Det Danske Mindretals Politiske Historie 1945-2014

Det danske mindretals politiske historie 1945-2014

Af Martin Klatt og Jørgen Kühl

SSW Det danske mindretals politiske historie 1945-2014

Af Martin Klatt og Jørgen Kühl

Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Klatt, Martin og Kühl, Jørgen. SSW - Det danske mindretals politiske historie 1945-2014

Flensborg: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, nr. 69, 2014 ISBN 978-87-92994-17-2 ISSN 1397-4343

Illustrationer: Arkivet ved Dansk Central- bibliotek for Sydslesvig, Flensborg, Deut scher Bundestag og Flensborg Avis Sats og layout: Andree Hagel, Bov Tryk: Flensborg Avis 2014 Forsidefoto: Det danske mindretals demonstration i Flensborg den 21. april 2012

Udgivelsen er støttet af Sydslesvigudvalget Indhold

Dansk politik i Sydslesvig 1945-48______7 SSW grundlægges som vælgerforening______8 SSW i landdagen 1947-1954______9 Kiel-erklæringen______11 Kiel-erklæringen af 26. september 1949______12 SSW i Forbundsdagen i Bonn 1949-1953______14 Chikanernes tid______15 Landdagsvalget 1954: mandaterne går tabt______18 Bonn-erklæringen af 29. marts 1955______20 Efter Bonn-erklæringen______22 SSW/SSF i Bonn______23 SSW tilbage i landdagen______24 Kontaktudvalget i Bonn______25 SSW bliver en ”voksen” organisation______26 En ny mand i landdagen______27 Fortsat et mindretalsparti______30 Barschel-affæren______31 Samarbejdet med skiftende landsregeringer______33 SSW får medvind______36 SSW i kommunalpolitikken______41 Borgmestervalg______44 Den europæiske dimension______48 Mindretalspolitik på forbundsplan______49 50 år med København-Bonn Erklæringerne______50 Landdagsvalget 2009______51 Mindretalsmodel i krise______52 Landdagsvalget 2012______57 Regeringsaftale______61 SSW som regeringsparti______62 Ligestilling med kompromis______65 Skolelov med mindretalsforpligtelser______68 Retssag om SSW´s mandater______68 Forfatningsdomstolen bekræfter SSW´s status______71 Mindretalsskoler i landsforfatningen______75 Midtvejsstatus: Lyse tider for mindretallene______75 Europapolitik – European Free Alliance – det grænseoverskridende samarbejde______77 Jubilæumsåret 2014______79 Friserne i SSW______80 SSW´s politiske udvikling: Programmer og princippapirer______84 Det danske mindretals politiske historie 1945-2014______95 Politiske valg 1946-2013______100 Centrale personligheder i mindretallets politiske historie______104 Litteratur______106 Dansk politik i Sydslesvig Plakater i 1945-48 Flensborg fra byrådsvalget Da Tyskland kapitulerede, og dermed også 13.10.1946. Sydslesvig blev befriet fra nazismen i maj 1945, søgte store dele af regionens hjemmehørende befolkning ud fra mange forskellige motiver over i det danske mindretal. Nogle steder blev mindretallet til et danskorienteret flertal, der forventede eller håbede på genforening med Danmark. Det danske mindretals hidtidige hovedorganisation, den Slesvigske Forening (grundlagt i 1920), havde før krigen også arbejdet politisk. De britiske besættelsesmyndigheder ville imidlertid ikke anerkende denne side af arbejdet. I 1946 blev Sydslesvigsk Forening (SSF) nygrundlagt som kulturel forening, som samtidig var para- kommunal- og kredsdagsvalget i 1946 opstillede plyorganisation for hele mindretallet. SSF måtte det danske mindretal ikke desto mindre uaf- dog ikke arbejde politisk for at virkeliggøre sin hængige og “upolitiske” kandidater, der repræ- målsætning: genforeningen med Danmark. Ved senterede SSF. I 1947 deltog SSF også i det første landdagsvalg med egne kandidater.

Den første landdag udpeges i februar 1946 I februar 1946 blev Slesvig-Holstens første landdag udpeget af de britiske militærmyndig- heder. Første overpræsident/ministerpræsident blev Theodor Steltzer. Det danske mindretal blev først repræsenteret i april 1946, da advokat Willi Johannsen fra Flensborg blev udpeget som medlem. Mindretallets repræsentation blev

Sydslesvigsk Forenings konstituerende møde på Flensborghus den 15.11.1946. Stående Samuel Münchow, til højre for ham Cornelius Hansen, Frantz Thygesen og Jakob Kronika.

| 7 Den danske overborgmester I.C. Møller taler til den danske fraktion i Flensborg byråd. I 1946 talte den danske gruppe 32 af byrådets i alt 39 medlemmer.

snart fordoblet, da godt 80.000 sydslesvigere på uafhængige kan- Glücksborg-borg- didater. En ud af tre stemmer i Sydslesvig faldt mesteren Victor på danske kandidater. Foruden sydslesvigerne greve Revent- måtte også tyske flygtninge deltage i dette valg. low-Criminil også Det nød de tyske kandidater godt af. Blandt den tilsluttede sig hjemmehørende befolkning havde 60 % stemt mindretallet. Den på “Unabh. SSV”-kandidater. Som sådan blev danske gruppe den danske bevægelses kandidater bakket op af krævede omgående, at Sydslesvig skulle adskilles flertallet i den hjemmehørende befolkning i Syd- fra Holsten, og at der skulle afholdes en folkeaf- slesvig. Mindretallet blev valgt ind i alle amtsråd stemning om områdets status. i Sydslesvig - undtagen i Rendsborg nord.

Kredsdagsvalget Den danske gruppe i Kiel 13. oktober 1946 Efter valget i efteråret 1946 udpegede de britiske Ved kredsdagsvalget 13. oktober 1946 stemte besættelsesmyndigheder en ny landdag. Her sad nu 4 repræsentanter for SSF: Samuel Münchow overtog Willi Johannsens plads. Denne ønskede Det første ikke at fortsætte landdagsarbejdet. Desuden blev opråb til friseren Johannes Oldsen og Slesvigs borgme- dannelsen ster Hermann Clausen udpeget sammen med af SSW. Reventlow-Criminil. De dannede den første danske SSF-gruppe i Kiel. I landdagen kom det til adskillige principielle sammenstød mellem SSF-gruppen og de tyske partier.

SSW grundlægges som vælgerforening

I 1947 blev det efterhånden klart, at der måtte findes en løsning på mindretallets politiske SSF- repræsentation. De britiske besættelsesmyndig- plakat fra landdagsvalget i 1947.

8 | Skoleleder Svend Johannsen (SSW-formand 1948-49) og da- værende borgmester i Slesvig Hermann Clausen (SSW-formand 1950-56) fotograferet under et besøg i Danmark i 1946. heder meddelte, at såfremt SSF ønskede politisk landsformand. I 1949 blev anerkendelse, måtte foreningen fungere som alle Samuel Münchow hans andre tyske partier. De kulturelle forbindelser til efterfølger, der allerede i 1950 Danmark måtte derfor ophøre. blev efterfulgt af forbunds- Dette krav var uacceptabelt for mindretallets dagsmedlemmet Hermann hovedorganisation. I stedet gik udviklingen hen Clausen. Første landssekretær imod dannelsen af et særskilt parti, der skulle blev W.L. Christiansen, der i 1950 efterfulgtes af arbejde politisk, mens SSF så fortsat kunne stå Hermann Bornholdt. for de kulturelle bånd til Danmark. Selve ordet “parti” blev bevidst ikke brugt. Der skulle være SSW i landdagen 1947-1954 tale om en forening af hjemmehørende sydslesvigere (tyske, danske og frisiske), der arbejdede Det danske mindretal var repræsenteret i for selvbestemmelsesretten og Sydslesvigs adskil- alle valgte landdage i Slesvig-Holsten i 1947- lelse fra Holsten. 1954. I den første landdag talte SSF-, fra 1948 Den politiske organisation fik navnet Süd SSW-gruppen 6 medlemmer. Gruppeformanden schleswigscher Wählerverband • Sydslesvigsk Vælgerforening. SSW blev grundlagt i sommeren 1948, ikke som dansk mindretalsparti, men som Fælles valg- en politisk organisation for alle hjemmehørende plakat for SSF i Sydslesvig. Partiets program blev skrevet af SSF, og det dansk hvis daværende generalsekretær Frants Thygesen orienterede formulerede målsætningen bl.a. på baggrund af SPF (Sozial- tidligere politiske programerklæringer. SSW´s demokrati- hovedkrav var, at der skulle etableres en separat sche Partei delstat Sydslesvig, adskilt fra Holsten. Imidlertid Flensburg) var der ikke åbent tale om separatisme. Det til- fra kom- stræbte, men det ikke åbent forfægtede krav om munevalget tilslutning til Danmark skulle opnås via virkelig- 13.10.1946. gørelsen af princippet om folkenes selvbestem- melsesret. Svend Johannsen blev valgt til SSW´s første SSF- plakat fra landdagsvalget i 1947.

| 9 det tyske mindretal havde afgivet i Danmark ved befrielsen i maj 1945.

Landdagsvalget 1947 Det første landdagsvalg blev holdt den 20. april 1947. Her deltog SSF med et politisk partis Den seks mand store danske landdagsgruppe i rettigheder. Selv om målet var løsrivelse og gen- Kiel. Første række fra venstre: Reventlow-Crimin- forening med Danmark, kunne kravet pga. den il og Hermann Olson; anden række fra venstre: britiske censur ikke udtrykkes åbent. Alligevel Hermann Clausen, Samuel Münchow, Christian fik SSF et overvældende valg og næsten 100.000 Mahler og Berthold Bahnsen. stemmer. I byerne stemte over 70 %, på landet 40 % af den hjemmehørende befolkning på SSF. Godt 55 % af de hjemmehørende stemte på SSF. Samuel Münchow krydsede her hyppigt klinger Landdagsgruppen voksede nu fra 4 til 6. Ny var med tyske politikere - især om kravet om et land Hermann Olson fra de dansksindede flensborg- Sydslesvig, diskriminering af SSF-medlemmer ske socialdemokraters parti SPF, friseren Bert- i det offentlige og flygtningespørgsmålet. SSW hold Bahnsen (i stedet for Oldsen) og Christian krævede igen og igen, at de tyske flygtninge Mahler. skulle fjernes fra Sydslesvig. Ved landdagsvalget i Den vesttyske grundlov 1949 1950 blev SSW-gruppen reduceret til 4. Samtidig mistede SPD regeringsmagten i Kiel. Herefter I maj 1949 fik Vesttyskland sin grundlov. For at førte CDU-regeringerne under Walter Bartram den kunne træde i kraft, måtte de tyske ”lan- (1950-51) og navnlig Friedrich Wilhelm des” parlamenter godkende den. I Kiel stemte Lübke (1951-54) en aggressiv kurs mod landdagen om grundloven den 20.5.1949. SSW det danske mindretal. Det præ- stemte imod. Gruppeformanden Münchows gede arbejdet i Kiel med hyppige begrundelse var klar: Grundloven indeholdt konfrontationer og principielle ingen bestemmelser om de nationale mindretals opgør. SSW-gruppen afviste kate- rettigheder. Desuden blev den nationale selvbe- gorisk ethvert krav fra Lübke om stemmelsesret ikke anerkendt. Det var centrale at afgive en loyalitetserklæring i programpunkter for SSW - og derfor kunne lighed med dén, som partiet ikke godkende grundloven. Det fik dog

Fire SSW-politikere i landdagen i Kiel. Fra venstre: Hermann Olson, Hermann Clausen og Christian Mahler, mens Reventlow-Criminil er på vej op ad trappen. 10 | SSW´s første landssekretariat lå i Lollfuß 69 i Slesvig. I 1957 flyttede kontoret til Flensborghus.

ingen indflydelse på, at det store flertal i landdagen godkendte den.

Kiel-erklæringen Frants Thygesen Den danske bevægelse havde størst styrke i 1947. var general Ved landdagsvalget opnåede SSF 99.500 stem- sekretær for SSF mer. Ved kommunalvalget i 1948 faldt antallet i årene 1945-56. af danske stemmer til 92.000. Det syntes, som Det var ham, om tilbagegangen var begyndt. Samtidig var det der skrev SSW´s klart, at der ikke ville blive tale om nogen græn- første partipro- seforskydning mod syd. De britiske besættelses- gram i 1948. myndigheder i Slesvig-Holsten pressede på for at finde en holdbar ordning for det danske mindretal. Samtidig pressede den danske regering blev valgt efter forslag fra det danske mindretal. mindretallet til forhandlingsbordet. Der blev Med dette udvalg blev der skabt et forum for en indledt forhandlinger mellem SPD-landsregerin- vedholdende dialog, der på trods af alle konflik- gen og SSF. ter mellem landsregering og mindretal kom til at fungere helt frem til 1958. Formelt gjaldt Kiel-er- I september 1949 afgav delstatsregeringen i Kiel klæringens indhold også for friserne. Reelt var en erklæring om mindretallets rettigheder. Heri dét på intet tidspunkt tilfældet. blev det bl.a. bestemt, at det stod enhver frit selv Landdagen bakkede næsten enstemmigt op om at identificere sig med et mindretal. Det sam- erklæringen - med menfattes ofte i udsagnet: “Minderheit ist, wer to undtagelser. Den will.” Desuden blev der nedsat et særligt kontakt- senere CDU-minister- udvalg, der skulle lette samarbejdet mellem det præsident og daværen- danske mindretal og de tyske myndigheder og de landråd i Flensborg finde løsninger på akutte problemer. Udvalget land: Friedrich Wil- bestod af tre repræsentanter for mindretallet, helm Lübke var afgjort tre repræsentanter for landsregeringen samt en imod. lønnet, men ikke stemmeberettiget sekretær, der Hans Ronald Jørgensen var som amtssekre- tær i Slesvig med til at opbygge det kulturelle og politiske arbejde i det sydligste Sydslesvig. I årene 1956-82 var han generalsekretær for SSF, i tiden 1982-1987 også generalsekretær for den europæiske mindretalsunion FUEV.

| 11 SSW- Valgplakater godkendt af valgopråb den britiske censur i 1948. fra 1948 Plakat fra kommunevalget i 1948, der siden blev genbrugt med forskellig tekst.

Kiel-erklæringen af 26. september 1949 Den slesvig-holstenske landsregering, d. tros- og samvittighedsfrihed (artikel 4), ubetinget forrang, forfordeles eller begun- opfyldt af ønsket om at sikre et fredeligt e. ytrings- og pressefrihed (artikel 5), stiges pga. sit tilhørsforhold til det danske samliv mellem det danske mindretal og f. forsamlings- og foreningsfrihed (artikel mindretal. den tyske befolkning, at tilsikre det danske 8 og 9) mindretal i Slesvig-Holsten dets berettigede g. ret til frit at vælge erhverv og arbejds- II. forhold af vigtighed og at hidføre et godt sted (artikel 12) Som en følge af disse retsprincipper fastslås naboforhold til det danske folk, erklæ- h. boligens ukrænkelighed (artikel 13), hermed: rer med den slesvig-holstenske landdags i. ret til frit at grundlægge politiske partier 1. Bekendelsen til dansk nationalitet og godkendelse og i bestemt forventning om, og disses aktiviteter i henhold til artikel dansk kultur er fri. Den må ikke bestri- at den danske regering indrømmer og 21, des eller efterprøves af myndighederne. tilsikrer det tyske mindretal i Danmark k. lige adgang til enhver offentlig stilling 2. Det danske mindretal, dets organisati- de selvsamme rettigheder og friheder, efter evner, egnethed og faglige kvalifi- oner og medlemmer må ikke hindres i følgende: kationer (artikel 33, 2), dvs. at der med brugen af det ønskede sprog i ord, skrift hensyn til embedsmænd, funktionærer eller på tryk. Anvendelsen af det danske I. og arbejdere i offentlig tjeneste ikke må sprog for domstolene og over for for- Forbundsrepublikken Tysklands grund- gøres forskel på personer, der tilhører valtningsmyndighederne retter sig efter lov af 23. maj 1949 garanterer enhver og det danske mindretal, og alle andre, den almindelige lovgivning. dermed også ethvert medlem af det danske l. almindelig, umiddelbar, fri og hemme- 3. Børnehaver, almendannende skoler og mindretal uden hensyn til det af vedkom- lig valgret, der også gælder ved land- folkehøjskoler (også faglige) kan opret- mende benyttede sprog dagsvalg og kommunale valg (artikel 28, tes af det danske mindretal i overens- a. retten til frit at udfolde sin personlighed 1) stemmelse med lovgivningen. I skoler og den personlige friheds ukrænkelig- m. ret til at påkalde domstolenes beskyt- med dansk som undervisningssprog hed (artikel 2), telse, hvis nogen anser sig for at være skal tilstrækkelig undervisning i tysk b. lighed for loven (artikel 3, 1), krænket i sin ret af myndighederne finde sted. Forældre og værger kan frit c. forbud mod at forfordele eller begunsti- (artikel 19, 4). afgøre, om deres børn skal besøge skoler ge nogen pga. afstamning, sprog, oprin- med dansk undervisningssprog. delse eller politiske anskuelser (artikel 3, Ingen må derfor grundet gyldig forbunds- 4. Landsregeringen anser det for selvføl- 3), ret, som jvf. artikel 31 i grundloven nyde geligt, at den parlamentariske sædvane

12 | Plakat fra forbunds- Plakat med de dagsvalget 4.8.1949. slesvigske løver brugt op til forbundsdags- Disse plakater skulle være valget i 1949 og brugt op til kommunevalget i landdagsvalget 1948, men blev ikke godkendt året efter. af den britiske censur.

at inddrage alle politiske grupper i re (f.eks. præster, lærere, landbrugskon- muligt, skal han forelægge dem udvalget til udvalgsarbejdet i kommunernes, amter- sulenter osv.) må ikke forfordeles over sagkyndig udtalelse. Landets kommitterede nes, kredsenes og landets repræsentative for andre i tilsvarende profession ved for Slesvig kan rekvirere disse og andre råd, finder sted uden hensyntagen til de tildelingen af tilflytningstilladelse og sagkyndige udtalelser hos udvalget. Skulle pågældende flertalsforhold. tildeling af boliger i de kommuner, de en sagkyndig udtalelse ikke finde noget 5. Landsregeringen anser det for ønske- gør tjeneste. De må ikke udøve nogen flertal i udvalget, så kan der fremlægges to ligt, at radioen gøres tilgængelig for det politisk virksomhed. forskellige udtalelser. danske mindretal ligesom for andre po- 11. For så vidt der i de foregående punkter litiske og kulturelle sammenslutninger. ikke skulle være tillagt landet kompe- Udvalgets sagkyndige udtalelser tilsen- 6. Landsregeringen anser det for ønskeligt, tence, vil landsregeringen gøre sit for des landsregeringen til endelig afgørelse. at danske præster og kirkelige menig- godkendelsen og gennemførslen ved de Såfremt forholdsregler fra selvforvaltnings- heder efter forudgående aftale med de pågældende myndigheder. korporationerne måtte være nødvendige, respektive kirkelige hhv. menighedsin- foranlediger landsregeringen det nødven- stitutioner kan benytte kirker, kirkegår- III. dige inden for rammerne af sine kompe- de og lignende faciliteter med valgfri Der dannes et udvalg for at efterprøve og tencer. brug af det ønskede sprog. afklare forslag, klager og andre indberet- Nærmere bestemmes af forretningsorde- 7. Med hensyn til understøttelser og øvrige ninger fra det danske mindretal. Dette nen, der også bestemmer valget af formand ydelser af offentlige midler, som tilstås består af tre medlemmer af det danske og skifte i formandssædet mellem de to efter frit skøn, vil der ikke blive taget mindretal og tre medlemmer, der udpeges grupper i udvalget. Udvalget beslutter hensyn til tilhørsforholdet til det danske af landets kommitterede for Slesvig. forretningsordenen. Den skal godkendes af mindretal. landsregeringen. 8. Offentlige bekendtgørelser må ikke Udvalgets forretninger føres af en sekretær, nægtes det danske mindretals aviser. der af udvalget vælges med flertal og an- I V. 9. Det danske mindretals særlige inte- sættes af landsregeringen på grundlag af tre De her opstillede principper har tilsvaren- resse i at pleje sine religiøse, kulturelle forslag, som gives af det danske mindretal. de gyldighed for den frisiske befolkning i og faglige forbindelser med Danmark Det er sekretærens opgave i første omgang Slesvig-Holsten. anerkendes. at ekspedere indberetninger sammen 10. Danske statsborgere, som af landsrege- med landets kommitterede for Slesvig ringen har fået tilladelse til at virke som eller de stedlige myndigheder ved hjælp religiøse, kulturelle eller faglige rådgive- af forhandlinger. For så vidt det ikke er

| 13 SSW i protesterede de dansksindede flensborg-social- Forbunds- demokrater i SPF energisk imod denne afgørelse. De havde ønsket en tilknytning til SPD-gruppen dagen i i stedet. Den danske landdagsgruppe i Kiel, foto- Bonn graferet under et gruppemøde i 1950. Fra 1949-1953 Hermann Clausens jomfrutale venstre ses Berthold Bahnsen, Samuel Hermann Clausen benyttede enhver lejlighed Münchow, Hermann Clausen, Hermann SSW deltog til at redegøre for SSW´s program og fremsæt- Olson og Christian Mahler. i det første te SSW´s politik i Bonn. I sin jomfrutale den forbundsdags- 22.9.1949 formulerede han 3 krav: valg i 1949. 1. Flygtningespørgsmålet i Sydslesvig skulle Her lykkedes det at få Hermann Clausen valgt løses. via landslisten. Derimod kunne SSW ikke vinde 2. Selvbestemmelsesretten måtte også gælde i nogen direkte valgkreds i Flensborg, hvilket Sydslesvig. mindretallet ellers havde håbet på. I Bonn blev 3. Sydslesvig skulle adskilles fra Holsten med Hermann Clausen fulgt i sit arbejde af Jacob egen forvaltning. Kronika, der var korrespondent for bl.a. Flens- Til sidst understregede han, at de danske sydsles- borg Avis og den tysksprogede Südschleswigsche vigere gik ind for demokratiet. Heimatzeitung, som var SSW´s partiavis. Som enemand stod Hermann Clausen i en meget Imod vesttysk genoprustning vanskelig position. Han kunne ikke få sæde i de Hermann Clausens tid for SSW vigtige udvalg - frem for alt det særlige som forbundsdagsmed- grænselandsudvalg og udvalget for nyordningen lem blev afbrudt af lan- af de indre forbundsgrænser i Vesttyskland. Des- ge sygdomsperioder. uden var arbejdsbyrden umulig at overkomme Alligevel lykkedes for en enkeltmandsgruppe. I januar 1952 blev det for ham at han derfor tilknyttet Föderalistische Union som sætte sit præg på “hospitant”. Föderalistische Union var et funktio- politikken. Han nelt fællesskab af det katolske Zentrum-parti og udtalte sig bl.a. kate- de bayerske regionalister Bayernpartei. Dermed gorisk imod vesttysk sikrede han, at FU fik gruppesstatus. I Sydslesvig genoprustning.

Hermann Clausen og redaktør Jacob Kronika fotograferet foran Forbundsdagen i Bonn.

