Bremerholm Etape 3 SLUTVERSION

KBM 3820

Bremerholm, Etape 3

Østre Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

Ledningsomlægninger i forbindelse med Metro Cityringen

Sabine Harholm Lønskov

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

Indholdsfortegnelse ...... 3 1 Resume ...... 6 2 Indledning...... 9 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi ...... 10 4 Arkæologisk baggrund ...... 16 5 Kulturhistorisk potentiale og mål ...... 18 6 Metode...... 19 6.1 Udgravning og dokumentations metode...... 19 6.1.1 Tilsynsmetode...... 19 6.1.2 Udgravningsmetode...... 19 6.1.3 Dokumentationsmetode...... 19 6.1.4 Arkiv materiale ...... 19 7 Resultater ...... 20 7.1 Ved strøget ...... 20 7.1.1 Murværk (A117) ...... 20 7.1.2 Murværk (A120 og 124)...... 21 7.2 Imellem Strøget og Lille Kongensgade ...... 22 7.2.1 Murværk (A101) ...... 23 7.2.2 Fodrem (A102)...... 23 7.2.3 Trævandrør ...... 24 7.2.4 Kampestensfundamenter fra gamle huse på Bremerholm...... 26 7.3 Bremerholm ...... 27 7.3.1 Murværk (A128) og (A134) ...... 28 7.3.2 Murværk (A150) ...... 29 7.3.3 Murværk (A156) ...... 30 7.3.4 Murværk (A168) ...... 31 7.3.5 Murværk (A177) ...... 32 7.3.6 Trævandrør (A188) ...... 32 7.3.7 (A196) Opfyldslag I “dybet”...... 33 8 Kulturhistorisk tolkning ...... 34 9 Fundrapport...... 35 9.1 Konklusion ...... 35 9.2 Registreringsprincipper...... 35 9.3 Fund uden sikker fundkontekst ...... 36 9.4 Fundmængde og type ...... 36 9.5 Datering ...... 36 9.6 Danefæ...... 36 9.7 Konservering ...... 36 9.8 Fotografering ...... 36 10 Fundkontekst gennemgang...... 38 10.1 Fund uden sikker kontekst ...... 38 11 Fremtidigt arbejde...... 39 12 Litteratur...... 40

3 13 Administrativt data ...... 41 14 Appendix...... 42 15 Tabeller...... 44 16 Bilag 1 (Tegninger) ...... 45 17 Anlægsliste ...... 55 18 Fotoliste ...... 68

Figur 1 Kort over København med Bremerholm angivet

5 1 Resume

I 2009/2010 udgravede Københavns museum en strækning af Bremerholm. Bremerholm er en gade der ligger i området omkring det nuværende Magasin du Nord. Området har været bebygget siden middelalderen. Området har en spændende historie. I den tidlige middelalder var det en kyststrækning med København på den ene side og en lille ø kaldt Bremerholm på den anden side. Det vand, der skilte de to landområder fra hinanden, var kendt som Dybet. Det blev opfyldt i 1530-40, og øen Bremerholm blev inddraget i København. Området blev bebygget i starten af 1600-tallet med Skipperboderne. Disse boliger blev bygget til mandskabet fra den danske flåde der lå i København. Da København senere bliver udvidet bliver boderne overdraget til privat beboelse, og flådens mandskab flyttede til Nyboder.

I den ende af Bremerholm som denne udgravning omhandler, har der været kontinuerlig aktivitet fra begyndelsen af 1300 tallet og frem til i dag. Området overlevede begge brande der hærgede København i 1728 og 1795, Hvilket gjorde at området er veldokumenteret. Bygningerne og det smalle gadesystem blev ødelagt under 1930ernes og med efterkrigstidens sanering af den indre bykerne.

Under udgravningen blev der fundet flere rester af disse bygninger og den Sjællandske side af Dybet fundet. Dybet, den smalle rende af vand der delte Bremerholm fra Sjælland, blev konstateret ved et stadigt fald i undergrunden i østlig retning. I dette fald blev der konstateret massive opfyldslag til en dybde af 5 meter. Undergrunden blev aldrig fundet i den østlige ende af udgravningen.

Dateringen af keramikken stemmer overens med de historiske kilder. og der blev ikke registret nogle ældre levn end det, der kendes fra historiske kilder.

Periode: Sen middelalder, renæssance. Kontekster: Huse, opfyld, undergrund. Nøgleord: Bebyggelse, Byplanlægning.

6 (English) In 2009/2010 Copenhagen museum excavated a stretch of Bremerholm. Bremerholm is a street which lies in the area around the current Magasin du Nord. The area has been inhabited since the middle Ages. The area has an interesting history, in the early Middle Ages; a small island called Bremerholm was located of the coast of Sjælland. The water that separated the island for Sjælland was known as “Dybet” (the deep). It was filled in during the 1530-50s and the island of Bremerholm was incorporated into Copenhagen. The area was build upon in the early 1600's, with construction of Skipper stalls. These homes were built for the crew of the Danish fleet in Copenhagen. Since Copenhagen later expanded and the Fleet was moved the stalls transferred to civilian use and the navy personal moving to “Nyboder” (the new booths).

In area of Bremerholm that this excavation concerns, there has been continuous activity from the beginning of 1300 century to today. The area survived the two fires that ravaged Copenhagen in 1728 and the 1795. This meant that the area is well documented. The buildings and the narrow street system was finally destroyed in the sanitations of the 1930s and during the postwar reorganization of the inner city.

During the excavation remains of these buildings and the Zealand side of the deep was found. The body of water that divided Bremerholm from Zealand was found by a steady fall in the underground in an easterly direction. A massive fill layer to a depth of 5 meters was found. Natural underground was never found in the eastern end of the excavation.

Pottery dating is consistent with the historical sources, and there were no older finds than what is known from historical sources.

Period: Late Medieval, Renaissance. Contexts: houses, landfill, underground. Keywords: Houses, Town Planning.

Figur 2 Det nuværende og det gamle gadenet i området omkring udgravningen. Den røde linje angiver den udgravede strækning.

8 2 Indledning

I forbindelse med anlæggelse af Fjernevarme blev der gravet i Bremerholm fra den 26/7 2009 til dens afslutning den 3/3 2010. Projektleder fra Københavns energi var Søren Møller Andersen. Formænd var Jan Mellin (NCC). Daglig udgravningsleder var Sabine Harholm Lønskov. Gravende arkæologer var Zenon Topcagic, Niels Grumløse, Amanda Summerfield, Karen Bork Pedersen og Jens Winter Jensen. Anlægsarbejdet var en del af Metrocityring projektet. Bygherren på ledningsomlægningen er, fordi der er tale om arbejde i forbindelse med Metroen, Metroselskabet og ikke som vanligt København Energi.

I forbindelse med anlægsarbejdet på Kristen Bernikows Gade/Bremerholm/Holmens Kanal, KBM 3820, blev der gravet et tracé med en længde på ca. 645,2 meter til etablering af fjernvarme og fjernkøling. Bredden og dybden af tracéet varierede igennem projektets forløb, men lå for dybdens vedkommende omkring et gennemsnit på 2 meter, hvor de dybeste partier blev gravet ned i en dybde af cirka 3,5 meter under gadeniveau. Bredden lå omkring 2 til 3 meter. Dog blev der på Holmens Kanal åbnet et tracé af en bredde på cirka 6 meter. Det er ganske usædvanligt for København at se så lange, bredde og dybe tracéer, hvilket da også betød, at der blev berørt cirka 3060 m³ jord ved arbejdet. Udgravningen varede ca. 26 uger for alle fem etaper. Godt 7 af ugerne foregik som nattearbejde.

Anlægsarbejdet var af en ganske usædvanlig størrelse for fjernvarmearbejder i Indre by og blev derfor opdelt i samlet 6 etaper fra Københavns Energis side.

• Etape 1 blev henlagt. • Etape 2 udgjordes af ca. 60 meter på Kristen Bernikows Gade med krydsning af gaden samt natarbejde. • Etape 3 udgjorde ca. 120 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde 1. • Etape 4 udgjorde ca. 160 meter på Bremerholm med krydsninger af gaden samt natarbejde. • Etape 5 udgjorde ca. 160 meter på Holmens Kanal med krydsninger af gaden samt natarbejde. • Etape 6 udgjorde ca. 40 meter på Holmens Kanal v. Det Kongelige Teater med krydsning samt natarbejde.

1 Denne report berører etape 3, de øvrige rapporter er udarbejdet.

9 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi

Topografi:

Gadeforløbet, som i dag benævnes Bremerholm, er opkaldt efter en lavtliggende holm, der lå ud for den oprindelige kystlinje ved Vingårdsstræde. Bremerholm husede, efter al sandsynlighed et skibsværft, etableret af Kong Hans (1481-1513). Der kendes ikke meget til værftet men det har formentlig fungeret til engang i 1700-tallet. Christian IV etablerer dog sideløbende Den Nye Holm på den anden side af havneløbet (Holmen).

Figur 3 Rekonstruktion af København omkring 1377. Bremerholm er den ubebyggede ø i det nederste højre hjørne. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før 1728. Bd. I før 1660. København 1996.

Strædet, som adskilte Bremerholm fra byen kaldtes Dybet. Dybet er arkæologisk erkendt ved to arkæologiske undersøgelser i 2001 og 2005. Genstandsfund herfra angiver at opfyldningen må være sket i anden halvdel af 1500-tallet.

