Skybrudssikring Ved Bispeengbuen

Til Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune

Dokumenttype Rapport

Dato September, 2012

SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN

Revision 1 Dato 2012-10-09 Udarbejdet af Henrik Thorén, Jesper Rasmussen, Daniel Carlsen Kontrolleret af Christian Nyerup Nielsen Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Afrapportering skybrudssikring ved Bispeengbuen

Ref. 1270917-003

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD

1. Indledning 1 2. Baggrund 2 3. Nuværende forhold 3 3.1 Eksisterende afvandingsforhold 3 3.2 Dimensioneringskriterier 4 3.3 Konstruktive forhold, jord- og grundvand 4 3.4 Plangrundlag 5 4. Modelgrundlag 8 4.1 Terrænmodel 8 4.2 Nedbørsdata 9 5. Beregninger og Resultater 10 5.1 Muligheder for skybrudssikring ved anvendelse af arealerne i Helhedsplanen for Bispeengbuen 10 5.2 Andre muligheder for etablering af skybrudssikring for området under Bispeengbuen 12 6. Visualisering af terrænløsning ved Bispeengbuen 17 7. Anlægsøkonomi 20 8. Konklusion 21 9. Referencer 22 Bilag 1 Oversvømmelsesberegninger Københavns og Frederiksberg Kommune 23 Bilag 2 Oversvømmelsesberegninger Frederiksberg kommune 27 Bilag 3 oversvømmelsesberegninger Nordre Fasanvej 31

FIGUROVERSIGT

Figur 1 Bilag 4 fra Frederiksberg Kommunes Spildevandsplan /3/ ...... 3 Figur 2 Markering af oplandsarealer opstrøms Bispeenbuen ...... 4 Figur 3 Området som beregnes med en Mike Flood model ...... 9 Figur 4 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med 29.000 m3 bassin...... 11 Figur 5 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med 29.000 m3 bassin...... 12 Figur 6 Sammenligning af effekt for forskellige løsningsforslag ...... 13 Figur 7 Placering af skybrudstiltag ...... 14 Figur 8 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,32 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag ...... 15 Figur 9 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde

oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag ...... 15 Figur 10 Planskitse af forslag til fremtidige terrænforhold ...... 17 Figur 11 Visualisering af forslag til fremtidigt byrum under buen ...... 18 Figur 12 Plansnit af fremtidige terrænforhold ...... 19 Figur 13 Området indenfor den røde firkant er området som defineres som Københavns kommune og Frederiksbergs kommune ...... 23 Figur 14 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg ...... 26 Figur 15 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg ...... 26 Figur 16 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Frederiksbergs kommune ...... 27 Figur 17 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg ...... 30 Figur 18 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg ...... 30 Figur 19 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Nordre Fasanvej ...... 31 Figur 20 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej ...... 34 Figur 21 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej ...... 34

1. INDLEDNING

Frederiksberg Kommune ønsker, at der udføres en analyse af mulighederne for regnvandshåndte- ring i et nærmere afgrænset område omkring Bispeengbuen/Nordre Fasanvej. Området har i de seneste år været ramt af flere oversvømmelser som følge af ekstreme regnhændelser.

Formålet er at afklare, hvilken skybrudssikring, der er mulighed for at etablere i området, hvilke muligheder der er for valg af løsninger til håndtering af ekstrem regn i forhold til klimatilpasning af afløbssystemet og hvordan der bedst kan tages hensyn til både regnvandsløsninger og byggemu- ligheder.

Nærværende notat indeholder en gennemgang af de vigtigste beregningsforudsætninger og en beskrivelse af de metoder, der er anvendt for vurdering af muligheden for regnvandshåndtering i området. Effekten af en række forskellige løsningsforslag er beskrevet – både med hensyn til hydraulisk effekt og økonomi for etablering af tiltag.

Opgaven udføres for Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.

2. BAGGRUND

Ved skybruddene i august 2010 og juli 2011 skete der massive oversvømmelser en lang række steder i København og på Frederiksberg. Et af de steder, der blev hårdest ramt var området ved Bispeengbuen/Nordre Fasanvej.

Som følge af de gentagne oversvømmelser er området ved Bispeengbuen i forbindelse med Frede- riksberg Kommunes klimatilpasningsindsats blevet udpeget som fokusområde og der er igangsat detaljerede undersøgelser og konkrete tiltag for skybrudssikring af området. En af undersøgelser- ne omhandler kortlægning af oversvømmelserne i området under kraftig regn og vurdering af løs- ningsforslag, der kan reducere omfanget af disse oversvømmelser ved skybrud. Resultaterne af disse undersøgelser er beskrevet i nærværende notat.

Samtidig har Frederiksberg Kommune i 2011 udarbejdet et forslag til en Helhedsplan for Bi- speengbuen, /1/ med henblik på at udvikle byområdet til et mere attraktivt kvarter med udvikling af bebyggelse og rekreative områder herunder at indtænke klimatilpasning i planlægningen. Jf. vurdering af By- og Miljøudvalget, d. 5. marts 2012 /2/ er den endelige vedtagelse af helhedsplanen dog sat i bero indtil problemstillinger omkring håndtering af ekstremregn er afklaret. Til dette hører en afklaring af behovet for ændret anvendelse på nogle af arealerne for at etablere anlæg til lokal regnvandshåndtering i stedet.

Der skelnes i det efterfølgende mellem skybrudssikring, der begrænser de skadevoldende over- svømmelser ved helt ekstreme regn og klimatilpasning af afløbssystemet, der sikrer at den almindelige regnvandsafledning foregår tilfredsstillende også i et fremtidigt klima.

3. NUVÆRENDE FORHOLD

3.1 Eksisterende afvandingsforhold Ifølge Frederiksberg Kommunens Spildevandsplan 2011-2021/3/ ligger området nord for Bi- speengbuen i hovedkloakopland I, mens området syd for Bispeengbuen ligger i hovedkloakopland II.

Figur 1 Bilag 4 fra Frederiksberg Kommunes Spildevandsplan /3/

Hovedkloakopland I udgør den nordligste del af kommunen og dækker ca. 15 ha, heraf 12 ha reduceret. Hovedkloakoplandet hører i forhold til Københavns Kommunes spildevandsplan under Strandvængets hovedkloakopland. Hovedkloakopland I modtager regn- og spildevand fra Københavns Kommune i henholdsvis Hillerødgade og i det grønne område ved den nordlige ende af Fuglebakkevej, se figur 1. Frederiksberg Kommunes eget regn- og spildevand ledes til Københavns Kommune i Hillerødgades østlige ende. Regn- og spildevandet ledes herfra til renseanlæg Lynetten via bl.a. Strandvængets pumpestation.

