7306 . . t. 1. vedr. mellem og Ny Ellebjerg

Lovforslag nr. L 261. Fremsat den 30. marts 2000 af trafikministeren (Jacob Buksti)

Forslag

til

Lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebj erg

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at etable- § 3. Trafikministeren bemyndiges til ved eks- re Ringbanen på strækningen mellem Hellerup propriation at erhverve de arealer og ejendomme Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsba- m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af nen mellem Grøndal Station og til S- de i § 1 omhandlede anlæg. bane, ved anlæg af to nye S-banespor mellem Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af nye ekspropriation at pålægge ejendomme langs ba- stationer ved , ved KB Hallen, ved Ål- nestrækningen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg holm, ved Harrestrup, ved Vigerslev og ved Ny Station servitut om eldrift med deraf følgende Ellebjerg. rådighedsindskrænkninger. Stk. 3. Ekspropriation sker efter reglerne i lov § 2. Trafikministeren bemyndiges til at ned- om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- lægge følgende j embanestrækninger: rende fast ejendom. 1) Jernbanestrækningen mellem Ringbanen fra syd for Grøndal Station og til Vanløse Stati- § 4. Trafikministeren bemyndiges til i anlægs- on. fasen i de perioder og i det omfang, hvor det er nødvendigt, at indstille togdriften på de af an- 2) Godsforbindelsessporene fra Ringbanen til lægsarbejderne berørte S-banestrækninger. strækningen mellem Station og Vanløse Station, samt mellem Ringbanen § 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendt- og . gørelsen i Lovtidende.

Trafikmin., j.nr. 601-23 F. t. I. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7307

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger I rapporten konkluderedes, at det vil være mest hen- sigtsmæssigt at etablere en isoleret S-togsbetjent 1. Indledning strækning mellem Hellerup og Sjælør bl.. fordi den- Ved lovforslaget foreslås det at give trafikministe- ne løsning har betjeningsmæssige fordele i samspil ren bemyndigelse til at etablere en ringbane i Køben- med det øvrige baneriet. Endvidere er denne løsning havn. Ringbanen etableres ved en forlængelse af den en forudsætning for fortsat at kunne benytte strækniri- nuværende S-bane mellem Hellerup og Grøndal mod gen til godstransport. Rapporten anbefalede samtidig, syd til Ny Ellebjerg. Ringbanen vil forbinde alle de at man som et alternativ til Sjælør Station nærmere øvrige S-togslinjer og gøre det væsentligt nemmere at undersøgte en placering af den sydlige endestation rejse på tværs i Hovedstadsområdet med kollektiv tra- ved Ny Ellebjerg. Desuden anbefalede rapporten, at fik, ligesom den vil aflaste biltrafikken på Motorring- der som led i Ringbanen anlagdes en ny station ved vej II. Flintholm med omstigningsmulighed mellem Frede- Det indgår bl.a. i projektet, at der anlægges en ny rikssundsbanen, Metroen og Ringbanen. station ved Flintholm med omstigningsmulighed mel- Regeringen indgik den 28. december 1998 'en poli- lem Frederikssundsbanen, Metroen og Ringbanen. tisk aftale med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Det forventes, at passagermæssigt om initiativer til styrkelse af den kollektive trafik. Af- vil blive Danmarks tredjestørste. Ved etableringen af talen omfattede blandt andet, en beslutning om at gen- Ririgbanen indstilles S-togsforbindelsen fra Grøndal nemføre etableringen af Ringbanen med henblik på Station til Vanløse Station. Strækningen fra Ringba- idriftsættelse primo 2007. Med trafikaftalen af 26. no- nen til Vanløse Station kan derfor nedlægges, og de vember 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folke- ledigblevne arealer kan retableres og udlægges til re- parti og Enhedslisten blev det muligt at fremrykke kreative formål og forpladsarealer for Flintholm Stati- tidspunktet for færdiggørelse af anlægget af Ringba- on. nen til 2005. Det var som nævnt oprindeligt forudsat, at Ringba- 2. Baggrunden for lovforslaget nen skulle forløbe fra i nord til Sjæ- I rapporten »Trafik 2005«, der blev udgivet af Tra- lør Station i syd, idet det anbefaledes at undersøge fikministeriet i 1993, fòresloges det, at Dan Links spørgsmålet om den nøjagtige placering af den sydli- godsbane fra Østerport via Ryparken til Godsbanegår- ge endestation nærmere. Yderligere undersøgelser har den anvendtes til en ringbane, når Øresundsforbindel- efterfølgende vist, at det blandt andet af trafikale og sen blev taget i brug, og banen ikke længere skulle an- anlægsøkonomiske grunde er mere hensigtmæssigt at vendes til godstransport. I årene efter 1993 blev der placere den sydlige endestation ved Ny Ellebjerg. foretaget en række undersøgelser og analyser, der be- Sjælør Station ville som endestation give en bedre lo- lyste de passagermæssige, driftsmæssige og sam- kal dækning med 3 stationer i området, og der ville fundsøkonomiske konsekvenser ved henholdsvis al- umiddelbart være bedre adgangs- og skifteforhold på ternative linieføringer og alternative materielsystemer disse stationer. En vil imidlertid til betjening af Ringbanen. have en række funktionelle fordele i forhold til hele I september 1998 udgav Trafikministeriet en sam- togtrafikken i hovedstadsregionen. Ved denne løsning menfattende rapport »Trafikal og økonomisk vurde- samles skiftemulighederne mellem Ringbanen, Øre- ring af anlæg og drift af Ringbanen«. Rapporten var sundsbanen og Køge Bugt Banen således på én stati- udarbejdet i samarbejde med DSB, Banestyrelsen, on, der derved bliver et vigtigt knudepunkt. Herved Ørestadsselskabet, HT, Københavns Kommune, Fre- undgås det tillige at ekspropriere fire parcelhuse med deriksberg Kommune og Miljø- og Energiministeriet. i alt fem boliger, to større erhvervsejendomme og fem 7308 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg kolonihavehuse, der er beliggende på strækningen For Flintholm Station arbejdes der med en stram mellem Ny Ellebjerg og Sjælør Stationer. tidsplan. Det skyldes arbejdets kompleksitet og sam- Endelig kan der peges på et væsentligt potentiale menhængen med metrobyggeriet. Det er aftalt med for udbygning specielt af Ny Ellebjerg Station f.eks. i Frederiksbergbaneselskabet I/S, at selskabet overta- forbindelse med en eventuel fremtidig udbygning af ger sporarealerne ved Vanløse Station den 30. novem- fjernbanen syd om og udnyttelse af arealeme ber 2001, og at metrobroerne på Flintholm Station umiddelbart nord og syd for stationen. Foretages den- skal stå klar til sporlægning den 1. februar 2002. Se- ne udbygning, er det muligt at øge funktionaliteten og nest medio 2002 vil det være muligt at skifte mellem dermed forbedre forholdene for passagererne væsent- Ringbanen og Frederikssundsbanen på Flintholm Sta- ligt. For eksempel er det muligt at forbedre skiftefor- tion. I perioden mellem d. 30. november 2001 og me- holdene mellem Ringbanen og Køge Bugt Banen. dio 2002 vil det være nødvendigt at etablere alternativ Med anlægget af en Ny Ellebjerg Station vil det transport mellem Grøndal og Vanløse Stationer. Det være åbent for en senere forlængelse af Ringbanen til undersøges, om det er muligt at udskyde Frederiks- Amager, eksempelvis til Ørestad Station. Dog vil der bergbaneselskabets overtagelse af sporarealerne ved skulle gennemføres større anlægsarbejder på Amager Vanløse Station. En udskydelse af overtagelsen kan frem til endestationen. En senere udvidelse af kapaci- afkorte den periode, hvor det er nødvendigt at etable- teten på fjernbanen i området vil også betyde, at der på re alternativ transport mellem Grøndal og Vanløse Ringbanen skal gennemføres større konstruktionsar- Stationer. Overgangsperiodens nøjagtige afgrænsning bejder. Men det vurderes, at der ved valg af Ny Elle- fastlægges i en aftale mellem Banestyrelsen, Frede- bjerg-løsningen vil være færrest udgifter til anlæg, riksbergbaneselskabet I/S, DSB og DSB S-tog A/S. som eventuelt på et senere tidspunkt skal ændres. Flintholm Station vil stå færdig med skiftemulighed Ved anlæg af Ny Ellebjerg Station er det planlagt at mellem Ringbanen, og metroen i foretage en samtidig lukning af den nuværende ube- maj 2003, hvor metrostrækningen mellem Vanløse og mandede Ellebjerg Station, som i dag kun betjenes af Nørreport åbner. S-togslinierne A og A+. Ellebjerg Station er i dag én Banestyrelsen forestår gennemførelsen af Ringba- af de mindste stationer på S-banenettet, hvad angår neprojektet. antallet af daglige passagerer, og afstanden mellem den nuværende Ellebjerg Station og en fremtidig Ny 3. Anlæggets udformning Ellebjerg Station er kun 400 m. Ringbanen bliver en forlængelse til Ny Ellebjerg i Beslutningen om lukning af Ellebjerg Station vil Valby af den nuværende dobbeltsporede S-bane fra blive genovervejet i løbet af anlægsperioden, idet der Hellerup til Grøndal. Banen forløber gennem bymæs- skal være sikkerhed for, at der også fremover vil være sig bebyggelse og bliver ca. 11,5 km lang. Banen bli- en tilstrækkelig trafikbetjening af beboerne i området ver dimensioneret til en teknisk togfølge på ned til 2 Y2 omkring den nuværende Ellebjerg Station. minut og en maksimal hastighed på 80 km/t. Det vil Der er ikke i projektet forudsat etableret en station, fortsat være muligt for godstog til og fra Nordsjælland hvor Ringbanen krydser GI. Køge Landevej, den så- og Københavns Havn at benytte banen, dog ikke i kaldte Grøntovet Station, fordi afstanden til Ny Elle- tidsrum med 5 minutters S-togsdrift. bjerg Station er kort. Projektet er dog forberedt til På strækningen mellem Hellerup og Grøndal statio- eventuel senere etablering af denne station alene for ner opgraderes den eksisterende S-bane blandt andet ringbanetog med en placering vest for Gl. Køge Lan- ved en udskiftning af spor og køreledningsanlæg, så de devej. Det vil blive undersøgt, om der kan tilvejebrin- nye 4. generations S-tog kan benytte den. Desuden for- ges den nødvendige finansiering til etablering af den- nys de eksisterende sikringsanlæg, og på arealet ved ne station. Lersøen nordøst for etableres der I forbindelse med valget af Ny Ellebjerg som ende- opstillingsspor med tilhørende serviceperron for 12 station har der været rejst spørgsmål om betjeningen ringbanetogsæt, og der reserveres plads til en eventuel af Sydhavnsområdet generelt, herunder de nye udvik- senere etablering af et klargøringscenter på stedet. lingsområder ved havnen. Samtidig med etablering af På den eksisterende godsbanestrækning fra Grøndal Ringbanen forventer Banestyrelsen, HT og DSB i til Vigerslev vil der ligeledes blive foretaget en opgra- samarbejde med Københavns Kommune at skabe et dering af sporene. Desuden skal strækningen elektrifi- bedre skift mellem bus- og togsystemerne ved Syd- ceres. Det betyder, at det bliver nødvendigt at sænke havn Station som led i det såkaldte terminalsamarbej- sporene, så der under broerne bliver plads til køreled- de i hovedstadsområdet. ningsanlægget. F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7309

