Aftalen I Kælderen – Formandsopgøret I Venstre

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Aftalen I Kælderen – Formandsopgøret I Venstre 2 3 Aftalen i kælderen Formandsopgøret i Venstre Af Kristian Brårud Larsen 4 Forord Denne skildring af Venstres krise i maj og juni 2014 er en dokumentarisk beretning. Den er blevet til på baggrund af interview med en lang række personer med kendskab til Venstre og forløbet omkring kritikken af Lars Løkke Rasmussen. Interviewene fandt sted henover august og september 2014 og blev således indledt efter mødet i Venstres hovedbestyrelse 3. juni. Jeg har talt med i alt 34 politikere, medlemmer af Venstre og politiske iagttagere. De medvirkende til rekonstruktionen af forløbet har udtalt sig "til baggrund". Det vil sige under forudsætning af, at de ikke blev citeret direkte i den endelige tekst. Mit sigte har fra begyndelsen været at genskabe centrale episoder under Venstres krise så detaljeret og tæt på sandheden som muligt. Uden den tryghed til at tale frit, som interview til baggrund giver, havde det ikke været muligt at komme så tæt på de faktiske begivenheder, at det gav et meningsfuldt indblik ind bag den 'officielle historie'. Hverken Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, eller næstformand, Kristian Jensen, har ønsket at deltage på nogen måde til genskabelsen af forløbet. Både hændelsesforløb og dialog er genskabt med varsomhed, og al dialog er – såvel som alle øvrige oplysninger – bekræftet af flere kilder uafhængigt af hinanden. Når direkte tale er omkranset af citationstegn, er ordlyden enten refereret af personen selv, af personer, som hørte ordene, eller af personer, som har hørt den citerede gengive samtalen. Samtaler gengivet uden citationstegn skyldes alene, at kilderne er usikre på den præcise ordlyd. I alle tilfælde er kildernes troværdighed og mulige motiver anskuet 5 kritisk, og beskrivelser af episoder, der involverer små personkredse, er efterprøvet for spor af koordinering mellem kilderne. Flere kilder har desuden givet oplysninger i form af mails, referater, talepapirer, kalendere, mødeplaner og andre former for skriftlig dokumentation. En række kilder udtaler sig til citat. Sigtet med det følgende er at komme dybere ned i forståelsen af den krise, der ramte Danmarks største parti og få svar på, hvad årsagen var til, at adskillige Venstrefolk åbent gik ud og krævede Lars Løkke Rasmussens afgang. Kristian Brårud Larsen oktober 2014 6 1. Fødselsdag SNAKKEN FORSTUMMEDE blandt de omkring 300 gæster, da Reimer Bo Christensen tog ordet. Det var torsdag den 15. maj, og i det hvidmalede festlokale i Marketenderiet i Valby var fejringen af Lars Løkke Rasmussens 50-års fødselsdag i fuld gang. I lyset fra den ene langside af vinduer stod prominente erhvervsledere, pressefolk og et hav af politikere langs væggene, og rundtom i hjørnerne samledes små grupper af mennesker med vinglas i hånden, klar til at skåle for Venstres formand. Talerækken havde været lang. Igen og igen blev Løkke Rasmussens store, politiske bedrifter fremhævet. Fra ung kommunalpolitiker til markant folketingsmand, minister og siden formand for Venstre. Reimer Bo Christensen, der var toastmaster til receptionen, præsenterede den næste taler, Carl Holst, som en god ven af Lars Løkke Rasmussen. Fødselaren stod, iført et mørkeblåt