Hans Henrik Høgsbro Østergaard BAG DE RØDE MURE
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BAG DE RØDE MURE Hans Henrik Høgsbro Østergaard BAG DE RØDE MURE Hans Henrik Høgsbro Østergaard Bag de røde mure Finansministeriet December 2007 Tekst Hans Henrik Høgsbro Østergaard Foto Jens Lindhe (bygning og interiør) Stig Stasig (medarbejdere) Design BGRAPHIC Tryk Schultz Grafisk Oplag 4.000 Pris 295 kr. inkl. moms ISBN 87-7856-855-2 Elektronisk publikation ISBN 87-7856-856-0 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 4 2620 Albertslund T 43 63 23 00 F 43 63 19 69 E [email protected] www.schultz.dk Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk 2 FORORD Den røde Bygning på hjørnet af Christiansborg Slotsplads og Slotsholmsgade er et hus med liv og travlhed. Finansministeren har sit kontor her som chef for et ministerium med over 200 medarbejdere. I fællesskab skal ministeren og medarbej- derne holde styr på et statsbudget på over 600 milliarder kr. og samtidig sikre at der føres en sund økonomisk politik. Derudover skal ministeriet arbejde for at sikre effektive offentlige institutioner og bidrage til internationalt økonomisk samarbejde, især i EU. Finansministerens mange opgaver betyder samtidig at Den røde Bygning naturligt danner rammen om mange og ofte lange politiske forhandlinger. Det gælder især de årlige forhandlinger med de politiske partier om finansloven, men også med de kommunale repræsentanter om kommunernes økonomi samt andre økonomisk-politiske forhandlinger, der finder sted i løbet af et folketingsår. Når sådanne forhandlinger pågår, rykker medierne ind i Den røde Bygning for at dække forløbet. Derfor optræder billeder af døren til ministerens kontor og ”Stengangen” – den lange flisebelagte gang uden for mødelokalerne på første sal – ofte på TV og i dagspressen. Men disse billeder formår sjældent at vise, at Den røde Bygning også er et ene- stående historisk monument. Bygningen har siden 1721 været ramme om central- administrationen. Den treetages bygning i barokstil syner ikke så meget ved siden af det store, massive Christiansborg Slot, men bygningen udstråler alligevel en soliditet og tyngde, som afspejler det arbejde, der altid er blevet udført her. Og der er blevet værnet om bygningen. Indvendig er den især i 1990’erne blevet restaureret, så den i dag i vidt omfang fremtræder på samme måde som da den blev bygget: Loftsmalerier og fornemme stukarbejder, gamle tapeter, smukke dørkarme og trappeløb, hvælvede rum i stueetagen med store jernskodder og store jernkister rundt på gangene. Samtidig er bygningen indrettet så den kan opfylde de krav til en moderne arbejdsplads, som ikke mindst den digitale forvaltning stiller. Det er en daglig inspiration for både minister og medarbejdere at få lov til at arbejde i disse omgivelser, hvor generationer af politikere og embedsmænd gennem årene har haft deres gerning, og denne bog kan forhåbentlig også hos andre bidrage til at skabe interesse og forståelse for historien om livet bag de røde mure. Oktober 2007 Thor Pedersen Finansminister 3 INDHOLD DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET . 6 DEL I BYGNINGENS HISTORIE 11 Bygningens opførelse og indretning ........................ 14 Noter .................................................. 32 LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE 33 Overblik over udviklingen ................................. 34 Udviklingen 1721 – 1848 .................................. 38 Lokaleudnyttelsen efter 1848 .............................. 48 Noter .................................................. 62 EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING 63 Hierarkiet .............................................. 64 Antallet af personer ...................................... 72 Kildematerialet .......................................... 85 Noter .................................................. 87 DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING 89 De første hundrede år .................................... 91 Tiden 1850 – 1950 ....................................... 102 Finansministeriet i 1960’erne – nogle personlige erindringer ... 112 Kildematerialet .......................................... 118 Noter .................................................. 120 DEL II FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN 125 Fra Sehested til Struensee, 1660 – 1770 ..................... 126 Struensee-tidens reformer af finansstyret, 1770 – 1772 ....... 129 Fra Struensee til Sponneck, 1772 – 1848 .................... 138 Noter .................................................. 143 DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874 145 Finansministeriets oprettelse i 1848 ........................ 146 Finansstyret finder sin form ............................... 152 Noter .................................................. 