DOCSLIB.ORG

Opgang Og Nedtur

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Opgang Og Nedtur Paul Hammerich Opgang og nedtur Tredje bind af En danmarkskrønike 1945-72 GYLDENDAL INDHOLD VORT MODERSMÅL • 13 Nye ord Nye talte og trykte ord i det danske sprog 1962-75, registreret af Dansk sprognævn med flere. AT SPILLE EN ROLLE • 15 Dramatik Kjeld Abeils sidste skrig. Spottefuglen Erik Knudsen slår vingerne ud. Gris på gaflen og kontakt på drengen. Transistorvisselulle, Teenagerlove og had i hjertet. »Et særsyn - en demokratisk revy.« Holdningsløse Tidende og Hov-Hov besynger Lorteland. Arte markedsfører teater pr. postordre. Modernismen provokerer Ålborg. Farvel til hr. Reumert og goddag til kunstens kollektiver. »Den kulturelle ligkiste« mellem John Price og Banden. Ionescos, Flemming Flindts og Dødens triumf. Blottede blomsterbørn og Jesus på hitlisten. Talenterne ruller sig ud, så den går på Dagmar. OM LIDT ER KAFFEN KLAR • 55 Film og litteratur j Den sorte død foran det hvide lærred. »Den første moderne danske film«: Weekend. Veteranernes non stop og debutanternes stjerneskud. Carl Th. Dreyers bortgang og Filmskolens besættelse. Bomholt tænker stort, mens småt er smukt for Bodil Koch. Beat på biblioteket og en klaverbokser i Akademiet. Internationalisterne William Heinesen og Hans Scherf ig. Telefonstorme rammer landsknægtene PH, Rif. og Panduro. Ny-realisterne fra den lavere overklasse. Mesterdetektiver i skyldspørgsmål og »patetiske heroikere«. Føljetonens bedøvende comeback i fjernsynet. »Radikalismen har argumenterne - reaktionen pengene«. KRAG SØGER MAGTEN • 85 Politik 1961-64 Flertallet på sofaen, da valgretsalderen nedsættes til 21 år. Viggo Kampmann - syg på sjæl og legeme. Ny form for beskatning: oms. Marienborg, Det hvide hus i dansk udgave. Jens Otto Krag er stærkere end den stærke smed. Per Hækkerup chef for det højere diplomati. Landbruget prøver den spildte mælks politik. Forbrugerne blæser på De vise mænd. Helhedsløsning, indkomstpolitik og lønglidning. Fællesmarkedet lader Danmark blive ude i kulden. Folket jorder jordlovsforslagene. Første styrkeprøve mellem J.O. Krag og Hilmar Baunsgaard. Dansk udspil i Kennedys og Khrustjevs kamp om Cuba. Prinsesse Anne-Marie stjæler billedet fra valgkampen. De radikale mister et mandat og regeringen flertallet. DET STORE TRÆK • 124 Planlægning, trafik, bolig Omegnsfolkets kølige konformitet. Folkevandring fra land til by og tilbavs igen. Fart på egnsudvikling og landsplanudvalg. 1321 kommuner reduceres til 278. »Guldborgsund er bredere end Atlanterhavet«. Urban-planens nederlag og sejren over Sø-ringen. Vejtræer og forhaver fjernes for bilens fremfærd. Fugleflugtslinie, men ingen Storebæltsbro. Fiskebækbroen styrter sammen før indvielsen. Stænklapper, sikkerhedsseler og poletter. Hver landsdel sin lufthavn. Fra to til fire ugers ferie og så af sted til Mallorca. Boligbyggeri for milliarder beslaglægger arbejdskraften. Ejerlejligheden - en vildkat i boligjunglen. Albertslund, den travle velfærdsfamilies rede. Bykernen som kampplads for bolighajer og slumstormere. SVINESTIEN • 168 Miljø, forurening, energi Læsøboerne går mod strømmen. Vestvolden bliver til Vestskoven. Civilister skyder betonmuren ved Ganløse i sænk. Jorden som skraldespand, havet som losseplads. Forureningsbekæmpelsen får eget ministerium. For meget spildevand, for få rensningsanlæg. Lort i Pløresund, kviksølv i Grindsted Å. Badeforbud på Vestkysten, dumpning i Nordsøen. Høreskader af rock, hydrauliske bor og DC-9'ere. Frederikshavn henter gratis gas i haven. Danmark giver Norge broderparten af havbunden. A.P. Møller sikrer sig undergrunden »af nationale grunde«. Oliesøstrene får del i »verdens bedste koncession«. Mærsk har ikke kissejav med at få olien i land. Danmark bliver ikke medlem af atomklubben. STRØM PÅ STRENGEN • 207 Musik og kunst Salget af el-guitarer fordobles fra 1965 til 1966. Bernstein genopliver Carl Nielsen. Musik for saks, badekar og stearinlys. Koppel-klanen, fra koncertpiano til pigtråd. København - en storby i Jazzland. Den nye ømhed ved Storkespringvandet. 