14 | Dette emne optog mindretallet meget. Mange en tilsvaren- unge protesterede energisk og ville ikke aftjene de undta- vesttysk værnepligt. En af de meget kritiske unge gelse også var Karl Otto Meyer. måtte gælde Hans protest i en tale i Danmark blev omgående på delstats- straffet af det slesvig-holstenske undervisnings- plan i Sles- ministerium, der fratog ham undervisningstil- vig-Holsten. ladelsen. Der var reelt tale om et “Berufsverbot”. Det afviste Først efter en årrække med langvarige retssager landsre- blev forbuddet ophævet, og Karl Otto Meyer geringen kunne igen undervise i mindretallets skoler. imidlertid. Mindretallets ledelse forhandlede forgæves om en fritagelse af unge danske sydslesvigere fra Chikanernes tid værnepligten af nationale grunde. Kiel-erklæringen afstedkom en mindretalsord- Forbundsvalgloven 1953 ning, der på papiret havde skabt gode vilkår for Hermann Clausens største sejr i Forbundsda- mindretalsarbejdet. Alligevel fungerede den ikke gen blev vundet i 1953. Efter at han var blevet helt efter hensigten. Hurtigt blev det klart, at der tilknyttet Föderalistische Union som permanent fra tysk side fortsat blev skelnet mellem et “ægte” gæst, kunne han koncentrere sig om udvalgte ar- og et “uægte” mindretal. Dermed blev princip- bejdsområder, alt imens arbejdsdelingen i grup- pet om “Minderheit ist, wer will” underkendt i pefællesskabet sikrede information om alle an- praksis. I 1950 overtog det konservative CDU dre sager af betydning. Hermann Clausen deltog ledelsen af landsregeringen. Ministerpræsident især i udarbejdelsen af den ny forbundsvalglov. Walter Bartram markerede en hårdere kurs over Her kunne han trænge igennem med argumen- for mindretallet. Allerede i 1951 blev han afløst ter over for de andre partier om en særlig status af Friedrich Wilhelm Lübke. Denne iværksatte for de nationale mindretals partier. Resultatet omgående en offensiv over for mindretallet, der var, at nationale mindretalspartier blev fritaget sigtede på at inddæmme den danske bevægelse fra 5 %-spærregrænsen ved forbundsdagsvalg. og at reducere dens størrelse. Han forsøgte - for- Denne undtagelse gælder frem til i dag. Den gæves - at presse forbundsregeringen i Bonn til skabte samtidig grundlag for SSW´s krav om, at at erklære Kiel-erklæringen ugyldig.

| 15 På lokalt plan bidrog hans uforsonlige konfrontationskurs kom det til over for mindretallet snarere til en stabilisering omfattende og konsolidering end til svækkelse. SSW kunne chikaner over mobilisere mange sympatier i denne langvarige Fire slesvig-holstenske ministerpræsi- for det danske konflikt og kunne dermed delvist imødegå det denter, der regerede i årene april 1947 - mindretal. Det massive frafald, der var påbegyndt i SSF´s med- oktober 1954. Fra venstre: Hermann Lüde- førte til alvorli- lemstal og SSW´s stemmetal tilbage i 1948. mann, Friedrich Wilhelm Lübke, Bruno ge spændinger, Diekmann og Walter Bartram. men også til Flygtningevalget 1951 en lang række Fra første færd havde SSW både været talerør individuelle klager, som blev behandlet i det for en regionalistisk bevægelse og et mindretals- særlige Kontaktudvalg for Sydslesvig. parti. Der har på intet tidspunkt været tale om et Mindretallet oplevede Lübkes regeringstid 1951- enten-eller, men altid om et både-og. Det kom til 54 som chikanernes tid. Dette bidrog sammen udtryk i valgkampene, hvor der dog til tider blev med en række andre konkrete sager til, at ethvert satset mere på den ene end den anden funktion. samarbejde mellem mindretal og landsregering Kommunevalget i 1951 var således et flygtnin- efterhånden syntes umuliggjort. Mindretallets gevalg, der fokuserede på, hvilken rolle det store ledelse klagede to gange over Lübke-regeringen antal tyske flygtninge, der enten var flygtet eller til forbundspræsidenten Theodor Heuss (FDP). fordrevet fra Centraleuropa, skulle spille i det Forbundspræsidenten lod imidlertid klagerne gå slesvig-holstenske politiske liv. SSW nævnte slet videre til Lübke-regeringen, der ikke kunne se ikke det danske element i sin agitation. Partiet nogen gyldig markerede sig frem for alt som de hjemmehø- grund til kla- rendes parti og krævede flygtningene fjernet. Denne vogn ger fra mindre- Berthold Bahnsen opfordrede under valgkam- blev under tallets side. pen med en elegant retorisk formulering til at landdagsvalget Set i bakspejlet danne en “Block der Heimatbedrohten und i 1950 brugt til havde Lübke Entrechteten” som modstykke til flygtningeparti- den såkaldte imidlertid kun et “Block der Heimatvertriebenen und Entrech- „slæbetjene- begrænset teten”. Alligevel gik flertallet i Flensborg byråd ste“, der bragte succes med sin tabt - til stor begejstring hos tyske politikere og dansksindede politik. Faktisk journalister. vælgere til stemmeurnerne.

16 | En diskriminerende valglov relsen mindretallet imod: SSW havde intet krav på en fritagelse - men det var tilladt at give den. I 1951 blev der vedtaget en ny valglov for Netop dét var den CDU-ledede regering dog Slesvig-Holsten. Spærregrænsen blev hævet ikke indstillet på. fra 5 % til 7,5 % af stemmerne. Den officielle begrundelse var, at den høje minimumsprocent ”Programm Nord” skulle forhindre en opsplitning af det politiske SSW var såvel mindretallenes som regionens landskab. I denne sammenhæng tjente erfarin- talerør. SSW krævede derfor vedholdende, at der gerne fra Weimarrepublikkens Tyskland som skulle ydes særlig økonomisk støtte til udviklin- skræmmende og legitimerende eksempel. Det gen af Sydslesvig. Lübke kunne se en mening i et danske mindretal tolkede derimod lovændrin- egnsudviklingsprogram. Intentionen var dog den gen som et bevidst forsøg på at forhindre SSW modsatte af SSW´s: Han tolkede en del af min- i at blive repræsenteret i Kiel. I mindretallets dretallet som protestbevægelse. Ved at udvikle øjne forsøgte Lübke således at opnå dét, hans Sydslesvig, ville SSW og mindretallet blive redu- chikanepolitik ikke havde formået. SSW klagede ceret til sin egentlige kerne. Derfor iværksattes til forbundsforfatningsdomstolen i Karlsruhe “Programm Nord”. SSW var principielt for, men - og fik medhold i april 1952. Loven måtte krævede, at det først og fremmest måtte tilgode- revideres og spærregrænsen sættes ned til 5 % se den hjemmehørende befolkning. igen. Det var et svigende nederlag for Lübke-regeringen. Hærværk mod danske institutioner i Slesvig Ny klage i Karlsruhe I årene 1950-54 blev forholdet mellem dansk og SSW havde i 1952 fået medhold i sin klage over tysk stadig mere spændingsfyldt. Det kom til 7,5 %-spærregrænsen. I 1953 var mindretalspar- hyppige chikaner og nålestik over for mindretal- tier tilmed blevet fritaget for spærregrænsen ved let. Undertiden kom det forbundsdagsvalg. Da det blev tydeligt, at SSW lokalt endog til hærværk. næppe ville kunne klare 5 %-spærregrænsen ved Den 20.-21. september landdagsvalget i 1954, opfordrede SSW-grup- 1952 blev danske byg- pen landdagen til en tilsvarende fritagelse ved ninger i Slesvig således landdagsvalg. Det afviste flertallet i Kiel. SSW overmalet med aggressive klagede igen til Karlsruhe. Denne gang gik afgø- antidanske paroler. Det

Natten mellem 20. og 21.9.1952 begik „Deut sche Jungenschaft“ hærværk på en række danske bygninger i Slesvig. Her er det gået ud over præsteboligen i Slesvig-Frederiksbjerg.| 17 gik ud over Umiddelbart syntes CDU-regeringen at have de tre dan- opnået sit hovedmål. Det skulle dog vise sig at ske skoler, blive en Pyrrhussejr for den ny slesvig-holsten- landbrugs- ske ministerpræsident Kai-Uwe von Hassel, der konsulen- tidligere havde været borgmester i Glücksborg. tens hus og Mindretallet havde markeret sin eksistens, så det en præste- ikke kunne forties eller bortforklares. I Dan- Mere hærværk mod danske bygninger i Sles- bolig. Det mark stod opinionen uforstående over for den vig 20.-21.9. 1952. Gerningsmændene blev var “Deut ny situation - ikke mindst i lyset af, at det tyske pågrebet og stillet for domstolen. sche Jun- mindretal året forinden havde opnået sæde i genschaft”, Folketinget med under en fjerdedel af SSW´s der stod bag. Gerningsmændene blev pågrebet og stemmetal. Herefter understregede SSW gang på straffet. Mindretallet protesterede omgående med gang misforholdet mellem 9.700 tyske stemmer et dansk stormøde med 700 deltagere i Slesvig. i Nordslesvig og ét folketingsmedlem over for 42.000 danske stemmer i Sydslesvig, men intet Landdagsvalget 1954: mandaterne landdagsmedlem. Hassel søgte efter en forhand- går tabt lingsløsning og tilbød nedsættelsen af et særligt nævn. SSW krævede derimod ultimativt to råd- givende landdagsmedlemmer - og ophævelsen af Det lykkedes ikke at få 5 %-spærregrænsen spærregrænsen. Von Hassel ville kun gå med til ophævet ved forbundsforfatningsdomstolen i en omfattende løsning, såfremt der blev indgået Karlsruhe. SSW valgte dog alligevel at gå til valg en bilateral aftale mellem København og Bonn, i 1954 - om ikke andet, så for at demonstrere der tillige sikrede det tyske mindretals status i over for den slesvig-holstenske, men især offent- Danmark. Først da Danmark bragte mindretals- ligheden i Danmark, at det danske mindretal spørgsmålet på banen under NATO-forhandlin- fortsat fandtes og kunne mønstre store dele af gerne om Vesttysklands optagelse i oktober 1954, den sydslesvigske befolkning. Det lykkedes for kunne der findes en løsning. mindretallet at mobilisere sine tilhængere - og SSW opnåede over 42.000 stemmer. Det var Forhandlinger mellem SSW og landsre- alligevel for lidt til at opnå genvalg. Det geringen danske og national-frisiske mindretal Efter valget i 1954 stod SSW uden for landdagen. stod således uden for landdagen i Kiel.

Ved landdagsvalget i 1954 mistede SSW sin repræsentation i landdagen. Her følger Hermann Clausen og Samuel Münchow forhandlingerne fra tilhørerpladserne.

18 | Von Hasselregeringen tilbød i stedet dannelsen både det dan- af et nævn, men SSW krævede to rådgivende ske mindretal landdagsmedlemmer. Det kaldtes Berlin-mo- i Sydslesvig dellen. Forbundsdagsmedlemmerne fra Berlin og det tyske i var nemlig kun rådgivende uden stemmeret. I Nordslesvig. begyndelsen bakkede SPD op om SSW´s krav. Dette betød Denne karikatur i Kieler Nachrichten, Da det kom til forhandlinger mellem Bonn og en faktisk 17.1.1955, illustrerer mindretallets holdning København, ændrede SPD imidlertid standpunkt anerkendelse til det „Beirat“, som ministerpræsident Kai- og foreslog et landdagsudvalg med SSW-rådgive- af gensidig- Uwe von Hassel forsøgte at gøre spiselig. re i stedet. hedsprincip- pet inden for Forhandlinger mellem København og mindretalspolitikken. Bonn Det danske mindretal blev orienteret om for- Da Vesttysklands ansøgning om optagelse i handlingerne og fremsatte selv ønsker over for NATO skulle drøftes, blev det af det danske København, men ingen af mindretallene sad Folketing pålagt den danske regering at tage med ved forhandlingsbordet. For SSW var det Sydslesvig-spørgsmålet op på NATO-minister- centrale problem repræsentationen i landdagen: rådsmødet i Paris i oktober 1954, selv om stats- Spærregrænsen skulle fjernes. Et andet centralt minister Hans Hedtoft personligt var særdeles spørgsmål omhandlede eksamensretten for de to skeptisk. Efter udenrigsminister H.C. Hansens mindretals skoler. Desuden skulle sindelagsprin- indlæg i Paris kom der en omgående imødekom- cippet garanteres som fundament for mindre mende reaktion fra den vesttyske kansler Konrad talsordningerne - og forældrenes suveræne ret til Adenauers side. I februar 1955 kunne der således at vælge en mindretalsskolegang for deres børn efter en række forudgående manøvrer indledes skulle anerkendes. Løsningen blev fundet med to forhandlinger mellem Bonn og København ensidige, men i indholdet synkrone og parallelle om en mindretalsordning. Danmark ville ikke erklæringer, afgivet i Bonn den 29. marts 1955 af acceptere nogen bilateral aftale, nogen loyali- hhv. forbundskansler Konrad Adenauer og den tetserklæring eller nogen erklæring om grænsen nye danske statsminister H.C. Hansen: Bonn - hvilket imidlertid den slesvig-holstenske lands- garanterede det danske mindretals, København regering insisterede på. Derimod accepterede det tyske mindretals rettigheder. Erklæringerne Danmark, at forhandlingerne kom til at omfatte skulle sætte gang i en efterfølgende langvarig,

| 19 Håndgjort, udateret plakat med Istedløven. men samlet set positiv udvikling i forholdet mellem dansk og tysk.

Det dansk-tyske resultatpapir Friseren Berthold I selve Bonn-erklæringen står der intet om Bahnsen sad som land- SSW´s fritagelse fra spærregrænsen. Det gør dagsmand for SSF og der derimod i det fælles dansk-tyske resultat- SSW i årene 1947-54 og papir af 28. marts 1955, hvor fritagelsen fra 5 Bonn-erklæringen af 29. marts 1955 1958-71. %-spærregrænserne ved forbundsdagsvalg og I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolk- ved landdagsvalg blev lovet. Her fastlægges det ningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og også, at alle relevante instanser vil bestræbe sig dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen på at agte og værne mindretallets rettigheder i af venskabelige forbindelser mellem forbundsre Stats- og udenrigs overensstemmelse med ånden i Bonn-erklærin- publikken Tyskland og kongeriget Danmark og i minister H.C. Hansen gen. Dermed forpligter erklæringen ikke blot betragtning af den folkeretlige forpligtelse, som hilser på den vest- forbundsregeringen og landsregeringen, men forbundsrepublikken ved sin tiltrædelse af den tyske kansler Kon- tillige kredsene og kommunerne. Mens selve Kø- europæiske konvention om menneskerettigheder har rad Adenauer den benhavn-Bonn Erklæringerne formelt set er en- påtaget sig til ikke at undergive nationale mindretal 29.3.1955 umiddelbart sidige, er det forudgående resultatpapir, der hen- forskelsbehandling (artikel 14), erklærer forbunds- før offentliggørelsen af viser til erklæringerne, en bilateral aftale, som republikken Tysklands regering i overensstemmelse Bonn-København-er- er underskrevet af de to regeringers forhandlere. med de også i forbundsrepublikken Tysklands grund- klæringerne. Derfor kan fritagelsen fra spærregrænsen ved lov fastlagte grundsætninger, hvortil den slesvig-hol- både forbundsdags- og landdagsvalg ikke uden stenske landsregering henviste i sin erklæring af 26. videre ensidigt ophæves uden konsekvenser for september 1949, følgende: det dansk-tyske forhold. Personer, der tilhører mindretallet, nyder ligesom alle andre statsborgere de rettigheder, som er garan- teret ved forbundsrepublikken Tysklands grundlov af 23. maj 1949. Særligt tilkommer der dem inden for grundlovens rammer følgende rettigheder:

20 | Vikingeskibet med Plakat fra land- SSW-plakat fra løvesejlet blev første dagsvalget i 1950 kommunevalget gang brugt op til valget med entydig regi- 24.4.1955. i 1951 og de følgende onalistisk appel til 20 år. I 1958 blev sejlet den hjemmehøren- forsynet med våben- de befolkning. skjold fra de respektive amter, her Husum amt.

I. II. III. 1. Den personlige friheds ukrænkelighed, Som en følge af disse retsprincipper fastslås Forbundsregeringen tilkendegiver herved, 2. lighed for loven, hermed: at den slesvig-holstenske landsregering har 3. tros- og samvittighedsfrihed, meddelt den følgende: 4. ytrings- og pressefrihed, 1. Bekendelsen til dansk nationalitet og 5. forsamlings- og foreningsfrihed, dansk kultur er fri og må ikke af myn- 1. Da forholdstalsvalgmåden i henhold 6. ret til frit at vælge erhverv og arbejds- dighederne bestrides eller efterprøves. til kommunallovgivningen anvendes sted, 2. Personer, der tilhører det danske min- ved nedsættelse af kommunale udvalg, 7. boligens ukrænkelighed, dretal og deres organisationer, må ikke deltager repræsentanter for det danske 8. ret til frit at danne politiske partier, hindres i, i tale og skrift, at benytte det mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til 9. lige adgang til enhver offentlig stilling sprog, de foretrækker. Anvendelsen af deres antal. efter evner, egnethed, og faglige kvalifi- det danske sprog for domstolene og over 2. Landsregeringen anbefaler, at der kationer; med hensyn til embedsmænd, for forvaltningsmyndighederne retter inden for rammerne af de til enhver tid funktionærer og arbejdere i offentlig sig efter de herom i lovgivningen fastsat- gældende regler for radioens benyttel- tjeneste må der ikke gøres forskel mel- te forskrifter. se tages rimeligt hensyn til det danske lem personer, der tilhører det danske 3. Med hensyn til understøttelser og andre mindretal. mindretal, og andre statsborgere, ydelser af offentlige midler, som tilstås 3. Ved offentlige bekendtgørelser skal der 10. almindelig, umiddelbar, fri, lige og efter frit skøn, må der ikke gøres forskel tages rimeligt hensyn til det danske hemmelig valgret, der også gælder ved mellem personer, der tilhører det danske mindretals dagblade. landdagsvalg og kommunale valg, mindretal og andre statsborgere. 4. I landet Slesvig-Holsten kan der af det 11. ret til at påkalde domstolenes beskyt- 4. Det danske mindretals særlige inte- danske mindretal oprettes almendan- telse, hvis nogen anser sig for at være resse i at pleje sine religiøse, kulturelle nende skoler og folkehøjskoler (også krænket i sin ret af myndighederne, og faglige forbindelser med Danmark faglige) samt børnehaver i overensstem- 12. ret til ligelig behandling, hvorefter ingen anerkendes. melse med lovene. I skoler med dansk må forfordeles eller begunstiges på undervisningssprog skal der gives til- grund af sin afstamning, sit sprog, sin strækkelig undervisning i tysk. Forældre herkomst eller sin politiske anskuelse. og værger kan frit afgøre, om deres børn skal besøge skoler med dansk undervisningssprog.

| 21 Efter Bonn-erklæringen ikke indgik i Bonn-erklæringen. Trods ihærdige protester fra det danske og frisiske mindretals København-Bonn Erklæringerne skabte forside vedtog landdagen den 13. september 1955 at udsætningerne for en afspænding i forholdet ophæve Kiel-erklæringen. Kun Kontaktudvalget fik lov til at bestå frem til 31. oktober 1958. Sam- Højskoleforstander mellem dansk og tysk i grænselandet. De viste, me 13. september blev der dannet et landdags- Niels Bøgh Ander- at Vesttyskland og Danmark ikke havde nogen udvalg for mindretalsanliggender med Berthold sen var formand for interesse i at lade mindretalsspørgsmålet udgøre Bahnsen og Samuel Münchow som rådgivere. SSF i to perioder noget negativt element i det indbyrdes forhold. SSW fik således ingen rådgivende landdagsmed- 1949-57 og 1964-65. Det var således regeringerne, der fastlagde min- lemmer, men kun rådgivende stemmer i et land- Han var samtidig dretalsordningerne. Samtidig blev sindelagsprin- dagsudvalg, der kun måtte drøfte mindretals aktiv SSW-politiker. cippet: „Minderheit ist, wer will“ og det tyske anliggender. SSW kunne derfor ikke tage stilling Her taler han ved statsborgerskab fastlagt som eneste kriterier til principielle samfundspolitiske spørgsmål. årsmødet i 1957 for tilhørsforhold til det danske mindretal. Der Udvalget kunne på ingen måde erstatte nogen under Dannebrog. blev ikke knyttet krav om såkaldt „objektive“ fuldgyldig landdagsrepræsentation. Det var blot Dannebrog måtte kendetegn til mindretallet. Imidlertid ændrede en overgangsløsning. ikke vises offentligt situationen sig ikke fundamentalt fra den ene dag til den næste. Selv om spærregrænsen ved efter 1945. Først Landdagsudvalg i Kiel 1955-1958 efter Bonn-erklæ- landdagsvalg var blevet ophævet, ville det føl- Samuel Münchow og Berthold Bahnsen var ringen måtte det gende landdagsvalg først finde sted i 1958. SSW SSW´s rådgivende medlemmer af landdagsud- igen hejses ved års og det øvrige danske mindretal krævede derfor valget for mindretalsanliggender i årene 1955- møderne. en overgangsløsning. Den skulle i SSW´s øjne fortsat bestå i to rådgivende landdagsmedlem- 58. I begyndelsen arbejdede landdagsudvalget mer med tale-, men uden stemmeret i Kiel. for mindretalsanliggender efter hensigten - og Slesvig-Holstens ministerpræsident Kai-Uwe Münchow kunne præsentere mindretallets von Hassel fortolkede den ny situation således, at “ønskeliste”. Udvalget kunne dog ikke erstatte Bonn-erklæringen havde gjort Kiel-erklæringen landdagsrepræsentationen. I slutningen af 1957 overflødig. Derfor ville CDU-landsregeringen så SSW ikke længere nogen grund til at afholde ophæve Kiel-erklæringen. Det var SSW og SSF møder. I stedet vendte mindretallet blikket mod kategorisk imod - ikke mindst, fordi friserne slet Bonn. ikke var tilgodeset i Bonn-erklæringen. Desuden indeholdt Kiel-erklæringen bestemmelser, der

I 1958 fik SSW påny en tomandsfraktion i landdagen. Her ses fra venstre Berthold Bahnsen, Samuel Münchow og SSW´s landssekretær Hermann Bornholdt i fortrolig samtale sidst i 1950erne. 22 | SSW/SSF i Bonn for Flensborg Avis, blev journalisten Med Bonn-erklæringen havde mindretalsspørgs- Karl Christian- målet i 1955 fået forbundspolitisk betydning. sen udpeget til at SSW havde ikke været repræsenteret i Bonn varetage denne siden 1953. På trods af fritagelse fra spærregræn- funktion. Jacob Kronika fotograferet i chefre- sen kunne SSW ikke mobilisere tilstrækkeligt Jacob Kronika i daktørstolen på Flensborg Avis i 1963. med stemmer til at opnå blot ét mandat i for- Bonn 1959-1960 bundsdagen. Og siden 1954 stod partiet uden for landdagen i Kiel. I 1958 tog mindretallets ledelse Jacob Kronika tiltrådte sin stilling som SSF/ i SSF og SSW kontakt til regeringen i Bonn. SSF/ SSW-repræsentant i Bonn den 15. august 1959. SSW ønskede at lodde stemningen over for en Han befandt sig i en særlig position. Formelt formel mindretalsrepræsentant i den vesttyske skulle han være korrespondent for Flensborg hovedstad. Oprindeligt var der tænkt på en Avis og den tysksprogede Südschleswigsche egentlig repræsentation. Det blev i begyndelsen Heimatzeitung. Kronika var dog ansat og lønnet støttet af den danske regering. I 1959 havde af SSF og SSW i fællesskab - og han skulle som København dog ændret opfattelse. Det skyldtes sådan varetage mindretallets interesser. Han hav- formentlig et ønske om at undgå tilsvarende krav de imidlertid ingen politisk kompetence. Hele fra det tyske mindretal i Danmark. Den ville nu arrangementet blev betalt af den danske stat. kun gå med til en pressekorrespondent. SSW/ Karl Christiansen 1960-1963 SSF afbrød derpå forhandlingerne med Bonn og meddelte, at der i stedet var blevet udpeget Jacob Kronika blev i 1960 udpeget til ny chefre- en presserepræsentant. Denne skulle formelt daktør for Flensborg Avis efter L.P. Christensens skrive for den dansksindede sydslesvigske presse, død. SSW og SSF besluttede at udnævne jour- men var reelt ansat og lønnet af SSW og SSF i nalisten Karl Christiansen til ny repræsentant fællesskab. i Bonn. Han havde hidtil bl.a. været formand Mindretallet var på denne måde repræsenteret i for SSW i Flensborg by. Hans funktion var den Bonn i årene 1959-1963. Første repræsentant var samme som Kronikas. I foråret 1963 opsagde Jacob Kronika, der allerede havde fulgt Hermann han af helbredsgrunde sin stilling. Det blev be- Clausen i dennes tid som medlem af forbunds- sluttet ikke at genbesætte stillingen, selv om den dagen 1949-53. Da Kronika blev chefredaktør formelt aldrig er blevet nedlagt.

| 23 Efter landdagsvalget i 1962 sad Berthold Bahnsen som eneste SSW- medlem i landdagen.

