpegning af EU habitatområdet. Der er adgang til naturen ved de to støttepunkter, men der mangler rekreativ forbindelse mellem støttepunkterne.

Stig og Susanne Lundø /FA Stig og Susanne Lund er imod, at Frederiksborg Amt anvender ressourcer på naturstier, til glæde for ganske få mennesker, når pengene kun være anvendt bedre til renovering af skoler, cykelstier, ældreområ- de og sygehuse.Vurdering: De rekreative stier realiseres for amtets naturgenopretningsmidler. Bl.a. modtager Frederiksborg Amt som de øvrige amter overførsler fra Miljø- og Energiministeriet til realisering af naturgenopretning, herunder realisering af naturstier. Amtet har foruden budgettet til naturgenopretning og rekreative stier, afsat midler i budgettet til trafikstier langs amtsveje.

Henning Lyhne C /RA KA KK FA Henning Lyhne opfordrer HUR til at tage initiativ til realisering af en oplevelsesrig ringsti rundt om København. Stiens rute går fra København nordpå ad kysten til Mølleådalen, Fa- rum, Stenløse, Roskilde og derfra over Hedeland til Køge Bugt og hen gennem Strandparken tilbage til København. Stien krydser byfingrene ved stationer, således at cyklende og gående kunne tage turen rundt om København etapevis. Vurdering Det planlagte, sammenhængende net af grønne cykelruter i København tilgodeser muligheden for forslagsstillerens tanker om oplevelsesrige cykelture i grønne omgivelser for så vidt angår Køben- havns Kommune. I Københavns Amt er der, som det fremgår af kortet side 31 regionplanforslaget for Københavns Amt, allerede etableret en afmærket hovedsti-forbindelse fra Klampenborg, via Lyngby, Hareskoven, Måløv, Albertslund til Strandparken i Ishøj med afgrening til Farum. Stiplanen i Frederiksborg Amt omfatter en stiforbindelse mellem Fa- rum og Veksø, og Roskilde Amt oplyser, at stiforbindelsen indgår i amtets stiplan. En sammenhængende sti kan skabes ved at koble sti nr. 10, 11 og 4, til et forløb fra Trylleskoven ved Køge Bugt forbi Tunestillingen, Hedeland, Ågerup og Gundsømagle Holme til Veksø.

189 C.3 Stier

Nordsjællands Landboforeningen (på vegne af Britta Mikkelsen) /FA Foreningen gør indsigelse mod det planlagte forløb af Hornsher- redstien på strækningen Møllekrogen til Skibby, herunder en strækning på Flaghøjgårds jorder. Indsiger mener, at stien vil forstyrre privatlivets fred, fordi den går for tæt på Flaghøjgårds stuehus. Herudover mener indsiger, at stien ikke er forenelig med naturbeskyttelsesinteresserne i området og at færdsel på stien skal forbydes på dage, hvor der afhol- des jagt. Der er vedlagt en skitse med alternativ stiføring, som følger et stiforløb, der i dag allerede benyttes, og som efter indsigers mening opfylder det i regionplanforslaget skitserede formål. Vurdering: Det alternative forslag vil indgå i Frederiksborg Amts overvejelser i forbindelse med detailprojekteringen af Fjordstien.

Samlet forslag til ændringer C.3

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: Strækningen lige syd for Ålsgårde medtages i redegørelsen i regionplan for Frederiksborg Amt som en cykelsti, "der efter nærmere overvejelser og prioritering, kan etableres i planperioden". Baggrunden er, at på en 1,5 km lang strækning umiddelbart syd for Ålsgårde er der ingen cykelsti eller henvisning til alternativ cykelmulighed. Videre mod syd - mod Nygård, Gurre og til Kongevejen - henvises cyklister til den parallelt løbende tidligere landevej, nu kommunevej, og enkelte sam- menbindende stistrækninger. Det anføres i redegørelse i regionplan for Frederiksborg Amt, at det manglende stistykke (stibro over Roskildevej) efter nærmere overvejelser og prioritering kan etableres i perioden. Baggrunden er, at der er anvist en lokal cykelrute parallelt med Frederikssundsvej, dog noget snoet gennem boligkvarterer. En bro over Roskildevej har tidligere væ- ret foreslået med finansiering af de tre vejbestyrelser, Vejdirektoratet, amt og kommune. Udbygningen vil styrke stinettet i Frederikssundfinge- ren.

190 C.4 Lufthavne

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Roskilde Amt /KA /RA Amtet bemærker, at Københavns Amt ikke har medtaget støjkonse- kvensområdet fra 1973 omkring Roskilde lufthavn. Vurdering: Der har været nedsat en arbejdsgruppe til at revidere støjkonsekvensområdet fra 1973, som på baggrund af den statslige indsigelse blev indarbejdet i Regionplan 1997 for Roskilde Amt, men ikke i regionplanen for Københavns Amt. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde, og regionplanforslaget for Roskilde amt indeholder derfor stadig 1973-området. Det vurderes hensigtmæssigt, at støjkonsekvensområdet omkring Københavns Lufthavn, Roskilde i regionplanerne for Roskilde Amt og Københavns Amt er identiske. Forslag til ændring: Retningslinier og kortbilag for støjkonsekvens- område for Københavns Lufthavn, Roskilde ændres i regionplanen for Københavns Amt, så de svarer til regionplanen for Roskilde Amt.

Kommuner i Roskilde Amt

Ramsø Kommune /RA Kommunen anbefaler, at støjkonsekvensområdet fra 1973 for Kø- benhavns Lufthavn, Roskilde ophæves med henvisning til de nye be- regninger fra 1997. Vurdering: I udkast til Regionplan 1997 havde Roskilde Amt revideret støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, Roskilde som nu foreslået af Ramsø Kommune. Dette medførte et veto fra staten, og støjkonsekvensområdet blev fastlagt, som det ses i forslaget til Region- plan 2001. En ændring af konsekvensområdet, som foreslået af Ramsø Kommune, må forventes igen at medføre et veto fra staten. Køben- havns Lufthavn, Roskilde er anlagt som aflastningslufthavn for Køben- havns Lufthavn, Kastrup. Den foreslåede ændring kan indskrænke lufthavnens muligheder for at udvikle sig som besluttet ved anlæggelsen.

Foreninger og organisationer

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune /RA Foreningen finder, at Københavns Lufthavn, Roskilde bør behandles under Del 2, Trafik og ikke kun under ”støjende friluftsanlæg og aktiviteter”, og ønsker, at regionplanen sikrer, at udvidelser af brugen af lufthavnen ikke skaber yderligere biltrafik. Indsiger finder, at chartertrafik bør begrænses til Københavns Lufthavn, Kastrup, der har den nødven- dige kollektive infrastruktur. Vurdering: Ved placering af de enkelte afsnit i regionplanen afvejes det, hvor væsentlige interesser ligger. Københavns Lufthavn, Roskilde er anlagt som aflastningslufthavn for Københavns Lufthavn, Kastrup. Det skal respekteres i planarbejdet. Ved en væsentlig udvidelse af trafikken skal der gennemføres en VVM- procedure. En forøget belastning af infrastrukturen vil blive behandlet i den forbindelse.

Konservativ Vælgerforening Slangerup/FA Foreningen foreslår, at lufthavnene i Roskilde og Værløse åbnes for civil trafik med samme restriktioner som London City Airport, at kun særligt støjsvage fly må operere. Vurdering: Københavns Lufthavn, Roskilde anvendes allerede i dag til civil lufttrafik. Såvel vilkårene i den eksisterende miljøgodkendelse som forudsætningerne for beregningerne af støjkonsekvensområdet

191 C.4 Lufthavne

indeholder krav til, hvor meget flyene må støje. Vedrørende civil trafik på Flyvestation Værløse henvises til Forsvarsministeriet.

Offentlige og private virksomheder

Københavns Lufthavne A/S /RA Virksomheden anfører, at det af regionplanforslaget fremgår som en forudsætning for udlæg af de nye byområder i Gadstrup F og G til bo- ligområder, at arealerne ikke bliver omfattet af støjkonsekvensområdet fra Københavns Lufthavn, Roskilde. Indsigeren forudsætter at blive inddraget, dersom en justering af støjkonsekvensområdet bliver aktuel. Vurdering: Københavns Lufthavne A/S vil blive inddraget, såfremt en justering af støjkonsekvensområdet ved Københavns Lufthavn, Roskil- de måtte blive aktuel. Se i øvrigt vurdering i Kapitel B1 under Ramsø Kommune.

Enkeltpersoner

Bodil Nissen /KA,RA Bodil Nissen finder planlægningsforløbet og den konkrete afgræns- ning af støjkonsekvensområderne omkring Københavns Lufthavn, Ros- kilde vanskeligt forståelig set i forhold til de konkrete grundejere og be- rørte husstande. Indsigeren ønsker gennemført en individuel høring af samtlige husstande, der med ”stadfæstelsen” af støjkonsekvensområ- det vil blive berørt enten af restriktioner eller øgede støjgener i fremtiden. Vurdering: Københavns Lufthavn, Roskilde er anlagt som aflastningslufthavn for Københavns Lufthavn, Kastrup i 1973. De trafikale forudsætninger for anlægget kan ikke ændres i forbindelse med regionplanarbejdet. En høring af beboerne vil således ikke kunne ændre på de bereg- ningsforudsætninger, som ligger til grund for fastlæggelse af støjkonse- kvensområdet. Støjkonsekvensområdet anvendes til at sikre, at der ikke etableres nye boliger, som kan blive påvirket af uacceptabel støj fra lufthavnen. At støjkonsekvensområdet omfatter Hastrup-Snoldelev er ikke ensbety- dende med, at dette område vil blive støjbelastet. I forbindelse med en konkret ansøgning fra lufthavnen om udvidet beflyvning vil flytrafikken blive søgt afviklet, så færrest mulig eksisterende boliger påvirkes af uacceptabel støj.

Samlet forslag til ændringer C.4

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændring: Retningslinier og kortbilag for støjkonsekvensområde for Køben- havns Lufthavn, Roskilde ændres i regionplanen for Københavns Amt, så de svarer til regionplanen for Roskilde Amt. Baggrunden er, at det vurderes hensigtmæssigt, at støjkonsekvensområdet omkring Køben- havns Lufthavn, Roskilde i regionplanerne for Roskilde Amt og Køben- havns Amt er identiske, hvilket ikke er tilfældet i det foreliggende regionplanforslag.

192 C.5 Trafikhavne

Kommuner i Roskilde Amt

Køge Kommune / RA Kommunen bemærker, at Køge Havn ud over at fungere som trafik- havn også er fiskerihavn, en funktion, som forventes at få stigende betydning for havnens udvikling, Vurdering: Køge Havns betydning som fiskerihavn afspejles i retningslinier vedrørende vandområder.

Foreninger og organisationer

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd Solidarisk Alternativ mener at en del af havnefunktionerne (contai- nerhavn) medfører miljø- og trafikproblemer bl.a. som følge af at containerhavnen ikke har forbindelse med ringmotorvejene rundt om byen. Indsiger foreslår at containerhavnen flyttes til Avedøre og at Nordhav- nen ud over havnedrift bruges til erhverv, boliger, kulturelle og rekreative formål. Vurdering: Københavns Kommune oplyser, at en del af havneaktivi- teterne i bydelen Indre Østerbro medfører trafik med tunge lastbiler. Med Kalkbrænderihavnsgadelinien er der skabt de bedst mulige til- og frakørselsforhold til disse aktiviteter, ad gader med meget få beboere. Mere radikale ændringer af til- og frakørselsforholdene i form af vejforbindelser til motorvejene mod nord og syd har været behandlet i forbindelse med forslaget om en østlig havnetunnel. Godstrafik, herunder containertransport vil indgå i arbejdet med Trafikplan 2003.

Samlet forslag til ændringer C.5

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for trafikhavne giver ikke anledning til at foreslå æn- dringer i regionplanforslaget.

193 C.6 Forsyningsanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Frederiksborg Amt /FA Amtet ønsker transportkorridoren på østsiden af motorvejen reduceret til ca. 50 m fra vejmidten, sammenfaldende med Helsingørmotorve- jens østlige vejbyggelinie. Amtet ønsker desuden transportkorridorens bredde i hele amtet reduceret til 700 m. Vurdering: På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse udgår forslaget om ændring af transportkorridoren i Frederiksborg Amt, jf. vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Frem mod regionplanrevision 2005 vil HUR ud fra en helhedsbe- tragtning vurdere, om der er behov og mulighed for en justering af transportkorridoren i Frederiksborg Amt.

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /KA /FA Kommunen gør indsigelse mod forslaget om at indskrænke transportkorridorens bredde til 700 m i Frederiksborg Amt. Kommunen mener, at der er brug for reservationen til f.eks. et fremtidigt internationalt transportnet over Fehmern og Helsingør-Helsinborg. Kommunen foreslår desuden, at regionplanen udbygges med et tættere net af smallere reservationer til strækningsanlæg som master og ledninger til energi og telekommunikation, fordi placering langs eksisterende veje er til stigende gene for trafikken. Kommunen gør opmærksom på, at der ikke er overensstemmelse mellem angivelsen af radiokæder på tværs af amtsgrænserne. Vurdering: Med hensyn til transportkorridor, se vurdering under Fre- deriksborg Amt. Københavns amt er enig i, at det er et stigende problem at få plads til anlæg for energiforsyning og telekommunikation. Spørgsmålet vil blive undersøgt i forbindelse med forberedelserne til regionplanrevision 2005. En samordning af angivelsen af radiokædeforbindelserne vil blive taget op i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Tårnby Kommune /KA Kommunen påpeger, at der næppe er behov for transportkorridorre- servation til trafikformål over Kalvebod Fælled og foreslår, at transportkorridoren i Tårnby Kommune reserveres alene til forsyningsanlæg. Vurdering: Reservationerne til transportkorridorer tjener et meget langsigtet formål til sikring af fremføring af infrastruktur- og forsynings- anlæg. De bør derfor ikke sløjfes, selvom der ikke er aktuelle planer om udnyttelse i planperioden. Spørgsmålet kan tages op og vurderes i sammenhæng med transportkorridor-retningslinierne for hele Hoved- stadsregionen frem mod regionplanrevision 2005.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune/FA Kommunen finder, at der ved videreførsel af transportkorridorens bredde på 500m ved Børstingrød Mose mod nordøst bliver plads til Statens Seruminstitut ved Viekærgård og til en ny station mellem Alle- rød og Hillerød. Indsiger mener, transportkorridoren generelt bør ind- snævres fra en bredde på 1000 m til 700 m.

194 C.6 Forsyningsanlæg

Vurdering: Allerød Kommunes forslag om yderligere reduktion af transportkorridoren ved Børstingerød Mose mellem Allerød og Hillerød til 500 m kan tages op i forbindelse med en vurdering af transportkorridoren som helhed frem mod regionplanrevision 2005. Se i øvrigt vurdering under Frederiksborg Amt.

Helsingør Kommune /FA Kommunen foreslår, at transportkorridoren vest om byen udgår af regionplanen med den begrundelse, at de nødvendige gas- og elled- ninger er etableret, der er bygget bro mellem København og Malmø og en eventuel jernbaneforbindelse ved Helsingør tænkes anlagt i tunnel med forbindelse til Kystbanen. Vurdering: Indsigelsen fra Helsingør Kommune svarer ganske nøje til kommunens indsigelse mod Forslag til Regionplan 1993 og 1997. Korridoren skal ikke sikre specielt en ny fast forbindelse til Sverige, men også muligheden for andre formål, fx i tilfældet af at Danmark bruges som transitland for olie og gas. Vurdering af Helsingør Kommunes forslag om at nedlægge transportkorridoren på en strækning langs Teglstrup Hegn kan tages op i forbindelse med en vurdering af transportkorridoren som helhed frem mod regionplanrevision 2005. Se i øvrigt vurdering under Tårnby Kom- mune.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen finder, at luftledninger ved transformerstationen ved Agiltevej er i konflikt med naturen. Vurdering: De eksisterende luftledningen ved omtalte transformerstation forløber ikke gennem større sammenhængende beskyttelses- områder, som er udpeget i regionplanen. Stedet er derfor ikke medtaget blandt de konfliktpunkter, som er vist på side 115 i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen foreslår, at der i to konkrete områder ved henholdsvis Kyndby og Svanholm udpeges arealer til opstilling af 3 store vindmøller. Kommunen gør indsigelse mod retningslinien om, at sanering af æl- dre vindmøller skal vurderes med hensyn til landskab og beboelse, da man mener, at eksisterende møller skal kunne udskiftes med mere tids- svarende og effektive møller. Vurdering: De foreslåede lokaliteter er begge beliggende i beskyttel- sesområder (den nordligste lokalitet dog kun delvist, nemlig med 2 ud af 3 foreslåede møller). Det er ikke i overensstemmelse med beskyttel- sesområdebestemmelserne at udpege vindmøllelokaliteter i disse om- råder. Det seneste vindmøllecirkulære forudsætter, at der normalt er mindst 2,5 kilometer mellem vindmøllegrupper. De foreslåede lokaliteter kan ikke overholde denne mindsteafstand til eksisterende og planlagte vindmøllegrupper og har i øvrigt også en mindre indbyrdes afstand end 2,5 km. Nye vindmøllelokaliteter ville i øvrigt heller ikke blot kunne ind- føjes ved regionplanforslagets endelige vedtagelse, idet forslagene ikke har været offentligt fremlagt. Det vurderes fortsat, at mulighederne for udskiftning af eksisterende møller bør vurderes i forhold til den aktuelle planlægning i øvrigt samt i forhold til aktuelle normer for hensyntagen til naboer.

Karlebo Kommune /FA Kommunen foretrækker regionplanens forslag til alternativ placering af en 700 m bred transportkorridor, som vil friholde landsbyerne Kirkelte og Vejenbrød. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt

195 C.6 Forsyningsanlæg

Skibby Kommune /FA Kommunen foreslår kabellægning af den planlagte 400 kV forbindelse fra Kyndbyværket. Vurdering: I regionplanforslaget omtales på side 114 de principper, som agtes anvendt ved prioritering af kabellægninger. Den konkrete vurdering forudsættes gennemført, når der udarbejdes et regionplan- tillæg med VVM-redegørelse.

Stenløse Kommune /FA Kommunen foreslår, at luftledningen nord for Stenløse by kabellæg- ges i forbindelse med kommende ændringer af el-transmissionsnettet. Vurdering: Luftledningen nord for Stenløse, 400 kV og 132 kV, berø- rer områder, som i regionplanen er udpeget som beskyttelsesområde. HUR vil ved den fremtidige planlægning tage udgangspunkt i de kriterier for kabellægninger, som er omtalt i regionplanforslaget. En vurdering af, hvorvidt der nord for Stenløse foreligger en særlig begrundelse for kabellægning, vil HUR – på baggrund af Miljø- og Energiministeriets prioriteringsprincipper - foretage henimod Regionplan 2005.

Kommuner i Roskilde Amt

Bramsnæs Kommune /RA Kommunen ønsker at 400 kV ledningen mellem Kyndbyværket og Asnæsværket kabellægges gennem kommunen af hensyn til værdifulde landskaber og et rekreativt område. Regionplanforslaget stemmer ikke overens med kommunens vind- mølleplan, kommunen mener desuden, at områder til placering af vind- møller skal udpeges konkret i regionplanen. Vurdering: Som kommunen selv anfører, vil udformningen af høj- spændingsforbindelsen ske efter gennemførelse af VVM. Spørgsmålet om luftledninger kontra kabellægning er et centralt spørgsmål i VVM- processen. I regionplanforslaget er områder, hvor vindmøller kan opstilles, mindre end i Bramsnæs Kommunes vindmølleplan, kommuneplantillæg nr. 1 fra oktober 1999. Roskilde Amt har i udpegningen i regionplanforslaget i videst muligt omfang taget hensyn til kommunernes vindmøllepla- ner. Men udpegningen omfatter desuden også hensyn til allerede eksisterende møller, tekniske anlæg, naturbeskyttelse, særligt bevarings- værdige kulturmiljøer, m.v. Endvidere er Miljø- og Energiministeriet cirkulære af 10. juni 1999 indarbejdet.

Hvalsø Kommune /RA Kommunen ønsker, at 400 kV ledningen kabellægges. Kommunen kan ikke se, om eksisterende vindmøller kan erstattes med større møller. Vurdering: Udformningen af højspændingsforbindelsen vil ske efter gennemførelse af VVM. Spørgsmålet om luftledninger kontra kabellæg- ning er et centralt spørgsmål i VVM-processen. Mulighed for udskiftning af eksisterende vindmøller til større møller i Roskilde Amt fremgår af retningslinie 3.6.20. I Roskilde Amt må det i konkrete sager bero på en vurdering af, hvorvidt udskiftning til en større mølle kan ske inden for rammerne af retningslinierne. Retningslinierne for vindmøller vil blive gennemgået med henblik på en harmonisering i Regionplan 2005, herunder også mulighederne for udskiftning til større møller.

196 C.6 Forsyningsanlæg

Køge Kommune /RA Kommunen ønsker, at området ved Vilgestrup, der er udpeget til vindmøllepark, ændres til område, hvor der kan opstilles vindmøller, fordi en vindmøllepark på stedet ikke længere er teknologisk mulig. Vurdering: Køge Kommune har i løbet af 2000 haft forslag til lokalplan og rammeændring af kommuneplanen vedrørende vindmøllepark ved Vilgestrup i offentlig høring. På baggrund af 10 indsigelser og be- mærkninger fra myndigheder samt 66 fra private har kommunen i november 2000 besluttet ikke at vedtage lokalplan og rammeændring endeligt. Skovbo Kommune har i gældende kommuneplan vurderet, at der ikke er reel mulighed for vindmøllepark i den del af det udpegede område, som er beliggende inden for kommunen. Med kommunernes beslutning vurderer Roskilde Amt, at der ikke længere er grundlag for opretholdelse af en arealreservation til vindmøllepark ved Vilgestrup i regionplanen. Forslag til ændring: Vindmøllepark ved Vilgestrup udtages af regionplan for Roskilde Amt. På kortet ændres området til Områder hvor vindmøller kan opstilles.

Skovbo Kommune /RA Kommunen foreslår, at området til vindmøllepark ved Vilgestrup udtages af regionplanen, idet der ikke er reelle opstillingsmuligheder i Skovbo Kommune, og da Køge Kommune har besluttet ikke at gen- nemføre et lokalplanforslag for området. Vurdering: Se vurdering under Køge Kommune

Vallø Kommune /RA Kommunen ønsker, at de to områder til vindmølleklynger i kommunen udgår af regionplanen. Vurdering: Det er kendt, at kommunen ved administrationspraksis har fastlagt, at der ikke kan etableres flere vindmøller i kommunen. Iføl- ge Vallø Kommunes gældende Vindmølleplan fra november 1998 er der imidlertid mulighed for etablering af de to vindmølleklynger, som er vist på kortet i regionplanforslaget. Indtil kommunens retningslinier for vindmøller ændres ved fornyet kommuneplanlægning, bør de to vind- mølleområder derfor fastholdes i regionplanlægningen. Spørgsmålet kan tages op i forbindelse med regionplanrevision 2005, hvor vindmøl- leudpegningerne i hele regionen vil blive gennemgået med henblik på en harmonisering.

Andre myndigheder

Statens Lufthavnsvæsen Flyvesikringstjenesten/KA /RA Lufthavnsvæsenet anmoder om, at der optages retningslinier om en ny radiokædeforbindelse mellem kontroltårnet i Kastrup og Roskilde Lufthavn med henblik på at beskytte kommunikationen med restriktioner for opstilling af vindmøller inden for 200 m fra sigtelinien. Vurdering: Den nye radiokæde bør indtegnes på regionplankort. Forslag til ændring: Den nye radiokædeforbindelse mellem Kastrup og Roskilde lufthavne indtegnes på regionplankort.

Trafikministeriet /RA Ministeriet oplyser, at det ikke fremgår af regionplanforslaget for Roskilde Amt, at vindmøller med en højde over terræn på 100 m eller mere ikke kan opføres uden tilladelse fra luftfartsvæsenet. Vurdering: Det fremgår af retningslinie 3.6.18, at visse tekniske og miljømæssige forhold skal være opfyldt, for at vindmøller over 70 m kan opstilles i Roskilde Amt. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje Trafik-

197 C.6 Forsyningsanlæg

ministeriets oplysninger som bemærkninger til retningsliniedelen side 126 i regionplan for Roskilde Amt. Efter 1. afsnit tilføjes: “Vindmøller i en højde over 100 m over terræn skal anmeldes til Statens Luftfartsvæ- sen.”

Foreninger og organisationer

Danmarks Naturfredningsforening/HR DN bemærker, at der formentlig ikke findes uberørte landskaber uden for fjordområderne, og finder det på den baggrund uacceptabelt at etablere nye 400 kV højspændingsledninger i regionen. DN opfordrer til, at vindmølleretningslinierne harmoniseres, og at der gøres overvejelser over regionens samlede VE-potentiale herunder muligheden for udskiftning og sanering af eksisterende møller. Vurdering: Der er planer om en ny 400 kV højspændingsledning fra Kyndbyværket mod syd. Ledningen vil forløbe gennem områder, der i regionplanen er udpeget som beskyttelsesområde. For højspændings- ledningen syd for Kyndby påregnes ud fra Miljø- og Energiministeriets prioriteringsprincipper for kabellægninger udarbejdet et regionplantillæg med VVM-redegørelse. Denne redegørelse vil indgå i beslutnings- grundlaget. Der har ikke været mulighed for at harmonisere retningslinierne for vindmøller ved denne regionplanrevision. Det vil ske i forbindelse med regionplanrevision 2005.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen bemærker, at den væsentlige konflikt mellem høj- spændings-luftledninger og natur i Børstingrød Mose i Allerød Kommu- ne ikke er registreret som konflikt mellem højspændings-luftledninger og natur i regionplanen. Vurdering: Børstingerød Mose og Brødeskov er i regionplanforslaget udpeget som beskyttelsesområde. Prioriteringsprincipper for kabellæg- ninger er omtalt i regionplanforslaget. HUR vil i forbindelse med regionplanrevision 2005 i samarbejde med de berørte parter vurderer, om der er særlige forhold i området, der begrunder, at området ved Børstingerød Mose bør vises som konflikt- punkt i regionplanen.

DN Fredensborg-Humlebæk Lokalkomité/FA Lokalkomitéen protesterer mod regionplanens forslag om at rykke transportkorridoren mod vest i den sydøstligste del af Fredensborg Kommune, idet den herved vil passere ind over udpegede lavbundsarealer i Langsstrup mose, der skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til fremtidige natur- og miljøforbedrende projekter. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

DN Helsinge Lokalkomité/FA Lokalkomitéen opfordrer HUR til, at vurdere amtets forslag til vind- møllearealer på landjorden, idet man ikke mener at kommunale råd og amtsråd har taget hensyn til ny vindmølleteknologi ved udpegningen. Vurdering: Det foreliggende regionplanforslag er justeret under hensyntagen til bl.a. den aktuelle vindmølleteknologi. HUR vil ved næste regionplanrevision foretage en ny samlet vurdering af vindmølleplan- lægningen i hovedstadsregionen.

198 C.6 Forsyningsanlæg

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen finder, at det bør overvejes, om en eventuel styrkelse af trafikforbindelsen mellem Helsingør og Hillerød og videre sydpå, kan overflødiggøre regionplanens transportkorridor-reservation. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt og Tårnby Kom- mune.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen finder, at landskabet ved Abbetved ikke kan tåle en ny 400 kV stærkstrømsledningsførelse, såfremt denne ikke kabellæg- ges. Vurdering: Den konkrete planlægning af ledningen vil være omfattet af reglerne om VVM. Spørgsmålet om luftledninger kontra kabellægning er et centralt spørgsmål i VVM-processen.

DN Karlebo Lokalkomité/FA Lokalkomitéen gør indsigelse mod den foreslåede ændrede liniefø- ring af transportkorridoren, som vil berøre et lerområde, SFL-område, fredede områder samt Store Dyrhave. Lokalkomitéen finder, at en op- hævelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i de berørte dele af Karlebo Kommune vil medføre en naturmæssigt utilfredstillende udbygning af landsbyerene og golfbanen. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

DN Samrådet for Frederiksborg Amt Samrådet er imod, at transportkorridoren flyttes mod vest og yderligere ind i Store Dyrehave, idet det vil have som konsekvens, at der åbnes op for byggeri i og omkring Kirkelte og Vejenbrød. Samrådet finder, at retningslinierne for vindmøllers størrelse, udseende m.v. bør være ens i hele hovedstadsregionen og påpeger, at naturbeskyttelseslovens regler om reklamer i det åbne land også gælder vindmøller. Vurdering: Om transportkorridoren se vurdering under Frederiks- borg Amt. Det har ikke været muligt ved denne regionplanrevision at harmonisere retningslinierne for vindmøller. Det vil ske ved næste regionplanrevision. I regionplanforslagene for Frederiksborg og Roskilde Amter er præciseret, at der ikke må anbringes reklamer på vindmøller.

DN Samrådet for Roskilde Amt /HUR Samrådet finder, at 400 kV højspændingskabelføringen bør lægges i jordkabel. Samrådet finder endvidere, at der bør være fælles vindmølle- regler for hele regionen og at transportkorridorer ikke må udbygges yderligere. Vurdering: Den konkrete planlægning af ledningen vil være omfattet af reglerne om VVM. Spørgsmålet om luftledninger kontra kabellægning er et centralt spørgsmål i VVM-processen. Retningslinierne for vindmøller vil blive harmoniseret i forbindelse med regionplanrevision 2005. Om transportkorridoren se vurdering under Frederiksborg Amt. Der er ikke aktuelt planer om udvidelser eller flytning af transportkorridorer i Roskilde og Københavns Amter.

DN Skibby Lokalkomité /FA Lokalkomitéen siger nej til flere luftledninger. Vurdering: Se vurdering under Danmarks Naturfredningsforening.

199 C.6 Forsyningsanlæg

Foreningen Naturparkens Venner /FA, KA, HUR Foreningen finder, at den af planmyndigheden tidligere foreslåede transportkorridor, som HUR genfremsætter i regionplanforslaget, kan tages ud til fordel for en udbygning af Vejrute 6 til ny ydre transportkorridor. Foreningen finder, at hvis HUR, mod forventning opretholder den nye transportkorridor, bør korridoren i følsomme naturområder kun benyttes til nedgravede anlæg. Foreningen foreslår endvidere, at der i regionplanen bliver et fuldstændigt stop for nye el-transmissionsanlæg, der ikke jordlægges, samt at der i regionplanen fastlægges en plan for jordlægning af allerede eksisterende anlæg. Vurdering: Vedrørende transportkorridor se vurdering under Frede- riksborg Amt. Vedrørende el-transmissionsanlæg se vurdering under Danmarks Naturfredningsforening.

Haveforeningen Ishøj Søndergård / KA Foreningen bemærker, at der i forbindelse med overførslen af områ- det vest for Vejleåvej fra landzone til byzone er nogle højspændings- master og en jernbane som vil være i vejen for det planlagte byggeri. Masterne, der vil komme tæt på haveforeningen, ønskes kabellagt. Vurdering: NESA har 5 januar 2001 søgt Københavns Amt om tilladelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven til at flytte højspændingsma- sterne mod vest uden for erhvervsarealet. Linieføringen for luftledningen falder i et vist omfang sammen med banetraceet. Banestyrelsen og NESA vil i fællesskab komme med forslag til at løse dette. Når det endelige projekt til højspændingsledningen foreligger, vil det blive behandlet af Københavns Amt ud fra de hensyn, der skal varetages efter Naturbeskyttelsesloven.

Ishøj Bylaug m.fl. / KA Foreningen m.fl. bemærker, at et nyt erhvervsareal i området vest for Vejleåvej betyder, at nogle højspændingsmaster skal flyttes, og finder det urimeligt, at flytningen af Københavns Amt behandles som et enkeltstående projekt uden sammenhæng med jernbanetracé og ud- lægning af erhvervsareal. Vurdering: Vedrørende banetracé se vurdering under Miljø- og Energiministeriet. Om højspændingsmasterne se vurdering under Haveforeningen Is- høj Søndergård.

Julianelund Grundejerforening /FA Foreningen anbefaler, at transportkorridoren vest for Helsingør nedlægges eller omlægges, idet korridoren lægger en række begræns- ninger på deres ejendomme. Foreningen finder at transportkorridoren uden problemer kunne føres uden om Julianelund. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt og Tårnby Kom- mune.

Kolonihaveforbundet for Danmark /KA Foreningen finder, at generne for haveforeningen ved Ishøj Landsby bliver helt uacceptable, når der bygges højspændingsmaster ved linie- føringen for togbanen fra Ringsted til København. Vurdering: Se vurdering under Samarbejdet Ishøj Bylaug m.fl.

Konservative Vælgerforening Slangerup/FA Foreningen foreslår NESA’s luftledningsanlæg for el-transmission jordlagt ved Slangerup, da det er i konflikt med både eksisterende og planlagte by- og erhvervsområder. Anlægget foreslås desuden jordlagt imellem Slangerup og Gørløse, da anlægget her er i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser ved Strø Bjerges sydlige udløbere.

200 C.6 Forsyningsanlæg

Slangerup Konservative Vælgerforening foreslår at vejrute etapevis udbygges til en egentlig ydre transportkorridor for vej- og jernbanetrafik m.v.. Vurdering: De omtalte ledninger berører beskyttelsesområder, der er udpeget i regionplanforslaget, samt et fremført ønske om byudvikling vest for Slangerup. HUR vil henimod regionplan 2005 – på baggrund af Miljø- og Energiministeriets prioriteringsprincipper - vurdere, om der foreligger en særlig begrundelse for kabellægning nord for Stenløse og mellem Slangerup og Gørløse. Der henvises til vurderingen under Slangerup Turistforening.

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune /RA Foreningen ønsker udpeget områder til opstilling af nettilsluttede vindmøller i Lejre Kommune samt mulighed for etablering af husstands- vindmøller. Lokalkomitéen finder, at der i Køge Bugt er mulighed for etablering af en vindmøllepark. Vurdering: Regionplanforslagets udpegning af områder, hvor vind- møller ikke kan opstilles, er sket i overensstemmelse med Lejre Kom- munes Vindmølleplan fra 1996. Men udpegningen omfatter desuden også hensyn til allerede eksisterende møller, tekniske anlæg, naturbeskyttelse, særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, m.v. Endvidere er Miljø- og Energiministeriet cirkulære af 10. juni 1999 indarbejdet. Disse hensyn betyder, at der i Lejre Kommune ikke er områder, hvor nye vindmøller kan placeres. I den overordnede statslige planlægning er udpeget fem områder til havmøller i Danmark. Køge Bugt er ikke et sådant område.

NOAH-TRAFIK /FA Foreningen finder, at transportkorridoren bør ophæves eller reduceres til et minimum idet der ikke mere er brug for den. NOAH-Trafik finder, at linieføringen smadrer lokaliteter, der hidtil har været friholdt for store veje. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt og Tårnby Kom- mune.

Rådet for bæredygtig udvikling /FA Rådet anbefaler, at transportkorridoren gennem Allerød Kommune revurderes. Vurdering: Vedrørende transportkorridoren se vurdering under Fre- deriksborg Amt og Tårnby Kommune.

Slangerups og Omegns Turistforening /FA Foreningen foreslår, at transportkorridoren tages ud af regionplanen, og at den eksisterende Vejrute 6 udbygges til en ydre transportkorridor. Turistforeningen finder ikke, at regionplanen skal åbne mulighed for anlæg af yderligere ikke-jordlagte el-transmissionsanlæg. Turistforenin- gen finder endvidere, at der i regionplanen skal indarbejdes en plan for jordlægning af eksisterende luftledningsanlæg med højspænding. Vurdering: Vedrørende transportkorridoren se vurdering under Fre- deriksborg Amt og Tårnby Kommune. Vedrørende nye luftledninger se vurdering under Danmarks Natur- fredningsforening. Vedrørende luftledninger ved Slangerup se vurderinger under Slangerup Konservative vælgerforening. HUR vil overveje om princippet om kortlægning af særlige konfliktpunkter (regionplanforslaget for Frederiksborg Amt side 115) som udgangspunkt for et samarbejde med elselskaberne om initiativer til fjer- nelse af disse skal udbredes til hele regionen. I så fald vil kortlægningen løbende blive aujourført i samarbejde med de berørte parter.

201 C.6 Forsyningsanlæg

Socialdemokratisk gruppe i Allerød Byråd/FA Foreningen foreslår, at transportkorridorens størrelse og berettigelse tages op til vurdering. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt og Tårnby Kom- mune.

Solrød Strands Grundejerforening /RA Foreningen finder, at regionplanen ikke bør give mulighed for opstilling af vindmøller i Skensved Ådal. Vurdering: Den nordlige del af området omkring Skensved Å er på kortet angivet med signaturen ”Områder hvor husstandsvindmøller i visse tilfælde kan opstilles”. Den sydlige del af området er angivet med signaturen ”Områder hvor vindmøller ikke kan opstilles”. Opstilling af husstandsvindmøller skal vurderes i konkrete tilfælde. I øvrigt virker det ikke sandsynligt, at vindmøller ønskes opstillet i en ådal.

Stenløse Historiske Forening /FA Foreningen finder, at det er forældet tænkning at etablere mindre husstandsmøller, idet nutidens vindmøller kan placeres helt uafhængig af forbrugsstedet. Foreningen finder ikke, at vindmøller har deres plads i landområder i Frederiksborg Amt. Vurdering: Det foreliggende regionplanforslag bygger også på den forudsætning, at der generelt ikke skal udpeges nye vindmølleområder på land, idet den videre udbygning med store vindmøller skal foregå til havs. Erfaringerne med husstandsmøller med den i Frederiksborg Amt tilladte størrelse er indtil videre, at disse har en meget moderat land- skabspåvirkning, og at der kun er en ret moderat interesse for at opstille disse.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen finder det uhensigtsmæssigt at omlægge transportkorridoren i Allerød, Hillerød, Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner, idet kurveradierne på den omlagte delstrækning ikke kan opfylde kravene til anlæg af en ny jernbanestrækning, og at omlægningen i øvrigt vil berøre en række følsomme naturområder. Foreningen konstaterer, at reservation til gastransmissionsledning ikke skal ske indenfor den forelagte korridor, men fortsat skal have en selvstændig reservation. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

Offentlige og private virksomheder

Elkraft System /RA, KA, KK Elkraft foreslår en række redaktionelle rettelser. Vurdering: Elkrafts forslag Tages til efterretning og medfører føl- gende rettelser: Forslag til regionplan, Københavns Kommune: I retningslinierne for regionale tekniske anlæg (s. 48) ændres teksten: "En 400 kV kabellagt højspændingsforbindelse fra Amagerværket til Svanemøllen koblingsstation og videre til kommunegrænsen til Gentofte i Emdrup." til: "En 400 kV kabellagt højspændingsforbindelse fra Amagerværket til Glentegård transformerstation i Københavns Amt eventuelt med fremfø- ring forbi Svanemølleværket." I redegørelsen for regionale tekniske anlæg (s. 63) ændres teksten: "Der blev tillige ultimo 1999 underskrevet en hensigtserklæring om en fusion mellem produktionsaktiviteterne i Københavns Energi og

202 C.6 Forsyningsanlæg

Sjællandske Kraftværker. Såfremt fusionen gennemføres vil det blive etableret med juridisk virkning fra 1. januar 2000. Københavns Energi indgår sammen med Sjællandske Kraftværker i det sjællandske elsamarbejde Elkraft, som, med henblik på en teknisk, økonomisk og miljømæssig optimal drift, tilrettelægger en lastfordeling på de forhåndenværende produktionsanlæg." til: "Der blev tillige ultimo 1999 underskrevet en hensigtserklæring om en fusion mellem produktionsaktiviteterne i Københavns Energi og Sjællandske Kraftværker A/S. Med virkning fra den 1. januar 2000 er Københavns Energi Produktion A/S, dvs. de 3 kraftvarmeværker, fusio- neret med Sjællandske Kraftværker A/S og EK Energi A/S. Det nye produktions- og energihandelsselskab benævnes Energi E2 A/S." Endvidere ændres teksten: "Denne forbindelse planlægges suppleret med en 400 kV forbindelse fra H.C. Ørsted Værket til Amagerværket og fra Amagerværket til Sva- nemølleværket og videre til kommunegrænsen ved Emdrup." til: "Denne forbindelse planlægges suppleret med en 400 kV forbindelse fra H.C. Ørsted Værket til Amagerværket og fra Amagerværket til Glentegård transformerstation i Københavns Amt eventuelt med fremfø- ring forbi Svanemølleværket." Forslag til regionplan, Københavns Amt: Teksten side 104, 1. spalte, sidste afsnit, ændres til ”….jordkabel fra Ishøj transformerstation via Avedøreværket til H.C. Ørstedværket”. Endvidere tilføjes til sidst i afsnittet ”Endvidere er der planlagt et 400 kV kabel fra Glentegård transformerstation til Amagerværket i Københavns kommune”. Forslag til regionplan, Roskilde Amt: Efter bemærkningen om VVM i anden spalte på side 124 i retningsliniedel, tilføjes: “Der henvises til Energistyrelsens "Analyse af den langsigtede netstruktur for eltransmis- sionsnettet" fra januar 1999.”

Gaia Wind A/S /RA Virksomheden bemærker, at retningslinie 3.6 om, at husstandsmøl- ler ikke må være nettilsluttede, er i strid med Energistyrelsens retningslinier og godkendelsesregler. Vurdering: Reglerne for nettilslutning af vindmøller er blevet ændret. At skelne mellem nettilsluttede møller og ikke-nettilsluttede hus- standsmøller giver derfor ikke længere mening. Ordet nettilsluttede bør derfor udgå af retningslinie 3.6.11 og 3.6.14 i regionplan for Roskilde Amt.

Vestjysk Vindkraft I/S /HR Vestjysk Vindkraft bemærker til regionplanens udlægning af vind- mølleområder, at eksisterende vindmøller skal være nedtaget inden 31. december 2002 for at opnå skrotningsbevis. Nye møller, som indeholder skrotningsbevis, skal desuden være opstillet og nettilsluttet inden samme dato. Indsiger bemærker, at dette ikke fremgår tydeligt af den nye bekendtgørelse om nettilslutning, som træder i kraft den 1. april 2001. Vestjysk Vindkraft ønsker – med udgangspunkt i hvordan el fra møller opstillet og tilsluttet inden den 31. december 2002 afregnes - så mange små eksisterende vindmøller med skrotningsbevis som muligt saneret, og et tilsvarende antal møller, hvor skrotningsbeviserne indgår, rejst inden den 31. december 2002. Indsiger forventer på den baggrund en efterspørgsel efter at rejse møller i de udpegede områder. Indsiger mener, at det vil være betydningsfuldt, at der derfor kommer et tæt samarbejde i stand mellem amter og kommuner og ansøger/bygherre omkring planlægningsgrundlaget. Indsiger ønsker, at den beskrevne deadline kommer til at fremgå af Roskilde Amts Regionplan 2001.

203 C.6 Forsyningsanlæg

Indsiger mener endvidere, at det vil være hensigsmæssigt at der gives plads til en afvigelse på forholdet mellem navhøjde og rotordiameter på min. 10%. Vurdering: Bestemmelserne om afregning af el spiller ikke direkte ind i forhold til regionplanens udpegninger af vindmølleområder. Ud- pegningerne er, under iagttagelse af regeringens mål for udbygning af vindenergien, et resultat af en afvejning af mange arealinteresser, som angiver, hvor det er muligt at rejse møller. Vindmølleudpegningen følger bestemmelserne i vindmøllecirkulæret (nr. 100 af 10. juni 1999), hvori der er ikke er lagt op til nye udpegninger på land, men til en vurdering af mulighederne for at renovere de eksisterende områder. Det er såle- des ikke HUR’s hensigt inden næste regionplanrevision at foretage udpegninger af nye vindmølleområder udover de, som allerede er med i Regionplan 2001. I de eksisterende vindmølleområder er det på en række betingelser muligt at udskifte eksisterende møller med nye. Vedrørende rotor/navhøjde-forholdet se vurdering under Vindmølle- industrien. Forslaget til regionplan for Roskilde Amt indeholder ikke bestemmelser om rotor/navhøjde-forholdet. Det har ikke været muligt i forbindelse med denne regionplanrevision at harmonisere retningslinierne for de enkelte amter. Det vil ske i forbindelse med den næste regionplanrevision.

Vindmølleindustrien /RA, FA Vindmølleindustrien fremsætter en række redaktionelle bemærknin- ger og foreslår bl.a. en opdatering af statusafsnittet i regionplan for Roskilde Amt, så det fremgår, at der ved udgangen af 2000 var godt 6.000 vindmøller i Danmark med en samlet effekt på ca, 2.300 MW, og at vindmøllerne dækkede ca. 13% af det danske elforbrug. Vindmølleindustrien opfordrer til, at den generelle grænse hæves i hele regionen, så vindmøller med en totalhøjde på højst 80 m tillades, således at der bliver overensstemmelse med grænsen for, hvornår der kræves en VVM-redegørelse for vindmøllernes indvirkning på miljøet. Vindmølleindustrien mener vedr. Frederiksborg Amts retningslinie s. 116, at det vil være mere naturligt at bruge vindmøllecirkulærets definition, ifølge hvilken husstandsmøller er møller med en totalhøjde på op til 25 m. Vindmølleindustrien opfordrer til, at Regeringens målsætning for udbygning af vindkraft, herunder at vedvarende energikilder skal dække 20 % af det danske elforbrug allerede i 2003 – heraf ca. 15 % vindkraft indføjes i redegørelsen til regionplan for Frederiksborg Amt. Vindmølleindustrien bemærker vedr. s 120 i Frederiksborg Amts forslag, at krav om et 1:1 forhold mellem navhøjde og rotordiameter bør angive en tolerance på +/- 10 %, da der af tekniske årsager ikke findes én eneste vindmølle på markedet i dag med nøjagtigt 1:1 forhold mellem navhøjde og rotordiameter Vurdering: Teksten i redegørelsen for Roskilde Amt er ikke tilstræk- keligt opdateret og bør ændres i overensstemmelse med Vindmøllein- dustriens bemærkninger. Teksten i Redegørelsen, midterste afsnit i midterste spalte, ændres til datid og lyder: "Regeringen har udarbejdet en handlingsplan for placering af vindmøller på søterritoriet. Aktuelt arbejder regeringen på ordninger som skal fremme udskiftning af ældre og uheldigt placerede vindmøller. Hensigten er at øge elproduktionen fra vindkraft og samtidig nedbringe antallet af vindmøller i landskabet". Endvidere rettes afsnittet under overskriften Status, så det fremover lyder: "Der er i dag 6.000 elproducerende vindmøller i Danmark med en samlet effekt på 2.300 MW. Møllerne dækkede ved udgangen af år 2000 ca. 13 % af det danske elforbrug." Roskilde Amts retningslinie 3.6.18 hindrer ikke vindmøller over 70 m, men foreskriver særlig vurdering. Der ville være en vis administrativ lettelse ved at hæve grænsen

204 C.6 Forsyningsanlæg

fra 70 m til 80 m, således at der var overensstemmelse i forhold til VVM-reglerne. Vindmøller over 70 m kan imidlertid have stor indflydelse på naturbekyttelsesinteresser, kulturmiljøer m.v. En harmonisering af retningslinierne for vindmøller - herunder bestemmelserne om møller- nes højde - vil ske i forbindelse med Regionplan 2005. Ved vindmøller med en totalhøjde mellem 65 og 80 meter forud- sætter regionplanforslaget for Frederiksborg Amt, at der laves særlige analyser af landskabspåvirkningen. Dette vurderes fortsat at være relevant i forhold til projekter af denne størrelse. Spørgsmålet om møllernes højde kan tages op i forbindelse med den harmoninering af retningslinierne, der skal ske i forbindelse med regionplanrevision 2005. Den fastsatte navhøjde for husstandsmøller i Frederiksborg Amt er fastlagt og politisk vedtaget efter konkrete overvejelser om møllernes landskabspåvirkning, vel vidende, at der også findes større hus- standsmøller på markedet. Det foreliggende planforslag for Frederiksborg Amt er udarbejdet på baggrund af den statslige udmelding til Regionplan 2001 og det senere udsendte vindmøllecirkulære. De i planforslaget omtalte mål og status- opgørelser for vindmølleudbygningen er citater herfra og er således ikke helt dagsaktuelle, men afspejler de tilgængelige oplysninger på tidspunktet for planens tilblivelse. De fremlagte nyere tal ses i øvrigt ikke at kunne begrunde ændringer i selve planlægningens indhold. Det foreslås, at det for at forebygge evt. misforståelser præciseres også i redegørelsen, at der er fastsat en tolerance på +/- 10% på det kræve- de forhold 1:1 mellem navhøjde og rotordiameter.

Enkeltpersoner

J. Berning m.fl. /FA J.Berning m.fl. gør indsigelse mod transportkorridoren nord-vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Ejeren gør indsigelse mod den del af transportkorridoren, der omfatter et bebygget område med 14 ejendomme, der er beliggende på vandsiden af Ndr. Strandvej, nord- vest for Helsingør, da arealreservationen er til byrde for ejerne og forhindrer bl.a. muligheden for udstykninger. Vurdering: Indsigelsen er identisk med indsigelser fra andre husejere på denne strækning på Ndr. Strandvej, og handler om den sidste del af transportkorridoren, hvor korridoren munder ud i Øresund. På strækning vest for Helsingør løber korridoren i en lige linie i Teglstrup Hegn ud mod Øre- sund, mens den på det sidste stykke, ca. 1 km inden den når kysten, drejer mod øst og rammer ovennævnte bebyggede område med de 14 ejendomme. Vest herfor ligger et stort ubebygget strandområde i tilknytning til Teglstrup Hegn, som ejes af Kronborg Statsskovdistrikt. Statens ejendomme strækker sig helt ned til kysten, og det er derfor muligt at transportkorridoren også på det sidste stykke ved kysten kunne ligge på et offentligt ejet og ubebygget areal. Areal-reservationen til gasledningen til Sverige er netop lagt i det ubebyggede område. Flytning af korridoren mod vest vil imidlertid berøre EF- habitatområdet i Teglstrup Hegn, som grænser op til transportkorridoren. EF-habitatområdet har til formål at beskytte sjældne og truede naturtyper, plantearter og dyrearter. Der gælder særlige forpligtigelser om naturhensyn, konsekvensvurdering og oplysningspligt til staten, hvor planlægning og administration kan påvirke et EF-habitatområde væ- sentligt. Et forslag om at flytte en kortere strækning af transportkorridoren ind i EF-habitatområdet Teglstrup Hegn vil derfor kræve statens inddragelse og accept.

205 C.6 Forsyningsanlæg

Ændring af en kortere strækning af transportkorridoren, hvor den munder ud i Øresund i Helsingør Kommune, kan indgå i HUR’s overvejelser om behov og mulighed for en justering af transportkorridoren i Frederiksborg Amt, jf. vurdering under Frederiksborg Amt.

Alf Blume /FA Alf Blume finder, at der bør satses på et eller flere områder, hvor der kan opføres grupper af meget store møller evt. et havmølleanlæg nord for Hesselø. Vurdering: Planlægning af vindmøller og andre anlæg på søterritoriet er en statslig opgave, som ikke indgår i regionplanlægningen. Staten har udpeget 5 områder til havmøller i Danmark.

Jens-Erik Corvinius /FA Jens-Erik Corvenius gør indsigelse mod transportkorridoren nord- vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Kristian Dall /FA Kristian Dall finder, at totalhøjdegrænsen for vindmøller på 65 m i Frederiksborg Amt er forældet og bør erstattes af en generel totalhøjde på 80 m, og en mulighed for at gå op til 110 m. Vurdering: Vindmøllefabrikkerne udvikler stadig større og større møller. Planlægningens opgave er ikke nødvendigvis blot fortsat at tilpasse sig denne udvikling, men udfra konkrete vurderinger af landskabets karakteristika og visuelle bæreevne at definere en grænse for hvor stor en landskabsmæssig påvirkning, der findes acceptabel. Her vurderes det, at 65 meters totalhøjde i Frederiksborg Amt fortsat generelt vil være en relevant grænse, som dog kan fraviges, hvis der efter nærme- re analyser af et konkret projekt findes grundlag herfor. Spørgsmålet om møllernes højde kan tages op i forbindelse med harmonisering af retningslinierne ved regionplanrevision 2005.

Stephen Francis /FA Stephen Francis gør indsigelse mod transportkorridoren nord-vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Lars Friderichsen og Frede V. Nielsen m.fl. /FA Lars Friderichsen og Frede V. Nielsen gør indsigelse mod den del af regionplanen vedr. Frederiksborg Amt, der omhandler opstilling af vindmøller i Søholm og Langstrup, afsnit 3.6, idet de foreslåede vind- møller vurderes at ville ødelægge et enestående naturområde. Vurdering: Området benyttes i dag til landbrugsmæssig drift og er ikke i planlægningen udpeget som naturområde. Nabohensyn varetages bl.a. gennem vindmøllecirkulærets og støjbekendtgørelsens krav.

