Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64 INUSSUK - Arktisk forskningsjournal 1 - 2012 Copyright © Forfatter & Departementet for Uddannelse og Forskning, Nuuk 2012 Tilrettelæggelse: allu design - www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 97-887-92554-38-3 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse og Forskning, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Forskningskoordinator Najâraq Paniula Lone Nukaaraq Møller Departementet for Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse og Forskning Grønlands Selvstyre Grønlands Selvstyre Postboks 1029, 3900 Nuuk Postboks 1029, 3900 Nuuk Telefon: +299 34 50 00 Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 3900 Nuuk Email: [email protected] www.atuagkat.gl Indholdsfortegnelse Indledning • Forord af Bo Lidegaard . .7 • Forfatterens forord . 9 • Indledning . 11 • Biografien som genre . 13 • Metodiske overvejelser . 14 • Informanter . 16 • Anvendte kilder . 18 • Emne- og tidsmæssig afgrænsning . 19 Kapitel 1 - (1904-32) • Søn af en amtmand . 21 • Jura på Københavns Universitet (1922-29) . 22 • Politisk aktiv . 24 • Grønlandsdebatten på Københavns Universitet . 25 • Akademisk Skyttekorps . 29 • Den første stilling – sekretær i Skattedepartementet . 31 • Sammenfatning . 33 Kapitel 2 - (1932-39) • Det grønlandske samfund i 1930´erne og udviklingen af medierne . 34 • Eske Brun som konstitueret landsfoged i Nordgrønland (1932-33) . 38 • Grønlandsadministrationen . 44 • Retten til hele Grønland . 53 • Knud Oldendow . 55 • Sekretær i Grønlands Styrelse (1934) . 57 • Konstitueret landsfoged i Sydgrønland (1934-35) og i Nordgrønland (1935-36) . 58 • Straffereglerne i Grønland . 59 • Gift med Ingrid Winkel (1937) . 62 • Konstitueret kontorchef - Direktør in spe (1938) . 64 • Eske Brun som landsfoged i Nordgrønland (1939) . 66 • Sammenfatning . 67 Kapitel 3 - (1940-45) • Grønland under Anden Verdenskrig . 69 • USAs holdning til Grønland . 70 • Oprettelse af de amerikanske og canadiske konsulater . 72 • Amerikansk ønske om overtagelse af Grønlands administration . 76 • Henrik Kauffmann . 79 • Kauffmann udmanøvrerer landsfogederne . 82 • Constantin og Carl Brun . 87 • Kryolitminen ved Ivigtut . 90 • Forsvarsoverenskomsten af 9. april 1941 . 95 • Grønland besat . 103 • Eske Brun og Grønland under Anden Verdenskrig . 106 • Landsfogederne som selvstændig regeringsmyndighed . 107 • Grønlands Styrelse under krigen . 110 • Centralisering af administrationen . 115 • De fælles landsrådsmøder . 116 • Nye forsyningslinjer og transithavnesystemet . 121 • Forholdet mellem Aksel Svane og Eske Brun . 124 • Den tavse dansker . 125 • De amerikanske myndigheders holdning til Brun som ene-landsfoged . 129 • Brun som ene-landsfoged . 133 • Fraterniseringsforbuddet . 136 • Grønlandsposten . 140 • Radiofonien . 151 • Nordøstgrønlands Slædepatrulje . 153 • Eske Bruns betydning for Grønland under Anden Verdenskrig . 158 • Sammenfatning . 163 Kapitel 4 - (19-45-53) • Efterkrigstiden . 165 • Hjem på permission . 166 • Foreningen Kalâtdlit . 174 • Landsrådsmødet august-september 1945 . 176 • Magnus Jensens rapport . 178 • 1946-betænkningen . 179 • Én landsfoged og ét landsråd? . 180 • Centralkontorets påvirkning . 186 • Eske Brun som støtte til vidtgående reformer . 188 • Transithavnsystemet . 190 • Separatisme . 191 • Resultatet af betænkningen . 194 • Eske Brun i offensiven for en ny Grønlandspolitik . 196 • Pressens darling . 200 • Debatten i Det Grønlandske Selskab . 204 • Brun som vicedirektør i Grønlands Styrelse . 209 • En fungerede Grønlands Styrelse? . 212 • Knud Oldendow – en paria? . 216 • Eske Brun og Hans Hedtoft . 220 • Eske Brun og Den store Grønlandskommission . 227 • Landsrådsmødet i 1948 . 227 • Landsrådenes svar . 230 • Efter mødet . 233 • Claus Sørensen-sagen . 235 • Forskellige holdninger til den kommende kommission . 238 • Nedsættelse af en alsidig kommission . 240 • Forhandlingerne . 244 • Lovændringerne . 255 • Grundlovsændringen . 261 • Baggrunden for den nye Grønlandspolitik . 263 • Eske Brun og den fortsatte amerikanske tilstedeværelse i Grønland 265 • Sammenfatning . 270 Kapitel 5 • Eske Bruns projekt: Det moderne Grønland . 272 • Departementschef Brun . 276 • Afslutning • Diskussion og konklusion . 