SSW tilbage i landdagen tilbage som talsmand for Forhandlingerne forud for København-Bonn danskerne og Erklæringerne havde ført til, at SSW var blevet friserne i Sles- fritaget for spærregrænsen ved landdagsvalg i vig-Holsten. Han blev en særdeles anset politi- Slesvig-Holsten. Forud for landdagsvalget i 1958 ker, der opnåede større anseelse, end stemme- satsede mindretallet på et positivt resultat, der tallet ellers ville have skabt grundlag for. Frem skulle vise, at mindretallet stadig var en væsent- til sin død i 1971 forstod han at skabe respekt lig faktor i det politiske landskab i Sydslesvig. om sit arbejde og bidrog til afspænding og et Det gjaldt således om at markere mindretallets forbedret forhold mellem mindretal og flertal styrke. Det lykkedes, idet SSW opnåede over i Slesvig-Holsten. Til gengæld kunne han ikke 34.000 stemmer. Det sikrede to medlemmer af standse nedgangen i absolutte SSW-stemmer. I delstatsparlamentet i Kiel. De to garvede poli- 1971 nåede SSW et lavpunkt med under 20.000 tikere Samuel Münchow og Berthold Bahnsen stemmer ved landdagsvalget. kunne herefter igen deltage i det politiske liv Berthold Bahnsen enemand i Kiel 1962- som ligeberettigede landdagsmedlemmer, der 1971 havde tale- og stemmeret på samme vis som alle andre valgte landdagsmedlemmer. Det politiske Berthold Bahnsen var friser, moderat borgerlig klima i Kiel havde forandret sig meget: Såvel og tilhænger af europæisk samarbejde. Hans CDU/FDP-regeringen som oppositionspartiet politik gik ud på at øve indflydelse, hvor det SPD var venligt stemte over for SSW-gruppen og var muligt - uden dog at udnytte en fordelagtig politisk konstellation til det yderste. Da han i Landdagspræsident gav den gruppestatus. 1962 fik muligheden for at vælte den siddende Paul Rohloff og Fortsat tilbagegang borgerlige regering, efter at FDP havde forladt Berthold Bahnsen i koalitionen med CDU, valgte han at forholde sig koncentreret, fortrolig Tilbagegangen i stemmetallet kunne imidler- neutralt. Han ville „hverken støtte eller om- samtale. Rohloff var tid ikke stoppes. Nedgangen fortsatte også i de styrte“ landets politiske ledelse. Han stemte ud landdagspræsident følgende år: Mindretallet mistede vedholdende fra SSW´s og Sydslesvigs interesser. Som sådan 1964-71 og deltog i medlemmer og stemmer ved kommune- og begyndte Bahnsen også at tale med CDU-poli- 1965 som den første landdagsvalg. Allerede i 1962 blev SSW-gruppen tikerne. Efterhånden fik han etableret et godt, tyske toppolitiker derfor halveret: Nu sad konstruktivt og tillidsfuldt forhold til en i SSW´s kun Berthold Bahnsen landsmøde.

Samuel Münchow tilbage i landdagen igen i 1958. 24 | række konservative toppolitikere, der omvendt for, at blev mere imødekommende over for SSW´s øns SSW ikke ker om tilskud til det danske mindretalsarbejde. længere var I Bahnsens tid som enemand blev forholdet mel- repræ- lem dansk og tysk stadig bedre. Man begyndte at senteret i tale om en forbilledlig situation - en europæisk forbunds- Der forhandles om Kontakudvalget i Bonn. Fra model til efterfølgelse. Bahnsen blev dertil beteg- dagen. Det venstre ses SSFs formand Ernst Meyer, SPD-for- net som ministeregnet af flere slesvig-holstenske betyder bundsdagsmedlem Schmitt-Vockenhausen, politikere. omvendt, SSW-formand Karl Otto Meyer, CDU-forbunds- at Kontakt- dagsmedlem Will Rasner samt forbundsinden- rigsminister Hermann Höcherl. Kontaktudvalget i Bonn udvalget ophæves i SSW havde deltaget i forbundsdagsvalg siden det øjeblik, SSW på ny måtte opnå valg af mindst 1949. Det var dog ikke lykkedes at opnå valg ét forbundsdagsmedlem. Kontaktudvalget i siden 1953. Forud for forbundsdagsvalget i 1961 Bonn har fungeret frem til i dag og mødes årligt. blev det derfor kort diskuteret, om mindretallet Det består af tre repræsentanter for SSW (heraf skulle forsøge at få en anden, en “utraditionel udpeges traditionelt ét medlem af den kulturelle repræsentation” i Bonn. Der skulle gå hele 3 forening SSF), repræsentanter for indenrigsmini- år, førend spørgsmålet blev sat på den politiske steriet i Bonn/Berlin, to repræsentanter for hvert dagsorden. Initiativet kom i første omgang fra af partierne i Forbundsdagen samt en repræsen- SPD-formanden for indenrigsudvalget i Bonn. tant for delstatsregeringen i Kiel. Han meddelte, at forbundsdagen ville nedsæt- Kontaktudvalg i København og Bonn te et mindretalsudvalg som modstykke til det Kontaktudvalg, som det tyske mindretal var i I 1964 mistede det tyske mindretal sit mandat i færd med at få i København. Udviklingen forløb Folketinget i København. Det førte til forhand- imidlertid anderledes og havde til tider skær af improvisation og koordineringsproblemer i Bonn. Forbundsregeringen tog til sidst initiativet og nedsatte i sommeren 1965 et Kontaktudvalg mellem det danske mindretal og regeringen i Bonn. Det blev defineret som en erstatning

Først i september 1967 kom Kontaktudvalget for alvor i gang. Her er mindretallets delegation samlet i forbindelse med mødet i Bonn. Fra venstre ses SSFs generalsekretær H.R. Jørgensen, SSW-landssekretær Paul Hertrampf, landdagsmand Berthold Bahnsen, SSF-formand Ernst Meyer og SSW-formand Karl Otto Meyer. | 25 Hermann Friedrich Bornholdt Mommsen efterfulgte var W.L.Chri- formand stiansen linger om en anden form SSW bliver en for SSW i som SSW´s årene for politisk repræsenta- ”voksen” landssekretær tion. Endnu under for- 1956-60. i 1950 til handlingerne forud for organisation 1966. København-Bonn-Er- Fra første færd fandtes der klæringerne havde den et meget nært samarbejde danske regering afvist mellem SSW og SSF, der lignede en symbiose. især slesvig-holstenske ønsker om et kontaktud- Der blev afholdt fælles forretningsudvalgsmøder valg. Ti år senere var billedet et andet. I foråret - og politiske beslutninger blev truffet i fællig. De 1965 blev Kontaktudvalget i København dannet to organisationer udgjorde tilsammen mindre- som erstatning for folketingsrepræsentationen, tallets ledelse; men det var reelt SSF, der bestem- idet Slesvigsk Partis kandidat ikke opnåede te. Det politiske blev i realiteten underordnet genvalg i 1964. SSW fik få måneder senere et det kulturelle mindretalsarbejde. I 1958 blev tilsvarende udvalg i Bonn. der truffet en principbeslutning om, at SSF´s Krise i Kontaktudvalget formand var født næstformand i SSW - og omvendt. Denne ordning var vedtægtsbestemt frem Da Kontaktudvalget blev konstitueret 1. juli til 1968. Samtidig med denne faste forankring af 1965, udtalte den daværende vesttyske kansler samarbejdet begyndte SSW´s ledelse at stræbe Ludwig Erhard, at mindretalsordningen i græn- efter øget selvstændighed. Friedrich Mommsen, selandet kunne fungere som europæisk model. der var formand i tiden 1956-60, iværksatte en Alle var glade - også det danske mindretals re- reorganisation af partiet med en særlig kom- præsentanter. Dernæst viste det sig, at Bonn ikke munalpolitisk sekretær. Det skulle styrke partiet lagde megen vægt på udvalgets arbejde efter det over for den kulturelle organisation. første rigtige møde i 1966. Der opstod en alvorlig krise, da Bonn gang på gang aflyste berammede I 1960 trak Friedrich (Frederik) Mommsen sig møder. I SSW blev der talt for i protest helt at som landsformand for SSW. I sin afskedstale opsige samarbejdet. Først i september 1967 kom ønskede han større selvstændighed i det politiske samarbejdet i gang for alvor. arbejde. Umiddelbart gav formandsskiftet dog anledning til en meget håndfast principdiskus- sion om forholdet mellem SSW og SSF samt om

Berthold Bahnsen i samtale med den slesvig-holstenske ministerpræsident Helmut Lemke og forbundskansler Ludwig Erhard.

26 | partiets fremtid som selvstændig organisation: det op til SSF´s formand Hermann Tychsen blev nemlig en orga- opstillet som kandidat til SSW-formandsposten. nisatorisk Det ville reelt have medført en fusion af SSW fusion mel- og SSF med et personsammenfald i toppen. Det lem SSF og skete ikke, idet flere kandidater opstillede. Efter SSW. Det tre valgrunder blev Karl Otto Meyer valgt til ny kom til en Paul Hertrampf i samtale med hr. og fru SSW-formand. Han ville fortsætte Mommsens principiel Bahnsen. Hertrampf blev i 1966 SSW´s tredje kurs. Det skulle i løbet af 1960erne vise sig, at diskussion landssekretær efter Hermann Bornholdt, der gik formandsvalget i 1960 blev afgørende for SSW. om forhol- på pension. Karl Otto Meyer kæmpede imod ethvert forsøg det mellem på en sammenlægning af partiet og den kul- SSW og turelle forening - og forstod at hævde partiets den kulturelle forening SSF. Allerede forinden interesser trods dets organisatoriske svagheder. var det blevet drøftet, om der skulle foretages en reorganisation. Det mest vidtgående forslag gik Fra 1960 førte Karl Otto Meyer en selvbevidst og ud på én fælles organisation med en politisk og selvstændighedssø- kulturel arm, men ledet af én generalsekretær. gende politisk Karl Otto Meyer stod dog fast på, at SSW skulle kurs. Den førte have sin egen organisation og egen landssekre- til, at det politiske tær. Ny landssekretær blev Berthold Bahnsens arbejdes betydning hidtidige videnskabelige medarbejder Paul blev opprioriteret. Hertrampf. I sidste ende var det den ny vesttyske Genbesættelsen partilov, der i 1968 førte til en klar adskillelse af af landssekre- de to foreninger. De fortsatte dog med at samar- tærposten i 1966 bejde til gavn for mindretallet. står som markant vendepunkt i denne En ny mand i landdagen proces. Da den hidtidige landssekretær 1960erne var årene for mindretallets konsoli- Hermann Bornholdt dering. Mindretallets stilling i forhold til det gik på pension, trak slesvig-holstenske samfund var blevet afklaret.

Efter kampafstemning blev Karl Otto Meyer valgt til ny formand for SSW i 1960.

| 27 En grænserevision stod ikke længere på dags- Karl Otto Meyer var læreruddannet og siden ordenen, og i Bonn-erklæringen var fri kulturel 1963 chefredaktør for Sydslesvigs to danske udfoldelse og sindelagsprincippet blevet sikret. aviser Flensborg Avis og den tysksprogede Süd Mindretallets stabilisering og afspændingen i schleswigsche Heimatzeitung. Da han derudover grænselandet betød imidlertid en stadig tilba- frem til 1975 også var SSW´s landsformand, stod gegang for SSW´s stemmetal. Selvom Berthold han på en central position både i mindretallet Bahnsen var en kompetent politiker, som blev og i offentligheden. Denne position medførte, at respekteret fra alle sider, var SSW´s fortsatte SSW´s ydre image i de følgende 25 år blev præ- repræsentation i landdagen ved udgangen af get væsentligt af Karl Otto Meyers person. 1960erne i fare. Tabet af landdagsmandatet ville have betydet en væsentlig formindskelse af En anden politisk stil SSW´s politiske betydning. Da Karl Otto Meyer trådte ind på den landspo- litiske scene, var det tyske samfund i opbrud. Med det nye rammeprogram fra 1966 prøvede I Bonn regerede siden 1969 en social-liberal SSW at vende nedgangen til fremgang. SSW´s koalitionsregering under forbundskansler Willy formand fra 1960-1975, Karl Otto Meyer, håbede Brandt, der havde store indenrigs- og udenrigs- på, at programmet igen ville føre SSW i offensi- politiske reformer på sit regeringsprogram. Den ven. Hovedvægten lå på en ny-definition af SSW nordiske samfundsmodel, velfærdsstaten og et som rent mindretalsparti og en politisk linje, der demokrati tæt på borgerne vandt også mange orienterede sig efter det danske og de andre nor- sympatisører i Tyskland. Det var en fordel for det diske samfund. Vedtagelsen af det nye program danske mindretal og SSW. Med Karl Otto Meyer førte imidlertid ikke i sig selv til en kovending. kom derudover en ny politisk stil fra SSW´s side ind i landdagen. Meyer satte, ofte kompromisløst Efter at det kun lige akkurat var lykkedes at gen- og provokerende, nordiske, demokratiske prin- vinde landdagsmandatet ved valget i april 1971, cipper i forgrunden. Karl Otto Meyer passede døde Berthold Bahnsen uventet den 14. oktober ind i 1970ernes radikaliserede politiske klima, 1971. Bahnsen havde repræsenteret SSW i landda nye værdier og ideer gjorde sig gældende, og dagen siden 1947, kun afbrudt af årene 1954- da det vesttyske samfund samtidig intensiverede 1958, hvor SSW stod uden landdagsmandat. debatten om perioden 1933-1945. Efter en kort betænkningstid overtog Karl Otto Meyer, der var suppleant, landdagsmandatet.

Karl Otto Meyer, SSW-formand 1960-1975, SSW-landdagsmedlem 1971-1996, og Gerhard Wehlitz, SSW-formand 1975-1989. I SSW er der tradition for at adskille partiposter og mandater i politiske råd. Det medførte siden 1970erne, at det i høj grad har været de folkevalgte SSW-politikere, der tegnede SSW´s politik udadtil, mens partiformændene har prioriteret partiets indre 28 | organisation. Derfor optrådte sidstnævnte ikke så meget i offentligheden. Willy Brandt, 1913-1992, meget vesttysk forbundskansler omstridt, 1969-1974. SSW støtte- især det de Brandts øst-politik, konserva- men kritiserede samtidig tive CDU, Brandt-regeringens foran- der udgjor- staltninger for at forhindre de landsre- SSW-landdagsmedlem i perioden 1971-1996, ansættelse af såkaldte geringen i Karl Otto Meyer opfattede sig selv som folkelig radikale, dvs. politiske Kiel, stod politiker, der også ved demonstrationer søgte ekstremister, i offentlig kritisk dialogen med vælgerne. tjeneste. overfor østpoli SSW tager stilling til ‘tysk’ storpolitik tikken. Karl Otto Meyer tøvede ikke med at tage I modsætning til sin forgænger, der havde været entydigt stilling for østpolitikken. Han udtalte mere tilbageholdende i tysk “stor”-politik, tø- sig også klart i 1970ernes to andre politiske vede Karl Otto Meyer i de følgende år ikke med mærkesager, nemlig imod ekstremistforordnin- klart at tage stilling til kontroversielle politiske gen, der skulle forhindre ansættelsen af kommu- emner. Offentligheden fik derved ofte det ind- nister i det offentlige, og imod atomkraft. tryk, at Karl Otto Meyers holdning var udtryk Især i konservative kredse blev Karl Otto Meyers for hele SSW´s eller endda hele min- “indblanding” i “tysk” politik set kritisk. Efter dretallets holdning til en bestemt deres opfattelse burde SSW begrænse sig til at sag. Dette var imidlertid ikke repræsentere mindretallets kulturelle interesser i altid tilfældet. Det vigtigste landdagen. Karl Otto Meyer retfærdiggjorde dog spørgsmål i tysk udenrigs- sin optræden ud fra en nordisk præget demokra- politik i begyndelsen af tiopfattelse: som tyske statsborgere var de danske 1970erne var Willy Brandts sydslesvigere medansvarlige for udviklingen af nye østpolitik, der gik ud det samfund, de levede i. Med Karl Otto Meyer på at anerkende de grænser, fik SSW også i den tyske flertalsbefolknings øjne som var blevet skabt efter et nyt image, der gjorde partiet attraktivt for Anden Verdenskrig. Po- vælgere udenfor det danske og det frisiske min- litikken var dretal.

I landdagen var Karl Otto Meyer tro mod sine principper og en skarptunget taler. Dermed fik han også mange tilhængere udenfor mindretallet. | 29 til driftsomkostningerne. Dette var dog ikke en faktisk ligestilling: Slesvig-Holsten dækkede derved ca. halvdelen af de danske skolers omkost- ninger. På grund af Slesvig-Holstens økonomiske vanskeligheder blev der i 1997-1998 fra de tyske partiers side igen sat spørgsmålstegn ved denne Efter de første prognoser på valgaftenen i ligestilling. Tilskuddet blev således indefrosset. 1975 var det usikkert, om SSW igen ville blive Ligestillingen fortsatte med at være et ømt emne: repræsenteret i landdagen. Først sent om aften den blev genindført i 2008, ophævet igen med et blev det bekræftet, at Karl Otto Meyer kunne pennestrøg i 2010 og så genindført i 2012. beholde sit mandat. Sydslesvigs advokat Fortsat et mindretalsparti SSW har i hele sin historie ikke bare været mindretalsparti, men også sydslesvigsk regionalparti, SSW´s voksende tiltrækningskraft i den tys “landsdelens advokat”. På grund af partiets regio- ke flertalsbefolkning betød imidlertid ikke, nale karakter fremhævede det sin særlige tilknyt- at SSW ikke længere varetog mindretallets ning til Sydslesvig. SSW fremstillede sig selv som interesser i landdagen. Lige fra han overtog mere jordnært end de tyske partier, der ofte var mandatet, kæmpede Karl Otto Meyer for de nødt til at tage hensyn til overordnede beslutnin- danske skolers finansielle ligestilling med de ger og interesser. Som parti, der begrænsede sig offentlige skoler. Denne kamp varede længe. til Sydslesvig, gjorde SSW sig med sin særlige lo- Under ministerpræsident Gerhard Stoltenberg kale kompetence til talsmand for regionens pro- var CDU, der havde absolut flertal i landdagen, blemer. Da “Sydslesvig” imidlertid aldrig fandtes ikke villig til at gå ind på Karl Otto Meyers som region hverken i regionalplanlægning eller argumentation. Først da Uwe Barschel blev i forvaltningsinddelingen, var en indsats for hele ministerpræsident i 1982, blev problemet løst, så Sydslesvig ikke altid nogen let opgave. Alligevel at ligestillingen blev opnået i 1985 med hensyn satte SSW i landdagen noget i gang eller var med til at støtte regionalpolitiske initiativer fra andre partier. SSW´s vedholdende “rykkere” hjalp med til at fremskynde anlæggelsen af motor- vejen fra Hamborg til den dansk-tyske grænse,

I december 1978 gæstede forbundskansler Helmut Schmidt det danske mindretal og SSW. I 1970erne syntes SSW at ligge tæt på SPD. Dette var naturligt, da SPD dengang støttede det danske mindretals anliggender. Helmut Schmidt var den første kansler, der besøgte det danske mindretal i sin embedsperiode. 30 | og 1980ernes regionale udviklingsprogrammer dring satte for Sydslesvig og andre svage regioner bar også CDU imidlertid SSW´s håndskrift. I forbindelse med regionale spørgsmålstegn udviklingsprogrammer tog SSW ofte afsæt i ved SSW-man- Danmark. Især ved kommunalvalgene pointe- datets ligebe- rede SSW, at det som eneste parti udelukkende rettigelse. Det Danmark er ikke kun et attraktivt havde forpligtelser overfor regionen. I Flensborg forværrede for- ferieland for tyskerne. Siden 1970erne er by lå SSW´s absolutte stemmetal i 1970erne der- holdet mellem der flere og flere i Tyskland, der viser sym- for tydeligt højere ved kommunalvalg end ved SSW og CDU. pati for det danske samfundsmodel. Heraf landdagsvalg. Her havde SSW tillige en vigtig profiterede indirekte også SSW. funktion som regionalparti.

Danmark og SSW er ‘in’ Barschel-affæren SSW´s nye politiske profil, der fandt udtryk i I september 1987 blev Slesvig-Holsten scenen for partiets rammeprogram fra 1981, førte sam- Vesttysklands hidtil største politiske skandale. men med den nordiske samfundsmodels øgede I et forsøg på at hindre oppositionens valgsejr popularitet blandt mange tyskere til stigende blev der iværksat en smudskampagne mod SPD’s SSW-stemmetal. Mens det i 1975 endnu var spidskandidat Björn Engholm udgående fra usikkert, om SSW kunne opnå de nødvendige ministerpræsident Uwe Barschels kontor i Kiel. stemmer til et landdagsmandat, var det SSW´s Kampagnen blev imidlertid afsløret af nyheds- placering mellem de tyske fløje, der stod i magasinet Der Spiegel, og ministerpræsidenten centrum forud for landdagsvalget i 1979. Her lykkedes det nemlig næsten for SSW at vinde det afgørende mandat mellem de to blokke, så SSW kunne have væltet CDU-regeringen sammen med SPD og FDP. Denne mulighed medførte, at CDU på trods af de andre partiers protester æn- drede valgloven og øgede landdagens mandattal fra 73 til 74. Ét enkelt SSW-landdagsmedlem kunne nu ikke længere afgøre landsregeringens fremtid, troede CDU. Med denne valglovsæn-

| 31 Karl Otto Meyer som “den ubestikkelige”. Med dette image opnåede SSW relevante SSW-organer inklusive et ekstraordi- siden udgangen nært landsmøde bakkede ham enstemmigt op i af 1980erne et denne beslutning. På trods af det personlige tryk tiltagende antal udøvet imod ham, der også omfattede anonyme sympati-stem- mordtrusler, og på trods af vidtgående løfter mer fra vælgere fra borgerlig side, stod Karl Otto Meyer fast. udenfor det orga- Det blev derfor nødvendigt at udskrive et nyt niserede danske landdagsvalg. Ved dette valg vandt SPD et abso- mindretal. lut flertal og afsluttede dermed 38 års uafbrudt CDU-styre i Slesvig-Holsten.

SSW bliver kendt i hele Vesttyskland Karl Otto Meyers nøgleposition i ugerne efter Barschel-skandalens afsløring medførte et hidtil ukendt fokus på SSW i de vesttyske medier. Disse berettede overvejende positivt, ja næsten måtte træde tilbage. Siden døde han under aldrig sværmende om det lille eksotiske parti ved den helt opklarede omstændigheder på et hotelværel- danske grænse. Medierne skabte et helte-image se i Geneve. af Karl Otto Meyer: retlinjet, ærlig, jordnær, folkelig og fri for korruption og forfængelighed. SSW i nøgleposition En overgang fortrængte Karl Otto Meyer endog Landdagsvalget i september 1987 førte til dødt Dronning Margrethe II. og Hans Christian An- løb mellem de to fløje i landdagen. De borgerlige dersen som de mest kendte danskere i Vesttysk- partier CDU og FDP rådede over 37 mandater, land. SPD over 36 og SSW over 1. Uden Karl Otto Ved det ekstraordinære landdagsvalg i maj Meyers stemme - eller hvis han i det mindste 1988 kunne SSW forøge undlod at stemme i tredje valgomgang - kunne stemmetallet i CDU og FDP ikke vælge en ny borgerlig minis forhold til valget terpræsident. Karl Otto Meyer havde allerede året før med godt få dage efter valget erklæret, at han kun ville 3.000 til stemme på SPD‘s kandidat Björn Engholm. Alle over 26.600

Karl Otto Meyer sammen med Slesvig-Holstens ministerpræ- sident fra 1971-1982, Gerhard Stoltenberg. Karl Otto Meyers personlige og politiske forhold til Stoltenberg var dårligt.