På strækningen fra Vigerslev til Ny Ellebjerg bliver lidt snævrere rammer for anvendelsen af banen til an- det nødvendigt at anlægge to nye spor langs den nu- det end S-togsdrift. Videre vil det på grund af nødven- værende bane, idet der fortsat er behov for dobbelt- dige besparelser kun være muligt at opretholde 20 mi- spor til regional- og fjerntogstrafikken til og fra Ka- nutters drift, når banen er ramt af driftsforstyrrelser. strup samt for godstrafikken til og fra Godsbanegår- Endelig kan det af hensyn til projektøkonomien blive den og Sverige. nødvendigt at indstille driften på strækningen Helle- På de eksisterende stationer skal der foretages min- rup-Grøndal i den periode, hvor de banetekniske an- dre ændringer for at sikre, at den større trafikmængde læg på denne strækning udskiftes. Det tilstræbes, at kan betjenes hensigtsmæssigt. Forpladsarealer udvi- denne periode bliver sammenfaldende med den perio- des bl.a. med bedre forhold for cykelparkering, ad- de, hvor der ikke er S-togsdrift mellem Grøndal og gangsforholdene til stationerne forbedres, og nogle Flintholm Stationer. steder forbedres omstigningsmulighederne mellem tog og bus. 4. Trafikale konsekvenser På de seks nye stationer, Flintholm, KB Hallen, Ål- Ringbanen vil i det kollektive trafiknet i Køben- holm, Harrestrup, Vigerslev og Ny Ellebjerg, etable- havn primært blive en forbindelse, der sikrer god res der perroner på 90 meter, adgangsveje til perroner, fremkommelighed og gode skiftemuligheder til og fra cykelparkering samt nye adgangsstier fra vigtige om- alle de øvrige S-togsstrækninger, Metroen, Kystba- råder i næroplandet, trafiksikkerhedsmæssige forbed- nen, Øresundsbanen og en lang række buslinier. Hertil ringer og tilpasning af busholdepladser. kommer, at banen betjener områder med en tæt be- På de eksisterende stationer fra Hellerup til Grøndal byggelse og mange arbejdspladser, og endelig giver vil skiftemulighederne til andre toglinier være uæn- den mulighed for en mere intensiv byudvikling i en drede. På Flintholm Station bliver der skiftemulighed række områder langs med banen. Det forventes, at til Metroen og Frederikssundbanen, på Harrestrup etableringen af Ringbanen vil betyde et væsentligt løft Station bliver der skiftemulighed til Høje Taastrup for den kollektive trafik. Således viser de opstillede Banen (S-tog). trafikprognoser, at antallet af rejsende i døgnet med På Ny Ellebjerg Station bliver der skiftemulighed Ringbanen vil stige til ca. 95.000 i 2010, når Metroen til Køge Bugt Banen (S-tog), Øresundsbanen (regio- er fuldt udbygget. Dette skal ses i forhold til de ca. nal- og fjerntog) og en eventuelt fremtidig udbygning 20.000 rejsende, der i dag benyttet S-togstrækningen af fjembanen Syd om Valby (regional- og fjerntog). mellem Hellerup og Vanløse. Ca. 10 pet. af tilvæksten Blandt de nye stationer er det alene hensigten, at vil være rejsende, der tidligere har benyttet bil, og 50 Flintholm Station fra starten skal være betjent med pet. vil være rejsende, der hidtil har benyttet bus. Der- billetsalg. til kommer rejsende, der i dag benytter cykel eller tog, Der er mulighed for at etablere »parker og rejs« ved samt gående. Ny Ellebjerg Station. Ringbanen forventes ved åbningen i 2005 fortrins- Inden år 2005 kan dele af anlægget tages i brug i vis at blive betjent af såkaldte 3. generations S-togs- etaper med 10 minutters drift. Den første etape bliver sæt, der bliver renoveret til brug for Ringbanen, samt Hellerup - Flintholm, der kan tages i brug medio 2002. S-togssæt af den nyeste type (4. generation). Senest i De følgende etaper bliver strækningen mellem Flint- 2015 forventes det, at 3. generations S-togssættene vil holm og Harrestrup, og derefter strækningen fra Har- blive udskiftet med nye tog. restrup til endestationen Ny Ellebjerg. Det fastlægges Når banen er taget i brug i år 2005, planlægges der under den kommende projektering, hvornår de omtal- 5 minutters drift i hver retning i dagtimerne og 10 mi- te etaper kan tages i brug. nutters drift i hver retning i aftentimerne. Der er ikke Ringbanen kan på længere sigt tjene som aflastning planlagt kørsel om natten i tidsrummet fra kl. 1.00 - ved driftsstop på de centrale afsnit af S-banen mellem 5.00, og betjeningen i weekenden vil blive reduceret. Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. Det kræver dog, at perronerne på de større skiftestati- 5. Miljømæssige konsekvenser oner forlænges fra 90 til 180 meter, når der senere Der har været foretaget undersøgelser af anlæggets måtte blive økonomisk mulighed derfor. konsekvenser for miljøet. Miljøundersøgelserne er Af hensyn til anlægsøkonomien forudsættes an- foretaget i samarbejde med Miljø- og Energiministe- vendt et sikkerhedssystem, som er enklere end på ho- riet og de berørte kommuner, ligesom der i overens- vedparten af S-banen, men dog efter Banestyrelsens stemmelse med planlovens retningslinier har været af- skøn fuldt sikkerhedsmæssigt i orden, og der vil være holdt en offentlig høring om projektet, jf. afsnit 10. 7310 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

