Novo Terapeutisk Laboratorium

20. 04. 2020

Bevaringsplan

Bygherre Byggeselskab Mogens de Linde A/S

Udarbejdet af Elgaard Architecture A/S

Indhold

Byggesagsorganisation 4 Indledning 5

Del 1 - Analyse

Historiske hovedtræk Frederiksbergs udvikling – kort historisk rids 7 Novos Bygninger i byområdet 9 Novo Terapeutisk Laboratorium - historien 11 Arkitekt Arne Jacobsen og hans samarbejde med Novo 13 Novo Terapeutisk Laboratorium - Historie og ombygninger 15

Eksisterende forhold Registrering Området 17 Terræn og haveanlæg 19 Bygninger og bygningsændringer 21 Byggeteknisk analyse / overordnet tilstand 31

Værdisætning Miljømæssig værdi 32 Kulturhistorisk værdi 33 Arkitektonisk værdi 34 Bærende bevaringsværdier 35

Del 2 - Udvikling

Udvikling og bevaringsstrategi Bevaringsstrategi som ramme for fremtidig udvikling 37 Bevaringsprincipper for eksisterende facader 45 Samenfatning 49

Bilag Originaltegninger indhentes fra Kunstakademiets bibliotek og Rigsarkivet

side 3 / 49 Byggesagsorganisation

Byggesagsorganisation

Bygherre Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Aarhus N

Mogens de Linde [email protected] +45 40 29 65 70

Arkitekt, bevaringsplan Elgaard Architecture A/S Rigensgade 11, 1. tv. 1316 København K

Peder Elgaard [email protected] +45 26 70 85 84

Julian Jahn [email protected] +45 22 93 43 18

Arkitekt, nybyggeri Gjøde og Partnere Arkitekter Høegh-Guldbergs Gade 65 8000 Aarhus C

Johan Gjøde [email protected] +45 28 97 65 38

side 4 / 49 Indledning

Med sin historie og høje arkitektoniske kvalitet, hersker der en helt særlig Novo-ånd på stedet, en helt særlig identitet.

Novo ejendommen på Fuglebakkevej er på mange måder historisk.

Novo Terapeutisk Laboratorium blev grundlagt i 1927, og grundet stor fremgang, flytter firmaet allerede i 1932 til den nuværende adresse på Fuglebakkevej/Nordre Fasanvej.

Det ikoniske byggeri på hjørnet af Nordre Fasanvej og Fuglebakkevej (bygning UB) bliver starten på et livslangt samarbejde med den arkitekt Arne Jacobsen, der opfører adskillige bygninger for det firma, vi i dag kender som Novo Nordisk.

Det var her, det hele begyndte.

Med sin historie og høje arkitektoniske kvalitet, hersker der en helt særlig Novo-ånd på stedet, en helt særlig identitet.

Med den rette tilgang, har denne arv et stort potentiale for at skabe et nutidigt lejemål, hvor identiteten bliver nøglen til succes i en forening af fortid, nutid og fremtid.

Anlægget kan blive et identitetsskabende knudepunkt for både byen og dens fremtidige brugere. Med enkle greb, kan byggeriet åbnes mod det bynære miljø og være en attraktor for området.

Den stærke identitet som industrielt anlæg og den kulturhistoriske arv fra en af dansk industris største suces- ser kan bevares, mens funktioner tilpasses nutidige og fremtidige behov.

side 5 / 49 1 Analyse

side 6 / 49 Historiske hovedtræk

Frederiksbergs udvikling – kort historisk rids

Tiden før 1850 følge af stram kommunal bebyggelsesregulering blev Frederiksberg var frem til midten af det 19. århundrede den vestlige del af byen præget af et zoneopdelt bygge- et landbosamfund og omfattede landsbyen Ny Amager ri. Kvarteret er præget af etagebyggeri, kulissebyggeri langs Allégade, Bredegade og Smallegade samt gårde med etageejendomme ud til de gennemgående veje og og landsteder på bymarken. Landsbyen havde rødder bagvedliggende villakvarterer, egentlige industrikvarte- tilbage til den middelalderlige landsby Solbjerg. rer samt udstrakte områder udlagt til rekreative formål – anlæg, parker og idrætsanlæg. 1850-1890: Villabyen - industrialisering – urbanisering. 1945-1980/1990: Efterkrigstidens storby - vel- Store dele af Københavns brokvarterer blev bygget i færdsstat og velfærdssamfund slutningen af 1800-tallet som følge af den første in- De sidste ledige arealer omkring Roskildevej blev be- dustrialiseringsbølge og frigivelsen af byggeriet uden- bygget i de første efterkrigsårtier. Det drejer sig om for Københavns fæstningsvolde. I den samme perio- de såkaldte venskabsbyhuse på Roskildevejs nordside blev området mellem Sankt Jørgens Sø og Falkoner de og det bagvedliggende institutionsbyggeri. Syd for Alle/Allégade-linjen på Frederiksberg bebygget. I Roskildevej blev først punkthusene Søndermarken, og 1890 bestod bebyggelsen på Frederiksberg af et indu- senere kvarteret omkring Nordens Plads bygget. stri- og arbejderkvarter med lejekaserner og industri tæt ved søen, et omfattende villaområde med spredt- Fuglebakkekvarteret liggende fabriksanlæg, samt byens centrum omkring Fuglebakkekvarteret, hvis nordlige del Novos fabriks- Frederiksberg Station med kommunale institutioner og bygninger er en del af, er udbygget i perioden fra ca. rådhus, samt etagehuse med forretninger i stueetagen. 1900 og op igennem mellemkrigstiden. Kvarteret er kendetegnet ved de for perioden karakteristiske villa- 1890-1914: Storbyen - forceret industrialisering bebyggelses-former og kommunal bebyggelsesregu- - urbanisering. lering efter zoneprincippet. Derudover ses kulissebyg- Den styrkede industrialisering omkring århundrede- geri langs de gennemgående veje. Langs Borups Allé skiftet og indvandringen til hovedstaden førte til, at ses ensartet etageboligbebyggelse i form af tidstypiske Frederiksbergs folketal frem til første verdenskrig steg storgårdskarréer fra 1920’erne. Langs Godthåbsvejs til 96.000. Den bebyggede del af byen nåede på det- nordside ses en mere uhomogen karrébebyggelse fra te tidspunkt ud på den anden side af Fasanvej-linjen. omkring 1930. Bag kulissebyggeriet, langs de gennem- Etagebyggeri og større arealkrævende fabriksanlæg er gående veje, findes store villakvarterer, hvor række- karakteristisk for periodens bebyggelse. husbebyggelsen frem til Egernvej udgør et organisk og arkitektonisk hele sammen med randbebyggelsen ud 1914-1945: Storbyen udbygning - industrialise- til Godthåbsvej, og hvor det øvrige villakvarter og dets ring og tidlig velfærdsstat. gadeforløb er orienteret omkring den store Kristian I perioden fra første verdenskrig til efter besættelsen Zahrtmanns Plads. blev hovedparten af den vestlige del af Frederiksberg Øverst bygget. Frederiksberg havde i 1950 et befolknings- Luftfoto fra 1954. Her ses Fuglebakkevej i sin oprindelige ud- tal på næsten 120.000 og var stort set udbygget. Som strækning, inden opførelsen af Bispeengbuen. side 7 / 49 side 8 / 49 Historiske hovedtræk

Novos bygninger i byområdet Novo’s bygninger ved Nordre Fasanvej / Hillerødgade sen er gradvis udvidet med Arne Jacobsen som gen- ligger i Fuglebakkekvarterets nordligste del på græn- nemgående arkitekt. Dele af gærings- og rensningsfa- sen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Denne nordli- brikken, der hører til de nyere anlæg fra 1967-69 med ge del af Nordre Fasanvej blev anlagt ca. 1890 og hed senere tilpasninger ligger i Københavns Kommune og er Østre Fasanvej frem til 1920. Det var den foretagsom- ikke en del af nærværende redegørelse. me ejer af gården Mariendal, Niels Josephsen, der gennem udstykning af gårdens vidtstrakte jorde, havde an- Området omkring Bispeengbuen er et af Frederiksberg lagt et helt vejnet i området forbeholdt villabebyggelse Kommunes byudviklingsområder og en del af områ- og etageejendomme. Han var også manden bag anlæg- defornyelsen ved Nordre Fasanvej. Iflg. Kommuneplan gelsen af denne del af Fasanvejen, der mest af alt blev 2017 er områderne udlagt til byudviklingsområder med præget af en række større og mindre virksomheder. mulighed for en mere intensiv udnyttelse med høj og Vest for Fasanvejen lå bl.a. C. R. Ewers & Co’s fireeta- tæt bebyggelse. gers bolchefabrik (nedrevet i 1982 og erstattet af et nyt boligbyggeri opført af Bikubens Boligfond), H. Krygers I 2007 foretog Frederiksberg Kommune med bistand Tobaksfabrik (opført 1892). På hjørnet af Borups Allé fra Kulturarvsstyrelsen en afgrænsning og kortlægning (nr. 175) opførtes i 1923 en stor biografbygning med af Novos anlæg på Fuglebakken og udpegede det som papdækket tag, Fasanbiografen, som var en af tidens et af 25 nationale industriminder. Begrundelsen for at store biografer med 600 siddepladser. I 1976 blev bio- udpege fabriksanlægget som industriminde var, at det grafen overtaget af Irma og indrettet til supermarked. illustrerer den danske industrihistorie i perioden 1840- På østsiden af Fasanvejen er det tidligste bygningsan- 1970 og er en repræsentant for den meget videnstunge læg Den Kgl. Ride- og Beslagskole, kaldet Manegen, industri, der peger frem mod tiden efter 1970. Anlægget der blev oprettet her i 1890. Anlægget bestod af eneta- er også udpeget som nationalt industriminde, fordi det ges længer langs Fasanvejen og Dronning Olgas Vej og fortæller historien om en dansk virksomhed der meget en treetages hovedbygning med to ottekantede trappe- hurtigt fik en førende stilling på verdensmarkedet og tårne ud mod Kong Georgs Vej. Mellem bygningerne lå fordi det er et gennemført funktionalistisk byggeri teg- der en ridebane. Da institutionen blev nedlagt, blev den net af Arne Jacobsen. store ejendom i 1925 overtaget af genboen på Dronning Olgas Vej, det kooperative arbejderbryggeri Stjernen, der i 1902 havde etableret sig her i ældre bryggeribyg- Kilder: ninger. I begyndelsen af 1970erne blev samtlige byg- Bramsen, Bo (red). m.fl.: Frederiksberg før og nu – og aldrig, Særudgave af København før og nu og aldrig, bind 12, København ninger på bryggeriets ejendomme nedrevet og en ny 1991. højhusbebyggelse i beton opført, bestående af 10 blok- Frederiksberg Kommune, Kommuneplan 2017 - Redegørelse ke mellem Kong Georgs Vej og Mariendalsvej, tegnet af Lebech, Mogens: Frederiksberg gennem 300 Aar 1651-1951, Eske Kristensen. Dronning Olgas Vej blev helt sløjfet på Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg 1951. denne strækning.