Figur 4 Rekonstrueret kort over København. Omkring 1580, nu er Bremerholm landfast med resten af Sjælland. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før 1728. Bd. I før 1660. København 1996

I området opførte Christian IV i starten af 1600-tallet Skipperboderne. I forbindelse med bygningen af disse opstår gadeforløbene Dybensgade, Laksegade, Bremerholm, samt Hummergade (nu forsvundet). På området eksisterede der tidligere en kongelig kålhave og husdyrhold, men de blev henlagt til Rosenborg, som blev opført i disse år. Der er herefter kontinuerlig byggeaktivitet i området frem til i dag. Langsomt blev området imellem Bremerholm og Sjælland fyldt op. Efter grevens fejde blev øen Bremerholm en landfast del af København.

Den nordlige del af gaden, der i dag hedder Bremerholm 2 har en ældre historie. Området var en del af middelalder København. Gaden var oprindelig kendt som Ulkegade men skiftede navn til Holmensgade, senere skiftede den navn for tredje og sidste gang til Bremerholm. Området lå imellem Den middelalderlige Østergård og Skt. Nikolai kirke. Imellem disse to områder løb ”byens rende” en form for åben kloak, der løb ud i havet. Gaden formodes at opstå i forbindelse med anlæggelsen af de mange postreformatoriske boder 3 omkring Østergård.

2 Ved Lille Kongensgade 3 Se Figur 5 og 6 nedenfor

Figur 5 Tolkning af området i 1500 tallet. I denne tolkning af skriftlige kilder ligger gaden Bremerholm der hvor byens rende er markeret. (Frederickson 2001 side 33)

Figur 6 En senere tolkning af de historiske kilder I perioden ml. 1529-1579. Bemærk at gaden på denne tid benævnes som Ulkegade. (Frederickson 2001 side 65)

Figur 7 Bremerholm , før gaden bliver saneret og omlagt efter anden verdenskrig. Husene på martriklerne oppe im od Lille Kongensgade overlevede brandene i 1728 og 1795. (Møller 1988, side 140)

Figur 8 Bremerholm efter sanering, bemærk hvor bred gaden er blevet. (Møller 1988, side 141)

Figur 9 Bremerholm set fra Lille Kongensgade. Den smalle middelaldergade blev endeligt udvidet og bygningerne revet ned i1930erne. (Møller 1988, side 129)

15 4 Arkæologisk baggrund

Den arkivalske kontrol af det berørte område afslørede følgende: • Under etableringen af bunkersanlæg i 1951 i krydset mellem Holmens Kanal og Niels Juels Gade blev bolværket fra Holmens Kanal berørt. 4 • I 1955 blev der på hjørnet Bremerholm og Vingårdsstræde i en dybde af 3,5 meter fundet resterne af en træbygget brønd. 5 • Under anlægsarbejde i vejen lige nord for hjørnet mellem Vingårdsstræde og Bremerholm blev en plankebygget brønd udgravet. 6 • Cirka samme sted som ovenstående blev der i 1966 afdækket fundament i gule teglsten. 7 • I 1968 blev der på hjørnet af Holmens Kanal og Vingårdsstræde undersøgt en del af et fundament. Det afdækkede stykke var 65 cm bredt og 83 cm højt med bundniveau 133 cm under gadeniveau. Fundamentet bestod af kampesten med to skifter munkesten ovenpå. Under stenene lå der et ”plankegulv” – muligvis har dette været en del af pælefundering under stenene. 8 • Ved etableringen af en brønd på matriklen på hjørnet af Bremerholm og Lille Kongensgade blev en brønd i 1970 udgravet. Deri lertøj fra perioden 1530-50. 9 • Under arbejde i karréen Bremerholm-Laksegade-Nikolajgade-Dybensgade blev der fundet lertøj fra perioden ca. 1500-1800. 10 • I 1975 blev der under det nuværende Bremerholm 29 gjort fund af forskellige genstande. 11 • Under anlægsarbejde blev der i 1983 på hjørnet af Bremerholm og Vingårdsstræde afdækket et fundament med underliggende kulturlag. Undergrunden lå i 2,62 meter under gadeniveau. 12 • Ved kloakarbejde i 1989 blev der på Kristen Bernikows Gade afdækket fundament. 13 • På Kristen Bernikows Gade blev der i 1995 under arbejde for Belysningsvæsnet fremgravet et munkestenfundament, formodentlig middelalderligt. 14 • I 2000 og 2001 blev der ved en udgravning på Bremerholm og Dybensgade berørt massive opfyldslag med et særdeles velbevaret genstandsmateriale fra 1500-tallets København. 15 • Som en del af tilsynet ved renoveringen af vandledningsnettet i dele af indre by blev der i 2003 registreret jordlag i krydset mellem Bremerholm og Dybensgade i form af en profil, der gik cirka ned til 1,75 m under gadeniveau. De nederste 50 cm havde i høj grad karakter af den 1500-tals opfyld, der kendes fra området. 16

4 Undersøgelse maj 1951 uden journal- eller museumsnummer. 5 AA43. 6 AA47. 7 AA44. 8 Undersøgelse nov. 1968 uden journal- eller museumsnummer. 9 AA46. 10 AA50. 11 AA48. 12 AA45. 13 KBM518. 14 KBM1370. 15 KBM2246. 16 KBM2055.

16 • I 2005 blev der ved en udgravning på Bremerholm i forlængelse af 2000- udgravningen udgravet opfyldslag fra 1500-tallet, 2 af Christian d.4’s skipperboder fra starten af 1600-tallet samt fundamenter fra 1700- og 1800-tals huse. Desuden blev Københavns brand i 1795 påvist arkæologiske, ligesom der blev afdækket flere brolægninger fra tidligere gadeforløb samt trævandrør. 17 • Som en del af renoveringen af fjernvarmenettet i indre by blev der foretaget anlægsarbejde på Kristen Bernikows Gade i 2007. Der blev i den forbindelse afdækket fundamenter af muremesterbeton fra sidste halvdel af 1800-tallet. 18

KBM 518, KBM 1370 , KBM3595

AA43, AA45 og AA47

KBM 2246 , KBM 2055

AA50

Figur 10 På kort over udgravninger i området.

17 KBM3220. 18 KBM3592.

17 5 Kulturhistorisk potentiale og mål

Der ingen tvivl om, at undersøgelsen på Bremerholm m.fl. vil foregå i et område med et meget stort arkæologisk potentiale. Nedenfor følger nogle af de problemstillinger der vil blive undersøgt:

• Er det muligt at finde evidens for middelalderlig bebyggelse eller nedgravninger i det udgravet område? – der er flere middelalderlige fund i området, keramik, skelgrøfte, brønde og bebyggelse, som f. x. Kong Hans’ vinkælder. • Er det muligt at finde de gamle boder der løb på begge sider af den gade der benævnes Ulkesgade -> Holmensgade – > Bremerholm • Hvor starter ”Dybet” den saltvandsrenden der delte Bremerholm fra Sjælland? Overgangen mellem Bremerholm og Dybet er iagttaget ved tidligere udgravninger. Det er måske muligt at finde Sjællandssiden i forbindelse med udgravningen.

18 6 Metode

6.1 Udgravning og dokumentations metode

Udgravningen blev kørt som et tilsyn og der fremkom ikke arkæologiske interesser, der gav anledning til at ændre det til en decideret udgravning.

6.1.1 Tilsynsmetode Der blev ført dagligt arkæologisk tilsyn med gravningen. I tilfælde af omfattende anlæg blev gravearbejdet stoppet, anlægget blev registret, og derpå bortgravet under tilsyn.

6.1.2 Udgravningsmetode Der blev gravet tillempet strategrafisk.

6.1.3 Dokumentationsmetode Alle anlæg blev registret på en anlægsliste, dokumenteret med kamera og indtegnet på MM papir.

6.1.4 Arkiv materiale Alle fotografier er arkiveret i sagsmappen på Københavns Museums database. Gravedagbøger, tegninger, lister over anlæg og fotolister er ligeledes arkiveret på Københavns Museum.

19 7 Resultater

7.1 Ved Strøget

En del af udgravningen foregik ved Strøget. Der forekom ingen arkæologiske fund på den strækning.

7.1.1 Murværk (A117) Murværk/fundament til facade fundet hele vejen langs med Bremerholm mod øst. Facaden var placeret et par meter fra den nuværende facade. Sat i lyse gule tegl. Teglet (A118) murværket blev målt til 22,7cm x 1,06cm x 3,9cm. Mørtel (A119) var rødgråt, sandet og porøst 19 . Dybden og teglen indikerer en recent konstruktion.

Figur 11 Murværk (A117)

19 Der eksisterer ingen tegninger af denne del af udgravningen. i gravedagbogen er anført: Placering: I hele traceet ved fodgængerfeltet ved strøget .

20 7.1.2 Murværk (A120 og 124) A120. Murværket er sandsynligvis det samme som (A117). En form for facade, dog med anderledes mørtel og tegl. Murværket var sat i uregelmæssigt forbandt murværket bestod af gule tegl (A121) med målene 218mm x 109mm x 50mm og grå cementagtige mørtel (A122.) A120 synes at være forstyrret og delvis omtumlet.

A124. Murværk lig A120. Vistnok kun et skifte bevaret murværket i ca. 1 meters dybde og løber parallelt med Srøget, dvs. nrd-syd anlagt oven på store fundamentssten. Teglen (A126) måler 22cm x 10,2cm x 5,3cm. Mørtlen (A125) var grå, sandet og porøs. Fundamentsstenene (A127) målte imellem 1meter og 0,5 meter. Fundamentet er del af en ældre strøgfacade. Placeret i fodgængerovergangen, ca. ½ meter fra den nuværende østre strøgfacade 20 .

