og og historieog

Steen Steen Ousager Af

T Jernbanearkiver deres brugog

ARKIVERNES INFORMATIONSSERIE Arkivernes Informationsserie

Tog og historie jernbane arkiv er og deres brug

Af Steen Ousager

Statens Arkiver 1996 Omslagsbillede: Tegning af lokomotiv leveret til flere fynske privatbaner omkr. 1911 (Fynske privatbaners tegningsarkiv. Landsarkivet for Fyn).

Redaktion: Dorrit Andersen © Statens Arkiver og Steen Ousager Sats og tryk: OAB-Tryk a/s, Odense ISBN 87-89473-04-3 Indhold

Indledning...... 5 Mange søgemuligheder...... 6 Privatbanerne...... 8 Projektering...... 8 Forberedelser...... 8 Lovgivning...... 10 Koncession og finansiering...... 11 Anlæg...... 12 Entreprenørerne...... 13 Driften...... 14 Tilsyn...... 15 Tilskud...... 15 Konkurrenterne...... 16 Nedlæggelse eller videreførsel...... 17 Overordnet politisk styring...... 17 Statsbanerne...... 19 Anlæg...... 19 Drift...... 21 Overordnet styring...... 22 Andre virksomheder...... 23 Arkivernes indhold og brug...... 24 Hvad jernbanearkiverne kan bruges til...... 30 Jernbanearkiver - oversigt...... 32 Litteratur...... 35 Indledning

Den første jernbane i det danske monar­ hed, hvis man vil studere dansk jernba­ ki forbandt Kiel med Altona og åbnedes nehistorie, uanset om interessen gælder for drift i 1844. Men længe inden da var den overordnede styring og tilrette­ danske myndigheder, både i hertugdøm­ læggelse, de faktiske omstændigheder merne, hvor banen jo lå, og i kongeriget vedr. anlægget eller den daglige drift eller begyndt at gøre sig sine overvejelser om noget helt andet. Hæftet indledes med dette nye fænomen, og regeringen havde en kort gennemgang af, hvilke myndig­ da også i 1835 nedsat en egentlig jern­ heder, institutioner og jernbaneforvalt­ banekommission. Det skete på baggrund ninger, der har efterladt sig arkivalier her­ af tidligere fremsatte jernbaneplaner, og om. Efterfølgende beskrives de enkelte arkivalier vedr. jernbaneforhold i danske arkiver og hjælpemidlerne til deres myndigheders arkiver går derfor helt til­ benyttelse lidt mere indgående, og sam­ bage til 1830’ernes begyndelse. men med en litteraturliste afsluttes hæf­ I det følgende gennemgås, hvilke arki­ tet med en oversigt over, hvor de omtalte valier, der fra dette tidspunkt er til rådig­ arkivalier findes.

Banegårdsarealet i Altona umiddelbart før indvielsen a f Kiel-Altona-jernbanen i 1844. Allerede i 1835 havde den danske regering nedsat en jernbanekommission til behandling a f spørgsmålet. Det er derfor også fra denne tid, at de første »sager« vedr. jernbaner i danske arkiver stammer. (Foto: Altona Museum in Hamburg)

5 Mange søgemuligheder

De første danske jernbaneanlæg var pri­ til 1867 ligeledes privatdrevne, om end vate. På Sjælland dominerede Det Sjæl­ staten havde finansieret de jysk-fynske landske Jernbaneselskab (SJS) frem til baners anlæg nord for Kongeåen. I 1880, hvor det blev overtaget af staten. Nordslesvig fastholdtes til 1864 privat­ Dog blev banerne frem til 1885 drevet princippet også for anlægsdelen. som en fortsat selvstændig enhed under Driften på de statsejede jysk-fynske navnet De Sjællandske Statsbaner. I Jyl­ baner blev overladt det private Det Dan­ land og på Fyn var alle baneanlæg frem ske Jernbanedriftsselskab, som anlægsentre­

Fripas for ledsager til en kvægtransport Odense-Haderslev 1876. Billetten var udstedt a f De Jysk-Fynske Jernbaner, der som det første statslige jernbanedriftsselskab havde overtaget de jysk-Jynske baner i 1867. Arkivet er afleveret til Rigsarkivet.

6 prenøren, engelske Peto, Brassey and Betts, lige instanser i hvert fald frem til 1915, stod bag. Selskabet måtte imidlertid hvor generaldirektoratet for statsbanerne stoppe betalingerne i 1866, og fra 1867 omsider fik status som departement med overgik driften af disse baner til det nye en vidtgående selvstændighed til følge. og nu statsejede driftsselskab De Jysk- På næsten alle niveauer vil der derfor Fynske Jernbaner (JFJ). Mange af de som supplement til anlægsentreprenører­ efterfølgende baner både på Sjælland og i nes og baneselskabernes arkiver findes Jylland og på Fyn blev dog fortsat helt materiale i offentlige myndigheder og frem til omkring 1930 anlagt og drevet instansers arkiver. Forinden man kaster som privatbaner. Men modsat de tidlig­ sig ud i jernbanehistoriske studier i arki­ ste baneanlæg, var disse privatbaner, der verne må man således have gjort sig klart, hovedsageligt skulle løse lokaltrafikale hvad det er man søger, og hvilke instan­ formål, dog ikke mere private, end at sta­ ser, der har beskæftiget sig hermed. Af ten og de implicerede land-, købstads- og praktiske grunde skelnes i det følgende amtskommuner ejede hovedparten af mellem undersøgelser af forhold ved pri­ aktierne i selskaberne. vate og ved statslige jernbaner. Beskrivel­ Også i de tidligste private baneanlæg sen tager udgangspunkt i følgende faser i spillede det offentlige bl.a. som aktionær en jernbanes »liv«: en betydelig rolle. Og alle jernbanean­ læg, private eller statsejede, var fra begyn­ Projektering delsen både i henseende til anlæg og til Anlæg drift underkastet en betydelig offentlig Drift kontrol, sådan som det blev slået fast med Evt. afvikling den såkaldte jernbanebekendtgørelse af Overordnet politisk styring 18.maj 1840 og forordningen af 5.marts 1845 om jordafståelse til jernbaneanlæg. ligesom gennemgangen i øvrigt afsluttes I den sidste blev det bl.a. fastslået, at med henvisning til nogle arkiver efter anlæg og drift af private baner forudsatte danske fabrikanter af jernbanemateriel. en kongelig koncession. Jernbaneanlæg var dermed et lovgivningsanliggende og fra 1848 underkastet en politisk behand­ ling i Rigsdageni Folketinget. Men heller ikke de jernbaner, staten i 1867 selv overtog og samlede i De Jysk- Fynske Jernbaner, fra 1874: De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn og fra 1885 - efter overtagelsen af de sjællandske baner 5 år tidligere - De danske Statsbaner, ope­ rerede for sig selv. Også dette selskab blev kontrolleret og inspiceret af andre offent­ Privatbanerne

Projektering 1874 nedsat Komiteen for tilvejebringelse Det offentlige danske jernbanenet be­ a f en jernbane fra Fåborg til Ringe, hvis stod, da det var på sit højeste, af omtrent forhandlingsprotokol og korrespondance lige mange km privatbaner og statsbaner. for årene 1874-1879 findes på Landsar­ Privatbanerne varetog fortrinsvis, men kivet for Fyn. Komiteens virksomhed ikke udelukkende, den helt lokale trafik. førte til, at Odense Amtsråd samtidig sat­ Langt hovedparten af banerne lukkede te en række undersøgelser i gang med mellem 1950 og 1970 - nogle efter kun henblik på anlæg af en slags sporveje få årtiers drift. langs hovedfærdselsårerne på Nordfyn for at undgå eventuel konkurrencefor­ Forberedelser vridning. Forud for beslutningen om hvert enkelt I dette tilfælde findes som følge af anlæg var gået en forberedelsesfase karak­ amtsrådets beslutning i amtsrådets arkiv teriseret ved, at en person/række af per­ en »sag«, dvs en samling af korrespon­ soner og/eller institution/række af insti­ dance, tegninger og andet, som er resul­ tutioner på given foranledning indgik i tatet af amtsrådsadministrationens arbej­ eller lod nedsætte et udvalg til under­ de med spørgsmålet. Sagen findes ved at søgelse af mulighederne. Centralt ved gennemgå amtsrådets forhandlingspro­ projekteringen af Roskilde-København- tokol eller den trykte udgave, der refere­ banen stod således Industriforeningen i rer amtsrådets beslutninger. I begge København, hvis arkiv er afleveret til tilfælde fås en henvisning til det relevan­ Erhvervsarkivet i Århus. Ved de senere te journalnummer, på hvilket grundlag lokalbaneprojekter var typisk de kom­ sagen kan bestilles frem på landsarkivets munale myndigheder i form af sogne- og læsesal. Den trykte udgave af amtsrådets bykommuner (før 1868: magistraterne forhandlinger, der i øvrigt er meget eller rådstuerne) og amtskommunerne, udførlig, findes på det lokale centralbib­ lokale godsejere og/eller andre enkeltper­ liotek, men er også opstillet i landsarki­ soner og /eller institutioner involverede. vets håndbibliotek. Tilsvarende gælder i Man vil som regel på grundlag af jubi­ øvrigt over hele landet: De trykte uddrag læumsskrifter, avismateriale o.a. trykt af de lokale amtsrådsforhandlinger kan materiale kunne udlede, hvem der havde lånes på centralbibliotekerne, men er for været aktive. de flestes vedkommende også tilgængeli­ Et eksempel på, hvem der kunne del­ ge i landsarkivernes håndbiblioteker. tage, og hvad de kunne bidrage med, fås Sammen med amtsrådet og amtman­ fra jernbanedebatten på Fyn i 1870’erne. den vil de lokale kommunalbestyrelser på Dér havde en række aktører på Sydfyn i landet og i byerne på et eller andet tids-