Novos bygninger ligger på den anden side af Bispeengbuen på en grund mellem det, der engang var Fuglebakkekvarterets udmunding i Nordre Fasanvej. Bygningskomplekset adskiller sig væsentligt fra det omgivende byområdes ældre karrébebyggelser og mindre virksomheder, idet kvarteret her munder ud i et åbent rum, hvor Novos hvide, funktionalistiske anlæg Modsatte side ligger som en lille bydel for sig. Produktionen har ligget i Luftfoto, eksisterende forhold. På modsatte side af S-togbanen det udpegede område siden 1930’erne og bygningsmas- og Hillerødgade ses Novos øvrige industrianlæg. side 9 / 49 Historiske hovedtræk

side 10 / 49 Historiske hovedtræk

Det var her, det hele begyndte.

Novo Terapeutisk Laboratorium - historien Historien om Novo begyndte, da brødrene Harald Virksomhedens værdier har klare tråde tilbage til grund- og Thorvald Pedersen blev ansat på Nordisk læggerne af de to oprindelige virksomheder. August og Insulinlaboratorium hos den berømte videnskabsmand Marie Kroghs ambitioner om at gøre det rette og bru- og nobelprismodtager August Krogh, som efter en rejse ge deres medfødte evner til gavn for samfundet og til USA sammen med sin hustru Marie, der selv var læge menneskene i det. Og Brødrene Pedersens spartan- og havde type 2-diabetes, i 1922 havde faet licens til ske opvækst, der havde givet dem mere end ambiti- at producere insulin i Skandinavien. Men de blev uven- on om at kunne ud af fattigdommen. De følte en soci- ner; Thorvald blev fyret af Krogh, og Harald gik i vrede, al ansvarlighed, der blev præget ind i virksomheden i og sammen dannede brødrene i 1925 Novo Terapeutisk en grad, så man kan se sporene i dag, når for eksempel Laboratorium, der producerede insulin - i skarp konkur- medarbejdere frivilligt engagerer sig i World Diabetes rence med Nordisk Insulinlaboratorium. Konkurrencen Foundations projekter, eller når både virksomhed og blev opretholdt i årtier, men godt 60 år efter grundlæg- medarbejdere sørger for at sluse mennesker med autis- gelsen, i 1989, fusionerede de to virksomheder til Novo me ind på arbejdsmarkedet via et job i Novo Nordisk. Nordisk, der i dag leverer insulin til verdens mere end I tre generationer var virksomheden familieejet, men 150 millioner sukkersygepatienter. som direktør i perioden 1981-2000 byggede Mads Øvlisen broen fra familievirksomheden i tredje gene- Novo Nordisk er formentlig den største erhvervssuc- ration til den børsnoterede virksomhed og inkarnerede ces i Danmarkshistorien. Det var et af de første danske familiens ånd og humanistiske tilgang til arbejdet, der virksomheder, der meget hurtigt fik en førende stil- kendetegner virksomheden i dag. Det var ham, der tal- ling på verdensmarkedet. I januar 2019 var børsværdien te om virksomhedens sociale ansvar – længe før andre i 754 milliarder kroner, og dermed var det Skandinaviens dansk erhvervsliv havde forståelse for den dagsorden. mest værdifulde selskab – mere værdifuldt end A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har produktion på 4 kontinenter, dat- terselskaber i 79 lande og salg i 170 lande. Det er i dag en global virksomhed, men den er stadig i bund og grund en dansk virksomhed – med sine rødder på Frederiksberg.

Novo’s betydning for det danske samfund næppe kan overvurderes. Den er i sig selv Danmarks største skatte- yder og bidrog fx i 2017 med 10, 5 mia. kr. til fælleskas- sen. Sammen med søsterselskabet Novozymes har virksomheden gjort hovedaktionæren Novo Nordisk Fonden til en af verdens mest velhavende fonde med en formue- forvaltning på ca. 350 mia. kr. Det er på størrelse med Modsatte side Luftfoto fra perioden 1948-1959. Her ses Fuglebakkevej i sin op- Bill & Melissa Gates Foundation. rindelige udstrækning, inden opførelsen af Bispeengbuen. Bygningerne UA, UB, UD og 1. del af UC opført. side 11 / 49 Historiske hovedtræk

Øverst Opførelsen af bygning UA på hjørnet af Nordre Fasanvej og Fuglebakkevej bliver indledningen på et livslangt samarbejde med arkitekt Arne Jacobsen.

Nederst Modsatte side Grundlæggerne af Novo Terapeutisk Laboratorium, Harald og Den ikoniske myrestol blev tegnet til bygning UC’s kantine og er Thorvald Pedersen, samt arkitekt Arne Jacobsen. et stykke designhistorie i sig selv. side 12 / 49 Historiske hovedtræk

Det var her, det hele begyndte.

Arkitekt Arne Jacobsen og hans samarbejde Det moderne, hygiejniske og funktionelle med Novo Funktionalismen opstod efter 1. Verdenskrig som et Da Novo i 1932 rykkede ind i en den ældre mejeribyg- modtræk mod den populære historicisme, som blande- ning, Vasekilde, på Fuglebakken blev det den dengang de det hele og brugte med arme og ben fra alle gamle unge arkitekt Arne Jacobsen, der fik til opgave at stå stilretninger. Funktionalismen ville skabe nyt, ikke gen- for opførelsen af en ny fabrik i forlængelse af det gam- bruge gammelt - og funkisarkitekterne brugte tidens le mejeris bindingsværk. De ansatte kaldte nybyggeri- nye muligheder i deres arkitektur. For eksempel kunne et »sporvognen« pga. det runde glasparti i stuen, hvor man nu formstøbe i beton og lave buede former på byg- insulinproduktionen foregik. Ovenpå fandtes laborato- ningerne, ligesom man kunne støbe i støbejern og mas- rier, bibliotek og kontorer, mens kælderen fra 1940’erne seproducere bygningselementer på fabrikkerne. blev indrettet til enzymproduktion. Bygningens rene linjer afspejler husets funktionskrav om renlighed og Helt efter funktionalismens tradition signalerer Arne sikkerhed. Jacobsens Novo-bygninger og deres hvidkalkede, glat- te facader modernitet, renlighed og effektivitet, og de Arne Jacobsen fungerede som husarkitekt for Novo geometriske former er et typisk eksempel på 30’ernes frem til sin død i 1971. Han designede alt fra dørhåndtag moderne arkitektur og på periodens industriudvikling, til generalplaner for Novo’s store grund i det nye indu- hvor man planlagde fabrikkernes udformning, så deres strikvarter i Bagsværd under virksomhedens store udvi- udtryk korresponderede med deres funktion. Novo har delser i 1960’erne og 1970’erne. helt frem til 2019 produceret enzymer i de hvide huse Novo købte blandt andet i 1952 de første 200 eksem- pa grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg. plarer, der blev produceret, af Arne Jacobsens trebene- de Myre-stol, som han designede til Fuglebakkens kantine i bygning UD.

Myren var som noget nyt en helt igennem industrielt masseproduceret stol, velegnet til at stable og stil- le på række. Arne Jacobsen sagde om den: ”Før tog det i alt fald mindst en dag at lave en stol, min kan frem- stilles på 10 minutter, så enkel er den i formen. ” Efter Jacobsens død valgte Novo’s sikkerhedsafdeling dog at skrue et fjerde ben på den lette stol efter flere uheld. Sammen med sin firbenede afløser blev Myren en af de mest solgte og kopierede stoleserier i verden.