jakkesæt og silkeslips, med vægten på det ene ben og en hånd i lommen. Han så på Carl Holst, hans gamle ven fra tiden i Venstres Ungdom i 1980’erne. De to havde holdt sammen siden ungdomsårene, og nu var den ene formand for Venstre, mens den anden var formand for Region Syddanmark. “Sidste weekends aviser havde meget om statsmanden Lars Løkke,” sagde Carl Holst. ”Hans politiske holdninger, gældende nu og ikke mindst for fremtiden. Denne uges aviser har mest bare handlet om lille Lars fra Græsted.” “Men det er den samme Lars Løkke, vi taler om, og derfor er der mange, der spørger, hvem er Lars egentlig? Svaret på det spørgsmål er enkelt,” fortsatte han. 7 ”Lars er et renæssance-menneske.” “De havde stor idérigdom, virketrang, fantasi og nytænkning i Renæssancen. Men også en sprudlende væremåde og levevis,” fortalte han. “De gav deres tid et helt nyt præg. Det er de folk, Lars har fællestræk med.” Lars Løkke Rasmussen havde altid haft viljen og evnen til at finde udveje på samfundets udfordringer, uddybede Carl Holst. Han var fri for vanetænkning og åben overfor en ny tids krav og muligheder. Carl Holst henviste til Løkkes fortid som spejder. Han sagde: “Det er derfor, det er spændende og udfordrende at være med i den trop, du er tropsfører for, Lars.” Undervejs satte Lars Løkke Rasmussen armene over kors og så en anelse skeptisk ud. Ikke mindst, da Carl Holst sagde: “Vi ved jo alle – at har man renæssance-menneskets træk i sin daglige adfærd, kan man let komme til at støde folk og støde en fornuftig forsigtighed til side.” Ingen andre i den lange række af talere havde så meget som antydet det, de allesammen tænkte på. To dage tidligere havde Ekstra Bladet på forsiden med fede versaler fortalt, hvordan Venstre havde indkøbt tøj for store summer til Lars Løkke. “Ny bilagsbombe under Løkke. Købte tøj og sko for 152.000”, stod der. Henover ti måneder i 2010 og 2011 ekviperede partiet Lars Løkke i herretøjsbutikken Zornig på Frederiksberg, fortalte avisen. 28 skjorter, ni jakkesæt, ni par bukser, 21 slips, syv par sko, 17 par strømper og otte boksershorts. Meget af det skræddersyet. Det var aldrig sket før i Danmarks største og ældste parti, at så mange penge var brugt på formandens garderobe, og det var ikke gået ubemærket hen. For den politiske ordfører Inger Støjberg betød det, at hun tilbragte det meste af receptionen med journalister i røret. Hun stod udenfor og afviste, at der var noget at komme efter, mens der indendøre blev hilst 8 og skålet. Selvom ingen af gæsterne direkte nævnte Ekstra Bladets afsløringer under fejringen, summede krogene alligevel af lavmælt snak om tøjsagen. Hvad var op og ned? Hvad mente baglandet, og hvad ville vælgerne mene, når de ti dage senere skulle sætte kryds ved valget til Europaparlamentet? Ingen havde klare svar. Endelig tog Lars Løkke selv ordet. Han ville gerne takke de fremmødte og fremhævede en passage fra sin debatbog ’Hvis jeg bliver gammel’. “I bogen anpriste jeg det frie valg i et kapitel, der bærer titlen 'Retten til at kunne vælge - eller om opgøret med pligten til at bruge kommunalt stangtøj, når man kan få det skræddersyet'," læste Lars Løkke højt. Latteren brød ud flere steder i lokalet. Lars Løkke talte også om de politiske udfordringer, Danmark stod overfor. “Jeg ved ikke, om jeg tør sige det, men nu handler