Personalhistorisk Tidsskrift 2002:2
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Personalhistorisk Tidsskrift 2002:2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Artikler: Christian Larsen: Handicaparkiver - også en rig kilde for personalhistorikere ................................................................................... 227 Margrethe Brock-Nannestad og Merete Næsbye Christensen: Forstadier til en dansk rabbinografi .................................................................................... 245 Ulrik Langen: Nogle bemærkninger til Christian VII’s inkognito på udlandsrejsen 1768-1769 ......................................................................... 261 Adam Lindgreen: DNA-forskning - slægtsforskerens ultimative redskab . 274 Johannes Elgvin: F.J. Kaas’ innspill ved tronfølgervalget i Sverige 1809 .. 284 Vello Helk: Danske, norske og slesvig-holstenske navne i gavebogen for den lutherske menighed i Leiden 1634-1784 ................................ 299 Småstykker: Torben Skieller: H.C. Hertel og hans slægt .................................................. 332 Otto Vilh. Sommer: En sejlivet herkomstskrøne........................................... 334 Flemming Ceorgsen: Sognedegnen til Kvong og Lyne, som gav navn til en stor slægt .......................................................................................... 336 Orientering: Generalforsamling 2002 .............................................................................. 341 Resultatopgørelse og balance 2001 ............................................................ 348 Christian Larsen: Slægtsforskning i radio, tv og på Internettet ................ 350 Anmeldelser: Niels Barfoed: I unåde. Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen (Peter Hertel Rasmussen) ........................................................ 353 Peter Birkelund: De loyale oprørere. Den nationalt-borgerlige modstandsbevægelses opståen og udvikling 1940-45 (Peter Hertel Rasmussen) ........................................................................................ 354 Breve mellem Otto Møller og Thomas Skat Rørdam 1854-1909. Ved Erik Nørr (Christian Larsen)...................................................................... 355 Henning Bro og Michael Bach: Ude på Frederiksberg (Lisa Elsbøll)...... 356 Merete Bøge Pedersen: Den reglementerede prostitution i København 1874-1906 (Stella Borne Mikkelsen) ............................................ 357 Billedet på omslaget: På ansøgningen fra Elisabeth Nyholm om pladsen som lærerinde på Gl. Bakkehus noterede bestyreren: »Ser sund og frisk ud, gør et meget tiltalen de Indtryk«, og hun fik da også stillingen (Landsarkivet for Sjælland). Hun virkede som lærerinde på institutionen fra 1. november 1898 til 1. august 1904. Læs Christian Larsens artikel om handicaparkiver og deres anvendel sesmuligheder. Foto: Peter Wodskou. Handicaparkiver - også en rig kilde for personalhistorikere Af Christian Larsen Hvis man blandt sine forfædre finder en blind, evnesvag eller døvstum person, kan der hentes mange oplysninger i s cerf orsorgens store arkiver, der rummer tusindvis af livshistorier. Fra kurvemager til gårdejer I december 1870 ankom den 12-årige Lars Vilhelm Jørgensen til Det Kongelige Blindeinstitut i København. Han var født i Refshale på Lol land i 1858 som søn af gårdejer Jørgen Madsen. Lars Vilhelm var i 6-års alderen blevet blind som følge af kirtelsyge, men kunne dog se lys og far ve om dagen. Ved sin optagelse på Blindeinstituttet blev han sat i forbe redelsesklassen, hvor han uden tvivl var en dygtig elev. Ved eksamen i maj 1871 var hans hovedkarakter Mg?, og han var nr. 5 i klassen. Han blev derfor oprykket i 1. klasse og sat til at lære kurvemagerhåndværket. Hel artig var Lars Vilhelm dog ikke, og forstander Johs. Moldenhawer måtte skrive til faderen om sønnens opførsel. I Lars Vilhelms sagsmappe ligger følgende svar fra Jørgen Madsen, da teret 23. marts 1875: »Deres meget ærede af 16de dennes har jeg mod taget og ser deraf, at min Søn gjentagne Gange har forset sig mod sine højtærede Foresatte. Jeg bringer Dem herved min dybeste Tak, fordi De viser mig den Opmærksomhed at underrette mig derom. Det bedrøver jo Forældre at høre at et Barn opfører sig ulydigt, men det er da ogsaa mit Haab, at naar Lars Vilhelm ved, hvormeget han har gjort mig imod ved at overtræde Deres Befalinger, han da for Fremtiden vil lade sligt fare. At han i andre Henseender opfører sig godt er mig jo en stor Glæ de at høre. Jeg har tilskrevet ham og paa det indstændigste foreholdt ham det utilladelige i hans Opførsel imod Dem, hvem han har saa me get at takke for (...)