Kopi Fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Børn med bogreoler klarer sig bedre

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 07 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 18 I 02 I 2008 Skattelettelser forgylder Åbne kontorer de bedst lønnede er en pestilens JOB Faldende produktivitet, svigtende koncentration og fejl De rigeste har fået 15 gange mere ud af VK-regeringens samlede skattelettelser end de i massevis er blot nogle af de fattigste, viser nye beregninger. Forskere advarer mod konsekvenserne af den øgede ulighed. problemer, åbne kontorlandskaber fører med sig ifølge en ULIGHED VK-regeringens skattelettelser har gi- færden og en øget privatisering af velfærdsgo- ny undersøgelse foretaget for vet de rigeste næsten 15 gange større gevinst der, som vi eksempelvis ser det med et stigende Ugebrevet A4. 68 procent af de end de fattigste. Det viser beregninger, som Ar- antal private sundhedsforsikringer. Markante lønmodtagere, der i dag arbej- bejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget af forskelle i levestandard kan give store spæn- der i et storrum, ville øjeblikke- virkningen af skattestoppet fra 2001, forårspak- dinger mellem befolkningsgrupper og føre til ligt takke ja, hvis de blev tilbudt ken fra 2004 og skattepakken fra 2007. øget kriminalitet,« siger han. deres eget kontor. Ifølge senior- De bedst lønnede sparer således over 20.000 Professor i sociologi ved Roskilde Universi- forsker Per Richard Hansen fra kroner om året i skat efter skattelettelser, mens tetscenter John Andersen er enig i kritikken og Danmarks Tekniske Universitet de dårligst lønnede må tage til takke med en efterlyser en politisk debat af, hvorvidt ulighe- er åbne kontorer et misfoster og skattelettelse på 1.400 årligt. Det kan give alvor- den skal øges ved at belønne de bedst stillede. forbigående fænomen. Han går lige samfundsproblemer at smøre skattelettelser Den debat tager Socialdemokraternes skatte- rundt med en fornemmelse af, så ujævnt ud, advarer professor i sociologi ved ordfører Nick Hækkerup gerne. Han kalder rege- at det vil være klogt at købe ak- Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen. ringens skattepolitik for »traditionel, borgerlig po- tier i gipsindustrien, fordi inden- »På længere sigt kan det få alvorlige konse- litik«, hvor man øger forskellen mellem rig og fat- dørsarkitekter snart vil få travlt kvenser, hvis politikerne laver en cocktail af tig til skade for sammenhængskraften i samfundet. med at celleinddele de åbne skævt fordelte skattelettelser, besparelser på vel- Venstres skatteordfører afviser kritikken. SIDE 19 kontorlandskaber. SIDE 3 INDHOLD I Mandag den 18. februar 2008 – 7. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 07.

6 Dansk økonomi i linedans KONJUNKTUR Danmark befinder sig midt i en farlig cocktail af hed indenlandsk økonomi

UDGIVET AF og en begyndende international krise. Derfor skifter de politiske meldinger om økonomi- Landsorganisationen i Danmark en, som vinden blæser. For selv om det går godt herhjemme, kan det hurtigt ende med en Islands Brygge 32D nedtur, hvis lønstigninger gør de danske varer for dyre, samtidig med at efterspørgslen fal- Postboks 340 2300 København S der på de internationale markeder. Telefon 3524 6000 www.lo.dk 8 Ledelse er også arbejdsmiljø

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR NYBRUD Når medarbejdere konstant bliver målt og vejet på deres produktivitet, slider det Harald Børsting på arbejdsglæden. Internationale ledelses- eller kvalitetssikringssystemer som det japanske »LEAN« harmonerer dårligt med den danske tradition for at give medarbejderne en høj REDAKTØR Per Michael Jespersen, [email protected] grad af frihed og ansvar for deres eget arbejde. Derfor bør fagbevægelsen kræve indflydelse på ledelsesstilen i de danske virksomheder. Det mener lektor Vibeke Andersen, som REDAKTIONSSEKRETÆR Søren Kudahl, [email protected] er medforfatter til ny rapport om moderne ledelsesformer.

REDAKTION 11 Skjult arbejdskraftreserve Iver Houmark Andersen, [email protected] Jan Birkemose, [email protected] KNOKLERE 44 procent af de offentligt ansatte på fuld tid er villige til at arbejde mere, hvis Michael Bræmer, [email protected] de får en god betaling for det. Ny undersøgelse dokumenterer, at en del af arbejdskraft- Gladis Johansson, [email protected] manglen i det offentlige ville kunne løses ved at lade de ansatte i for eksempel sundheds- Peter G.H. Madsen, [email protected] Tanja Nyrup Madsen, [email protected] sektoren arbejde mere. Tanken møder dog stor modstand fra de ansattes fagforeninger, Gitte Redder, [email protected] som frygter yderligere nedslidning af medlemmerne, hvis man bygger nye incitamenter ind i lønsystemerne for at arbejde over. ABONNEMENT/ADM. Mariane Hvestendahl, [email protected] 13 Øremærk barsel til mænd LAYOUT LEDER Malou Aamunds (V) farvel til Ny Alliance var også et farvel til flertallet for øre- Lisbeth Frellsen, [email protected] mærket barselsorlov til mænd. Det er synd og skam, for det er en indlysende god idé at give RESEARCH far ret til barsel, som mor ikke bare kan overtage. Det vil gøre det lettere for mændene at Steen Nilsson, [email protected] modstå presset for kort eller ingen barsel fra chefer og kolleger og forbedre kvinders kar- ILLUSTRATION rieremuligheder på lang sigt. Sune Watts

E-MAIL [email protected] 14 Dagligstuen afgør børns indlæring WEB www.ugebreveta4.dk, redaktør HJEMMEBAGGRUND Vis mig dit hjem, og jeg skal sige dig, om dine børn lærer noget i sko- Michael Bræmer, [email protected] len. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af elevers sociale baggrund på seks skoler i CITATER København. Børn fra hjem med bogreoler, betalingsavis, lektiehjælp og tid til samtale med Tilladt med tydelig kildeangivelse. forældrene klarer sig bedst. Skoleleder fra belastet område advarer mod at tro, at et højt ka- ABONNEMENT PÅ A4 www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. raktergennemsnit er billetten til et godt liv. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 17 Franskmænd er lidt lune på dansk model koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund. FRANSK FORÅR Hidtil har Frankrig gang på gang været ramt af strejker. Men på det sene - ste er fagbevægelse og arbejdsgivere kommet mere på bølgelængde, og i januar indgik de INDLÆG TIL KALENDER Sendes til [email protected] en aftale om mere fleksibilitet på det ellers så stive, franske arbejdsmarked. Franskmændene INDLÆG TIL DEBATTEN har kig på den danske flexicurity-model, som der dog er stor skepsis over for i fagbe- Sendes til [email protected] eller vægelsen. Præsidenten forhandler nu med arbejdsmarkedets parter om en stor reform. til ugebrevets postadresse

PRODUKTION 24 Der kan ikke sættes tal på fattigdom KLS Grafisk Hus, Hvidovre INGEN GRÆNSE De konservatives socialordfører Vivi Kier vil ikke være med til at define- PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print re en fattigdomsgrænse, for problemerne hos en lille gruppe af mennesker handler om an- Indhold 100 gram Cyklus Offset det end penge. For Vivi Kier er det mere væsentligt, at samfundet giver de mennesker, som Svanemærket papir ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, redskaber og værktøjer, så de kan flytte sig væk TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. fra den nederste gruppe. ISSN 1602-1630

2 UGEBREVET A4 ARBEJDSMILJØ I

Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber

Faldende produktivitet og fejl i massevis. Det er ifølge en ny undersøgelse resultatet af, at vi har indrettet os i glaspaladsernes åbne kontorlandskaber. Mantraet er videndeling og samarbejde, men fagforbund mener, det handler om at stuve flest mennesker ind på mindst mulig plads. Forsker ser de åbne kontorlandskaber som et misfoster og forbigående fænomen.

STØJPLAGE De er som regel lyse og venlige, velserne i det åbne kontorlandskab, som ifølge I Effektivitet kræver ro men det er en lidelse at arbejde i dem. Lønmod- Svend Erik Hermansen kun har ét formål: At stu- Hvis det er effektivitet, arbejdsgi- tagernes dom over de åbne kontorlandskaber er ve flest mulige ansatte sammen på færrest mulige verne efterspørger, kan det ikke hård i en undersøgelse, som Analyse Danmark kvadratmeter. Al den floromvundne snak om vi- gå hurtigt nok med at få fat i har foretaget for Ugebrevet A4. Her tegnes bille- dendeling og samarbejde er for ham at se kun den nogle gipsplader og opdele stor- det af et arbejdsmiljø, hvor koncentrationen og glasur, der skal få den bitre pille til at glide ned. rum i enkeltmandskontorer. 60 procent af kontorarbejderne vur- effektiviteten går fløjten i takt med støjniveauet, »Det er da utroligt, at vi i 2008 skal høre på, at derer selv, at de arbejder mest hvor fejlene florerer, og hvor medarbejderne man ledelsesmæssigt er nødt til at indrette sig effektivt i deres eget kontor. holder hinanden i skak, før de går dødtrætte fysisk på en sådan måde for at få de her ting frem I hvilken af nedenstående situatio- hjem. i folk. Det er en jo en ren ledelsesopgave, som ner mener du, at du arbejder mest Undersøgelsen er foretaget blandt lønmodta- har eksisteret til alle tider, og det kan da undre, effektivt? 16 gere, der har erfaring med både åbne kontor- hvis man ikke har været opmærksom på den 24 landskaber og lukkede kontorer med højst tre før,« siger Svend Erik Hermansen. personer. 68 procent af dem, der i dag arbejder i Han er bange for, at et nærmest eksploderende 60 et storrumskontor, ville sige »Ja, tak!« med det antal arbejdsgivere inden for de seneste 10-15 år I et åbent kontorlandskab samme, hvis de fik tilbuddet om at få deres eget har skadet både sig selv og medarbejderne med et På mit eget kontor kontor. For kritikken mod arbejdsforholdene i arbejdsmiljø, der ikke giver ro og mulighed for at Ingen forskel de åbne kontorer er massiv: koncentrere sig om arbejdsopgaverne. I procent ■ 69 procent klager over, at det svækker deres »Hvis man ikke kan koncentrere sig i sit arbej- Kilde Analyse Danmark for Ugebre- koncentration at skulle arbejde i et åbent de, så bliver der uundgåeligt spildt både tid og vet A4. Baseret på svar fra 753 per- kontorlandskab. ressourcer. Men det går også ud over den enkel- soner, der har arbejdet både i lukket kontor og i åbent kontorlandskab. ■ 60 procent mener, at de arbejder mest effek- te medarbejder, som bliver træt ud over alle tivt på eget kontor, mens kun 16 procent pe- grænser og bærer trætheden med hjem. Det ger på et åbent kontorlandskab som deres ret- stresser både den enkelte medarbejder og ved- te element. kommendes familie og omgivelser,« siger Svend ■ 47 procent mener, at støj og andre forstyr- Erik Hermansen. relser i det åbne kontorlandskab får dem til at Han kan finde opbakning til sit synspunkt i lave fejl i arbejdet. A4’s undersøgelse, hvor 56 procent siger, at det i ■ 68 procent savner mulighed for at kunne højere grad er fysisk trættende at arbejde i et trække sig tilbage i enrum på arbejdet. åbent kontorlandskab end i et lukket kontor. Om undersøgelsen ■ 47 procent mener, at medarbejderne i højere I grad udøver kontrol med hinanden i et åbent Støj svækker tankevirksomheden Tal i artiklen og grafikker kom- kontorlandskab end i et lukket kontor. Videnskaben kan dokumentere, at der ikke er mer fra en undersøgelse, som Tallene kommer ikke bag på arbejdsmiljøkon- tale om løs snak og fornemmelser, når kontorar- Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 753 sulent i HK Svend Erik Hermansen. Det er nemlig bejdere klager over svigtende koncentration og 18-70 årige lønmodtagere, der ikke i begejstring og for at fremme udbredelsen af et voksende antal fejl som følge af bimlende har erfaring fra arbejde både i åbne kontorlandskaber, at forbundet har etableret telefoner, klaprende hæle og højrøstet snak hen lukket kontor og åbent kontor- hjemmesiden www.storrumskontor.dk. Tværti- over hovedet på én. landskab. Den internetbaserede undersøgelse er foretaget i pe- mod er det for at give medlemmerne gode råd Seniorforsker på Det Nationale Forsknings- rioden 6.-11. februar 2008. om, hvordan de slipper bedst muligt fra prø- center for Arbejdsmiljø (NFA) Jesper Kristian-

18 · FEBRUAR 2008 3 I Lykken er eget kontor Når det samlede regnestykke skal gøres op, er

Koncentrationen svækkes, og man laver fejl i sit arbejde, når det skal foregå i et åbent det imidlertid ulemperne, der vejer tungest. 40 kontorlandskab. 68 procent af dem, der arbejder i storrum, savner mulighed for at kunne procent af de adspurgte mener, at fordelene ved trække sig tilbage i enrum – samme procentdel, som ville sige ja tak til deres eget kontor, at arbejde i åbent kontorlandskab er mindre end hvis de fik det tilbudt i morgen. I procent ulemperne, mens en mindre andel på 34 procent Det svækker min koncentration at arbejde i et åbent kontorlandskab.* vurderer, at fordelene er flest. For resten er der 69 15 16 balance mellem fordele og ulemper. Støj og andre forstyrrelser i åbne kontorlandskaber får mig til at lave fejl i arbejdet.* 47 23 30 Ph.d.-stipendiat hos COWI Heidi Lund Han- Man udøver i højere grad kontrol med hinanden i åbent kontorlandskab end i lukket kontor. * sen, som i en længere periode fulgte arbejdet i to 47 29 24 virksomheder, der flyttede fra bygninger med Jeg savner mulighed for, at kunne trække mig tilbage i enrum på arbejdet.** gammeldags cellekontorer til moderne kontor- 68 13 19 domiciler med åbne kontorlandskaber, undrer Jeg arbejder ofte forskudt/hjemme for at få ro til at koncentrere mig om krævende opgaver.** sig over, at der i så høj grad opleves mere viden- 37 17 46 deling og samarbejde i de åbne kontorer. Det Hvis jeg i morgen fik tilbuddet om at få mit eget kontor, ville jeg sige "Ja, tak!".** 68 13 19 svarer ikke til de vurderinger, hun blev præsen-