8 punkt også blive involverede. I det nævn­ jelser og tilsagn fremgår bl.a. af forhand­ te eksempel gik Bogense Kommune nogle lingerne i byrådet. Disse forhandlinger er år efter aktivt ind i sagen med støtte til ligesom for amtsrådets vedkommende anlægget af Nordfynske Jernbane. Arkiva­ trykte. For større byer over hele landet lier fra perioden 1880- 1884 findes, som gælder i almindelighed, at byrådsfor­ det fremgår af kommunearkiv-registratu­ handlingerne er trykte og kan benyttes ren, der er opstillet på læsesalen, i kom­ på de lokale centralbiblioteker eller på de munearkivet under gruppe Y: Diverse. respektive landsarkiver, hvor de tilhøren­ Netop dette engagement såvel som hele de sager på grundlag af henvisningerne “forhistorien” er kun sparsomt doku­ heri kan bestilles frem til brug på læsesa­ menteret i baneselskabets eget arkiv, der len. ligeledes er afleveret til landsarkivet. Det kommunale engagement udmøn­ For projekteringen af denne som for tede sig typisk i et økonomisk tilskud, og næsten alle de andre fynske baner spille­ på dette sted kan det slås fast, at stort set de Odense Kommune også en naturlig, og alle danske privatbaner - og forøvrigt vigtig rolle. Odense Kommunes overve­ mange af statsbaneanlæggene også - mod­

Tog på Nordvestbanen fra Odense til Middelfart med sidebane til Bogense. Billedet er fra omkring banens åbning i 1911. (Foto: Det kongelige Bibliotek)

9 tog endda store kommunale anlægstil­ Det var også dette kontor/ministerium, skud. Men også lokale erhvervsdrivende, der forberedte den nødvendige lovgivning særligt godsejerne, optrådte ofte som vig­ om de enkelte projekter. I nogle tilfælde tige aktører i projekteringsfasen. Godsar­ gjaldt loven kun en enkelt bane; i andre et kiverne, der for hovedpartens vedkom­ større antal. Eksempler på det sidste er de mende er afleverede til landsarkiverne, tre store privatbanelove af 1894, 1908 og rummer derfor væsentligt materiale her­ 1918, der alle byggede på kolossalt forud­ om. Benyttes Fyn som eksempel kan gående udredningsarbejde, og som derfor arkivet efter Stamhuset Hverringe således har aflej ret store sager i ministeriets arkiv. anføres: Heri findes på grundlag af den Det samme er tilfældet med lovgivningen registratur, der er udarbejdet af Landsar­ om statsovertagelse af de private jernba­ kivet for Fyn, en pakke med diverse sager ner: de jysk-fynske i 1867, de sjællandske om anlægget af Odense-Kerteminde-Dal- i 1880, de østjyske (til Ryomgård og Gre­ by/Martofte Jernbaneselskab - hvis arkiv i nå) i 1881 - og Sydfynske Jernbaneselskab øvrigt også er afleveret til landsarkivet. i 1949. Der vil typisk til en sådan lovgiv­ ning knytte sig forudgående kommissions­ Lovgivning arbejde med tilhørende, offentliggjorte Alle danske baneprojekter af en vis seri­ betænkninger, der normalt kan lånes eller øsitet indebar på et tidligt tidspunkt i bestilles på biblioteket. En oversigt over udviklings- og projekteringsfasen kontakt trykte betænkninger fås i et værk af Palle med centraladministrationen fx med Svennevig med titlen: Danske Kommissi­ henblik på en eventuel statsstøtte og onsbetænkninger 1850ff. Værket er til under alle omstændigheder med henblik rådighed på formentlig samtlige folkebib­ på at opnå den nødvendige koncession. I lioteker. centraladministrationen, hvis arkiver af­ I forbindelse med lovbehandlingen på leveres til Rigsarkivet, var det oprindeligt Rigsdageni Folketinget, hvor der særligt Jernbanekommissionen, der tog sig heraf, henvises til de ofte informative og histo­ men efter systemskiftet i 1848 blev det risk orienterede kommentarer i bemærk­ Indenrigsministeriet og heri Kontoret for ninger til lovforslaget, som de er trykt i offentlige Arbejder. Kontoret overførtes Rigsdagstidende/Folketingstidende Til­ til Ministeriet for offentlige Arbejder, læg A, vil der ofte være indkommet da det oprettedes i 1894, men tilbagefør­ adresser eller andre henvendelser fra tes ved dettes nedlæggelse i 1896, for så interesserede kredse. De findes i Folke­ definitivt at overgå til et nyt ministerium tingets Bibliotek og Arkiv sammen med af samme navn i 1900. I arkivalsk hense­ protokoller, betænkninger og korrespon­ ende giver det dog ikke anledning til pro­ dance fra de udvalg, der nedsattes - og blemer: Alle jernbanesager er siden 1849 sædvanligvis altid nedsættes - i forbindel­ registreret i den såkaldte Jernbanejournal: se med Folketingets og Landstingets E-journalen og henlagt efter samme behandling af sagerne. Bemærk, at ud­ arkivsystem helt frem til nyeste tid. valgsarkiverne fra begge ting bør checkes.

10 Koncession og finansiering Dermed inddroges både Finansministe­ For privatbaner forudsattes endvidere riet, og Rigsdagen i forbindelse med gen­ en eneretsbevilling eller en koncession, nemførelsen af de årlige finanslove. Ar­ hvori de nærmere betingelser for jern­ kivalier fra Rigsdagsarbejdet findes som baneanlægget fastsattes. Eneretsbevillin­ nævnt i Folketingets Bibliotek og Arkiv. gen blev publiceret i Lovtidende, men Finansministeriets arkiv er som andre fra var forinden blevet sagsbehandlet og eks­ centraladministrationen afleveret til Rigs­ pederet gennem Kontoret/Ministeriet for arkivet. offentlige Arbejder (E-journal), der også Med lov og koncession vedtaget og skulle godkende selskabernes love, ved­ udstedt havde bevillingshaverne som tægter og statutter. Forinden var spørgs­ regel efter års kamp også fået finansierin­ målet om et statstilskud, der næsten altid gen bragt endeligt på plads. Da aktio­ blev givet til ekspropriationsudgifterne, nærerne for hovedpartens vedkommende og sædvanligvis også til selve anlægget i var de implicerede kommuner, hyppigt form af et aktieindskud, faldet på plads. den lokale godsejer foruden staten,

Ekspropriationskommissionen vedr. Høng-Tølløsebanen forlader Høng station ca. 1900. Sager vedr. de enkelte baners an Kg og derunder den forudgående ekspropriation findes i de såkaldte kommissariatsarkiver der er afleverede til Rigsarkivet. (Foto: Høng Lokalhistoriske Arkiv)

11 dokumenteres dette gennem de allerede der projekteredes, men ikke fuldførtes. I nævnte arkiver. Men typisk optog bevil­ kommissariatsarkiverne findes derfor eks­ lingshaverne også til anlægget et bank­ propriationsprotokoller og sager vedr. lån, hvilket kan dokumenteres i de bank­ bl.a. den påtænkte elektriske bane Århus- arkiver, der trods alt er bevaret. Et eksem­ Randers (1913-1914) og den projekte­ pel herpå er Fyens Disconto Kasse, der rede privatbane Rødby-Nysted (1919- bl.a. ydede lån til Nordfynske Jernbane. 1935). Discontokassens arkiv er afleveret til Kommissarius skulle også føre tilsyn Erhvervsarkivet i Århus; banens arkiv med anlægget som helhed, og som sådan som nævnt til Landsarkivet for Fyn. havde han ganske betydelige muligheder. Al korrespondance mellem bevillings­ Anlæg eller koncessionshaverne og ministeriet Forinden anlæg af en jernbane kunne gå skulle gå gennem ham, og han kunne gå i gang, skulle linien udstikkes og de afkræve koncessionshaverne og entrepre­ nødvendige jordarealer eksproprieres. nørerne alle de oplysninger, han fandt Reglerne herom var fastsat i forordning fornødent. Jernbanekommissariatsarki­ af 5.marts 1845 og bestemte bl.a., at når verne er derfor en meget væsentlig kilde linien var udstukket, skulle der nedsættes til de enkelte baneanlægs historie og vil en liniebesigtigelseskommission, der skulle ofte være mere centrale end de anlægsar­ behandle den foreslåede linieføring og kiver, der i en række tilfælde er bevaret i løse de problemer, der måtte opstå i den­ tilknytning til de enkelte privatbanearki­ ne forbindelse. Som formand for besigti­ ver. gelseskommissionen udpegedes ved hver Ud over det generelle tilsyn med an­ enkelt baneanlæg en kongelig kommissa- læggene, som det institutionaliseredes rius, hvorfor arkiverne efter dennes virk­ med kommissarius-embedet, udøvedes somhed benævnes Jernbanekommissari­ der også en særlig teknisk kontrol med atsarkiverne. Kommissarius var også for­ privatbaneanlæggene: Dette specielle tek­ mand for de såkaldte ekspropriationskom­ niske tilsyn udøvedes i begyndelsen af missioner, hvis sammensætning i øvrigt bl.a. Ingeniørkorpset. Efterhånden blev var identisk med besigtigelseskommissi­ funktionen som såkaldt kontrollerende onen. ingeniør overtaget af statsbanernes an­ I kommissariatsarkiverne, der er afle­ lægsbestyrelse, Overingeniøren for nye verede til Rigsarkivet, findes derfor mate­ Stats baneanlæg, der under navnet Stats­ riale vedr. evt. ændret linieføring, place­ baneanlæggene i princippet fra 1879 var ring af stationer, skæring med veje, vand­ en selvstændig institution under Inden- løb m.m. foruden afgørelser i anledning rigsministeriet/Min. for offentlige Arbej­ af ekspropriation - og taksation, hvor en der frem til 1906, hvor den formelt - og mindelig ordning ikke kunne opnås. fra 1916 også reelt - atter blev henlagt Kommissarius var som følge af oven­ under statsbaneledelsen og Baneafdelin­ stående også involverede i baneprojekter, gen.