Det er på ingen måde tilfældigt, at netop Arne Jacobsen blev valgt til at tegne for Novo. Hans hvidkalkede fun- kishuse synes som skabt til industrielle formål, og det var da også funktionalismens mål at være antidekorativ, praktisk - og ja, funktionel.

side 13 / 49 Historiske hovedtræk

Bygningskronologi - hovedtræk UC — 1913-1914 Bygning A (i dag UA) opføres som UD mejeri. De vinkelerette gavlbygninger tilbygges senere.

— 1933 Novo Terapeutisk Laboratorium overtager UA UB ejendommen og den tilhørende grund

— 1934-1935 Bygning B (i dag UB) opføres med tilhørende mellembygning A (i dag del af UA)

— 1949-1951 Bygning D (i dag UD) opføres

— 1950-1952 Bygning C (i dag del af UC) opføres som mellembygning mellem bygning B og D. Dertil opføres en transformerstation i tilknytning til bygning D.

— 1958 Bygning E (i dag del af UC) opføres. Øverst — 1986 Bygning UC ombygges. Situationsplan med de oprindelige bygningsbetegnelser.

Nederst Nuværende bygningsbetegnelser. side 14 / 49 Historiske hovedtræk

Til højre Foto fra ca. 1958 med det fuldt udbyggede kompleks.

Novo Terapeutisk Laboratorium - bygningerne på Fuglebakken Novo Terapeutisk Laboratorium blev grundlagt i 1925 på Bygningen blev indrettet til insulinproduktion i stueeta- Fuglebakkevej 67 på Frederiksberg af Brødrene Harald gen. På første sal var der kontorer, bibliotek og labora- og Thorvald Pedersen, der året forinden havde forladt torier. Fra 1940erne blev kælderen indrettet til produk- Nordisk Insulin Laboratorium pga. af en tvist med no- tion af enzymer. belpristager, forsker og laboratoriechef August Krogh og Dr. H. C. Hagedorn. Med færdiggørelsen af fabriksbygningen inkl. mellem- gangen og mejeribygningen var etagearealet nu på Allerede fra begyndelsen oplevede Novo Terapeutisk mere end 3.000 m2. Laboratorium en rivende udvikling. I 1926 måtte fabrikken flyttes første gang på grund af pladsmangel, og I perioden 1948-49 tegnede Arne Jacobsen en 6-etages det samme gentog sig i 1932, hvor virksomheden le- bygning (UD), der i 1949-1951 blev opført bag den hvide jede del af den tidligere mejeribygning ”Vasekilde” på fabriksbygning ud mod Hillerødgade. Kantinen kom til Fuglebakkevej (i dag UA). at ligge på 6. sal, og det var til denne, at Arne Jacobsen tegnede den første udgave af den senere så berømte Mejeriet ”Vasekilde” blev opført i 1913-1914 med en myrestol. staldbygning. Senere opførtes 2 tilbygninger i bindings- værk vinkelret på gavlene på hver sin side af mejeriet. Allerede under opførelsen af den 6 etager høje bygning I efteråret 1933 fik Novo Terapeutisk Laboratorium mu- mod Hillerødgade ansøgte Novo om yderligere tilladel- lighed for at købe ejendommen og den tilhørende grund. se til at udvide fabrikken med faciliteter til gæring og Virksomhedens udvikling gik stærkt, og der blev hur- enzymproduktion. Arne Jacobsen tegnede i 1950-1952 tigt pladsmangel, selvom hele bygningskomplekset blev en mellembygning (oprindelige del af nuværende UC), udnyttet. der skulle skabe forbindelse mellem den nye høje bygning (UD) og bygning UB. På samme tid tilføjes også en I 1934-35 besluttede brødrene at bygge på friarea- transformerstation – formentlig til fabrikken (UC). I dag let på hjørnet af Fuglebakkevej og Nordre Fasanvej. indgår denne tilføjelse som en del af UD. Opgaven blev givet til arkitekt Arne Jacobsen, der projekterede en 5 etagers, funktionalistisk (UB) byg- I 1958 forlænges mellembygningen UC med laboratorier ning, som blev opført i beton i 3 etager samt en mel- langs Nordre Fasanvej. Denne forlængelse består oprin- lembygning, der skulle danne forbindelsesled mellem deligt af en høj etage med lukket facade med en udven- den nye bygning og den gamle mejeribygning. Facaden dig spindeltrappe og kun en enkelt række af vinduer un- mod Nordre Fasanvej havde en markeret stueetage. der taget. Bygningen havde fladt tag. Hovedtrappen var udført i faxemarmor og opført i fabrikkens sydlige del med ind- I 1986 ombygger Dissing + Weitling bygning UC. Bl.a. gang fra Fuglebakkevej. Mellembygningen var delvis i etableres etageadskillelser og to rækker af vinduer un- 2 etager, på 1. salen ud mod Fuglebakkevej var der en der de oprindelige lameller, og der etableres pladebe- åben terrasse og bagved en forbindelsesgang udfor- klædning på bygningen i stedet. met som en vinterhave. Det var meningen, at den åbne terrasse og vinterhaven skulle benyttes af personalet i frokostpausen.

side 15 / 49 Eksisterende forhold

2 min. 5 min. 10 min. S Tog og Metro Hillerødmotorv. Lyngbyvejen Nørrebrogade Frb. C Rådhuspladsen

Øverst Afstande fra Novo-grunden

Herover Herover Anlæggets fremtræden mod Hillerødgade bærer i dag præg af Udsigt mod nord over det øvrige Novo område. bagside, trods den ellers meget synlige facade. side 16 / 49 Eksisterende forhold

Området På grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, er Novo-grunden placeret i område, der tiltrækker sig stor opmærksomhed, både blandt beboere og investorer.

Tidligere produktionsindustri erstattes af vidensindustri og både Frederiksberg og København har vokseværk. Den nærvedliggende Bispeengbue overvejes nedgravet for at danne nye byrum på terræn.

Der er nær adgang til både S-tog, Metro og bus, ligesom indfaldsveje og indre by er inden for kort afstand.

Herover Frederiksberg og Nørrebro har begge stor attraktionsværdi. side 17 / 49 Eksisterende forhold

Øverst til venstre Mod nord afgrænses området af en mur mod Hillerødgade og Nordre Fasanvej. Området har karakter af bagside. Øverst til højre og nederst til højre Nederst til venstre Det indre gårdrum er belagt med SF-sten for og har et enkeltstående Mange kældernedgange og læsseramper præger gårdrummene. platantræ. Et halvtag er opført langs bygning UD og UC. side 18 / 49 Eksisterende forhold

Terræn og haveanlæg Placeret midt mellem Hillerødgade, Nordre Fasanvej, Bispeengbuen og S-togbanen, er anlægget i høj grad Området er overordnet plant og har ved bygningerne præget af den omkransende trafik. Mens banelege- mange kældernedgange og læsseramper i varierende met og Bispeengbuen afskærmer området mod vest højde. og syd, er der opført mur mod hjørnet af grunden ved Hillerødgade og Nordre Fasanvej. Den primære indgang Terrænet vurderes ikke at have enkeltstående kvaliteter, er ved Fuglebakkevej, hvor hovedindgangen også befin- der skal bevares, men det bør dog sikres, at området der sig. Her er opført trådgitter og porthus (bygning E), bevarer sit industrielle præg. mens en låge tillader udkørsel ved Hillerødgade.

Anlægget er opført til industriformål og bærer præg heraf. Der er derfor udført belægninger for kørsel på hele området i hhv. SF-sten og asfalt.

Banelegemets bevoksede skråning med træer giver et grønt hegn mod vest, mens grundens sydøstlige hjørne også er beplantet. I den indre gård er plantet et solitært platantræ af middel størrelse, mens enkelte bøgehæk- ke også er plantet på bagside af bygning UA og mod Øverst baneterrænet. Luftfoto, eksisterende forhold. side 19 / 49 Eksisterende forhold

UA (UA)

217

Øverst til venstre Bygning UA. Eksisterende forhold, facade mod Fuglebakkevej Øverst til højre Midterst til venstre Bygning UA. Eksisterende forhold, vestfacade med tilbygning for kølerum Bygning UA. Foto fra før 1934 Nederst til venstre Midterst til højre Plan fra 1914, hvor det oprindelige mejeri uden gavlbygninger er opført. Bygning UA. På luftfotoet fra perioden 1952-58 ses vinduesbånd på tag, Nord for mejeriet ses en staldbygning, der siden er nedrevet. samt en ekstra tilbygning på vestgavlen, som i dag er nedrevet. side 20 / 49 Eksisterende forhold

Bygninger og bygningsændringer

Bygning UA - uden mellembygning Bygningens alder og tidstypiske udtryk, samt oriente- 5273 Mejeriet ”Vasekilde” blev opført i 1913-1914 som den ringen mod den nu afskårne Fuglebakkevej, afspejler de midterste del af den bygning, der ses i dag, og er udført landlige omgivelser, som lagde grund til den spæde in- i klassicistisk stil. dustrialisering af området.