Regnvand fra Bispeengbuen afledes delvist via bassin og pumpestation. Kloakledningerne i hoved- parten af Bispeengbuen samt bassin og pumpestation ejes og drives af Vejdirektoratet. Ved kraftig regn er der overløb fra bl.a. Strandvængets Pumpestation til Svanemøllebugten og Svanemøllehavnen.

Hovedkloakopland II dækker ca. 464 ha og udgør stort set hele den nordlige halvdel af kommunen fra kommunegrænsen mod vest til kommunegrænsen mod øst. Det reducerede areal er ca. 180 ha.

Der tilledes regn- og spildevand fra Københavns Kommune via tilløb, et ved Griffenfeldtsgade og et ved Julius Thomsens Gade.

Spildevand fra selve hovedkloakoplandet samles i diverse hovedledninger, hvorfra det i krydset Gammel Kongevej og Vodroffsvej ledes til kloaksystemet i Københavns Kommune og videre til renseanlæg Lynetten via Kløvermarkens pumpestation. Der tilledes opspædet regnvand fra Kø- benhavns Kommune via hjælpeledningen i H.C. Ørsteds Vej i Frederiksberg Kommune. Fra over- løbsbygværker ledes opspædet spildevand via 2 hjælpeledninger i hhv. H.C. Ørsteds -/ Alhambra- vej/Kingosgade og Falkoner Allé/Hostrupsvej/ Sankt Nikolaj-/Thorvaldsens/Bülows-/Madvigs- /Platanvej til hovedkloakopland III.

Fra hovedkloakopland III er der via et bassin i Sydhavnen mulighed for overløb til Belvederekana- len og videre til Sydhavnen, når bassin og opstrøms bassinledninger er fyldt op ved langvarig kraftig regn.

De dele af hovedkloakopland I og II, der er beliggende opstrøms for Bispeengbuen og som derved bidrager til belastning af området ved Bispeengbuen er angivet på nedenstående figur 2 og dæk- ker 162 ha med et reduceret areal på 77 ha.

Figur 2 Markering af oplandsarealer opstrøms Bispeenbuen

3.2 Dimensioneringskriterier Med baggrund i gældende nationale anbefalinger samt teksten i Frederiksberg Kommunes Spilde- vandsplan /3/ er det aftalt, at gennemregnede modelscenarier vil blive indregnet en sikkerhedsfaktor på 1,2 for model usikkerhed og en klimafaktor på henholdsvis 1,3 for en 10 års regn, 1,32 for en 20 års regn og 1,4 for en 100 års regn. Den samlede sikkerhedsfaktor for en 10 års regn vil derved blive 1,56 og for en 100 års regn blive 1,68.

Det forventes, at disse dimensioneringskriterier også vil være gældende ved vurderinger andre steder i kommunen – f.eks. Vordroffsvej samt i Københavns Kommune ved lignende undersøgel- ser.

Serviceniveau Løsningsforslagene skal opfylde følgende fremtidige serviceniveau: - én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terræn - én gang hvert 100 år må det gennemsnitlige vandspejl nå 10 cm over terræn. (Med mindre om- rådet er udpeget som område, der er specifikt udpeget til magasinering af overfladevand. Det kunne f.eks. være dybdepunktet ved Bispeenbuen/Nordre Fasanvej).

3.3 Konstruktive forhold, jord- og grundvand Nedsivningspotentiale Med hensyn til nedsivningspotentialet i området så viser resultaterne fra /4/, at grundvandspejlet omkring Bispeengbuen er beliggende ca. 1,0 meter under terræn. Det betyder, at området ikke er egnet til nedsivning/faskiner pga. højt grundvandsspejl. Regnbede vurderes at være bedre egnet

end faskiner, da regnbede etableres i terræn og dermed ikke så følsomme for højt grundvandsspejl. Jf. figur 3.5 i Spildevandsplanen /3/ kan der ikke anbefales nedsivning i området nær Bi- speengbuen/Nordre Fasanvej.

Forurenet jord Der er observeret forurenede grunde i området, hvilket yderligere begrænser muligheden for etablering af nedsivning på arealet af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Andre forhold Grønne tage bør indtænkes i forbindelse med byudvikling af området for håndtering af lokal ned- bør.

Eksisterende bygninger Muligheden for eventuel terrænregulering under Bispeengbuen skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet for bl.a. at sikre, at den nødvendige stabilitet af bropillerne bibeholdes.

Trafik Trafikanalyse foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen /1/ har indikeret, at det vil være muligt at lukke Ågade syd for Bispeengbuen mod at etablere dobbeltrettet trafik på Ågade nord for Bispeengbuen. Ågade syd for Bispeengbuen kan i dette tilfælde indtænkes som en del af det fremtidige byrum.

3.4 Plangrundlag Klimatilpasning og skybrudssikring er blevet vigtige elementer i mange af Frederiksberg Kommu- nes planer, hvilket nedenstående eksempler illustrerer.

Helhedsplanen De i Helhedsplanen omtalte delområder nær Bispeengbuen er illustreret på figur 2.

Figur 2 Delområder ved Bispeengbuen (fra forslag til Helhedsplan /1/)

Bebyggelsesprocent er i dag ca. 122 % jf. helhedsplan samt kommuneplan 2010 anbefales en bebyggelsesprocent på 180 % for det samlede område. Bispeengbuen er et byudviklingsområde.

Belægningsmaterialer må ikke forurene det afstrømmende regnvand.

Der skal integreres grønne og blå elementer til klimatilpasning med rekreative formål i området, samt etableres løsninger til skybrudssikring. Det blå element – permanent vand – kan f.eks. ud- over at håndtere en vis mængde lokalt regnvand også virke kølende i nærområdet i perioder med varme og tørre somre.

