Microcomputer Controlled Interlocking System

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Microcomputer Controlled Interlocking System Microcomputer Controlled Interlocking System Niels Siggaard and L. Norbert Sorensen into railway signalling attractive. The Danish company, Dansk Signal Industri A S. a member of the Ericsson Group, has developed a microcomputer controlled interlocking system. The Dansk Signal Industri A/S has de­ system was developed in collaboration with the Danish State Railways (DSB), and veloped a microcomputer controlled in­ the first system is now in operation on the Vejle-Holstebro line in Jutland. terlocking system, which was first com­ The authors outline the circumstances that have made it possible to use missioned in December 1980. Today the microcomputers in interlocking systems and describe the structure and functions system is in operation at 14 stations in of the system. They also describe briefly how it is possible to plan and test the Denmark ranging from 20 devices (sig­ system using a general purpose computer. nals, point machines etc.) to more than 170 per station. Development of the new interlocking system began in 1976, initiated by the UDK 656.25:681 31-181 4 Interlocking systems are used on rail­ need to modernize signalling on the line ways to ensure the safety of train move­ between Vejle and Holstebro in Jutland, ments. The primary aim is to prevent so as to obtain reliable track circuit collisions and derailments. Another detection from a new generation of purpose of the signalling systems, of lightweight trains introduced by the which the interlocking system forms Danish State Railways. part, is to ensure the traffic flow in ac­ cordance with the timetable and to per­ The interlocking function is computer mit easy operation at the lowest overall controlled and relays are only used to cost interface the track devices. The compu­ ter processes the interlocking functions For more than 40 years safety relays by means of two program systems have^een the predominant component which are independent of each other. in railway fail-safe systems. Many at­ The devices communicate continuously tempts have been made to replace the with the interlocking computer via con­ clumsy and expensive safety relay with centrator computers common to sever­ electronic components, but the cost al devices. has previously been too high. The in­ creasing use of microcomputers has led With the microcomputer interlocking, to a drastic price reduction as a result of most of the wired logic specific to one Fig. 1 installation is replaced by stored data. Local control of a station with the aid of a colour mass production. This has made the VDU and an alphanumeric keyboard introduction of solid state technology As manual preparation of these data would be as cumbersome as the plan­ ning and implementation of traditional installations, an off-line support pro­ gram has been developed. It is run on a general purpose computer to produce the engineering and interlocking data needed. The resulting outputs is data ready for direct loading into the compu­ ters of the interlocking installations, with printouts to be read as signal and route control tables. The dispatcher's control of the inter­ locking system at each station is carried out either locally or remotely (CTC) through microcomputerized interfaces. The eguipment for local control con­ sists of a colour video display unit (VDU) showing the track diagram with an indication of the actual status of all track devices, including track circuit oc­ cupancy and route setting. Provision has been made, especially at small sta­ tions, for the alternative use of a local control panel with keys and lamps. 153 NIELS SIGGAARD System JZSD 770 handles the exchange of commands be­ LNORBERTSORENSEN tween the the dispatcher's equipment Dansk Signal Industri A S Interlocking system JZSD 770 consists and the interlocking computer. CAPP of a number of subsystems, fig. 3: processes and stores commands from - A subsystem for local control consis­ the keyboard and transmits them to the ting of the VDU with keyboard and a interlocking computer, SID. computer CAPP - A subsystem for remote control con­ Status information from the devices is sisting of a computer FU transmitted continuously in the op­ - An interlocking computer SID posite direction, from SID to CAPP. This - A number of concentrators each con­ information is processed in CAPP and sisting of a concentrator computer then used for updating the information KC with associated relay equipment displayed on the screen. RS. Alarms received from the interlocking The track devices (signals, points, track computer, for example burn-out of a circuits etc.) are connected to the con­ filament in a signal lamp, and internal centrators. Transmission of data be­ alarms from CAPP are recorded and Fig. 2 tween the different subsystems takes stored for display on the screen and for Track-diagram, train routes, train movements etc. place via transmission links. The data are presented on the VDU later printout. All control commands messages are transmitted