281 Litteratur . 288 Arkivalier . 303 Eske Bruns stamtræ . 312 Forkortelser og akronymer . 313 Grønlandske by/koloninavne . 313 Amerikanske militære anlæg og vejrstationer . 314 Landsfogeder, landshøvdinger og konsuler . 315 Indledning Forord af Bo Lidegaard Jens Heinrich har skrevet en vigtig bog om Grønland. Vigtig fordi han stiller et afgørende spørgsmål: Hvem var det, der i årene efter anden verdenskrig satte gang i Grønlands modernisering? Vigtig fordi det svar, hans grundige historiske undersøgelse lægger op til, ikke er det, mange ville forvente. Og vigtig fordi han forstår at fortælle denne historie, så alle kan være med. Afsættet er Eske Brun, der var den sidste store danske embedsmand i forvaltningen af kolonien Grønland. Afbrydelsen af forbindelsen til Grønlands Styrelse i København under verdenskrigen og åbningen af de nye kontakter vestover til USA og Canada blev begyndelsen til et afgørende nybrud for Grønland. Samtidig skabte det en hel særlig situation for den endnu ganske unge landsfoged Eske Brun, der indledte et nært samvirke med grønlandske ledere for at styre landet gennem de helt nye udfordringer. Det var med Eske Brun som formand for de forenede Landsråd, at repræsentanter for den grønlandske befolkning første gang fik mulighed for at diskutere Grønlands fremtid og træffe beslutninger, der havde direkte betydning for Grønlands videre udvikling. Dermed havde Eske Brun helt enestående forudsætninger som ledende dansk embedsmand og rådgiver for regeringerne efter krigen i alle spørgsmål vedrørende Grønland. Han kendte landet som få, holdt af det og var på mange måder blevet en del af det. For ham var bevarelsen af den særlige grønlanske kultur og respekten for grønlændernes livsvilkår en afgørende præmis for den modernisering, alle nu var klar over, måtte komme. Derfor var Eske Brun også insisterende fortaler for, at især den militære amerikanske tilstedeværelse i Grønland både under verdenskrigen og under den kolde krig måtte holdes strengt adskilt fra de grønlandske samfund. Alt det forklarer Jens Heinrich. Men hans hovedpointe er en anden. Den er, at det trods dette udgangspunkt ikke var Eske Brun men de ledende grønlandske politikere, der gennemtrumfede den modernisering, der i første omgang førte til grundlovsændringen i 1953 og senere til de økonomiske 7 reformer og hjemmestyret. Modsat Eske Brun forstod de grønlandske ledere, at det nybrud, der forestod, ikke kunne ske inden for den gamle, stive koloni- forvaltnings rammer. De forstod, at Grønland måtte samles og en national identitet opbygges. De forstod, at de selv måtte tage mere ansvar og selv måtte træffe de vanskelige valg mellem respekt for traditionen og behovet for modernisering. Og de forstod, at det krævede uddannelse og oplysning. Som det fremstod for dem, kunne og burde alt dette ske inden for rammerne af et nationalt fællesskab med Danmark. Men de så tidligere og klarere end Eske Brun at udviklingen måtte tage afsæt i Grønland, ikke i Danmark. Eske Brun fulgte trop og fik i manges øjne æren for at indlede Grønlands modernisering. Men Jens Heinrich viser, at den forhenværende landsfoged tværtimod strittede imod og først lod sig overbevise, da de grønlandske ledere tog initiativet og gennemtvang det brud med den stive koloni- forvaltning, der blev begyndelsen til det moderne Grønland. Det er Jens Henrichs store fortjeneste at lægge disse resultater klart frem i en alment tilgængelig form. Grønland har som alle andre lande brug for at kende sin egen historie. Brug for at få aflivet myter om, hvordan det var. Og brug for at få sat den aktuelle udvikling i perspektiv. God fornøjelse! Bo Lidegaard, februar 2012 8 Forfatterens forord Dette er en redigeret udgave af ph.d.-afhandlingen Eske Brun og det mod- erne Grønlands tilblivelse 1932-64 (Ilisimatusarfik, 2010). Teksten er blevet omformet, og forskellige afsnit er enten blevet undladt eller forkortet. Det drejer sig især om det indledende og det afsluttende kapitel. Den oprindelige afhandling kan findes på internettet via det link, som er angivet under denne fodnote.1 En lille hændelse ligger bag ønsket om at komme til en større forståelse af Eske Brun. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv havde i 2005 en markering af 65-års dagen for Danmarks besættelse