32 | SSW´s formand i perioden 1975-1989, Gerhard Wehlitz, blev i 1983 udmærket med Bundesverdienstkreuz af ministerpræsident Uwe Barschel. Barschels forhold til mindretallet var bedre end sin forgængers. I hans embedsperiode opnåede mindretallet bl.a. de danske skolers finansielle ligestilling med de offentlige skoler. stemmer. I SSW gik man dengang ud fra, at det Meyer og Stoltenberg. drejede sig om engangs-proteststemmer. Siden Især CDU‘s daværende Barschel-affæren, og især siden den såkaldte stejle holdning til „skuffe-affære“, voksede SSW´s stemmetal i det mindretallets vigtige følgende tiår fra valg til valg. SSW har etableret anliggender som f.eks. sig som regionens tredje politiske kraft og kunne de danske skolers på trods af udsving knytte en stabil vælgergrup- finansielle ligestilling pe til sig, der ikke er organiseret i det danske gjorde samarbejdet mindretal. Tilslutningen til SSW har hidtil vanskeligt. konstant ligget omkring de 30-35.000 stemmer Da Uwe Barschel blev ministerpræsident i 1982, i Sydslesvig, selv om der fra 2003 kunne regi- blev SSW´s forhold til landsregeringen bedre. streres tilbagegang ved nogle kommunal- og Barschel prioriterede mindretalspolitikken højt: landdagsvalg. de danske skolers finansielle ligestilling blev opnået i 1985, regionale støtteprogrammer blev Samarbejdet med skiftende lands- vedtaget, og landsregeringen aflagde som noget regeringer nyt rapport om mindretallenes situation en gang i hver valgperiode. Alligevel var der stadig- væk meget som politisk skilte SSW fra CDU SSW har traditionelt opfattet sig som en neu- og dettes nye partner i regeringen, det liberale tral, men ikke upolitisk kraft imellem de tyske FDP. Programmatisk lå SSW tættere på SPD og politiske fløje. Det betød, at SSW ganske vist De Grønne. Dette hang nok sammen med det frem til 2012 ikke ville indgå i et direkte rege- danske samfunds mere „socialdemokratiske“ ka- ringssamarbejde, men alligevel ønskede at være rakter i almindelighed og dets forestillinger om med til at præge landspolitikken. Her var SSW i lige muligheder for alle teorien åben for et samarbejde med begge tyske og velfærdsstaten. fløje. Dette princip fungerede godt i 1960erne. Wilhelm I 1970ernes politiske praksis så det imidlertid SSW i politisk Klüver, anderledes ud. reformarbejde SSW- SSW´s forhold til CDU-regeringen under formand Med SPD‘s overtagelse ministerpræsident Gerhard Stoltenberg (1971- 1989-1997. af regeringsmagten i 1982) var dårligt. Det var ikke kun begrundet i Kiel i 1988 skete der en det dårlige personlige forhold mellem Karl Otto

| 33 ændring holdt sin i SSW´s egen linje. forhold til Således landsrege- prøvede ringen. På SSW især i SSW var med til at formulere mindretalsartiklen grund af ideologisk Björn Engholm, Slesvig-Holstens ministerpræsi i den slesvig-holstenske forfatning. Den nævner ligheder i prægede dent 1988-1993, ved de danske årsmøder i 1989. udtrykkeligt det danske mindretals og den frisiske partipro- debatter SSW og mindretallet havde høje forventninger til folkegruppes krav på støtte og beskyttelse. grammer- om f.eks. samarbejdet med de SPD-ledede landsregeringer ne så SSW trafikpo- siden 1988. Engholm var den første ministerpræsi- opti litik eller dent, der talte ved et dansk årsmøde. mistisk om en frem til et samarbejde med SPD-lands udvidelse af fredningsområderne i National- regeringen. I de første år efter 1988 kom det parken Vadehavet at finde frem til pragmatiske Med SPDs magtoverta- da også til væsentlige reformer med deltagelse kompromiser mellem regering og opposition, gelse i Slesvig-Holsten af SSW. Her må især nævnes den nye lands- der skulle inkludere en vidtgående inddragelse af blev udnyttelsen af forfatning fra 1990, der med sin mindretals de berørte borgere i beslutningsprocessen. vedvarende energikilder artikel og med mulighederne for folkeafstem- SSW kritiserede dog også gentagne gange den fremmet. Dette havde ninger tydeligt viste SSW´s påvirkning. Også rød-grønne regering for ikke at være modig nok allerede længe efter dansk landsregeringens initiativer til fremme af til at gennemføre mere radikale reformer, f.eks. i forbillede stået på SSW´s brugen af vedvarende energi blev støttet af SSW. det tredelte skolesystem. Selvom SSW i prin- program. Vedtagelsen af en forskningsvenlig arkivlov blev cippet støttede den rød-grønne regering, afviste ligeledes først mulig, efter at slesvig-holstenske mindretalspartiet på dette tidspunkt at indgå i et historikere havde henvendt sig til Karl Otto formelt regeringssamarbejde i en koalitionsrege- Meyer: SSW indbragte nemlig det af fagfolkene ring. Dette havde den fordel, at SSW undgik at udarbejdede lovudkast i landdagen, hvorefter blive medansvarlig for upopulære beslutninger landsregeringen fremlagte et tilsvarende udkast, eller utilfredsstillende kompromiser, men havde der så blev vedtaget. samtidig den ulempe, at SSW´s forslag kun sjæl- SSW støttede således SPD-regeringen og i årene dent blev direkte 1996-2005 den rød-grønne koalitionsregering omsat i landspoli- med velvilje, om end ikke ukritisk. SSW fast- tikken.

I valgkampen til forbundsdagsvalget i 1990 talte Karl Otto Meyer på et SPD-valgmøde med daværende kanslerkandidat Oskar Lafon- taine. Dette blev kritiseret internt: officielt førte SSW en uafhængig politik og ville ikke binde sig til et af de tyske partier.

34 | Anke Spoorendonk og Lars Harms under landdagsmødet den 17. marts 2005

Efter landdagsvalget 2005 Efter landdagsvalget i februar 2005 kom SSW i en politisk nøgleposition. Den siddende rød-grønne regering under ministerpræsident Heide Simonis mistede sit flertal og kunne kun mønstre 33 mandater, mens den borgerlige opposition af CDU og FDP opnåede 34 af de 69 mandater. SSW var ligeledes gået tilbage til Da ministerpræsident to mandater, men grundet den parlamentariske Heide Simonis (SPD) konstellation kunne det afgøre regeringsdannel- også i sidste runde sen. Efter drøftelser med alle partier besluttede manglede en stemme fra landdagsgruppen at forhandle sig frem til en sine egne, måtte Anke støtteaftale med en rød-grøn mindretalsregering Spoorendonk konstatere, efter nordisk forbillede. Støtteaftalen indebar at den påtænkte model bl.a. fornyet ligestilling af de danske skoler med med en SSW-støttet de offentlige tyske skoler, særligt fokus på fri- gen af en mindretalskonflikt. Allerede inden mindretalsregering var serne og en række andre mærkesager såsom en valget havde FDP‘s gruppeformand i landdagen, slået fejl. styrkelse af Flensborgs universitet og det grænse- Wolfgang Kubicki, advaret mod en regering støt- overskridende samarbejde med Sønderjylland. tet af SSW. Han mente, at en sådan konstellation Et ekstraordinært landsmøde godkendte aftalen ville åbne gamle sår og anbefalede derfor SSW at med stort flertal. Ved den afgørende, hemmeli- forholde sig neutralt. Flere andre borgerlige poli- ge afstemning i landdagen den 17. marts 2005 tikere både på forbundsplan og i delstaten sendte manglede der imidlertid i alle fire afstemnings- efter valget tilsvarende signaler. De mente ikke, runder én stemme til Heide Simonis, formo- at SSW som mindretalsparti havde ret til at blan- dentlig fra hendes egen socialdemokratiske de sig i delstatens regeringsdannelse. Det kom til landdagsgruppe. et stort antal smædebreve og e-mails mod SSW, Under forhandlingerne efter landdagsvalget var en mordtrussel mod Anke Spoorendonk og en det kommet til alvorlige hændelser, der satte heftig læserbrevsdebat for og imod i grænsere- spørgsmålstegn ved den hidtidige opfattelse af gionens tyske dagblade, i landsdækkende aviser grænselandet som europæisk model for løsnin- og i mange tyske internet-fora. Dette lagde en

| 35 skygge over 50-året for København-Bonn Erklæ- 1 på landslisten. Lærer Peter Gerckens, Husum, ringerne, der blev markeret med et dansk-tysk der blev valgt på plads 2, havde derimod kun topmøde på Sønderborg Slot den 29. marts 2005. tøvende sagt ja til at opstille. Han agtede fortsat Efter at det ikke lykkedes at genvælge Heide at lægge hovedvægten på sine politiske mandater Simonis, indgik CDU og SPD i april 2005 en stor i Husum byråd og Nordfrislands kredsdag. Der- koalition under CDU‘s Peter Harry Carstensen. udover gjorde man sig forhåbninger om at vinde De fleste lokale CDU-politikere gjorde derefter et kredsmandat i Flensborg Vest eller endda i alt for at gyde olie over vandet og fremhævede, Sydtønder, hvor Karl Otto Meyer opstillede som at SSW´s landdagsmandater selvfølgelig var kredskandidat. En tilstrækkelig forberedelse på fuldt gyldige mandater, selvom de lige efter det fremtidige gruppearbejde i tilfælde af man- valget havde sagt noget andet. datfordoblingen, da både Anke Spoorendonk og Peter Gerckens faktisk blev indvalgt i landdagen, SSW får medvind havde ikke fundet sted, hvilket hurtigt skulle vise sig efter valget. Ved landdagsvalget i 1996 genopstillede Karl Krise i landdagsgruppen Otto Meyer ikke længere på landslisten. Sam- tidig måtte SSW efter de sidste valgs gode Omstillingen til gruppearbejde i landdagen viste resultater regne med muligheden for at vinde et sig at være vanskelig. Forskellige opfattelser om andet mandat. Partiet var dermed i den vanske- landdagsarbejdets prioritering førte det succes- lige situation, at det skulle leve op til dets større vante SSW ud i en dyb krise. Peter Gerckens betydning og de nye vælgeres forventninger, havde som kommunal- og kredspolitiker i Nord- netop på et tidspunkt, hvor partiets frisland bidraget afgørende til SSW´s fremgang mangeårige trækhest forlod den på vestkysten. At han så efter landdagsvalget politiske scene. Allerede før valget beholdt sine mandater i kredsdagen og i Husum havde det vist sig, at det ikke byråd medførte, at han efter flere SSW-med- var nemt at finde kandidater lemmers opfattelse ikke ydede den forventede til landdagen. Anke indsats i landdagen. Fra forskellig side i SSW Spoorendonk, lektor blev der mere eller mindre åbent fremsat krav på Duborg-Sko- om, at Gerckens skulle nedlægge sit mandat. Til len, blev med stort sidst blev personkonflikten, der for første gang flertal valgt som nr. siden 1950erne havde bragt SSW negativt på

“SSW-Spitzenteam” til landdagsvalget i 1996. Ved siden af Anke Spooren- donk og Peter Gerckens på plads et og to på landslisten håbede også Ger- hard Maas og Karl Otto Meyer som kredskandidater i hhv. Flensborg-Vest og Sydtønder på at opnå valg ved at vinde et kredsmandat. 36 | Slesvig-Holstens avis-forsider, bilagt i en fæl- efter rege- leserklæring underskrevet af landsstyrelsen og ringsdan- landdagsgruppen. Peter Gerckens gav samtidig nelsen i afkald på genopstilling i år 2000. Hans politiske april 2005 indsats i landdagen i den tilbageværende valgpe- ligestil- riode var dog beskeden. lingen til 2008. Der- Demonstrationen ved den dansk-tyske grænse i Nye udfordringer for måtte maj 1997 imod Danmarks indtræden i Schen- På trods af problemerne tog SSW´s land- Dansk gen-samarbejdet og imod den planlagte Eurore- dagsgruppe dog fat på opgaverne. I efteråret Skolefor gion. Også forhenværende SSW-politikere deltog, 1997 fremlagde landsregeringen på grund af ening for deriblandt Karl Otto Meyer. Slesvig-Holstens økonomiske vanskeligheder Sydslesvig ekstraordinære besparelser i tilskuddet til de i efteråret 2005 drøfte besparelser og besluttede danske skoler. Det ville have betydet et brud sammenlægningen af Gulde Danske Skole med med princippet om finansiel ligestilling med de skolen i Kappel. offentlige skoler. Det lykkedes landdagsgruppen gennem en mobilisering af store dele af det dan- Europæisk integration på regionalt plan ske mindretal og en stor demonstration foran Indtil 1990erne undgik SSW at tage klart stilling landdagsbygningen i Kiel den 10. december 1997 til europapolitikken og især til spørgsmålet om at opnå et kompromis. Det gik ud på at fastfryse europæisk integration i form af EF/EU. Siden tilskuddene i tre år, hvorefter der skulle udar- Danmark og danskernes holdning i spørgsmålet bejdes et nyt tilskudsgrundlag. Fortsættelsen af var delt, ville det danske mindretals parti heller ligestillingsprincippet kunne SSW derimod ikke ikke fremlægge en officiel partilinje. Planerne opnå. Selv om Dansk Skoleforening for Syd- om at oprette den grænseoverskridende europæ- slesvig og den slesvig-holstenske landsregering iske Region Sønderjylland/Slesvig i det dansk- efter flerårige forhandlinger i november 2004 tyske grænseland vedkom dog også SSW. Partiet aftalte, at de danske skoler på var nødt til at tage stilling til spørgsmålet om en ny skulle ligestilles med de institutionalisering af det grænseoverskridende offentlige fra og med 2006, samarbejde. Flertallet af de berørte folkevalgte udsatte den nye koalitionsre- SSW-kredsdags- og kommunalpolitikere og gering mellem CDU og SPD sandsynligvis også et flertal af SSW´s medlem-

Landsregeringens ekstraordinære sparekrav overfor de danske skoler mobiliserede store dele af mindretallet til en demonstration foran landdagen i december 1997.

| 37 Gerda Eichhorn, SSW´s formand fra 1997 til mer så planerne som samarbejde med Slesvigsk Parti løbende fokuse- 2005. en god mulighed for at ret på det grænseoverskridende samarbejde øge samarbejdet med Danmark og dermed Fra år 2000 valgbar i hele styrke hele regionen. Slesvig-Holsten På nær Flemming Et led i koalitionsaftalen mellem SPD og De Meyer, søn af Karl Grønne ved dannelsen af den rød-grønne Otto Meyer, stemte alle landsregering i 1996 var indførelsen af tostem- SSW-kredsdagsmedlemmer i de berørte kredse mers-valgret i Slesvig-Holsten fra landdagsvalget for oprettelsen af regionen. i år 2000: en listestemme og en kandidatstem- Den i offentligheden mest kendte SSW-politi- me. SSW stemte imod den nye valgret ud fra ker var imidlertid i 1997 stadigvæk Karl Otto det grundprincip, at hver vælger kun bør have Meyer, selvom han ikke længere sad på ledende én stemme. Den nye valglov medførte, at SSW poster hverken i SSW eller i mindretallet. Karl herefter blev valgbar i hele Slesvig-Holsten ved Otto Meyer kæmpede imod regionsplanerne, landdagsvalg via listestemmen. Hidtil kunne der fordi han frygtede en suverænitetsafgivelse kun stemmes på SSW i de valgkredse, hvor parti- fra de folkevalgte organer til det nydannede et havde opstillet kredskandidater, og det gjorde grænseoverskridende regionalråd. Derudover SSW kun i de valgkredse, der helt eller delvis krævede han befolkningens direkte inddragelse i ligger i Sydslesvig. Allerede ved kommunalvalget planlægningen. I medierne blev dette tolket, som i 1998 opstillede SSW dog kandidater i de hol- om hele SSW eller hele mindretallet var imod stenske dele af Rendsborg-Egernførde kreds for regionsplanerne. derved at opnå repræsentation i kredsdagen. Ved Her er der dog siden sket en holdningsændring. kommunalvalgene er SSW nemlig ikke fritaget Efter at Region Sønderjylland-Schleswig kom for 5 %-spærregrænsen. Udvidelsen var en suc- i gang, støttede SSW både på kredsplan og i ces: SSW fik over 2.000 holstenske stemmer og landdagen regionssamarbejdet. I november 2005 sikrede sig således for første gang repræsentation afgav SSW endog en fælleserklæring med det ty- i Rendsborg-Egernførde kredsdag. Den gik dog ske mindretalsparti Slesvigsk Parti, der krævede tabt igen ved det følgende valg i 2003. Ved land- en udbygning af samarbejdet, så det kommer på dagsvalget i 2000 opnåede SSW et kanonvalg samme højde som delstatssamarbejdet mellem med i alt 62.000 stemmer, hvoraf mellem 25.000 Slesvig-Holsten og Hamborg. Siden har SSW i og 30.000 kom fra Holsten. Det gav tre mandater

38 | Ved landdagsvalget i 2012 markedsførte SSW sig selv som regionalt kvalitetsprodukt, fremstillet og afprøvet i Slesvig-Holsten. i landdagen. I 2005 gik stemmetallet dog tilbage tration om byerne og til 52.000 og to mandater. Hamborgs oplands- kommuner, hvor SSW Retssag om fritagelse fra spærregrænsen ved landdagsvalget i Efter landdagsvalget i 2000 anlagde yderligtgåen- 2000 fik mellem 3-4 % de og konservative tyske borgere sag mod SSW´s af stemmerne, mens fritagelse fra 5 %-spærregrænsen. Klagerne tilslutningen i landom- mente, at fritagelsen ikke længere var begrundet, råderne kun lå mellem fordi SSW nu var valgbar i hele delstaten. Over- 1-2 %. Et umiddelbart resultat var en stærkere forvaltningsretten i Slesvig godkendte principielt slesvig-holstensk dimension i partiets valgkamp klagen og sendte den i september 2002 til af- forud for landdagsvalget i 2005, der blev genta- gørelse ved Tysklands højeste domstol, Forfat- get i 2009 og 2012. På tysk var SSW ikke længere ningsdomstolen i Karlsruhe. Denne afviste i no- „Anwalt des Landesteils Schleswig“, men ville vember 2004 at tage sagen op. Derpå fremsendte arbejde „Für uns im Norden“. I 2012 brugtes overforvaltningsretten sagen på ny og fastholdt desuden en kopi af det regionale fødevaremærke i januar 2005, at fritagelsen fra spærregrænsen ”fremstillet i Slesvig-Holsten”, ”ohne Berliner var i strid med forfatningen. Forfatningsdomsto- Zusätze” (uden berlinske tilsætningsstoffer), for len fastslog derpå endegyldigt i februar 2005, at at fremhæve at SSW var fri for at tage hensyn til delstaten havde ret til at privilegere et nationalt overordnet tysk politik. mindretalsparti i valgloven. Derpå afviste den I tysk forstand omfatter Norden hele Nord- sagen, der efterfølgende blev henlagt. Det skulle tyskland, altså også Holsten, Hamborg og det dog siden vise sig, at spørgsmålet om fritagelsen nordlige Niedersachsen. Det var dog tvivlsomt, fra spærregrænsen skulle blive aktuelt igen efter om SSW med sin specielle sydslesvigske identitet valget i 2012. i længden vil være i stand til at blive et slesvig-holstensk parti. Hvem stemmer på SSW i Holsten? Ikke desto mindre kunne SSW tiltrække og SSW har kunnet glæde sig over de holstenske fastholde et betydeligt stemmetal i Holsten også stemmer, der har styrket dets landdagsgrup- ved de to følgende landdagsvalg i 2009 og 2012. pe. Der findes dog ikke noget entydigt bud på, I slutningen af april 2014 fastholdt SSW på sit hvilken type vælgergruppe det handler sig om. hovedudvalgsmøde i Slesvig, at det ikke vil op- Stemmefordelingen i Holsten viser en koncen- rette SSW-distrikter i Holsten. Det vil heller ikke

| 39 Opstilling ved forbundsdagsvalg? Med de høje stemmetal stod også en eventuel deltagelse i forbundsdagsvalg igen til debat. Især Karl Otto Meyer arbejdede for at revidere beslutningen fra 1960erne om ikke mere at deltage i forbundsdagsvalg. Hans argumentation gik ud på, at man siden 1965 ikke havde deltaget i forbundsdagsvalg, fordi der ikke længere var udsigt til at vinde et mandat. Fra forbundsdagsvalget i 1994 var et forbundsdagsmandat med 40.000 stemmer kommet inden for rækkevidde, derfor Bærende kræfter i SSW´s valgkamp er de talri- skulle SSW igen deltage i forbundsdagsvalg. ge kommunalpolitikere og de øvrige partimed- Karl Otto Meyer blev støttet af amtsforeninger- lemmer. ne i Nordfrisland og Rendsborg-Egernførde, mens amtsforeningerne med høje medlemstal, opstille egne kandidater ved kommunalvalg i nemlig Gottorp, Flensborg amt og Flensborg Holsten på nær Pinneberg Nord, som Helgoland by, overvejende var afvisende. Modstandere af henhører til. Desuden vil SSW være tilbagehol- en deltagelse frygtede, at den ville betyde en for dende med aktiviteter i Holsten i forbindelse stor udfordring til programmet i et parti, der med landdagsvalg. som SSW definerede sig som mindretals- og regionalparti. I øvrigt er det jo også SSW´s status som et nationalt mindretalsparti, der begrunder fritagelsen for 5 %-spærregrænsen ved landdags- og forbundsdagsvalg. Derudover tvivlede modstanderne på, at én SSWer blandt de ca. 600 forbundsdagsmedlemmer kunne bevirke noget væsentligt. Tilhængere af en opstilling henviste til det faktum, at de væsentlige beslutninger også om Sydslesvig i stigende grad blev truffet på

Det stigende stemmetal muliggør i teorien SSW´s repræsentation i forbundsdagen i Berlin, men partiet har bevidst fravalgt at opstille til forbundsdagsvalg. Her ses ridsdagsbygningen efter ombyg- ningen 1994-1998. 40 | forbundsplan. Derfor ville en SSW-repræ- sentation være ønskelig. I juni 1998 afviste et ekstraordinært landsmøde SSW´s deltagelse i forbundsdagsvalget. Det samme skete forud for de følgende forbundsdagsvalg i 2002, 2005, 2009 og 2013. Men siden SSW i det i februar 1999 vedtagne partiprogram udtrykkeligt har udvidet sit virkeområde fra landet (Slesvig-Holsten) til staten (Forbundsrepublikken Tyskland), må det antages, at emnet ad åre vil blive aktuelt igen, hvis SSW kan fastholde sit høje stemmetal ved Også i Flensborg er kommunalpolitik overve- landdagsvalg. jende præget af konkrete lokal-spørgsmål. Her undersøger flensborgske SSWere byens cykel- SSW i kommunalpolitikken stier.