in serial form, and changes in the status of devices are and each message is supplemented also logged continuously, and the over­ with redundant information in order to all state of the system is logged at spe­ ensure faile-safe function. Fig. 3 cific time intervals. Printout of logged Block diagram of interlocking system JZSD 770 information is used in connection with Subsystem for local control investigation of accidents and for sys­ Dispatcher's equipment The subsystem for local control con­ Keyboard and semigraphic colour video display tem fault finding. unit with 80 characters per line in a 48-line format. sists of a VDU with a standard keyboard and a microcomputer, CAPP, which Eight different colours are used and each charac­ The local control computer contains fa­ ter is displayed by means of an 8x6 matrix cilities for adjusting and testing the Alternative train dispatcher's equipment tor small VDU. The presentation on the display is stations Panel with lamps for indications and keys for refreshed alternately from the two data setting of train routes systems A and B. The computer con­ Computer CAPP for local control tinuously monitors receipt of status in­ Microcomputer Intel 8085 with 56 kbit memory is formation from all track devices. used for local control. The computer controls the exchange of information between the dispatcher's Subsystem for remote control equipment and the interlocking computer. It rec­ ords alarms and is also used for functional A microcomputer. FU, is used as inter­ testing of the VDU face to a remote control system. This Computer FU for remote control computer handles the exchange of in­ Microcomputer Intel 8085 is also used for remote formation between the interlocking control. This computer controls the exchange of computer and the remote control sys­ information between the interlocking computer tem. Commands are received, pro­ and the remote control system cessed and transmitted to the interlock­ Computer SID for interlocking ing computer. In the opposite direction The Ericsson computer APN 163 with micro­ processor circuits AMD 2901, 64 k word memory there is a continuous flow of indica­ and 16-bit word length is used for the interlocking tions, which are processed and stored Computer KC for concentrator function before being transmitted via the remote Microcomputer Intel 8085 with 2.25 kbit memory control system. is used for the concentrators. KC controls the exchange of information between the relay equip­ ment and the interlocking computer. A maximum Interlocking subsystem of 31 controlled devices and 28 track circuits can All information about the geographical be connected to each concentrator layout of the station is stored in the Relay sets RS interlocking computer, together with all The circuits with safety relays are mounted in possible train routes and the corre­ standard relay sets. The track circuits have free- sponding positions of all track devices. wired relays connected directly to KC The computer processes commands Track devices from the control computer such as: The track devices comprise different types of signals, points, track circuits, automatic blocks, Establish train route from signal no. level crossing plants etc. 01 to signal no. 02. 154 Communication with concentrators Communication with local and remote control interfaces Fig. 5 Program execution in an interlocking computer Information received from the devices mined by fail-safe comparison in the via the concentrators is simultaneously relay sets. processed-status information such as: Signal no. 01 shows stop. A common functional specification forms the basis of the programs, and The interlocking computer performs a the coding as well as the testing of number of tasks such as verification of these programs uses separate data sets commands, prevention of set-up of con­ (also designated A and B) in which cor­ flicting routes, setting train routes with responding data bits are mutually inver­ the associated operation of points, sig­ ted and the address bits mutually re­ nals etc. versed. Concentrator subsystem The programs contain the general inter­ Each concentrator consists of a compu­ locking rules applicable for any installa­ ter with associated relay equipment tion, whereas the data define charac­ controlling the function of the devices. teristics specific to each station. Commands from the interlocking com­ puter are stored in the concentrator Interlocking programs A and B are ex­ computer. The commands are checked ecuted sequentially once every operat­ with respect to correct concentrator ad­ ing cycle of 1 s. Based on updated infor­ dress (for example) and then fed to the mation on the actual status of track relay equipment. devices, and depending on the dis­ patcher's commands, and routes al­ The concentrator computer continu­ ready established, programs A and B ously records the status of all con­ process the respective A and B com­ nected devices during each operating mands which are then transmitted to cycle and transmits the corresponding the relay sets controlling the points and data to the interlocking computer.
