Området Omkring Nørrebro Station
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Forslag Til Strategisk Busnet - Frederiksberg Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335566 Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Nærværende notat er udarbejdet til brug for tekniske drøftelser, og giver en status på teknisk niveau for arbejdet med det strategiske net, som er indeholdt i forslag til Trafikplan 2016. Forslaget er i politisk høring frem til 5. december 2016. Spørgsmål til brug for den politiske drøftelse kan rettes til Movias administration. Indhold 1. Baggrund .............................................................................................................................. 2 1.1 Forudsætninger .................................................................................................................. 2 2. Nuværende strategisk busnet ............................................................................................... 2 3. Forslag til strategisk busnet i 2019 ....................................................................................... 3 3.1. Forslag til højklassede buslinjer i Frederiksberg Kommune .............................................. 4 3.2. Ændringer i det strategiske busnet efter 2019 ................................................................ 12 3.3. Dækningsgrad i forhold til i dag ....................................................................................... 14 3.4. Forventede effekter ift. passagertal og driftsomfang ...................................................... -
Frederiksberg DK 2021
VESTERGÅRDSVEJ 1 2 RØRSANGERVEJ 3 4 5 YDUNSGADE TORNSANGERV. LUNDTOFTEG. FREJASGADE DAGMARSGADE REFSNÆSGADE NORDRE FASANVEJ N VIBEVEJ BALDERSGADE HEJREVEJ ESROMGADEAKSEL LARSENS NØRREBROGADE MIMERSGADE GENFORENINGS- GRANSANGERVEJ FALKEVEJ FREDENSBORGG. TAGENSVEJ MÅGEVEJ KÆRSANGERVEJ SANGFUGLESTIEN NATTERGALEVEJ PLADS PLADSEN BREGNERØDGADE THYRASGADE P. D. LØVS ALLÉ HVIDKILDEVEJ Ø GULDBERGSGADE Giv til genbrug RÅDMANDSGADE V ARRESØG. ÆBLEVEJ SVANEVEJ TIKØBGADE RØRSANGERVEJ THORSGADE I HINDBÆRVEJ ÆGIRSGADE TORNSKADE-STIEN FARUMGADE ODINSGADE ARRESØGADE ESROMGADE ODINS Sortér ud og donér dine brugte TVÆR- NØDDEBOGADE RØDKILDE PL. GLENTEVEJ GADE BLÅMEJSEVEJ GULDBERGS REFSNÆS- PLADS BORUPS ALLÉ ASMINDERØDGADE PLADS MEJSE- HILLERØDGADE S SLÅENVEJ VIBEVEJ GORMSGADE års EJ sager til et godt formål. VÆNGET THORSG. VOGNBORGVEJ RV 10 B3 Æ B MÅGEVEJ JAGTVEJ E SKODSBORGG. TIBIRKEGADE D TYTTEBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ ALLERSGADE JUBILÆUM EJ L V Y 200 m GADE S Rundt omkring i byen finder du HILLERØDGADE GADE RD H HILLERØDGADE Å GODTHÅBSVEJ HULGÅRDSVEJ HILLERØDGADE G RABARBERVEJ VEDBÆKGADE GADE A FENSMARK THIT YS Fem i én B TAGENSVEJ R THORSGADE JENSENS NORDBANEGADE GULDBERGSGADE G B tøjcontainereR til dit aflagte tøj, II BELLIS- VEJ VEJ R STEVNS I K NØRREBRO- HILLERØDGADE O STEFANSGADE V O ØRHOLMGADE LUNDTOFTEGADE DIN GUIDE TIL EN MERE M Bring sanserne i spil på SANDBJERGGADE A S BISPEENGBUEN LUPINVEJ V KROGERUPGADE PARKEN FENSMARKGADE FORDREESGÅRDVEJ L B sko og andre tekstiler. SJÆLLANDSGADE E GRØNDALS- BELLISVEJ RØNNEBÆRVEJ N ÆBLEVEJ JAGTVEJ Æ J SORGENFRIG. Ø R VÆNGE ALLÉ NØRREBRO VÆNGE D V JORDBÆRVEJ E NORDRE FASANVEJ UFFESG. Solbjerg Kirkegård, hvor 5 anlagte SYRENSTIEN D J M B4 ALLÉEN HOLTEGADE ASNÆSG.UDBYG. E A KLOKKESTIEN V POMONAVAJ SØLLERØDGADE BÆREDYGTIG HVERDAG PÅ E N GYVELVEJ VINDRUEVEJ EDITH RODES VEJ MasserMIMOSAVEJ af bier og J D STEVNSGADE temahaver har omdannet den gamle VINLØVSTIEN FERSKENVEJ E L HEINESGADE LYNÆSG. -
Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst Og Vesterbro