det om at komme i arbejdstøjet,” sagde han. * SAMME AFTEN HAVDE VENSTRE arrangeret en fødselsdagsfest for Lars Løkke Rasmussen. Venstres folketingsmedlemmer og deres partnere mødtes med Lars Løkkes venner og familie. Der var ingen bordkort, så folk satte sig, som de kom, ved tre langborde. Ved bordet i midten sad Lars Løkke med sin hustru, Sólrun Løkke Rasmussen, ved sin side. Over for ægteparret sad Carl Holst med sin ægtefælle, Lone Holst. Flere steder ved bordene kæmpede partikolleger gennem flere år med at finde et samtaleemne. Hos flere kredsede tankerne om tøjsagen. Humøret røg dog et hak op, da folketingspolitikerne Jakob Ellemann-Jensen og Jan E. Jørgensen trådte ind i lokalet, udklædt som de nordsjællandske snobber Fritz og Poul fra satireprogrammet Rytteriet. Iført pastelfarvede poloer og charmeklude lagde de ud med at 9 causere over den daværende formand for De Konservative, Lars Barfoed. “Det er sgu da søde Lars. Vi stemmer på dig,” sagde Jan E. Jørgensen, der spillede snobben Poul. “Det er godt, vi ikke er så mange, det kan også blive for folkeligt,” fulgte snobben Fritz op i form af Jakob Ellemann-Jensen. Derefter kom turen til Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, der er uddannet hjemmehjælper. Hun blev kaldt den au pair, kommunen sendte til dem, der ikke selv havde råd. Fritz Schur, der selv sad til bords den aften, fik også et par ord med på vejen, og endelig kom turen til partiformandens hustru, Sólrun Løkke Rasmussen. Jan E. Jørgensen, udklædt som snobben Poul, spurgte, om hun ikke havde været au pair hos ham engang. Hun kom vist fra en af de der små øer, Seychellerne eller Færøerne eller sådan noget, sagde han. Sólrun Løkke Rasmussen lo og afviste påstanden. “Nå, jamen så har vi nok bare bollet en gang. Var det ude på et kollegie på Amager?” spurgte Poul med henvisning til kollegiet på Frankrigsgade på Amager, hvor Lars Løkke gav sin kommende hustru det første kys i 1989. Jakob Ellemann-Jensen, der spillede rollen som Fritz, nævnte derefter den tidligere SF-leder Annette Vilhelmsens Zornig-sag, hvor hun blev beskyldt for på forhånd at love en million til et velgørende projekt på et tidspunkt, hvor der ikke havde været ansøgningsfrist til pengene endnu. Jakob Ellemann-Jensen, der var klædt ud som Fritz, så på Lars Løkke. “Hun var ikke klædt ordentligt på af sit embedsværk. Det sker ikke for Lars. Han er altid klædt ordentligt på,” sagde han. Jan E. Jørgensen stemte i med snobben Pouls karakteristiske stemmeføring: “Ja, det sørger de søde mennesker i Venstre for.” Stemningen løftede sig i løbet af aftenen. Skuespiller og sanger Flemming Enevold optrådte, og flere gange blev der sunget folkeviser. Lars Løkke sang højt og tydeligt med under Per Dichs “Sådan er 10 kapitalismen” fra 1966. “Sådan er kapitalismen, utak er de armes løn, det' de riges paradis, men jeg syn's fan'me det er synd,” rungede det gennem festsalen. Alvoren sneg sig ind i selskabet, da Lars Løkkes lillebror, Knud Løkke Rasmussen, opfordrede selskabet til at stå sammen mod Ekstra Bladet. Hele aftenen sad Lars Løkke ved siden af Sólrun Løkke Rasmussen. Da Knud Løkke Rasmussen gav hende ordet, blev der helt stille i lokalet. I sin tale sagde hun, at det aldrig var kedeligt med Lars. At hun havde fået meget mere og noget helt andet, end hun havde forestillet sig.
