Den Underlige Kongesøger – Om Regeringsdannelser

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Den Underlige Kongesøger – Om Regeringsdannelser Den underlige kongesøger – om regeringsdannelser Tim Knudsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected] og Hanne Rasmussen, bibliotekschef, Folketingets bibliotek, Christiansborg, [email protected] I forbindelse med den seneste regeringsdannelse at nogle mener, at det ikke er det samme. Så skrev pressen, at Helle Thorning- Schmidt var kon- hvad er en kongelig undersøger? gelig undersøger, men fi ndes begrebet overhovedet offi cielt og hvad dækker det over? I kongehusets pressemeddelelse af 16.9.2011, Efter en gennemgang af samtlige mandater, som er der er underskrevet af kabinetssekretær Hen- afgivet i forbindelse med regeringsdannelser siden 1953 og efter en gennemgang af den juridiske, histo- ning Fode, omtales Helle Thorning-Schmidt riske og politologiske litteratur om regeringsdannelse, som »forhandlingsleder«. Efter en indledning konkluderer de to forfattere, at termen ikke anvendes om at dronningen har modtaget råd om rege- i de offi cielle mandater, men er en populær betegnelse ringsdannelsen fra repræsentanter fra de Fol- uden noget reelt indhold som skaber mere uklarhed ketingets partier hedder det: end klarhed. Det til trods har termen og fl ere andre termer, herunder designeret statsminister, som ikke »Repræsentanter for Socialdemokraterne og Sociali- forekommer offi cielt, også været anvendt i akademi- stisk Folkeparti, der tilsammen råder over 60 manda- ske arbejder. For at undgå uklarhed anbefales det ikke ter i det nye folketing, har tilrådet, at det overdrages at bruge termen kongelig undersøger og andre ikke formanden for Socialdemokraterne, Helle Thorning- offi cielt anvendte begreber indenfor hverken den hi- Schmidt, at lede forhandlingerne om dannelsen af en storiske eller den politologiske forskning. ny regering. Radikale Venstre, der råder over 17 man- dater i det nye folketing, har peget på Helle Thorning- Problemstillingen Schmidt som statsminister med henblik på dannelsen I forbindelse med regeringsdannelsen i 2011 af en koalitionsregering, der vil samarbejde bredt i talte både den tiltrædende statsminister Helle Folketinget. Radikale Venstre har udtalt, at en sådan Thorning-Schmidt og den afgående og i en regering må kunne føre en ansvarlig økonomisk po- periode fungerende statsminister, Lars Løkke litik, som samtidig giver mulighed for investering i Rasmussen, om, at Thorning-Schmidt var uddannelse, og føre en udlændingepolitik, der vær- »kongelig undersøger«. Sidstnævnte brugte ner om borgernes rettigheder. Enhedslisten, der rå- der over 12 mandater i det nye folketing, har peget også i medierne ordene »forhandlingsleder« på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Der er og »kongelig undersøger«, som var de syno- således af partier, der råder over 89 mandater, peget nymer. Og medierne holder meget af udtryk- på Helle Thorning-Schmidt som forhandlingsleder.« ket »kongelig undersøger«. En hurtig goog- ling af »kongelig undersøger« viser, at rigtig Meddelelsen fortæller videre, at fi re partier, mange mener, at en kongelig undersøger er som råder over 86 mandater peger på Ven- en forhandlingsleder. Men den viser også, stres formand, Lars Løkke Rasmussen, som 75 forhandlingsleder. Og så følger regentens fra, at det havde været nødvendigt med endnu konklusion: en regentrunde, fordi en del af det fl ertal af mandater, der stod bag anbefalingen af Helle »Hendes Majestæt har herefter modtaget den funge- Thorning-Schmidt, netop havde anbefalet en rende statsminister, der på baggrund af de faldne ud- koalitionsregering, der kunne formidle »bredt talelser har draget den konklusion, at af de partier, der samarbejde«. i dag har haft foretræde, har partier, der