Recommended publications
  • K66 Togplan-8.Pdf
    Tkt . • DANSKE STATSBANER • 2. dislrikl Togplan 8 Gyldig fra 22. maj 1966 Ubetjente stationer. (SR § 13) Stationer som helt eller delvis betjenes al stationspasser. ( SR § 58) Fjernstyrede stationer. Sidespor og billetsalgssteder. ( SR § 59). Særlige bestemmelser for rangering på visse stationer. Instrukser. Bestemmelser vedrørende fælles billetbenyttelse i tog/rutebiler. Passagerrejser i lyntog. • Tjenesterejser med statsbanernes rutebiler. Førelse og deling af tograpporter. Togplan 8 2 - 1 Togplan 8 fordeles til: Administrationskontorer. Driftsledere. Samtlige stationer og godsekspeditioner. Entreprisestationer. Togpersonalet. Maskindepoter. Lokomotivpersonalet. Signalingeniører. • Overbanemestre. Oversignalformænd. Overbaneformænd. Signalformænd. Baneformænd. • Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: {3 Gs • • • l I Togplan 8 Nummeret på det sidst indsatte rettelsesblad: I I I I I I I • I I I I 3- VIII Togplan 8 INDHOLD Side A. Almindelige bestemmelser. • . • . • S B. Fortegnelse over ubetjente stationer m.v. Odense-Svendborg. 9 Nyborg-Fredericia. 11 Fredericia-Padborg . 14 Fredericia-Randers . 17 Randers-Frederikshavn.............................. .. .... 20 Lunderskov-Esbjerg.. • • . 26 Esbjerg-Struer. 26 Struer-Langå . 29 • Vojens-Haderslev By. .. ... ......... .. ... ... ............ 32 Rødekro-Åbenrå.... 33 Tønder H-Tinglev-Sønderborg H....... ....... ... ....... .. 33 Tønder H-Brammlng. 3Sa Bramming-Silkeborg-Laurbjerg. .. 36a Skjem-5kanderborg.... 37 Ryomgård-Randers . 40 • Århus H-Grenå . 40 Vejle H-Holstebro.
    [Show full text]
  • Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2011
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 7 Offentligt Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 September 2012 2 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Indhold Forord Resume Summary Kapitel 1. Ulykker og hændelser 8 Ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 8 Væsentlige ulykker 8 Sikkerhedsmål for jernbanen 9 Fordelingen af personulykker 10 Mindre ulykker og hændelser 13 Jernbanesikkerhed i andre lande 14 Sikkerhed ved forskellige transportformer 16 Kapitel 2. Tilsyn på jernbanen i 2011 18 Resultater 18 Virksomhedernes årlige sikkerhedsrapporter 20 Væsentlige udfordringer for branchen 2012 23 Kapitel 3. Tema: Mål og delmål med Trafikstyrelsens tilsyn 24 Tilsynsstrategi og effektmål 24 Kapitel 4. Tema: Samarbejde med Havarikommissionen 28 Havarokommissionens anbefalinger 28 Samarbejde med Havarikommissionen i 2011 29 Kapitel 5. Tekniske godkendelser og certificering 32 Tekniske godkendelser 32 Godkendelse af infrastruktur 32 Godkendelse af virksomhedernes sikkerhedsregler 34 Godkendelse af rullende materiel 34 Anvendelse af CSM-RA på rullende materiel 35 Nye certifikater og sikkerhedsgodkendelser 36 Personcertificering 36 Kapitel 6. Vigtige ændringer i lovgivning og forskrifter 38 Relevante ændringer i lov om Jernbane 38 Sikkerhedsdirektivet og afledte retsakter 43 Det internationale arbejde 44 Bilag 1: Jernbanen i tal 46 Bilag 2: Organisation – Jernbanens aktører 52 Bilag 3: Anvendte definitioner 54 Bilag 4: Sikkerhedsindikatorer for 2011 56 Bilag 5: Certificering, sikkerhedsgodkendelse og tilsyn 58 Bilag 6: Godkendelser af rullende materiel 60 Bilag 7: Skema over ændringer i love og forskrifter 62 3 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Forord 2011 blev året, hvor ingen blev dræbt i overkørselsulyk- at styre egne risici. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at ker. Det er første gang i mange år og meget glædeligt. man får mest sikkerhed for ”pengene” ved at understøt- Selv om det allerede ved udgivelsen af denne publika- te virksomhedernes egen sikkerhedsindsats.