Recommended publications
  • Kopi Fra DBC Webarkiv
    Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Børn med bogreoler klarer sig bedre Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 07 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 18 I 02 I 2008 Skattelettelser forgylder Åbne kontorer de bedst lønnede er en pestilens JOB Faldende produktivitet, svigtende koncentration og fejl De rigeste har fået 15 gange mere ud af VK-regeringens samlede skattelettelser end de i massevis er blot nogle af de fattigste, viser nye beregninger. Forskere advarer mod konsekvenserne af den øgede ulighed. problemer, åbne kontorland- skaber fører med sig ifølge en ULIGHED VK-regeringens skattelettelser har gi- færden og en øget privatisering af velfærdsgo- ny undersøgelse foretaget for vet de rigeste næsten 15 gange større gevinst der, som vi eksempelvis ser det med et stigende Ugebrevet A4. 68 procent af de end de fattigste. Det viser beregninger, som Ar- antal private sundhedsforsikringer. Markante lønmodtagere, der i dag arbej- bejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget af forskelle i levestandard kan give store spæn- der i et storrum, ville øjeblikke- virkningen af skattestoppet fra 2001, forårspak- dinger mellem befolkningsgrupper og føre til ligt takke ja, hvis de blev tilbudt ken fra 2004 og skattepakken fra 2007. øget kriminalitet,« siger han. deres eget kontor. Ifølge senior- De bedst lønnede sparer således over 20.000 Professor i sociologi ved Roskilde Universi- forsker Per Richard Hansen fra kroner om året i skat efter skattelettelser, mens tetscenter John Andersen er enig i kritikken og Danmarks Tekniske Universitet de dårligst lønnede må tage til takke med en efterlyser en politisk debat af, hvorvidt ulighe- er åbne kontorer et misfoster og skattelettelse på 1.400 årligt.
    [Show full text]
  • Opskriften På Succes Stort Tema Om Det Nye Politiske Landkort
    UDGAVE NR. 5 EFTERÅR 2016 Uffe og Anders Opskriften på succes Stort tema om det nye politiske landkort MAGTDUO: Metal-bossen PORTRÆT: Kom tæt på SKIPPER: Enhedslistens & DI-direktøren Dansk Flygtningehjælps revolutionære kontrolfreak topchef www.mercuriurval.dk Ledere i bevægelse Ledelse i balance Offentlig ledelse + 150 85 250 toplederansættelser konsulenter over ledervurderinger og i den offentlige sektor hele landet udviklingsforløb på over de sidste tre år alle niveauer hvert år Kontakt os på [email protected] eller ring til os på 3945 6500 Fordi mennesker betyder alt EFTERÅR 2016 INDHOLD FORDOMME Levebrød, topstyring og superkræfter 8 PORTRÆT Skipper: Enhedslistens nye profil 12 NYBRUD Klassens nye drenge Anders Samuelsen og Uffe Elbæk giver opskriften på at lave et nyt parti. 16 PARTIER Nyt politisk kompas Hvordan ser den politiske skala ud i dag? 22 PORTRÆT CEO for flygningehjælpen A/S Kom tæt på to-meter-manden Andreas Kamm, som har vendt Dansk Flygtningehjælp fra krise til succes. 28 16 CIVILSAMFUND Danskerne vil hellere give gaver end arbejde frivilligt 34 TOPDUO Spydspidserne 52 Metal-bossen Claus Jensen og DI-direktøren Karsten Dybvad udgør et umage, men magtfuldt par. 40 INDERKREDS Topforhandlerne Mød efterårets centrale politikere. 44 INTERVIEW Karsten Lauritzen: Danmark efter Brexit 52 BAGGRUND Den blinde mand og 12 kampen mod kommunerne 58 KLUMME Klumme: Jens Christian Grøndahl 65 3 ∫magasin Efterår 2016 © �∫magasin er udgivet af netavisen Altinget ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Rasmus Nielsen MAGASINREDAKTØR Mads Bang REDAKTION Anders Jerking Erik Holstein Morten Øyen Jensen Klaus Ulrik Mortensen Kasper Frandsen Mads Bang Hjalte Kragesteen Sine Riis Lund Kim Rosenkilde Rikke Albrechtsen Anne Justesen Frederik Tillitz Erik Bjørn Møller Toke Gade Crone Kristiansen Søren Elkrog Friis Emma Qvirin Holst Carsten Terp Rasmus Løppenthin Amalie Bjerre Christensen Tyson W.