repræsenterer et fl ertal af mandater, peget på Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, som leder af for- Der bruges hverken udtrykket »kongelig un- handlinger om dannelse af en ny regering. Den funge- dersøger« eller verbet »undersøge« i presse- rende statsminister har med henvisning hertil tilrådet meddelelsen. Mediernes livlige anvendelse Dronningen at overdrage Socialdemokraternes for- af ordene »kongelig undersøger« i efteråret mand at lede sådanne forhandlinger. I overensstem- 2011 må enten bero på en antagelse om, at melse hermed har Dronningen anmodet Socialdemo- forhandlingsleder og kongelig undersøger er kraternes formand at lede sådanne forhandlinger.« det samme. Eller også er den simpelt hen ud- tryk for, at det er mere trendy at skrive kon- Som det ses blev Socialdemokraternes for- gelig undersøger end det tørre forhandlings- mand anmodet om at »lede forhandlinger leder. med henblik på dannelse af en ny regering.« Det fremgår altså, at Thorning ikke umiddel- Logisk set er der tre muligheder: Første mu- bart blev bedt om at danne regering. For nok lighed er, at forhandle og at undersøge kan havde et fl ertal i Folketinget peget på hende betragtes som synonymer, således at en for- som statsministeremne. Men et parti, De Ra- handlingsleder også kan kaldes kongelig un- dikale, havde ikke gjort det ubetinget. De dersøger. Det må også erkendes, at hvis man havde i deres råd indsat ord, der stillede krav anmoder en fremtrædende politiker om at til den politik en sådan regering skulle føre. undersøge om der er samarbejdsmuligheder, De forudsatte også, at regeringen omfattede som kan give grundlag for at danne en rege- fl ere partier. Thorning kunne med andre ord ring, så glider undersøgende sonderinger me- ikke gå direkte i gang med at skrive minister- get let over i forhandlinger. På den anden side liste og fordele opgaverne mellem ministrene. peger ordene undersøge og forhandle seman- tisk set ikke ganske i samme retning. Under- De Radikales tilkendegivelse nødvendiggjor- søge er at sondere »til bunds« i forhold, som de altså en forudgående forhandling om den ikke ved et første blik står klare. Forhandle er politik, en koalitionsregering kunne enes om at mødes for gennem samtale at nå til enighed at føre, og dermed også hvilke partier, som – eller i al fald til et kompromis, som parterne en koalitionsregering skulle indeholde. Der- kan leve med. for måtte Thorning først føre forhandlinger, der skulle vise, om en regering overhovedet Anden mulighed: Forhandle og undersøge kunne dannes. Hun måtte efter tilendebragte kan tænkes at betyde noget forskelligt. For- forhandlinger melde tilbage til dronningen, modningen herom understøttes af to forhold: om forhandlingerne havde ført til et resultat, Hvis man for det første gør sig det kontrafak- inden hun kunne få mandat til den egentlige tiske tankeeksperiment, at Helle Thorning- dannelse af regeringen. Det kunne teoretisk Schmidt ikke kom overens med De Radikale, set naturligvis ikke udelukkes, at hun hav- ville det vel blive betragtet som en overskri- de måttet melde tilbage, at hun ikke kunne delse af kommissoriet, hvis hun indlod sig på danne en koalitionsregering, men kun kunne at sondere i hele den blå blok, om helt andre se mulighed for at danne en ren socialdemo- regeringskonstellationer kunne dannes. For kratisk regering. Men i så fald må man gå ud det andet: Historisk er det sket, at Folketingets 76 formand er blevet anmodet om at »undersøge mønster i partiernes opfattelser umiddel- mulighederne for dannelsen af en bred fl er- bart tegner sig. talsregering« (Karl Skytte i 1975). Ved den lejlighed havde Centrum-Demokraterne fore- Desværre er der teoretisk endnu en mulighed: slået Skytte som »kongelig undersøger med Skiftende regenter, kabinetssekretærer, stats- det mandat at undersøge, hvorledes