Skybrudssikring Af København Skybrudsopland I
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Forfatter:jecl, hydrauliske beregninger COWI, Landskabsarkitekter Tredjenatur Check:nifi Godkendt:jecl 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Baggrund 3 1.2. Formål 4 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet 5 2.1. Området 5 2.2. Områdekarakteristik 7 2.2.1 Indre By Nord 8 2.2.2 Indre By Midt 10 2.2.3 Indre By Syd 11 2.3. Faldforhold 12 3. Eksisterende planer for området. 13 3.1. Trafikplaner 13 3.2. Lokalplaner 15 3.3. Omlægning af pladser og veje 18 3.4. Ledningsomlægninger 20 4. Vand på terræn 21 4.1. Oplevelser 2. juli 2011 21 4.1.1 Indre By Nord 21 4.1.2 Indre By Midt 22 4.1.3 Indre By Syd 24 4.2. Terrænoversvømmelser ved designregn 27 5. Hydraulisk afklaring. 33 5.1. Underopdeling af skybrudsopland 33 6. Mulige løsninger 43 6.1. Overordnet løsning 43 6.2. Indre By Nord 46 6.3. Indre By Midt 58 6.4. Indre By Syd 60 6.5. Synergi med LAR 71 2 6.6. Overslag og vurdering af implementeringstid 72 6.6.1 Indre By Nord 72 6.6.2 Indre By Midt 73 6.6.3 Indre By Syd 74 6.6.4 Samlet overslag 74 6.7. Vurdering, fordele og ulemper 75 7. Anbefalinger 77 7.1. Indre By Nord 77 7.2. Indre By Midt 77 7.3. Indre By Syd 77 3 1. Indledning 1.1. Baggrund Med vedtagelsen af Københavns Klimatilpasningsplan og indgåelse af budgetforliget for 2012 blev det besluttet, at udarbejde en skybrudsplan for København. Skybrudsplanen blev vedtaget i BR den 13. december 2012. Som opfølgning på vedtagelse af planen skal der udarbejdes konkretiseringer af skybrudsløsnin- ger for hele byen. I skybrudsplanen er kommunen opdelt i 8 skybrudsoplande, der er prioriteret efter omfang af oversvømmelsesskader. Indre By-oplandet er i skybrudsplanen blandt de højst prioriterede oplande Figur 1.1: Skybrudsoplande. 4 1.2. Formål Projektet skal sikre, at risikoen for oversvømmelse i Indre By området reduceres i overensstem- melse med skybrudsplanens servicemål. Samtidig skal det sikres, at projektet fremmer øvrige klimatilpasning/miljøtiltag – som for eksem- pel afkobling af regnvand fra kloakken i oplandet, de kommunale vandplaner og begrønning af byen. 1.3. Rapportindhold Denne rapport indeholder en beskrivelse af skybrudsoplandet samt de planer der foreligger for området inden for trafik, lokalområder og større ledningsarbejder. Herefter fortsættes med en opgørelse af oversvømmelser ved skybruddet 2. juli 2011og en model- baseret identifikation af problemområder. Endelig afsluttes med forslag til løsninger, deres omkostninger og andre påvirkninger samt anbe- falinger om valg af løsninger. 5 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet 2.1. Området Figur 2.1: Skybrudsopland Indre By og bydelsgrænser. Oplandet Indre By dækker det inderste og ældste København. Den første bebyggelse opstod i slutningen af 1000-tallet i forbindelse med en sæsonplads for handel og fiskeri og har befundet sig, hvor Nørregade i dag munder ud i Nørre Voldgade. Det vides desuden at strandlinjen i den tidlige middelalder gik i forløbet Farvergade, Kompagnistræde, Højbro Plads og Vingårdstræde. Frem mod det 17. århundrede voksede byen, og dækkede på dette tidspunkt, det vi kender som middelalderbyen. Byen var på daværende tidspunkt omgivet af en ringmur med voldgrav på land- 6 siden og en borg på den nuværende Slotsholmen. Christian IV udbyggede i 1600-tallet byen mod nordøst og grundlagde Ny København kvarteret samt Kastellet. Mod øst påbegyndtes anlægget af Christianshavn. I løbet af 1700-tallet blev Frederiksholm anlagt på opfyldte arealer syd for Slotsholmen og anlægningen af Frederiksstaden blev påbegyndt i 1749. I denne periode oplevede København ligeledes to store bybrande i henholdsvis 1728 og 1795, hvilket gav anledning til en regulering af gadenettet i middelalderbyen. I 1807 bombarderede eng- lænderne store dele af middelalderbyen og udslettede derved stort set resten af den gamle byg- ningsmasse. Ansvaret for den fysiske planlægning af byen overgik i 1857 til bystyret, og kommunen købte de gamle fæstningsarealer og vedtog i 1872 en helhedsplan, der betød, at voldanlægget blev bevaret som et parkbånd med anlægningen af først Tivoli, siden Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg. I denne periode blev Gammelholm ligeledes frigivet af flåden til civil udnyttelse. I de følgende årtier udvidedes byen med boligbyggeri på det resterende voldanlæg og omkring begyndelsen af det 20. århundrede, blev bl.a. et nyt rådhus opført på det vestlige voldanlæg. I midten af 1900-tallet blev der planlagt omfattende saneringer af indre by, og især kvarteret om- kring Adelgade og Borgergade undergik en markant byfornyelse. 