SSW´s politik er i denne fremstilling hidtil i høj gelig blev den praktiske og konkrete SSW-politik grad blevet beskrevet ud fra partiets lands- og til formuleret og formet lokalt. Her kunne det nogle dels også forbundspolitiske betydning. Af den gange dog også komme til håndfaste konflikter. grund kunne der opstå det indtryk, at partiet Det gjaldt navnlig i tiåret 1945-55, da de øvrige overvejende har været aktivt inden for den „sto- partier i en række lokale råd ved forhåndsaf- re politik“. Det er imidlertid langt fra tilfældet. taler forhindrede, at SSW blev repræsenteret i Arbejdet i lokalsamfundene, i de stedlige distrik- de forskellige udvalg. Det udgjorde en effektiv ter, i kommunalbestyrelser og kredsdage har hindring for, at SSW kunne arbejde for gennem- været mindst lige så vigtigt. Det var her, at SSW førelsen af sine politiske mål. Disse erfaringer tog stilling tæt på borgerne og indgik aftaler på førte til gengæld på landsplan til krav fra SSW´s tværs af partiskel. side om ligeberettigelse og retfærdighed i det Partiprogrammerne dannede rammen for den politiske liv. praktiske politik på kommunalt plan, men der I den første tid efter 1945 udgjorde den danske fandtes et betydeligt spillerum i lokalsamfundet. bevægelse ofte flertallet i lokalsamfundene, i Den lokale politik måtte nødvendigvis forholde nogle tilfælde sad først SSF og siden SSW endog sig til de stedlige forhold og problemer - og føl- på det absolutte flertal i kommunalbestyrelserne.

| 41 Således var der flere SSF- hhv. SSW-borgmestre i arbejde i de små SSW-grupper, der tilmed i en efterkrigstiden, f.eks. 1945-1948 Hermann Clau- del tilfælde kun bestod af en enkelt eller to per- sen i Slesvig og 1945-1951 I.C. Møller i Flens- soner. For ikke desto mindre alligevel at kunne borg. Ligeledes i Flensborg sad de dansksindede arbejde konstruktivt indgik SSW-repræsentanter byrådsmedlemmer for SSF, SSW og det selvstæn- en del steder i et formaliseret samarbejde med dige socialdemokratiske parti i Flensborg SPF på andre lister. Nogle gange opstillede SSW-poli- det absolutte byrådsflertal frem til 1951. SSW var tikere simpelthen også på lokale, tværpolitiske også repræsenteret med større grupper i andre vælgerlister. Ad denne vej blev en række lokale kommuner og kredsdage. SSW-politikere siden 1990erne valgt til ulønnede Da SSW inden for ét år 1953-54 mistede først borgmestre i deres hjemkommuner: Dres Loren- forbundsdagsmedlemmet i Bonn og siden land- zen (Havetoftloit), Gerd Voß (Wees), Gudrun dagsrepræsentationen i Kiel, var det udelukken- Lemke (Jardelund). de på det kommunale område, at partiet kunne gøre sig politisk gældende. Derfor prioriterede Broget billede landsforbundet det kommunale arbejde højt. Det Imidlertid var billedet ved nærmere eftersyn førte bl.a. til ansættelsen af en kommunalpolitisk uensartet. Tilbagegangen var ikke lige udpræget sekretær, der sammen med partiets kommunal- overalt. Valgresultaterne afspejlede nemlig både politiske udvalg bl.a. skulle støtte partidistrikter- den generelle konjunktur og lokale faktorer. Anse- ne i lokalsamfundene og gennemføre en skoling te og populære SSW-politikere kunne derfor opnå af kandidater og kommunerådsmedlemmer. højere stemmetal i nogle kommuner, selv om Den overordnede nationale konjunktur satte SSW´s samlede resultat i hele Sydslesvig var for også sit præg på arbejdet i lokalsamfundene. nedadgående. SSW´s massive stemmefremgang i Tilbagegangen i stemmetallene medførte en 1990erne gav SSW større politisk vægt og øgede svækkelse af partiets indflydelse på alle niveau- stemmetal i de kommuner, hvor der var opstillet er. Desto vigtigere blev dermed det praktiske kandidater. Partiet blev således på ny repræsente- ret i en række kommuner, og kredsdagsgrupperne blev styrket, selvom det ofte havde været vanskeligt at finde det nødvendige antal kandidater for at fylde valglisten. I disse tilfælde må der tales om en kombination af den generelle politiske udvikling og et mere personfikseret popularitetsfænomen.

Politisk talkshow i Egernførde i valgkampen forud for kommunalvalget i 1994, f.v. Hans Jørg Petersen, Karl Otto Meyer, Sven Engel, Hartwig Lau. Ved kommunalvalget i 1994, der var påvirket af den såkaldte “skuffe-affære”, nærmede SSW sig for første gang siden efterkrigstiden de 40.000 stemmer. Dette resultat blev stabiliseret ved de næste to valg. Især i Kiels opland har SSW fået 42 | adskillige sympati-vælgere. Selvom løsningen af lokale, praktiske problemer turen til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen blev dominerer det kommunalpolitiske arbejde, er derfor blot 46,7 %. Landsgennemsnittet dækker også varetagelsen af mindretallenes finansielle imidlertid over betydelige udsving. Således teg- interesser en vigtig opgave for SSW´s kom- nede mindretallets traditionelle højborg Flens- munalpolitikere. Efter kommunalvalget i 2003 borg sig for en stemmeprocent på blot 35,9 %. I fandtes der SSW-grupper i Flensborg byråd, i Kiel lå den på 37,2 %. kredsdagene for Slesvig-Flensborg amt og Nord- Landkredsene tiltrak flere vælgere: Nordfrisland frisland amt samt i 82 sydslesvigske kommuner. havde således en valgdeltagelse på 51,2 %. Sles- vig-Flensborgs var på 53,1 %, mens den i Rends- Kommunalvalget i 2008 borg-Egernførde-kredsen lå på 54,2 %. Mens kommunalvalget i 2003 havde betydet en Det danske mindretals parti mistede både abso- markant stemmenedgang i kredsene fra 38.713 lutte stemmer og promilleandele: SSW gik mar- stemmer i 1998 til 30.481 stemmer i 2003, ginalt tilbage fra 3,0 til 2,9 % og kunne således lykkedes det for SSW at genvinde en del af de stort set bevare mandattallet og dermed den po- tabte stemmer ved det efterfølgende valg i 2008. litiske indflydelse i de sydslesvigske kommuner. Her opnåede SSW i alt 33.799 stemmer ved SSW opstillede kun i Sydslesvig. Her opnåede kredsdagsvalget og vandt bl.a. for første gang et SSW ca. 12 % af stemmerne. Antallet af stemmer mandat i Kiels byråd. I Flensborg mistede det faldt dog markant fra 33.799 i 2008 til 30.725 i imidlertid 2 byrådspladser. I kommunerne gik 2013. SSW massivt frem og opnåede 178 mandater. Der- Det samlede mandattal nåede således op over med SSW-mandater i kommunale forsamlinger 200. opnå- 1998-2013 ede Kommunalvalget 2013 SSW et Kommunalvalg 1998 2003 2008 2013 Den 26. maj 2013, blev der afholdt kommunal- stem- og kredsdagsvalg i Slesvig-Holsten. Her kunne metal Kommunalbestyrelse 137 134 178* 172* for første gang unge, som var fyldt 16 år, afgive på Kredsdag 12 10 16 13 deres stemme. Selv om kommunalvalg handler niveau om politiske beslutninger, som er meget tæt på med Flensborgs byråd 12 11 9 8 borgerne, viste det sig, at de fleste slesvig-holste- det Kiels byråd 0 0 1 2 nere foretrak sofaen eller andre gøremål frem for forrige I alt 161 155 204 195

* Enkelte kommunalbestyrelsesmandater er opnået ved valg på tværpolitiske lokallister

| 43 valg i 2003, sympativælgere i sit kerneområde. Det viser såle- men meget des, at mindretallets vælgeradfærd åbenbart ikke langt fra adskiller sig grundlæggende fra det omkringlig- kanon- gende samfunds: Interessen for stemmeafgivning valgene i synes at være lige beskeden blandt danske og »SSW - hvad ellers«, lød mindretalspartiets ny 1994 og andre sydslesvigere. Dette kan tolkes som udtryk slogan, og kommunalvalget den 26. maj 2013 var 1998, da for et særdeles velintegreret mindretal, der følger i centrum, da SSW havde ekstraordinært lands- ca. 38.000 den generelle udvikling i befolkningen. Dette møde i Tarp i marts samme år. Partiet opstille- sydslesvig- kan igen tages som endnu et udtryk for, at græn- de750 kandidater i 62 kommuner, byer og amter. ske vælge- selandet er blevet eftertrykkeligt fredeliggjort, re stemte og at mindretalsinteresser reelt ikke spiller den på SSW. afgørende rolle for vælgernes adfærd. Trods nedgangen var det samlede mandattal for SSW takket være den lave valgdeltagelse stabilt, Borgmestervalg selv om det fx mistede et mandat i Flensborg byråd. I Slesvig-Holsten vælges siden 1998 borgmestre- SSW´s ledelse meldte hurtigt ud med, at nedgan- ne i de større byer og overborgmestrene i de fire gen i stemmetallet næppe skyldtes partiets delta- såkaldt kredsfrie byer Flensborg, Kiel, Neumün- gelse i landsregeringen, men måtte forklares ud ster og Lübeck direkte af vælgerne. Tidligere var fra lokale forhold. Dette kan aflæses ved, at SSW det byrådene og kommunalbestyrelserne, som faktisk er gået frem i nogle kredse og kommuner. valgte såkaldt lønnede borgmestre. Borgme- Tolkningen er relevant, da kommunalvalg netop strene er valgte, men fuldtidslønnede ledere af tager afsæt i særdeles lokale udfordringer. Her forvaltningen og kombinerer således en dansk spiller personligheder og kommunale forhold en kommunaldirektør stor rolle for stemmeafgivelsen. Da SPD og De med de opgaver, Grønne i øvrigt gik frem, og SSW holdt skansen, som en dansk syntes landspolitikken ikke at have spillet nogen borgmester negativ rolle for mindretalspartiet. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at SSW åbenbart heller ikke ved dette valg var i stand til at mobilisere alle kerne- og

SSW´s tidligere landdagsmand Karl Otto Meyer (t.v.) sammen med den unge kandidat Claas Jo- hannsen, som i Flensborgs valgkreds 9 kun manglede syv stemmer for at snuppe mandatet fra SPD´s kandidat. 44 | Simon Faber med Flensborgs overborgmesterkæde

varetager. I Slesvig-Holsten er de valgte borg- kandidat i den afgørende mestre ikke samtidig medlemmer af byrådene. valgrunde. Byrådene vælger desuden en formand, som i de Simon Fabers valgsejr var på store byer benævnes bypræsident, i de mindre flere måder overraskende: borgerforstander. SSW´s kandidater til lønnede Han var i politisk henseende borgmesterposter må således konkurrere med en helt ny aktør, som hidtil andre partiers eller uafhængige kandidater om havde arbejdet som kultur- vælgernes gunst. konsulent og repræsentant på Christiansborg for Sydslesvigsk Forening. Han tilførte SSW et helt Første danske overborgmester nyt pust, som åbenbart kunne tiltrække stemmer i Flensborg siden 1950 fra de over trefjerdedele af Flensborgs befolk- Mens det danske mindretal befandt sig midt i ning, som ikke var dansksindet. Dertil kommer, den største mindretalspolitiske krise i forbindel- at SSW ved det umiddelbart forudgående kom- se med den såkaldte skolesag (se s.52), kunne munalvalg i 2008 havde opnået 22 % af stem- SSW for første gang i 60 år vinde overborgme- merne. Som sådan er SSW et af de store partier sterposten i Flensborg, da Simon Faber i anden i Flensborg; men det fandtes ingen tradition for, valgrunde den 21. november 2010 opnåede at de ikke-danske flensborgske vælgere stemte på 54,8 % af de afgivne stemmer. Han vandt mod SSW-kandidater ved overborgmestervalg. forvaltningsjuristen Elfi Heesch, der var opstillet Som dansksindet overborgmester i en overve- i fællesskab af De Grønne og CDU. Valgdelta- jende tysksindet by, der samtidig grundet gelsen var rekordlav med blot 23,3 % af de stem- grænsehandelen og et markant dansk meberettigede, som faktisk gik til valgurnerne mindretal er blevet stadig mere to- i anden runde. I første runde opnåede SPD’s sproget, måtte Simon Faber kandidat Thede Boysen, der var national forsøge at friser, student fra Duborg-Skolen og frem til sit kandidatur og igen siden sad i Dansk Skoleforening for Sydslesvigs styrelse, ikke tilstrækkeligt med stemmer til at gå videre til anden stemmerunde. Imidler- tid afgav Boysen ikke nogen anbefaling til sine vælgere om at stemme på SSW´s

SSW´s kandidat til overborgmester- posten i Flensborg Simon Faber førte bl.a. valgkamp med sin veteranbil, en gul folkevogns-boble.

| 45 holde balancen i sin politik. Han måtte hele ti- bakning, at han blev opstillet og siden valgt. Som den fremstå som overborgmester for hele Flens- sådan opfattede SSW ham også som ”sin” borg- borg og derfor ikke optræde ”for dansk”. Nogle mester i Slesvig. Omvendt plejede Christiansen gange skabte det akavede situationer, som da kontakten til SSW. Istedløven den 10. september 2011 officielt blev genindviet på den gamle kirkegård i Flensborg. SSW støtter SPD-kandidat i Kiel Her holdt SSW´s overborgmester i overensstem- I efteråret 2013 trådte SPD-overborgmesteren i melse med protokollen sin tale på tysk. Dette Kiel efter mindre end et år nødtvungen tilbage skal formentlig også ses på baggrund af, at den grundet en dårlig politisk sag, og der blev ud- dominerende lokale tysksprogede avis Flensbur- skrevet nyvalg til posten den 23. marts 2014. ger Tageblatt og navnlig læserbrevsskribenter i En fælles kandidatudpegningskommission for samme dagblad allerede før Simon Fabers tiltræ- SPD, De Grønne og SSW i Kiels byråd pegede delse førte en kampagne imod ham. på SPD-politikeren Ulf Kämpfer som fælles borgmesterkandidat. Han havde i Torsten Albigs SSW-støttet borgmester i Slesvig kabinet hidtil været statssekretær (viceminister) I oktober 2013 skulle borgerne i Slesvig til borg- i energi- og miljøministeriet og i øvrigt gift med mestervalg. Fælles kandidat for SPD, De Grønne et landdagsmedlem for De Grønne. Kämpfers og SSW var den hidtidige borgmester i Hanved, kandidatur blev godkendt af de tre partiers lokale Arthur Christiansen, der samtidig opgav sit medlemsforsamlinger. Den 23. marts 2014 blev medlemskab i CDU. I anden og afgørende val- han med 63,1 % af stemmerne med en rekordhøj grunde den 20. oktober 2013 opnåede Christian- valgdeltagelse på 45 % valgt til ny overborgmester sen 61,4 % af stemmerne, vandt 13 af 14 distrik- i Kiel. SPD-formanden i Slesvig-Holsten, Ralf ter og besejrede således klart CDU’s kandidat Stegner, tolkede omgående valget som positivt Frank Neubauer, der gennem en årrække signal for landsregeringen bestående af de samme havde været fremtrædende byrådspoli- tre partier. I sin tiltrædelsestale den 14. april 2014 tiker og CDU-formand i Slesvig. Selv nævnte Kämpfer imidlertid hverken SSW eller det om Christiansen danske mindretal med et ord. ikke var SSW- At SSW aktivt indgik i at opstille en fælles kan- mand, var det didat til posten skal ses på baggrund af, at SSW alligevel med siden 2008 havde haft et velfungerende politisk klar SSW-op- samarbejde med SPD og De Grønne i Kiels byråd.

I oktober 2013 blev Arthur Christiansen valgt til ny borgmester i Slesvig. Hans kandidatur blev støttet af SSW, SPD og De Grønne.

46 | Ulf Kämpfer var også SSW´s kandidat til overborgmestervalget i Kiel i marts 2014.

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 kunne SSW re sad sammen i byrådssalen. fordoble sin stemmeandel fra 1,7 til 3,4 % og sit Som sådan havde SSW pludse- mandattal til to og opnåede dermed for første lig fået et negativt image i Kiel. gang status som gruppe. Selv om SPD og De SSW´s landsstyrelse nedsatte Grønne med hhv. 19 og 9 mandater nu havde et derfor hurtigt en følgegruppe, flertal i det 53 mandater store byråd, indgik de to som skulle arbejde for at re- partier og SSW en samarbejdsaftale den 15. juni etablere gruppens samarbejde 2013. I den 34 sider tykke samarbejdsaftale næv- og SSW´s renomme i Kiel. Det hjalp imidlertid nes mindretalsforhold blot med enkelte spredte ikke: I begyndelsen af maj 2014 meldte Swoboda sætninger: Partierne anerkender det mindretals- sig ud af SSW-gruppen og blev løsgænger. Der- politiske ansvar over for det danske mindretal; de med mistede SSW den vigtige status som gruppe, ser de anerkendte mindretals kulturelle, sociale som havde udløst både den lønnede sekretærpost og finansielle ligestilling som en selvfølge, næv- og et antal såkaldt borgerlige medlemmer i udval- ner det danske mindretal sammen med sinti og gene. SSW krævede omgående, at Swoboda skulle roma som hjemmehørende i Kiel samt anfører nedlægge sit mandat, så en anden SSWer kunne de to mindretal som eksempler under afsnittet indtræde i byrådet i stedet og dermed genskabe tolerance. Med aftalen skulle det gode samarbejde gruppestatus. Fra SPD’s side blev udviklingen mellem de tre partier fra den foregående valgperi- kommenteret med, at samarbejdsaftalen var ind- ode, hvor SSW´s enekvinde Antje Danker sikrede gået mellem partierne, ikke byrådsmedlemmerne, flertallet for dette trekløver, videreføres. og at SPD og De Grønne sammen med Danker Imidlertid ragede de to SSW-byrådsmedlemmer som eneste SSW-medlem fortsat havde et flertal Antje Danker og den nyvalgte Susanna Swoboda, i byrådssalen. Det kunne dog ikke ændre ved det hvoraf den første nu både var gruppeformand og faktum, at SSW i Kiel fremstod som et parti i strid ansat som lønnet sekretær for gruppen, hurtigt med sig selv. I oktober 2014 tog situationen en ny uens og mødtes i arbejdsretten vedr. ansættelses- drejning, da to byrådsmedlemmer for Piratpartiet forholdet. Dette betød, at SSW-gruppen i Kiels by- forlod deres parti og skiftede til SSW, men der råd i april 2014 blev karakteriseret i pressen på en skulle yderlige forhandlinger til, før SSW kort mindre venlig måde: Kieler Nachrichten skrev om før jul 2014 kunne præsentere en ny gruppe på 4 ”istid i SSW-gruppen”, mens Flensborg Avis oply- SSW-byrådsmedlemmer med den tidligere Pirat- ste, at de to SSW-kvinder skulle i ”samtaleterapi”, politiker Marcel Schmidt som formand. da de kommunikerede dårligt og bl.a. ikke længe-

| 47 Björn Ulleseit stillede forgæves op til borgmestervalget i Harreslev i 2012.

Mindre held i men blev støttet af CDU, valgt til ny borgmester Harreslev i kommunen med et absolut flertal på 50,4 % af stemmerne i første valgrunde, hvor 46 % af de Mens SSW således stiller stemmeberettigede gik til valg. eller har andel i tre direkte valgte borgmestre i Slesvig-Holsten, måtte Den europæiske dimension mindretalspartiet i 2012 sande, at det ikke kunne vinde en borgmesterpost i Harreslev kommu- Omkring årtusindskiftet blev der føjet en ny, in- ne. Her bor der ikke blot mange dansksindede ternational dimension til mindretalsordningerne sydslesvigere, men også mange tilflyttere fra i det dansk-tyske grænseland. I 1995 tilsluttede Danmark, og er formentlig den kommune i Tyskland sig Europarådets Rammekonvention Sydslesvig med den højeste andel af mindretals- om beskyttelsen af nationale mindretal. I 1998 danskere. Ved kommunalvalg har SSW således trådte desuden Europarådets Pagt om regionale opnået særdeles høje stemmetal i Harreslev med sprog eller mindretalssprog i kraft. Begge disse 39,6 % af stemmerne i 2008 og 33,8 % i 2013. aftaler omfatter fire mindretal i Tyskland: Ud Som sådan burde der være grundlag for at få over danskerne og friserne gælder de også for valgt en SSW-borgmester. Ved borgmestervalget sorberne og roma/sinti med tysk statsborger- den 2. september 2012 opstillede SSW således en skab. Selv om de nye internationale mindretals- egen kandidat: Björn Ulleseit, der samtidig var aftaler ikke umiddelbart afstedkom nye rettighe- lokal SSW-formand. Borgmestervalget blev dog der for det danske mindretal, har de ikke desto til et svigende nederlag til SSW: Björn Ulleseit mindre fået konkret betydning i grænselandet. opnåede blot 17,6 % af stemmerne, mens SPD’s For nordfrisernes vedkommende har de endog kandidat fik 31,9 %. I stedet blev Martin Eller- betydet, at de også har fået en status som natio- mann fra Bielefeld, som ikke tilhørte noget parti, nalt mindretal på forbundsplan i Tyskland. Des- uden er der knyttet en opfølgningsmekanisme på aftalerne. Det betyder, at Tyskland med jævne mellemrum skal aflægge en rapport til Europarå- det, der efterfølgende evaluerer oplysningerne og kommer med konkrete anbefalinger til, hvor- ledes mindretalsordningerne kan udvides eller forbedres.

Europa spiller en stadig større rolle for både mindretals- og regionalpolitik.

48 | Den nyvalgte mindretalsrådgiver i Berlin efter valget 2013, Hartmut Koschyk

Mindretalspolitik på forbundsplan dede SSW og SSF om at repræsentere det Med Bonn-erklæringen blev mindretalspoli- danske mindretals tikken knyttet til forbundsregeringen. Dette interesser. I foråret blev ti år senere bekræftet ved dannelsen af 2004 dannedes der Kontaktudvalget for det danske mindretal. Ikke en „parlamentarisk desto mindre var det i Slesvig-Holsten, at den arbejdskreds“ ved For- konkrete mindretalspolitik blev udformet. Efter bundsdagen. Det blev år 2000 skete der dog en vis forskydning, hvilket aftalt, at mindretallene ikke mindst skyldtes den nye internationale og arbejdskredsen mødes med jævne mellem- dimension. Initiativet kom fra de fire mindretal i rum, herunder med forbundsdagspræsidenten. I Tyskland: Ved årsskiftet 2001/02 tog de kontakt september 2004 grundlagde de fire mindretal et til forbundsregeringen og ønskede en fast re- mindretalsråd, der skal arbejde for at sikre deres præsentation enten ved Forbundsdagen eller ved repræsentation i Berlin. I juni 2005 blev friseren forbundsregeringen i form af et mindretalsråd. Thede Boysen ansat på deltid som sekretær for Efter forbundsdagsvalget i 2002 udnævnte den mindretalsrådet i tilknytning til forbundsrege- tyske regering en særlig forbundskommitteret ringens mindretalskommitterede. Mindretals- for nationale mindretal. Den socialdemokratiske sekretæren skal bl.a. støtte mindretalsrådets politiker Jochen Welt blev udnævnt til posten. aktiviteter med henblik på bl.a. at opnå en særlig I 2004 blev han afløst af Hans-Peter Kemper, artikel i den tyske grundlov om mindretalsret- ligeledes SPD, der blev efterfulgt af Christoph tigheder. Bergner (CDU) i 2006. Efter forbundsdagsvalget Friserudvalg i Berlin i 2013 blev Hartmut Koschyk (CSU) ny mindretalskommitteret, som samtidig er forbundsre- I 2005 blev der nedsat et særligt rådgivende geringens kommitterede for etniske tyskere fra udvalg for frisiske spørgsmål ved det tyske Østeuropa (de såkaldte Aussiedler). indenrigsministerium i Berlin. Dermed fik friserne i Slesvig-Holsten og Niedersachsen Repræsentation i Berlin 40 år efter oprettelsen af kontaktudvalget for De 4 anerkendte mindretal fortsatte bestræbel- det danske mindretal et tilsvarende forum, serne på at få etableret en fast repræsentation hvor mindretalsspørgsmål kunne drøftes med ved forbundsregeringen i Berlin. Her samarbej- forbundsregeringen. I udvalget indgår ud over

| 49 Statsministeren hilser på forbunds- kansleren. 1955-2005 friserne bl.a. politikere 5 år valgt i Slesvig-Holsten 0 og Niedersachsen. Mar- keringen over for Berlin betød bl.a., at der blev givet forbundstilskud til frisiske projekter.

