sign in sign up
<<
Home , Amagertorv, Bremerholm (street), Farimagsgade, Frederiksholms Kanal, Frederiksstaden, Gammelholm

Friområde

Vandareal

Visuel barriere

Bygningsfront

Udsigt

Markant byrum og rumligt forløb

Markant byrum og rumligt forløb vand

Vartegn

Sigtelinie

Bydelsgrænse

1:20.000

0 500 m 1. Overordnede rumlige træk. Søernes og havneløbets tes af næsten sammenhængende bygningsfronter mod /. Disse fronter understreger samtidig, at store vandflader udgør sammen med den indre parkring henholdsvis Søerne og havneløbet. der er tale om historisk adskilte områder. bydelens væsentligste strukturdannende elementer og i For de større parkers vedkommende – Kongens Have og Bydelen er yderligere rig på værdifulde rumlige forløb og mødet mellem disse elementer og bydelens kompakte Ørstedsparken – ses det tydeligt, at deres form og af- enkeltstående byrum, ligesom bydelens vartegn og profil bygningsmasse dannes klare og afgrænsede bygnings- grænsning overvejende understreges af de omgivende i øvrigt er væsentlige faktorer, der karakteriserer byen fronter. bebyggelsers klare frontdannelser. Disse egale facade- som helhed. Det er ligeledes karakteristisk for et tæt udnyttet byområ- fronter, som i vid udstrækning kan opleves inde fra par- Bydelens særlige beliggenhed mellem to store vandom- de som Indre By, at grænserne mellem bebyggelse og kerne, indgår i øvrigt som del af parkringens identitet. råder indebærer rige muligheder for værdifulde udsigter. friområder træder tydeligt frem og ofte er stærkt markeret Indre By rummer tillige markante frontdannelser mod Over Søerne er der tale om lange og fine kik fra broerne. af bygningsfronter. større byrum, hvilket især kommer til udtryk hvor Middel- Ligeledes opnås fra havnens kajarealer og broer udsigter Disse rumlige træk kommer klart til syne langs Søgader- alderbyen, og grænser op såvel mod nord over Holmen og havneindsejlingen samt ne og , hvor bebyggelsen begge steder afslut- mod de store byrum omkring Slotsholmskanalen og Kgs. mod syd over Sydhavnens store vandflade.

Den indre parkring Gader og pladser Frontdannelser

9. 1. 2. 3. 4. 2. 5. 1. 7. 5. 3. 4. 10. 8. 8. 6. 9. 6. 7.

Den tætte bystruktur spænder helt ud mellem de overordnede byrum Bydelen er rig på markante byrum og gade / pladsforløb. De store Hvor bydelens bygningsmasse møder større rumdannelser – som park- Søerne og Havneløbet. Bydelens store parkanlæg er som skåret ud af gennemgående trafikgader virker som fysiske barrierer og understreger områder og vandarealer – opstår klart definerede bygningsfronter. bygningsmassen og indgår sammen med Vold i en stør- bydelens karakteristiske opdeling. re helhed, den indre grønne parkring. 1. Voldgaderne 2. Frederiksborggade, 3. Købmagergade- 1. Søerne, 2. Østre Anlæg, 3. Botanisk Have, 4. Kongens Have, 5. Ør- forløbet 4. -Nyhavn--forløbet 5. Marmor- stedsparken, 6. , 7. Inderhavnen, 8. , 9. Kastel- kirken - - aksen 6. , , Vester Fari- let. magsgade 7. H.C.Andersens Boulevard 8. Strøget 9. - - Slotsplads-forløbet 10. Sankt Annæ Plads.

Havneløbet har stor indflydelse på bydelens struktur. Nogle få steder er bebyggelsen opført direkte ud Middelalderbyens smalle huse danner en klar og sammenhængende bygningsfront mod Slotholmska- til havnen som det ses her, hvor karrébebyggelsen langs Havnegade på Gammelholm danner en re- nalens store byrum. gulær byfront ud mod havnens vandareal. Bydelen er af historiske og topo- grafiske årsager opdelt i områder, der er vidt forskellige i karakter.

