Nedenstående Tider Er Med Forbehold for Ændringer
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3. -
Venue and Access
VENUE AND ACCESS 1.1 ADDRESS AND LOCATION The venue, Bella Center, is among Europe’s leading fair and conference centres and offers excellent transport connections. The Bella Center seeks to ensure that its development is sustainable with as little environmental impact as possible and that its consumption of resources is kept to a minimum. Further information about the Bella Center can be found at www.bellacenter.dk Venue address: Bella Center Center Boulevard 5 DK-2300 Copenhagen S Denmark Check here the Google Map with the venue location. 1.2 HOW TO REACH BELLA CENTER FROM THE AIRPORT By Air The Bella Center is just a 10-minute taxi drive from Copenhagen Airport. A regional train runs from the airport to Orestad Station. From there, you can travel to the Bella Center station (1 stop on line M1), which is located next to the Bella Center’s east entrance. The journey takes 10 minutes and costs approximately DKK 150-200 (€ 20-27). Airport shuttle Bella Center shuttle service operates from 6am to 11pm and runs between Copenhagen Airport and the two hotels, AC Hotel Bella Sky Copenhagen (which is directly connected to Bella Center Copenhagen) and Crowne Plaza Copenhagen Towers. Price: DKK 15 each way. The fifteen seats are filled on a first come, first served principle; if the bus is full, other transport expenses are not covered/ reimbursed by Bella Center. The shuttle runs every 30 minutes between 6 AM and 11 PM. At the airport information desk you will find info about the shuttle parking spot by Terminal 2 from where you can get on the bus. -
Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004. -
Fra Solbjerg Station Til Vanløse Station Indhold
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i terræn fra Solbjerg station til Vanløse station Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station 6 Indholdet af servitutbestemmelserne 7 Om servitutten 8 Minimering af risiko for større objekter på sporet 15 Gravearbejde 18 Ledninger 20 Bestemmelser for at undgå at personer uforvarende kommer ind på Metroens spor 21 Færdselsret For Metroens sikkerhed Metroen transporterer dagligt mange mennesker på tværs af København. Det skal foregå så sikkert og trygt som muligt for Metroen og dens brugere. Servitut for sikkerhed Det er hovedårsagen til, at naboejendommene til Metroen er pålagt en servitut. Formålet er at sikre, at der ikke foregår aktiviteter på naboejendommene, der nedsætter sikkerheden for Metroen og dens brugere. Servitutten indeholder også bestemmelser med det formål at undgå, at man uforvarende kan komme over banehegnet og ind på Metroens spor. Endelig indeholder en anden servitut bestemmelser om færd- selsret på en række ejendommene, så det bliver muligt at til- se og vedligeholde Metroens konstruktioner og installationer. 3 Metroen fra Solbjerg station til Vanløse station Solbjerg station er en underjordiske station. De første cirka Metroens forløb 110 meter fra Solbjerg station mod vest løber Metroen i en tunnel. Toget kører ud af tunnelen gennem en portal og ud på en åben rampe omgivet af støttemure, hvor banen føres op til terræn. Herefter forløber Metroen som en åben bane først til Lindevang station, derfra på bro over Dalgas Boule- vard, videre frem til Flintholm station, over Grøndals Parkvej på broer og derfra i terræn frem til Vanløse station. -
People to Walk More
MORE PEOPLE TO WALK MORE The Pedestrian strategy of Copenhagen 2 More People to Walk More... ... it’s healthy ... you protect the environment ... you contribute to a living city ... you get new ideas ... you discover more ... you meet other people ... it’s free 3 PREFACE We are all pedestrians – every day. Sometimes we’re just out for a walk, other times we have a specific goal in mind. Even when we take our bike or car, go by bus, train or metro the trip usually starts and ends on foot. Most of us can walk in the city with no problems, whereas some of us need a bit of help on our walk. If you use a walking stick, a walker, a wheelchair or something similar, then you’re particularly dependent on the pavements, roads and so on being easy to access. This, however, does not change the fact that we are all pedestrians. In Copenhagen, we are very keen to focus on pedestrians so we can achieve an even better city life for everybody even more healthy citizens and a better environment. It is essential for us to create an even more interesting, exciting and safe city. For this reason, I would like to introduce here one of the goals in the City of Copenha- gen’s proposal for city life entitled “Metropolis for People”: ”More People to Walk More”. The pedestrian strategy “ More People to Walk More” contains a number of proposals as to how Copenhagen can become an even better city for pedestrians, showing how to achieve the goal of 20 % more pedestrians by 2015. -
Download Årbog 2014 Som
Årbog 2014 38. årgang Gladsaxe Lokalhistoriske Forening Udgivet af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening Forsiden Bus 167 ud for Søborg Hovedgade 139. Bussen er på vej mod Bagsværd. Billedet er taget fra Hagavej mod Høje Søborg i 1960. Bussen blev leveret til Forenede Rutebiler i december 1959. Bussen var en Volvo B65508 med karosseri fra Århus Karosserifabrik. Foto: Eugen Amding (Gladsaxebilleder). Lerkaret fra Højgårdsfundet Da Slangerupbanen blev anlagt, fandt man i 1905 (mellem nuværende Helmsvej og Højgårdsvænge) en grav fra Jernalderen, der bl.a. indeholdt skeletdele og et lerkar fra Yngre Romersk Jernalder - også kaldet Folkevandringstiden (år 200-400). Lerkar som dette, formodentlig til rejseproviant på vejen til det hinsidige, benytter vi i dag som bomærke for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Redaktion: Jens Mortensen Arne Fogt Flemming Bruun Grafisk tilrettelæggelse: Jens Mortensen Fotos og illustrationer: Gladsaxe Byarkiv, Lokalhistorisk Afdeling, Gladsaxe Bladet, Jens Mor- tensen m.fl. Grafisk Produktion: Grafia Tryk ApS ISSN 1903-0916 Indhold Forord ...........................................................................................................................5 Gladsaxe under 1. verdenskrig ................................................................................7 Af: Arne Fogt Tax på Troldhøj .........................................................................................................21 Af: Jens Fonnesbech Tvesind og frisind .....................................................................................................27 -
Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området. -
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering Og Præsentation Af VANDPLUS-Projektet BYENS VAND Er Udar- Bejdet Af VANDPLUS-Sekretariatet V
BYENS VAND VANDPLUS // FREDERIKSBERG Evaluering og præsentation af VANDPLUS-projektet BYENS VAND er udar- bejdet af VANDPLUS-sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann. VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- 2. MERVÆRDI 3. DOBBELTFUNKTIONER TET Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spænden- Nøglen til et VANDPLUS-projekt er faciliteter, som både de byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af og vandkunst. et oplagt sted at lave et VANDPLUS-projekt, der renove- samarbejdet. rer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver Læs på side 16-20 om dobbeltfunktionerne i BYENS plads til store mængder regnvand. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at VAND. spare penge og samtidig renovere en park og skabe et Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik helt nyt byrum. på side 4-8. VANDPLUS - Frederiksberg - BYENS VAND VANDPLUS / Logo CMYK VANDPLUS 1. -
Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold
Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold Kollektiv transport ............................................................................................ 3 Anlæg af Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station ............................. 3 Anlæg af fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station .............. 4 Udvidelse af Københavns Lufthavn Station ............................................ 5 Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station ....................... 6 Anlæg af overhalingsspor til godstog ved Kalvebod .............................. 7 Flytning af Herlev Station .......................................................................... 8 Ombygning af Nordhavn Station .............................................................. 9 Anlæg af vendespor til S-tog ved Carlsberg Station ............................. 10 Metrodrift på S-banen ............................................................................... 11 Hastighedsopgraderinger på S-banen ..................................................... 12 Forenkling af Københavns Hovedbanegård ......................................... 13 Opgradering af Hillerød Station .............................................................. 14 Forskønnelse af Nørreport Station ......................................................... 15 VVM-undersøgelse og anlæg af metro til Lynetteholm og Nordøstamager .......................................................................................... 16 Analyse af metrodrift på Kystbanen ...................................................... -
Zones, Depending on How Far You’Re Going