50 år med København-Bonn Erklæringerne sammen- hæng re- Den 29. marts 2005 markerede den tyske for- elt havde bundskansler Gerhard Schröder og den danske devalue- statsminister Anders Fogh Rasmussen 50året for ret deres fremsættelsen af København-Bonn Erklæringer- betyd- ne om mindretallenes rettigheder i det dansk-ty- ning. ske grænseland. Erklæringerne har fungeret som Ikke desto mindre blev topmødet afholdt med både milepæl og pejlemærke for mindretalsord- deltagelse fra flertallene og mindretallene. ningerne. I anledning af jubilæet blev der lagt De to regeringschefer enedes desuden om en op til omfattende markeringer på alle niveauer tipunktserklæring, der både fremhæver mindre- med det dansk-tyske topmøde på Sønderborg talsordningernes betydning også i en interna- Slot på selve jubilæumsdagen som kulmination. tional sammenhæng og peger på at udbygge Begivenhederne i Slesvig-Holsten efter land- det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen. dagsvalget i februar måned slog imidlertid skår i Desuden blev der nedsat en dansk-tysk ar- feststemningen og lagde sig som en skygge over bejdsgruppe, der skulle afdække og fremsætte markeringen. I det danske mindretal var der en løsningsforslag for at fremme interaktionen på del, som syntes, at der ingen grund var til at mar- tværs af grænsen. kere jubilæet, fordi tyske politikeres udmeldinger Ny formand om SSW-mandaterne og massive angreb på det danske mindretal og SSW i form af læserbre- I september 2005 trak den hidtidige SSW-for- ve, lederartikler og e-mails, men også i private mand Gerda Eichhorn sig tilbage. Hun blev

50 | afløst af Flemming Meyer, der siden 2003 havde flertallet af stemmerne i en valgkreds, er direkte været næstformand. Han er Karl Otto Meyers valgt til landdagen. Den anden stemme afgives søn og havde hidtil især været aktiv i lokalpo- på en partiliste. Partilister skal opstilles i hele litisk sammenhæng, herunder som medlem af Slesvig-Holsten, selv om et parti udelukkende en kommunalbestyrelse og af kredsdagen for måtte have et regionalt sigte. SSW kunne således Slesvig-Flensborg. Flemming Meyer fastslog i få partilistestemmer i Holsten, selv om det kun forbindelse med sit valg til landsformand, at han opstiller kandidater i valgkredsene i Sydslesvig. udtrykkeligt ville videreføre sin fars politiske Ligesom i 2000 blev disse regler igen til fordel linje i partiet. Især vil han fokusere på basisar- for SSW ved landdagsvalget i 2009. På baggrund bejdet i SSW og samtidig give partiet en mere af listestemmerne i Holsten, der indgik i bereg- klar profil i offentligheden inden for områderne ningen af tillægs- og udligningsmandater, opnå- mindretallets ligestilling med flertallet, regional ede SSW fire ud af i alt 95 mandater i landdagen erhvervspolitik og en strukturreform i Sles- frem for de tre, som ellers ville være blevet valgt. vig-Holsten. Kort tid efter mødtes SSW og det SSW opnåede i alt 69.701 stemmer eller 4,3 % af tyske mindretals Slesvigsk Parti - Schleswigs- alle gyldige stemmer i Slesvig-Holsten. Det var che Partei for første gang officielt i november SSW´s bedste resultat siden 1950, og landdags- 2005. De to mindretalspartier vedtog en fælles gruppen blev fordoblet, idet Silke Hinrichsen og erklæring, der fastholdt, at de to mindretal vil SSW´s partiformand Flemming Meyer sluttede sikre Region Sønderjylland-Schleswig og sig til Anke Spoorendonk og Lars Harms. Sam- udvide det grænseoverskridende samar- tidig blev antallet af landdagsmedlemmer øget bejde. Samtidig fastslog de to partier, at de fra 69 til 95. Som følge af valget dannede opfatter sig selv som både mindretals- og CDU og regionalpartier. FDP regering. Landdagsvalget 2009

I Slesvig-Holsten har vælgerne som tidligere nævnt fra og med landdagsvalget 2000 haft mulighed for at afgive to stemmer: Den ene stemme afgives på en kandidat i valgkredsen. Den kandidat, der opnår

Lars Harms, Silke Hinrichsen, Anke Spoorendonk og Flemming Meyer blev SSW´s team i Landdagen efter valget 2009. | 51 Mindretalsmodel i krise december 2005 skete der dog en opblødning fra offentlig side i Slesvig-Holsten med hensyn til I 2000erne satte Slesvig-Holstens og hele Tysk- nedskæringer i tilskud til mindretalsarbejde. Ved lands vanskelige økonomiske situation sit klare årsskiftet 2005-06 drøftede Dansk Skoleforening præg på den regionaløkonomiske udvikling for Sydslesvig ikke desto mindre nedlæggelsen i Sydslesvig og på mindretalspolitikken. For- af tre danske skoler og to børnehaver. Det blev bundsregeringens omstridte reform af social- begrundet med, at der ikke var tilvejebragt politikken, den såkaldte agenda 2010, de stadig økonomisk ligestilling for mindretalsskolerne, og stigende slesvig-holstenske pensions- og rente- fordi udgifterne vokser hurtigere end tilskuddet udgifter samt en stadigvæk høj arbejdsløshed fra Danmark. Krisen i den offentlige økonomi i ramte især Sydslesvig. Det skulle siden med den Tyskland satte således fortsat sit præg på min- verdensomspændende finanskrise fra 2008 vise dretallet. sig, at situationen ville blive endnu mere udsat med dybdegående nedskæringer til følge. Regeringsskiftet ved landdagsvalget i efteråret I jubilæumsåret for København-Bonn Erklærin- 2009 fra en CDU/SPD-koalitionsregering til gerne aftegnede der sig derfor vanskelige tider en CDU/FDP-regering under fortsat ledelse af for det danske og frisiske mindretal, selv om der ministerpræsident Peter Harry Carstensen førte kan peges på principiel velvilje og symbolsk imø- imidlertid ikke umiddelbart til nogen koven- dekommenhed. Den nye slesvig-holstenske mi- ding i mindretalspolitikken. Den ny regering nisterpræsident Peter Harry Carstensen udtalte fandt i begyndelsen ofte lovord til mindretallet. ved flere lejligheder, at mindretalspolitikken hos Samtidig fokuserede den på budgetmæssige ud- ham var i trygge hænder. Andre politikere talte fordringer begrundet i følgevirkningerne af den ligeledes positivt om mindretalspolitikken. internationale finanskrise.

Besparelser Ensidige nedskæringer Ikke desto mindre ramte nedskæringerne i Den 26. maj 2010 fik den dansk-tyske mindre- det offentlige også tilskuddene fra offentlige talsmodel et overraskende grundskud: Som led i myndigheder til mindretallene. I 2005 blev en generel økonomisk genopretningspolitik præ- der i kredse og kommuner fremsat forslag om senterede den slesvig-holstenske delstatsregering og til dels besluttet vidtgående nedskæringer i en budgetkonsolideringsplan, som blandt mange tilskud til bl.a. danske skoler og børnehaver. I andre nedskæringstiltag indeholdt en ophævelse

I Bertha Wulff-børnehaven i Flensborg hængte forældrene dette banner op for at markere deres utilfredshed med forslaget om eventuelt at lukke deres børnehave i 2005. Protesterne hjalp dog ikke, og i 2006 blev den lagt sammen med Riddergade Børnehave til Duborg Børnehave og flyttede sammen i Riddergade. 52 | af ligestillingen. Frem for 100 % skulle de dan- Krisens ske skoler fremdeles kun modtage 85 % i støtte forløb set i forhold til gennemsnitsudgifterne pr. elev i I løbet af de offentlige skoler. Dermed blev tilskudsniveauet to år, krisen skruet tilbage til situationen, som gjaldt tilbage varede, pågik 3 dage efter landsregeringens annoncering af i 1978. Konkret beløb besparelserne sig til 4,7 der konti- nedskæringerne begyndte de danske årsmøder, millioner euro pr. år. Nedskæringerne indgik i nuerlig, til der kom til at stå i 100%-kampagnens tegn. Her en generel budgetkonsolidering, hvor der skulle tider hektisk ses den senere socialdemokratiske statsminister spares 125 millioner årligt på den slesvig-hol- aktivitet med Helle Thorning-Schmidt på talerstolen i Egern- stenske finanslov. Besparelserne i elevtilskudssat- mindretallet, førde den 29. maj 2010. sen ramte dog kun de danske skoleelever, mens delstats- elever i offentlige og andre private skoler ikke regeringen, den danske regering og den tyske blev beskåret på tilsvarende vis. Der var således forbundsregering som aktører. I hovedtræk kan tale om ensidige og asymmetriske besparelser. forløbet sammenfattes i følgende hovedpunkter: Dette opfattede mindretallet som forskelsbehandling og diskriminering – og som et funda- • Konflikten blev udløst den 26. maj 2010 med mentalt brud med mindretalspolitikken. fremsættelsen af de asymmetriske besparelser • Det danske mindretals reaktion fulgte om- Omgående protester gående med kategorisk afvisning og krav om Offentliggørelsen af nedskæringstiltaget afsted- fortsat ligestilling i form af en protestresoluti- kom omgående energiske protester, der siden on vedtaget af et enigt Samråd. medførte, at spørgsmålet blev et bilateralt pro- • I løbet af få dage fandt eskalationen sted med blem i forholdet mellem Danmark og Tyskland. omfattende protester i forbindelse med de Det officielle Danmark engagerede sig så tydeligt danske årsmøder i Sydslesvig. Her deltog en og målrettet for at påvirke sagen, som det næppe række danske politikere, som åbent tog afstand var set før. Den dansk-tyske mindretalsmodel fra nedskæringerne og udtrykte solidaritet blev kastet ud i den hidtil største krise med en med mindretallet. Dette fortsatte i de følgende tungtvejende belastning af mindretalspolitikken måneder. Navnlig formanden for den danske og et tillidsbrud i forholdet mellem mindretallet regering Sydslesvigudvalg Kim Andersen og delstatsregeringen til følge. (Venstre) var under hele forløbet meget klar

| 53 Også Slesvig-Holsten-Dagen 2010 blev flittigt benyttet til at demonstrere mod daværende ministerpræsident Peter Harry Carstensens ensidige spareplaner. ”Hvis I vil have 100 procent, kan I bare sende jeres børn i en tysk skole”, blev Carstensen citeret for at have sagt den gang. i sin kritik af den • Ministerpræsident Peter Harry Carstensen slesvig-holstenske bidrog til en yderligere skærpelse af situatio- regerings ny diskri- nen, da han over for dansksindede forældre minering af min- i forbindelse med Slesvig-Holsten-Dagen i dretallet. Rendsborg den 5. juni 2010 opfordrede dem • Skolesagen blev til til at flytte deres børn over i en tysk skole, hvis et udenrigspolitisk de ville have 100 % i tilskud. Dette afstedkom anliggende mellem heftige reaktioner i mindretallet, der tolkede Danmark og For- udsagnet som opfordring til assimilation. bundsrepublikken. Mæglingsforsøg påbegynd- • Carstensen forsøgte at deeskalere konflikten tes lynhurtigt, idet den danske regering via ved den 26. juni 2010 at kontakte den danske Den 26. juni 2010 udenrigsministeren og siden statsministeren statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det førte demonstrerede 14- tog emnet op med den tyske udenrigsminister til nedsættelsen af en dansk-slesvig-holstensk 15.000 i Sydslesvig mod hhv. forbundskansler. Dermed fik konflikten embedsmandsgruppe med en repræsentant nedskæringerne, her er en bilateral dimension, som blev fastholdt for forbundsregeringen som observatør, der det Flensborg. igennem hele forløbet og involverede på dansk skulle kortlægge tilskudspraksis for såvel det side regeringen i København, generalkonsula- danske mindretal i Tyskland som det tyske i tet i Flensborg og ambassaden i Berlin. På tysk Danmark. side blev både udenrigs- og indenrigsministe- • Danske politikere, herunder statsminister Lars riet og landsregeringen i Kiel inddraget. Løkke Rasmussen, udenrigsminister Lene Espersen, indenrigsminister Bertel Haarder, Folketingets formand Thor Pedersen og

54 | Sydslesvigudvalgets formand Kim Andersen, ringen in- kritiserede flere gange den ny politik og frem- tervenerede hævede ligestillingsprincippet som mindretal- ved at yde spolitisk ledetråd. et engangs- • Mindretallet gennemførte omfattende demon- tilskud på strationer med 14-15.000 deltagere den 26. 3,5 millio- Den 06.10.2010 blev de mange underskrifter juni 2010 og indsamlede hen over sommeren ner euro til afleveret til præsident for landdagen i Kiel, flere end 51.000 protestunderskrifter. Dansk Skole- Torsten Geerdts (CDU). Regeringspartierne • Mindretallet gjorde sideløbende Europarådet forening for meldte afbud til at mødes. og ekspertkomiteerne for hhv. Rammekonven- Sydslesvig i tionen om beskyttelsen af nationale mindretal 2011. og den Europæiske Pagt om regionale sprog • Regeringen i Kiel fulgte ikke op ved at tilveje- eller mindretalssprog opmærksomme på situ- bringe de manglende 1,2 millioner euro, idet ationen. Europarådets ministerråd offentlig- den formentlig antog, at konflikten nu var løst, gjorde den 25. maj 2011 en anbefaling, hvori da der i dens øjne var tilvejebragt ”faktisk lige- nedskæringerne i tilskuddet til de danske sko- stilling” på 96 %. ler beklages. • Mindretallet og Danmark fortsatte presset på • Embedsmandsrapporten blev offentliggjort den tyske side; konflikten ansås ikke som løst, den 12. november 2010. Den redegjorde for fi- skønt den var blevet deeskaleret som følge af nansieringen af de to mindretalsskolevæsener Berlins intervention. samt en bilagsdel, men vurderede ikke spørgs- • Den 29. november 2010 blev der afholdt et Den 26. juni 2010 blev målet om diskriminering. Samtidig foretog åbent stormøde arrangeret af Samrådet på der dannet en menne- København og Berlin to væsentlige mindretal- Duborg-Skolen i Flensborg for at drøfte den skekæde i Egernførde spolitiske træk, der sigtede på en mindelig løs- mindretalspolitiske situation. Her deltog ca. med blandt andet Jette ning: Den danske regering besluttede at sikre 300 sydslesvigere. På mødet blev der vedtaget Waldinger-Thiering, 100 % i tilskud til de tyske mindretalsskoler formanden for Seks- med virkning fra og med 2010. Forbundsrege- mandsudvalget, Kim Andersen, nummer et og to fra venstre.

| 55 en resolution imod nedskæringerne og med princip for den danske regering. krav om fuld ligestilling. • I sommeren 2011 besluttede Skoleforeningen Alvorlige miner på • Det Sydslesvigske Samråd opfordrede den 24. at lukke den store flensborgske Christian Paul- Samrådsmødet den januar 2011 i en resolution til en politisk løs- sen-Skolen pga. nødvendige besparelser. 26. maj 2010, hvor ning i form af et regeringsskifte i Kiel. CDU- • I efteråret 2011 pågik der på ny forhandlinger der blev vedtaget en og FDP-politikere reagerede heftigt og afvisen- med fokus på at sikre et forbundstilskud også resolution, som op- de på mindretallets resolution. i 2012. Nu blev mindretallet bakket op af præ- fordrede delstatsrege- • CDU’s politiske kronprins Christian von Boet- sidenten for den slesvig-holstenske landdag ringen til ikke at følge ticher skærpede situationen yderligere, da han Torsten Geerdts (CDU) og af delstatens min- spareforslagene over i et interview i det tyske mindretals avis ”Der dretalskommitterede Caroline Schwarz (ligele- for de danske skoler. Nordschleswiger” den 14. maj 2011 betvivlede des CDU), der opfordrede forbundsregeringen Fra venstre ses SSW´s det danske tilhørsforhold hos en betydelig del til at gøre tilskuddet til Skoleforeningen per- næstformand Rüdiger af forældrene til børn i danske skoler. Samtidig manent. Schulze, SSW´s lands- udtalte han, at ”tyskeren må ikke være den • Efter folketingsvalget og regeringsskiftet i formand Flemming dumme”. Danmark i efteråret 2011, bekræftede og vide- Meyer, formanden for • De danske årsmøder i dagene 27.-29. maj 2011 reførte den nye regering under statsminister SSW´s landdagsgrup- satte igen fokus på skolesagen. Folketingets Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet) pe Anke Spoorendonk formand Thor Pedersen betegnede nedskæ- det diplomatiske pres og opbakningen til det og Skoleforeningens ringerne som i strid med København-Bonn danske mindretal. Den 6. november 2011 direktør Anders Molt Erklæringerne. Statsminister Lars Løkke Ras- drøftede den danske udenrigsminister Villy Ipsen. mussen fastholdt fuld ligestilling som centralt Søvndal (SF) i Berlin skolesagen med sin tyske kollega Guido Westerwelle (FDP). Siden besluttede forbundsdagens finansudvalg i november 2011 igen at yde et engangstilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. • I forbindelse med fremlæggelsen af minister- præsidentens mindretalsberetning og drøftelse i landdagen medio december 2011 eskalerede krisen på ny, da delstatsregeringen i den officielle beretning tog Danmark til indtægt for samtykke med nedskæringspolitikken. Efter

56 | heftige danske politiske og diplomatiske reak- Mindretallet satsede på, at landdagsvalget den tioner foretog delstatsregeringen en ændring 6. maj 2012 ville føre til et regeringsskifte, som af udsagnet begrundet i ”redaktionelle fejl”, kunne tilvejebringe en varig løsning. men glemte at konsekvensrette påstanden begge steder, den optrådte. Skaden var sket, Landdagsvalget 2012 og oppositionen i Kiel udsatte i landdagsde- batten den 14. december 2011 beretningen for Allerede den 6. maj 2012 var der igen landdags- en sønderlemmende kritik, mens det danske valg i Slesvig-Holsten. Valget var blevet udskre- mindretal viste sig rystet. vet i utide midtvejs i valgperioden, efter at del- • Den 21. april 2012 afholdt Dansk Skolefor- statens forfatningsdomstol den 30. august 2010 ening for Sydslesvig i samarbejde med de havde fastslået, at fordelingen af mandater efter andre mindretalsorganisationer en central landdagsvalget i 2009 var i strid med delstats- aktionsdag for ligestilling i Flensborg. Ca. forfatningen. Baggrunden var, at den hidtidige 12.000 fra alle dele valglov havde muliggjort, at regeringspartierne af Sydslesvig deltog CDU og FDP kunne opnå et flertal af landdags- i demonstrations- mandaterne via udlignings- og tillægsmandater, optoget og i afslut- selv om oppositionspartierne tilsammen havde ningsarrangementet opnået flere stemmer. Det betød igen, at CDU/ på havnespidsen.

| 57 FDP’s man- det ”Danskerlyskurven”, og den blev på plakater datflertal på illustreret ved en bil i uføre. Desuden blev der ét var opnået trykt kampagnemateriale, der fremhævede farer- ud fra en ne ved en sådan regerings angivelige program, uholdbar for- herunder fremsatte uholdbare påstande om delingsnøgle. SSW´s program, hvilket CDU siden med bekla- Følgelig gelse måtte trække tilbage. CDU-spidskandida- skulle en ny ten Jost de Jager fastholdt imidlertid den hårde valglov ved- tone over for SSW og insisterede på, at det skulle tages, som agere neutralt pga. dets status som mindretals- garanterede parti. SPD’s spidskandidat Torsten Albig forsøgte De sidste ti dage op en fordeling af mandaterne i overensstemmelse i stedet for det for mange stødende begreb ”Dä- til landdagsvalget med valgresultatet. Samtidig blev det fastlagt, at nenampel” - der vakte negative associationer, 2012 agiterede CDU landdagen som udgangspunkt skal have 69 med- såfremt ”Dänen” blev erstattet med ”Juden” eller offensivt imod en lemmer. Forud for landdagsvalget i 2012 ændre- ”Türken” - at lancere begrebet ”Schleswig-Hol- trekløverregering des valglovens beregningsmåde, så det herefter stein-Ampel”; men CDU og FDP samt den bestående af SPD, kunne sikres, at mandatfordelingen i landdagen borgerligt dominerede presse i Slesvig-Holsten De Grønne og SSW. svarer til stemmefordelingen på partierne. fastholdt konsekvent ”Dänenampel” også i må- CDU betegnede den Valgkampen bar præg af, at SSW klart meldte nederne efter regeringsskiftet. som ”Dänenampel”, ud, at det agtede at danne en koalitionsregering Ved valget den 6. maj vandt CDU 22 af 35 valg- en dansker-lyskurv. med SPD og De Grønne, såfremt muligheden kredse. SPD vandt de resterende 13 valgkredse. Advarslen blev bød sig. SPD og De Grønne havde samme mål- I henhold til andenstemmerne opnåede CDU illustreret med et sætning, så det gjaldt for de tre partier om at i alt 22 mandater, SPD ligeledes 22, FDP 6, De trafikskilt, som viser samle et flertal blandt stemmerne på valgdagen. Grønne 10, Piraterne 6 og SSW 3. Samtidig blev en bil i uføre. Det førte til, at CDU og FDP udtalte, at SSW mandattallet i landdagen reduceret fra 95 til 69. dermed var at opfatte som en almindelig politisk Det betød igen, at SSW mistede et mandat, selv konkurrent og således også måtte finde sig i at om dets stemmeandel voksede fra 4,3 % i 2009 blive gjort til genstand for politisk polemik. To- til 4,6 % i 2012. Udtrykt i absolutte stemmer nen blev tilsvarende hård. CDU advarede skarpt gik SSW imidlertid tilbage fra 69.701 i 2009 til mod en sådan trekløverregering, der blev beteg- nu 61.025. SSW mistede således hver ottende net som ”Dänenampel”. Ordret oversat betyder vælger. Forskellen mellem den relative og den

58 | SSW´s med- lemsblads forside efter valgsejren. absolutte andel skyldtes en rekordlav valgdelta- 11,5 %, Konsekvensen gelse på blot 60,2 % i hele Slesvig-Holsten mod men blev et nyt 73,6 % i 2009. Selv om mindretallet forud for stemme- kapitel i valget havde fokuseret på et regeringsskifte, med tallet også mindretalle- kulmination i aktionsdagen i Flensborg fjorten her faldt nes historie: dage før landdagsvalget, lykkedes det altså ikke fra 4.252 Regerings for SSW at holde på sine vælgere fra 2009. til 3.767 deltagelse og Tilbagegangen i de absolutte SSW-stemmer var ved en en minister endog mest udpræget i mindretallets kerneom- valgdel- for os i Syd- råde Sydslesvig, hvor partiet samtidig mistede tagelse slesvig. stemmeandele: I Sydtønder gik SSW fra 5.080 på 64,5 stemmer i 2009 tilbage til 4.033 i 2012. Tilbage- %. I Sles- gangen på en femtedel af stemmerne var så stor, vig-kredsen mistede SSW stemmer fra 3.972 i at den relative andel på trods af en valgdeltagelse 2009 til 3.507 i 2012, men kunne øge andelen fra på blot 59 % faldt fra 11,6 til 11,2 %. I Flensborg 10,5 til 10,8 %. I Pinneberg-Nord – som øen Hel- land-kredsen gik SSW tilbage fra 6.451 til 5.392 goland henføres til – kunne SSW holde skindet stemmer og måtte samtidig notere en tilbagegang på næsen med en stemmenedgang på blot tre til fra 16,8 til 16,4 % ved en valgdeltagelse på 65,5 %. 1.079 i 2012, mens stemmeandelen steg markant I Egernførde-kredsen var billedet tilsvarende med fra 2,3 til 2,8 %. en tilbagegang i stemmetallet fra 3.872 til 3.285 Mens SSW gik tilbage i absolutte stemmer i og en samtidig nedgang i stemmeandelen fra 7,0 hele Sydslesvig og kun gik relativt frem i tre til 6,7 %. I Rendsborg-Øst faldt stemmetallet fra kredse i mindretallets kerneområde, kunne 2.755 til 1.912, mens andelen faldt fra 4,8 til 3,7 mindretalspartiet til gengæld notere en reel %. I Rendsborg-kredsen faldt stemmetallet fra stemmefremgang i 13 holstenske stemmekredse. 2.832 til 2.271 og andelen fra 5,9 til 5,6 %. Også Den største relative fremgang fik SSW i Lauen- i Kiel-Nord faldt stemmetallet fra 2.745 til 1.883, burg-Syd-kredsen, hvor andelen blev fordoblet mens stemmeandelen faldt fra 5,6 til 4,2 %. fra 1 til 2 %, mens selve stemmetallet voksede fra I Flensborg faldt stemmetallet fra 8.310 til 6.783, 514 i 2009 til 770 i 2012. mens den relative andel voksede fra 18,2 til Det var bemærkelsesværdigt, at den samlede lave 18,6 % ved en valgdeltagelse på 52,9 %. I Sles- valgdeltagelse i Slesvig-Holsten åbenbart ikke vig-Nord gik SSW relativt set frem fra 11,2 % til kostede stemmer i store dele af Holsten, men

| 59 Den regionale fordeling af andenstemmer på SSW ved landdagsvalgene 2005-2012

