7306 . F. T. 1. Vedr. Ringbanen Mellem Hellerup Og Ny Ellebjerg Lovforslag

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

7306 . F. T. 1. Vedr. Ringbanen Mellem Hellerup Og Ny Ellebjerg Lovforslag 7306 . F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Lovforslag nr. L 261. Fremsat den 30. marts 2000 af trafikministeren (Jacob Buksti) Forslag til Lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebj erg § 1. Trafikministeren bemyndiges til at etable- § 3. Trafikministeren bemyndiges til ved eks- re Ringbanen på strækningen mellem Hellerup propriation at erhverve de arealer og ejendomme Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsba- m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af nen mellem Grøndal Station og Vigerslev til S- de i § 1 omhandlede anlæg. bane, ved anlæg af to nye S-banespor mellem Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af nye ekspropriation at pålægge ejendomme langs ba- stationer ved Flintholm, ved KB Hallen, ved Ål- nestrækningen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg holm, ved Harrestrup, ved Vigerslev og ved Ny Station servitut om eldrift med deraf følgende Ellebjerg. rådighedsindskrænkninger. Stk. 3. Ekspropriation sker efter reglerne i lov § 2. Trafikministeren bemyndiges til at ned- om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- lægge følgende j embanestrækninger: rende fast ejendom. 1) Jernbanestrækningen mellem Ringbanen fra syd for Grøndal Station og til Vanløse Stati- § 4. Trafikministeren bemyndiges til i anlægs- on. fasen i de perioder og i det omfang, hvor det er nødvendigt, at indstille togdriften på de af an- 2) Godsforbindelsessporene fra Ringbanen til lægsarbejderne berørte S-banestrækninger. strækningen mellem Frederiksberg Station og Vanløse Station, samt mellem Ringbanen § 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendt- og Vestbanen. gørelsen i Lovtidende. Trafikmin., j.nr. 601-23 F. t. I. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg 7307 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger I rapporten konkluderedes, at det vil være mest hen- sigtsmæssigt at etablere en isoleret S-togsbetjent 1. Indledning strækning mellem Hellerup og Sjælør bl.a. fordi den- Ved lovforslaget foreslås det at give trafikministe- ne løsning har betjeningsmæssige fordele i samspil ren bemyndigelse til at etablere en ringbane i Køben- med det øvrige baneriet. Endvidere er denne løsning havn. Ringbanen etableres ved en forlængelse af den en forudsætning for fortsat at kunne benytte strækniri- nuværende S-bane mellem Hellerup og Grøndal mod gen til godstransport. Rapporten anbefalede samtidig, syd til Ny Ellebjerg. Ringbanen vil forbinde alle de at man som et alternativ til Sjælør Station nærmere øvrige S-togslinjer og gøre det væsentligt nemmere at undersøgte en placering af den sydlige endestation rejse på tværs i Hovedstadsområdet med kollektiv tra- ved Ny Ellebjerg. Desuden anbefalede rapporten, at fik, ligesom den vil aflaste biltrafikken på Motorring- der som led i Ringbanen anlagdes en ny station ved vej II. Flintholm med omstigningsmulighed mellem Frede- Det indgår bl.a. i projektet, at der anlægges en ny rikssundsbanen, Metroen og Ringbanen. station ved Flintholm med omstigningsmulighed mel- Regeringen indgik den 28. december 1998 'en poli- lem Frederikssundsbanen, Metroen og Ringbanen. tisk aftale med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Det forventes, at Flintholm Station passagermæssigt om initiativer til styrkelse af den kollektive trafik. Af- vil blive Danmarks tredjestørste. Ved etableringen af talen omfattede blandt andet, en beslutning om at gen- Ririgbanen indstilles S-togsforbindelsen fra Grøndal nemføre etableringen af Ringbanen med henblik på Station til Vanløse Station. Strækningen fra Ringba- idriftsættelse primo 2007. Med trafikaftalen af 26. no- nen til Vanløse Station kan derfor nedlægges, og de vember 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folke- ledigblevne arealer kan retableres og udlægges til re- parti og Enhedslisten blev det muligt at fremrykke kreative formål og forpladsarealer for Flintholm Stati- tidspunktet for færdiggørelse af anlægget af Ringba- on. nen til 2005. Det var som nævnt oprindeligt forudsat, at Ringba- 2. Baggrunden for lovforslaget nen skulle forløbe fra Hellerup Station i nord til Sjæ- I rapporten »Trafik 2005«, der