Klimatilpasningsplan Som beskrevet i Frederiksberg Kommunes overordnede klimatilpasningsstrategi /5/ og klimatilpasningsplan /6/ er det vigtigt at indtænke lokal håndtering af regnvand ved byfornyelser og byg- gemodninger. Ved denne klimatilpasningsindsats sikres det at afløbssystemet også i fremtiden kan håndtere de almindelige eller forholdsvis ofte forekommende regnhændelser.

Tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand skal tænkes ind i alle større projekter såvel ved nybyg- geri som ved renovering af veje, parkeringspladser og andre byrum. Der kan ved områdefornyel- ser og almindelig renovering fx anvendes vejbede og gennemtrængelige belægninger samt etableres rekreative blå og grønne elementer. Desuden kan nye boldbaner, pladser m.v. planlægges så de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til skybrud.

Eksempler på tiltag fra Klimatilpasningsplanen, der er relevant for området ved Bispeengbuen: Bispeengbuen Mulighederne for skybrudssikring af Bispeengbuen vurderes i sammenhæng med planerne om en overordnet skybruds-vandvej fra Bispeengbuen til Søerne. Klimatilpasningsindsatsen i området skal i øvrigt koordineres og spille sammen med områdefornyelsen syd for Bispeengbuen.

Bispeengbuen og Ladegårds Å I samarbejde med Københavns Kommune undersøges muligheden for at etablere en skybruds- vandvej på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner fra Bispeengbuen, langs Åboulevarden til søerne. De foreløbige planer omfatter en forlæggelse af Ladegårdsåen fra rør i Åboulevarden til en åben kanal i Rantzausgade. Det frigjorte rørforløb tænkes benyttet til afledning af skybrudsvand. Ved Søerne tænkes skybrudsvandet afledt i tunnel til havnen.

Separeringsmuligheder skal undersøges og effekten af at fraseparere regnvand beregnes. Der udarbejdes et pilotprojekt med separering af regnvand i et udvalgt lokalområde i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og borgerne. Dette kan fx være i et af de tre fokusområder ved Bi- speengbuen, Vodroffsvej eller Egernvej/Vagtelvej.

I det nyligt udpegede områdefornyelses-område Nordre Fasanvej kvarteret (ved Bispengbuen) vil der være ekstraordinær fokus på klimatilpasning og skybrudssikring.

Etablering af skybrudstunnel fra Vordroffsvej-området til Københavns Havn I samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Energi projekteres og etableres en skybrudsledning som kan lede store mængder regnvand ud til havnen i en skybrudssituation. Ledningen skal både aflaste Vodroffsvej-området og Vesterbro lokalt, samt aftage skybrudsvand fra opstrøms områder.

Åbning af Grøndals Å I samarbejde med Københavns Kommune undersøges muligheden for at åbne Grøndalsåen og etablere mulighed for at åen kan anvendes som skybruds-vandvej for regnvand fra lokalområder- ne langs åen.

Spildevandsplan 2011-2022 Ud over at fastlægge dimensioneringskriterier og serviceniveau for afløbssystemet foreskriver Spildevandsplanen at målsætningerne for serviceniveau vil blive opretholdt ved klimaændringer.

Byøkologiske tiltag som genbrug af regnvand, grønne tage, midlertidig magasinering af regnvand (blå elementer og evt. åbning af rørlagte vandløb) m.m. fremmes.

Der samarbejdes med Lynettefællesskabet I/S og Københavns Kommune om fremtidige klimatil- pasningsløsninger.

Konsekvens af monsterregn skal vurderes ved hydraulisk analyse.

Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2010 /7/ udstikker blandt andet følgende retningslinjer for håndtering af regnvand i lyset af klimaudviklingen: • Muligheden for at genåbne rørlagte vandløb undersøges. • Frederiksberg Kommune vil medvirke til, at målene for overfladevand, fastsat i de statslige vandplaner, realiseres. • Lokal håndtering af regnvand (LAR) fremmes i forbindelse med byudvikling og byfornyelse. • Muligheden for at anvende permeable belægninger i forbindelse med LAR eller i forbindelse med nedsivning overvejes. • Etablering af vandkunst og vandelementer sker så vidt muligt via genbrug af regnvand etc. • Blå elementer kan indgå i byens parker og grønne områder med henblik på håndtering af regnvand. • Plantevalg tilpasses fremtidige ændringer i de klimatiske forhold. • Nedsivning må kun foretages efter en nøjere vurdering af jordforurening m.v.

4. MODELGRUNDLAG

Herunder er beskrevet den hydrauliske model, der er anvendt til vurdering af håndtering af ekstreme nedbørhændelser. Desuden er beskrevet de vigtigste beregningsforudsætninger.

Det er et kompliceret område med hensyn til udførelsen af hydrauliske beregninger idet der dels er tilløb fra Københavns Energis ledningssystem dels findes et separat vejafvandingssystem (ejet af Vejdirektoratatet) inklusive bassin for afvanding af Bispeengbuen. Desuden er den nedstrøms afledningskapacitet i Københavns Energis system afgørende og forholdsvis kompleks idet der fx kan forekomme tilbagestuvning til Frederiksberg fra København under kraftig regn.

Den hydrauliske og hydrologiske beregningsmodel som er anvendt til skybrudsundersøgelsen dækker hele oplandet til Lynetten og Damhusåens Renseanlæg og er udviklet i forbindelse med projektet Intelligent Spildevandshåndtering. Modellen er i forbindelse med tidligere foretagne oversvømmelsesberegninger for Frederiksberg Forsyning og denne opgave blevet detaljeret med alle kommunale fælleskloakerede ledninger i Frederiksbergs Kommune. Den er også blevet detaljeret i København Kommune, ca. 500 m udenfor Frederiksbergs Kommune. Derudover er Vester- bro-området også detaljeret i modellen.

Afløbsmodellen er tillige overordnet kalibreret mod de store pumpestationer og faste målerstatio- ner. Den del som beskriver Frederiksberg er kalibreret mod de tidligere udviklede MOUSE modeller for Frederiksberg, ved de store ledninger som fører vand fra Frederiksberg til København.

Opdatering af model Afløbssystemet omkring Bispeengbuen er gennemgået og den hydrauliske model er opdateret iføl- ge tegninger som beskriver afløbssystemet i området. Blandt andet er Vejdirektoratets forsinkelsesbassin i Fuglebakkevej tilføjet ligesom de rørlagte vandløb Lygte Å og Ladegårds Å er tilføjet.

