SOCIALDEMOKRATISKE STEDER HOVEDSTADEN 4 Gravsteder 6 Monumenter 14 Mindeplader 16 Huse Og Steder 18 Vejnavne 23

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

SOCIALDEMOKRATISKE STEDER HOVEDSTADEN 4 Gravsteder 6 Monumenter 14 Mindeplader 16 Huse Og Steder 18 Vejnavne 23 I HISTORIENS FODSPOR SOCIALDEMOKRATISKE STEDER HOVEDSTADEN 4 Gravsteder 6 Monumenter 14 Mindeplader 16 Huse og steder 18 Vejnavne 23 SJÆLLAND 26 Gravsteder 28 Monumenter 29 Danmark er et skønt land. Vi håber med denne Mindeplader 30 udgivelse at inspirere til besøg ved de mange Huse og steder 27 socialdemokratiske mindesteder på land og i by. Vejnavne 27 Det kan være partiforeningen, der laver en aktivitet. Familien, der nyder en frokost i det grønne eller den SYDDANMARK 32 gode ven, som man vil vende et par ting med på en Gravsteder 34 spadseretur. Hvis udgivelsen kan give et kulturhisto- Monumenter 36 risk eller politisk perspektiv på oplevelserne – så har den tjent sit formål. Huse og steder 38 Vejnavne 39 INDHOLD Socialdemokratiet fylder i år 150 år, og igennem årene har socialdemokrater rejst monumenter og mindesmærker for at hædre partifæller og mindes MIDTJYLLAND 41 sejre. Desuden er mange vejnavne og bygninger knyttet til partiets historie og mangeårige indsats for Gravsteder 42 et mere socialt retfærdigt og demokratisk Danmark. Monumenter 44 Mindeplader 46 Ved fejringen af Socialdemokratiets 150-årsjubilæum Huse og steder 47 udgiver vi hermed den første samlede oversigt over socialdemokratiske mindesteder. Vi er gået ydmygt til Vejnavne 48 opgaven og vedgår, at der vil være steder, som vi ikke har fået med i denne første udgivelse. Derfor sætter NORDJYLLAND 50 vi vores lid til, at læsere og partifæller vil hjælpe os Gravsteder 52 med at lokalisere eventuelt manglende socialdemo- Monumenter 53 kratiske mindesteder, som vi kan tilføje i kommende genudgivelser. Huse og steder 54 Vejnavne 55 God fornøjelse og god tur Jan Juul Christensen Martin E.O. Grunz Partisekretær Historisk konsulent Tekst: Martin E.O. Grunz Ansvarshavende: Jan Juul Christensen Redaktion: Socialdemokratiets Udviklingsafdeling Layout: Grafisk Afdeling Spørgsmål, kommentarer og oplysninger om yderligere mindesteder bedes rettet Til højre - mindesten for J.P. Sundbo, Esbjerg. til [email protected] Til venstre - indgangen til den gamle Roskilde Højskole. 2 I HISTORIENS FODSPOR SOCIALDEMOKRATISKE STEDER 3 17 9 78 18 79 HOVEDSTADEN HOVEDSTADEN 16 GRAVSTEDER 7 Frederiksberg Ældre 26 Enigheds Allé 21 i Brønshøj 50 Dageløkke Skov Kirkegård Bolig, Th. Stauning Svends Eg 1 Assistens Kirkegård Bodil Koch 27 Borgbjergsvej 1 89 Bobbesvej 10 45 August Toucher Hal Koch Bolig, Anker Jørgensen Enghuset HOVEDSTADEN Frederik Dreier 8 Helsingør Kirkegård 28 Gammel Kongevej 25 81 U.P. Overby Peder Christensen Mindeplade, VEJNAVNE Christen Hørdum 9 Lyngby Assistens Ingolf Larsen-Ledet P. Knudsen Kirkegård 29 Vega 51 Borgmester 30 Sigvald Olsen 3 Hartvig Frisch Mindetavle, Olof Palme Christiansens Gade 39 Ernst Christiansen 10 Rønne Kirkegård 30 Göteborg Plads 1 52 P. Knudsens Gade 4 77 26 2 Vestre Kirkegård Niels Nielsen Mindetavle, Karl Raloff 53 Borgbjergsvej 38 12 13 32 Jens Jensen 54 Hørdumsgade 76 31 Pedersborgvej 4 37 Marinus Kristensen MONUMENTER Mindeplade, Hartvig Frisch 55 Wiinbladsgade 40 5 F.J. Borgbjerg 56 Gustav Bangs Gade 1 24 74 A.C. Meyer 44 23 11 Staunings Plads HUSE OG STEDER 57 Louis Pios Gade 41 33 19 65 25 Niels Mathiassen Stauningmonumentet 