12 Arkivalierne vedr. denne tekniske til­ pågældende entreprenør, hvis arkiv i synsvirksomhed, der også kunne omfatte givet fald må eft ersøges på Erhvervsarki­ rådgivning ved indkøb af lokomotiver og vet. Her findes fx A/S Scandias. vogne m.m., skal søges i DSBs arkiv. Ordensreglementer, der var gældende Sammen med anlægssagerne vedr. stats­ i anlægsperioden, udstedtes af Justitsmi­ baneanlæg, som de arkivalsk ligger sam­ nisteriet, mens banepolitireglementerne men med, har de et betydeligt omfang og gældende for banens offentlige drift, eks­ omfatter næsten alle privatbaner, herun­ pederedes gennem Indenrigsministeri- der også de baner, der på Sjælland anlag­ et!Ministeriet for offentlige Arbejder (E- des af Det sjællandske Jernbaneselskab. journal). Desværre er materialet ikke ordnet og Til yderligere belysning af specifikke derfor vanskeligt at benytte. Det gælder forhold i forbindelse med anlæg nævnes, til gengæld ikke regnskaber vedr. anlæg af at indførte materialer og materiel til privatbaner, der findes i en meget omfat­ anlæggene kan spores via toldarkiverne. tende og velordnet DSB-aflevering af Især henvises til Tolddepartementets ræk­ Baneafdelingens arkiv i gruppen af udtag- ke af gruppeordnede toldsager med ne/ujournaliserede sager 1897-1916. materiale fra perioden 1813-1927, hen­ Endelig vil der selvfølgelig i en række lagt efter emne (jernbaner). Tolddeparte­ af privatbanearkiverne også være materi­ mentets arkiv findes på Rigsarkivet; der ale vedr. anlægget. Men dets omfang og kan også findes materiale i de lokale told­ indhold er stærkt svingende. steders arkiver: De er afleverede til lands­ arkiverne. Entreprenørerne Specielt vedr. anlæg - og drift - af jern­ De tidligste baneanlæg og de private baner i Sønderjylland før 1864 - banerne jernbaner anlagdes for koncessionshaver­ anlagdes dér som privatbaner, og selve nes vedkommende af entreprenører. I driften var ikke som i kongeriget overladt første omgang stod engelske selskaber Det danske Jernbane Driftsselskab - hen­ som Peto, Brassey and Betts samt Fox, ledes opmærksomheden på Ministeriet Henderson & Co. og Hamburg-firmaer for Hertugdømmet Slesvig 1851-1864, herfor, men deres arkiver findes ikke i hvor gruppen »Rekvirerede akter« inde­ Danmark. Senere blev herboende entre­ holder jernbanesager. Det samme er prenører som Lauritz Petersen og tilfældet med arkivet efter 1. Departe­ Wätzold, baron Gedalia og Rowan samt ment 1849-1852, og 1. Departements 2. Vognfabrikken Scandia involveret i bane­ Kontor 1852-J865. Udtagne Slesvig- bygning over hele landet, men ellers gik holstenske jernbanesager 1860-1864 fin­ tendensen mod brug af lokale konsortier. des endvidere i Finansministeriets sekre­ Anlægget kunne også være udstykket i tariat. Også disse arkiver opbevares på mindre entrepriser. Rigsarkivet, ligesom arkiverne efter Driftsberetninger og jubilæumsskrif­ udenrigsstyrelsen. Departementet for de ter kan som hovedregel oplyse navnet på Udenrigske Anliggender (1770-1848) og

13 Moveable carbody Materiale vedr. de tidligste danske jernbaneovervejelser findes i mange for­ skellige arkiver. Tegningen afen container - moveable carbody - findes i den davarende uden- rigsstyrelses - Departementetfor de udenrigske anliggenders - arkiv, fordi sagen også drejede sig om, hvordan man kunne imødegå konkurrencen fra nordtyske jernbaneanlæg og komme uden om Hamburg (Foto: Rigsarkivet)

Udenrigsministeriet (1848-). I begge spejles naturligvis gennem de arkiver efter arkiver findes i rækken af gruppeordnede nedlagte baner, der for manges tilfælde er sager litra J (Jernbaner) en række sager bevaret på landsarkiverne eller Erhvervs­ vedr. baneanlæg i Holsten og Lauenburg arkivet eller i enkelte tilfælde ved lokalhi­ - og Nordtyskland i øvrigt også. storiske arkiver. Men bevaringsgraden og omfanget er svingende, idet der bl.a. er Driften foretaget betydelige kassationer, ligesom Den daglige drift med toggangen, vedli­ usikkerhed over for arkivernes fremtid geholdelse, indkøb, økonomi m.m. af- ved banernes lukning i forbindelse med

14 dårlige opbevaringsforhold også har gjort i visse tilfælde også den daglige trafik sit til at decimere bestanden. belyses gennem offentlige myndigheders For de ret få endnu eksisterende pri­ arkiver. Hyppigt vil det endda, også hvor vatbaner er der kun i enkelte tilfælde baneselskabernes arkiver er bevaret, være afleveret arkivalier og i begrænset om­ en fordel at begynde med disse som fang, og i flere tilfælde er der i øvrigt - hovedregel ganske velordnede arkivalier. som for de nedlagte baneselskaber - tale om, at væsentlige dele af arkivet ikke Tilsyn længere består. Alligevel kan en række I 1909 besluttedes det at udskille tilsyns­ emner vedr. især banernes økonomi, funktion vedr. igangværende baner fra nyanskaffelser, ombygninger, vedlige­ kommissariaterne, og der ansattes en holdelse og sikkerhed, forholdet til kon­ tilsynsførende ingeniør under ministeri­ kurrenterne på vejene samt personale og et som en forløber for den institution, der

Fra anlægget af 'Nordvestfynske Jernbane, der åbnede i 1911. Med de store arbejdsstyrker, bane­ anlægfordrede, kunne der opstå problemer. Bl.a. derfor udstedtes via Justitsministeriet særlige politireglementer, der f.eks. fastsatte regler for kontrollen med arbejdsstyrken. (Foto: Lokal­ historisk arkiv for Ejby Kommune)

15 endelig oprettedes i 1919: Tilsynet dets underinstitutioner inddraget. Det medprivatbanerne/Privatbanetilsynet. Før gjaldt bl.a. i regnskabsrevisionen, der for 1909 søges tilsynssager vedr. driften derfor privatbanernes vedkommende i en perio­ i kommissariatsarkiverne. Fra 1909-19, de henlå under 2. Hovedrevisorat. I dette men for visse baners og sagers vedkom­ arkiv, der som øvrige nævnte findes på mende helt tilbage til 1870’erne, søges Rigsarkivet, er de enkelte baner numme­ sager vedr. det tekniske tilsyn i Tilsynets reret og sagerne om dem samlet. Henvis­ arkiv, hvis sager er ordnet hver bane for ning til øvrige relevante sager i fmansfor­ sig. Sager vedr. materielanskaffelser, spor­ valtningen fås lettest via korrespondan­ ombygninger, nyanlæg vil som hovedre­ cen i offentlige arbejders E-sager. gel være grundigt dokumenteret heri. Med koncessionerne var der imidlertid Tilskud også givet Kontoret/Ministeriet for Med banernes tiltagende vanskeligheder offentlige Arbejder mulighed for at øve en og deraf følgende behov for offentlige til­ meget betydelig indflydelse på øvrige for­ skud nedsattes fra tiden efter 1. verdens­ hold. Således skulle banerne have kørepla­ krig af ministeren for offentlige arbejder ner, takster, budgetter - dvs. forbruget på (trafikministeren) en lang række kom­ hver enkelt lille post - og regnskaber, her­ missioner, der indsamlede betydelige under for reserve- og fornyelsesfonde mængder materiale med oplysninger om samt pensionskasser, godkendt - »appro­ trafik og økonomi. Kommissionsarkiver­ beret«, som det hed - i ministeriet. Derfor ne, der dels findes som journalsager i E- indsendte banerne til ministeriet et gan­ journalen, dels for visse materialegrup­ ske betydeligt materiale, der især i forbin­ pers vedkommende som selvstændige delse med oplysende og kritiske spørgs­ kommissionsarkiver, udgør derfor et væg­ mål afsatte betydelige mængder arkivalier. tigt grundlag for belysning af en række Hvor dette almene tilsyn i begyndel­ overordnede driftsforhold ved banerne. sen overvejende manifesterede sig i efter­ Særlig kan fremhæves arkivet efter den retningssager, blev sagsbehandlingen fra store Trafik kommission a f 1936, der skal 1920’erne mere indgående. Det hang bestilles som Ministeriet for offentlige naturligt sammen med, at banerne så småt Arbejders journalsag nr. E 1947/1318, begyndte at komme i økonomiske vanske­ hvor 1947 angiver det år, sagen sidste ligheder. Disse sager, hvoraf de mest ind­ gang er journaliseret i jernbanejourna­ holdsrige og vidtfavnende drejer sig om len. Kommissionen indsamlede statisti­ godkendelse af budget og garanti for un­ ske oplysninger, redegørelser og andre derskudsdækning, findes i Kontoret/Mi- informationer fra og om hver enkelt bane nisteriet for offentlige Arbejders E- journal. i det til dato nok mest grundige udred­ Selv om ministeriet og privatbanetil­ ningsarbejde, der var set i trafiksektoren. synet var de centrale instanser i forbin­ Vigtig er også »sagen« efter det udvalg, delse med budget og regnskabs-approba­ der skulle bedømme privatbanernes tionen, var også Finansministeriet eller moderniseringsansøgninger i henhold til