Fra omkring 1917 opførtes to tilbygninger i bindings- værk vinkelret på gavlene på hver sin side af mejeriet. Gavlbygningerne gav, foruden det øgede areal, bedre adgang til 1. sal på den oprindelige midterste del SAVE-undersøgelse af huset. Fortil fremtræder tilbygningerne ens, mens Bygning UA de mod bagsiden har varierende dybde og mindre — Arkitektonisk værdi: 4 forskelligheder. — Arkitektonisk vurdering: Opbyg. som en længe Mod vest er senere (før 1941) opført en mindre fladtags afsluttet m. 2 punkthuse tilbygning i stueplan, som tilsammen med den tilstøden- — Kulturhistorisk værdi: 5 de gavlbygning udgjorde kedelrum. Sammenbygningen afspejler sig i bygningens sydfacade, hvor vinduesfor- — Kulturhistorisk vurdering: Tidligere mejeri mater på tilbygning og gavlbygning adskiller sig fra byg- — Miljømæssig værdi: 4 ningens øvrige vinduesformater. — Miljømæssig vurdering: Del af bla. bebyg. på I perioden 1952-1958 er der registreret yderligere en industriområde fladtags tilbygning i to etager på vestsiden, ligesom den — Originalitetsværdi: 3 midterste del af bygningen er registreret med en gen- nemgående vinduesbånd på begge sider af tag. Begge — Originalitetsvurdering: Nyere tagvinduer,ny dele er siden nedtaget. tilbygn. m. tagterasse — Tilstandsværdi: 5 Bygningen fremstår i dag med den grundmurede midterbygning, samt de tværgående gavlbygninger i bind- — Tilstandsvurdering: Bygn. har sat sig markant - ellers rimelig ningsværk, alle med teglhængte saddeltage. I 1985 monteres tagvinduer i det omfang, der ses i dag. — Bevaringsmæssig værdi: 4 Dertil består den ene fladtags tilbygning mod vest og de dertil hørende afvigelser i vinduesformater på — Registreringsdato: 08-06-1994 sydfacaden.

De forskellige sammensatte bygningsvolumener dan- Herover SAVE-undersøgelsens tilstandsvurdering fra 1994 beskriver byg- ner et arkitektonisk broget billede, men fortæller med ningen som værende i rimelig stand, hvilket alene knytter sig til al tydelighed historien om en industriel udvikling på de ydre forhold. Fuglebakkevej. De mange knopskydninger og facade- I dag bærer bygningen dog præg af manglende vedligehold og mæssige afvigelser, vidner om en praktisk tilgang til den vinduer trænger til udskiftning. De beskrevne bygningssætnin- bygningsmæssige udvikling, hvor nye behov er imøde- ger har ført til omfattende følgeskader indvendigt, hvor der bl.a. er opsat tværgående trækbånd, ligesom etageadskillelser har kommet af nye ud- og ombygninger. følgeskader heraf. Tagkonstruktionerne er derudover præget af talrige ombygninger. side 21 / 49 Eksisterende forhold

SAVE-undersøgelse Bygning UB med tilhørende mellembygning UA

— Betegnelse: Novo

— Sag: Kommuneatlas for Frederiksberg Kommune

— Objekt: Industriproduktion

Vurdering — Arkitektonisk værdi: 3

— Arkitektonisk vurdering: Flot funktionalistisk hus,bevoksning skjuler udtrykket

— Kulturhistorisk værdi: 3

— Kulturhistorisk vurdering: Ark. Arne Jacobsen (præmieret)

— Miljømæssig værdi: 4

— Miljømæssig vurdering: Del af bla. kvarter

— Originalitetsværdi: 3

— Originalitetsvurdering: Port tilmuret,forlænget m. nyere tilbygn. UA UB

— Tilstandsværdi: 3

— Bevaringsmæssig værdi: 2

— Registreringsdato: 08-06-1994

Øverst til højre Bygning UC er blevet opført og har forlænget facaden af bygning UB.

Øverst til venstre Midterst til højre Bygning UB og mellembygning UA. Oprindelige forhold. Foto fra Bygning UA. Eksisterende forhold. Port mod Nordre Fasanvej blev i før 1949. 1958 blændet.

side 22 / 49 Eksisterende forhold

Herover Bygning UB. Eksisterende forhold. Bygninger og bygningsændringer

Bygning UB, samt mellembygning UA I 1934-35 opføres bygning UB på hjørnet af Huset blev oprindeligt udført uden markiser og har over Fuglebakkevej og Nordre Fasanvej med tilhørende mel- tiden haft et varierende antal markiser, til i dag, hvor lembygning til bygning UA. Mellembygningen betegnes alle vinduer på gadeside har markise. også UA, selvom den opføres som del af UB. Kældervinduer på gadeside var oprindeligt dækket af Arne Jacobsen har tegnet bygningen, der projekteredes et rundjernsgitter lignende værnet ved tagterrassen i 3 etager med mulighed for senere forøgelse til 5 eta- på mellembygningen UA. Mens værnet er bevaret, er ger. Denne forøgelse er dog aldrig blevet udført. Dog gitre foran kældervinduer erstattet af konventionelle udbyggedes mellembygningen UA mod bagsiden om- trådgitre. kring 1942. Oprindeligt blev bygning UB opført med en port i den Bygningen er tegnet i funktionalistisk stil og er udført i nordlige ende af facaden mod Nordre Fasanvej. beton med træforskalling, som er typisk for denne pe- riode. Bygningen er med fladt tag, uden ornamentik Med opførelsen af 1. del af bygning UC (mellembyg- og har en hulfacade med vinduer i en taktfast rytme. I ningen), blev facaden mod Nordre Fasanvej på bygning stueplan er et fremtrukkent vinduesbånd, hvor facade UB forlænget mod nord. er udført i mørk marmorpuds. Porten blev i 1958, med opførelsen af 2. del af UC (den Det fremtrukne vinduesbånd i stueplan, det afrundede nordligste fløj langs Nordre Fasanvej), inddraget i byg- hjørne på bygningen, samt det vertikale fremspring i fa- ningens areal. caden ved hovedtrappen skaber tilsammen en dynamisk facade. Indvendigt blev repræsentationslokaler, såsom hovedtrappe, reception og kontorer udført med en høj grad af Mellembygningen UA er ligeledes krum og dertil dristigt detaljering og nøje udvalgte materialer. Fabrikations- og udført uden vinduer, hvilket skaber en harmonisk over- laboratoriearealer blev derimod udført med synlige be- gang til den stilmæssigt fravigende bygning UA, og hen- tonkonstruktioner og installationer for at kunne imøde- leder opmærksomheden på hovedindgangen til den nye komme en høj grad af fleksibilitet. bygning UB. Særligt fabrikations-og laboratoriearealer er siden ble- Vinduer i hulfacade blev oprindeligt udført i teak med vet ombygget mange gange, mens kontorarealer i man- oplukkeligt overparti, mens det fremtrukne vindues- ge tilfælde fremstår mere intakte. bånd i stueplan blev udført i vinkelstålprofiler med op- lukkelige felter øverst. Novo komplekset på Fuglebakkevej har allerede fra begyndelsen været tænkt udbygget i etaper og alle nybyg- De oprindelige teakvinduer er fortsat at finde på bygninger har været udført af den samme arkitekt. Derfor ningen, mens vinduesbåndet i stueplan er blevet udskif- besidder bygning UB, med ovenstående bygningsæn- tet til et fladstålsprofil uden opluk. dringer til trods, en høj grad af originalitet.

side 23 / 49 Eksisterende forhold

1745

Øverst til venstre og nederst til venstre Bygning UB projekteredes oprindeligt i 3 etager med mulighed for sene- Øverst til højre re forøgelse til 5 etager. Denne forøgelse er dog aldrig blevet udført. Dog Mellembygningen med den tilhørende tagterrasse var tiltænkt som fro- udbyggedes mellembygningen UA mod bagsiden omkring 1942. koststue for de ansatte.

Midterst til venstre Midterst til højre og nederst til højre Mellembygningen UA efter udvidelsen omkring 1942. Mellembygningen UA. Eksisterende forhold. side 24 / 49

1745 Eksisterende forhold

VANDRET SNIT, NEDRE KARM- OG RAMMEPROFIL VANDRET SNIT, ØVRE KARM- OG RAMMEPROFIL

UDVENDIGT UDVENDIGT 30 Sålbænk Sålbænk

Teak glasliste, 8 x 16 mm Teak glasliste, 8 x 16 mm 30 30 Vandnæse 35 5 40 Vandnæse 5

15 40

Teak ramme Teak ramme 35 x 40 mm 35 x 40 mm Enkelt Karm, ramme Karm, Dobbelt teak udv. teak udv. 85 ramme malet indv. 85 malet indv. og i fals og i fals Teak ramme Teak glasliste, 8 x 16 mm 35 x 40 mm Midtersprosse

Bundkarm Ydervæg Malet kvartstaf , 10 x 10 mm Ydervæg

20 20 Teak glasliste, 8 x 16 mm

Vinduesplade Vinduesplade 115 115 Malet lysningsplade Malet lysningsplade

Malet kvartstaf , 10 x 10 mm Malet kvartstaf , 10 x 10 mm

20 20

INDVENDIGT INDVENDIGT

Midterst Bygning UB. Eksisterende forhold. De synlige konstruktioner fremtræder også i kontorarealerne. Bygning UB. Oprindelige forhold. Foto af stueetage med synlige kon-

MÅL 1-2 ØverstMÅL 1-2 struktioner og installationer. Bygning UB. Eksisterende forhold. Den oprindelige hovedtrappe og reception på 2. sal er bevaret. Hovedtrappen er beklædt med faxemarmor, mens Nederst til højre bla. værn, vinduer og dørindfatninger i messing. Bygning UB. Eksisterende forhold. Oprindelige teaktræsvinduer med oplukkeligt overparti.

side 25 / 49 Eksisterende forhold

Øverst og i midten Bygning UD fremstår overvejende originalt med en bærende beton facade. Vinduer er placeret fremme i flugt med facaden og giver, med spejling af omgivelserne, facaden en lethed.