Vandopland Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro Indhold -Intro -Projektpakke -Forklaringseksempel på projektbeskrivelse -Projektoversigt -Projektbeskrivelser 1 AMAGER 2 Intro til vandoplandsmapperne (2-8) Skybrudsplanen har efter arbejdet med skybrudskonkretiseringer resulteret i ca. 300 projektbeskrivelser. Der er lavet en beskrivelse af hvert projekt og en projekt- pakke for hvert af de 7 vandoplande med sin egen profil. Formålet med projekt- pakkerne er at binde de overordnede målsætninger for skybrudsplanen sammen med de konkrete projektbeskrivelser. Projektpakkernes formidler fagligt kompliceret stof, så enkeltprojekterne fremstår som dele af en sammenhængende vision for de enkelte oplande. Hver projektpa- kke kommer med et oplæg til hvilke projekter, der kan gennemføres som nogle af de første inden for de enkelte vandoplande. Forslaget til projektpakkerne er bygget op, således at Teknik- og Miljøudvalgets kommende valg af projekter bliver baseret på: 1. En vision og en strategi der bestemmer ambitionsniveauet og sætter retning for indsatsen i vandoplandet. 2. Prioriteringsfigur, der prioriterer valget af projekter i forhold til den hydrauliske sammenhæng og muligheden for byrumsforbedringer eller synergi med andre projekter. 3. Projektbeskrivelser for det samlede antal projekter i hele vandoplandet. Der er gennemført en screening af de ca. 300 skybrudsprojekter for mulige syner- gieffekter med damp- og fjernvarmekonvertering, cykelstier, veje, områdefornyelse, grøn klimatilpasning, udsatte byområder og potentialet for byrumsforbedringer. -
Forslag KP 17 Redegørelse
KOMMUNEPLAN REDEGØRELSE 2017 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 20. FEBRUAR TIL 17. APRIL 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Hidtidig planlægning og udvikling 6 Befolkningsudvikling 12 Byudvikling og lokalisering 16 Klimabyen for fremtiden 18 Vidensbyen 26 Byen i byen 29 Livskvalitet i hverdagen 52 Kommuneplanens forhold til anden planlægning 56 3 4 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens ud- vikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanlægning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udvik- lingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen. • grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle natur- områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve. • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser. • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhan- del. Frederiksberg Kommunes planstrategi - Frederiksbergstrategien -
Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
] [FORSLAG REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 Forsidefoto: Frederiksberg Hospital, hovedindgangen. 2 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD INDLEDNING ......................................................................... 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ................................ 6 BEFOLKNINGSUDVIKLING ...................................................... 14 BOLIGER OG BOLIGTILVÆKST ................................................. 19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING ............................................ 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG KLIMA ................................... 26 GRØN STRUKTUR .................................................................. 34 MILJØBESKYTTELSE ............................................................... 38 MOBILITET ............................................................................ 46 UDDANNELSE ....................................................................... 47 ERHVERV .............................................................................. 48 DETAILHANDEL ..................................................................... 50 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ........................................... 67 KULTURMILJØER ................................................................... 69 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING ....... 90 REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 4 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDLEDNING HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan -
Konkretisering Af Skybrudsplan
KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST NOVEMBER 2013 NOVEMBER 2013 Dato 15-11-2013 Udarbejdet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning Med bistand fra Rambøll og Atelier Dreiseitl Beskrivelse Skybrudstiltag, konkretisering af skybrudsplaner for København Vest og Frederiksberg Vest. NOVEMBER 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Beskrivelse af skybrudsoplandene 4 2.1 Området - vandveje 5 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande 6 2.3 Områdekarakteristik 7 2.4 Hovedtrafikårer 17 2.4.1 Delopland Harrestrup Å - infrastruktur 18 2.4.2 Delopland Grøndals Å - infrastruktur 18 2.4.3 Delopland Gåsebækrenden - infrastruktur 18 2.4.4 Delopland Teglholmen - infrastruktur 19 2.5 Bylivsårer 19 2.6 Særlige steder i byen – Mødesteder 21 2.7 Faldforhold 23 3. Eksisterende planer for området 24 3.1 Trafikplaner 24 3.2 Planer for området 26 4. Vand på terræn – status 30 4.1 Skybrudsoplevelser 32 4.2 Terrænoversvømmelser ved designregn 34 5. Hydraulisk afklaring 37 5.1 Underopdeling af skybrudsoplande 37 5.1.1 Delopland Harrestrup Å 37 5.1.2 Delopland Grøndals Å 40 5.1.3 Delopland Gåsebækrenden 43 5.1.4 Delopland Teglholmen 45 6. Mulige løsninger 47 6.1 Hovedgreb - Koncept og strategi 47 6.2 Rammer for masterplanen 49 6.3 Hovedelementer i masterplanen 52 6.4 Brug af vejarealer og terræn 55 6.5 Forslag til Masterplan 56 6.5.1 Den landskabelige strøm: Grøndals Å-Harrestrup Å- strømmen 59 6.5.2 Den urbane strøm: Gåsebækstrømmen 63 6.5.3 Øvrige centrale elementer i Masterplanen 65 6.6 Varianter til masterplanen -
Aalborg Universitet – Institut for Samfundsudvikling Og Planlægning L-Studienævnet, Fibigerstræde 11-13, 9220 Aalborg Ø, Danmark
Aalborg Universitet – Institut for Samfundsudvikling og Planlægning L-studienævnet, Fibigerstræde 11-13, 9220 Aalborg Ø, Danmark Titel: Synopsis: Busplan 2018 Dette projekt tager udgangspunkt i et scenarium for 2018, hvor det er forudsat at Den direkte vej gennem byen Cityringen er etableret, og der er indført kørselsafgifter i Københavns Kommune. På baggrund af disse infrastrukturelle ændringer Projekt periode: ønskes busbetjeningen i Københavns 6. februar 2007 – 12. juni 2007 Kommune planlagt, så denne indgår i et samspil med den banebetjente kollektive trafik og samtidig er et alternativ til bilen. Den Projektgruppe og studieretning: kollektive trafik er vurderet til at være et alternativ til bilen, når den kollektive trafik Gruppe 07 på 10. semester kan konkurrere på forhold som rejsetid og Urban Planning and Management pris. Planlægningen af busbetjeningen bygger på en Projektgruppe medlemmer: række anbefalinger, som opstilles på baggrund af teori om planlægning af kollektiv trafik, Michael Damgaard Rindal teori omkring transportmiddelvalg og Michael Stie Laugesen planlæggerens mulighed for at påvirke dette samt gennem fire casestudier af byer, hvor der er indført kørselsafgifter eller etableret Vejledere: banebetjening. Claus Lassen Anbefalinger benyttes i opbygningen af to Adjunkt, Aalborg Universitet forslag for busbetjeningen på henholdsvis et overordnet niveau for Københavns Kommune samt for bydelen Østerbro. På begge niveauer Niels Melchior Jensen opstilles to forslag, henholdsvis et Amanuensis, Aalborg Universitet efterspørgsels- og et udbudsorienteret forslag. Alle forslagene er blevet fremlagt på en workshop på Østerbro i København, hvor Oplagstal: 7 lokale interessenter samt eksperter indenfor Sidetal: 242 kollektiv trafik deltog i en debat omkring forslagene. Bilag: DVD Baseret på den gennem projektet opnåede viden, ender rapporten op med et løsningsforslag for busbetjeningen på overordnet niveau og et løsningsforslag for Østerbro. -