blev udgivet af Tra- lør Station i syd, idet det anbefaledes at undersøge fikministeriet i 1993, fòresloges det, at Dan Links spørgsmålet om den nøjagtige placering af den sydli- godsbane fra Østerport via Ryparken til Godsbanegår- ge endestation nærmere. Yderligere undersøgelser har den anvendtes til en ringbane, når Øresundsforbindel- efterfølgende vist, at det blandt andet af trafikale og sen blev taget i brug, og banen ikke længere skulle an- anlægsøkonomiske grunde er mere hensigtmæssigt at vendes til godstransport. I årene efter 1993 blev der placere den sydlige endestation ved Ny Ellebjerg. foretaget en række undersøgelser og analyser, der be- Sjælør Station ville som endestation give en bedre lo- lyste de passagermæssige, driftsmæssige og sam- kal dækning med 3 stationer i området, og der ville fundsøkonomiske konsekvenser ved henholdsvis al- umiddelbart være bedre adgangs- og skifteforhold på ternative linieføringer og alternative materielsystemer disse stationer. En Ny Ellebjerg Station vil imidlertid til betjening af Ringbanen. have en række funktionelle fordele i forhold til hele I september 1998 udgav Trafikministeriet en sam- togtrafikken i hovedstadsregionen. Ved denne løsning menfattende rapport »Trafikal og økonomisk vurde- samles skiftemulighederne mellem Ringbanen, Øre- ring af anlæg og drift af Ringbanen«. Rapporten var sundsbanen og Køge Bugt Banen således på én stati- udarbejdet i samarbejde med DSB, Banestyrelsen, on, der derved bliver et vigtigt knudepunkt. Herved Ørestadsselskabet, HT, Københavns Kommune, Fre- undgås det tillige at ekspropriere fire parcelhuse med deriksberg Kommune og Miljø- og Energiministeriet. i alt fem boliger, to større erhvervsejendomme og fem 7308 F. t. 1. vedr. Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg kolonihavehuse, der er beliggende på strækningen For Flintholm Station arbejdes der med en stram mellem Ny Ellebjerg og Sjælør Stationer. tidsplan. Det skyldes arbejdets kompleksitet og sam- Endelig kan der peges på et væsentligt potentiale menhængen med metrobyggeriet. Det er aftalt med for udbygning specielt af Ny Ellebjerg Station f.eks. i Frederiksbergbaneselskabet I/S, at selskabet overta- forbindelse med en eventuel fremtidig udbygning af ger sporarealerne ved Vanløse Station den 30. novem- fjernbanen syd om Valby og udnyttelse af arealeme ber 2001, og at metrobroerne på Flintholm Station umiddelbart nord og syd for stationen. Foretages den- skal stå klar til sporlægning den 1. februar 2002. Se- ne udbygning, er det muligt at øge funktionaliteten og nest medio 2002 vil det være muligt at skifte mellem dermed forbedre forholdene for passagererne væsent- Ringbanen og Frederikssundsbanen på Flintholm Sta- ligt. For eksempel er det muligt at forbedre skiftefor- tion. I perioden mellem d. 30. november 2001 og me- holdene mellem Ringbanen og Køge Bugt Banen. dio 2002 vil det være nødvendigt at etablere alternativ Med anlægget af en Ny Ellebjerg Station vil det transport mellem Grøndal og Vanløse Stationer. Det være åbent for en senere forlængelse af Ringbanen til undersøges, om det er muligt at udskyde Frederiks- Amager, eksempelvis til Ørestad Station. Dog vil der bergbaneselskabets overtagelse af sporarealerne ved skulle gennemføres større anlægsarbejder på Amager Vanløse Station. En udskydelse af overtagelsen kan frem til endestationen. En senere udvidelse af kapaci- afkorte den periode, hvor det er nødvendigt at etable- teten på fjernbanen i området vil også betyde, at der på re alternativ transport mellem Grøndal og Vanløse Ringbanen skal gennemføres større konstruktionsar- Stationer. Overgangsperiodens nøjagtige afgrænsning bejder. Men det vurderes, at der ved valg af Ny Elle- fastlægges i en aftale mellem Banestyrelsen, Frede- bjerg-løsningen vil være færrest udgifter til anlæg, riksbergbaneselskabet I/S, DSB og DSB S-tog A/S. som eventuelt på et senere tidspunkt skal ændres. Flintholm Station vil stå færdig med skiftemulighed Ved anlæg af Ny Ellebjerg Station er det planlagt at mellem Ringbanen, Frederikssundbanen og metroen i foretage en samtidig lukning af den nuværende ube- maj 2003, hvor metrostrækningen mellem Vanløse og mandede Ellebjerg Station, som i dag kun betjenes af Nørreport åbner. S-togslinierne A og A+. Ellebjerg Station er i dag én Banestyrelsen forestår gennemførelsen af Ringba- af de mindste stationer på