Enig Hverken eller/ved ikke Uenig teret for i sine interview med medarbejderne i de to virksomheder. * Svar fra 753 lønmodtagere, der har erfaringer både med lukkede kontorer og åbne kontorlandskaber. Her var opfattelsen, at de samarbejdede lige ** Svar fra 685 lønmodtagere, der i øjeblikket arbejder i åbent kontorlandskab. Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. så meget som før, men bare gjorde det på en anden måde. De korte snakke, som kan være i åbne kontorer, drejer sig ifølge Heidi Lund Hansen ofte om ting som »Hvor ligger den sag, jeg lige skal bruge – du havde den i går?« og »Skal vi ikke sen fortæller om et såkaldt laboratorieforsøg, holde et møde i morgen?«. hvor et rum blev indrettet som storrumskontor, »Det kalder jeg korte informationer og ikke og hvor man undersøgte, hvor gode testperso- samarbejde, men det er blandt andet det, der for- ner var til at læse, rette fejl og huske henholdsvis styrrer folk. Min vurdering er, at der hverken med og uden kontorstøj. samarbejdes mere eller mindre i åbne kontorer, Resultaterne viste, at når det støjede, blev for samarbejde og videndeling afhænger af helt præstationerne 10-30 procent dårligere. I nogle andre faktorer som for eksempel, hvem der er ud- tilfælde var der endda tale om en halvering af peget til givne opgaver. Og her går man ikke bare præstationerne. ind og deltager i en andens opgave, fordi man sid- »Laboratorieforsøget viser, at de mentale ev- der i åbent kontor,« siger Heidi Lund Hansen. ner til at koncentrere sig, huske ting og ræsonne- re logisk kan blive påvirket negativt af støj, og på Kolleger holder hinanden i skak den måde passer forsøget fint med oplevelserne Seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet hos de adspurgte i jeres undersøgelse. Men så kan Per Richard Hansen, der i de seneste 10 år har der være andre fordele, som opvejer den negati- beskæftiget sig indgående med storrumsmiljøer, ve påvirkning,« siger Jesper Kristiansen. ser de åbne kontorer som et misfoster og forbi- For der er tilsyneladende fordele ved at være gående fænomen. Han går rundt med en for- tæt på kollegerne i det åbne kontorlandskab, vi- nemmelse af, at det ville være klogt at købe akti- ser A4’s undersøgelse: er i gipsindustrien, fordi han forventer, at inden- ■ 70 procent mener, at deres arbejde i et åbent dørsarkitekter på et eller andet tidspunkt vil få kontorlandskab gør, at de oftere end ellers travlt med at rende rundt og celleinddele kon- udveksler faglig viden og ideer med kolleger. torlandskaberne. ■ 52 procent siger, at de samarbejder mere og Han tror samtidig, at der faktisk finder mere vi- bedre end ellers med deres kolleger, når de dendeling sted i gammeldags kontormiljøer. Dét, arbejder i åbent kontorlandskab. der ifølge Per Richard Hansen blandt andet lægger ■ 48 procent mener, at det fremmer ny- en dæmper på videndelingen i de åbne kontorer tænkning til gavn for arbejdspladsen, når ar- er en selvdisciplinering, som han også ser tydeligt bejdet er organiseret i et åbent kontorland- afspejlet i A4’s undersøgelse, hvor 47 procent af de skab. adspurgte giver udtryk for, at medarbejdere i høj-

4 UGEBREVET A4 ere grad udøver kontrol med hinanden i et åbent breder det sig ud i rækkerne. Derfor er lederne Videndeling, samarbej- kontorlandskab end i et lukket kontor. afgørende for, om det kommer til at fungere el- de, socialisering og de »Hvor man fra start troede, at problemet i ler ej,« siger hun. andre frække udtryk fra storrum var, at lederne holdt øje med medarbej- Medarbejderne mister på deres side noget af human ressource-skuf- derne, viste det sig hurtigt, at det i stedet er kol- deres råderet og privathed, men får mulighed for fen, som både lederne leger, der sidder og holder øje med hinanden. i højere grad at involvere sig i netop de sager og og ledelseskonsulenter Det er enormt stressende, og det er også derfor, samarbejdsrelationer, de har interesse for og ser ’griber i, er nutidens svar vi bukker under. Det har ikke så meget at gøre en faglig udfordring i, mener Heidi Lund Hansen. på den effektivisering, med telefonkimen og snak hele tiden,« siger han. Ifølge Johan Stoustrup, udlejningschef hos Sjælsø der fandt sted i industri- Per Richard Hansen mener, at hele ideen om Gruppen, der er Danmarks førende inden for en, hvor alt blev stykket åbne kontorlandskaber bygger på en misforstået både salg og udlejning af kontordomiciler, er op i delprocesser. Derfor idé om, at man i et vidensamfund kan opstille vi- åbne kontorlandskaber stadig et hit i erhvervsli- er vi blevet tandhjul i den som en ressource, der skal håndteres no- vet. Selv skeptiske grupper som advokater og re- maskinen og identitets- genlunde på samme måde, som man gjorde med visorer tænder nu på storrum, fortæller han. løse på det fabriksgulv, arbejdskraften på fabriksgulvet i gamle dage. Ifølge Johan Stoustrup er det ikke primært som det åbne kontor- »Videndeling, samarbejde, socialisering og de sparede kvadratmeter, der motiverer kunderne. landskab i realiteten er. andre frække udtryk fra human ressource-skuf- Besparelserne går under alle omstændigheder PER RICHARD HANSEN, fen, som både lederne og ledelseskonsulenter tabt, hvis man følger indendørsarkitekternes an- seniorforsker på Danmarks griber i, er nutidens svar på den effektivisering, befalinger af stillerum, mobile arbejdspladser, Tekniske Universitet der fandt sted i industrien, hvor alt blev stykket café-miljøer og så videre, og det sker i vid ud- op i delprocesser. Derfor er vi blevet tandhjul i strækning. Det vigtigste mål er skabe en fleksibel maskinen og identitetsløse på det fabriksgulv, indretning, der tager højde for, at arbejdsgrup- som det åbne kontorlandskab i realiteten er. For per varierer kraftigt inden for kort tid afhængig vi er konstant under overvågning og kan ikke af opgaver og ordrer, fortæller han. folde os personligt ud,« siger han. »Med den fokus, der har været på medarbej- dertrivsel og kampen om medarbejdere, vil virk- Åbne kontorer kræver god ledelse somhedsledere have mere fokus på at skabe mil- Også Heidi Lund Hansen genkender den indbyr- jøer, som er gode og attraktive. Derfor lærer de des regulering blandt medarbejderne, som kom- også hele tiden. Hvor man før lavede miljøer, mer til udtryk i A4’s undersøgelse. hvor der sad 40-50 mennesker, kan der godt »Hvis man har et godt forhold til kollegerne være 20 nu i lommer, som kan udvides og ind- og føler sig tryg, så føles det ikke som den store skrænkes. Og indrettet sådan, at folk ikke sidder begrænsning. Men hvis man ikke føler, man når i et ørkesløst landskab af borde og stole,« siger det arbejde, man skulle have nået, eller har et an- Johan Stoustrup. ■ strengt forhold til en en eller flere kolleger, så er Af Michael Bræ[email protected] det ubehageligt at blive overvåget. For selvfølge- lig er det en social belastning at skulle forholde sig til muligheden for at andre ser og hører med hele dagen lang,« siger hun. I Videndeling virker Overordnet er Heidi Lund Hansen dog ikke så Kontoransatte er ikke blinde for de fordele, der er ved at arbejde i åbne kontormiljøer. kritisk som Per Richard Hansen over for åbne Hele 70 procent af dem, der har erfaringer både fra små kontorer og åbne kontorlandska- kontorlandskaber, som hun ser som en gevinst ber, udveksler således oftere viden og ideer med kolleger i store rum, end de ellers ville have gjort. I procent for både medarbejdere og virksomhed, hvis de gennemføres ordentligt. Arbejde i åbent kontorlandskab ...... gør, at jeg oftere end ellers udveksler faglig viden og ideer med kolleger. »Virksomheden får meget bedre føling med, 70 13 17 hvad der foregår i det daglige. Den kan også ... gør, at jeg samarbejder mere og bedre end ellers med mine kolleger. komme hurtigere op i omdrejninger end med 52 22 26 lukkede kontorer, og nye medarbejdere bliver ... fremmer nytænkning til gavn for virksomheden/arbejdspladsen. sluset hurtigere ind. Men det kan være rigtig 48 27 25 svært for lederen, for åbne kontorer eksponerer Enig Hverken eller/ved ikke Uenig de ledelsesformer, vi ellers ikke stiller spørgs- Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Baseret på svar fra 753 lønmodtagere, målstegn ved. Hvis lederen skaber sig tosset, så der har erfaringer både med lukkede kontorer og åbne kontorlandskaber.

18 · FEBRUAR 2008 5 ØKONOMI I

Champagnefest eller kartoffelkur?

Udmeldingerne om den danske økonomi stritter i alle retninger. Den ene dag advares der om overophedning, den næste om lavkonjunktur. Sandheden er, at blandingen af tryk på kedlerne i Danmark og stilstand i udlandet i værste fald kan give en dyb krise. Specielt hvis lønningerne løber løbsk, så den danske konkurrenceevne svækkes.

Problemet er, at vi her- FORVIRRING Hvis den danske regering skulle nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Kø- hjemme har risiko for opdrage en bunke møgunger, havde den for benhavn, er den barske sandhed, at vi faktisk be- overophedning samtidig længst spillet fallit. Den ene dag siger den ét om finder os i den værste af alle økonomiske verde- med, at der i udlandet økonomien, den næste dag noget andet. Og ner og både må bekymre os for overophedning er meget, der peger i meldingerne fra de ledende politikere svinger og lavkonjunkturer. retning af lavkonjunktur. fra det ene yderpunkt til det andet. »Jeg er sådan set enig i begge bekymringer. ’De to ting kan blive en Tilbage i januar slog statsminister Anders Problemet er, at vi herhjemme har risiko for over- meget farlig cocktail, Fogh Rasmussen (V) eksempelvis fast, at der ab- ophedning samtidig med, at der i udlandet er me- hvis de blandes sam- solut ikke var nogen som helst fare for, at den get, der peger i retning af lavkonjunktur. De to men. danske økonomi var ved at løbe løbsk. ting kan blive en meget farlig cocktail, hvis de NIELS BLOMGREN-HANSEN, »Jeg deler ikke den opfattelse, at dansk øko- blandes sammen,« siger Niels Blomgren-Hansen. professor ved Handelshøjskolen i nomi skulle befinde sig i en tilstand af overop- København. hedning,« lød dommen i Børsen. Udlandet går i en retning, Danmark en anden Men så gik der en måned. Og hovsa, om ver- Kaster man et hurtigt blik på den nuværende den ikke var drejet 180 grader. Pludselig befandt hjemlige økonomiske situation, er det ellers den danske økonomi sig på kogepunktet, og der svært at bevare pessimismen. var akut behov for at lette foden fra speederen. De seneste år har den økonomiske vækst her- Det var i hvert fald meldingen fra finansminister hjemme givet baghjul til væksten i mange af de Lars Løkke Rasmussen (V), da han fremlagde sit lande, vi almindeligvis sammenligner os med. første finanslovforslag i forrige uge. De seneste tal indikerer godt nok, at der er skru- For at gøre hele situationen endnu mere for- et lidt ned for blusset. Men nogen krise synes der virrende, så advarer bankøkonomer og andre fi- ikke at være tale om. nansielle orakler om, at vi netop nu er på vej lige Beskæftigelsen er også i top. Lige nu befinder lukt ind i en lavkonjunktur af historiske dimensio- ledigheden sig på et historisk lavpunkt, hvor kun ner. Blandt sortseerne er den verdensberømte fi- 2,7 procent af arbejdsstyrken er uden arbejde – nansfyrste og spekulant George Soros, der i et læ- svarende til 74.900 ledige, godt 100.000 mindre serbrev i det britiske dagblad Financial Times i ja- end for fire år siden. Samtidig præsterer de dan- nuar advarede om, at vi står over for den værste ske virksomheder stadig pæne overskud, og or- økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. drebøgerne er – når der ses bort fra begyndende Men hvad skal man tro, hvis man er en helt problemer i byggebranchen – stadig fyldte. almindelig dansker uden hverken særlig indsigt Tilmed viser de offentlige finanser sig at være i eller interesse i den finansielle verden? Er krisen mindst lige så god gænge som de private virksom- over os med alt, hvad det indebærer af dårlig- heders. Alene sidste år præsterede staten således et domme som arbejdsløshed, tvangsauktioner og overskud på 75 milliarder kroner – hjulpet godt på smalhals, eller er den danske økonomi i nærmest vej af skyhøje oliepriser. Så hvad er problemet? faretruende topform, hvor det som der først og Svaret falder entydigt fra eksperterne: fremmest er behov for er en let justering af den »Kernen i de hjemlige problemer er, at der er økonomiske politik? lagt op til store lønstigninger i forbindelse med Ifølge den tidligere økonomiske vismand Ni- de igangværende forhandlinger om de kommen- els Blomgren-Hansen, der i dag er professor i de tre års overenskomster på det offentlige områ-