Avedøre Station Den Nye Linje 1A Vil Have Forbindelse Til Samtlige S-Togsli
Linje Beskrivelse af linjen 1A Hellerup Station – Avedøre Station Den nye linje 1A vil have forbindelse til samtlige S-togslinjer for eksempel ved Carlsberg Station, den kommende togforbindelse mellem København og Ringsted ved Ny Ellebjerg Station, Cityringen samt Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Linje 1A vil sikre, at Østerbro, Nørrebro og den østlige del af Frederiksberg stadig forbindes mellem Trianglen og Enghave Plads. Desuden fortsætter linje 1A også med at være en central buslinje på det ydre Østerbro, og vil give det centrale Hvidovre og Folehaven-kvarteret forbindelse til en lang række togforbindelser. Frederiksberg: Linje 1A får samme rute gennem Frederiksberg, som linje 3A har i dag. For at komme til Cityringen, skal man tage linje 1A til Enghave Plads eller Trianglen. 2A Tingbjerg - Refshaleøen Den nye linje 2A vil have forbindelse til både S-togsnettet, Cityringen, den eksisterende metro samt til InterCity/regionaltog på Hovedbanegården. Linje 2A vil sikre, at Tingbjerg-området samt centrale dele af Brønshøj, Vanløse og Frederiksberg får en forbindelse med mange afgange til det øvrige København. Desuden vil den nye linje 2A sikre en forbindelse til Refshaleøen, som er beliggende langt fra banebetjening. Linje 2A skal fremover køre til Refshaleøen i stedet for linje 9A, og linjen sikrer forbindelsen herfra til blandt andet Hovedbanegården og metrosystemet. Linje 2A vil fra december 2019 køre på el. 3A Strækningen, hvor linje 3A kører i dag på Frederiksberg, erstattes af linje 1A. 4A Buddinge Station – Friheden Station Den nye linje 4A vil give centrale dele af Gladsaxe og dele af Københavns Nordvest kvarter en forbindelse med høj frekvens til S-tog og Cityringen ved Nørrebro Station. -
Automatisk Unieblokanlæg I Forbindelse Med Stationerne
I I -8-', t I følgende telegram fra afgangsstationen til ankomststatio- nen: ,,Kørsel med blokafstand på højre spor fra ..... til . genoptages". Automatisk Unieblokanlæg i forbindelse med 1. Distrikt, i februar 1951. stationerne: Københavns Godshanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen Af stationerne kræves kendskab til alle. instruksens bestemmelser. Af tog- og lokomotivpersonalet kræves kendskab til de bestemmelser, ud for hvilke der i marginen er an- bragt en bølget linie. Almindelige bestemmelser Ovennævnte automatiske linieblokanlæg er delt i føl- Blokafsnit gende blokafsnit: Trekronergade-Valby Gasværk Valby Gasværk-Vigerslev Valby Gasværk-Harrestrup Vigerslev- Harrestrup Harrestrup-Damhus Damhus-Flintholm Damhus-Grøn dal Flinth olm - Frederiksberg Flintholm - Vanløse Flintholrn-Grøndal Vanløse-Grøn dal Grøndal-Fuglebakken Fuglebakken-Lersøen. Automatisk linieblokanlæg er ogsaa indrettet for de tilsvarende blokafsnit for modsat køreretning. Det be- mærkes, at strækningen Trekronergade-Københavns Godsbanegaard er forsynet med manuelt linieblokanlæg. .,,,. For sidstnævnte anlæg gælder instruksen for "Linieblok- anlæggene på dobbeltsporet bane og deres betjening". L. A. JØRGENSENS BOGTRYKKERI. KBH. -3- Blokafsnittene er begrænset af bloksignaler, der be- De ved Frederiksberg station anbragte ind- og ud- Frederiksberg står af stationernes ind- og udkørselssignaler samt mel- kørselssignaler er daglyssignaler. Indkørselssignalet har lembloksignalerne ved Trekronergade og Fuglebakken. fremskudt signal (daglyssignal). Signalernes normalstil- ling er "Stop", og de betjenes fra Frederiksberg :station. Trekrooergade Det ved Trekronergade anbragte mellembloksignal er Der er telefon ved indkørselssignalet. et armsignal med en arm til hver side og gældende for kørsel til Valby Gasværk henholdsvis Københavns Gods- De ved Vanløse station anbragte ind- og udkørsels- Vanløse banegaard. Signalets normalstilling er "Stop", og det signaler er daglyssignaler. Indkørselssignalerne fra Flint- betjenes fra blokposten ved Trekr~nergade. -