Miljøundersøgelserne har samlet set ikke givet an- på strækningen. Disse værdier svarer til Miljøstyrel- ledning til væsentlige ændringer i projektets udform- sens vejledende støjgrænser for etablering af nye bo- ning eller tidsplan. Miljøundersøgelsernes resultater liger langs med eksisterende baneanlæg. Den støj- er sammenfattet i Miljøredegørelse for Ringbanen ud- dæmpende indsats omfatter opstilling af støjskærme givet februar 2000. ved Høffdingsvej. Desuden vil ca. 30 boliger på strækningen, som med trafikken fra de nye S-tog vil 5.1. Havelodder og,kolonihaver \ blive belastet over støjgrænserne, og som ikke tidlige- I forbindelse med Ringbaneprojektet bliver det re har faet foretaget facadeisolering via andre statsfi- nødvendigt at opsige forventet tyve lejemål til have- nansierede ordninger, få tilbudt facadeisolering, jf. lodder, der er etableret på Banestyrelsens og DSB's reglerne i strækningsstøjprojektet. Husejere vil fa arealer. De fleste af disse lodder er beliggende på are- dækket omkostningerne hertil fuldtud. alerne mellem jernbanebroerne ved den kommende Selvom trafikintensiteten vokser, vil indsættelse af Flintholm Station. De øvrige havelodder, der bliver de nye støjsvage S-tog medføre et generelt fald i støj- berørt, er beliggende langs banen mellem Ansgars belastningen. Dette gælder dog ikke på strækningen Allé og Søndre Allé i Valby, hvor Harrestrup Station mellem Flintholm og Harrestrup, hvor den hyppigere skal anlægges. Lejemålene for havelodderne ved trafik i forhold til den nuværende godstrafik skønnes Flintholm er allerede nu opsagt, da anlægsarbejderne at medføre en mindre stigning af støjbelastningen på påbegyndes sommeren 2000. Der er ikke opkrævet ca. 2 dB(A). På denne strækning vil der kun være for- leje for disse havelodder siden oktober 1999. ventet seks boliger, som ligger så tæt på banen, at de Det bliver nødvendigt at opsige lejemålene til for- bliver belastet med togtrafikstøj over de vejledende ventet tre kolonihaver beliggende i Haveforeningen grænseværdier. Zenia ved Grøndals Parken, da arealet skal anvendes Boliger, som i perioden, indtil der i fuldt omfang til etablering af en stiforbindelse til KB Hallen Stati- indsættes 4. generations S-tog, vil være støjbelastet on. Desuden opsiges lejemålene til forventet seks ko- mellem 60 og 62 dB(A), og som med 4. generations S- lonihaver i området ved Vigerslev. Disse haver er be- tog er belastet under 60 dB(A), facadeisoleres ikke. liggende i haveforeningerne Dan og Danshøj. Alle Eventuelle støjbelastede institutioner støjdæmpes disse kolonihaver er beliggende på DSB's arealer. efter de samme principper som for boliger. I Gasværksarbejdernes Haveforening, som er etab- Der gennemføres ikke støjdæmpning ved erhvervs- leret på arealer, der tilhører Københavns Kommune, virksomheder, haveforeninger og bydelsparker. bliver det nødvendigt at ekspropriere arealer, hvor Indsættelsen af de nye 4. generations S-tog betyder, otte kolonihaver er beliggende. at vibrationsniveauet vil være uændret eller falde i for- Banestyrelsen undersøger mulighederne for at finde hold til den nuværende trafik. Det forventes, at det egnede erstatningsarealer til havelodder og koloniha:- med en høj vedligeholdelsestilstand er muligt at over- ver. I samarbejde med DSB har Banestyrelsen oprettet holde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vi- en særskilt venteliste for de opsagte lejere, der er inte- brationer på 75 dB(KB). I den videre projektering vil resseret i en erstatningshave. Det forventes, at der kan det blive vurderet, om der på særligt udsatte stræknin- skaffes erstatningshaver til alle interesserede. ger skal gennemføres vibrationsdæmpende tiltag for at dæmpe lavfrekvent støj. Der tages udgangspunkt i 5.2. Støj og vibrationer de grænseværdier for boliger, som Miljøstyrelsen har Støj påvirkningerne af omgivelserne fra det fuldt foreslået, jf. »Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, udbyggede ringbaneanlæg er undersøgt i overens- 1997«. stemmelse med Miljøstyrelsens retningslinier for ud- Dele af anlægsarbejderne vil af hensyn til oprethol- bredelsen af togtrafikstøj. delse af trafikken i dagtimerne skulle gennemføres om Ved fastlæggelse af projektets støj påvirkninger er natten. der taget udgangspunkt i Regeringens udmelding i Ved arbejde uden for dagtimerne er de vejledende »Trafik 2005« fra 1993. Projektets støjdæmpende ind- kravværdier til støj og vibrationer så lave, at det i nog- sats er således rettet mod boliger, som, når Ringbanen le tilfælde ikke er teknisk muligt at overholde dem. De bliver betjent med de nyeste S-tog, vil få en støjbelast- støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger vil i så- ning over 60 dB(A) beregnet som døgngennemsnit danne tilfælde blive tilrettelagt i samarbejde med de og/eller et støjniveau over 85 dB(A) beregnet som kommunale myndigheder. maksimalbelastningen ved en enkelt togpassage af det Ved gennemførelse af anlægsarbejderne vil naboer- mest støjende materiel, som regelmæssigt anvendes ne løbende blive orienteret. F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebierg 7311