Susanne M. Fritsche /FA Susanne M. Fritsche gør indsigelse mod transportkorridoren nord- vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Jørgen S Larsen /FA Jørgen S. Larsen gør indsigelse mod transportkorridoren nordvest for Helsingør. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

206 C.6 Forsyningsanlæg

Flemming Nielsen /FA Flemming Nielsen finder, at der er sat for lidt plads af til udbygningen af vindmøller i Frederiksborg Amt. Vurdering: Der er i regionplanforslaget udpeget de vindmølleområ- der, som de enkelte kommunalbestyrelser har peget på, når disse forslag ikke har været i konflikt med regionale beskyttelsesinteresser, støj- krav m.v. Det vurderes, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for yderligere udpegninger.

Susan og Jens Sparre /FA Susan og Jens Sparre gør indsigelse mod transportkorridoren nord- vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Munthe Suenson /FA Munthe Suenson gør indsigelse mod transportkorridoren nord-vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Johnny Sørensen /FA Johnny Sørensen gør indsigelse mod transportkorridoren nord-vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J. Berning m.fl.

Hanne Werner /FA Hanne Werner gør indsigelse mod transportkorridoren nord-vest for Helsingør på vandsiden af Ndr. Strandvej. Vurdering: Se vurdering under J.Berning m.fl.

Frantz von Müllen /FA Frantz von Müllen foreslår, at der i regionplanen for Frederiksborg Amt udpeges en mulig vindmølleplacering ved Søgård i Frederiksværk Kommune samt en mulig placering i Valeshøj Store Havelse, som vurderes at være egnet til en klynge på tre møller. Vurdering: De foreslåede lokaliteter er begge beliggende i beskyttel- sesområder, der er udpeget som meget værdifulde landskaber. Sidst- nævnte lokalitet er endvidere beliggende i kulturhistorisk interesseom- råde. Der ønskes ikke udpeget vindmøllelokaliteter i beskyttelsesområ- der. Kommunen har ikke anbefalet de foreslåede lokaliteter eller peget på disse i den kommunale planlægning. Nye vindmøllelokaliteter ville i øvrigt heller ikke kunne indføjes ved regionplanforslagets endelige vedtagelse, idet forslagene ikke har været offentligt fremlagt.

Samlet forslag til ændringer C.6

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændringer: Vindmøllepark ved Vilgestrup udtages af regionplan for Roskilde Amt. Baggrunden er beliggenhedskommunernes beslutninger om ikke at indarbejde vindmøllepark ved Vilgestrup i kommune- og lokalplan- lægningen, således at der ikke er grundlag for at opretholde vindmølle- parken i regionplanen. Den nye radiokædeforbindelse mellem Kastrup og Roskilde lufthavne indtegnes på regionplankort. Baggrunden er, at Statens Lufthavns- væsen anmoder om at der optages retningslinier om en ny radiokæde- forbindelse mellem kontroltårnet i Kastrup og Roskilde Lufthavn af hensyn til vindmølleplanlægningen. .

207 C.7 Affaldsanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Roskilde Amt Amtet gør opmærksom på, at afstandskravet for slammineralise- ringsanlæg i retningslinie 5.1.2 er fejlagtigt angivet til 150 m. Amtet påpeger, at retningslinie 5.1.3, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i særlig sårbare drikkevandsområder ikke må udlægges/genanvendes slagger, med mindre det kan ske uden risiko for forurening, strider mod intentionerne i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejde. Vurdering: Afstandskravet for slammineraliseringsanlæg i retningslinie 5.1.2 i regionplan for Roskilde Amt skal rettes til 100 meter svarende til de fælles retningslinier. Vedrørende Bekendgørelse nr. 655 se vurdering under Miljøstyrelsen.

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på, at på kortet over affaldsanlæg er gipsdepotet (7) øst for Kastrup lufthavn faldet ud. Vurdering: Den manglende angivelse beror på en fejl.Gips-depotet medtages på kortet side 40 i regionplan for Københavns Amt.

Rødovre Kommune /KA Kommunens finder, at Københavns Amt bør udpege egnede arealer til oplagring af slagger m.v. fra affaldsforbrænding, idet miljøproblemer og affald ikke bør eksporteres. Ved evt. udvidelse eller nyanlæg af forbrændingsanlæg skal der tages stilling til et forøget arealbehov i forbindelse med opmagasinerings- kapacitet for slagger og flyveaske til genanvendelse (mellemdeponi). Vurdering: I Miljøbeskyttelsesloven er der ikke bestemmelser om, at affald ikke må eller bør behandles eller oplagres i et andet amt end i det, hvor det er produceret. HUR er imidlertid enig i, at det ud fra bl.a. et transportsynspunkt er hensigtsmæssigt, om der i hovedstadsregionen blev etableret et anlæg til oparbejdning af slagger fra regionens af- faldsforbrændingsanlæg. HUR er enig i, at der i forbindelse med udvidelse eller nyanlæg af forbrændingsanlæg bør tages stilling til håndteringen af slagger og flyveaske, men HUR foretager ikke udpegning af arealer til konkrete for- mål, med mindre der foreligger en ansøgning herom.

Tårnby Kommune /KA Kommunen bemærker, at affaldsselskabet som kommunen betjener sig af hedder ”I/S Amagerforbrænding” (side 41 og 105 i Københavns Amts forslag). Vurdering: Navnet I/S Amagerforbrænding skal anvendes side 41 og side 105 i regionplan for Københavns Amt.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Frederikssund Kommune /FA Kommunen foreslår at arealreservationen for Ørnestenen losseplads med kapacitet til 40.000 m3 fjernes, idet reservationen er til hinder for byrådets ønsker til en udnyttelse af Sydbyen. Lossepladsen blev lukket for 8 år siden, og det er misvisende at kalde den eksisterende. Arealet er omgivet af lokalplanlagte områder til offentlige fritidsformål og cen-

208 C.7 Affaldsanlæg

terfunktioner. Der er både boliger og institutioner i umiddelbar nærhed af det udlagte areal. Det vil derfor være svært at etablere en losseplads. Boligbyggeri i Sydbyen forventes påbegyndt, før kapaciteten i givet fald kan være udnyttet. Vurdering: Ørnestenen Losseplads blev oprindelig udlagt i 2 etaper med en samlet kapacitet på 80.000 m3, hvoraf etape 1 er realiseret og slutafdækket. Etape 2 er endnu ikke realiseret. Kommunen har siden lukningen af etape 1 bortskaffet affald til deponering andet steds. I en årrække blev affald kørt til et deponeringsanlæg i Roskilde Amt. Der er nu via AFAV indgået aftale med Frederiksværk Kommune om levering af affald til Frederiksværk Affaldscenter. Den disponible deponeringskapacitet i Hovedstadsregionen for den kommende planperiode er som det fremgår af redegørelsen begrænset. Restlevetiden for de 3 igangværende deponeringsanlæg i Frederiks- borg Amt, herunder Frederiksværk Affaldscenter, er uvis set i lyset af den bekendtgørelse, der er under udarbejdelse til implementering af EU’s deponeringsdirektiv. Det må forventes at alle tre deponeringsan- læg må nedlukkes senest i 2009 som følge af de skærpede regler fastsat i direktivet. Kapaciteten på såvel de 3 igangværende anlæg som de udlagte kapaciteter i Kyndby og Frederikssund, der i anlægsteknisk forstand begge er nyanlæg, er indregnet i kapacitetsopgørelsen for Hovedstadsregi- onen. På baggrund heraf vurderes det, at alle reservationer til nye anlæg bør fastholdes, indtil der foreligger en endelig afklaring af den disponible deponeringskapacitet for hele regionen for planperioden 2001-2013. En sådan afklaring forventes at foreligge i forbindelse med regionplanrevision 2005. Det må forudses, at det vil være særdeles vanskeligt at finde nye egnede lokaliteter til placering af deponeringsanlæg, herunder lokaliteter i Frederiksborg Amt.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen ønsker, restkapaciteten på lossepladsen ændret fra 220.000 m3, der var gældende i 1996, til 155.000 m3, som er restkapaciteten pr. 1.1.1999 (side 123 m.fl.). Vurdering: Restkapaciteten på Frederiksværk Losseplads pr. 1.1.1999 rettes, som oplyst af Frederiksværk Kommune, til 155.000 m3.

Helsingør Kommune /FA Kommunen meddeler, at man tager til efterretning, at Skibstrup Los- seplads nu er udlagt som eksisterende losseplads, som kan udvides, men ikke længere som regional losseplads som tilfældet var i Region- plan 1997. Vurdering: Alle udlagte deponeringsanlæg er og skal fortsat opfattes som regionale anlæg dvs. anlæg, som sikrer deponeringskapacitet for et større opland end beliggenhedskommunen. Forslag til ændring: Det præciseres i redegørelsen til regionplan for Frederiksborg Amt, at alle igangværende deponeringsanlæg er og skal opfattes som regionale anlæg.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen anmoder HUR om at udtage Kyndby losseplads af forslaget og herefter forholde sig til planlægningen ud fra den udvikling, der er sket siden 1987 inkl. ændringer i dansk lov og nye EU-regler. Man anfører at AFAV-kommunerne har et vigende deponeringsbehov, og at der samarbejdes med Frederiksværk og Hundested kommuner om anvendelse af Frederiksværk losseplads. Det tidligere grundlag for vurdering af miljøpåvirkninger er ikke længere fyldestgørende. Kommu- nen ønsker ikke at optage lossepladsen i kommuneplanen, idet dette vil

209 C.7 Affaldsanlæg

medføre krav om udarbejdelse af lokalplan, der endeligt fastlægger placeringen, i modstrid med intentionerne omkring VVM. Vurdering: Der er indkommet mange høringssvar med indsigelse mod reservationen af arealet til etablering af Kyndby Losseplads. Vur- deringen af høringssvarene er sammenfattet i nærværende afsnit, idet der under hvert enkelt resumé i det følgende henvises hertil. Alle indsigelser mod placeringen af deponeringsanlægget er begrundet med et eller flere af følgende forhold: • Miljøministeriets lokaliseringskriterier • Affaldshåndtering og –bortskaffelse generelt • Manglende VVM • Risiko for forurening af grundvand • Interessekonflikter i forhold til anden planlægning • Forurening af omgivelserne med støv, støj og lugt • Trafikale forhold • Risiko for forurening af Isefjorden • Konflikt med landbrugsinteresser Kyndby losseplads blev udpeget som lokalitet for en regional losseplads af Hovedstadsrådet med vedtagelsen af Regionplantillæg 1988 om lokalisering af lossepladser i hovedstadsregionen. Lokaliseringen er siden fastholdt i Hovedstadsrådets Regionplan 1989, Frederiksborg Amts Regionplaner 1993, 1997 og senest i nærværende Regionplan- forslag 2001. I forbindelse med udpegningen af arealet i 1988 og ved behandlingen af indsigelser mod Regionplan 1993 blev en lang række forhold i relation til placering af anlægget grundigt vurderet. Dette findes beskrevet i notat om høringsbesvarelser vedrørende lokalisering af Kyndby Losseplads til Regionplan 1993 samt i særskilt notat i Frederiksborg Amts behandling af indsigelser og bemærkninger til Regionplan 1997. Bortset fra spørgsmålet om gennemførelse af en VVM-procedure for lokaliseringen af anlægget er der ikke fremkommet nye oplysninger eller peget på afgørende nye omstændigheder eller argumenter i de indkomne indsigelser. Den disponible deponeringskapacitet i Hovedstadsregionen for den kommende planperiode er, som det fremgår af redegørelsen, begræn- set. Kapaciteten på såvel de 3 igangværende anlæg i Frederiksborg Amt som de udlagte kapaciteter i Kyndby og Frederikssund, der i an- lægsteknisk forstand begge er nyanlæg, er indregnet i kapacitetsopgø- relsen for hovedstadsregionen. Restlevetiden for de 3 igangværende deponeringsanlæg i Frederiksborg Amt er uvis set i lyset af den be- kendtgørelse, der er under udarbejdelse til implementering af EU’s deponeringsdirektiv. Det må forventes, at alle tre deponeringsanlæg må nedlukkes senest i 2009, som følge af de skærpede regler. På baggrund heraf vurderes det, at alle reservationer til nye anlæg bør fastholdes til der foreligger en endelig afklaring af den disponible deponeringskapacitet for hele planperioden 2001-2013. En sådan afklaring forventes at foreligge i forbindelse med regionplanrevision 2005. Frederiksborg Amt har tidligere på grundlag af den på daværende tidspunkt gældende lovgivning truffet beslutning om, at lokaliseringen af Kyndby Losseplads ikke var VVM-pligtig. Det forhold, at anlægget endnu ikke er realiseret, samt at lovgivningen på dette område siden er revideret og tydeliggjort, giver grundlag for, at spørgsmålet om VVM- pligt for anlægget revurderes.

210 C.7 Affaldsanlæg

Kommuner i Roskilde Amt

Bramsnæs Kommune /RA Kommunen gør indsigelse mod en losseplads i Jægerspris Kommu- ne på grund af den øgede trafikbelastning med tung trafik gennem kommunen, en generel forringelse af Hornsherred som et rekreativt område og en reduktion i den samlede anvendelige grundvandsressource i Hornherred. Vurdering: En ny losseplads i Jægerspris vil primært modtage affald fra Frederiksborg Amt. Trafik til og fra pladsen vil derfor i helt overvejende grad ske via Frederikssund. Det vurderes ikke, at lossepladsen vil have grundvandsmæssige konsekvenser for Roskilde Amt. Trafikale og miljømæssige konsekvenser, som kan tænkes at berøre Bramsnæs Kommune/Roskilde Amt, vil i givet fald fremgå af en VVM-vurdering forud for etablering af anlægget, såfremt en sådan vurdering besluttes gennemført. Se i øvrigt vurdering under Jægerspris Kommune.

Andre kommuner og amter

Storstrøms Amt Amtet fremsætter bemærkningen vedr. retningslinie for slagger og flyveaske. Vurdering: Se bemærkninger i forbindelse med vurderingen under Miljøstyrelsen.

Andre myndigheder

Miljøstyrelsen /HR Miljøstyrelsen finder, at der i forbindelse med retningslinier på affalds- og grundvandsområdet er fastsat begrænsninger for genanvendelsen af flyve- og bundaske fra kulfyrede værker, slagger fra affalds- forbrænding og forurenet jord. Dette er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, hvorefter der skal foregå en konkret vurdering af, om bekendtgørelsens krav kan overholdes. Er dette tilfældet har an- melder et retskrav på at kunne udføre det pågældende bygge- og an- lægsarbejde. Styrelsen finder det hensigtsmæssigt, da placeringen af biologiske behandlingsanlæg kan være forbundet med modstridende arealinteresser, at regionplanerne indeholder sådanne placeringer. Styrelsen gør opmærksom på, at betegnelsen fyldplads ikke bør anvendes mere, jf. vejledning om affaldsdeponering nr. 9 fra 1997. Vurdering: HUR vil - i samarbejde med de 5 enheder - foranledige at retningslinier og redegørelser i de 5 regionplanforslag ændres, såle- des at regionplanernes retningslinier om genanvendelse af slagger og flyveaske ændres, så de ikke strider mod bekendtgørelse om genanvendelse samt mod vejledning om affaldsdeponering. Det vil ligeledes blive tilstræbt, at der på dette område tilvejebringes en overensstemmelse med regionplanlægningen i Vestsjællands og Storstrøms amter. Vedrørende udpegning af egnede arealer til biologiske behandlings- anlæg foretager HUR ikke udpegning af arealer til konkrete formål med mindre, der foreligger en ansøgning herom. Vedrørende betegnelsen ”fyldpladser” søges regionplanforslagene redigeret i overensstemmelse med bemærkningen, idet der dog i Kø- benhavns Amt er 2 affaldsanlæg, hvor ordet fyldplads indgår i virksom- hedsnavnet.

211 C.7 Affaldsanlæg

Foreninger og organisationer

Bycirklen i Frederikssundfingeren /FA Foreningen tager forbehold over for arealreservationen til Kyndby Losseplads. Der er mange regionale natur- og landskabsinteresser i området. Områdets eksisterende lossepladser modtager affald fra naboamterne. Lokaliteten har ikke været vurderet efter SMV-principperne (Strategisk MiljøVurdering) eller i forhold til VVM-reglerne (Vurdering af Virkning på Miljøet). Man savner en vurdering af lossepladsens opland og de trafikale konsekvenser, bl.a. over Roskilde Fjord. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Dalby Bylaug /FA Foreningen gør endnu en gang indsigelse mod etableringen af en losseplads i Kyndby Ådal. Grundvandet, 14 mill. m3, vil blive forurenet, Isefjorden vil modtage perkolat og såvel kystskrænter som badestran- den ved Dalby vil blive forurenet. En losseplads vil være i modstrid med det faktum, at forslaget udlægger Hornsherred som et rekreativt områ- de. En losseplads vil betyde en forøget tung lastbiltrafik i området, over Kronprins Frederiks bro, gennem Hornsherred og forbi Solbakkeskolen og institutionen Kragbakken. Børn som krydser Kyndbyvejen vil blive mere udsatte. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

DN Jægerspris Lokalkomité /FA Lokalkomitéen undrer sig over, at affaldsmængderne i amtet automatisk fremskrives i opadgående retning i stedet for at gøre noget for at formindske dem. Og hvorfor placere en losseplads i det fjerneste hjørne af amtet? Det meget transport, også i små landsbyer, og et stort CO2- udslip. Vandressourcen i området kan blive forurenet. Sprækker i lerlag og revner i plastik opstår uundgåeligt, og oppumpning til fjorden er vel ikke ønskelig? Også en placering i et smukt naturområde. Hele Horns- herred er turistområde, hvor herlighedsværdierne skal passes på. Des- uden er det et kulturhistorisk interesseområde. Tanken om en losseplads ved Kyndby, i et tyndt befolket område uden stemmer og uden magtfulde samfundsgrupper, er opstået af en tilfældighed uden overordnet planlægning. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

DN København Lokalkomité /KK Lokalkomitéen opfordrer til, at der i den endelige plan redegøres for, hvordan den planlagte kontrollerede losseplads i delzone 5 inden for Kalvebodkilefredningen er mulig. På s. 52 beskrives kravet til det udpegede EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde i Kalvebodkilen, bl.a., at der ”…ikke kan gives tilladelser m.v. såfremt……”. Man kunne tro, at en losseplads ikke længere er mulig. Komitéen ønsker en redegørelse for, hvilken betydning beskyttelsesinteresserne har for planerne om en losseplads. Det strider mod EU´s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiv at undlade at udpege en del af et sammenhængende naturområde med den begrundelse, at det senere skal bruges til andre samfundsmæssige funktioner. Det bør derfor kunne dokumenteres, at depotområdet på udpegningstidspunktet ikke havde naturmæssig værdi. Vurdering: En kontrolleret losseplads har planlægningsmæssigt væ- ret fastlagt i området siden Regionplan 1989, og Københavns Kommu- ne har i forlængelse heraf i 1994 vedtaget lokalplan nr. 238 for "Grøf- ten", der konkret muliggør aktiviteten. Fredningsnævnet udtalte i forbindelse med lokalplanen, at den planlagte aktivitet lå inden for frednin- gens rammer.

212 C.7 Affaldsanlæg

Formuleringen på side 52 i forslaget til Regionplan 2001 er således ikke udtryk for, at der planlægges nye aktiviteter i området ud over de, der er nævnt i opslaget side 48-49.

DN Skibby Lokalkomité /FA Lokalkomitéen siger nej til Kyndby losseplads som ligger for tæt på Isefjord, drikkevandspladser og meget værdifulde landskaber. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Grundejerforeningen Hvilehøj /FA Foreningen, der repræsenterer 374 sommerhusejere, protesterer mod forslaget om losseplads i det følsomme naturområde i Kyndby Ådal, jf. tidligere begrundelser. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Grundejerforeningen Kulhusgården /FA Foreningen gør indsigelse mod losseplads i Kyndby Ådal. Forenin- gen skriver, at det forekommer uhyrligt, at HUR kan sige, at man ikke har brug for grundvandet under pladsen. Hvad med fremtiden, grundvandsforurening og udsivning til fjorden? Hvad med den forøgede trafik gennem Frederikssund, over Kronprins Frederiks Bro og op gennem Hornsherred på smalle veje? Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Koordinationsrådet i Jægerspris losseplads-sag /FA Rådet gør indsigelse mod placering af regional losseplads i Kyndby Ådal og opfordrer HUR til at udtage lossepladsen af Regionplan 2001. Rådet mener, at placeringen er i strid med forslagets (Frederiksborg Amts del) afsnit − 4.1, beskyttelsesområder, side 144-6 − 4.3.2, grundvandsbeskyttelse, side 192/3 − 2.6, landbrug, side 80-4 − 2.5.1, friluftsliv/turisme, side 60-70. Rådet mener, at lokaliteten er miljø- og planlægningsmæssigt ufor- svarlig og henviser til Svend Aukens brev af 16.1.97 til Jægerspris By- råd, hvor det står, at lokalitetens hensigtsmæssighed kan diskuteres. Rådet baserer også sin indsigelse på − at usammenhængende undersøgelser har påvist et sprækket lerlag, og at membraner ikke kan hindre perkolatudsivning − at høj grundvandsstand i primært magasin udelukker fremtidige større vandindvindinger syd for lokaliteten − at trafikforøgelse med last- og personbiler vil medføre flere trafik- ulykker og en risikabel skolevej − at lange transporter til/fra pladsen vil medføre forurening − at krav fra Skov- og Naturstyrelsen om at 2 fredede gravhøje skal danne en helhed (sammen med Virkebjerg) ikke er opfyldt − at perkolatudsivning vil ske til gydepladser/opvækstområder for fisk i Jægerspris Bugt − at et sommerhusområde 300 meter fra pladsen vil blive generet − at placeringen er i strid med Miljøstyrelsens ”Affaldsdeponering”, nr. 9, 1997, side 13-5. − at placeringen er i strid med - EU-direktiver (se originalbrev) - loven pga manglende VVM - menneskerettighedskonventionen - amtets vandindvindingsplanlægning. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

213 C.7 Affaldsanlæg

Sengeløse Kommunalforening /KA Foreningen henstiller at Kallerup fyldplads, Ågesholm fyldplads og Sengeløse sorteringsanlæg nedlægges pga. risikoen for grundvandsforurening, og fordi man kan risikere, at der bliver deponeret forurenet jord af klasse 3 og 4. Vurdering: De 3 omtalte deponeringsanlæg alle er lovligt anlagt, og i de tilhørende miljøgodkendelser er der stillet vilkår til, hvordan anlæg- gene drives, hvordan egenkontrollen foretages, samt hvem der har til- synet med de pågældende affaldsdepoter.

Offentlige og private virksomheder

Affaldsteknisk Samarbejde /HR Samarbejdet foreslår, at HUR revurderer grundlaget for udviklingen i affaldsmængder samt behov for forbrændingskapacitet. Nye prognoser afviger meget fra forslagets. Det bør nævnes, at der er udarbejdet Regionplantillæg nr. 3/1999 vedr. omlægning til kraftvarmeproduktion på Vestforbrænding (KA). Samarbejdet henleder opmærksomheden på, at det vil være uhen- sigtsmæssigt om det fælles administrationsgrundlag, der nævnes i forslaget, indebærer yderligere begrænsninger i mulighederne for anvendelse af slagge set i relation til den nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål. Samarbejdet har et ønske om, at der i forbindelse med udlæg af arealer til større anlæg sikres mulighed for anvendelse af slagge fra affaldsforbrænding, fx til anlægget for forurenet jord på Prøvestenen og i forbindelse med havneudbygninger. Samarbejdet foreslår, at der udarbejdes en samlet udredning af kapacitet og behov for kompostering af have- og parkaffald. Samarbejdet gør opmærksom på at zonelovstilladelsen for Nymølle Kompostcenter (KA) den 1. nov. 1999 blev forlænget til 2009. Samarbejdet henleder opmærksomheden på at Vestforbrænding ikke har aktuelle planer om etablering af behandlingskapacitet for organisk dagrenovation. Man foreslår, at der udarbejdes en udredning som nærmere belyser mulighederne for lokalisering af sådanne anlæg, især biogasfællesanlæg. Samarbejdet gør opmærksom på, at implementeringen af EU- direktiv for affaldsdeponering må forventes at medføre, at nogle anlæg ikke kan bringes til at overholde de skærpede krav. Man forslår en samlet udredning. Samarbejdet gør opmærksom på at der er flere muligheder at for- længe levetiden for AV Miljø fra de nuværende 6-8 år. Vurdering: Planlægning vedrørende affald udføres af kommunerne, som i affaldsplanerne bl.a. skal redegøre for de fremtidige affalds- mængder i kommunerne, evt. i sammenhæng med de kommunale affaldsselskaber. Kommunerne skal ligeledes redegøre for behovet for ny deponerings- og forbrændingskapacitet. Det er i denne sammenhæng et problem, at der ikke er incitamenter til, at kommunerne og affaldsselskaberne lægger deres tal sammen, således at der kan præsenteres aktuelle prognoser på amtsplan. HUR vil derfor opfordre kommunerne, affaldsselskaberne og Miljø- og Energiministeriet til i at udarbejde en af- faldsprognose, som HUR kan lægge til grund for planlægningen i forbindelse med Regionplan 2005. Ligeledes opfordres kommunerne og affaldsselskaberne til at tilvejebringe en fælles overordnet plan for udbygning af Hovedstadsregionens affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.

214 C.7 Affaldsanlæg

I det foreliggende Forslag til Regionplan 2001 er Vestforbrænding optaget som et anlæg med en kapacitet på 500.000 tons om året. Der er således ikke anledning til at omtale Regionplantillæg nr. 3 til Region- plan 1997 yderligere. Vedrørende bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder henvises til vurdering under Miljøsty- relsen. Vedrørende Nymølle Kompostcenter tager HUR oplysningen til efterretning. Kommunerne og affaldsselskaberne opfordres til at belyse mulighederne for biologisk affaldsbehandling i hovedstadsregionen og på grundlag heraf komme med lokaliseringsforslag. Kommunerne og affaldsselskaberne opfordres til at udarbejde en revideret oversigt over deponeringskapaciteten i hovedstadsregionen, når der er skabt klarhed over, hvilke anlæg, som kan videreføres efter ikrafttrædelsen af det kommende deponeringsdirektiv. Som følge af Miljø- og Energiministeriets påbud om at planlægge for et landsdelsdepot for røggasaffald er der på AV Miljø reserveret 360.000 m3 til røggasaffald. Restkapaciteten er på dette grundlag kun 40.000 m3. Der er således ikke, som anført i Affaldsteknisk Samarbej- des høringssvar, 6-8 års restlevetid for AV Miljø, men betydeligt mindre, hvis der etableres landsdelsdepot for røggasaffald på AV Miljø. Kapacitetsangivelser mv. i regionplan for Københavns Amt konsekvensrettes således, at på s. 40 ændres listen over affaldsanlæg fra “1 AV Miljø” til “1 AV Miljø/AV Specialdepot” og påskriften på kortet i overensstemmelse hermed til: “AV Miljø/AV Specialdepot 40/360”. I redegø- relsen, Røggasaffald på AV Miljø, tilføjes efter sidste punktum: "Der skal således reserveres plads til yderligere 360.000 m3 røggasaffald. Restvoluminet på AV Miljø er derfor reduceret til ca. 40.000 m3. AV Miljø har igangsat et udredningsarbejde med henblik på at forlænge levetiden for anlægget”.

AFAV I/S /HR AFAV anbefaler, at der samarbejdes om udarbejdelsen af en kort- sigtet og en langsigtet deponeringsstrategi, og at den reelle deponeringskapacitet ses i lyset af det nye EU-direktiv for affaldsdeponering. AFAV har i affaldsplanerne forudsat en reduktion af deponeringsegnet affald på 1,5 % pr. år. AFAV anbefaler at den manglende forbrædings- kapacitet søges dækket ved samdrift af kraftvarme- og varmeproduce- rende ovne. AFAV anbefaler at der udlægges areal til anlæg for behandling af bioaffald i AFAV-området, evt. et biogasanlæg efter Grindsted- konceptet og henleder opmærksomheden på, at Vestforbrænding ikke har aktuelle planer om etablering af behandlingskapacitet for organisk dagrenovation, samt anbefaler, at der udlægges areal til kompostering af haveaffald. AFAV anbefaler, at der udlægges areal til midlertidig opbevaring af overskudsjord. Vurdering: HUR er enig i at nye EU-regler for affaldsdeponering og manglende forbrændingskapacitet medfører et øget behov for samarbejde mellem HUR og de 5 enheder, kommunerne og affaldsselskaberne. Den af AFAV nævnte deponeringsstrategi forventes at skulle afklares i forbindelse med regionplanrevision 2005. Vedrørende udpegning af egnede arealer til biologiske behandlings- anlæg har HUR indledt konkrete drøftelser med AFAV. Mellemdepoter for jord må henføres til kategorien mindre anlæg svarende til kommunale containerpladser og vurderes ikke at være et regi- onplanmæssigt anliggende.

215 C.7 Affaldsanlæg

Dalby Huse Strands Vandværk /FA Virksomheden gør indsigelse mod den påtænkte losseplads i Kynd- by Ådal. Pladsen er planlagt over et af Hornsherreds største og reneste drikkevandsressourcer. Man frygter også, at udsivning fra pladsen vil medføre uoprettelige skader på fjordens stillestående vand. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Nordforbrænding /HR Virksomheden anmoder om, at der i Regionplan 2001 tages hensyn til et anlæg til behandling af klinisk risikoaffald, som ønskes placeret i tilknytning til Nordforbrændings kraftvarmeværk. Virksomheden synes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ud- lægges areal til andre behandlingsanlæg end forbrænding og deponering. Forslaget om deponering af fx PVC og trykimprægneret træ i separate celler vil reducere kapaciteten på disse deponier. Ændrede krav til udspredning af fx spildevandsslam kan medføre, at dette ikke som forudsat kan spredes på landbrugsjord. En stramning af genanvendelse af restprodukter kan medføre, at slagger fra forbrændingsanlæg ikke kan afsættes i tilstrækkelig grad. Nordforbrænding har bedt Frederiksborg Amt om at udpege specialdepot for slagger. HUR har nu sagen, men har endnu ikke behandlet den. Nordforbrænding anbefaler, at der udpeges arealer til anlæg, der kan behandle organisk affald, herunder komposterbart affald. Man er ikke enig i, at der er tilstrækkelig kapacitet for denne affaldstype. Der bør i Frederiksborg Amt udlægges areal til behandling af have/parkaffald. I forbindelse med enhedernes arbejde med at etablere en affalds- børs skal man være opmærksom på regler for affaldsbortskaffelse, herunder den kommunale forpligtigelse og ret til at anvise alt affald. Nordforbrænding peger på det ønskelige i en fælles kortlægning og prioritering af bygge- og anlægsprojekter mhp. at sikre en fortsat genanvendelse af slagger. Slagger bør specielt sikres anvendelse i (amts)kommunale bygge- og anlægsaktiviteter. Alternativt skal deponeringskapaciteten revurderes. Vurdering: Anlægget til behandling af klinisk risikoaffald kræver VVM-redegørelse og regionplantillæg og behandles særskilt. Nordfor- brænding har også bedt om at HUR kigger på muligheden for deponering af slagger. Denne sag behandles også særskilt. HUR foretager ikke en udpegning af arealer til konkrete formål, med mindre der foreligger en ansøgning herom. Kommunerne og affaldsselskaberne er ansvarlige for, at den tilvejebragte kapacitet udnyttes bedst muligt, herunder også miljømæssigt optimalt, fx ved deponering i separate celler. HUR er opmærksom på den kommunale myndighed på affaldsom- rådet og indgår gerne i et samarbejde om en affaldsbørs. Det er HURs vurdering, at en fælles kortlægning og prioritering af bygge- og anlægsarbejder mhp. at sikre genanvendelse af slagger skal udføres i kommunalt regi.

Svanholm Kollektivet /HR Svanholm Gods gør for 9. gang indsigelse mod en losseplads i Kyndby Ådal. Pga. lerlagets dårlige naturlige beskyttelse vil der før eller siden ske en nedsivning og spredning af gift i grundvandet. Lerlaget under lokaliteten har kun en tæthed på 1 % af den tæthed Miljøstyrel- sen anbefaler. Svanholm er storleverandør af økologiske grøntsager, som kræver meget vand. Forurenes grundvandet, må produktionen ophøre.

216 C.7 Affaldsanlæg

Strukturdirektoratet har ophævet sit veto mod lossepladsen på be- tingelse af, at der ikke må indvindes mere grundvand i området. Dette vil være en katastrofe for såvel landmændene i området som hele den storkøbenhavnske befolkning. En grundvandsressource på 12 mio m3 drikkevand årligt må afskrives, om lossepladsen kommer. Svanholm mener ikke, at en losseplads her er kystnær. Dette er i modstrid med Miljøstyrelsens retningslinier. Vandet i Jægerspris Bugt er lavvandet og stillestående. Pladsen skal anlægges så giftudslip, hvis det ikke går i grundvandet, siver ud i bugten. Dette er uacceptabelt. Lossepladen vil ødelægge et område, der i samme regionplan skal væ- re rekreativt område. Trafik til lossepladsen vil belaste de økologiske marker med tungmetaller og medføre øget risiko for trafikuheld i hele Horns Herred. I henh. til Regionplan 1993 skal virksomheder med større til- og fra kør- sel placeres i tilknytning til det overordnede vejnet. En regional losseplads på dette sted vil være i strid med Svanholms økologiske og økonomiske interesser. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Enkeltpersoner

Alf Blume /HR Alf Blume mener, at de mangler dristige udspil i forhold til affald og genbrug. Der skal satses mere på affaldssortering, biogas, kompostering og nye genbrugsvirksomheder. Affald til forbrænding og deponering skal nedbringes til en fjerdedel af det nuværende. Dette vil overflø- diggøre et deponi ved Kyndby. Vurdering: Ansvaret for affaldsplanlægningen er placeret hos kommunerne. De efterlyste initiativer vedrørende affald og genbrug skal således komme fra kommunerne, jf. statens handlingsplan ”Affald 21”. Se i øvrigt vurdering under Jægerspris Kommune.

Familien Dolling /FA Familien Dolling spørger, hvorfor placere en losseplads i yderkanten af regionen? Den bør placeres centralt, fx i Farum, hvor militære områ- der bliver ledige. Er denne mulighed undersøgt? Vurdering: En placering på Farum Kasernes arealer er ikke under- søgt, og arealerne inddrages nu til boligformål jf. Kapitel B1 vurdering under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd. Vedrørende Kyndby Los- seplads se i øvrigt vurdering under Jægerspris Kommune.

Holger Elbert m.fl. /FA Holger Elbert m.fl. gør indsigelse mod Kyndby losseplads. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

B. Frimand /FA B. Frimand protesterer mod losseplads i Kyndby Ådal. Området er tidligere udlagt til rekreative formål, vandet i fjorden vil blive forurenet og sommerhusområder vil blive ramt. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Niels Gudiksen /FA Niels Gudiksen gør indsigelse mod planerne om Kyndby losseplads. 10.000 borgere har siden 1986 protesteret mod planerne. Lokaliteten er i strid med flere afsnit i forslaget: Beskyttelsesområder, Grønne områ- der, Grundvandsbeskyttelse, Landbrugsområder, Vådområder, Økolo- gisk landbrug, Friluftsliv/Turisme. Lerlaget er sprækket og geologien er

217 C.7 Affaldsanlæg

rodet. Vandboringer vil blive forurenet med perkolat. En VVM- undersøgelse er ikke gennemført. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Steen Hansen /FA Steen Hansen anbefaler, at der ikke etableres en losseplads i Kynd- by. Her er mange private boliger, og området har stor rekreativ værdi. Vejene er slet ikke egnet til tung trafik. Foreslår i stedet at en losseplads etableres i det gamle Risø område. Her findes miljøudstyr og grund- vandskontrol, og vejene kan bedre klare belastningen. Vurdering: Roskilde Fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF- habitatområde. Blandt de mange restriktioner for disse internationale beskyttelsesområder er, at der ikke må planlægges nye lossepladser. Der må heller ikke dispenseres fra f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper og § 15 om strandbeskyttelseslinien, såfremt dette kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levested for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Der vil derfor ikke kunne an- lægges losseplads ved Risø. Kystområderne ved både Kyndby og Risø er udlagt med en generel målsætning, men vandskiftet er væsentligt større i Isefjorden ud for Kyndby end i Roskilde Bredning ud for Risø. Dermed vil eventuelle forurenende stoffer, der slipper ud i recipienten, opnå en mindre fortynding og i større udstrækning forblive i nærom- rådet. Ud fra recipienthensyn kan en flytning af lossepladsen ikke anbefales. Se også vurdering under Jægerspris Kommune.

Knud Illeris /FA Knud Illeris gør indsigelse mod placering af en losseplads i Kyndby Ådal. Indsigelsen har form af et debatindlæg og er ikke sammenfattet her. Der henvises til selve indlægget. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Kyndby Losseplads 1547 indsigelser Der er indkommet 1547 indsigelser mod etablering af en losseplads i Kyndby. Indsigelserne har form af underskrifter på en fælles indsigel- sestekst fra Koordinationsområdet i Jægerspris Lossepladssag og bragt i den lokale presse. Der gøres indsigelse mod losseplads i Kyndby fordi grundvand, fjord og badestrande bliver forurenet, trafikbelastningen bliver stor, Hornherred ødelægges som rekreativt område, og fordi Jæ- gerspris Kommune tvinges til at modtage affald fra hele Sjælland inkl. København. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Lone og Torkel Meyer /FA Lone og Torkel Meyer gør indsigelse mod planerne om Kyndby losseplads, fordi grundvand, fjord og badestrande bliver forurenet, trafikbelastningen bliver stor, Hornherred ødelægges som rekreativt område og fordi Jægerspris Kommune tvinges til at modtage affald fra hele Sjælland inkl. København. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Ole Ingvor Olsen /FA Ole Ingvor Olsen protesterer mod de fortsatte planer om etablering af losseplads i Kyndby Ådal. Ønsker at bevare de store vandforekom- ster og ønsker ikke at belaste Kronprins Frederiks Bro med yderligere trafik. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

218 C.7 Affaldsanlæg

Ilse Sejersten /FA Ilse Sejersten gør indsigelse mod planerne om Kyndby losseplads. Lerlaget i områder er utæt og grundvandet vil blive forurenet. Perkolat fra pladsen vil ødelægge ynglepladser for fladfisk og sild. Bugten er et særligt beskyttelsesområde med skærpet målsætning. Hornsherred er udlagt som rekreativt område, områder omkring ådalen som værdifuldt landskab og som friluftsmæssigt og kulturhistorisk interesseområde. Lastbilskørsel vil blive meget belastende. En lossepladsplacering bør baseres på VVM-undersøgelse. Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Susanne Zerlang /FA Susanne Zerlang gør indsigelse mod etablering af en regional stor- losseplads nord for Kyndby. Grundvandet vil blive forurenet, Isefjorden er ikke noget hav og er totalt uegnet til modtagelse af perkolat, og den øgede lastbilstrafik vil berøre mange mennesker, bl.a. mange børn, og vil medfør ulykker og forurening. Det kan undre at arealreservationen på 35 ha ikke er reduceret, idet pladsen nu ”kun” er planlagt for 400.000 m3 og ikke som oprindeligt for 1,7 mio m3 affald. 8,2 ha burde være nok. Er der en skjult dagsorden? Vurdering: Se vurdering under Jægerspris Kommune.

Samlet forslag til ændringer C.7

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændring: Det præciseres i redegørelsen til regionplan for Frederiksborg Amt, at alle igangværende deponeringsanlæg er og skal opfattes som regionale anlæg. Baggrunden er, at alle udlagte deponeringsanlæg i Frede- riksborg Amt er og skal fortsat opfattes som regionale anlæg dvs. an- læg, som sikrer deponeringskapacitet for et større opland end beliggenhedskommunen.

219 C.8 Jorddeponering

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /HR Kommunen peger på behovet for, at også andre regionale enheder udpeger egnede lokaliteter til deponering af forurenet jord. Vurdering: HUR kan principielt tilslutte sig Københavns Kommunes bemærkning, men i øjeblikket foreligger ikke andre konkrete ønsker fra kommuner/affaldsselskaber. Behovet for udpegning af flere lokaliteter vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Frederiksborg Amt /FA Amtet ønsker, at der kortet på side 133 udtages to interesseområ- der for mulig jorddeponering : 1) syd for Auderød i Karlebo Kommune, fordi der vil være konflikt med kulturhistoriske interesser 2) Østby Skalleværk i Skibby Kommune, fordi der vil være konflikt med landskabelige, kulturhistoriske, geologiske og biologiske interesser. Vurdering: Frederiksborg Amt har i efteråret 2000 udarbejdet et forslag til strategi for ren jord. I forbindelse med dette arbejde har det vist sig, at de to nævnte lokaliteter er mindre egnede end først forudsat. Forslag til ændring: Interesseområderne for deponering af ren jord syd for Auderød og ved Østby Skalleværk udtages i regionplan for Fre- deriksborg Amt.

Roskilde Amt /HR Roskilde Amt påpeger, at i henhold til Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland benævnes klasse 4 jord som ”kraftigere forurenet jord”, hvilket Roskilde Amt også skriver i sit regionplanforslag. De øvrige enheder bruger udtrykket ”stærkt forurenet jord”, hvilket altså ikke passer med vejledningen. Vurdering: Terminologien i regionplanerne bør være i overensstemmelse med vejledningen. Betegnelsen for klasse 4 jord i regionplanerne rettes, således at den bliver i overensstemmelse med vejledningen.

Kommuner i Københavns Amt

Glostrup Kommune /HR Kommunen foreslår − rensning af både klasse 3 og 4 jord til klasse 1 og 2 jord for genanvendelse (dette vil øge genanvendelsen) − etablering af lokale jordhoteller hvor man kender jordens historik og forureningsgrad − genanvendelse af jorden på samme lokalitet om muligt. Man foreslår følgende ændringer til regionplanforslaget vedr. jorddeponering: − under pkt. 4.7 eller 4.7.1 foreslås, at ”ren jord” – klasse 1 jord - gerne må deponeres i råstofgrave i henh. til særlige regler − jorden inddeles i 4 klasser med henvisning til principperne på side 110, − side 110, under principper for ”genanvendelse og behandling af forurenet jord”, foreslås indsat: ”Jorden skal anmeldes til amtet og kommunen, når jorden flyttes fra en matrikel eller vej til andre matrikler og veje. Amtet kan konkret bestemme, hvordan genanvendelsen af jorden skal ske på nærmere angivne vilkår, eller at genanvendelsen ikke skal finde sted”. Vurdering: Den foreslåede rensning af klasse 3 og 4 jord til klasse 1 og 2 jord er allerede en del af den administrative praksis, som dog for- udsætter, at de enkelte sager vurderes individuelt. Hele jorddepone-

220 C.8 Jorddeponering

ringsstrategien, hvor jorden er inddelt i 4 klasser, bygger på, at klasse 1 jord er ren jord og derfor ikke må deponeres på fyld- og lossepladser, da kapaciteten på disse anlæg skal udnyttes til andre anvendelser. I de tilfælde, hvor klasse 1 jord er dokumenteret så ren, at den overholder de konkrete vilkår i de givne dispensationer kan denne endvidere deponeres i de respektive råstofgrave. Klasse 1 jord kan i øvrigt placeres og genanvendes frit (efter kommunens anvisning). Vedrørende lokale jordhoteller se vurdering under Hørsholm Kom- mune. HUR kan principielt tilslutte sig Glostrup Kommunes bemærkning om, at jord skal genanvendes så lokalt som muligt. Behovet for en strategi for placering af ren overskudsjord vil blive vurderet i forbindelse med Regionplan 2005. Formuleringen om at en konkret administration af jordflytninger efter jordforureningsloven er ikke regionplanstof. Forslaget vedrører samarbejdet mellem relevante myndigheder.

Rødovre Kommune /HR Kommunen foreslår, at der i regionplanen bør udpeges egnede områder til mellemdeponi af klasse 1 jord, når denne ikke umiddelbart kan genanvendes. Der efterlyses en overordnet koordinering mellem støjbekæmpelse langs det overordnede vejnet eller de meget belastede dele af vejnettet og anvendelsen af klasse 1 jord og anden jord med forringet genanvendelighed. Som forholdene er nu skal klasse 1 jord (der i Københavns sam- menhæng er at betragte som ren jord) enten sendes til modtageplads i andre amter eller deponeres sammen med klasse 2 og 3 jord (altså henlæggelse og ikke genanvendelse). Vurdering: Vedrørende jorddeponering se vurdering under Glostrup Kommune. Vedrørende lokale jordhoteller se vurdering under Hørsholm Kommune. HUR kan principielt tilslutte sig Rødovre Kommunes bemærkninger vedrørende koordinering af anvendelsen af klasse 1 jord og eksempelvis støjbekæmpelse. Behovet for en strategi for placering af ren overskudsjord vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Tårnby Kommune /HR Kommunen finder at det bør fremgå at teksten (side 42 og 110 i Kø- benhavns Amts forslag) at der i dag eksisterer to referencer vedr. jordforurening, ”Jordplan Sjælland” og Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000. Vurdering: Af regionplanforslag for Københavns Amt s. 109 nederst fremgår, at der er formuleret en fælles politik for håndtering af forurenet jord mellem de regionale enheder på Sjælland. Bekendtgørelse nr. 655 om genanvendelse af restprodukter vedrører den konkrete håndtering af restprodukter, hvor regionplanen vedrører den overordnede plan- lægning. Se i øvrigt vurdering under Miljøstyrelsen i afsnit C.7 Affalds- anlæg.

Vallensbæk Kommune /HR Kommunen mener, at det vedrørende retningsliniernes pkt. 4.7.1 i Københavns Amts forslag bør nærmere defineres, hvor arealerne ud- lægges. Vurdering: Arealet, der henvises til i 4.7.1, er angivet på kortet side 41. Behovet for udpegning af flere lokaliteter vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

221 C.8 Jorddeponering

Kommuner i Frederiksborg Amt

Fredensborg-Humlebæk Kommune /FA Byrådet har noteret sig, at der er udpeget et interesseområde ved Humlebæk syd for Holtegård. Der henvises til byrådets forslag om er- hvervsudlæg i regionplanforslagets opslag 2.2. Vurdering: Det pågældende område er udlagt til kystkile. Placering af ren jord i en omhyggeligt planlagt og tilpasset landskabsformation, eventuelt med efterfølgende skovplantning vil kunne medvirke til at fastholde den grønne kystkile, som strækker sig fra Helsingørmotorve- jen ud mod Øresundskysten. På baggrund af Miljø- og Energiministerens indsigelse udtages det pågældende erhvervsareal, jf. del II: Miljø- og Energiministeriet.

Hillerød Kommune/ FA Hillerød Kommune foreslår, at der åbnes op for muligheden for etablering af et lokalt deponeringsanlæg, også for jord af forurenings- klasse 3. Kommunen understreger behovet for udpegning af specialdepoter for klasse 3 og 4 jord. Kommunen ønsker præciseret, at overskudsjord inkl. klasse 2 jord kan oplagres på midlertidige deponerings-pladser, og at disse pladser kan placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser. Kommunen foreslår, at der åbnes mulighed for etablering af et lokalt anlæg til mellemlagring af klasse 3 jord inden behandling andet sted, f.eks. på jordrenseanlæg. Vurdering: Behovet for deponering af jord vil være afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten. Det er generelt mest hensigtsmæssigt, at jorden genanvendes lokalt. HUR vil i forbindelse med Regionplan 2005 vurdere behovet for en strategi for placering af ren overskudsjord, herunder behovet for at udpege konkrete lokaliteter til formålet. Klasse 3 og 4 jord skal så vidt muligt ved rensning nedbringes til en mindre forurenet klasse. Jord forurenet med organiske forureningskom- ponenter og klasse 4 jord forurenet med tungmetaller kan i vid ud- strækning renses/ behandles til klasse1 eller 2. Klasse 3 jord forurenet med tungmetaller skal ikke umiddelbart sendes til rensning, da rens- ningsmetoderne endnu er for bekostelige set i forhold til den miljømæs- sige gevinst. Denne jord kan i stedet deponeres på kontrolleret losseplads. Der ses derfor ikke umiddelbart behov for specialdepoter til deponering af klasse 3 og 4 jord. Det fremgår af opslag 3.7, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres bygge/ anlægsarbejder med klasse 3 jord. Der er ikke tilsvarende restriktioner for klasse 2 jord, som kan oplagres på midlertidige depone- ringspladser eller anvendes i disse områder med de fornødne tilladelser efter plan- og miljølovgivningen. Der henvises i øvrigt til vurderingen af Hørsholm Kommunes be- mærkninger.

Hørsholm Kommune /FA Kommune anbefaler at forslaget suppleres med et afsnit om mellemdepoter/jordhoteller til gavn særligt ved små mængder jord fra privat stikledningsrenovering og kommunale arbejder. Vurdering: Mellemdepoter for jord/jordhoteller (karteringspladser) må henføres til kategorien mindre affaldsanlæg på linie med kommunale containerpladser o.l., og ligger som sådan uden for de emner/anlæg, der behandles i den regionale planlægning. Bortskaffelse af affald, herunder ren og forurenet jord, er en kommunal opgave, som bør løses enten af den enkelte kommune eller af flere kommuner i fællesskab, f.eks. af de fælleskommunale affaldsselskaber.

222 C.8 Jorddeponering

HUR og amtet er myndigheder for hhv. plan- og miljøregulering af disse anlæg. Det er oplagt at muligheden for opsamling af mindre jordpartier på jordhoteller/karteringspladser vil være en stor fordel af transportmæssi- ge hensyn. Samtidig kan jorden klassificeres for derefter at blive bortskaffet til behandling eller slutdeponering. Jordhoteller vil endvidere kunne fungere som bufferdepoter således, at den nødvendige jord til et større anlægsarbejde, f.eks. en støjvold, kan opsamles over en periode. HUR indgår gerne et samarbejde med kommuner og amter om etablering og placering af jordhoteller/karteringspladser. Kommunerne bør dog være initiativtager til etablering af disse anlæg, og sagerne behandles efter konkret ansøgning. Pladserne vil typisk skulle behandles efter planlovens bestemmelser, herunder VVM-reglerne, og kræve miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Kun større anlæg vil være omfattet af regionplanpligt. Etablering af karteringspladser og/eller mellemdepoter er nævnt i re- degørelsen under ”Lokalisering af deponeringsanlæg og oplagsplad- ser”.

Karlebo Kommune /FA Kommunen finder, at det udpegede areal til jorddeponering sydøst for Auderød landsby bør udtages bl.a. af trafikale grunde, og fordi det ikke er med i Frederiksborg Amts plan for deponering af ren jord. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

Kommuner i Roskilde Amt

Hvalsø Kommune /RA Kommunen mener, at der ikke i fremtiden bør dispenseres fra forbud mod deponering af forurenet jord i grusgravene og henviser til redegø- relsen side 108 i Roskilde Amts forslag, Jord i grusgrave. Vurdering: Der er i følge miljøbeskyttelsesloven forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave. Amtet kan kun meddele dispensation, hvis 1) der er kontraktmæssige forpligtigelser, der er indgået før 1998, 2) hvis der er forpligtigelser med hensyn til efterbehandlingen, som vil medføre væsentlige økonomiske tab, hvis planen ikke gennemføres, samt 3) hvis det er miljømæssigt ubetænkeligt. Der kan ikke fremover indgås kontrakter eller udarbejdes efterbehandlingsplaner, som forudsætter tilførsel af jord, med mindre tilførslen findes miljømæssigt ubetænkelig, idet de 2 første muligheder for dispensation er overgangsordninger i forbindelse med indførsel af forbudet.

Foreninger og organisationer

Auderød Landsbylaug /FA Foreningen protesterer mod den projekterede jordtip af overskudsjord ved Auderød Landsby. Protesten skal ses i lyset af den netop på- begyndte trafiksanering af Auderød, hvis mål bl.a. er at begrænse tung trafik i og omkring landsbyen. En jordtip vil desuden ødelægge det åbne landskab ved landsbyen. By og landskab har stor historisk værdi. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

Danmarks Naturfredningsforening /HR DN peger på behovet for en bindende fælles strategi for jorddeponering. Strategien som skal sikre koordineringen mellem anlægsaktiviteter i regionen således at lettere forurenet jord genbruges i stedet for at

223 C.8 Jorddeponering

deponeres, samt at områder til midlertidige eller permanente deponier udlægges efter en samlet plan. Vurdering: I det foreliggende forslag til regionplan er indarbejdet en bindende fælles strategi for jorddeponering. Vedrørende en koordinering med anlægsaktiviteter i regionen samt en udlægning af områder til deponier efter en samlet plan kan HUR principielt tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings bemærknin- ger, men i øjeblikket vurderes, at der ikke er behov for yderligere regi- onplanmæssige arealreservationer i denne anledning. Behovet for konkrete arealer og for en strategi for placering af ren overskudsjord vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen har bemærket at areal ved Hundested Havn er udset som muligt depot for deponering af ren jord. Man mangler nærmere oplysninger om omfang, men påpeger, at en evt. deponering må ske under hensyntagen til landskabelige og naturmæssige interesser. Vurdering: Der er vedtaget et Regionplantillæg med VVM- redegørelse, som muliggør en opfyldning på søterritoriet i forbindelse med en udvidelse af Hundested Havn. Ifølge tillægget vil der være behov for ca. 400.000 m3 jord til opfyldningen. Det er en forudsætning, at der tages landskabs- og naturhensyn. Trafikministeriet er myndighed på søterritoriet.