en bred ministre og deres embedsfolk har ikke over fl ertalsregering kan dannes, herunder hvem tid anvendt begreberne konsekvent og ensar- der vil kunne udpeges som statsministerkan- tet. didat«. I 1975 var Skytte ikke umiddelbart statsministerkandidat, opgaven inkluderede Det er vel en fordel, hvis det både under valg- så vidt muligt at fi nde frem til en, der kunne kampe og en regentrunde står politikere og blive det. Når Skyttes navn blev nævnt, skyl- vælgere helt klart, hvilken indebyrd det har, des det vel, at han nød en bred tillid og frem- om de peger på en bestemt person som stats- stod som en »upartisk formand« for Tinget. minister eller forhandlingsleder, respektive Med dette kommissorium ville det vel have »kongelig undersøger«. Hvis man da vil fore- været forkert af Skytte, hvis han ikke talte bygge risici for efterfølgende beskyldninger med samtlige Folketingets partier, hvad han mod både regenten, den afgående statsmini- da også gjorde. Det hele mundede dog snart ster og mellem partierne indbyrdes for »stats- ud i forhandlinger mellem Socialdemokratiet fup« eller det, der er værre. og Venstre, hvor den radikale Skytte altså måtte forsøge at være mægler eller opmand Derfor må der en nærmere undersøgelse til. (hvad han i øvrigt ikke lykkedes med) (Kaar- sted, 1988: 78-88). Regeringsdannelsens grundtræk I denne artikel koncentrerer vi os om rege- Ved sammenligningen af situationen i 1975 ringsdannelserne i tiden efter 1953, hvor den og 2011 kan vi altså konkludere, at kom- negative parlamentarisme blev indskrevet i missorier om at lede forhandlinger og om at Grundlovens § 15. Grundloven kræver, at en undersøge i disse konkrete situationer leder regering ikke har et fl ertal i Folketinget imod fortolkningen af mandatet i ret forskellige sig. Der er blandt kyndige almindelig enighed retninger. om, at Grundloven udelukker udnævnelsen af en regering, der kan forventes umiddelbart at Det kunne lede til en hypotese om, at de kon- blive mødt med et mistillidsvotum. Men re- gelige opdrag efter regentrunderne kan opde- geringsdannelsens teknik er ikke beskrevet
Recommended publications
  • Denmark Has a New Government Nordea Research, 30 June 2015
    Helge J. Pedersen Denmark has a new government Nordea Research, 30 June 2015 Denmark has a new government with Lars Løkke Rasmussen of the Liberal Party as prime minister. After more than a week of negotiations between the Liberal Party and the other parties of the centre-right bloc, the Danish People’s Party, Liberal Alliance and the Conservative Party, it was clear that the parties were too far apart to form a broad coalition. Denmark is now led by a pure Liberal Party minority government comprising 17 ministries. Minority governments are by no means unusual. In fact most governments in Denmark have been minority governments. A one-party government is not uncommon either. But what is unusual is the fact that this is a pure Liberal Party government. The last time this happened was under the premiership of Poul Hartling (1973-75). It is also unusual that the prime minister is from the country’s third-largest party. The last time this happened was with the coalition comprising the Liberal Party, the Conservative Party and the Social Liberal Party (1968-71), when Hilmar Baunsgaard of the Social Liberals held the post as prime minister. Obviously, given the political realities, the new government must work with different partners among the parties in the new parliament to implement its policies. In this light it is no surprise that the new government has presented a broad platform (“Together for the future”). According to this, the new government’s key priorities can be summarised as follows: • More private sector jobs through a sound and responsible economic policy supporting growth and prosperity.