16 loven af 1931 om statshjælp til privatba­ søgelser traf endelig afgørelse. Rutebilsa­ nerne. Udvalgets arkiv findes som jour­ ger findes i Ministeriet for offentlige nalsag nr. E 1936/2367. Arbejder i den såkaldte B-journal (1925ff), Også de såkaldte Privatbaneudvalg, der til 1950 også indeholder fragtbilsa­ der i henhold til den nye statslige støtte­ ger. De findes efter 1950 i ministeriets lovgivning fra 1942, 1946, 1948/1949, FR-journal. 1955 osv. med henblik på dels under­ Også konkurrenternes arkiver kan skudsdækning, dels moderniseringsstøt­ belyse væsentlige aspekter af banernes te indeholder et stort materiale om trafik konkurrencesituation. Nævnes kan fe fra og økonomi. Disse udvalgsarkiver findes Landsarkivet for Fyn arkivet efter Nord- såvel som journalsager og som selvstæn­ fyns Andelsbiler. Tilsvarende vognmands­ digt ordnede og altså udtagne udvalgsar­ arkiver kan findes på Erhvervsarki­ kiver - og kan benyttes som supplement vet eller visse større lokalhistoriske arki­ til den ordinære tilsynsadministration ver. som den blev varetaget af Privatbanetil­ Sager vedr. krydsninger mellem veje synet og ministeriet (E-journalen). og jernbaner findes i Ministeriet for offentlige Arbejders K-journal 1938- Konkurrenterne 1953. Fra 1953 overføres sagerne til Vej­ En af de efterhånden større problemstil­ direktoratet, hvor de behandledes i Lys­ linger, banerne beskæftigede sig med, var signalafdelingen 1934-1977. En række de konkurrerende rutebil- og fragt­ sager vedr. dette område findes tillige i mandsruter og/eller banernes overtagelse Tilsynet med privatbanernes arkiv. af samme ruter. Denne konkurrencesitu­ ation dokumenteres foruden i banernes Nedlæggelse eller videreførsel arkiver især i amtskommunernes arkiver, Fra 1920’erne var de enkelte privatbaners idet amtsrådene tildelte koncessioner og fremtid helt afhængig af tilskud fra de godkendte køreplan, takster m.m. offentlige kasser. Spørgsmålet om videre­ I 1950 oprettedes Trafikudvalg i de førsel eller lukning blev ganske vist for­ enkelte amter til behandlingen af disse melt afgjort på generalforsamlinger i spørgsmål. Flere trafikudvalg har afleve­ baneselskaberne efter indstilling fra ret deres arkiv til landsarkiverne. I andre bestyrelse og repræsentantskab. Men sammenhænge optræder arkivalierne vedr. reelt stemte deltagerne på generalforsam­ trafikudvalget som en del af det pågæl­ lingerne i henhold til pålæg fra vedkom­ dende amts arkiv, idet den lokale (stats-)- mende kommunalbestyrelse og evt. amtmand var formand for de lokale tra­ ministeriet, hvis repræsentant repræsen­ fikudvalg. terede staten som aktionær. For de lokale Før 1950 skulle sager, hvori der var beslutningstagere, dvs. kommuner og uenighed, forelægges ministeren for amtsråd, spillede den procentsats, som offentlige arbejder, der efter indhentede staten deltog i udgiftsdækningen med, udtalelser og evt. supplerende under­ en afgørende rolle. Finansudvalg, mini­

17 steriet og - efter ca. 1940 - privatbaneud­ kommende til Arbejderbevægelsens Bib­ valgene er derfor væsentlige aktører i liotek og Arkiv (ABA). denne sammenhæng. I forbindelse med udstikning af ram­ Selv om det næppe var i Finansmini­ mer og vedtagelse af lovgivning hørtes en steriet, at privatbanespørgsmålet spillede række kommunale organisationer: Amts­ nogen stor rolle, eksisterer der også her rådsforeningen samt købstads- og land­ sager om lukning af baner, bl.a. i forbin­ kommunernes sammenslutninger. Deres delse med statslige aktieposter og revisi­ arkiver er bl.a. for forhandlingsprotokol­ on. En sag vedr. lukning af Odense- lernes vedkommende afleverede til Rigs­ Nr.Broby-Fåborg Jernbaneselskab (1954) arkivet og indgår dér i rækken af private findes således i Finansministeriets 2. Ho­ institutionsarkiver, hvortil der findes regi­ vedrevisorats 1. kontor som nr. 27 i grup­ straturer på Rigsarkivets læsesal. Privatba­ pen Privatbaner. Trekvart århundrede før nerne havde deres egen lobbyistorganisa­ finder man i 2. Statsgældskontors arkiv tion: Danske Privatbaners Fællesrepræsen­ under finansforvaltningen: Aktie- og tation blev stiftet i 1905 og var banernes obligationsprotokoller vedr. Sjællandske kontakt til beslutningstagerne. Arkivet er Jernbaneselskab 1862-1887 (Rigsarki­ ligeledes afleveret til Rigsarkivet. vet). Af ikke uvæsentlig betydning for den trafikpolitiske beslutningsproces var end­ Overordnet politisk styring videre personalets organisationer. Jernbane­ De overordnede rammer for jernbanean­ foreningen, stiftet 1891, hvis arkiv også er læg og -trafik i Danmark udstikkes afleveret til Rigsarkivet, og som omfattede naturligvis af Rigsdagen med Folketinget de såkaldte »guldsnore«, dvs. tjeneste- og Landstinget og fra 1953 Folketinget mænd på de lidt højere poster, havde såle­ alene. Det trykte materiale i Rigsdags- des gode kontakter såvel til banernes ledel­ /Folketingstidende er et uhyre centralt ser som det politiske liv. Andre organisati­ kildemateriale hertil, men bør kombine­ onsarkiver er afleverede til ABA. res med det utrykte materiale i udvalgs­ Sammen med trykte og udgivne erin­ arkiverne og de politiske gruppers arkiver dringer henvises på dette sted også til den i Folketingets Bibliotek og Arkiv. På lig­ meget store række arkiver efter ledende nende vis kan de politiske partiers arki­ personligheder i dansk politik og central­ ver, og især disses forhandlingsprotokol­ administration. De findes hovedsageligt ler, med fordel benyttes. på Rigsarkivet, hvor bl.a. et enormt brev­ De politiske partiers arkiver, herunder skriverkartotek gør det nemt at benytte også grupperne i Rigsdagen/Folketinget er materialet. for nogles (Højre/Det konservative Folke­ parti, Det radikale Venstre og Venstre) ved­ kommende afleverede til Rigsarkivet; for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepartis og Danmarks Kommunistiske Partis ved­

18 Statsbanerne

Til belysning af mange forhold og om­ Som privatbaner forudsatte også stats­ stændigheder ved anlæg og drift af statsba­ baneanlæg en lov, og når den var vedta­ ner kan de samme arkiver og kilder benyt­ get, kunne arbejdet gå i gang under tilsyn tes som anført under privatbaner. Der af kommissarius. Kommissarius-embedet, henvises derfor i almindelighed dertil. som beskrevet ovenfor, varetog sin gene­ Som nævnt var statsbaner i Danmark relle kontrol ikke bare med privatbaner­ først en realitet med de jysk-fynske ne, men også med alle statsbaneanlæg. hovedbaneanlæg i henhold til en anlægs­ Som for privatbanerne udgjorde hver lov fra 10. marts 1861, mens det første enkelt statsbanestrækning i kommissari­ statslige driftselskab så lyset i 1867 på atsarkiverne sin egen afgrænsede helhed, basis af en lov af 14.marts 1867. Statsba­ som man med fordel kan begynde sine nedriften var i begyndelsen et eksklusivt arkivstudier i. jysk-fynsk anliggende, og først i 1885 var Det specielle, især tekniske, tilsyn med et egentligt landsdækkende DSB en rea­ de første statsbaneanlæg - de jysk-fynske litet. Endnu 30 år skulle gå, før DSB i baner anlagt i henhold til 1861-loven - 1915 fik status som departement og udførtes af Indenrigsministeriets Kontrol generaldirektøren som departementschef. med de Jysk-Fynske baner, der til 1863 var Dermed var statsbanernes chef blevet delt i to embeder: en økonomisk og en ministerens rådgiver i trafikanliggender, teknisk kontrol. Sagerne vedr. tilsyns­ og fremover var det generaldirektoratet, virksomheden 1862-1867 udgør en selv­ der sagsbehandlede de såkaldte ministe- stændig helhed. riesager og udarbejdede lovforslag vedr. Efter 1867 overgik denne tilsynsvirk­ statsbanerne selv. somhed og funktionen som kontrolle­ rende og rådgivende ingeniør til Overin­ Anlæg geniøren for nye Stats baneanlæg, direkte Som for privatbanernes vedkommende under statsbanedirektøren. I 1879 selv­ kunne der forud for et statsbaneanlæg gå stændiggjordes embedet i forhold til stats­ en meget lang projekteringsfase, hvor det banedriften, idet overingeniøren ansattes ikke nødvendigvis var klart, om der ville direkte under og i Indenrigsministeriet blive tale om privat- eller statsbaneanlæg. som leder af Statsbaneanlæggene. I 1906 Mange statsbaneanlæg som fx Assens- tilbageførtes virksomheden til statsba­ banen modtog i øvrigt meget betydelige nerne, men personale- og ledelsesmæs­ kommunale tilskud, hvad der fx afspejler sigt var virksomheden reelt blevet udøvet sig i arkivet efter Assens Kommune'. Y som en del af statsbanevirksomheden. Jernbaneanlæg 1883-1902 (Landsarkivet Arkivalsk er der da også kontinuitet mel­ for Fyn). lem sagerne fra 1867 til 1906 og de sager,

