Novo Terapeutisk Laboratorium
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Novo Terapeutisk Laboratorium 20. 04. 2020 Bevaringsplan Bygherre Byggeselskab Mogens de Linde A/S Udarbejdet af Elgaard Architecture A/S Indhold Byggesagsorganisation 4 Indledning 5 Del 1 - Analyse Historiske hovedtræk Frederiksbergs udvikling – kort historisk rids 7 Novos Bygninger i byområdet 9 Novo Terapeutisk Laboratorium - historien 11 Arkitekt Arne Jacobsen og hans samarbejde med Novo 13 Novo Terapeutisk Laboratorium - Historie og ombygninger 15 Eksisterende forhold Registrering Området 17 Terræn og haveanlæg 19 Bygninger og bygningsændringer 21 Byggeteknisk analyse / overordnet tilstand 31 Værdisætning Miljømæssig værdi 32 Kulturhistorisk værdi 33 Arkitektonisk værdi 34 Bærende bevaringsværdier 35 Del 2 - Udvikling Udvikling og bevaringsstrategi Bevaringsstrategi som ramme for fremtidig udvikling 37 Bevaringsprincipper for eksisterende facader 45 Samenfatning 49 Bilag Originaltegninger indhentes fra Kunstakademiets bibliotek og Rigsarkivet side 3 / 49 Byggesagsorganisation Byggesagsorganisation Bygherre Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Aarhus N Mogens de Linde [email protected] +45 40 29 65 70 Arkitekt, bevaringsplan Elgaard Architecture A/S Rigensgade 11, 1. tv. 1316 København K Peder Elgaard [email protected] +45 26 70 85 84 Julian Jahn [email protected] +45 22 93 43 18 Arkitekt, nybyggeri Gjøde og Partnere Arkitekter Høegh-Guldbergs Gade 65 8000 Aarhus C Johan Gjøde [email protected] +45 28 97 65 38 side 4 / 49 Indledning Med sin historie og høje arkitektoniske kvalitet, hersker der en helt særlig Novo-ånd på stedet, en helt særlig identitet. Novo ejendommen på Fuglebakkevej er på mange måder historisk. Novo Terapeutisk Laboratorium blev grundlagt i 1927, og grundet stor fremgang, flytter firmaet allerede i 1932 til den nuværende adresse på Fuglebakkevej/Nordre Fasanvej. Det ikoniske byggeri på hjørnet af Nordre Fasanvej og Fuglebakkevej (bygning UB) bliver starten på et livs- langt samarbejde med den arkitekt Arne Jacobsen, der opfører adskillige bygninger for det firma, vi i dag ken- der som Novo Nordisk. Det var her, det hele begyndte. Med sin historie og høje arkitektoniske kvalitet, hersker der en helt særlig Novo-ånd på stedet, en helt særlig identitet. Med den rette tilgang, har denne arv et stort poten- tiale for at skabe et nutidigt lejemål, hvor identiteten bliver nøglen til succes i en forening af fortid, nutid og fremtid. Anlægget kan blive et identitetsskabende knudepunkt for både byen og dens fremtidige brugere. Med enk- le greb, kan byggeriet åbnes mod det bynære miljø og være en attraktor for området. Den stærke identitet som industrielt anlæg og den kul- turhistoriske arv fra en af dansk industris største suces- ser kan bevares, mens funktioner tilpasses nutidige og fremtidige behov. side 5 / 49 1 Analyse side 6 / 49 Historiske hovedtræk Frederiksbergs udvikling – kort historisk rids Tiden før 1850 følge af stram kommunal bebyggelsesregulering blev Frederiksberg var frem til midten af det 19. århundrede den vestlige del af byen præget af et zoneopdelt bygge- et landbosamfund og omfattede landsbyen Ny Amager ri. Kvarteret er præget af etagebyggeri, kulissebyggeri langs Allégade, Bredegade og Smallegade samt gårde med etageejendomme ud til de gennemgående veje og og landsteder på bymarken. Landsbyen havde rødder bagvedliggende villakvarterer, egentlige industrikvarte- tilbage til den middelalderlige landsby Solbjerg. rer samt udstrakte områder udlagt til rekreative formål – anlæg, parker og idrætsanlæg. 1850-1890: Villabyen - industrialisering – urbanisering. 1945-1980/1990: Efterkrigstidens storby - vel- Store dele af Københavns brokvarterer blev bygget i færdsstat og velfærdssamfund slutningen af 1800-tallet som følge af den første in- De sidste ledige arealer omkring Roskildevej blev be- dustrialiseringsbølge og frigivelsen af byggeriet uden- bygget i de første efterkrigsårtier. Det drejer sig om for Københavns fæstningsvolde. I den samme perio- de såkaldte venskabsbyhuse på Roskildevejs nordsi- de blev området mellem Sankt Jørgens Sø og Falkoner de og det bagvedliggende institutionsbyggeri. Syd for Alle/Allégade-linjen på Frederiksberg bebygget. I Roskildevej blev først punkthusene Søndermarken, og 1890 bestod bebyggelsen på Frederiksberg af et indu- senere kvarteret omkring Nordens Plads bygget. stri- og arbejderkvarter med lejekaserner og industri tæt ved søen, et omfattende villaområde med spredt- Fuglebakkekvarteret liggende fabriksanlæg, samt byens centrum omkring Fuglebakkekvarteret, hvis nordlige del Novos fabriks- Frederiksberg Station med kommunale institutioner og bygninger er en del af, er udbygget i perioden fra ca. rådhus, samt etagehuse med forretninger i stueetagen. 