Nyboder Og Dets Beboere - Især I Ældre Tid
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Nyboder og dets Beboere - især i ældre Tid Ved H. D. Lind, Præst København 1882 Forlagt af Klewing-Evers Nicolai Cohens Bogtrykkeri 1 2 Nyboder og dets Beboere - især i ældre Tid Efter trykte og utrykte Kilder. Ved H. D. Lind, Præst Med et Titelblllede, efter Tegning af Carl Thomsen, og et litograferet Kort. Udgives med offentlig Understøttelse. København 1882 Forlagt af Klewing-Evers Nicolai Cohens Bogtrykkeri 3 Den kongelige danske Marine, som ejer de berømmelige Fortidsminder, og som i frejdigt Haab om Fædrelandets ærefulde Fremtid stedse er »til Tjeneste bered’ i Fejde og Fred«, tilegnes dette lille Blad af Søværnets Historie. Forfatteren. 4 Til Grund for den efterfølgende, populære Skildring ligger en Række Skitser, som min afdøde Fader, Krigsraad H. W. Lind, forhen Sned- kermester ved Orlogsværftet, i sin Alderdom havde nedskrevet om Nyboders Forhold. De Kilder, hvoraf han øste, vare især hans egne Oplevelser, men desuden forskællige Beretninger fra Fortiden, som gennem troværdiges Mund vare komne ham for Øre. Ved min vide- re Bearbejdelse af Stoffet har jeg som Hjælpemidler dels brugt de faa trykte Værker, som omhandle Marinens indre Historie, dels benyttet et ikke ringe nyt Materiale, som jeg har samlet ved Besøg paa det konge- lige Gehejmearkiv og Marineministeriets Arkiv. En saare imødekom- mende Velvilje er bleven mig til Del saavel paa de nævnte Arkiver som over alt, hvor jeg ellers søgte Vejledning og Oplysning. For Benyttelsen af de utrykte Kilder har jeg efter Bogens Text aflagt et mere udførligt Regnskab. Hans Excellence Marineminister N. F. Ravn har vist mit Foretagen- de en i høj Grad hædrende Interesse ved at tilstaa mig en offentlig Understøttelse til Arbejdets Udgivelse. Søby Præstebolig, 27de Marts 1882. H. D. Lind. 5 6 Oversigt over Indholdet Boderne I. I Kristian den fjerdes Tid ................................................ 9 II. I senere Tider, forskællige Indretninger i Nyboder ........ 23 Beboerne III. Brugen af Huset ............................................................... 39 IV. Mundering og Sygepleje ................................................. 51 V. Skolevæsen ..................................................................... 61 VI. Kosten .............................................................................. 73 VII. Pengelønnens Historie, Nyboders Historie: Det syttende Aarhundrede.............................................. 83 VIII. Fortsættelse: Under Frederik den fjerde ........................ 103 IX. Fortsættelse: Slutningen af det attende Aarhundrede ... 125 X. Fortsættelse: Det nittende Aarhundrede ........................ 145 XI. Fortsættelse: Stokkens Opløsning .................................. 167 XII. Beboernes Karakteristik .................................................. 193 Kilder ............................................................................... 207 7 8 Boderne I. Kristian den tredje og Skipperboderne. - Kristian den fjerde. - Øster- ports Forstad. - Bådsmandsvåningerne. - Deres Navn. - Deres Anlæg- gelse. - Nyboder i København, - Nyboders Gader, deres Navne. - En enkelt Boligs Indretning. __________ Med Kristian den tredje begynder et nyt Tidsrum i vor Søkrigshistorie. I den foregående Periode havde Danmark hverken haft særlige Krigs- havne eller fast, særligt øvet Mandskab; når der skete Opbud, udruste- des et eller flere Skibe i de forskællige »Styrits-havne« rundt omkring i Landet og samledes, hvor Kongen havde dem behov; men når Togtet var endt, skiltes Flåden, og hvert Skib og dets Besætning drog hjem til den Egn, der havde udsendt dem. Men kort før Kristian den tredjes Regering var Flåden begyndt at føre Kanoner, som krævede større og stærkere Skibe, end Landets private Kræfter i Almindelighed kunde præstere; tillige gik Udviklingen på den Tid i Retning af en stærkere udpræget Centralisation, der gav Stødet til Dannelsen af en Hovedsta- tion, hvor nye Orlogsskibe kunde bygges og gamle repareres, og hvor den hele Flåde kunde ligge i samlet Oplag; og ihvorvel Staten både den Gang og senere ejede mindre Orlogsværfter på andre Steder i Ri- get, (Glykstadt, Neustadt, Frederiksværn, Trosvig o.s.v.), så var og blev Hovedstationen for Flåden fra den nævnte Konges Dage dog al Tid ved København, hvor Bremerholm indrettedes til Orlogsværft af Kristian den tredje, der altså kan hævde sig Æren af at have opelsket den første Spire til Marinens nuværende storartede Etablissementer. Men til at skabe en god Flåde udfordres der foruden et hensigts- 9 svarende Materiel også et pålideligt Personel, øvede Mænd, som ere i Stand til at bygge, reparere, udruste, bemande og navigere de Skibe, hvoraf Flåden består. Kristian den tredje skal også her nævnes som den, der først havde øvet Mandskab