    [Show full text]
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Public Financing of Health Care in Eight Western Countries
    PUBLIC FINANCING OF HEALTH CARE IN EIGHT WESTERN COUNTRIES The Introduction of Universal Coverage BY ALEXANDER SHALOM PREKER Ph.D. Thesis Submitted to Fulfill Requirements for a Degree of Doctor of Philosophy at the London School of Economics and Political Science UMI Number: U048587 All rights reserved INFORMATION TO ALL USERS The quality of this reproduction is dependent upon the quality of the copy submitted. In the unlikely event that the author did not send a complete manuscript and there are missing pages, these will be noted. Also, if material had to be removed, a note will indicate the deletion. Dissertation Publishing UMI U048587 Published by ProQuest LLC 2014. Copyright in the Dissertation held by the Author. Microform Edition © ProQuest LLC. All rights reserved. This work is protected against unauthorized copying under Title 17, United States Code. ProQuest LLC 789 East Eisenhower Parkway P.O. Box 1346 Ann Arbor, Ml 48106-1346 rnsse F 686 X c2I ABSTRACT The public sector of all western developed countries has become increasingly involved in financing health care during the past century. Today, thirteen OECD countries have passed landmark legislative reforms that call for compulsory prepayment and universal entitlement to comprehensive services, while most of the others achieve similar coverage through a mixture of public and private voluntary arrangements. This study carried out a detailed analysis of why, how and to what effect governments became involved in health care financing in eight of these countries. During the early phase of this evolution, reliance on direct out-of-pocket payment and an unregulated market mechanism for the financing, production and delivery of health care led to many unsatisfactory outcomes in the allocation of scarce resources, redistribution of the financial burden of illness and stabilisation of health care activities.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • De Faktiske Forhold Inden for Jernindustrien – CO-Industri Gennem 100 År” Er Udsendt Af CO-Industri I Anledning Af Centralorganisationens 100 Års Jubilæum 1
    CO-industri 100 år 1912-2012 ”De faktiske forhold inden for jernindustrien – CO-industri gennem 100 år” er udsendt af CO-industri i anledning af Centralorganisationens 100 års jubilæum 1. juli 2012. Lige fra starten i 1912 og til nu har hovedopgaven for CO-industri været at samle industriens ansatte, så de står stærkest muligt over for arbejdsgiverne i forhold til at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår. Og gennem aftaler med arbejdsgiverne har Central- organisationen i de 100 år udgjort en krumtap i udviklingen af den danske model. Ikke mindst på grund af den stærke lokale forankring via minimallønssystemets lønforhand- linger på de enkelte virksomheder. Centralorganisationen indgik sin første overenskomst med arbejdsgiverne i ”Jærn- og Metalindustrien” i 1913. Her blev mindstelønnen sat til 13 øre i timen – op til 56 timer De faktiske forhold om ugen. Der er sket meget og også mange dramatiske ting siden. I bogen beskrives en række af de store og små begivenheder, der er sket og de resultater, CO-industri har inden for jernindustrien opnået gennem de 100 år for industriens ansatte fx: • Kortere arbejdstid • Ferie Centralorganisationen af industriansatte • Arbejdsmarkedspension i Danmark gennem 100 år • Løn under sygdom • Barselorlov • Opsigelsesvarsel • Uddannelse Bogen er skrevet af journalist Bjarne Kjær (f. 1941), tidl. politisk redaktør på dagbladet Aktuelt og tidl. redaktør af CO-Magasinet og informationschef i CO-industri. CO-industri Tlf.: 3363 8000 Vester Søgade 12, 2 [email protected] 1790 København V www.co-industri.dk Af Bjarne Kjær De faktiske forhold inden for jernindustrien Centralorganisationen af industriansatte i Danmark gennem 100 år Udgivet af CO-industri i anledning af Centralorganisationens 100 års jubilæum 1.
