Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2011

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2011 Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 7 Offentligt Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 September 2012 2 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Indhold Forord Resume Summary Kapitel 1. Ulykker og hændelser 8 Ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 8 Væsentlige ulykker 8 Sikkerhedsmål for jernbanen 9 Fordelingen af personulykker 10 Mindre ulykker og hændelser 13 Jernbanesikkerhed i andre lande 14 Sikkerhed ved forskellige transportformer 16 Kapitel 2. Tilsyn på jernbanen i 2011 18 Resultater 18 Virksomhedernes årlige sikkerhedsrapporter 20 Væsentlige udfordringer for branchen 2012 23 Kapitel 3. Tema: Mål og delmål med Trafikstyrelsens tilsyn 24 Tilsynsstrategi og effektmål 24 Kapitel 4. Tema: Samarbejde med Havarikommissionen 28 Havarokommissionens anbefalinger 28 Samarbejde med Havarikommissionen i 2011 29 Kapitel 5. Tekniske godkendelser og certificering 32 Tekniske godkendelser 32 Godkendelse af infrastruktur 32 Godkendelse af virksomhedernes sikkerhedsregler 34 Godkendelse af rullende materiel 34 Anvendelse af CSM-RA på rullende materiel 35 Nye certifikater og sikkerhedsgodkendelser 36 Personcertificering 36 Kapitel 6. Vigtige ændringer i lovgivning og forskrifter 38 Relevante ændringer i lov om Jernbane 38 Sikkerhedsdirektivet og afledte retsakter 43 Det internationale arbejde 44 Bilag 1: Jernbanen i tal 46 Bilag 2: Organisation – Jernbanens aktører 52 Bilag 3: Anvendte definitioner 54 Bilag 4: Sikkerhedsindikatorer for 2011 56 Bilag 5: Certificering, sikkerhedsgodkendelse og tilsyn 58 Bilag 6: Godkendelser af rullende materiel 60 Bilag 7: Skema over ændringer i love og forskrifter 62 3 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Forord 2011 blev året, hvor ingen blev dræbt i overkørselsulyk- at styre egne risici. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at ker. Det er første gang i mange år og meget glædeligt. man får mest sikkerhed for ”pengene” ved at understøt- Selv om det allerede ved udgivelsen af denne publika- te virksomhedernes egen sikkerhedsindsats. tion, september 2012, står klart, at tendensen ikke har varet ved, så viser det flotte resultat for 2011, at det kan 2011 blev anvendt til at forberede branchen på indførel- lade sig gøre at gøre noget ved overkørselsulykkerne. sen af EU-reglerne om sikkerhedsvurdering, CSM-RA. De Informationskampagner og lukning af de mest farlige nye regler medfører, at virksomhederne skal anvende overkørsler ser ud til at bære frugt. signifikansvurderinger til at bestemme, om noget kræ- ver en ibrugtagningstilladelse. Trafikstyrelsen har derfor Antallet af væsentlige personulykker i 2011 ligger under i 2011 gjort et stort arbejde for at informere om de nye niveauet fra de foregående år og også et godt stykke tiltag gennem vejledninger, undervisning og oplæg på under det nationale sikkerhedsmål på 0,3 væsentlig den årlige sikkerhedskonference. ulykke pr. mio. tog-km. Det er Trafikstyrelsens håb, at rapporten kan bidrage til Temaet for dette års sikkerhedsrapport er Trafikstyrel- erfaringsudveksling og inspiration i den danske jernba- sens samarbejde med Havarikommissionen for Civil nesektor. Rapporten anvendes desuden til erfaringsud- Luftfart og Jernbane. Trafikstyrelsen tager aktivt stilling veksling i EU-landene og forelægges det Europæiske til de anbefalinger, som Havarikommissionens laver på Jernbaneagentur (ERA). baggrund af deres undersøgelser af uheld og hændelser. God læselyst! Trafikstyrelsens tilsyn har over de senere år fået et sta- dig større fokus på virksomhedernes sikkerhedsledel- Jesper Rasmussen sessystemer. På denne måde styrkes virksomhederne i Vicedirektør 4 