S-banenettet, hvad angår neprojektet. antallet af daglige passagerer, og afstanden mellem den nuværende Ellebjerg Station og en fremtidig Ny 3. Anlæggets udformning Ellebjerg Station er kun 400 m. Ringbanen bliver en forlængelse til Ny Ellebjerg i Beslutningen om lukning af Ellebjerg Station vil Valby af den nuværende dobbeltsporede S-bane fra blive genovervejet i løbet af anlægsperioden, idet der Hellerup til Grøndal. Banen forløber gennem bymæs- skal være sikkerhed for, at der også fremover vil være sig bebyggelse og bliver ca. 11,5 km lang. Banen bli- en tilstrækkelig trafikbetjening af beboerne i området ver dimensioneret til en teknisk togfølge på ned til 2 Y2 omkring den nuværende Ellebjerg Station. minut og en maksimal hastighed på 80 km/t. Det vil Der er ikke i projektet forudsat etableret en station, fortsat være muligt for godstog til og fra Nordsjælland hvor Ringbanen krydser GI. Køge Landevej, den så- og Københavns Havn at benytte banen, dog ikke i kaldte Grøntovet Station, fordi afstanden til Ny Elle- tidsrum med 5 minutters S-togsdrift. bjerg Station er kort. Projektet er dog forberedt til På strækningen mellem
Recommended publications
  • Øget Banebetjening I Hovedstadsområdet Inden for Ring 3
    Øget banebetjening i hoved- stadsområdet inden for Ring 3 - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 STRATEGISKE ANALYSER Telefax 33 12 38 93 [email protected] ISBN 978-87-91013-62-1 www.trm.dk Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet Januar 2012 ISBN: 978-87-91013-62-1 Indhold 1. Sammenfatning.................................................................................................... 5 2. Baggrund og formål ............................................................................................. 7 2.1. Baggrund...................................................................................................... 7 2.2. Gennemførte analyser ................................................................................. 9 2.3. Forudsætninger ..........................................................................................12 3. Befolkningsudvikling og udvikling i rejsestrømme............................................15 3.1. Befolkningsudviklingen i 2030 og 2030++................................................15 3.2. Rejsestrømme i hovedstadsområdet inden for Ring 3.............................. 18 3.3. Banedækning i hovedstadsområdet inden for Ring 3 ................................21 4. Linjeføringer for udbygning i "håndfladen" ...................................................... 23 4.1. Afgreninger
    [Show full text]
  • Annual Report 2017 Metroselskabet I/S
    Metroselskabet I/S Annual Report Report Annual 2017 Annual Report 2017 Metroselskabet I/S Annual Report 2017 Contents Contents Foreword 4 Key Figures 7 2017 in Brief 8 Management Report 10 About Metroselskabet 30 Ownership 33 Board of Directors of Metroselskabet 34 Executive Management of Metroselskabet 38 Metroselskabet’s Employees 39 Business Strategy 41 Compliance Test of Metroselskabet 42 Annual Accounts 44 Accounting Policies 46 Accounts 51 Management Endorsement 78 Independent Auditors’ Report 80 Appendix to the Directors’ Report 84 Long-Term Budget 87 3 Annual Report 2017 Foreword Metroselskabet’s result for Metro in operation has achieved an oper- 2017 before depreciation ating profit without public operating con- 99.2 per cent of trains and write-downs was a tributions. Metroselskabet’s long-term “ budget, which shows when the company were on time in 2017. profit of DKK 320 million, expects to be free of debt, is unchanged 98.5 per cent during which exceeds the in terms of the expected debt settlement, budget expectations by and the company thus still expects to rush-hour periods.” DKK 101 million. continue to be free of debt in 2065. The improved result before depreciation Metroselskabet can thus present annual and write-downs is primarily related to accounts with a sound economy, which higher passenger earnings, as a conse- will ensure that, as planned, the company’s quence of more passengers than expected, profit from operations can finance the con- and also a higher fare per passenger than struction of Cityring, and the Nordhavn expected. Metroselskabet’s result before and Sydhavn branches of the Metro, within depreciation and write-downs has been the defined repayment term.