i fast Tjeneste. Hans faste menige Søkrigere stod under Kommando af Statholderen på Københavns Slot; denne havde nemlig blandt andet også Overbefalingen over Bremer- holm og Flåden. Holmens Folk, der nærmest ansås for en Art Slot- stjenere og behandledes som sådanne, havde det Hværv i Fredstid at holde Vagt ved Flåden, som lå i Oplag lidt Nord for Slottet, og at reparere Skibene; Mandskabet var i Begyndelsen ikke talrigere, end at det kunde rummes på Bremerholm, hvor der må have været Boli- ger til Folkene; 1587 boede der i det mindste Skippere på Holmen. Mandskabet fik i Året 1578 sin egen Befalingsmand, som vel endnu stod under Statholderen eller Rigens Hovmester, men efter Hånden så sin Magt vokse betydeligt. Udnævnelsen af denne Befalingsmand, Bremerholms Admiral eller Holmens Chef*), som han senere kaldtes, må agtes som et Tegn på, at de faste Søkrigeres og Håndværkeres Tal er betydeligt øget på denne Tid; det har nødvendiggjort en tilsvarende Forøgelse af deres Boliger; også nu boede Folkene på Holmen, men der var tillige anvist dem Hus i de så kaldte Skipperboder. Ved Skipperboderne ville vi standse et Øjeblik, dels fordi disse Bo- liger kunne hævde sig Prioritet på Navnet »Nyboder«, ja bære dette Navn, endog efter at de Huse, vi nu benævne således, ere fremståede; dels fordi det ældste Nyboder ved Bremerholm i visse Henseender kan *) Embedet som Holmens Chef bestod antages at have været Forbilledet for sin yngre Navnebroder, som rejste lige indtil År 1792, da dets Forret- sig ved Østerport. ninger overtoges af Holmens Overe- kvipagemester. I vor Tid hedder den Allerede 1558 havde Kristian den tredje den Plan at lade sådan- øverstbefalende på Holmen Orlogs- ne Huse som Skipperboderne bygge både på »then Jordt hoes sancti værftets Chef. 10 Nicolaj Kierkegordt oc på Bremmerholmenn, at setthe Temmermend wdj oc andre Slottzthiennere«; og at denne Plan er bleven realiseret, se vi af en omtrent 30 År yngre Beretning, som klager over, at Kongens Boder i (Lille) Kongensgade trænge til Eftersyn, da de ere slemt for- faldne. Kristian den fjerde fortsatte Byggeværket på Arealer, der hidtil havde været benyttede som Have eller »Vingård« for Københavns Slot. 1620 høre vi nemlig om flere »nybyggede Huse« ved »Holmen« eller »udi Holmens Sogn«; de ere dog ikke nyere, end at de allerede have været beboede i nogen Tid, og at deres Beboere have kunnet gøre sig skyldige i adskillige Misbrug. Vi blive tillige bekændte med nogle af disse »Holmens Gader« i det nye Kvarter; der nævnes (1625) en Adel- gade, som løber fra Stranden og op udi vore nye Boder, måske den samme som Størregade (Støregade?), der 1654 havde 18 Våninger; der nævnes en Skippergade, en Bådsmandsgade, et Delfinstræde (med 24 Våninger), senere kaldet Dybensgade, et Laksestræde (48 Våninger), et Hummerstræde (40 V.) o.s.v. De fleste Gadenavne mindede altså om Beboerne og deres Element. 1630 blev Boderne forsynede med Vand- ledning, der stod i Forbindelse med Stadens øvrige Vandforsyning, og der blev oprettet Poster, ved hvilke Vandet oppumpedes; det er også værdt at lægge Mærke til, at Gadenavnene 1654 vare påmalede alle Hjørnebygninger. Medens dette »Nyboder« vel oprindeligt beboedes af Holmens Folk af alle Grader, har Søetatens stadigt voksende Styrke snart bevirket, at det kun havde Plads til »Skippere, Styrmænd, Højbådsmænd og andre Hans Majestæts Skibsofficerer«, og at det gængse Navn for Hu- sene derfor blev »Skipperboderne.« Disse vare ikke længe i Statens Besiddelse. Ikke alene pantsatte eller solgte Kongerne i deres Penge- forlegenhed enkelte af Boderne, men 1694 bleve alle både fri og pant- 11 satte, som endnu vare i Kongens Eje, solgte ved Avktion til private1). Hvorledes Skipperboderne have set ud, kunne vi nu ikke danne os nogen Forestilling om, da de ere gåede til Grunde. Allerede 1690 hær- jedes de af en Ildsvåde2), og under Københavns store Ildebrand 100 År de refter afbrændte de totalt. Men samtidige Øjenvidner beskrive dem som skønne af Grunden opmurede Huse.« - Sømagten vedblev at gøre store Fremskridt. En betydelig Forøgel- se fik Mandskabet, da Kristian den fjerde i Året 1615 udskrev ikke mindre end 1500 Søfolk fra Købstæderne og Landet til fast Tjeneste ved Søværnet og tilsagde dem Lønning så vel i Freds- som i Krigstid. Men hvor skulde disse mange Mennesker bo? Det kunde give Anled- ning til Uorden, når det store Antal fæstede Bo på Holmen; desuden var Pladsen der snart optaget, og det samme var Tilfældet med Skip- perboderne; man måtte da ty til at lægge Folkene i Borgerleje, en Art Indkvartering hos Byens Borgere, som ingenlunde yndede denne For- anstaltning, men dog måtte finde sig i den, efterdi København var det fornemste Sted, »hvor Kongen havde sine Orlogsskibes Udredning og for den Lejlighed måtte forskrive og forordne fra andre Steder de Folk, som behov gjordes til samme Skibe