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Resumé Jernbanesikkerheden er fortsat høj… hedsledelsessystemet er levende og velfungerende i virksomheden. Det er f.eks. ofte en udfordring at få den Den nationale målsætning er, at det høje sikkerhedsni- øverste ledelse til at udvise tilstrækkeligt engagement veauet for 2004 skal opretholdes. Antallet af væsentlige i forbindelse med virksomhedens sikkerhedsledelses- personulykker må ikke overstige 0,3 pr. mio. kørte tog- system. Noget som Trafikstyrelsen kan se er afgørende km. Målsætningen har karakter af et loft over det antal for, at systemet bliver velfungerende, fordi ledelsesen- af personskader på jernbanen, der er acceptabelt. gagement smitter af på alle dele af virksomheden. I 2011 er målsætningen opfyldt. Antallet af væsentlige ... hvilket har medført en fokusering af personulykker ligger på 0,14 per mio. tog-km. Trafikstyrelsens tilsyn i 2012. I 2011 er 6 personer blevet dræbt i jernbaneulykker, Som en reaktion på udfordringerne med virksomhe- mens tretten personer er blevet hårdt kvæstet. Der dernes sikkerhedsledelsessystemer, har Trafikstyrelsen er sket 20 væsentlige ulykker (ulykker med alvorlige bl.a. valgt at fokusere tilsynene i 2012 på virksomheder- driftsforsinkelser, væsentlig materiel skade, person- nes interne sikkerhedsrevision, dvs. virksomhedernes skade eller dræbte) i 2011, hvilket er et fald i forhold til interne tilsyn. de foregående år. Personpåkørsler er igen i år den hyp- pigst forekommende jernbaneulykke (14 ud af 20). Alle Virksomhedernes sikkerhedsrapporter for 2011 viser, dødsfaldene (6)er sket ved personpåkørsler. Der er sket at virksomhederne har meget forskellige opfattelser 20 væsentlige ulykker (ulykker med alvorlige driftsfor- af, hvad begrebet ”intern sikkerhedsrevision” (tilsyn) sinkelser, væsentlig materiel skade, personskade eller omfatter. Der er en tendens til, at virksomhedernes til- dræbte) i 2011, hvilket er et fald i forhold til de foregå- syn består i tilsyn med driften dvs. inspektioner, mens ende år. Personpåkørsler er igen i år den hyppigst fore- tilsyn med selve sikkerhedsledelsessystemet næsten kommende jernbaneulykke (14 ud af 20). Alle dødsfal- glemmes. dene (6)er sket ved personpåkørsler. I 2011 begyndte forberedelsen af Faldet i antallet af væsentlige ulykker skyldes især et EU-regler om sikkerhedsvurdering fald i antallet af ulykker i overkørsler i 2011. Helt usæd- (CSM-RA) vanligt er ingen blevet dræbt i ulykker i overkørsler. Tre personer er blevet kvæstet i overkørsler. Danmark har valgt, at signifikansvurderingen, som er et element i CSM-RA-forordningen, ikke bare skal styre, … pga. stor opmærksomhed på hvilken risikometode, som et projekt skal følge, men sikkerhed – især i overkørsler også være afgørende for, hvorvidt et projekt skal have en ibrugtagningstilladelse. At der har været så få overkørselsulykker sammenlig- net med tallene fra de seneste par år, kan skyldes den Det er i tråd med Trafikstyrelsens målsætning på jernba- naturlige variation i antallet af ulykker pga. den lille nen om, at virksomhederne i takt med udbygningen af datamængde. Men årsagen kan også være, at flere virk- sikkerhedsledelsessystemet skal håndtere mere og sik- somheder har gjort en ekstra indsats for at nedlægge kerhedsmyndigheden skal godkende mindre. overkørsler og informere brugere af overkørsler om risi- koen ved at bryde reglerne for, hvornår man må pas- Trafikstyrelsen brugte anden halvdel af 2011 på at for- sere banen. berede dette – bl.a. ved at gennemføre to nye bekendt- gørelser for hhv. godkendelse af infrastruktur og rullen- Mange virksomheder arbejder dedikeret med deres sik- de materiel. Trafikstyrelsen afholdt også undervisning i kerhedsarbejde. Der er dog stadig plads til forbedringer. principperne i CSM-RA for branchen og offentliggjorde tre vejledninger om