DN Karlebo Lokalkomité /FA Lokalkomitéen gør indsigelse mod det i redegørelsen viste ”Interes- seområde for jorddeponering” i et område øst og sydøst for Auderød Landsby. Man finder det utilfredsstillende at et depot placeres i et kulturhistorisk interesseområde. Frederiksborg Amts strategi bør lægges til grund for udpegninger. Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt.

DN Samrådet for Roskilde Amt /HR Lokalkomitéen ønsker fælles strategi samt kort for deponi for både forurenet jord og Klasse 1-jord. Samrådet ønsker kort for deponi for forurenet jord. Vurdering: Se vurdering under Danmarks Naturfredningsforening. Samrådets ønske om udarbejdelse af kort over deponier for forurenet jord noteres.

Enkeltpersoner

Henrik og Laila H. Berntsen m.fl. / FA Henrik og Laila H. Berntsen m.fl. gør indsigelse mod muligheden for at deponere ren jord syd for Holtegård, da det ligger i den grønne kile og vil betyde trafik af tunge lastbiler. Vurdering: Se vurdering under Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Samlet forslag til ændringer C.8

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændring: Interesseområderne for deponering af ren jord syd for Auderød og ved Østby Skalleværk udtages i regionplan for Frederiksborg Amt. Bag- grunden er, at Frederiksborg Amt i efteråret 2000 har udarbejdet et forslag til strategi for ren jord. I forbindelse med dette arbejde har det vist sig, at to lokaliteter er mindre egnede end først forudsat.

224 C.9 Forsvarets anlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Frederiksborg Amt /FA /KA Amtet konstaterer, at der er ikke overensstemmelse mellem støjsig- naturer for Flyvestation Værløse i Københavns og Frederiksborg amter. Frederiksborg Amt har fået oplyst fra Forsvarets Bygningstjeneste, at bruge kortet i Regionplan 1997. I Københavns Amts regionplanforslag (tekst på side 111 og kort på side 42) anvendes et nyt støjbelastnings- kort, som erstatter kortet i Regionplan 1997. HUR opfordres til at afklare med Forsvarets Bygningstjeneste, hvilke støjsignaturer der gælder for Frederiksborg Amt. Vurdering: Det korrekte støjbelastningskort er det kort, der fremgår af forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, side 42. Støjbelast- ningskortet s. 199 i regionplan for Frederiksborg Amt ændres, så det bliver identisk med Københavns Amts, hvad angår Flyvestation Værlø- se.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Helsingør Kommune /FA Kommunen bemærker, at forslaget medtager en støjkonsekvenszo- ne omkring skydebanerne i Hellebæk (side 198 –199). Så vidt kommunen bekendt overgår arealerne til Skov- og Naturstyrelsen. Militærøvel- ser og skydning ophører, og der er således ingen konsekvensområder, som skal friholdes for støjfølsom anvendelse. Vurdering: Hellebæk Øvelsesplads overdrages til Skov- og Natursty- relsen som led i et magelæg med Forsvarsministeriet. Overdragelsen vil ske i perioden 2001- 2003. Støjkonsekvenszonen opretholdes indtil videre, men ophæves når brugen som øvelsesområde for Forsvaret ophører. Forslag til ændring: Under bemærkninger side 198 i regionplan for Frederiksborg Amt angives, at støjkonsekvenszonen omkring skydebaner i Hellebæk ophæves, når Forsvarets brug af øvelsesområdet ophø- rer.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen vurderer at praksis for at opnå dispensation fra støjkon- sekvenszonen bør ændres således, at det i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanrammer for byudvikling bliver muligt at ansøge om en samlet ramme for dispensation. Vurdering: Dispensation fra støjkonsekvenszonen er et statsligt anliggende.

Foreninger og organisationer

Dansk Vandrelaug /FA Foreningen bemærker at de militære områder er oplevelsesrige landskaber, men de er ikke omtalt i forslaget. Frederiksborg Amt har tidligere arbejdet for offentlig adgang, og det vil DVL fortsat opfordre til. Vurdering: Fremtidige anvendelsesmuligheder af tidligere militære områder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

DN Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet mener, at om Flyvestation Værløse nedlægges så skal områdets fremtidige anvendelse planlægges. Startbaneområdet og omgivende lave områder bør indgå i grønne kiler. Flyvepladsen ligger i tilknytning til kerneområderne Hareskoven, Søndersø og Præstesøen,

225 C.9 Forsvarets anlæg

og disse områders variation i biotoper kan forbedres ved at inddrage Flyvepladsen. Vurdering: Fremtidige anvendelsesmuligheder af tidligere militære områder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Samlet forslag til ændringer C.9

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås følgende ændring: Under bemærkninger side 198 i regionplan for Frederiksborg Amt angives, at støjkonsekvenszonen omkring skydebaner i Hellebæk op- hæves, når Forsvarets brug af øvelsesområdet ophører. Baggrunden er, at Hellebæk Øvelsesplads overdrages til Skov- og Naturstyrelsen som led i et magelæg med Forsvarsministeriet. Overdragelsen vil ske i perioden 2001- 2003. Støjkonsekvenszonen opretholdes indtil videre, men ophæves når brugen som øvelsesområde for Forsvaret ophører.

226 D. Landområdet - generelt

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune /KA Kommunen efterlyser en sammenfattende plan for de regionale fri- luftsområder i Københavns Amt. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005, der skal fremstå som en samlet fysisk plan for Hovedstadsregio- nen, overveje en sammenhængende plan for de regionale friluftsområ- der.

Søllerød Kommune /HR Kommunen finder, at der i lighed med strandbyggelinierne for landområdet bør etableres bebyggelsesfri zoner på søterritoriet langs strande Vurdering: Etablering af yderligere byggelinier langs strande og kyster, og specielt på søterritoriet, må betragtes som et statsligt anliggende.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Helsinge Kommune /FA Kommunen gør indsigelse mod tilkomsten af beskyttelsesområder inden for byzone og sommerhusområde. Kommunen opfordrer HUR til at gennemgå og prioritere beskyttelsesområderne. Kommunen mener, at der i landområdet i højere grad bør ske en prioritering af de enkelte beskyttelsesområders vigtighed og opfordrer HUR til med dette sigte at gennemgå beskyttelsesområderne. Vurdering: Beskyttelsesområderne tager udgangspunkt i de faktiske forhold i det åbne land og dermed også overgangen mellem by og land. Der hvor grønne strøg fortsætter ind i byzone og sommerhusområder, som en del af beskyttelsesinteresserne, er det i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt besluttet at vise sammenhængen på retningslinje- kortet, men med ”svagere retningslinjer” for de omtalte områder..

Helsingør Kommune /FA Kommunen opfordrer HUR til at tage initiativ til i samarbejde med DN at udarbejde en registrering af Nordkysten fra Helsingør til Hunde- sted i lighed med DN’s rapport ”Visioner for Strandvejen og Øre- sundskysten”. Vurdering: En registrering af Nordkysten svarende til DN’s rapport om Øresundskysten vil blive overvejet i den kommende planperiode.

Foreninger og organisationer

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der er behov for en skærpelse i beskyttel- sesgraden, hvis helhedsindtrykket i arealerne mellem Lynæs og Frede- riksværk skal bevares. På Arrenæs er der modstridende interesser i udnyttelsen af området, som gør en egentlig fredning nødvendig. Vurdering: En stor del af arealerne mellem Lynæs og Frederiksværk er beskyttelsesområde af hensyn til de geologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser. Arrenæs er efter forslaget til Regionplan 2001 godt beskyttet. Områderne til motorcross bane og flugtskydebane er taget ud af regionplanen og hele Arrenæs er beskyttelsesområde. Danmarks Naturfredningsforening har i modsætning til HUR mulighed for at rejse fredningssag.

227 D. Landområdet - generelt

DN Gundsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen opfordrer til, at der sker en nøjere overvågning af beskyttede naturområder (jf. naturbeskytteleslovens § 3 områder) så de ikke ødelægges som det er sket i sagen ved Gundsømagle. Desuden ønskes der en større indsats i bekæmpelsen af bjørneklo. Vurdering: Roskilde Amt har ikke mulighed for nøje at overvåge samtlige områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, da der er over 4.000 lokaliteter. Derfor er det kun et mere begrænset antal, der kan overvåges regelmæssigt. Nogle amter har udarbejdet rødlister for truede planter og dyr som grundlag for en prioritering af amtets indsats. Roskilde Amt har ikke prioriteret ressourcer til dette, men har en stor viden herom, som indgår som et vigtigt element i prioriteringen af naturforvaltningsindsatsen. Roskilde Amt prioriterer bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i værdi- fulde naturområder højt. Problemet med bjørneklo er imidlertid så stort, at der slet ikke er ressourcer til at bekæmpe langs alle åer og kyst- strækninger. Roskilde Amt gør en indsats på arealer, som amtet ejer.

DN Hvalsø Lokalkomité /HR Lokalkomitéen vil gerne have afklaret, hvorvidt den seneste ad- gangsbekendtgørelse fra 2000 tillader, at f.eks. jagtudøvelse i områder, hvor stier går igennem er legitim grund til at udelukke færdsel. Lokalkomitéen foreslår, at der som en slags betaling for tilladelser eller tilskud til hegning, vindmøller og andet kræves, at ansøger laver en redegørelse for projektets betydning for dyreliv, adgang og landskabets udseende. Det bør pålægges ejere af beskyttede naturområder (jf. naturbeskyttelseslovens § 3) at pleje arealerne, og der bør pålægges naturpligt for landmænd der modtager tilskud via landbrugsstøtteordningerne. Vurdering: Adgangsbekendtgørelsens § 6, som omhandler ejernes mulighed for at forbyde adgang i skovene, er ikke ændret i forhold til tidligere Amtet har ikke mulighed for at kræve en redegørelse for projektets betydning for dyreliv, adgang og landskabets udseende. I dag kan amtet kun opfordre til den slags, men det er frivilligt, om en ansøger laver en redegørelse. Hvis der skal ske ændringer i denne administrations- procedure, skal det ske ved lovændring. Amtet kan ikke pålægge ejere af beskyttede naturområder at pleje arealerne. Dette kan i dag kun ske via frivillige ordninger med lodsejerne. Roskilde Amt bestræber sig på at indgå sådanne frivillige aftaler lodsejerne.

DN Hørsholm Lokalkomité /FA Lokalkomitéen foreslår, at hele området vest for motorvejen i Hørs- holm Kommune omfattes af beskyttelsområde land. Vurdering: Området opfylder ikke kriterierne for regionplanens udpegning til meget værdifulde landskaber og biologiske interesseområde. Det betyder ikke nødvendigvis, at området ikke har nogen landskabelig og naturmæssig værdi.

DN Københavns Lokalkomité /KK Lokalkomitéen ønsker en uddybning af udpegningen af de regionale naturområder, bl.a. en klar definition. Vurdering: De regionale naturområder i forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Kommune omfatter – med mindre korrektioner - de tidligere udpegede områder til regionale fritidsformål, samt ”Fæstnings- ringen”, det vil sige Kastellet og voldanlæggene omkring de historiske byområder i København.

228 D. Landområdet - generelt

Spørgsmålet om eventuel udpegning af yderligere regionale natur- områder vil indgå i den videre regionplanlægning.

Foreningen Naturparkens Venner /FA Foreningen ønsker, at det er et mål for naturplanlægningen, at den er helhedsorienteret, således at projekter samtidig tilgodeser natur-, kulturmiljø-, geologi-, landskaber-, vandløb- og friluftsinteresser. Natur- parken mellem Farum og Slangerup forslås udpeget som et særskilt sammenhængende beskyttelsesområde for natur, kulturhistorie, geologi og landskab. Vurdering: Frederiksborg Amts delområdeplanlægning er helhedsorienteret og vil stadig blive udarbejdet på baggrund af regionplanens interesseområder. Når delområdeplanen skal laves for det omtalte om- råde, vil der blive taget udgangspunkt i det geografiske område, som Farum Naturpark udgør.

Hårlandgårdens Grundejerforening /FA Foreningen foreslår, at et areal, ”Godshavnsmarken”, matr. nr. 4i Tisvilde på 8,5 ha beliggende ved Godhavn Station bør fastholdes som et naturområde, der kan medvirke til at forbedre sommerhusområder- nes rekreative kvaliteter. Vurdering: Størsteparten af områderne omkring Godhavn er blevet udpeget som rekreativ kystkile, i det foreliggende regionplanforslag. HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005 vurdere, om der skal ske ændringer i de rekreative områders afgrænsning.

Helsinge Turist- og erhvervsråd /FA Rådet opfordrer HUR til at prioritere beskyttelsesområdernes vigtighed. Bl.a. bør der ikke udpeges beskyttelsesområder i by- og sommer- husområde. Kun de beskyttelseskrævende bør udpeges m.h.p. at gøre en særlig indsat her. Tisvilde bør ikke være omfattet af beskyttelsesom- råde i det omfang det er tilfældet. Vurdering: Se vurdering under Helsinge Kommune.

Landliggersammenslutningen i Helsinge Kommune /FA Foreningen foreslår, at Godhavnsmarken udpeges som naturområde på grund af den store rekreative betydning. Vurdering: Se vurdering under Hårlandsgårdens Grundejerforening

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune/HR Foreningen ønsker en retningslinie, der sikrer intentionerne om en bæredygtig udvikling gennem præcisering af, at der ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsesloven og skovloven m.h.t. bebyggelse og installationers placering nær vandløb, fredede fortidsminder, beskyttede naturområder (jf. naturbeskyttelseslovens §3). Vurdering: Dispensationer reguleres i henhold til skovloven og naturbeskyttelsesloven, ikke i regionplanen.

NOAH-Trafik/ FA Foreningen spørger, om den åbning der er for anlæg af trafikhavne- anlæg og andre overordnede trafikanlæg i retningslinierne for kystzonen, gør det muligt at anlægge en tunnel under Roskilde Fjord. Vurdering: Spørgsmålet må vurderes i forbindelse med en konkret sagsbehandling, hvis det bliver aktuelt.

Nordsjællands Landboforening /FA /HR Foreningen har det indtryk, at den store procentuelle udpegning af beskyttelsesområder medfører uhensigtsmæssige restriktioner for fornuftig placering af nye landbrugsbygninger, gylletanke, ridehaller mm.

229 D. Landområdet - generelt

Gældende afstandskrav bør fremgå af regionplanen. De anmoder om ensartede regler i hele HUR-området for fortolkning af planlovens § 37 for ”umiddelbar nærhed”. Desuden beder de om en dispensationspraksis både i og udenfor beskyttelsesområderne, der tager udgangspunkt i sund fornuft. Vurdering: Beskyttelsesområderne er udpeget med henblik på at bevare og styrke en række værdier regionalt. I nogle tilfælde kan det ople- ves som en restriktion i andre tilfælde er det muligt at finde løsninger, der både tilgodeser erhvervsformål og beskyttelsen. Dispensations- praksis er ikke en del af regionplanen.

Solidarisk Alternativ, Indre Østerbro Bydelsråd /KK Foreningen foreslår, at området langs kysten vest og nord i Nord- havnen udpeges som planlagt naturområde, som indgår i hovedstads- områdets grønne struktur. Vurdering: Hele Nordhavnsområdet er i forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Kommune fastlagt til erhvervsformål. I Københavns Kommunes forslag til kommuneplan 2001 er denne erhvervsanvendelse konkretiseret til havneformål, samme anvendelse som i Kommuneplan 1997. Havnearealerne nord for Kronløbsbassinet er endvidere i kommuneplanforslag 2001 omtalt som et ”Perspektivom- råde”, hvor eksisterende anvendelse til havnerelaterede formål fastholdes i planperioden og hvor eventuel ændret anvendelse på langt sigt vil blive vurderet i den videre planlægning.

Venstre i Frederiksværk /FA Foreningen mener, at de samlede restriktioner i det åbne land virker stærkt hæmmende for kommunens muligheder for erhvervsudøvelse og især for landbrugserhvervet. Vurdering: Se vurdering under Nordsjællands Landboforening.

Samlet forslag til ændringer D

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for landområdet giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

230 D.1 Biologi

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /HR Kommunen anmoder om, ved realisering af lavbundsarealer i henhold til Vandmiljøplan II for arealer, der berører Københavns Vands kildepladser, at blive inddraget i drøftelser på et tidligt tidspunkt for at sikre, at vandindvindingsinteresserne tilgodeses, Vurdering: Ved høringen af regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, havde Københavns Kommune og Københavns Vand bemærk- ninger til to konkrete projektområder i Københavns Amt. Det blev i denne forbindelse vurderet, at en eventuel etablering af vådområder nøje skulle vurderes i forhold til driften af Københavns Vands kildepladser. Denne vurdering er fortsat gældende.

Kommuner i Københavns Amt

Søllerød Kommune/KA Kommunen forudsætter, at den bliver inddraget, hvis en regulering af færdslen i Storekalv/Furesøen bliver aktuel. Vurdering: En regulering af færdselen i Store Kalv/ Furesøen vil kun kunne ske enten ved en egentlig fredning eller ved, at staten som søe- jer ændrer det gældende regulativ for Furesøen. I begge tilfælde bliver Søllerød Kommune automatisk inddraget.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Fredensborg-Humlebæk Kommune/FA Kommunen foreslår, at de økologiske forbindelser suppleres med en forbindelse fra Danstrup Hegn mod øst-sydøst til Krogerup og Kroge- rupkilen af hensyn til egnens dyreliv. Vurdering: Forslaget vil blive vurderet i forbindelse med HURs udarbejdelse af Regionplan 2005.

Frederiksværk Kommune/FA Kommunen ønsker beskyttelsesinteresserne fjernet fra det nye bo- ligområde ved Kregme, da de mener, at udpegningen er en fejl opstået fordi området meget sent i regionplanforløbet er kommet ”i spil”. Vurdering: Beskyttelsesområderne er fejlagtigt ikke blevet korrigeret i forbindelse med udlæg af boligområde ved Kregme, og vil blive redak- tionelt rettet.

Stenløse Kommune/FA Kommunen foreslår, at det potentielle vådområde syd for Stenløse udvides til også at omfatte arealer syd for Veksø, eller at der på anden vis åbnes mulighed for, at der også syd for Veksø kan etableres et om- råde med søer. Kommunen opfordrer HUR og amtet til sammen med Stenløse Kommune at arbejde, for at områderne etableres. Vurdering: Den ønskede udvidelse vil i givet fald kræve udarbejdelse af et tillæg til regionplanen. Der er dog allerede i regionplanforslaget åbnet mulighed for, at der kan gennemføres naturgenopretning, herunder etablering af søer i det ønskede område, da arealerne i opslag 4.1.2 Lav- bundarealer i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt er udpegede som lavbundsarealer, der skal friholdes til naturgenopretning. Her er hele ådalen omkring Værebro Å udpeget som lavbundsarealer med henblik på naturgenopretning. HUR er alene regionplanmyndighed, dvs. at spørgsmålet om den konkrete etablering må drøftes med amtet.

231 D.1 Biologi

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre /KK Foreningen savner oplysning om hvorvidt Harrestrup Ådal i Køben- havns Kommune er udpeget som spredningskorridor i lighed med Kagsåen i Københavns Amt. Vurdering: Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 indeholder ikke begrebet ”spredningskorridorer”. Det vurderes, at de biologiske spredningsmuligheder i et bymæssigt område som Københavns kommune er sammenfaldende med den grønne struktur, som dannes af de eksisterende rekreative områder og naturbeskyttelsesområder. I forslaget til Kommuneplan 2001 for Københavns Kommune er det anført, at ”Den ydre parkring”, dvs. parkerne langs kommunegrænsen, indgår som en del af det regionale system af grønne kiler og tværfor- bindelser. Kommunen bestræber sig på at bevare disse store grønne træk, bl.a. ved fredning. Spørgsmålet om at sikre spredningsmuligheder for dyre- og planteliv vil indgå i den videre regionplanlægning.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen opfordrer til, at modellen med kerneområder og øko- logiske forbindelseslinier tages mere alvorligt end hidtil, jf. f.eks. i forbindelse med Hillerødmotorvejens forlængelse. De mener, at økologi- ske forbindelser skal opfattes som en udbygningsrestriktion af samme vægt som transportkorridoren. Vurdering: I forbindelse med Hillerødmotorvejens forlængelse skal der udarbejdes VVM, og konsekvenserne for de økologiske forbindelser vil indgå i vurderingerne vurderet

DN Ballerup Lokalkomité Lokalkomitéen anmoder om at lokaliteten Sømosen bliver registreret som en del af de biologiske interesseområder. Mosen, der er omfattet af en fredningsdeklaration, har været genstand for et støre restaure- ringsprojekt og der er opstillet et fugletårn. Søen er nu en af de vigtigste yngle lokaliteter i KA for ænder, lappedykkere og måger. Vurdering: Det vil blive vurderet i forbindelse med den kommende Regionplan 2005.

DN Fredensborg-Humlebæk Lokalkomité /FA Lokalkomitéen ønsker, at spredningskorridoren fra Nivåen mod nord erstattes eller suppleres med en spredningskorridor omfattende Lang- strup Mose, Grønholt Å, Knurrenborg Vang og Gl. Grønholt Vang, idet naturindholdet i denne er større end i spredningskorridoren mellem Sortemosen/Grønholt Hegn og Gl. Grønholt Vang. Vurdering: Forslaget vil blive vurderet i forbindelse med HURs udarbejdelse af Regionplan 2005.

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at det er nødvendigt at frede hele Arrenæs for at sikre de mange naturinteresser i området. Vurdering: Såfremt tiltag i strid med Arrenæsplanen ikke kan løses ved den generelt regulerende lovgivning for det åbne land, kan fredning overvejes.

232 D.1 Biologi

DN Græsted-Gilleleje Lokalkomité /FA Lokalkomitéen håber, at der på regionalt plan arbejdes videre med en alvorlig hensyntagen til beskyttelsesområder og spredningskorridorer, også i forbindelse med trafikanlæg og intensivering af landbrugsdrift. Vurdering: Synspunktet er noteret.

DN Hvalsø Lokalkomite /RA Lokalkomitéen henviser til Roskilde Lokalkomités indlæg vedr. Dan- marks internationale forpligtigelser for særlige naturarter og truede planter og dyr. Vurdering: Se vurdering under DN Roskilde Lokalkomité.

DN Hørsholm Lokalkomité /FA Lokalkomitéen foreslår Stasevang udpeget som kerneområde. Vurdering:Forslaget vil indgå i forbindelse med den videre planlæg- ning, herunder i Frederiksborg Amts delområdeplanlægning.

DN Karlebo Lokalkomité /FA Lokalkomitéen peger på, at størstedelen af det udpegede lavbunds- område i Nivådalen mellem Helsingør Motorvejen og Gl. Strandvej ikke kan bruges til vådområde, da størstedelen af det er rekreativt område, og da den tilstødende bebyggelse vil blive påført vandskader. Vurdering: I henhold til Vandmiljøplan II skal der efterfølgende den regionplanmæssige udpegning af potentielle vådområder ske en teknisk forundersøgelse. I denne vil projektområdernes endelige udstræk- ning blive fastlagt, og arealer, hvor det ikke vil være muligt at genskabe et naturligt vandstandsniveau, vil i den forbindelse blive udtaget.

DN Lyngby-Taarbæk /KA Lokalkomitéen foreslår, at retningslinierne for sejlads på Mølleåsø- erne og Mølleåen revideres på grund af den stigende sejlads, som medfører en nedslidning af området og en forringelse af naturoplevel- serne. Lokalkomitéen foreslår, at HUR tager initiativ til en revision af retningslinierne for sejlads i Mølleåsystemet, så de kan integreres i den samlede planlægning og forvaltning af naturbeskyttelsen, friluftslivet og kulturmiljøet. Lokalkomitéen foreslår, at Store Hulsø og den 18 ha store Skov- eng/Skovmose ligesom Bøllemose og Lyngby Åmose udlægges i regionplanen som naturområde, hvis biologiske værdi er afhængig af opretholdelse af grundvandsstanden. Det begrundes med, at selv en ringe vandstandssænkning vil skade det naturlige planteliv i begge lokaliteter. Vurdering: Sejladsen reguleres i dag af sejladsregulativer, der er forankret forskellige steder. Regelsættet for den rekreative udnyttelse af vandområderne er ikke fuldstændig koordineret. Københavns Amt regulerer færdslen på Mølleåen med tilhørende damme i Vandløbsregulativ for Mølleåen, søejerne har hver deres regulativ for sejlads. Antallet af udlejningsbåde reguleres ikke i dag, ligesom antallet af private både ikke reguleres. På søerne reguleres antallet af tilladelser til motorbådssejlads og andet. Københavns Amt vil indenfor planperioden søge at udarbejde et fællesregulativ for sejlads i Mølleåsystemet i samarbejde med de be- rørte søejere. Vilkårene for sejladsregulativet vil blive drøftet med de berørte interesseorganisationer. Sejladsregulativet for Mølleåsystemet vil indgå i en samlet plan for den rekreative udnyttelse af Mølleåsystemet. I forbindelse med Vandplan Sjælland-samarbejdet blev der i Køben- havns Amt udpeget 5 lokaliteter, hvis biologiske værdi var særlig af-

233 D.1 Biologi

hængig af opretholdelse af grundvandsstanden. Retningslinien for om- råderne fastlægger, at under hensyntagen til allerede givne indvindingstilladelser kan indvindingen ikke øges. Efter planarbejdet var afsluttet, blev disse lokaliteter optaget i Regionplan 1997, afsnit 6.3.2. Det gælder bl.a. Bøllemosen og Lyngby Åmose. Området omkring St. Hulsø er omfattet af andre retningslinier, der har til formål at opretholde en gunstig grundvandsstand. I forslag til Regionplan 2001 er lokaliteterne beliggende i zonen med særlige begrænsninger på vandindvindingen. I disse områder må indvindingen som hovedregel ikke øges. Derudover er området omkring Store Hulsø i Frederiksdal Skov udpeget som EF-habitatområde. Habitatområderne er optaget i forslag til Regionplan 2001. Inden for de udpegede områder skal der opretholdes en gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper. Udpegningen som EF-habitatområde betyder også, at der ikke må gives tilladelse til planer eller projekter, der kan påvirke habitatområdet væsentligt. Det gælder også tilladelser til indvinding af grundvand i oplandet til et beskyttelsesområde. Det vurderes derfor, at der bl.a. gennem de regionel retningslinier er foretaget en beskyttelse i Frederiksdal Skov, der sikrer en høj grundvandsstand.

DN Roskilde Lokalkomité /RA Lokalkomitéen konstaterer, at retningslinierne for internationale be- skyttelsesområder ikke er så restriktive som i Bekendtgørelse 782 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Det påpeges, at afgrænsning og udlægning af spredningskorridorer mangler begrundelser af videnskabeligt tilsnit, og at udpegningen er utilstrækkelig. Bl.a. er de hovedsageligt kun udpeget indenfor ådale. Det påpeges, at der ikke er udlagt et net af mindre småbiotoper. Det anbefales at bruge erfaringerne fra Nordjyllands Amt. Lokalkomitéen påpeger, at spredningskorridorerne ikke er integreret i amtets øvrige planlægning, f.eks. i forhold til landbrugsstøtteordnin- gerne, skovrejsning, målsætningerne for vandløb og søer, efterbehandling af grusgrave. Der stilles en række spørgsmål: Er der foretaget en undersøgelse af fysiske barrierer i korridorerne? Er der sket koordinering med andre amters korridorer? Forventer amtet, at det er realistisk at lave aftaler med alle lodsejere inden for de udpegede spredningskorridorer, og skal det ske i frivillig- hed? Hvordan vil amtsrådet sikre at de udpegede korridorer får en effektiv sikring. Herudover er der en lang række konkrete kommentarer og forslag i tilknytning til henvisninger til retningslinier. Vurdering: Retningslinierne ændres, så de er i overensstemmelse med Bekendtgørelse 782. Der er ikke sket ændringer i områdeafgrænsningen vedr. interesse- områder for plante- og dyreliv. De spredningskorridorer, der tidligere er udlagt, er uændret videre- ført. En detaljeret kortlægning og afgrænsning herunder de nødvendige begrundelser for afgrænsningen må indgå i den videre planlægning. De foreslåede analyser kan ligeledes indgå i den videre planlægning. Der er et stort sammenfald mellem spredningskorridorer og den del af administrationen af landbrugsstøtteordninger, som Roskilde Amt har indflydelse på. Når det ikke fremgår tydeligere, skyldes det den manglende detaljering af spredningskorridorerne. En undersøgelse af eksisterende fysiske barrierer i spredningskorridorerne må ske i den videre planlægning.

234 D.1 Biologi

Der er foretaget koordinering med andre amter i forbindelse med udlægningen af spredningskorridorer. Roskilde Amt finder det realistisk at indgå frivillige aftaler med et stort antal lodsejere indenfor spredningskorridorerne. Roskilde Amt vil søge at fremme de udpegede spredningskorridorers effektivitet bl.a. gennem administration af eksisterende lovgivning og gennem aktiv naturforvaltning jf. retningslinierne. Forslag til ændring: Retningslinierne 3.1.11 - 3.1.14 i regionplanforslaget for Roskilde Amt rettes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998, dvs. 3.1.11 Der tilføjes: “losseplads” 3.1.12 Der tilføjes “og EF-habitatområder” 3.1.13. retningslinien udgår 3.1.14. “på langt sigt” udgår

DN Rødovre Lokalkomité /KK Lokalkomitéen savner oplysning om, hvorvidt Harrestrup Ådal er udpeget som spredningskorridor i lighed med Kagsåen i Københavns Amt. Vurdering: Se under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

DN Samrådet for Roskilde Amt /RA Samrådet ønsker etablering af større og mindre spredningskorridorer fremskyndet. De påpeger at, alle biotoper er forureningsfølsomme, hvorfor områ- derne på side 29 bør benævnes ”særlig forureningsfølsomme områder”. Vurdering: Se vurdering under DN Roskilde Lokalkomité. Indsiger har ret i, at alle biotoper er forureningsfølsomme. Roskilde Amt har imidlertid valgt at bruge det samme udtryk, som der bl.a. er brugt i kapitel 11 i “Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladel- ser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap 3 og 4"

DN Skibby Lokalkomité/FA Lokalkomitéen mener, at kysten på Roskildes Fjords vestside (Hornsherred) bør beskyttes bedre end nu, evt. ved at EF Habitatområ- de og EF fuglebeskyttelsesområder også dækker engene og ved at større områder udlægges som SFL-områder. Vurdering: Forslaget om at lade engene indgå som EF- habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder bør fremsættes overfor Skov- og Naturstyrelsen. Ved revision af SFL-udpegningen vil DN Skibbys forslag indgå.

DN Solrød Lokalkomité /RA Lokalkomitéen spørger om Karlstrup Kalkgrav og Trylleskoven ikke har en størrelse, så de burde medtages som større naturområder i amtet. Vurdering: Karlstrup Mose indgår i en spredningskorridor, der ender i Trylleskoven, som, fordi den er beliggende i byzone, ikke er medtaget i spredningskorridoren. Karlstrup Kalkgrav er ikke udpeget fordi der ikke er sammenhæng mellem den og de øvrigt udpegede områder.

Dansk Vandrelaug /KA Foreningen finder det uheldigt at indføre restriktioner i Mølleåsyste- met og Vallensbækmose inden for f.eks. fuglenes yngleperiode. Hvis der bliver indført restriktioner, ønsker foreningen, at det sker i samarbejde med brugerorganisationerne. Vurdering: Der er umiddelbart ingen aktuelle planer om, at indføre restriktioner inden for fuglenes yngelperiode, hverken i Mølleåsystemet eller omkring moserne i Vallensbæk.

235 D.1 Biologi

Det kan dog ikke afvises, at der ved naturgenopretning sker en regulering af den almene færdsel i særligt sårbare og ellers utilgængelige naturområder Restriktioner for den almene færdsel kan kun komme på tale, så- fremt der er hjemmel hertil. I øvrigt vil sådanne tiltag kun ske efter orientering af de interesserede herunder brugerorganisationerne.

Friluftsrådet /KA Rådet mener, at der skal være mulighed for friluftsliv hele året i Mølleåsystemet, uanset at det er udpeget til sårbart naturområde. Skulle der ønskes restriktioner, beder Friluftsrådet om, at det såvel i Mølleåsystemet som andre steder sker i samarbejde med brugerorganisationerne. Det anbefales, at der nedsættes flere brugerråd. Vurdering: Københavns Amt har, på baggrund af den nu afsluttede fredningssag for Mølleåen fra Lyngby Sø til Øresund og på baggrund Friluftsrådets rapport af 1998 om Mølleåen, ønsket at vurdere den samlede anvendelse af Mølleåsystemet, herunder også den rekreative anvendelse. Friluftsrådet vil i den forbindelse blive inddraget i det videre arbejde, ligesom de øvrige interessenter i forbindelse med Mølleåsystemet.

Grundejerforeningen Nørregaard /KA Foreningen savner oplysning om, hvorvidt Harrestrup Ådal i Køben- havns Kommune er udpeget som spredningskorridor i lighed med Kagsåen i Københavns Amt. Vurdering: Se under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

NOAH-Trafik /HR Foreningen pointerer, at svælget mellem målsætningerne for de biologiske og ønsket om at anlægge nye veje er himmelråbende og egnet til at så tvivl om myndighedernes egentlige hensigter. Vurdering: Anlæggelse af nye veje kan være svært foreneligt med varetagelse af beskyttelsesinteresser for dyre- og planteliv. Disse interessekonflikter synliggøres bl.a. i de VVM-vurderinger, der udarbejdes, inden et anlæg besluttes. Interessekonflikter kan ikke altid løses, men de forskellige interesser må afvejes i planlægningen og de politiske beslutninger, der træffes. Med viden om, hvorledes en givet vejstræk- ning vil kunne påvirke dyr og planter, indarbejdes afværgeforanstaltnin- ger med henblik på at minimere de negative konsekvenser i størst muligt omfang.

Nordsjællands Landboforening /FA Foreningen kan ikke acceptere restriktioner for brug af kunstgødning og sprøjtemidler i hverken kerneområder eller økologiske forbindelser, medmindre det sker mod fuld erstatning. Foreningen tilføjer til afsnittet s. 150-151 i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt om lavbundsarealer, at der også findes lavbundsarealer med høj dyrkningsværdi, f.eks. området ved Torup. Foreningen kan ikke acceptere, at der pålægges landbrugserhvervet restriktioner i de økologiske forbindelser. Vurdering: Idet formålet med udpegning af kerneområder og økolo- giske forbindelser er at sikre de vilde planter og dyr, skal der indenfor kerneområderne og de økologiske forbindelser gøres en særlig indsats for at sikre og styrke områderne som levested og spredningsvej for plante- og dyrelivet. Et led i denne indsats er at begrænse anvendelsen af kunstgødning og sprøjtemidler. For i størst muligt omfang at friholde arealerne i de økologiske forbindelser for kunstgødning og sprøjtemid- ler, er det amtets mål, at alle økologiske forbindelser indenfor den 4- årige periode frem til næste regionplanrevision skal udpeges som SFL-

236 D.1 Biologi

områder, således at der bliver mulighed for at yde tilskud til afgræsning, braklægning eller miljøvenlig drift uden gødskning og sprøjtning. Som det fremgår af opslag 2.6 Landbrug er en del af de økologiske forbindelser allerede nu udpeget som SFL-områder. Kerneområderne udgø- res primært af større sammenhængende naturområder, der i stort omfang indeholder naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For disse områder gælder naturbeskyttelseslovens regler for gødskning og sprøjtning. For de relativt få arealer, der er i landbrugsmæssig drift, bør anvendelse af gødning og sprøjtemidler i videst muligt omfang undgås, da kerneområderne er amtets mest værdifulde naturområder. Også disse områder vil blive udpeget som SFL-områder inden næste regionplanrevision. Af ovenstående fremgår, at amtets intention er gennem udpegning af de økologiske forbindelser som SFL-områder at styrke mulighederne for at give tilskud til, at dyrkning i de økologiske forbindelser sker uden anvendelse af gødning og sprøjtemidler. At der også findes lavbundsarealer med høj dyrkningsværdi fremgår af teksten, jf. side 151, 1. spalte, 1. afsnit under Dyrkning og vedligeholdelse. Det vurderes, at der hersker ensartede vilkår for al erhvervsudnyttelse i de økologiske forbindelser.

Solrød Strands Grundejerforening /RA Foreningen ser gerne at Karlstrup Mose og Trylleskoven karakterise- res som kerneområde i biologisk forstand på grund af fugleliv og strand- og hedevegetation. Vurdering: Karlstrup Mose indgår i en spredningskorridor, der ender i Trylleskoven, som, fordi den er beliggende i byzone, ikke er medtaget i spredningskorridoren.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen peger på, at nogle lavbundsarealer ikke teknisk er egnede til vådområder. Vurdering: Se vurdering under DN Karlebo Lokalkomité.

Enkeltpersoner

Thomas J. Jensen /FA Indsiger, der repræsenterer lodsejere fra Frederikssund, Skævinge, Ølsted og Skibby, gør indsigelse mod udpegning af lavbundsarealer, der potentielt er egnede som vådområder herunder et område ved Ha- velse Å/Apholm. Indsiger henviser bl.a. til, at forslaget vil medføre, at de dyrkbare arealer vil blive væsentligt begrænsede, og at der kan forudses problemer i harmonien mellem kvægbestandens størrelse og de resterende dyrkbare områder. Vurdering: Det er en del af aftalen omkring Vandmiljøplan II, at der først efter at udpegningen er overstået, kan foretages en række forun- dersøgelser, der eksakt kan belyse om og hvordan projekterne kan gennemføres indenfor de udpegede projektområder. Projekterne kan kun gennemføres, hvis der i de enkelte områder er tilslutning til det hos lodsejerne. Disse tekniske forundersøgelser er først nu ved at blive afsluttet i området ved Apholm.

Bodil Nissen /RA Bodil Nissen efterlyser afgrænsning af EF-fuglebeskyttelses- områderne Gl. Havdrup Mose og Kamsødalen. Vurdering: De nævnte EF-fuglebeskyttelseområder er vist i regionplanforslaget s. 53 med tilhørende retningslinier s. 52.

237 D.1 Biologi

Thomas Vikstrøm /KA Thomas Vikstrøm peger på en fejl i spredningskorridorernes placering på kortet side 44 i regionplanforslaget for Københavns Amt. Han foreslår endvidere, at Gentofterenden bliver udpeget til spredningskorridor således, at kerneområdet Gentofte Sø og Brobæk Mose bliver forbundet med Utteslev Mose og Emdrup Sø. Endvidere foreslår han, at HUR og Københavns Amt gør en indsats for at stoppe sejladsen på Gentofte Sø i fuglenes yngletid. Vurdering Kagsåen, er fejlagtigt ikke medtegnet på kortet som spredningskorridor, men derimod de grønne områder langs motorvejen. Som der står i redegørelsen, er det Kagsåen, der er udpeget som ny spredningskorridor. Udpegningen af Gentofte Rende vil indgå i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005. Københavns Amt Teknisk Forvaltning vil i samarbejde med den på- gældende søejer (Københavns Kommune) og Gentofte Kommune un- dersøge det evt. problem ved sejlads på søen. I givet fald kan der ske en regulering ved et ejerregulativ for søen. Forslag til ændring: Kortbilaget s. 44 rettes således at det fremgår, at det Kagsåen, der er udpeget som ny spredningskorridor.

Samlet forslag til ændringer D.1

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for biologi giver ikke anledning til at foreslå ændrin- ger i regionplanforslaget.

238 D.2 Geologi

Foreninger og organisationer

DN Ledøje-Smørum Lokalkomité/KA Lokalkomitéen oplyser, at Ledøje-Smørum Kommune er præget af kuperet terræn, bl.a. enorme endemoræner som giver mulighed for udsigtspunkter. Især peges på området omkring Kong Svends Høj. Lokalkomitéen understreger, at det derfor er af vital betydning, at eventuelt byggeri indpasses i landskabet. Vurdering: Kong Svends Høj er et fredet fortidsminde, der jf. Natur- beskyttelsesloven har en fortidsmindebeskyttelseslinie på 100 meter. I forbindelse med byggeri uden for denne beskyttelseszone er det kommunen, der regulerer byggeriet gennem lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen.

Samlet forslag til ændringer D.2

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for geologi giver ikke anledning til at foreslå ændrin- ger i regionplanforslaget.

239 D.3 Kulturhistorie

Kommuner i Københavns Amt

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen beder om, at beskyttelseszonen om Gladsaxe Kirke ud- går, subsidiært reduceres svarende til det egentlige kirkegårdsareal, da kirken ligger i umiddelbar nærhed af intensive byfunktioner. Bl.a. vil udpegningen kollidere med et område, som kommunen har foreslået til boligformål. Vurdering: Det vurderes, at bl.a. det eksisterende kolonihaveområde ikke kan betragtes som et egentligt landområde. Den ekstra beskyttelseszone op til 750 m foreslås derfor ophævet, således at alene naturbeskyttelseslovens 300 m beskyttelseslinie gælder. Forslag til ændring: Beskyttelseszonen på 750 m om Gladsaxe kirke ophæves

Søllerød Kommune /KA Kommunen finder, at bestemmelserne om sikring af visse kirkers omgivelser bør præciseres, så beskyttelseszonen alene omfatter land- zoneområder inden for 750 m fra de beskyttede kirker. Beskyttelseszo- nen omkring Søllerød Kirke må ikke hindre ombygning af Kirkeskovens Renseanlæg. Vurdering: 750 m beskyttelsezonen omkring Søllerød kirke vil ikke hindre ombygningen af Kirkeskovens Renseanlæg, idet det dog forud- sættes, at hensynet til den kirkelandskabelige beliggenhed ikke tilside- sættes. Det kan oplyses at Kirkeskovens Renseanlæg således i dag ligger udenfor 300 m kirkebeskyttelseslinien. Renseanlægget ligger ligeledes udenfor det område, hvor Københavns Amt har registreret, at Søllerød Kirke influerer på det omgivende land.

Tårnby Kommune /KA Kommunen finder ikke, at Tømmerupvej på strækningen fra Eng- landsvej til Amager Landevej er en historisk vejstrækning. Den foreslår derfor, at side 115 i regionplanforslaget for Københavns Amt rettes, så der er overensstemmelse med kortbilaget side 47. Vurdering: Det fremgår af Københavns Amts kulturhistoriske oversigt for nyere tid (jf. kort nr. 23 side 507), at Tømmerupvej som historisk vejstrækning har den udstrækning, der er angivet på side 115 i regionplanforslaget for Københavns Amt.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen mener, at der ikke kun er værdifulde omgivelser omkring Lynge og Uggeløse kirker, men også omkring Blovstrød og Lillerød kirker. Vurdering: I Frederiksborg Amts kirkeregistrering indgår de strukturelle og visuelle værdier, der knytter sig til oplevelsen af kirkeområderne i samspil med landskabet. Det er klart, at der også er værdifulde omgivelser i nærområderne til de kirker, der ikke ligger i forbindelse med det åbne land. Der er desuden store kulturhistoriske bygningsinteresser i vore middelalderkirker, ligesom der er bevaringsværdige kulturmiljøer ved kirkerne og deres samspil med landsbyens struktur og bebyggelse. Den nuværende registrering omfatter som nævnt alene den strukturelle og visuelle virkning i forbindelse med landskabet. En udbygning af registreringen til at omfatte samtlige middelalder- og historiske kirker kan indgå i den kommende planlægning.

240 D.3 Kulturhistorie

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen gør opmærksom på, at udlæg af arealet omkring Kreg- me Kirke som værdifulde kirkeomgivelser ikke må give problemer for det muliggjorte byggeri sydvest for Kregme Kirke på det ny byzoneareal. Vurdering: Kirkeomgivelsernes værdi fremgår af registreringen Kir- keomgivelser i Frederiksborg Amt. Kregme kirkeomgivelser er registre- de som bevaringsværdige.

Helsinge Kommune /FA Kommunen er meget skeptisk overfor påstanden om eksistensen af kulturhistoriske interesser vedrørende sandflugten i et udbygget by- og sommerhusområde i Tisvilde. Vurdering: Beskyttelsesområdet rummer kulturspor, som strækker sig i tid fra sen oldtid og middelalder til nu. Området dækker Tisvilde Hegn som sandflugtsplantage, Tibirke Bakker og Tisvilde som sommer- husområde, Ellemosen og Holløse Bredning med bebyggelse langs vejen, højjord mod bakkerne og smalle lodder i mosen, Tibirke tilsande- de by og Tisvildeleje, tidligere fiskerleje, nu overvejende sommerop- holds- og udflugtsområde.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen er af den opfattelse, at området omkring Ridebanen og Hørsholm Kirke, samt landsbyerne Kettinge og Sjælsmark har kulturhistorisk interesse. Vurdering: Hørsholm Kirke samt området omkring Ridebanen og Slotshaven er af kulturhistorisk interesse. Hørsholm Kirke og dens næromgivelser er medtaget i Frederiksborg Amts kirkeregistrering. Ket- tinge og Sjælsmark har kulturhistorisk interesse. En regionplanmæssig udpegning af de nævnte lokaliteter vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

Kommuner i Roskilde Amt

Greve Kommune /RA Kommunen ønsker afsnittet om kulturhistorie vurderet nærmere ved næste regionplanrevision. Der savnes overbevisende begrundelse for udpegning af interesseområdet. Vurdering: Roskilde Amt har i midten af februar udgivet ”Redegørel- se om kulturmiljøer”. Heri er redegjort for hvert enkelt af de særligt be- varingsværdige kulturmiljøer, og hvad de er sårbare overfor. Redegø- relsen er sendt til Greve Kommune. Området omkring Fløjterup var i Regionplan 1997 udlagt til kulturhistorisk interesseområde. Dette er på baggrund af stenalderfund. I Forslag til Regionplan 2001 er området ligeledes udlagt som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Dette er på baggrund af, at området er et af de få steder, hvor man fortsat kan opleve hedeboegnen, som den har set ud siden før udskiftningen.

Køge Kommune /RA Kommunen finder, at der er behov for, at retningslinier og interesse- områder vedr. kulturhistorie gennemgås med de enkelte kommuners administrationer, før de godkendes som områder, der afleder konse- kvenszoner. Vurdering: Roskilde Amt står for udarbejdelsen af det kulturhistoriske grundmatereiale til brug for regionplanlægningen og vil gerne indgå i dialog med kommunerne herom. Den endelige fastlæggelse af retningslinier og interesseområdet foretages af HUR som en del af region- planlægningen, hvor der sker en afvejning med andre arealinteresser i

241 D.3 Kulturhistorie

Hovedstadsregionen. Resultatet heraf fremlægges i offentlig høring i forbindelse med regionplanudarbejdelsen.

Roskilde Kommune /RA Kommunen vil gerne indgå i et samarbejde med HUR om bedre til- gængelighed til kulturmiljøerne og deres attraktioner. Vurdering: Kommunens ønske er noteret. Amter og kommuner har en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

Andre myndigheder

Københavns Amtsmuseumsråd /KA Rådet støtter Københavns Amts Kulturmiljøråds indsigelse. Derud- over ser rådet gerne, at følgende landsbyer udpeges som kulturhistorisk interessante: Hersted Øster og Vester, Ishøj Landsby, Tømmerup, Ulle- rup, Kirke Værløse, Skovlunde, Brøndby Vester og Øster, Avedøre, Ejby, Vallensbæk Landsby, Høje Tåstrup og Reerslev. Rådet anbefaler desuden, at der sker en graduering af bevaringsværdigheden, således at de særligt kulturhistorisk interessante og bedst bevarede får betegnelsen ”særlig kulturhistorisk interessant. Vurdering: Se vurdering under Kulturmiljørådet for Københavns Amt. Regionplanen skal alene indeholde retningslinier for bevaringsvær- dier og beskyttelsesinteresser i landområdet. De nævnte landsbyer er alle beliggende i byzone og udpeges derfor ikke i regionplanen. Regionplan 2001 viderefører i princippet regionplan 1997 suppleret med en enkelt landsby og enkelte historiske vejstrækninger. Desuden er der som noget nyt udpeget værdifulde kulturmiljøer. Heri er der impli- cit foretaget en vis “graduering” af de kulturhistoriske interesser i Kø- benhavns Amt. I praksis foregår der en løbende vurdering og evaluering af de kulturhistoriske interesser gerne i samarbejde med lokale museumsfolk. På den måde bidrager den daglige administration og regionplanrevisio- ner hvert 4 år til udviklingen af det kulturhistoriske område i Hoved- stadsregionen.

Foreninger og organisationer

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité/FA Lokalkomitéen påpeger, at det er nødvendigt, at der udarbejdes retningslinier for bevarelse af kirkeomgivelser ved Kregme Kirke. Vurdering: Se under Frederiksværk Kommune.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen nævner, at dybdepløjning i forbindelse med skovplantning og udplantning ødelægger mange spor af fortidsminder. Lokalkomitéen opfordrer til, at Roskilde Amt tager initiativ til at koordinere den indsats, der skal til for at undgå, at dybdepløjning ødelæg- ger kulturspor. Lokalkomitéen anbefaler desuden, at der sker en egentlig planlægning af læhegn i det åbne land, så kulturspor ikke pløjes væk, og at der udsendes information til lodsejere. Vurdering: De udpegede interesseområder for kulturhistorie i Roskil- de Amt, omfatter interesseområder fra oldtiden og middelalderen. Det er i denne forbindelse, at dybdepløjning kan være et problem. Flere af disse områder ligger indenfor områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kun få og mindre dele af interesseområder for kulturhistorie er udpeget som skovrejsningsområde. Plantning af hegn er ikke omfattet af planloven og kan derfor ikke reguleres gennem regionplanlægningen.

242 D.3 Kulturhistorie

DN Ledøje-Smørum Lokalkomité /KA Lokalkomitéen anbefaler, at Smørum Kirke i Smørumovre udpeges på lige fod med Ledøje Kirke. Vurdering: Smørum Kirke i Smørumovre landsby er netop som det fremgår af Københavns Amts regionplanforslag 2001 udpeget med en beskyttelseszone på 750 m. Yderligere er kirken beliggende i et kulturhistorisk interesseområde, der samtidigt er markeret som værdifuldt kulturmiljø. Det kan oplyses, at Københavns Amts registrering af kirkernes omgivelser i det åbne land har medtaget et influensområde omkring Smø- rum Kirke, som er væsentligt større end 750 m. Det drejer sig om arealer henholdsvis nord og syd for er Smørum kirke, hvor influensområdet for kirkens placering i landskabet især er markant .

DN Lyngby-Taarbæk Lokalkomité /KA Lokalkomitéen foreslår, at hele Københavns Befæstning udpeges som værdifuldt kulturmiljø i kulturhistorisk interesseområde, samt at der i regionplanen indgår en målsætning om at bevare, synliggøre og evt. genoprette Københavns Befæstning. Vurdering: Hele Københavns Befæstning er beskyttet som fortidsminde. Store dele af befæstningen, herunder det største enkelt element Vestvolden, afventer udarbejdelse af plejeplaner og endelig stillingtagen til omfanget af en udpegning af Københavns Befæstning som vær- difuldt kulturmiljø. En undtagelse er udpegningen af Fæstningskanalen i Lyngby - Taarbæk Kommune som kulturhistorisk interesseområde og værdifuldt kulturmiljø, der er begrundet i ønsket om at beskytte og gøre opmærksom på dette særligt sårbare afsnit af Københavns Befæstning.

DN Roskilde Lokalkomité/RA Lokalkomitéen påpeger, at der mangler en effektiv beskyttelse af vores levende kulturminder på kirkegårdene. Vurdering: Beskyttelse af vores levende kulturminder på kirkegårde- ne kan ikke reguleres i henhold til planloven. Her henvises til de enkelte menighedsråd.

DN Samrådet for Roskilde Amt /RA Samrådet henleder opmærksomheden på kirkedigerne, hvis beskyttelse bør udvides til at gælde 1-2 m fra dem. Vurdering: Beskyttelse af kirkediger hører ikke under planloven. Her henvises til “Vejledning om naturbeskyttelsesloven”, hvor der står føl- gende om undtagelser fra beskyttelsesordningen: ”Diger omkring kirke- gårde, der er omfattet af lovgivningen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, er undtaget ordningen”.

Fæstningskanalens Venner /KA Foreningen foreslår, at Fæstningskanalen udpeges som værdifuldt kulturmiljø i kulturhistorisk interesseområde, samt at der formuleres en målsætning om at bevare, synliggøre og genoprette den. Vurdering: I forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt fremgår det under retningslinier på side 47, at Fæstningskanalen i Lyngby - Taarbæk Kommune allerede er udpeget som kulturmiljø i forbindelse med de kulturhistoriske interesseområder i Københavns Amt.

Kulturmiljørådet i Frederiksborg Amt /FA Rådet gør opmærksom på at veje og skove som kulturhistorisk vær- dier bør nævnes specifikt i regionplanen og værdifulde eksempler udpeges. Endvidere mener Rådet, at Præstemosen syd for Fredensborg er et så velbevaret overdrevslandskab, at det bør overvejes at udpege det som et kulturhistorisk beskyttelsesområde.

243 D.3 Kulturhistorie

Vurdering: Kulturmiljørådets opfordring er særdeles relevant og vil indgå i det videre arbejde med udpegning af kulturmiljøer i Frederiks- borg Amt.