    [Show full text]
  • Nedenstående Tider Er Med Forbehold for Ændringer
    NEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Torsdag Fredag Lørdag Søndag Torsdag Fredag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 27. dec. 31. dec. 1. jan. Albertslund Albertslund Station, Hedemarksvej 1 DSB / 7-Eleven 08:00-17:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 10:00-19:00 Albertslund Egelundsvej 5 Shell / 7-Eleven 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-18:00 09:00-22:00 Allerød Allerød Station, Allerød Stationsvej 4A DSB / 7-Eleven 07:00-17:00 06:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 06:00-22:00 08:00-22:00 Bagsværd Bagsværd Station, Bagsværd Hovedgade 142 DSB / 7-Eleven 07:00-17:00 06:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 06:00-23:00 08:00-23:00 Ballerup Ballerup Station, Banegårdspladsen 3 DSB / 7-Eleven 08:00-17:00 05:00-24:00 07:00-23:00 08:00-22:00 05:00-23:20 08:00-24:00 Ballerup Hedeparken 49 Shell / 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-23:00 07:00-23:00 06:00-23:00 07:00-18:00 08:00-23:00 Birkerød Birkerød Station, Stationsvej 5 DSB / 7-Eleven 07:00-18:00 06:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 06:00-22:00 08:00-22:00 Brønshøj Frederikssundsvej 356 Shell / 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Charlottenlund Bernstorffsvej 186 Shell / 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-17:00 Lukket Dragør Kirkevej 177-179 Shell / 7-Eleven 07:00-16:30 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-16:30 08:00-22:00 Esbjerg Esbjerg Station, Jernbanegade 35 DSB / 7-Eleven 07:00-16:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-17:00 09:30-23:00 Esbjerg Stormgade 206 Shell / 7-Eleven
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Preface to the Br International Frequency Information Circular (Terrestrial Services)
    INTERNATIONAL TELECOMMUNICATION UNION Radiocommunication Bureau PREFACE TO THE BR INTERNATIONAL FREQUENCY INFORMATION CIRCULAR (TERRESTRIAL SERVICES) English Edition BR IFIC 2770 . PREFACE TO THE BR INTERNATIONAL FREQUENCY INFORMATION CIRCULAR (TERRESTRIAL SERVICES) CONTENTS Page Chapter I – General ............................................................................................................................................................................ 1 Chapter II – Description and layout of the BR International Frequency Information Circular ............................................................. 2 Section 1 – The BR International Frequency Information Circular (BR IFIC) .............................................................................. 2 Section 2 – The Special Sections annexed to the Circular .......................................................................................................... 4 Section 3 – The International Frequency List .............................................................................................................................. 6 Section 4 – Terrestrial Plans ........................................................................................................................................................ 7 Section 5 – List of assignments to primary terrestrial services other than broadcasting associated with the GE06 agreement . 8 Section 6 – Terrestrial software ..................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Industriminder I Ringkøbing Amt
    Industriminder i Ringkøbing amt. Ved Søren Toftgaard Poulsen Herning Museum 2005 Indholdfortegnelse: Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. side 4 Tekstilindustrier i Herning, Birk og Hammerum side 9 Herning Stationscenter, Godsterminal, Postcenter med Pakkepost og aflastningsgaden Dronningens Boulevard side 41 Herning Klædefabrik – Textilforum side 50 Bang & Olufsen A/S side 57 Bjørndal Kalkværk side 62 Cheminova A/S side 65 Thyborøn Havn side 68 Bonnet Maskinfabrik side 74 Hornvarefabrikken ”Husflid” side 77 Skjern Vindmølle side 79 A/S Vald Birns Jernstøberi og Maskinfabrik side 81 Arla Food. Side 86 Orlic Tobacco Compagny A/S Tidligere A/S R.Færchs Handels- og Industriaktieselskab og A/S R. Færchs Fabrikker. Side 88 Vestas Wind Systems A/S side 94 Poul Christensens Trikotagefabrik, ”Leopard Undertøj” side 98 Martensen A/S side 100 Remisen side 102 Brande Elværk og M. E. S. Elværk side 103 Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande side 104 Siemens Wind Power A/S Tidligere: Bonus Energy A/S side 107 2 Brunkulsgravning side 108 Tjæreovnene i Hesselvig Plantage side 118 Litteratur om industrier i Ringkøbing Amt side 121 Fredede industriminder i Ringkøbing amt: side 131 3 Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. Tobaksindustrien Den første spæde begyndelse til en industriel udvikling i Ringkøbing amt fandt sted i slutningen af 1700 tallet. Købstaden Ringkøbing udviklede små fabrikker, som måske ikke afveg væsentligt fra håndværksteder. En apoteker Broager oprettede i 1780 en lille lak og chokoladefabrik med 1 håndlanger og 1 dreng som medarbejdere. I 1787 gik en gruppe af byens betydeligste købmænd sammen om at oprette en tobaksfabrik og i 1791 oprettede den ene af købmændene, Jens Harpøth, garveri og læderfabrik.