58 Peter Sabroes Gade 75 43 11 64 H.C. Hansen 12 Lyngsies Plads 32 Ove Rodes Plads 1 59 Sigvald Olsens Gade 83 6 7 28 14 Johannes Kjærbøll Buste, M.C. Lyngsie. Bolig, Th. Stauning 60 K.M. Klausens Gade 29 42 36 K.K. Steincke 13 Fælledparken 23 Arbejdermuseet 61 Harald Jensens Gade. 73 72 66 Sigvard Munk 68 69 Talerstenen 33 Nørre Farimagsgade 51 62 Olivia Nielsens Gade 80 2 71 M.C. Lyngsie Mindesøjle, F.J. Borgbjerg Redaktionslokaler 63 Anker Jørgensens Plads 67 70 Hans Hedtoft 14 Gammel Strand 13 Fælledparken 64 Staunings Plads 35 Christian Christiansen Skulptur, Julius Bomholt 34 Sydhavnen 65 Nina Bangs Plads 15 27 34 51 52 82 Per og Grete Hækkerup 15 Anker Jørgensens Plads Ankers gård 66 Overbys Allé, 53 54 55 56 57 Anker og Ingrid Jørgensen Statue, Anker Jørgensen 35 Urbanplanen 67 Vilhelm Buhls Gade 58 59 60 61 62 Th. Stauning 16 Høstvej 2 36 Amagerbrogade 31 68 H.C. Hansens Gade 63 Vilhelm Buhl Mindesten, Johan Wilman Bolig, Vilhelm Buhl 69 Hans Hedtofts Gade Jens Otto Krag 17 Staunings Plæne 37 Fuglsang Allé 63 70 Jens Otto Krags Gade Erling Dinesen Mindesten, Th. Stauning Bolig, Hans Hedtoft 71 Viggo Kampmanns Plads Viggo Kampmann 18 Christiansholmsvej 38 Brønshøj Torv 72 Svend Aukens Plads Christian Christiansen Den Slesvigske Sten 39 Mosebakken 73 Weidekampsgade, 8 20 21 22 Louis Pio 19 Rømersgade 29 Vega / Folkets Hus 74 Frode Jakobsens Plads 46 47 48 49 Sylvia Pio Arbejdernes Forsamlings- og 40 Jagtvej 69 75 Helga Larsens Plads. 84 85 86 87 3 Bispebjerg Kirkegård Foreningsbygning 41 Rosenørns Allé 12-14 76 Edel Sauntes Allé 88 Nina og Gustav Bang 20 Konventum i Helsingør Arbejdernes Foreningsbyg- 77 Borgmester Jensens Allé Pelle Jarmer ”Danmark for folket” ning 78 Ingvar Nørgaards Vej 31 50 Philipp Scheidemann Buste, Peder Christensen 42 Søndermarken 79 Johan Wilmans Vej H.P. Sørensen 21 Rosenkildevej 43 Grundtvigsvej 14 80 Borgmester Kjeld Egon Weidekamp Buste, Peder Kristensen Gimle Rasmussens Boulevard Oskar Hansen 22 Haveforeningen 44 Egernvej 61 81 Borgmester Ib Juuls Vej K.B. Andersen Solbakken Jens Otto Krags rækkehus 82 Arnold Nielsens Alsing Andersen Peder Christensen 45 Valeursvej 6 i Hellerup Boulevard Sigvald Hellberg Æresbolig, Th. Stauning. 83 Camilla Nielsens Vej 89 Lissi Petersen MINDEPLADER 46 Kong Peders Park 44 J.O. Krags Park. 4 Brønshøj Kirkegård Mindesmærke, 84 Erling Jensens Vej Olivia Nielsen 23 Arbejdermuseet Peder Christensen 85 Borgmester Relief, Oskar Hansen 10 5 Holmens Kirkegård 47 Stauninggården P. Christensens Vej Svend Auken 24 Ravnsborggade 21 48 Sigurd Schytz Kollegiet 86 Chr. Rasmussens Vej 6 Solbjerg Parkkirkegård Mindeplade, Louis Pio 49 Søstræde 2 87 Georg Poulsens Plads Hans Hækkerup 25 Lille Kirkestræde 1 Folkets Hus 88 Sperlings Allé Johan Friis-Skotte Mindeplade, Louis Pio 4 I HISTORIENS FODSPOR SOCIALDEMOKRATISKE STEDER 5 KØBENHAVN De socialdemokratiske formænd HOVEDSTADEN Christen Hørdum og P. Knudsen er Socialdemokratiet begravede sine også begravet på Assistens Kirkegård. første medlemmer i løbet af 1870’erne. P. Knudsens begravelse i 1910 blev Det foregik på Assistens Kirkegård den første store begravelse, som (1) på Nørrebro. Det var blandt andet Socialdemokratiet organiserede. HOVEDSTADEN den unge typograf August Toucher, P. Knudsen var formand 1882-1909 og der forsøgte at skabe en socialdemo- blev i samtiden set som grundlægge- kratisk ungdomsbevægelse, men døde ren af den socialdemokratiske organi- af tuberkulose, inden