7 2.2. Områdekarakteristik Kommunens Center for Bydesign udarbejdede i 2003 en række byskabsatlas, der beskriver de overordnede rumlige og byarkitektoniske karakteristika og kvaliteter i byens 15 bydele. Indre By er opdelt i en række kvarterer som vist og beskrevet i det efterfølgende. Kvartererne er samlet i en tredeling af Indre By i henholdsvis Indre By Nord, Midt og Syd. Figur 2.2: Kvarterer i Indre By. 8 2.2.1 Indre By Nord Frederiksstaden Anlæggelsen af Frederiksstaden påbegyndtes i 1749 i anledning af den Oldenborgske slægts 300 års regeringsperiode i Danmark. Det er et stort anlagt barokkvarter med Amalienborgpalæerne i centrum. Amalienborgpalæerne har siden 1794 været bopæl for rigets regent, mens resten af kvar- teret husede byens borgerskab. I dag består kvarteret hovedsageligt 3-5 etagers med en blanding af private boliger og erhverv. Amaliehaven Amaliehaven stod færdig i 1983 og er givet til byen som en gave fra Mærsk McKinney-Møller. Den er placeret mellem Amalienborg slot på den ene side og Københavns inderhavn på den an- den. Den offentlige park er en grøn oase omkranset af hegn og mure, som skærmer mod vind og støj, med et stort springvand i midten. Nyboder Kvarteret er præget af hovedsageligt 2 etagers rækkehuse. Anlægningen af Nyboder påbegyndtes i 1631 under Christian IV på grund af boligmangel for flådens søfolk, og de huse, der i dag findes i området, kan dateres tilbage til 1756. I dag er Nyboder fredet. Bygningerne fungerer stadig som lejeboliger for Forsvarets personel, der har fortrinsret til boligerne. Kastellet Kastellet er et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsværker og blev bygget i perioden 1662- 1665. Kastellet fremstår som et femtakket fæstningsanlæg omkranset af en voldgrav og fungerer i dag som både museum, turistattraktion og arbejdsplads for flere af Forsvarets institutioner, bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste. Ny København Store dele af kvarteret omkring Borgergade og Adelgade blev i midten af 1900-tallet udsat for sanering, hvorfor en del af bebyggelsen i dette kvarter er af relativ ny karakter. Den ny bebyggelse er opført i 6-8 etager, hvorimod resten af kvarteret består af almindelig karrébebyggelse i 3-5 eta- ger. En del af kvarteret omfatter også elværksgrunden, der tidligere anvendes i forbindelse med distributionen af el og fjernvarme i København. Botanisk Have Botanisk have fungerer som en del af den indre grønne parkering og er anlagt i 1874. Den ejes af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet og adskiller sig fra Københavns øvrige parker ved dens anvendelse som formidlings-, undervisnings- og forskningshave, idet dens vigtig- ste opgave er at opretholde en righoldig og levende plantesamling. Østre Anlæg Østre Anlæg er en del af det gamle voldanlæg og bærer præg af dette. Således består anlægget af både volde og bastioner, ligesom den gamle voldgrav i dag fungerer som sø. Anlægget er en of- fentlig park og fremstår i dag i vid udstrækning, som da den blev anlagt i 1871. Det huser både Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst. Kongens Have Haven blev opført af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og er dermed Københavns ældste kongelige have. Den har været åben for publikum siden 1770’erne. Haven består hovedsageligt af 9 åbne græsplæner med store træer. I det vestlige hjørne af haven ligger Den Kongelige Livgardes eksercerplads, som grænser op til Rosenborg Slot. Nyboder Ny København Frederiksstaden Grønningen Østre Anlæg Kastellet Kongens Have Botanisk Have Amaliehaven 10 2.2.2 Indre By Midt Middelalderbyen Middelalderbyens bebyggelse varierer meget og spænder fra senmiddelalderlige kirkebygninger til almindelig karrébebyggelse og institutioner. Efter de store bybrande og den efterfølgende gen- opbygning, er der opstået større ensartede kvarterer af karrébebyggelse i 3-4 etager. Gammelholm Kvarteret ved Gammelholm består overvejende af bebyggelse til boligformål og er udbygget i et regelret system af karréformer i 4 etager. Desuden huser kvarteret blandt andet Nationalbanken og Det Kongelige Teater. Slotsholmen Slotsholmen huser en række monumentale bygningsværker fra Christiansborg, der i dag huser Folketinget, og Christian IV’s gamle bryghus til Det Kongelige Bibliotek med Den Sorte Dia- mant. Området har været base for den danske stats regeringsmagt gennem mere end 600 år og be- står hovedsageligt af fredede og bevaringsværdige bygninger. Gammelholm Middelalderbyen Slotsholmen Købmagergade Gothersgade Fiolstræde 11 2.2.3 Indre By Syd Glyptoteks-kvarteret Området er et udpræget boligkvarter med højt karrébyggeri i 4-5 etager. Man finder dog også be- byggelse af anden karakter i kvarteret i form af blandt andet politigården og det 16 etager høje Dan Hostel. Ned mod havnen ligger en del erhvervsmæssig bebyggelse, og det forventes, at en ny brygge, kaldet Kalvebod Bølge, står klar medio 2013. Axel Torv kvarteret Kvarteret omkring Axel Torv består hovedsageligt af kontor- og forretningsejendomme af stor variation. Axel Torv er en åben passage, der er med til at forbinde byens grønne ring mellem Ør- stedsparken i nord og Tivoli mod syd. Desuden er det et livligt kvarter med Cirkusbygningen, bi- ograf og adskillige cafeer og restauranter. Tivoli Forlystelseshaven Tivoli blev anlagt i 1843 umiddelbart uden for de daværende Københavnske volde. Tivolisøen er således en del af de tidligere voldgrave. Den ældste nuværende bygning er Pantomimeteatret fra 1874.