Bredgade 40-42, Bernstorffs Palæ, Sankt Annæ Øster Kvarter
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2 Besigtigelsesdato: 04.02.2014 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Bredgade 42, 1260 København K Betegnelse: Bernstorffs Palæ Fredningsår: 1951 Omfang: Hovedbygning mod Bredgade samt sidebygning og mur mod Frederiksgade (1752-56 af Gottfried Rosenberg efter Niels Eigtveds fortegning). Bredgade 42 ligger i Frederiksstaden på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade i det indre København. Palæet består af en hovedbygning ud til Bredgade og en dermed sammenbygget sidebygning og en mur ud til Frederiksgade. Bag hovedbygningen ligger et haveanlæg. Hovedbygningen er bygget sammen med en nyere etagebebyggelse, Bredgade 40, der ikke er omfattet af fredningen. Palæet er opført i grundmur og består af tre pavillonbygninger, der forbindes af to mellembygninger. Pavillonbygningerne er opført i tre fags bredde, den midterste er dog bredere end sidepavillonerne, og i 2½ stokværk over en høj kælder. Mellembygningerne er fire fag brede og to stokværk høje, ligeledes over en høj kælder. Mellembygningerne har heltage og pavillonerne mansardtage. Tagene af behængt med sorte vingetagsten og i alle tagfladerne og i mansardetagerne ses flere rundbuede kviste med kobbertage samt nyere tagvinduer. Pavillonernes hjørner er prydet med vaser, og midterpavillonen og den nordre pavillon har store kartoucher. Murene er pudset i en lys farve over en lav sandstenssokkel mod gaden og en lav granitsokkel mod haven. Pavillonerne inddeles vandret af en sandstensgesims over stueetagen og såvel sidepavilloner og mellembygninger er lodret inddelte af øreliséner, mens den midterste pavillonbygning har båndfugede liséner under gesimsen og pilastre med rigt detaljerede kapitæler over gesimsen. Alle mure afsluttes af en kraftig profileret Den midterste pavillon mod Bredgade. sandstensgesims. Vinduerne følger i format den stigende etagehøjde og sidder mod gaden i rundbuede sandstensindfatninger. Vinduerne i pavillonernes beletage er mod gaden prydet med sandstensrocaille’er mens de i øvre etage har ansigter. Mod gården er murene ligeledes inddelt af øreliséner men er i øvrigt uden dekorationer. Vinduerne er dels ældre og dels nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede vinduer. I kælderetagen er torammede, firdelte vinduer, der ud til gaden er forsynet med ældre, forsirede smedejernsgitre. I kviste, 3 stue- og beletage er rundbuede korspostvinduer med opsprossede rammer mens der i pavillonernes øvre etage er torammede, opsprossede vinduer. Fra gaden er der indgang i den søndre pavillon via en nyere glasdør og fra gården er nedgang til kælderen via to, ældre, tofløjede fyldingsdøre med opsprossede ruder i de øverste fyldinger samt en ældre enfløjet dør. Endvidere er der adgang til den nordre pavillon ad en ældre trappe med udskårne værn af træ samt en ældre, tofløjet dør med opsprosset glasparti. Nordre mellembygning mod Bredgade. Hovedbygningens indre er præget af ombygninger gennem tiden med dele af den ældste grundplan repræsenteret ved de gennemgående hovedskillerum på langs i såvel pavilloner og mellembygninger og i skellet mellem bygningerne. Endvidere ses det oprindelige hovedtrapperum ud til gaden i den søndre pavillon, ligesom de store sale er traditionelt placeret i beletagen i midterpavillonen og ud mod Bredgade. Alle etager er i dag indrettet til kontorer, mødelokaler og retssale. I nordre pavillon er en intern, ældre trappe med kraftigt, udskåret værn og profilerede løb og vanger samt en forbindelse til sidebygningen langs Frederiksgade. I den søndre mellembygning er ligeledes en ældre intern trappe ligesom trapper forbinder mellembygningerne og pavilloner på anden etage. I forbindelse med hovedskillerummet er der etableret centralt placerede fordelingsgange med kontorer på hver side, og i den nordre pavillon er der etableret nye toiletter og køkkener som indsatser i de ældre, højloftede værelser mod Frederiksgade. I kælderen er der opmagasinering og kontorlokaler. På alle etager er der via søndre pavillonbygning adgang til den nyere tilbygning, Bredgade 40. Det indre fremtræder mestendels med linoleums-, brædde- og tæppebelagte gulve samt med pudsede vægge og lofter. Stue- og beletagen har prægtige stukdekorerede rokokolofter, hvoraf nogle er guldbelagte, ligesom der ses rigt, men mere klassicistisk, dekorerede lofter samt mere enkle stukdekorationer formentlig fra senere ombygninger. Væggene er mestendels dekorerede med brystningspaneler og flere vægge er dekoreret med listeindrammede felter. I nordre mellembygnings store sal mod gaden, Gobelinsalen, er et ældre parketgulv lagt i mønster, væggene beklædt med guldbelagte brystningspaneler, og herover er kraftige forgyldte rammer med opspændt tekstil, loftets stukdekorationer er ligeledes guldbelagt og der bevaret en marmorkamin med bronzearbejder og herover et spejl, ligesom der mod gaden er tre konsolbårne pillespejle. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brændeovnsnicher, yderligere to spejle på konsoller med overstykker, brystnings- og lysningspaneler samt enkelte panelpilastre og søjle, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og beslag, hvoraf enkelte har forgyldte overstykker. Endvidere ses nyere pladedøre og fyldingsdøre med opsprossede glaspartier og overvinduer. 4 Hovedtrapperummet har gulve, dør- og vinduesindfatninger af marmor. Væggene har brystningspaneler af marmor og herover marmorerede listeindrammede felter samt en profilliste, der markerer skellet mellem etagerne. Loftet er stukdekoreret, og dørindfatningerne og vægfelterne har rocailler. Trappen er udført i marmor med rigt detaljerede værn i smedejern. Kælderen fremtræder med gulve belagt med linoleum og ældre natursten og nyere stenfliser, pudsede vægge og lofter. I et lokale mod haven er bevarede pudsede krydshvælv, ligesom der er bevaret et ældre stengulv, flisebeklædte vægge i to rum, panelpilastre og en ildstedskappe med jernsøjler og indlagt jern samt ældre fyldingsdøre. Sidebygningen er grundmuret i to etager under et valmet, heltag behængt med sorte vingetagsten. I tagfladeren er få tagvinduer i jern. I faget op til hovedbygningen er en portgennemkørsel aflukket med en ældre, rundbuet, tofløjet, beklædt revleport. Murene er pudset i en lys farve og afsluttes af en pudset, profileret hovedgesims. Mod gaden er en lav sokkel af granit og murene er dekoreret med øreliséner. Mod haven er murene uden dekorationer og partiet over portgennemkørslen er trukket tilbage fra den øvrige mur og i den højere murflade, der opstår herved, er placeret et ældre indmuret ur Sidebygningen mod Frederiksgade. og herover en lille klokke i en rundbuet niche. Mod gaden er der et ældre, opsprosset korspostvindue dækket af nyere, flammerede skodder i stueetagen, der i øvrigt er lukket. Vinduerne i første etage mod gade og gård er ældre, opsprossede korspostvinduer, i gårdsidens stueetage er nyere, men traditionelt udførte, torammede, tredelte vinduer. I gavlen er en ældre, tofløjet havedør flankeret af to ældre, torammede, tredelte ruder indrammet af pilastre der bærer en gesims og over døren et rundbuet topstykke af gråmalet træ. Endvidere er der indgang fra portgennemkørslen via en ældre, tofløjet fyldingsdør. Vinduer og døre er hvidmalede mens porten er malet i en mørk grøn farve. Sidebygningen er i det indre indrettet med cellegang og toiletter i stueetagen og kontorer samt frokoststue med køkken på første etagen. Tagetagen bruges til opmagasinering. I det indre fremtræder sidebygningen med linoleumsgulve, pudsede vægge og lofter i stue- og første etage, der internt forbindes af en nyere trappe i træ. En nyere trappe i jern leder til tagetagen, der har støbt gulv og vægge samt loft beklædt med gips. Endvidere ses nyere pladedøre med overvinduer og nyere fyldingsdøre. Der er bevaret en ældre fyldingsdør i stueetagen. Havemuren er grundmuret over en lav granitstenssokkel og afsluttes Havemuren, sidebygningen og nordre pavillon set fra Frederiksgade. af sorte vingetagsten. Muren er pudset og dekoreret med øreliséner. Der er to rundbuede, tætsiddende portåbninger, der lukkes med nyere elektriske skydeporte. Mod gaden er der to ældre lygter med kobberhætter, monteret på hver side af portene. 5 Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord. blev anlagt, på foranledning af flere storkøbmænds ønske, efter Frederiks Vs beslutning i 1749 om at dels markere 300-års jubilæet for Den Oldenborgske Kongeslægt dels for at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel. Området, der tidligere rummede haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads, blev skænket til Københavns Magistrat på betingelse af at grundene blev tildelt nye ejere vederlagsfrit med 30 års skattefrihed, og mod at grundene blev bebygget inden for fem Bredgade med Bernstorffs Palæ til venstre i billedet. år efter nærmere udarbejdede retningslinjer udarbejdet af arkitekt Niels (Nicolai) Eigtved (1701-1754). Husene skulle opføres i grundmur til gaden og vinduerne skulle flugte, bygningerne kunne være i to eller tre etager og porten kunne placeres midt for eller til siden. Bygningerne blev ofte opført med et ulige antal fag for at få en smukt symmetrisk facade. Eigtved stod selv for flere af Frederiksstadens første bygninger, hvor han introducerede rokokostilen i Danmark. Frederiksstadens monumentale centrum udgøres af aksen med Marmorkirken den ottekantede Amalienborg Plads med rytterstatuen af Frederik V indrammet af Amalienborgs fire palæer. Bydelen blev