6 UGEBREVET A4 de. Indfries forventningerne, risikerer vi lønpres bruget i USA, får både danske og europæiske Økonomernes og inflation, som kan give store problemer i årene virksomheder sværere ved at afsætte deres va- cocktailfest frem,« siger professor i nationaløkonomi ved Aar- rer. Og i den situation er det helt afgørende, at de hus Universitet Bo Sandemann Rasmussen. danske virksomheder ikke tynges af tårnhøje Den danske økonomi beﬁnder sig i øjeblikket på en knivsæg. Professor Niels Blomgren-Hansen minder lønudgifter, mener Niels Blomgreen Hansen. Går det godt, fortsætter de se- om situationen i Danmark, efter der i 1986 og Paradoksalt nok kan den økonomiske ned- neste års fest stort set uændret, 1987 blev givet ekstraordinært store lønstig- gang i USA imidlertid også hjælpe Danmark. Det går det dårligt, må vi sandsyn- ninger på mellem 7 og 10 procent. sker i den situation, hvor den reducerede efter- ligvis vænne os til en lavere vækst og højere ledighed i de »Det ødelagde den danske konkurrenceevne. I spørgsel efter de danske varer tager trykket af kommende år. løbet af de næste syv år steg arbejdsløsheden med vores arbejdsmarked og vores økonomi. Fort- Den gode cocktail 160.000 personer. Det er en høj pris at betale for sætter lønningerne med at stige herhjemme, kan ■ et øjebliks dumhed,« siger Niels Blomgren-Han- afdæmpningen imidlertid hurtigt blive for vold- Moderate lønstigninger herhjemme. sen med henvisning til, at politikerne og fagfor- som, som nationalbankdirektør Niels Bernstein ■ Amerikansk vækst holdes eningerne i hans optik lukkede øjnene for, at det blandt andet har påpeget: oppe af blandt andet var hul i hovedet med de store lønstigninger. »Hvis den internationale tilbagegang kommer rentenedsættelser. Formændene for de største fagforbund virker til udtryk i, at det bliver sværere (for danske virk- dog ikke just skræmte. Både Dennis Kristensen, somheder, red.) at eksportere, er det endnu vig- ➦ Danske virksomheders formand for Fag og Arbejde (FOA), og Connie tigere, at vi bevarer en god konkurrenceevne. konkurrenceevne bevares Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, har Det forhold, at det begynder at gå langsommere ➦ Fortsat stor efterspørgsel ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at de i udlandet, bør ikke være anledning til, at vi sæt- efter danske varer i udlandet vil kæmpe for at sikre deres medlemmer de ter mere kul på herhjemme,« sagde national- = Fortsat pæn vækst vækst herhjemme og lav ledighed størst mulige lønstigninger uagtet økonomernes bankdirektøren forleden til Jyllands-Posten. dommedagsprofetier. De kan ikke se, hvorfor de Den dårlige cocktail offentligt ansatte skal »redde økonomien« oven Svært at undgå problemer ■ Voldsomme lønstigninger i på store lønstigninger på det private arbejdsmar- Så hvad skal politikerne gøre i en situation, hvor Danmark skaber inflation. ked i de seneste år. der både er trusler inde- og udefra? ■ Amerikansk økonomi i svære Det er alt andet end lige til, mener professor Bo problemer påvirker væksten i Svækket konkurrenceevne er gift Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet: resten af verden negativt. For Niels Blomgren-Hansen er der imidlertid »Det er en situation, hvor man ikke tør gøre ingen tvivl om, at det er helt afgørende, at vi ikke hverken det ene eller det andet, fordi man risi- ➦ Danske virksomheder gentager dumhederne fra slutningen af kerer at gøre noget, som ikke er nødvendigt,« si- mister konkurrenceevne 1980’erne og igen fylder hinandens lønposer til ger han og fortsætter: ➦ Generelt fald i forbrug og randen. Gives der store lønstigninger på det of- »Det er absolut ikke entydigt, at man bør efterspørgsel efter danske varer = Markant fald i økonomisk fentlige område, kan det smitte af på det private stramme op for at undgå overophedning. Hvis det vækst herhjemme og stigende arbejdsmarked, hvilket vil svække Danmarks viser sig, at problemerne i USA smitter af på Eu- ledighed konkurrenceevne: ropa, så kan det være, at presset aftager af sig selv.« »Den største trussel er presset for højere løn- Niels Blomgren-Hansen mener, det afgøren- ninger. Det vil være et problem under alle om- de er, at overenskomstforhandlingerne i det of- stændigheder. Men det bliver ekstra delikat af, at fentlige ikke ender i en lønfest. For ham at se er vi er på vej ind i en fase, hvor vi kan forvente en de nuværende lønforventninger – selv om de svækket udenlandsk økonomi.« ifølge A4’s undersøgelser er faldet de seneste Problemet med den internationale vækst er, måneder – stadig »helt ude i hampen«. Men selv at især USA ser ud til at være på vej mod en hård hvis de offentlige ansatte holder igen, må vi nok økonomisk landing efter godt seks års fremgang. indstille os på, at de kommende år bliver mindre Problemerne er særlig store i den finansielle champagne og mere kartoffel: sektor, hvor den såkaldte subprime-krise har »Det skal gå meget heldigt til, hvis vi ikke skabt stor usikkerhed. kommer til at se en opbremsning i økonomien Men hvilken relevans har amerikanske ban- og stigning i ledigheden. Samtidig skal jeg dog kers problemer for Danmark? også sige, at vi økonomer har en lang tradition Sagen er, som den har været i de seneste for fejlskøn,« siger Niels Blomgren-Hansen. ■ mange, mange år, at USA’s problemer på længe- Af Peter G. H. Madsen, [email protected] re sigt også bliver resten af verdens. Falder for- Research af Steen Nilsson, [email protected]

18 · FEBRUAR 2008 7 LEDELSE I Hanne Loop Foto I

Man kan jo ikke råbe og skrige af LEAN

Danske medarbejdere er verdensmestre i at samarbejde, men demotiveres og stresses af ledelseskoncepter og styringsredskaber, der ofte virker meningsløse. I ny rapport afdækker forskere de nye ledelsesformer og opfordrer fagbevægelsen til at gentænke hele arbejdsmiljø- apparatet. Og så bør lønmodtagerne vriste ledelsesretten ud af arbejdsgivernes favntag.

KOMPLEKST Det var meget nemmere dengang, stemer og strukturer, de ikke selv har indflydelse værkføreren bare var et dumt svin. Nu er histo- på. Moderne ledelsesformer er langt mere kom- rierne om den onde og den gode leder blevet plekse end dengang, hvor man kunne enes om meget mere indviklede. For hvordan kan man i ikke at kunne lide chefen. Man kan jo ikke råbe dag, hvor ansvaret på jobbet er udliciteret til den og skrige af LEAN,« siger Vibeke Andersen. enkelte medarbejder, og ledelse er et koncept Hun er lektor på Danmarks Tekniske Universi- med navne som LEAN og Corporate Religion, tet (DTU) og er sammen med kollegerne post.doc. overhovedet tale om god og dårlig ledelse? Flemming Nielsen fra DTU og seniorforsker Pia »Det giver ingen mening at tale om den gode Bramming fra Det Nationale Forskningscenter for eller den dårlige leder, når det, der styrer LO- Arbejdsmiljø, forfatter til rapporten »Arbejdsmiljø lønmodtagernes hverdag på jobbet, ofte er sy- for fremtiden – nye ledelsesformer, nye måder at

8 UGEBREVET A4 opfatte arbejde på«. Rapporten er udarbejdet som gennem effektivisering. LEAN fjerner med lidt led i et samarbejdsprojekt med LO. mere end et snuptag spildtid og alle de overflø- Udgangspunktet for rapporten, som skal give dige varer på lageret. Spørgsmålet er, om ikke LO ideer til at gå nye veje i arbejdsmiljøarbejdet, det også fjerner arbejdsglæden. er den nøgterne kendsgerning, at flere og flere For eksempel har ufaglærte Morten, som for- af LO-forbundenes medlemmer knækker sam- skerne har interviewet til rapporten, svært ved at men med stress og jag. Nye ledelsesformer har, se komikken i, at hans arbejde hver dag vurderes Vibeke Andersen mener forskerne, stor indflydelse på trivslen på i forhold til rutiner, der ikke er baseret på hans danske arbejdspladser. Men det traditionelle ar- og kollegernes erfaringer, men på principperne i ■ Født i 1953. bejdsmiljøapparat er fortsat mest gearet til at LEAN. På den cateringvirksomhed, hvor han har ■ Lektor ved DTU Management tage sig af røg, støj og møg, mens udbuddet på arbejdet i mange år, er kollegerne fælles om på Danmarks Tekniske Uni- hylderne i forhold til det psykiske arbejdsmiljø glæden ved at få varerne ud til kunden til tiden. versitet (DTU). ■ Uddannet ved den Teknolo- er noget sløjt. Ingen er bleg for at tage en akut hasteordre. Så gisk Samfundsvidenskabelige Kravene om menneskelig udvikling og om- smider man, hvad man har i hænderne og nap- Planlægningsuddannelse ved stilling er konstante og håndfaste i mange af de per et par timers overarbejde. Den fleksibilitet er Roskilde Universitetscenter nye ledelsessystemer. Det samme er medarbej- Morten glad for. Desværre har hans chef forel- (RUC) i 1979 og har siden dernes frustration, når systemet snitter endnu sket sig i LEAN, og derfor skal kollegerne nu al- undervist og forsket på RUC og DTU, primært inden for fem minutter af fru Hansens hjemmehjælp eller tid skæve til LEAN-filosofiens fem S’er – sorter, emnerne ledelse, teknologi stiller krav til Jensen og hans kolleger på lageret sy-stematiser, systematisk rengøring og vedlige- og arbejdspladslæring. om at sætte oprydningen i nyt system. holdelse, standardisering og selvdisciplin – før ■ Er sammen med Pia Bram- »Folk synes, målene, de skal nå, er uretfærdi- de løser en opgave. ming og Flemming Nielsen forfattere til rapporten »Ar- ge og umulige at opfylde. Alligevel kæmper de De fem S’er giver bare ingen mening for bejdsmiljø for fremtiden – med det yderste af neglene for at hænge på. For medarbejderne. Eller som Morten udtrykker det: nye ledelsesformer, nye må- eksempel i hjemmeplejen, hvor vilkårene efter- »Vi bliver målt på det der 5S, men jeg har sagt der at opfatte arbejde på«. hånden er groteske. Alle, der har haft at gøre til min chef, at vi kører varer, før vi kører 5S. Det Rapporten er en del af et projekt om fremtidens ar- med ældre mennesker, ved for eksempel, at det må vente til bagefter.« bejdsmiljø, som LO søsatte i kan tage alt fra 2 til 20 minutter af få et par støt- Imens sidder Mortens ledere, der før var ude i 2005. testrømper på, men tiden er ikke til det, og i sid- produktionen, begravet i statistikker og LEAN- ste ende er du nødt til at gøre det, der fremmer mål. De er ikke til at få fat i, selv om Morten si- målene bedst. Folk er sindssygt ansvarlige, men ger: de er oppe imod strukturer, fastlagte rammer og »Vi har ikke brug for statistikker, vi har brug mål, som aldrig er til diskussion. Det skaber en for en ekstra hånd.« enorm frustration, når mennesker hele tiden arbejder på trods og imod de mål og værdier, der Blind makker er deres egne,« siger Vibeke Andersen. Vibeke Andersen peger på, at netop oplevelsen af at blive målt, vejet og måske fundet for let ska- Vi tager ansvar ber stor usikkerhed og utryghed. Karakteristisk for mange af de nye, ofte importe- »Medarbejderne er ikke modstandere af det rede ledelsesformer er, at de både baserer sig på nye ledelseskoncept, men de har vanskeligt ved ledelse via holdninger og værdier og samtidig at forstå, hvad det går ud på. De har i adskillige år pakker alle rutiner, produktionsmål og den en- gjort ledelsen opmærksom på, hvordan den kan kelte medarbejders indsats ind i systemer, der forbedre produktionen, men oplever ikke, at måler og vejer det hele. man lytter til dem. I stedet har ledelsen indført et Et eksempel er LEAN, danske produktions- og nyt koncept, som indebærer, at man nu tager tid servicevirksomheders absolutte yndling, når det på deres arbejde. Uden at de ved, hvad det skal gælder nye arbejdsmetoder. Systemet stammer i bruges til.« sin oprindelige form fra Toyota-fabrikkerne i Ja- Medarbejderne ved, at de bliver målt, men pan, senere emigrerede det til USA, og derfra er har ingen indflydelse på målene. De er med på, det succesrige koncept vandret videre ud i ver- at produktionen skal kontrolleres, men mistrives den på en sejrsgang af dimensioner. LEAN bety- med selv at blive styret og kontrolleret. De vur- der trimmet, og meningen med konceptet er at deres på følelsesmæssige faktorer som værdier, øge produktiviteten og kundernes tilfredshed holdninger og engagement og kontrolleres

18 · FEBRUAR 2008 9 stemmelse med arbejdspladsens skiftende mål og værdier. De nye ledelsesformer tilbyder et »virk- somhedens fællesskab«, hvor den enkelte får mulighed for udvikling og selvrealisering – og det er din egen skyld, hvis du ikke lever op til kravene. For nogle er dette en enestående mulighed for selvudvikling, for andre er det en væsentlig kilde til mistrivsel,« siger Vibeke Andersen.