Til venstre Transformerstation på bygning UD’s nordside fra 1950-52. side 26 / 49 Eksisterende forhold

Bygninger og bygningsændringer

Bygning UD Mod Hillerødgade og S-togsbanen blev bygning UD ud- ført 1949-51 i beton med bærende yder- og indervægge og indeholdt kontorer, laboratorier og kantine.

Bygningens facader har med deres næsten kvadratiske teaktræsvinduer slægtskab med bygning UB’s hulfacade, dog er vinduer udført uden overparti.

De regulære hulfacader brydes af vinduesformaterne på 6.salens kantine, der adskilles af søjler i facade. Alle vinduer er placeret fremme i flugt med facaden og giver, med spejling af omgivelserne, facaden en lethed.

Husets tag er udført med en tilbagetrukken kobberbe- klædt sternkant og et synligt taghus mod syd. Taghuset og de større vinduesformater på 6. sal bryder husets gentagne karakter og giver bygningen en afslutning opadtil.

På bygningens nordside opførtes i 1950-52 en transformerstation i forbindelse med opførelsen af 1. del af bygning UC (mellembygningen).

Bygningen fremstår, med undtagelse af transformersta- tionen, overordnet original. Øverst Den verdensberømte myrestol blev designet til kantinen på 6. sal i bygning UD

I midten Bygning UD under opførelse i 1949-51. Her ses tydeligt den enkle betonkonstruktion

Nederst Det oprindelige inventar i mødelokalet på 6. sal er bevaret. side 27 / 49 Eksisterende forhold

Øverst til venstre Bygning UC, eksisterende forhold. Den nuværende facade og etageopde- ling stammer fra ombygningen i 1986.

Øverst til højre Herover Bygning UC med den oprindelige facade med tilhørende udvendige flugt- Den ikoniske spindeltrappe er det primære designelement på facaden mod vejstrappe. Flugtvejsrappen er omhyggeligt detaljeret og bliver, i kraft Nordre Fasanvej. heraf, det primære design af den samlede facade mod Nordre Fasanvej. Til venstre ses resterne af bygning 1. del af UC’s facade, der er forsvundet Midterst til højre efter opførelsen af 2. del af UC. Designet af beholdere på taget bidrager De oprindelige beholdere på tagfladen er erstattet af et ventilationsanlæg. til det samlede helhedsbillede af bebyggelsen. side 28 / 49 Eksisterende forhold

Bygninger og bygningsændringer Bygningen fremstår dog anderledes lukket med en Bygning UC lamelfacade i stueplan og et vinduesbånd på 2. sal. Facaden er præget af en enkelhed med vandrette linjer i Første etape af bygning UC opføres kort tid efter byg- både lameller og vinduesbånd. Dette flankeres af en dri- ning UD som mellembygning mellem UD og UB. stig udvendig spindeltrappe med glasfacade, der med en omhyggelig detaljering bliver det primære design af Bygningen skulle rumme faciliteter til gæring og en- den samlede facade mod Nordre Fasanvej. Konstruktivt zymproduktion og blev opført med en dobbelthøj stue- adskiller denne bygning sig også ved at have en op- etage og en overliggende etage i 2. sals niveau. hængt facade.

Modsat de tidligere bygninger UB og UD, havde byg- I 1986 tegner arvtagerne til Arne Jacobsens tegnestue, ningen ikke hulfacade, men derimod en betonelement- Dissing + Weitling, en omfattende ombygning af hele facade, præget af store glaspartier. bygning UC.

Gennem de høje glaspartier på både for- og bagside, Der etableres etageadskillelser i de dobbelthøje rum i var de store kar i bygningens stueplan synlige udefra, stue, hvorved der etableres en 1. sal. ligesom der var omhyggeligt designede store beholdere på taget. Antageligt for at kunne tage den sto- På 1. del af bygning UC betyder det en underdeling re last fra beholderne, blev taget udført som isoleret af de høje vinduespartier på både for- og bagside af betonkonstruktion. bygningen.

Med mellembygning UC’s eksponerede fabrikationsap- På 2. del af bygning UC etableres helt nye facader med parater både i og på bygningen, er det industrielle præg tre vinduesbånd og pladebeklædning på facade og la- særligt tilstedeværende på denne bygning. Bygningen meller udgår. De nye vinduesbånd har kraftige lodposter har, i sin oprindelige skikkelse, med de slanke betonsøj- for at muliggøre indretning med tværskillevægge på in- ler, fremstået let, til trods for den store last, den har dersiden. Den udvendige spindeltrappe bevares. båret. Trods genkendelighed i begge facadetyper, forringes de Undertiden udskiftes beholdere på tag, og erstattes si- ved denne ombygning. Proportioneringen af vinduespar- denhen af ventilationsanlæg, som ses i dag. tier forringes, mens den fine detaljering i de nye tiltag udebliver. Allerede seks år senere, i 1958, opføres 2. del af bygning UC som en laboratoriebygning langs Nordre Fasanvej, hvorved 1. del af UCs gadefacade næsten dækkes helt. Øverst til venstre Også i den nye laboratoriebygning er en dobbelthøj Luftfoto af 1. del af bygning UC fra perioden 1948-1959. stueetage med en overliggende 2. sal. Øverst til højre Bygning UC med den oprindelig gårdfacade og beholdere på tag. side 29 / 49 side 30 / 49 Eksisterende forhold

Byggeteknisk analyse - overordnet tilstand

Generelt indervægge, samt søjler, bjælker og dæk er således i be- Ejendommen, der samlet set er bygget i perioden fra ton og fremstår uden umiddelbare skader. 1913 – 58, kendetegner sig foruden bygningernes indi- Tagets gitterspærskonstruktion i træ er belagt med tag- viduelle arkitektur, ligeledes ved byggeteknisk også at pap, som trænger til vedligehold. bære præg af datidens materialer og byggeteknikker. Overordnet set er de alle bygget i traditionelle materia- Vinduer er udført med teaktræs rammer og karme, som ler og med velkendte løsninger, som dog energimæssigt fremstår slidte med afskallet maling og udtørret træ. ikke er tidssvarende. Bygningerne har lidt eller slet in- Åbne/lukke funktionerne er mange steder defekte og gen isolering og med mange kuldebroer. vinduerne bør udskiftes.

Udadtil er bygningernes facader malerbehandlet i nyere Bygning UC tid, men fremstår med tegn på manglende vedligehold Bygning UC der oprindeligt er bygget i 1952 (mel- med mange afskallinger af maling. Der ses desuden en lembygning) og er udbygget med fløjen langs Nordre del sætningsrevner, særligt på bygning UA. Fasanvej i 1958, og er samlet ombygget væsentligt i 1986. Generelt er bygning UC udført som betongridfa- Tagbelægning for bygning UA er tegl, som udvendigt cade med store vinduespartier og lette eternit pladebe- fremstår i rimelig stand, mens den bagvedliggende tag- klædte brystningspartierer. I stueplan er brystning ud- konstruktion bærer præg af talrige ombygninger og ikke ført som hulmur. Med ombygningen i 1986 blev mange er tidssvarende. For bygning UB, UC og UD er belæg- vinduer og de karakteristiske lameller erstattet af lette ninger tagpap, som trænger til vedligehold. pladebeklædte facadepartier. Bygningens tagkonstruktion afviger ligeledes ved at være en flad isoleret beton- Vinduerne er generelt de originale vinduer fra bygning- konstruktion med tagpap. ernes opførelse, som stedvist er tildannet med mere energirigtige ruder eller forsatsrammer. Udvendigt Energimæssigt er bygningens nyere del bedre isoleret fremstår vinduer overordnet med tegn på manglende end de øvrige bygninger, men stadig ikke tidssvarende vedligehold, ligesom ventilations- og åbnelukkefunktion nutidens behov. flere steder er defekte. Overordnet trænger bygningens facader og tag til en Bygning UA gennemgående renovering/udskiftning. Bygning UA er, som den ældste af bygningerne, opført i bindingsværk med massive murstensvægge, og saddel- Bygning UD tag med tegl. Bygningens malede facader og bindings- Bygningen er opført med bærende konstruktioner ud- værk har betragtelige sætningsskader i både ydervægge ført i beton. Sokkel, ydervægge, bærende indervæg- og sokkel. ge, samt søjler, bjælker og dæk er således i beton. Facaderne bærer præg af manglende vedligehold træn- Facadens vinduer, hvoraf størstedelen formodes at være ger til renovering. originale, fremstår generelt slidte og udtjente. Taget er beklædt med tagpap og med brystninger og Tegltaget formodes skiftet inden for de sidste 30-40 år, taghus beklædt i kobber. Tagpap trænger til vedligehold i forbindelse med indretning af spidsloft, hvor der også og kobber er i rimelig stand uden synlige skader. er monteret ovenlysvinduer, og har en begrænset restle- vetid. Den bagvedliggende tagkonstruktion bærer præg Vinduerne er teaktræsvinduer som i bygning UB, men af mange ombygninger og vurderes ikke genanvendelig. har modsat UB stedvist fået udskiftet ruder til mere energirigtige ruder. Vinduer fremstår slidte med afskal- Bygning UB let maling og udtørret træ. Åbne/lukke funktionerne er Bygning UB er generelt opført med de bærende kon- mange steder defekte og vinduerne bør udskiftes. struktioner udført i beton. Sokkel, ydervægge, bærende side 31 / 49 Værdisætning