156 FINANSMINISTERIETS GULDALDER 157 Provisorietiden og dens eftervirkninger ..................... 158 Et system i krise ......................................... 161 De store reformer 1918 – 1927 ............................ 170 Noter .................................................. 183 4 FINANSMINISTERIET OG BESÆTTELSESTIDEN 1940 – 1945 185 De første besættelsesår ................................... 186 Departementschefstyret .................................. 188 Forholdet til modstandsbevægelsen ........................ 190 De udenlandske statslån .................................. 192 Noter .................................................. 195 ØKONOMISK POLITIK I NYE RAMMER 197 Nye krav om økonomisk planlægning ....................... 198 Nye tider i Finansministeriet ............................... 209 Noter .................................................. 212 FRA BREMSEKLODS TIL IGANGSÆTTER 213 Det stærke finansministerium? ............................ 214 Skiftende fokus på budgetkædens enkelte led ................ 215 Paradigmeskiftet ........................................ 218 Den store koordinator under pres .......................... 223 Noter .................................................. 226 FRA ORGANISATORISK ENHED TIL DECENTRALISERING 227 Enhedsorganisationen fra 1848 ............................ 228 Organisatorisk udtynding fra 1965 ......................... 234 Finansministeriets deling 1971 ............................ 238 Ny samling og fortsat udtynding i 1970’erne ................. 242 Udflytningen i 1990’erne ................................. 244 Noter .................................................. 248 FINANSMINISTERIET 2007 249 Et ministerium under stadig forandring ..................... 251 Budget- og bevillingssystemet ............................. 253 Den økonomiske politik ................................... 257 Administrationspolitikken ................................ 259 Staten og kommunerne ................................... 262 Staten som aktionær ..................................... 265 Noter .................................................. 268 DEN RØDE BYGNING FØR OG NU 269 Kontinuitet og fornyelse .................................. 270 Noter .................................................. 275 Tidstavle ................................................ 276 Finansministre 1848 – 2007 . 278 Kilder og litteratur ....................................... 280 Utrykte kilder ........................................... 281 Trykte kilder og litteratur ................................. 282 Personregister .......................................... 287 Om forfatteren .......................................... 290 Bidrag til bogens tilblivelse ................................ 291 5 DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET Finansministeriet er i dag alene om at anvende lokalerne i Den røde Bygning, som oprindeligt var sæde for hele central- administrationen. Finansministeriet har også bredt sig til de tilstødende bygninger i Slotsholmsgade: Harsdorffs forbindelses- bygning og Den stormske Gård og enkelte lokaler i Lerches Gård. Som en gøgeunge har ministeriet fortrængt de andre ministerier, der oprindelig havde deres plads her. Den røde Bygning i dag er derfor synonymt med Finans- ministeriet. Men historien om bygningen, ikke mindst i den ældre tid, kommer nødvendigvis også til at handle om den øvrige centraladministration, der oprindelig hørte hjemme her. Denne bog sigter på at samle foreliggende viden om Finans- ministeriet og Den røde Bygning fra en række forskellige publikationer gennem årene samt en række utrykte kilder. Der er tilstræbt en form der er tilgængelig for en relativ bred læserkreds, først og fremmest ministeriets egne medarbejdere og samarbejdspartnere, men også interesserede læsere uden for centraladministrationen. Publikationen indeholder først i Del 1 en beskrivelse af Den røde Bygning og de nærmest tilliggende bygninger og den skiftende anvendelse af lokalerne gennem årene. I tilknytning hertil beskrives udviklingen i embedsværket, og det er forsøgt at give et billede af den arbejdsmæssige dagligdag i Den røde Bygning fra dens ibrugtagning i 1721 til vore dage. 6 INDLEDNING I de følgende kapitler, der udgør Del 2, gennemgås hovedtræk- kene i Finansministeriets udvikling som organisation og finans- styrets forhold til den øvrige centraladministration. Vægten ligger på udgiftsforvaltningen, således at indtægtssiden, primært administrationen af told- og skattevæsenet, ikke behandles særskilt. Af hensyn til publikationens omfang er fremstillingen gjort tematisk. Der er derfor ikke tale om en samlet kronologisk gennemgang som i forfatterens bog ”At tjene og forme den nye tid. Finansministeriet 1848 – 1998”, udgivet i anledning af ministeriets 150-års jubilæum i 1998, men bestemte perioder og nøgle- begivenheder er valgt ud til behandling. På mange områder er der tale om ”genbrug” af