    [Show full text]
  • Folketinget Efter Valget Den 18
    A Socialdemokratiet Yildiz Akdogan (1973) Christine Antorini (1965) Trine Bramsen (1981) Kirsten Brosbøl (1977) Morten Bødskov (1970) Erik Christensen (1958) Bjarne Corydon (1973) Lennart Damsbo-Andersen Kaare Dybvad (1984) Benny Engelbrecht (1970) Mette Frederiksen (1977) Københavns Storkreds Nordsjællands Storkreds Fyns Storkreds Østjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds (1956) Sjællands Storkreds Sydjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Sjællands Storkreds Folketinget efter valget den 18. juni 2015 Mette Gjerskov (1966) Karin Gaardsted (1955) Ane Halsboe-Jørgensen (1983) Orla Hav (1952) Magnus Heunicke (1975) Nick Hækkerup (1968) Daniel Toft Jakobsen (1978) Leif Lahn Jensen (1967) Mogens Jensen (1963) Thomas Jensen (1970) Jens Joel (1978) Jan Johansen (1955) Sjællands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Nordsjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Fyns Storkreds Redaktionen afsluttet den 20. november 2015 Dan Jørgensen (1975) Karen J. Klint (1947) Simon Kollerup (1986) Astrid Krag (1982) Henrik Dam Kristensen (1957) Rasmus Horn Langhoff (1980) Henrik Sass Larsen (1966) Bjarne Laustsen (1953) Annette Lind (1969) Mogens Lykketoft (1946) Christian Rabjerg Madsen (1986) Flemming Møller Mortensen Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Sjællands Storkreds
    [Show full text]
  • Eske Brun Og Det Moderne Grønlands Tilblivelse 1932 – 64
    Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932 – 64 Ph.d.-afhandling af Jens Heinrich, juni 2010 Hovedvejleder dr. phil., lektor Thorkild Kjærgaard, Ilisimatusarfik Bivejleder ph.d. Søren Forchhammer I tilknytning til Ilisimatusarfik/Grønlands Univesitet KVUG (Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland) Forside foto – Eske Brun, ca. 1940 © Nunatta Katersugaasivia/Grønlands Nationalmuseum Johan Carl Brun Gotfred Hansen (1711-75) læge (1765-1835) Stamtræ vinhandler Kilde DBL Constantin Brun (Brun og Hansen, (1746-1836) storkøbmand Nb. - ikke alle er inkluderet) Andreas Nicolai Hansen (1798-1873) Carl Frederik Balthazar Brun Ida de Bombelles f. Brun grosserer (1784-1869) godsejer, kammerherre (1792-1857) kunstner Petrus Friederich (Fritz) Constantin Alexander Brun Carl A. A. F. J. Brun Alfred Peter Hansen Octavius Hansen James Gustav Hansen Brun (1813-1888) amtmand (1814-1893) (1824-1898) (1829-1893) (1838-1903) (1843-1912) biavler, landmand generalmajor ingeniør politiker, grosserer, politiker, etatsråd sagfører Oscar Brun Axel Brun Erik Brun Constantin Brun Charles Brun Rigmor Hansen Ingeborg Hansen (1851-1921) (1870-1958) (1867-1915) (1860-1945) (1866-1919) (1875-1948) (1873-1949) landmand, politiker læge læge diplomat amtmand, politiker Carl Brun (1897-1958) Eske Brun diplomat (1904-1987) Departementschef Gift i 1937 med Ingrid f. Winkel (1911-) Tre børn; Johan (1938-), Christian (1940-) og Ida (1942- ) Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-1964 Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Eske Brun Og Det Moderne Grønlands Tilblivelse 1932-64
    Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 1 • 2012 Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse Jens Heinrich Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64 INUSSUK - Arktisk forskningsjournal 1 - 2012 Copyright © Forfatter & Departementet for Uddannelse og Forskning, Nuuk 2012 Tilrettelæggelse: allu design - www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 97-887-92554-38-3 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse og Forskning, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Forskningskoordinator Najâraq Paniula Lone Nukaaraq Møller Departementet for Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse og Forskning Grønlands Selvstyre Grønlands Selvstyre Postboks 1029, 3900 Nuuk Postboks 1029, 3900 Nuuk Telefon: +299 34 50 00 Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 3900 Nuuk Email: [email protected] www.atuagkat.gl Indholdsfortegnelse Indledning • Forord af Bo Lidegaard .