    [Show full text]
  • Nej Til S-Tog Til Roskilde. Hvorfor? Og Hvad Så?  Nej Til S-Tog Til Roskilde
    Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark2 1. Baggrund Projekt ”S-tog til Roskilde” blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsek- toren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt ”S-tog til Roskilde” standset dagen før tredjebehand- ling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at frem- lægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efter- følgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt før- te til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: • Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde • Etape 2 med - i tillæg til etape 1 – direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt.
    [Show full text]
  • Forslag Til Strategisk Busnet - Frederiksberg Kommune
    Arbejdsnotat Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335566 Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Nærværende notat er udarbejdet til brug for tekniske drøftelser, og giver en status på teknisk niveau for arbejdet med det strategiske net, som er indeholdt i forslag til Trafikplan 2016. Forslaget er i politisk høring frem til 5. december 2016. Spørgsmål til brug for den politiske drøftelse kan rettes til Movias administration. Indhold 1. Baggrund .............................................................................................................................. 2 1.1 Forudsætninger .................................................................................................................. 2 2. Nuværende strategisk busnet ............................................................................................... 2 3. Forslag til strategisk busnet i 2019 ....................................................................................... 3 3.1. Forslag til højklassede buslinjer i Frederiksberg Kommune .............................................. 4 3.2. Ændringer i det strategiske busnet efter 2019 ................................................................ 12 3.3. Dækningsgrad i forhold til i dag ....................................................................................... 14 3.4. Forventede effekter ift. passagertal og driftsomfang ......................................................
    [Show full text]
  • ISUP SOCIAL PACKAGE WELCOME TABLE of CONTENT Dear ISUP Social Package Participants, Welcome Dinner
    Summer ‘18 ISUP SOCIAL PACKAGE WELCOME TABLE OF CONTENT Dear ISUP Social Package participants, Welcome dinner ................................................................ 5 Welcome party ................................................................. 7 The ISUP Social Program welcomes you to Denmark and Copenhagen sightseeing .................................................. 9 most of all to Copenhagen Business School (CBS). Canal tour ....................................................................... 11 Big bowl night ................................................................. 13 This leaflet will provide you with all the details regarding the Historic day trip ............................................................. 15 events included in the ISUP Social Package. Furthermore, Danish folk dancing ....................................................... 17 we have made some suggestions on sights in and around Board game & Bar night .................................................. 19 Copenhagen to explore on your own. On the back of the World Cup........................................................................ 20 cover, you will find our contact information and office hours. Comedy Night .................................................................. 21 Midsummer Part ............................................................. 23 We are looking very much forward to spending a wonderful Movie Night .................................................................... 25 summer with you! Goodbye party................................................................
    [Show full text]
  • 10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
    [Show full text]
  • Beauvaisgrunden II Lokalplan Nr
    BEAUVAISGRUNDEN II Lokalplan nr. 522 Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget lokalplan nr. 522 Beauvaisgrunden II med tilhørende kommuneplantillæg nr. 46. Lokalplanen er bekendtgjort den 29. juni 2015. Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplan­ Lokalplan nr. 522 Beauvaisgrunden II ............ 18 tillægget .........................................................3 § 1. Formål ...................................................................... 18 Lokalplanens og kommuneplantillæggets baggrund og § 2. Område .................................................................... 18 formål ..............................................................................3 § 3. Anvendelse ............................................................... 18 Lokalplanområdet og kvarteret .......................................4 § 4. Vej- og stiforhold, samt byggelinjer ......................... 19 Idéoplæg til udvikling af området ...................................6 § 5. Bebyggelsens omfang og placering ..........................20 Lokalplanens og kommuneplan tillæggets indhold .........8 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden ............................... 21 Miljøforhold ....................................................................9 § 7. Byrum og ubebyggede arealer ................................. 23 Kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonerne .. 10 § 8. Parkering ................................................................. 27 Skyggediagrammer ........................................................11 § 9.
    [Show full text]
  • Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
    Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004.
    [Show full text]
  • Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
    Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station.