Tickets and travel cards in the Greater Copenhagen region When you’re a tourist, you can choose between different forms of tickets and travel cards which are all valid for both buses, trains and Metro in the Greater Copenhagen region. Your choice depends on how much and how you choose to move around during your stay. Single tickets You can buy single tickets that are valid for a stated time period and a specific number of zones, depending on how far you’re going. Single tickets are the obvious choice, if you prefer mainly to walk around town and sometimes choose to take a bus. Discount cards (Danish: Klippekort) If you plan on taking the bus, train or metro several times during your stay, it’s cheaper to use a discount card than buying single tickets. Discount cards are available for 10 journeys within two, three, four, five, six, seven, eight or all zones. If, for instance, you buy a discount card for two zones, you have to punch the number of times corresponding to the number of zones you’ll be travelling through. You can see the number of zones on the special zone maps at stations and bus stops. An example is given in the attachment of this document. On the back of the discount card, you can see how long the clip is valid. Several people can travel together on a discount card. This makes the discount card the obvious choice for a group of people who want a flexible solution when moving around town. 24‐hour ticket The 24‐hour ticket offers you 24 hours of unlimited travel by bus, train and Metro throughout all the zones of the Greater Copenhagen region. -
Blad Efteraar.Indd
Turcyklisten 3 2015 www.turcyklisterne.dk Turcyklisten 2015/ 3 1 Bladet Turcyklisten - er medlemsblad for foreningen Redaktør Turcyklisterne, der har til formål at Lone Belhage udbrede og formidle viden om og glæde [email protected] ved turcykkling på ethvert plan. Udkommer 4 gang årligt. Koordinator Finn A. Kristensen Klubben er åben for alle som deler tlf: 22 16 27 30 glæden ved at cykle. Så har vi vakt din interesse er du velkommen til at kikke Bestyrelse forbi på en klubaften eller at møde op til en af de annoncerede ture for at se hvad vi egentlig er for nogle. Se i øvrigt også: Formand Knud Hofgart WWW.TURCYKLISTERNE.DK tlf. 28 40 65 42 [email protected] Klublokale Sankt Annæ Gymnasium Kasserer Sjælør Boulevard 135 Flemming Nielsen Valby tlf. 43 64 49 03 Lokale B210 2sal Flemming.K.R.Nielsen@ mail.dk Kontigent 2015 Almindeligt kontigent: 275.- Husstands kontigent: 450.- Øvrige bestyrelsesmedlemmer Passivt kontigent: 100.- Aksel Koplev Indbetaling kan ske på giro: 5 713 846, tlf. 22 80 25 22 vælg korttype 01. [email protected] Eller via netbank, brug reg.nr: 1551 konto 5 713 846. Hjælp med at holde Lone Belhage medlemslisten aktuel. tlf. 24 80 46 87 Send ændringerne i adresse, tlf.nr, eller Erik Carlsen e-mail til kasseren. 41 23 35 07 Birgit Rudolf 1. suppleant 26 27 44 19 Bert Due Jensen 2. suppleant 26 67 63 35 2 Turcyklisten 2015 / 3 Turcyklisten 2015/ 3 Strøtanker om en træerne og høre fuglesangen, mens nogle af os pustede ud. Undervejs i tur for cyklister Santa Maria indtog vi kaffe eller øl. -
Infrastrukturforbedringer På S-Banen - Tog Til Tiden
Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden Anders H. Kaas, [email protected] Atkins Danmark A/S Niels Wellendorf, [email protected] DSB S-tog 1. Indledning DSB S-tog har i de sidste mange år arbejdet hen imod, at indføre en ny køreplan med fuld ud- nyttelse af de nye S-tog, der nu er leveret til erstatning for de gamle tog fra 70’erne. For at kunne udnytte togenes højere hastighed og bedre acceleration og deceleration er store dele af infrastrukturen nu tilpasset og forbedret, bl.a. med højere hastighed på mange stræk- ninger. Hertil har Banedanmark anvendt omkring 1 mia. kr. over de sidste mange år. Hertil kommer en række yderligere projekter Banedanmark nu har igangsat for at sikre en for- nuftig regularitet for den nye køreplan, herunder en optimering af togfølgen i ”Røret”. Med den nye køreplan, der træder i kraft i august 2007 – når Banedanmark er helt klar med infrastrukturen, herunder den nye DIC-S – står DSB S-tog godt rustet til de kommende års drift. Figur 1: Linjekort, ny S-togskøreplan august 2007 Trafikdage på Aalborg Universitet 2006 1 Der er dog også behov for i de kommende år at udvide og udvikle driftstilbudet, herunder ger- ne med en ekstra linje. 2. Dagens driftssituation Det er ikke alene nye S-tog og dertil opgraderet infrastruktur, der gør det. Togene skal gerne køre til tiden hver dag, hvilket kræver at alle dele af infrastrukturen er gearet til at kunne klare de forsinkelser der af forskellige årsager altid vil opstå. Altså at infrastrukturen er indrettet på at kunne få togene frem til tiden, eller om nødvendigt at kunne sikre en hurtig genopretning af trafikken.