Nytænkning, tak I rapporten opfordrer hun og medforfatterne LO til at gentænke hele det danske arbejdsmiljøap- parat, hvor problemer typisk tages op i sikker- hedsudvalget med både ledelse og ansatte re- præsenteret: »Det er et arbejdsmiljøproblem, hvis mennesker ikke trives på arbejdspladsen, men man Som medarbejder er man oppe imod en blind makker, når det er systemerne rammer muren hver gang, man står med proble- og teknologien, der styrer. Stive systemer giver ballade i en kultur, hvor man mer af den type og ender som regel med at kon- er vant til at tale om tingene. Det giver enorme frustrationer, når medarbej- kludere, at sagerne »ikke hører hjemme i det her dere, der gerne vil tage ansvar, oplever, at rammerne ikke er til at flytte. system«, og så ender de i stedet i personaleafde- lingen. Arbejdstilsynet må ikke bevæge sig ind på ledelsens område, og så længe man heller ’ I Nye ledelsesformer samtidig gennem rationelle styringsteknolo- ikke fra det faglige system anfægter ledelsesret- gier, der måler deres produktivitet, tilstedevæ- ten, så er det svært at se, hvordan man skal løse De moderne ledelsesformer har mange navne, men kan indde- relse og effektivitet. Her spiller den eller er så problemerne.« Vibeke Andersen opfordrer LO til les i to hovedgrupper: Dem, der højtbesungne danske tradition for dialog og at se den nye virkelighed i øjnene og erkende, at anskuer ledelse som system, og medarbejderindflydelse fuldstændig fallit. medlemmerne i dag står med begge ben solidt dem, der ser ledelse som værdi. »Som medarbejder er man oppe imod en plantet i et meget komplekst forhold mellem le- LEAN-filosofien er et eksempel på ledelse som system, mens blind makker, når det er systemerne og teknolo- delse og medarbejdere, som det traditionelle værdibaseret ledelse er et ek- gien, der styrer. Stive systemer giver ballade i en partssamarbejde ikke har løsninger på. sempel på ledelse som værdi. kultur, hvor man er vant til at tale om tingene. En vej kunne være at genforhandle Hovedaf-

■ LEAN handler om at skabe mere Det giver enorme frustrationer, når medarbejde- talen med Dansk Arbejdsgiverforening og der- værdi med færre ressourcer. Det re, der gerne vil tage ansvar, oplever, at rammer- med tage ledelsesretten op til diskussion. En an- går ud på at øge produktiviteten ne ikke er til at flytte,« siger Vibeke Andersen, den, at man ude på den enkelte virksomhed bli- og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. LEAN fokuserer der understreger, at LEAN og andre kvalitetssi- ver skrappere til at indgå lokalaftaler om pro- på at fjerne spild så som over- kringssystemer kan være fantastiske, når man duktionsformer og mål, som også medarbejder- produktion, spildtid, transport, lagerplads. ønsker at rydde op og ud i sine uhensigtsmæssi- ne har indflydelse på. En tredje kunne være at ■ Værdibaseret ledelse er en ledel- ge processer, men at stive systemer frakender give plads til alle de gode ideer, som ansvarlige sesform, hvor den primære opgave er at skabe en fælles forståelse medarbejderne deres egne erfaringer og rutiner. medarbejdere hver dag brænder inde med, fordi af og holdning til organisationen Og hvor går de selvstyrende grupper – og systemerne styrer. Og endelig kunne man jo og dens omverden. Den fælles forståelse antages at føre til min- medarbejdere som Morten og hans kolleger på gøre det, Vibeke Andersen godt ved, ikke ligger dre behov for kontrol og overvåg- cateringsvirksomheden – hen, når de oplever, at lige for: ning. Dermed er det også led i en ingen lytter til dem? »Tænk, hvis man i samlet flok gik op til direk- decentraliserings-strategi. »Det virker indimellem, som om medarbej- tøren og sagde: »Stop, vi må gøre det her på en Kilde »Arbejdsmiljø for fremtiden – derne har overtaget ledelsens ansvar for at få anden måde«. Det ville jeg kalde udvikling!« ■ nye ledelsesformer, nye måder at opfatte arbejde på«. tingene gjort. Men det er næsten umuligt at stille Af Kirsten Weiss kritiske spørgsmål eller at være forbeholden uden dermed at diskvalificere sig selv. Udvikling Rapporten »Arbejdsmiljø for fremtiden – nye og omstilling er plusord, og det er ikke længere ledelsesformer, nye måder at opfatte arbejde på« kan læses eller printes på A4’s hjemmeside, nok at være god til sit arbejde; man skal også www.ugebreveta4.dk være udviklings- og omstillingsparat, i overens-

10 UGEBREVET A4 ARBEJDSMARKED I

Offentligt ansatte vil gerne arbejde mere – til høj løn

Næsten hver anden ansatte i den offentlige sektor vil gerne arbejde flere timer, hvis det for alvor kan ses på lønsedlen. Arbejdsgiverne er åbne for ideen om at presse mere arbejde ud af de ansatte, men fagforeningerne advarer mod nedslidning og stress.

SENT HJEM Tusindvis af politifolk, skolelærere, Fra sygeplejerskernes formand Connie Kru- social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker ckow møder ideen om længere arbejdsdage dog er klar til at sætte arbejdstiden op, hvis det giver en lodret afvisning. en ordentlig bonus på lønkontoen. Dermed kan »Det er fint med en ulempebetaling, der er de ansatte i den offentlige sektor selv være med høj. Men det er grundlønnen, man skal leve af. til at løse manglen på arbejdskraft. De offentlige Når vi halter 27 procent bagud på lønnen i for- arbejdsgivere er åbne for ideen, men fra de an- hold til de privatansatte med samme uddannel- sattes fagforeninger lyder der kraftige advarsler sesniveau, så er det der, man skal tage fat, hvis mod at lokke de allerede fortravlede ansatte i man vil tiltrække flere til faget. Det er lidt absurd, den offentlige sektor til at arbejde flere timer. hvis man skal tjene sine penge på overarbejde og Ifølge en ny undersøgelse blandt 1.511 of- ikke på de 37 timer,« siger formanden for Dansk fentligt ansatte på fuld tid foretaget af Analyse Sygeplejeråd. Danmark for Ugebrevet A4, hersker der ellers Og på det punkt bakkes hun op af undersø- stor lyst til lange arbejdsdage blandt især mænd, gelsen. Her peger 48 procent af de offentligt ansat- der er offentligt ansat. 52 procent af mændene vil te på, at højere løn er det bedste middel til at be- gerne arbejde flere timer, hvis overarbejdet bliver kæmpe manglen på arbejdskraft. Og kun to pro- betalt godt. For kvinderne er andelen, der er friske cent mener, at længere arbejdstider er vejen frem. på længere arbejdsdage, nede på 39 procent. Et af de områder i den offentlige sektor, der Overarbejde giver stress både nu og i fremtiden lider mest under mangel Alligevel er der som nævnt 44 procent, der per- på arbejdskraft er sundheds- og ældreområdet. sonligt gerne vil arbejde over, hvis de får gode Ifølge fremskrivninger fra Anvendt Kommunal- penge for det. Men Connie Kruckow mener, at forskning (AKF) vil der allerede i 2015 mangle der i forvejen er rigeligt med overarbejde blandt 8.000 sygeplejersker og 20.000 social- og sund- hendes medlemmer. Derfor bør man ikke hedsassistenter/hjælpere (sosu’er). Formanden for Danske Regioners udvalg for løn og personalepo- litik, Kristian Ebbensgaard (V), er derfor positiv I Forgyldt overarbejde, ja tak over for enhver ide, der kan afhjælpe behovet for Næsten hver anden offentligt ansatte vil gerne arbej- flere hænder til sygehusene. Og han er glad for at de mere, hvis de får overarbejdet godt betalt. Især høre, at mange ansatte er parat til at arbejde mere: mændene er villige til at give arbejdet en ekstra »Økonomispørgsmålet i forbindelse med skalle. overarbejde er blandt de overvejelser, der indgår Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn »Jeg ville godt kunne overtales til at arbejde i flere timer på i vores overenskomstforhandlinger lige nu. Men årsbasis, hvis jeg fik en betydelig stigning i lønnen.« hvis man skal have en tidsnorm, der er højere Alle 44 11 45 end 37 timer om ugen, handler det ikke kun om, Mænd 52 11 37 hvordan vi honorerer det, men også om, at ar- Kvinder 39 10 51 bejdspladserne skal være attraktive, og at det skal Helt/delvist enig I procent Hverken eller/ved ikke være attraktivt at arbejde i de sene timer,« siger Helt/delvist uenig Kristian Ebbensgaard, der er regionernes leden- Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Internetbaseret de forhandler af løn og arbejdsforhold med spørgeskema-undersøgelse blandt 1.511 offentligt ansatte blandt andre sygeplejerskerne. på fuld tid. Foretaget i perioden 11.-17. januar.

18 · FEBRUAR 2008 11 I Højere løn løser bygge systemer op, der yderligere tilskynder De ansatte i politi og forsvar står i A4-undersø- mangel på hænder til længere arbejdsdage, mener hun. Ifølge syge- gelsen frem som den gruppe, hvoraf flest er

Den bedste måde at skaffe nye plejerådets tal havde sygeplejerskerne sidste år parate til at arbejde mere, hvis lønnen er attrak- kolleger på er at sætte lønnen så meget overarbejde, at det reelt svarede til tiv nok. Formand for Dansk Politiforbund Peter betydeligt op. Det mener de of- 1.330 fuldtidsstillinger. Ibsen advarer imidlertid mod ideen, og er over- fentligt ansatte. Andre løsninger »Undersøgelser på internationalt plan viser, at rasket over, at hele 67 procent af hans medlem- er at sætte skatten på arbejde ned og gøre det lettere for pen- jo mere overarbejde, der er på sygehusene, jo mer er med på den: sionister at arbejde. mere stresset bliver arbejdsmiljøet, og jo større »En hel del af dem arbejder i forvejen meget Hvis der er problemer med mangel på er risikoen for at begå fejl over for patienterne,« mere end 37 timer om ugen, så jeg gætter på, at arbejdskraft inden for dit fag, hvilket siger hun og henviser til, at 47 procent af syge- mange af dem har tænkt, at de så lige så godt kan af følgende initiativer vil du anbefale som det vigtigste for at løse proble- plejerskerne ifølge undersøgelsen ikke vil arbej- få nogle ekstra penge for det,« siger Peter Ibsen met? de over, trods løftet om markant højere løn. og henviser til, at politifolk som udgangspunkt Lønningerne skal sættes »Det siger mig noget om, at sygeplejerskerne ikke kan få deres overarbejde udbetalt som løn, betydeligt op ...... 48 Skatten på arbejde skal sættes allerede er meget pressede i deres hverdag.« men i stedet skal afspadsere det. ned generelt, så det bedre kan Karen Stæhr, der som sektorformand i fag- Og det er en regel, som han er fint tilfreds betale sig at arbejde ...... 14 Jeg oplever ikke, at der er mangel forbundet Fag og Arbejde repræsenterer sosu- med. på arbejdskraft inden for mit fag...12 assistenter og –hjælpere, mener heller ikke, at »Nu er der jo slet ikke penge i systemet til at Pensionister inden for mit fag bør længere arbejdsdage er løsningen på manglen betale for overarbejde. Men hvis der var, ville jeg have mulighed for at arbejde uden at blive trukket i pension...... 8 på arbejdskraft. da klart foretrække, at de blev brugt til at ansæt- Give ansatte på deltid mulighed »Man bliver nødt til at løse manglen på ar- te flere politifolk frem for at lønne de eksisteren- for at gå på fuld tid ...... 7 Ansatte inden for mit bejdskraft på en anden måde end ved at give de de politifolk til at arbejde endnu mere.« fag skal have mulighed eksisterende medarbejdere dobbelt løn for at ar- Peter Ibsen er derfor helt afvisende over for at for at arbejde flere timer årligt ...... 2 Der bør åbnes mere op for bejde dobbelt så længe. Manglen på arbejdskraft løse manglen på arbejdskraft ved blandt andet at udenlandsk arbejdskraft ...... 2 er et langsigtet problem, som man ikke løser lade politiforbundets medlemmer arbejde flere Andet ...... 6 med kortsigtede ideer om længere arbejdsdage. timer. Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet Faktisk tværtimod,« siger Karen Stæhr, som for- »Overarbejde er ikke løsningen på de demo- A4. Internetbaseret spørgeskema- udser, at mere overarbejde hurtigt kan udløse grafiske problemer, der giver mangel på arbejds- undersøgelse blandt 1.511 offentligt ansatte på fuld tid. Foretaget i perio- mere langtidssygdom og dermed blot forstærke kraft. Jeg respekterer selvfølgelig, at der er så den 11.-17. januar. manglen på arbejdskraft. mange af vores medlemmer, der tilsyneladende »Jeg kan da godt forstå, at vores medlemmer gerne vil arbejde mere. Men hvis jeg skal være gerne vil tjene flere penge, og at de ser overar- lidt grov, tror jeg ikke, at det er helt gennem- bejdet som en mulighed for at øge indtjeningen. tænkt. Det vil jo betyde, at de ekstra timer vil bli- Der er jo ikke så mange andre muligheder. Men ve modsvaret i antal af kolleger. Desuden har vi jeg tror ikke, de tænker over, at en øget arbejds- kæmpet os til en arbejdsuge på 37 timer. Det skal mængde over en længere periode også giver vi ikke sætte over styr for at tjene lidt ekstra Jeg kan da godt forstå, øget risiko for nedslidning, udbrændthed og penge her og nu,« siger politifolkenes formand. at vores medlemmer ger- stress,« siger Karen Stæhr. Kommunernes ledende overenskomstfor- ne vil tjene flere penge, handler, Mads Lebech, vil frem for at lokke flere og at de ser overarbejdet Politifolk vil gerne arbejde mere timer ud af de fuldtidsansatte hellere arbejde for, som en mulighed for at Fra arbejdsgiverne på det kommunale område, at flere deltidsansatte i kommunerne kan kom- øge indtjeningen. Der er hvor størstedelen af sosu’erne er ansat, er der me op på fuld tid. En A4-undersøgelse fra no- ’jo ikke så mange andre ikke umiddelbart nogen planer om at lokke de vember 2007 viste, at en fjerdedel af de deltid- muligheder. Men jeg tror ansatte til at arbejde længere med løfter om høj- sansatte i det offentlige gerne vil arbejde fuld tid, ikke, de tænker over, at ere løn. Formanden for løn og personaleudval- hvis det er muligt. en øget arbejdsmængde get i Kommunernes Landsforening, Frederiks- »Vi forventer ikke, at alle på deltid har lyst til over en længere periode berg-borgmester Mads Lebech (K), oplyser, at at arbejde på fuld tid. Men hvis der er nogen, der også giver øget risiko for han ikke bringer den slags tanker med til for- ønsker flere timer, så skal vi finde ud af, hvordan nedslidning, udbrændt- handlingsbordet. det kan lade sig gøre. Det er en oplagt metode til hed og stress. »Men hvis vores modpart kommer med så- at få mere arbejdskraft,« siger Mads Lebech. ■ danne krav, vil vi da lytte til det. Men det er der Af Jan Birkemose, [email protected] KAREN STÆHR, sektorformand i Fag og Arbejde. jo nok ikke noget, der tyder på,« siger Mads Le- bech.

12 UGEBREVET A4 LEDER I Af Søren Kudahl, redaktionssekretær, [email protected]

Send dog mændene på barsel

Malou Aamunds faneflugt sænkede ikke blot spændingen og underhold- ningsværdien i dansk politik betragteligt. Den var også et tilbageslag for ligestillingen og mænds ret til barselsorlov.