    [Show full text]
  • Accommodation for NCNR 2020
    Accommodation for NCNR 2020 Reservation You can either book hotels on your own or when registering for the conference. We suggest that you do this well in advance. Hotel rooms have been pre-booked at special conference rates for the participants at the venue hotel and in two other hotels in the vicinity of the venue. We encourage you to book the hotel when you make your registration online so you will not risk that your preferred hotel is fully booked. If for some reason it is more convenient for you to book the hotel room after having registered for the conference it is still possible to book and achieve the favourable conference rate, as long as rooms are available. In order to book a room after having registered online please send us an e-mail to: [email protected] Hotels available are: Scandic Falkoner Hotel **** (Venue) Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg Scandic Falkoner Hotel is located in Frederiksberg, one of Copenhagen's most charming districts and has been completely refurbished in 2019. Just outside the hotel there is a wide variety of shops, restaurants and beautiful parks to enjoy. The Metro, which is just two minutes’ walk from the hotel, will take you directly to Copenhagen city centre or the airport. All 334 rooms are stylishly designed in a Nordic decor with fine details from the theatre world and have a work desk, chair, free WiFi, TV and air-conditioning. The size of the rooms is 17–19 m2. Parking facilities for a fee in the Falkoner P-Hus car park next to the hotel.
    [Show full text]
  • Annual Report 2013 Metroselskabet I/S the Metro Annual Report 2013 Contents for Metroselskabet I/S
    Annual Report 2013 Metroselskabet I/S The Metro Annual Report 2013 Contents for Metroselskabet I/S CONTENTS 1.0 Welcome 5 2.0 Directors' Report 13 Key Events during the Year 14 Result for the Year 16 Cityring 23 Communication 26 Costs of Cityring and Nordhavn 29 The Metro 30 Major Projects 37 Business Strategy 40 Company Management 42 Social Responsibility 48 3.0 Annual Accounts 59 Accounting Policies 61 Profi t and Loss Account 65 Balance Sheet 66 Cash Flow Statement 68 Notes 69 4.0 Metroselskabet's Board of Directors 87 5.0 Endorsements 91 Management Endorsement 92 The Independent Auditors' Report 94 6.0 Appendix to the Directors' Report 97 Long-Term Budget 98 3 Nørreport is one of Denmark's busiest stations. In 2014, the Metro station will gain an extra lift . 1.0 WELCOME 1.1 Welcome Annual Report 2013 The year in brief for Metroselskabet I/S 1.1 WELCOME Dear reader, 2013 was a good year for the operation of the Metro, with higher revenue than expected. The result for 2013 before write-downs and depreciation was a profi t of DKK 216 million. The company's revenue totalled DKK 1,125 million. EBITDA corresponds to 22 per cent. The costs of the con- struction of City ring totalled DKK 3.1 billion in 2013, and the company's long-term debt amounted to DKK 6.8 billion at the end of 2013. Overall, Metroselskabet's fi nances are stable. The adjusted equity capital of DKK 4.7 billion was unchanged from the end of 2012 to the end of 2013.
    [Show full text]
  • Supercykelstier Svanemølleruten Grønne Cykelruter
    København Supercykelstier som Cykelby En cykelby er en by med bedre plads, mindre larm, Supercykelstierne er et samarbejde mellem 23 kommu- www.kk.dk/cyklernesby renere luft, sundere borgere og bedre økonomi. Det er ner og Region Hovedstaden om at skabe en ny kategori en by, hvor der er bedre at være, og hvor den enkelte af infrastruktur og et net af cykelpendlerruter i høj kva- Kommune Københavns Heien, Troels har bedre livskvalitet. Cyklerne er derfor ikke et mål i litet på tværs af kommunegrænser. Supercykelstinettet Hovedstaden Region Supercykelstier, sig selv, men et effektivt middel til at skabe en bedre skal gøre det let, fleksibelt og trygt at komme fra A til B Foto: by at leve i med plads til mangfoldighed og udvikling. i hele regionen. En bedre cykelinfrastruktur skal få flere Design TMF til at vælge cyklen til arbejde – også på strækninger Layout: I Københavns Cykelstrategi 2011-2025 er der vedtaget over fem kilometer. et politisk mål om at blive verdens bedste cykelby. Miljøforvaltningen og Teknik- Fire temaer er udvalgt som særligt vigtige i denne Supercykelstierne forbinder arbejdspladser, studier og KOMMUNE KØBENHAVNS forbindelse: boligområder i hele regionen. Ruterne udvides løbende 2018 Maj og forløber oftest langs kollektive transportmuligheder, • Rejsetid hvilket gør det lettere at kombinere cykelpendling med • Komfort andre transportformer. Supercykelstierne forbinder land • Tryghed og by og er derfor også oplagte på de længere, rekreati- • Byliv ve cykelture. Cykelindsatsen er også en central del af Køben- I dag er otte supercykelstier etableret, syv er på vej og havns Kommunes ambition om at blive den første visionen er at supercykelstinettet i hovedstadsregionen CO2-neutrale storby i verden i 2025.
    [Show full text]