19 Arbejderhytte og entreprenørspor ved forarbejderne til Lillebæltsbroens anlæg i 1935. Sager vedr. de store broprojekter findes i en lang række arkiver, bl.a. i Baneafdelingens arkiv på Rigs­ arkivet. Men også lokalhistoriske arkiver rummer materiale, især fotos, om mange baneanlig­ gender. (Foto: Middelfart Byarkiv) der dannedes efter 1906 i Baneafdelin­ ndf. Ekspeditionen skete til 1915 gennem gens Overingeniørkontor. Indenrigsministeriet/Ministeriet for of­ Til nyanlæg henregnes foruden nye fentlige Arbejder; efter 1915 via General­ baner også eksisterende baners forsyning direktoratet for statsbanerne. Bevillingssa­ med dobbeltspor og større stationsudvi­ gerne kan være vanskelige at finde. Benyt delser, hvoraf især kan nævnes de nye de arkivnøgler og henlæggelsesplaner, der banegårde i København og Århus. De sto­ findes i de enkelte forvaltningers arkiver. re broprojekter hørte dog under Brobyg­ Statstilskud til privatbaner og finansi­ ningskontoret i Baneafdelingen. Det dag­ ering af statsbaneanlæg forudsætter lige vedligehold og mindre ombygnings­ bevilling og er dermed også et finanslovs­ arbejder på de faste anlæg og bygninger anliggende. Sammen med finanslovsma­ søges via Baneafdelingens eget arkiv. teriale i Folketingets arkiv og lovforslag Bevillinger til nyanlæg og fornyelser i m.m. i Rigsdags-/Folketingstidende kan det hele taget bevilges af Rigsdagen/Folke- Finansministeriets arkiv derfor også inde­ tinget via finansloven og finansudvalg, se holde væsentligt materiale om de økono­

20 miske aspekter i forbindelse med bane­ 1920. Fra de tyske myndigheder er der anlæg som fx køb og salg af aktier - og afleveret en række sager under betegnel­ banedrift i enhver henseende, herunder sen: Tyske myndigheder: Sønderjyske Jern­ afvikling og nedlæggelse i øvrigt også. banesager. Som eksempel kan nævnes arkivalier i Folketingets Bibliotek og Arkiv: Folke­ Drift tingsudvalget vedr. elektrificeringen a f den Jernbanekommissariaterne ophørte meget københavnske nartrafik. I DSBs arkiver hurtigt med - som ved privatbanerne - skal sagerne herom søges både i Baneaf­ at føre tilsyn med statsbanedriften. Ar­ delingen og i Maskinafdelingens arkiver. I kivalier vedr. ledelsen af statsbanedrif­ sidstnævnte ligger materialet i sagen vedr. ten skal derfor primært søges i Jysk-Fyn- anskaffelse af elektriske motorvogne. ske Jernbaners og DSBs arkiver i Rigsar­ Særlige forhold knytter sig til anlægget kivet. Sager vedr. organisation og perso­ af baner i Sønderjylland i perioden 1864- nale findes i (general-)direktørens sekre­

Tysk og dansk personale ved Haderslev station ved Genforeningen i 1920. Overtagelsen a f de søn­ derjyske baner afspejles i mange arkiver. Sagerne vedr. banernes anlæg findes på Rigsarkivet, hvor man har modtaget en rakke jernbanesager fra den preussiske baneforvaltning til 1920 under betegnelsen: Tyske myndigheder: Sønderjyske jernbanesager. (Foto: Haderslev Byhistoriske Arkiv)

21 tariat, fra 1925 Personalekontoret. Per­ cia, Århus og Struer) (ca. 1873-1970) sonalesagerne udgør i øvrigt en stor og samt fra 3. Distrikts sekretariat og bane­ velordnet arkivgruppe, der især for ældre tjeneste. tid kan give resultater i forbindelse med personalhistoriske forespørgsler. Til ma­ Overordnet styring terialet er der udgivet særlige registratu­ Rammerne for statsbanedriftens virke rer. fastlagdes første gang i en bekendtgørelse Ledelsen af den daglige drift belyses af 25. april 1878 og siden ved såkaldte via arkiverne efter den centrale liniefor­ styrelseslove, hvoraf den første var fra valtning, der trods mange organisatori­ 12. april 1892. Også takster, befordrings­ ske omrokeringer og ændringer i hoved­ bestemmelser og lønninger, der oprinde­ sagen knyttede sig til bane-, maskin- og lig fastsattes administrativt, reguleredes trafikforvaltningerne. siden 1892 ved lov, alt for at sikre Rigs- Den egentlige varetagelse og udførelse dagens/Folketingets grundlovssikrede ret af driftsmæssige opgaver fandt sted via til styring af og kontrol med det offentli­ de lokale linieforvaltninger, der fra 1916 ges udgifter og indtægter. Deraf følger, at betegnedes som 1., 2. og 3. Distrikt med også finanslovene og de dermed for­ hovedsæder i henh. København, Århus bundne finanslovsforslag har haft afgø­ og Struer. 3.distrikt nedlagdes i 1932, rende betydning for rammerne for stats­ hvor det indgik i 2. distrikt. I de enkelte banedriften. distrikter fandtes en central- eller sekre­ Anlæg af nye statsbaner, overtagelse af tariatsforvaltning foruden linieforvalt­ private jernbaner samt nedlæggelse af ninger i form af bane-, maskin-, signal- statsbanestrækninger fastsættes ligeledes og telegraf- og trafiktjenester, der yderli­ ved lov, jf. ovenfor. Til 1915 ekspederes gere var underinddelt i sektioner/ kredse/ disse love som nævnt gennem ministeri­ strækninger og evt. yderligere i de enkel­ et; efter 1915 via generaldirektoratet. te stationer og holdepladser. I 1886 oprettedes et Jernbaneråd, der Til Rigsarkivet er afleveret et omfat­ skulle være rådgivende over for DSB især tende og velordnet arkiv fra 1. Distrikts i sager vedr. takster, køreplaner og befor­ banetjeneste fra 1916. dringsbestemmelser. Rådet nedlagdes i Til Landsarkivet i Viborg er afleveret 1893, men genoprettedes i 1915, hvor eller er under aflevering en række arkiva­ det fik til opgave at udtale sig om princi­ lier i form af taxationsprotokoller m.m., pielle spørgsmål vedr. statsbanerne. planbøger og tegninger foruden sager Særlige forhold fører som regel til ned­ m.m. fra 2. Distrikts sekretariat (journaler sættelse af nye organer. Således nævnes og p-sager), enkelte banekredse/banesek- Transportnavnet 1917-21, der på grund tioner (tidl. ingeniørdistrikter) (1863-) - af energiknapheden fik til opgave at give især Fredericia og Århus samt 6. banesek­ vejledning mht. jernbanetransport af vis­ tion, Odense (tidl. SFJ) - trafiktjenesten se varesorter. Arkivet er afleveret til Rigs­ (1917-)/lokale trafiksektioner (Frederi­ arkivet.

22 Andre virksomheder

Der har i Danmark fundet en betydelig Triangel (De forenede Automobilfabrik­ produktion af jernbanemateriel sted. ker) i Odense. Herfra leveredes bl.a. Mange af statsbanernes damplokomoti­ motorvogne til privat- og statsbaner i ver er således bygget af A/S Frichs (1854- stort tal i mellemkrigstiden, indtil pro­ 1979) i Århus, mens privatbanerne bl.a. duktionen ligesom tidligere for Vulcans fik leveret lokomotiver og vogne fra vedkommende overførtes til Scandia. Vulcan i Maribo og Scandia i Randers, Scandia, Vulcan og Frichs’ samt dele af der også stod for leveringen af de mange De forenede Automobilfabrikkers arki­ skinnebusser efter 2. verdenskrig. En ver er afleverede til Erhvervsarkivet i betydelig producent af banemateriel var Århus.

Motorvogn til Mariager-Fårup-Viborg-banen på prøvekørsel med gengas-generator ved Ran­ ders privatbanestation, efter levering fra vognfabrikken Scandia i 1941. Gengas som drivkraft til jernbanemateriel dokumenteres i en rakke arkiver: Foruden vognfabrikken og de enkelte privatbaneforvaltninger behandlede offentlige tilsynsinstanser som Ministeriet for offentlige Arbejder og Privatbanetilsynet også sager herom. Arkiverne er afleverede til henh. Erhvervsar­ kivet, landsarkiverne og Rigsarkivet. (Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv)

23 Arkivernes indhold og benyttelse

Summariske oversigter over arkiverne, journalnummer, brevnummer eller efter deres hovedbestanddele, ordning og til­ et helt andet system og vil da typisk i stand fås i de såkaldte guider, som Statens registratur og afleveringsfortegnelse ind­ Arkiver har udgivet for hver enkelt arkiv­ gå i gruppen »journalsager«, der kan institution. Guidernes præcise titler frem­ omfatte en længere årrække og et stort går af litteraturlisten. Guiderne vil typisk antal numre. Søgning efter sådanne sager kunne lånes på de større biblioteker. må derfor tage udgangspunkt i hjælpe­ Til adskillige af de ovenfor omtalte midler, som arkivskaberen i sin tid selv arkiver er udarbejdet registraturer, der skabte for at kunne finde sine sager igen. systematisk og ganske detaljeret beskriver Typisk skal man derfor benytte de indholdet i arkiverne. Få registraturer er såkaldte journaler, der også kan hedde udgivet og til rådighed på landets biblio­ korrespondancejournal, brevbog e.l. teker. Flere er kun produceret i få eksem­ Søgning heri kan være tidskrævende, plarer og kan kun benyttes på Statens men er specielt for ministerielle arkiver helt Arkivers læsesale. Enkelte registraturer uomgængelig. De føromtalte guider inde­ findes kun på det pågældende arkivs holder vejledning i brugen af de enkelte læsesal, og det samme gælder i de tilfæl­ arkivers journalsystemer. Endelig henledes de, hvor der kun kan stilles såkaldte afle- opmærksomheden også på rækkerne af veringsfortegnelser til rådighed. brevkopier, der dog ofte er endog meget En afleveringsfortegnelse er udarbejdet voluminøse, men som giver et ret præcist af embedet og er fulgt med de enkelte afle­ øjebliksbillede af en dags aktiviteter. veringer. Et arkiv som fe DSBs består af mange - til dels mere eller mindre tilfældi­ De enkelte arkiver i alfabetisk orden: ge - afleveringer, og det er derfor nødven­ digt at gennemgå et større antal fortegnel­ Det danske Jernbanedriftsselskab ser, der endda kan være af stærkt vekslen­ 1861-1867 de kvalitet. Afleveringsfortegnelser rekvi­ Foreløbig registratur er udarbejdet og reres på de enkelte arkivers læsesale. kan rekvireres på Rigsarkivets læsesal. I de fleste jernbanearkiver er »sagerne« Arkivet består hovedsageligt af forhand­ henlagt efter forskellige principper. Man­ lingsprotokoller og en række af sagligt ge sager er udtaget fra deres oprindelige ordnede sager. system og henlagt efter emne som »rum­ sager« eller »udtagne sager«. En oversigt Danske Statsbaner (DSB) 1880- som regel på pakkeniveau findes da i Generelt om den del af DSBs arkiv, der registraturen eller afleveringsfortegnel­ er afleveret til Rigsarkivet, kan siges, at sen. Men mange sager er også henlagt på det har været ramt af store uhjemlede