Bedre Forbindelser for Bløde Trafikanter
IDÉKATALOG Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET Idékatalog - Bedre forbindelser for bløde trafikanter Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med VEKSØ Mobility 2 Indhold Introduktion 5 Udfordringer, potentialer og idéer 6 Indsatsområder 8 Idékatalog 10 Indsatsområde 1 - Forslag til nye forbindelser 12 Indsatsområde 2 - Forslag til optimering af forbindelser 16 Indsatsområde 3 - Forslag til småophold 22 Indsatsområde 4 - Forslag til opholds- og aktivitetsområder 26 Indsatsområde 5 - Et grønt kvarter 30 Indsatsområde 6 - Trygheds- og identitetsskabende belysning 34 Hjælp os med at prioritere 36 3 4 Introduktion Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret har officielt været I programmet for Nordre Fasanvej Kvarteret er der opstillet i gang siden 17. maj 2013, hvor Ministeriet for By, Bolig og to overordnede succeskriterier i forhold til tryg færden: Landdistrikter godkendte programmet, som angiver, hvad områdefornyelsen skal arbejde med. Kommunalbestyrelsen • Der skal være flere gående og cyklende på tværs i godkendte programmet den 18. marts 2013. Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret er en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes med fysiske, sociale og kulturelle aspekter for at løfte kvarteret. Nordre Fasanvej • Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et kvarter, hvor det er let Kvarteret afgrænses af Godthåbsvej mod syd, Falkoner Allé mod at finde alternativer til de store trafikårer, når man er til fods øst, Kommunegrænsen mod nord og Duevej mod vest. eller på cykel. “Tryg færden” - Tryggere og mere spændende forbindelser for Dette idékatalog sætter fokus på, hvilke virkemidler man kan de bløde trafikanter er et af 7 temaer i det program for Nordre benytte i Nordre Fasanvej Kvarteret for at skabe tryggere og mere Fasanvej Kvarterets udvikling, som områdefornyelsen har spændende forbindelser for bløde trafikanter og skal betragtes udarbejdet sammen med lokale beboere, erhverv og foreninger. -
Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 Forsidefoto: Frederiksberg Hospital, hovedindgangen. 2 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD INDLEDNING ......................................................................... 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ................................ 6 BEFOLKNINGSUDVIKLING ...................................................... 14 BOLIGER OG BOLIGTILVÆKST ................................................. 19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING ............................................ 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG KLIMA ................................... 26 GRØN STRUKTUR .................................................................. 34 MILJØBESKYTTELSE ............................................................... 38 MOBILITET ............................................................................ 46 UDDANNELSE ....................................................................... 47 ERHVERV .............................................................................. 48 DETAILHANDEL ..................................................................... 52 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ........................................... 69 KULTURMILJØER ................................................................... 71 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING ....... 92 REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 4 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDLEDNING HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan er -
Banen 1934-2009
Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,