Desuden er afvandingssystemet for Frederiksbergs nye genbrugsplads og de heraf følgende led- ningsomlægninger tilføjet og oplandets befæstelsesgrad er opdateret for at tage højde for en øget befæstelse af genbrugspladsarealet. Omlægning af afløbsledningerne under den nye indkørselsvej til genbrugspladsen er ligeledes opdateret i den hydrauliske model.

Overløbsbygværk ved et spjæld i Lersøgrøften er tilføjet den hydrauliske model, hvorved vandet kan gå i overløb over spjældet, hvis det er lukket.

Mike Urban - Mike Flood Mike Urban modellen, som beskriver opland og afløbsledninger, dækker hele Renseanlæg Lynet- ten´s opland. Mike Flood modellen, som kobles sammen med Mike Urban modellen, dækker om- rådet omkring Bispeengbuen, se figur 3. Hvis afløbsledningerne bliver fyldt op, kan vandet fra af- løbssystemet via dæksler og riste (i Mike Urban modellen) løbe op på overfladen og vandets be- vægelse/strømning på terræn beregnes dernæst ved hjælp af terrænmodellen i Mike Flood.

4.1 Terrænmodel Terrænmodellen som er anvendt ved Mike Flood beregningerne har en opløsning på 1,6 x 1,6 m, dvs. at der er et højdepunkt hvert 1,6 m. Opmålingen til denne terrænmodel er foretaget med et fly og usikkerheden i opmålingen kan nogle steder være stor. For endvidere at sikre at opmålingen af terrænet er rigtigt under Bispeengbuen, er terrænmodellen suppleret med opmålinger fra en laserscanning.

Laserscanning Den eksisterende terrænmodel under Bispeenbuen er usikker i forhold til det omgivende terræn da opmåling ved hjælp af GPS eller fly er vanskeligt under Bispeengbuen. Der er derfor udført en detaljeret opmåling af området omkring og under Bispeengbuen med en 3D-laserscanner. Med baggrund i laserscanningen opnås et meget nøjagtigt grundlag for at revidere den eksisterende ter- rænmodel for området og den meget højere opløsning giver mulighed for en mere præcis vurdering af vandets strømningsvej på overfladen.

Figur 3 Området som beregnes med en Mike Flood model

4.2 Nedbørsdata For statussituation samt fremtidige situation er der foretaget stuvningsberegninger samt flooding beregninger med følgende CDS-regn:

Bemærkning 100 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor 20 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor 10 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor

Nedbørsdata er fra Kløvermarksvej-måleren 30313, som har en med årsmiddelnedbør på 593 mm. CDS-regnene er konstrueret ud fra Spildevandskomitéens Skrift 28 regneark "Regional CDS versi- on 3.1"

5. BEREGNINGER OG RESULTATER

I nærværende afsnit er gennemgået beregningsresultaterne for de forskellige løsningsforslag.

Generelt viser beregningerne god overensstemmelse med de områder der tidligere er blevet observeret oversvømmet. Det er især området ved Fuglebakkevej/Duevej samt Nordre Fasanvej under Bispeengbuen, der bliver belastet med vand på terræn ved ekstreme nedbør.

Områderne er opdelt 3 områder, det der omfatter både København og Frederiksberg, det der omfatter Frederiksberg samt området ved Nordre Fasanvej/Bispeengbuen.

5.1 Muligheder for skybrudssikring ved anvendelse af arealerne i Helhedsplanen for Bi- speengbuen Det er indledningsvist undersøgt om området ved Bispeengbuen kan skybrudssikres alene ved en lokal løsning ved etablering af bassiner i delområde 1, 2 og den kommunalt ejede del af delområde 5 fra Helhedsplanen, se figur 2. Beregningerne er udført med CDS-regn med gentagelsesperiode på henholdsvis 10, 20 og 100 år uden sikkerhedsfaktor og uden klimafaktor – svarende til år 2012-scenarie.

Beregningerne for statussituationen viser en oversvømmelsesudbredelse på ca. 78.000 m2 i områ- det København og Frederiksberg (se Bilag 1, figur 13) svarende til ca. 33.900 m3 vand ved en CDS 100 års regnhændelse, se tabel 1. Hvis der kun kigges på området Nordre Fasanvej/Bispeengbuen (Bilag 3, figur 19) viser beregningerne et oversvømmet areal og volumen af oversvømmet vand på henholdsvis 21.900 m2 og 11.900 m3, se bilag 3. Der er i de angivne vandmængder ikke fratruk- ket volumen for de acceptable 10 cm vand på terræn.

Lokal håndtering af skybrud Forskellige tiltag for at mindske omfanget af oversvømmelserne under Bispeengbuen er undersøgt.

Ved at tilføje en kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for Bispeengbuen hindres vand fra nedstrøms afløbssystem i at stuve tilbage til Bispeengbuen gennem afløbssystemet. Dernæst er systemet gennemregnet med to fiktive bassinvolumener i Strandvængets opland og Kløvermarksvej´s opland. Beregningerne er foretaget ved en iterativ proces og for at kunne håndtere hele skybruddet, skal det samlede bassinvolumen være større end 29.000 m3, fordelt på de to bassiner. Der er i figur 4 og figur 5 vist situationen før og efter disse tiltag for regn med en gentagelsesperiode på hhv. 20 og 100 år.

Gentagelsesperiode Areal som bliver Volumen af over- Scenarie (år) oversvømmet (m2) svømmet vand (m3) 10 11.410 1.920 Eksisterende afløbssy- 20 30.810 8.660 stem år 2012 100 78.050 33.920 Kontraklap i Nordre Fasanvej, etablering af 10 0 0 4.000 m3 bassinvolumen i Strandvængets 20 6.240 980 opland og 25.000 m3 bassin i Kløvermarks- 100 20.600 2.850 vej´s opland.

Tabel 1. Areal som bliver oversvømmet og volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarie og gen- tagelseperioder i København og Frederiksberg i 2012, uden klimafaktor og sikkerhedsfaktor 1,0. Resultaterne viser, at et bassinvolumen på knap 30.000 m3 umiddelbart vil kunne håndtere langt størstedelen af skybruddet – og som figur 4 og figur 5 viser er der ved denne løsning kun mindre områder med vand på terræn.