1900 og op igennem mellemkrigstiden. Kvarteret er kendetegnet ved de for perioden karakteristiske villa- 1890-1914: Storbyen - forceret industrialisering bebyggelses-former og kommunal bebyggelsesregu- - urbanisering. lering efter zoneprincippet. Derudover ses kulissebyg- Den styrkede industrialisering omkring århundrede- geri langs de gennemgående veje. Langs Borups Allé skiftet og indvandringen til hovedstaden førte til, at ses ensartet etageboligbebyggelse i form af tidstypiske Frederiksbergs folketal frem til første verdenskrig steg storgårdskarréer fra 1920’erne. Langs Godthåbsvejs til 96.000. Den bebyggede del af byen nåede på det- nordside ses en mere uhomogen karrébebyggelse fra te tidspunkt ud på den anden side af Fasanvej-linjen. omkring 1930. Bag kulissebyggeriet, langs de gennem- Etagebyggeri og større arealkrævende fabriksanlæg er gående veje, findes store villakvarterer, hvor række- karakteristisk for periodens bebyggelse. husbebyggelsen frem til Egernvej udgør et organisk og arkitektonisk hele sammen med randbebyggelsen ud 1914-1945: Storbyen udbygning - industrialise- til Godthåbsvej, og hvor det øvrige villakvarter og dets ring og tidlig velfærdsstat. gadeforløb er orienteret omkring den store Kristian I perioden fra første verdenskrig til efter besættelsen Zahrtmanns Plads. blev hovedparten af den vestlige del af Frederiksberg Øverst bygget. Frederiksberg havde i 1950 et befolknings- Luftfoto fra 1954. Her ses Fuglebakkevej i sin oprindelige ud- tal på næsten 120.000 og var stort set udbygget. Som strækning, inden opførelsen af Bispeengbuen. side 7 / 49 side 8 / 49 Historiske hovedtræk Novos bygninger i byområdet Novo’s bygninger ved Nordre Fasanvej / Hillerødgade sen er gradvis udvidet med Arne Jacobsen som gen- ligger i Fuglebakkekvarterets nordligste del på græn- nemgående arkitekt. Dele af gærings- og rensningsfa- sen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Denne nordli- brikken, der hører til de nyere anlæg fra 1967-69 med ge del af Nordre Fasanvej blev anlagt ca. 1890 og hed senere tilpasninger ligger i Københavns Kommune og er Østre Fasanvej frem til 1920. Det var den foretagsom- ikke en del af nærværende redegørelse. me ejer af gården Mariendal, Niels Josephsen, der gen- nem udstykning af gårdens vidtstrakte jorde, havde an- Området omkring Bispeengbuen er et af Frederiksberg lagt et helt vejnet i området forbeholdt villabebyggelse Kommunes byudviklingsområder og en del af områ- og etageejendomme. Han var også manden bag anlæg- defornyelsen ved Nordre Fasanvej. Iflg. Kommuneplan gelsen af denne del af Fasanvejen, der mest af alt blev 2017 er områderne udlagt til byudviklingsområder med præget af en række større og mindre virksomheder. mulighed for en mere intensiv udnyttelse med høj og Vest for Fasanvejen lå bl.a. C. R. Ewers & Co’s fireeta- tæt bebyggelse. gers bolchefabrik (nedrevet i 1982 og erstattet af et nyt boligbyggeri opført af Bikubens Boligfond), H. Krygers I 2007 foretog Frederiksberg Kommune med bistand Tobaksfabrik (opført 1892). På hjørnet af Borups Allé fra Kulturarvsstyrelsen en afgrænsning og kortlægning (nr. 175) opførtes i 1923 en stor biografbygning med af Novos anlæg på Fuglebakken og udpegede det som papdækket tag, Fasanbiografen, som var en af tidens et af 25 nationale industriminder. Begrundelsen for at store biografer med 600 siddepladser. I 1976 blev bio- udpege fabriksanlægget som industriminde var, at det grafen overtaget af Irma og indrettet til supermarked. illustrerer den danske industrihistorie i perioden 1840- På østsiden af Fasanvejen er det tidligste bygningsan- 1970 og er en repræsentant for den meget videnstunge læg Den Kgl. Ride- og Beslagskole, kaldet Manegen, industri, der peger frem mod tiden efter 1970. Anlægget der blev oprettet her i 1890. Anlægget bestod af eneta- er også udpeget som nationalt industriminde, fordi det ges længer langs Fasanvejen og Dronning Olgas Vej og fortæller historien om en dansk virksomhed der meget en treetages hovedbygning med to ottekantede trappe- hurtigt fik en førende stilling på verdensmarkedet og tårne ud mod Kong Georgs Vej. Mellem bygningerne lå fordi det er et gennemført funktionalistisk byggeri teg- der en ridebane. Da institutionen blev nedlagt, blev den net af Arne Jacobsen. store ejendom i 1925 overtaget af genboen på Dronning Olgas Vej, det kooperative arbejderbryggeri Stjernen, der i 1902 havde etableret sig her i ældre bryggeribyg- Kilder: ninger. I begyndelsen af 1970erne blev samtlige byg- Bramsen, Bo (red). m.fl.: Frederiksberg før og nu – og aldrig, Særudgave af København før og nu og aldrig, bind 12, København ninger på bryggeriets ejendomme nedrevet og en ny 1991. højhusbebyggelse i beton opført, bestående af 10 blok- Frederiksberg Kommune, Kommuneplan 2017 - Redegørelse ke mellem Kong Georgs Vej og Mariendalsvej, tegnet af Lebech, Mogens: Frederiksberg gennem