Kulturmiljørådet for Københavns Amt /KA Rådet gør opmærksom på, at “Fingerplanens” kiler rummer umistelige værdier, og at alle ændringer i arealanvendelsen derfor skal underkastes nøje vurderinger også med hensyn til kulturmiljøværdien. Det forventes, at HUR inddrager Kulturmiljørådet i forbindelse med trafikforslag der berører Vestvolden. Vurdering: De kulturhistoriske interesser, herunder kulturmiljøet, bliver varetaget i overensstemmelse med det gældende lovgrundlag og de samfundsmæssige interesser i øvrigt. Regionplanens grønne kiler er i sig selv af kulturhistorisk interesse og en umistelig del af det regionale plangrundlag. I forvaltningen af de kulturhistoriske interesser, herunder de fredede fortidsminder i Københavns Amt, vil HUR indgå i dialog med alle interessenter som en nødvendig forudsætning i planarbejdet.

Landbo Centrum /RA Foreningen mener, at det ved vedtagelse af bevarende lokalplaner (retningslinie 3.1.29 i regionplanforslaget for Roskilde Amt) bør sikres, at aktive landbrugsbedrifter kan foretage relevante omlægninger af bygningerne, herunder nedrivning helt eller delvist, af de bygninger, der ikke længere kan anvendes i driften. Vurdering: Det er kommunerne, som laver bevarende lokalplaner. De nævnte interesser varetages i øvrigt allerede i henhold til landbrugsloven og “Cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser under Region-, Kommune-, og Lokalplaner m.v.”.

Socialdemokratiet i Helsinge /FA Foreningen peger på, at der bør lægges vægt på den levende kulturhistorie i form af bevaring og etablering af arbejdende værksteder, f.eks. gamle fiskerlejer, landbrug og håndværk. Vurdering: Synspunktet vil indgå i den videre planlægning for kulturhistorisk formidling.

Stenløse Historiske Forening /FA Foreningen peger på, at landbrugsområdet mellem Stenløse, Søsum og Slagslunde bør være kulturhistorisk interesseområde, samt at Gan- løse bør udpeges som landsby af kulturhistorisk interesse. Vurdering: Der er udpeget kulturhistoriske beskyttelsesområder for udskiftningstiden som området er et eksempel på. Ganløse vil indgå i det videre arbejde med udpegning af kulturmiljøer i Frederiksborg Amt.

Samlet forslag til ændringer D.3

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: Beskyttelseszonen på 750 m om Gladsaxe Kirke ophæves og udtages af regionplanen for Københavns Amt . Begrundelsen er, at kirken er omgivet af byfunktioner og et kolonihaveområde som ikke kan betragtes som et egentligt landområde. Den ekstra beskyttelseszone op til 750 m gælder kun for landområder.

244 D.4 Landsbyer

Kommuner i Frederiksborg Amt

Skævinge Kommune /FA Kommunen ønsker en ændret landsbyafgrænsning af Sigerslevøster By. Vurdering: Landsbyafgrænsninger fastlægges i kommuneplanen. Landsbyafgrænsninger kan normalt ikke ændres. Ønsker kommunen et anlæg uden for landsbyafgrænsningen, må det normalt afklares i kommuneplanen gennem udarbejdelse af en lokalplan. Meget små anlæg kan eventuelt gennemføres ved en landzonetilladelse.

Kommuner i Roskilde Amt

Bramsnæs Kommune /RA Kommunen ønsker 2 arealer udlagt til jordbrugsparcel. Vurdering: Specifikke forslag til jordbrugsparceller er ikke en del af høringen af Regionforslaget. Udstykning til jordbrugsparceller bør ifølge Miljøministeriets indsigelse kun ske i tilknytning til landsbyer i tyndere befolkede områder i landdistrikter, hvor arealkonkurrencen er begræn- set. Det vil sige at de ikke må udlægges i kommunen. På baggrund af Miljø- og Energiministeriets indsigelse udgår retningslinie 1.1.16 og 1.1.19 i Forslag til Regionplan 2001 for Roskilde Amt.

Gundsø Kommune /RA Kommunen ønsker ændret landsbyafgrænsning af Ågerup og Tåge- rup. Et mindretal finder, at det er lidt voldsomt at søge om en endnu ikke vedtaget udvidelse af landsbyen. Vurdering: Se vurdering under Skævinge Kommune.

Hvalsø Kommune /RA Kommunen ønsker, at retningslinierne for landbrugsparceller tilret- telagt således, at der er udvidede muligheder for etablering af landbrugsparceller i landsbyer og mindre byer. Vurdering:. Se vurdering under Bramsnæs Kommune.

Foreninger og organisationer

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen anbefaler, at der udlægges jordbrugsparceller omkring Hvalsø og Såby, og at der ved udlæg af jordbrugsparceller som landskabelig og kulturhistorisk afrunding af byerne tinglyses forbud mod senere udstykning. Landsbyer, hvor der ikke er sket større udstykninger, bør ikke afrundes. Vurdering:. Se vurdering under Bramsnæs Kommune.

Socialdemokratiet i Helsinge /FA Foreningen mener, at der er behov for mindre afrundinger af landsbyer, da også landsbybeboere har brug for et fleksibelt boligvalg. Vurdering: Se vurdering under Skævinge Kommune.

Samlet forslag til ændringer D.4

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for landsbyer giver ikke anledning til at foreslå æn- dringer i regionplanforslaget.

245 D.5 Landskab

Kommuner i Frederiksborg Amt

Frederikssund Kommune /FA Kommunen foreslår, at Byfingerens landskabsanalyse indarbejdes endnu bedre i regionplanen, samt at grænserne mellem de lokale byudviklingsinteresser og de landskabelige interesser defineres bedre. Vurdering: I forbindelse med den videre regionplanlægning kan grænserne mellem de lokale byudviklingsinteresser og de landskabelige- og naturmæssige interesser detaljeres.

Foreninger og organisationer

DN Helsinge Lokalkomité DN Helsinge Lokalkomité finder, at hele området vest for motorvejen i Hørsholm Kommune bør omfattes af ”beskyttelsesområde, land”. Vurdering: Formålet med retningslinierne for beskyttelsesområder er at beskytte og forbedre områder med særlige geologiske, naturmæssi- ge, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Udpegningen er sket på baggrund af en samlet kortlægning af beskyttelsesinteresserne i amtet.

DN Hørsholm Lokalkomité /FA Lokalkomitéen foreslår, at området ved Mortenstrup og St. Sven- strup markeres som meget værdifuldt landskab. Vurdering: Forslaget vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. DN Samrådet for Københavns Amt /KA-FA Samrådet påpeger, at det ved sammenligning af udpegningen af landskabelige interesseområder i Københavns Amt og Frederiksborg Amt ved Farum-Furesøområdet ikke er overensstemmelse i grænseom- rådet. Vurdering: Der vil ske en koordinering af udpegningerne i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Friluftsrådet /FA Rådet finder, at der i forbindelse med de meget værdifulde landskaber bør strammes op på en række forhold. F.eks. at stier og markveje nedlægges, at der sker tilplantning med juletræer og pyntegrønt, og at der plantes læhegn uden landskabelig vurdering. Vurdering: Der vil i planperioden, i forbindelse med delområdeplan- lægningen, blive foretaget en registrering af eksisterende markveje og stier. Der er allerede i dag retningslinier om at sikre gennemgående markveje og stier. Der mangler lovhjemmel til generelt at sikre private enkeltmandsveje mod nedlæggelse. Landbrugslovens bestemmelser om tilplantning på landbrugsjord, og definition af juletræer og pynte- grønt som landbrugsafgrøder, betyder at landbrugsarealer ikke kan omfattes af retningslinier for værdifulde landskaber om tilplantning. Der kan i forbindelse med delområde-planlægningen realiseres stiadgang i det åbne land og udpeges indsatsområder for naturgenopretning. I sidstnævnte områder vil tilplantning med statstilskud ikke kunne realiseres i.h.t retningslinierne for naturforvaltning.

Samlet forslag til ændringer D.5

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for landskab giver ikke anledning til at foreslå æn- dringer i regionplanforslaget.

246 D.6 Landbrug

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup Kommune/KA Kommunen mener, at af hensyn til realiseringen af Vandmiljøplan II bør SFL-områder i Københavns Amt vises på et kortbilag i regionplanen, sådan som det er sket i Frederiksborg Amts regionplan. Vurdering: De Særligt Følsomme Landbrugsområder er ikke medtaget på et kort i regionplanen fordi områderne bliver revideret en gang om året og derfor ikke gælder for hele perioden. Kort og informations- materiale angående støtte til de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsområder, bliver hvert år sendt til de berørte lodsejere, kommunerne og andre interesserede. Udpeg- ningerne kan ses på Københavns Amts hjemmeside. HUR vil i forbindelse med regionplanrevision 2005 tage stilling til om SFL-områderne skal medtages på et kortbilag i regionplanen.

Andre myndigheder

Direktoratet for FødevareErhverv /HR Ministeriet undrer sig over, at der ikke er foretaget en revideret land- brugsredegørelse i Frederiksborg Amt (jf. landbrugslovens § 3a og Den statslige regionplanudmelding 2001), når dette er tilfældet i Køben- havns Amt og Roskilde Amt. Vurdering: HUR vil senest ved Regionplanrevision 2005 tager stilling til behovet for en revision af Landbrugsundersøgelse 1993 fra Frede- riksborg Amt og ajourføring af Landbrugsredegørelse 2000 fra Roskilde Amt og Jordbrugsredegørelsen for Københavns Amt 2000, jf. del II: Miljø- og Energiministeriet.

Foreninger og organisationer

Landbo Centrum /RA Foreningen foreslår, at der svarende til udpegning af områder til byudvikling i regionplanen også udpeges områder til landbrugsmæssige forhold, herunder specielt animalske produktioner og specialproduktioner. Vurdering: I henhold til regionplanen skal der ved inddragelse af landbrugsarealer til byformål i videst mulig omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold herunder investeringsniveau. Der bør sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse mv. så miljøkonflikter undgås. Da husdyrproduktionen i Roskilde amt er forholdsvis lille, og plante- avl (friland) sædvanligvis ikke er særligt investeringstungt med hensyn til bygninger, findes der ikke samlede områder med mange investe- ringstunge ejendomme i Roskilde amt, og de vil derfor ikke udgøre et egnet grundlag til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder i Roskilde amt.

Nordsjællands Landboforening /HR Foreningen ønsker ensartede regionplanbestemmelser for landbruget i hele Hovedstadsregionen. Foreningen foreslår, at Roskilde Amts landbrugsafsnit bliver gældende for hele Hovedstadsregionen. Jordbonitetskortet (s 84 i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt) bør bruges som indledning til landbrugsafsnittet – ikke SFL-kortet. Landboforeningen mener, at teksten s 82, spalte 3, sidste afsnit om stigningen i kvælstofudledningen ikke er i overensstemmelse med vir- keligheden.

247 D.6 Landbrug

Vurdering: HUR vil tage spørgsmålet om ensartede regionplanbestemmelser for landbruget i hele Hovedstadsregionen op i forbindelse med regionplanrevision 2005. Det vil være hensigtsmæssigt at bytte rundt på de to kort: Særligt Følsomme Landbrugsområder og Jordbonitetskort. Jordens bonitet indgår i opdelingen af landbrugsområder med forskellig dyrkningsværdi, og da denne værdi indgår i regionplanens retningslinier er det ønskeligt, at dette kort vises her. Udpegningen af SFL-områder reguleres ikke efter planloven, men kan revideres hvert år jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Kortet kan derfor med fordel flyttes til redegørelsesafsnittet. På figuren på side 82 om kvælstofafstrømning i Frederiksborg Amt ses det, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i de fleste år i periode 1989-1999 udgør langt over halvdelen af den samlede belastning. At bidraget fra landbrugsarealer i andre amter er større ændrer ikke ved det faktum, at størsteparten af kvælstofbelastningen i Frede- riksborg Amt stammer fra landbruget. I forslaget står der netop: ”en del af forklaringen kan tilskrives det ekstraordinære våde år 1998, men stigningen ses også, når der korrigeres for nedbørsmængden”. For- eningens ønske om, at der i lighed med kvælstofudledningerne også gives information om fosforudledningerne er meget relevant, da land- brugsarealernes fosforbidrag til vandmiljøet relativt vokser i disse år i forhold til bidraget fra spildevandet. Det forventes bl.a. at reduktion i fosforudledningerne fra landbrugsarealer vil være en del af implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv. Forslag til ændring: Kortet over jordbonitet flyttes til afsnittet om retningslinier, mens kortet over Særligt Følsomme Landbrugsområder flyttes til redegørelsesafsnittet. Desuden ændres figuren på side 82 så den også omfatter fosforafstrømning i Frederiksborg amt.

Sjællandske Familielandbrug Center Nordøst /HR Foreningen mener at der ved inddragelse af landbrugsjord til byudvikling skal tages mest muligt hensyn til jordens bonitet og arrondering af ejendommene. Primært skal der inddrages jord til byudvikling i tilknytning til eksisterende byområder med hensyntagen til den enkelte ejendoms produktionsapparat. Ingen byudvikling i nærheden af husdyr- brugsejendomme, så miljøkonflikter undgås. Foreningen ønsker at blive taget med på råd ved indskrænkninger i landbrugets produktionsforhold ved grundvandbeskyttelse, naturpleje af arealer og anden naturforvaltning, der berører landbrugets produktion. Vurdering: I Københavns Amt inddrages der ikke jord til byudvikling uden tilknytning til eksisterende byområder. Ifølge retningslinie 5.7.4. bør der således i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæs- sige forhold såsom de berørte ejendommes størrelse, arrondering og investeringsniveau samt mulighederne for jordfordeling. Jordbrugs- kommissionen varetager de jordbrugsmæssige forhold i forbindelse med behandlingen af lokalplaner mv. Retningslinie 2.6.1 i Frederiksborg Amts regionplan er dækkende for de landbrugsmæssige hensyn der skal varetages ved ønsker om inddragelse af landbrugsjorder til andre formål. I den enkelte sag eller planprocedure, skal det landbrugsmæssige aspekt naturligvis indgå med fornøden vægt. Der er således ikke nogen uoverensstemmelser mellem indsigers ønsker og retningslinien. Frederiksborg Amt oplyser, at landboorganisationerne høres ved ændringer i udpegningen af Sær- ligt Følsomme Landbrugsområder, samt ved større naturgenopretningsprojekter. Derudover inddrages de berørte lodsejere på et tidligt tidspunkt ved naturpleje.

248 D.6 Landbrug

Strøby Egede Borger- og Grundejerforening /HR Foreningen foreslår, at man anvender ledige landbrugsbygninger til mindre erhverv, således at støjende småerhverv undgås i bymæssige områder. Vurdering: Anvendelse af ledige landbrugsbygninger til mindre erhverv kan ikke reguleres i regionplanen, men reguleres af planlovens § 37. Hvis en virksomhed bevæger sig udover rammerne af planlovens § 37, skal den konkrete sag behandles efter planlovens § 35 med inddragelse af relevante hensyn fra regionplanen.

Venstre i Frederiksværk /HR Foreningen mener regionplanen bør give mulighed for etablering af boliger og ”grøn erhvervsvirksomhed” i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Vurdering: Se vurdering under Strøby Egede Borger- og Grund- ejerforening. Ønsker om etablering af boliger i overflødiggjorte landbrugsbygninger behandles efter planlovens § 35 med inddragelse af relevante hensyn fra regionplanen.

Samlet forslag til ændringer D.6

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for landbrug giver ikke anledning til at foreslå æn- dringer i regionplanforslaget.

249 D.7 Skovbrug

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Frederiksborg Amt /FA Amtet bemærker, at der ifølge tidligere sagsbehandling skal ske ændring af et negativområde for skovrejsning på 3 ha ved Sørup Hegn, Fredensborg-Humlebæk Kommune til et neutralområde, og at et 10 ha stort område ved Ullerup Skov, Hundested Kommune, skal genudpeges som skovrejsningsområde. Amtet foreslår, at ejendommen matr.nr. 19a m.fl. Søsum By, Stenlø- se overføres til skovrejsningsområde. Vurdering: For området ved Sørup Hegn er der ved tidligere sagsbehandling i Frederiksborg Amt taget stilling til områdets status i forhold til skovrejsning, og det er vurderet, at status kan ændres fra negativom- råde for skovrejsning til neutralområde for skovrejsning. For området ved Ullerup Skov er der tale om en korrektion af udpegningen af positivområder for skovrejsning som opfølgning på den endelige afvejning i forhold til beskyttelse af de kulturhistoriske interesser, som er i konflikt med tilplantning. De kulturhistoriske værdier, som oprindeligt begrundede en ændring af skovrejsningsudpegningen fra positivområde til negativområde grundes at være forsvundet fra området på grund af råstofgravning. Områ- det kan derfor opretholdes som positivområde for skovrejsning. Forslag til ændring: Det 3 ha store område ved Sørup Hegn i Fre- densborg-Humlebæk Kommune ændres fra negativområde for skovrejsning til neutralområde for skovrejsning. Det 10 ha store område ved Ullerup Skov i Hundested Kommune genudpeges som positivområde for skovrejsning. Ejendommen matr.nr. 19a m.fl. Søsum By, Stenløse udpeges som positivområde for skovrejsning.

Kommuner i Københavns Amt

Søllerød Kommune /KA Kommunen mener, at skovsignaturen på kortet side 49 i regionplanforslaget for Københavns Amt bør omfatte Luknam. Vurdering: Den vestligste del af Luknam er skov, hvorfor området bør have skovsignatur på kortene side 49 og side 51 i regionplanforslaget for Københavns Amt. Den østligste del af Luknam samt området bag er elleskov/-sump, der opretholdes som et område, hvor skovrejsning er uønsket, idet områdets særegne karakter ønskes fastholdt. Kortene side 49 og side 51i regionplanforslaget for Københavns Amt rettes, så den vestligste del af Luknam får skovsignatur. (Redaktionel rettelse)

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen mener at der skal foretages en redaktionel rettelse: På kortet side 87 bør Årtusindeskifteskoven i Lynge ændres til eksisterende skov. Vurdering: Idet der er tale om en eksisterende skov, bør kortsignatu- ren svare hertil og den redaktionelle rettelse foretages. Årtusindeskifteskoven i Lynge gives signaturen ”eksisterende skov” i regionplanforslaget for Frederiksborg amt. (Redaktionel rettelse).

250 D.7 Skovbrug

Fredensborg-Humlebæk Kommune /FA Kommunen foreslår, at afgrænsningen af skovrejsning i Dageløkke- kilen ændres, så Dageløkkevej bliver den nordlige begrænsning. Bag- grunden herfor er, at det eksisterende skovrejsningsområde omfatter et område syd for Humlebæk, der i kommuneplanen er udlagt til boligom- råde. Vurdering: Et byudviklingsområde, der indgår i regionplanen, bør som oftest udpeges som negativområde for skovrejsning, idet skovrejsning kan være uforenelig med bebyggelse og infrastruktur i bred forstand, jf. Miljø- og Energiministeriets publikation Planlægning af skovrejsning 1999. Ved udlæg af nye byudviklingsområder og revurdering af eksisterende udlagte byudviklingsområder bør man være opmærksom på, at det ud fra f.eks. rekreative og miljømæssige grunde kan være hen- sigtsmæssigt at reservere plads for skovrejsning som en naturlig del af byudviklingen. Det er således ikke altid nødvendigt, at alle byudvik- lingsområder udpeges som negativområder for skovrejsning. Kommuner har mulighed for at undgå, at tilplantede arealer bliver fredskovspligtige, hvis arealet i en lokalplan udlægges til andre formål, f.eks. byudvikling og inden for 20 år faktisk overgår til den fastlagte anvendelse, ligesom kommuner har mulighed for at få fredsskovspligten ophævet, hvis arealets endelige anvendelse forud for etablering af skov er fastlagt til andet end skov i en endeligt vedtaget kommuneplan, og arealet er taget i brug til det fastlagte formål inden 20 år. Frederiksborg Amt oplyser, at det var en udtrykkelig forudsætning for den statslige godkendelse af Regionplantillæg 5, at hele Dageløkkeki- len blev udpeget som positivområde for skovrejsning. Der henvises desuden til, at der er tale om en af fingerbyens grønne kiler, som var planlagt friholdt for yderligere byudvikling, og at området er beliggende i kystnærhedszonen.

Frederikssund Kommune /FA Kommunen mener, at der bør foretages en bedre justering af skov- rejsningsområder og landskabskiler med udgangspunkt i Byfingerens landskabsanalyse. Vurdering: Frederikssund Kommune har udfra landskabelige be- tragtninger foreslået en række mindre områder udtaget som positivom- råder for skovrejsning. Amtet har i stor udstrækning imødekommet disse forslag i regionplanforslaget: I den umiddelbare omegn af Frederikssund er positivområdet omkring Oppe Sundby ændret til neutralområde for skovrejsning med baggrund i sikring af kulturhistoriske interesser, dog skal beskyttelsesområ- det omkring kirken udpeges som negativområde for skovrejsning, idet kirkernes landskabelige omgivelser, indsynet til kirkerne fra det åbne land og udsynet fra kirkerne skal sikres, jf. den statslige udmelding om kirkeomgivelser og om skovrejsning, samt retningslinjer og redegørelse for skovrejsning i forslag til Regionplan 2001. Kortlægning af kirkebeskyttelsesområderne skete sideløbende med udarbejdelse af forslag til Regionplan 2001. Kirkebeskyttelsesområder- ne figurerer derfor ikke på kortbilag til Regionplan 2001-forslaget. Et lille positivområde øst for vej 211 ud for Bonderup samt syd for Lille Guldsten er ændret til neutralområde med baggrund i sikring af udsigtsforhold. Positivområdet omkring Sigerslevvester er ændret til neutralområde - Sigerslevvester er udpeget som kulturhistorisk landsby. Vest for Sigerslevvester, syd for Havelse Mølle, er et positivområde ændret til negativområde delvis med baggrund i Havelse Delområde- plans projektforslag for Havelse Ådal, delvis med baggrund i, at skovrejsning vil være i konflikt med de kulturhistoriske interesser i området - den nordlige del af det nye negativområde er udpeget som kulturhisto-

251 D.7 Skovbrug

risk interesseområde af hensyn til sikring af træk fra middelalder, dels med baggrund i sikring af fine udsigter. Såfremt der indløber et konkret ønske om skovrejsning, kan der i forbindelse med detailplanlægning foretages finjustering.

Hillerød Kommune /FA Hillerød Kommune ønsker arealer til erhverv, kolonihaver og fritids- område omkring Rønnevang samt 2 mindre områder indenfor byen udtaget som positivområder for skovrejsning, da det ifølge kommunen vil være urealistisk at tilplante med skov på disse arealer. Vurdering: De 3 nævnte områder har status som fremtidig byzone. Udpegningen til positivområde for skovrejsning udgør ikke i sig selv en hindring for anden arealanvendelse end skovrejsning; udpegningen muliggør, at der kan søges om tilskud til plantning af skov – indebærer ikke et krav om tilplantning. De forhold, som har begrundet en udpegning af området som positivområde for skovrejsning, kan dog rumme forhold af betydning for områdets anvendelse. Ifølge Miljø- og Energiministeriets publikation Planlægning af skovrejsning 1999 bør et byudviklingsområde, der indgår i regionplanen, som oftest udpeges som negativområde for skovrejsning, idet skovrejsning kan være uforenelig med bebyggelse og infrastruktur i bred forstand. Ved udlæg af nye byudviklingsområder og revurdering af eksisterende udlagte byudviklingsområder bør man være opmærksom på, at det ud fra f.eks. rekreative og miljømæssige grunde kan være hen- sigtsmæssigt at reservere plads for skovrejsning som en naturlig del af byudviklingen. Det er således ikke altid nødvendigt, at alle byudvik- lingsområder udpeges som negativområder for skovrejsning. Kommuner har mulighed for at undgå at tilplantede arealer bliver fredskovspligtige, hvis arealet i en lokalplan udlægges til andre formål, f.eks. byudvikling og inden for 20 år faktisk overgår til den fastlagte anvendelse, ligesom kommuner har mulighed for at få fredsskovspligten ophævet, hvis arealets endelige anvendelse forud for etablering af skov er fastlagt til andet end skov i en endeligt vedtaget kommuneplan, og arealet er taget i brug til det fastlagte formål inden 20 år. Forslag til ændring: Der foreligger ikke absolut påkrævede ændrin- ger. Hindrer anden arealanvendelse rejsning af skov, vil arealet kunne udgå som positivområde ved næste regionplanrevision.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen bemærker, at udfletningsområderne omkring motorvejs- afkørslen til Isterødvejen er planlagt til fremtidig materialegård. Det anbefales, at området udtages af skovrejsningsområdet. Vurdering: I positivområder for skovrejsning er skovrejsning ønsket. Udpegning af et område til positivområde lægger ikke i sig selv be- grænsninger på området i forhold til anden anvendelse, idet der med udpegning af postivområder er tale om en udpegning, som rummer en frivillig mulighed for at søge tilskud til plantning af skov. De forhold, som har begrundet en udpegning af området som positivområde for skovrejsning, kan dog rumme forhold af betydning for områdets anvendelse. Hindrer anden arealanvendelse rejsning af skov, vil arealet udgå som positivområde ved næste regionplanrevision.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen ønsker 5 skovrejsningsområder i kommunen udtaget af regionplanen. To områder ved Jægerspris by ønskes til fremtidig byudvikling. To områder ved Over Dråby er uønskede af landskabelige hensyn og ønske om byudvikling, og et område ved Dalby ønskes til økolo- gisk byggeri (Svanholm).

252 D.7 Skovbrug

Vurdering: De ønskede byudviklingsområder indgår ikke i regionplanforslaget. Inddragelse af yderligere arealer til byformål forudsætter ifølge Planloven en fornyet regionplanhøring. Der er aftalt mellem kommunen, Miljø- og Energiministeriet og HUR, at der senere kan udarbejdes regionplantillæg om udlæg af nye byområder i Jægerspris Kommune. Eventuel konflikt mellem byudvikling og skovrejsning vil blive afklaret i denne forbindelse. Udpegning af arealer til skovrejsning udgør ikke i sig selv en hindring for anden arealanvendelse end skovrejsning. Muligheden for, at der kan søges om tilskud til plantning af skov indebærer ikke et krav om tilplantning. Se i øvrigt svar til Fredensborg-Humlebæk Kommune. Ved en mere detaljeret gennemgang af skovrejsningsområderne, har det vist sig relevant at imødekomme Jægerspris Kommunes ønske om at udtage området ved Møllevej og de to områder ved Over Dråby som positivområder for skovrejsning. For at sikre udsigtsforholdene i områderne, bør de udpeges som områder, hvor skovrejsning er uøn- sket.. Forslag til ændring: Det anbefales at områderne nord og syd for Over Dråby samt området vest for Møllevej udtages som område for skovrejsning og udpeges til skovrejsning uønsket.

Skibby Kommune /FA Kommunen ønsker at skovrejsningsområdet ved Skibby By udgår, da det ligger på et areal, der i regionplanforslaget er udlagt til offentlige formål. Vurdering: Se vurdering under Hørsholm Kommune

Slangerup Kommune /FA Kommunen ønsker at skovrejsningsområder der hindrer ud- og indsyn til Jørlunde, Slangerup og Uvelse kirker bør udgå, da de landskabelige omgivelser omkring kirkerne er udpeget som meget bevarings- værdige. Vurdering: Ved færdiggørelsen af forslag til Regionplan 2001 var kortlægningen af kirkebeskyttelsesområderne ikke helt færdig, men i redegørelsen til afsnit 2.7 Skovrejsning er det i afsnittet om kirkeomgivelser oplyst, at ”Skovrejsning er uønsket på kirkernes omgivende arealer, uanset at arealerne eventuelt indgår i positivområder for skovrejsning.” Kortlægning af kirkebeskyttelsesområderne foreligger nu, og udpegning af positivområder og negativområder for skovrejsning bør korrigeres i forhold hertil, jf. den statslige udmelding om kirkeomgivelser. Forslag til ændring: Udpegningen af positivområder og negativområ- der justeres i overensstemmelse med anbefalingerne i den udarbejdede kortlægning til sikring af kirkernes landskabelige omgivelser, herunder indsyn til og udsyn fra kirkerne.

Stenløse Kommune /FA Kommunen gør indsigelse mod skovrejsningsområdet mellem Gan- løse og Værløse, som vil ødelægge de storslåede udsigter. Kommunen påpeger, at området syd for Stenløse der er udlagt i regionplanforslaget til byudvikling, er i konflikt med at området også er udpeget som skovrejsningsområde. Kommunen mener at skovrejs- ningsområdet bør justeres i forhold til byudviklingsområdet, og at der ikke bør rejses skov mellem Veksø og Stenløse af hensyn til udsigten. Dette gælder også området ved Maglehøj/Stenlien på kortet side 87 i regionplanen, der bør have betegnelsen ”skovrejsning uønsket”. Vurdering: Skovrejsningsområdet mellem Ganløse og Kirke Værløse vil blive revurderet i forbindelse med 2005 revisionen. Skovrejsningsom- rådet syd for Stenløse reduceres med de områder, der inddrages til byvækst. Området ved Maglehøj/Stenlien bør i lighed med de tilgræn-

253 D.7 Skovbrug

sende arealer udpeges som område, hvor skovrejsning er uønsket. Se i øvrigt under svar til Jægerspris Kommune og Fredensborg-Humlebæk Kommune. Forslag til ændring: Det anbefales, at byudviklingsområdet syd for Stenløse udtages af skovrejsningsområdet, og at området ved Magle- høj/Stenlien udpeges som område, hvor skovrejsning er uønsket.

Kommuner i Roskilde Amt

Greve Kommune/ KA Kommunen finder det ubegrundet, at skovrejsningsområder er fjernet i så stort et omfang. Vurdering: De fleste skovrejsningsområder langs Køge Bugt er udtaget af forslag til Regionplan 2001. Der er store drikkevandsinteresser i området, og skov mindsker grundvandsdannelsen. Derfor er yderligere skovrejsning i området generelt uønsket.

Køge Kommune /RA Kommunen bemærker vedrørende regionplanforslaget for Roskilde Amt, at et skovrejsningsområde ved Ølsemagle er blevet indskrænket og for en dels vedkommende udlagt til skovrejsning uønsket. Arealet har været udlagt til skovrejsningsområde siden 1993 i region- og kommuneplan og fungerer som skærmende beplantning mellem et er- hvervsområde og Ølsemagle Landsby. I lokalplan 2-34 er hovedparten af området blevet udlagt til skovområde og kommunen har truffet foranstaltninger til skovplantning. Vurdering: På baggrund af, at planlægningen og anlæg af skoven er meget fremskredet, kan området udpeges som eksisterende skov. Forslag til ændring: Retningsliniekortet for skovrejsning i regionplanforslaget for Roskilde Amt ændres, således at det specifikke områ- de ved Ølsemagle, hvor der er planlagt skov, markeres som eksisterende skov.

Skovbo Kommune /RA Kommunen bemærker, at der i regionplanforslaget for Roskilde Amt i Skovbo Kommune er udpeget et nyt skovrejsningsområde strækkende sig fra det nordvestlige eksisterende skovområde, Ejby Skov, til kom- munegrænsen til Ramsø. Skovbo Kommune har vedtaget en lokalplan der muliggør opstilling af 2 vindmøller, som dog ikke er opstillet endnu. Kommunen gør indsigelse mod skovrejsningskortet og beder om at kortet justeres i forhold til vindmøllelokalplanen. Vurdering: Det er ikke nødvendigt at ændre skovrejsningsområdet, idet en lodsejer næppe vil rejse skov på samme matrikel, hvor der i forvejen står en vindmølle. Desuden vil det tage mange år, før en eventuel skov vil være af en sådan højde, at den mindsker vindmøllens produktion af el og til den tid vil vindmøllen med stor sandsynlighed teknologisk set være forældet. Området ligger på baggrund af de nye regionplanretningsliner for vindmøller indenfor områder, hvor hus- standsmøller i visse tilfælde kan opstilles. Dette ønsker Roskilde Amt at bevare på trods af lokalplanen, som tillader de to vindmøller i området.

Foreninger og organisationer

Bycirklen i Frederikssundfingeren Bycirklen i Frederikssundfingeren ønsker at etablere et samarbejde med Udviklingsrådet og amterne om en nærmere afgrænsning af skov-

254 D.7 Skovbrug

rejsningsområderne med udgangspunkt i Bycirklens 2 landskabsrapporter. Vurdering: HUR vurderer at det er en god ide at drøfte skovrejs- ningsområderne nærmere i lyset af Bycirklens 2 landskabsrapporter.

DN Karlebo Lokalkomité Lokalkomitéen ønsker et ca. 7 ha stort område syd for Vejenbrødvej, udtaget af udpegningen som positivområde for skovrejsning. Området er udpeget som lerindvindingsområde og som økologisk forbindelse fra Nivåbugten til Grønholt Hegn/Store Dyrehave/Grib Skov. Vurdering: Det er ikke nødvendigvis en konflikt i at udpege et positi- vområde for skovrejsning i en økologisk forbindelse; af retningslinjerne til 2.7 Skovrejsning fremgår dog, at ny skov i skovrejsningsområder, der ligger i økologiske forbindelser, bør etableres som tilgroningsskov eller med begrænset nyplantning.

DN Værløse-Herlev Lokalkomité/KA Lokalkomitéen mener, at skovrejsning på landbrugsområderne øst for Frederiksborgvej og syd og nord for Kolle Kolle samt tunneldalen med Værløse Flyveplads må være uønsket. Vurdering: Spørgsmålet vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Friluftsrådet /KA Rådet gør indsigelse mod inddragelse af et skovrejsningsområde ved Ishøj Landsby til industriområde. Endvidere gøres der indsigelse generelt mod at der i Københavns Amt udlægges industriområder i det åbne land og indenfor skovrejsningsområder, jf. regionplanforslaget for Københavns Amt s. 84. Vurdering: Vedrørende forholdene omkring Ishøj Landsby se bilag 2: Erhvervsområdet vest for Vejleåvej i Ishøj Kommune.

Nordsjælland Landboforening/FA Foreningen mener, at afsnittet i regionplanforslaget for Frederiks- borg Amt på side 88, spalte 2, nederst (om prisgaranti m.m.) bør udgå. Vurdering: Bemærkningen forstås som et ønske om opdatering af afsnittet i forhold til, at landbrugsstøtten er overgået fra at være udbyt- terelateret til at blive tildelt pr. arealenhed. Ordlyden af afsnittet på side 88 i regionplanforslaget for Frederiks- borg Amt ændres til: Ved skovplantning nedbringes det landbrugsareal med dyrkning af afgrøder, hvortil der kan tildeles støtte pr. arealenhed samtidig med, at nettoimporten af træ til landet (underforstået hele EU- området) kan mindskes.

Sortemose Skov Grundejerforening/FA Foreningen gør opmærksom på, at der indenfor skovrejsningsområ- derne i Frederiksborg Amt ikke er påbegyndt plantning af skov, og at der generelt er en tendens til, at skovrejsningsområder viger til fordel for erhvervsformål. Vurdering: Når et område udpeges til positivområde for skovrejsning indebærer det ikke garanti for eller krav om, at området tilplantes med skov. I positivområderne har lodsejeren mulighed for at søge om tilskud til rejsning af skov, men lodsejeren har ikke pligt til at rejse skov. Det er helt frivilligt for lodsejerne, om han/hun vil benytte sig af tilskudsmulig- heden eller ej. HUR er ansvarlig for udpegningen af positiv- og negati- vområder for skovrejsning, men har ingen indflydelse på, om der faktisk rejses skov.

255 D.7 Skovbrug

Stenløse Historiske Forening /FA Foreningen mener at de udpegede skovrejsningsområder syd for Stenløse bør koordineres med det planlagte nye boligområde, så der sker en afskærmning mellem boligområderne og den kommende Frede- rikssundsmotorvej. De udpegede skovrejsningsområder syd for Bunds- vej mellem Ganløse og Kirke Værløse bød udgå af hensyn til det frie udsyn over landskabet. Vurdering: Planer for byudlæg kan med fordel koordineres med en aktuel udpegning af positivområder for skovrejsning. Positivområdet syd for Bundsvej mellem Ganløse og Kirke Værløse vil blive revurderet i forbindelse med 2005 revisionen.

Venstre i Frederiksborg Amt Foreningen finder, at HUR og Frederiksborg Amt i detaljen skal fastholde de arealer, der i retningslinjerne betegnes som ”Skovrejsning uønsket” fri for enhver form for træplantning. Ulovlig træplantning bør behandles på samme måde som anden form for overtrædelse af planloven. Vurdering: Forholdet kan ikke reguleres i regionplanen. Ved tilplantning af negativområder kræves der dispensation fra såvel planloven som landbrugsloven. Dispensationspraksis er restriktiv.

Enkeltpersoner

Klaus Hartmann Nielsen/RA Klaus Hartmann Nielsen mener, at skovrejsningsområde på ejendommen matr.nr. 10a Veddelev vil være til gene for landbrugsproduktion og vindmølle placeret ved højdekote punkt 24. I stedet foreslås skov- rejsningsområde flyttet til matr.nr. 10c Veddelev, der efter endt grusgravning skal reetableres til agerjord. Vurdering: Lodsejerne bestemmer selv om de vil rejse skov på om- rådet. Området ved grusgraven er i øjeblikket udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Når området er færdigudgravet vil det formentlig blive udpeget som skovrejsningsområde, jvf. Roskilde Amts forslag til Regionplan 2001, redegørelsen side 107.

Niels Peter Ravnsborg /FA Niels Peter Ravnsborg ønsker et eksisterende positivområde for skovrejsning udvidet til også at omfatte et råstofindvindingsområde, hvor indvindingen er afsluttet eller afsluttes i foråret 2001. Området er beliggende ved Nr. Herlev sydøst for Hillerød. Vurdering: I det aktuelle område er der foretaget en nyudpegning af et vindmølleområde. På baggrund heraf er det tidligere positivområde for skovrejsning udtaget som positivområde og overført til neutralområ- de for skovrejsning.

Vibeke og Michael Sorth /FA Vibeke og Michael Sorth gør generelt indsigelse mod at flere områ- der i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt har ændret status fra skovrejsningsområde til skovrejsning uønsket. Indsigelsen gælder især arealet omkring Gilleleje Vandværk og ejendommen matr.nr. 15A, Sø- borg by, Søborg. Vurdering: I forbindelse med regionplanrevisionen er der foretaget en afvejning af kulturhistoriske interesser i forhold til skovrejsningsinte- resser i amtet. Dette har ført til, at de hidtidige postitivområder for skovrejsning, som rummer kulturhistoriske værdier, der vil blive ødelagt eller sløret af tilplantning, er udtaget af positivudpegningen og udpeget som negativområder for skovrejsning.

256 D.7 Skovbrug

Det aktuelle areal er beskyttelsesområde for kulturhistoriske interesser, og der må af hensyn hertil ikke tilplantes, endsige dybdepløjes.

Bjørn Stene /FA Bjørn Stene gør indsigelse mod at matr.nr. 19a m.fl. Søsum By, Stenløse (Fluebjergvej) før lå indenfor skovrejsningsområde, men dele af ejendommen er ændret til skovrejsning uønsket pga. kulturhistoriske interesser. Det påpeges, at de kulturhistoriske interesser er forsvundet pga. grusgravning de sidste 25 år. Det foreslås at ejendommen igen udpeges som skovrejsningsområde med Toppevadvej som skillelinje, så ejendommen nord for Toppevadvej også ligger i skovrejsningsområ- de. (Aftale er indgået med HUR 16. jan. 2001) Vurdering: Se vurdering under Frederiksborg Amt Forslag til ændring: Ejendommen matr.nr. 19a m.fl. Søsum by, Stenløse udpeges som positivområde for skovrejsning.

Samlet forslag til ændringer D.7

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: Det 3 ha store område ved Sørup Hegn i Fredensborg- Humlebæk Kommune ændres fra negativområde for skovrejsning til neutralområde for skovrejsning i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at der ved tidligere sagsbehandling i Frede- riksborg Amt taget stilling til områdets status i forhold til skovrejsning, og det er vurderet, at status kan ændres fra negativområde for skovrejsning til neutralområde for skovrejsning. Det 10 ha store område ved Ullerup Skov i Hundested Kommune genudpeges som positivområde for skovrejsning i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at der tale om en korrektion af udpegningen af positivområder for skovrejsning som opfølgning på den endelige afvejning i forhold til beskyttelse af de kulturhistoriske interesser, som er i konflikt med tilplantning. Ejendommen matr.nr. 19a Søsum By, Stenløse overføres til skov- rejsningsområde i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at de kulturhistoriske værdier, som oprindeligt begrundede en æn- dring af skovrejsningsudpegningen fra positivområde til negativområde er forsvundet fra området på grund af råstofgravning. Områderne nord og syd for Over Dråby samt området vest for Karo- linehøj udtages som postitivområde for skovrejsning og udpeges som negativområde for skovrejsning i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at sikre udsigtsforholdene. Udpegningen af positivområder og negativområder ved Jørlunde, Slangerup og Uvelse kirker justeres i regionplanen for Frederiksborg Amt i overensstemmelse med anbefalingerne i den udarbejdede kort- lægning til sikring af kirkernes landskabelige omgivelser, herunder indsyn til og udsyn fra kirkerne. Begrundelsen er, at de landskabelige omgivelser omkring kirkerne er udpeget som meget bevaringsværdige. Ved færdiggørelsen af forslag til Regionplan 2001 var kortlægningen af kirkebeskyttelsesområderne ikke helt færdig, men i redegørelsen til afsnit 2.7 Skovrejsning er det i afsnittet om kirkeomgivelser oplyst, at ”Skovrejsning er uønsket på kirkernes omgivende arealer, uanset at arealerne eventuelt indgår i positivområder for skovrejsning.” Kortlæg- ning af kirkebeskyttelsesområderne foreligger nu, og udpegning af po- sitivområder og negativområder for skovrejsning bør korrigeres i forhold hertil, jf. den statslige udmelding om kirkeomgivelser.

257 D.7 Skovbrug

Området ved Maglehøj/Stenlien udpeges som negativområde for skovrejsning i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at det sker i lighed med de tilgrænsende arealer.

258 D.8 Råstofindvinding

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /HR Kommunen bemærker, at der ingen garanti er for, at tilført jord til gamle råstofgrave er uforurenet. Det bør derfor af retningslinierne frem- gå, at der ikke må ske tilførsel af jord til råstofgrave beliggende i vigtige områder for drikkevandsindvinding, I relation til regionplanforslaget for Frederiksborg Amt bemærker indsiger, at retningslinien fra Regionplan 1997 om, at der kun må graves til 1 meter over grundvandsspejlet i områder med særlige drikkevandsinteresser er udgået. Indsigeren finder, at denne retningslinie bør oprettes i Regionplan 2001. Kommunen ønsker desuden i forbindelse med efterbehandling af graveområder præciseret, at brug af pesticider, gødningsstoffer eller brændstoffer, som eksempelvis kan finde sted i skovbrug, på golfbaner og motorbaner, ikke er forenelig med grundvandsvenlig anvendelse. Vurdering: ifølge §52 i lov om forurenet jord er det ikke tilladt at modtage jord i råstofgrave. Der kan ikke laves generelle begrænsninger alene med henvisning til særlige drikkevandsinteresser, men der gives kun tilladelse til gravning under grundvandsspejl på baggrund af en konkret vurdering. Bl.a. vil afstanden til nærmeste vandindvingsanlæg indgå i vurderingen. For at beskytte grundvandet, må færdiggravet arealer kun anvendes til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrif eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko.

Frederiksborg Amt /FA Amtet henviser til retningslinie 4, side 90 i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt. Amtet mener, at der i de uddybende bemærkninger til retningslinien bør indføjes følgende: Afvejningen af indvinding af Sand og Grus mod beskyttelsesinteresserne er beskrevet i Frederiks- borg Amts Råstofsstrategi. På retningsliniekortet side 91 mangler Lille Havelse Graveområde. Der er forskel på enhedernes retningsliniekort over råstofindvinding. Vurdering: Den uddybende bemærkning kan medtages. (Redaktio- nel rettelse) Ønsket om udpegning af et gravområde ved Lille Havelse vil indgå i forarbejdet til Regionplan 2005

Roskilde Amt /RA Amtet har redaktionelle bemærkninger til Roskilde Amts regionplanforslag. I retningsliniedelen s. 104 under bemærkninger ønskes ”graveområ- der ændret til indvindingsområder” Redegørelsesdelen s. 108 under Jord i grusgrave ønskes tilføjet: bl.a. ”jf. jordforureningsloven § 52 stk. 3” . Side 109 under Ændringer i forhold til Regionplan 1997 ønskes afsnittet ændret til ”Indvindingsom- råderne er reduceret med de arealer, der er udgravede eller kildepladszoner”. Vurdering: Det vurderes, at ændringerne bør foretages. I retningsliniedelen s. 104 ændres ”graveområder” til indvindingsom- råder”. (Redaktionel rettelse) I redegørelsesdelen s. 108 under ”Jord i grusgrave” tilføjes: bl.a. ”jf. jordforureningsloven § 52 stk. 3” . Side 109 under ”Ændringer i forhold til Regionplan 1997” ændres afsnittet til ”Indvindingsområderne er reduceret med de arealer, der er udgravede eller kildepladszoner”.

259 D.8 Råstofindvinding

Kommuner i Roskilde Amt

Roskilde Kommune /RA Kommunen mener, der er behov for en revurdering af nogle af de arealer, der er omfattet af råstofreservationer i Roskilde Amt. Vurdering: En eventuel revurdering af reservationerne bør ske under hensyntagen til råstofplanlægningen i Hovedstadsregionen som helhed.

Foreninger og organisationer

Danmarks Idræts-Forbund /HR Forbundet foreslår, at færdiggravede råstofområder efterbehandles til rekreative formål som naturområder, vandskianlæg, kano-vandlande mm. Vurdering: I følge retningslinierne i regionplanforslaget skal færdig- gravede arealer, af hensyn til risikoen for grundvandsforurening, efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at der i området udlagt til særligt forurenende virksomheder i Vassingerød, Allerød Kommune, er konflikt mellem det udpegede erhvervsareal og et under afsnittet Råstoffer udpeget areal til råstofgravning i den sydlige del af erhvervsområdet. Vurdering: Der er sammenfald mellem dele af Vassingerød industri- område og Lynge graveområde. Sammenfaldet skyldes at denne del af Lynge graveområde efter endt råstofindvinding skal overgå til erhvervs- område. Dele af området er frigivet til erhverv i år 2000.

Græse Landsby Grundejerforening /FA Foreningen gør indsigelse mod fortsat grusgravning i råstofområde mellem Græse og Hørup (side 93 område D i regionplanforslaget for Frederiksborg Amt), såfremt trafikken skal føres gennem Græse By. Vurdering: Dele af Frederikssund graveområde har udkørsel til Græ- sevej/Hørupvej i Frederikssund og Slangerup kommuner. Trafikken fra graveområdet går enten gennem Hørup eller Græse landsby. Vejene er kommunale veje, og i forbindelse med alle ansøgninger høres vejmyn- digheden. Hidtil har der ikke været indvendinger mod graveområdet. Trafikken er også mindsket, efter at grusgravene ikke længere må ef- terbehandle med tilkørt jord.

SF’s Amtsrådsgruppe i Roskilde Amt /RA Foreningen gør indsigelse imod retningslinie 3.4.11 i regionplanforslaget til Roskilde Amt. Vurdering: At der fortsat kan gives tilladelse til gravning under grundvandsspejlet, skal ses i sammenhæng med, at der er indført et stop for modtagelse af jord i råstofgrave. Desuden skal færdiggravede arealer af hensyn til risikoen for grundvandsforurening efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Brug af pesticider, gødningsstoffer eller brændstoffer på efterbehandlede arealer bør som udgangspunkt betragtes som en forureningsrisiko.

260 D.8 Råstofindvinding

Offentlige og private virksomheder

HCS A/S Transport & Spedition /HR Virksomheden gør indsigelse mod at råstofindvindingssområdet D i Frederikssund er blevet reduceret med et område mellem Frederiks- sundsvej og Græse Å. Virksomheden ønsker matr.nr. 2a, Sterkende By, Reerslev, Høje Tåstrup Kommune og området mellem Lyngageren, Lindenborgvej, Holbækmotorvejen og ca. kommunegrænsen mellem Roskilde og Lejre Kommune samt området på 3,5 ha omkring det gamle mørtelværk (matr.nr. 19c på 3, 5 ha Smørumnedre By, Smørum i Ledøje Smørum Kommune., udlagt som råstofindvindingsområde Vurdering: Det pågældende delområde, der udgår (delområde 6 i Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt), har kun udkørselsmulighed til Frederikssundvej, der er en amtsvej med en årsdøgntrafik på 12.600 biler. Delområdet er et lang smalt område med 8 grundejere og rummer ikke regionale råstoffer. Området er udtaget på grund af det smalle gra- vefelt adgangsvejen, der vil være meget omkostningsfuld, samt den lave råstofkvalitet. Området matr.nr. 2a Stærkende By, Reerslev, Høje-Taastrup er i forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt bl.a. udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser. Råstofindvinding vil kunne tillades udenfor de udlagte råstofindvindingsområder. Københavns Amt vil vurdere sagen udfra en konkret ansøgning. Såfremt denne vurderes positivt kan der derefter tages stilling til, om arealet også skal udlægges i regionplanen som råstofindvindingsområde. I den forbindelse bør det overvejes om området evt. skal inddrages i det regionale friluftsområde, Hedeland. For den del af området, der ligger i Roskilde Amt er hele det omtalte område udlagt som værdifuldt landskab. I den vestligste del af området er udlagt interesseområde for planter og dyr. Desuden er der i den vestlige del af området udlagt kildpladszoner på grund af Københavns Vands kildeplads ved Kornerup. I følge retningslinie 3.1.42 kan etablering af råstofgrave i værdifulde landskaber ske såfremt det efter en nøje vurdering findes velbegrundet, og såfremt det sker på baggrund af for- udgående planmæssige overvejelser. I følge regionplanredegørelsen skønnes reserverne i de udlagte graveområder i hovedstadsområdet at række væsentlig længere end planperioden på 12 år. Det gælder både fyldmaterialer og såkaldt regionale råstoffer af høj kvalitet. For så vidt angår en udvidelse af råstofindvindingsområdet med matr. nr. 19c Smørumnedre By, Smørum i Ledøje-Smørum Kommune findes der ikke umiddelbart grundlag for at tage spørgsmålet op, idet Københavns Amt ved brev af 1. oktober 1998 til HCS har meddelt af- slag på råstofindvinding på ejendommen.

H+H Celcon A/S /FA Virksomheden påpeger, at graveområder er blevet reduceret og øn- sker, at der indarbejdes et større areal til råstofindvinding, jf. medsendt kortbilag. Vurdering: De områder der ønskes medtaget i Regionplan 2001 er områder der udgik i forbindelse med Frederiksborg Amts råstofstrategi og Regionplan 1997. Områderne er beliggende i meget værdifuldt landskab og kildepladszone. Frederiksborg Amts råstofstrategi ønskede at skåne disse områder mod råstofindvinding. Gravning i disse områder forudsætter VVM undersøgelse og regionplantillæg med de resterende områder i Ølsted graveområde som 0-alternativ.

261 D.8 Råstofindvinding

Enkeltpersoner

Anne-Grethe og Storm Nielsen, Græsevej /FA Anne-Grethe og Storm Nielsen gør indsigelse mod en udvidelse af råstofgraveområde D syd for Græsevej og nord for Åbrinken i Slange- rup Kommune. Baggrund for indsigelsen er at trafikken vil øges og det vil medføre trafiksikkerhedsmæssige problemer på Græsevej. Vurdering: Se vurdering under Græse Landsby Grundejerforening

Samlet forslag til ændringer D.8

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for råstofindvinding giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

262 D.9 Regionale friluftsområder

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune Kommunen vil som bidrag til at styrke Nordsjællands position i Øre- sundsregionen bl.a. medvirke til udvikling af et regionalt friluftsområde ved Lynge. Det er på regionplanforslagets kortmateriale vanskeligt at definere de grønne kiles nøjagtige afgrænsning. Kommunen vil understrege at kilerne i Allerød Kommune, ved Hø- velte/Allerød Sø og Børstingerød Mose, bør respektere gældende planer, f.eks. lokalplanerne for Hvidesten og Ville Heise. Vurdering: Kilerne skal respektere de godkendte lokalplaner. Evt. ikke lokalplanlagte ubebyggede byzonearealer kan overlappes med beskyttelsesinteresserne.

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen ønsker, at det skal fremgå, at de dele af de nye og udvidede kystkiler, der omfatter byzone og sommerhusområder, ikke dermed er umulige at udnytte, men at en udnyttelse blot sker skånsomt og efter nærmere overvejelse. Vurdering: De ubebyggede kiler i kystnærhedszonen skal primært anvendes rekreativt. Retningslinierne for kilerne fremgår af beskyttelses kapitel 4.1. Baggrunden for udpegningen fremgår af det rekreative afsnit 2.5.1. Bestemmelserne for by- og sommerhusarealer fremgår af opslag om kystnærhedszonen 4.1.5 Ved en nærmere planlægning af kystnærhedzonen kan kommunerne overveje at tilbageføre de dele af byzonen og sommerhusområderne, der er udpeget som kystkiler til landzone.