Til sammenligning kan der opnås et teoretisk bassinvolumen på 10.000 m3 såfremt hele arealet i delområde 1 udnyttes til etablering af et 2 meter dybt forsinkelsesbassin – uden hensyntagen til eksisterende forhold i øvrigt (eksisterende ledninger, grundvand).

De indledende beregninger udført for statussituationen viser således, at der ved skybrud bliver samlet så meget vand på terræn ved Bispeengbuen, at det ikke vil være muligt at håndtere med lokale tiltag alene.

Figur 4 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med 29.000 m3 bassin.

Figur 5 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med 29.000 m3 bassin. 5.2 Andre muligheder for etablering af skybrudssikring for området under Bispeengbuen Da det ikke er muligt at håndtere skybrudsmængderne lokalt ved Bispeengbuen blev der dernæst set på andre muligheder for etablering af skybrudssikring. Disse tiltag fokuserede på istedet at mindske tilstrømningen af afløbsvand fra opstrøms beliggende oplande og/eller øge kapaciteten nedstrøms for Bispeengbuen.

Beregningerne blev foretaget ved fremskrivning af regnhændelsen til år 2112, dvs. ved anvendelse af klimafaktor og sikkerhedsfaktor for modelusikkerhed – for en 100 års regn giver dette en samlet sikkerhedsfaktor på 1,68.

Beregningerne viser, at hvis det eksisterende afløbssystem bibeholdes bliver ca. 128.000 m2 i Kø- benhavn og Frederiksberg oversvømmet af ca. 92.800 m3 vand, ved en CDS 100 års regnhændel- se, tabel 2. Tilsvarende oversvømmet areal og volumen af oversvømmet vand på Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen, er hhv. 25.200 m2 og 26.600 m3.

En lang række forskellige tiltag og kombinationer af tiltag blev undersøgt og sammenligning af effekten af disse fremgår af bilag 1, 2 og 3, samt nedenstående figur 6.

København og Frederiksberg Kommune 100000

90000 Eksisterende 300 80000 310 70000 311

60000 312 320 50000 330 40000 400

30000 410 420 20000 430

Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 10000 431

0 440 10 20 100 450 Gentagelseperiode (år)

Figur 6 Sammenligning af effekt for forskellige løsningsforslag De løsningsforslag, der umiddelbart har den største effekt i forhold til at reducere omfanget af oversvømmelse ved skybrud omfatter følgende tiltag:  Der etableres bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads som foreslået i /8/.  Kontraklappen flyttes ned til Hillerødgade for at sikre at vandet fra Lundtoftegade ikke presses op i Hillerødgade.  Der forudsættes etableret en ø5000 mm skybrudsledning i Københavns Kommune (en del af København Kommunes skybrudstiltag) fra Kalvebod Brygge op til H.C. Ørstedts Vej og derfra en ø2000 mm skybrudsledning op til Bispeengbuen. Det er i modellen forudsat at overløb fra afløbsledningerne til skybrudsledningen ved Bispeengbuen sker via overløbsbygværker under terræn.  Tilløbet fra Emdrup Sø frakobles afløbssystemet og ledes ud til havet separat, selvom beregninger har vist at det kun har en mindre betydning for oversvømmelserne ved Bispeengbuen.  De to ø600 mm ledninger i Fuglebakkevej, mellem Bispeengbuen og Borups Allé, skiftes ud til én ø1200 mm ledning.

Tiltagene er illustreret på nedenstående figur.

Figur 7 Placering af skybrudstiltag

Gentagelsesperiode Areal som bliver Volumen af over- Scenarie (år) oversvømmet (m2) svømmet vand (m3) 10 64.900 27.440 Eksisterende afløbssy- 20 89.280 41.670 stem år 2112 100 128.360 92.810 Kontraklap i Hillrødga- de, bassiner ved 10 13.900 2.350 Egernvej og Femte Juni Plads, skybruds- 20 21.100 3.300 ledning op til Bi- speengbuen, Emdrup Sø frakobles og af- løbsledninger i Fugle- 100 48.800 8.800 bakkevej opgraderes.

Tabel 2. Areal som bliver oversvømmet og volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarie og gen- tagelseperioder i København og Frederiksberg i 2112, med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2.

Udbredelse af oversvømmelse under kraftig regn fremgår af nedenstående figurer, der er beregnet for en gentagelsesperiode på henholdsvis 20 og 100 år. Figurerne viser status-situationen samt et scenarie, hvor ovennævnte skybrudstiltag er indarbejdet.

Figur 8 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,32 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag

Figur 9 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag

Delkonklusion Pga. de voldsomme vandmængder, der samler sig i området under skybrud har det vist sig, at det vil være svært at opnå tilstrækkelig med forsinkelsesvolumen ved den lokale løsning. I stedet fo- reslås løsninger til håndtering af skybrud både opstrøms (tilbageholdelse i form af bassiner ved Egernvej og 5. juni plads) og nedstrøms (direkte afledning i form af en skybrudsledning mod Kø- benhavn). De foreslåede og undersøgte skybrudstiltag kan håndtere omkring 90 % af regnmæng- den ved et skybrud med 100 års gentagelsesperiode i år 2112.

Dette efterlader nogle frihedsgrader til området ved Bispeengbuen, idet der kun skal etableres lokal klimatilpasning samt evt. håndtering af de sidste 10 % under skybrud.

Beregning af skybrudssikring viser således, at der ikke umiddelbart er behov for, at der etableres specielle anlæg i de nærliggende delområder til håndtering af ekstreme regn og eventuelle mindre anlæg vil kunne etableres i det grønne område (delområde 5) overfor Falck-grunden (delområde 1). Disse har en væsentlig ringere effekt end de foreslåede overordnede vandveje.

Udformning af alle del-områder nær Bispeengbuen skal dog udføres således, at de kan håndtere mindre tilbagestuvninger fra Bispeengbuen i forbindelse med skybrud.

For at få den fulde effekt af de foreslåede skybrudstiltag er det en forudsætning, at skybrudsledningen i Københavns Kommune bliver etableret.

6. VISUALISERING AF TERRÆNLØSNING VED BISPEENG- BUEN

Med baggrund i modelberegningerne for skybrudssikring af Bispeengbuen samt Frederiksberg Kommunes ”Forslag til helhedsplan for byudvikling – Bispeengbuen” /1/ er nærværende visualisering et foreløbigt forslag til hvordan omdisponering af området omkring Bispeengbuen kan udfø- res. Forslaget kombinerer helhedsplanens tanker om at forskønne næromgivelserne omkring Bi- speengbuen samtidig med, at området skybrudssikres ved ekstrem nedbør. Da det er et indledende forslag skal der tages forbehold for eventuelle tekniske udfordringer og mulighed for andre løs- ninger.