5.3. Andre miljøforhold perronapteringen og dele af adgangsvejene samt halv- I forbindelse med udgivelsen af Miljøredegørelsens delen af udgifterne til cykelparkeringsanlæggene. høringsudgave har Banestyrelsen som nævnt i afsnit 5 DSB S-tog A/S afholder udgifterne til adgangstrap- foretaget forskellige undersøgelser og vurderinger per og elevatorer, perronoverdækninger og perronap- vedrørende miljøforhold, herunder planforhold, fri- tering på de stationer, der udelukkende betjener S- luftsliv og natur, geologi og hydrogeologi, jord og af- togstrafik, samt herudover en andel af udgifterne til fald, arkæologiske og kulturhistoriske interesseområ- Flintholm Station. Endelig afholder DSB S-tog A/S der samt overfladevand og spildevand. Disse undersø- halvdelen af udgifterne til cykelparkeringsanlæggene. gelser er rapporteret i fire tekniske bilagsrapporter til Københavns, Frederiksberg og Kommu- Miljøredegørelsens høringsudgave. Undersøgelserne ner afholder udgifterne til stationsforpladser, vejarea- har vist, at Ringbanens miljøpåvirkninger er meget ler, stiforbindelser, tilpasning af busstoppesteder og begrænsede. de tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden, samt halv- Der bliver taget almindelige miljøhensyn i forbin- delen af udgifterne til cykelparkeringsanlæg. delse med de anlægstekniske arbejder. Frederiksbergbaneselskabet I/S afholder en andel af I forbindelse med projektet skal der foretages en del udgifterne til Flintholm Station. terrænreguleringer, der medfører, at i alt ca. 120.000 Banestyrelsen har på embedsmandsniveau gen- m3 jord skal graves bort. Heraf planlægges det at gen- nemført forhandlinger af overenskomster med de be- indbygge ca. 60.000 m3 jord, mens ca. 35.000 m3 jord rørte kommuner, DSB og DSB S-tog A/S om indret- forventes at være så forurenet, at den skal bortskaffes ning og udgiftsfordeling for hver enkelt station bort- til behandling og deponering. De resterende ca. set fra Flintholm Station, hvor udgiftsfordelingen er 25.000 m3 uforurenet eller letforurenet jord søges an- fastsat i et samarbejde mellem Trafikministeriet, Ba- vendt til opfyld på nærliggende baneområder. nestyrelsen, DSB S-tog A/S, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergbanesel- Affald, som forekommer i forbindelse med anlæg- skabet I/S. Overenskomsterne er endnu ikke tiltrådt af gets etablering, bliver så vidt muligt afsat til genan- kommunalbestyrelserne i Frederiksberg og Gentofte vendelse. Kommuner eller Borgerrepræsentationeri i Køben- Der har også været foretaget undersøgelser af kon- havns Kommune. sekvenserne for luftforureningen. Undersøgelserne viser, at etableringen af Ringbanen vil bidrage til et 7. Økonomiske konsekvenser forbedret miljø i hovedstadsregionen i form af reduce- Der blev med aftalen af 28. december 1998 mellem ret CO2 udslip, idet der flyttes trafik fra bil og bus til regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten S-tog. forudsat afsat 910 mio. kr. (2000 prisniveau) til etab- lering af Ringbanen. Dette beløb blev baseret på det 6. Principper for udgiftsfordeling såkaldte fase-O budget, der fremgik af Trafikministe- Det er en forudsætning for projektet, at de berørte riets rapport fra september 1998, idet det samtidig kommuner, DSB, DSB S-tog A/S og Frederiksberg- blev forudsat, at der til medfinansiering af Ringbanen baneselskåbet I/S bidrager til finansieringen af væ- skulle afholdes 40 mio. kr. af den pulje på 900 mio. sentlige dele af udgifterne til projektet på og ved kr., som er afsat til opgradering af S-togsnettet i for- Ringbanens stationer. Banestyrelsen afholder alle ud- bindelse med indkøbet af de nye S-tog, jf. akt. 181 af gifter til anlæg mellem stationerne. 18. marts 1997. Det sidstnævnte beløb udgør de om- Hovedprincippet for den foreslåede udgiftsforde- kòstninger, som Banestyrelsen alternativt skulle have ling er, at den kommende ejer af et anlægselement be- afholdt til opgradering af S-togsnettet mellem Helle- taler for etableringen. Udgiftsfordelingen mellem Ba- rup og Vanløse stationer, hvis Ringbanen ikke blev nestyrelsen, DSB og DSB S-tog A/S følger princip- etableret. perne i bodelingen mellem Banestyrelsen og Der blev således samlet set budgetteret med en an- DSB/DSB S-tog A/S. lægsomkostning på 950 mio. kr. (2000 priser), idet det Banestyrelsen finansierer således anlæg på bane- forudsàttes, at Ringbanen skulle stå færdig til ibrug- arealer, vej- og sporbærende broer, perronanlæg, dele tagning fra 2007. af perronapteringen og dele af adgangsvejene på de Som led i rammeaftalen for 'jembaneområdet af 26. stationer, der både betjener S-togs- og regionaltogs- november 1999, blev det besluttet at give økonomisk trafik, det vil sige Hellerup og Ny Ellebjerg stationér. mulighed for at fremrykke den planlagte åbning af På disse stationer afholder DSB udgifter til dele af Ringbanen fra 2007 til 2005. Der blev ved aftalen ikke 7312 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg samlet set tilført projektet nye midler, men aftalen in- Stigningen i anlægsskønnet siden december 1998 debærer en fremrykning af bevillingen. kan væsentligst henføres til et markant højere kvali- tetsniveau i stationsudformningerne, herunder ikke Der har siden januar 1999 i samarbejde med inte- mindst på Flintholm Station, samt til merudgifter til ressenteme (Banestyrelsen, DSB, DSB S-tog A/S, ikke tidligere indregnede sporomlægninger ved Vi- HT, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommu- gerslev. ne og Frederiksbergbaneselskabet I/S), været arbejdet Hele Ringbaneprojektet - inklusive opgradering af videre med projekteringen af Ringbanen, ligesom der S-togssporene Hellerup-Grøndal - budgetteres på i af den offentlige høring, jf. afsnit 10 nedenfor, denne baggrund nu til at koste 1.377 mio. kr., hvoraf er foretaget en del tilretninger af projektet i forhold til udgifterne til banetekniske anlæg udgør 578 mio. kr., det oprindeligt forudsatte. Der foreligger således nu et Flintholm Station 354 mio. kr. og de øvrige stationer væsentligt mere gennemarbejdet projekt end i decem- 446 mio. kr. Anlægsoverslaget er baseret på et såkaldt ber 1998, om end detailprojekteringen endnu ikke er 50 pet. sikkerhedsniveau, der generelt anvendes ved påbegyndt. Opgjort i 2000 priser er der efter nærvæ- budgettering af større anlægsprojekter. rende lovforslag tale om et projekt til knap 1.380 mio. Omkostningerne fordeles, jf. de principper, der er kr. jf. tabel 1. opstillet under afsnit 6, således:

Tabél 1. Finansieringskilder for Ringbanen, mio. kr., 2000-prisniveau Flintholm Station: Frederiksbergbaneselskabet I/S 70 Kommuner 67 DSB/DSB S-tog A/S 122 Banestyrelsen 95 i alt . 354 Ringbanens øvrige stationer: Kommuner 38 DSB/DSB S-tog A/S 196 Banestyrelsen 212 i alt 446 Ringbanens baneteknik: Banestyrelsen 578 Total 1377