Miljømæssig værdi le på bygninger og mur i skel, væk fra Hillerødgade og Det samlede industrikompleks på Fuglebakkevej indfan- Nordre Fasanvej, og udearealer har karakter af oplags- ger ånden fra den industrialiserede tidsalder. plads. Grundet byens vækst og øgede beboelse i områ- det, kan der med rette udvikles en mere imødekommen- Placeret i et trafikalt knudepunkt mellem Hillerødgade, de facade i disse retninger. Nordre Fasanvej, og med ryggen til vigtige infrastruk- turanlæg som Bispeengbuen og S-togbanen, er anlæg- De miljømæssige værdier knytter sig til get omgivet af industrialiseringens livsgivende vener. — Anlæggets placering i et industriområde, der nu er under forandring. Hvor det oprindelige mejeri (UA) på grunden vidner om — Anlæggets identitet som industrielt kompleks, her- en oprindelig landlig kontekst, synes den voksende by, under karakteren af tilpasninger over tid. som resultatet af industrialiseringen, nu at overtage — Forståelsen af Fuglebakkevejs oprindelige forløb, nærområdet. der forklarer bygning UA og UB’s udformning og orientering mod Fuglebakkevej Ungdomsboliger skyder op, og der barsles med planer — Forståelsen af det oprindelige mejeris (UA) karak- for en nedgravning af Bispeengbuen for at kunne give ter som bygning i landlig kontekst, herunder byg- plads til mere bydannelse. ningens grundform med saddeltag.

Generelt er anlægget i dag præget af den helhedsplan, som Arne Jacobsen udtænkte. Mange mindre småbyg- ninger, skorstene og teknikhuse mv. er kommet til gennem tiden, mens andre er taget ned. Også den oprindelige mejeribygning er ombygget utallige gange for at imødekomme vekslende behov.

Denne tilpasning over tid og tilsyneladende uorden er kendetegnende for anlægget, og er med til at skabe dets identitet. Det er derfor i fremtiden ikke afgørende, præcis hvilke mindre tilbygninger, der består, snarere at karakteren af området bevares.

Den oprindelige Fuglebakkevej mod syd er for længst nedlagt, men anes fortsat på Novo-grunden. Forståelsen af den oprindelige Fuglebakkevej er vigtig for at understøtte og berettige orienteringen af mejeribygningen (UA) og særligt den tilstødende hjørnebyg- Øverst til venstre ning (UB), der har hovedindgangen orienteret denne Bispeengbuen under opførelse i 1970-72. I baggrunden ses retning. Novo-komplekset.

Øverst til højre Mod nord orienterer anlægget sig, med lukkede gav- Bispeengbuen er nu færdigbygget og Fuglebakkevej er afbrudt. side 32 / 49 Værdisætning

Kulturhistorisk værdi namentik er reduceret til et minimum. Æstetikken er Historien om Novo er ganske enkelt et stykke dog at finde til overflods på alle niveauer, hele vejen fra Danmarkshistorie, der ikke kan undervurderes. facadernes præcise proportionering til den omhyggelige detaljering af selv de mindste bygningsdele. Anlægget på Fuglebakkevej er arnestedet for den glo- bale virksomhed, vi i dag kender som Novo Nordisk. Ofte bliver det industrielle præg af gentagelser brudt Det var netop her, Harald og Thorvald Pedersen grund- af designmæssige greb, såsom den blanke mur ved den lagde Novo Terapeutisk Laboratorium, det var her, det oprindelige hovedindgang, den ikoniske spindeltrappe hele begyndte. foran bygning UC mv.

Arkitekten Arne Jacobsen er stykke kulturhistorie i sig Arne Jacobsens bygninger har været designet til de- selv, idet han er en af de fremmeste arkitekter i nyere res respektive formål. Derfor fremtræder bygningerne tid, både nationalt og internationalt. alle forskelligt, og den sammensatte helhed er med til at give anlægget sit industrielle præg. Dette er kulturhi- Da Arne Jacobsen i sin tid blev valgt til arkitekt for Novo storisk værdi. Terapeutisk Laboratorium, var det ikke tilfældigt. Den funktionalistiske bevægelse, som Arne Jacobsen var en Ligesom udbygningerne af Arne Jacobsen har været op- af foregangsmændene for, passede både på mange om- ført over tid, har det tidligere mejeri (UA) været gen- råder godt til Harald og Thorvald Pedersens egen frem- stand for mange tilpasninger gennem tiden. Bygningen synede forretningssans. afspejler med sine mange ombygninger en kulturhistorie i sig selv, efter det forhåndværende søms princip. De Anlægget på Fuglebakkevej repræsenterer derfor for- mange skiftende tider, siden den oprindelige klassicisti- eningen af de visionære iværksættere med den visionæ- ske midterbygning, afspejles i bygningens sammensatte re arkitekt, der alle skulle få internationalt gennembrud. karakter. Bygningen rummer i sig selv en fortælling om Novo og Arne Jacobsens samarbejde fortsatte frem til overgangen fra det oprindelige landlige miljø til nutiden. Arne Jacobsens død, og hele det udbyggede anlæg på Fuglebakkevej er udarbejdet af Arne Jacobsen. De kulturhistoriske værdier knytter sig til — Grundlæggelsen af samarbejdet mellem Novo I tråd med datidens funktionalistiske idealer, og med Nordisk og Arne Jacobsen og det fortsatte ejerskab fremkomsten af beton, blev byggeteknikken i sær- af bygningerne siden opførelsen af de første Arne lig grad forenet med industrialiseringen. Anlægget på Jacobsen bygninger på grunden. Fuglebakkevej er et tydeligt eksempel på dette. — Anlægget som repræsentant for den funktionalistiske stil, herunder de industrielle byggemetoder, Den enkle materialeholdning og de uornamentere- den materialemæssig karakter, udeladelsen af or- de facader, forenede Novos idealer omkring funktio- namentik og de designmæssige greb. nalitet, hygiejne og klinisk produktion med arkitektur. — Det sammensatte anlægs forskelligartede karakter. Denne forening er et stærkt identitetsbærende træk på — Det oprindelige mejeris (UA) karakter af industrian- Fuglebakkevej. læg i forandring med ombygninger over tid.

Alle bygninger er udført funktionsbestemte og or- side 33 / 49 Værdisætning

Arkitektonisk værdi Proportioneringen omkring hovedindgangen med frem- springet i facaden tilsammen med den blanke krumme Bygning UB, UC og UD generelt mur på mellembygning UA, er meget vellykket. Med et Anlægget på Fuglebakkevej har særligt arkitektoniske dristigt fravær af detaljer, henledes den besøgende til værdier i Arne Jacobsens funktionalistiske bygninger, en ellers beskedent fremtrædende dør. bygning UB med tilhørende mellembygning UA, UC og UD. For en tid, hvor dannebrogsvinduer er det almindeli- ge valg til bygninger, er de store vinduespartier place- Her ses form og funktion forenet i bygningsværk, der ret helt yderligt i facaderne et utraditionelt valg. Herved indfanger den industrialiserede tidsalder og den moder- fremstår facaderne næsten papirtynde og levende og nistiske ånd. understøtter den nye anvendelse af beton, som facaderne er opbygget af. Facaderne på trappetårn og mellem- Generelt er Arne Jacobsens bygninger på grunden udbygning er udført med træforskalling og bygningerne ført med flade tage, dog er der i på alle bygninger ta- fremstår genererelt rene i deres form. get højde for en aflsutning af bygningerne mod himlen. Denne bearbejdning har en arkitektonisk værdi. Den industrielle fremstillingsmåde gør sig gældende på alle skalatrin af denne bygning, herunder bl.a. værn og På bygning UD afviger facaden på den øverste etage fra riste, som er udført af rundjern. de øvrige etager, mens den høje sternkant og trappehu- set i den vestlige ende bryder monotomien. Bygning UA På 1. del af bygning UC blev disponeret store beholdere Det oprindelige mejeri (UA) har kvaliteter, som beslæg- på taget, der var med til at understrege den pragmati- ter sig til det kulturhistoriske og miljømæssige per- ske tilgang, som kendetegner funktionalismen. spektiv, mens de arkitektoniske kvaliteter begrænser sig til sammensætningen af kendetegnende arkitek- 1. del af bygning UC’s arkitektoniske værdi knytter sig tur for de respektive byggeperioder, som bygningen til de store vinduespartier med de synlige søjler i faca- repræsenterer. der. For 2. del af bygning UC har de vandrette linjer i facaden og særligt den fritstående spindeltrappe en arki- Arkitektonisk værdi, sammenfatning tektonisk værdi. De arkitektoniske værdier knytter sig til — For bygning UB med tilhørende mellembygning UA Bygning UB med tilhørende mellembygning UA har den grundlæggende proportionering, detaljering Særligt bygning UB med tilhørende mellembygning UA og materialevalg en arkitektonisk værdi. bør i denne sammenhæng fremhæves. — For bygning UB, 1. del af UC, samt UD har de store glaspartier placeret yderligt i facade en arkitekto- Bygningens afrundede hjørne med den fremtrukne vin- nisk værdi. duesbånd giver en dynamisk facade, der signalerer be- — For bygning UB med tilhørende mellembygning UA, vægelse og fremdrift, som var industriens idealer. UC og UD, har de flade tage i relation til bygningerne samlede komposition en arkitektonisk værdi. side 34 / 49 Værdisætning

Bærende bevaringsværdier For Novos industrianlæg på Fuglebakkevej knytter de bærende bevaringsværdier sig det samlede anlægs identitet som industrielt kompleks. Herunder tillægges bygning UA en værdi som et kulturhistorisk vidnesbyrd fra det det tidligere landlige industrikvarter.