'Syng dansk', råber Steppeulvene, Poul Dissing og Cæsar. Lille fregnede Louise og Den gamle slagtersvend. Kulturrevolutionens våben: transistor og magnetbånd. Halshugningen af Havfruen og Holger Danske. En stegt due og en slagtet krikke i kunstens navn. Kunstfondens finkulturelle højesteret. Rindalisterne rejser sig mod 'abekatte' og 'klatmalere'. »Overalt i Danmark triumferer misundelsen«. Holstebro giver kulturen en chance. Verdenskunst på kantinevægge og bæreposer. Aalto i Ålborg og Matisse i København. MAN HAR ET STANDPUNKT • 257 Politik 1964-68 Krag atter i arbejdstøjet: »Klassekampens tid forbi«. Venstres afvigere Westerby og Diderichsen redder regeringen. Liberalt Centrum i periferien. Erik Eriksen tager konsekvensen af en dårlig idé. Poul Hartling debuterer med at fri til de radikale. Forslag om kildeskat fremkalder folketingsvalg. TV gør Baunsgaard til politisk supersælger. Arbejderflertal for første gang i tingets historie. Aksel Larsens drøm om en taburet brister. Per Hækkerup erobrer den indre front. Ekkoet fra eksplosioner i Vietnam og Athen. Krag fyrer sin handelsminister. Hækkerups Waterloo på Store Kro. 'Det røde kabinet' spiser natmad alene. Oms bliver til moms: »Hoveriet genindført.« SF sprænges, da Krag vil indefryse en dyrtidsportion. Venstresocialisterne knytter næverne. HERLIGE HERLEV • 294 Sygdom og sundhed Miljø-, erhvervs- og velstands-sygdomme. Fra spredt socialhjælp til samlet bistand. Ydende, nydende og skrankepaver mister sygekassen. Sundheds- og forsorgshæren tredobles. Systemet presser de gamle ind i en sygerolle. Jazzballet sundere og sjovere end en pude i ryggen. Spørg Århus om nyre-transplantationer. Der er forskel på tjal, pot og speed. »Kun 1 pct. går videre til de hårde stoffer.« Herlev skal have verdens fineste hospital. For første gang en bygning til over 1 milliard kr. Amtsborgmesteren kaldes hjem til klø. Overfloden truer sundhedstilstanden. Hver 15. medborger er alkohol-misbruger. Stress ved rattet og silikose i lungerne. Blodproppernes antal otte-dobles på 25 år. Kondicykel, romaskine og træningsdragt årets julegaver. KAGEN SKÆRES • 328 Erhvervsliv og arbejdsmarked Industrien overhaler landbruget. Ø.K.s og A.P. Møllers imperier øges. Søslaget om B & Ws aktier vindes af Knud Lauritzen. Karl Krøyer opfinder på samlebånd. Carmen Curlers og Lego så det klodser. Ih, hvor vi gungrer, siger Faxe til Tuborg/Carlsberg. De multinationale kontra de nationale. Slut med service, betjen dig selv. Små og store butikker må dreje nøglen om. Irma-Olsen skriver Danmarks spisekort. Boss of Scandinavia laver Kejserens nye klæder. Thomas Nielsen overtager roret på LO-skuden. Arbejderne får kortere arbejdstid, større tryghed. Kvinderne invaderer arbejdsmarkedet. Gæstearbejderne får blandet modtagelse. MEDIET ER BUDSKABET • 376 Radio, tv og presse Venstre og højre drejer på radioen. Christian Winther graves ud af ruinerne. Røde lejesvende får farven vasket af. Nu også en lille rød til skoleelever. , Erhard Jakobsens aktive lyttere hvæsser sværdet. Radiostrømmen spredes i kanaler. TV-byen rejser sig i Gyngemosen. Avisen på skærmen har premiere i modvind. Duel på grydelapper som TV-underholdning. TV tager paletten i brug. Store aviser bliver større, mindre lægges sammen. LO-presse i dødskamp reddes fra det yderste. Børsen får ansigtsløftning. Formiddagsbladene kæmper om førstepladsen. Ekstra Bladet hvæser, vrisser og vrinsker. Lille Tina sætter landet i undtagelsestilstand. FRELSER OG FORSONER • 426 VKR-regeringen 1968-71 Slapsen overtager tøjlerne, hjulpet af TV. Ministerkortene fordeles blandt de borgerlige. Det tavse flertal siger nej til 18 års-valgretten. Svære fødselsveer for den arvede kildeskat. Bernhard Blodhund får et drag over nakken. Hanne Reintof t har et parti til hun tager et nyt. Træt Aksel Larsen på nedtur. Mutte og matte socialdemokrater i opposition. De hemmelige efterretningstjenester i modvind. Udenvælts kriser får dønninger i Danmark. De nordiske svaner flyver hver sin vej. VKR vælger den næstbedste løsning. Indkomstpolitikken lægges i dybfryseren. Vrede murere tager hårdt fat på Baunsgaard. MODERNE TIDER • 466 Den nye hverdag Samfundsmønstret går op i limningen. Papirløse ægteskaber den nye tosomhed. Kollektiver rykker ind i patricier-villaerne. Storfamilier og gruppesex godt stof i udlandet. Da vi alle blev (cpr-)numre i tilværelsen. EDB - velsignelse eller forbandelse. Bladanmorderen, Æterdrengen og Volvorøveren. Marquis'en tog fusen på borgerskabet. Samfundsrevseren PH laver rav i det hele. Forbrugerne organiserer sig. Mikro-makroens disciple kontra gastronomerne. Cowboybukserne hærger, afløses af minien. Det forvaskede look bliver uniformen. DER ER ET SYNDIGT LAND • 508 Pornografi, blasfemi og overtro Danmark bliver identisk med porno i udlandet. Ulla Dahlerups korstog for pessaret. Seksualundervisningen har trange kår i skolerne. 