TRE MÅNEDER, TAK Det var en trist dag, da Malou Aamund forlod Ny Alli- ance. Én ting var, at hun satte endnu en pind til den skrøbelige alliances ligkis- te – det lever vi nok med. Langt mere alvorligt er det, at der med Aamunds si- despring forsvandt en vigtig mulighed for at ændre afgørende på flere vigtige politikområder. Det gælder ikke mindst i forhold til ligestilling, hvor udviklingen har stået grundigt i stampe, siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Det blev nær- mest komisk i Eva Kjer Hansens (V) tre år som ligestillingsminister, eller skulle vi rettere sige »pjece-, netværks- og cd-minister«. Hun gjorde en dyd ud af, at vejen til mere ligestilling i det danske samfund gik via alle andre finurlige omveje end lovgivning. I de få uger hvor den frafaldne konservative Pia Christmas-Møller tilsat et På mange arbejdsplad- par grønlændere med venstreorienterede tilbøjeligheder kunne skabe et fol- ser kræver det mere ketingsflertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti, var der derimod ud- mandsmod, end de fles- sigt til en spændende udvikling. Christmas-Møller talte varmt for en længere te mænd har, at fortælle periode med øremærket barselsorlov til mænd. chefen og kollegerne, Det er en åbenlyst rigtig idé, som de har gode erfaringer med i flere af vo- at man vil have tre må- res nabolande. Mens de danske mænds brug af barselsorlov kun stiger margi-’neders barselsorlov med nalt år for år, er norske og islandske mænd i hobetal begyndt at tage flere må- lille Laura. neders orlov. Man kan have stor sympati for det liberale mantra om, at fordelingen af barselsorloven skal være »familiernes eget valg«, men virkeligheden er bare, at det frie valg ikke er så frit endda. På mange arbejdspladser kræver det mere mandsmod, end de fleste mænd har, at fortælle chefen og kollegerne, at man vil have tre måneders barselsorlov med lille Laura. »Har barnet ikke en mor«, lyder spørgsmålet måske fra den forstokkede chef eller rapkæftede kollega. Derfor bør en længere del af barselsorloven være en ret, som forsvinder, hvis far ikke udnytter den. Det argument kan arbejdsgivere og kolleger forstå. Det vil formentlig også reducere den skævhed, der gør, at højtuddannede mænd i dag tager mere orlov end kortuddannede. Én ting er mændenes mulighed for at være sammen med deres børn. Det er vigtigt for både mænd og børn, men nok så vigtigt er det, at øremærkning af barselsorlov også vil gavne kvindernes ligestilling: Det ligger lige for, at mange arbejdsgivere i valget mellem en yngre kvinde og en yngre mand med samme kvalifikationer i dag vælger manden, fordi han efter al sandsynlighed vil have færre fraværsdage på grund af barselsorlov og børns sygdom. Det er en kendsgerning, at kvinderne stadig tager langt den største del af ansvaret i forhold til familien, og længere barselsorlov til mændene kan være første skridt til at æn- dre på det. Den udvikling vil samtidig forbedre kvindernes karrieremuligheder på længere sigt. Det er også på høje tid, at dansk erhvervsliv bliver bedre til at udnytte talentmassen i den kvindelige halvdel af befolkningen. Malou Aamunds argument for at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre var ønsket om at skabe reformer. Hvis det skal blive til andet end en dårlig vit- tighed, kan Anders Fogh Rasmussen & co. jo passende begynde med at tænke progressivt og øremærke tre måneders barselsorlov til mænd. ■

18 · FEBRUAR 2008 13 UDDANNELSE I

Børn med bogreoler klarer sig bedre

Glem alle diskussionerne om faglighed og rundkredspædagogik. Det er hjemme i dagligstuen, det i virkeligheden afgøres, om børn lærer noget i skolen. Det viser undersøgelse af 9. klasseelevernes sociale baggrund på vidt forskellige københavnske folkeskoler.

Om undersøgelsen KNÆK KODEN Læs en bog, køb en ordbog, hold sjældent er sammen med forældrene om en foden betalingsavis og drop turen til McDonald’s til boldkamp, et museumsbesøg eller en teatertur. Skolerne i undersøgelsen er udvalgt ud fra deres score på det socioøko- fordel for en dag på Experimentarium. Så er dine Det modsatte billede gør sig gældende på skoler nomiske indeks (baseret på foræl- børn allerede godt på vej til en god eksamen i fol- med høje karaktergennemsnit. Her kommer over drenes erhverv, uddannelse og indkomst). Skolerne ligger alle i Køben- keskolen. Især, hvis du husker at dele dine tanker halvdelen af eleverne ofte på tur med forældrene, havns Kommune og fordeler sig i to og indtryk med dem og lærer dem et sprog, så de og kun otte procent af eleverne har forældre, der klynger, dels en relativt stærk klynge og dels en relativt svag klynge. kan reflektere over det, I oplever sammen. ikke læser bøger – som derfor også langt oftere er Når den veluddannede middelklasses børn et samtaleemne ved middagsbordet. Følgende skoler har deltaget i under- søgelsen: Brønshøj Skole, Randersga- stadig klarer sig langt bedre i skolen end børn af Det viser en undersøgelse, som sociologistu- de Skole, Langelinjeskolen, Grundt - ufaglærte og faglærtes børn, så skyldes det nem- derende Niels Peter Mortensen fra Aalborg Uni- vigsskolen, Frederikssundsvejens Skole og Grøndalsvængets Skole. lig i meget høj grad forskellen i det, man kunne versitet har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 9. Undersøgelsen er lavet ved hjælp af kalde deres kulturelle kapital. Altså de kundska- klasses elever på københavnske folkeskoler be- spørgeskemaer og besøg i 9. klasser- ber, børnene får med hjemmefra om alt fra Fol- folket af vidt forskellige familier. ne på de udvalgte skoler og er udført af sociologistuderende Niels Peter ketingets sammensætning til sprogtonen i Astrid Mens forældrene på skolerne i den øvre Mortensen fra Aalborg Universitet Lindgrens børnebøger. middelklasses kvarterer i Brønshøj og på Øster- for Ugebrevet A4. Data er indsamlet Dykker man ned i 9. klasserne på nogle af de bro har længere uddannelse, højere indkomst og i november 2007. københavnske skoler, hvor eleverne gennemsnit- bedre job end gennemsnittet, er skolerne i de Hele undersøgelsen kan læses på www.ugebreveta4.dk ligt klarer sig dårligst til eksamen, viser det sig, at socialt belastede kvarterer i Københavns nord- kun halvdelen af børnene nogensinde ser deres far vest-kvarter kendetegnet ved mange arbejdsløse eller mor læse en bog, og at 6 ud af 10 kun meget forældre, lave indkomster og få forældre med en lang videregående uddannelse. Faktorer, der kan aflæses direkte på børnenes eksamensgennemsnit, som ligger på 7,25 på den svageste gruppe I Store forskelle på forældrenes indﬂydelse skoler og 8,07 i den stærke gruppe.

Sproget skiller Undersøgelsen giver et godt billede af, hvorfor børnenes hjemmebaggrund – eller sociale arv – stadig er bestemmende for deres fremtid i ud- dannelsessystemet, mener seniorforsker Martin På skoler med gode eksamensresultater er det forældre- ne, der hjælper deres børn med valget af ungdomsuddan- D. Munk fra Det Nationale Forskningscenter for nelse. Det gælder kun hver femte familie på skoler med Velfærd, SFI: lave karaktergennemsnit. »Det er helt afgørende, hvilke stimulationer Hvem har vejledt/hjulpet med valget børnene har med sig hjemmefra, og om foræl- angående næste år (efter niende klasse)? drene har lært dem et sprog, der gør dem i stand Skoler med lavt Skoler med højt til at reflektere over problemstillinger – uanset karaktergennemsnit karaktergennemsnit om de er matematiske eller litterære.« Forældrene 20 73 Skolevejleder 49 13 Sproget er noget af det, der adskiller de to Andre 16 9 grupper af elever, som befolker hver deres ende Ingen/har ikke valgt 15 5 af den københavnske skoleverden. Over halvde- Kilde Ugebrevet A4. len af eleverne på de socialt belastede skoler op-

14 UGEBREVET A4 lever, at der er stor forskel på måden, de snakker set op i. Men idealet om, at alle skoler skal pro- Den her undersøgelse vi- på derhjemme og måden, læreren taler på i sko- ducere elever med nogenlunde samme gen- ser, at hvis man kommer len. Og flere end hver tredje siger, at de ofte har nemsnit, er ikke realistisk, siger Jens Husum, sko- fra en familie, hvor man svært ved at forstå, hvad læreren siger. Til leleder ved Grundtvigsskolen i det socialt svage får meget hjælp fra for- sammenligning har kun hver 10. elev i de dyre nordvestkvarter i København. ældrene, hvor forældre- kvarterer problemer med at forstå læreren. »Det er fuldstændigt naivt, synes jeg. Vi lever i ne har en lang uddan- Meget tyder altså på, at den måde, der tales på et socialdemokratisk lighedssamfund, hvor ing- ’nelse, og hvor man i hjemmet, giver vidt forskellige muligheder for en må have mere end andre. Men det gør altså snakker om tingene på at få noget ud af undervisningen, mener profes- ikke noget, at der er forskel på folk. Man behø- en bestemt måde, så har sor Peter Allerup, forsker i social arv på Dan- ver ikke være et dårligt menneske, fordi man man markant bedre mu- marks Pædagogiske Universitet. ikke lige kan det samme som naboen eller ikke ligheder for at få gode »Den her undersøgelse viser, at hvis man har bøger hjemme i stuen. Det er, fordi man har karakterer i skolen. kommer fra en familie, hvor man får meget valgt anderledes,« siger Jens Husum. PETER ALLERUP, hjælp fra forældrene, hvor forældrene har en Han mener, skolen har et særligt ansvar for at professor på Danmarks lang uddannelse, og hvor man snakker om ting- være tydeligere og mere systematiske formidle- Pædagogiske Universitet ene på en bestemt måde, så har man markant be- re af den sociale og kulturelle arv på skoler, hvor dre muligheder for at få gode karakterer i sko- eleverne ikke har den med hjemme fra. Men i len,« siger Peter Allerup. øvrigt kommer succesen ikke ved at fokusere Den sammenhæng har været kendt blandt sociologer i mange år, men A4’s undersøgelse giver et af de første kig ind i den sorte boks, vi I Når far og mor har svært ved lektierne normalt bare kalder »hjemmebaggrund« eller »forældrenes indflydelse«. For eksempel viser undersøgelsen, at mens langt de fleste af eleverne i de socioøkonomisk stærke familier (dem med høj uddannelse, godt job og høj løn) får hjælp af deres forældre til lektierne, så gælder det kun hver tredje elev fra de socioøkonomisk svage familier. I disse familier får halvdelen af børnene slet ikke hjælp til lektierne, mens hvert femte barn er afhængig af søs- kende, hvis de skal have hjælp til matematikken Elevernes muligheder for at få lektiehjælp fra forældrene eller den danske stil. Det kan måske forklare, smitter tydeligt af på karaktergennemsnittet. Skoler med lave eksamensgennemsnit har mange forældre uden ud- hvorfor eleverne i Københavns nordvest-kvar- dannelse og arbejde. Hver sjette elev på disse skoler er ter bruger tre kvarter længere om dagen på at afhængig af søskende til lektiehjælp. læse lektier end deres mere velstillede kamme- Skoler med lavt Skoler med højt rater i 9. klasserne på Østerbro og i Brønshøj. karaktergennemsnit karaktergennemsnit

»Undersøgelsen får sat lidt af det kød på dis- ■ 34 procent har forældre, ■ 73 procent har forældre, kussionen om den sociale arv, som vi længe har der hjælper med lektierne der hjælper med lektierne ■ 18 procent får primært ■ Tre procent får primært manglet. Nemlig at kunne beskrive, hvad der lig- hjælp af søskende til lekti- hjælp af søskende til ger bagved en lav socioøkonomisk status, som erne. Bruger to timer om lektierne. Bruger en time dagen på lektier og 15 minutter om dagen ofte beskrives mere som økonomiske forskelle ■ 37 procent har ofte på lektier på rige og fattige – men som i lige så høj grad af- svært ved at forstå, ■ 11 procent har ofte svært gøres af de sociale faktorer som kvaliteten af de hvad læreren mener ved at forstå, hvad lære- ■ 32 procent har en mor ren mener samtaler, der foregår i hjemmet,« bemærker eller far med en videre- ■ 81 procent har en mor professor Peter Allerup. gående uddannelse eller far med en videre- ■ 42 procent har forældre gående uddannelse uden uddannelse ■ Otte procent har forældre Forskel på folk ■ Hvert tredje barn har en uden uddannelse arbejdsløs far eller mor ■ Hvert 13. barn har En erkendelse, der kan virke provokerende i et ■ Fem procent har begge en arbejdsløs far eller mor samfund, hvor de fleste er enige om, at alle børn forældrepar på førtidspen- ■ Stort set ingen forældre- skal have lige muligheder for at klare sig godt i sion par på førtidspension livet – uanset hvilket lag af samfundet de er vok- Kilde Ugebrevet A4.