han kunne nå satoriske og strategiske kurs. at gennemføre organiseringen. Hans P. Knudsen nedlagde kort før sin død gravsted findes ikke længere. August sin formandspost for at blive ”fattig- Toucher var søn af Louis Toucher, borgmester” i København. Han døde som var en af de få etablerede intel- efter et hurtigt sygdomsforløb og lektuelle, der i 1770’erne sluttede sig nåede ikke at folde sine evner ud på til Socialdemokratiet. En kort overgang denne post. Sigvald Olsen var bestyrer efter fængslingen af Louis Pio, Harald af det kooperative bryggeri Stjernen og Brix og Povl Geleff i 1872 var Louis var ved sin død i 1919 næstformand Toucher toneangivende i Arbejderbe- i den socialdemokratiske folketings- vægelsen. Louis Toucher havde alle- gruppe. På hans gravsten står inskrip- rede i 1850’erne været aktiv i miljøet tionen: ”Rejst af partifæller”. omkring Frederik Dreier, som nogle gange bliver kaldt for ”Danmarks første På Assistens Kirkegård ligger også socialist”. Frederik Dreier var engageret Ernst Christiansen, der som leder i at forvandle de demokratiske refor- af den socialdemokratiske ungdoms- mer, der fandt sted efter enevældens organisation SUF i 1919 brød med ophør i 1848 til gennemgribende socia- partiet. Efterfølgende var han med til le fremskridt. Dreier døde som kun 25- at grundlægge Danmarks Kommuni- årig i 1853 og er begravet på afdeling stiske Parti (DKP) og blev den første C. Louis Toucher forlod Danmark i formand. slutningen 1870’erne og døde GRAVSTEDER GRAVSTEDER i Cape Town. I 1930 meldte han sig dog sammen med en række andre DKP’ere (der En anden af de allerede etablerede blev kaldt ”Ernst Christiansens bri- forfattere, som tilsluttede sig arbejder- gade”) igen ind i Socialdemokratiet. bevægelsen, var U.P. Overby. Hans Han blev senere landstingsmedlem sange satte ord på de erfaringer, som og minister uden portefølje i H.C. mange af arbejderbevægelsens med- Hansens regeringer, hvor han fun. lemmer personligt havde. Især ’Sociali- gerede som viceudenrigsminister. sternes march’ med indledningsordene ”Snart dages det brødre, det lysner i øst” opnåede en uhørt popularitet. Da U.P. Overby døde i 1879, var det en meget stor og følelsesladet begivenhed for den unge arbejderbevægelse. Hans sten blev rejst af ”sociale sangere”, som var sammenslutninger af sangforenin- ger med tæt tilknytning til Socialdemo- kratiet. På hans gravsten er indhugget stroferne ”i flugt går tiden over livets bølge”, som stammer fra en anden af H.C. Hansen og hans arbejdersange. Gerda H.C. Hansens grav. 6 I HISTORIENS FODSPOR SOCIALDEMOKRATISKE STEDER 7 Den største samling af socialdemo- HOVEDSTADEN kratiske grave finder man dog på Vestre Kirkegård (2) i Kongens Eng- have. Omkring søen nær Nordre Kapel er koncentrationen så stærk, at om- rådet i folkemunde hedder ”Det røde HOVEDSTADEN hav”. Vestre Kirkegård blev anlagt fra 1870 og var tænkt som en løsning på det eksplosive befolkningstal – og der- med følgende stigende antal begravel- ser i København. Kort efter anlæggel- sen slog ligbrænding og følgende urne- nedsættelse dog for alvor igennem som begravelsesform, og det løste pladsproblemet. Vestre Kirkegårds store forhold gav derfor plads til at realisere store gravsteder og specielle afdelinger. I 1928 døde Danmarks første socialdemokratiske borgme- ster, Jens Jensen. Før han i 1903 blev finansborgmester i København, var Jens Jensen i 1898 blevet valgt som De talen Borgbjerg”. Borgbjerg var også Ved stien ned er H.C. Hansen begravet Til venstre øverst – Det røde hav.