Valgkreds* Anden- I % a Anden- I % af Anden- I % af stemmer SSW´s stemmer SSW´s stemmer SSW´s 2005 samlede 2009 samlede 2012 samlede stemmetal stemmetal stemmetal Sydtønder 1.942 3,7 3.197 4,6 4.033 6,6 Husum** 4.082 7,9 6.861 9,8 3.982 6,5 Flensborg 5.836 11,2 8.310 11,9 6.783 11,1 Flensborg land 5.015 9,7 7.314 10,5 5.392 8,8 Slesvig nord 2.617 5,0 3.389 4,9 3.767 6,2 Slesvig 2.916 5,6 3.972 5,7 3.507 5,8 Egernførde 2.464 4,7 3.052 4,4 3.285 5,4 Rendsborg øst 1.973 3,8 2.403 3,5 1.912 3,1 Rendsborg 1.595 3,1 2.121 3,0 2.271 3,7 Kiel nord 2.065 4,0 2.745 3,9 1.883 3,1 Pinneberg nord m. Helgoland 762 1,5 1.082 1,6 1.079 1,8 Øvrige valgkredse i Holsten 20.653 39,8 25.255 36,1 23.131 37,9 I alt 51.920 100 69.701 100 61.025 100

* Ved landdagsvalget i 2012 blev antallet af valgkredse reduceret fra 40 til 35. Samtidig blev valgkredsene til dels lagt på en anden måde. Derfor kan valgresultaterne i valgkredsene for 2012 ikke umiddelbart sammenlignes med de foregående valg. ** 2005 og 2009: Husum land og Husum Ejdersted

60 | samtidig medførte en nedgang i stemmetallet i undtagen SPD og Piratpartiet også mistede Sydslesvig. Netop i en situation, hvor mindretal- absolutte stemmer. Når SSW´s kernevælgere let med aktionsdagen den 21. april og omfatten- opfører sig på nærmest samme vis som de andre de kampagner i øvrigt havde forsøgt at mobilise- partiers, kan det måske ses som udtryk for, at re alle medlemmer og sympatisører, kunne SSW mindretallet i høj grad er velintegreret i Sles- øjensynligt ikke udnytte hele potentialet. Netop vig-Holsten. Ikke desto mindre er det bemærkel- ved den rekordlave valgdeltagelse ville en fuld sesværdigt, at det midt i den største mindretals mobilisering af mindretallets stemmepotentiale politiske krise siden 1955 og blot to uger efter have haft ekstraordinær vægt. Det skete imidler- massedemonstrationen i Flensborg ikke lykkedes tid ikke. at mobilisere hele mindretallet og dets sympati- SSW´s vælgere i Sydslesvig syntes simpelt sører. Problemet blev diskuteret, men førte ikke sagt ikke at have adskilt sig væsentligt fra gen umiddelbart til indlysende konklusioner. Imid- nemsnitsvælgeren, der foretrak sofaen eller lertid taler forskellen mellem vellykket mindre- havearbejdet frem for turen til stemmeboksen. talsmobilisering på den ene og markant faldende Skolesagen var åbenbart ikke tilstrækkelig til at stemmetal på den anden for, at en betydelig del mobilisere denne del af SSW-vælgerne fra 2009. af SSW´s vælgere ikke har nogen tæt tilknytning Ville SSW have holdt stemmetallet fra 2009, ville til mindretallet. det have klaret den regulære tærskel på 5 % af stemmerne. Uden de holstenske stemmer Regeringsaftale ville landdagsvalget have været ringe for SSW. Alt andet lige reddede den lave valgdeltagelse På baggrund af valgresultatet besluttede SPD, De dog den relative styrke, så SSW opnåede sit Grønne og SSW at danne regering med Torsten bedste relative valgresultat siden 1950. Da Albig fra SPD som ministerpræsident. Det skete mandaterne opgøres ud fra den relative fordeling ud fra et regeringsgrundlag, som omhandler alle af stemmerne, er det udelukkende den relative samfundspolitiske problemstillinger i delstaten. andel, som er afgørende, da de andre partier Koalitionsaftalen faldt på plads den 3. juni 2012 og blev vedtaget på de tre partiers landsmøder den 9. juni. Skønt mindretalspolitikken kun fyldte knap halvanden procent af regeringsgrundlaget (og dermed tilfældigvis omtrent lige så meget, som det danske mindretals andel i den

SSW´s landsmøde den 9. juni 2012 i Idrætshallen i Flensborg stemmer for en regeringsdeltagelse

| 61 Nedskæringerne i tilskuddet til de danske skoler var årsag til at SSW gik efter et regeringsskifte i Slesvig-Holsten.

samlede befolk- • Delstaten skal fremme mindretallenes arbejde ning i Slesvig-Hol- for deres sprog. Til dette formål styrkes un- sten), blev der her dervisningen i frisisk i børnehaver og skoler i fastholdt en række Nordfrisland og på Helgoland. afgørende mindre- • Det fastslås, at Slesvig-Holstens sproglige Ligestilling talspolitiske mål- mangfoldighed af dansk, frisisk og romanes for vores sætninger for den samt nedertysk er enestående i hele Tyskland børn! ny regering: og en berigelse for hele delstaten. Regeringen • SPD, De Grøn- vil synliggøre den sproglige mangfoldighed ne og SSW vil og sammen med kommunerne udarbejde en sørge for, at Slesvig-Holsten igen lever op til handlingsplan for sprogpolitikken. sin funktion som internationalt forbillede • Der vil blive fremsat lovforslag med henblik med hensyn til mindretalspolitik, hvorved på, at de tyske sinti og roma får samme status målestokken er ligebehandling af flertal og som dansk og frisisk i delstatsforfatningen. mindretal. • Delstaten skal vende tilbage til en mindretals- SSW som regeringsparti politisk konsensus på tværs af partierne. • Embedet som mindretalskommitteret skal Det var en grundlæggende ny situation, at SSW igen være et ulønnet hædershverv (i tiden aktivt valgte at indgå i en regering. Det skete på 2005-12 var Caroline Schwarz som den første i grundlag af Samrådets resolution af 24. januar embedet lønnet). 2011, som opfordrede til et regeringsskifte for • Det anerkendes, at Dansk Skoleforenings sko- på ny at få tilvejebragt ligestillingen, og dermed ler reelt er de offentlige skoler for det danske med klar opbakning fra mindretalsorganisa- mindretal, og at der ikke findes noget alterna- tionerne. Denne klare sammenhæng er siden tiv for mindretallets medlemmer. Derfor skal blevet understreget af, at SSW kontinuerligt de så vidt muligt ligestilles med offentlige sko- har orienteret Samrådet om det politiske arbej- ler. Pr. 1. januar 2013 genoprettes ligestillingen de i regeringen og desuden har givet de andre med 100 % i tilskud pr. elev jf. skoleloven fra danske mindretalsorganisationer mulighed for 2007. Desuden undersøges det, hvorvidt der løbende at fremkomme med forslag. Den hid- kan tilvejebringes en ligestilling med hensyn tidige gruppeformand Anke Spoorendonk blev til elevtransport. udpeget til justits-, kultur- og europaminister og

62 | Advokat Silke Hinrichsen, mangeårig formand for SSW Flensborg, sad i Landdagen for SSW fra 2000 til 2005 og fra 2009 til hendes død i foråret 2012. blev dermed den første dansksindede minister i Her var ideen Tyskland. Samtidig nedlagde hun sit landdags- at oprette et mandat. SSW-gruppen kom således fra oktober grænseover- 2012 til at bestå af Lars Harms (valgt og genvalgt skridende siden år 2000), Flemming Meyer (valgt første universitet, gang i 2009) og Jette Waldinger-Thiering (ind- hvilket uni- trådt som suppleant for Silke Hinrichsen efter versitetets hendes død i foråret 2012 og igen som suppleant danske sam- for Anke Spoorendonk, da hun blev udnævnt til arbejdspart- minister). ner, Syddansk Som regeringsparti måtte SSW imidlertid også Universitet, sande, at det ikke kunne trænge igennem med dog ikke var interesseret i. SSW havde tit kritise- SSW´s første minister, alle sine politiske krav. Det var nødvendigt at gå ret forfordelingen af Flensborg Universitet i det Anke Spoorendonk, her på kompromis i sager, hvor SSW helst havde set slesvig-holstenske universitetslandskab og støt- sammen med sin grøn- en anden udvikling. Samtidig er der tale om et tede derfor planerne. Samtidig blev Flensborg ne kollega, energimi- væsentligt politisk eksperiment, der indebærer Universitet støttet af regeringens nister Robert Habeck, risici for partiet og dets status. SSW vil komme reform af læreruddannel- på et kabinetmøde i til at stå last og brast med trekløveregeringens sen, der vil give det november 2014. politiske resultater. lov til også at uddanne gymnasielærere i Initiativer i regeringen fremtiden. Til den nye trekløverregerings På ju- første initiativer hørte udvik- stits-om- lingen af Flensborg rådet blev Universitet til planerne et Europau- niversitet.

| 63 Minister Anke Spoorendonk i fortrolig samtale med ministerpræsident Torsten Albig.

Kulturområdet i Slesvig-Holsten havde været præget af nedskæringer under de tidligere del- statsregeringer pga. delstatens og kommunernes vanskelige situation. Anke Spoorendonks ministerium gik i gang med at udarbejde en teater- plan, der skulle sikre delstatens teatre mere plan- lægningssikkerhed. Samtidigt blev der opfordret til mere samarbejde blandt delstatens teatre, fx gennem fælles iscenesættelser. Samlet set har SSW´s to første år i en delstatsregering været præget af et godt, kollegialt samarbejde med SPD og De Grønne. Det positive indtryk skyldes imidlertid også, at skatteindtæg- terne har været stigende. Regeringen har endnu ikke været nødt til at træffe meget upopulære beslutninger. Desuden er de borgerlige opposi- om at lukke fængslet i Flensborg droppet. Sam- tionspartier i dyb krise. CDU mangler politiske tidigt forhandlede Anke Spoorendonk en aftale budskaber og profiler, mens FDP er hårdt ramt på plads, der muliggjorde strafafsoning for hårde af partiets hidtil største krise, der kulminerede voldsforbrydere, den såkaldte sikkerhedsforva- i nederlaget ved det tyske forbundsdagsvalg i ring efter afsonet regulær straf, i Hamborg. Det 2013, hvor partiet for første gang i dets historie nyligste initiativ af det SSW-ledte justitsministe- ikke klarede 5 %-spærregrænsen. rium er en sproglig revision af visse paragraffer i den tyske straffelov, der stadig er præget af na- Albig og Spoorendonk i København zisternes ordvalg. Selvom straffeloven i Tyskland Selve regeringsskiftet medførte omgående en principielt ikke hører under delstaterne, men for- forbedring af det dansk-tyske forhold. SSW´s bundsdagen, satte Anke Spoorendonk et såkaldt aktive deltagelse i regeringssamarbejdet åbnede ”Bundesratsinitiative” i gang – en mulighed for døre i Danmark. Da den ny ministerpræsident delstatsregeringerne at påvirke lovgivningen i det Torsten Albig i oktober 2012 ledsaget af bl.a. tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet. SSW´s minister Anke Spoorendonk og mindre- Initiativet befinder sig fortsat i forhandlingsfasen. talskommitteret Renate Schnack officielt besøgte

64 | København, blev han modtaget af statsminister i elevtilskuddet som en fejl, fordi besparelserne Thorning-Schmidt, holdt møder med en række ikke stod i noget forhold til den irritation, de ministre og var i audiens hos dronningen. Ud havde afstedkommet i det danske mindretal over symbolikken omkring mindretalspolitikken og Danmark. Det var et udsagn, der pegede spillede økonomi og Femerforbindelsen en stor i retning af en konsensus. Dette udsagn blev rolle under besøget. dog omgående heftigt kritiseret af den tidligere I en tale til det dansk-tyske handelskammer den CDU-ministerpræsident Carstensen, som efter 10. oktober 2012 fremhævede Albig Danmarks at være blevet udmærket med den tyske for- store betydning for Slesvig-Holsten, og at der bundsfortjenstorden kategorisk udtalte, at Böges var tale om et historisk forhold, der rækker langt vurdering var forkert, fordi eleverne på de dan- ud over et normalt naboskab: Det dansk-tyske ske skoler overvejende stammer fra tyske famili- forhold er præget af venskab, hvor man lever, er. Derfor skal de danske privatskoler heller ikke arbejder og fester sammen. Han fremhævede bl.a., have større tilskud end andre private skoler i at SSW´s deltagelse i regeringssamarbejdet ikke Slesvig-Holsten. blot er symbolsk, men har konkret betydning, idet ligestillingen af skoleeleverne vil blive genindført, Ligestilling med kompromis og fordi regeringen vil arbejde for at fremme det danske sprogs synlighed i offentligheden. Den nye trekløverregering bestående af SPD, De Statsministeren fremhævede under Albigs besøg, Grønne og SSW besluttede i forbindelse med at forholdet mellem de to lande var udmærket, finansloven for 2013 at genindføre den tidligere og at Slesvig-Holsten var en relevant samar- tilskudsordning til de danske mindretalsskoler. bejdspartner. Dermed blev krisen i mindretals Det betød, at de danske elever i 2013 igen fik det politikken bilagt, og det gode forhold mellem samme i tilskud, som delstaten Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten og Danmark genskabt. afholdt af udgifter pr. elev i offentlige skoler. I selve Slesvig-Holsten var det vanskeligere at Dermed blev forgængerregeringens ensidige genskabe den mindretalspolitiske konsensus. nedskæringer omgjort. I elevtilskuddet indgik FDP fastholdt også som oppositionsparti ned- som væsentlig post også pensionsudgifter, som skæringspolitikken over for de danske skoler. grundet den demografiske udvikling havde væ- Da CDU i marts 2013 valgte EU-parlaments- ret markant stigende i en årrække. I forbindelse medlemmet Reimer Böge til ny landsformand i med den dansk-tyske embedsmandsgruppes Slesvig-Holsten, betegnede han nedskæringerne udredning af tilskudsordningerne for mindre-

| 65 talsskolerne i 2010 havde den slesvig-holstenske disse forhandlinger og tilsluttede sig i lyset af en regering meddelt, at den arbejdede på en nybe- helhedsløsning kompromisforslaget, som betød, regning af tilskudsgrundlaget: I stedet for pen- at flere andre principielle spørgsmål med hensyn sionsudgifter skulle der i beregningsgrundlaget til elevtransport, investeringer og administrati- indgå et beløb svarende til udgifterne i den tyske onsudgifter ved samme lejlighed blev løst. Sam- socialforsikring. Fra slesvig-holstensk side blev let set blev delstatens tilskud til Dansk Skolefor- det i responsummet fra embedsmandsgruppen ening fastholdt på 2013-niveau med en fast årlig konstateret, at Dansk Skoleforening for Sydsles- stigning frem til 2017. vig ikke afholdt pensionsudgifter til dækning Det centrale punkt var beregningen af taksame- af de danske skolers drift. Dette blev dengang teret, hvor landsregeringen fastholdt, at pensi- afvist af mindretallet, som krævede ligestilling i onsudgifterne var så stærkt stigende, at det ikke forhold til de faktiske udgifter pr. elev i offentlige længere var holdbart at videreføre det hidtidige skoler, inkl. pensionsudgifter. beregningsgrundlag. Pensions- og sygdomsud- I efteråret 2012 blev der ved det slesvig-hol- gifterne blev derfor i det nye beregningsgrundlag stenske undervisningsministerium nedsat en erstattet af et socialforsikringsbidrag. Det betød arbejdsgruppe, som skulle analysere grundlaget isoleret set et fald i det samlede elevtilskud til de for tilskuddet til alle de fri skoler. Heri indgik danske skoler fra 35.547,5 mio. euro i 2014 til også Skoleforeningen. Det skete på baggrund af 31.251,8 mio. euro i 2014 – altså en nedgang på 12 en landdagsbeslutning, der ønskede et forslag %. Først fra 2017 ville tilskuddet nærme sig sam- til en nyberegning af tilskuddene på et grundlag me niveau som i 2013. Faldet i selve elevtaksame- af en ”transparent, fair og dynamiseret” bereg- teret blev imidlertid opvejet af andre tilskud, som ning af tilskudssatserne. I forbindelse med dette tilsammen sikrede det samme tilskudsvolumen. arbejde fastholdt ministeriet, at pensions- og Som kompensation blev der aftalt en overgang- sygdomsudgifterne ikke længere skulle indgå sordning, som betød, at tilskudsniveauet i euro i taksameterberegningen, men skulle erstattes blev fastholdt til og med 2016. med et socialforsikringstilskud. Resultatet med Der blev samtidig fundet en principiel ordning overgangsordninger blev præsenteret i juni 2013. med hensyn til tilskud til elevkørsel, taksameter- Forinden var der blevet fundet et kompromis tilskud til investeringer og til skoleadministration. vedrørende de danske skoler i forhandlinger, Dette var spørgsmål, som i en meget lang årrække som SSW øvede aktiv indflydelse på. Dansk Sko- har været rejst af SSW og det danske mindretal, leforening for Sydslesvig var aktivt inddraget i men som der først kunne findes en løsning på,

66 | efter at SSW var indtrådt i regeringen. Udtrykt i Ydermere vil det herefter være vanskeligt for en euro betød aftalen, at Dansk Skoleforening samlet ny regering at røre ved de danske skoler, ikke set ville få det samme numeriske tilskud som i mindst fordi beregningsgrundlaget herefter er ligestillingsåret 2013 reguleret med en årlig stig- det samme som for de fri skoler. Endelig fast- ning på 150.000 euro frem til 2017. holdt SSW som regeringsparti, at delstaten vin- På denne måde opnåede de danske skoler ganske der på aftalen, fordi bindingen til de offentlige vist ikke ligestilling med hensyn til de faktiske pensionsudgifter ikke længere indgår i bereg- samlede udgifter pr. elev i offentlige skoler. ningen. Dette giver regeringen større økonomisk De danske elevers tilskud fastlægges derimod kontrol. fremdeles ud fra et fælles beregningsgrundlag, som gælder for alle private skoler i Sles- Slesvig-Holstens tilskud til de danske mindretalsskoler 2013-2017 vig-Holsten. Ikke desto mindre i tusinde euro* lykkedes det at få en pakke- 2013 2014 2015 2016 2017 løsning, der omfattede andre væsentlige områder. I en fælles Elevtaksametersum ** 35.547,5 31.251,8 32.479,7 33.756,6 35.084,7 pressemeddelelse den 13. juni Investeringer 0 1.427,5 1.427,5 1.427,5 1.427,5 2013 fastholdt uddannelses- 250 euro pr. elev ministeriet i Kiel og Skolefor- eningen, at der nu var fundet et Hidtidige 555,3 0 0 0 0 investeringstilskud beregningsgrundlag, som giver planlægningssikkerhed. Elevtransporttilskud 0 1.142,0 1.142,0 1.142,0 1.142,0 SSW gav en optimistisk vur- 200 euro pr. elev dering af nyordningen: Det Skoleadministrations-tilskud 0 171,3 171,3 171,3 171,3 fremhævede, at elevtilskuddet 30 euro pr. elev herefter ville være gennemskueligt, at delstaten overtager I alt 36.685,8 33.437,3 34.665,2 35.942,1 37.270,2 ansvar for elevtransporten og Sum efter udlignings- og 36.685,8 36.835,8 36,985,8 37.135,8 37.270,2 yder tilskud til administration. overgangsordning Desuden opnår Skoleforenin- gen planlægningssikkerhed. * under forudsætning af et stabilt elevtal på 5.710 elever de pågældende år **2013 ud fra det tidligere beregningsgrundlag; 2014-2017 ud fra det nye beregningsgrundlag

| 67 Resultatet blev således ligestilling med kompro- tals og folkegruppers bidrag til landets mang- mis: SSW gik som regeringsparti i samråd med foldighed samt respekt for mindretallet af sinti Skoleforeningen på kompromis på kravet om og roma. Desuden skal de pleje det nedertyske fuld ligestilling inkl. pensionsudgifter, således sprog. §124 vedrørende de danske mindretals- som tilskuddet tidligere var blevet beregnet. skoler og tilskud til samme fik en ny indledende Skoleforeningen tilsluttede sig kompromisset bestemmelse: De danske mindretalsskoler sikrer for at sikre planlægningssikkerhed og samlet set mindretallets kulturelle selvbestemmelse i over- fastholde det numeriske tilskud fra 2013. SSW´s ensstemmelse med delstatsforfatningens artikel gruppeformand Lars Harms vurderede kompro- 5. Mens selve skoleloven blev voldsomt kritiseret misset i sin tale i landdagens finanslovsdebat den af oppositionspartierne CDU og FDP, fandt de 11. december 2013 således: ”De danske skoler ingen anledning til kritik af udsagnene vedrø- får nu igen 100 % af det tilskud, de har krav på rende mindretal. som mindretalsskolesystem”. I oktober 2014 blev Mindretalsforpligtelserne blev også forankret i den nye ligestilling tilmed fastholdt i den nye den nye slesvig-holstenske læreruddannelseslov, landsforfatning. Der var således blevet fundet en som blev vedtaget i juli 2014. Heri fremhæves mindelig og langsigtet løsning på skolesagen. det danske, frisiske og sinti/roma-mindretallenes sprog, historie og kultur samt det nedertyske Skolelov med sprogs betydning for delstaten. Disse forhold skal inddrages i læreruddannelsen som særlig mindretalsforpligtelser udfordring. Helt nede på læreplansniveau blev frisisk og nedertysk i 2014 også fremhævet som I januar 2014 vedtog landdagen en revideret et opgaveområde af særlig betydning: de offentli- skolelov for Slesvig-Holsten, som SSW også hav- ge skoler skal bidrage til at fremme og videreud- de haft indflydelse på. Heri blev der bl.a. indføjet vikle de to sprog. Derimod nævnes dansk og det en række konkrete udsagn, der fremhæver det danske mindretal ikke. danske, frisiske og sinti/roma-mindretallet. Så- ledes blev det bestemt, at skolerne i Slesvig-Hol- sten skal beskytte og fremme frisernes sprog Retssag om SSW´s mandater og formidle viden om deres kultur og historie. Mens skolesagen således hurtigt kunne deeskale- Desuden skal skolerne fremme forståelsen for res, var det efter landdagsvalget en anden grund- hjemstavnens betydning, de nationale mindre- pille i den dansk-tyske mindretalsmodel, som

68 | igen kom i fokus: SSW´s fritagelse fra 5 %- Junge Union gør spærregrænsen ved landdagsvalg. Angrebet indsigelse kom fra både konservativ og liberal side. I første Ligesom efter valget i 2005 blev der ikke blot omgang var det CDU’s spidskandidat og lands- rejst kritik, men også anlagt sag for at få ophævet formand Jost de Jager, der ikke havde opnået denne særstatus, som blev aftalt i forbindelse noget mandat ved landdagsvalget og derfor med København-Bonn Erklæringerne i marts stod uden for landdagen, der kritiserede SSW´s 1955. Ligesom i 2005 var det fra konservativ kurs. Det var de Jager, der havde lanceret ”Dä- side, at angrebet blev startet. Allerede nenampel”-kampagnen i landdagsvalgkampens dengang havde CDU’s ungdomsorga- Plakataktion ved afsluttende fase, men som måtte sande, at det nisation Junge Union uden effekt i en Junge Union i juni ikke kunne forhindre et sådant trekløver. Derfor resolution krævet, at de danske mindre- 2013 omkring udtalte han, at han ikke havde kendskab til no- talspartiers fritagelser fra spærregrænsen Landdagen i Kiel. gen i Slesvig-Holsten, som betvivler det danske skulle ophæves, og at der i stedet skulle mindretals ret til politisk repræsentation og indrettes en permanent repræsentation krav på visse særrettigheder; men, tilføjede han, ved landdagen for det danske det danske mindretal har nu opsagt en hidtil og frisiske mindretal, som fremherskende konsensus om, at det koncen- kunne skulle høres i spørgs- trerede sig om sit eget område og varetog disse mål af snæver betydning for interesser regionalt og tematisk. Denne påstand mindretallene. var ganske vist uden relation til SSW´s hidtidige Mens CDU efter valget i 2012 politiske kurs, men bekræftede de Jager i løsenet: gentagne gange udtalte, at Hvis ”Dänenampel” vitterligt etableres, gælder SSW´s mandater er fuldgyl- mottoet angreb. Imidlertid ville han ikke rokke dige, var det igen partiets ved SSW´s fritagelse fra spærregrænsen. Siden ungdomsorganisation Junge trak de Jager sig i begyndelsen af januar 2013 Union, der tog initiativet. helt ud af det politiske liv. FDP’s gruppeformand Junge Union i Slesvig-Hol- i landdagen Wolfgang Kubicki affærdigede i førs sten krævede umiddelbart te omgang de Jagers udsagn som pjank fra nogle efter valget, at fritagelsen fra folk, som ikke kunne affinde sig med valgresul- spærregrænsen skulle ophæ- tatet. Samtidig fremhævede han, at SSW´s status ves og klagede efterfølgende er forfatningsmæssigt begrundet.

| 69 til delstatens forfatningsdomstol over SSW´s for sin klage mod valgresultatet, hvilket CDU særstatus. Begrundelsen var, at SSW nu var et imidlertid afviste. Det dominerende tysksprog parti for hele Slesvig-Holsten og et almindeligt ede aviskonglomerat Schleswig-Holsteinischer programmatisk regionalparti, som ikke længere Zeitungsverlag betegnede derimod debatten i en havde krav på særregler. Den 10. maj 2012 be- kommentar som nødvendig og opfordrede til at sluttede Junge Unions Slesvig-Holsten-Råd, at gøre op med privilegier for mindretal, fordi situa- SSW ikke længere var noget dansk mindretals- tionen var blevet en ganske anden, siden fritagel- parti, og at særrettighederne i valgloven for det sen blev indført i 1950erne. Mens offentligheden danske mindretal skulle afskaffes. Siden gjorde især havde fokus på Junge Union-medlemmernes fire fremtrædende Junge Union-medlemmer indsigelse, argumenterede det liberale FDP’s indsigelse ved delstatens nye forfatningsdomstol landdagsgruppe med et responsum til delstatens i Slesvig. I deres argumentation blev de hjulpet forfatningsdomstol ligeledes for en begrænsning på vej af en professor i statskundskab ved Kiels af særreglerne for SSW. Universitet. Forhandlinger ved landets forfatnings- CDU er vægelsindet domstol CDU’s talsmand udtalte derimod, at CDU ikke Indsigelserne blev genstand for en række ville rokke ved SSW´s mindretalsstatus og fri- retsmøder ved den slesvig-holstenske forfat- tagelsen fra spærregrænsen – men tilføjede ningsdomstol, hvor de involverede parter; dernæst, at SSW selv havde afstedkommet den SSW, landdagen og landsregeringen, fremlagde offentlige diskussion grundet partiets ny positi- responsummer og juridiske vurderinger. Såvel onering. Den 24. november 2012 blev netop ho- landdagen som landsregeringen afviste klagen og vedklageren og formand for Junge Union Frederik fastholdt, at danske mindretalspartiers fritagelse Heinz valgt til en af fire næstformænd for CDU i fra spærregrænsen var forfatningskonform. I Slesvig-Holsten. Dette fik den tyske avis Die Welt denne forbindelse henviste de til tidligere afgø- til at spørge, om han dermed skulle belønnes relser truffet af forbundsforfatningsdomstolen i lignende sager vedrørende SSW. Den officielt ansvarlige leder af delstatsvalg, ”Landeswahl leiterin”, afviste ligeledes forsøg på at drage anerkendelse af SSW som dansk mindretalsparti i tvivl.