Helsingør Kommune /FA Kommunen anbefaler, at stranden ved Julebæk strandfodres til brug for et regionalt rekreativt område som kan aflaste strandene ved Snek- kersten og Espergærde. Vurdering: Idéen vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

Hillerød Kommune /FA Hillerød Kommune gør indsigelse mod det nyudlagte areal til regional grøn kile ved Hammersholt / Store Hestehave / Salpetermose. Det er Hillerød Byråds opfattelse, at naturhensyn allerede er tilgodeset, og at en væsentlig del af de udlagte arealer bør prioriteres til mulige er- hvervsudlæg i forbindelse med en station ved Overdrevsvejen. Et are- aludlæg til grøn kile ved Salpetermosen vurderes af Hillerød Kommune at være af kommunal og ikke regional betydning. Vurdering: Baggrunden for at området er udpeget som regional kile, Hillerødfingeren, er, at området rummer store landskabelige og natur- mæssige værdier og interesser og dermed også fine muligheder for friluftsmæssige oplevelser – som vil være attraktive bl.a. for de mennesker, der bor i Hillerød by. På grund af kilens indhold af natur- og landskabsværdier er langt størstedelen af området allerede i tidligere regionplaner udpeget som beskyttelsesområde - biologisk interesseområde og/eller meget værdi- fuldt landskab - med retningslinjer om, at områderne ikke må inddrages til byudvikling, og at den nuværende tilstand og arealanvendelse kun må ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter. Den nordlige del af området, som ikke tidligere har været omfattet af regionplanens retningslinjer, rummer i stort omfang naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper med forbud mod ændring af tilstanden. Store dele af den sydlige del af kileområdet ind-

263 D.9 Regionale friluftsområder

går i projektforslag i Havelse Delområdeplan, som er udarbejdet i samarbejde med Hillerød Kommune. Udpegningen af kilerne skal sikre, at de særlige friluftsmæssige interesser bliver varetaget i områderne. Realisering af erhvervsudlæg på arealerne må betragtes som yderst vanskeligt, da der indenfor en radius på 1 km fra eventuel placering af en ny station ved Overdrevsvejen vest for Lille Hestehave er en lang række beskyttelsesinteresser: beskyttede naturtyper, fortidsminder, beskyttede diger, et fredet område, naturskovsarealer, økologiske forbindelser og kerneområder, meget værdifulde landskaber, lavbundsarealer, oplevelsesrige landskaber, interesseområder for turisme og friluftsliv, projektforslagsområder for naturforvaltning samt sandsynligvis levesteder for arter på EF-habitatdirektivets bilag IVa.

Andre myndigheder

Københavns Amtsmuseumsråd /KA Rådet finder det oplagt at regionplanmyndigheden arbejder for en forlængelse af Fingerplanens grønne kiler for at bevare de kulturhistoriske karakteristika, der knytter sig til landsbyernes produktionslandskab m.m. Vurdering: Eventuel ændring af Fingerplanens grønne kiler vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre /KK KA Foreningen finder det uforståeligt at Damhusengen ikke er registreret på kortet side 53 i Københavns Kommunes regionplanforslag, som et regionalt naturområde fordi engen er et meget benyttet rekreativt område. Vestvoldens synlighed ønskes fremhævet. Byggeri, anlæg skiltning o.s.v. skal ikke placeres tættere på volden end allerede er tilfældet. Foreningen mener at beskyttelsen bør gå forud for benyttelsen. Foreningen beklager at Rødovre Kommune har lukket Ejbybro for al færdsel og siger at også de øvrige oprindelige krydsninger af voldgra- ven bør vedligeholdes. Vurdering: Det er korrekt, at i Københavns Kommunes forslag til Re- gionplan 2001 er parkstrøget fra Vestvolden til Kalveboderne langs kommunegrænsen, hvori Damhusengen indgår, ikke medtaget som regionalt naturområde på kortet side 53. I forslaget til Kommuneplan 2001 for Københavns Kommune er det anført, at denne del af den ”ydre parkring” indgår som en del af det regionale system af grønne kiler og tværgående forbindelser. Dette gæl- der også Grøndalsparken langs kommunegrænsen til Frederiksberg. Kommunen bestræber sig på at bevare disse store grønne træk, bl.a. ved fredning. Vestvolden og Kagsmosen er fredet den 28. juni 1996, og der er udarbejdet plejeplan for den del af voldanlægget, der ligger i Kø- benhavns Kommune. . Der vil blive udarbejdet en for den øvrige del (fremgår af regionplan for Københavns Amt 5.3.1 og 5.3.3). De ubebyggede arealer uden om Vestvolden er i Københavns Kommune beskyttet ved at være omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fortidsmindebeskyttelseslinier, hvorefter man ikke må ændre i tilstanden. Spørgsmålet om udpegning af eventuel yderligere regionale natur- områder vil indgå i den videre regionplanlægning. Der pågår undersø-

264 D.9 Regionale friluftsområder

gelser af Ejbybroens bæredygtighed og broen vil muligvis kunne gen- åbnes som stiforbindelse i løbet af kort tid.

Andelshaveselskabet Strandbo /KK KA Foreningen mener, at Øst Amagers kystområde bør udpeges som et regionalt friluftsområde af hensyn til det tætbefolkede bagland. Kilen bør omfatte Amager Strand, Kastrup Fort, Fermøren, Sundby Lystbå- dehavn, Kastrup Marina og en del kolonihaver herunder Strandbo. Vurdering: Langs Østamagers kyst er der i Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 fastlagt et regionalt naturområde, som omfatter de i indsigelsen nævnte lokaliteter inden for Københavns Kom- mune, bortset fra HF Strandbo. HF Strandbo er ikke med i det regionale naturområde, da Amager Strandvej her danner grænse for området. Den fremtidige afgrænsning af dette regionale naturområde vil blive vurderet i forbindelse med den videre planlægning omkring udvidelsen af Amager Strandpark. I følge retningslinie 5.10 i regionplanforslaget for Københavns Amt er Københavns Amts del af det nævnte område udpeget til regional friluftsområde.

Dansk Idræts-Forbund /HR Forbundet mener at de grønne kiler, kystkilerne, de grønne områder i det åbne land, kysterne, fjordene, søerne og vandløb skal benyttes til idræts- og andre fritidsaktiviteter og ikke blot beskyttes. De grønne kiler bør udvides helt ind i København og de øvrige større byområder. DIF finder, at der kan med hensigtsmæssig planlægning tilgodeses såvel naturinteresser som rekreative interesser som både kan være plads- krævende og støjende. Vurdering: Der er ikke umiddelbart behov for at ændre på retningslinierne for de regionale friluftsområder i Københavns Amt. I Regionplan for Roskilde Amt er der udlagt lokale friluftsområder, hvor det daglige friluftsliv skal tilgodeses. I følge retningslinie 4.1.2 kan der inden for områderne placeres anlæg som for eksempel boldfælle- der, rideanlæg, mindre klubhuse o.l. hvis funktion er nært knyttet til det åbne land. Eventuelle ændringer i retningslinierne og afgrænsninger af de regionale friluftsområder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

Danmarks Naturfredningsforening /KK HR DN mener at Københavns Havn og flere af de københavnske parker har regional betydning og derfor bør nyde regionplanmyndighedens bevågenhed. Den nuværende udvikling på havnen er til glæde for de få og til skade for de mange. Lysbrug og lysanlæg i forbindelse med idrætspladser beliggende bynært og i de grønne kiler skal begrænses mest muligt. DN mener, at støttepunkter i de regionale friluftsområder med fordel kan lokaliseres stationsnært, og at en del af områderne bør revurderes i dette perspektiv (eksempler: Lejre og Gribskovområdet) Vurdering: Der henvises til vurderingen af indsigelsen fra Agenda 21 gruppen i Rødovre vedrørende den regionale betydning af parkerne langs kommunegrænsen. Københavns Kommune har sammen med Københavns Havn, Miljø- og Energiministeriet og det statslige ejendomsselskab FREJA A/S udarbejdet en helhedsplan for Københavns Havn. Der er bl.a. udpeget fokusområder for byomdannelse i Nordhavnen, Sydhavnen og Inder- havnen. De hollandske arkitekter WEST 8 og Soeters Van Eldonk Ar- chitecten har udarbejdet ideoplæg for henholdsvis Nordhavnen og Syd- havnen.

265 D.9 Regionale friluftsområder

Der lægges op til en udvikling af nye byområder med en blanding af boliger og erhverv, institutioner og rekreative funktioner, herunder etablering af nye kanaler og promenader langs gamle kajstrækninger, der hidtil har været lukket for offentligheden. Byens sammenhæng med vandet skal genskabes til glæde for byens borgere og mange besøgen- de. Inderhavnen rummer mulighed for placeringen af nogle store byg- ningsanlæg til publikumsrettede formål. I de kommende år skal ideoplæggene indarbejdes i den kommunale planlægning. De rekreative elementer og etableringen af grønne områ- der vil indgå i planlægningen af de nye byområder. Eventuelle ændringer i retningslinierne og afgrænsninger af de regionale friluftsområder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Lysbrug og lysanlæg i forbindelse med idrætspladser i byområdet reguleres ikke i regionplanlægningen. Spørgsmålet om lysforurening i landområder vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregio- nen. Idéen om stationsnær lokalisering af støttepunkter i de regionale fri- luftsområder vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen støtter udlægget af den nye grønne kile ved Store Hestehave/Salpetermosen. Reservationen bør vurderes i sammen- hæng med placering af en ny S-togs station ved Overdrevsvejen som komiteen også støtter. Vurdering: Den grønne kile omfatter den økologiske forbindelse mellem skovparterne Lille Hestehave og Store Hestehave og Brøde Skov, værdifuldt landskab, samt en række beskyttede naturtyper og kulturhistoriske lokaliteter.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen anbefaler at lade en større sammenhængende del af amtet sikre som uberørt landskab til glæde for nulevende og kommende generationer, dog uden at der skabes et museumslandskab. Hvalsø Kommune med mange skove og fredede landskaber er velegnet til at blive udpeget som særligt rekreativt område for cykelturister og vandrere. Vurdering: Det meste af Hvalsø Kommune er udpeget som turist- og udflugtsområde. Inden for disse områder skal turisme og udflugtsmulig- heder styrkes. jvf. retningslinie 4.1.1. Området er desuden et indsatsområde for turisme og friluftsliv, hvor Roskilde Amt oplyser at det vil prioritere sin indsats særligt højt med hensyn til adgangs- og oplevelesmuligheder samt information. Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

DN Københavns Lokalkomité /KK Lokalkomitéen finder København underforsynet med grønne områ- der til rekreativ brug og ønsker flere grønne områder i den indre by, samt forbindelser ad alléstier uden biler til de grønne områder, der er etableret længere ude af byen, f.eks. fra Nørrebro til Utterslev Mose. Vurdering: Københavns Kommune er en udbygget Kommune og arealerne er derfor knappe. Det har historisk set ofte givet sig udtryk i, at der ikke er anlagt ”nok” rekreative områder. Netop den indre by vurderes imidlertid at være relativt godt forsynet i kraft af parkerne på de gamle befæstningsanlæg - ”Fæstningsringen”, som er fastlagt som re-

266 D.9 Regionale friluftsområder

gionalt naturområde i Københavns Kommunes forslag til regionplan 2001. Københavns Kommune har oplyst at de har fremlagt et forslag om med tiden at anlægge et net af grønne cykelruter, som er vist side 47 i Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001. Forslaget modsvarer indsigerens ønske om alléstier uden biler til de grønne områder.

DN Rødovre Lokalkomité /KK KA Se Agenda 21 Gruppen i Rødovre Vurdering: Der henvises til vurderingen af indsigelsen fra Agenda 21 Gruppen i Rødovre

DN Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet mener at landzone-arealet, der ligger i forlængelse af de grønne kiler bør inddrages i de grønne kiler. Konkret vil Samrådet pege på, at Vestskovsområdet udvides mod vest for at beskytte de sårbare naturområder, herunder Porsemosen og områderne mod vest syd for Ledøje. Vurdering: Københavns Amt har i november 2000 udgivet “Plan for Vestegnens Moser”. Formålet med planen er bl.a. at sikre sammen- hæng mellem amtets naturforvaltningsaktiviteter og munde ud i anvisninger, der kan udmøntes i naturgenopretningsprojekter og plejeplaner. Rapporten er også en del af det forberedende grundlag for fredningsar- bejdet i området, ligesom den foreslår, hvorledes der kan skabes bedre forhold for friluftslivet under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i naturområderne. Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

DN Værløse-Herlev Lokalkomité /KA Lokalkomitéen foreslår at Søkilen i Værløse mellem Ryget Skov og Søndersø inddrages i de regionale friluftsområder for at give sammen- hæng ned til Søndersø og Præstesø, der mangler i dag. Vurdering: Københavns Amt har oplyst, at amtet har planlagt at igangsætte en områdeplanlægning omkring Søndersø. En detaljeret plan for området vil fastlægge interesseområderne, herunder udlæg til friluftsområder. Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

Foreningen Naturparkens Venner /KA Foreningen mener at de grønne kiler i Københavns Amt mange steder er opsplittet og små. De skal derfor friholdes for yderligere lokalisering af fritidsanlæg, bebyggelse, veje og trafikstier. Særlige risikoområ- der er at finde i Lyngby-Tårbæk, Værløse og Ballerup. Vurdering: Der vurderes, at der ikke umiddelbart er behov for at æn- dre på retningslinierne for de regionale friluftsområder. Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005

Friluftsrådet /HR KA RA Rådet foreslår at de grønne kiler forlænges og at kiler ud til kysterne forstærkes således at borgerne i baglandet sikres gode adgangsforhold til kystområderne. Rådet foreslår at der laves et områdeplan for et tværgående grønt bånd fra Øresund omfattende Jægersborg Skovdistrikt, Mølleåsystemet og Farum skovene. Der henvises til Friluftsrådets Regionale Frilufts- oplæg til Københavns Amt fra sommeren 2000.

267 D.9 Regionale friluftsområder

Rådet efterlyser en grundig planlægning af vandre- og ridestier. Konkret foreslås en vandresti rundt om Kattingesøerne. Rådet foreslår at der arbejdes mere bredt med primitive overnatning og rådet efterlyser konkrete udpegningsmuligheder langs Roskilde Fjord, Isefjord, Køge Bugt såvel som i det åbne land i øvrigt. Vurdering: Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområder vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Københavns Amt har prioriteret udarbejdelsen af en områdeplan for Mølleåsystemet. I Roskilde Amt er større sammenhængende vandrestier medtaget i den regionale rekreative stiplanlægning. Det gælder vandresti langs Roskilde Fjord og Isefjord, langs Køge Bugt, langs Værebro Ådal og langs Elverdans Å, ligesom den nu realiserede Køge Å sti er en vandre- og cykelsti. I forbindelse med områdeplanlægningen vil adgang til det åbne land blive detaljeret, som det eksempelvis er sket for Roskilde Fjord området, hvor der blandt andet foreslås en vandresti ved Kattin- gesøerne. Ridestierne vil ligeledes blive behandlet i områdeplanlæg- ningen. Roskilde Amt har over får HUR tilkendegivet at områdeplanerne vil blive udsendt til offentlig høring, hvor blandt andet organisationer kan fremsætte bemærkninger. Ønsket om flere naturlejrpladser langs kysterne og det åbne land i øvrigt vil indgå i det videre planlægningsarbejde.

Gentofte-listen /KA Foreningen foreslår at der i regionplanen planlægges yderligere strandarealer mellem Charlottenlund og Skovshoved til glade for hele storbyens befolkning. I mange år var det ikke tilrådeligt at udvide bade- mulighederne her, men takket være bedre spildevandsrensning er det nu fortid. Vurdering: En udvidelse af strandarelerne i Gentofte Kommune vil være en væsentlig forbedring af de rekreative muligheder i området. Mulighederne for projektet bør belyses yderligere inden der optages drøftelser med relevante myndigheder.

Grundejerforeningen Nørregaard /KK KA Se Agenda 21 Gruppen i Rødovre Vurdering: Der henvises til vurdering af indsigelsen fra Agenda 21 Gruppen i Rødovre

NOAH-Trafik /HR FA Virksomheden redegør, med udgangspunkt i Frederiksborg Amts strategier, for friluftsliv og turisme for turismens miljøbelastning af landområdet i kysterne, og derefter foreslår NOAH en række tiltag for at reducere trafikken og nedslidning af naturen. Vurdering: Idéerne vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

SF Bydelsrådsgruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Bydelsrådet bemærker at kyststrækningen mellem Svanemøllen Lystbådehavn og Tuborg Havn bør indgå i de regionale naturområder med mulighed for strand og badning. Vurdering: Området ved Svanemøllen indgår ikke som regionalt na- turområde i Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001, da kun naturområder, der indgår i kommunens overordnede grønne sam- menhængende struktur er defineret som regionale naturområder. I forslaget til Københavns Kommuneplan 2001 er der i rammerne for lokalplanlægningen givet mulighed for en rekreativ forbindelse langs

268 D.9 Regionale friluftsområder

kysten mellem Svanemølles Lystbådehavn og kommunegrænsen til Gentofte, men der er ikke p.t. konkrete planer om etablering af badestrand i denne forbindelse. Idéen om en strand vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

Slangerup og Omegns Turistforening /HR Foreningen ønsker at regionplanen skal indeholde en egentlig turiststrategi for Hovedstadsregionen og at der skal etableres en ny struktur og organisation for turismen i Hovedstadsregionen da foreningen finder at Wonderful Copenhagen ikke repræsenter regionens aktører tilstræk- keligt. Vurdering: Udarbejdelse af en samlet turiststrategi vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsre- gionen.

Socialdemokratiet i Helsinge /FA Foreningen foreslår, at regionplanen giver større muligheder for indpasning af turisterhverv og miljøvenlige serviceerhverv i regionens rekreative og i naturområder. Foreningen opfordrer HUR og Frederiksborg Amt til at medvirke til en overordnet turistplanlægning. Vurdering: En indpasning af turisterhverv og miljøvenlig service erhverv i rekreative områder og naturområderne, vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte tiltag. F.eks. kan grøn turisme udvikles i overensstemmelse med beskyttelsesstrategierne, og erhverv kan indgå i eksisterende bygningsmasse eller etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Enkeltpersoner

Edel Hultgren /RA KA Edel Hultgren gør indsigelser mod manglen af grønne kiler på tværs af Køge Bugt fingeren i Greve Kommune samt at Den Grønne Kile ikke er forlænget i forhold til Regionplan 1997. Der gøres også indsigelse mod at Strandparken ikke er forlænget mod syd til Mosede Havn. Vurdering: De grønne kiler er ikke ændret i Roskilde Amt siden Re- gionplan 1997.

Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Ann Kornum m. fl. /FA Ann Kornum og 150 personer gør indsigelse mod udpegning af en ny kystkile mellem Nivå, Niverød og Humlebæk. Vurdering: Med den angivne beliggenhed må der være tale om Da- geløkkekilen. Den er ikke nyudpeget, men fremgår af Regionplan 1997. Lergravene ved Lave Skov i Nivå er nyudpegede, men er i forvejen udpeget som beskyttelsesområde og dele af området er fredet.

Jørgen Rasmussen /KK Jørgen Rasmussen foreslår, at den nuværende Amager Strand fredes og beholdes på de nuværende arealer, samt at der laves et vedli- geholdelsesprogram, ansættes parkbetjente, sættes flere badebroer op, og at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Amager strandvej i badesæsonen. Han spørger om politikerne mon har en skjult

269 D.9 Regionale friluftsområder

dagsorden, således at kystlinien rykkes ud for at gøre plads til en motorvej. Han ønsker, at planerne om den nye strandpark annulleres helt. Sker det ikke, skal den kun anlægges på de nuværende strandarealer regnet fra Øresundsvej/ stien til Helgoland i nord frem til den nye Ka- strup Marina. Den nye strandpark skal herefter fredes. Der må ikke ske bebyggelse af nogen art. Vurdering: Forslaget til Ny Amager Strandpark er fremlagt i enighed af en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Staten, Københavns Amt, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og lokale interesseorganisationer. Det er baggrunden for, at forslaget indgår i regionplanforslaget. De øvrige bemærkninger om strandparken drejer sig om forhold, som ikke reguleres i en regionplan.

Gitte Vendelboe og Jens Hansen /KK Gitte Vendelboe og Jens Hansen foreslår, at Damhusengen medtages i Regionplan 2001 som regionale naturbeskyttelses- og regionale friluftsområde. Vurdering: Der henvises til vurderingen af indsigelsen under Agenda 21 gruppen i Rødovre. Damhusengen er fredet den 16. juni 1966 og dermed naturbeskyttet og fungerer som friluftsområde med bl.a. boldbaner. Eventuelle ændringer i afgrænsningen af de regionale friluftsområ- der vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Samlet forslag til ændringer D.9

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for regionale friluftsområder giver ikke anledning til at foreslå ændringer i regionplanforslaget.

270 D.10 Fritidsanlæg

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /KA Kommunen gør opmærksom på at grundvandaspekter bør indtage en central plads i vurderingen af hvorvidt motorsportsaktiviteter kan lokaliseres i forbindelse med retablering af graveområdet ved Vasby. Brug af flydende brandstoffer bør ikke kunne accepteres i sådanne om- råder. Vurdering: Grundvandsaspektet vil indgå i vurderingen i forbindelse med en konkret retableringsplan for området.

Frederiksborg Amt /FA Amtet ønsker forskellige rettelser af redegørelsen som følge af, at sommerhusområdet ved Brådebæk/Ubberød er overført til byzone. Vurdering: De anførte rettelser tages til efterretning.

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen ønsker mulighed for, at HIC’s klubbygninger , banean- læg og parkeringsfaciliteter, som i dag er placeret i landzone i Vest- skovområdet, overvejende kan placeres i randzonen af Vestskoven på arealerne ved Bymosen. Kommunen vil optage forhandlinger med HUR, amtet og Københavns Skovdistrikt. Vurdering: Der vil blive taget stilling til sagen på baggrund af en henvendelse fra kommunen om de konkrete ønsker.

Brøndby Kommune /KA Kommunen foreslår at Brøndby golfbanen i Den Grønne Kile udvides fra 9 til 18 huller. Forslaget er en del af en helhedsplan for kilen som er indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2001 – 2013. Vurdering: Ifølge retningslinierne for de regionale friluftsområder i forslag til Regionplan 2001 kan eksisterende golfbaner i Københavns Amt uden for de udpegede områder til anlæg for friluftslivet normalt ikke udvides. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. (se endvidere vurdering under til Græsted-Gilleleje Kommune, Farum Kommune samt Hillerød Konservativ Vælgerfor- ening)

Glostrup Kommune /KA Kommunen fastholder sit forslag om et område til lokalisering af anlæg og aktiviteter i de regionale friluftsområder herunder i Vestsko- ven øst for Oxbjerget. Der nævnes en miljørigtig form for turisme evt. med overnatningsmuligheder. Der kunne f.eks. etableres en bronzeal- derlandsby i området. Vurdering: Ifølge regionplanretningslinierne for de regionale frilufts- områder kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende anlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med andre interesser. Der vil blive taget stilling til sagen på baggrund af en henvendelse fra kommunen om de konkrete ønsker.

271 D.10 Fritidsanlæg

Kommuner i Frederiksborg Amt

Allerød Kommune /FA Kommunen peger på konfliktmuligheder mellem forslaget om flugtskydebane i Allerød Kommune og forslaget om boliger på kaserneom- rådet i Farum. Kommunen mener regionplanen bør tage stilling til den fremtidige anvendelse af Farum Kasernes øvelsesområder i forbindelse med, at aktiviteterne på kasernen ophører. På kortet s 45 bør idrætsområdet placeres ved Kollerødvej – motorvejen På kortet s 63 flyttes det grønne støttepunkt til Julemosegård. Vurdering: Som det er påpeget i redegørelsen (opslag 2.3, side 50) vil der formentlig være konflikt mellem udlæg af arealer på Farum Ka- serne til boligformål og udlæg af det tilstødende areal til flugtskydningsbane. Hillerød Jagtforening, som i sin tid ønskede flugtskydningsbanen udlagt, har i 2000 fået miljøgodkendt en eksisterende bane på øvel- sesterrænet ca. 500 m nordøst for den udlagte bane. Det må afklares med jagtforeningen, om der stadig er behov for at opretholde arealreservationen til ny flugtskydningsbane. Allerød Kommunes idrætsområde ved Kollerødvej/Hillerød motortrafikvejen var medtaget i Regionplan 1997 og er derfor ikke vist som et nyudlæg i forslaget. Markeringen på s. 45 vedrører et nyt område til idrætsformål ved Nørre Herlev i Hillerød Kommune. Det grønne støttepunkt skal rettes. Det grønne støttepunkt flyttes til Julemosegård på kortet s. 63.

Farum Kommune /FA Kommunen gør indsigelse imod de bestemmelser i regionplanforslaget, der er til hinder for et golfbaneanlæg i Stavnsholtkilen. Farum har konkrete planer om at etablere golfbanerarealer i tilslutning til Furesø- ens Golfklub og mener at beskyttelsesinteresserne og tilgængelighed for offentligheden kan sikres i den nærmere planlægning. Vurdering: Stavnsholtkilen er boniteret som jord af høj dyrknings- værdi. Nordsiden af Furesøen er biologisk kerneområde, EF- fuglebe- skyttelsesområde og EF-habitatområde. Den øvrige del af kilen er biologisk spredningskorridor. Stavnsholtkilen er desuden udpeget som regional grøn kile, samt værdifulde landskaber. Ifølge retningslinierne kan der ikke anlægges golfbaner i ovennævnte områder. Det vurderes at tilgængeligheden kan sikres ved nærmere planlægning. Med hensyn til de biologiske beskyttelsesinteresser vurderes, at en ændret arealanvendelse som golfbane i høj grad vil øge anvendelsen af pesticider og gødskning, hvilket vil medføre en negativ effekt på det vilde dyre- og planteliv. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. (se svar til Brøndby Kommune, Græsted-Gilleleje Kommune, samt Hillerød Konservativ Vælgerforening )

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen ønsker, at den allerede lokalplanlagte udvidelsesmulighed af Frederiksværk Lystbådehavn skal fremgå af regionplanen. Kommunen ønsker, at golfbanen på Arrenæs skal fremgå af regionplanen, så længe lokalplanen for den stadig gælder. Kommunen ønsker, at der også skabes mulighed for en eventuel flytning af campingpladsen til en placering i tilknytning til lystbådehav- nen – en flytning på under 1 km. Kommunen ønsker, at der skabes mulighed for feriecenter/hytter ved lystbådehavnen i Hanehoved.

272 D.10 Fritidsanlæg

Kommunen gør opmærksom på, at Jægerspris- og Melbylejren ikke er angivet på regionplanens kort s 166 og 199. Det kan virke forvirrende. Vurdering: På kortet side 63 er vist, hvor det er vurderet, at der kan skabes mulighed for mindre udvidelser af lystbådehavne i planperioden – udover, hvad der allerede foreligger godkendte planer for. Udvidelsen af Frederiksværk Lystbådehavn er derfor ikke vist, da den allerede er lokalplanlagt. Det er korrekt, at golfbanen på Arrenæs mangler på kortet side 73. Der kan tages stilling til feriecenter/hytter og eventuel flytning af campingpladsen til en placering ved lystbådehavnen i Frederiksværk, når der er udarbejdet en konkret plan for lokaliseringen af overnat- ningsanlægene, der anskueliggør, at der ved ændringen af arealanvendelsen bliver taget hensyn til beskyttelsesinteresserne i kystmiljøet, herunder de kulturhistoriske interesser ved Frederiksværk Kanal, strandsbeskyttelseslinie mv. Kortet s 166 og 199 rettes. Golfbanen på Arrenæs indtegnes på kort side 73.

Græsted-Gilleleje Kommune /FA Indsiger ønsker, at der kan ske en udvidelse af golfbanen fra 9 til 18 huller i den grønne kile ved Passebækgård, Nakkehoved. Et mindretal fastholder, at udvidelsen bør ske vest for Passebækgård som anført i regionplanen. Kommunen ønsker, at regionplanen skaber mulighed for, at der kan anlægges en campingplads i Nordsjællands Sommerpark og en udvidelse af Smidstrup Camping, idet fredningskendelsen for Nakkehoved- kilen ikke – som oprindeligt planlagt – tillader, at der indrettes campingplads i denne grønne kile. Vurdering: Den vestligste del af Nordsjællands Sommerpark græn- ser til et område med mange landskabeligt markante fortidsminder: bronzealder-højgruppen Maglehøje, hvortil også Embedshøj hører. Det vurderes at der ikke er mulighed eller plads til at indpasse en campingplads landskabeligt på det pågældende areal. Forslag til nye campingpladser, eller udvidelse af den eksisterende campingplads ved Smidstrup skal ske på baggrund af en samlet plan- lægning for den kystnære zone, som vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Udvidelsen bør fastholdes vest for Passebækgård. Mod øst ligger Hesbjerg bakkedannelse med en koncentration af fortidsminder, som bør friholdes for anlæg. Ifølge retningslinierne for friluftsliv og turisme må der ikke anlægges golfbaner i de grønne kiler i Frederiksborg Amt. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 (se endvidere vurdering under Farum Kommune, Hillerød Konservativ Vælgerforening samt Brøndby Kommune)

Helsinge Kommune /FA Indsiger bemærker, at der på regionplanforslagets kort side 73 er golfbanen ved Pipemølle anført som lokalplanlagt og ikke som værende eksisterende. Golfbanen er åbnet med foreløbig 9 huller. Kommunen orienterer, at 2 af de 5 private skydebaner i kommunen som er angivet i regionplanforslaget er nedlagt (Valby Hegn og Bække- brovej i Tisvilde). Vurdering: Skal rettes. Golfbanen skal markeres som eksisterende på kort side 73 og i tekst side 79. De to skydebaner fjernes fra retningsliniekortet side 199.

273 D.10 Fritidsanlæg

Hundested Kommune /FA Kommunen meddeler at et område til campingplads og et område til golfbane begge ved Nødebohuse agtes udtaget af kommuneplanen. Vurdering: Kommunens meddelelse tages til efterretning. Konsekvensrettes i tekst og kort.

Jægerspris Kommune /FA Kommunen anmoder om at der indarbejdes mulighed for etablering af en campingplads med 100 enheder ved Kyndby. Lokaliteten der anvendes i forbindelse med bondegårdsferie ønskes tillige udlagt som et grønt støttepunkt. Kommunen foreslår retningslinierne ændret således at det bliver muligt at opstille 5 campingenheder i stedet for 2 i tilknytning til eksisterende landbrugsejendomme. Det foreslås, at der ved et grønt støttepunkt ved Svanholm etableres et informationscenter og modtagested for besøgende til Svanholm og tilknyttede faciliteter (gårdbutik, værksteder, økologiprojekter, café m.v.). Der foreslås indarbejdet mulighed for etablering af 10 ferielejligheder ve Kulhuse Havn. Der bør være mulighed for at forøge antallet af nye bådepladser ud over de anførte 50 pladser. Der forventes i planperioden at der vil opstå behov for udvidelse af golfbanen ved Færgelunden, således at området ved Skalleværket på sigt inddrages til fritidsformål. Vurdering: Campingplads ved Kyndby. Der bør ikke placeres større anlæg i de kystnære arealer, der endnu er friholdt for bebyggelse, f.eks. ved Hulekærgård og Nyvangsgården. Der kan godt etableres et grønt støttepunkt med mindre plads til teltslagning, og der kan evt. indrettes overnatningsmuligheder i eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger. Eventuelle anlæg bør placeres med hensyntagen til de beskyt- telsesmæssige interesser og knytte sig til eksisterende sommerhusbe- byggelse. Stillingtagen til forslag til nye campingpladser i den kommende planperiode, skal ske på baggrund af en samlet vurdering og planlægning af kystnærhedszonen, som vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Retningslinien refererer til Campingreglementet (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000), hvor det fremgår, at campingreglementet ikke gælder på arealer, der anvendes til opstilling af maksimalt to campingenheder i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom (bondegårdsferie). Det er en god ide, at der i det grønne støttepunkt ved Svanholm etableres et informationscenter og modtagested for besøgende til Svanholm med tilknyttede faciliteter (gårdbutik, værksteder, økologi- projekter, café m.v.). Ved en nærmere planlægning kan lokaliseringen af de nævnte faciliteter belyses nærmere. Det forudsættes, at lokalisering overvejende sker i den eksisterende bygningsmasse. Der er mulighed for etablering af enkelte ferielejligheder ved Kulhuse Havn, i eksisterende bygninger. Mulighederne for at forøge antallet af nye bådepladser i havnen i Kul- huse ud over de anførte 50 pladser må vurderes i forhold til, hvad det i givet fald vil kræve af yderligere anlæg på landsiden i form af parkeringspladser, bygninger, vinterpladser mv. Umiddelbart vurderes det, at disse forhold vil give problemer med hensyn til en større udvidelse af havnen. Der kan udlægges et grønt støttepunkt ved Skalleværket. Der bør udarbejdes en samlet plan for et friluftområde/ og en kulturhistorisk- formidlingslokalitet ved Skalleværket i den kommende planperiode. En eventuel udvidelse af golfbanen skal vurderes nærmere på baggrund af

274 D.10 Fritidsanlæg

en samlet planlægning for den kystnære zone, som vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Forslag til ændring: Der udlægges et grønt støttepunkt ved Nyvang- gård. Kort og tekst konsekvensrettes. Der udlægges et blåt og grønt støttepunkt ved Skalleværket. Kort og tekst samt redegørelse konsekvensrettes.

Skibby Kommune /FA Kommunen finder ikke den i planforslaget viste mulige placering af en motorcrossbane i Skibby Kommune acceptabel. Vurdering: Mortorcrossbanen er lokaliseret ved et eksisterende er- hvervsområde i den nordlige del af Skibby. Syd-øst for området er der i kommuneplanen udlagt et friluftområde i en bynær grøn kile. I kilen ligger 2 større moseområder: Normandsmosen og Loddenmosen. Kommunen begrunder ikke sin holdning til den mulige placering af en motocrossbane. Lokaliteten ved Skibby er 1 ud af 5 mulige placeringer, hvor en foreløbig kortlægning har vist, at der ikke umiddelbart er konflikter med andre arealinteresser. Inden en eventuel gennemførelse af et konkret projekt skal der laves et regionplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM) og en miljøgodkendel- se. Den viste mulige placering i regionplanforslaget bør bevares.

Kommuner i Roskilde Amt

Hvalsø Kommune /RA Kommunen meddeler at en anlagt skydebane vist på regionplanre- degørelsens s.18 er nedlagt for mange år siden. Vurdering: Markeringen af skydebane på kort D på side 18 er en fejl i grundkortet.

Roskilde Kommune /RA Kommunen finder ikke at der skal fastlægges en støjkonsekvenszo- ne omkring motorbanen ved Ungdomsklubben Viadukten, Præste- marksvej. Kommunen mener ikke, at der er væsentlige støjmæssige problemer hverken i forhold til eksisterende eller ny støjfølsom anvendelse inden for 1 km fra anlægget. Vurdering: Der er omkring alle motorsportsanlæg fastlagt en støj- konsekvenszone med en radius på 1 km. Denne er fastlagt for at sikre, at støjkonsekvenserne fra disse anlæg, undersøges inden der udlæg- ges nye arealer til støjfølsom anvendelse. Dette var også tilfældet i Re- gionplan 1997. Som noget nyt er disse arealer medtaget på et støjkon- sekvenskort.

Foreninger og organisationer

Andelshaveselskabet Strandbo /KK Foreningen foreslår at ”overnatningshaver skal fastholdes” tilføjes bestemmelserne i Københavns Kommunes Regionplan. Vurdering: I Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001 er der ikke differentieret mellem de forskellige typer regionale naturområ- der, og der er derfor ingen bestemmelser specifikt om kolonihaver. I forslaget til Københavns Kommuneplan 2001 er overnatningsha- verne angivet, både eksisterende og planlagte. Det er Københavns Kommune politik så vidt muligt at fastholde eksisterende kolonihaver. Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for både nye

275 D.10 Fritidsanlæg

og eksisterende koloni- og nyttehaveområder i hele Hovedstadsregio- nen.

Dansk Idræts-Forbund /HR KK KA DIF opfordrer til samarbejde mellem HUR, kommunerne samt DIF og specialidrætsforbundene om placering af større idrætsanlæg. I fremtiden bør overvejes om driftsudgifter af nationale og regionale idræts- anlæg skal deles af flere kommuner, HUR og staten. DIF opfordrer til samarbejde vedrørende idrætsanlæg indenfor Agenda 21 området. DIF ønsker at der på Amager reserveres arealer til motorbane og flugtskydeanlæg. DIF ønsker at fastholde et nationalt rostadion i Hovedstadsregionen. Hvis Bagsværd Rostadion ikke fortsat kan leve op til de internationale speciifikationer, er specialforeningerne åbne for muligheden af en ny placering evt. i forbindelse med et idrætsanlæg ved Ørestaden. DIF foreslår at Farum Kaserne øvelsesplads udægges til flerstrenget anvendelse til idræt evt. uden etablering af fast anlæg. DIF er ikke enig med Rokilde Amts udsagn at stier med ridning, færdsel til fods eller cykel på de anlagte stier nødvendigvis skaber konflikter. DIF mener at disse færdselsformer kan, på stier med hensigts- mæssig placering og belægning, kombineres og føres frem på fælles stisystemer. DIF deler ikke HURs opfattelse af at der ikke er aktuelt behov for flere støjende fritidsanlæg. Og medvirker gerne til lokalisering af sådanne. Vurdering: HUR vil inddrage de relevante aktører i den videre regi- onplanlægning for anlæg til idræt og friluftsliv. Agenda 21 området er ikke et HUR anliggende. Landsforeningen Ungdomsklubbernes Gokartklub har i samarbejde med Københavns Idrætsanlæg udarbejdet et forslag til placering af et motortrænings- og motorsportsanlæg samt et jagtskydeanlæg (som er ønsket af Skov- og Naturstyrelsen) syd for det eksisterende skydean- læg på Vestamager. Forslaget er i øjeblikket under behandling såvel i Københavns Kommune som i Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Området er omfattet af Kalvebodkilefredningen, men hverken gokartba- nen eller skydeanlægget kan placeres inden for fredningsområdet uden dispensation fra Fredningsnævnet for København. Før de ovennævnte instanser har sagt god for de to anlæg vurderes der ikke at være baggrund for at reservere areal til dem i regionplanen. Et eventuelt internationalt rostadion ved Ørestaden, må formodes at skulle placeres enten i Kalveboderne eller i Sydhavnen. I Kalveboderne er det ikke umiddelbart muligt, da Kalveboderne er en del af EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 111 og af EF-Habitatområde nr. 127. Mu- lighederne i Sydhavnen må i givet fald vurderes i forbindelse med den videre planlægning. Der foretages der for tiden undersøgelser af Bagsværd Sø både af hensyn til miljøet og til søen som internationalt rostadion. Undersøgel- serne forventes afsluttet i foråret 2001, hvorefter de påregnes forelagt til politisk drøftelse. Idéen om anvendelse af Farum Kaserne øvelsesplads vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hoved- stadsregionen. Roskilde Amt mener, at stier til gående og cyklende færdsel ikke samtidig kan anvendes til ridning, idet en sammenblanding af færdsel- sarter kan skabe konfliktfyldte og faretruende situationer, endvidere har erfaringer vist, at hestenes hove ødelægger belægningen på grus- og jordstier.

276 D.10 Fritidsanlæg

Danmarks Jægerforbund /RA Forbundet savner et kort og tilhørende liste over de i regionplanen omtalte 15 skydebaner. Forbundet erkender at jægerne i den forgangne periode ikke har fremsat konkret ønsker om nye anlæg. Men efter Jægerforbundets mening, er Roskilde Amt meget underforsynet med fllugtskydebanekapa- citet og foreslår at der bør etableres 2 nye baner, heraf den ene i He- deland Vurdering: Der er udarbejdet et kort og det forventes vedlagt den endelige plan. I redegørelsesdelen tilføjes et skema med eksisterende skyde- og motorsportsbaner. Der har ikke i den forløbne planperiode været henvendelse om lokalisering af støjende friluftsanlæg og -aktiviteter. Såfremt der er behov for placering af flere anlæg i Hovedstadsregionen vil idéer blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregi- onen. Ønsket om en retningslinie for etablering af 2 ikke nærmere konkre- tiserede flugtskydebaner vurderes ikke hensigtsmæssigt. Dette skyldes som anført at der alligevel skal tilvejebringes et nærmere planlæg- ningsgrundlag før banerne kan realiseres. Ønskerne bør i stedet følges op af konkrete henvendelser til relevante myndigheder som herefter kan indgå i en mere specifik planlægning. I den endelige udgave vedlægges det udarbejdede kortmateriale. I redegørelsesdelen - side 147,- tilføjes et skema med eksisterende skyde- og motorsportsbaner.

Danmarks Naturfredningsforening /HR DN foreslår at kolonihaver og nyttehaver skal fastholdes til dette formål Vurdering: Københavns Amts Regionplanforslag indeholder retningslinier om, at eksisterende overnatningshaver i landområdet skal fastholdes (retn.lin. 5.11.12). Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for både nye og eksisterende koloni- og nyttehaveområder i hele Hovedstadsregio- nen.

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen protesterer over udpegning af et areal til flugtskydningsbane i landskabet mellem Ravnsholt og Farum Lillevang, dels af hensyn til naturbeskyttelsesinteresser og dels p.g.a. støjgener. Lokalkomitéen er imod motorcrossbaner såvel som faldskærmsud- spring. Begge aktiviteter betragter komiteen som forurening og ressour- cespild til skade for alle. Vurdering: Området nord og vest for Farum Kaserne er udpeget som økologisk og landskabelig forbindelse, der forbinder skovområderne Farum Lillevang og Ravnsholt Skov. Udpegningen af det pågældende areal til flugtskydningsbane er en videreførsel af en tidligere udpegning i Regionplan 1997. Hillerød Jagt- forening, som i sin tid ønskede flugtskydningsbanen udlagt, har i 2000 fået miljøgodkendt en eksisterende bane på øvelsesterrænet ca. 500 m nordøst for den udlagte bane. Det må afklares med jagtforeningen, om der stadig er behov for at opretholde arealreservationen til ny flugtskydningsbane. Hvis udpegningen realiseres, vil blive taget højde for støjgener i den miljøgodkendelse, som Allerød Kommune skal lave, før banen kan etableres. Se endvidere vurdering under Allerød Kommune.

277 D.10 Fritidsanlæg

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen protesterer over Frederiksværk Kommunes planer om en motorcross bane og en flugtskydebane på Arrenæs. I forslag til Regionplan 1997 var der forslag om udlæg af arealer til disse formål, men forslagene blev frafaldet på grund af en række indsigelser, bl.a. fra Frederiksværk Kommune, foreninger og borgere. Lokalkomitéen påpeger, at det er vigtigt at fastholde, at aktiviteter i naturområder skal ske således, at landskab, flora og fauna ikke lider skade. Der gives eksempel på, at der har været en vækst i de landskabs- og naturbeskadigende aktiviteter omkring Sølager. Vurdering: Ny motorcross bane og ny flugtskydningsbane på Arre- næs er ikke medtaget i Regionplanen. Det blå støttepunkt ved Sølager er lokaliseret ved Fjordstien på et areal med tinglyste bestemmelser om anvendelse til rekreative ophold. Arealet er det bedst egnede (mindst sårbare) til formålet, på Fjordsti- strækningen Hundested-Hanehoved. Arealet er erhvervet i henhold til lov 234 til rekreative formål og ejes af amtet. Der skal udarbejdes en konkret plan for det blå støttepunkt der regulerer arealanvendelsen og aktiviteternes karakter.

DN Helsinge Lokalkomité /FA HR Lokalkomitéen efterlyser en mere visionær plan for at støtte friluftsliv og økoturisme i Helsinge og behovet i Hovedstadsregionen generelt. Der nævnes naturskoler og miljøcentre som interessante muligheder. Vurdering: I den kommende rekreative planlægning herunder delom- råde-planerne vil Frederiksborg Amt i samarbejde med Helsinge Kom- mune drøfte muligheden for støttepunkter og økoturisme i Helsinge kommune. Idéen vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

DN Hillerød-Skævinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen har bemærkninger til regionplanforslagets lokalisering af en motorcrossbane syd for Hillerød samt evt. pendlerstation i samme område. Vurdering: Forslaget til motorcross banen er beliggende ved Solrød- gård ca. 2.5 km fra pendlerstationforslag 1. Det vurderes derfor ikke, at der er konflikt mellem de to lokaliseringer.

DN Jægerspris Lokalkomité /FA Lokalkomitéen foreslår Skalleværksgrunden ved Roskilde Fjord inddraget til fritidsformål til f.eks. mindre anløbshavn og primitiv campingplads. Vurdering: Lokalitetens egnethed som mindre anløbshavn vil blive vurderet i den videre planlægning. Lokaliteten er velegnet som blåt støttepunkt. Se endvidere vurdering under Jægerspris Kommune. Forslag til ændring: Der udlægges et blåt og grønt støttepunkt ved Skalleværket. Kort og tekst konsekvensrettes.

DN Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet finder det betænkeligt at golfbaner kan udvides i de regionale friluftsområder, også uden for anlægsområderne. Samrådet synes der bør fastsættes regler for etablering af lysanlæg og lysmaster til fritids- og sportsformål, specielt i de grønne kiler. Samrådet finder det uheldig at etablering af Team Danmark anlæg har en særstilling i forhold til andre fritidsanlæg Vurdering: Ifølge retningslinierne for de regionale friluftsområder i forslag til Regionplan 2001 kan eksisterende golfbaner i Københavns

278 D.10 Fritidsanlæg

Amt uden for de udpegede områder til anlæg for friluftslivet normalt ikke udvides. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Spørgsmålet om lysforurening i landområder blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen. Spørgsmålet om Team Danmarks særstilling tages op i den videre regionplanlægning.

DN Samrådet for Roskilde Amt /RA Samrådet synes, at lysforureningen bør standses. Samrådet stiller spørgsmål til Team Danmark’s ”særstilling” i region- planlægning, da Team Danmark er en privatvirksomhed. Vurdering: Lysbrug og lysanlæg i byområdet reguleres ikke i region- planlægningen. Spørgsmålet om lysforurening i landområder blive overvejet forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen. Spørgsmålet om Team Danmarks særstilling tages op i den videre regionplanlægning.

DN Skibby Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener ikke Østby Skallefabrik skal udlægges som grønt støttepunkt. Skuldelev Havn eller Sønderby Havn bør foretræk- kes. Vurdering: Det grønne støttepunkt Østby Skallefabrik er medtaget i regionplanerne siden 1989. De foreslåede alternative lokaliteter har ikke samme rummelighed for rekreative initiativer som arealerne ved Østby Skallefabrik. Der er ikke begrundelse for at ændre udpegningen.

DN Solrød Lokalkomité /RA Lokalkomitéen oplyser, at der ingen primative teltpladser findes i Solrød Kommune og peger på 4 lokaliteter til overvejelse, suppleret med ændrede placering af 1 af områderne i et efterfølgende brev. Vurdering: Lokalkomitéens forslag til naturlejrpladser kan ikke umiddelbart imødekommes, idet forslagene ikke er forenelige med amtets lokaliseringskriterier. Ved udpegning af egnede arealer til naturlejrpladser forsøger amtet at undgå placering i tilknytning til byer og store p- pladser, mens placering i tilknytning til kyster, skove, ådale eller andre store eller mindre naturområder, samt placering i tilknytning til det regionale stinet prioriteres. Ønsker om flere naturlejrpladser langs kysterne og det åbne land i øvrigt vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative plan- lægning for Hovedstadsregionen.

DN Vallensbæk/Ishøj Lokalkomité /KA Lokalkomitéen mener ikke bestemmelsen for udbygning af Team Danmark centre bør gælde for de regionale friluftsområder. Der bør være et generelt forbud mod etablering af lysanlæg i kilerne. Belysning af stier kan dog undtages. Vurdering: Spørgsmålet om Team Danmarks særstilling tages op i den videre regionplanlægning. Spørgsmålet om lysforurening i landområder blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

DN Værløse-Herlev Lokalkomité /KA Lokalkomitéen savner et afsnit om lysforurening i forbindelse med f.eks. golfbaner, drivhuse, sportspladser, rideskoler, veje og bebyggelse.

279 D.10 Fritidsanlæg

Vurdering: Lysbrug og lysanlæg i byområdet reguleres ikke i region- planlægningen. Spørgsmålet om lysforurening i landområdet vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning i Hoved- stadsregionen.

Friluftsrådet /HR KA FA RA KK FK Overordnede bemærkninger 1. Friluftsrådet (FR) mener at eksisterende overnatningshaver og nyttehaver skal fastholdes i hele Hovedstadsregionen og især hvad angår overnatningshaver (kolonihaver). Herudover ønsker Frilufts- rådet flere nye områder til kolonihaver og nyttehaver. FR havde gerne set, at behovet for at bevare kolonihaver og om nødvendigt udlægge erstatningshaver, havde indgået som en egentlig retningslinie i Roskilde Amts regionplanforslag. 2. Det er FR’s overordnede holdning, at der skal sikres arealer til flugt- skydning for danske jægere. FR ønsker flere arealer til flugtskyde- træning i hele hovedstadsområdet, da mange jæger har brug for ekstra skydetræning for ikke at anskyde vildtet. FR opfordrer HUR til et bred samarbejde for at udarbejde en behovsanalyse for dette og andre støjende frilufts aktiviteter. Der skal ske en samlet plan- lægning for hele området. (se også Frederiksborg Amt) Københavns Amt 3. FR savner mere detaljeret forslag for vandrestier også fra boligom- råder ud i det åbne land, primitive overnatningspladser samt muligheder for friluftsaktiviteter i Mølleå-området. 4. FR mener at mindre støjende friluftsanlæg kunne placeres ”i støjzo- nen syd for Frederikssundsvej” i (Hjortespring?) kilen. 5. FR mener at der er mangel på campingpladser i Storkøbenhavn og at planlægning skal bl.a. medvirke til at styre et voksende antal autocamper væk fra P-pladser og ind på campingpladser. 6. Københavns Amts 10 primitive teltpladser ønskes suppleret med flere pladser som etableres i takt med udbygningen af vandrestisy- stemet. Der ønskes også flere pladser ved kysterne. 7. FR kan ikke ud fra kortmaterialet se de områder i Københavns Amt hvor der er begrænsning på støjende vandsport. FR vil sikre sig at de eksisterende muligheder for f.eks. vandskisport på Vallensbæk Sø og Furesø ikke forringes. 8. Herudover ønskes der områder for vandski og vandscootere, hvor de ikke er til gene for andre. Frederiksborg Amt 9. FR roser Frederiksborg Amts regionplanmæssige behandling af friluftslivet, men gør opmærksom på manglen på plads til støjende friluftsaktiviteter. 10. FR opfordrer Frederiksborg Amt bør arbejde aktivt for etablering af de grønne og blå støttepunkter. 11. Der savnes en oversigt over naturskoler og vandrehjem i regionen. 12. FR foreslår at der mellem Gilleleje og Hundested skabes fortøj- ningsmuligheder for mindre fartøjer uden at der nødvendigvis etableres en marina. 13. De militære områder er meget oplevelsesrige landskaber. FR opfordrer HUR/Frederiksborg Amt til fortsat at arbejde for udvidet offentlig adgang til de militære områder. Roskilde Amt 14. FR havde gerne set, at HUR havde inddraget besøgscentre og natur- og miljøskoler i en samlet plan for hovedstadsområdet på samme måde som i Roskilde Amts regionplanforslag. Disse centre og skoler opfatter FR som vigtige redskaber til formidling af forståelse for beskyttelse af natur og miljø.

280 D.10 Fritidsanlæg

15. FR mener at det er svært at forholde sig til den i Roskilde Amts regionplanforslag omtalte zoneinddeling af amtet i 3 zoner vedrø- rende placering af større friluftsanlæg, når zonerne ikke er vist på et kort. 16. FR påpeger at Roskilde Amts planlægning for støjende friluftsanlæg er baseret på en undersøgelse fra 1988 og mener der er behov for et bedre grundlag som FR gerne vil medvirke til. Københavns og Frederiksberg Kommuner 17. FR ser gerne at der planlægges for grønne arealer i byudviklings- projekter i centralkommunerne. Der foreslås en max. Afstand på 500 m fra boliger. Der er vigtig at Københavns Havn forsynes med parker og rekreative områder, modsat den faktiske udvikling ved Kalvebod Brygge og Frederikskaj. Afslutning 18. FR har konstateret at der er store forskelle i de 5 enheders planer for friluftsliv og ser frem til en koordinering i regionplanforslag 2005. 19. FR henleder HURs opmærksomhed på de fire Regionale Frilufts- oplæg som FR har udarbejdet for Hovedstadsregionen og finder at der er en central opgave for HUR at udarbejde en samlet friluftspolitik for Hovedstadsregionen på basis af Regionplanforslag 2001, det hidtidige virke i de 5 Grønne Råd og FR’s Regionale Frilufts- oplæg. Vurdering: 1. Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for bå- de nye og eksisterende koloni- og nyttehaveområder i hele Hoved- stadsregionen.

