Gader Og Mennesker I Middelalderens & Renæssancens København Inden for Middelaldervolden
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
HANNE FABRICIUS GADER OG MENNESKER i middelalderens & renæssancens København Inden for middelaldervolden TYRA GADER OG MENNESKER i middelalderens & renæssancens København Inden for middelaldervolden © Forlaget Tyra, 2015 Bogen er en e-bogsudgave af den oprindelige version fra 2006, og den bliver først opdateret med de seneste udgravninger fra København, når beretningerne fra disse ligger færdige på Københavns Museum. Forlagsredaktion: Per Kølle og Stig Nielsen Omslag og grafisk tilrettelægning: Lykke Mitchell, IC Design Bogen er sat med AGaramond og Frutiger 2. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-997744-2-5 www.tyra.dk Selv om forlaget har gjort sig alle anstrengelser for at finde frem til rettighedshaverne på bogens illustrationer, er det ikke lykkedes i alle tilfælde. Enhver retmæssig ophavsmand vil blive nævnt i eventuelt fremtidige oplag af bogen og honoreret, som var der blevet indgået aftale forlods. Til Jochum Tak til: Christian Adamsen, Skalk Jan Møller Københavns Bymuseum Middelaldercentret, Nykøbing F. Vignetterne til tidstavlen stammer alle fra den udendørs model- by af København foran Københavns Bymuseum, Vesterbrogade 59, og viser København i første halvdel af 1500-årene. Foto: Hanne Fabricius 2006. INDHOLD Forord 11 Strøget: Amagertorv, Vimmelskaftet og Skoubogade 74 Indledning 12 Fra Østergade til Ved Stranden 83 København i middelalderen og 16 Forsvundne gader 87 renæssancen Admiralgade 88 Lille Kongensgade 89 Fra Vestergade til Vandkunsten 25 Sankt Nikolaj Kirke 93 Forsvundne gader 28 Store og Lille Kirkestræde 96 Farvergade 32 Syd for Nikolaj Plads og Vingårdsstræde: Gammeltorv og Nytorv 35 Boldhusgade, Bremerholm, Dybensgade, Gåsegade 41 Fortunstræde, Laksegade, Nikolajgade, Hestemøllestræde 41 Ved Stranden og Holmens Kanal 97 Kattesundet 42 Vingårdsstræde 103 Lavendelstræde 44 Østergade 108 Mikkel Bryggers Gade 44 Rådhusstræde og Vandmøllestræde 45 Fra Vestergade til Nørre Vold 113 Vandkunsten og Løngangstræde 47 Forsvundne gader 117 Vestergade 50 Larsbjørnsstræde 119 Larslejsstræde 119 Fra Strøget til Gammel Strand 53 Sankt Peders Stræde 120 Forsvundne gader 54 Studiestræde 123 Badstuestræde 56 Teglgårdsstræde 125 Brolæggerstræde 58 Gammel Strand 59 Fra Strøget til Nørreport 129 Hyskenstræde og Naboløs 62 Forsvundne gader 130 Højbro Plads: Højbrostræde Fiolstræde 133 og Store Færgestræde 63 Gråbrødretorv og Løvstræde 134 Knabrostræde 68 Klosterstræde 139 Kompagnistræde og Læderstræde 69 Krystalgade (Skidenstræde) 139 Magstræde og Snaregade 72 Nørregade og Frue Plads 141 Omkring Helligåndskirken: Niels Tidstavle 180 Hemmingsens Gade og Valkendorfsgade 147 Peder Hvitfeldts Stræde Ordliste 186 og Mikkel Vibes Gade 148 Skindergade (Klædeboderne) 149 Litteratur og links 187 Store og Lille Kannikestræde 151 Kortindeks Fra Købmagergade til Gothersgade 155 Resens “paradekort” 1674 forrest i bogen Forsvundne gader 156 Van Wijcks prospekt 1611 14 Grønnegade 159 Konstrueret kort over København Købmagergade 160 i middelalderen 17 Omkring Gammel Mønt: Braun og Hogenbergs prospekt 1587 21 Sankt Clare Kloster, Gammel Kort over København ca. 1600 22 Mønt, Klareboderne og Møntergade 165 Hugo Allards prospekt ca. 1650 Omkring Landemærket: efter forlæg fra 1620’erne 184 Landemærket, Vognmagergade, Kort over København 2006 Åbenrå og Brøndstræderne 169 bagest i bogen Omkring Pilestræde: Pilestræde, Springgade, Antonigade Hvert kapitel indledes med et udsnit af Resens og Silkegade 173 “paradekort” over København 1674. For at Omkring Sankt Gertrud: lette aflæsningen af kortet er de for kapitlet Rosengården og Sankt Gertruds Stræde 176 unødvendige gadeangivelser fjernet. FORORD enne bog skildrer middelalderens og Nytorv til syd for Vingårdsstræde. Gaderne renæssancens gader fra Københavns er inddelt i seks gadekapitler, tre syd for og D spæde start i 1000-årene til midten tre nord for Strøget. Inddelingerne er mine af 1600-tallet. At fortælle 600 års historie egne, og de har intet med middelalderens i en bog som denne er ikke muligt. Derfor rodemål og de senere kvarterinddelinger at er bogen ment som en appetitvækker og en gøre. invitation til at tage en vandretur tilbage til Man kender ikke umiddelbart meget fortidens København og høre om dens gader, til det middelalderlige gadenet i København, gyder, gange, stræder og slipper (hvoraf nogle idet de ældste bevarede kort stammer fra stadig findes i nutidens København), de men- 1600-årene. Først på Peder Hansen Resens nesker, der befolkede dem, og deres erhverv. “paradekort” fra 1674 over København er I Danmark skiller reformationen i 1536 gadenavnene placeret, så de kan identificeres. middelalderen fra renæssancen. Perioden før På kortet ses en masse projekterede byggear- 1536 kalder man for