«. Efter syv års undervisning og erhvervsuddannelse som kurvemager af gik den 19-årige Lars Vilhelm den 4. juni 1877 fra instituttet med fine karakterer. Han tog hjem til sine forældre, der havde anlagt en pile- plantage, ligesom faderen gav ham det fornødne værktøj. Instituttet gav ham en fløjte. I protokollen over afgåede elever noteredes det under 228 ('Juistian Larsen 1878, at »Det gaaer ham rigtig godt. Han har god Afsætning«. Dette be kræftes også af Lars Vilhelms eget brev i maj 1879 til forstander Molden- hawer. Brevet er skrevet på det guldbergske skriveapparat, der gjorde blinde i stand til at skrive en letlæselig blyantskrift (uden forskel på sto re og små bogstaver). Lars Vilhelm undskylder, at han først nu skriver, men der har været meget arbejde, »noget som jeg aldeles ikke havde ventet, da jeg forlod institutet, fordi byen her jo ligger noget afsides og kun en lidet befærdet bivei fører her igjennem. mit meste arbeide har jeg da ogsaa fra maribo, som jeg har faaet igjennem forskjællige be- kjendtskaber og ved anbefalinger af disse, og som vistnok skyldes den omstændighed, at jeg sælger mine kurve lidt billigere end man kan kjøbe dem i maribo (...)«. Tilmed fik han sine materialer gratis, så der kom en forholdsvis pæn fortjeneste ud af arbejdet. I slutningen af 1880’erne blev Lars Vilhelm gift og fik senere tre sønner, der købte en gård til ham. Lars Vilhelm Jørgensen døde i 1946, 81 år gammel.1 Fra GI. Bakkehus til Ebberødgård Få år efter at Lars Vilhelm var begyndt på Blindeinstituttet, blev den jævnaldrende Christine F. Schiøtz optaget på GI. Bakkehus, en institu tion for åndssvage børn. Hendes liv kom til at forme sig væsentligt an derledes end Lars Vilhelms. Christine var født i 1865 i København og datter af gæstgiver Frederik Christian Schiøtz og hustru. Faderen så Christine ikke meget til, eftersom han i 1868 rejste alene til Amerika uden senere at give lyd fra sig. Christines handicap var krampeanfald el ler med moderne betegnelse: epilepsi. Allerede fra ’/j års alderen blev hun angrebet af kramper med jævne mellemrum, og det fortsatte op igennem barndommen. I juni 1874 anbragtes Christine så på GI. Bakkehus. Ved hendes opta gelse blev hun beskrevet således: »Hun er ret proportioneret men lille og undersætsig afVækst, har gode Sandser, kan frit bevæge sig, men har kun vilkaarlig Brug af venstre Arm og Haand, da en Svækkelse i højre Legemshalvdel overhovedet især har ramt højre Overextremitet, som hun kun meget ufuldstændigt formaar at bruge«. Hun havde nogle ud talefejl, men ikke anderledes end dem man traf hos andre småbørn, og hun forstod tiltale, »men vil, naar man taler til hende, gjerne skeje ud og gjøre uvedkommende Spørgsmaal og Bemærkninger, som hun atter slipper for at springe over til noget andet. Hun husker ret godt, ogsaa Melodier og Tekst men røber kun ringe Dømmekraft«.2 Christine havde uden resultat været sat i en almindelig skole, men på GI. Bakkehus forsøgte man at give hende undervisning. Børnene blev undervist i religion, håndgerning/sløjd, tegning, geografi, sang og Handicaparkiver - også en rig kilde for personalhistorikere 229 I arkivet fra GI. Bakke hus er der bevaret elev fotografier fra perioden 1856-1946, og det er der for i dag muligt at sætte billede på Christine Schiøtz, der blev optaget på GI. Bakkehus i 1874 (Landsarkivet for Sjæl land). Foto: Peter Wod- skou. dans. Den trykte årsberetning for 1878/79 fortæller os, at hun havde lært en del bibelske fortællinger, trosartiklerne, budene og Fadervor, kunne en del smådigte udenad og læste uden at bogstavere lettere sæt ninger. Der var ligeledes sket lidt fremgang i geografi, tælling og tal læsning. »Med venstre Haand har hun lært at skrive nogle faa Tal og Bogstaver, men daarligt, hvorimod hun trods sin fuldstændige Lamhed i højre Haand har drevet det til at strikke ganske ordentligt. Tekst og Me lodi til en Mængde Sange har hun lært og synger gjerne«. Hendes let bevægelige sind var mest stemt for glæde og lystighed, men hun blev hurtigt såret. Afog til var der »Heftigsudbrud og Uartigheder, men i det hele har man dog Grund til at være tilfreds med hendes Opførsel«.3 En notits i elevprotokollen en del år senere, i 1887, viser, at hun beva rede det gode sind, men stadig fik raserianfald. Christine kunne dog selv mærke, når disse var