Vedr. overnatningshaver: Københavns Amt har en retningslinie om, at eksisterende overnatningshaver skal fastholdes (5.11.12).

I Roskilde Amts regionplanforslag vedrørende overnatningsanlæg anføres under bemærkninger: “Der bør i planperioden ske en samlet vurdering af kolonihaveområdet”. 2. Idéen om flere arealer til flugtskydetræning vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsre- gionen.

Behovet for arealer til støjende friluftsaktiviteter og en samlet plan- lægning for området vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 3. Spørgsmålet om mere detaljeret forslag for vandrerstier m.v. vil blive overvejet forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen. 4. Idéen vil blive overvejet i forbindelse med den videre planlægning for støjende friluftsanlæg i Hovedstadsregionen. 5. Københavns kommuneplan har siden 1993 indeholdt udlæg af areal til en ny campingplads på Amager Fælled lige nord for Vejlands Al- lé, men der har ikke vist sig interessenter, der har været villige til at etablere den.

Behovet for arealer til nye campingpladser vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 6. Vedr. primitive overnatningspladser: Københavns Amt har etableret 3 shelters med mulighed for primitiv overnatning. Shelterne med bålplads er beliggende i Hjortespringskilen - Træbanken, Ejby mose og Brede Krat. I 2001 vil amtet undersøge muligheden for realisering af yderlige 2 shelters langs Mølleå systemet. Det er KA´s intention gennem den fremtidige planlægning for fri-

281 D.10 Fritidsanlæg

luftslivet, at få etableret støttepunkter herunder bl.a. primitive overnatningspladser. Planlægning af primitive overnatningspladser i amtet koordineres med de 2 statsskovdistrikter og kommunerne i amtet. For at befolkningen kan få glæde af de primitive overnatningspladser, er det planlagt at udarbejde en folder der viser stimuligheder og støttepunkter for friluftlivet.

Ønsket om flere naturlejrpladser langs kysterne og det åbne land i øvrigt vil indgå i det videre planlægningsarbejde. 7. Der er ingen retningslinier i forslag til Regionplan 2001 for Køben- havns Amt, der forringer de eksisterende lovlige muligheder for vandskisport på Vallensbæk Sø og Furesøen. 8. Det vurderes, at det ikke inden for Københavns kommunens vandområder er muligt at finde områder for vandscootere og lignende, hvor disse ikke vil være til gene for andre.

Der ses ikke umiddelbart mulighed for vandscootersport i søerne i Københavns Amt. Det kan desuden oplyses, at Skov- og Natur- styrelsen i midten af 1990´erne vedtog, at der ikke kan udlægges zoner til vandscootere på søterritoriet i Københavns Amt. Ligeledes findes der heller ikke umiddelbart at være mulighed for yderligere vandskisportanlæg i amtet. Vandskisportaktiviteter kan fortsætte i det hidtidige lovlige omfang. 9. Behovet for arealer til støjende friluftsaktiviteter og en samlet plan- lægning for området vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 10. Frederiksborg Amt vil i planperioden undersøge muligheden for at nedsætte et råd og etablere en fond til igangsættelse af projekter, der kan styrke friluftsliv og turisme, herunder støttepunkter. Se vurdering under DN lokalkomitè Helsinge. 11. I baggrundsrapporten ”Turismeanalyse, overnatningsanlæg og attraktioner”, juni 2000, er angivet rummelighed for overnatningsan- læg i Frederiksborg Amt, herunder en oversigt over vandrehjem i regionen. Et oversigtskort over vandrerhjem i Frederiksborg Amt medtages i redegørelsesdelen. (vedrørende naturskoler se pkt. 14 nedenfor) 12. Idéen om tilladelse til etablering af fortøjringsmuligheder på stræk- ningen mellem Gilleleje og Hundested vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen. 13. Spørgsmålet om udvidet offentlig adgang til militære områder vil indgå i HURs overvejelse vedrørende en samlet friluftspolitik (se pkt. 19)). 14. Inddragelse af besøgscentre og natur- og miljøskoler i en samlet plan for Hovedstadsregionen vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. 15. I redegørelsesdelen er de 3 zoner vist på et kort over golfområder på side 143. 16. Behovet for nye arealer til støjende friluftsaktiviteter og en samlet planlægning for området vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 17. Vedrørende fremtidige grønne områder i Københavns Havn henvises til vurderingen af indsigelsen fra Danmarks Naturfredningsfor- ening under D9 Regionale friluftsområder.

I afsnittet om "Lokalisering - boliger og erhverv" er der i regionplanforslaget for Frederiksberg Kommune medtaget følgende retningslinie "På de centrale stationsnære områder i forhold til trafikknude- punkterne åbnes mulighed for tættere boligbebyggelse, idet der og-

282 D.10 Fritidsanlæg

så skal lægges vægt på offentlige grønne rum". Aktuelt er der tale om byudviklingsprojekterne omkring Solbjerg Metrostation/Nordre Fasanvej og omkring den fremtidige Flintholm station. Herudover er en af hovedintentionerne for planlægningen af den tidligere Nilfisk- grund på Peter Bangs Vej en boligbebyggelse integreret i en række byhaver. 18. En samlet plan for friluftslivet vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005 19. Udarbejdelse af en samlet friluftspolitik vil blive overvejet i forbindelse med den videre rekreative planlægning for Hovedstadsregionen.

Fællesudvalget for Grundejerforeningen for halvøen Arrenæs m.fl. /FA Foreningen gør indsigelse mod Frederiksværk Byråds forslag, at der i Regionplan 2001 gives mulighed for at placere flugtskydebane og motorcrossbane på Arrenæs. Vurdering: Der henvises til vurdering under DN Frederiksværk

Haveforeningen Tuborg Haveby /KA Foreningen bestyrelse vil gerne holde et møde HUR med henblik på at drøfte, hvilke tiltag der kan hindre Gentofte kommunen i at sløjfe ko- lonihaveområdet Tuborg Haveby. Vurdering: Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for både nye og eksisterende koloni- og nyttehaveområder i hele Hoved- stadsregionen. Relevante parter vil blive inddraget.

Helsinge Turist- og Erhvervsråd /FA Rådet mener ikke, at der er grundlag for etablering af et vandrehjem på nordkysten, f.eks. i Gilleleje. Det er rådets overbevisning, at de eksisterende overnatningsmuligheder bør i stedet for gøres rentable. Vurdering: Behov for nye vandrehjem er vurderet i rapporten ”Turis- meanalyse, overnatningsanlæg, aktiviteter og attraktioner”, juni 2000. Generelt er mulighederne for at etablere vandrehjem indskrænket i forhold til Regionplan 1997, men der er på baggrund af analysens anbefalinger skabt mulighed for, at der kan etableres et vandrehjem ved Gille- leje, ved Passebækgård eller i tilknytning til havnen. Af analyserapporten fremgår også, at lokalisering af nye vandrehjem vil skulle godkendes af Foreningen Danmarks Vandrehjem. Dette skulle sikre, at der ikke placeres nye vandrehjem, som vil udkonkurrere de eksisterende.

Konservativ Vælgerforening Hillerød /FA Foreningen påpeger at Regionplanforslag 2001 er i strid med For- slag til Hillerød Kommuneplan 2001. Vælgerforeningen ser gerne en udvidelse af Hillerød Golfbane og mener bl.a. at en udvidelse vil sikre de naturmæssige interesser i området, samt offentlighedens adgang gennem området. Vurdering: HUR har gjort indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2001 for Hillerød Kommune da udvidelsen af Hillerød Golfbane ikke er i overensstemmelse med forslag til Regionplan 2001’s retningslinier for beskyttelsesområder samt retningslinier for friluftsliv og turisme. Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. (Se også svar til Farum Kommune vedr. Farum Kilen D.10, Brøndby Kommune vedr. Den Grønne Kile D.9 samt Græsted - Gilleleje Kom- mune vedr. kystkilen D.9).

283 D.10 Fritidsanlæg

NOAH - Trafik /FA Foreningen mener ikke grænseværdierne for støj fra f.eks. støjende friluftsaktiviteter som motorsportsbaner er skrappe nok. Trafiksikkerhed og støj fra kørsel til og fra friluftsaktiviteter bør også indgå i beregningerne. Vurdering: Der administreres efter de vejledninger om støj, som udsendes af Miljøstyrelsen. Hvis der ønskes ændringer i støjgrænser eller beregningsforudsætninger, må henvendelse ske til Miljøstyrelsen.

Nordsjællands Erhvervsråd /FA Indsiger ønsker en styrkelse af turismen i Frederiksborg Amt i samarbejde med Nordtur og HUR, idet dette indgår som pkt. 5 i erhvervsrå- dets 10 punktplan til stimulering af erhvervsudviklingen i Nordsjælland. Vurdering: Frederiksborg Amt er positiv overfor en styrkelse af turismen.

SF-Farum /FA Foreningen fastholder de begrænsninger regionplanforslaget angiver ved etablering af golfbaner i ”økologiske forbindelseslinier” og ser ikke at Farum Kommunes Tekniske Forvaltningens indstilling på nogen må- de kan leve op til regionplanforslagets krav om beskyttelse af disse områder. Vurdering: Se svar til Farum Kommune D.10

Slangerup og Omegns Turistforeningen /FA Foreningen foreslår at Vejdirektoratets hjemløse museumssamlinger – ”Dansk Vejmuseum” placeres centralt i Nordsjælland f.eks. i forbindelse med Vejrute 6 ved eller i Slangerup. Museet kan evt. knyttes sammen med etablering af et servicecenter for ”Mobile Homes”. Vurdering: I den kommende planlægning kan Frederiksborg Amt i samarbejde med Slangerup Kommune undersøge lokaliseringsmulighederne for ”Dansk Vejmuseum”

Sociademokratisk Gruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK KA Foreningen mener, at sikring af forsyning med kolonihaver bør medtages såvel i det fælles grundlag som i det kommunale afsnit. Foreningen foreslår, at der fra Ørestaden ud til Kongelunden plan- lægges kolonihaver. Beplantningen bør planlægges også til glæde for fugle og dyr og udendørs aktiviteter reguleres således at kolonihaveom- råderne går ind som en naturlig del af områdets flora. Kolonihaverne skal fredes. Vurdering: Vedrørende kolonihaver henvises til vurderingen af indsigelsen fra Andelshaveforeningen Strandbo under D10 Fritidsanlæg. Ifølge et lovforslag om kolonihaver og nyttehaver, som er under forberedelse, skal HUR gennemføre en samlet planlægning for både nye og eksisterende koloni- og nyttehaveområder i hele Hovedstadsregio- nen.

Solrød Strands Grundejerforening /RA Foreningen bakker op om regionplanens forbud mod støjende friluftsaktiviteter langs Køge Bugt og ser gerne at forbudsbestemmelserne håndhæves med stor alvor. Reglerne bør udvides til også at gælde knaldfyrværkeri. Vurdering: Fyrværkeri er et emne, som der ikke kan fastsættes bindende retningslinier for i regionplanen. Reguleringen af anvendelsen af fyrværkeri hører under den lokale politimester og brandmyndighederne. En generel begrænsning i anvendelsen af fyrværkeri vil formentlig kræ- ve national lovgivning. Jvf. “Bekendtgørelse om fyrværkeri”, Bekendtgø- relse nr. 778 af 14. oktober 1999.

284 D.10 Fritidsanlæg

Vejby – Tibiirke Selskabet /FA Se Grundejerforeningen Hårlandsgården (D landområde generelt). Vurdering: Se vurdering vedrørende Grundejerforeningen Hårlands- gården.

Venstre i Frederiksborg Amt /FA Foreningen savner muligheden for en havneudvidelse i Nivå som var med i Regionplan 1997. Vurdering: I Regionplan 1997 er Nivå ikke nævnt i retningslinierne for nyanlæg eller udvidelser af lysbådehavne. I redegørelsen er det anført at ”Påbegyndte nye havneanlæg eller havneudvidelser ved Fre- deriksværk, Nivå og ved hammeren i Skibby Kommune kan færdiggø- res inden for de godkendte rammer”. Dette gælder fortsat, selvom formuleringen ikke er gentaget i forslag til Regionplan 2001. Formuleringen fra RP 1997 gentages i RP 2001 (se endvidere vurderingen under Frederiksværk Kommune).

Venstre i Frederiksværk /FA Foreningen er enig i at Frederiksborg Amts samlede ”turistprodukt”, fastholder er organisation lokalt i amtet . Foreningen mener at en yderligere centralisering på det turistmæssige område vil være skadeligt for amtets turistmæsige udvikling. Der ønskes en udvidelse af lystbådehavne i Frederiksværk og Lynæs samt etablering af en ny lystbådehavn i Tisvildeleje til at styrke områdets grønne/blå turistaktiviteter. Vurdering: Vedr. udvidelse af lystbådehavnen i Frederiksværk: Se Venstre i Frederiksborg Amt. Som det fremgår af forslag til retningslinier side 62 er der udarbejdet fredningsforlag for Lynæs, som i overensstemmelse med lokalplanen omfatter en udvidelse på ca. 50 pladser. Herefter betragtes lystbåde- havnen som fuldt udbygget. Beskyttelsesinteresserne i kystlandskabet og de vanskelige tilkør- selsforhold til Tisvildeleje P-plads og badestrand er ikke egnet for lokalisering af en lystbådehavn. Vedrørende tilladelse til fortøjringsmuligheder på strækningen mellem Gilleleje og Hundested se svar til DN pkt. 12 D.10.

Enkeltpersoner

Lene Bagger m.fl. /FA Lene Bagger mener ikke , at der bør anlægges flere golfbaner i Fre- deriksborg Amt. Vurdering: Lokalisering af golfbaner vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. (Se også svar til Farum Kommune vedr. Farum Kilen D.10, Brøndby Kommune vedr. Den Grønne Kile D.9, Græsted- Gilleleje Kommune vedr. kystkilen D.9 samt Hillerød Konservativ Vælgerforening D.10)

Alf Blume /FA Alf Blume er imod Farum Kommunes ønsker om at lave en ny golfbane eller en tilføjelse til det eksisterende anlæg i Furesøens Golfklub. Der påpeges, at de nye arealer er beliggende i Stavnsholtkilen mod Birkerød hvor der er landbrugsmæssige, naturmæssige og almen rekreative interesse. Indsiger ser gerne at området friholdes for anlæg og i stedet bevares som overdrev til glæde for hele Farums befolkning.

285 D.10 Fritidsanlæg

Indsiger mener der er mangel på bådpladser i lystbådehavnene i regionen. Derfor foreslås anlæggelse af en ny lystbådehavn ved Kyndby- værket med 200 – 300 pladser. Vurdering: Vedr. Stavnholtkilen se svar til Farum Kommune D.10. Vedrørende lystbådehavn ved Kyndby er der meget store biologiske interesser på naturarealerne ved Skarndalsgrøften umiddelbart syd for værket og på kystskrænterne øst og nord for værket. Det er derfor ikke muligt at skaffe ”bagland”, P-pladser/ophalerpladser havnefaciliteter m.m. til en større lystbådehavn. Derimod kan den eksisterende mindre havn indgå som anløbshavn for tursejlere og som blåt støttepunkt for det almene friluftsliv.

Hanne Stensen Christensen og Carsten Lauge Pedersen /FA Hanne Stensen Christensen og Carsten Lauge Pedersen mener at retningslinien om placeringen af en motorcrossbane bør udtages af regionplanen og at den mulige placering øst for Uvelse (nr.4) bør udgå af redegørelsen. Indsigerne mener ikke at retningslinien kan være bindende når der er 5 lokaliseringer i spil og der ikke er taget konkret stilling til placering af anlægget. Indsigerne bor ved området vest for Uvelse og mener at en placering her i det åbent, fladt agerland er meget uheldig, da støjen vil kunne brede sig over et meget stort område. Vurdering: Lokaliteten ved Uvelse er 1 uf af 5 mulige placeringer, hvor en foreløbig kortlægning har vist, at der ikke umiddelbart er konflikter med andre arealinteresser. De 5 lokaliseringer kan i den kommende planlægning indgå i en nærmere konkret vurdering, herunder afvejning af miljømæssige og andre beskyttelsesmæssige konsekvenser, ved de forskellige forslag. Inden en eventuel gennemførelse af et konkret projekt skal der laves et regionplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM) og en miljøgodkendelse. Den viste mulige placering på kort på side 201 i Frederiksborg Amts regionplanforslag bevares.

Torben Mortensen og Henriette Aaen /FA Torben Mortensen og Henriette Aaen er meget nervøse for Frede- riksværk Byråds ønsker om etablering af en flugtskydebane på Arre- næs. De påpeger at Søværnets Grundskole samt én privat skydebane findes allerede på Arrenæs og finder at anlæg af yderligere støjende aktiviteter ikke er i overensstemmelse med planer for et grønt og blåt støttepunkt med naturstier mv.. Vurdering: (se svar til DN Frederiksværk)

Flemming Nielsen /FA Flemming Nielsen gør indsigelse mod placeringsmulighed (nr. 5) for en motorcrossbane i Hillerøds sydlige udkant. Støjen fra banen vil uværgerligt høres af mange beboere i bebyggelserne Kildedalen, Faur- holmvænget og Kighusvænget i Hillerød. Vurdering: Lokaliteten ved Hillerød er 1 uf af 5 mulige placeringer, hvor en foreløbig kortlægning har vist, at der ikke umiddelbart er konflikter med andre arealinteresser. De 5 lokaliseringer kan i den kommende planlægning indgå i en nærmere konkret vurdering, herunder afvejning af miljømæssige og andre beskyttelsesmæssige konsekvenser, ved de forskellige forslag. Inden en eventuel gennemførelse af et konkret projekt skal der laves et regionplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM) og en miljøgodkendelse. Den viste mulige placering på kort på side 201 i Frederiksborg Amts regionplanforslag bevares.

286 D.10 Fritidsanlæg

Erik Skytte /FA Erik Skytte gør indsigelse mod golfbane på Farum Kaserne. Vurdering: Farum Kaserne inddrages til boligformål, jf. kap. B.1 vurderingen under Beboerne i Bregnerød Landsby Syd samt bemærknin- ger i del II: Miljø- og Energiministeriet.

Michael Sorth /HR Michael Sorth opfordrer til at Regionplan 2001 tager et mere ambi- tiøs hensyn til støjgener for naboer til skydebaner. Regionplanen burde henvise til hvor og hvilke baner man anser for dem, man vil anbefale videreført, udviklet og optimeret og hvilke man anser for dårligt placeret og hvor man derfor ikke ønsker yderligere aktivitet og såfremt det er muligt ønsker aktiviteten flyttet. Vurdering: Der administreres efter de vejledninger om støj, som udsendes af Miljøstyrelsen. Hvis der ønskes ændringer i støjgrænser eller beregningsforudsætninger, må henvendelse ske til Miljøstyrelsen.

Samlet forslag til ændringer D.10

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: Et område til campingplads og et område til golfbane begge ved Nø- debohuse udtages af regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundel- sen er, at kommunen meddeler, at den agter at udtage de to reservationer af kommuneplanen. Der udlægges et grønt støttepunkt ved Nyvanggård og et blåt og grønt støttepunkt ved Skalleværket i regionplanen for Frederiksborg Amt. Begrundelsen er, at det er en god ide og kun en mindre ændring af regionplanen.

287 D.11 Andet

Foreninger og organisationer

DN Helsinge Lokalkomité /FA Lokalkomitéen synes ikke, at udpegningen af grønne og blå støtte- punkter er visionær nok i området ved Helsinge. Amtet burde netop styrke friluftsliv og turisme, herunder økoturisme. Der bør støttes med økonomiske og administrative initiativer til igangsættelse af nye projekter. Der kan f.eks. nedsættes et råd og etableres en fond. Vurdering: Forslaget vil fremme muligheden for realisering af rekreative projekter og amtet vil i planperioden undersøge muligheden for at nedsætte et råd og etablere en fond til igangsættelse af projekter, der kan styrke friluftsliv og turisme, herunder økoturisme.

DN Ledøje-Smørum Lokalkomité /KA Lokalkomitéen foreslår, at HUR udarbejder forvaltningsplaner for kerneområder og spredningskorridorer og sårbare naturområder. Det er vigtigt, at der sker en effektiv beskyttelse af de tilbageværen- de naturværdier og resterende værdifulde landskaber med henblik på storbyens befolknings mulighed for at opleve naturen. Vurdering: Det er fortsat amterne og de to hovedstadskommuner, der har ansvaret for at udarbejde naturforvaltningsplaner for sårbare naturområder. Københavns Amt udarbejder områdeplaner for geografisk afgræn- sede områder. Områdeplaner er en bearbejdning af regionplanens retningslinier til handlingsorienteret naturforvaltning. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner indgår blandt andet afvejninger mellem naturbeskyttelses - og naturbenyttelsesinteresser. Herunder indgår således også de i regionplanen udpegede kerneområder, spredningskorridorer og sårbare naturområder.

Foreningen Naturparkens Venner /HR Foreningen mener, at der bør udarbejdes en samlet handlingsplan for naturforvaltning. Handlingsplanen skal anvendes til dels at samord- ne allerede i dag eksisterende handlingsplaner til et sammenhængende hele, dels sikre at hovedstadsområdets naturområder i videst mulig omfang bliver sammenhængende områder med begrænset trafik. Handlingsplanen skal desuden prioritere arbejdet. Vurdering: Se vurdering under DN Ledøje Smørum Lokalkomité

Solrød Strands Grundejerforeningen /RA Foreningen mener, at byggeri søværts Køgevejen blandt andet ved Skendsved Å og syd på, søges afviklet i stedet for udviklet. Vurdering: Regionplanen tager ikke stilling til afvikling af byggeri.

Landbo Centrum /RA Foreningen mener, at der af hensyn til ejere af ejendomme der er placeret i områder, hvor der forventes rejst fredninger, kunne det være hensigtsmæssigt at skitsere formålet med rejsning af yderligere fredningssager, samt de restriktioner der overordnet kan forventes. Der henvises til retningslinierne s. 68. Vurdering: Roskilde Amt har i øjeblikket ikke planer om at rejse nye fredningssager.

Samlet forslag til ændringer D.11

Vurdering af generelle bemærkninger og indsigelser til regionplanens retningslinier for ”Andet” giver ikke anledning til at foreslå ændrin- ger i regionplanforslaget.

288 E.1 Spildevandsafledning

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune, Københavns Vand /HR Københavns Vand finder, at der ikke bør etableres nye anlæg til nedsivning af spildevand i kildepladszoner før der foreligger en mere detaljeret viden om risikoen for grundvandsforurening ved nedsivnings- anlæg. Vurdering: De enkelte enheders forslag er forskellige med hensyn til retningslinierne for nedsivningsanlæg i kildepladszoner. Synspunktet vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005, hvor der skal ske en harmonisering.

Københavns Kommune, Københavns Vand /FA Københavns Vand anfører, at der i afsnit 4.3.2 Grundvandsbeskyt- telse anføres som retningslinie 2, at det ikke kan meddeles tilladelse til nedsivningsanlæg større end 30 PE i kildepladszonerne. Københavns Vand finder at denne ”bagatelgrænse” ikke er dokumenteret tilstrække- ligt til at sikre grundvandet. Københavns Vand anmoder derfor om at retningslinien skærpes således at nedsivning af spildevand ikke tillades i kildepladszonerne. Vurdering: Fastsættelse af de 30 PE kan næppe beskrives som en bagatelgrænse, da retningslinien er en skærpelse fra sidste regionplan, hvor der ingen krav var til nedsivning i kildepladszonen. Fastsættelsen af de 30 PE er efter amtets opfattelse en zonering af nedsivning i kildepladszonen: Inden for en afstand af 300 m kan nedsivningsanlæg forbydes, jf. § 22 i miljøbeskyttelsesloven. Fra de 300 m til kildepladszo- nens afgrænsning sætter retningslinien grænse for et nedsivningsan- lægs størrelse. Uden for kildepladszonen er der ikke begrænsninger for nedsivningsanlæggenes størrelse under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen.

Kommuner i Københavns Amt

Ballerup kommune /KA Kommunen kan tilslutte sig høringssvaret fra Spildevandscenter Avedøre I/S Kommunen anfører, at på kortet over renseanlæg skal signaturen ved Harrestrup udgå, idet landsbyen er kloakeret og den tidligere udledningstilladelse til Bymose Rende dermed overflødiggjort. Vurdering: Der henvises til vurdering under Spildevandscenter i/S. Københavns Amt har oplyst, at det er korrekt at renseanlægget ved Harrestrup Å er nedlagt, og signaturen vil derfor udgå af regionplanen Signatur for renseanlæg ved Harrestrup udgår.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen foreslår, at der tilføjes følgende bestemmelse: ”Ved etablering af nedsivningsanlæg skal der stilles krav til at anlægget ikke giver anledning til øget forurening af jord og grundvand”. Vurdering: Tilladelser til nedsivning skal gives under hensyntagen til drikkevandsinteresser. I retningslinierne for Grundvandsbeskyttelse er det anført, at inden for kildepladszoner/beskyttelsesnærzoner og i det omfang, der er udpeget følsomme/sårbare områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe, må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand medmindre det kan dokumenteres, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.

289 E.1 Spildevandsafledning

Søllerød Kommune /KA Kommunen gør indsigelse mod tabel 6.1.1.2 som fastsætter retningslinier med hensyn til det maksimale antal overløb i badesæsonen fra bygningsværker med udløb til Øresund. Kommunen finder, at et sådant krav betyder anlæg af dyre forsinkelsesbassiner, hvilket ofte vil være en uhensigtsmæssig måde at sikre badevandskvaliteten på. Kommunen foreslår at retningslinien udbygges med en mulighed for at sikre badevandskvaliteten på anden måde f.eks. ved filtrering eller på- visning ved strømningsanalyser. Vurdering: Kravet til det maksimale antal overløb i badevandssæso- nen fra bygværker med udløb til Øresund er i Vandområdeplanen for Øresund fastsat ud fra hensynet til den hygiejniske badevandskvalitet. Naturklagenævnet har afgjort, at der er hjemmel til af fastsætte retningslinier for anvendelsen af et vandområde, hvilket medfører, at der også er hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om udlednin- gens omfang.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Birkerød Kommune /FA Kommunen foreslår, at retningslinien om bassinstørrelse ved udløb fra separatsystemer til målsatte vandløb og fra alle fællessystemer kun kommer til at gælde for eksisterende udløb og efter en vurdering af det pågældende vandområde i samarbejde med kommunen. Vurdering: Meddelelse af udledningstilladelser sker altid efter en konkret vurdering af det pågældende vandområde og i samarbejde med kommunen. Der er tale om minimumskrav, som altid skal opfyldes og som bør indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner.

Helsingør Kommune/ FA Kommunen anfører at der i forslagets afsnit 2 og 3 kræves, at der skal opføres mindst 40m³ bassin/reduceret ha i forbindelse med over- løbsbygsværker i seperatkloakerede områder henholdsvis mindst 50 m³ bassin/reduceret ha i forbindelse med fælleskloakerede områder. Kommunen mener, at et generelt krav om metode samt minimumskrav til bassinvolumen ikke kan accepteres, men skal ses i forhold til den modtagne recipient. Kommunen mener, at der skal foretages en individuel miljøvurdering af krav og metoder til beskyttelse af recipienterne mod overløb. Kommunen mener, at regionplanen skal give mulighed for et mere differentieret syn på bassinbehov i relation til en samlet miljøforbedring set i relation til investeringen, og at der i regionplanen bør gives større frihed i valg af løsninger. Kommunen gør således generelt indsigelse mod de generelle metoder og volumenfastsættelser for håndtering af overløb. Vurdering: Se vurdering under Birkerød Kommune.

Hillerød Kommune/FA Hillerød Kommune gør indsigelse mod, at målsætningen i Pøle Å fra Strødam Engsø til ca. 200 m opstrøms Centralrenseanlægget skærpes fra lempet målsætning til B3 målsætning, karpevand. Kommunen mener, at skærpelsen vil medføre en merudgift til bassinudbygning for kommunen på mindst 100 mio. kr. Kommunen gør endvidere indsigelse mod at alle overløbsbygværker skal forsynes med mindst 50 m³ bassin pr. reduceret hektar, og at alle separate regnvandsudledninger skal forsynes med mindst 40 m³ bassin pr. reduceret hektar. Kommunen er af den opfattelse, at det som i Regi- onplan 1997 fortsat skal være muligt at sikre målsætningen for vandlø-

290 E.1 Spildevandsafledning

bene ved at udføre andre foranstaltninger med tilsvarende renseeffekt. Kommunen vurderer, at skærpelsen af retningslinjen vil medføre en merudgift for kommunen på mindst 60 mio. kr. Vurdering: Med de hidtidige investeringer er der allerede opnået betydelige forbedringer på en til to faunaklasser på den omtalte delstræk- ning af Pøle Å, således at strækningen i dag kun er én faunaklasse fra at opfylde målsætningen B3 (undersøgelse fra 1999). Disse investeringer er ikke sket med baggrund i vandløbsmålsætningen, og det er amtets vurdering, at ændringen af målsætningen ikke vil medføre et behov for yderligere investeringer. De skærpede krav skal blot medvirke til at fastholde den positive udvikling for vandløbet. Retningslinjerne for etablering af bassiner er en videreførelse af retningslinjerne i Regionplan 1997, idet dog kun minimumskravene er medtaget. Dette betyder, at der i en del tilfælde skal suppleres med lokal rensning eller bygges yderligere bassinvolumen.

Stenløse Kommune / FA Kommunen finder, at kortet på side 135 ikke er i overensstemmelse med regionplantillægget om spildevandsrensning i det åbne land, og anfører at der er områder, der er taget ud af renseklassen ofte midt i et vandløb. Det anføres videre, at de prioriterede oplande ikke overalt svarer til regionplantillægget. Kommunen finder at kortet bør justeres i overensstemmelse med tillægget til Regionplan 1997 og gøres mere tydeligt så kommunerne kan administrere efter det. Kommunen foreslår at der fastsættes retningslinier for regnvandsbetingede udledninger i Roskilde Fjord-oplandet, så kommunerne ved, hvad der kan forventes af krav til fremtidige udledningstilladelser. Vurdering: Stenløse Kommune har ret i, at kortet på side 135 er fejlagtigt. Retningslinierne gælder også for oplandet til Roskilde Fjord. Kortet rettes i overensstemmelse med Regionplantillæg nr. 5 til Fre- deriksborg Amts Regionplan 1997.

Kommuner i Roskilde Amt

Skovbo Kommune/ RA Kommunen foreslår følgende ændringer: - Retningslinie3.3.35 og 3.3.36: 1. prioritetsområde – Sølvbækken ændres til 2. prioritetsområde, - Retningslinie 3.3.35 og 3.3.36: 1. prioritetsområde – Slimminge Å, begrænses til opstrøms udledningen fra Bjergede grusgrav. Det resterende opland ændres til 2. prioritetsområde, - Retningslinie 3.3.35 og 3.3.36: 1. prioritetsområdet -I Bjæverskov- vandløbet, Vindegårdsvandløbet og Tranemosebækken ændres til 2. prioritetsområde, - Retningslinie 3.3.35 og 3.3.36: I Bjæverskovvandløbet, Vindegårds- vandløbet og Tranemosebækken suppleres vandløbskontrollen med målestationer opstrøms regnvandsudledningerne fra byområ- derne. Vurdering: Udpegningen af Sølvbækkens opland som 1. prioritets- område med hensyn til spildevandsrensning i det åbne land, beror bl.a. på det forhold, at forureningstilstanden i vandløbet de senere år har været så ringe, at det vurderes, at de fysiske forhold (herunder vandfø- ringen) ikke alene kan være årsag til den manglende målsætningsop- fyldelse. Da der ikke findes større renseanlæg eller væsentlige regnbe- tingede udledninger i oplandet, anses tilledningen af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land, at være en væsentlig medvirkende årsag. Det samme gælder for den øvre del af Slimminge Å, selv om forureningstilstanden her har været noget mere svingende indenfor

291 E.1 Spildevandsafledning

de seneste år. Oplandet til Slimminge Å, der er grænsevandløb til Vest- sjællands Amt, er desuden også udpeget af Vestsjællands Amt som forureningsfølsomt område, hvor spildevandet fra ejendomme i det åb- ne land skal rense til et niveau svarende til renseklasse SO. Roskilde Amt fastholder derfor udpegningen af de to oplande som 1. prioritets- områder med renseklasse SO. Udpegningen af Bjæverskovvandløbet, Vindegårdsvandløbet og Tranemosebækken beror ligeledes på en vurdering af, at spildevand fra ejendomme i det åbne land er en medvirkende årsag til den ringe forureningstilstand i disse vandløb. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den meget ringe forureningstilstand på den midterste del af Tranemo- sebækken gennem de seneste år delvis kan skyldes, at der flere gange er sket udledninger af spildevand fra virksomheder i oplandet med bl.a. et højt indhold af iltforbrugende stoffer. Udledningerne skulle nu være stoppet. På baggrund af, at der kan være en vis usikkerhed med hensyn til årsagen til den manglende målsætningsopfyldelse i de pågæl- dende vandløb, er Roskilde Amt indstillet på at ændre udpegningen, således at oplandene overgår til 2. prioritetsområder - hvilket vil sige, at stillingtagen til eventuel forbedret spildevandsrensning i de berørte oplande udskydes til regionplanrevisionen 2009. I den mellemliggende periode gennemføres nærmere undersøgelser af tilstanden i vandløbe- ne - også opstrøms regnudledningerne - for yderligere at fastlægge årsagerne til den manglende målsætningsopfyldelse. Herunder om der eventuelt er behov for yderligere krav til regnvandsudledningerne omkring byområderne og/eller som nævnt at gennemføre den forbedrede spildevandsrensning for ejendommene i det åbne land. Forslag til ændringer: Regionplanens kort vedrørende “Spildevands- rensning i det åbne land” ændres således at Bjæverskovvandløbet, Vindegårdsvandløbet og Tranemosebækken udpeges som 2. priotets- områder fremfor 1. prioritetsområder. Endelig rettes en trykfejl i Ret- ningsliniedelen s. 92, allernederst i andensidste afsnit, 2013 rettes til 2012.

Foreninger og organisationer

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité /FA Lokalkomitéen anfører, at Frederiksværk Kommune gennem mere end 12 år ikke har fornyet sin spildevandsplan, og at den nye der er på vej på mange måder vurderes som utilstrækkelig i forhold til eksisterende problemer. Det anføres videre, at også Hundested Kommune har store problemer med at overholde deres udledningskrav. Foreningen finder, at amtet i større grad skal stille skærpede krav i stedet for blot at sikre overholdelse af gældende. Vurdering Når spildevandsplanen for Frederiksværk Kommune foreligger vil amtet foretage en vurdering af, om planen er i overensstemmelse med regionplanen. Udlederkrav fastsættes i overensstemmelse med recipienternes målsætninger og håndhæves efter Miljøstyrelsens vejledninger.

DN Hørsholm Lokalkomité/FA Lokalkomitéen anfører, at krav til begrænsning af forureningen i en overordnet plan bør fastsættes som målkrav eller krav til effekten af foranstaltningen og ikke som i planforslaget, hvor der f.eks. for B- målsatte vandløb er angivet minimumsvolumen for bassiner. Lokalko- mitéen finder at et krav til bassinstørrelser modvirker forskning/videreudvikling af andre teknologier.

292 E.1 Spildevandsafledning

Lokalkomitéen påpeger forskellige redaktionelle fejl som er taget til efterretning. Vurdering: Se vurdering under Birkerød Kommune.

Nordsjællands Landboforening /FA Landboforeningen finder, at ordet ”kan” bør erstattes med ordet ”er” i sætningen: Fosforudledningen til søer fra de regnvandsbetingede udløb kan være kritisk for søernes tilstand, jf. side 136, spalte 3. Vurdering: Udledningen af fosfor til søer fra regnvandsbetingede udløb skal i det konkrete tilfælde vurderes i forhold til andre kilder. Dis- se kilder kan for eksempel være afstrømning fra landbrugsoplande eller atmosfærisk deposition. Derudover er algevæksten i visse søer be- grænset af kvælstof. Udledningen af fosfor fra regnvandsbetingede udløb er derfor ikke så kritisk til disse søer.

Friluftsrådet /HR Friluftsrådet mener, at det bør opfordres til størst mulig etablering af installationer til genanvendelse af ”gråt” spildevand eksempelvis af- løbsfrit tøjvaskeri. Vurdering: Dette er ikke et regionplanspørgsmål.

Offentlige og private virksomheder

Spildevandscenter Avedøre /KA Spildevandscenter Avedøre foreslår følgende tilføjelse før tabel 6.1.1.2: ”For overløb fra bassiner, der indgår i et samlet styret system, kan kravfastsættelsen baseres på en helhedsvurdering for dette system.” Vurdering: Spildevandscenter Avedøre I/S’ bemærkning om, at fast- sættelsen af krav til aflastninger fra kloaksystemer med central styring kan ske ud fra en helhedsvurdering vurderes at være relevant. På nuværende tidspunkt er der dog ikke etableret et plangrundlag, der kan danne grundlag for den foreslåede ændring af regionplanen. Problem- stillingen kan tages op i forbindelse med en ansøgning om ny udledningstilladelse.

Enkeltpersoner

Mogens Christensen /KA Mogens Christensen mener, at hvis vand fra vejarealer skal nedsi- ves, som det foreslås i retningslinie 6.1.1 må der stilles krav om biologisk rensningsanlæg med tilhørende olieudskiller. Mogens Christensen anfører i den forbindelse at ved renholdelse af vejarealer med suge- og fejemetoder skal alt det opsugede materiale sendes til destruktion, da det er sundhedsfarligt. Mogens Christensen finder videre, at med hensyn til faskineanlæg skal der henvises til DIF-Spildevandskommiteen 1995 og derudover skal det fremgå at etablering af faskiner ikke må påføre naboejendom- me vandproblemer. Vurdering: I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til nedsivning af vejvand, vurderer amtet i hvert enkelt tilfælde hvilke krav, der skal stilles til udledningen/nedsivningen. Amtet kan ikke på forhånd pålægge ansøger en bestemt rensemetode, da der i henhold til Miljø- beskyttelsesloven er metodefrihed. Der kan ikke henvise til bestemte normer i Regionplanen, men amtet kan gøre det i forbindelse med behandling af konkrete sager.

293 E.1 Spildevandsafledning

Samlet forslag til ændringer E.1

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: På kortet vedrørende “Spildevandsrensning i det åbne land” i regionplanen for Roskilde Amt ændres således at Bjæver- skovvandløbet, Vindegårdsvandløbet og Tranemosebækken udpeges som 2. priotetsområder fremfor 1. prioritetsområder. Begrundelsen er, at der er en vis usikkerhed om årsagen til, at målsætningen hidtil ikke er opfyldt. I den mellemliggende periode undersøges årsagen til den manglende målopfyldning.

294 E.2 Vandområder

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Amt Københavns Amt har følgende rettelser på kortene: Kort s. 66 søer i regionplan for KA. Strandparksøerne mangler at blive indtegnet med målsætning. De har en generel målsætning. Udløbsdel af Harrestrup Å: sø signaturen er væk. Nord for Damhus- søen er Harrestrup Å 2 delt . Dette er ikke korrekt. Søndre Landvandskanal ingen sø, men et CD vandløb Vurdering: Rettelserne tages til efterretning

Roskilde Amt / RA Amtet foreslår, at der til planforslagets side 84 tilføjes to nye retningslinier 3.3.16 og 3.3.19: 3.3.16. Der fastsættes vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium på henholdsvis 10,1, 1 mikrogram/l for Køge Bugt. Efterfølgende rettes retningslinierne 3.16 til 3.17 og 3.17 til 3.18. 3.3.19. Der udlægges et nærfeltet omkring spildevandsudløbet fra Energi E2. Nærfeltets afgrænsning defineres som der, hvor spildevandet er fortyndet 410 gange. Vandkvalitetskravene for vanadium, molyb- dæn, arsen, chrom og selen skal overholdes på nærfeltsgrænsen. Der må ikke indenfor nærfeltsgrænsen forekomme nogen akut giftvirkning efter initialfortyndingen, og der må ikke udenfor nærfeltsgrænsen forekomme nogen kronisk giftvirkning. For øvrige stoffer skal vandkvalitetskravene overholdes efter initialfortyndingen, jf. Miljøstyrelsens bekendt- gørelse nr 912/1996. Den efterfølgende tekst om den hidtidige planlægning rettes tilsvarende, så afsnittet får følgende udformning: Retningslinierne for kystområderne i Roskilde Amt er ændret i forhold til Regionplan 1997, og enkelte nye retningslinier er tilføjet. Der indføres vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium i Køge Bugt i medfør af bekendtgørelse nr. 921/1996. Der udlægges veldefineret spildevandsnærområder for Roskilde Kommunes spildevandsudledning til Roskilde Fjord, SUN Chemical A/S, FeF Chemical A/S, KøgeEgnens Renseanlæg og Hercules Copenhagen A/S samt Energi E2's udledning til Køge Bugt. Retningsli- nierne 3.3.17, 3.3.18 og 3.3.19 er en præcisering af de eksisterende nærfelter. Vurdering: Askeopfyldningen fra E2 kan ikke fortsætte uden, at der udpeges et nærfelt. HUR har fra Roskilde Amt, der er spildevandsmyndighed, fået oplyst, at vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium ikke vil få indflydelse på andre udledninger, hvorfor der ikke er behov for en ny høringsrunde for at medtage kravene i regionplan 2001. Den foreslåede ændring medtages.

Kommuner i Københavns Amt

Hvidovre Kommune /KA Kommunen finder, at der af hensyn til vandkvaliteten i Harrestrup Å/Damhusåen og Kalveboderne bør stilles mere specifikke krav om reduktion af de regnvandsbetingede overløb til alle udløb til Kalvebo- derne og Harrestrup Å/Damhusåen. På sigt ønskes en forbedring af vandkvaliteten i Kalveboderne, således at det nuværende badeforbud kan ophæves, hvorefter kommunen vil genoptage sine planer om udbygning af badefaciliteterne i Kystagerparken ved Kalveboderne.

295 E.2 Vandområder

Kommunen gør opmærksom på, at det i forslagets punkt 6.2.2 og 6.2.3 og de tilhørende kortbilag s 66 og 67 er foreslået retningslinier for strækninger af Harestrup Å/Damhusåen og dens udløbsdel, selv om den ligger i Københavns Kommune og derfor ikke burde være omfattet af forslaget vedr. Københavns Amt. Kommunen bemærker, at udløbsdelen af Harrestrup Å/Damhusåen fejlagtigt er angivet som en sø med generel målsætning. Hvidovre Kommune vurderer endvidere, at det ikke vil være muligt at opnå en generel målsætning i dette område med det i regionplanforslaget forud- satte opstrøms tilløb fra Harretrup Å/Damhusåen og belastningerne fra fællessystemerne i Københavns og Hvidovre kommuner. Vurdering: Harrestrup å/Damhusåen er en grænsevandløb mellem Københavns Kommune og Københavns Amt og er som følge heraf derfor også omfattet af regionplanen for Københavns Amt med dertil hørende målsætning og retningslinier. Københavns og Hvidovre kommuner har med deres seneste spildevandsplaner til hensigt at renovere kloaknettene i de fælles kloakerede oplande. I forlængelse heraf vil Københavns Amt i den kommende planperiode evt. vurdere hvilke yderligere tiltag, der skal gennemføres, hvis forholdene i Harrestrup å/Damhusåen og Kalveboderne skal forbedres. I den forbindelse vil det også blive vurderet, om der skal stilles mere specifikke krav til reduktion af de regnvandsbetingede udløb. Det er korrekt at udløbsdelen ikke skal angives som en sø. Fejlen på kortet rettes.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Hillerød Kommune /FA Kommunen finder, at målsætningen for Søgrøften skal ændres fra nuværende B3, faunaklasse 5 til C, faunaklasse 4. Vurdering: Der er på baggrund af kommunens ønske sket en revurdering af målsætningen. Forslag til ændring: Målsætningen for Søgrøften ændres fra B3, faunaklasse 5 til C, faunaklasse 4

Hundested kommune /FA Kommunen anmoder om, at der gennemføres en fuldstændig klassi- ficering af vandløb i Hundested Kommune med henblik på indarbejdel- se i fremtidige vandløbsregulativer. Vurdering: Alle vandløb i amtet er allerede klassificerede som enten amts-, kommunale eller private vandløb. Dette er ikke et område som ligger i planlovens regi men i vandløbsloven. Hvis kommunen med sin indsigelse mener, at den ønsker at alle vandløb i kommunen skal mål- sættes, kan amtet ikke imødekomme dette, da det vil være ressurce- mæssigt umuligt at målsætte og føre tilsyn med samtlige vandløb og grøfter i amtet. Hvis kommunen tænker på nogle specifikke vandløb, som de ønsker målsatte og som ikke allerede er det i regionplanen, vil HUR gerne vurdere disse i forbindelse med kommende regionplanrevi- sioner.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen foreslår, at målsætningen for Usserød Å på strækningen Sjælsø- Donse Å fastholdes uændret som B3. Vurdering: Ændringen fra B3 til B1 gælder kun for strækningen ned- strøms Usserød Mølledam til tilløbet fra Donse Å. Denne ændring er begrundet i, at der allerede i dag sker gydning på denne strækning. I forslagets kortmatariale ser det desværre ud som om hele strækningen

296 E.2 Vandområder

fra Sjælsø til Donse Å er ændret til B1, dette skyldes at de 2 grønne farver, der anvendes til de to målsætninger er meget ens. Signaturerne på kortet ændres således at der kan ses forskel på de forskellige målsætninger

Stenløse Kommune /FA Kommunen gør opmærksom på en redaktionel fejl på kortet side 152, hvor B1 og B3 målsatte vandløb har samme signatur. Kommunen finder at Kloddemosevandløbet bør fremgå af kortet på side 152. Kommunen foreslår, at afsnittet om vandområder forsynes med en fortegnelse over vandløbene med oplysninger om nuværende og fremtidige målsætninger. Vurdering: Der henvises til vurdering under Hørsholm Kommune om signatur. Kloddemosevandløbet er ikke med på kortet, da det ikke er målsat. Det vurderes ikke at en fortegnelse som den ønskede vil give et bedre overblik over målsætningerne end et kort med signaturer, der kan adskilles. Der er ca. 140 målsatte vandløb i amtet og mange af disse har mere end 1 målsætning. En oversigt vil således indeholde op til omkring 200 vandløbstrækninger med nuværende og fremtidige mål- sætninger.

Kommuner i Roskilde Amt

Roskilde Kommune /RA Kommunen anfører, at kortbilaget vedrørende vandområder ikke er fuldstændigt, da henholdsvis Lyngbækken, en del af Gedebækken og en del af Marbjerg Bæk mangler på kortet. Vurdering: Kortbilaget til vandområdernes målsætning er i størrel- sesforholdet 1:100.000 hvilket betyder, at vandløbenes placering og forløb ikke kan gengives helt nøjagtigt. I de nævnte tilfælde er HUR imidlertid enig i, at kortet kan forbedres. De manglende dele af Gedebækken og Marbjerg Bæk samt Lyng- bækken indtegnes på regionplanens kortbilag vedrørende vandområ- der.

Skovbo Kommune/ RA Kommunen foreslår følgende ændringer i planforslaget: - Retningslinie 3.3.1: Minimumsvandføringen i de generelt målsatte vandløb må ikke komme under 10l/s eller alternativt, at målsætnin- gerne for de generelt målsatte vandløb tages op til revision, - Retningslinie 3.3.1. Kravet om regnvandsudjævning i Slimminge til Slimminge Å bortfalder. Vurdering: Kommunens indsigelse og tilhørende bemærkninger om minimumsvandføringen og revision af målsætninger er forstået således, at man ved at skærpe kravet om en tilstrækkelig mindstevandføring fra et medianminimumskrav på 5 l/s til et krav på mindst 10 l/s kan opnå den generelle målsætning uden at restaurere vandløbene. Dette vil ifølge kommunen være hensigtsmæssigt, idet der ikke er plads til mange restaureringstiltag i kommunens vandløb. Hvis det skærpede krav til minimumsvandføringen ikke kan opnås ved etablerede og planlagte anlæg til udpumpning af grundvand og/eller opmagasinering af “vinter- vand” i søer, bør det ifølge kommunen overvejes at lempe målsætnin- gen. Det skal fremhæves, at ændringen af kravene til minimumsvandfø- ringen, der blev gennemført i Regionplan 1997 og videreført i Forslag til Regionplan 2001 bl.a. er stillet ud fra et skøn over den oprindelige, upåvirkede minimumsvandføring i vandløbene i bl.a. Skovbo Kommune.

297 E.2 Vandområder

En skærpelse af kravet fra 5 l/s til 10 l/s vil derfor kunne medføre et unødvendigt spild af udpumpet grundvand i forhold til vandløbenes oprindelige minimumsvandføring. Desuden vurderes det, at den positive effekt på vandløbets bestand af fisk og smådyr ved eksempelvis at udpumpe grundvand i sommerperioden vil svækkes afgørende, hvis der ikke også foretages forbedringer af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering i form af udlægning af sten og gydegrus. Kort sagt skal vand have et varieret vandløb at løbe i, hvis der skal skabes gode levevilkår for fisk og smådyr. Kommunens bemærkning om at der ikke er plads til mange restaureringstiltag i vandløbene inden for kommunen er overraskende. Amtet er ikke bekendt med, at mulighederne for restaurering af kommunevand- løbene skulle være hæmmet af pladsmangel og er ikke informeret om at Skovbo Kommune allerede har undersøgt og vurderet muligheden for at restaurere vandløbene i kommunen. Sammenfattende vurderes det, at det stillede forslag vedrørende mi- nimumsvandføring og revision af målsætninger under ét vil kunne hindre opfyldelsen af regionplanens mål for de generelt målsatte vandløb i Skovbo Kommune. Kommunens indsigelse til regionplanens krav om regnvandsudjæv- ning i Slimminge til Slimminge Å og forslag om bortfald af kravet er begrundet i, at udledningen af regnvand er fordelt på 10 udledningspunk- ter gennem Slimminge. Da udledningerne er placeret ved bebyggelser og haver er det ifølge kommunen ikke muligt at etablere udligningsbas- siner på disse udløb. Kravet om regnvandsudjævning blev stillet i Regionplan 1997 under forudsætning af, at der efterfølgende blev foretaget en undersøgelse og vurdering af regvandsudledningens effekt på vandføringen i Slimminge Å. Undersøgelsen skulle foretages ved etablering af en ekstra vandfø- ringsstation i vandløbet opstrøms Slimminge til kontinuerlig måling af vandføringen. Nedstrøms Slimminge er vandføringen i forvejen blevet målt i en lang årrække. Som følge af en række tekniske problemer omkring placeringen af den nye station, blev den først etableret i efteråret 2000. Det forventes at stationen skal være i drift i et par år for nærmere at klarlægge effekterne af regnvandsudledningen fra Slimminge på vandføringen i Slimminge Å. Sammenfattende vurderes det, at den tekniske vurdering af regnvandsudledningen fra Slimminge nu er så forsinket, at det ikke er hen- sigtsmæssigt at stille krav om udjævning af regnvandsudledningen i Regionplan 2001. Planmyndigheden forbeholder sig dog ret til at frem- sætte kravet igen ved en senere revision af regionplanen, såfremt de nu iværksatte målinger viser, at regnvandsudledningen fra Slimminge hindrer opfyldelsen af den generelle målsætning i Slimminge Å. Forslag til ændring: I regionplanens retningsliniedel, afsnit 3.3, tabel 1 C, Slimminge Å (kvl. 142) udgår det stillede krav om tiltag til udjæv- ning af regnvandstilledning (tiltag j).

Solrød Kommune /RA Kommunen foreslår, at udløbet ved Solrød Bæk ikke bør udlægges til særligt badevand, idet vandet i vandløbet ikke er badevand. Vurdering: Der er ikke ændret i den “Særlige udlægningen af bade- områder” i Køge Bugt. Området ved udløbet fra Solrød Bæk er derfor fortsat ikke berørt af denne udlægning. Størstedelen af Køge Bugt er omfattet af den “Særlige udlægning af badeområder”, dog med undtagelse af nærområderne omkring udløb fra vandløb og Køge Havn.

298 E.2 Vandområder

Andre amter og kommuner

Storstrøms Amt /RA Amtet finder, at der at det ville være mere korrekt at målsætte Krogsbæk til B1 i stedet for den i forslaget angivne B2 målsætning (tabel 1c). Vurdering: Krogbæk (et tilløb til Tryggevælde Å), der forløber skifte- vis i Roskilde Amt og Storstrøms Amt, er i såvel tidligere regionplaner som i Forslag til Regionplan 2001 tildelt målsætningen laksefiskevand (B2), der især tilgodeser en bestand af større ørreder. Storstrøms Amt vurderer, at vandløbet har en fysisk udformning med forholdsvis lav vandstand og med bundforhold egnet til gydning for ørreder. Derfor har Storstrøms Amt i sin regionplan foreslået vandløbet målsat som gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1). Storstrøms Amts vurdering understøttes af, at Roskilde Amt ved sit seneste tilsyn med vandløbets fiskebestand i efteråret 2000 har konstateret forekomst af gydemodne havørreder, ørred-gydebanker samt en bestand af ørredyngel i vandløbet. Sammenfattende vurderes det, at de seneste års undersøgelser viser, at Krogbæk reelt fungerer som gyde- og opvækstvand for ørreder, hvilket i højere grad kan tilgodeses ved at ændre målsætningen til gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1). Ændringen vil medføre, at vandløbet tildeles den samme målsætning på sit forløb i de to amter. Ændringen af målsætningen vil ikke medføre ændringer i de allerede stillede kontrolkrav til faunaklasse og medianminimumsvandføring i vandløbet og de i forvejen planlagte forbedringstiltag. Forslag til ændring: Målsætningen for Krogbæk ændres fra laksefiskevand (B2) til gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1).