Recommended publications
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected]
    Seton Hall University eRepository @ Seton Hall Seton Hall University Dissertations and Theses Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs) Spring 5-2016 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Go‘ od Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected] Follow this and additional works at: https://scholarship.shu.edu/dissertations Part of the European History Commons Recommended Citation Greenwood, Katherine, "“Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Good‘ Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark" (2016). Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs). 2192. https://scholarship.shu.edu/dissertations/2192 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The ‘Good Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark By Katherine Greenwood Submitted in partial fulfillment of the requirements for the degree: Master of Arts Department of History Seton Hall University May 2016 © 2016 Katherine Greenwood Table of Contents Abstract ........................................................................................................................................................... 1 Chapter I: “On principle we will do our utmost to make the operation appear as a peaceful occupation.” ................................................................................................................................. 3 Chapter II: “The canary bird of a murderer.” .............................................................................. 11 Chapter III: “I gather a situation
    [Show full text]
  • Hvordan Var Han Egentlig?
    Kaj Munk - hvordan var han egentlig? Frede Lauritsen Side 2 Kaj Munk – hvordan var han egentlig? Side 3 Indholdsfortegnelse: Forside / titelblad side 1 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Kaj Munk - hvordan var han egentlig? side 5-80 I teksten ses ofte (se og et årstal) dette henviser til supplerende oplysninger Supplerende oplysninger Opbygget kronologisk side 81-123 Niels Nøjgaards tale ved Kaj Munks båre side 124-125 Kaj Munks udgivelser side 126-127 Litteraturliste af og om Kaj Munk side 128 Tidligere udgivelser af Frede Lauritsen side 129-130 Kaj Munk – hvordan var han egentlig? Side 4 Forord: Kaj Munk var en særpræget, spændende og særdeles alsidig person. Grundet sine biologiske forældres tidlige død fik han nye adoptivforældre. De tilhørte den stærke indremissionske kreds med kirkegang hver uge og kristelige møder i missionshuset og i hjemmene. Det blev en særdeles vellykket adoption. Allerede i sin barndom optrådte Kaj Munk med selvsikkerhed. Han brugte ord og vendinger, man bestemt ikke forventede fra et barn. Når vi betragter Kaj Munks liv, springer det straks i øjnene, hvor kompromisløs han var. Hans standpunkter var altid skarpe og uden tvivl. Undertiden havde lidt "elastik" måske været mere fornuftigt. Men demokrati var ikke ham, og diplomatisk var han bestemt heller ikke. Som han selv har sagt: "Høflighed er ulidelig" Måske var det netop hans markante og stejle standpunkter, der kostede ham livet. Han var ganske klar over, at hans martyrsind kunne blive fatalt. Kort efter mordet på Kaj Munk samlede egnens beboere, familie, venner og foreninger penge ind med gode intentioner for at oprette: Vedersø Gl.