20 Der eksistere ingen tegninger af denne del af udgravningen, i gravedagbogen er anført: Placering: I hele traceet ved fodgængerfeltet ved strøget .

21 7.2 Imellem Strøget og Lille Kongensgade

Figur 12 Kort over udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra 1689. De røde felter viser udgravning (KBM3820)

22 7.2.1 Murværk (A101) Murværk af munkesten, målt til 60 mm x130 mm x? Stærkt medtaget. Murværket ligger 10 meter fra Strøget og 5,22 meter fra den vestlige husfacade 21 .

Figur 13 Murværk (A101) Muligvis middelalder

7.2.2 Fodrem (A102) Tværgående fodrem fra murværk (A101); længde: 1,05 meter, bredde: 0,15 meter, Højde: 0,7 cm. Træet lå ikke under murværk A101. Træet ligger 2,02 meter under mur niveauet. Det ligger på tværs af grøften ca. øst-vest 22 .

Figur 14 Fodrem (A102) og murværk (A101) Middelalderlige bindingsværkskonstruktion

21 Se tegning 2 22 Ibid

23 7.2.3 Trævandrør Der blev fundet flere forskellige forløb af trævandrør på udgravningen. Der har været flere ledningsforløb igennem tiderne. Vandrørenes tilstand og diverse moderne forstyrrelser, gør det svært at konkludere noget om deres indbyrdes relation. Det er dog sikkert, at der har været et veludbygget vandforsyningssytem i området.

7.2.3.1 (A100) A 100 sekundært deponeret trævandrør fundet 4,6 meter fra facaderækken mod vest, syd for krydset mod Strøget. 1 meter af trævandrøret var bevaret. Trævandrøret hænger muligvis sammen med trævandrør A107.

7.2.3.2 (A105) Trævandrøret blev fundet i den nordlige del af krydset i Lille Kongensgade. Trævandrøret var ca. 0,4 meter bredt. Og lå ca. 1,95 meter langt. 2,4 meter under gadeniveau. Vandrøret ligger cirka øst-vest og fortsætter under grøftens profiler. Blymuffen på enden af trævandrøret var cirka 22 cm i diameter. Det er ikke sandsynligt at dette trævandrør hænger sammen med A107, der er ikke nogen blymuffe på dette rør og det ligger højere oppe 23

Figur 15 Trævandrør (A105) efter det er taget op

23 Se tegning 2.

24 7.2.3.3 (A107) NV-SØ gående trævandrøret ligger cirka 2,3 meter under gadeniveau og cirka midt i grøften. 1 meter fra grøftekanten. Og ca. 7 meter fra Lille Kongensgade facaden. Trævandrøret er i dårlig stand og en del af det er formuldet. Diameteren kunne ikke måles. Der blev ikke fundet tegn på, at A107 var en del af det samme vandsystem som A105. Det er sandsynligt, at A107 er strategrafisk dybere end A105 Røret fortsætter mindst 3,75 meter mod NV. Røret hænger muligvis sammen med A100 24 .

Figur 16 Trævandrør (A107) det var rådnet og ødelagt af gravemaskine. Moderne kabelkasse til højre I billedet. (natarbejde)

7.2.3.4 (A109) Trævandrør situeret i den nord-øtligelige profil. Røret var i meget dårlig stand. Og store dele var formuldet. Røret lå på langs af grøftens profil, i en dybde af 2 meter. Diameter 35 cm, udhulet 11 cm. kunne ses i 3,5 meter af profilen Der er ikke evidens for at røret hænger sammen med A107

24 Se tegning 2.

25 7.2.4 Kampestensfundamenter fra gamle huse på Bremerholm Der blev fundet flere forløb af kampestensfundamenter i grøften. De er tolket som værende fundamenterne af de bygninger, der lå langs med gaden før saneringen og udvidelses af vejbanen i 1930erne. Denne del af gaden stammer fra middelalderen.

7.2.4.1 (A108) Flere kampesten over 1 meter i diameter. Det var ikke muligt at undersøge dem i grøften, på grund af sikkerhedshensyn. Kampestenene lå under en moderne kabbelkasse (figur 15). Den ene kampesten lå i en dybde af 1,8 meter under gadeniveau. En anden lå 1,15 meter under gadeniveau. Det er sandsynligt stenene, er en del af den samme konstruktion som A111 25 .

7.2.4.2 Kampesten (A111) 2 store kampesten i 1,5 meters dybde. Stenene var omkring 1 meter i diameter, og var beliggende i den nordøstlige del af grøften. Der var ikke tegn på teglsten eller mørtel ved eller på kampestenene. Det er sandsynligt, at det er den samme konstruktion som A108.

25 Ibid.

26 7.3 Bremerholm

Der blev fundet flere husrækker på denne del af udgravningen. Alle murværk og fundamenter er dele den gamle facaderække fra før saneringen i 1930erne og Københavns brand i 1795.

Figur 17 Kort over den udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra 1689. De røde felter viser udgravning (KBM3820)

7.3.1 Murværk (A128) og (A134) Muren er helmuret, murværket består af et ukendt antal skifter og forband.. Teglstene synes at ligge i den samme retning, med undtagelse af den yderste række tegl der, ligger i en anden retning. Muren synes at være 40 cm bred, men midt på murværket ligger stenene i 3 rækker.

Figur 18 Murværk A128 og 134

Se tegning 4 og A-listen i bilagssektionen for detaljer om mursten, mørtel og fundamentssten.

28 7.3.2 Murværk (A150)

Murforløbet bestod af gule & røde teglsten (A151), (natur-) mørtel (A152 + A154)og kampesten (A153). Da muren blev brækket op, var det tydeligt, at muren blot var ½ stenlængde tyk. Den tynde mur synes at indikerer, at det drejer sig om en skillemur. Men det synes ikke at stemme overens med de historiske kilder om en facade rækken ud mod den smalle middelalder stræde.

Figur 19 (A150) Det meget smalle murforløb der løb I den nordlige profil I Bremerholm.

Figur 20 (A150)

29 7.3.3 Murværk (A156)

Murværk (A156), mørtel (A158), genbrugt tegl (A157), kampestensfundament (A159)

Figur 21 Mur (A156) udgravet i Bremerholm (se tegning 6)

Murværket (A156) bestod af gulflammede og røde teglsten. Teglstenene (A157) målte: Gule: 22cm x 11cm x 4cm. Gulflammede: 22cm x 10,5cm x 5 cm. Røde: 20cm x 16cm x 8 cm. Murstenene var bundet med en hvid sandet mørtel (A158) Muren hvilede på et kampestensfundament á 40-60 cm i diameter.

30 7.3.4 Murværk (A168)

Hus/fundamentskonstruktion bestående af adskillige byggematerialer. Muligvis har der ligget teglsten længere oppe, men muren/fundamentet var forstyrret og lå i en dybde af 0,8-0,9 m under nuværende overflade. Huset er rester af et ildebrandshus, det forekom at være dårligt funderet. Huset er opført i diverse genbrugsmaterialer.

Figur 22 Murværk (A 168)

Figur 23 Murværk (A168)

31 7.3.5 Murværk (A177) Senmiddelalderlig teglmur samt naturstensfundament + 1 skifte af kridtsten placeret i profilen (Tegning 10), dybde 140cm. Desværre var placeret i profilen farlig, da den kunne skride. Det drejer sig muligvis om en kælderkonstruktion. I den en halvdel mod Magasin du Nord, var teglstene i de 2 nederste skifter muret på en sådan måde at de begge stak ½ bredde ud fra murværket. Som derved var trappeformigt. Muren var særdeles tyk og formodentlig en ydermur. Det ser ud til at konstruktionen fortsætter ind i N/V profil.

Figur 24 Murværk (A177) i den nordlige del af profilen Fundmaterialet indikerer en senmiddelalderlig kontekst (se fundrapport lag A176).

7.3.6 Trævandrør (A188)

Trævandrør 38 cm i diameter 2,3 meter UNO. Lå i et meget forstyrret område på tværs i tracéet og var skåret over på midten pga. et dybtliggende fjernvarmerør + stærksstrømskabel. Trævandrøret løber parallelt m. Vingårdsstræde.

32 7.3.7 (A196) Opfyldslag i“Dybet” Stærkt humøst, fedtet, brunsort lag, fyldt med dyreknogler ca. 2,5 m UNO. Laget er senmiddelalderligt. Ved boring blev det konstateret at det var mindst, 4 meter dybt 26 .

Figur 25 X marks the spot . På billedet ses det sted hvor undergrunden forsvinder og de meget dybe opfyldslag i Dybet starter.

26 Se tegning 11 for placering af boring.

33 8 Kulturhistorisk tolkning

Der er konstateret mindst 4 faser i udgravningen:

A. Den middelalderlige bebyggelse langs med den vestlige side af Bremerholm (A176+A177). Det er bygninger der stammer fra dengang gaden hed Ulkesgade og fungerede som en passage imellem Skt. Nikolai kirkegård og Østergård. Passagen har formentligt ledt til et mindre leje, der har muliggjort transport til og fra Bremerholm.

B. Den postreformatoriske fase. Efter grevens fejde blev ”Dybet” fyldt op og Bremerholm blev landfast med Sjælland, (A196) er begyndelsen på dette opfyldslag, et massivt opfyldslag der strækker sig fra Vingårdsstræde til Dybensgade.