    [Show full text]
  • NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 [Tom side] National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 2005 Data sheet Title: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2 Editors: L.M. Svendsen, L. van der Bijl, S. Boutrup & B. Norup Department: Monitoring, Advisory and Research Secretariat Serial title and number: NERI Technical Report No. 537 Publisher: National Environmental Research Institute© Ministry of the Environment URL: http://www.dmu.dk Date of publication: May 2005 Editing completed: April 2005 Translation: David I Barry Financial support: No external financial support Please cite as: Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (eds.) 2005: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Pro- gramme Description – Part 2. National Environmental Research Institute, Denmark. 138 pp. – NERI Technical Report No. 537. Reproduction permitted with clear reference to source Abstract: This report is Part 2 of the Programme Description of NOVANA – the National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Part 2 comprises a de- tailed description of the nine NOVANA subprogrammes: Background monitoring of air quality and atmospheric deposition; Point sources; Agricultural catchments; Groundwater; Watercourses; Lakes; Marine waters; Species and terrestrial natural habitats; and the National Air Quality Monitoring Programme.
    [Show full text]
  • Tog Og Historie Jernbane Arkiv Er Og Deres Brug
    ARKIVERNES INFORMATIONSSERIE Tog og historie Jernbanearkiver og deres brug Af Steen Ousager Arkivernes Informationsserie Tog og historie jernbane arkiv er og deres brug Af Steen Ousager Statens Arkiver 1996 Omslagsbillede: Tegning af lokomotiv leveret til flere fynske privatbaner omkr. 1911 (Fynske privatbaners tegningsarkiv. Landsarkivet for Fyn). Redaktion: Dorrit Andersen © Statens Arkiver og Steen Ousager Sats og tryk: OAB-Tryk a/s, Odense ISBN 87-89473-04-3 Indhold Indledning..................................................................................................................... 5 Mange søgemuligheder.................................................................................................. 6 Privatbanerne................................................................................................................. 8 Projektering................................................................................................................ 8 Forberedelser......................................................................................................... 8 Lovgivning.............................................. 10 Koncession og finansiering.................................................................................. 11 Anlæg.......................................................................................................................... 12 Entreprenørerne.................................................................................................... 13 Driften......................................................................................................................
    [Show full text]
  • Nedenstående Tider Er Med Forbehold for Ændringer
    Søndag Mandag Tirsdag Søndag Mandag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 31. dec. 1. jan. Albertslund Egelundsvej 5 Shell 7-Eleven 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-22:00 08:00-18:00 08:00-22:00 Albertslund Albertslund Station, Hedemarksvej 1 DSB 7-Eleven 08:00-17:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 10:00-19:00 Allerød Allerød Station, Allerød Stationsvej 4A DSB 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 Bagsværd Bagsværd Station, Bagsværd Hovedgade 142 NEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Søndag Mandag Tirsdag Søndag Mandag By Adresse Butikstype 24. dec. 25. dec. 26. dec. 31. dec. 1. jan. Hellerup Hellerup Station, Ryvangs Allé 79 DSB 7-Eleven 07:00-19:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 09:00-22:00 Helsingør Helsingør station, Stationspladsen 2 DSB 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herlev Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herlev Hjortespringvej 24 Shell 7-Eleven 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 08:00-22:00 Herlev Herlev Station, Stationsalléen 9 DSB 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 07:00-23:00 Herning Møllegade 14-22 Shell 7-Eleven Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Døgnåben Herning Herning Station, Banegårdspladsen 6 DSB 7-Eleven 07:30-16:15 07:30-23:00 07:30-23:00 07:30-17:45 09:30-23:00 Hillerød Frederiksværkgade 87 Shell 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-17:00 09:00-22:00 Hillerød Københavnsvej 53 Shell 7-Eleven 07:00-18:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-18:00 09:00-22:00 Hillerød Milnersvej 47 Shell 7-Eleven 07:00-17:00 07:00-22:00 07:00-22:00 07:00-17:00 09:00-22:00 Hillerød Hillerød Station, Ndr.