24 kassationer, at ordningstilstanden gen­ Sekretariatssager er fra 1885 og langt nem årene har ladt meget tilbage at op i tiden henlagt efter den arkivnøgle, ønske, og at der i det afleverede materia­ der anvendtes ved de Jysk-Fynske Jern­ le befinder sig relativt få spor efter sags­ baner (se nedenfor), og som også har behandlingen af de såkaldte ministeriesa- dannet forbillede for ordningen af man­ ger, herunder sager vedr. fremsættelse af ge privatbanearkiver. lovforslag. Store dele af det afleverede I Baneafdelingens meget omfattende materiale er - til dels som følge af den arkiv, der rækker tilbage til 1867, er dårlige tilstand, det er afleveret fra DSB i sagerne ordnet og henlagt efter følgende - uordnet og kan derfor ikke umiddelbart emner: A Personale. B Banebevogtning, stilles til rådighed på læsesalen. Det gæl­ Tjenesteforseelser. C Ekspropriationsfon­ der især sager fra Statsbaneanlæggene og dets arealer. D Jernbanernes arealer. E bogholderkontorerne. Der er stort set Ballastering. F Assurance og brandvæsen ikke afleveret sager fra Trafikafdelingen - (kasseret). G Nye arbejder (bevillingssa­ med undtagelse af sager vedr. kgl. rejser ger). H Vedligeholdelse. I Arbejder for (n.c.-sager) - og fra Maskinafdelingen er fremmede. K Lagersager (kasseret). L for tiden før ca. 1923 kun bevaret kopi­ Inventariesager. M Regnskabssager. N bøger, men ingen sager - bortset fra, hvad Sager vedr.nye baner indtil de overgår til der findes i Teknisk kontors arkiv (1885- driften. O Diverse bl.a. Køreplaner. 1903). Mindre ændringer er sket. Dertil kommer Svarende til private selskabers for­ handlingsprotokoller finder man i DSB- arkivet referatprotokoller fra 1886 og frem til ca. 1932. Protokollerne indehol­ der referater fra chefmøder, og fra 1916 i en særskilt række også referater af møder med ministeren, dvs. om forelagte sager. Alle væsentligere sager vil således være refereret i disse protokoller, der sammen med sekretariatssagerne til 1925 udgør en overordnet stamme i arkivet.

E-maskine hovedrepareres på Centralværkstedet i Århus, november 1952. Sager vedr. indkøb og vedligeholdelse af materiel findes veldokumen­ teret i Maskinafdelingens arkiv, afleveret fra DSB til Rigsarkivet. (Foto: Lokalhistorisk Sam­ ling ved Århus Kommunes Biblioteker)

25 en række af udtagne sager, hvoriblandt nelse på Rigsarkivets læsesal (1. Distrikt) man fe finder sagerne vedr. bygning af og på Landsarkivet i Viborgs læsesal (2. broer som fe Lillebæltsbroen. Endelig er og 3. Distrikt). med arkivet afleveret en større samling kort- og planbøger omfattende næsten Godsarkiver alle strækninger. Benyt afleveringsforteg­ Til de fleste godsarkiver er der udarbejdet nelsen på Rigsarkivets læsesal. trykte eller blot maskinskrevne registra­ Også Maskinforvaltningens arkiv, hvori turer. Registraturerne findes på de enkelte der dog ikke forefindes sager forud for arkivers læsesale. 1923, er stort og relativt vel ordnet. Først og fremmest dokumenterer arkivet nyan­ Indenrigsministeriet/Ministeriet skaffelser af lokomotiver, vogne og andet for offentlige Arbejder materiel samt vedligeholdelsen af samme Sagerne er henlagt i henhold til forskel­ materiel med vægten på tekniske om­ lige journaler: A= almindelige og gene­ stændigheder. I arkivets pk. nr. 1 findes relle sager; B= rutebilsager, E= jernbane­ en oversigt over, hvordan sagerne er hen­ sager; K= vejkrydssager. Sagerne søges i lagt. Heraf fremgår fe, at anskaffelse af journalen, hvad der kan være ganske damplokomotiver skal findes i gruppe tidsrøvende på grund af fremvisningssy­ VII (romertal), der er underinddelt i: stemet: Nogle sager fortsatte i årtier, og Diverse tilbud; Principsager, Frichs for at finde det nummer, sagen ligger på, togfremføringsmidler, anskaffelse af 11 må man gennemgå de årgangsopdelte svenske lokomotiver, anskaffelse af 6 H- journaler, til sagen ikke er fremvist læn­ loko osv.. Sager vedr. ombygning og for­ gere. Fra begyndelsen af 1950’erne hen­ andringer ved personvogne (vedligehol­ lægges sager vedr. den enkelte bane dog delse) findes derimod i gruppe 10.2. på faste numre, hvad der letter fremfin- (arabertal). Rekvirer afleveringsforteg­ dingen af sager betydeligt. En række nelse på Rigsarkivets læsesal. sager er dog udtaget og opbevares som Ældre sager (1885-1903) vedr. bane- store samlesager i en særlig række. Det og maskintjenestens områder findes i gælder også for en del udvalgs- og kom­ Teknisk Kontors arkiv. Arkivet er ikke regi­ missionsarkiver, idet man skal være streret, men sager kan indkredses på bag­ opmærksom på, at dele af udvalgsarki­ grund af den ved sekretariatet benyttede vet også kan findes på et journalnum­ arkivnøgle, der også benyttedes i Teknisk mer. En udførlig oversigt fås i afleve­ Kontor. Før 1885 henvises man til jour­ ringsfortegnelsen, der kan benyttes på nalsagerne i sekretariatets gruppe S. Rigsarkivets læsesal. En nærmere beskrivelse af hele DSB- arkivet findes i Rigsarkivets guide (se lit­ Ingeniørkorpset teraturlisten) med henvisning til de rele­ Civile chefarkiver vedr. vej- og jernbane­ vante afleveringsfortegnelser. For distrik­ tjenesten 1778-1868, se seddelregistra­ ternes lokale arkiver: Se afleveringsforteg­ tur nr. 57 på Rigsarkivets læsesal.

26 Jysk-Fynske Jernbaner 1867-1880 Erhvervsarkivet. I Odense er kommu­ Arkivet er relativt velordnet med sagerne nens arkiv under overførsel til Stadsarki­ henlagt efter en ganske detaljeret arkiv­ vet, hvor byrådssagerne i forvejen befin­ nøgle, der også benyttedes af DSB. De der sig. Kommunearkiverne er som enkelte sager fremfindes via sagsregister hovedregel velordnede og benyttes efter og hovedjournal. Foreløbig registratur registraturer, der i mange tilfælde er tryk­ med arkivnøgle er udarbejdet og kan te og tilgængelige på biblioteker, eller rekvireres på Rigsarkivets læsesal. som er opstillede på de enkelte arkivers Sagerne er henlagt i følgende hoved­ læsesale. grupper: A Almindelige sager. B Persona­ lesager. C Skatter, assurance, afgifter. D Personarkiver Budget. E Regnskabsvæsen. F Takst- og Generelt henvises til Rigsarkivets guide. befordringsreglement. G Kørsel og sej­ Detaljerede registraturer er til rådighed lads. H Ekspedition, rejsendes forhold, på Rigsarkivets læsesal, hvor brevskriver­ fribefordring. I Gennemgående trafik. K kartotek også forefindes. Postvæsenet. L Toldvæsenet. M Telegraf og telefonvæsenet. N Stationsvæsen O Privatbanearkiver Nye banestrækninger. P Almindelig ved­ Det typiske privatbanearkiv består som ligeholdelse af banen. R Banetjeneste de fleste større arkiver af en række for­ og -bevogtning. S Driftsmateriel. T Ma- handlingsprotokoller for bestyrelse og skintjeneste. U Materiel og inventarium. repræsentantskab, en kopibogsrække samt X Statistik. Y Havnevæsen. Z Vejere og et antal sager. Ved en række baner er målere. sagerne henlagt efter et journalnummer­ system, der i lignende skikkelse er kendt Kommissariatsarkiver 1845- i kommissariatsarkiverne og de tidlige Grundstammen i kommissariatsarkiver­ jysk-fynske statsbaner. Udgangspunkt for ne udgøres af korrespondancearkivalier, søgningen er derfor journalen eller kor­ bestående af en journal med tilhørende respondancejournalen, som den også kan sager og en brevkopibog. Desuden rum­ hedde, eller forhandlingsprotokollen, mer arkivet sædvanligvis en besigtigelses­ hvor der kan findes henvisning til et evt. protokol, ekspropriationsprotokol samt journal- eller henlæggelsesnummer. Hen­ evt. en taksationsprotokol. Endelig kan læggelsen vil i mange tilfælde have fundet der i arkiverne findes anlægskort, told­ sted efter en arkivnøgle svarende nogen­ regnskaber og i enkelte tilfælde materiale lunde til den, der anvendtes ved hen­ vedr. banernes sygekasse. læggelsen af statsbanernes sekretariats­ sager (se under DSB). Som ved Det sjæl­ Kommunearkiver landske Jernbaneselskab kan sagerne dog Kommunearkiverne er i de fleste tilfælde også helt eller delvist være henlagt som afleverede til de enkelte landsarkiver; for særligt emneordnede eller udtagne sager Århus-områdets vedkommende dog til (»rumsager«.)