10 Abort-diskussion med hårde standpunkter. P-pillen får sundhedsstyrelsens velsignelse. Nye sexhåndbøger løser op for hæmningerne. Fanny Hill slæbes for retten, frifindes. Voksen-censuren af film afskaffes. Thestrup frigiver billed-pornoen. De kristne går til modangreb og danner parti. Storm om Stille dage i Clichy. Sexmarkeder og pornoshows florerer. Reaktionen sætter ind, pornoklubber lukker. Den grimme lov ophæves, men bøsse-film forbudt. Mild kirketugt forsøges, men må mildnes. Maranata, Scientology og astrologi. Hjardemål kirke stormes af Thy-lejrens udbrydere. DET STORE FLIP • 544 Ungdommen og ungdomsoprøret Spanskrøret forbydes først midt i 60'erne. Niårig enhedsskole, femdages-uge og skolenævn. HF og Det frie gymnasium. Lilleskoler og rullende
Load more

Recommended publications
  • Denmark Has a New Government Nordea Research, 30 June 2015
    Helge J. Pedersen Denmark has a new government Nordea Research, 30 June 2015 Denmark has a new government with Lars Løkke Rasmussen of the Liberal Party as prime minister. After more than a week of negotiations between the Liberal Party and the other parties of the centre-right bloc, the Danish People’s Party, Liberal Alliance and the Conservative Party, it was clear that the parties were too far apart to form a broad coalition. Denmark is now led by a pure Liberal Party minority government comprising 17 ministries. Minority governments are by no means unusual. In fact most governments in Denmark have been minority governments. A one-party government is not uncommon either. But what is unusual is the fact that this is a pure Liberal Party government. The last time this happened was under the premiership of Poul Hartling (1973-75). It is also unusual that the prime minister is from the country’s third-largest party. The last time this happened was with the coalition comprising the Liberal Party, the Conservative Party and the Social Liberal Party (1968-71), when Hilmar Baunsgaard of the Social Liberals held the post as prime minister. Obviously, given the political realities, the new government must work with different partners among the parties in the new parliament to implement its policies. In this light it is no surprise that the new government has presented a broad platform (“Together for the future”). According to this, the new government’s key priorities can be summarised as follows: • More private sector jobs through a sound and responsible economic policy supporting growth and prosperity.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Hansen, Kasper Møller; Ringsmose, Jens Publication date: 2006 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, K. M., & Ringsmose, J. (2006). En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953. Institut for Statskundskab. Download date: 29. sep.. 2021 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2006/10 0 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 1014 København K ISSN 0906-1444 ISBN 87-7393-556-5 1 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 19531 ”Opsigelsen bunder primært i den manglende sandsynlighed for opfyldelse af sæsonens målsætning” (23-12-2004 - Pressemeddelelse fra FC Nordsjælland A/S). ”Det er mig, der har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne, men resultatet er langt fra godt nok, og det påtager jeg mig ansvaret for” (Mogens Lykketoft, 8-2-2005) Kasper M. Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab hhv. Københavns Universitet & Syddansk Universitet E-mail: [email protected] & [email protected] Resumé I de seneste 50 år har de fire gamle partier i dansk politik skiftet leder 26 gange. 16 af disse lederskift har været motiveret af manglende målopfyldelse i forhold til fire strategiske partimål – stemmemaksimering, regeringsdeltagelse, intern sammenhold og policy- indflydelse. Nederlag i relation til elektorale arena er den dominerende årsag til partilederskift. Det er imidlertid undtagelsen frem for reglen at et lederskifte resulterer i forbedret målopfyldelse inden for det første år efter skiftet. De resterende 10 lederskift har været foranlediget af dårligt helbred, dødsfald eller frivillig afgang og fandt – i helt overvejende omfang – sted i årene 1953-1973.