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre /KA Gruppen finder, at Harrestrup Å bør sikres en mere ensartet vandfø- ring. Det foreslås, at der foretages en forbedring ved at lede f.eks. køle- vand fra Vestforbrændingen og grundvand fra grunde, der er under observation for forurening. Gruppen anfører, at selve forløbet af Harrestrup Å bør gøres mere naturligt f.eks. ved at fjerne de kunstige fliser på sider og bund – og eventuelt lave nogle slyngninger af å-løbet. Endvidere anføres, at det naturlige ved åen bør fremhæves ved at fjerne det uskønne hegn langs åen. Gruppen foreslår, at recipientskravene til Harrestrup Å/Damhusåen og Kagsåen (side 54 i planforslaget fra Københavns Kommune) søges hævet ved passende foranstaltninger over for udledningen af spildevand samt ved at de fysiske indgreb i åløbene lempes, således at et mere naturligt forløb tilvejebringes. Vurdering: Harrestrup Å har gennem en årrække fået tilledt en stor mængde afværgevand, sådan som Agenda 21 foreslår. Åen skulle så- ledes være sikret en hvis basisvandføring. Herudover modtager Harre- strup Å regnvand fra veje i et meget stort opland, som medfører, at der til tider kommer en meget stor vandføring i åen. Den meget svingende vandføring medfører et meget ustabilt miljø i åen. De nuværende meget store vandføringer og dårlige hygiejniske forhold kræver af sikkerhedsmæssige årsager at åen er indhegnet. Flise- belægningen er nødvendig for at stabilisere brinkerne og sikre at vandet fra åen ikke trænger med i grundvandet. Som anført i redegørelsen i forslag til Regionplan 2001 for Køben- havns Amts har amtet i den kommende planperiode til hensigt at vurde-

299 E.2 Vandområder

re hvilke yderligere tiltag, der skal gennemføres for at forbedre forholdene i Harrestrup å/Damhusåen og Kalveboderne.

Arresø Foreningen f/FA, Foreningen foreslår, at strækningen mellem Strødam Engsø og Sol- bjerg Engsø målsættes som B2 ørred-opvækstvand nedstrøms udløbet fra kilden i Tibberup Holme. Foreningen finder at dette udløb på den nedre strækning bør frilægges for at sikre ørredopgang til det rene ør- red-gydevand i bækken. Foreningen anfører, at frilægning af denne rene bæk kunne sikres ved en offentlig erhvervelse af ca. 2000 m2 af den yderste spids af den relativt lille trekantede og spidsvinklede mark. Foreningen finder, at der vil blive behov for at foretage en regulering af fiskebestanden inden for de næste 4 år, dersom målsætningen om et alsidigt dyre- og planteliv i søen skal opfyldes. Foreningen foreslår derfor, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe, der skal vurderer de tekniske og økonomiske aspekter ved biomanipulation, da et grundigt forarbejde er nødvendigt. Foreningen foreslår, at Arresø i regionplanen nævnes som en af de søer i regionplanen, hvor der bør foretages en restaurering. Vurdering: Grunden til at målsætningen for den nævnte strækning af Pøle Å er foreslået som B3 er påvirkningen af vandløbet på denne strækning af den lempet målsatte Strødam Engsø. Produktionen af organisk materiale i søen vil under nedbrydning i Pøle Å forbruge ilt i et omfang, der ikke kan tilfredsstille de krav der i givet tilfælde skulle stilles til vandløbet, hvis det blev målsat med B2-målsætningen. Ang. frilæg- ning af den nedre strækning af vandløbet fra Tipperup Holme er amtet positiv for dette forslag og frilægningen indgår i amtets handlingsplan for vandløb i Frederiksborg Amt. Frederiksborg Amt har oplyst, at det på nuværende tidspunkt er muligt at konkludere at der skal foretages biomanipulation i Arresø. Søen er i disse år i stor biologisk forandring på grund af de indgreb mv. der er foretaget på nuværende tidspunkt som følge af Arresøplanen. Den foreslåede arbejdsgruppe, der skal se på behovet for og mulighederne for biomanipulation er nedsat i februar 2001 med deltagelse fra Arre- søforeningen, Tisvilde Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen, Dan- marks Miljøundersøgelser og Frederiksborg Amt.

Danmarks Naturfredningsforening /HR DN finder, at tidsfølgeplaner for vandløb og sømålsætningerne fortsat opererer med for lange tidsperspektiver, især i Roskilde Amt, men også bynært og i storbyen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at vandforbedringer vil have stor betydning for en opfattelse af regionen som ”Europas miljøho- vedstad”, hvor man f.eks. vil kunne bade i Københavns Havn eller fiske havørreder i Mølleåen. Danmarks Naturfredningsforening finder, at der er anvendt store ressourcer på at sikre landskaberne i Mølleåsystemet i forhold til hvad der er brugt på vanddelen, hvilket foreningen finder er paradoksalt, idet den mener, at det rindende vand er stærkt nødlidende. Vurdering: En stor del af vandområderne i Københavns Amt er eller har været belastet af spildevand. Amterne og kommunerne har igennem en årrække arbejdet på at forbedre forholdene i vandområderne gennem planlægning, begrænsning af spildevandsbelastningen og restaureringsindgreb. Da de i vandområdeplanerne foreslåede tiltag er forbundet med meget store omkostninger for især kommunerne, må der påregnes at gå en længere årrække før alle tiltag er gennemført. Der er ikke hjemmel til gennem regionplanens retningslinier at pålægge kommunerne at gennemføre de nævnte tiltag indenfor en bestemt tidsfrist.

300 E.2 Vandområder

DN Allerød Lokalkomité /FA Lokalkomitéen opfordrer til, at målsætningen om lempet målsætning for de øvre tilløb til Havelse Å- systemet og til Sjælsø hæves. Det begrundes med at flere af de pågældende vandløb i Allerød Kommune løber igennem naturområder eller endog fredede arealer. Vurdering: I forbindelse med udarbejdelsen af regionplanforslaget er alle vandområdernes målsætninger således blevet vurderet og i visse tilfælde ændret til en højere eller lavere målsætning end tidligere. Amtet har oplyst at de ikke vurderer at de lempet målsatte vandløb i kommunen vil kunne leve op til en højere målsætning indenfor planperioden.

DN Jægerspris Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener ikke, at der bør etableres klapplads ved Tør- slev Hage. Som begrundelse anføres bl.a. at området er kerneområde og EF-fuglebeskyttelsesområde, og at området i forvejen er meget lavvandet. Vurdering: Der har været klapplads ved Tørslev Hage også i tidligere regionplaner. Der er således ikke tale om etablering af en ny klapplads. HUR er dog opmærksom på områdets beskyttelsesmæssige interesser. Klappladsens placering op til fornyet vurdering i forbindelse med den kommende revision af amtets Handlingsplan for klapning inden udgangen af 2002.

DN Hørsholm Lokalkomité Lokalkomitéen bemærker at målsætningen for Ussrød Å ikke frem- går af det udsendte forslag. Vurdering: Jævnfør kortet på side 152 i forslag til regionplan for Fre- deriksborg Amt er Usserød Å målsat til B1.

DN Københavns Lokalkomité /KK Lokalkomitéen foreslår, at den lempede målsætning for Harrestrup Å/Damhus Å erstattes med en generel B3 målsætning, så tilførsel af vand fra åen ikke udgør en risiko for Damhussøens tilstand. Lokalkomitéen mener, at der bør fastsættes en skærpet målsætning for Grønjordssøen, at der af hensyn til paddebestanden bør ske en overvågning af søen med hensyn til næringsstoffer, saltindhold, og vandstand samt sikring af, at der ikke etablerer sig en fiskebestand, som ernærer sig af paddeyngel, ligesom bredvegetationen bør holdes nede. Vurdering: Harrestrup Å/Damhus Å. Det fremgår af regionplanforslaget, at der i forbindelse med næste ordinære revision vil ske en vurdering af muligheden for at hæve målsætningen for Harrestrup Å/Damhus Å. En evt. opklassifikation vil ske på baggrund af udførte tiltag til forbedring af vandkvalitet samt andre tiltag med henblik på at tilføre åen naturmæssige og rekreative værdier. Finansiering af spildevandsredu- cerende tiltag indgår i Københavns Kommunes spildevandsplan for perioden 2000 til 2005. Endvidere er der iværksat initiativer i regi af Lynettefællesskabet til forbedring af forholdene for Harrestrup Å/Damhus Å. Vandstanden i Damhussøen kan udelukkede opretholdes gennem vandtilførsel fra Harrestrup Å/Damhus Å. Der er gennem en årrække blevet udført flere forsøg på at reducere belastningen af Damhussøen fra Harrestrup Å/Damhus Å gennem regulering af vandindtaget fra åen f.eks. ved, at der ikke tilføres vand fra åen til søen i forbindelse med overløbshændelser. Grønjordssøen indgår i Ørestad. Det fremgår af lovgrundlag og helhedsplan for Ørestad, at Grønjordssøen og andre udpegede arealer, skal bevares i forbindelse med etablering af Metro, infrastruktur og øvrig

301 E.2 Vandområder

bebyggelse af området på Amager Fælled. Efter lovgrundlag for Øre- stad forestår Ørestadsselskabet I/S overvågning af dyre- og planteliv, samt overvågning af de af DN omtalte forhold. Denne overvågning har vist at Grønjordssøen udgør et kerneområde i en større landskabsmosaik med flere mindre vådområder. Området ved Grønjordssø er bl.a. levested for bevaringsværdige bestande af truede paddearter, hvilket kunne tale for at fastsætte en skærpet mål- sætning. På baggrund af Grønjordssøens beliggenhed i et byudviklingsom- råde vurderes det dog ikke realistisk at fastsætte en skærpet mål- sætning med et upåvirket dyre- og planteliv for Grønjordssøen. Det vurderes, at der er reel risiko for etablering af fiskebestand i Grønjordssøen. Mulige tiltag til imødegåelse af denne risiko vil indebæ- re en omlægning af nuværende indsats, hvor der tilføres vand til søen for at undgå periodevis udtørring.

DN Lyngby-Taarbæk Lokalkomité/KA Lokalkomitéen mener, at vandområdemålsætningen for Furesøen bør søges opfyldt så hurtigt som muligt, og at målsætningen for sigtdybden bør være mindst 4 meter. Lokalkomitéen er uenig i planforslagets oplysning om, at undervandsvegetationen i de seneste år har bredt sig ud i 4 meters dybde. Lokalkomitéen mener, at det kun har været tilfældet enkelte steder i enkelte år. Lokalkomitéen mener, at sigtedybden i den åbne del af Fu- resøen i de senere år har ligget mellem 2,6 og 3,5 meter, medens den i Store Kalv har ligget mellem 0,9 og 1,2 meter. Lokalkomitéen finder, at spildevandet fra Stavnsholt Renseanlæg skal afskæres fra Furesøen, så at det sikres at der hurtigt sker en til- strækkelig forøgelse af sigtdybden til at undervandsvegetationen kan brede sig til alle områder i søen, der havde vanddybder på op til 4,5 m. Lokalkomitéen er uenig i planforslagets oplysning om at biomanipulation alene vil kunne føre til en opfyldelse af målsætningen for Furesøen, og finder at det også vil være nødvendig med en iltning af bundvandet for at forhindre at store mængder fosfat bliver frigivet fra bundsedimen- tet under de langvarige iltsvind ved søbunden om sommeren. Lokalkomitéen foreslår, at der samtidig sker en udredning af, hvor mange overløb der kan accepteres af hensyn til dels den rekreative udnyttelse af Mølleåen og dels af hensyn til badevandskvaliteten ved Strandmøllen syd for Mølleåens udløb i Øresund. Vurdering: Københavns og Frederiksborg amter har oplyst at de sø- ger at fremskynde opfyldelsen af målsætningen til Furesø gennem de restaureringsarbejder, der pågår for tiden. Et krav på 4 meter til sigtdybden i sommerperioden vurderes som tilstrækkeligt til at sikre en god miljøtilstand. Om kravet er formuleret som “4 meter” eller “mindst 4 meter” vurderes at være uden væsentlig betydning. Udbredelsen af undervandsvegetationen afspejler vandets klarhed (sigtdybden) i en periode før undersøgelsen af undervandsvegetationen gennemføres. De sidste 8 års undersøgelser har påvist at undervandsvegetationen har bredt sig i søen med et større artsantal end i starten af 1990´erne. Imidlertid viser undersøgelserne også, at i de år hvor sigtdyben er forringet, er undervandsvegetationens udbredelse også forringet. Med hensyn til den fremtidige udledning af spildevand fra Stavnsholt Renseanlæg pågår der en klagesag ved Miljøklagenævnet, der forventes endeligt administrativt afgjort indenfor få måneder. Der pågår en detailprojektering omkring restatuering af Furesø. Udredningsarbejdet omkring miljøkvaliteten i Mølleåen vil også inddrage forhold af hygiejnisk og rekreativ karakter.

302 E.2 Vandområder

DN Rødovre Lokalkomité /KA Lokalkomitéen finder, at recipientkvalitetskravene til Harrestrup å- /Damhusåen og Kagsåen bør hæves ved passende foranstaltninger over for udledningen af spildevand. Endvidere mener lokalkomiteen, at de fysiske indgreb i åløbene bør lempes f.eks. ved at fjerne de kunstige fliser på sider og bund og eventuelt at lave nogle slyngninger på åløbet, således der tilvejebringes et mere naturligt forløb. Lokalkomitéen mener, at der bør sikres et mere ensartet vandføring i selve åen, således at den ikke bliver tør om sommeren. Dette forslås at kunne ske ved f.eks. at lede kølevand fra Vestforbrændingen og vand fra afværgeoppumpninger til åen. Vurdering: Der henvises til vurdering under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

DN Skibby Lokalkomité /FA Lokalkomitéen mener, at alle vandløb bør frilægges. Lokalkomitéen mener, at målsætningen for alle vandområder generelt bør strammes og ikke løsnes. Vurdering: Frederiksborg Amt oplyser at de prioriterer at frilægge vandløb, hvor der opstrøms den rørlagte strækning findes strækninger, der er målsat med enten skærpet A-målsætning eller generel B- målsætning, hvilket kræver passagemulighed for optrækkene fisk. Der- næst prioriteres øvre rørlagte strækninger, hvor det vurderes, at vand- løbet ved frilægningen kan opfylde enten en skærpet A-målsætning eller generel B-målsætning. Vandområdernes målsætninger vurderes løbende, og revideres på baggrund af bl.a. ny viden om deres tilstand og påvirkning samt udviklingen og potentialet i deres tilstand. Det tilstræbes, at vandområderne målsættes med den højeste mulige opnåelige målsætning for det enkelte vandområde. I forbindelse med udarbejdelsen af regionplanforslaget er alle vandområdernes målsætninger således blevet vurderet og i visse tilfælde ændret til en højere eller lavere målsætning end tidligere. Generelt er der for såvel vandløb som søer sket en stigning i de generelt målsatte i forhold til de lempet målsatte i regionplanforslaget

DN Solrød Lokalkomité/RA Lokalkomitéen savner omtale af bestemmelsen om 2 m bræmme langs vandløb og finder, at det bør præciseres, at Solrød Kommune skal gøre en indsats for, at bestemmelserne bliver overholdt. Vurdering: Bestemmelsen om 2 m bræmmer langs vandløbene er reguleret af vandløbsloven (§69) og ikke af regionplanen. Solrød Kom- mune er myndighed for kommunevandløbene med hensyn til bestemmelserne i vandløbsloven. Roskilde Amt informerer jævnligt kommunerne om vigtigheden af overholdelsen af 2 m bræmmerne af hensyn til recipientkvaliteten.

DN Vallensbæk/Ishøj Lokalkomité/KA Lokalkomitéen savner en nærmere begrundelse for hvorfor vand- gennemstrømningen i Strandparkens søer skal øges, hvordan denne forøgelse skal sikres og hvad konsekvenserne vil være, jf. retningslinie 6.2.2.1, side 64. Foreningen finder at målsætningen for Bækrenden skal ændres fra “lempet målsætning” til “generel målsætning”. Vurdering: I Strandparksøerne er der en tydelig forskel i miljøtilstan- den søerne i mellem. Den højeste miljøkvalitet findes i de vestlige søer, mens de østlige er præget af næringsstofbelastningen fra Fæstnings- kanalen i en grad, at målsætningen til vandkvaliteten langt fra er opfyldt. Formålet med at søge vandgennemstrømningen forøget fra vest mod øst, er at minimere miljøpåvirkningen fra Fæstningskanalen. I planperi-

303 E.2 Vandområder

oden vil der blive arbejdet videre med denne problemstilling, og den eventuelt mere konkrete udformning. Målsætningerne skal være realistiske i forhold til de forudsætninger, der gælder for de enkelte vandområder. Imidlertid har miljøkvaliteten i Bækrenden været for ringe i en længere årrække til, at det vurderes som realistisk på nuværende tidspunkt at kunne opfylde en “generel målsætning”. Sker der ændringer i belastnings- og vandindvindingsfor- holdene kan dette resultere i en forbedret miljøkvalitet, hvorfor miljøtil- standen i Bækrenden vil blive undersøgt løbende i planperioden.

DN Værløse-Herlev Lokalkomité/KA Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen for Værløse og Herlev er uforstående overfor at oplandet til Svarrevadsgrøften og Bundså ikke har fået tildelt en renseklasse. Vurdering: Københavns Amt har af Værløse kommune fået oplyst, at der i oplandet til oplandet til Svarrevadsgrøften og Bundså ikke er en- keltejendomme der har direkte udledning til åerne. Der er således registreret 21 ejendomme hvoraf de 20 har nedsivningsanlæg og 1 enkelt har samletank. På den baggrund har amtet vurderet at der ikke er be- læg for at foreslå renseklasser i Københavns Amts del af oplandet. Hvis det under kommunes opfølgende arbejde skulle vise sig at enkeltejen- dommene er fejltilsluttet skal dette selvfølgelig rettes op. I øvrigt kan det oplyses at Frederiksborg Amt har tildelt renseklasse SO på den øverste del af Snarrevadsgrøften som er beliggende i Frederiksborg Amt.

Danmarks Sportsfiskerforbund, miljø- og vandplejeudvalget i FA /FA Sportsfiskerforbundet gør indsigelse mod at der i planforslaget er sket en nedklassificering af Lynge Å og af Gurre Å til B0 vandløb. Det anføres som begrundelse, at det ikke kan være rigtigt, at der over en så lang strækning er mulighed for udtørring om sommeren så fisk ikke kan overleve. Det anføres, at der måske kan laves aftale med Københavns Vand om tilbageledning af vand til Lynge Å. Vurdering: Anvendelse af B0-målsætningen knytter sig til vandløb, hvor det ikke vurderes, at der i sommerperioden kan overleve fisk på grund af ringe vandføring eller udtørring. Målsætningen stiller bortset fra dette de samme krav til kemisk/fysiske samt øvrige biologiske forhold som til B3-målsatte vandløb.I de nævnte vandløb vurderes det ikke, at det i planperioden vil være muligt at forøge vandføringen til et for fisk acceptabelt niveau. Alternativt kunne vandløbene være foreslået mål- satte med lempet målsætning, men denne målsætning vil ikke være forenelig med vandløbets øvrige kvaliteter, og de interesser der knytter sig til dem.

Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord /FA RA Foreningen har en række forslag med hensyn til ændringer af mål- sætningen for strækninger af vandløb, som er nærmere angivet på et vedlagt kort. Lavringe Å: Målsætning ændres fra karpefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for strækningen fra sammenløbet med Tokkerup Å og ca. 1,5 km opstrøms. Viby Å: Målsætningen ændres fra karpefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for strækningen fra sammenløbet Breg- netved Å og ca. 2 km opstrøms. Daruprenden: Målsætningen ændres fra karpefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for strækningen fra sammenløbet med Langvad Å og ca. 1,5 km opstrøms.

304 E.2 Vandområder

Syvbæk: Målsætningen ændres fra karpefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for strækningen fra sammenløbet med Langvad Å og ca. 1,5 km opstrøms. Langvad Å: Målsætningen ændres fra karpefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for strækningen station 0 og ca. 1 km nedstrøms. Langvad Å. Målsætningen ændres fra laksefiskevand til gyde/opvækstvand for laksefisk for to delstrækninger. Dels fra sammenlø- bet med Daruprenden og ca. 2 km nedstrøms og dels fra Øm Jættestue og nedstrøms til sammenløbet med Lavringe Å. Gevninge/ Lejre Å: Målsætningen ændres for hele åens vedkommende til laksevand. Foreningen anfører, at forslaget om denne ret drastiske ændring skyldes at det er besluttet at tilslutte denne å til ho- vedløbet så der sikres en permanent vandføring. Dette projekt vil få afgørende betydning for hele udviklingen af ørredbestanden i systemet, da der herved bliver mulighed for at smolten kan trække ud i Roskilde Fjord uden at skulle passere Kattingesøerne. Foreningen anfører videre, at dennes og andres undersøgelser viser, at dødeligheden herved kan reduceres med ikke mindre end 70 –80 %. Foreningen anfører, at de foreslåede ændringer vil forudsætte at der på strækningerne foretages forskellige tiltag som den er forvisset om vil kunne udføres i et samarbejde mellem foreningen og Roskilde Amt. Vurdering: En stor del af de foreslåede ændringer synes fornuftige på baggrund af de registrerede ændringer, der er sket de seneste år. De er imidlertid for omfattende at gennemføre uden at have været offentligt fremlagt og vil derfor i stedet indgå i forarbejdet til regionplan 2005.

Friluftsrådet /KK Friluftsrådet finder, at det med henblik på en eventuel etablering af badestrand ved Svanemøllebugten bør overvejes at opgradere vandområdet her til skærpet målsætning. Vurdering: Der henvises til vurderingen under SF Bydelsrådsgruppe i Indre Østerbro under D9 Regionale friluftsområder og vurdering under den socialdemokratiske gruppe Indre Østerbro Bydelsråd.

Grundejerforeningen Nørregård /KA KK Grundejerforeningen ser gerne, at recipientkravene til Harrestrup Å/Damhusåen og Kagsåen (side 54 i planforslaget for Københavns Kommune) søges hævet ved passende foranstaltninger over for udledningen af spildevand. Endvidere ser grundejerforeningen gerne, at fysiske indgreb i åløbene lempes således at et mere naturligt forløb tilvejebringes. Endvidere finder foreningen, at der bør sikres en mere ensartet vandføring i åen, f.eks. ved at der ledes vand i åen i stedet for til kloak- ken. Det forslås, at der f.eks. ledes kølevand fra Vestforbrændingen og grundvand fra de kontinuerlige afværgepumpninger fra grunde, der er under observation for forurening. Vurdering: Der henvises til vurdering under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

Nordsjællands Landboforening /FA Landboforeningen foreslår at der på side 152, 3. spalte tilføjes: ”Ved hjælp af regulativerne kunne der laves bedre fysiske forhold, samtidig med at vandføringsevnen kunne opretholdes f. eks. hvor Havelse Å krydser A-6.” Nordsjællands Landboforening gør indsigelse mod tabellen for vandområdernes fysiske-kemiske mål, som foreningen mener skal justeres. Som begrundelse anføres, at der bør tages højde for at 1998

305 E.2 Vandområder

var et atypisk nedbørsår, både for så vidt angår tilløb fra landbruget som for overløb fra rensningsanlæg og befæstede arealer. Vurdering: Da der allerede i regulativerne er taget højde for at vandløbenes fysiske forhold skal være tilfredsstillende for vandløbet målsætning samtidig med at vandafledningsevnen opretholdes findes der ingen grund til at tilføje dette i regionplanen. Tabellen med vandområdernes fysisk-kemiske mål er for ”status”- kolonnens vedkommende udelukkende en beskrivelse af de faktiske forhold i de kystnære områder i perioden 1995-1999. Netop denne periode rummer såvel meget tørre (1996-97) som meget våde år (1998- 99), som alle var atypiske nedbørsår. Perioden er derfor velegnet til at give en beskrivelse af tilstanden med den indbyggede variation de me- teorologiske forhold afstedkommer. Eftersom der ikke er tale om en statistisk vurdering af et udviklingsforløb over tid, er der ikke grund til, at tillægge ekstremer i datasættet mindre vægt. For statistiske vurderinger af udviklingen i tilstanden i amtets kystnære områder, kan vi henvise til de årlige vandmiljøovervågningsrapporter fra Frederiksborg Amt.

Hillerød Konservative vælgerforening/ FA Vælgerforeningen foreslår, at målsætningen for Pøle Å ændres fra B1 til B3, karpevand. Vurdering: Pøle Å er på ingen strækninger målsat med B1- målsætning, men med B2, B3 og C. I forslagets kortmateriale ser det desværre ud, som om vandløbets midterste strækning er B1, men den er rent faktisk B3. Forvirringen skyldes, at de to grønne farver, der anvendes til de to målsætninger, er svære at skelne fra hinanden. Dette foreslås ændret i den endelige regionplan. Kortmaterialet ændres således, at det er muligt at se tydelig forskel på de forskellige målsætninger.

Landbo Centrum/RA Landbo Centrum mener, at der ved opstilling af mål og midler vedrø- rende vandområderne alene ser ud til at være fokuseret på opnåelse af et bedre miljø og ikke på, at vandløbene også skal sikre vandafledning. Vurdering: Vandafledningsevnen i vandløb fastsættes i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer i medfør af vandløbsloven af amter og kommuner. Spørgsmålet er således ikke et regionplanemne i modsætning til vandløbenes miljø (målsætningerne). Disse skal til gen- gæld fremgå af regionplanen.

Socialdemokratiske Gruppe i Indre Østerbros Bydelsråd /KK Gruppen foreslår, at der etableres badestrand ved Strandpromena- den og Svaneknoppen. Det oplyses, at der i foråret vil blive udarbejdet en ideskitse for en sådan badestrand med økonomisk støtte fra Frilufts- rådet. Gruppen foreslår, at der på denne baggrund fastsættes en skær- pet målsætning for vandområdet. Vurdering: Vedrørende forslaget om etablering af en badestrand ved Strandpromenaden henvises til vurderingen af indsigelsen fra SF By- delsrådsgruppe i Indre Østerbro under D9 Regionale friluftsområder. Der er i dag en generel målsætning for Svanemøllebugten. Vand- områder ved badestrande udlægges med en skærpet målsætning, og i sådanne tilfælde skal overvågningen skærpes med ugentlig kontrol af badevandskvaliteten i badesæsonen. De planlagte reduktioner af overløbene ved Svanemøllebugten, som kan sikre badevandskvalitet, kan tidligst være etableret i 2004/2005. Spørgsmålet om en ændret målsætning for vandområdet vil blive vurderet i den videre regionplanlægning.

306 E.2 Vandområder

Solrød Strands Grundejerforeningen /RA Grundejerforeningen foreslår, at alle vandløb i Køge Bugt bør mål- sættes under betegnelsen ”generel målsætning”. Begrundelsen er, at hvis ikke landbrugets udledninger til vandløbene stoppes og udsivnin- gen af næringsstoffer mindskes betydeligt, kan vandløbenes tilstand ikke forbedres og dermed heller ikke tilstanden af de kystnære vådom- råder, som ud for grundejerforeningens område er udlagt med skærpet målsætning og som ”særligt udlagt badeområde”. Vurdering: Årsagen til at en del mindre vandløb i oplandet til Køge Bugt er lempet målsat, er primært sommerudtørring og ringe fysisk variation, der betyder, at vandløbene ikke kan opnå en generel målsæt- ning. Med hensyn til næringsstoftilførslen til Køge Bugt er der især inden for de seneste 10-15 år sket en meget markant reduktion i udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og industri i oplandet. Den diffuse næringsstoftilførsel til vandløbene fra landbrugsområder er imidlertid ikke reguleret via målsætningerne. Det er derfor ikke muligt at reducere denne næringsstoftilførsel til Køge Bugt gennem en æn- dring af vandløbenes målsætning. I Regionplan 2001 er der foretaget en udpegning af de sø- og vand- løbsoplande, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse. Samtidig er der i regionplanen opstillet en liste over de forbedringstiltag i vandløbene, der er vurderet som nødvendige, for at målsætningerne opfyldes. Derfor forventes tilstanden i vandløbe- ne yderligere forbedret i de kommende år. Sammenfattende vurderes den foreslåede ændring af målsætningen for de lempet målsatte vandløb ikke at medføre den ønskede forbedring af badevandskvaliteten.

Offentlige og private virksomheder

SunChemical /RA SunChemical finder generelt, at forslaget til Regionplan mht mål- sætninger i kystvandene og udlægningen af et samlet nærfelt for 4 virksomheder vil kunne tilgodese en forsat miljøbevidst og socio-økonomisk forsvarlig produktion for virksomheden. SunChemical forventer at have indsigelsesret, såfremt der fremkommer forslag til ændrede målsætnin- ger vedrørende nærfeltet. Virksomheden forventer ligeledes at blive hørt i forbindelse med den varslede skærpelse af udlederkrav. Sun- Chemical ønsker, at revisionen af miljøgodkendelsen afventer et udredningsarbejde, der i øjeblikket pågår med henblik på en nærmere define- ring af initialfortyndingen. SunChemical ønsker, at kravene til toksicitet formuleres så virksomheden får rimelig tid til at leve op til kravene. SunChemical ønsker, at der ændres i formuleringen/sprogbruget side 89 i “Redegørelse”. Ud- trykket “... høj giftighed overfor marine organismer....” bør jf. ovenståen- de erstattes af et mere moderat udtryk, f.eks. “....SunChemical A/S’s udledning, der i dag inden for et begrænset område i korte usammen- hængende perioder har en hæmmende effekt overfor marine alger...” Vurdering: Der er ikke kommet indsigelser/bemærkninger, der påvir- ker nærfeltet omkring spildevandsudledningen fra SunChemical. Der vil derfor ikke ske ændringer i forhold til det udsendte forslag til Regionplan 2001. Ændringer i virksomhedens miljøgodkendelse og dermed vilkår for virksomhedens spildevandsudledning vil ske i samarbejde mellem virksomheden og amtet. Der forligger på nuværende tidspunkt ikke nogen tidsplan for revisionen af SunChemicals miljøgodkendelse. Roskil- de Amt vil naturligvis inddrage ny viden i forbindelse med revisionen, men finder dog samtidig ikke at arbejdet i henhold til bek. 921/1996 kan

307 E.2 Vandområder

stilles i bero i månedsvis for at afvente udredningen, da bekendtgørel- sen har været gældende siden 1996. I forlængelse af den eksisterende handleplan, som virksomheden i øjeblikket arbejder efter, vil evt. ændrede vilkår for spildevandsudledningen indeholde et længere tidsperspektiv, således at virksomheden har tid/mulighed for at etablere evt. ændringer i spildevandsrensningen eller produktionen. Formulering kan evt. ændres til “...forhøjet giftighed overfor marine alger...” Der foretages kun målinger af toksicitet 4 gange om året, og derfor er det umuligt at udtale sig om, hvorledes giftigheden evt. svinger i takt med ændringer af produktionen. Det er klart, at i yderområdet af nærfeltet vil giftigheden kun optræde i kortere usammenhængende perioder, afhængig af spildevandsfanens position. Men tættere på spildevandsudledningen vil der være tale om næsten konstante påvirknin- ger fra udledningen - det er jo netop derfor der udlægges et nærfelt.

Enkeltpersoner

Zuzette Kraft og Lars Juel Hansen Zuzette Kraft og Lars Juel Hansen gør indsigelse om vandområde, hvor bilag ikke er vedlagt.

Gitte Vendelbo og Jens Hansen /KK Gitte Vendelbo og Jens Hansen ønsker en højere målsætning for Harrestrup Å. Som begrundelse anføres, at Harrestrup Å er et af de få ikke rørlagte åløb i Københavns Kommune og derfor burde være et ubetinget attraktivt led i det grønne miljø som åen gennemløber. Indsigeren ønsker oplyst, hvorfor Harrestrup Å er målsat med lempet målsætning. Vurdering: Harrestrup Å/Damhus Å er lempet målsat, idet udformningen med flisebelægning samt spildevandsudledninger ikke muliggør tilstedeværelsen af et naturligt dyre- og planteliv. Åen har en lempet målsætning, som ikke er opfyldt. Der henvises i øvrigt til vurderingen under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

Thomas Vikstrøm/ KA Thomas Vikstrøm finder, at Københavns Amt bør gøre en aktiv indsats for at forhindre udsætning af karper i A1 målsætte søer, som det der har fundet sted i Gentofte Sø efter at der kom bestemmelser herom i Regionplan 1997. Thomas Wikstrøm foreslår, at der indgås aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelse, om at HUR/amtet altid skal høres i forbindelse med DFU`s behandling af ansøgninger om udsætning af karper. Thomas Wikstrøm anfører, at Fiskesø, Nymølle Sø, Fladesø og Ler- graven i Hedeland er placeret i oplandet til Roskilde Fjord men vistnok ligger i oplandet til Køge Bugt, jf. tabel 6.2.2.2. Thomas Wikstrøm savner på kortet side 67 og i tabel 6.2.3.1 forslag til målsætninger for Ballerup Bæk og Amtsskelgrøften. Det anføres, at Ballerup Bæk ellers er positivt omtalt i Københavns Amts katalog over naturgenopretningsprojekter, som vil få tilskud fra amtet i 2001. Thomas Wikstrøm mener, at Amtsskelgrøften vistnok var målsat i Regionplan 1993 og finder det sandsynligt, at Amtsskelgrøften ved en fejltagelse er røget ud af note 2 til tabel 6.2.3.1 i regionplan 1997 idet denne note afsluttes med et ”og” og efterfølgende måske af nærværende planforslag. Thomas Wikstrøm anfører at der i planforslaget fejlagtigt oplyses at pigsmerling sidst er set i Gentofte Sø i1941. Thomas Wikstrøm oplyser, at pigsmerling netop ikke blev fundet ved den eneste tidligere egentlige

308 E.2 Vandområder

fiskeundersøgelse, som fandt sted i 1941. Thomas Wikstrøm mener desuden, at befiskningen i 1999 ikke var tilstrækkelig grundig til at dømme pigsmerlingen ude af søen, idet han anfører, at man ved denne lejlighed undlod at befiske Brobækken, som antagelig er det sidste sted, hvor arten er blevet set. Vurdering: Med hensyn til karpeudsætning i Gentofte sø er amtet og Danmarks Fiskeriundersøgelser ikke vidende om dette har fundet sted indenfor de seneste 6 år. Amtet og DFU har en velfungerende aftale om problemstillingen. Med hensyn til Ballerup Bæk og Amtsskelgrøften er amtet ikke i be- siddelse af ajourført viden om miljøtilstanden i disse små vandløb. Dette skyldes den nødvendige prioritering af ressourcerne. Det vil blive for- søgt i planperioden at opnå et bedre kendskab til de mindre vandløbs- spidser. Søerne i Hedelandsområdet er fejlagtigt placeret i tabel 6.2.2.2. De skal placeres under “Mindre søer i oplandet til Køge Bugt”. Det er vanskeligt at påvise, at en dyreart ikke findes i et område, trods nok så mange undersøgelser. Der er således betydelig usikkerhed forbundet med Pigsmerlingens mulige tilstedeværelse i Gentofte Sø, da den ikke med sikkerhed er dokumenteret i søen i en lang årræk- ke. Søerne i Hedelandområdet (Fiskesø, Nymølle Sø, Fladesø og Ler- graven) er fejlagtigt placeret i tabel 6.2.2.2. De skal placeres under “Mindre søer i oplandet til Køge Bugt”. Side 114, spalte 3: Tipperup Å ændres til Tibberup Å. Side 128 spalte 3 øverst ændres fra “Fisken er dog ikke . . .i søen” til: “Fisken er dog ikke med sikkerhed konstateret i livskraftige bestande i nyere tid”.

Samlet forslag til ændringer E.2

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: Til planforslaget for Roskilde Amt side 84 tilføjes to nye retningslinier 3.3.16 og 3.3.19: 3.3.16. Der fastsættes vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium på henholdsvis 10,1, 1 mikrogram/l for Køge Bugt. Efterføl- gende rettes retningslinierne 3.16 til 3.17 og 3.17 til 3.18. 3.3.19. Der udlægges et nærfeltet omkring spildevandsudløbet fra Energi E2. Nærfeltets afgrænsning defineres som der, hvor spildevandet er fortyndet 410 gange. Vandkvalitetskravene for vanadium, molyb- dæn, arsen, chrom og selen skal overholdes på nærfeltsgrænsen. Der må ikke indenfor nærfeltsgrænsen forekomme nogen akut giftvirkning efter initialfortyndingen, og der må ikke udenfor nærfeltsgrænsen forekomme nogen kronisk giftvirkning. For øvrige stoffer skal vandkvalitetskravene overholdes efter initialfortyndingen, jf. Miljøstyrelsens bekendt- gørelse nr 912/1996. Den efterfølgende tekst om den hidtidige planlægning rettes tilsvarende så afsnittet får følgende udformning: Retningslinierne for kystområderne i Roskilde Amt er ændret i forhold til Regionplan 1997, og enkelte ny retningslinier er tilføjet. Der indføres vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium i Køge Bugt i medfør af bekendtgørelse nr. 921/1996. Der udlægges veldefinerede spildevandsnærområder for Roskilde Kommunes spildevandsudledning til Roskilde Fjord, SUN Chemical A/S, FeF Chemical A/S, Kø ge Egnens Renseanlæg og Hercules Copenhagen A/S samt Energi E2's udledning til Køge Bugt. Retningsli- nierne 3.3.17, 3.3.18 og 3.3.19 er en præcisering af de eksisterende

309 E.2 Vandområder

nærfelter. Begrundelsen for ændringen er, at askeopfyldningen fra E2 ikke kan fortsætte uden, at der udpeges et nærfelt. HUR har fra Roskil- de Amt, der er spildevandsmyndighed, fået oplyst, at vandkvalitetskrav for molybdæn, selen og vanadium ikke vil få indflydelse på andre udledninger, hvorfor der ikke er behov for en ny høringsrunde for at medtage kravene i regionplan 2001. I regionplanen for Frederiksborg Amt ændres målsætningen for Søgrøften fra B3, faunaklasse 5 til C, faunaklasse 4. Begrundelsen er et ønske fra Hillerød Kommune, på baggrund af hvilket, der at sket en revurdering af målsætningen. I regionplanen for Roskilde Amt - retningsliniedelen, afsnit 3.3, tabel 1 C, Slimminge Å (kvl. 142) udgår det stillede krav om tiltag til udjæv- ning af regnvandstilledning (tiltag j). Begrundelsen er, at den tekniske vurdering af regnvandsudledningen fra Slimminge er så forsinket, at det ikke er hensigtsmæssigt at stille krav om udjævning i regionplan 2001. I regionplanen for Roskilde Amt ændres målsætningen for Krogbæk fra laksefiskevand (B2) til gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1). Begrundelsen er at de seneste års undersøgelser viser, at Krogbæk reelt fungerer som gyde- og opvækstvand for ørreder, hvilket i højere grad kan tilgodeses ved at ændre målsætningen til gyde- og opvækst- vand for laksefisk (B1). Ændringen vil medføre, at vandløbet tildeles den samme målsætning på sit forløb i de to amter. Ændringen af mål- sætningen vil ikke medføre ændringer i de allerede stillede kontrolkrav til faunaklasse og medianminimumsvandføring i vandløbet og de i forvejen planlagte forbedringstiltag.

310 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune, Københavns Vand /FA Københavns Vand gør opmærksom på, at der under afsnit 4.3.1 2 ”Grundvandsressourcen” anføres at den totalt indvundne mængde i Frederiksborg Amt i 1998 udgør 28 mio. m3/år til forbrug i amtet og 20 mio. m3/år til ”eksport” samtidig med at der i figuren på side 185 er angivet en totalt indvundet mængde samme år på 44 mio. m3. Københavns Vand anfører, at der i regionplanen bør markeres, at der skal udlægges et område til kunstig infiltration på Arrenæs i den kommende planperiode som et udspring af et projekt med kunstig infiltration på Arrenæs, som Frederiksborg Amt og Københavns Vand har kørt i et samarbejde i perioden 1995-99. Vurdering: Begge opgørelser er for så vidt korrekte, men opgørelsen af grundvandsressourcen på side 184 omfatter i denne forbindelse fejlagtigt også indvindingen af overfladevand. De korrekte vandmængder i forbindelse med opgørelsen af grundvandsressourcen er derfor en indvinding i 1998 på godt 44 mio. m³, hvoraf de knapt 20 mio. m³ blev indvundet af de regionale værker. For- bruget på de knapt 28 mio. m³ i amtet er også korrekte, men af dette forbrug leveres de knapt 3 mio. m3 fra Sjælsø Vandværk. Alt i alt var indvindingen i 1998 altså på de knapt 44 mio. m³ og det teoretiske overskud af grundvand(!) kan altså beregnes til godt 56 mio. m³. Frederiksborg Amt oplyser at de har ikke fundet grund til særskilt at nævne konkrete eller påtænkte projekter med infiltration af vand. Det er derimod afgørende, at det i retningslinierne er sikret, at der kan indvindes vand fra Arresø til infiltrationen. Der har ikke hidtil været baggrund for at foretage arealreservationer til vandforsyningens påtænkte indvinding. Reservationerne kan foretages, når det er afgrænset, hvilke arealer der skal bruges til infiltration. Med vandforsyningens netop udarbejdede anmodning om VVM-screening af det fremtidige storskalaan- læg til kunstig infiltration vil der efterfølgende være baggrund for at foretage den konkrete arealreservation. Forslag til ændring: I opgørelsen af grundvandsressourcen side 184 ændres værdien for anvendt vand uden for amtet fra ”knapt 20 mio. m³” til ”godt 16 mio. m³”. Endvidere ændres det teoretiske overskud dermed fra ”ca. 52 mio. m³” til ”ca. 56 mio. m³”.

Frederiksborg Amt /KK Frederiksborg Amt mener, at oplysningen om særskilt enhedsforbrug på årsbasis i planforslaget for Københavns Kommune er irrelevant. Som begrundelse anføres, at disse enhedsforbrug ikke har nogen planmæssig betydning, idet de ikke bruges ved meddelelse af tilladelser, men udelukkende er en fordeling af faktisk forbrug et givet år. Vurdering: Københavns Kommune er enig i Frederiksborg Amts be- mærkning om, at de af Kommunen anførte enhedsforbrug ikke kan bruges ved meddelelse af tilladelser. Tallene er alene anført for at orientere om Kommunens målsatte enhedsforbrug i 2010. De anførte enhedsforbrug anbefales kun brugt som supplerende information ved vurdering af indvindingstilladelser i Københavns Kommune. Der foreslås følgende ændring på side 10 i regionplanforslaget for Københavns Kommune: Teksten ” Ved beregning af vandforsyningsbehovet og meddelelse af indvindingstilladelser benyttes i Københavns, Frederiksborg og Ros- kilde amter følgende enhedsforbrug” ændres til: ”I Københavns Kommune er der for 2010 sat følgende mål for enhedsforbrug på årsbasis:”. Efter tabellen øverst i spalte 2 ændres teksten:

311 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

”Enhedsforbruget er angivet som maksimale værdier, der kan reduceres ud fra særlige lokale forhold. Svindet må maksimalt være 8-10% af det totale forbrug. Særlige lokale forhold kan medføre en ændring af denne værdi” til: ”Det anbefales som udgangspunkt at bruge de samme enhedsforbrug, som Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter bruger ved meddelelse af indvindingstilladelser i disse amter. For så vidt angår den regionale indvinding vil nye indvindingstilladelser frem til 2010 blive baseret på rammeaftaler mellem den regionale vandforsyning og de involverede amter med udgangspunkt i gennemsnittet af de seneste 10 års indvinding fraregnet unormale år.”

Frederiksborg Amt /KA Frederiksborg Amt bemærker til Københavns Amts planforslag, at det må vurderes at være tvivlsomt om beskyttelsen af alle de særligt udpegede områder, er afhængige af vandindvinding. Dette gælder specielt for Dyrehaven, hvor det ikke er muligt at vurdere, om der i det hele taget er naturmæssige interesser, der nødvendiggør en beskyttelse mod vandindvinding. Vurdering: Københavns Amt oplyser at amtet ikke mener, at der er overensstemmelse mellem de tre amters retningslinier for beskyttelse af naturområder i forbindelse med vandindvindingen. HUR vil i den kommende planperiode i samarbejde med de tre amter vil udarbejde fælles retningslinier. På den baggrund forventer amtet, at der udarbejdes en mere detaljeret udpegning af områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen, således at der kan gives indvindingstilladelser i om- råder hvor en vandindvinding bevisligt ikke vil give en negativ effekt på naturområderne. Dyrehaven er et område med meget store naturinteresser. Det er ikke i de foreløbige undersøgelser i forbindelse med en eventuel kommende vandindvinding godtgjort at de værdifulde vandhuller ikke vil blive påvirket ved en vandindvinding. Der udføres derfor yderligere un- dersøgelser for at kortlægge vandindvindingens effekt.

Frederiksborg Amt /RA Frederiksborg Amt anfører, at Roskilde Amt har formuleret en hen- sigtserklæring om at inddrage interesseområder for dyr og planter og øvrige værdifulde naturområder ved behandling af ansøgninger om tilladelse til vandindvinding. Frederiksborg Amt vurderer, at retningslinien ikke indeholder konkret beskyttelse af værdifulde vandløb, søer eller vådområder. Frederiksborg Amt mener, at den manglende konkretise- ring af vandindvindingsbeskyttelsen er problematisk, fordi det var en central del af det tværgående samarbejde at få ens retningslinier for meddelelse af indvindingstilladelser. Frederiksborg Amt finder, at retningslinie 3.5.4 i planforslaget for Roskilde Amt ikke følger de fælles mindste krav til beskyttelse af naturinteresser, og vurderer at de meget lempelige hensigtserklæringer til beskyttelse af naturinteresserne – samtidig med det formulerede mål om neddrosling af Københavns Vands vandindvinding – reelt sætter de lokale erhvervsinteresser højere end regionale naturinteresser på tværs af amtsgrænserne. Frederiks- borg Amt anfører, at forskellene i beskyttelsen fremgår af kortet på side 71 i forslaget til regionplan for Københavns Amt. Vurdering: Roskilde Amt oplyser at amtet ikke er bekendt med, at der i det fælles tværgående samarbejde for de 5 regionplanenheder i hovedstadsområdet er aftalt retningslinier for vandindvinding og naturhensyn, der ikke indgår i Roskilde Amt forslag til Regionplan. Det frem- går af regionplanretningslinie 3.5.4, at den forventede påvirkning på vandtilstrømning og vandmængderne i interesseområder for plante- og dyreliv og øvrige værdifulde naturområder tillægges betydelig vægt.

312 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

Roskilde Amt oplyser at amtet som hovedregel ikke meddeler tilladelse til nye indvindinger eller forøgelse af eksisterende indvindinger, hvis amtet vurderer, at det vil være til hinder for et alsidigt plante- og dyreliv i interesseområderne m.m. Roskilde Amt oplyser at amtetr ikke i Regionplan 1997 og Region- plan 2001 har udpeget områder med begrænsede indvindingsmuligheder udfra naturhensyn som f.eks. Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Baggrunden er, at Roskilde Amt finder det hensigtsmæssigt at inddrage en konkret vurdering af indvindingens påvirkning af vandføring og naturinteresser ved behandling af ansøgninger om vandindvindings- tilladelse. Der er opstillet hydrogeologiske Edb-modeller, der kan anvendes til vurderingen. Den konkrete vurdering af indvindingens påvirk- ning betyder f.eks., at der kan meddeles tilladelse til erhvervsmæssig vandindvinding, hvor det vurderes at indvindingen ikke har en natur- mæssig effekt. Roskilde Amt har tilkendegivet at amtet ikke er enig i, at regionplanens retningslinier for vandindvinding og naturhensyn betyder, at de lokale erhvervsinteresser generelt sættes højere end de regionale naturinteresser.

Københavns Amt /KA København Amt foreslår nedenstående ændring i retningslinie 6.3.3 i planforslaget for Københavns Amt: I områder med aktuelle nikkelproblemer skal indvindingen på den enkelte kildeplads styres således, at nikkel ikke med tiden ødelægger grundvandsressourcen. I områder med potentielle nikkelproblemer skal der arbejdes videre med en spredning og justering af indvindingen for at mindske lokale sænkninger. I områder med nikkelproblemer skal der efter aftale med Vandplan Sjælland ske ændringer i vandindvindingen. Ændringer søges gen- nemført eller detailplanlagt inden år 2005. Københavns Amt foreslår, at arealudpegningen af områder med nikkelproblemer på kortet til retningslinie 6.3.3. (s. 72) ændres i overensstemmelse med et medsendt kort. Begrundelse er, at arealudpegningen ikke tilnærmelsesvis dækker de områder, hvori der efterfølgende nu i begyndelsen af 2001 er erkendt nikkelproblemer. Vurdering: Da vandressourceplanen har været drøftet med kommunerne, den regionale vandforsyning, Københavns Vand og Embedslæ- ge-Institutionen er det uproblematisk at den indarbejdes helt i regionplanen. Forslag til ændring: Retningslinie 6.3.3 ændres til: I områder med aktuelle nikkelproblemer skal indvindingen på den enkelte kildeplads styres således, at nikkel ikke med tiden ødelægger grundvandsressourcen. I områder med potentielle nikkelproblemer skal der arbejdes videre med en spredning og justering af indvindingen for at mindske lokale sænkninger. I områder med nikkelproblemer skal der efter aftale med Vandplan Sjælland ske ændringer i vandindvindingen. Ændringer søges gen- nemført eller detailplanlagt inden år 2005. Arealudpegningen af områder med nikkelproblemer på kortet til retningslinie 6.3.3. (s. 72) ændres i overensstemmelse med det medsendte kort.

313 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen foreslår, at regionplanens afsnit om områder med nikkelproblemer ændres, så der er overensstemmelse med amtets Vand- ressourceplan. Kommunen finder, at prioriteringen af drikkevand fremfor naturhensyn bør fremgå mere klart af regionplanen. Vurdering: Regionplanens retningslinie 6.3.3 om områder med nikkelproblemer bør ændres, så der er overensstemmelse med amtets Vandressourceplan. Se i øvrigt vurdering under Københavns Amt. Drikkevand har højere prioritet end naturhensyn i Amtets prioritering. Ved udarbejdelsen af tilladelser til vandindvinding m.m. skal der dog i henhold til Vandforsyningslovens §2 altid lægges vægt på bl.a. naturhensyn. Ved udpegningen af de særligt bevaringsværdige vådområder (områder, der i dag har en god kvalitet) og områder som ønskes tilgodeset ved mulighed for nedsættelse af vandindvindingen (områder, hvor kvaliteten i dag er forringet) er der taget konkret stilling til en række naturområder, som der skal lægges særligt vægt på ved administrationen af Amtets vandressourcer.

Brøndby Kommune /KA Kommunen finder, at retningslinierne for nikkelproblemer bør æn- dres, således at de er i overensstemmelse med amtets vandressourceplan. Kommunen finder, at prioriteringen af drikkevand fremfor naturhensyn bør fremgå mere klart af regionplanen. Brøndby Kommune finder, at der bør foretages en koordinering mellem regionplanen, Vand- plan Sjælland og vandressourceplanen for Københavns Amt. Kommu- nen finder, at svindprocenten i vandforsyningsledningerne bør angives som et gennemsnit over en 5 årig periode, og desuden bør opgøres i m³/km ledningsnet pr. år. Vurdering: Regionplanens retningslinie 6.3.3 om områder med nikkelproblemer bør ændres, så der er overensstemmelse med amtets Vandressourceplan. Se i øvrigt vurdering under Albertslund Kommune om prioritering af drikkevand. Retningslinien om angivelse af svindprocenten fra Regionplan 1997 er ændret ved udarbejdelsen af Regionplan 2001 så svindprocenten ikke længere angives som et gennemsnit over en 5-årig periode. Dette er sket med det formål at tilpasse sig til ønsker fra de øvrige fire enheder..Ønsket om angivelse af en svindprocent vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

Glostrup Kommune /HR Kommunen opfordrer HUR til at fremme udarbejdelsen af et fælles grundlag og et tillæg til Regionplan 2001 for udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen i Hovedstadsregionen. Som begrundelse anføres bl.a., at man ikke i Københavns Amt har mulighed for alene at lave prioritering af grundvandsressourcen inden for egne grænser da der importeres betydelige vandmængder fra naboamterne. Endvidere anføres, at de prioriteringer der foretages lokalt i de enkelte indvindingsoplande kan få konsekvenser for de miljømæssige forhold i naboamterne, og at dette forpligter til at gøre mest muligt for at udnytte og beskytte den eksisterende vandindvinding for på den måde at undgå at eksportere miljøproblemer fra en region til en anden. Kommunen anbefaler, at planforslagets afsnit om nikkelproblemer ændres, så det er i overensstemmelse med amtets vandressourceplan. Kommunen foreslår, at svindprocenten i vandforsyningsledningerne angives som et gennemsnit over en 5 årig periode, som det tidligere har været angivet i Regionplan 1997. Begrundelsen herfor er at det på trods af et godt vedligeholdt ledningsnet kan være vanskeligt at forhin-

314 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

dre mange ledningsbrud f.eks. under en hård vinter med dyb frostbun- den jord. Desuden foreslås det, at man ikke alene ser på %-tallet, idet en opgørelse af ledningstabet i m3/km ledningsnet pr år rummer vær- difulde informationer om ledningsnettets tilstand og giver et billede af hvor store vandmængder, der reelt forsvinder. Vurdering: De anførte synspunkter om koordinering i hele Hoved- stadsregionen vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005. Om nikkelproblemer se vurdering under Københavns Amt og svindprocenten se vurdering under Brøndby Kommune.