7.1. Flintholm Station 7.2. Ringbanens øvrige stationer Københavns og Frederiksberg Kommuner bidrager Kommunerne forventes at bidrage med i alt maksi- i henhold til de aftalte principper med i alt 67 mio. kr. malt 38 mio. kr. til Ringbanens øvrige stationer, for- til Flintholm Station, idet de hver bidrager med 50 pet. delt med maksimalt 31 mio. kr. til Københavns Kom- Frederiksbergbaneselskabet I/S bidrager med 70 mio. mune, 3 mio. kr. til Frederiksberg Kommune og 4 kr. til afholdelse af omkostningerne til anlæg af me- mio. kr. til Gentofte Kommune. Der tages i ovenstå- trodelen m.v. af Flintholm Station. DSB og DSB S- ende tal forbehold for, at der mellem Banestyrelsen og tog A/S bidrager med 122 mio. kr., hvoraf de 92 mio. kommunerne fortsat udestår en endelig afklaring af kr. udgøres af omkostningeme til etablering af DSB's detaljer i projektet. og DSB S-tog A/S' stations anlæg, som DSB og DSB DSB og DSB S-tog A/S bidrager med 176 mio. kr. S-tog A/S finansierer, og som kontraktdækkes af sta- svarende til omkostningerne ved anlæg af DSB's og ten over projektbevillingen. Herudover bidrager DSB DSB S-tog A/S' andel af stationerne. DSB og DSB S- med 30 mio. kr. til Flintholm Station, væsentligst som tog A/S kompenseres for udgifterne til stationsanlæg- udtryk for den forventede værdi af kommercialise- gene ved forhøjelse af statens kontrakt med DSB og ringsmulighederne for arealeme ved Flintholm. DSB S-tog A/S via projektbevillingen. Herudover bi- drager DSB med 20 mio. kr. til anlæg af Ny Ellebjerg Station. Tillæg A (915) ... Folketingsåret 1999-2000 7313 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Banestyrelsen afholder de resterende omkostninger oden overstiger det forventede fald i driftsomkostnin- til de øvrige stationsanlæg på 212 mio. kr. over pro- gerne fra dette tidspunkt. jektbevillingen. Banestyrelsens langsigtede meromkostninger ved anlæg af Ringbanen til vedligehold og reinvestering 7.3. Baneteknik forventes at udgøre ca. 12 mio. kr. årligt. Heraf dæk- Banestyrelsen afholder 578 mio. kr. til de banetek- kes ca. 5 mio. kr. af forøgede infrastrukturudgifter fra niske anlæg. Heraf dækkes 537 mio. kr. af projektbe- DSB S-tog A/S, og der vil således være behov for villingen, mens de resterende 41 mio. kr. dækkes af merbevillinger på netto ca. 7 mio. kr. årligt til Bane- den ovenfor nævnte pulje på 900 mio. kr. til opgrade- styrelsen. ring af S-toÉsnettet, jf. akt. 181 af 18. marts 1997. Der vil være behov for, at staten forøger kontrakt- tilskuddet til DSB og DSB S-tog A/S til finansiering 7.4. De langsigtede statslige omkostninger af kapitalomkostningerne til DSB's og DSB S-tog Når Ringbanen ibrugtages, forventes DSB S-tog A/S' stationsinvesteringer i Flintholm Station og øvri- A/S de første 10 år at have netto-rlriftsindtægter på 7 ge stationer, også i perioden efter 2005. Kontraktfor- mio. kr. årligt, mens der de efterfølgende år forventes øgelsen til stationsinvesteringerne anslås at udgøre ca. netto-driftsindtægter på 6 mio. kr. årligt. Netto-drifts- 24 mio. kr. i 2006 og vil herefter gradvist falde frem indtægterne dækker over forventede driftsindtægter til ca, 2024. med fradrag af omkostninger til drift, infrastrukturaf- De samlede statslige udgifter, der finansieres over gifter og kapitalomkostninger til materiel. Når der for- den statslige projektbevilling, er anført i nedenstående ventes lavere nettodriftsindtægter efter udløbet af 10- tabel, idet det her forudsættes, at Ringbanen ibrugta- års perioden, skyldes det, at de forøgede kapitalom- ges medio 2005. Fra 2007 er udgifterne gradvist fal- kostninger til indkøb af nyt materiel efter 10-års peri- dende med ca. 1 mio., kr. årligt. Tabel 2. Statslige udgifter som følge af anlæg af Ringbanen Mio.kr. 2000-prisniveau 1999 2000 l 2001 2002 2003 2004 20052006 2005 2006 DSB/DSB S-tog A/S, kontrakttil- ~ ~ ~ ~ ~~ skud (ekskl. moms) 2 6 9 12 20 24 , Banestyrelsen 21 115 108 185 192 ' 201 25 7 I alt 21 115 110 "191 ' 201 213 ~~~45 11

I overensstemmelse med aftalen af 28. december fraktil, hvilket indebærer, at anlægsomkostningen 1998 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og med 50 pet. sandsynlighed højst udgør de i tabel I vi- Enhedslisten, vil den bevillingsmæssige hjemmel for ste 1377 mio. kr. Der knytter. sig imidlertid væsentlig , de statslige udgifter blive tilvejebragt på de respektive usikkerhed til de angivne skøn over anlægsomkost- finanslove. De statslige udgifter for perioden 2000- ningeme, hvilket illustreres af, at anlægsomkostnin- 2003 er optaget på Finansloven for 2000, idet konsta- gen ved 70 pet. sikkerhed højst udgør 1434 mio.kr. og teret mindreforbrug i 1999 overføres til år 2000. ved 90 pet. sikkerhed højst 1516 mio.kr., jf. tabel 3. Det fremgår af aftalen af 28. december 1998, at så- 7.5. Anlægsomkostninger og usikkerhedsskøn fremt anlægsudgifterne ændrer sig fra det forudsatte, Ved beregningen af projektets forventede pris er optages forhandlinger mellem aftalepartieme om ju- som ved øvrige jembane- og vejprojekter anvendt den steringer i projektet, herunder vedrørende færdiggø- successive kalkulationsmetode svarende til en 50 pet. relsestidspunktet.

915 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 7314 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

Tabel 3. Prisskøn ved forskellige kalkulationssikkerhedsniveauer, 2000 prisniveau I I Sikkerheds- Mio. kr. 2000 prisniveau Omkostning l Usikkerhedstillæg niveau Forventet pris 1377 0 50% Mellemprisskøn 1434 57 70 % Maksimalprisskøn 1516 139 90%

8. Administrative konsekvenser for staten, kommuner ringsudgave, som blev distribueret til berørte borgere og amtskommuner samt en lang række myndigheder og organisationer. Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser Desuden udgav Banestyrelsen fire tekniske bag- for staten eller de berørte kommuner. grundsrapporter, som blandt andet blev sendt til be- rørte borgere og virksomheder. Endelig har HT, DSB 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for og Banestyrelsen i samarbejde med Frederiksbergba- erhvervslivet neselskabet I/S og Frederiksberg og Københavns Kommuner udarbejdet forslag til Tillæg nr. I til Kol- Lovforslaget skønnes at have positive konsekven- lektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet, der har ser for erhvervslivet. Ringbanen vil dels medføre en været i særskilt høring. forbedret mobilitet, som forventes at være til gavn for erhvervslivet, og dels vil der fremover blive basis for Banestyrelsen har i perioden 15. november - 2. de- en mere intensiv erhvervsudvikling i områderne nær cember 1999 afholdt fire borgermøder i de berørte kommuner. Der deltog ca. 600 borgere i disse møder. de nye stationer. Derudover har Banestyrelsen afholdt aftenmøder med repræsentanter fra særlige interessegrupper. 10. Offentlighedsfasen og forholdet til borgerne Banestyrelsen har behandlet ca. 300 skriftlige hen- Inden fremsættelsen af lovforslaget er der foretaget vendelser fra borgere, der har stillet særlige spørgsmål undersøgelser af anlæggets miljøkonsekvenser, lige- til projektet, heraf ca. 50 henvendelser fra borgere og som der har været afholdt en offentlig høring om pro- virksomheder, der har haft konkrete spørgsmål til en jektet i de berørte kommuner efter retningslinierne i mulig ekspropriation af deres ejendomme. Desuden planlovgivningen. Høringen har medført justeringer i har Banestyrelsen behandlet en lang række telefoni- det oprindeligt fremlagte projekt. ske henvendelser om projektet. Idéfasehøring har ikke været afholdt, bl.a. fordi projektet overordnet er blevet omtalt i forbindelse Den offentlige interesse har således været stor. I hø- med kommuneplanerne for Københavns Kommune, ringsfasen er der indkommet i alt 87 skriftlige hø- der var i offentlig høring i sommeren 1997, og debat- ringssvar. Alle de indkomne henvendelser er gennem- oplæg til kommuneplanrevision for Frederiksberg gået og vurderet. Bidragene og Banestyrelsens kom- Kommune, der har været i offentlig høring i foråret mentarer hertil er samlet i rapporten »Høringsnotat 1999. De berørte borgere har således allerede i forbin- om Ringbaneprojektet, marts 2000«, der er offentlig- delse med disse høringer haft mulighed for at forholde gjort umiddelbart forud for fremsættelsen af nærvæ- sig til idéen med projektet. rende lovforslag. Offentlighedsfasen blev afviklet i perioden 25. ok- Offentlighedsfasen har medført en række konkrete tober til 20. december 1999. Offentlighedsperioden ændringer af projektet. Eksempelvis bliver færre ko- blev bekendtgjort ved annoncering i landsdækkende lonihaver berørt af projektet end oprindeligt forudsat. og regionale dagblade og i relevante distriktsblade. Der er foretaget ændringer i adgangsforhold til statio- Borgeme i de berørte områder er ligeledes blevet gjort nen i Harrestrup. Desuden er der fundet andre place- opmærksomme på høringen og projektet ved opsæt- ringer for forpladserne til stationeme i Harrestrup og telse af ca. 500 plakater lokalt og på områdets statio- Flintholm. ner. Endelig har den offentlige høring resulteret i, at Ba- Som oplæg til høringen udgav Banestyrelsen en in- nestyrelsen har indledt et konstruktivt, uformelt sam- formationsfolder, der blev distribueret i 42.000 ek- arbejde med grundejerforeninger, kolonihaveforenin- semplarer, og som blandt andet kunne fås på områdets ger og andre repræsentanter for lokalområderne langs stationer og i S-togene. Banestyrelsen udarbejdede banen. Det er intentionen, at Banestyrelsen fortsætter desuden som debatoplæg en miljøredegørelse i hø- denne dialog i det videre arbejde med projektet. F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7315

11. Høring og myndighedsgodkendelse I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i Grundlaget for lovforslaget har som nævnt under området blive løbende informeret om anlægsarbejder- punkt 10 været i offentlig høring, ligesom de lokale . nes karakter og tidsplan. myndigheder er blevet hørt. Lovforslaget har været sendt til høring i HT, DSB, 12. Forholdet til EU-retten DSB S-tog A/S, Ørestadsselskabet I/S og Frederiks- De miljøundersøgelser og høringer, der er gennem- bergbaneselskabet I/S. Forslaget er endvidere sendt i ført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF høring i Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og mune og Gentofte Kommune. private projekters indvirken på miljøet (EF-Tidende I forbindelse med detailprojekteringen vil den for- 1985 L 175/40), som ændret ved Rådets direktiv nødne myndighedsbehandling blive gennemført. 97/11 /EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 L 43/5). Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for Det forventes, at der vil være posi- Forventede anlægsudgifter, der fi- stat, kommuner og amts-kommu- tive driftsøkonomiske konsekven- nansieres af staten eller DSB, an- ner ser for DSB S-tog A/S på ca. 7 slås til 1.203 mio. kr. Heraf finan- mio. kr. årligt. Staten forventes at sieres 268 mio. kr. af DSB/DSB S- opnå besparelser på ellers nødven- tog A/S, og DSB/DSB S-tog A/S dig reinvestering og opgradering modtager kompensation fra staten af infrastrukturen på strækningen i form af betaling af kapitaludgif- Hellerup - Vanløse på ca. 40 mio. terne. DSB/DSB S-tog A/S finan- kr. sierer 50 mio. kr. af de samlede an- lægsudgifter uden kompensation fra staten. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Gen- tofte Kommune finansierer samlet ca. 105 mio. kr., mens Frederiks- bergbaneselskabet finansierer 70 mio. kr. Når Ringbanen er taget i brug, vil der være statslige merudgifter til vedligehold af infrastrukturen i størrelsesordenen ca. 7 mio. kr. år- ligt netto. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for er- Etableringen af Ringbanen vil øge Ingen hvervslivet mobiliteten, hvilket forventes at være til gavn for erhvervslivet. Der vil efter banens åbning være basis for erhvervsudvikling i de stationsnære områder. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen erhvervslivet 7316 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Miljømæssige konsekvenser Etableringen af Ringbanen vil bi- I forbindelse med anlægget bliver drage til et forbedret miljø i hoved- det nødvendigt at opsige omtrent stadsområdet, idet der flyttes trafik 20 lejemål til havelodder. fra bil og bus til S-tog. Det bliver nødvendigt at opsige ca. Ved Flintholm Station erstattes de 17 lejemål til kolonihaver. Det for- eksisterende dæmninger med dal- ventes, at der kan skaffes erstat- broer. Hermed opnås at Grøndal- ningshaver til alle interesserede. sparken bliver et mere sammen- Mindre stigning i støjbelastningen hængende rekreativt område til på strækningen Flintholm-Harre- glæde for bydelens beboere. strup. Støj i forbindelse med an- Forbedret miljø i form af reduceret lægsarbejdet. CO2 udslip. Administrative konsekvenser for - Ingen Ingen borgerne Forholdet til EU-retten De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse of- fentlige og private projekters indvirken på miljøet, som ændret ved Rå- dets direktiv 97/11 ÆF af 3. marts 1997.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Ved Bispebjerg Station etableres der supplerende cykelparkering på sydsiden af . Til § 1 På Nørrebro Station etableres der supplerende ad- Bestemmelsen giver hjemmel til at etablere en ring- gangstrapper fra Ømevej til den sydlige del af perro- bane mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg med de nerne, og antallet af cykelparkeringspladser udvides betydeligt. Ringbaneprojektet udbedrer ikke de nødvendige tilhørende anlæg - herunder de nødvendi- ge ændringer på de øvrige S-togsstrækninger. På grundlæggende besværlige skifteforhold mellem bus og tog ved Nørrebro Station. Københavns Kommune strækningen mellem Hellerup og Grøndal Stationer har taget initiativ til at få en samlet helhedsplan for opgraderes den eksisterende S-banestrækning, så den bliver dimensioneret til kørsel med de nye 4. genera- området omkring Nørrebro Station, bl.a. i sammen- hæng med et eventuelt kvartersløftprojekt i området. tions S-tog. På strækningen mellem Grøndal Station og Vigerslev opgraderes og elektrificeres den eksiste- Ved bliver forholdene for fod- rende godsbanestrækning, så den kan anvendes til gængere og mulighederne for omstigning mellem busser og tog forbedret. Desuden bliver der anlagt kørsel med S-tog, og endelig anlægges der to nye spor på en ca. 2 km lang strækning mellem Vigerslev og supplerende cykelparkeringspladser på begge sider af Ny Ellebjerg langs med de eksisterende spor. stationen. Ved Grøndal Station bliver den ubemandede stati- Endvidere giver bestemmelsen hjemmel til, at de onsbygning indrettet til cykelparkering, og der anlæg- eksisterende stationer på strækningen opgraderes og ges supplerende cykelparkering på nordsiden. indrettes til at betjene den større passagermængde, i Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at der det omfang det måtte være nødvendigt. anlægges seks nye stationer. Ved Hellerup Station anlægges en stibro med per- Ved Flintholm opføres en omstigningsstation på de ronadgang til aflastning af den eksisterende gangtun- eksisterende jernbanearealer. Stationen placeres, hvor nel. Der etableres stiadgang til stibroen ad den eksiste- banearealeme i dag løber gennem Grøndalsparken. rende private sti ved Esthersvej 26 A-D. Antallet af Det er i samarbejde med kommunerne, DSB og Frede- cykelparkeringspladser på forpladsområdeme tæt ved riksbergbaneselskabet valgt at udforme stationen i en stationens indgange udvides. høj standard, både funktionelt og arkitektonisk, blandt Ved etableres der ekstra cykel- andet erstattes de eksisterende dæmninger med dal- parkering på forpladserne på begge sider af stationen broer. Ved anlægget af stationen fjernes de fem eksi- ved Lyngbyvej samt Kiss & Ride på vestsiden af sterende jembanebroer over Ringbanen, Grøndalspar- Lyngbyvej. ken og Grøndals Parkvej, og der anlægges en ny dal- I F. t. l. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7317