de primære elementer i forordnin- Virksomhederne har udfordringer med gen: signifikansvurdering, systemdefinition og brug af deres sikkerhedsledelsessystemer… assessorer. Særligt viser Trafikstyrelsens tilsyn med virksomhe- Fra 1. januar 2012 skal alle ændringer signifikansvur- dernes sikkerhedsledelsessystemer i 2011, at der i deres. På infrastrukturområdet vil Trafikstyrelsen føre flere virksomheder er en utilstrækkelig forståelse for fuldt tilsyn med virksomhedernes signifikansvurderin- væsentlige elementer i sikkerhedsledelsessystemet. ger frem til 1. januar 2013. Elementer, der er af afgørende betydning for, at sikker- 5 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Indsatsområder i 2012 I 2012 vil Trafikstyrelsen have fokus på at træde prin- cipperne i CSM-RA igennem i branchen. Det bliver en udfordring at opnå fælles fodslag om, hvordan man i branchen og Trafikstyrelsen tolker de relativt abstrakte begreber: overvågning, kompleksitet, reversibilitet, kon- sekvens, akkumulation og nyskabelse, som ifølge CSM- RA skal anvendes til at vurdere, hvorvidt et projekt er signifikant. For at løfte denne opgave, vil Trafikstyrelsen samarbej- de tæt med virksomhederne om, hvordan begreberne skal tolkes. Med de to nye godkendelsesbekendtgørelser vil rolle- fordelingen på jernbanen i Danmark forskyde sig. Virk- somhederne vil i langt højere grad end tidligere skulle basere deres arbejde med at opnå ibrugtagningstilladel- se af infrastruktur og rullende materiel på risikovurde- ringer og anvendelse af assessorer. Det bliver en udfor- dring at skabe et velfungerende marked for assessorer og for assessorerne at påtage sig denne nye rolle. For at hjælpe processen på vej, vil Trafikstyrelsen oprette et Assessorforum for nuværende og potentielle assessorer. 6 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Summary The railway safety is still high… crucial for the success of the system because the com- mitment of the management has a spill-over effect on The Danish national target is to maintain the high 2004 all other parts of the company. railway safety performance. The total number of seri- ous injuries should not rise above 0.3 per 1 million train … which have led
Recommended publications
  • K66 Togplan-8.Pdf
    Tkt . • DANSKE STATSBANER • 2. dislrikl Togplan 8 Gyldig fra 22. maj 1966 Ubetjente stationer. (SR § 13) Stationer som helt eller delvis betjenes al stationspasser. ( SR § 58) Fjernstyrede stationer. Sidespor og billetsalgssteder. ( SR § 59). Særlige bestemmelser for rangering på visse stationer. Instrukser. Bestemmelser vedrørende fælles billetbenyttelse i tog/rutebiler. Passagerrejser i lyntog. • Tjenesterejser med statsbanernes rutebiler. Førelse og deling af tograpporter. Togplan 8 2 - 1 Togplan 8 fordeles til: Administrationskontorer. Driftsledere. Samtlige stationer og godsekspeditioner. Entreprisestationer. Togpersonalet. Maskindepoter. Lokomotivpersonalet. Signalingeniører. • Overbanemestre. Oversignalformænd. Overbaneformænd. Signalformænd. Baneformænd. • Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: {3 Gs • • • l I Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: I I I I I I I • I I I I 3- VIII Togplan 8 INDHOLD Side A. Almindelige bestemmelser. • . • . • S B. Fortegnelse over ubetjente stationer m.v. Odense-Svendborg. 9 Nyborg-Fredericia. 11 Fredericia-Padborg . 14 Fredericia-Randers . 17 Randers-Frederikshavn.............................. .. .... 20 Lunderskov-Esbjerg.. • • . 26 Esbjerg-Struer. 26 Struer-Langå . 29 • Vojens-Haderslev By. .. ... ......... .. ... ... ............ 32 Rødekro-Åbenrå.... 33 Tønder H-Tinglev-Sønderborg H....... ....... ... ....... .. 33 Tønder H-Brammlng. 3Sa Bramming-Silkeborg-Laurbjerg. .. 36a Skjem-5kanderborg.... 37 Ryomgård-Randers . 40 • Århus H-Grenå . 40 Vejle H-Holstebro.