    [Show full text]
  • Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018
    Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet
    [Show full text]
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Public Financing of Health Care in Eight Western Countries
    PUBLIC FINANCING OF HEALTH CARE IN EIGHT WESTERN COUNTRIES The Introduction of Universal Coverage BY ALEXANDER SHALOM PREKER Ph.D. Thesis Submitted to Fulfill Requirements for a Degree of Doctor of Philosophy at the London School of Economics and Political Science UMI Number: U048587 All rights reserved INFORMATION TO ALL USERS The quality of this reproduction is dependent upon the quality of the copy submitted. In the unlikely event that the author did not send a complete manuscript and there are missing pages, these will be noted. Also, if material had to be removed, a note will indicate the deletion. Dissertation Publishing UMI U048587 Published by ProQuest LLC 2014. Copyright in the Dissertation held by the Author. Microform Edition © ProQuest LLC. All rights reserved. This work is protected against unauthorized copying under Title 17, United States Code. ProQuest LLC 789 East Eisenhower Parkway P.O. Box 1346 Ann Arbor, Ml 48106-1346 rnsse F 686 X c2I ABSTRACT The public sector of all western developed countries has become increasingly involved in financing health care during the past century. Today, thirteen OECD countries have passed landmark legislative reforms that call for compulsory prepayment and universal entitlement to comprehensive services, while most of the others achieve similar coverage through a mixture of public and private voluntary arrangements. This study carried out a detailed analysis of why, how and to what effect governments became involved in health care financing in eight of these countries. During the early phase of this evolution, reliance on direct out-of-pocket payment and an unregulated market mechanism for the financing, production and delivery of health care led to many unsatisfactory outcomes in the allocation of scarce resources, redistribution of the financial burden of illness and stabilisation of health care activities.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • 2. Beh. Af Ft 1. Vedr. Laksefiskeri. 2128
    2127 14/12 72: 2. beh. af f. t. 1. vedr. laksefiskeri. 2128 [Fiskm'iministeren, ] nogle danske fiskeres interesser på bekost- lagtinget angående så livsvigtige problemer ning af mange grønlandske fiskeres interes- for Færøerne også har lidt at skulle have ser. Derfor vil jeg gerne fastholde, at vi fra sagt. regeringens side har varetaget de grøn- Jeg aner ikke, hvor hr. Henning Andersen landske interesser på den rigtige måde. har fra, at der skulle være tidsbegrænsning på fredningen oppe ved England. Hr. Hen- (Kort bemærkning). ning Andersen siger videre, at dér var der Kofoed: Når Grønlandsministeren siger, videnskabelig baggrund. Nu er det med den at han er forbavset over, at vi varetager de videnskabelige baggrund noget, som man, grønlandske interesser så voldsomt, må jeg når man diskuterer for og imod en sag, altid sige til Grønlandsministeren, at hvis han kan udnytte på den efter hensigten mest mener, de bornholmske fiskere har skadet passende måde. Jeg må vel endnu en gang de grønlandske laksefiskeres muligheder, så sige, at den aftale uden tidsbegrænsning, kan det ikke være rigtigt, for i dette år har som man taler så meget om, forhindrer os jo de grønlandske laksefiskere fisket ca. dob- ikke i på et hvilket som helst tidspunkt belt så meget, som de har gjort før, medens at rejse fredningsproblemerne eller andre de bornholmske fiskere har fisket godt halv- problemer i de to fiskerikommissioner igen. delen af, hvad de har gjort før. Altså til Der er jo ikke noget evigt varende i det, vi trods for at de bornholmske fiskere har fi- vedtager her, Danmark har selvfølgelig lov sket i 4-5 år, er det alligevel lykkedes grøn- til at rejse problemet igen.