C. Renæssancen, oven på fase A og B er der bygget huse, på den nu forlænget gade der løber ud på Bremerholmen over det opfyldte ”dyb”, gaden ændre navn til Holmensgade. (A150, A156 m.fl.)

D. Nutiden. Reguleringen af Holmensgaden og omdøbningen til Bremerholm.

34 9 Fundrapport

Figur 26 Højmiddelalderlig rødgodskande (x109)

Af fundkoordinator, cand. mag. Rikke Søndergaard Kristensen, september 2010

9.1 Konklusion På grund af de uheldige omstændigheder ved fundhåndteringen er det begrænset hvad der kan konkluderes om fundmaterialet. Der er dog enkelte fund der er kontekstrelateret. Det er dog spændende at fundene fra lag (A176), stemmer så godt overens med den senmiddelalderlige hustype, som muren (A177) er et fint eksempel på.

9.2 Registreringsprincipper

Alle fundene fra gravningen er registreret i museets registreringsdata (Access kbm20).

Alle de registrerede fund er registreret efterfølgende principper: • skår, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst. • skår, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr. i fald de er fra samme fundkontekst. • derudover er der kun registeret én genstand under hvert x-nr.

35 9.3 Fund uden sikker fundkontekst 11 af fundene fra gravningen kan ikke knyttes til en sikker fundkontekst. Dette skyldes en uheldig situation, hvor fund fra flere fundkontekster desværre er blevet sammenblandet under efterbearbejdningen. De pågældende fund var oprindeligt lagrelaterede, og eftersom fundene stadig spiller en vigtig rolle for tolkningen, er det vurderet, at det er umagen værd at registrere disse 11 ”løsfund”, da de på trods af omstændighederne stadig vil kunne bidrag med information om blandt andet den generelle datering af fundene.

9.4 Fundmængde og type Bort set fra en fletning af hår (x107) er alle fundene af keramik (lertøj og stentøj).

9.5 Datering

Fundene daterer sig over en periode fra højmiddelalderen til barokken (ca. 1200-1730) med en vægt på højmiddelalderen (1200-1450) og renæssancen 1550-1650.

Fundene fra nogle af lagene daterer sig til højmiddelalderen (1200-1450). Det drejer sig om A176 hvor der er fundet ældre rødgods (x109) og A182, fundet under teglstensfundament (A177) (x106), hvor der er fundet et højmiddelalderligt stentøjsskår fra Siegburg. Disse middelalderlige fund er de eneste fund i det pågældende lag.

Blandt de fund, der ikke kan tilskrives en sikker fundkontekst, er dateringen primært renæssance (1550-1660), men flere af typerne kan gå op i barokken. Nogle af de fund er typisk for 1500-tallet eller det tidlige 1600-tal.

Alle fundene er dateret ud fra stilistiske kriterier, idet der ikke forefindes stempler, monogrammer og andre mærker, der kan give eksakte dateringer.

9.6 Danefæ Ingen af fundene er danefæ.

9.7 Konservering En fletning af hår er blevet behandlet med sprit af bevaringsmæssige hensyn af museets konservator Nicole Rehné. Ingen øvrige fund er valgt konserveret.

9.8 Fotograferin g

36 Kun to af de lagrelaterede fund er valgt fotograferet.

Figur 27 Højmiddelalderligt st entøjsskår fra Siegburg (x106).

37 10 Fundkontekst gennemgang

A176 x109: Bundskår af rødbrændt middelalderlig lertøjskande med bølgeformet bundrand. Glaseret på ydersiden med en klar tørglasur, mens indersiden blot har glasurstænk. Hjemlig rødbrændt type. Datering: 1200-1450.

A116 x108: Tå fra rødbrændt lertøjspotte eller evt. pande. Karbunden er sprunget af, så det kan ikke ses om der har været glasering på indersiden. På dette sparsomme grundlag må skåret dateres bredt fra 1200-tallet til og med 1800-tallet.

A182, fundet under teglstensfundament (A177) x106: Bugskår af uglaseret hvid/lysegråt brændt fuldsintret stentøj. Skåret stammer enten fra en kande eller en snelle. det er fremstillet i Siegburg. Dateringen er 1300-/1400-tallet.

A182 x107: Fletning af formodentlig menneskehår. Konservator Nicole Rehne har behandlet den med sprit (7.9.10).

10.1 Fund uden sikker kontekst

Den typologiske rammedatering på disse fund er 1500-1900, men flere af fundene peger på en nærmere datering ti 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet. Det gælder primært x97 og x101. x97: Kant fragment af en grønglaseret kakkel. Datering: 1500-tallet. x98: Randskår af rødbrændt lertøjsskål med omløbende linjer malet på indersiden med kohorn. Datering1550-1800. x99: Bundskår af en lyst rødbrændt, mindre lertøjsfad med pibelersbegitning på indersiden overtrukket med en gul glasur. Dateringen er slutningen af 1500-tallet til ca. 1800. x100: Sideskår af rødbrændt lertøjsfad, der på indersiden er dekoreret med hemring på er pibelersbegitning, overtrukket med en klar glasur og pletvise grønne glasurklatter. Fadet kan stamme fra perioden 1500-1800. x101: Del af rødbrændt stjert fra lertøjsstjertpotte med ældre form, hvor spidsen udgøres af et smallere cylindrisk stykke. Der er ingen glasur bevaret på stykket. Dateringen er 1500-tallet og evt. første halvdel af 1600-tallet. x102: Randskår af et lyst rødbrændt lertøjsfad med en klar, lidt gullig glasur på indersiden. Tidligste datering er 1500-tallet og formentlig ikke senere end 1700-tallet. x103: To bugskår fra en rødbrændt lertøjspotte med klar glasur på indersiden og uglaseret yderside. Dateringen er tidligst 1400-tallet, men kan gå op til 1900-tallet. x104: To rødbrændte bugskår fra en lertøjspotte eller evt. en kande med grønglaseret inderside. Datering: 1500-tallet til og med 1700-tallet. x105: Mindre rødbrændt lertøjsskår med grøn glasur over pibelersbegitning på indersiden. Datering: 1550-1900.

38 11 Fremtidigt arbejde

Området omkring Bremerholm er historisk og arkæologisk spændende. Der har været menneskelig aktivitet i området siden stenalderen. Lag, fund og anlæg har gode bevaringsforhold i dette område af København. Der er stadigvæk meget arkæologi gemt under jorden i dette område. De mange kvarterændringer, opfyldninger i den naturlige kyststrækning og de store brande har efterladt store mængder af arkæologiske fund. Denne fjernvarmegravning og de tidligere undersøgelser (KBM2246 og KBM 3220) har resulteret i meget ny viden og interessante fund. Der er mange interessante områder der knytter sig til Bremerholm.

• Bremerholms tidlige historie er historien om en kort smal gade der løber imellem den middelalderlige bebyggelse på den matrikel hvor det nuværende Magasin du Nord nu ligger 27 og Skt. Nikolai kirke. Det skal derfor huskes at det kun er i den nordlige del af gaden der er mulighed for at finde middelalder anlæg og fund fra Østergård, den nærmest mytiske gård der skulle ligge under Magasins nuværende placering, Skt. Nikolai kirke og den tidlige Ulkesgade. Det må formodes at der i de nederste lag i Bremerholm findes tidlig middelalderlige lag fra denne periode og muligvis forhistoriske løsfund. Den sydlige del er opfyld af Dybet.

• Dybet er interessant ud fra en topografisk betragtning. Der er mange bud på dens eksakte udstrækning, men som det er påvist i denne udgravning er det muligt at finde overgangen fra Sjællandssiden og opfyldslagene i dybet.

Der er derfor alt mulig grund til at nøje følge med og dokumentere fremtidig gravearbejde i dette område.

27 Den senmiddelalderlige Kong hans´s vinkælder, og de seneste resultater fra metroudgravningen i 2010-2011 (endnu ikke publiceret). Metrogravningen har afdækket skelgrøfter i Lille Kongensgade med østersøkeramik, dette synes at indikere at der har ligget en ikke ubetydelig bebyggelse på matriklen

39 12 Litteratur

Christophersen, A. København og omegn gennem 6000 år – en kortlægning af de arkæologiske interesseområder I Københavns kommune (1985) Københavns bymuseum. Frederickson, H. B. Fra Roskildebispens østre gård til Kongens Nytorv – En tolkning af den topografiske udvikling af Magasin du Nords karré ved Kongens Nytorv I København (2001) Københavns bymuseum. Jensen, J. J. Udgravningsrapport: KBM 3220, Bremerholm II. 2006, Københavns bymuseum. Møller, J. København før og nu – og aldrig. Strøget og Gammel Strand. (1988) København KUAS Vejledning 2010 . Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvs- styrelsens hjemmeside per 11: http://www.kulturarv.dk/fortidsminder/forvaltning-og-tilsyn/arkaeologi-paa- land/vejledning-om-arkaeologiske-undersoegelser/kap-6-konservering-og- naturvidenskab/ [9.10.2010].