27 Damplokomotiv til Sydfynske Jernbaneselskab. I mange a f jernbanearkivernes sager vedr. materiel findes tegninger og fotos. Billedet af lokomotivet er således udtagetfra en sag i Sydfynske Jernbanesel­ skabs arkiv. (Landsarkivet for Fyn)

Ved siden af banernes centrale arkiv­ ved landsarkivet i Odense. Hvor der ikke dannelse kan de enkelte afdelinger - foreligger registratur, rekvireres en afleve­ typisk bane-, maskin- og driftsafdelin­ ringsfortegnelse på læsesalen. gerne have været selvstændigt arkivdan­ nende. Private institutionsarkiver Til privatbanearkiverne knytter der sig Registraturer over de fleste private insti­ ofte et tegningsarkiv. Også DSBs teg­ tutionsarkiver er udgivet af Rigsarkivet ningsarkiv indeholder i øvrigt mange og kan benyttes på arkivernes læsesale. tegninger af privatbaneanlæg og -materi­ el. Sjællandske Jernbaneselskab 1847- Der er udgivet registraturer til privat­ 1880(-1885) banearkiverne ved landsarkiverne i Vi­ Til arkivet er udarbejdet en forholdsvis borg og Åbenrå og for en banes ved­ detaljeret, men foreløbig registratur, der kommende (Nordfynske Jernbaneselskab) kan rekvireres på Rigsarkivets læsesal.

28 Mange sager er henlagt efter emne som Tyske myndigheder såkaldte »rumsager«, mens andre sager Fra Tyskland er modtaget en aflevering: må søges via journalen eller korrespon­ Sønderjyske jernbanesager. De vedrører dancejournalen. Det meget omfattende hovedsageligt anlæg og de enkelte arkiv er, hvad angår forhandlingsproto­ strækningers udstyr. Arkivet er ikke regi­ koller, journal, kopibøger med tilhøren­ streret, men i pk. nr. 57 findes en detal­ de registre og direktionssager, overvejen­ jeret nøgle til arkivet med henvisning til de komplet. Registraturen omfatter ikke pk.nr., aktpakke og sidetal i aktpakken. regnskabsprotokoller, der findes i flere Studier i dette arkiv, der er ordnet og ind­ uordnede DSB-afleveringer. bundet efter tysk forvaltningsskik, bør således indledes med at bestille denne Statsbaneanlæggene pakke ned på læsesalen. Se under DSB

Tegningsarkiver Der er udgivet en række registraturer, se litteraturfortegnelsen.

Holstebro station ved århundredskiftet. Billedet indgår i den fotosamling som DSB’s baneafdeling har afleveret til Rigsarkivet. (Foto: Rigsarkivet)

29 Hvad jernbanearkiverne kan bruges til

I det foregående er det vist, at jernbane­ At banerne har haft betydning for forskning i bred forstand må inddrage industrialiseringen af Danmark, for såvel de enkelte jernbaneselskabers arki­ udviklingen af landbruget og landbrugs­ ver som arkiverne efter de mange offent­ industrien og for befolkningens lokalise­ lige tilsynsmyndigheder. I princippet er ring er uomtvisteligt. Men modsat, hvad det ganske vist primært baneselskaber­ tilfældet har været i udenlandsk forsk­ nes arkiver, der mest direkte dokumente­ ning, er det hidtil kun i begrænset rer omstændighederne ved jernbanedrif­ omfang forsøgt vurderet, hvor store - ten, mens tilsynsmyndighedernes arkiver eller muligvis små - konsekvenserne har først og fremmest dokumenterer, hvor­ været for det danske samfund både før og dan den offentlige kontrol udfoldede efter bilerne dukkede op. sig. Men kontrollen og tilsynet har - Som arbejdsplads hørte banerne til sekundært ganske vist - alligevel afkastet landets største. Som offentligt ansatte så mange oplysninger om dagligdagen på tjenestemænd, hvad de privatbaneansat­ banerne og ved baneanlægget, at disse te reelt også var, spillede de en væsentlig arkiver i flere tilfælde i praksis vil være rolle i organiseringen af arbejdslivet hos dér, man vil tage sit udgangspunkt. Det de offentlige arbejdsgivere. Jernbanearki­ er derfor i denne flerhed af arkiver, at verne er derfor en udmærket kilde til informationer om banernes fysiske anlæg belysning af arbejds-, løn- og fagfore­ (spor og bygninger), lokomotiver og vog­ ningsforhold for offentligt ansatte og til ne, trafik og personale kan fremskaffes. offentlig arbejdsmarkedspolitik i det hele Samtidig er det imidlertid også klart, taget. På baggrund af de mange bevarede at vi i jernbanearkiverne har en række personaleakter i især DSBs arkiv, vil også fremragende kilder til belysning af of­ personalhistorikere her kunne finde en fentlig drifts- og tilsynsvirksomhed i næsten uovertruffen kilde, der samtidig almindelighed og trafikpolitik i særdeles­ vil kunne udnyttes til socialhistoriske hed. Desuden er jernbanearkiverne en studier i en samfundsgruppe, der ikke i glimrende kilde til at skildre aspekter i nær så høj grad som fx den såkaldte den politiske beslutningsproces. Det er arbejderklasse har været genstand for tilfældet på rigsniveau, men det gælder i udforskning. At banerne desuden har lige så høj grad på det lokale plan. Ikke haft deres egen arbejdspladskultur, er evi­ mindst dokumenterer kilderne imidler­ dent og kan dokumenteres gennem man­ tid samspillet - og til tider modspillet - ge »sager« vedr. personalet og deres fag­ mellem forskellige centrale, regionale og lige organisationer. lokale instanser i denne beslutningspro­ Som kilder til lokalhistorie er jernba­ ces. nearkiverne også brugelige. Grund- og

30 ejendomsforhold belyses, ligesom bl.a. bejder kan bidrage til udforskningen af særligt privatbanernes brug af lokale det lokale erhvervslivs historie. Det sam­ håndværksmestre og entreprenører til me kan siges om de enkelte lokalområ­ forskellige anlægs- og vedligeholdelsesar­ ders trafikhistorie i bred forstand.

IC3 tog og Storebæltsfærge i Nyborg 1990. Arkivalier vedr. DSB-overfarteme er kun bevaret/afleve­ ret i meget begrænset omfang Heller ikke produktionen afIC3-togene kan dokumenteres i materiale afleveret til Statens Arkiver. Men i dette tilfælde skyldes det, at offentlige myndigheder som hovedre­ gelførst skal aflevere deres arkiver efler ca. 30 år. I øvrigt er disse normalt utilgængelige i 30 år—eller 80 år, hvis materialet indeholder særlige følsomme oplysninger om feks. personlige eller økonomiske forhold. Tilgængelighedsgrænsen regnes fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingen sluttede i de enkelte sager. (Foto: DSB)

31 Jernbanearkiver - oversigt

Rigsarkivet Udenrigsministeriet (1848-)/Departe- mentet for de udenrigske Anliggen­ Tilsyn og kontrol'. der (1770-1848). Auditøren ved Statsbanerne (1906-1959) Driftsselskaber: Finansministeriet/Finansforvaltningen Det danske Jernbanedriftsselskab (1861- Indenrigsministeriet, se Ministeriet for 1867) offentlige Arbejder Danske Statsbaner (DSB) (1885-) Indenrigsministeriets kontrol med jysk­ 1.Distrikt: Banetjenesten (1916-) fynske jernbaner (1861-1867) 3.Distrikt: Maskininspektøren for 2. Ingeniørkorpset maskininspektion (Struer) Jernbanekommissionen af 1835 (1835- Generaldirektoratet for danske statsba­ 1848) ner (1885-) Jernbanekommissariaterne (1845-1958) Jysk-Fynske Jernbaner (JFJ) (1867- (Jernbanerådet 1886-93, 1915-: se 1885) Off.Arb. j.nr. E 1893/2585) København-Slangerup Jernbane (KSB) Ministeriet for offentlige Arbejder (1920-1947) ((1848-)1900-) Det Sjællandske Jernbaneselskab (1844- Kommissionsarkiver under 1885) Min.f.off.arb.: Sjællandske Statsbaner, se Sjællandske Kommissionen ang. den fremtidige Jernbaneselskab udvikling af jernbanenettet i Syd- Tyske myndigheder: Sønderjyske jern­ og Midtjylland (1898-) banesager Kommissionen ang. anlæg af nye Østjyske Jernbaner (fællesarkiv for Ran- jernbanelinier 1901-08 ders-Grenå og Århus-Ryomgård Jern­ Kommissionen vedr. foranstaltninger baneselskaber) 1875-1881 mod brandfare ved jernbanedrift Kommissionen af 1927 vedr. jern­ Private institutioner: baneoverkørsler Jernbaneforeningen (1891-1970’erne) Privatbaneudvalgene (1942-) Danske privatbaners fællesrepræsentation Privatbanekommissionen af 1954 Den tilsynsførende ved Strandvejens Landsarkivet for Sjælland Dampsporvej (1883-1897) Næstved-Præstø-Mern (NPMB) Statsbaneanlæggene (1879-1906): se DSB Kalvehavebanen (KB) Tilsynet med Privatbanerne Maribo-Torrig (MTJ) (1875-1977) Nakskov-Rødby (NRJ)

32 Landsarkivet for Fyn Landsarkivet for Nørrejylland Ekspropriationskommissionen på Tom- DSB: merup-Assens banen (1882) 2. Distrikt: Diverse sager Komiteen for tilvejebringelse af en jern­ 3. Distrikt: Diverse sager bane fra Ringe til Fåborg (1874- Statens Vandbygningsvæsen 3. og 4. 1879) distrikt Nordfynske privatbaner (fællesarkiv) Hjørring Privatbaner (fællesarkiv) (HP) Nordfynske Jernbaneselskab (NFJ) Hjørring-Løkken-Åbybro (HLA) Odense-Kerteminde-Dalby-/Martofte Hjørring-Hørby (HH) (OKDJ/OKMJ) Vodskov-Øster Vrå (VØJ) Nordvestfyenske Jernbaneselskab Hjørring-Hirtshals (HP) (OMB) Thisted-Fjerritslev Jernbaneselskab Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ) (TFJ) Svendborg-Nyborg Banen (SNB) Ålborg Privatbaner (fællesarkiv) (APB) Udvalget for en jernbane på Ærø (1916) Ålborg-Hvalpsund (AHB)