1. Middelalderbyen

2. Slotsholmen

3. Gammelholm /

4. Ny København

4a.

4b.

5. Voldkvartererne

5a. -kvarteret

5b. Nyropsgade-kvarteret

5c. Glyptoteks-kvarteret

6. Frederiksholm 1. Indre By Bebyggelsen. Med bydelens historiske baggrund rummer bebyggelsen store variationer både hvad angår bebyggel- sesstruktur, stilart og alder. Bydelens bygninger er for de flestes vedkommende af høj arkitektonisk kvalitet, og en stor del af landets fredede bygninger er samlet her. Af historiske og topografiske grunde er bydelen opdelt i en række enkeltområder af vidt forskellig karakter, der af- spejler de økonomiske og funktionelle forudsætninger på opførelsestidspunktet. Enkeltområdernes særpræg, hvad angår bygningsmæssige dimensioner og gadebilledernes karakter er vigtige at bevare. På Slotsholmen er der tale om en række monumental- bygninger af en høj arkitektonisk kvalitet og med proporti- Frederiksstadens centrale pladsforløb binder via Amalienborg-aksen by- Bygningsfacader langs Nørre markerer en sammenhæn- delen til havnen. Pladsanlægget har en enestående rumlig og arkitekto- oner, der står i kontrast til den omgivende bys almindelige gende bygningsfront, der klart afgrænser Ørstedsparkens store areal nisk kvalitet. borgerhuse. mod vest. Middelalderbyen udgør bydelens mest righoldige område med store variationer i bebyggelsestyper og stilarter, der spænder fra senmiddelalderlige kirkebygninger over store varierede institutionsbygninger til almindelige karrébebyg- gelser. Store dele af bydelen er præget af genopbygningen efter de store bybrande, hvorved der er opstået større egale kvarterer, præget af karrébyggeri i 3-4 etager med sam- menhængende og harmoniske facader. Karreernes gårde er udbygget i en stærkt varierende kvalitet og karakter. I områderne ved Ny Østergade, Bremerholm og Holmens Kanal har bebyggelsen i overvejende grad større dimensi- oner og andre arkitektoniske udtryk end typisk for den æl- dre del af Middelalderbyen. Mod Søerne udgør Vestersøhus en del af en næsten sammenhængen- Bydelens kanaler skærer sig ind i bymassivet og danner som her i Fre- de bygningsfront, der strækker sig langs Søgadernes lange forløb og Øst for Gothersgadelinien ligger Ny-København, der af hi- deriksholms Kanal fine rumlige forløb med relation til havnen. afslutter bydelens tætte bygningsmasse mod vest. storiske grunde har en meget sammensat bebyggelse. Et særligt område udgør Frederiksstaden, der er udbygget efter en stort anlagt barokplan. Centrum i anlægget er de fornemme Amalienborgpalæer, der står som et markant højdepunkt inden for dansk bygningskunst. Et andet om- råde præges af rækkehusene i Nyboder og de efterføl- gende byggeforeningshuse omkring Sankt Pauls Plads. Endelig rummer området et nyere arkitektonisk aftryk efter de store saneringer i /-kvarteret. Gammelholm blev udbygget på baggrund af en helheds- plan med et regelret system af karréformer overvejende indrettet til boligformål. Området er tæt bebygget, men virker homogent, præget af 1880´ernes arkitekturstil. In- den for de senere år er der sket byfornyelser, hvor den oprindelige bygningskarakter mod gaderne er søgt opret- Pladsen ved Dronningegården. I baggrunden ses Sankt Pauls Kirke som holdt. Kongens Have er afgrænset af klassicistiske bygninger, der udgør sam- point de vue. menhængende facadefronter, som samtidig aftegner havens regel- Voldkvartererne er primært karakteriseret ved en blanding mæssige form. af prydparker, store offentlige institutioner og kvarterer med overvejende boligprægede bebyggelser: Nansensga- de- og Glyptoteks-kvarteret. Begge er bebygget med højt, tæt karrébyggeri og med facadebygninger, der fremstår med ensartede gesimshøjder og en tidstypisk arkitektur rig på udsmykninger. Med de seneste byggerier langs havnefronten er Glypto- teks-kvarteret afsluttet med enkeltstående større bygnings- anlæg, hvis størrelser synes mere tilpasset havneløbets store proportioner end kvarterets ældre bebyggelse. Området mellem Gyldenløvesgade og Vesterbrogade har karakter af city- område med store kontor- og forretning- sejendomme. Især Nyropsgade-kvarteret, der fra 1940´er- ne og frem til 1960´erne er udbygget efter en samlet Jorcks Passage er et mindre, enkeltstående byrum der indgår i Middel- plan, rummer bygninger præget af tidens modernistiske Buen i Vester Farimagsgade frembyder et fint modernistisk byrum. alderbyens labyrintprægede gadestruktur. arkitekturopfattelse. Middelalderbyen er præget af store helstøbte kvarterer af tæt karrébebyggelse, typisk i 3-4 etager som her i Nytorv- er et af Middelalderbyens meget markante byrum. Pladsrummet, der oprindeligt „Strædet“. har været opdelt i to pladser, indgår i Strøgets lange række af gade- og pladsforløb.

Trafikarealer, torve og pladser... Bydelens gadeforløb af- gynder ved Søtorvet og går via Frederiksborggade over Is- de- kvarteret, hvor pladsarealet imidlertid har behov for ar- tegner et meget komplekst mønster, og der er grundlæg- raels Plads og Nørreport til og herfra via Købma- kitektonisk bearbejdning. Glyptoteks- kvarteret henligger gende forskelle på gadestrukturen i de enkelte delområ- gergade over til Højbro Plads, hvor det mun- stadig noget ufærdigt, men indeholder potentielle mulig- der. der ud i de store byrum omkring Slotsholmen og slutter heder for udvikling af markante byrum. I hovedtrækket gennemskæres bydelen af en række bre- ved Inderhavnen. de gennemgående gader, der i flere tilfælde danner Dette forløb krydses af Strøget, der forbinder de to store Vesterbros Passage trænger til et arkitektonisk løft. Det grænse mellem de enkelte områder. Det gælder fx byrum Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv og som på stræk- brede markante gaderum med Frihedsstøtten som point- H.C.Andersens Boulevard/Gyldenløvesgade, Vesterbroga- ningen passerer andre rumdannelser deriblandt Nytorv/ de-vue har potentiale til en allébeplantet promenade- de og Nørre- og Øster Voldgade. Det er store gennemgå- Gammeltorv, området ved Helligåndskirken, Amagertorv strækning med cafe- og fortovsliv. ende gader, der oprindeligt er anlagt som boulevarder og m.v. I begge tilfælde er der tale om rige og varierede for- indgår som strukturdannende elementer i bydelen. Dette løb, både hvad angår arkitektonisk særpræg og rumlige di- forhold gør sig til en vis grad også gældende for Vester mensioner. Friområderneriområderne. Bydelens store væsentlige friområder er Voldgade, Frederiksborggade og . Gade- og pladsstrukturen i Ny-København er næsten de strukturdannende elementer: Havneløbet, Søerne og Trafikarealerne på Slotsholmen danner et eget ustrukture- overalt præget af et retvinklet gadenet, med et gennemgå- den indre parkring med de gamle volde og Kongens Ha- ret mønster med kun få gennemgående gadeforløb som ende gadeforløb nord/syd og korte tværgående gader. ve. og Vindebrogade. Derimod rummer ka- Frederiksstadens pladsstruktur indgår i særlig grad i sam- Inderhavnens smalle flodlignende løb danner på denne nalforløbet omkring Slotsholmen en række sammenhæn- spil med havnen. Med de store byrum Nyhavn og Sankt strækning et markant byrum, der sætter høje krav til den gende og stort anlagte byrum, der via Højbro Plads tilslut- Annæ Plads skabes fine rumlige forbindelser mellem hav- bygningsmæssige indramning. Ligeledes er det vigtigt, at tes Middelalderbyens gade- og pladsforløb. neløbet og bykernen. Ligeledes ved og Fre- havnens kajkanter bevarer de lange lineære forløb og den Skiftende epoker har ikke formået at ændre væsentligt i deriksgade-aksen er der skabt et enestående byarkitekto- nuværende stensatte karakter. Middelalderbyens oprindelige, krogede gademønster. nisk forløb mellem havnen og Marmorkirken. Søområdet udgør, med sine indrammende trærækker og Området indeholder i dag en række markante rumlige Voldkvartererne har meget forskelligartede gadestrukturer. retlinjede søbredder, et byrum af særdeles høj kvalitet. forløb og enkeltstående byrum, som giver bydelen nogle De nordlige områder sammenbindes af det store, gen- Både havnens og Søernes store vandområder har stor vi- helt enestående kvaliteter. nemgående gadeforløb Nørre- og Vester Farimagsgade. I suel betydning. Ligeledes er de eksisterende kik mod van- Et langt sammenhængende forløb af gader og pladser, Nansensgade- kvarteret danner Israels Plads et markant det fra de bagved liggende områder værdifulde at bevare. som i realiteten forbinder Søerne med Inderhavnen be- centrum, det samme gælder pladsdannelsen i Nyropsga- Vandets store kvalitet afspejles også i de attraktive rum- 1. Indre By

Mødet mellem Marmorkirkens cylinderformede bygning og den kvadratisk anlagte karré efterlader et karakteristisk rumligt forløb omkring kirken. dannelser, der omgiver kanalernes forløb ind i bymassi- Vartegn og sigteliniertelinier. Københavns profil, som den sta- vet. dig kan opleves fra , fra søsiden eller ved Bella- Den indre parkring, der i Indre By spænder fra Kastellet til høj, rummer en stor del af de tårne , spir og kupler, der Tivoli, er et enestående byelement af stor betydning for pryder bygningerne i byens historiske centrum. forståelse af byens sammenhæng og historie. Det er væ- Det er især kirkernes og slottenes tårne, der dominerer sentligt, at parkbæltet raffineres og forbedres, så det fort- billedet. Men også nyere bygninger, i og uden for bykær- sat opleves som visuelt sammenhængende. De enkelte nen markerer sig som vartegn. elementer i parkbæltet er hver især meget forskellige bå- Denne karakteristiske byprofil er opstået over mange år de med hensyn til udseende og funktion. Områder præ- uden særlig regulering. At den historiske koncentration af get af militærhistoriske fragmenter og områder med bota- tårne og spir er meget følsom for forandringer opleves i nisk- videnskabelige aktiviteter er repræsenteret ligesom dag, hvor nye højhuse og andre markante bygværker sky- prydparken og den attraktive forlystelseshave. der op og blander sig i byprofilen. Som det er karakteristisk for en havneby, har flere gade- Bydelen har flere mindre, grønne anlæg og pladser, som strækninger retning direkte mod havneområdet. På disse spredt i bydelen tilfører de enkelte kvarterer værdi og kva- strækninger råder vigtige sigtelinier, som refererer til visu- litet. Eksempelvis kan nævnes Glyptotekshaven og Det elle oplevelser eller har betydning for orienteringen i om- Kongelige Biblioteks Have på Slotsholmen samt Churchill rådet. Af markante sigtelinier kan nævnes Gothersgadeli- Parken og Langelinieparken ved Kastellet. nien, der forløber tværs gennem bydelen og forbinder I visse af bydelens gade- og pladsrum indgår værdifulde havnen med Søerne. Ligeledes er sigtelinien fra Gam- træplantninger som en integreret del af stedets rumlig- meltorv via Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal sær- hed. Det drejer sig især om ”Krinsen”, der som et sam- lig karakteristisk. En visuel oplevelse er sigtelinien fra hav- lende element styrer oplevelsen af Kgs. Nytorv, men og- nen via rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads op mod så træplantningerne på Sankt Annæ Plads, Nikolaj Plads Marmorkirkens kuppel. og i Dyrkøb har indflydelse på de rumlige oplevelser. En- Kastellets voldanlæg fremtræder hen på sommeren med en overdådig, Voldkvartererne indeholder en række fine sigtelinier mod delig er platanen på Gråbrødre Torv et fint eksempel på frodig bevoksning og udgør et charmerende rekreativt parkanlæg. Søerne. det solitære træs betydning i bybilledet.