40 13 Administrativt data

Case number KUAS Case number KBM 3820 County Sokkelund Herred Municipality/City København Parish København Street/block Bremerholm Duration field phase 2009-2010 Staff Investigated area (m 2) and % of

total Investigated volume (m 3) and %

of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material

41 14 Appendix

Figur 1 Kort over København med Bremerholm angivet...... 5 Figur 2 Det nuværende og det gamle gadenet i området omkring udgravningen. Den røde linje angiver den udgravede strækning...... 8 Figur 3 Rekonstruktion af København omkring 1377. Bremerholm er den ubebyggede ø i det nederste højre hjørne. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før 1728. Bd. I før 1660. København 1996...... 10 Figur 4 Rekonstrueret kort over København. Omkring 1580, nu er Bremerholm landfast med resten af Sjælland. Efter Kirsten Lindberg: sirenernes stad København. By- og bygningshistorie før 1728. Bd. I før 1660. København 1996...... 11 Figur 5 Tolkning af området i 1500 tallet. I denne tolkning af skriftlige kilder ligger gaden Bremerholm der hvor byens rende er markeret. (Frederickson 2001 side 33)...... 12 Figur 6 En senere tolkning af de historiske kilder I perioden ml. 1529-1579. Bemærk at gaden på denne tid benævnes som Ulkegade. (Frederickson 2001 side 65)...... 12 Figur 7 Bremerholm, før gaden bliver saneret og omlagt efter anden verdenskrig. Husene på martriklerne oppe imod Lille Kongensgade overlevede brandene i 1728 og 1795. (Møller 1988, side 140)...... 1 Figur 8 Bremerholm efter sanering, bemærk hvor bred gaden er blevet. (Møller 1988, side 141)...... 1 Figur 9 Bremerholm set fra Lille Kongensgade. Den smalle middelaldergade blev endeligt udvidet og bygningerne revet ned i1930erne. (Møller 1988, side 129)...... 15 Figur 10 På kort over udgravninger i området...... 17 Figur 11 Murværk (A117) ...... 20 Figur 12 Kort over udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra 1689. De røde felter viser udgravning (KBM3820)...... 22 Figur 13 Murværk (A101) Muligvis middelalder ...... 23 Figur 14 Fodrem (A102) og murværk (A101) Middelalderlige bindingsværkskonstruktion...... 23 Figur 15 Trævandrør (A105) efter det er taget op...... 24 Figur 16 Trævandrør (A107) det var rådnet og ødelagt af gravemaskine. Moderne kabelkasse til højre I billedet. (natarbejde) ...... 25 Figur 17 Kort over den udgravning. Den del af Lille Kongensgade som ikke er markeret rødt, er udgravet under etape 4. Kortet viser nuværende bygninger med massivt gråt fyld. De tynde linjer viser matriklerne fra 1689. De røde felter viser udgravning (KBM3820)...... 27 Figur 18 Murværk A128 og 134...... 28 Figur 19 (A150) Det meget smalle murforløb der løb I den nordlige profil I Bremerholm...... 29 Figur 20 (A150)...... 29 Figur 21 Mur (A156) udgravet i Bremerholm (se tegning 6)...... 30 Figur 22 Murværk (A 168) ...... 31 Figur 23 Murværk (A168) ...... 31 Figur 24 Murværk (A177) i den nordlige del af profilen Fundmaterialet indikerer en senmiddelalderlig kontekst (se fundrapport lag A176)...... 32 Figur 25 X marks the spot . På billedet ses det sted hvor undergrunden forsvinder og de meget dybe opfyldslag i Dybet starter...... 33 Figur 26 Højmiddelalderlig rødgodskande (x109)...... 35 Figur 27 Højmiddelalderligt stentøjsskår fra Siegburg (x106)...... 1

43 15 Tabeller

Tegning Dato+ Type Set fra A- Beskrivelse NR Sign. Nummer T1 27/7 2009 Profil SV 101 Murværk. Rødetegl zt, npg T2 29/7 2009 Plan/skitse - - Skitse, oversigtstegning over A-numre fundet T3 - - - - Eksistere ikke T4 4/2 2010 Flade - A128-141 Murværk x3, mørtel, tegl, SHL/JWL tegning jernrør T5 10/2 2010 P2 Se - Murværk+Mørtel, SHL/JWJ tegning Fundamentssten/natursten T6 10/2 2010 - - - Skitsetegning overflade SHL/JWJ T7 15/2 2010 Plan - - Plantegning af tracé forsat ZT/KR T8 16/2 2010 Plan - - Plantegning tracé fortsat SHL/JWJ T9 18/2 2010 Flade - 168 A168 set i fladen for SHL/JWJ placering, se også t8 T10 18/2 2010 Plan - - Plantegning, tracé forsat SHL/JWJ T11 24/2 2010 Plan - - Plantegning, tracé fortsat. JWJ 12 25/2 2010 Plan - - Plantegning tracé v. strøget. Tabel 1 Tegningstabel over gravning kbm3820 Bremerholm

44 16 Bilag 1 (Tegninger)

Tegning 1 Profil

Tegning 2

Tegning 4

Tegning 5

Tegning 6

Tegning 7

Tegning 8

Tegning 9

Tegning 10

Tegning 11

Tegning 12

54 17 Anlægsliste

A-nr. Beskrivelse Tolkning Placering Dato & sign 100 Trævandrør, 4,6 meter fra Vandrør 26-07, ZT, facaderækken mod vest, syd for NPG kryds med Strøget. 101 Murværk af røde teglsten, T1. Muligvis munkesten. Se T1 26-07, ZT, Lagt i hård, grå mørtel. Middelalder? NPG Stenstørrelse: 6*13*? Cm. Stærkt medtaget. Placering: Se skitse på tegning 102 Træ, tværgående fra murværk Fodrem? Se skitse i gravebog 26-07, ZT, A101. NPG Længde: 1,05 m. Bredde: 15 cm. Højde: 7 cm. Ligger ikke umiddelbart under A101, ligger i dybde 2,02 meter under murniv. Ligger på tværs af grøften ca. øst-vest. 103 Sortbrunt, omsat organisk 27-07- materiale, heterogent, deri 2009, ZT, teglstykker. NPG Beliggende under A101 og ved siden af A102. Ses i en dybde af to meter i grøften. 104 Ekstremt omrodet lag iblandet 27-07- undergrund med murbrokker og 2009, ZT, mørtelpartier. NPG Opblandet med 103 105 Trævandrør med blymuffe. Ingen tilknytning til A107 Se skitse i gravebog 28-07- Bredde: 40 cm. – ligger dels højere og 2009. ZT & ingen ingen vidnesbyrd NPG Længde: 1,95 m. (synlige del). om sammeføjning af de Boret hul: 22 cm i diameter. to. Ligger Nø-SV. Ligger i en dybde af 2,04 meter under vejoverfladen. Ligger desuden 0,5 m. under moderne vandrør. 106 Sandet blåler med skaller og Undergrund Udfor Li. 27-07- småsten, 1-2 cm i diameter Kongensgade 2009, ZT & NPG

107 Trævandrør. 7 m fra kryds med 29-07- Længde: Min.3,75 m. Li. Kongensgade. 2009, ZT & NPG Dybde: 2,3 meter, beliggende ca. Se T2. midt ned igennem grøften. Fotos: 18-19 & 26- Røret er i dårlig stand, diameter 27 kan ikke måles. Ingen sammenhæng med A105. 108 Kampesten, over 1 m. i diameter. Fundamentsten eller Se T2. 29-07-09. Lå under moderne kabelkasser i måske rende(?). AS & ZT grøftens nø-lige profil. Yderligere beskrivelse i dagbog (29-07-2009) 109 Trævandrør i grøftens NØ-lige Trævandrør. Se T2 30-07-09, profil. ZT & AS Diam. 35 cm. Diameter på boret hul: 11 cm. Observeret længde 3,5 m. Vandrøret er i meget dårlig stand – store dele formuldet. Lå i 2 meters dybde 110 Formuldet lag, ca. 20-30 cm tykt, Formuldet Se T2 30-07-09, observeret over en længde af 2 trævandledning, sikkert ZT & AS meter. A109. Enkelte træstykker i laget – kommer formodentligt fra trævandrøret 109. Laget er forstyrret af nedgravning og kloakrør i den sø-lige ende. Ligger i 2 meters dybde og i forlængelse af A109(?) 111 2 store kampesten ca. i 1,5 Sikkert en del af A108. Se T2 30-07-09, meters dybde under nuværende Er baseret på placering, ZT & AS vejoverflade. dybde under Tværmål: 1 m. vejoverfladen, orientering, Ligger langs den nordøstlige kant byggematerialer. af grøften. Ingen spor efter Fundament? Ingen spor mørtel eller mursten. efter mursten/mørtel. Orienteret nv-sø-ligt. 112 Blymuffe. Set i profilen mod nord, Fra trævandrør, placeret Ca. midt i 26-01-10. langs Strøget 1,9 meter under fodgængerfeltet JWJ & nuværende overflade Østergade/Bremerh SHL

56 olm

113 Blymuffe. Sad i vinkel med A112 Fra trævandrør, placeret Ca. midt i 26-01-10, langs Bremerholm. Synes at 1,9 m under nuværende fodgængerfeltet JWJ & ligge løst i fylden. vejoverflade. Muligvis Østergade/Bremerh SHL sammenhængende med olm A112, enten i vinkel eller placeret direkte på. Senere forstyrret af moderne kloak og derefter lagt i fylden. 114 Blåsort kulturlag/affaldslag, Affaldslag Placeret 1,9-2,3 m 26-01-10, fedtet, umiddelbart fundløst under nuværende JWJ & iblandet org. Materiale. vejoverflade, direkte SHL under A112 & A113 115 Gråblåt sandet ler. Flere Undergrund? Under A114 i 2,3-4 26-01-10, flintesten placeret i laget. m under nuværende JWJ & vejoverflade SHL 116 Lyst gråbrunt, gruset sand Moderne opfyld Set i hele traceét 26-01-10, iblandet partier af sand, mørtel ved fodgængerfeltet SHL, CHH samt sten og tegl ved Strøget & JWJ 117 Murværk i lyse, gule tegl (A118). Fundament til Se skitse i bogen. 26-01-10, Meget løst forbandt med sandet facadelinien fundet hele SHL, CHH mørtel (A119) vejen langs Bremerholm & JWJ Flensborgtegl, opført efter 1795. mod øst. Facadelinien er placeret et par meter Omgivet af A116 på både nord- fra nuværende facade og sydsiden. 118 Teglsten, gule med målene: Del af A117 Se skitse i bogen. 26-01-10, 22,7*10,6*3,9 cm SHL, CHH & JWJ 119 Rødgråt, sandet, porøst mørtel Sand - naturmørtel Se skitse i bogen. 26-01-10, SHL, CHH & JWJ 120 Murværk i uregelmæssigt Facade lig A117, Se skitse i bogen. 26-01-10, forbandt. Guletegl (A121) og grå muligvis i forlængelse af SHL, CHH cement-agtig mørtel (A122). dette. Dog anderledes & JWJ Omgivet af A116. A120 synes mørtel og teglsten. forstyrret og delvist omtumlet.

121 Gule teglsten (del af A120) med 26-01-10, målene 21,8*10,9*5 cm SHL, CHH & JWJ 122 Grå, kompakt mørtel (del af 26-01-10, A120) SHL, CHH & JWJ

57 123 Trævandrør med blymuffe i Se skitse i bogen 26-01-10, enden (?). Næsten helt formuldet SHL, CHH – meget porøs. Ca 25 cm. i & JWJ diameter. Ligger ca 2,1 m under nuværende overfalde. Synes at ligge næsten parallelt med traceét i øst-vestlig retning, ca. 1,4 m fra traceéts sydside. 124 Murværk meget lig A120. Fundament til ældre I fodgængerfletet ca, 27-01-10 Muligvis kun ét skifte bevaret. Strøgfacade. Skal ½ m fra den Murværkets top er i ca. 1 meter formodentlig ses i nuværende, østre under nuværende vejoverflade. forbindelse med A117 – strøgfacade. Løber parallelt med Strøget, dvs. dvs med en datering N-S. efter branden i 1795. Anlagt ovenpå store fundamentsten (kampesten). Omgivet af A116. UNDER A124’s kampestensfundament fandtes yderligere murværk, også i gule tegl. 125 Mørtel i A124. Gråt, sandet Sand- og naturmørtel. I fodgængerfletet ca, 27-01-10 porøs mørtel Del af A124 ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade. 126 Teglsten, gule med målene: Del af A124 I fodgængerfletet ca, 27-01-10 10,2*22,0*5,3 cm ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade. 127 Kampesten i varierende Fundamentsten til A124 I fodgængerfletet ca, 27-01-10 størrelse, ca. 1x0,5 meter. ½ m fra den nuværende, østre strøgfacade.

128 Murkonstruktion i ukendt antal Murforløb til ældre hus Se T4 4-2-10, skifter. Usikkert forbandt, før 1930? SHL & helmuret. Placeret i en dybde af 1 JWJ Teglstenene (A129) synes at meter under nuværende ligge i samme retning undtagent vejoverflade. den inderste/yderste kant (se Fortsætter mod nord- foto F50). øst. Muren synes at være 40 cm bred, men midt på murværket ligger stenene i 3 rækker i stedet

58 for to (se foto f50) 129 Rødbrændte teglsten med Del af A128. Stenene er Se T4 4-2-10, målene 26,0*12,5*8,5 ikke slidte – det drejer SHL & cm/24*11,1*6 cm sig ikke om et gulv JWJ 130 Gråhvid mørtel. Porøst og løst Del af A128 Se T4 4-2-10, som stampet strandsand. SHL & Enkelte steder ses nister af JWJ trækul iblandet. 131 Mellem A128 & A134 ses et Se T4 4-2-10, område på omtrent 50 cm. SHL & Området synes omrodet og JWJ består af gråbrun ler iblandet røde teglbrokker. 132 Desuden ses der 2 større Se T4 4-2-10, natursten. Se tegning. SHL & JWJ 133 I området ses også en form for Se T4 4-2-10, grøn/gulbrun ler - naturmørtel SHL & JWJ 134 Endnu et område med Kun bevaret i 2-3 skifter Se T4 4-2-10, teglsten/murkonstruktion. (ca. 20 cm) i SHL & Røde og gulflammede teglsten modsætning til A128. JWJ (A135). Overvejende gule Svært at erkende hvorvidt A128 teglsten. & A134 er det samme. Forløbet Direkte under ses et løst mod Magasin synes at ligge brokkelag – skævt i forhold til A125. Måske et nedbrydningslag? Der matrikelskel? ses også enkelte små natursten. Herop af ses spor efter brandpåvirkning (ca. 60 cm) 135 Røde og gulflammede teglsten. Del af A134 Se T4 4-2-10, Mål: 23,5*11,5*4,3 cm SHL & JWJ

136 Mørtel. Som A130 Del af A134 Se T4 4-2-10, SHL & JWJ 137 Murkonstruktion, moderne Er kun sat i 1 skifte, er Se T4 4-2-10, altså smalt. SHL & JWJ 138 Gule teglsten Del af A137 Se T4 4-2-10, SHL & JWJ 139 Grå moderne mørtel Del af A137. Synes i Se T4 4-2-10, øvrigt opmuret mod SHL & jorden, se foto JWJ

59 140 Jernrør, moderne Har forstyrret A134 4-2-10 SHL 141 Forstyrrelse i A134 grundet 4-2-10 jernrør SHL 142 Kridtsten. Formentlig del af Stenene er uensartede i Under A128 & evt. 5-2-10 A128. Mål 47*16*13 cm. størrelsen. De er A134, ca. 1-2 m JWJ Fundament & del af indre aflange, mens andre er under nuværende murkerne af A128. Ej indtegnet, mere kvadratiske vejoverflade men fotograferet. 143 Stor kampesten, ca. 70*80 cm I Fundament til A128. Under A128 ca. 2- 8-2-10 diameter. Ej tegnet. Del af 128, Den eneste kampesten 2,7 meter under SHL & som fortsatte mod nordvest. der blev observeret. nuværende JWJ Se foto F77-78. Resten af fundamentet overflade var bestående af 142. 144 Sodet, tyndt lag. Brandpåvirket? Ca. 60 cm under 9-2-10 Ligger op mod A139 op mod A139 naturstenene/fundamentet (A146) (?) 145 Murbrokker, mørtel. Røde tegl, Nedbrydningslag ingen hele. 146 Mindre natursten. Max 20 cm i Muligvis er A146 & diameter (enkelte), resten er ca. A145 en del af huset fra 50 cm i diameter. før 1795. Nedbrudt og A134 er så huset efter branden. Eller er området for forstyrret af fjernvarmen, som ligger ca. 1 meter derfra? 147 Lyst gråbrunt let leret sand. Opfyldslag, moderne. Ses i traceét ud for 9-2-10 Nister af trækul, tegl samt Ligger placeret lige Fætter BR. JWJ & mørtelstykker. Særdeles under asfalten. Dybde SHL fundtomt. Småsten og rald 0-1-2 meter under iblandet. Små nister af gult sand. nuværende vejoverflade

148 Undergrund, gulgråt-grønligt lag. Ses fra ca. 3-4,5 meter Ses i traceét ud for 9-2-10 Sandet ler under nuværende Fætter BR. JWJ & vejoverflade. SHL 149 Lag beliggende sydøst fir A134. Opfyldslag. Længst mod SØ for A134 9-2-10 Muligvis bestående af flere A134 har laget muligvis JWJ & opfyldslag, men var gravet væk været en del af SHL og kunne ikke ses i den sø-lige konstruktionen, da profil grundet muren måske var fjernvarmenedgravning. opmuret op af dette. Eller så forstyrret ved fjernvarmen, at hele laget er forstyrret. 150 Murforløb/konstruktion. Del af husfundament Se T6 10-2-10 Bestående af gule & røde (ud fra naturmørtlen og SHL & teglsten (A151), (natur-)mørtel naturstenene?). JWJ

60 (A152 + A154), kampesten Ligger omtrent midt i (A153). vejen. Da muren blev brækket på, var Hvordan så det datidige det tydeligt, at muren blot var ½ vejforløb ud lige netop stenlængde tyk! her? Skillemur? Hvordan hænger det sammen med facaderækken ud mod vejen? 151 Gule og røde teglsten. Blev ikke De forskellige Se T6 10-2-10 målt, men som A156 – både i stenstørrelser indikerer SHL & mål og farve helt sikkert JWJ genbrugssten 152 Mørkegrå, klumpet mørtel. Bandt A151 sammen. Se T6 10-2-10 Iblandet kalkstykker. Løs og Da muren blev brækket SHL & sandet i strukturen op, var mørtlen faktisk JWJ rimelig holdbar. 153 2-3 natursten. Indgår i den Se T6 10-2-10 nederste del af murværket samt SHL & del af fundamentet. JWJ 154 Ler/Naturmørtel iblandet større Bandt A153 og Se T6 10-2-10 teglbrokker fundamentet sammen SHL & JWJ 155 Lysebrunt meget sandet ler. Brokke- Se T6 10-2-10 Teglbrokker, hele tegl, sten samt nedbrydningslag. SHL & nister af mørtelstykker, rald samt Placeret direkte under JWJ enkelte dyreknogler iblandet asfalt.