    [Show full text]
  • Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2011
    Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 September 2012 2 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Indhold Forord Resume Summary Kapitel 1. Ulykker og hændelser 8 Ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder 8 Væsentlige ulykker 8 Sikkerhedsmål for jernbanen 9 Fordelingen af personulykker 10 Mindre ulykker og hændelser 13 Jernbanesikkerhed i andre lande 14 Sikkerhed ved forskellige transportformer 16 Kapitel 2. Tilsyn på jernbanen i 2011 18 Resultater 18 Virksomhedernes årlige sikkerhedsrapporter 20 Væsentlige udfordringer for branchen 2012 23 Kapitel 3. Tema: Mål og delmål med Trafikstyrelsens tilsyn 24 Tilsynsstrategi og effektmål 24 Kapitel 4. Tema: Samarbejde med Havarikommissionen 28 Havarokommissionens anbefalinger 28 Samarbejde med Havarikommissionen i 2011 29 Kapitel 5. Tekniske godkendelser og certificering 32 Tekniske godkendelser 32 Godkendelse af infrastruktur 32 Godkendelse af virksomhedernes sikkerhedsregler 34 Godkendelse af rullende materiel 34 Anvendelse af CSM-RA på rullende materiel 35 Nye certifikater og sikkerhedsgodkendelser 36 Personcertificering 36 Kapitel 6. Vigtige ændringer i lovgivning og forskrifter 38 Relevante ændringer i lov om Jernbane 38 Sikkerhedsdirektivet og afledte retsakter 43 Det internationale arbejde 44 Bilag 1: Jernbanen i tal 46 Bilag 2: Organisation – Jernbanens aktører 52 Bilag 3: Anvendte definitioner 54 Bilag 4: Sikkerhedsindikatorer for 2011 56 Bilag 5: Certificering, sikkerhedsgodkendelse og tilsyn 58 Bilag 6: Godkendelser af rullende materiel 60 Bilag 7: Skema over ændringer i love og forskrifter 62 3 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2011 Forord 2011 blev året, hvor ingen blev dræbt i overkørselsulyk- at styre egne risici. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at ker. Det er første gang i mange år og meget glædeligt. man får mest sikkerhed for ”pengene” ved at understøt- Selv om det allerede ved udgivelsen af denne publika- te virksomhedernes egen sikkerhedsindsats.
    [Show full text]
  • Hardsyssels Aarbog 1951
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. HARDSYSSELS AARBOG U D G IV E T AF HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 45. BIND KØBENHAVN I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN 1951 Samfundets styrelse: Amtmand A. Karberg, Ringkøbing (formand). Forfatteren, museumsforstander H. P. Hansen, Herning (næst- formand). Lærer E. Jespersen, Sørvad (sekretær, form. for redaktionsud- valget). Lærer H. C. Hansen, Holstebro (medlem af redaktionsudvalget). Bogtrykker Gadgaard Nielsen, Lemvig. Maler Th. Kr. Hansen, Hoven (æresmedlem). Lærer J. Søndergaard Jakobsen, Nørre Nissum. Gaardejer Kristian Raunkjær, Lyhne, Ølgod. Lærer Alfred Kaae, Kronhede (medlem af redaktionsudvalget). Fabrikant L. Villemoes, Skærum mølle. Thomsens Bogtrykkeri, Holstebro INDHOLD Chr. Møller Hansen: Kammerråd, prokurator O. C. Reps* dorph, Holstebro....................................................................
    [Show full text]