    [Show full text]
  • De Faktiske Forhold Inden for Jernindustrien – CO-Industri Gennem 100 År” Er Udsendt Af CO-Industri I Anledning Af Centralorganisationens 100 Års Jubilæum 1
    CO-industri 100 år 1912-2012 ”De faktiske forhold inden for jernindustrien – CO-industri gennem 100 år” er udsendt af CO-industri i anledning af Centralorganisationens 100 års jubilæum 1. juli 2012. Lige fra starten i 1912 og til nu har hovedopgaven for CO-industri været at samle industriens ansatte, så de står stærkest muligt over for arbejdsgiverne i forhold til at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår. Og gennem aftaler med arbejdsgiverne har Central- organisationen i de 100 år udgjort en krumtap i udviklingen af den danske model. Ikke mindst på grund af den stærke lokale forankring via minimallønssystemets lønforhand- linger på de enkelte virksomheder. Centralorganisationen indgik sin første overenskomst med arbejdsgiverne i ”Jærn- og Metalindustrien” i 1913. Her blev mindstelønnen sat til 13 øre i timen – op til 56 timer De faktiske forhold om ugen. Der er sket meget og også mange dramatiske ting siden. I bogen beskrives en række af de store og små begivenheder, der er sket og de resultater, CO-industri har inden for jernindustrien opnået gennem de 100 år for industriens ansatte fx: • Kortere arbejdstid • Ferie Centralorganisationen af industriansatte • Arbejdsmarkedspension i Danmark gennem 100 år • Løn under sygdom • Barselorlov • Opsigelsesvarsel • Uddannelse Bogen er skrevet af journalist Bjarne Kjær (f. 1941), tidl. politisk redaktør på dagbladet Aktuelt og tidl. redaktør af CO-Magasinet og informationschef i CO-industri. CO-industri Tlf.: 3363 8000 Vester Søgade 12, 2 [email protected] 1790 København V www.co-industri.dk Af Bjarne Kjær De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte i Danmark gennem 100 år Udgivet af CO-industri i anledning af Centralorganisationens 100 års jubilæum 1.
    [Show full text]
  • English Summaries
    Kansantaloudellinen aikakauskirja - 89. vsk. -1/1993 English Summaries VISA HEINONEN: How Did It Happen - NORDEK posed a many-faceted co-operation which was 1968-70: A Memory from the Past or a Real Alter­ supposed to cover economic policy, scientific native? and energy policy, capital movements, trade Co-operation between the Nordic countries has and customs policy, industrial policy and even a long history. In the 19th century Scandi­ agricultural policy and fishing. The Nordic navism was an intelIectual and political move­ countries aimed at fulI employment, efficient ment that stressed the common history and cul­ production and a stable extemal balance, and tural heritage of the Scandinavian countries. In growth of the standard of living without infla­ the latter decades of the century there was tion. peaceful co-operation, in the form of, for in­ In the winter of 1970 the fate of the NOR­ stance, a postal and monetary union between DEK pIan was about to be resolved. The course the Nordic countries. At that time Finland was of the general European integration develop­ stilI a Grand Duchy of the Russian empire. Af­ ment had changed when President Charles de ter W orld War I there was an unfulfilIed pIan Gaulle resigned. Soon after this especialIy for a defence union. Denmark became interested in membership in In the 1950's the Nordic co-operation pIan the EEC. In Finland the situation in the inter­ became topical and proceeded: the N ordic naI policy was confused because a parliamen­ Council was founded in 1952, the ministers of tary election was approaching.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]