Paneldebat i Duborg-Skolens festsal om SSW´s fritagelse for spærregrænsen med Tobias Loose og Lukas Kilian fra Junge Union og SSW´s Martin Lorenzen og Malte de Gral i maj 2013. 70 | SSW afviste i sin med et omfang af 2.000 sider afviste indsigelserne som ubegrundede og be- særdeles omfattende og grundigt dokumentere- kræftede dermed landdagsvalgets gyldighed. de replik kategorisk klagerne. FDP’s landdags- Den konstaterede, at SSW er det danske min- gruppe, som ligeledes havde gjort indsigelse dretals parti, at 5 %-spærregrænsen i sig selv og imod valgresultatet, hævdede med udgangs- danske mindretalspartiers fritagelse fra samme punkt i et responsum udarbejdet af en juridisk er forfatningskonforme. Begrundelsen for dom- professor ved Kiels Universitet (og som bl.a. men fastholder, at der fremdeles findes et dansk postulerede, at SSW ikke længere kunne opfattes mindretal i Slesvig-Holsten, der manifesterer sig som dansk mindretalsparti), at SSW kun måtte med egne skoler, kulturforening, institutioner, få tildelt et enkelt mandat. Endelig talte Piratpar- tilbud og en dansksproget avis. SSW er et min- tiets landdagsgruppe for helt at ophæve 5 %- dretalsparti, fordi det er fremgået af mindretallet spærregrænsen, og dermed ville særreglen for og for nærværende præges af personer i mindre- SSW samtidig blive afskaffet. tallet samt er præget i programmatisk henseende af mindretallet. At partiet kan vælges af ik- Forfatningsdomstolen bekræfter ke-mindretalsmedlemmer og tager alle politiske SSW´s status emner op er en nødvendighed, som er knyttet til et parti i Tyskland. Fritagelsen fra spærregrænsen anså forfatnings- Den 13. september 2013 afsagde den slesvig-hol- domstolen som retfærdiggjort og legitime- stenske forfatningsdomstol dom ret ved landsforfatningens artikel 5, der over indsigelserne imod land- påbyder Slesvig-Holsten at beskytte dagsvalget 2012. Domstolen

| 71 mindretallets politiske participation. Denne for- tagelse fra spærregrænsen som forfatningsretlig pligtelse er desuden knyttet til København-Bonn ikke-retfærdiggjort. De var af den opfattelse, at Erklæringerne fra 1955 og af Europarådets repræsentationen ved ét mandat imødekommer Rammekonvention om beskyttelsen af nationale mindretalsbeskyttelsen, og at spærregrænsen mindretal fra 1995. Rammekonventionen gælder derfor burde gælde ved tildelingen af yderligere umiddelbart som forbundslov og skal tilgodeses mandater. Dette skyldes, at der ved den nuvæ- ved udlægningen af national lov. Fritagelsen rende ordning foretages en overkompensation er både egnet og påbudt for at sikre det danske ved tildelingen af mandater. Overprivilegerin- mindretals politiske participation. Derfor kan gen, som opstod som følge af indførelsen af fritagelsen ikke begrænses til blot ét mandat, da tostemmereglen, dækkes ikke (længere) af for- det ville være i strid med konceptet om støtte og målet med mindretalsbeskyttelsen. Når vælgere fremme af mindretallets politiske participation. uden tilhørsforhold til det danske mindretal En begrænsning af fritagelsen til Sydslesvig vil- stemmer på SSW, sker dette ud fra almindelige le ej heller være egnet for at imødekomme en politiske motiver, og dette må underlægges den mindretalsstilling i Slesvig-Holsten som helhed, almindelige spærregrænse. eftersom landdagen behandler og har ansvar for hele delstaten. Endelig er fastholdelsen af frita- Konservative reaktioner gelsen rimelig, fordi mindretallet har en ulempe Mens SSW og regeringspartnerne SPD og De i den politiske virkelighed, som ganske vist er Grønne var særdeles tilfredse med afgørelsen, blevet mildnet af tostemmevalgretten ved land- reagerede Junge Union i trods. Deres fire repræ- dagsvalg, men ikke har ophævet den. sentanter udtalte omgående, at domstolen mod- siger sig selv, og at den knappe afgørelse truffet Dissens fra tre forfatnings- af 4 mod 3 dommere var en kindhest til del- dommere statsregeringen, herunder Anke Spoorendonk. Tre forfatningsdommere udtrykte Samtidig kritiserede de domstolens henvisning dissens, idet de til København-Bonn Erklæringerne som ”even- anså en fuld- tyrlig”, da en forbundsregerings erklæring der- stændig fri- med som noget nyt skulle begrænse elementære demokratiske principper i delstatsforfatningen. CDU’s landsformand Reimer Böge og formanden for landdagsgruppen Johannes Callsen roste

Partiformand Flemming Meyer taler på SSW´s stemningsfulde landsmøde den 14. september 2013 i Husumhus, dagen efter domsafsigelsen i Slesvig. 72 | derimod, at domstolen enstemmigt havde aner- mere end 60 år at acceptere det danske min- Landdagspræsidenten kendt, at 5 %-spærregrænsen i sig selv er forfat- dretals eksistens og til at affinde sig med, at der i Kiel, Klaus Schlie ningskonform. Samtidig forsikrede de, at CDU findes et dansk mindretal med rettigheder. Böge (CDU), sagde et par som hidtil vil måle sig politisk med SSW. Den forsikrede, at CDU og Junge Union aldrig havde sætninger på dansk på danske statsminister Helle Thorning-Schmidt draget det danske mindretals eksistens i tvivl årsmødepladsen den hilste domstolens afgørelse velkommen og gav og beklagede det synspunkt, som Junge Unions 28. maj 2014. - Det udtryk for et håb om, at der herefter vil kunne sagfører havde ytret under forhandlingerne ved lovede jeg dig, Mogens skabes ro omkring mindretalspolitikken efter de forfatningsdomstolen. Desuden foreslog han Lykketoft, sidste gang, seneste års oprørte vande. et møde mellem de to partiers landsstyrelser. og nu er vel den bedste Böge havde allerede tidligere på året erkendt, at lejlighed til at vise, CDU ønsker tilnærmelse til SSW CDU´s nedskæringspolitik over for de danske at jeg gerne vil holde På baggrund af mislydene i forbindelse med skoler havde været uhensigtsmæssig. Hans kurs ord, sagde han på retssagen ved delstatens forfatningsdomstol blev understreget, da han den 27. gebrokkent dansk og forsøgte den ny CDU-lands- september 2013 umisfor- høstede en del bifald for formand Reimer Böge i sep- ståeligt tog afstand forsøget. tember 2013 en tilnærmelse til fra en reso- - At landdags- SSW. Udløseren var en opfor- lu- præsidenten dring fra SSW-landsformand taler dansk, Flemming Meyer, der på vil jeg anse SSW´s landsmøde i Hu- som officielt sum den 14. september bevis på, at opfordrede CDU og det danske Junge Union til efter mindretal eksisterer, sagde mødeleder Maike Lohse drillende.

| 73 tion, hvori mindretallet, og at de fleste CDU-medlemmer CDU´s bakker op om Böges kurs. Schlie understregede, ungdoms at SSW´s mandater er fuldgyldige. Han påpe- organisa gede, at CDU i forbindelse med vedtagelsen af tion Junge finansloven for 2014 stemte for at reetablere Union 100 % i tilskud til de danske skoler. Samtidig opfordrede fremhævede han, at CDU og SSW er på talefod til at ophæ- omkring revideringen af landsforfatningen, hvor Landdagspræsident Klaus Schlie understregede ve SSW´s det fra SSW´s side ønskes, at de danske skolers under et møde med mindretalsrepræsentanter på særstatus ligestilling skal forankres i delstatens forfatning. Flensborghus, at SSW´s mandater er fuldgyldige. ved en lov ændring. SSW nedtoner den holstenske profil Den 28. december 2013 udtalte Böge i et inter- På baggrund af delstatsforfatningsdomstolens view med Kieler Nachrichten, at det ikke skader dom nedsatte SSW´s landsstyrelse en arbejds- Slesvig-Holsten, når børn fra ikke-danske fami- gruppe, som skulle fremkomme med anbefalin- lier går i dansk skole, dermed forbedrer deres ger som konsekvens af dommen. Dens arbejde sproglige kompetencer og øger chancerne på ar- førte til, at landsstyrelsen den 15. januar 2014 bejdsmarkedet. Samtidig fastslog han, at SSW´s vedtog en række principper, som skulle frem- status er fastlagt, og at CDU ikke vil anfægte hæve partiets mindretalskarakter og forankring denne juridisk, men i stedet vil søge politiske i Sydslesvig. Det skulle dels ske ved at gøre det diskussioner. Selv om disse udsagn var positivt mere eksplicit i optagelsesblanketter, at SSW er ment og skulle understrege forsonligheden over det danske og national-frisiske mindretals parti, for det danske mindretal, bekræftede hans første og at medlemmerne skal identificere sig med udtalelser dog CDU’s syn på de danske mindre- partiets mindretalspolitiske mål; dels skulle valg talsskoler: En stor del af eleverne har ifølge den- aktiviteterne nedtones i Holsten, mens lokalaf- ne opfattelse ingen tilknytning til mindretallet. delinger ikke vil kunne oprettes syd for Ejderen. I foråret 2014 sendte CDU flere positive signa- Den nye kurs med hensyn til Holsten blev den ler til SSW og det danske mindretal. Det skete, 29. april 2014 tiltrådt af SSW´s hovedudvalg. da landdagens præsident Klaus Schlie (CDU) Dermed fremhævede SSW sin karakter og profil under et møde med SSF og SSW den 26. marts som mindretalsparti. i Flensborg udtalte, at han anerkender SSW og

74 | Mindretalsskoler i staten til at sikre mindretalsskolernes eksistens. landsforfatningen Samtidig gives der en særlig anerkendelse af de danske mindretalsskoler. I april 2013 nedsatte landdagen et særligt udvalg, I bemærkningerne til udvalgsberetningen defi- som skulle fremkomme med forslag til en revisi- neres de danske mindretalsskoler konkret som on af den slesvig-holstenske landsforfatning fra skoler med dansk som undervisningssprog på 1990. Den fremlagde sin beretning i juli 2014. modersmålsniveau og med en pædagogisk mål- Heri lykkedes det for SSW-forhandleren Lars sætning, der er knyttet til dansk sprog og kultur. Harms at få forankret ligestillingen af de danske Skolerne skal omsætte danskheden, som min- mindretalsskoler og forpligtelsen til frisisk dretallets medlemmer identificerer sig med, i un- undervisning i forslaget til en ny forfatning: I dervisningen og i skolelivet. Tilskuddet skal ydes den fremtidige artikel 12 om skolevæsenet fast- ”i et omfang, der svarer til”, men ikke ”på samme slår stk. 5 vedr. de danske skoler: ”Det nationale niveau” som de offentlige skoler, fordi pensions danske mindretals skoler sikrer skoleundervis- udgifter ikke er de samme som for offentlige ningen for dets medlemmer inden for lovgivnin- skolers vedkommende. Det betyder konkret, at gens rammer. Landets finansiering af skolerne ligestillingen med forbehold på skoletilskudsom- sker i et omfang, der svarer til finansieringen af rådet omsættes i landsforfatningen. de offentlige skoler.” I det ny stk. 7 fastholdes det, Den reviderede landsforfatning blev vedtaget at landet beskytter og støtter frisiskundervisning den 8. oktober 2014. og undervisning i nedertysk på offentlige skoler. Alle partier bakkede i udvalgsarbejdet op om Midtvejsstatus: disse ny formuleringer. Dermed viste CDU også i denne sammenhæng ønsket om og viljen til at Lyse tider for mindretallene rette op på mislydene fra krisen i 2010-12. Det tydelige mindretalspolitiske signal blev fremhæ- Midtvejs i valgperioden gjorde den slesvig-hol- vet på et fælles møde mellem CDU´s og SSW´s stenske trekløverregering status i landdagen den spidser i juni 2014. Dette kunne ses som reset i 12. november 2014. Mens ministerpræsidenten CDU’s mindretalspolitik og et ønske om at gen- og regeringspartiernes talsmænd fremhævede skabe konsensus. succes og perspektiver, var oppositionsparti- De nye afsnit i forfatningen forankrer det danske erne overvejende negative i deres vurdering. mindretals skolevæsen og forpligter dermed del- På SSW´s vegne tegnede gruppeformand Lars

| 75 Landdags- gruppens midtvejsstatus abDezember 2014 gemachtDie Halbzeit-Bilanz des SSW Eine Sonderausgabe der Stimme des Nordens dokumenterer de store mindretals tilbud for det danske mindretal. Tilskudsgrund- politiske for- laget betegnede han som gennemskueligt. Perso- bedringer, man naleudgifterne beregnes på en ny måde, og Sko- har opnået som leforeningen er blevet ligestillet med hensyn til regeringsparti. tilskud til elevtransport fra delstatens side. Dertil kommer ligestilling med hensyn til investerings- og administrationsudgifter. Dette løser mange årtiers problemer – og alt dette er sket i fællig med Skoleforeningen. Desuden er de kulturelle tilskud til det danske mindretal blevet øget. Tilsvarende gælder det frisiske mindretal, hvor den tidligere regerings nedskæringer er blevet ophævet, og der er indgået en resultataftale med Nordfriisk Instituut for at styrke det frisiske sprog- og kulturarbejde. Frem til 2017 øges Harms et positivt billede af regeringens tiltag og delstatens tilskud fra 200.000 til 440.000 euro, resultater inden for en lang række satsningsom- hvilket er et kvantespring for friserne. Samti- råder såsom uddannelse, offentlige investeringer, dig konsolideres ”Friesenstiftung” (fonden for infrastruktur, turisme, økonomi og erhvervspo- friserne) med et årligt tilskud på 300.000 euro, litik. Som særligt fokus fremhævede han min- og sinti/roma-mindretallet får samme beløb til dretalspolitikken som SSW´s hovedtema. Her socialrådgivning. fremhævede han, at forgængerregeringens ned- Harms fremhævede tillige delstatens sprog- skæringer var blevet omgjort, at uligebehandlin- politik, som skal føre til større synlighed: Der gen af de danske skoleelever var blevet ophævet, er brug for flersproget skiltning, sprogkurser og at de danske skolers betydning som ”offentlige og skoleundervisning for alle hjemmehørende skoler for det danske mindretal” var blevet ned- sprog. Desuden bør det være muligt for det fældet i den nye delstatsforfatning: Ved tilskuds- danske mindretal at gøre brug af dansk over for beregningen til de danske skoler tages der afsæt i forvaltningen i Sydslesvig. Også for frisisk gæl- de offentlige skoler, fordi disse ligesom de danske der, at der 10 år efter vedtagelsen af frisiskloven skole er et nødvendigt tilbud, for uden de danske i 2004 er grund til at evaluere med henblik på skoler skulle delstaten tilvejebringe et tilsvarende forbedringer. Flersprogethed gælder også i for-

76 | bindelse med tildelingen af licenser til nye lokal- European Free Alliance radioer. Han konkluderede, at mindretalspolitik aldrig vil være slut, men er en vedholdende pro- SSW kan i dag se mange muligheder for bl.a. at ces. Næste trin er en ny sprogpolitik for landet. bruge EU til at fremme mindretalsanliggender Set med SSW´s øjne ligger der således lyse tider i fælleskab med andre mindretal, som findes forude for de nationale mindretal i Slesvig-Hol- i betydeligt tal i alle EU-lande, især i de nye sten med hensyn til status, finansiering, synlig- medlemslande i Central- og Østeuropa. Det var hed og mulighed for at varetage sprogrettighe- også grunden til, at SSW i 2008 valgte i første der. Dermed markerede SSW med de opnåede omgang som observatør at tilslutte sig European resultater endnu engang eftertrykkeligt, at det Free Alliance, der er et forbund af europæiske netop er et mindretalsparti. mindretals- og regionalpartier. Beslutningen var omstridt, eftersom EFA er en bred sammen- slutning der også rummer separatistiske partier Europapolitik – European Free som Scottish National Party. En afgørende grund Alliance – det grænseoverskridende for tilslutningen var dog den direkte adgang til samarbejde Europaparlamentet gennem EFA-partier, der har opnået valg dertil. På landsmødet i oktober 2009 SSW opstiller ikke til EU-parlamentet, selv om besluttede SSW at blive fuldgyldigt medlem af det som mindretalsparti også ville være fritaget EFA fra 2010. Desuden deltager SSW i de årlige fra spærregrænsen i Tyskland. Ikke desto mindre kongresser, som afholdes af den europæiske er EU en kendsgerning, som også SSW må for- mindretalsunion FUEN. holde sig til. I 1980erne og 1990erne genspejlede SSW danskernes brogede og splittede holdning Regional europapolitik til den europæiske integrationsproces, der rum- SSW´s europapolitik er både europæisk og mede både fortalere og modstandere mod en regional. I regionen var SSW og dets tysk-nord dybere integration. Karl Otto Meyer markerede slesvigske søsterparti Slesvigsk Parti de bærende sig også i Danmark som afgjort EF/EU-mod- politiske aktører i den i 2011 nedlagte regional- stander og kæmpede aktivt imod etableringen forsamling for euroregionen Region Sønderjyl- af en euroregion i det dansk-tyske grænseland. land-Schleswig. På kommunalt plan er SSW´s Siden årtusindeskiftet er vægten dog blevet mere politikere fortalere for et tættere samarbejde over integrationsvenlig. grænsen og fungerer ofte som brobyggere. Dette

| 77 gælder ikke mindst SSW´s flensborgske over- ber 2013 politikerne nord og syd for grænsen borgmester Simon Faber, der, ofte i tæt samspil bevidste om, at infrastrukturen er et grænseover- med Sønderborgs tyske byrådsmedlem Stephan skridende anliggende af stor betydning for hele Kleinschmidt, er fortaler for samarbejdet i den regionen. Mens Danmark er gået i gang med at såkaldte Grænsetrekant Aabenraa-Sønderborg- udbygge jernbanen i Sønderjylland til dobbelt- Flensborg. Her bliver samarbejdet imidlertid spor, er der endnu ingen afklaring på tysk side, delvis vanskeliggjort af en indbyrdes sønderjysk hvordan flaskehalsen ved Rendsborg skal erstat- konkurrence om placeringer af sygehus og ud- tes frem til 2025, når den nuværende motorvejs- dannelser. SSW støttede også fuldt ud projektet bro formentlig ikke længere vil kunne holde til Kulturhovedstad Sønderborg 2017. Her var Ste- belastningen. Tilsvarende er den fortsatte ud- phan Kleinschmidt drivkraften til Sønderborgs bygning af den tværgående motorvej A20, som ansøgning, der blev anlagt som grænseoverskri- forløber gennem Holsten og skal tilsluttes den dende projekt. I sidste ende tabte Sønderborg til centrale trafikåre A7 af stor betydning for begge Århus, men juryens afgørelse var efter sigende sider af grænsen. Her vises SSW´s begrænsnin- meget tæt. ger som regionalparti: det kan kræve kommissi- oner og handling, men beslutningskompetencen Grænseoverskridende mærkesager ligger andre steder. Den grænseoverskridende infrastruktur er også en af SSW´s mærkesager. SSW´s krav om en ”Minority safepack” grænseoverskridende transport- og infrastruk- SSW støttede også mindretalsorganisationen turkommission blev indfriet i 2011 med ned- FUEN’s (den føderalistiske union af europæiske sættelsen af den dansk-tyske trafikkommission, mindretal med sæde i Flensborg) initiativ iværk- hidtil dog uden konkrete resultater. Derimod sat i 2011 for at sikre mindretalsrettigheder i den gjorde en togafsporing ved Vojens i november Europæiske Union. Formålet var som borgerini- 2012, som spærrede jernbaneforbindelsen i 17 tiativ i henhold til Lissabon-traktaten at indsam- dage, samt spærringen af motorvejsbroen over le en million underskrifter i EU-landene med Kieler Kanalen for tunge lastbiler i juli-novem- henblik på, at EU styrker nationale og sproglige mindretals rettigheder og status. SSW´s minister Anke Spoorendonk var et af medlemmerne af den borgerkomité, der fremsendte initiativet til Bruxelles. Initiativet blev imidlertid den 13.

Kulturminister Anke Spoorendonk på Flens- borg Søfartsmuseum den 10. april 2013, hvor den historisk-kulturelle, regionalt dansk-tyske samarbejdsaftale omkring Kulturregionen Sønder- jylland-Schleswig blev underskrevet. 78 | september 2013 afvist af EU-kommissionen, da blev en del af Tyskland, markeret med en lang den hævdede, at mindretalsspørgsmål ikke er række grænseoverskridende projekter og be- omfattet af EU-traktaterne, selv om mindretals- givenheder. Det danske mindretal var aktivt rettigheder faktisk fremhæres i Lissabon-trak- involveret i mange programpunkter. Anke Spo- tatens borgerrettighedskapitel. Derfor anlagde orendonk som justits-, kultur- og europamini- medlemmerne af initiativgruppen støttet af bl.a. ster deltog i en række begivenheder, herunder Anke Spoorendonk i december 2013 sag mod som officiel slesvig-holstensk repræsentant samt EU-kommissionen ved EU-domstolen i Luxem- med ministerpræsident Albig i mindehøjtidelig- bourg. I landdagen stillede SSW sammen med heden på Dybbøl Banke den 18. april, hvor bl.a. SPD og De Grønne i september 2013 et andra- Dronning Margrethe II. og statsminister Helle gende om, at landsregeringen på europæisk Thorning-Schmidt deltog. Albig fremhævede niveau støtter FUEN’s initiativ. