1. Indre by Overordnede Rumlige Træk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 1. Indre By Overordnede rumlige træk. Søernes og havneløbets tes af næsten sammenhængende bygningsfronter mod Nytorv/Nyhavn. Disse fronter understreger samtidig, at store vandflader udgør sammen med den indre parkring henholdsvis Søerne og havneløbet. der er tale om historisk adskilte områder. bydelens væsentligste strukturdannende elementer og i For de større parkers vedkommende – Kongens Have og Bydelen er yderligere rig på værdifulde rumlige forløb og mødet mellem disse elementer og bydelens kompakte Ørstedsparken – ses det tydeligt, at deres form og af- enkeltstående byrum, ligesom bydelens vartegn og profil bygningsmasse dannes klare og afgrænsede bygnings- grænsning overvejende understreges af de omgivende i øvrigt er væsentlige faktorer, der karakteriserer byen fronter. bebyggelsers klare frontdannelser. Disse egale facade- som helhed. Det er ligeledes karakteristisk for et tæt udnyttet byområ- fronter, som i vid udstrækning kan opleves inde fra par- Bydelens særlige beliggenhed mellem to store vandom- de som Indre By, at grænserne mellem bebyggelse og kerne, indgår i øvrigt som del af parkringens identitet. råder indebærer rige muligheder for værdifulde udsigter. friområder træder tydeligt frem og ofte er stærkt markeret Indre By rummer tillige markante frontdannelser mod Over Søerne er der tale om lange og fine kik fra broerne. af bygningsfronter. større byrum, hvilket især kommer til udtryk hvor Middel- Ligeledes opnås fra havnens kajarealer og broer udsigter Disse rumlige træk kommer klart til syne langs Søgader- alderbyen, Slotsholmen og Gammelholm grænser op såvel mod nord over Holmen og havneindsejlingen samt ne og Havnegade, hvor bebyggelsen begge steder afslut- mod de store byrum omkring Slotsholmskanalen og Kgs. mod syd over Sydhavnens store vandflade. Den indre parkring Gader og pladser Frontdannelser 9. 1. 2. 3. 4. 2. 5. 1. 7. 5. 3. 4. 10. 8. 8. 6. 9. 6. 7. Den tætte bystruktur spænder helt ud mellem de overordnede byrum Bydelen er rig på markante byrum og gade / pladsforløb. De store Hvor bydelens bygningsmasse møder større rumdannelser – som park- Søerne og Havneløbet. Bydelens store parkanlæg er som skåret ud af gennemgående trafikgader virker som fysiske barrierer og understreger områder og vandarealer – opstår klart definerede bygningsfronter. bygningsmassen og indgår sammen med Christianshavn Vold i en stør- bydelens karakteristiske opdeling. re helhed, den indre grønne parkring. 1. Voldgaderne 2. Frederiksborggade, Israels Plads 3. Købmagergade- 1. Søerne, 2. Østre Anlæg, 3. Botanisk Have, 4. Kongens Have, 5. Ør- forløbet 4. Kongens Nytorv-Nyhavn-Holmens Kanal-forløbet 5. Marmor- stedsparken, 6. Tivoli, 7. Inderhavnen, 8. Christianshavns Vold, 9. Kastel- kirken - Amalienborg - aksen 6. Vesterbrogade, Axeltorv, Vester Fari- let. magsgade 7. H.C.Andersens Boulevard 8. Strøget 9. Frederiksholms Kanal - Gammel Strand - Slotsplads-forløbet 10. Sankt Annæ Plads. Havneløbet har stor indflydelse på bydelens struktur. Nogle få steder er bebyggelsen opført direkte ud Middelalderbyens smalle huse danner en klar og sammenhængende bygningsfront mod Slotholmska- til havnen som det ses her, hvor karrébebyggelsen langs Havnegade på Gammelholm danner en re- nalens store byrum. gulær byfront ud mod havnens vandareal. Bydelen er af historiske og topo- grafiske årsager opdelt i områder, der er vidt forskellige i karakter. 1. Middelalderbyen 2. Slotsholmen 3. Gammelholm / Bremerholm 4. Ny København 4a. Frederiksstaden 4b. Nyboder 5. Voldkvartererne 5a. Nansensgade-kvarteret 5b. Nyropsgade-kvarteret 5c. Glyptoteks-kvarteret 6. Frederiksholm 1. Indre By Bebyggelsen. Med bydelens historiske baggrund rummer bebyggelsen store variationer både hvad angår bebyggel- sesstruktur, stilart og alder. Bydelens bygninger er for de flestes vedkommende af høj arkitektonisk kvalitet, og en stor del af landets fredede bygninger er samlet her. Af historiske og topografiske grunde er bydelen opdelt i en række enkeltområder af vidt forskellig karakter, der af- spejler de økonomiske og funktionelle forudsætninger på opførelsestidspunktet. Enkeltområdernes særpræg, hvad angår bygningsmæssige dimensioner og gadebilledernes karakter er vigtige at bevare. På Slotsholmen er der tale om en række monumental- bygninger af en høj arkitektonisk kvalitet og med proporti- Frederiksstadens centrale pladsforløb binder via Amalienborg-aksen by- Bygningsfacader langs Nørre Farimagsgade markerer en sammenhæn- delen til havnen. Pladsanlægget har en enestående rumlig og arkitekto- oner, der står i kontrast til den omgivende bys almindelige gende bygningsfront, der klart afgrænser Ørstedsparkens store areal nisk kvalitet. borgerhuse. mod vest. Middelalderbyen udgør bydelens mest righoldige område med store variationer i bebyggelsestyper og stilarter, der spænder fra senmiddelalderlige kirkebygninger over store varierede institutionsbygninger til almindelige karrébebyg- gelser. Store dele af bydelen er præget af genopbygningen efter de store bybrande, hvorved der er opstået større egale kvarterer, præget af karrébyggeri i 3-4 etager med sam- menhængende og harmoniske facader. Karreernes gårde er udbygget i en stærkt varierende kvalitet og karakter. I områderne ved Ny Østergade, Bremerholm og Holmens Kanal har bebyggelsen i overvejende grad større dimensi- oner og andre arkitektoniske udtryk end typisk for den æl- dre del af Middelalderbyen. Mod Søerne udgør Vestersøhus en del af en næsten sammenhængen- Bydelens kanaler skærer sig ind i bymassivet og danner som her i Fre- de bygningsfront, der strækker sig langs Søgadernes lange forløb og Øst for Gothersgadelinien ligger Ny-København, der af hi- deriksholms Kanal fine rumlige forløb med relation til havnen. afslutter bydelens tætte bygningsmasse mod vest. storiske grunde har en meget sammensat bebyggelse. Et særligt område udgør Frederiksstaden, der er udbygget efter en stort anlagt barokplan. Centrum i anlægget er de fornemme Amalienborgpalæer, der står som et markant højdepunkt inden for dansk bygningskunst. Et andet om- råde præges af rækkehusene i Nyboder og de efterføl- gende byggeforeningshuse omkring Sankt Pauls Plads. Endelig rummer området et nyere arkitektonisk aftryk efter de store saneringer i Borgergade/Adelgade-kvarteret. Gammelholm blev udbygget på baggrund af en helheds- plan med et regelret system af karréformer overvejende indrettet til boligformål. Området er tæt bebygget, men virker homogent, præget af 1880´ernes arkitekturstil. In- den for de senere år er der sket byfornyelser, hvor den oprindelige bygningskarakter mod gaderne er søgt opret- Pladsen ved Dronningegården. I baggrunden ses Sankt Pauls Kirke som holdt. Kongens Have er afgrænset af klassicistiske bygninger, der udgør sam- point de vue. menhængende facadefronter, som samtidig aftegner havens regel- Voldkvartererne er primært karakteriseret ved en blanding mæssige form. af prydparker, store offentlige institutioner og kvarterer med overvejende boligprægede bebyggelser: Nansensga- de- og Glyptoteks-kvarteret. Begge er bebygget med højt, tæt karrébyggeri og med facadebygninger, der fremstår med ensartede gesimshøjder og en tidstypisk arkitektur rig på udsmykninger. Med de seneste byggerier langs havnefronten er Glypto- teks-kvarteret afsluttet med enkeltstående større bygnings- anlæg, hvis størrelser synes mere tilpasset havneløbets store proportioner end kvarterets ældre bebyggelse. Området mellem Gyldenløvesgade og Vesterbrogade har karakter af city- område med store kontor- og forretning- sejendomme. Især Nyropsgade-kvarteret, der fra 1940´er- ne og frem til 1960´erne er udbygget efter en samlet Jorcks Passage er et mindre, enkeltstående byrum der indgår i Middel- plan, rummer bygninger præget af tidens modernistiske Buen i Vester Farimagsgade frembyder et fint modernistisk byrum. alderbyens labyrintprægede gadestruktur. arkitekturopfattelse. Middelalderbyen er præget af store helstøbte kvarterer af tæt karrébebyggelse, typisk i 3-4 etager som her i Nytorv-Gammeltorv er et af Middelalderbyens meget markante byrum. Pladsrummet, der oprindeligt „Strædet“. har været opdelt i to pladser, indgår i Strøgets lange række af gade- og pladsforløb. Trafikarealer, torve og pladser... Bydelens gadeforløb af- gynder ved Søtorvet og går via Frederiksborggade over Is- de- kvarteret, hvor pladsarealet imidlertid har behov for ar- tegner et meget komplekst mønster, og der er grundlæg- raels Plads og Nørreport til Kultorvet og herfra via Købma- kitektonisk bearbejdning. Glyptoteks- kvarteret henligger gende forskelle på gadestrukturen i de enkelte delområ- gergade over Amagertorv til Højbro Plads, hvor det mun- stadig noget ufærdigt, men indeholder potentielle mulig- der. der ud i de store byrum omkring Slotsholmen og slutter heder for udvikling af markante byrum. I hovedtrækket gennemskæres bydelen af en række bre- ved Inderhavnen. de gennemgående gader, der i flere tilfælde danner Dette forløb krydses af Strøget, der forbinder de to store Vesterbros Passage trænger til et arkitektonisk løft. Det grænse mellem de enkelte områder. Det gælder fx byrum Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv og som på stræk- brede markante gaderum med Frihedsstøtten som point- H.C.Andersens Boulevard/Gyldenløvesgade, Vesterbroga- ningen passerer andre rumdannelser deriblandt Nytorv/ de-vue har potentiale til en allébeplantet promenade- de og Nørre- og Øster Voldgade. Det er store gennemgå- Gammeltorv,