    [Show full text]
  • B 101 Bilag 2: Bet B
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 101 Bilag 2 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2018-19 Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. maj 2019 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om grænsekontrol mellem Danmark og Sverige [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] 1. Indstillinger Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind‐ dokumenter stiller beslutningsforslaget til forkastelse. Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla‐ udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget get til vedtagelse uændret. på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke Møder medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ gen. Bilag En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ i betænkningen. ningsforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Spørgsmål Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. februar 2019 Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til og var til 1. behandling den 12. april 2019. Beslutningsfor‐ udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel‐ slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud‐ se. lændinge- og Integrationsudvalget. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF) Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Værnepligtsloven (Fritagelse for Værnepligtstjeneste for Visse Personer, Der Er Blevet Udskrevet Til Tjeneste Før 2010)
    Udskriftsdato: 27. september 2021 2018/1 BTL 4 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. november 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) [af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits medlemmer af udvalget bemærker, at der er en principiel udfordring i, at regeringen fremsætter ændringslovforslag til en lov, der gælder i hele rigsfællesskabet. Det fremgår i høringsoversigten, at regeringen har til hensigt at udarbejde en kongelig anordning for Grønland og Færøerne senere. Når dette sker, vil Inatsisartut komme med en udtalelse, jf. selvstyreloven, men det er uskøn proces, når der er tale om en lov, der omhandler hele rigsfællesskabet, som ændres i forskellige tempi, afhængigt af hvor i rigsfællesskabet man som borger befinder sig. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    [Show full text]
  • B 101 Bilag 1: Bet B
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 101 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2018-19 Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 0. maj 2019 Udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om grænsekontrol mellem Danmark og Sverige [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] 1. Indstillinger slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud‐ [Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) lændinge- og Integrationsudvalget. indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behand‐ ling. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla‐ dokumenter get til vedtagelse uændret. ] Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ Møder gen. Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt Bilag i betænkningen. Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ 2. Politiske bemærkninger ningsforslaget. <Parti/partier> Spørgsmål <> Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel‐ <Parti/partier> se, [som ministeren har besvaret]. <> 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. februar 2019 og var til 1. behandling den 12. april 2019. Beslutningsfor‐ Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF) Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J.
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Skatteudvalget Den 8
    Til beslutningsforslag nr. B 8 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en kompensationsordning for manglende gennemførelse af boligpakken [af Torsten Schack Pedersen (V) og Benedikte Kiær (KF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller beslut- Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. oktober 2011 ningsforslaget til vedtagelse uændret. og var til 1. behandling den 24. november 2011. Beslut- Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling udvalget bemærker, at dette beslutningsforslag vil sikre de i Skatteudvalget. boligkøbere, som i berettiget forventning til udmeldingerne fra den daværende regering og den daværende opposition i Møder august 2011 handlede bolig i tiltro til, at de ville blive frita- Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. get for tinglysningsafgift og fritaget for grundskyld og ejen- domsværdiskat indtil udgangen af 2012. Spørgsmål Til trods for klare løfter vil Socialdemokratiet og Sociali- Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til stisk Folkeparti alligevel ikke indfri deres løfter over for bo- skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. ligkøberne. Det står i skærende kontrast til meldingen fra den nuvæ- 2. Indstillinger og politiske bemærkninger rende statsminister, som efter folketingsvalget lovede, at der Et flertal i udvalget (S, DF, RV, EL og SF) indstiller be- var to ting, der blev til noget: betalingsringen og boligpak- slutningsforslaget til forkastelse. ken. Men efter forhandlingerne om regeringsgrundlaget for- Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale svandt løftet til boligejerne. Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte beslut- Regeringen har end ikke indkaldt Venstre og Det Konser- ningsforslaget om en kompensationsordning, fordi der ikke vative Folkeparti til forhandlinger om forslaget.
    [Show full text]
  • 5. Møde Fald Gøre Ved Denne Retspraksis? Onsdag Den 21
    Onsdag den 21. oktober 2020 (D) 1 Mener ministeren, at det styrker retsfølelsen, når kriminelle kan spe‐ kulere i at lave mere kriminalitet for at opnå en strafrabat og dermed få flere år på fri fod og en kortere dom, og hvad vil ministeren i givet 5. møde fald gøre ved denne retspraksis? Onsdag den 21. oktober 2020 kl. 13.00 (Spm. nr. S 95, skr. begr. Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 4) Til justitsministeren af: Dagsorden Peter Skaarup (DF) Hvad mener ministeren om den seneste hamstring af peberspray i 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). butikkerne, hvor forhandlerne siger, at det er »hr. og fru Danmark«, (Se nedenfor). der hamstrer peberspray? (Spm. nr. S 89, skr. begr. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af 5) Til justitsministeren af: byer. (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud). Peter Skaarup (DF) Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Mener ministeren, at det styrker eller svækker retsfølelsen, at en (Fremsættelse 07.10.2020). vanvidsbilist fra Fyn, der dræber tre personer, kun får 3 års fængsel, når strafferammen er 8 år? 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 9: (Spm. nr. S 90. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af bolig‐ forholdene. (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er 6) Til skatteministeren af: fastlagt til helårsboliger). Morten Messerschmidt (DF) Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Hvad er ministerens holdning til at gøre håndværkerfradraget mere (Fremsættelse 07.10.2020). fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fast‐ holde arbejdspladser i byggebranchen – eksempelvis ved at skabe 4) 1.
    [Show full text]
  • 1. Udkast Betænkning Forslag Til Finanslov for Finansåret 2011
    Finansudvalget 2010-11 L 1 § 7 Bilag 2 Offentligt Betænkning afgivet af Finansudvalget den 00. oktober 2010 1. udkast til Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2011 [af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (6 Forslag til finanslov for 2011 blev fremsat den 24. august spørgsmål) 2010 som lovforslag nr. 225 og var til 1. behandling den 7. – Undervisningsministeren (2 spørgsmål) september 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist – Kulturministeren (5 spørgsmål) til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketings- – Miljøministeren (1 spørgsmål) året 2009-10 bortfaldt forslaget. Finanslovforslaget blev gen- – Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (3 spørgs- fremsat uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 mål) den 5. oktober 2010. L 1 var til 1. behandling den 7. oktober – Klima- og Energiministeren (1 spørgsmål) 2010 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget. Bilag Møder 1) Oversigt over bilag vedrørende L 1. Den 1. og 2. september 2010 foretog Finansudvalget en 2) Samtlige Finansudvalgets spørgsmål til ministrene og teknisk gennemgang af L 225 med deltagelse af ministre og ministrenes svar herpå. embedsmænd fra 17 ministerier. Udvalget stillede herunder 3) Oversigt over anlægsprojekter på finanslovforslag 2011, en lang række spørgsmål, hvoraf hovedparten blev besvaret hvor der søges hjemmel til nyt projekt, eller hvor der er mundtligt i forbindelse med gennemgangen. Udvalget har sket en ændring i projektets totaludgift på mindst 10 pct. endvidere stillet en række spørgsmål til ministrene til skriftlig eller 10 mio. kr. i forhold til finanslov 2010. besvarelse. Finansudvalget har herefter behandlet finanslov- 4) Oversigt over væsentlige budgetændringer fra finanslov forslaget i 2 møder.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Adresseloven
    Udskriftsdato: 29. september 2021 2016/1 BTL 66 (Gældende) Betænkning over Forslag til adresseloven Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 12. januar 2017 Betænkning over Forslag til adresseloven [af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)] 1. Ændringsforslag Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var til 1. behandling den 29. november 2016. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Sammenhæng med andre lovforslag Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 65. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 1. juli 2016 dette udkast til udvalget, jf. EFK (folketingsåret 2015-16) alm. del – bilag 359. Den 9. november 2016 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. 3. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 4 1) I stk. 1 ændres »For de offentlige veje omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1,« til: »For de offentlige veje, jf. § 3, stk. 1, nr. 1,«. [Sproglig præcisering] Til § 13 2) I stk.
    [Show full text]