.PCRRQf«-

Dræby station på Odense-Kerteminde-Dalby/MartofteJernbane ca. 1899. Tegningen er en del af det teg­ ningsarkiv, der afleveredes til Landsarkivet for Fyn sammen med de øvrige banearkivalier. Hovedparten af de nu nedlagte privatbaners arkiver er afleveret til ét af de 4 landsarkiver. (Foto: Landsarkivetfor Fyn)33 Ålborg-Hadsund (AHJ) Randers-Grenå Jernbaneselskab Fjerritslev-Nørresundby-Frederiks- Århus-Hammel-Thorsø Jernbanesel­ havn (FFJ) skab (AHTJ) Viborg Privatbaner (fællesarkiv) Hjørring Privatbaner (HP) Skive-Vestsalling (SVJ) Brandforsikringsarkivalier Mariager-Fårup-Viborg (MFVJ) Randers-Hadsund (RHJ) Jernbanemuseet Ryomgaard-Gjerrild-Grenå (RGGJ) Rummer en betydelig samling af DSB- Ebeltoft-Trustrup (ETJ) arkivalier, der p.t. er under ordning og Århus-Hammel-Thorsø (AHTJ) registrering. Desuden en meget stor Horsens Privatbaner (fællesarkiv) fotosamling. Horsens-Juelsminde (HJJ) Horsens Vestbaner (HV) Lokalhistoriske arkiver Horsens-Bryrup-Silkeborg (HBS) Der findes betydelige fotosamlinger Horsens-Odder (HOJ) med mange jernbanefotos på de lokalhi­ Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro (SKRJ) storiske arkiver. Enkelte - som Born­ Vejle Privatbaner (fællesarkiv) holms lokalhistoriske arkiv - har et helt Vejle-Give jernbane jernbanearkiv (De bornholmske jernba­ Vejle-Vandel-Grindsted (VGGJ) ner); andre ligger inde med materiale af Kolding-Egtved (KEJ) mere spredt karakter. Der findes ingen Kolding Sydbaner (KS) samlet oversigt over arkivernes indhold, Troldhede-Kolding-Vejen (TKVJ) men en oversigt over lokalhistoriske Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jern­ arkiver er udgivet af Sammenslutningen baneselskab (RØHJ) af Lokalhistoriske Arkiver. Adresseover­ sigten kan lånes eller fremskaffes på de Landsarkivet for Sønderjylland fleste biblioteker. Åbenrå Amtsbaner Sønderborg amtsbaner Haderslev amts jernbaner

Erhvervsarkivet Industriforeningen i København DSB: Hjortshøj station Århus hovedbanegård Dele af privatbanearkiver: Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS) Klampenborg Sporvej Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ)

34 Litteratur

Selv om dette hæfte handler om jern­ komme ind i Rigsdagstidende/Folke- banearkivalier, skal der dog også være tingstidende skal man benytte »Oversig­ plads til at nævne, at der til rådighed står ten«. Heri kan man med fordel begynde et meget omfattende, publiceret materi­ i det alfabetisk ordnede emneordsregi­ ale. ster, der bl.a. henviser til oversigten over Fra de enkelte selskaber gælder det lovforslag, både fremsatte og vedtagne. især de årlige drifts beretninger, der til op i Bemærk, at man før 1953 skal søge i mellemkrigstiden typisk var yderst oversigten for både folketing og lands­ minutiøse. Driftsberetningerne, der dels ting- kan lånes på Det kongelige Bibliotek, Næppe noget andet område har i dels for nogles vedkommende findes i øvrigt været genstand for så mange bog­ tryksagssamlinger eller håndbiblioteker udgivelser som jernbanerne, hvor næsten ved institutionerne under Statens Arki­ hver eneste strækning har været genstand ver, kan suppleres med selskabernes tryk­ for én eller flere bogudgivelser. Det er te samlinger af »ordrer« og interne »cir­ derfor en god ide at begynde jagten efter kulærer« foruden banevirksomhederne oplysninger på biblioteket! eller deres sammenslutningers egne tids­ skrifter eller tidsskrifter, udgivet af perso­ Litteraturhenvisninger naleorganisationerne. L. Koefoed: Danmarks, Norges og Sveriges Også de offentlige instanser har i vid Jernbaner (1884) udstrækning samlet og publiceret oplys­ Danmarks Jernbaner. Illustreret histo­ ninger og statistik om både enkelte jern­ risk og biografisk Haandbog, red. af baner og området som sådan. Særligt er M. Buch & C.I.Gomard, I-III (1933). det kommet til udtryk i de kommissions- De Danske Statsbaner 1847-1947 og udvalgsbetænkninger, som der har (1947) været så mange af gennem tiden. En Kollektiv trafik. Vestibuleudstilling i oversigt fås i Palle Svennevig: Danske Rigsarkivet 1983. Udstillingskatalog. Kommissionsbetænkninger, der findes Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets på alle biblioteker. En meget central og benyttelse I I 1848-1990, bd. 1-4 (1991) ligeledes trykt kilde udgør endelig Rigs­ Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets dagstidende/Folketingstidende, ikke kun i benyttelse IV, bd. 1-2 (1991) henseende til lovforslag og debatter om Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Fal- lovforslag, men også, og ikke mindst, i ster og hjælpemidlerne til dets benyttelse. forbindelse med de mange spørgsmål, (2.udg. 1977) der er stillet om jernbaneforhold til de til Landsarkivet for Fyn og hjælpemidlerne enhver tid siddende trafikministre. For at til dets benyttelse (1970)

35 Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpe­ Foreløbige arkivregistraturer Serie 4 midlerne til dets benyttelse. En oversigt, nr. 1: Rothes arkiv (Det sjællandske Jern­ bd. 1-2 (1980) baneselskabs tegningsarkiv) (Rigsarkivet Erhvervsarkivets arkivoversigter bd. 1: 1962) Virksomhedsarkiver fra landbrug, industri Foreløbige arkivregistraturer Serie 4 og håndværk m.v. (1991) nr. 2: Hedemans tegningsarkiv (Rigsarki­ Erhvervsarkivets arkivoversigter bd. 2. vet 1962) Arkiver fra handels- hotel- og transport­ Foreløbige arkivregistraturer Serie 4 virksomheder m.v. (1993) nr. 3: Ældre nor malté^77z;^r.( Rigs arkivet Folketingets Bibliotek og Arkiv. Over­ 1962) sigt Foreløbige arkivregistraturer Serie 4 Poul Thestrup: Jernbanekommissaria­ nr. 4: Ældre bygningstegninger (Rigsarki­ terne. Oversigt over indholdet af jern­ vet 1962) banekommissariatsarkiverne i Rigsarki­ Det nordjynske Jernbaneselskabs arkiv vet. Med et tillæg om andre jernbanear­ 1881-1966 samt samme selskab i likvi­ kivalier i Rigsarkivet. Arkivserien nr. 17 dation 1966-1974. Arkivregistratur (1982) udgivet af Landsarkivet for Fyn (1981) Jernbaneforeningen. 1891-1987. Arkiv- De nordslesvigske Amts baner. Arkivre­ nr. 10.548. Rigsarkivet 1993. gistratur. Landsarkivet i Åbenrå (u.å) Foreløbige Arkivregistraturer Serie 4 Privatbanearkiv er. Arkivregistraturer 6 nr. 6: Ministeriet for offentlige Arbejder (Landsarkivet i Viborg 1978) De danske Statsbaner Personalakter (Rigs­ arkivet 1962).

Overbanemester F. C. J. Gusmer på inspektion, formentlig et sted på Fyn omkring århundrede­ skiftet. Jembanearkiver handler også om mennesker. For DSB's vedkommende kan det aflæses i de mange bevarede personalak­ ter, hvorom en særlig registratur er udgivet—se litteraturlisten. (Foto: Jernbanemuseet)

36 Arkivernes Informationsserie

Finn Andersen: Selv dødsboer fortæller. Skifteret'ssager og deres brug. Kr. 25,- Harry Christensen: Bygninger før i tiden. Brandforsikring og bygningshistorie. Kr. 50,- Ole Degn: Alle skrives i mandtal. Folketællinger og deres brug. Kr. 25,- Ole Degn: Kongens told. Toldarkiver og deres brug. Kr. 50,- Ole Degn: De gamle købstæders hukommelse. Rådstuearkiver og deres brug. Kr. 50,- N. H. Frandsen: Foreningshistorie og retsbetjentarkiver. Kr. 25,- Margit Mogensen og Erik Nørr: Menighedsrådene og deres arkiver. Kr. 25,- Steen Ousager: Tog og historie. Jernbanearkiver og deres brug. Kr. 50,- Arne Møller Pedersen: Brand, vand, mug og grimme dyr. Kr. 25,- Sigurd Rambusch: Vælgere i organisation. Om vælgerforeningshistorie. Kr. 25,- Jørgen Nybo Rasmussen: Kort - om kort og tegninger. Kr. 25,- Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre. Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989). Kr. 25,- Poul Thestrup: Pund og alen. Danske mål- og vægtenheder fra 1683-reformen til i dag. Kr. 25,- Henrik Vedel-Smith: »Til fædernelandets bedre flor«. Det kongelige danske Landhus­ holdningsselskab. Kr. 50,- Hans H. Worsøe: Amtmanden var med til det hele. Amtsarkiver og deres brug. Kr. 25,- Paul G. Ørberg: Hvad præsten skrev - i kirkebogen. Kirkebøger og deres brug. Kr. 25,-

Serien forhandles af Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36, 5000 Odense C Telefon 66 12 58 85, telefax 66 14 70 71