Den kulturhistoriske baggrund med etableringen af Novo Terapeutisk Laboratorium og det livslange mak- kerskab med Arne Jacobsen, med de mange af hans bygninger på grunden, er en bærende bevaringsværdi.

Særligt bygning UB, med tilhørende mellembygning UA, er i sin helhed en bærende bevaringsværdi med sine arkitektoniske kvaliteter. Både som funktionalistisk hjørnebygning, og som markør af den nu nedlagte Fuglebakkevej.

De industrielle byggemetoder, den materialemæs- sig karakter, udeladelsen af ornamentik og de design- mæssige greb er for bygning UB, UC og UD bærende bevaringsværdier.

Den udvendige spindeltrappe på bygning UC tillægges særlig designmæssig værdi.

Det oprindelige mejeris (UA) nuværende karakter af in- dustrianlæg i forandring med ombygninger over tid er en bærende bevaringsværdi.

side 35 / 49 2 Udvikling

side 36 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Med de rette greb, kan arven fra Novo og Arne Jacobsen forløses i et identitetsbærende knudepunkt til gavn for både byen og anlæggets fremtidige brugere.

Bevaringsstrategi som ramme for fremtidig udvikling

Industrianlægget på Fuglebakkevej rummer mange muligheder for en fremtidig udvikling.

Med industriens tilbagetog fra byerne, har videns- og serviceerhvervene vundet frem, og anlægget på Fuglebakkevej vil med sin robusthed kunne rumme en sådan omstilling.

De bærende betonkonstruktioner i Arne Jacobsens bygninger har tilladt en høj fleksibilitet i bygningerne og mange har allerede gennemgået større eller mindre ombygninger gennem tiden.

Mens det oprindelige mejeri (UA) har sine værdier i netop disse ombygninger, kan andre bygninger vinde større værdi ved en tilbageførsel til en højere grad af originalitet, i enten direkte eller overført betydning.

Det er derfor i stedets ånd at tilpasse sig kommende behov, hvilket rummer et stort potentiale for tilbygning i respekt for det eksisterende anlæg.

De bærende bevaringsværdier vægter generelt de iden- titetsbærende og kulturhistoriske værdier højest, mens særligt bygning UB har arkitektoniske værdier, der skal varetages.

Med de rette greb, kan arven fra Novo og Arne Jacobsen forløses i et identitetsbærende knudepunkt til gavn for både byen og anlæggets fremtidige brugere.

For at varetage bevaringsstrategien i den fremtidige udvikling, betragtes industrianlægget på de følgende sider på alle skalatrin.

side 37 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Det industrielle kompleks - helheden De funktionsbestemte bygninger

Bevaring og viderebearbejdning Bevaring og viderebearbejdning — af anlæggets identitet som industrielt kompleks. — af bygningernes hovedtræk, med hensyntagen til facade- — af industrielle byggemetoder og den legefulde tilgang i an- udtryk og proportionering. Herunder en skærpet opmærk- læggets fremtidige udformning. somhed ved efterisolering af facader. — af stoflighed, kvalitet og omhyggelig detaljering af Fremtidige tiltag: facader. — Der opføres et atrium i gårdanlægget, der i stue- og parterreplan samler de omkringliggende bygninger. Fremtidige tiltag: — Bygning UA’s karakteristiske gavlbygninger bevares, mens — Det centrale atrium udføres med forlæg i Arne Jacobsens bygningens midterparti nedrives og genopføres, med af- rationelle byggeskik, som præger bygningerne på grun- sæt i de oprindelige facader, og med tilhørende 1. sal. den, men gerne som en nutidig tolkning heraf — Bygning UD tilføres en tagpavillon, der udvider den eksi- — Atriummet underordner sig de eksisterende bygninger, så sterende indskudte etage og tager hensyn til husets sam- disse bevarer deres berettigelse. lede helhedsbillede. — Der foretages en oprydning af mindre sekundære bygning- — Anlægget åbnes mod byen ved bearbejdning af facadeud- er, halvtage og lignende på grunden. tryk og ved tablering af nye indgange til komplekset, herunder på facade mod Nordre Fasanvej

UC UD

UA (UA) UA UB

side 38 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

De karakteristiske rum De originale detaljer

Bevaring og viderebearbejdning Restaurering og viderebearbejdning — af anlæggets mange forskelligartede rum i det fremtidige — af facadedetaljering med inspiration i oprindelig detalje- anlæg. Herunder repræsentationslokaler, kontorfløje, la- ring samt øvrige værker af Arne Jacobsen. boratorier, værksteder etc. — af synlige konstruktioner, såsom søjler og bjælker. Bevaring og retablering — af velbevarede originale interiører. — af unikke detaljer og aptering, herunder belysning, dør- greb, skiltning etc. Fremtidige tiltag: — Etablering af moderne fleksible kontorlokaler og Fremtidige tiltag: laboratorier — Bevaring af den oprindelig ikoniske hovedindgang ved — Det nye atrium og den nye tagpavillon får hver i sær deres Fuglebakkevej egen unikke karakter — Udvendig efterisolering af facader for øget komfort og — Parterreetagen får nye rum af høj kvalitet i kraft af deres tidssvarende energiforbrug tilknytning til det nye atrium — Nedtagning af synlig teknik, der ikke er i funktion.

side 39 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Nedtagning af sekundære bygninger Eksempel på udbygning af eksisterende bygninger Illustration: Gjøde og partnere arkitekter. Bygning UA’s midterparti nedrives og genopføres, med af- sæt i de oprindelige facader, og med tilhørende 1. sal. Bygning UD tilføres en tagpavillon, der tager hensyn til husets samlede helhedsbillede. 1. Sidebygninger fjernes 1. Sidebygninger fjernes 2. EkstraBygning etager UC tilføres et taghus2. Ekstra til inddækningetager af teknik. 3. Gårdhave, atrium, tagterrasser3. Gårdhave, og grønne atrium, tage tagterrasser og grønne tage Illustration: Gjøde og partnere arkitekter.

Herover, øverst Bygninger, der kan nedrives: Transformerstation ved bygning UD, tilbygning til bygning UA.

Herover, nederst Herover Bygninger, der kan nedrives: Overdækning ved bygning UC, Bygning, der kan nedrives: Skorsten ved Hillerødgade og kø- porthus ved Nordre Fasanvej. letårn mod baneskråning.

side 40 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Eksempel på nyt centralt atrium i gård Der opføres et atrium i gårdanlægget, der i stue- og parterreplan samler de omkringliggende bygninger. Illustration: Gjøde og partnere arkitekter. 1. Sidebygninger fjernes 2. Ekstra etager 3. Gårdhave, atrium, tagterrasser og grønne tage Bygning UA lig værdi og kan med fordel ændres til f.eks. at imøde- Det oprindelige mejeris (UA) identitet som en bygning komme en ny udadvendt orientering mod Hillerødgade. fra begyndelsen af 1900tallet bør bevares. Dette ude- Dog bør de vandrette linjer, som de oprindelige lamel- lukker dog ikke en om- eller tilbygning, som bygningen ler og vinduesbånd, indgå som motiv i den fremtidige til alle tider har været genstand for, og som nu er en del udformning. af bygningens DNA. Bygningen kan delvist øges i højden, så længe facaden Udbygning af 1. sal på mellembygningen flugter med mod Nordre Fasanvej fremstår som i dag. gesimshøjden på gavlbygningerne og det karakteristiske saddeltag rekonstrueres herpå. Dermed beva- Bygning UD rer bygningen et sammenhængende helhedsbillede. Bygning UD kan, grundet sin størrelse, udbygges op- Taget på mellembygningen tilføres en gennemgående efter eller ved terræn og kan efterisoleres. Det bør dog kvist til begge sider, i omfang svarende til det tidligere sikres, at det facademæssige helhedsbillede er tro mod vinduesbånd. den oprindelige arkitektur. Bygningen skønnes at kunne efterisoleres helt eller delvist, mens det ud fra en helhedsbetragtning kan overve- Mulighed for nedrivning jes om bindingsværk skal bevares eller rekonstrueres. De mange småbygninger og skorstene, der er blevet opført gennem tiden, har udtjent deres formål og kan Bygning UB nedrives. Bygning UB skal, i kraft af sin høje arkitektoniske kvalitet og ikoniske karakter, bevares som værk i sit hel- Mulighed for nybyggeri hedsbillede mod gadesiden. Det skønnes dog muligt Med bevarelsen af de primære bygninger UA, UB, UC at efterisolere facader ved omhyggelig bearbejdning af og UD, er der på grunden plads til yderligere udbygning proportioner, detaljer og materialemæssig kvalitet. af komplekset. Det skal sikres, at de oprindelige bygningsvolumener er genkendelige og at nybyggeriet skal- Bygning UC amæssigt underligger sig disse og understøtter anlæg- Den udvendige spindeltrappe på bygning UC tillægges gets samlede industrielle karakter. særlig designmæssig værdi og bør bevares. Derudover tillægges bygningens facade ingen sær-