    [Show full text]
  • Nedenstående Tider Er Med Forbehold for Ændringer
    NEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Torsdag Fredag Lørdag Søndag Torsdag Fredag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 27. dec. 31. dec. 1. jan. Albertslund Albertslund Station, Hedemarksvej 1 DSB / 7-Eleven 08:00-17:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 10:00-19:00 Albertslund Egelundsvej 5 Shell / 7-Eleven 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-18:00 09:00-22:00 Allerød Allerød Station, Allerød Stationsvej 4A DSB / 7-Eleven 07:00-17:00 06:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 06:00-22:00 08:00-22:00 Bagsværd Bagsværd Station, Bagsværd Hovedgade 142 DSB / 7-Eleven 07:00-17:00 06:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 06:00-23:00 08:00-23:00 Ballerup Ballerup Station, Banegårdspladsen 3 DSB / 7-Eleven 08:00-17:00 05:00-24:00 07:00-23:00 08:00-22:00 05:00-23:20 08:00-24:00 Ballerup Hedeparken 49 Shell / 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-23:00 07:00-23:00 06:00-23:00 07:00-18:00 08:00-23:00 Birkerød Birkerød Station, Stationsvej 5 DSB / 7-Eleven 07:00-18:00 06:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 06:00-22:00 08:00-22:00 Brønshøj Frederikssundsvej 356 Shell / 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Charlottenlund Bernstorffsvej 186 Shell / 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-17:00 Lukket Dragør Kirkevej 177-179 Shell / 7-Eleven 07:00-16:30 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-16:30 08:00-22:00 Esbjerg Esbjerg Station, Jernbanegade 35 DSB / 7-Eleven 07:00-16:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-17:00 09:30-23:00 Esbjerg Stormgade 206 Shell / 7-Eleven
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Preface to the Br International Frequency Information Circular (Terrestrial Services)
    INTERNATIONAL TELECOMMUNICATION UNION Radiocommunication Bureau PREFACE TO THE BR INTERNATIONAL FREQUENCY INFORMATION CIRCULAR (TERRESTRIAL SERVICES) English Edition BR IFIC 2770 . PREFACE TO THE BR INTERNATIONAL FREQUENCY INFORMATION CIRCULAR (TERRESTRIAL SERVICES) CONTENTS Page Chapter I – General ............................................................................................................................................................................ 1 Chapter II – Description and layout of the BR International Frequency Information Circular ............................................................. 2 Section 1 – The BR International Frequency Information Circular (BR IFIC) .............................................................................. 2 Section 2 – The Special Sections annexed to the Circular .......................................................................................................... 4 Section 3 – The International Frequency List .............................................................................................................................. 6 Section 4 – Terrestrial Plans ........................................................................................................................................................ 7 Section 5 – List of assignments to primary terrestrial services other than broadcasting associated with the GE06 agreement . 8 Section 6 – Terrestrial software ..................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Industriminder I Ringkøbing Amt
    Industriminder i Ringkøbing amt. Ved Søren Toftgaard Poulsen Herning Museum 2005 Indholdfortegnelse: Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. side 4 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum side 9 Herning Stationscenter, Godsterminal, Postcenter med Pakkepost og aflastningsgaden Dronningens Boulevard side 41 Herning Klædefabrik – Textilforum side 50 Bang & Olufsen A/S side 57 Bjørndal Kalkværk side 62 Cheminova A/S side 65 Thyborøn Havn side 68 Bonnet Maskinfabrik side 74 Hornvarefabrikken ”Husflid” side 77 Skjern Vindmølle side 79 A/S Vald Birns Jernstøberi og Maskinfabrik side 81 Arla Food. Side 86 Orlic Tobacco Compagny A/S Tidligere A/S R.Færchs Handels- og Industriaktieselskab og A/S R. Færchs Fabrikker. Side 88 Vestas Wind Systems A/S side 94 Poul Christensens Trikotagefabrik, ”Leopard Undertøj” side 98 Martensen A/S side 100 Remisen side 102 Brande Elværk og M. E. S. Elværk side 103 Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande side 104 Siemens Wind Power A/S Tidligere: Bonus Energy A/S side 107 2 Brunkulsgravning side 108 Tjæreovnene i Hesselvig Plantage side 118 Litteratur om industrier i Ringkøbing Amt side 121 Fredede industriminder i Ringkøbing amt: side 131 3 Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. Tobaksindustrien Den første spæde begyndelse til en industriel udvikling i Ringkøbing amt fandt sted i slutningen af 1700 tallet. Købstaden Ringkøbing udviklede små fabrikker, som måske ikke afveg væsentligt fra håndværksteder. En apoteker Broager oprettede i 1780 en lille lak og chokoladefabrik med 1 håndlanger og 1 dreng som medarbejdere. I 1787 gik en gruppe af byens betydeligste købmænd sammen om at oprette en tobaksfabrik og i 1791 oprettede den ene af købmændene, Jens Harpøth, garveri og læderfabrik.