18 · FEBRUAR 2008 15 I En lejlighed uden bogreol og avis og poderne slider med lektierne i gennemsnit i to timer om dagen. Og trods de dårlige karakterer så ønsker hele 48 procent – eller nøjagtigt lige så mange som på middelklassens smørhulsskoler – at fortsætte i gymnasiet efter 9. klasse. »De vil have større risiko for at falde fra. Men det viser jo, at du har nogle børn her, der har ambitioner om at blive til noget, og som har af- kodet, at hvis de skal have en chance her i samfundet, så skal de have mere uddannelse end de- I skoler med højt gennemsnit bor eleverne typisk i ejer- res forældre,« mener seniorforsker Martin D. bolig med digtsamlinger, politiske bøger, avis, pc med Munk fra SFI. internet, musikinstrumenter, leksikon og ordbøger. I skoler med lavt gennemsnit bor eleverne typisk i lejebolig, Vejledere på arbejde hvor kultur og oplysning primært kommer fra tv og com- puter. Her er voksne venner med en høj videregående En erkendelse, som skolevejlederne kan tage en uddannelse en sjældenhed. stor del af æren for. Næsten halvdelen af elever- Skoler med lavt Skoler med højt ne på de socialt belastede skoler fortæller nem- karaktergennemsnit karaktergennemsnit lig, at det er her, de har hentet hjælp til deres valg ■ 8 ud af 10 bor i lejebolig ■ 6 ud af 10 bor i ejerbolig ■ Hver fjerde har ikke ■ Næsten alle har ordbøger af ungdomsuddannelse, mens kun hver femte ordbøger og hver femte og syv ud af ti har får hjælp af forældrene til at træffe dette afgø- ikke leksikon derhjemme leksikon derhjemme rende valg. Langt færre end på de velstilledes ■ De færreste familier ■ De fleste familier holder holder avis avis skoler, hvor syv ud af ti får hjælp fra forældrene ■ Hvert andet barn har ingen ■ Hvert sjette barn har i deres uddannelsesvalg. eller få bøger i hjemmet ingen eller få bøger i ■ Hver tredje elev har foræl- hjemmet »Den sociale arv bliver aldrig afskaffet, men dre, der aldrig læser bøger ■ Hver 13. elev har foræl- når så mange ønsker at få en uddannelse, så er ■ Hver tredje elev kender dre, der aldrig læser bøger ingen højtuddannede ■ To ud af tre elever kender det udtryk for, at tiden trods alt ikke står stille. voksne (familiens højtuddannede voksne For 100 år siden var det under én procent af en omgangskreds) (familiens omgangskreds) årgang, der fik en studentereksamen, i 1960 var Kilde Ugebrevet A4. det tre procent, og i dag nærmer vi os halvdelen af en årgang,« konstaterer Martin D. Munk. på det, eleverne ikke har, men derimod aner- Til gengæld er skolelederen på en af Køben- kende og dyrke de potentialer, børnene faktisk havns mest rendyrkede middelklasseskoler kommer med, mener han. Brønshøj Skole langt fra tilfreds med, at kun 40- På Grundtvigsskolen skal eleverne mødes 50 procent af hans elever ender i gymnasiet. Han med en respekt fra skolen for, at de har andre undrer sig også over, at de kulturelt og socialt kompetencer end dem, middelklassens børn velnærede unge, der møder op på hans skole, møder op med i 1. klasse. kun klarer sig lidt bedre end gennemsnittet. »Det faglige niveau skal være højt, også her, »Vi får ikke nok ud af det potentiale, vi har her. det er klart. Men vi kan ikke have samme karak- Vores gennemsnit ligger lige over 8, og det er alt- tergennemsnit som i Nordsjælland. Det er sim- så ikke særlig imponerende. Det burde være me- pelthen umuligt. Men det er jo heller ikke noget get højere,« mener skoleleder Jørgen Andersen. godt mål for, om de vil klare sig godt i tilvæ- En af forklaringerne kan være, at de svage relsen, at de har fået 8,5 i gennemsnit. Du kan jo elever, der trods alt er på skolen, ikke får samme ikke se på sådan et tal, om de børn, du lukker ud, opmærksomhed her som på de skoler, hvor de har et højt selvværd og stoler på sig selv på deres udgør majoriteten af eleverne: færd videre i livet. Men det er mindst lige så vig- »Vi er nok ikke så gode til at håndtere de sva- tigt for, hvordan de vil klare sig.« geste. Derfor har vi nogle bundkarakterer og Ambitionerne blandt elever og forældre på de nogle børn, som vi simpelthen aldrig får igen- socialt belastede skoler fejler i hvert fald ikke no- nem til eksamen. Jeg tror i alt for høj grad, vi har get. Tre ud af fire har forældre, der forventer, at vænnet os til, at det går af sig selv.« ■ deres børn får højere uddannelser, end de selv har, Af Tanja Nyrup Madsen, [email protected]

16 UGEBREVET A4 FRANKRIG I

Dansk model siver ind på fransk arbejdsmarked

De franske arbejdsgivere og fagbevægelsen har indgået en aftale om mere fleksibilitet på det stive franske arbejdsmarked, og de forhandler nu med regeringen om endnu mere vidtgående reformer. Trods den historisk tætte dialog er der er stadig lang vej til, at »den danske model« for alvor bliver adopteret af Frankrig, vurderer forskere.

NYBRUD Den ene franske delegation efter den over for de sociale parter, at han er mere kapabel anden har i de senere år besøgt Danmark. Fran- på det her område end sin forgænger, Jacques ske ministre, politikere og medier har med stor Chirac. Og her har han et valg. Han kan køre en nysgerrighed rejst mod nord for at blive klogere model a la den tidligere britiske premierminister på, hvordan den såkaldte »danske model« - i eur- Margaret Thatcher – køre hårdt på og modstå opæisk tale »flexicurity – på arbejdsmarkedet har strejkebølgen – eller han kan vælge en mere været stærkt medvirkende til at skabe en stærk pragmatisk dialogform, hvor han åbner for nye økonomi, et fleksibelt arbejdsmarked og en lav og mere seriøse forhandlinger med fagfor- ledighed. Og den danske beskæftigelsesminister eningerne. Han har valgt den sidste model,« siger Claus Hjort Frederiksen (V) og topfolk fra fagbe- Jean-Marie Pernot. vægelse og arbejdsgiverorganisationer har med stolthed lært fra sig. Nemmere at fyre folk Nu tyder noget på, at franskmændene ikke Den nye aftale fra januar gør det nemmere for Præsident Nicolas Sar- længere lader det blive ved nysgerrigheden. I virksomhederne at skille sig af med de ansatte, kozy vil gerne demon- hvert fald har Frankrig taget de første skridt på mens medarbejderne på den anden side kan tage strere over for de sociale vejen mod en mere åben dialog mellem arbejds- de optjente goder med over i en ny ansættelse. parter, at han er mere givere, fagbevægelse og regeringen inspireret af Aftaler åbner også for tidsbegrænsede kortere kapabel på det her om- den danske arbejdsmarkedsmodel. I januar ind- prøvetidsansættelser, som kan forlænges én råde end sin forgænger, gik flere store fagforbund og arbejdsgiverorga- gang, og lemper vilkårene for, hvornår arbejds- ’Jacques Chirac. Og her nisationer en ny arbejdsmarkedsaftale, der rum- giveren kan komme ud af de langtidskontrakter, har han et valg. Han kan mer elementer af både mere tryghed for løn- som præger det franske arbejdsmarked. Fagfor- køre en model a la den modtagerne og mere fleksibilitet for virksomhe- eningerne fik også løfter om en betydelig øget tidligere britiske premi- derne, som vi kender det fra Danmark. indsats inden for uddannelse, herunder en øget erminister Margaret Og præsident Nicolas Sarkozy har været hur- satsning på videreuddannelse af unge og livslang Thatcher – køre hårdt på tig til at følge op med invitationer til nye for- læring, hvor dialogen på brancheplan bliver og modstå strejkebølgen handlinger. Allerede i forrige uge var lønmodta- kraftigt forbedret. – eller han kan vælge en gere og arbejdsgivere på besøg i Elysée-Palæet Katrine Søndergård fra det danske mere pragmatisk dialog- til en helt ny forhandlingsrunde med regeringen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Orga- form, hvor han åbner for om reformer af det sociale sikkerhedssystem i nisationsstudier ved Københavns Universitet er nye og mere seriøse for- Frankrig. Nu er spørgsmålet så, om den danske ekspert i dansk og fransk arbejdsmarkedspolitik. handlinger med fagfor- model er emigreret til Frankrig? Hun kalder den nye aftale »interessant«. Hun gi- eningerne. Han har valgt Ifølge den franske arbejdsmarkedsekspert og ver sin franske forskerkollega ret i, at dialogen den sidste model. forsker Jean-Marie Pernot fra Institut de Recher- mellem arbejdsmarkedets parter er forbedret, JEAN-MARIE PERNOT, ches Economiques et Sociales i Paris har vi indtil men også, at aftalen ikke er et enormt skridt mod arbejdsmarkedsforsker. videre kun set beskedne skridt på vejen mod et en ny arbejdsmarkedsmodel a la den danske mere trygt og fleksibelt system i Frankrig. Men flexicurity-model. tonen i dialogen mellem arbejdsmarkedets par- »Det er første gang, der er kommet en aftale i ter er klart forbedret: stand, som begge parter finder fornuftig, og det »Det er et relativt nyt øjeblik, vi ser her. Præ- signalerer en ny linje. Tidligere er det kun ar- sident Nicolas Sarkozy vil gerne demonstrere bejdsgiverne, der har været interesseret i den

18 · FEBRUAR 2008 17 Franske reformer arbejdsmarkedets parter er væsentligt forskellig fra Danmark: Lige nu forhandler den franske regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen om en større aftale om reformer, »Det ligner ikke den model for forhandlinger, som ifølge præsident Nicolas Sarkozy skal slutte med I kender i Danmark, for i Frankrig forhandler en aftale senest i september. parterne hele tiden med den statslige pistol for tindingen. »Kommer der ikke et resultat, så lov- Forhandlingerne omfatter ﬁre områder ■ Pensionssystemet, hvor præsidenten gerne ser giver vi«, lyder det hele tiden. I den aktuelle run- en forlængelse af perioden, lønmodtagerne skal de af forhandlinger var tidsfristen først sat til bidrage til pensionsordningen. marts. Så brokkede fagforbundene sig gevaldigt, ■ Sundhedsområdet, hvor forsikringselementet, og nu er fristen så forlænget til september. Men der allerede findes, skal udbygges, så området bliver mindre udgiftstungt for det offentlige. den principielle struktur er den samme, og det ■ Social afhængighed, som man kalder personer af- er, at den store stat står bag. Det er en fast del af hængige af offentlig støtte på fransk. Her hæfter den franske kultur, og et element, som er meget regeringens statistikere sig særligt ved, at antallet svært at ændre,« siger Jean-Marie Pernot og til- af borgere over 85 år vil eksplodere fra de nuvæ- føjer med et stort grin: rende 1,3 millioner til over to millioner i 2015. ■ Familieområdet, herunder en reform af barselsor- »Franskmændene er simpelthen vant til at loven, der i dag er forbeholdt kvinder, men som anse både fagforeninger og arbejdsgiverfor- skal blødes op, så faderen kan tage en større del eninger som sociale amatører, der ikke rigtigt er af perioden. Derudover en kraftig satsning på vug- i stand til at indgå gyldige kompromiser. Det er gestuer, der kan ende med at blive en lovsikret ret. I dag er blot 10 procent af franske børn staten, som skal ind og blåstemple via lovgiv- under tre år sikret en vuggestueplads. ningen bagefter, før almindelige mennesker tror på resultaternes holdbarhed. Derfor er det, vi ser lige nu, blot begyndelsen på en enorm øvelse, danske model, og mest i fleksibilitets-delen af hvor utroligt mange komponenter skal falde på den. Fagforeningerne har altid afvist den, men plads, før vi for alvor kan tale om noget nyt.« det har nu ændret sig, selv om store dele af fag- bevægelsen fortsat er yderst skeptisk over for Pres fra Europa flexicurity-begrebet. Der er bestemt ikke kon- Den danske forsker Katrine Søndergård lægger sensus.« en europæisk vinkel ned over den franske debat. Men hvorfor så overhovedet åbne op en dis- Hun peger på, at man ikke skal undervurdere kussion fra fagforeningernes side? Katrine Søn- presset fra resten af Europa, hvor dialogen dergård vurderer, at fagforeningerne godt selv mellem arbejdsgivere og lønmodtagere er blevet kan se, at der er brug for forandring på det fran- en stor del af den europæiske beskæftigelses - ske arbejdsmarked: strategi. Der er enighed om, at EU-landene bør »Fagforbundene siger selv, at de forfølger en arbejde for at få en stærkere og mere konstruk- »realistisk strategi«. I et stykke tid har det desu- tiv dialog mellem parterne, og EU-signalet er den været sådan, at toppen af fagbevægelsen har trængt ned i det franske system. Og i den debat været med på de nye toner, men de skulle have har flexicurity-modellen været et væsentligt baglandet med. Medlemmerne er mere radikale, element: end hvad vi er vant til i Danmark, blandt andet »Det er en kvalitativ og konstruktiv debat, fordi tilslutningen er så lav. Men basen har ryk- hvor det står klart for både de belgiske og de ket sig, måske blandt andet i lyset af, at strejken i franske fagforeninger – som tidligere helt har november (om særligt favorable pensionsord- afvist flexicurity som en slags trojansk hest for ninger for en mindre gruppe i transportsekto- arbejdsgiverne – at tiden er kommet til at tage ren) havde så lav tilslutning i befolkningen som diskussionen seriøst. Hvilket vel og mærke ikke sådan. Hertil kommer den indenrigspolitiske de- er det samme som, at de har taget begrebet til sig bat, der også ændrer den generelle holdning i som deres eget. De ved imidlertid godt, hvad der samfundet. Valget af Nicolas Sarkozy som præsi- sker, hvis de med en borgerlig regering ved dent signalerede jo, at der er bred opbakning til magten blot fortsætter med at afvise debatten,« reformer i det franske samfund.« siger Katrine Søndergård. ■

Jean-Marie Pernot peger på, at formen og kli- Af Annegrethe Rasmussen, Informations maet for forhandlingerne mellem regeringen og korrespondent i Paris

18 UGEBREVET A4 ULIGHED I

Skattelettelser er smurt ujævnt ud

De rigeste får næsten 15 gange mere ud af regeringens skattelettelser end de fattigste. Det viser den første analyse af samtlige skattelettelser under VK-regeringen. Der bliver med tiden skabt en ulighed, som kan give alvorlige spændinger mellem samfundets bund og top, advarer eksperter.