middelalderen og perio- bejder, hvoraf de fleste aldrig blev realiseret. den efter 1536 frem til 1660 for renæssancen. Paradekortet var det første eleverede kort over Omkring midten af 1000-tallet blev vikinge- København, hvor man så byen i fugleperspek- tiden afløst af middelalderen, der inddeles i tiv. Fra 1677 stammer Peder Hansen Resens tre perioder. Perioden 1050-1150 kalder man “realistiske” eller “lille” Københavnskort stuk- for tidlig middelalder. Fra 1150-1350 taler ket af Johan Huusman til Atlas Danicus fra man om højmiddelalder, og 1350-1536 er fra samme år. I modsætning til “paradekortet” senmiddelalder. Disse periodebetegnelser er fra 1674 viser det “realistiske” 1677-kort i selvfølgelig kunstige, nationale og skabt på et store træk, hvordan København så ud på senere tidspunkt. Ingen af de mennesker, der kortets tilblivelsestidspunkt. På kortet ses en eksisterede i de forskellige perioder, var bevid- del byplanlægningsprojekter, og en hel del af ste om, at de levede i lige netop en sådan spe- disse blev faktisk realiseret senere. cifik periode. Det gadenet, der forsvandt eller blev regu- leret efter brandene i 1728 og 1795, er derfor Bogen bygger på en grundig research af de det, som vi kender fra 1600-tallets kort. Selv skriftlige og arkæologiske kilder til Køben- om man sikkert mange steder kan drage paral- havns historie og er alene min tolkning ud leller til det middelalderlige gadenet, så kan fra disse. Geografisk holder den sig inden for man ikke være 100 % sikker på, at de dragne middelalderfæstningens grænse, der bestod konklusioner er korrekte. Alt bør derfor tages frem til 1647. Befæstningen fulgte omtrent med forbehold, for mange gader skiftede nutidens gader Vester Voldgade, Nørre Vold- navn, andre var navnløse stræder, og mange gade og Gothersgade og løb hen over Kongens forsvandt for flere hundrede år siden. INDLEDNING ra omkring 1900 blev de gamle kø- Luce Kålkone, Nicolaj Langben, Bodil Brad- benhavnske boligkvarterer udsat for rygger og Johannes Knivløs var blot nogle af F voldsomme nedrivninger og sanerin- de mennesker, man kunne møde på gaden i ger. Således blev flere gader og stræder ned- København i 1377. Mens man i 1645 kunne lagt, ligesom mange af de ældre matrikler støde på Dorete Stegerspige, Jacob Perlestik- blev lagt sammen til én stor ny. ker, Knud Trommeslager, Jockum Edikke- Heldigvis var fotografiet blevet opfundet, brygger og Kistine Amme. inden den sidste voldsomme sanering gik ud For inde bag byens vold udfoldede bylivet over byens historiske bygninger og kvarterer. sig lystigt. På torvene blev der handlet på Ud over hvad vi kender fra stik og malerier, torvedagene, mens man de andre dage kunne er mange af de forsvundne gader og huse forsyne sig med varer fra gadeboderne. Flere derfor blevet bevaret på gamle fotografier. gader havde gennem tiden karakter af, at der Men man kan ærgre sig over, at man så sent boede mange med samme erhverv dér. Det som i 1900-tallet ukritisk rev 1600-talshuse kunne være skomagere, skræddere, slagtere, ned i København blot for at gøre plads til bryggere, skindere eller klædehandlere. Mens nye, store forretningscentre som blandt andet andre gader var beboet af folk, der arbejdede Illums og Magasins udvidelser. Herved for- i kongens tjeneste enten på Slotsholmen i svandt blandt andet den smukke Efterslæg- kongens husholdning, på Tøjhushavnen eller tens gård i Østergade og de sidste rester af ved flåden på Bremerholm (Holmen). Især Kongens Boder i Lille Kongensgade. Man gader, hvor de maritime erhverv dominerer, må håbe, at fremtidens politikere og byplan- er tydelige i 1600-årene, fordi man nu har de læggere tænker sig en ekstra gang om, inden første rigtige lister over, hvem der boede i de de fremover giver tilladelse til at fjerne mere enkelte gader. af byens historie både inden for og uden for I forbindelse med min research til bogen byens gamle middelaldervold. har jeg gennemgået en lang række skriftlige Desværre eksisterer der sjældent stik eller og arkæologiske kilder. Af skriftlige kilder billeder af middelalderens og renæssancens kan blandt andet nævnes Roskildebispens almindelige borgere. For at bøde på dette kan jordebog, der er Roskilde Bispesædes liste over man selv prøve at skabe nogle billeder for sit skatteydere i København fra 1377, byens jor- indre blik via de erhverv, man udøvede den- de bøger fra 1496, 1581, 1620, 1634 og 1656, gang, og det navnestof, der er bevaret i de grundtaksterne fra 1661, 1668 og 1689 samt skriftlige kilder. Navne som Hylle Gravsten, mandtalslisten fra 1645. Markedspladsstemning i middelalderen. Flemming Bau. Desværre giver jordebøgerne kun et ufuld- mens andres navne igen fortæller, om de er stændigt billede af byens befolkning og må af dansk eller udenlandsk herkomst. For lige- i stedet ses som et lagkagesnit ned igennem som i dag vrimlede København med “frem- byens historie.