Hvidovre kommune/KA Kommunen finder, at retningslinierne for områder med nikkelproblemer bør ændres, så de er i overensstemmelse med Vandressourcepla- nen for Københavns Amt, juni 2000, Kommunen finder, at svindprocenten bør angives som et gennemsnit over en 5-årig periode og opgøres i m3/km ledningsnet pr. år. Kommunen finder, at prioriteringen af drikkevand frem for naturhensyn bør fremgå klart. Vurdering: Se vurdering under Københavns Amt om nikkel, under Brøndby Kommune om svindprocenten og under Albertslund Kommune om naturhensyn.

Rødovre Kommune /KA Kommunen finder, at retningslinierne for områder med nikkelproblemer bør ændres, således at de er i overensstemmelse med vandressourceplanen for Københavns Amt, juni 2000. Kommunen finder, at prioriteringen af drikkevand fremfor naturhensyn bør fremgå mere klart af regionplanen. Kommunen finder, at svindprocenten i vandforsyningsledningerne bør angives som et gennemsnit over en 5-årig periode, og desuden bør opgøres i m³/km ledningsnet. Vurdering: Se under vurdering af Københavns Amt om nikkel, under vurdering af Brøndby Kommune om svindprocent og under vurdering af Albertslund Kommune om prioritering af drikkevand.

Søllerød Kommune /KA Kommunen gør indsigelse mod planforslagets retningslinie, hvorefter avanceret vandbehandling principielt ikke kan bruges til drikkevands- formål. Kommunen opfordrer til at tillade avanceret vandbehandling og til at se dette i et større perspektiv i forbindelse med begrebet bæredyg- tig indvinding. Kommunen mener, at bæredygtig indvinding i høj grad drejer sig om at opretholde den størst mulige interne indvinding i amtet inden man går ud og beslaglægger ressourcer på det øvrige Sjælland. Kommunen finder det paradoksalt at de i planforslaget angivne om- råder ”med særlige begrænsninger på vandindvindingen”, hvor bl. a. eksisterende indvindingstilladelser ”kun kan fornys, hvis det ud fra tilladelsesmyndighedens vurdering af tekniske, økonomiske eller vandkva- litetsmæssige forhold ikke er muligt at placere den pågældende indvinding uden for områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen” i praksis rummer den væsentligste del af amtets uforurenede grundvandsressource beliggende i Søndersø-dalen. Kommunen opfordrer til, at retningslinien revurderes, med den begrundelse, at det ikke er realistisk at forestille sig den nuværende store indvinding i dette om- råde placeret andet steds. Vurdering: Københavns Amt oplyser at amtet i sin Vandressource- plan har fastlagt en handlingsplan med konkrete tiltag, der skal iværk- sættes og videreføres, som det første skridt mod etablering af en bære- dygtig indvinding og hensigtsmæssig vandforsyning. Et led i denne handlingsplan er at der skal foretages en undersøgelse af fordele og ulemper ved avanceret vandbehandling, fortynding af forurenet vand,

315 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

nedsivning af regnvand og vand med ikke-drikkevandskvalitet mv. med henblik på en mere hensigtsmæssig anvendelse af amtets egne ressourcer. Drikkevand har højere prioritet end naturhensyn. Ved udarbejdelsen af tilladelser til vandindvinding m.m. skal der dog i henhold til Vandfor- syningslovens §2 altid lægges vægt på bl.a. naturhensyn. Områderne med særlige begrænsninger på indvindingen er de i regionplanen udpegede kerneområder og spredningskorridorer og en zone på 500 meter omkring disse. I områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen er mulighederne for at opnå tilladelse til vandindvinding restriktive. F.eks. kan der kun gives tilladelse til forøgelser af almene fælles vandværkers vandindvinding “såfremt forøgelsen nødvendiggøres af øget behov for drikkevandsforsyning, og det ud fra tilladelsesmyndighedens vurdering af tekniske, økonomiske eller vandkvalitetsmæssige forhold ikke er muligt at placere den pågældende indvinding uden for områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen” . Der er dog ikke overensstemmelse mellem de tre amters retningslinier for beskyttelse af naturområder i forbindelse med vandindvindingen. HUR vil i den kommende planperiode i samarbejde med de tre amter udarbejde fælles retningslinier. På den baggrund kan det forventes, at der udarbejdes en mere detaljeret udpegning af områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen, således at der kan gives indvindingstilladelser i områder hvor en vandindvinding bevisligt ikke vil give en negativ effekt på naturområderne.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Hillerød Kommune/FA Hillerød Kommune vurderer at det kan blive problematisk at udlæg- ge store områder omkring Esrum Sø og Nr. Herlev-Freerslev som be- skyttelseområder, idet disse områder er større grundvandsindvindings- områder for henholdsvis Stenholt-, Nødebo- og Nr.Herlev-Freerslev. Vurdering: Områderne med beskyttelse mod vandindvinding er i princippet udlagt med hensyn til al vandindvinding. Det er dog givet af retningslinie 4.3.1, nr. 1, at indvinding til drikkevandsformål har højere prioritet end naturhensyn. Såfremt andre indvindingsmuligheder ikke er tilstede, vil naturmæssige hensyn ikke være en hindring for indvinding af vand til drikkevandsformål i områderne beskyttet mod vandindvinding. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Hørsholm Kommunes be- mærkninger.

Hørsholm kommune /FA Kommunen finder at det i afsnittet 4.3.1 vandindvinding og forbrug bør præciseres at signaturen gælder områder beskyttet mod ny vandindvinding. Vurdering: Beskyttelsen mod vandindvinding gælder i princippet for al vandindvinding. Den aktuelle vandindvinding i Frederiksborg Amt medfører dog i praksis, at beskyttelsen kun gælder vandindvinding til øvrige formål herunder erhvervsformål, markvanding mv., jf. 3. prioriteringen af anvendelsen af grundvandsressourcen. Der henvises til de uddybende bemærkninger til retningslinie 4.3.1 nr. 1.

316 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

Foreninger og organisationer

DN Frederiksværk-Hundested Lokalkomité/FA Lokalkomitéen anfører, at Arresø er udset til at være basis for et større vandindvindingsprojekt med omdannelse af Arresø til drikkevand. Lokalkomitéen kan principielt støtte initiativet, som man finder rummer en række miljømæssige gevinster, men det anføres, at det er meget vigtigt, at konflikten mellem de landskabsmæssige, rekreative og ud- nyttelsesmæssige interesser løses. Lokalkomitéen finder, at hele Arre- sø bør fredes, hvorved man kan få endelig fastlagt, hvor grænsen går mellem beskyttelse og brug af hele arealet. Vurdering: Se vurdering under Københavns Kommune, Københavns Vand.

DN Roskilde Lokalkomité /RA Lokalkomitéen foreslår, at ordene ”i kerneområder og spredningskorridorer” udgår af retningslinie 3.1.4. Vurdering: Baggrunden for formuleringen er, at da der skal indvindes vand inden for Roskilde Amts grænser, er det vigtigst at sikre natur- værdierne i de udpegede interesseområder for plante- og dyreliv.

DN, Samrådet for Københavns Amt /KA Samrådet finder, at man ikke skal forhøje den tilladte svindprocent i vandforsyningsledningerne, men derimod gøre en indsats for at vedli- geholde ledningerne og mener, at reduktion af tab i vandledningen ligeledes vil reducere behovet for nye boringer. Vurdering: Se vurdering under Brøndby Kommune.

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde / HR Vandsamarbejdet anbefaler, at HUR iværksætter udarbejdelse af et tillæg til regionplan 2001 for udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen i hovedstadsregionen og at kommunerne og vandforsyningerne inddrages i arbejdet. Som begrundelsen anføres, at Regionplan 2001 ikke vurderes at omfatte retningslinier der sikrer befolkningens vandforsyning og en koordineret og helhedsorienteret udnyttelse og beskyttelse af regionens grundvandsressource. Hovedstadens Vandsamarbejde finder, at det i regionen er uklart, hvordan retningslinierne om naturinteresser og drikkevand skal administreres, idet interesserne i de fleste områder vil være i konflikt med hinanden og at denne uklarhed indebærer usikkerhed for borgernes vandforsyning med drikkevand og uklare rammer for kommunernes planlægning af vandforsyningen. Vurdering: De anførte synspunkter om koordinering i hele hovedstadsregionen vil indgå i forarbejdet til regionplan 2005. Amterne er jf. vandforsyningslovens § 10 og 11 ansvarlige for planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer. Inddragelsen af bl.a. kommunerne og vandforsyningerne i vandressour- ceplanlægningen er allerede i dag formaliseret ved oprettelse af koordi- nationsforum jf. vandforsyningslovens § 12. Der henvises til vurdering under Albertslund Kommune om naturhensyn.

Lokal Agenda 21 i Lejre Kommune /RA Foreningen finder det glædeligt, at retningslinierne foreskriver, at der skal ske/detailplanlægges en bæredygtig vandindvinding inden udgangen af 2005. Foreningen ser frem til et større naturhensyn samt færre og mindre indvindingstilladelser i forbindelse med indvinding, der ikke tjener lokalbefolkningens almindelige drikkevandsforsyning.

317 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

Vurdering: Retningslinie 3.5.2. omhandler, at der i udpegede områ- der med grundvandskvalitetsproblemer skal sikres en bæredygtig indvinding inden 2005. Retningslinien vedrører ikke naturhensyn og vandindvinding. Der er initiativer i gang for at fremme naturhensynet i forbindelse med vandindvinding i Lejre-området. Lejre Kommune og Københavns Kommune har i samarbejde med Roskilde Amt i september 2000 udarbejdet en rapport om status for den regionale vandindvinding i Lejre Kommune, der blandt andet beskriver Københavns Vands kildepladser og naturinteresser i Lejre-området.

Nordsjællands Landboforening /FA Foreningen finder, at prioriteringen af grundvandsressourcen i retningslinie 4.3.1 punkt 2) og 3) bør byttes om således at erhvervsformål og lign. prioriteres højere end vand til opfyldelse af vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. Foreningen finder, at det ikke er acceptabelt at økologisk drift fortrin- stilles med henblik på tildeling af markvandingstilladelser (tabel 2, side 186) , idet det giver en forestilling om urimelige begunstigelser. I stedet skal eventuelle begunstigelser gives alle former for landbrugsdrift, der tilgodeser grundvandskvaliteten. Vurdering: Den anvendte prioritering for grundvandsressourcens anvendelse er krævet af staten og foretaget i samarbejde med de andre regionale myndigheder på Sjælland. Frederiksborg Amt oplyser at amtet derfor ikke kan ændre prioriteringen, er i øvrigt enig i den krævede prioritering. Generelt set har den økologiske drift ikke fortrinsret frem for den konventionelle drift med hensyn til tildeling af vand til markvanding – og specielt ikke med hensyn til for eksempel indvinding i områderne med beskyttelse mod vandindvinding. Under tabel 2 i regionplanen med enhedsforbrug er nævnt, at økologisk drift kan tildeles mere vand. Bag- grunden for det er, at ”ekstra” vand kan være nødvendigt til skadedyrs- bekæmpelse ved for eksempel økologisk kartoffel- eller gulerodsdyrk- ning. Med forøgelsen af vand til kartofler fra Regionplan 1993 til Regi- onplan 1997 vil økologisk dyrkning af kartofler dog næppe have behov for mere vand end den konventionelle dyrkning.

Samlet forslag til ændringer E.3

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: På side 10 i regionplanforslaget for Københavns Kommune ændres teksten ” Ved beregning af vandforsyningsbehovet og meddelelse af indvindingstilladelser benyttes i Københavns, Frederiksborg og Roskil- de amter følgende enhedsforbrug” til: ”I Københavns Kommune er der for 2010 sat følgende mål for enhedsforbrug på årsbasis:”. Efter tabellen øverst i spalte 2 ændres teksten: ”Enhedsforbruget er angivet som maksimale værdier, der kan reduceres ud fra særlige lokale forhold. Svindet må maksimalt være 8-10% af det totale forbrug. Særlige lokale forhold kan medføre en ændring af denne værdi” til: ”Det anbefales som udgangspunkt at bruge de samme enhedsforbrug, som Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter bruger ved meddelelse af indvindingstilladelser i disse amter. For så vidt angår den regionale indvinding vil nye indvindingstilladelser frem til 2010 blive baseret på rammeaftaler mellem den regionale vandforsyning og de involverede amter med udgangspunkt i gennemsnittet af de seneste 10 års indvinding fraregnet unormale år.” Begrundelsen for ændringen er,

318 E.3 Vandindvinding og vandforsyning

at de anførte enhedsforbrug ikke kan bruges ved meddelelse af tilladelser, men er anført for at orientere om Kommunens målsatte enhedsforbrug i 2010. De anførte enhedsforbrug anbefales kun brugt som supplerende information ved vurdering af indvindingstilladelser i Kø- benhavns Kommune.

I regionplanen for Københavns Amt ændres retningslinie 6.3.3 til: I områder med aktuelle nikkelproblemer skal indvindingen på den enkelte kildeplads styres således, at nikkel ikke med tiden ødelægger grundvandsressourcen. I områder med potentielle nikkelproblemer skal der arbejdes videre med en spredning og justering af indvindingen for at mindske lokale sænkninger. I områder med nikkelproblemer skal der efter aftale med Vandplan Sjælland ske ændringer i vandindvindingen. Ændringer søges gen- nemført eller detailplanlagt inden år 2005. Arealudpegningen af områder med nikkelproblemer på kortet til retningslinie 6.3.3. (s. 72) ændres i overensstemmelse med medsendt kort. Begrundelsen for ændringen er at skabe overensstemmelse med vandressourceplanen for Københavns Amt. Den har været drøftet med kommunerne, den regionale vandforsyning, Køben- havns Vand og embedslægeinstitutionen og er derfor uproblematisk at indarbejde helt i regionplanen.

319 E.4 Grundvandsbeskyttelse

De 5 enheder i Hovedstadsregionen

Københavns Kommune /HR Kommunen foreslår, at sidste sætning i afsnittet om "Vand” på side 12 i introduktionsheftet ændres i retning af: ”Der er udpeget indsatsom- råder, så den fremtidige kortlægning og oprydning af forurenende grunde kan prioriteres”. Begrundelsen er, at der allerede i forbindelse med forslag til Regionplan 1997 er sket en udpegning af indsatsområder. Kommune oplyser, at der i forslag til grundvandsplan henholdsvis forslag til kommuneplan 2001 for Københavns Kommune medtages et nyt område som område med særlige drikkevandsinteresser - Brøns- højområdet. Kommunen ønsker, at dette område medtages på kortet side 13 i introduktionsheftet og på side 11 i Københavns Kommunes regionplanforslag. Kommunen finder, at de i regionplanforslagene indeholdte kort anvender en målestok, som ikke gør det muligt at aflæse de forskellige korttemaers præcise beliggenhed og afgrænsning. Kommunen anfører, at det eksempelvis ikke er muligt at aflæse om den planlagte Frederiks- sundsmotorvej berører en eller flere af Københavns Vands Kildeplad- ser, hvorfor eventuelle bemærkninger, som forudsætter detailviden, er udeladt i indsigelsen. Vurdering: Kommunens oplysninger tages til efterretning. Brøns- højområdet er i grundvandsplanen for Københavns Kommune ”område med særlige drikkevandsinteresser”. Da planen har været i offentlig høring inden vedtagelsen i april 2001 kan området medtages uden fornyet offentlig høring. Forslag til ændring: Brønshøjområdet medtages som et nyt område med særlige drikkevandsinteresser. Sidste afsnit i afsnittet om ”Vand” på side 12 i introduktionsheftet ændres til: Der er udpeget indsatsområder, så den fremtidige kortlæg- ning og oprydning af forurenede grunde kan prioriteres.

Københavns Kommune, Københavns Vand, /HR Københavns Vand finder, at planforslagenes kort er i en målestok, som gør det umuligt at aflæse de forskellige korttemaers præcise beliggenhed og afgrænsning. Som eksempel angiver Københavns Vand at det ikke vurderes muligt at aflæse, hvorvidt linieføringen for den planlagte Frederikssundsmotorvej berører en eller flere af Københavns kildepladser eller beskyttelseszoner omkring disse. Københavns Vand anfører, at eventuelle bemærkninger, der forudsætter en sådan detailviden, derfor er udeladt i Københavns Vands bemærkninger til planforslagene. Københavns Vand anfører, at afsnittene om grundvandsbeskyttelse er fælles retningslinier om at grundvandstruende aktiviteter ikke må lokaliseres i de særlige drikkevandsområder eller kildepladszoner. Kø- benhavns Vand finder, at disse retningslinier bør fremgå af de afsnit, som vedrører lokalisering af sådanne anlæg. Københavns Vand anfører, at der bør ske en inddragelse af grundvandsaspekter ved udlægning af skovrejsningsområder mv., samt lokalisering/anvendelse af støttemidler. Københavns Vand finder, at visse typer af fritidsanlæg undertiden kan udgøre en forureningsrisiko, f.eks. hvis de placeres tæt på kildepladser eller i sårbare områder – f.eks. gamle grusgrave. Som eksempler angives motorbaner (brændstofforbrug) og golfbaner mv. (forbrug af gødningsstoffer og pesticider). Københavns Vand finder derfor, at det som minimum bør fremgå af regionplanen, at sådanne anlæg ikke bør lokaliseres i kildepladszoner eller særligt sårbare zoner. Københavns Vand finder, at der er behov for en tværamtslig koordinering, som ikke blot skal tilgodese naturinteresser, men også sikre

320 E.4 Grundvandsbeskyttelse

muligheden for lokalt at øge indvindingen som kompensation for reduceret indvinding som følge af vandkvalitetsproblemer eller naturhensyn. Som begrundelse angives, at samtidig med at der over en årrække er lykkedes at reducere vandforbruget væsentligt, er flere indvindingsboringer og kildepladser blevet lukket på grund af forurening. Det anføres videre, at der hertil kommer problemer med naturligt forekommende stoffer, hvor en forventet nedsættelse af grænseværdien for nikkel vil nødvendiggøre en yderligere reduktion i indvindingen på eksisterende kildepladser. Københavns Vand finder, at en effektiv indsats omkring grundvandsbeskyttelsen bør tage udgangspunkt i større sammenhængende indvindingsoplande (f.eks. til en eller flere regionale kildepladser med heri indlejrede oplande for lokale vandværker) og dette bør gælde uanset om oplandene overskrider amtsgrænserne. Københavns Vand gør i den forbindelse opmærksom på, at de i planforslagene udpegede ind- satsområder (bortset fra Københavns og Frederiksberg Kommune) konsekvent stopper ved amtsgrænsen. Der anføres endvidere, at amterne opererer med forskellige prioriteringer for flere amtsoverskridende indvindingsoplande (f.eks. Nybølleområdet). Københavns Vand mener, at det er vigtigt, at den amtslige kortlæg- ning og opfølgende indsatsplanlægning gennemføres meget hurtigt for de vigtigste indvindingsområder og at der derfor bør skabes sikkerhed for at den igangværende kortlægning giver det nødvendige grundlag for gennemførelse af reelle restriktioner på arealanvendelsen – herunder landbrugets brug af gødningsstoffer og pesticider. Københavns Vand mener, at de fælles retningslinier indeholder restriktioner (herunder forbud) mod lokalisering af grundvandstruende eller særligt grundvandstruende aktiviteter i de særlige drikkevandsom- råder, kildepladszoner mv. Københavns Vand finder imidlertid at det er uklart og op til en konkret vurdering at vurdere, hvilke aktiviteter der er grundvandstruende. Københavns Vand finder, at alle anlæg som lokaliseres i vigtige indvindingsoplande i princippet bør underkastes en vurdering omkring forureningsrisiko i relation til grundvandet. Københavns Vand finder, at det af regionplanen bør fremgå at en overordnet strategi for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse af- hænger af de reelle muligheder for at regulere pesticidanvendelsen i indvindingsoplande til vandforsyninger blandt andet gennem en mål- rettet anvendelse af støttemidler med henblik på opnåelse af en grundvandsvenlig arealanvendelse. Vurdering: Grundvandsaspektet er allerede et væsentligt aspekt for udpegning af skovrejsningsområder. De fremførte synspunker i øvrigt vil blive inddraget i det kommende arbejde med regionplan 2005

Københavns Kommune, Københavns Vand / KA FA Københavns Vand gør opmærksom på at enkelte større vejanlæg berører Københavns Vands indvindingsområder og visse steder kommer tæt på kildepladser. Det anføres at gælde specielt for Frederiks- sundsmotorvejen, som ligger tæt på Værebro og Hove kildepladser. Københavns Vand forventer, at der ved detailplanlægningen tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og at Københavns Vand bliver hørt i forbindelse med den videre projektering. Københavns Vand anfører, at planforslaget afsnit 2.2 indeholder amtets vurdering af større industriområder, hvor potentielle miljøkon- flikter er undersøgt, og at det her er angivet at område 12, Knardrup, er egnet i forhold til grundvandstruende aktiviteter. Københavns Vand antager, at det nævnte område er beliggende tæt på Københavns Vands kildeplads Bogøgård. Københavns Vand finder ikke placeringen acceptabel. Begrundelsen er, at placeringen dels sker i kildepladsens

321 E.4 Grundvandsbeskyttelse

indvindingsopland og dels i hjertet af et af regionens mest intensive vandindvindingsområder. Vurdering: I forbindelse med anlægning af veje gennem kildepladszoner kræves det i Frederiksborg Amt, at der ikke sker nedsivning af vand fra vejen i kildepladszonen. Ved bortledningen af vejvandet fra kildepladszonen er det amtets vurdering, at indvindingsinteresserne er sikret. Det foreslåede industriområde ved Knardrup ligger ikke udelukkende i indvindingsoplandet til Bogøgård Kildeplads, men delvis også i indvindingsoplandet til Værebro Kildeplads. Industriområdet ligger ikke i en kildepladsszone, og det er derfor amtets holdning, at der ikke vil være problemer i placeringen med de eksisterende retningslinier.

Københavns Kommune, Københavns Vand /KA Københavns Vand finder, at afsnit 2.6.2 bør suppleres med be- mærkninger om at grundvandsbeskyttelse skal indgå som et centralt element i arealplanlægningen. Københavns Vand finder det væsentligt, at grundvandsbeskyttelsen indarbejdes i arealplanlægningen på alle områder, hvor det har betydning. Københavns Vand finder således at grundvandshensynet altid skal indgå i vurderingen, når der tages stilling til konkrete arealdispositioner – herunder ved gennemførelse af kommune- og lokalplanlægning og regionplantillæg mv. Københavns Vand finder, at en effektiv sikring af grundvandsinte- resserne tillige forudsætter, at der lægges klare bindinger på planlæg- ningen indenfor de enkelte sektorområder (affaldsdeponering, råstof- gravning byudvikling mv. ). Københavns Vand anfører videre, at arealplanlægningen bør bruges offensivt til at sikre grundvandsvenlig arealanvendelse i områder med vigtige drikkevandsinteresser - f.eks. skovrejsning og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Københavns Vand anfører, at grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med lokalisering af industri mv. kun nævnes i forbindelse med industri- området ved Hedehusene Vest, idet det fremgår, at der her ikke må lokaliseres grundvandstruende virksomheder. Københavns Vand finder, at dette forbud også må gælde andre industriområder beliggende i vigtige indvindingsområder f.eks. Ishøj, ligesom grundvandsaspekter bør indgå ved udlægning af nye områder. Vurdering: Grundvandsbeskyttelsen er så vidt muligt allerede indarbejdet i den foreliggende regionplan, hvor dette har betydning. Ligeledes indgår grundvandshensynet altid i vurderingen når der i amtets sagsbehandling skal tages stilling til konkrete areal dispositio- ner. Derudover udnyttes arealplanlægningen så vidt muligt til sikring af grundvandsinteresser. I den forbindelse kan nævnes at arealplanlæg- ningen med stor sandsynlighed vil få en naturlig plads i forbindelse med amtets kommende indsatsplanlægning.

Københavns Kommune, Københavns Vand /RA Københavns Vand anfører, at de tre områder, som i planforslaget er udpeget som egnede til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Københavns Vand gør opmærksom på, at flere af områderne er placeret i indvindingsoplande til store regionale kildepladser. Køben- havns Vand finder på denne baggrund, at det bør fremgå klart af retningslinierne, at der i disse områder ikke må placeres grundvandstruende virksomhed. Københavns Vand mener, at der i afsnittene om landbrug og skovbrug skal indføjes retningslinier, som sikrer, at grundvandsbeskyttelsen indgår som et meget væsentligt aspekt ved amtets administration af

322 E.4 Grundvandsbeskyttelse

eksisterende og fremtidige støtteordninger med det formål at ændre landbrugsdriften til mere grundvandssikker arealanvendelse, herunder dyrkning uden brug af sprøjtemidler. I forbindelse med vandforsyningslovens afvejningsprincip og planforslagets egen retningslinie om vandindvinding finder Københavns Vand , at der er grund til at understrege, at befolkningens behov for en sikker drikkevandsforsyning af høj kvalitet vejer tungest i afvejningen, og at en fremtidig mere effektiv grundvandsbeskyttelse er en grundlæg- gende forudsætning for at kunne tage størst muligt naturhensyn. Kø- benhavns Vand forbeholder sig ret til fuldt ud at udnytte de opnåede indvindingsrettigheder i det omfang hensynet til den regionale forsyningssikkerhed nødvendiggør dette. Det anføres videre, at med hensyn til omlægning af Københavns Vands indvinding i Roskilde Amt, fremgår det af Vandplan Sjælland, at den fremtidige indvinding skal baseres på den eksisterende indvindingsstruktur. Københavns Vand finder, at dette forhold må udgøre den overordnede planmæssige ramme for retningslinierne i regionplanen. Københavns Vand finder i den forbindelse, at der ikke i indledningen til afsnittet om vandindvinding er overensstemmelse mellem målet i Vand- plan Sjælland om fastholdelse af den eksisterende indvindingsstruktur og amtsrådets mål om omlægning af Københavns Vands indvinding i amtet. Vurdering: Det fremgår af Roskilde Amts forslag til regionplan, retningslinier 5.1.10 i afsnittet om virksomheder med særlige beliggenhedskrav, at ingen af de 3 erhvervsområder til virksomheder med særli- ge beliggenhedskrav er egnede til potentielt grundvandstruende virksomheder. Det bemærkes i Roskilde Amts forslag til regionplan side 116, at ved udlægning af områder til skovrejsning, miljøfølsomme områder, braklægning og lignende bør grundvandshensyn fremmes. Roskilde Amt er bekendt med at Københavns Vand har rettigheder til at udnytte gældende vandindvindingstilladelser fuldt ud. Det fremgår som nævnt af Vandplan Sjælland, at den fremtidige indvinding skal tage udgangspunkt i den eksisterende vandindvindings- struktur. Dette udelukker ikke, at der kan ske væsentlige ændringer af Københavns Vands indvinding i Roskilde Amt. Det er klart, at ændrin- gerne af Københavns vands indvinding skal ske under hensyntagen til Vandplan Sjælland samarbejdet.

Københavns Amt /RA Amtet anfører, at der i Roskilde Amts tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, jf. side 196 i Forslag til Regi- onplan 2001 for Roskilde Amt mangler en prioritering af fire kildepladser som er beliggende i Københavns Amt, men har indvindingsområder i Roskilde Amt. Det drejer sig om Hove, Kathrinebjerg, Torsbro og Ishøj Kildeplads, der alle hører under Københavns Vand. Amtet oplyser, at Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt telefonisk har bekræftet dette. Amtet anfører, at der i redegørelsen side 123 om indsatsområder står: ” at prioriteringen er af tidsmæssige grunde sket inden for hver enhed for sig” . Amtet forslår at det pågældende afsnit udtages, da der er sket en koordinering mellem de fem enheder. Vurdering: De fire kildepladser i Nymølle-området i Københavns Amt, der har dele af indvindingsoplandet i Roskilde Amt, er ikke med i “tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse” i Forslag til Regionplan 2001 for Roskilde Amt”. Roskilde Amt er enig i, at der kan være behov for yderligere koordinering af den tidsmæssige prioritering af indsatsområderne og den tilhørende kortlægning af amtsoverskridende oplande, f.eks. for Nybølle-området. Koordineringen bør snarest drøftes på teknikerplan.

323 E.4 Grundvandsbeskyttelse

Kommuner i Københavns Amt

Albertslund Kommune /KA Kommunen anbefaler, at retningslinierne for drikkevandsområder og kildepladser ændres så de er i overensstemmelse med de overordnede retningslinier om, at såvel områder med særlige drikkevandsinteresser som områder med drikkevandsinteresser, herunder kildepladser, prioriteres med hensyn til oprydning og afværgeforanstaltninger. Kommunen finder, at der bør udlægges kildepladszoner omkring indvindingsboringer til alle større kommunale indvindinger. Kommunen anfører, at kommunen er beliggende i det indsatsområ- de, der i planforslaget har lavest prioritering, hvilket er i modstrid med behovet for indsats og med prioriteringen af ”problemområderne” i Vandplan Sjælland. Kommunen foreslår, at HUR udarbejder et fælles grundlag og tillæg til Regionplan 2001 om udnyttelse og beskyttelse af grundvandsres- sourcerne i regionen, og at kommuner og vandforsyninger inddrages i arbejdet. Vurdering: Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Re- gionplan 2001 sket en beklagelig misforståelse. Herved er retningslinier for områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser gledet ud af Københavns Amts regionplan. Det er i Københavns Amt valgt kun at udlægge kildepladszoner omkring boringer til vandværker med en årlig indvinding større end 0,5 mio. m3. Dette svarer til ca. 90 % af den samlede kommunale vandindvinding inkl. Københavns Vand. De udpegede “Problemområder” i Vandplan Sjælland er områder med indvindingsbetingede problemer, hvor vandkvaliteten ikke er bæ- redygtig på længere sigt. Derimod påpeger den statslige udmelding vedrørende indsatsområderne, at disse skal udpeges og prioriteres højest i områder med særlige drikkevandsinteresser og hermed i områ- der med den største grundvandsressource. HUR vil i forbindelse med udarbejdelse af Regionplan 2005 udarbejde et fælles grundlag for benyttelse og beskyttelse af regionens vandresourcer. Følgende retningslinier, der ved en fejl var faldet ud genindsættes: Områder med drikkevandsinteresser: Nye særligt grundvandstruende virksomheder kan kun etableres på skærpede vilkår. Særligt grundvandstruende aktiviteter og installationer på virksomheder kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal tilstræbes at minimere grundvandsrisikoen ved særligt grundvandstruende aktiviteter og installationer i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser: Nye særligt grundvandstruende virksomheder kan i særlige tilfælde nødvendiggøre skærpede vilkår.

Ballerup Kommune /KA /HR Kommunen anmoder om, at HUR fremskynder udarbejdelsen af et fælles grundlag for udnyttelse og beskyttelse af regionens vandressourcer. Kommunen gør opmærksom på, at regionplanforslaget for Køben- havns Amt ikke er ajourført med amtets vandressourceplan. Kommunen beklager, at udpegningen af kildepladszoner varierer fra amt til amt. Kommune finder, at der bør udpeges beskyttelseszoner omkring alle større, almene vandforsyninger. Herudover mener kommunen, at amternes og kommunernes arbejde med at kortlægge kilde- pladsernes sårbarhed og at nuancere interesseområdernes og kilde-

324 E.4 Grundvandsbeskyttelse

pladsernes afgrænsning efterhånden er nået så vidt, at det skulle være muligt at forbedre informationerne i kortmaterialet. Kommunen kan tilslutte sig høringssvaret fra Hovedstadens Vand- samarbejde. Vurdering: HUR vil i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005 udarbejde et fælles grundlag for benyttelses og beskyttelse af regionens vandressourcer. Se vurdering under Albertslund Kommune om ajourføring med amtets vandressourceplan og udpegning af kildepladszoner

Brøndby Kommune /KA Kommunen finder, at der bør være retningslinier for grundvandsbeskyttelsen, der som minimum svarer til retningslinierne i regionplan 1997. Kommunen finder, at der bør udlægges kildepladszoner omkring indvindingsboringer til alle større kommunale vandindvindinger. Kommunen anfører, at kommunen er beliggende i det indsatsområ- de, der har lavest prioritering i planforslaget, hvilket er i modstrid med behovet for indsats og med prioriteringen af ”problemområderne” i Vandplan Sjælland. Vurdering: Se vurdering under Albertslund Kommune.

Dragør Kommune /KA Kommunen opfordrer til at kildepladsen til Dragør Vandforsyning, som består af to vandværker med én sammenhængende kildeplads, udpeges i regionplanen som område med særlige drikkevandsinteresser eller som kildepladszone. Kommunen finder, at ordet ”jord” bør indføjes i retningslinie 6.4.2 som herefter får følgende ordlyd: --nedsivning kan ske uden risiko for forurening af jord og grundvandet. Vurdering: Vandindvinding i Dragør Kommune foregår fra to vand- værker St. Magleby og Dragør, som hver for sig ikke indvinder 500.000 m3 grundvand. Dragør Kommunes vandværkers kildepladser er såle- des ikke berettiget til udpegning som kildepladszone. Principielt bør nedsivning ikke ske hvis dette medfører forurening af jord. Dette nødvendiggør dog ikke en rettelse i retningslinien for grundvandsbeskyttelse i kildepladszoner.

Gladsaxe Kommune /KA Kommunen foreslår, at retningslinie 6.4.1 ændres til: ”Særligt grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg bør så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved placering af aktiviteter, virksomheder og anlæg inden for områder med særli- ge drikkevandsinteresser skal der stilles skærpede krav ved indretning og drift.” Som begrundelse anføres, for det første at planforslagets retningslinie vil omfatte hele den nordlige del af kommunen, hvor retningslinien vil medføre, at der ikke fremover kan etableres servicevirksomheder, galvanovirksomheder, renserier o.s.v. og at retningslinien desuden vil umuliggøre udvidelse af eksisterende virksomheder. Endvidere anføres, at grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser vil kunne beskyttes mod forurening fra nye virksomheder eller udvidelse af eksisterende ved at der stilles skærpede krav til etablering og drift. Kommunen foreslår, at der til retningslinie 6.4.2 tilføjes at nedsivning skal ske uden risiko for forurening af jord og grundvandet. Vurdering: Retningslinien 3.4.1 for særlige drikkevandsområder er en fælles retningslinie udarbejdet af de 5 enheder. Forslaget til ændring af de fælles retningslinier vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005.

325 E.4 Grundvandsbeskyttelse

Glostrup Kommune /KA Kommunen anfører, at de overordnede retningslinier fastholder, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne, at både områder med særlige drikkevandsinteresser, kildepladszoner og områder med drikkevandsinteresser prioriteres med hensyn til oprydning og afvær- geforanstaltninger. Kommunen anfører at alligevel er retningslinierne for de nævnte områder i forhold til Regionplan 1997 ændret, således at der blandt andet ikke længere findes retningslinier for områder med drikkevandsinteresser. Kommunen beklager dette, som man opfatter som en klar forringelse af kommunens muligheder for at opretholde en lokal indvinding. Kommunen anfører, at retningslinierne for kildepladser er ændret således, at de kun omfatter nye tilladelser og ikke som tidligere også en hensigtserklæring om at afvikle eksisterende grundvandstruende aktiviteter samt føre skærpet tilsyn for at reducere risikoen for grundvandsforurening i eksisterende kildepladszoner. Glostrup Kommune anbefaler, at retningslinierne ændres, således at de er i overensstemmelse med de overordnede retningslinier om også at prioritere oprydning og afværgeforanstaltninger i områder med drikkevandsinteresser. Kommunen anfører, at den ligger i det område, der er lavest prioriteret af de i planforslaget udpegede indsatsområder. Glostrup Kommune finder, at en så lav prioritering kan få alvorlige konsekvenser for indvindingen i området, og det er Glostrup Kommunes vurdering, at der er behov for en indsats allerede nu. Kommunen finder, at området kun sporadisk behandles i planforslaget set i lyset af, at indsatsområderne er et højt prioriteret område, der de næste år vil beslaglægge mange ressourcer – blandt andet gennem de gebyrer, der i henhold til vandforsyningsloven opkræves i kommunerne. Kommunen efterlyser som minimum en målsætning og strategi for arbejdet sammen med en konkret beskrivelse af tiltag og en tidsplan for gennemførelsen. Glostrup Kommune finder det modstridende, at den sydlige del af amtet er lavest prioriteret som indsatsområde, men højt prioriteret i Vandplan Sjælland som et område, hvor der skal detailplanlægges og udarbejdes løsningsforslag. Vurdering: Se vurdering under Albertslund Kommune om retningslinier for drikkevandsinteresser og om Vandplan Sjælland. Retningslinie 6.4.2 om kildepladszoner er en fælles retningslinie udarbejdet af de 5 enheder. Forslaget til ændring af de fælles retningslinier vil blive vurderet i forbindelse med regionplanrevision 2005. Den statslige udmelding sætter alene krav om udpegning og prioritering af indsatsområder i regionplanrevision 2001. Målsætning og strategi for arbejdet samt konkrete beskrivelser af tiltag og tidsplan for gen- nemførelse vil følge senere i kommende amtslige indsatsplaner og vandressourceplaner.

Hvidovre Kommune /KA Kommunen finder, at der bør opstilles retningslinier for grundvandsbeskyttelse i områder med drikkevandsinteresser, der som minimum svarer til retningslinierne fra Regionplan 1997. Kommunen finder, at der bør udlægges kildepladszoner omkring indvindingsboringer til alle stør- re kommunale vandindvindinger, og at kommunens placering i det ind- satsområde med lavest prioritering er i modstrid med behovet for indsats og prioriteringen af ”problemområderne i” Vandplan Sjælland. Kommunen finder, at der bør foretages en koordinering mellem Regi- onplanen, Vandplan Sjælland og Vandressourceplan for Københavns Amt. Vurdering: Se vurdering under Albertslund Kommune om retningslinier for drikkevandsinteresser, Vandplan Sjælland og kildepladszoner.

326 E.4 Grundvandsbeskyttelse

De udpegede “Problemområder” i Vandplan Sjælland er områder med indvindingsbetingede problemer, hvor vandkvaliteten ikke er bæ- redygtig på længere sigt. Derimod påpeger den statslige udmelding vedrørende indsatsområderne, at disse skal udpeges og prioriteres højest i områder med særlige drikkevandsinteresser og hermed i områ- der med den største grundvandsressource.

Rødovre Kommune /KA Kommunen finder, at der bør opstilles retningslinier for grundvandsbeskyttelsen, der som minimum svarer til retningslinierne for Region- plan 1997. Kommunen finder, at bør udlægges kildepladszoner omkring indvindingsboringer til alle kommunale vandindvindinger. kommunen anfører, at kommunen er beliggende i et indsatsområde, som indgår i planforslaget med lavest prioritering, hvilket er i modstrid med behovet for indsats og med prioriteringen af ”problemområderne” i Vandplan Sjælland. Vurdering: Se vurdering under Albertslund Kommune.

Tårnby Kommune /KA Kommunen foreslår, at de i kommunen beliggende områder, der i planforslaget (side 73) er udpeget som kildepladszoner/beskyttelseszoner, også bør udpeges som områder med særlige drikkevandsinteresser. Vurdering: Det er i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 1997 blevet indskærpet fra Miljø- og Energiministeriets side overfor Københavns Amt, at det ikke kan accepteres at kildepladszoner i sig selv udpeges som områder med særlige drikkevandsinteresser.

Kommuner i Frederiksborg Amt

Frederiksværk Kommune /FA Kommunen vil have beskyttelsesinteresserne udtaget af det nye bo- ligområde ved Kregme, idet kommunen mener, at de antagelig er medtaget ved en fejl. Kommunen gør opmærksom på, at der i lokal- og kommuneplan- lægningen ikke kan forbydes at anvende pesticider. Vurdering: Kildepladszonen omkring Kregme Sogn Vandværk (Fre- deriksværk Kommune) kan ikke fjernes uden, at boringerne flyttes. Der er dog intet til hinder for udbygning af boligområdet, hvis der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen i kildepladszonen. Det er rigtigt, at der foreligger en tolkning af, at der ikke kan kræves forbud mod anvendelse af pesticider i en kommune- eller lokalplan. På grund af tolkningen stiller amtet netop ikke krav om forbud mod anvendelse af pesticider, men henstiller til, at de ikke anvendes ved vedligeholdelse af offentlige arealer og private haver i kildepladszonen.

Hørsholm Kommune /FA Kommunen oplyser, at den inden udgangen af 2001 skal udarbejde en revideret spildevandsplan, jf. Regionplantillæg om spildevandsafledning til det åbne land, og at det vil være en fordel, hvis Miljøstyrelsen har belyst risikoen for grundvandsforurening fra nedsivningsanlæg i det åbne land, før kommunen skal udarbejde spildevandsplanen med bestemmelser om forbedret rensning. Vurdering: Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at planlægningen for spildevandsrensning i det åbne land skal være afsluttet 1½ år efter, at amtet har udarbejdet retningslinjer i et tillæg til regionplanen. Indtil

327 E.4 Grundvandsbeskyttelse

der foreligger nye oplysninger, må planlægningen foregå på det eksisterende grundlag.

Slangerup Kommune /FA Kommunen mener, at afsnittet i redegørelsen om erhvervsbyggeri og forurenende virksomheder går meget videre end retningslinierne i forhold til restriktionerne for erhvervsarealer i kildepladszonen. Det an- føres, at det i ovennævnte afsnit fremstår som om der overhovedet ikke kan være produktions- eller virksomhedsaktiviteter i erhvervsområder placeret i kildepladszone. Slangerup Kommune finder, at dette vil medføre, at kommunens erhvervsområder overhovedet ikke kan anvendes til produktions- eller værkstedsaktivitet, men udelukkende til f.eks. lagervirksomhed og oplagring af ikke grundvandstruende stoffer. Slangerup Kommune er uenig i, at så gennemgribende skridt er nødvendig for at forebygge forurening. Kommunen mener, at grundvandsforurening skal forebygges ved etablering af nye virksomheder samt ved at vise miljøhensyn på eksisterende virksomhed. Det skal ske ved, at der arbejdes for at minimere risikoen for spild og uheld ved rigtig indretning samt forsvarlig håndtering og opbevaring af miljøfarlige stoffer. Endvidere ved at der som nævnt i retningslinierne ikke tillades nedgravede tankanlæg. Vurdering: Det er omfattet af retningslinierne for kildepladszonerne, at den kommende arealanvendelse ikke må være mere grundvandstruende end den hidtidige. Dette forhindrer ikke udnyttelse af erhvervsarealet i Slangerup, da grundvandshensynet ikke forhindrer for eksempel støjende produktion.

Kommuner i Roskilde Amt

Lejre Kommune /RA Kommunen anbefaler, at der i planforslaget for Roskilde Amt indfø- jes, at der ikke udarbejdes indsatsplaner for Risen Vandværk og Breg- netved Vandværk, idet disse vandværker ikke er almene vandværker. Vurdering: Kommunens anbefaling tages til efterretning. Risen Vandværk og Bregnetved Vandværk slettes fra “Tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse” på side 196- 197 i regionplanens retningsliniedel. Endvidere slettes kildepladszonerne omkring Risen Vandværk og Bregnetved Vandværk på regionplan- temakortet Grundvandsbeskyttelse.

Roskilde Kommune /RA Kommunen anfører, at der i planforslaget lægges op til en reduktion af de udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser i forhold til Regionplan 1997 for Roskilde Amt. Kommunen finder, at de i Regionplan 1997 udlagte arealer bør opretholdes. Vurdering: Områder med særlige drikkevandsinteresser blev til Re- gionplan 1997 i området ved Roskilde afgrænset i forhold til de almene vandværker i området. Områder med særlige drikkevandsinteresser er reduceret i Roskilde området, da flere af de mindre lokale vandværker er nedlagt.

Foreninger og organisationer

Agenda 21 Gruppen i Rødovre/ KA Gruppen er enig i, som det anføres i introduktionsheftet, at en bedre beskyttelse af grundvandet samt en begrænsning af vandforbruget er

328 E.4 Grundvandsbeskyttelse

en forudsætning for at sikre en bæredygtig og sikker vandforsyning for Hovedstadsregionens befolkning. Foreningen finder, at der må ske en opprioritering af oprydning, rensning og sikring af forurenede grunde, så en yderligere ødelæggelse af grundvandet kan undgås. Vurdering: Københavns Amt har i år 2001 fordoblet indsatsen på kortlægning af forurenede lokaliteter i amtet med særlig fokus på virksomheder der har anvendt eller anvender chlorerede opløsningsmidler. Derigennem skal opnås et bedre redskab til at prioritere oprydningsind- satsen i amtet.

DN Rødovre Lokalkomité /KA Lokalkomitéen finder, at der må ske en opprioritering af oprydning, rensning og sikring af forurenede grunde, så en yderligere ødelæggelse af grundvandet kan undgås. Vurdering: Se vurdering under Agenda 21 Gruppen i Rødovre.

DN Hvalsø Lokalkomité /RA Lokalkomitéen anfører, at det påhviler de små lokale vandværker selv at tage initiativ til at tvinge naboer til en forureningstruet boring, til at stoppe med brug af pesticider og gødning, hvilket foreningen finder utidssvarende. Foreningen anbefaler, at HUR går ind og vurderer hvert enkelt vandindvindingsopland, udstikker retningslinier og måske hjælper med at finde en rimelig finansiering af erstatningerne. Lokalkomitéen finder, at vandforsyningsanlæggene bør forbindes således at det væsentlige, nemlig forsyningssikkerheden med rent vand, gives førsteprioritet. Lokalkomitéen mener, at arealer der berøres af restriktioner med hensyn til gødnings- og pesticidforbrug, måske som konsekvens heraf skulle udlægges til dyrkningsfrie arealer eller til skov, således at erstatningerne kan minimeres og sikkerheden for forureningsfrihed øges. Vurdering: Roskilde Amt har igangsat arbejdet med at udarbejde indsatsplaner for vandværkerne i Roskilde Amt. Formålet med indsatsplanerne er at sikre vandværkernes drikkevandsforsyning. Som grundlag for indsatsplanen kortlægges grundvandsressourcens sårbar- hed i de enkelte indvindingsoplande. Indsatsplanerne giver et forbedret grundlag for at udpege områder, hvor der er behov for dyrkningsrestrik- tioner og vil være en støtte til vandværkerne såfremt eventuelle aftaler om stop for anvendelse af pesticider og gødning skal drøftes med grundejere. Selve finansieringen af dyrkningsaftalerne må vandværker- ne som hovedregel stå for, hvor de generelle tiltag ikke er tilstrækkelige. I vandforsyningslovens § 52 er det nu præciseret, at vandværkerne kan indregne de nødvendige udgifter til bl.a. beskyttelse af vandforsynings- anlægget. Sårbare indvindingsområder indarbejdes i amtets udpegning af særligt følsomme landbrugsområder, hvor der kan gives tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift. Vandforsyningsanlæggenes forsyningssikkerhed skal prioriteres højt. Det er Hvalsø Kommune, der har ansvaret for vandforsynings- planlægningen, herunder forholdene omkring forsyningssikkerheden.

Landbo Centrum /RA Landbo Centrum stiller spørgsmålstegn ved om forklaringerne om hvad udpegning af “kildepladszone” indebærer, er udtømmende. Vurdering: Kildepladszonerne områder, hvor der er et særligt behov for at målrette grundvandsbeskyttelsen på grund af risikoen for forurening af almene vandværksboringer. I kildepladszonerne bør der som hovedregel ikke placeres nye grundvandstruende anlæg og aktiviteter. Kildepladszonerne er ikke identiske med de beskyttelsesområder, der er udpeget med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og fremgår af vandværkernes vandvindvindingstilladelser. Dette vil blive tilføjet regi-

329 E.4 Grundvandsbeskyttelse

onplanredegørelsen og grundvandsbeskyttelsestemakortet med kildepladszoner. Der tilføjes følgende tekst til grundvandsbeskyttelsestemakort med kildepladszoner og redegørelse side 110 som sidste delafsnit i afsnittet om områder med særlige drikkevandsinteresser: “Kildepladszoner er ikke identiske med de beskyttelsesområder, der er udpeget med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og fremgår af vandværkernes vandindvindingstilladelser.”

Nordsjællands Landboforening /FA Foreningen finder, at det i retningslinie 4.3.2.1 bør præciseres, at en nedgravet gylletank er omfattet af begrebet ”nedgravede tanke”. Der gøres opmærksom på, at der for gylletanke i forvejen er krav om afvær- geforanstaltninger. Foreningen ønsker en præcisering af, hvad der menes med ”grundvandstruende aktiviteter” på side 188, pkt. 3, sammenholdt med teksten på side 192, 3. spalte ”intensivt landbrug”. Foreningen ønsker en klar faglig definition af begrebet ”intensivt landbrug”. Foreningen finder, at der er risiko for, at det bliver umuligt at drive traditionelt landbrug i kildepladszoner og sårbare områder (kortet side 192). Foreningen anmoder om, at det er resultaterne fra den igangværen- de zoneringsundersøgelse vedrørende grundvandets følsomhed, som danner grundlag for senere indsats i de følsomme områder. Foreningen finder, at indsats udenfor de i zoneringsundersøgelsen udpegede føl- somme områder vil være spild af borgernes penge og desuden vil be- grænse mulighederne for landbrugsproduktion. Vurdering: Nedgravede tanke omfatter alle tanke med et indhold, der ved uheld eller lækage kan forurene grundvandet. Det omfatter altså også gylletanke. Nedgravning af tanke giver en ringere mulighed for at opdage en lækage fra tanken, hvilket er grunden til retningslinien. I forbindelse med landbrug og de dermed forbundne mulige trusler mod grundvandet bør der skelnes mellem nitratforurening og anden forurening af grundvandet. Det skal i denne sammenhæng medgives at anvendelsen af begrebet intensiv ikke kan benyttes til at skelne mellem økologisk eller konventionelt landbrug. I stedet for at skulle definere intensivt landbrug i denne forbindelse finder amtet det mere hensigts- mæssigt at betegne de 2 dyrkningsformer som økologisk henholdsvis konventionelt landbrug, da økologisk landbrug også i visse henseender kan være intensivt. Nitratforureningen er overordnet set afhængig af dyrkningsgraden (intensiteten) – og der er som udgangspunkt ingen forskel på intensive økologiske eller konventionelle husdyrbrug. Forskellen i grundvandstruende aktiviteter mellem økologiske og konventionelle brug ligger i anvendelsen af andre hjælpestoffer, herunder specielt pesticider. Overordnet set vurderer amtet ikke, at det bliver umuligt at drive landbrug i områder med drikkevandsinteresser og i områder med særli- ge drikkevandsinteresser. I nogle områder kan der blive behov for eks- tensivering af landbrugsdriften på grund af risiko for nitratforurening. På sigt kan truslen for forurening med pesticider også komme til at betyde restriktioner, men godkendelsesordningen for pesticider bør som udgangspunkt forhindre dette. Resultaterne af den igangværende geologiske/geofysiske kortlæg- ning vil danne grundlag for indsatsen i de nitratfølsomme områder. De nitratfølsomme områder vil dog næppe være tilstrækkelige som beskyttelse mod andre miljøfremmede stoffer.

330 E.4 Grundvandsbeskyttelse

I andet punkt under Eksempler på aktiviteter, der er beskyttende i forhold til landbrug (side 193) ændres ”intensivt landbrug” til ”konventionelt landbrug”.

Sjællandske Familiebrug Center Nordøst /FA Sjællandske Familiebrug anmoder om at blive taget med på råd ved indskrænkninger i landbrugets produktionsforhold ved grundvandsbeskyttelse, naturpleje af arealer og anden naturforvaltning der berører landbrugets produktion. Vurdering: Sjællandske Familielandbrug er repræsenteret i Grund- vandsrådet I Frederiksborg Amt og vil derigennem blive inddraget i konkrete forslag og tiltag til grundvandssbeskyttelse på landbrugsjord.

Samlet forslag til ændringer E.4

På baggrund af de modtagne indsigelser og bemærkninger forslås følgende ændringer: I regionplanen for Københavns Kommune medtages Brønshøjområ- det som et nyt område med særlige drikkevandsinteresser. Begrundel- sen er, at Brønshøjområdet i grundvandsplanen for Københavns Kom- mune er udpeget som ”område med særlige drikkevandsinteresser”. Da planen har været i offentlig høring inden vedtagelsen i april 2001 kan området medtages uden fornyet offentlig høring.

331 Bilag