BYRDEFORDELING Alle sparer i skat, men nog- ste indtægter kun får en fremgang på 1,5 pro- Om undersøgelsen le sparer mere end andre. Det er virkningen af de cent. populære skattelettelser, som regeringen sam- De store forskelle i skattelettelser råber på po- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad regeringens men med Dansk Folkeparti har givet siden 2001. litisk debat, mener professor i sociologi ved Ro- skattelettelser siden 2001 sparer Eksempelvis sparer de mest vellønnede i gen- skilde Universitetscenter John Andersen. borgerne for i skat. Beregningerne nemsnit omkring 20.500 kroner om året, mens »Skattelettelserne – kombineret med de se- bygger på de samlede skattelettelser som følge af skattestoppet fra 2001, folk med små indtægter kun slipper 1.400 kro- neste års store stigninger i boligformuerne – bi- forårspakken fra 2004 og skattepak- ner billigere i skat. drager på længere sigt i høj grad til ulighed i ken fra 2007. Den seneste skatte- pakke er indregnet som fuldt ud Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevæ- samfundet. Skattelettelser opleves af de fleste gennemført, selv om pakken rummer gelsens Erhvervsråd (AE-rådet), der har gen- som noget relativt teknisk, men især politikerne delelementer, der først er helt indfa- nemført de første beregninger på, hvem der har burde debattere, hvorvidt de ønsker at øge ulig- set i 2015. De nærmere forudsæt- ninger for rådets beregninger ﬁndes størst udbytte af regeringens samlede skattelet- heden ved at belønne den bedst stillede del af i rapporten »VK’s samlede skattelettelser. Rådet har analyseret virkningerne af skat- borgerne,« siger John Andersen. telser giver 15 gange mere til de ri- testoppet fra 2001, forårspakken fra 2004 og Det er især skattestoppet, der giver store for- geste end de fattigste«, som kan downloades på www.aeraadet.dk. skattepakken fra 2007. Her tegner der sig i tørre skelle i, hvad folk sparer i skat. Skattestoppet tal et skævt billede. Eksempelvis får den rigeste indebærer, at ejendomsværdiskatten har væ- 10. del af befolkningen en skattegevinst, som er næsten 15 gange større end den fattigste 10. del af befolkningen. I Guld- og bronzevindere Når smørret i form af skattelettelser er smurt Statistikker gør det muligt at beskrive dem, der har vun- så ujævnt ud, kan det give samfundsproblemer. det mest og mindst på VK-regeringens skattepolitik siden Det mener professor i sociologi ved Københavns 2001. Eksempelvis har mænd i gennemsnit vundet 2.800 kroner mere om året end kvinder. Topledere får Universitet Jørgen Elm Larsen. 19.000 kroner ud af det, mens folk uden for arbejdsstyr- »På længere sigt kan det få alvorlige konse- ken kun scorer 2.500 kroner. kvenser, hvis politikerne laver en cocktail af Størst og mindst gevinst af regeringens skattelettelser. skævt fordelte skattelettelser, besparelser på vel- færden og en øget privatisering af velfærdsgo- der, som vi eksempelvis ser det med et stigende antal private sundhedsforsikringer. Markante forskelle i levestandard kan give store spæn- dinger mellem befolkningsgrupper og føre til øget kriminalitet,« siger Jørgen Elm Larsen.

Det er ikke blot i kroner og øre, de velbjærge- Guldvindere Bronzevindere de høster de største gevinster på skattelet- ■ Mand ■ Kvinde telserne. Relativt set får de bedst lønnede også ■ 40-55 år ■ Under 24 år eller over 65 år ■ mere ud af det end de lavtlønnede. Ifølge Arbej- Ejerbolig ■ Lejer ■ Nord for København ■ Yderkantsområde derbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) er det ■ Lang uddannelse ■ Ufaglært sådan, at den rigeste tredjedel af befolkningen ■ Topchef ■ Uden for arbejdsstyrken ■ Høj indkomst ■ Lav indkomst får en gevinst svarende til 3,2 procent af deres årsindkomst, mens den tredjedel med de mind- Kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

18 · FEBRUAR 2008 19 I Fløde til de rigeste, minimælk til de fattigste København. I denne kategori er eksempelvis den De mest vellønnede får hvert år næsten 15 gange så 43-årige finansminister og jurist Lars Løkke Ras- meget ud af regeringens skattelettelser som dem mussen (V), der bor i nordsjællandske Græsted. med de mindste indtægter. I tørre tal vil det sige, at Skattelettelsernes mindste vindere er især folk med en årsindkomst over 480.000 kroner hvert ufaglærte kvinder – under 24 år eller over 65 år år sparer i gennemsnit 20.500 kroner, mens folk med en indkomst under 108.000 i gennemsnit spa- – i det vestlige Jylland. Hvis kvinden også er le- rer 1.400 kroner. Også målt i forhold til indkomsten dig, kan hun godt opgive at skattespare sig til en får de vellønnede mest ud af det. af de 40-tommers fladskærme, der er mange af i

Maksimal indkomst før skat i kroner Nordsjælland. Ifølge AE-rådet sparer folk uden 108.000 1.400 for arbejdsstyrken i gennemsnit kun 2.500 kro- 151.000 1.800 ner om året som følge af skattelettelserne. 181.000 2.200 Der er i det hele taget markante geografiske 214.000 3.000 254.000 4.600 forskelle på besparelserne. For eksempel sparer 294.000 7.000 en borger i Gentofte nord for København i gen- 336.000 9.800 nemsnit 16.000 kroner om året, mens beboeren 12.500 389.000 på Mors i Vestjylland kun får en skattelettelse på 480.000 15.300 Over 480.000 20.500 5.100 kroner. Beregningerne er udført af øko- Sparet skat om året i kroner nom Jonas Schytz Juul fra AE-rådet, som siger: »Skattestoppet har bidraget til de kraftige stig- Maksimal indkomst Gevinst i forhold til før skat i kroner indkomst i procent ninger i huspriserne i områder som København 181.000...... 1,5 og Århus. Prisstigningerne har gjort det økono- 336.000...... 2,4 misk sværere for folk fra yderkantsområder at Over 336.000 ...... 3,2 flytte til attraktive områder, som dermed i høje-

Kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. re grad bliver forbeholdt de rigeste. På den måde har skattestoppet øget uligheden mellem folk med forskellig bopæl.« På længere sigt kan det ret fastfrosset siden 2001. Da huspriserne er Professor John Andersen fra Roskilde Univer- få alvorlige konsekven- steget voldsomt i mellemtiden, udløser fastfrys- sitetscenter ser en tendens til, at eliten samler sig ser, hvis politikerne laver ningen store, årlige besparelser til boligejerne. med økonomisk opbakning fra blandt andet en cocktail af skævt for- Eksempelvis er besparelsen i gennemsnit for bo- skattestoppet. delte skattelettelser, be- ligejere i København på 9.000 kroner om året. »Der er tendenser i de her år til, at de rige og sparelser på velfærden Regeringens skattelettelse til boligejerne er talentfulde samler sig i bestemte boligenklaver, ’og en øget privatisering langt fra en uskyldig pakke, mener professor hvor de stort set kun omgås hinanden. Det ska- af velfærdsgoder, som vi John Andersen. ber afstand mellem befolkningsgrupper og kan i eksempelvis ser det med »Ifølge den fremherskende protestantiske ar- sidste ende gå ud over både de velstilledes og de et stigende antal private bejdsmoral er det i orden med den ulighed, som dårligst stilledes lyst til at være en del af det sto- sundhedsforsikringer. kommer af, at folk via flid og talent bliver velstil- re samfundsfællesskab,« siger John Andersen. Markante forskelle i le- lede. Men når boligejere – som følge af store stig- vestandard kan give sto- ninger i deres friværdi – kan kaste sig ud i over- Ulighed og misundelse re spændinger mellem flødigt forbrug, så begynder mange danskeres Skattelettelsernes bidrag til ulighed er en alvor- befolkningsgrupper og retfærdighedsfølelse at krakelere. De velstilledes lig sag, mener næstformand og skatteordfører føre til øget kriminalitet. ekstreme forbrugerisme kan for de dårligst stille- for Socialdemokraterne Nick Hækkerup. JØRGEN ELM LARSEN, professor de være en provokation, der får dem til at føle sig »Tallene fra AE-rådet viser, at regeringen fø- på Københavns Universitet. udenfor og give alvorlige spændinger mellem rer helt traditionel borgerlig politik, hvor man samfundets top og bund,« siger John Andersen. øger forskellen mellem de rigeste og de fattigste. Fortsætter det, vil det på et tidspunkt gå ud over Nordsjællændere forgyldt sammenhængskraften i samfundet. Øget øko- AE-rådet indkredser i sin analyse præcist, hvem nomisk ulighed kan udløse mere kriminalitet, der har vundet mest og mindst på regeringens fordi nogle vil være frustreret over kun at have skattelettelser. Dem, der for alvor skummer flø- råd til at bo i bestemte områder, mens de kan se den, er mænd i alderen 40-55 år med en god andre feste på livets champagneside,« siger Nick uddannelse og et godt job bosiddende nord for Hækkerup.

20 UGEBREVET A4 I forhold til ulighed ser Venstres skatteordfører med bud på en reform, der sænker skatten på ar- Torsten Schack Pedersen ikke de store proble- bejdsindkomst. Ifølge grundlaget for kommis- mer. sionen skal dens forslag til skattereform »samlet »Vi er det land i OECD (økonomisk samar- set være fordelingsmæssigt afbalanceret«. Om bejdsorganisation for velstillede lande, red.), der det så skal forstås sådan, at der ikke må rokkes en har den mest lige fordeling af indkomsterne. Og tøddel ved den nuværende fordeling af skatte- beregninger har vist, at det vil vi fortsat være, byrden mellem højtlønnede og lavtlønnede, står selv om man fjerner topskatten,« siger Torsten hen i det uvisse. Formanden for Folketingets Schack Pedersen og fortsætter: skatteudvalg, den radikale Niels Helveg Petersen, »Jeg bryder mig ikke om sådan en misun- siger: delses-tilgang, hvor min fornøjelse over min let- »Ord er meget taknemmelige, så nu må vi se, telse i skat skal afhænge af, hvor meget min nabo hvad regeringen egentlig vil. Eksempelvis vil et har fået. Vi bør i stedet glæde os over, at stort set højere jobfradrag have en bedre fordelingsmæs- alle har fået skattelettelser.« sig profil end en fjernelse af topskatten.« Torsten Schack Pedersen fra Venstre under- Elastisk skattekommission streger, at det er uhyre vigtigt at få sat skatten på Venstremanden Torsten Schack Pedersen kunne arbejde ned og siger i den forbindelse: ellers have god grund til at være misundelig på socialdemokraten Nick Hækkerup. Venstreman- den bor i Thisted, hvor skattelettelserne i gen- I Villabyer får mest, landsbyer får mindst nemsnit har lettet borgerne for 5.400 kroner i Folk bosat rundt omkring København får den største gevinst fra skattelettelserne, skattebetaling om året, mens socialdemokraten mens folk i yderområder får den mindste gevinst. Nick Hækkerup bor i Hillerød, hvor borgerne i gennemsnit slipper 11.100 kroner billigere. Gennemsnitlig årlig gevinst per Nick Hækkerup og de andre socialdemokra- indbygger af VK-regeringens Hjørring samlede skattelettelser. Frederikshavn ter sagde gang på gang under efterårets valg- Bornholm Brønderslev- Dronninglund kamp, at de ville velfærd frem for skattelettelser. Læsø

Et af Socialdemokraternes argumenter er, at det Jammerbugt 4.600-6.500 kroner 6.500-7.500 kroner øger den sociale ulighed, når der er færre penge Thisted Aalborg 7.500-9.000 kroner til at tage sig af samfundets svageste: Over 9.000 kroner Rebild Vesthimmerland »Vi har en ekstrem velstand i Danmark og har Morsø Mariagerfjord i mange år haft ekstrem vækst. Den situation Skive Lyngby-Tårbæk Værløse burde være brugt til – i stedet for at give eliten HerlevGladsaxe Gentofte Lemvig Randers Ledøje-Smørum Ballerup Struer Viborg Norddjurs Glostrup Frederiksberg flere penge mellem hænderne – at gøre meget Høje-Tåstrup AlbertslundRødover Brøndby København Holstebro Bjerringbro mere for eksempelvis de omkring 50.000- Syddjurd Ishøj Hvidovre Tårnby Favrskov Vallensbæk Dragør 60.000 børn, som lever under fattigdomsgræn- Herning Silkeborg sen,« siger Nick Hækkerup. Ikast-Brande Århus Skanderborg Ringkøbing-Skjern Gribskov Helsingør Den fremstilling vil Torsten Schack Pedersen Frederiksværk-Hundested Odder Fredensborg Horsens Hillerød Hørsholm ikke acceptere. Han mener, at regeringen har Allerød Frederikssund Rudersdal Samsø Odsherred kombineret skattelettelser med en øget indsats EgedalFuresø Hedensted Billund Vejle Varde for samfundets svageste. Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde »Vi har vist, at man både kan give skattelet- Frederecia Greve Sorø Solrød Vejen Nordfyns Middelfart Ringsted Køge telser og samtidig forbedre den offentlige ser- Kolding Kerteminde Esbjerg Fanø Odense Slagelse vice. Vi bruger i år omkring 40 milliarder kroner Stevns Assens Nyborg Fakse mere på velfærd, end der blev brugt, da regering- Haderslev Næstved Faaborg-Midtfyn en trådte til i 2001. Eksempelvis har vi afsat 8,5 Svendborg Tønder Vordingborg milliarder kroner ekstra til at sikre, at alle unge får Aabenraa Sønderborg en uddannelse ud over folkeskolen, og der er af- Langeland Ærø sat to milliarder kroner til at modvirke ghetto- Lolland Guldborgsund dannelser,« siger Torsten Schack Pedersen. I januar nedsatte regeringen en skattekommission, der senest 1. februar 2009 skal komme Kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