    [Show full text]
  • NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 [Tom side] National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 2005 Data sheet Title: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2 Editors: L.M. Svendsen, L. van der Bijl, S. Boutrup & B. Norup Department: Monitoring, Advisory and Research Secretariat Serial title and number: NERI Technical Report No. 537 Publisher: National Environmental Research Institute© Ministry of the Environment URL: http://www.dmu.dk Date of publication: May 2005 Editing completed: April 2005 Translation: David I Barry Financial support: No external financial support Please cite as: Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (eds.) 2005: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Pro- gramme Description – Part 2. National Environmental Research Institute, Denmark. 138 pp. – NERI Technical Report No. 537. Reproduction permitted with clear reference to source Abstract: This report is Part 2 of the Programme Description of NOVANA – the National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Part 2 comprises a de- tailed description of the nine NOVANA subprogrammes: Background monitoring of air quality and atmospheric deposition; Point sources; Agricultural catchments; Groundwater; Watercourses; Lakes; Marine waters; Species and terrestrial natural habitats; and the National Air Quality Monitoring Programme.
    [Show full text]
  • Tog Og Historie Jernbane Arkiv Er Og Deres Brug
    ARKIVERNES INFORMATIONSSERIE Tog og historie Jernbanearkiver og deres brug Af Steen Ousager Arkivernes Informationsserie Tog og historie jernbane arkiv er og deres brug Af Steen Ousager Statens Arkiver 1996 Omslagsbillede: Tegning af lokomotiv leveret til flere fynske privatbaner omkr. 1911 (Fynske privatbaners tegningsarkiv. Landsarkivet for Fyn). Redaktion: Dorrit Andersen © Statens Arkiver og Steen Ousager Sats og tryk: OAB-Tryk a/s, Odense ISBN 87-89473-04-3 Indhold Indledning..................................................................................................................... 5 Mange søgemuligheder.................................................................................................. 6 Privatbanerne................................................................................................................. 8 Projektering................................................................................................................ 8 Forberedelser......................................................................................................... 8 Lovgivning.............................................. 10 Koncession og finansiering.................................................................................. 11 Anlæg.......................................................................................................................... 12 Entreprenørerne.................................................................................................... 13 Driften......................................................................................................................
    [Show full text]
  • Nedenstående Tider Er Med Forbehold for Ændringer
    Søndag Mandag Tirsdag Søndag Mandag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 31. dec. 1. jan. Albertslund Egelundsvej 5 Shell 7-Eleven 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-18:00 08:00-22:00 Albertslund Albertslund Station, Hedemarksvej 1 DSB 7-Eleven 08:00-17:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 10:00-19:00 Allerød Allerød Station, Allerød Stationsvej 4A DSB 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 Bagsværd Bagsværd Station, Bagsværd Hovedgade 142 NEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Søndag Mandag Tirsdag Søndag Mandag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 31. dec. 1. jan. Hellerup Hellerup Station, Ryvangs Allé 79 DSB 7-Eleven 07:00-19:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 09:00-22:00 Helsingør Helsingør station, Stationspladsen 2 DSB 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herlev Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herlev Hjortespringvej 24 Shell 7-Eleven 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 08:00-22:00 Herlev Herlev Station, Stationsalléen 9 DSB 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 Herning Møllegade 14-22 Shell 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herning Herning Station, Banegårdspladsen 6 DSB 7-Eleven 07:30-16:15 07:30-23:00 07:30-23:00 07:30-17:45 09:30-23:00 Hillerød Frederiksværkgade 87 Shell 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-17:00 09:00-22:00 Hillerød Københavnsvej 53 Shell 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-18:00 09:00-22:00 Hillerød Milnersvej 47 Shell 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-17:00 09:00-22:00 Hillerød Hillerød Station, Ndr.