156 Murværk bestående af gule, Muligvis A134 som Se T6 10-2-10 gulflammede og røde teglsten fortsætter? 1 meter SHL & (A157) samt hvid sandet mørtel under nuværende JWJ (A158). Herunder større vejoverflade. Murværket natursten (A159) er ca 45 cm dybt. Kampesten ned til 85 cm’s dybde 157 Tegl. Genbrugstegl Se T6 10-2-10 22*11*4 cm, gul SHL & JWJ 22*10,5*5 cm gulflammede 20*16*8 cm røde 158 Gråhvid, sandet, løs & porøs Har bundet A157 Se T6 10-2-10 mørtel sammen SHL & JWJ 159 Kampesten 40-60 cm i diameter Anvendt som fundament Se T6 10-2-10 SHL &

61 JWJ 160 Brunsort, homogent kulturlag. Kulturlag! Beliggende i 2,1-2,4 11-2-10 Bestående af formuldet træ. m’s dybde SHL & Menneskefakælier samt JWJ savsmuld og andet organisk maetriale iblandet 161 Lyst, gråligt strandsand. Blot 10- Dette strandlag er ikke Se T6. Beliggende 11-2-10 20 cm dybt lag. iagttaget før. Er der tale under A160 & over SHL & om sandbund, og ligger A149 JWJ Dybet heroppe? Eller lå der her oprindeligt stranden? 162 Blåt ler Undergrund, 2,5-3,3 meter under 11-2-10 vand/iltpåvirket. Kunne nuværende SHL & ikke undersøges vejoverflade JWJ grundet ekstrem fare for nedstyrtning. Prøve (S- 2) er taget 163 Nedgravning beliggende i A162 Rende? Dybet? 2-3,3 meter under 11-2-10 (se skitse i bogen) nuværende SHL & overflade = JWJ Opfyldslag. 164 Sort/brunsort homogent lag. Opfyld af rende, Dybet? 2-3,3 meter under 11-2-10 Fækalier samt andet organisk nuværende SHL & materiale iblandet. overflade = JWJ Opfyldslag.

165 Stribe af 6-7 kampesten. 30-50 Fundament? Men hvor Se T8 15/16-2-10 cm i diameter. Beliggende 1,8 er teglmuren så? Lå i SHL & meter under nuværende opfyldslaget, så muligvis JWJ overflade. forstyrret og bortgravet. Over disse, ca. 1 m. under Lå ikke i bunden af nuværende overflade, lå der opfyldslaget. På foto muligvis endnu en række af sten, F116 ses evt. rester men det var svært at se og helt (sparsommelige) af rødt umuligt at fotografere. murværk. Faldt sammen ingen registreringen kunne finde sted. 166 Sortgråt lag med organisk For både A165 & 166 2-2,7 meter under 15/16-2-10 maetraiel iblandet. Ikke gælder det, at de blot nuværende SHL & registreret yderligere. blev registreret fra overflade JWJ A166 fortsætter ca. 5 m i traceét kanten. Stenene (A165) ned mod Holmens Kanal. lå så yderligt i profilen, at der blev spundet med det samme.

62 167 Som A165. Blot 3 kampesten. Fundamentsten? Meget Se T8. 15/16-2-10 1,95 (eller 1,45?) meter under forstyrret. Kan være så SHL & nuværende overflade forstyrrede at de blot JWJ ligger området i et område, hvor der i forvejen lå flere røde teglstensbrokker 168 Hus/fundamentskonstruktion Rester af Se T8 17/18-2-10 bestående af adskillige ildebrandshuse. Synes SHL & byggematerialer – se de næste dårligt funderet. JWJ A-numre. Opført i diverse Muligvis har der ligget teglsten genbrugsmaterialer. længere oppe, men (tekst uforståelig muren/fundamentet er forstyrret derefter!) og ligger da også i en dybde på 0,8-0,9 m under nuværende overflade. Lidt højere hvor teglene er. 169 Gulliggrå gruset mørtel, meget Binder muren (eller flere Se T9 17/18-2-10 kornet. Ikke specielt holdbar. A-numre) sammen. SHL & Hvide kalkklumper iblandet. Fortsætter 7-10 cm JWJ under A171 (kridtsten) 170 Mørkt gråbrunt let sandet ler Ligger under kridtsten Se T9 17/18-2-10 og tegl. Binder (ikke indtegnet) SHL & fundamentstenene JWJ sammen A173 171 Kridtsten. Forskellige størrelser Muligvis er de brækkede Se T9 17/18-2-10 se tegning. Tykkelses ca. 10 cm. i stykker grundet at (ikke indtegnet) SHL & Synes at være samme kridtsten kridtstenene var JWJ som sås tidligere i traceét (A142 længere end murens fx). Dog er de brækkede i bredde. stykker. 172 Teglsten. Gule og gulflammede. Str: 235x110x50 Se T9 17/18-2-10 Synes ikke at ligge i noget (ikke indtegnet) SHL & mønster. Enkelte er forsøgt JWJ placveret som et udplanerende lag mellem fundamentssten. (lidt tekst der er uforståligt) Målene er 23,5*11*5 cm 173 Kampesten. 1 rigtig stor for Ligger ikke placeret Se T9 17/18-2-10 enden af konstruktionen ved/ overalt under (ikke indtegnet) SHL & under kridtstenene (ca. 90 cm i tegl/mørtel/kridtstenene. JWJ diameter. Resten små sten (20 Se tegning. cm i diameter) 174 Enkelte teglsten T9 for placering T9 17/18-2-10 SHL & JWJ 175 Jorden under konstruktion A 168 Mørk gråbrun, let leret 6) tegngt. Ligger fra - sand. Porøst og ikke 1-0 til 1,40 m´s

63 specielt stampet, dybde uno snarere luftigt planeringslag? Ingen spor efter fundering 176 Sortbrunt kulturlag, gode Eventuelt det samme Dybde i 1,40uno bevaringsforhold. Meget org. lag som A182? Ligger Se T10 for nærmere Materiale. Bevaret blandt andet placeret lige over placering. knogler, fiskeben +1 enkelt fund undergrund? = sen middelalderligt ifølge Mie!!!!

177 Teglmur samt V. nedbrænding (et naturstensfundament + 1 skifte af enkelt sted) kunne Kim kridtsten placeret i profilen ( for fortælle at muren var

placering se T10) desværre særdeles tyk. placeret så uhensigtsmæssigt og Formodentligt ydermur. farligt (profilen skrider) vi er Meget smuk og grundig nødsaget til at tegne fra kanten, opmuret=godt kram. kan det være skipperboderne vi Gode materialer og er nede i? eller andet byggeri fra gennemtænkt opmuring. før 1795? I øvrigt kan det være Et enkelt sted anvendt kælder. Nederst var teglstene i mindre teglsten(længst den ene halvdel mod Magasin i mod magasin) evt. en de 2 nederste skifter muret så de reparation? Umuligt at begge stak ½ bredde ud fra se i mørket, men de(?) murværket, som derved var Små teglsten var gule trappeformigt. Under alle og syntes genanvendte omstændigheder har branden i mens de røde og større 1795 betydet… hvordan passer teglsten var det mod etape 4 og evt hårdtbrændte, i virkelig ældrebykort? Note: v.videre god kvalitet og syntes gravning fortsatte muren mod ”indkøbt og anvendt til hældning ind mod midten (set10) formålet” muren 70cm bred. Synes at Det ser ud til at være opmuret i 2 lag. Længst konstruktionen slår

64 mod dens(dgns?) (el)? (knude)? Og fortsætter ind i N/V profil. Har vi fat i det s/v lige hjørne af et hus? At man har taget konsekvensen af ildebranden og rykket facaderne 1 meter længere ind! Noget er altså lykkedes for bygningskommisioner ne! Der der begynder også at vise sig et slags mønster i det vi i tracéet har røg øverst i midten må være yngst, efter 1795 og har formetligt forstyrret de ældre fundamenter (fra før 1795) som ligger 1 meter længere ude i vejen og dermed i profilen.

178 Røde+ gule teglsten. S6 under ->afslutningen synes Dybde i 1,40uno 17/18-2-10 A177-diskussionen. Sært format! muren at være i Se T10 for nærmere SHL & Mørkerøde:230x130x63mm?? forbandt m. teglsten der placering JWJ (?) Gule:210(?)(der synes at være går på tværs i profilen!? brækket en flig af..)105x53mm Hvordan liggter gaden egentligt ligger hjørnet ind mod P- huset(magasin?)(også jævnfør A183) eller er der tale om en lisen(?) eller et andet udspring. 179 I række af tilhuggede kridtsten - Dybde i 1,40uno 17/18-2-10 syntes brækket over+tilpasse så Se T10 for nærmere SHL & de er formentligt genanvendte placering JWJ (?) ligger i de nederste skifter i midten af murværket og skaber en glidene overgang mellem ”trampe-teglstene” og området længst mod holmens kanal, hvor murværket var glat og blot bestod af teglsten (røde) 180 Sandet+udvasket mørtel. - Dybde i 1,40uno 17/18-2-10

65 Furrene er porøse, men Se T10 for nærmere SHL & murværket temmelig stablit! placering JWJ (?) 181 Større natursten 0,40-0,60 cm i - Lå nederst i 2,1 17/18-2-10 diameter meters dybde UNO SHL & JWJ (?) 182 Sortbrunt kulturlag m. meget org. Affaldslag! Fra 2.1 – 2 – uno 17/18-2-10 Mat. Iblandt bla. I overflod af det går noget noget SHL & fiskeskel og ben (nærmest så det dybere her! JWJ (?) ligner at fiskene er rådnet i laget i stykker) jordprøve optaget (s-4) meget vandholdigt

183 Murkonstruktion som synes at Del af a168?? 0.90m uno Se T10 17/18-2-10 ligge på tværs af tracéet dog kun Svært at erkende helt, for placering SHL & bgv i den ene halvdel af tracéet da selve murforløbet er JWJ (?) lidt forvirrende se T10 ”hjørnet” (hvis det er det) synes at ligge helt forskudt. Formentligt ikke en del af 177 idet vi formentligt har afslutning på dette. 184 Gule teglsten str: 260x120x55 ? 0.90m uno Se T10 17/18-2-10 mm for placering SHL & JWJ (?) 185 Mørtel Som A169? 0.90m uno Se T10 17/18-2-10 for placering SHL & JWJ (?) 186 Natursten Som A173? 0.90m uno Se T10 17/18-2-10 for placering SHL & JWJ (?) 187 Træstykker der måske var en del Stokværk itil A183 ? 18/02- af A183. 14x20x92cm løs i fyldet 2010 JWJ 188 Trævandrør 38 cm i diameter. Lå Løber parralelt m. s.2.30 UNO, ved 25/2-2010 i et MEGET forstyrret område, lå vingårdsstræde, lidt ude Bremerholm SHL/JWJ på tværs i tracéet og var skåret i krydset, vandforsyning over i midten pga. et til vingårdsstræde.

66 dybtliggende fjernvarmerør + stærksstrømskabel. 189 Affaldslag, mørkst sortbrunt, Kulturlag 1.75 UNO v. strøget 25/2-2010 fedtet lag. se T12 SHL/JWJ 190 Gult, grus/sand. Beliggende lige Bund af nedgravning til 1.70-1.75 UNO v. 25/2-2010 over A189 kabler (A192) strøget SHL/JWJ formentligt belagt med sand efter udgravning 191 Opfyldslag lysebrunt. Flere Opfyld omkring A192 1.70-0.30 UNO 25/2-2010 teglsten og andet mat. Iblandt herefter asfalt SHL/JWJ 192 Moderne Kabler - V. strøget 25/2-2010 SHL/JWJ 193 Nedgravning T.192 - V.strøget 25/2-2010 SHL/JWJ 194 Undergrund. Blågråt 2.70 uno v.strøget 25/2-2010 SHL/JWJ

195 Stærkt forstyrret murforløb, De sidste rester af den Ca. 180 cm UNO 25/2-2010 fremkommet ca 180cm bygning der har ligget SHL/JWJ nuværende overflade Røde tegl. på det sydvestlige Nederst i murværk sad ca. 50x50 hjørne af cm i kampsten vingårdsstræde/Bremer holm. Skipperboder?

196 Stærkt humøst, fedtet, brunsort Opfyldslag i ”dybet”? Ca 2,5 m UNO 25/2-2010 lag. Fyldt med dyreknogler mindst 4 meter SHL/JWJ

67 18 Fotoliste

F-Nr. Set fra Dato+Sign. Beskrivelse 1-3 SV 26/7 NPG,ZT Trævandrør A100 4-5 SV 26/7 NPG,ZT Trævandrør A100 6-7 SV 26/7 NPG,ZT Murværk A 101 8-9 SV 27/7 NPG,ZT Bjælke A102 10-12 Div. 27/7 NPG,ZT Nedfalden Profil 13-14 SØ 28/7-09 ZT/NPG Trævandrør A105 in situ. 15-16 SØ 28/7-09 ZT/NPG Optaget trævandrør 17 NV AS 29/7/09 Arbejdsbillede:Zenon udtrykker sin mening om hvad der er blevet fundet. 18 SV AS 29/7/09 Trævandrør in Situ ca m dybde A107 19 SV AS 29/7/09 Nærbillede af A107 20-21 V AS 29/7/09 Kabelkasser, forhindringer 22-23 NV AS 29/9/09 Fortsættelse af A 107 under kabelkasse + blev ødelagt af gravemaskine. 24-25 SV AS 30/1/09 SW facing section showing layer (110) at ca. 2m fra overfladen. Linear(?) + disturbed by modern pipe. 26 SØ AS 30/01/09 Close up of (a107) trævandsrør in section under kabelkasse. 27 S AS 30/7/09 General shot (A107) + SW-facing, section with layer (A110) 28 SW AS 30/7/09 SW – facing section with continuation trævandrør (A109) at base: arbejdsbillede 29 SW AS 30/7/09 A109 i profilen, delvis ødelagt, arbejdsbillede 30-31 S SHL/JWJ 26/1/10 Blymutte i profilen (A112) 32-33 V SHL/JWJ 26/1/10 Blymuffe (A113) i profil

68 og bund 34-37 V SHL/JWJ 26/1/10 Blymuffe A113 38-39 Ø SHL/JWJ 26/1/10 A117i profil 40-41 V JWJ 27/01/10 A127 (del af A124) 42-43 N JWJ A124 set fra oven 44-45 N JWJ A124 bundniveau 46-47 N ZT A124 i Ø/V profilen 48 V ZT Arbejdsfoto. Registrering af A128 og A134 50 S JWJ Detailfoto af A128 51-52 S/V JWJ Oversigtsfoto A128 53 S/V JWJ Oversigtsfoto A 134 54 S/V JWJ Oversigtsfoto A128-134 55 S/V JWJ Detailfoto A 134 56 SV JWJ Detailfoto A 131 57 S/V JWJ Detailfoto af A134 58 S/Ø JWJ Oversigtsfoto A128/A134/A137 59 S/Ø JWJ Detailfoto A131/A137 60 N/V JWJ Detailfoto A131/A137 61 S/Ø JWJ Detailfoto A131/A137 62-64 - JWJ Foto af tegl fra A128/A131 65 S/Ø JWJ A128 i Profil 66-69 S/Ø JWJ/SHL A128 i profil 70-71 S/Ø SHL A128 graves væk 72-74 - SHL Kridtsten fra A128 75-76 - SHL Den nederste del af A128, kridtstenene i murværket anes 77-78 V JWJ A 128 fortsætter mod nordvest. Her ses en stor kampesten i omkring 2 meters dybde 79 - SHL Foto af stikker. (Infofoto til stark) 80-82 NV SHL A134- Profil (ej tegnet) 83-84 S/Ø SHL A150 før afrensning 85-86 S/SØ SHL Arbejdsfoto A150 tegnes 87-89 S/Ø SHL Detailfoto A150 90-91 S/Ø SHL A150 oversigtsfotos

69 92-93 S/Ø SHL A160-161 94-95 S/Ø SHL A156 i plan. Oversigtsfoto 96 S/Ø SHL A156 i plan. Detailfoto

97-98 NV 10/2 2010 SHL A149 (undergrund) samt A161 (strandsand) 99-102 NV !0/2-2010 SHL A162-164 103-107 NV 10/2 2010 SHL A162-A164 længere henne i tracéet 108-109 - 10/2 2010 SHL Oversigtsfoto 110 NV 10/2 2010 SHL kasseres 111-116 NV 15-16/2 2010 SHL A165, samt på foto F116. Evt. sparsomme rester af muren (foto taget inden det røg ud af profilen) 117-120 NV 17-18/2 2010 SHL A168, murkonstruktion 121-122 NV 17-18/2 2010 SHL A168. Efter Daniel har bortgravet jorden langs konstruktionens SØ side 123-130 NV 17-18/2 2010 SHL A168. Oversigt efter bortgravning af jorden langs SØ 131 NV 17-18/2 2010 SHL A168 V. kridtstenene 132 NV 17-18/2 2010 SHL A168 V. teglstenene 133 NV 17-18/2 2010 SHL A168 Det nederste skifte ligger ½ stenlængde yderliggere 134-135 NV 17-18/2 2010 SHL A168 Detaljefoto 136 NV 17-18/2 2010 SHL A177. Murkonstruktion kim renser af (ivrigt) 137-141 NV 17-18/2 2010 SHL A177 142-143 NV 17-18/2 2010 SHL Teglstenene er mindre i dette område. Desuden ses ”trappe opmuringen” 144-148 NV 17-18/2 2010 SHL A168 Fortssat. Kun skitseret se T10 .149-157 NV 17-18/2 2010 SHL A177 Fortsætter i profilen 158 NV 17-18/2 2010 SHL A183 ligger på tværs i halvdelen af tracéet

70 159 NV 17-18/2 2010 SHL A177 gennembrudt 0,7 m tykt, synes at være opført i 2 lag!? 160-161 NV 17-18/2 2010 SHL A177 162-164 NV 17-18/2 2010 SHL A183 165-166 NV 17-18/2 2010 SHL A183, samt –lisén.? På A177 167-168 NV 17-18/2 2010 SHL A177, Tykkelse 169-170 NV 17-18/2 2010 SHL Foto af A178, Hårdtbrændt samt spredt blødtbrændte sten i næsten samme størrelse. 171-176 SØ 19/2 2010 JWJ Meget stor kampesten fjernes. Stenene var vistnok jordfaste. 177-178 SØ 19/2 2010 JWJ Den sidste rest af A177 179 SØ 24/2 2010 SHL Tracéet er meget forstyrret 180-181 SØ 24/2 2010 SHL Tracéet v. strøget 182-183 SØ 25-2 2010 SHL A188, træ vandrør 184 NØ 25-2 2010 SHL A189, kulturlag V. Strøget 185-211 - 25-2 2010 SHL Kobber/bly V. A188 212 NØ 26/2 JWJ Stærktomrodet murforløb A195