bro med perronanlæg til Frederikssundsbanen, samt astrup Banen og Ringbanen ved at føre en ny stitunnel en ny dalbro med perronanlæg tit Metroen. Perroner- fra Ole Borchs Vej under de eksisterende spor til Ans- ne til Ringbanen anlægges i niveau med Grøndalspar- gars Allé. Ved Ole Borchs Vej anlægges cykelparke- ken. Der etableres forplads under broerne med direkte ringspladser. Desuden etableres der adgang fra gang- adgang fra Grøndals Parkvej og forplads ved Flint- broen mellem Maribovej og Søndre Allé til begge holm Allé. Der afsættes 2 mio. kr. af budgettet for ringbaneperroneme, og der anlægges en adgangsvej Ringbanen til anlæg af parkeringspladser i Frederiks- fra Maribovej til den vestlige ringbaneperron. berg Kommune ved Flintholm Station. Konkret be- På grund af Harrestrup Stations beliggenhed i et slutning beror på politisk behandling i Frederiksberg svært tilgængeligt område, vil det ikke være attraktivt Kommune, og hvorvidt der kan findes egnede arealer. at komme til stationen i bil. Bilister forventes i stedet I forbindelse med høringen har borgerne i boligområ- at benytte de nærliggende stationer til af- og påsæt- det, der støder direkte op til stationen, foreslået at ryk- ning af passagerer. Stationen er således indrettet til ke perronen på Frederikssundsbanen ud over Grøn- primært at betjene omstigere mellem de to S-baner dalsparken. Dette vil imidlertid forringe det samlede samt lette trafikanter. stationsanlæg ved at reducere anlæggets åbne og lyse Vigerslev Station anlægges øst for Vigerslev Allé karakter og give forringede passagerforhold. For at med sideperroner. Der etableres trappe- og elevator- hindre lys- og indkigsgener påtænkes i stedet etableret adgang fra Vigerslev Allé, og der anlægges cykelpar- en beplantet afskærmning mod boligområdet. keringspladser på nordsiden. Ved anlæg af den nord- Ved KB Hallen placeres en ny station umiddelbart lige perron og cykelparkeringen er det nødvendigt at syd for mellem Ålstrupvej og KB ekspropriere ca. otte kolonihaver i Gasværksarbejder- , Hallen. Der etableres trappe- og elevatoradgang fra nes Haveforening. Anlægget af de ekstra spor nød- Peter Bangs Vej til perronerne. Stationsanlægget kan vendiggør desuden, at Carlsbergs lagerbygning, Re- placeres inden for Banestyrelsens egne arealer. Der tortvej 1, må eksproprieres delvist. anlægges en ny sti mod nordvest gennem Grøndals- Ved Ny Ellebjerg Station anlægges perroner for parken, hvilket betyder, at enkelte kolonihaver på Øresundsbanen, Ringbanen og Køge Bugt Banen. Der DSB's arealer må nedlægges. reserveres desuden are aler til anlæg af perroner ved en Ålholm Station anlægges syd for Roskildevej. Ad- eventuel kommende udbygning af kapaciteten på gangsveje etableres med trapper og elevatorer ned til Vestbanen (fjerntog) syd om Valby. Det er forudsat, at perronerne fra Roskildevej. Den eksisterende gang- Ny Ellebjerg Station af økonomiske årsager opføres i tunnel, der er placeret under Roskildevej på østsiden en forholdsvis begrænset udformning, men stationen af banen, opretholdes og renoveres. Til brug for for- planlægges etableret på en måde, så den kan udbygges pladsareal bliver det nødvendigt at ekspropriere en successivt i takt med stigende passagergrundlag. mindre bygning på hjørnet af Roskildevej og Viger- På stationen anlægges de nødvendige adgangs- og slevvej, der nu anvendes til fælleslokale for andelsbo- omstigningsforhold, og der skabes direkte forbindelse ligforeningen Annabo. På begge sider af stationen mellem Øresundsbanen og Ringbanen ved anlæg af en eksproprieres desuden til brug for etablering af over- gangbro. Der skal muligvis eksproprieres et mindre dækkede cykelparkeringsfaciliteter en smal arealstri- ubebygget erhvervsareal til adgangsveje og forplads be langs perronerne fra henholdsvis Andelsboligfor- nord for stationen. eningen Annabo på vestsiden og SAB afd. Valbyholm Der henvises i øvrigt til vedhæftede bilag 1 med på østsiden af stationen. kort over det projekterede anlæg. Harrestrup Station placeres på nordsiden af kryds- ningen mellem Ringbanen og S-banen til Høje Ta- Til S 2 astrup og Vestbanen. Der vil ikke være skiftemulig- I forbindelse med etablering af Ringbanen er der hed til regional- og fjemtog. Der etableres en ø-perron ikke længere brug for at anvende strækningen mellem for Høje Taastrup Banen ved flytning af det nordlige Ringbanen (nær ved Grøndal Station) og Vanløse Sta- S-banespor. Hovedparten af stationsanlægget placeres tion til jernbanedrift. Tilsvarende gælder for godsfor- på Banestyrelsens egne arealer, men det bliver nød- bindelsessporene fra Ringbanen til strækningen mel- vendigt at ekspropriere en smal stribe areal af AKB's lem og Vanløse Station. bebyggelse, og for at etablere gode adgangsforhold til Bestemmelsen giver trafikministeren hjemmel til at stationen bliver det desuden nødvendigt at ekspropri- nedlægge strækningen og godsforbindelsessporene. ere to parcelhuse ved Ansgars Allé. Der etableres ad- De ledigblevne arealer vil blive retableret og an- gangsvej mellem perronerne på henholdsvis Høje Ta- vendt til rekreative formål. De nærmere enkeltheder i 7318 F. t. l. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg forbindelse hermed fastlægges mellem Banestyrelsen Arbejdsarealerne vil, så vidt det er muligt, blive og henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kom- etableret på f.eks. vejarealer langs med eller nær ved muner. banen. Når anlægsarbejderne er færdige, bliver de Der henvises i øvrigt til vedhæftede bilag 2 med midlertidigt eksproprierede arealer retableret og leve- kort over de strækninger, der foreslås nedlagt. ret tilbage til den oprindelige ejer. Desuden giver bestemmelsen ministeren hjemmel Ud over egentlige arealerhvervelser til baneanlæg- til at nedlægge godsforbindelsessporene mellem get er det nødvendigt med udgangspunkt i stærk- Ringbanen og Vestbanen, såfremt der efter nærmere strømsreglementets bestemmelser at pålægge jernba- overvejelser træffes beslutning herom. nens naboejendomme servitutter svarende til den el- driftservitut, der benyttes på de elektrificerede fjern- Beslutning om nedlæggelse af sporene vil blive banestrækninger. Bestemmelsen i stk. 2 giver trafik- truffet på baggrund af en afvejning af såvel de økono- ministeren hjemmel til dette. Eldriftservitutter pålæg- miske som funktionelle fordele for Ringbaneprojektet ges naboejendommene på hele strækningen fra Helle- i forhold til en mulig fremtidig anvendelse til gods- rup Station til Ny Ellebjerg. transporter fra Hellerup/Østerport over Vigerslev til Glostrup/Høje Taastrup. Til S 4 Godsforbindelsessporene mellem Ringbanen og Ved udskiftning af de banetekniske anlæg på stræk- Vestbanen anvendes i dag kun i meget begrænset om- ningen mellem Hellerup og Grøndal stationer bliver fang. Såfremt begge forbindelsesspor nedlægges, bli- det nødvendigt, at S-togsdriften indstilles i en periode ver der mulighed for at samle forpIadsaktiviteterne på på 2 til 3 måneder. Desuden vil det i en periode på trekantområdet mellem de forskellige banestræknin- maksimalt 7 måneder være nødvendigt at etablere al- ger ved Harrestrup Station. ternativ transport mellem Grøndal og Vanløse Statio- Det skal bemærkes, at eventuelle godstransporter ner i forbindelse med anlæg af Flintholm Station. mellem Hellerup og Roskilde kan ekspederes over Ved anlæg af den nye bro til Frederikssundsbanen Københavns Godsbanegård. ved Flintholm Station kan det blive nødvendigt at af- Der henvises i øvrigt til vedhæftede bilag 3 med bryde S-togsdriften på Frederikssundsbanen i forbin- kort over strækningen, der eventuelt bliver nedlagt. delse med weekendspærringer og aftenlukninger. Ved anlæg af den nye perron på Høje Taastrup Banen ved Til S 3 Harrestrup Station kan det blive nødvendigt at afbryde S-togsdriften på Høje Taastrup Banen i forbindelse Bestemmelsen i stk. 1 giver trafikministeren hjem- med weekendspærringer og aftenlukninger. Ved an- mel til at ekspropriere de for anlægget nødvendige læg af de nye perroner på Køge Bugt Banen ved Ny arealer og ejendomme. Størstedelen af de arealer, som Ellebjerg Station kan det blive nødvendigt i forbindel- skal anvendes til brug for anlægget, er i Banestyrel- se med weekendspærringer og aftenlukninger at af- sens eller DSB's eje, men det bliver nødvendigt at eks- bryde S-togsdriften på Køge Bugt Banen i kortere pe- propriere enkelte beboelsesejendomme, mindre have- arealer langs de berørte banestrækninger samt arealer rioder. til stiadgange, forpladser mv. Det bliver desuden nød- Bestemmelsen giver trafikministeren bemyndigelse vendigt at ekspropriere nogle mindre arealer, der ejes til i de nødvendige perioder at indstille togdriften og i af Københavns Kommune, som nu anvendes til kolo- nødvendigt omfang indsætte busdrift mellem statio- nihaver. Endelig bliver det nødvendigt at ekspropriere nerne på strækningeme i forbindelse med anlægsar- en enkelt erhvervsejendom, et mindre beboerhus, bejdemes udførelse. samt nogle mindre ubebyggede erhvervsarealer. Eks- Indstillingen af S-togsdriften skal finde sted efter propriationerne af beboelsesejendommene og er- samråd med Banestyrelsen, DSB S-tog A/S, HT og hvervsejendommen vil blive foretaget hurtigst muligt kommuneme i området, samt efter grundig informati- efter lovens vedtagelse. on af passageme i god tid før driften indstilles. Bestemmelsen i stk. 1 giver ligeledes ministeren Indstilling af driften i forbindelse med anlægsarbej- hjemmel til at ekspropriere arealer midlertidigt til derne er nødvendig af økonomiske hensyn. Der er brug for adgangsveje, arbejdspladser, materialedepo- imidlertid også en række andre fordele i form af et for- ter mv. Dette forventes i et vist omfang at blive nød- bedret arbejdsmiljø, en mindskelse af støj- og andre vendigt i forbindelse med anlægsarbejdernes udførel- miljøgener fra natligt anlægsarbejde og færre gener se. ved afledte togforsinkelser. 홢 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7319