    [Show full text]
  • Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2011
    Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 September 2012 2 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Indhold Forord Resume Summary Kapitel 1. Ulykker og hændelser 8 Ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 8 Væsentlige ulykker 8 Sikkerhedsmål for jernbanen 9 Fordelingen af personulykker 10 Mindre ulykker og hændelser 13 Jernbanesikkerhed i andre lande 14 Sikkerhed ved forskellige transportformer 16 Kapitel 2. Tilsyn på jernbanen i 2011 18 Resultater 18 Virksomhedernes årlige sikkerhedsrapporter 20 Væsentlige udfordringer for branchen 2012 23 Kapitel 3. Tema: Mål og delmål med Trafikstyrelsens tilsyn 24 Tilsynsstrategi og effektmål 24 Kapitel 4. Tema: Samarbejde med Havarikommissionen 28 Havarokommissionens anbefalinger 28 Samarbejde med Havarikommissionen i 2011 29 Kapitel 5. Tekniske godkendelser og certificering 32 Tekniske godkendelser 32 Godkendelse af infrastruktur 32 Godkendelse af virksomhedernes sikkerhedsregler 34 Godkendelse af rullende materiel 34 Anvendelse af CSM-RA på rullende materiel 35 Nye certifikater og sikkerhedsgodkendelser 36 Personcertificering 36 Kapitel 6. Vigtige ændringer i lovgivning og forskrifter 38 Relevante ændringer i lov om Jernbane 38 Sikkerhedsdirektivet og afledte retsakter 43 Det internationale arbejde 44 Bilag 1: Jernbanen i tal 46 Bilag 2: Organisation – Jernbanens aktører 52 Bilag 3: Anvendte definitioner 54 Bilag 4: Sikkerhedsindikatorer for 2011 56 Bilag 5: Certificering, sikkerhedsgodkendelse og tilsyn 58 Bilag 6: Godkendelser af rullende materiel 60 Bilag 7: Skema over ændringer i love og forskrifter 62 3 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Forord 2011 blev året, hvor ingen blev dræbt i overkørselsulyk- at styre egne risici. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at ker. Det er første gang i mange år og meget glædeligt. man får mest sikkerhed for ”pengene” ved at understøt- Selv om det allerede ved udgivelsen af denne publika- te virksomhedernes egen sikkerhedsindsats.
    [Show full text]
  • Hardsyssels Aarbog 1951
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. HARDSYSSELS AARBOG U D G IV E T AF HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 45. BIND KØBENHAVN I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN 1951 Samfundets styrelse: Amtmand A. Karberg, Ringkøbing (formand). Forfatteren, museumsforstander H. P. Hansen, Herning (næst- formand). Lærer E. Jespersen, Sørvad (sekretær, form. for redaktionsud- valget). Lærer H. C. Hansen, Holstebro (medlem af redaktionsudvalget). Bogtrykker Gadgaard Nielsen, Lemvig. Maler Th. Kr. Hansen, Hoven (æresmedlem). Lærer J. Søndergaard Jakobsen, Nørre Nissum. Gaardejer Kristian Raunkjær, Lyhne, Ølgod. Lærer Alfred Kaae, Kronhede (medlem af redaktionsudvalget). Fabrikant L. Villemoes, Skærum mølle. Thomsens Bogtrykkeri, Holstebro INDHOLD Chr. Møller Hansen: Kammerråd, prokurator O. C. Reps* dorph, Holstebro....................................................................
    [Show full text]
  • Optimering Af Stationsstrukturen Marts 2014
    Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 207 Offentligt Billede af Klaus Holsting Optimering af stationsstrukturen En helhedsorienteret betragtning – Rapportudkast Marts 2014 2 Optimering af stationsstrukturen Forord Forord Åbning af nye stationer har en række lokale gevinster i form af bedre togbetjening for lokale borgere og har stor betydning for den lokale udvikling med lokalisering af nye boliger og tiltrækning af borgere. Nye stationer er en meget synlig og markant lokal forbedring af den offentlige kollektive trafik, og det er derfor naturligt, at mange byer langs med jernbanen ønsker, at toget standser, når det alligevel kører forbi. Men åbning af stationer har også en række ulemper i form af direkte økonomiske omkostninger, kapacitetsmæssige konsekvenser samt ikke mindst forlænget rejsetid for de øvrige rejsende, der ikke benytter den pågældende station. Denne rapport søger at anlægge en helhedsorienteret vurdering af mulig- hederne for at optimere stationsstrukturen. Analysen tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske og statistiske analyser af blandt andet befolkningstal, passagergrundlag, arbejdspladser og tidsgevinster, men medtager også andre faktorer, som kan have betydning for, om det vurderes hensigts- mæssigt både lokalt, regionalt og nationalt at henholdsvis etablere eller nedlægge en station. Det er forventningen, at rapporten kan danne grund- lag for beslutningstagerne om åbning og lukning af stationer samt for trafikplanlæggere til at tilrettelægge den mest optimale togtrafik til glæde for brugerne af den kollektive
    [Show full text]