Overordnet foreslås etableret en grøn cykelforbindelse på tværs af Nordre Fasanvej, som en vide- reførelse af Grøndalsruten fra Falkoner Allé i syd forbi Fuglebakken Station og videre ud af Grøn- dalsparken. Cykelruten kobler sig også på den nordligt liggende stiforbindelse, som løber fra pro- jektområdet mod Hillerødgade.

Figur 10 Planskitse af forslag til fremtidige terrænforhold

Projektområdet er i visualiseringen foreslået opdelt i to delområder. Øst for Nordre Fasanvej etableres en ny urban parkdannelse, hvor regnvand kan ledes til forsinkelsesbassiner. Bassinerne har en dybde på 0,5 – 1 m og er hydraulisk forbundet ved rør/bro under cykelstien. De bassiner, som er placeret under Bispeengbuen, er udført i asfalt. Trods begrænset lysindfald foreslås plantet grønne lommer med bregner, for at ”blødgøre” Bispeengbuens hårde urbane udtryk. Under den frie himmel, syd for Bispeengbuen, kan bassinerne udføres med vilde græsser, hvor der på pla- teauer plantes træer og langs bassinernes kant sivbeplantning. I to af bassinerne vil der kunne etableres lunker, hvor der permanent vil ligge vand, evt. opsamlet fra de omkringliggende bygnin- gers tagvand. Imellem asfalt bassinerne etableres cirkulære aktivitets- og bevægelsesfelter, som appellerer til forskellige former for aktiviteter som for eksempel skating, skøjteløb om vinteren, kunstudstillinger, koncerter, markedsdage og sportsevents m.m.. Løsningen forudsætter en luk- ning af den sydlige del af Ågade, der så i stedet kan indgå som en del af det fremtidige byrum.

For at øge tryghedsfølelsen i området kan det være en mulighed at belyse både den grønne cykel- rute samt Bispeengbuens loft. En blanding af traditionel belysning og effektbelysning kan tilsam- men skabe oplevelser for forbipasserende og understrege stedets særlige karakter. For eksempel kunne Bispeengbuens loft, som vist på visualiseringen figur 9, oplyses af en stjernehimmel bestå- ende af wireophængt punktbelysning.

Figur 11 Visualisering af forslag til fremtidigt byrum under buen

Byrummet foreslås beplantet med store opstammede løvtræer, som placeres i nicher mellem græsbakker. Ind imellem beplantningen placeres aktivitets- og bevægelsesfelter, som skaber liv og tiltrækker lokale beboere til for eksempel spisning, leg og sportsaktiviteter.

Den endelige udformning af terrænet under Bispeengbuen og især evt. terrænregulering omkring bropillerne skal afklares nærmere i dialog med Vejdirektoratet.

På den gamle Falck-grund, vest for Nordre Fasanvej (delområde 1 i figur 2) kan der ved samspil med KPC´s kommende byggeprojekt skabes et grønt og rekreativt byrum, som hægter sig op på Grøndalsrutens nye linjeføring. Det grønne og klimatilpassede byrum omkring KPC-bygningen på den gamle Falck-grund opnås eksempelvis ved indretning til håndtering/forsinkelse af eget regnvand, ved etablering af grønne lommeparker, permeable parkeringsarealer m.m.. Disse placeres hensigtsmæssigt ud mod Nordre Fasanvej og Bispeengbuen så de kan bruges i forbindelse med skybrud. For at løfte området og forstærke intentionen om at skabe et grønt byrum kan Ladegårds Å fritlægges langs den nye cykelsti i et bugtet forløb. Idet vandspejlshøjden på Ladegårds Å ligger ca. 1,5 m under terræn foreslås både cykelsti og åløb placeret i en sænket kløft, hvor cykelstien løber langs kanten sænket 0,5 m under terræn. Det skal undersøges, hvor det vil være mest for- delagtigt at omlægge Ladegårds Å under hensyntagen til eksisterende ledninger i området.

Figur 12 Plansnit af fremtidige terrænforhold

I overgangen mellem de to delområder foreslås etableret et trafiksikkert krydsfelt på Nordre Fa- sanvej for fodgængere og cyklister. Krydsfeltet adskiller sig visuelt for omgivelserne ved at være enten chaussésten, farvet asfalt eller et grafisk mønster af termoplast.

7. ANLÆGSØKONOMI

Nedenstående tabel indeholder grove overslagspriser for en række af de undersøgte skybrudstiltag.

Tiltag Anlægsoverslag i kr.

Bassin ved Vagtelvej/Egernvej 57.000.000 a)

Bassin ved Femte Juni plads 35.000.000 a)

Kontraklap ved Hillerødgade 500.000

Opdimensionering af ledning i Fuglebakkevej fra 2.000.000 ø600mm til ø1200 mm

Skybrudsledning i Københavns Kommune – ø5000 1.200.000.000 mm (finansiering uafklaret)

Skybrudsledning fra Bispeengbuen til den planlagte 55.000.000 skybrudsledning i Københavns Kommune – 1,6 km ø2000 mm

Reformulering af byrummet under Bispeengbuen jf. 10.000.000 forslag angivet i afsnit 6

Omlægning af Ladegårds Å (finansiering uafklaret) 500.000.000

Tabel 3 Overslagspriser for de undersøgte skybrudstiltag

a) Jf. notat fra Krüger /8/

8. KONKLUSION

Der er i ovenstående skelnet i mellem skybrudssikring, der begrænser de skadevoldende over- svømmelser ved helt ekstreme regn og klimatilpasning af afløbssystemet, der sikrer at den almindelige regnvandsafledning foregår tilfredsstillende også i et fremtidigt klima

Resultaterne viser, at for kraftige skybrud vil oversvømmelserne omkring Bispeengbuen være så omfattende, at vandmængden ikke kan håndteres ved lokale tiltag. Oversvømmelsen stammer fra både opstuvning fra overbelastede afløbsledninger samt strømning på terræn. Der er derfor un- dersøgt en række forskellige tiltag før og efter Bispeengbuen for at håndtere den ekstreme ned- bør.