18 · FEBRUAR 2008 21 Jeg bryder mig ikke om »I forhold til skattelettelser er det vigtigere for Alligevel har Dansk Folkeparti været med til at sådan en misundelses- os, at det skal kunne betale sig at arbejde, end at gennemføre alle led i den skattepolitik, som iføl- tilgang, hvor min fornøj- man efterfølgende kan lave nogle beregninger, ge AE-rådets beregninger har øget uligheden si- else over min lettelse i som på den sidste decimal viser, at der er nogle, den 2001. Ifølge Mikkel Dencker er det dog skat skal afhænge af, der har fået lidt større gavn af skattelettelser end Dansk Folkepartis fortjeneste, at regeringens hvor meget min nabo andre.« hidtidige skattelettelser ikke har fået en endnu ’har fået. Vi bør i stedet En grundtanke i skattesystemet i dag er, at de mere skæv profil. Han nævner som eksempel, at glæde os over, at stort bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. de konservative forud for skattepakken i 2007 set alle har fået skatte- Derfor har vi bund-, mellem- og topskat, der gi- primært ønskede at lette topskatten, men at pak- lettelser. ver såkaldt progression, så man betaler en høje- ken efter pres fra Dansk Folkeparti endte med en TORSTEN SCHACK PEDERSEN, re procentdel af sin løn i sin skat, jo mere man jævnere fordeling. skatteordfører for Venstre. tjener. Den nuværende model er imidlertid ikke »Jeg tror ikke, at skattelettelserne på længere fredet i Skattekommissionens arbejde, fastslår sigt ændrer på byrdefordelingen. Man bør nem- Torsten Schack Pedersen og siger: lig se på den samlede finanspolitik, og her bliver »Der vil højst sandsynligt fortsat være en pro- nogle af de grupper, som ikke får gavn af skatte- gression i skattebetalingen, men det er ikke no- lettelser, tilgodeset. Eksempelvis via ældrechec- get kardinalpunkt for mig, at den fortsætter som ken og løft i førtidspensionen,« siger Mikkel nu.« Dencker. Blandt politikerne er der enighed om, at nye Dansk Folkeparti vil bekæmpe ændringer skattelettelser har lange udsigter. Mere nærlig- Det bliver ikke uden sværdslag, hvis regeringen gende er det med skatteomlægninger eksempel- prøver på at flytte meget rundt på fordelingen af vis ved at lette skatten på arbejde for til gengæld skattebyrden. Den ellers tro væbner Dansk Fol- at hæve miljøafgifterne. Socialdemokraten Nick keparti vil stritte imod, forsikrer partiets skatte- Hækkerup siger: ordfører Mikkel Dencker. »Ufinansierede skattelettelser er bestemt ikke »Vi vil vogte over, at der ikke bliver ændret på vores kop te. Vi vil hellere tale om skatteomlæg- den byrdemæssige fordeling af skat i den forker- ninger, og her vil vi ikke på nogen måde være te retning. Hvis der overhovedet skal lettes, skal med til omvendte Robin Hood’er, hvor de fattig- det ske i bunden. Vi havde helst været Skatte- ste får meget lidt ud af omlægningerne, mens de kommissionen foruden, og vi ønsker slet ikke, at rigeste får stor gevinst.« ■ kommissionens arbejde skal føre til noget resul- Af Iver Houmark Andersen, [email protected] tat,« siger Mikkel Dencker.

NETNYT I

SOCIALT UDSATTE SKAL OGSÅ LAVERE HUSLEJER GØR FROKOSTPAUSER MED MASSER LÆR MERE OM ARBEJDSMILJØ – IND PÅ ARBEJDSMARKEDET – BEBOERE I ALMENE BOLIGER AF AFBRYDELSER – WWW.FOA.DK WWW.GODTARBEJDE.DK WWW.FRAUDSATTILANSAT.DK MERE GLADE – WWW.SFI.DK Madro er der ikke meget af, når Her kan man – udover at lære en Socialministeriet har oprettet en Lavere husleje og pænere omgi- offentligt ansatte spiser deres ar- masse om arbejdsmiljø – se eller hjemmeside til de virksomheder, velser har gjort beboerne i lan- bejdsgiverbetalte frokost. For når gense 1970’ernes tv-spots med der overvejer at ansætte socialt dets almene boliger gladere for frokosten er betalt, indebærer figuren Godtnok, deltage i af- udsatte som for eksempel hjem- deres lejligheder og fået dem til det, at de ansatte må stå til rå- stemninger, teste sin viden og se løse, sindslidende, tidligere nar- at deltage mere i det lokale soci- dighed i pausen. Fagforbundet de udsendelser om arbejdsmiljø, komaner og traumatiserede flygt- ale liv. Til gengæld har det ikke Fag og Arbejde har spurgt over som DR sender hele foråret. ninge. Blandt tilbuddene er gratis gjort dem mere trygge ved at bo i 2.000 af deres medlemmer om Hjemmesiden er et samarbejde kurser, så både virksomhed og de socialt belastede bebyggelser. frokostpausen, og af dem svarer mellem Videncenter for Arbejds- ansatte kan få indblik i de socialt Det viser en ny undersøgelse fra mere end hver anden, at de al- miljø, Arbejdsmiljørådet og DR. udsattes problemer. På hjemme- SFI, det Nationale Forsknings- drig eller sjældent holder deres siden kan man også høre og læse center for Velfærd. pause. Og kun tre procent af de om både ansattes og virksomhe- ansatte på landets plejehjem når ders foreløbige erfaringer. at spise hele frokosten uden at blive forstyrret.

22 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

TIRSDAG 19. FEBRUAR LO OG DA: UDSPIL OM ØGET AALBORG FORBYDER virksomheden i 2006 fyrede to Modtageren af LO’s kulturpris ARBEJDSSTYRKE HØREVÆRN TIL PÆDAGOGER polske elektrikere, fordi de hav- 2007, Pia Fris Laneth, besøger LO og Dansk Arbejdsgiverfor- Aalborg Kommune har nu for- de meldt sig ind i forbundet. 3F i Silkeborg. Pia Fris Laneth ening har indgået en aftale, der budt pædagogerne i kommunen Virksomhedsejeren Steen Jør- fik prisen for sin bog »Lilly’s dan- skal sikre, at virksomhederne at bruge høreværn, når de er på gensen fortalte de polske elektri- markshistorie«, der er en moder- kan få den arbejdskraft, der er arbejde. Pædagogerne benytter i kere, at fyringerne havde bag- ne danmarkshistorie fortalt af fire behov for. Det skal ske dels gen- stigende grad høreværn for at grund i firmaets økonomiske si- generationer af kvinder. Det fore- nem en omfattende opkvalifice- undgå høreskader fra børnenes tuation, men den forklaring god- går i 3F-huset, Granhøjvej 16 i ring af de danskere, der er mest skrig og skrål, men den går ikke, tog Arbejdsretten ikke. Silkeborg klokken 19.00-21.30, udsatte på arbejdsmarkedet, lyder det fra kommunen. Råd- og alle er velkomne. Der er også dels ved at sikre en øget tilgang mand Mai-Britt Iversen (S) vil FRISØRANSATTE TRUET mulighed for at se og høre Pia af udenlandske arbejdstagere ikke have en pædagogik, hvor UD AF FORBUND Fris Laneth mandag i Silkeborg, med efterspurgte kvalifikationer. man bruger høreværn. De tre store frisørkæder Stender, onsdag i Jelling og torsdag i Den udenlandske arbejdskraft Kjær og Hos Peter er blevet Grindsted. Se hele programmet skal være ansat på samme vilkår RIGET BETALER BOD dømt for vedholdende at have og hør interview med forfatteren som danske lønmodtagere. Der FOR LIGELØNSSTRID presset og truet deres ansatte til på www.piafrislaneth.dk er dog uro i LO-geledderne: Der bliver sat et foreløbigt punk- at melde sig ud af Dansk Frisør HK/Privat kritiserer aftalen i en tum i sagen om ligeløn på Rigs- & Kosmetiker Forbund. I kroner ONSDAG 20. FEBRUAR pressemeddelelse. hospitalet, når Region Hovedsta- og øre kommer det i alt til at Retsudvalget holder høring med den nu betaler en bod på koste de tre kæder 340.000 Folketingets Ombudsmand, Hans EL-FORBUND TILBYDER 85.000 kroner til fagforbundet kroner til frisørforbundet. Gammeltoft-Hansen, om hans EFTERLØNNERE JOB 3F. Boden falder for brud på en beretning for 2006. Høringen Den rekordlave ledighed i elek- aftale fra 1992, som det davæ- BANKFOLK VIL HAVE finder sted onsdag fra klokken trikerfaget får nu Dansk El-For- rende Kvindeligt Arbejderfor- FLERE PENGE 14 til 16 i Landstingssalen på bund til at lokke elektrikere på bund indgik med hospitalet. Af- Strid om lønnen gjorde det man- Christiansborg. efterløn tilbage i arbejde. Samt- talen skulle udjævne lønforskel- dag aften umuligt for parterne lige 800 efterlønsmodtagere får lene mellem de kvindelige hos- på finansområdet at blive enige TORSDAG 21. FEBRUAR tilbud om fremover at modtage pitalsmedhjælpere og de mand- om en ny overenskomst. Finans- Den socialdemokratiske studen- jobopslag. El-forbundet satser lige portører. Ifølge 3F brød sektorens Arbejdsgiverforening terorganisation Frit Forum får be- på at kunne få fat i nogle af de Hovedstadens Sygehusfælles- tilbød en ramme på 8,8 procent søg af Folketingets måske mest elektrikere, som er gået tidligt skab aftalen i 2002. over to år, men det afviste Fi- USA-begejstrede politiker, ven- på efterløn på grund af nedskæ- nansforbundet med henvisning stremanden Søren Pind. Venstres ringer, og dem, som gerne vil EL-INSTALLATØR IDØMT BOD til stigningerne på det private udenrigspolitiske ordfører analy- kombinere efterlønstilværelsen Arbejdsretten har idømt Steen arbejdsmarked sidste forår på serer primærvalgene i Suhmsga- med det sociale fra en arbejds- Jørgensen El-installation en bod mellem 9 og 11 procent. Derfor de nummer 4, lige ved Kultorvet plads. på 50.000 kroner for organisa- har Finansforbundet nu sendt i København, klokken 19-21. Der tionsfjendtlighed over for Dansk første strejkevarsel. er gratis adgang. El-Forbund. Baggrunden er, at

TEGNER HOLDER FAST I Tegneren Kurt Westergaard skulle angiveligt have været myrdet, fordi han for to år siden til Jyllands-Posten tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Nu må han og konen leve i skjul i længere tid og måske resten af livet. Men det har ikke knækket den 73-årige tegner. »

KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected]. Jeg har reageret ved at blive rasende over at blive truet, bare fordi jeg har gjort mit arbejde. Jeg er gammel og stivnakket og kan ikke rigtig bøje nakken mere. Problemer med leveringen? KURT WESTERGAARD, til DR Ugebrevet A4 bliver nu omdelt af en ny distributør. Hvis der – mod forventning – skulle være problemer med at få A4 om mandagen, må du meget gerne sende en mail til adressen [email protected]

18 · FEBRUAR 2008 23 Ugebrevet A4 Islands Brygge 32D 2300 København S PP ID.NR. 46577

Vivi Kier Ingen grænser for fattigdommen Socialordfører for Det Konservative Folkeparti. Uddannet sygeplejerske.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 196.000 danskere fattige, men VK-regeringen nægter at anerkende en fattigdomsgrænse. De konservatives socialordfører Vivi Kier forklarer, hvorfor fattigdomsgrænser er skidt for de fattige.

Hvorfor er du imod at definere, hvornår ikke bare trække en linje og sige, at dem i »Nej, det har jeg ikke sagt. Jeg siger man er fattig? den her gruppe skal vi hjælpe. Det kunne bare, at jeg ikke vil være med til at trække »Fattigdomsgrænser kan være med til at være, der var nogle i gruppen lige over en grænse.« fastlåse en gruppe mennesker. Hvis der er grænsen, som havde mere brug for hjælp.« Er det ikke bekvemt for en regering ikke en fattigdomsgrænse, kunne man sige, at Hvordan skal vi diskutere fattigdom, hvis at kunne blive hængt op på en fattigdoms- nu hæver vi det beløb, den gruppe mennes- vi ikke må definere, hvad det er? grænse? ker modtager med 500 eller 1.000 kroner, »Jeg vil gerne være med til, at vi med Det hører jeg også hele tiden opposi- og så er der ingen fattige. Så kunne vi alle ord beskriver, hvornår man er fattig, men tionen sige. Men jeg tror ikke på, det er en sidde og smile og sige, nu er der ingen pro- at sætte en beløbsgrænse er farligt.« løsning at trække en fattigdomsgrænse og blemer. Men der er en lille gruppe af men- Hvordan vil du så beskrive det at være sige »ih, hvor er vi gode«. De mennesker, nesker, som har en masse problemer, der fattig? som har svært ved at komme ud på ar- ikke bare handler om penge.« »Altså i dag har vi et system, der under- bejdsmarkedet, har andre problemstil- Hvad er der galt med Arbejderbevægel- støtter, at alle mennesker kan have fast tag linger med i bagagen end bare et lavt rå- sens Erhvervsråd og EU’s fattigdomsgræn- over hovedet og kan spise hver dag. Med dighedsbeløb, og de problemstillinger vil ser, der i grove træk siger, du er fattig, hvis fattigdom tænker jeg især på børnefamili- jeg godt være med til at løse som politi- din indkomst ligger på under halvdelen af, er, hvor nogle børn står uden for fælles- ker.« hvad samfundets midterste indkomstgruppe skabet i form af fritidsinteresser, og det, Er I ikke med til at flytte fokus væk fra tjener? erkender vi, kan være et problem, og der- fattigdomsproblemer i Danmark ved at »Når der kommer rigtig mange for har vi lavet tiltag, så børn kan nægte at tale om fattigdomsgrænser? mennesker ud på ar- gå til fritidsinteresser uden at »Vi har hverken intentioner eller øn- bejdsmarkedet, skulle betale for dem.« sker om, at noget skal ties ihjel, men for som der gør i øj- Siger du dermed, at mig er det ikke væsentligt, om der er fær- eblikket, så sti- fattigdomsproblemer- re eller flere mennesker over en grænse. ger indkomsterne er løst i Dan- For mig er det væsentligt, at vi giver de ne, og som følge mark? mennesker, som ønsker at komme ud på deraf er der nogle, som havner i den arbejdsmarkedet, redskaber og værktøjer, nederste gruppe i forhold til midter- så de kan flytte sig væk fra den neder- gruppen.« ste gruppe.« Hvad har du så imod Køben- Hvis du ikke vil være med til at definere havns Kommunes definition af fattigdom i Danmark, kan vi så heller ikke fattige, som handler om, hvor definere fattigdom i Afrika? stort et rådighedsbeløb, du »Afrikanerne ville jo falde om, har til dig selv? hvis de hørte, hvad en kontant- »Den er også svær. Den en- hjælpsmodtager får i Dan- keltes situation afhænger for ek- mark. Men jeg vil ikke sidde sempel også af, hvad du har af gæld, og definere fattigdoms- hvad du har af husleje, og hvilke be- grænser for andre lande.« ■ tingelser du lever under. Du kan derfor Af Johan Rasmussen

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630