side 41 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

LØSN. G, 1-150

6.sal, tagpavilion

5.sal, kantine

4.sal

Øverst Bygning UA, sydfacade, eksempel på ombygning Den midterste del af bygningen øges med en ekstra etage, således at tagfoden kommer i højde med de eksisterende gavlbygningers tage. Tilbygningen på vestsiden nedtages. Vinduesformater ensartes og der tilføjes en gennemgående kvist i tagetagen. Taghældning mindskes en anelse pga. den øgede facadetykkelse.

Nederst Bygning UA, sydfacade, eksisterende forhold

side 42 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

LØSN. G, 1-150

6.sal, tagpavilion

5.sal, kantine

4.sal

William 150 : 1 17.04.2020

1 : 150 : 1

Pavillion

kontrolleres/afklares

til pavillion. Frihøjde skal skal Frihøjde pavillion. til

Forlægnelse af flugtvejstrapper af Forlægnelse

1 : 150 : 1 Ekisterende forhold Ekisterende

Øverst Eksempel på ny tagpavillon på bygning UD Tagpavillonen understøtter bygningens asymmetriske facade og

er i samspil med den eksisterende karakteristiske sternkant. DN

Til venstre Bygning UD, oprindelige forhold, som eksisterende.

side 43 / 49

4260 UB PLANUDSNIT, EKSIST. FORHOLD UB PLANUDSNIT, EKSIST. FORHOLDUB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLD UB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLDUB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLD UB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLD - 150MM UDVENDIG ISOLERING - 150MM UDVENDIG ISOLERING- 150MM INDVENDIG ISOLERING - 150MM INDVENDIG ISOLERING

Udvikling og bevaringsstrategi Eksist. og fremt. installationer skjult i isolering Eksist. og fremt. installationer skjult i isolering

150 mm udvendig isolering 150 mm udvendig isolering 150 mm indvendig isolering 150 mm indvendig isolering

1545 1545 1545 1545 Eksisterende forhold 1630 1630 Bygning UB. Planudsnit 1:25

VANDRET SNIT, NEDRE KARM- OG RAMMEPROFIL VANDRET SNIT, ØVRE KARM- OG RAMMEPROFIL Nye krumme vinduer udføres som Nye krumme vinduer udføres som kopi af eksist vinduer, tilpasset nyt kopi af eksist vinduer, tilpasset nyt hulmpål i udvendig isolering hulmpål i udvendig isolering

MÅL 1-25 MÅL 1-25 MÅL 1-25 MÅL 1-25 MÅL 1-25 MÅL 1-25 UDVENDIGT UDVENDIGT 30 Sålbænk Sålbænk

Teak glasliste, 8 x 16 mm Teak glasliste, 8 x 16 mm 30 30 Vandnæse 35 5 40 Vandnæse 5

15 40

Teak ramme Teak ramme 35 x 40 mm 35 x 40 mm Enkelt Karm, ramme Karm, Dobbelt teak udv. teak udv. ramme malet indv. 85 malet indv. 85 og i fals og i fals Teak ramme Teak glasliste, 8 x 16 mm 35 x 40 mm Midtersprosse

Bundkarm Ydervæg Malet kvartstaf , 10 x 10 mm Ydervæg

20 20 Teak glasliste, 8 x 16 mm

Vinduesplade Vinduesplade 115 115 Malet lysningsplade Malet lysningsplade

Malet kvartstaf , 10 x 10 mm Malet kvartstaf , 10 x 10 mm

20 20

INDVENDIGT INDVENDIGT

Eksisterende forhold Bygning UB. Vinduesprofiler, nedre og øvre rammer. Vandret planudsnit 1:5 MÅL 1-2 MÅL 1-2

side 44 / 49 UB PLANUDSNIT, EKSIST. FORHOLD UB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLD UB PLANUDSNIT, FREMT. FORHOLD - 150MM UDVENDIG ISOLERING - 150MM INDVENDIG ISOLERING

Udvikling og bevaringsstrategi Eksist. og fremt. installationer skjult i isolering

150 mm udvendig isolering 150 mm indvendig isolering

1545 1545 Eksempel på fremtidige forhold 1630 Bygning UB med hhv. udvendig og indvendig efterisolering. Planudsnit 1:25 Nye vinduer udføres med udgangspunkt i de originale vinduer. Nye krumme vinduer udføres som kopi af eksist vinduer, tilpasset nyt hulmpål i udvendig isolering

MÅL 1-25 MÅL 1-25 MÅL 1-25 Bevaringsprincipper for eksisterende facader

Efterisolering af facader Vinduer, døre og anden facadekomplettering Ved udvendig efterisolering af bygningerne, skal det Ved udskiftning af vinduer og døre, skal det generelt sikres at husets overordnede proportioner harmonerer, sikres, at proportioner og rammeformater svarer til de at den materialemæssige karakter bevares og at detal- oprindelige forhold. jer udføres som det oprindelige forlæg. På bygning UA, UC og UD kan facaden med fordel En særlig omhu er krævet for detaljering og af bygning helt eller delvist gentænkes, og valg af materialitet UB, med tilhørende mellembygning UA, der i sin helhed og detaljering af facadeelementer skal i så fald ind- er en bærende bevaringsværdi med sine arkitektoniske gå i en samlet helhedsbetragtning, der understøtter kvaliteter. bevaringsværdierne.

Fordele: — uændret nettoareal. — tidssvarende energiforhold med bevaring af facadeudtryk. Bevaringsværdier: — pudset overflade fremfor træforskallet beton på dele af facade omkring hovedtrappe og mellembygning, samt mindre ændring af proportioner.

side 45 / 49 UB EKSIST. FORHOLD, 1-100

UdviklingUB EKSIST. FORHOLD, og bevaringsstrategi 1-100

UB FACADE MOD ØST, NORDRE FASANVEJ

Eksisterende forhold Bygning UB. Plan- og facadeudsnit 1:100 side 46 / 49 UB FREMT. FORHOLD, 1-100

UdviklingUB FREMT. FORHOLD, og bevaringsstrategi 1-100

UB FACADE MOD ØST, NORDRE FASANVEJ

Eksempel på fremtidige forhold Bygning UB. Plan- og facadeudsnit 1:100 side 47 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Øverst og nederst til højre Eksempel på nyt centralt atrium i gård. 1. Sidebygninger fjernes 1. Sidebygninger fjernes 2. Ekstra etager 2. EkstraNederst etager til venstre 3. Gårdhave,Det nye atrium atrium, binder tagterrasser de eksisterende3. Gårdhave, og grønne bygninger atrium, tage sammen tagterrasser og til- og grønne tage Eksempel på udbygning af eksisterende bygninger. føjer et nyt og moderne samlingssted. Anlægget åbnes mod byen mod Hillerødgade og Nordre I gårdrummet og på taget af atriet skabes muligheder for uden- Fasanvej. dørs ophold og forbindelser mellem bygningerne. Illustration: Gjøde og partnere arkitekter. Illustrationer: Gjøde og partnere arkitekter.

side 48 / 49 Udvikling og bevaringsstrategi

Sammenfatning

Udvikling i respekt for bevaringsværdierne Med det skitserede projekt for det oprindelige Novo bygninger på Fuglebakkevej, er anlæggets samlede mil- jømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier varetaget, mens potentialet i de bestående bygninger hver især er forløst.

Den stærke identitet for området er bevaret og det nye atrium tager hensyn til de enkelte bygningers særkende og berettigelse på grunden.

Som et nyt kapitel i områdets lange udviklingshisto- rie, føjer atriummet sig til rækken af funktionsbestemte bygninger, i en tid, hvor produktionsindustri erstattes af vidensindustri og netværk er nøglen til succes.

Udadtil fremstår anlægget fortsat som det kulturhistoriske vartegn for en af Danmarks største erhvervssuc- ces’er, Anlæggets sammensatte karakter er bevaret, mens en øget åbenhed mod byen giver nærmiljøet et løft.

Øverst Eksempel på nyt centralt atrium i gård. Det nye atrium med ovenlys skaber forbindelser mellem bygningerne. Det gavmilde lysindtag i loftet skaber en rumlig og lys atmosfære, der kan danne ramme om forskellige aktiviteter i lø- bet af dagen. Illustration: Gjøde og partnere arkitekter. side 49 / 49