    [Show full text]
  • English Summaries
    Kansantaloudellinen aikakauskirja - 89. vsk. -1/1993 English Summaries VISA HEINONEN: How Did It Happen - NORDEK posed a many-faceted co-operation which was 1968-70: A Memory from the Past or a Real Alter­ supposed to cover economic policy, scientific native? and energy policy, capital movements, trade Co-operation between the Nordic countries has and customs policy, industrial policy and even a long history. In the 19th century Scandi­ agricultural policy and fishing. The Nordic navism was an intelIectual and political move­ countries aimed at fulI employment, efficient ment that stressed the common history and cul­ production and a stable extemal balance, and tural heritage of the Scandinavian countries. In growth of the standard of living without infla­ the latter decades of the century there was tion. peaceful co-operation, in the form of, for in­ In the winter of 1970 the fate of the NOR­ stance, a postal and monetary union between DEK pIan was about to be resolved. The course the Nordic countries. At that time Finland was of the general European integration develop­ stilI a Grand Duchy of the Russian empire. Af­ ment had changed when President Charles de ter W orld War I there was an unfulfilIed pIan Gaulle resigned. Soon after this especialIy for a defence union. Denmark became interested in membership in In the 1950's the Nordic co-operation pIan the EEC. In Finland the situation in the inter­ became topical and proceeded: the N ordic naI policy was confused because a parliamen­ Council was founded in 1952, the ministers of tary election was approaching.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Dansk Europapolitik Og Nordisk Samarbejde AF MICHAEL BRUUN ANDERSEN
    Dansk europapolitik og nordisk samarbejde AF MICHAEL BRUUN ANDERSEN I skrivende stund er EU’s seneste og største udvidelse planlagt til at fal- de endeligt på plads i maj måned 2004. Forud er gået lange og vanske- lige forhandlinger mellem ansøgerlandene og EU. Danmark har spillet en central rolle som formandsland i den afgørende fase i december 2002, hvor den diplomatiske taktstok skulle svinges, så alle kunne indgå i harmonien. Danmark har imidlertid langt fra altid siddet for bord- enden, når det gælder den europæiske markedsudvikling.1 Et dansk markedspolitisk initiativ Det nordiske initiativ, som i vinteren/foråret 1968 blev lanceret af den danske regering som Nordek-initiativet, har hidtil kun været perifert berørt i forskningen. Denne artikel vil kaste lys over det arbejde, der gik forud for lanceringen af initiativet og over den skæbne, som initiativet fik. Dette vil ske med fokus på Udenrigsministeriets markedssekretariat (MS) og dermed embedsmandsniveauet i denne vigtige periode i dansk markedspolitik, hvor Danmark forhandlede om optagelse i »The European Economic Community« (EEC).2 I to centrale akter fra forsommeren 1967 redegjorde MS – med uden- rigsråd Jens Christensen i spidsen – for mulighederne for et nært nor- disk samarbejde ad modum EEC som et »Eventuelt nordisk arrange- ment som alternativ til Danmarks optagelse i CEE«.3 Den første akt er »Råskitsen til en nordisk union« af 31. maj 1967, der er væsentlig, fordi den indeholder de første tanker om det, der førte til Nordek-forhand- 1 Denne artikel er udarbejdet på baggrund af det upublicerede speciale »Hvem støber kuglerne? – markedssekretariatets rolle i dansk markedspolitik mellem EEC og Nordek i 1967« af Michael Bruun Andersen, afleveret juli 2003 ved Institut for Historie, Køben- havns Universitet.
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Ÿþm Icrosoft W
    Chapter 6 Chapter 6 Trends and Conclusions This study has focused on significant shifts in Denmark's official support to Southern Africa during the era of colonialism and apartheid. These shifts reveal what players were around and what factors ultimately proved decisive for the development of Danish policy. A number of conclusions can be drawn from the study. First, it shows that the Danish approach can be divided into two main periods; the first concentrating on financial support to victims of apartheid (1960- 78) and the second on financial and political sanctions (1978-1992). Second, different actors developed and formed Danish policies in these periods, namely politicians, state officials, NGOs and other representatives of Danish civil society. And they played different roles in the two mentioned periods. Third, the official Danish support and its political impact was of a flexible nature. The technical/administrative substance of the support on the one hand, and the political profile on the other, were not always linked, and their development was to a large extent formed by domestic issues. Main periods 1960-78 official Danish policy towards southern Africa was to develop and provide financial support to the struggle against racism and imperialism in Southern Africa. This policy was inspired by public attention and the involvement of NGOs, trade unions, youth organisations, political parties in their capacity as grass roots structures and of committees established to express solidarity and lobby official policies. The impetus in the first half of the 1960s was the brutality of the South African regime, as shown in the Sharpeville massacre, the banning of ANC and PAC and the trials against the political leaders of these organisations.