De mest effektive løsningsforslag omfatter:  forsinkelse/afskæring af regnvandet opstrøms for Bispeengbuen med bassiner ved Femte Juni Plads og Egernvej samt evt. separering af opstrøms oplande  flytning af store vandmængder underjordisk mod Københavns Havn ved etablering af større (ø2000 mm) skybrudsledning fra Bispeengbuen til den planlagte skybrudsledning i Københavns Kommune  det er en forudsætning for at få den fulde udnyttelse af tiltagene, at skybrydsledningen i Kø- benhavns Kommune bliver etableret

Beregningsresultaterne viser også, at skybrudsundersøgelsen ikke har medført forslag der peger på nødvendighed af deciderede skybrudstiltag på selve Falck-grunden.

Med hensyn til Falck-grunden skal det påregnes, at der klimatilpasses ved lokal håndtering eller forsinkelse af eget regnvand på grunden samt at byggeriet på grunden tilpasses således, at der tages højde for muligheden for tilbagestuvning fra afløbssystemet under kraftig regn. Samtidig vil den generelle klimatilpasning i området kunne indeholde/medføre lokale terrænændringer mod Nordre Fasanvej/Bispeengbuen for at kunne bidrage til håndtering af kraftig nedbør, evt. forbundet med render i terræn.

Terrænregulering eller lignende på og omkring grunden må påregnes således at fremtidige bygninger sikres bedst muligt mod ekstreme regnhændelser som den der ramte Frederiksberg 2. juli 2011.

Etablering af grønne tage og grønne områder, synligt vand m.m. og dette skal/kan samtænkes for området som et hele for at give arealerne den ønskede arkitektoniske rekreative kvalitet.

9. REFERENCER

/1/ Forslag til Helhedsplan for byudvikling, Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune 2011

/2/ By - og miljøudvalget beslutning af 5. marts 2012, Frederiksberg Kommune

/3/ Spildevandsplan 2011-2022, Frederiksberg Kommune 2011

/4/ Screening for LAR-potentialet i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Alectia 2011

/5/ Frederiksbergstrategien, Frederiksberg Kommune 2011

/6/ Klimatilpasningsplan 2012 (udkast), Frederiksberg Kommune 2012

/7/ Kommuneplan 2010, Frederiksberg – Hovedstadens grønne hjerte, Frederiksberg Kommune

/8/ Bassin Egernvej og rørbassin ved Femte Juni Plads, forprojekt, Frederiksberg Forsyning, Krü- ger 2012

BILAG 1 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNE

Figur 13 Området indenfor den røde firkant er området som defineres som Københavns kommune og Fre- deriksbergs kommune

Københavns Kommune og Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie periode (år) (m2) vand (m3) 10 11410 1922 Eksisterende Eksisterende forhold 20 30810 8661 100 78054 33915 10 10609 1611 Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for 100 20 34944 8331 Bispeengbuen 100 78559 32393 10 9403 1273 110 1.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 33490 7336 100 77937 32528 10 9536 1295 120 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 32707 6947 100 - - 10 5573 644 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 200 20 29998 5566 1.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 - - 10 2025 229 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 210 20 28572 5426 2.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 - - 10 0 0 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 220 20 21460 3066 5.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 - - 10 0 0 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 230 20 11965 1768 10.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 - - 10 0 0 3000 m3 bassin i Strandvængets opland + 240 20 11965 1768 15.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 52764 14180 10 0 0 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 250 20 6236 976 20.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 27576 3972 10 0 0 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland + 260 20 6236 976 25.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s opland 100 20595 2851

Københavns Kommune og Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie/Tiltag periode (år) (m2) vand (m3) 10 64901 27435 Eksisterende Eksisterende forhold 20 89283 41671 100 128358 92812 Bassiner ved Egernvej og Femte juni plads, 10 42547 10651 300 kontraklap i Hillerødgade. Dette er forudsat i 20 59003 22199 model 310, 311, 312, 320 og 330. 100 109363 61152 10 30884 6607 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 310 20 53105 16237 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej 100 99820 49251 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 28826 6398 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 311 20 43018 11261 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 84890 35962 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 28467 6304 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 312 20 37734 9342 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 65761 23153 Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 14172 2431 ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ørsteds 313 20 37714 7042 Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen 100 81398 33834 10 14326 2467 Forudsætninger, Overløbsbygværkerne til 330 20 21934 3551 skybrudsledningen etableres med frit udløb 100 40673 6761 10 62996 27158 400 Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakoblet 20 88965 41546 100 128123 92243 Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod 10 - - Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap ved 410 20 68915 25775 Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads 100 109507 60871

Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod 10 35185 7498 Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hil- 420 lerødgade, Emdrup Sø frakoblet, bassiner 20 51251 14138 ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 430, 431, 440 og 450. 100 95713 44666

Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 14305 2466 430 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 20 22098 3553 speengbuen 100 55101 10351 Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 431 speengbuen, rende øst på Nordre Fasanvej, 100 53811 10791 under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. 10 - - Forudsætninger, 3.000 m3 bassin på Falck- 440 grunden med forbindelse til Strandvængets 20 45363 11024 og Kløvermarksvej´s opland 100 93297 42289

Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 13906 2358 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 450 speengbuen, 3.000 m3 bassin på Falck- 20 21094 3328 grunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej´s opland 100 48753 8837

Københavns og Frederiksbergs kommune

40000

35000 Eksisterende 30000 100 110 25000 120 20000 200 210 15000 220 230 10000 240

5000 250 Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 260 0 10 20 100 Gentagelseperiode (år)

Figur 14 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg

Københavns og Frederiksbergs kommune 100000

90000 Eksisterende 300 80000 310 70000 311

60000 312 320 50000 330 40000 400

30000 410 420 20000 430

Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 10000 431 440 0 10 20 100 450 Gentagelseperiode (år)

Figur 15 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg

BILAG 2 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER FREDERIKS- BERG KOMMUNE

Figur 16 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Frederiksbergs kommune

Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie periode (år) (m2) vand (m3) 10 11410 1922 Eksisterende Eksisterende forhold 20 26836 8067 100 58127 28730 10 10609 1611 Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for 100 20 Bispeengbuen 29745 7409 100 59039 27199 10 9403 1273 110 1.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 28948 6587 100 58977 27370 10 9536 1295 120 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 27845 6088 100 - - 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 5573 644 200 + 1.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 25830 4904 opland 100 - - 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 2025 229 210 + 2.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 23770 4559 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 220 + 5.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 16625 2216 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 230 + 10.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 7130 918 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 240 + 15.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 7130 918 opland 100 41874 11583 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 250 + 20.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 1848 178 opland 100 18089 2174 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 260 + 25.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 1848 178 opland 100 11108 1054

Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie/Tiltag periode (år) (m2) vand (m3) 10 50043 23721 Eksisterende Eksisterende forhold 20 63969 34738 100 82074 70748 Bassiner ved Egernvej og Femte juni 10 30853 8417 plads, kontraklap i Hillerødgade. Dette er 300 20 42906 18824 forudsat i model 310, 311, 312, 320 og 330. 100 74076 48779 10 19231 4405 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 310 20 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej 37693 13250 100 68649 40200 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 17265 4214 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 311 20 27996 8455 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 58051 29313 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 16896 4137 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 312 20 23040 6682 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 44493 18205 Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 4741 504 ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ør- 313 20 23706 4329 steds Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen 100 56965 27915 Forudsætninger, Overløbsbygværkerne 10 4844 516 330 til skybrudsledningen etableres med frit 20 9155 1002 udløb 100 22374 2946 10 48517 23506 Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakob- 400 20 let 63754 34690 100 81940 70360 Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalve- 10 - - bod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontra- 20 49490 21432 410 klap ved Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte 100 74230 48566 Juni Plads Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalve- 10 23665 5356 bod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hillerødgade, Emdrup Sø frakoblet, 420 20 36506 11467 bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 100 66058 36564 430, 431, 440 og 450.

Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 4833 515 430 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 20 9308 1012 speengbuen 100 35625 6434 Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 431 speengbuen, rende øst på Nordre Fasan- 100 34007 6654 vej, under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. Forudsætninger, 3.000 m3 bassin på 10 - - Falck-grunden med forbindelse til 440 20 Strandvængets og Kløvermarksvej´s op- 32082 8512 land 100 64338 34594 Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 4557 466 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 450 speengbuen, 3.000 m3 bassin på Falck- 20 8540 887 grunden med forbindelse til Strandvæn- gets og Kløvermarksvej´s opland 100 30106 4980

Frederiksbergs kommune

35000

30000 Eksisterende

25000 100 110 20000 120 200 15000 210 220 10000 230 240

5000 250 Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 260 0 10 20 100 Gentagelseperiode (år)

Figur 17 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg

Frederiksbergs kommune 80000

Eksisterende 70000 300

60000 310 311 50000 312 320 40000 330

30000 400 410 20000 420 430 10000 Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 431 440 0 10 20 100 450 Gentagelseperiode (år)

Figur 18 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg

BILAG 3 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER NORDRE FA- SANVEJ

Figur 19 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Nordre Fasanvej

Nordre Fasanvej - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie periode (år) (m2) vand (m3) 10 5693 1112 Eksisterende Eksisterende forhold 20 14295 5500 100 21878 11865 10 4918 804 Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for 100 20 Bispeengbuen 13238 4505 100 20964 10708 10 3914 513 110 1.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 12070 3567 100 20961 10706 10 3960 517 120 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 20 11564 3238 100 - - 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 1587 107 200 + 1.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 9700 2166 opland 100 - - 2.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 632 37 210 + 2.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 9610 2239 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 220 + 5.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 4708 442 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 230 + 10.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 1091 85 opland 100 - - 3.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 240 + 15.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 1091 85 opland 100 15309 6038 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 250 + 20.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 1091 85 opland 100 4623 457 4.000 m3 bassin i Strandvængets opland 10 0 0 260 + 25.000 m3 bassin i Kløvermarksvej´s 20 0 0 opland 100 1367 92

Nordre Fasanvej - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2

Areal som bliver over- Volumen af Gentagelse- svømmet oversvømmet Model Scenarie/Tiltag periode (år) (m2) vand (m3) 10 18852 9318 Eksisterende Eksisterende forhold 20 23286 14427 100 25180 26617 Bassiner ved Egernvej og Femte juni 10 14244 5141 plads, kontraklap i Hillerødgade. Dette er 300 20 17009 7601 forudsat i model 310, 311, 312, 320 og 330. 100 24658 19538 10 11305 3401 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 310 20 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej 15565 6180 100 24166 16508 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 10619 3314 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 311 20 14070 4944 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 21596 11925 Forudsætninger, Overløb til det rørlagte 10 10322 3248 vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 312 20 12739 4427 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads 100 16589 6457 Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 399 27 ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ør- 313 20 10772 2799 steds Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen 100 20828 11179 Forudsætninger, Overløbsbygværkerne 10 451 29 330 til skybrudsledningen etableres med frit 20 1434 94 udløb 100 3482 254 10 18760 9340 Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakob- 400 20 let 23286 14400 100 25149 26496 Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalve- 10 - - bod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontra- 20 18125 8300 410 klap ved Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte 100 24668 19425 Juni Plads Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalve- 10 12554 3864 bod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hillerødgade, Emdrup Sø frakoblet, 420 20 15094 5735 bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 100 23603 15040 430, 431, 440 og 450. Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 440 29 430 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 20 1444 95 speengbuen 100 11192 2481 Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 431 speengbuen, rende øst på Nordre Fasan- 100 10138 2854 vej, under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. Forudsætninger, 3.000 m3 bassin på 10 Falck-grunden med forbindelse til 440 20 Strandvængets og Kløvermarksvej´s op- 14254 5070 land 100 23204 14294 Forudsætninger, Skybrudsledning, 10 358 24 ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bi- 450 speengbuen, 3.000 m3 bassin på Falck- 20 1341 87 grunden med forbindelse til Strandvæn- gets og Kløvermarksvej´s opland 100 8387 1629

Nordre Fasanvej

14000

12000 Eksisterende

10000 100 110 8000 120 200 6000 210 220 4000 230 240

2000 250 Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 260 0 10 20 100 Gentagelseperiode (år)

Figur 20 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej

Nordre Fasanvej 30000

Eksisterende 25000 300 310 311 20000 312 320 15000 330 400 10000 410 420

5000 430

Volumen af oversvømmet (m3) oversvømmet vand af Volumen 431 440 0 10 20 100 450 Gentagelseperiode (år)

Figur 21 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej