2. Beh. Af Ft 1. Vedr. Laksefiskeri. 2128
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2127 14/12 72: 2. beh. af f. t. 1. vedr. laksefiskeri. 2128 [Fiskm'iministeren, ] nogle danske fiskeres interesser på bekost- lagtinget angående så livsvigtige problemer ning af mange grønlandske fiskeres interes- for Færøerne også har lidt at skulle have ser. Derfor vil jeg gerne fastholde, at vi fra sagt. regeringens side har varetaget de grøn- Jeg aner ikke, hvor hr. Henning Andersen landske interesser på den rigtige måde. har fra, at der skulle være tidsbegrænsning på fredningen oppe ved England. Hr. Hen- (Kort bemærkning). ning Andersen siger videre, at dér var der Kofoed: Når Grønlandsministeren siger, videnskabelig baggrund. Nu er det med den at han er forbavset over, at vi varetager de videnskabelige baggrund noget, som man, grønlandske interesser så voldsomt, må jeg når man diskuterer for og imod en sag, altid sige til Grønlandsministeren, at hvis han kan udnytte på den efter hensigten mest mener, de bornholmske fiskere har skadet passende måde. Jeg må vel endnu en gang de grønlandske laksefiskeres muligheder, så sige, at den aftale uden tidsbegrænsning, kan det ikke være rigtigt, for i dette år har som man taler så meget om, forhindrer os jo de grønlandske laksefiskere fisket ca. dob- ikke i på et hvilket som helst tidspunkt belt så meget, som de har gjort før, medens at rejse fredningsproblemerne eller andre de bornholmske fiskere har fisket godt halv- problemer i de to fiskerikommissioner igen. delen af, hvad de har gjort før. Altså til Der er jo ikke noget evigt varende i det, vi trods for at de bornholmske fiskere har fi- vedtager her, Danmark har selvfølgelig lov sket i 4-5 år, er det alligevel lykkedes grøn- til at rejse problemet igen. lænderne at få en større fangst af laks end Hvis man vil se, skal vi sige praktisk på nogen sinde før. det, så har vi da 4 års kvotaer. Vi har i år ikke nær fanget den kvota, vi måtte fange, Hermed sluttede forhandlingen. og det vil sige, at vi fanger sidste år i 1975. Når EF-reglerne træder fuldt ud i kraft i Ændringsforslag nr. 1 og 2, § 1, således 1977, så har Grønland alene ret inden for 12 ændret, og § 2 sømile grænsen, og så vil der alligevel ikke vedtoges uden afstemning. være nogen danske både, der går derop, hvor hovedparten af fiskene fanges. Lovjorslagets overgang til tredje behandling Jeg vil gerne til hr. Kofoed sige, at det er da rigtigt, at området ved Grønland er vedtoges uden afstemning. større end de totalfredede områder ved Eng- land og Norge. Men det var jo ikke det, man Formanden: Jeg foreslår, at lovforslaget talte om heroppe, om det var et stort eller går direkte til tredje behandling uden for- lille område. Det, man talte om, var princip- nyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør pet, idet man hævdede, at nu var vi gået indsigelse mod dette forslag, betragter jeg ind på et helt nyt princip. Jeg svarede, at det som vedtaget. (Ophold). Det er vedta- det var man ikke, for det princip med total- get. fredede områder gik man allerede ind for for 2-3 år siden. Den næste sag på dagsordenen var: Ministeren for Grønland (Knud Hertling): Første behandling af forslag til finanslov Hvis det ikke var sådan, at man vidste be- for finansåret 1. april 1973-31. marts 1974. dre, kunne man ligefrem blive rørt til tårer, når man læser i betænkningen og hører op- (Lovforslaget (nr. 102) findes i tillæg D. positionens ordførere sige her fra talerstolen, sp. 1, fremsættelsen i tidenden sp. 1567). at regeringen ikke har varetaget de grøn- landske interesser tilstrækkeligt i denne sag, Lovforslaget sattes til forhandling. medens oppositionen forsøger på alle måder at varetage disse interesser. Det er jo at Lysholt Hansen: Selv om der også i år er stille tingene omvendt op. Hvis de borger- en betydelig stigning i finanslovstallene, er lige partiers hensigter i denne sag var blevet der ingen grund til den panik og det sort- gennemført, så ville man have varetaget syn, visse kredse har prøvet at skabe. Folketingets forhandlinger. (134) 2129 14/12 72: 1. beh. af f. t. finanslov for 1973-74. 2130 [Lysholt Hansen.] valutarisk pusterum, og at man satte pris Kendsgerningerne er ganske enkelt, at vi er på, at der var fastlagt ganske klare tids- godt på vej mod at få rettet landets øko- punkter for afgiftens nedtrapning og for nomi op, men at vi naturligvis skal videre. dens bortfald. Regeringen fastsatte afvik- Vejen går over en bedre styring af de offent- , lingsterminerne for afgiften ud fra følgende lige udgifter. Samtidig er vi godt i gang med to forudsætninger: for det første at der i et konstruktivt reformarbejde, et arbejde, 1972 ville komme et internationalt konjunk- der skal føres videre. Lad mig illustrere det, turopsving, og for det andet at Danmark i jeg her har sagt, ved at gennemgå hoved- 1973 ville være medlem af EF. Lykkeligvis trækkene af de senere års økonomiske ud- viste begge forudsætninger sig at blive op- vikling og hovedlinjerne i regeringens re- fyldt. formpolitik. Det valutariske pusterum, som den mid- Da regeringen trådte til, havde under- lertidige importafgift skulle give, måtte så skuddet på betalingsbalancen nået helt uac- udnyttes til følgende ting: for det første at ceptable højder. VKR-regeringens økonomi- øge beskæftigelsen, for det andet at gennem- ske politik førte i årene 1969, 1970 og 1971 føre nogle påkrævede sociale reformer, for til underskud på betalingsbalancens løbende det tredje at tilrettelægge en langsigtet øko- poster på henholdsvis 3,1 milliarder kr., 4,1 nomisk politik, herunder for det fjerde at få milliarder kr. og 3,2 milliarder kr., og de bedre styr på de offentlige udgifter. Rege- foranstaltninger, man anvendte for at klare ringen og socialdemokratiet gik kort sagt dette problem, bevirkede beskæftigelsesned- ind for en aktiv erhvervs- og socialpolitik, gang både i industrien og i bygge- og an- vel vidende at det kunne stille øgede krav lægsvirksomheden. Den nye socialdemokra- til de offentlige finanser. Regeringen var tiske regering stod altså over for to opgaver, indstillet på en vis midlertidig svækkelse af nemlig for det første at søge at rette valuta- finanspolitikken af hensyn til beskæftigel- stillingen op og for det andet at søge at sen, men man var også på det rene med, at gøre noget for at bringe beskæftigelsen i vej- der måtte komme en ny stramning, når kon- ret. Det var i en situation, hvor der var en junkturerne vendte. Tilsvarende var man vis afmatning af konjunkturerne. Man ven- klar over, at den aktive erhvervs- og social- tede ganske vist et opsving i løbet af 1972, politik ville kræve flere midler, end man men hvornår det ville komme, og hvor kunne tillade sig uden enten at sætte skat- stærkt det ville blive, stod hen i det uvisse. terne i vejret eller gennemføre besparelser Selv om det vakte en vældig modstand på de offentlige udgifter 홢 det var de to både hos venstre og konservative og radi- muligheder, der var. Da regeringen delte kale her i tinget og også i visse erhvervs- den almindelige opfattelse, at vi var nået til kredse, at regeringen for at tage effektivt det punkt, hvor skatterne dårligt kunne fat på løsning af problemerne startede med bære mere, ja, så måtte besparelsespolitik- at gennemføre den midlertidige importaf- ken komme i centrum. gift, så tror jeg nok, at de fleste vil erkende i Kort efter at regeringen var trådt til, blev dag, at importafgiften har haft en ganske der vedtaget en række foranstaltninger på god effekt, i hvert fald over for handels- og boligområdet, nemlig en bedring af boligsik- betalingsbalancevanskelighederne. Og til ringen og rimeligere finansieringsvilkår for trods for at indgrebet formelt var i strid det almennyttige boligbyggeri. Samtidig med visse internationale aftaler, var de toges der fat på forskellige erhvervsfrem- udenlandske reaktioner på importafgiften så mende initiativer, jeg skal bare nævne den beskedne, at vi vist godt kan konstatere, at nye egnsudviklingslov. Der gennemførtes man forstod, at Danmark havde brug for et også tiltrængte sociale forbedringer, jeg skal 134 2131 141,2 72: 1. beh. af f. t. finanslov for 1973-74. 2132 (Lysholt Hausen,] og tillige de chancer, vi får ved vort med- her nævne såvel den lille som den store dag- lemskab af EF. pengereform. For at holde udgiftsstigninger- Når jeg nu har tegnet dette måske lidt ne, som der her var tale om, inden for visse lyse billede, så må man på denne baggrund rammer gik man desuden i gang med at spørge helt naturligt: ja men hvorfor er ud- finde besparelser med såvel kort- som sigterne for vor valutasituation i 1973 da langsigtet virkning. ikke så gode, som de har været i 1972? Det Hvordan har så alt dette påvirket landets skyldes ganske simpelt, at efterspørgsels- økonomiske udvikling, hvordan er det gået presset skaber nogle andre problemer. med betalingsbalancen, med beskæftigelsen Nå,r vore hjemlige produktion og beskæf- og med de offentlige udgifter? Ja, med beta- tigelse stiger, så får vi brug for at importere lingsbalancen er det jo gået ganske godt. flere varer. Denne vækst i produktion og Importafgiften havde en hurtig virkning på beskæftigelse bevirker, fordi folk får flere importtallene, og den internationale kon- penge at købe for, når flere er i arbejde, at junkturudvilding hjalp på vore eksportind- vi så selv beslaglægger en del af de varer, tægter, både fordi bytteforholdet i udenrigs- som ellers kunne eksporteres. Endelig pres- handelen til vores held forbedredes, og fordi ses lønninger og priser op, således at vor det efterhånden blev muligt at sælge sti- internationale konkurrenceevne forringes. gende mængder af danske varer i udlandet. Det er årsagerne til, at vi ikke har så lyse Sammenligner vi de tre første kvartaler af udsigter for 1973 som for 1972, og da vi 1971, altså de sidste tre kvartaler under en samtidig må afvikle importafgiften, må vi VKR- regering, med de tre første kvartaler nok realistisk bedømt regne med i 1973 at få af 1972, så kan vi konstatere, at importen et underskud på betalingsbalancens løbende kun steg med 1 pct., medens eksporten steg poster på omkring 2 milliarder kr.