Til S 5 Ifølge bestemmelsen træder loven i kraft dagen ef- ter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7320 Bilag til f. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

Bilag 1 Bilag til f. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg . 7321

Bilag 2 7322 , Bilag til f. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

Bilag 3 I F. t. t. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny EIlebjerg 7323

Til lovforslag nr. L 261. Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000)

Trafikministeren (Jacob Buksti): Ringbanen bliver en forlængelse af den eksi- Herved tillader jeg mig for Folketinget at sterende dobbeltsporede S-bane mellem Helle- fremsætte: rup og Grøndal Stationer til Ny Ellebjerg Stati- on. Den forløber gennem bymæssig bebyggelse Forslag til lov om anlæg af Ringbanen mellem og bliver ca. 11,5 km. lang. Banen bliver dimen- Hellerup og Ny Ellebjerg. sioneret til en teknisk togfølge på ned til 2Vz mi- (Lovforslag nr. L 261). nut og maksimal hastighed på 80 km./t. Når Med lovforslaget søges bemyndigelse til at Ringbanen er fuldt udbygget i 2005, etableres etablere Ringbanen mellem Hellerup og Ny El- der 5 minutters drift på banen, som skal betjenes lebjerg ved opgradering af den eksisterende S- af 12 S-tog. banestrækning mellem Hellerup og Grøndal Sta- Ved anlæg af Ringbanen bliver de eksisteren- tioner, ved ændring af godsbanen mellem Grøn- de stationer opgraderet og indrettet, så de kan dal Station og Vigerslev til S-bane, ved anlæg af betjene den større passagermængde i det om- to nye S-bane spor mellem Vigerslev og Ny El- fang, det er nødvendigt. Opgraderingen omfatter lebjerg og ved anlæg af nye stationer ved Flint- blandt andet udbygning af antallet af cykelpar- holm, ved KB Hallen, ved Ålholm, ved Han-es- keringspladser og forbedring af skiftemulighe- trup, ved Vigerslev og ved Ny Ellebjerg. Endvi- derne mellem bus og tog. dere søges bemyndigelse til at nedlægge jernba- nestrækningen mellem Ringbanen fra syd for Ved Flintholm opføres en omstigningsstation Grøndal Station til Vanløse Station og forbindel- på de eksisterende jernbanearealer. Stationen sessporene fra Ringbanen til strækningen mel- forventes at blive landets tredje største station lem Frederiksberg og Vanløse Stationer. målt i passagertal. Ved anlæg af stationen erstat- Med anlægget af Ringbanen forbindes alle de tes de eksisterende jernbanedæmninger med nye øvrige S-togslinjer i byfingrene samt Metroen dalbroer, så der opnås en station i en meget høj med et effektivt og højfrekvent togsystem. Der- standard, både arkitektonisk og funktionelt. Her- med gøres det væsentligt nemmere at færdes på ved opnås korte skifteafstande mellem de for- tværs af byfingrene i Hovedstadsområdet med skellige trafikformer og et publikumsvenligt kollektiv trafik. Ved etablering af en række nye miljø i form af overskuelighed og åbning af stationer opnås en bedre trafikbetjening af bor- Grøndalsparken, som på nuværende tidspunkt er gerne i disse stationers opland. Ringbanen vil li- adskilt af de eksisterende jernbanedæmninger. geledes kunne aflaste biltrafikken på Ring II. Ved Ny Ellebjerg Station anlægges perroner Ifølge de opstillede prognoser vil antallet af rej- for Øresundsbanen, Ringbanen og Køge Bugt- sende på Ringbanen stige fra de ca. 20.000, der i banen. Stationen anlægges af økonomiske hen- dag rejser på strækningen mellem Hellerup og syn i en forholdsvis beskeden udformning, men Vanløse, til ca. 95.000 i 2010, når Metroen i etableres på en måde, så den senere kan udbyg- 2010 er fuldt udbygget. En stor del af de nye bru- ges i takt med stigende passagergrundlag. gere vil være personer, der hidtil har benyttet Ved aftalen af 28. december 1998 mellem re- bus, men det forventes også, at ca. 10 pct. vil geringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli- være rejsende, der hidtil har benyttet bil. Gene- sten var det forudsat, at Ringbanen skulle have relt vurderes det, at Ringbanen vil betyde et væ- endestation på Sjælør Station, idet det dog anbe- sentligt løft til den kollektive trafik. faledes at spørgsmålet om endestationens place- 7324 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg ring skulle undersøges nærmere. BanestyreIsens Den forventede statslige omkostning for an- VVM-undersøgelser har efterfølgende vist, at lægsprojektet skønnes at blive 1.203 mio. kr. det blandt andet af trafikale og anlægsøkonomi- 268 mio. kr. heraf finansieres af DSB/DSB S- ske grunde er mere hensigtsmæssigt at vælge Ny tog A/S, som modtager kompensation fra staten Ellebjerg Station som endestation. Ny Ellebjerg via offentlig service togtrafikkontrakter. Station har en række trafikale fordele, fordi skif- DSB/DSB S-tog A/S finansierer derudover 50 temulighederne mellem Øresundsbanen, Ring- mio. kr. af de samlede anlægsudgifter af egne banen og Køge Bugtbanen samles på en station, midler. Frederiksbergbaneselskabet I/S finan- der derved bliver et vigtigt trafikknudepunkt. sierer 70 mio. kr. og Københavns Kommune, Endvidere kan omfanget af ekspropriationer be- Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommu- grænses. ne finansierer til sammen 105 mio. kr. Flere forskellige muligheder for udformning I overensstemmelse med aftalen af 28. decem- af Flintholm Station er blevet undersøgt, lige- ber 1998 mellem regeringen, Socialistisk Folke- som der er sket en lang række mindre tilretninger parti og Enhedslisten vil den bevillingsmæssige af projektet som direkte følge af den offentlige hjemmel for de statslige udgifter blive tilveje- høring. Der har således være en åben dialog mel- bragt på de respektive finanslove. De statslige lem borgerne og Banestyrelsen, som blandt an- udgifter for perioden 1999 til 2003 er optaget på det har resulteret i, at færre kolonihaver end op- finansloven for finansåret 2000. rindeligt påregnet bliver berørt af projektet. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets be- Anlægsudgifterne til Ringbanen er budgetteret mærkninger, skal jeg anbefale det til Tingets til ca. 1.377 mio. kr., hvoraf udgifterne til bane- hurtige og velvillige behandling. tekniske anlæg udgør 578 mio. kr., Flintholm Station 354 mio. kr. og de øvrige stationer 446 mio. kr.