    [Show full text]
  • Opgang Og Nedtur
    Paul Hammerich Opgang og nedtur Tredje bind af En danmarkskrønike 1945-72 GYLDENDAL INDHOLD VORT MODERSMÅL • 13 Nye ord Nye talte og trykte ord i det danske sprog 1962-75, registreret af Dansk sprognævn med flere. AT SPILLE EN ROLLE • 15 Dramatik Kjeld Abeils sidste skrig. Spottefuglen Erik Knudsen slår vingerne ud. Gris på gaflen og kontakt på drengen. Transistorvisselulle, Teenagerlove og had i hjertet. »Et særsyn - en demokratisk revy.« Holdningsløse Tidende og Hov-Hov besynger Lorteland. Arte markedsfører teater pr. postordre. Modernismen provokerer Ålborg. Farvel til hr. Reumert og goddag til kunstens kollektiver. »Den kulturelle ligkiste« mellem John Price og Banden. Ionescos, Flemming Flindts og Dødens triumf. Blottede blomsterbørn og Jesus på hitlisten. Talenterne ruller sig ud, så den går på Dagmar. OM LIDT ER KAFFEN KLAR • 55 Film og litteratur j Den sorte død foran det hvide lærred. »Den første moderne danske film«: Weekend. Veteranernes non stop og debutanternes stjerneskud. Carl Th. Dreyers bortgang og Filmskolens besættelse. Bomholt tænker stort, mens småt er smukt for Bodil Koch. Beat på biblioteket og en klaverbokser i Akademiet. Internationalisterne William Heinesen og Hans Scherf ig. Telefonstorme rammer landsknægtene PH, Rif. og Panduro. Ny-realisterne fra den lavere overklasse. Mesterdetektiver i skyldspørgsmål og »patetiske heroikere«. Føljetonens bedøvende comeback i fjernsynet. »Radikalismen har argumenterne - reaktionen pengene«. KRAG SØGER MAGTEN • 85 Politik 1961-64 Flertallet på sofaen, da valgretsalderen nedsættes til 21 år. Viggo Kampmann - syg på sjæl og legeme. Ny form for beskatning: oms. Marienborg, Det hvide hus i dansk udgave. Jens Otto Krag er stærkere end den stærke smed. Per Hækkerup chef for det højere diplomati.
    [Show full text]
  • The Olympic Games and High Politics
    The Olympic Games and high politics Jørn Hansen University of Southern Denmark IDAN 2008-06-03 The earlier Olympics in the light of international problems • 1920, Antwerpen – in the shadow of First Word War, no boycott because IOC decided that the host city should make the invitations – Germany, Austria, Bulgaria and Turkey were not invited – Hungary and Russia (USSR) decided not to take part • 1924, Paris - again no invitation to Germany and Austria… The earlier Olympics in the light of international problems • 1936, Berlin - more details later • 1948, London - no invitation to Germany and Japan • 1956, Melbourne (November) - in the shadow of the crisis in Hungary and Suez – the first boycott in the history of the Olympic games. Holland, Switzerland, Spain and Egypt, Iraq, Lebanon. The Water polo match in Melbourne The Danish Sports and the crisis in Hungary • The first time Danish Sports organizations decided to interrupt sports cooperation with another country for political reasons • Common declaration from Dansk Idræts- Forbund, De danske Skytte- og Gymnastik-foreninger, De danske Gymnastik-foreninger and Firmaidrætten 13th November 1956 Part of the statement • Our organization is apolitical but we can not be unfeeling observers when some one with violence and power try to destroy the national liberty of a people • …people from our sports organizations were fully represented in the resistance movement during the war … that's why we have to protest… The earlier Olympics in the light of international problems • 1968, Mexico (the crisis
    [Show full text]