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • 2. Beh. Af Ft 1. Vedr. Laksefiskeri. 2128
    2127 14/12 72: 2. beh. af f. t. 1. vedr. laksefiskeri. 2128 [Fiskm'iministeren, ] nogle danske fiskeres interesser på bekost- lagtinget angående så livsvigtige problemer ning af mange grønlandske fiskeres interes- for Færøerne også har lidt at skulle have ser. Derfor vil jeg gerne fastholde, at vi fra sagt. regeringens side har varetaget de grøn- Jeg aner ikke, hvor hr. Henning Andersen landske interesser på den rigtige måde. har fra, at der skulle være tidsbegrænsning på fredningen oppe ved England. Hr. Hen- (Kort bemærkning). ning Andersen siger videre, at dér var der Kofoed: Når Grønlandsministeren siger, videnskabelig baggrund. Nu er det med den at han er forbavset over, at vi varetager de videnskabelige baggrund noget, som man, grønlandske interesser så voldsomt, må jeg når man diskuterer for og imod en sag, altid sige til Grønlandsministeren, at hvis han kan udnytte på den efter hensigten mest mener, de bornholmske fiskere har skadet passende måde. Jeg må vel endnu en gang de grønlandske laksefiskeres muligheder, så sige, at den aftale uden tidsbegrænsning, kan det ikke være rigtigt, for i dette år har som man taler så meget om, forhindrer os jo de grønlandske laksefiskere fisket ca. dob- ikke i på et hvilket som helst tidspunkt belt så meget, som de har gjort før, medens at rejse fredningsproblemerne eller andre de bornholmske fiskere har fisket godt halv- problemer i de to fiskerikommissioner igen. delen af, hvad de har gjort før. Altså til Der er jo ikke noget evigt varende i det, vi trods for at de bornholmske fiskere har fi- vedtager her, Danmark har selvfølgelig lov sket i 4-5 år, er det alligevel lykkedes grøn- til at rejse problemet igen.
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Besættelsestiden 1940-1945
    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Ÿþm Icrosoft W
    Chapter 6 Chapter 6 Trends and Conclusions This study has focused on significant shifts in Denmark's official support to Southern Africa during the era of colonialism and apartheid. These shifts reveal what players were around and what factors ultimately proved decisive for the development of Danish policy. A number of conclusions can be drawn from the study. First, it shows that the Danish approach can be divided into two main periods; the first concentrating on financial support to victims of apartheid (1960- 78) and the second on financial and political sanctions (1978-1992). Second, different actors developed and formed Danish policies in these periods, namely politicians, state officials, NGOs and other representatives of Danish civil society. And they played different roles in the two mentioned periods. Third, the official Danish support and its political impact was of a flexible nature. The technical/administrative substance of the support on the one hand, and the political profile on the other, were not always linked, and their development was to a large extent formed by domestic issues. Main periods 1960-78 official Danish policy towards southern Africa was to develop and provide financial support to the struggle against racism and imperialism in Southern Africa. This policy was inspired by public attention and the involvement of NGOs, trade unions, youth organisations, political parties in their capacity as grass roots structures and of committees established to express solidarity and lobby official policies. The impetus in the first half of the 1960s was the brutality of the South African regime, as shown in the Sharpeville massacre, the banning of ANC and PAC and the trials against the political leaders of these organisations.
    [Show full text]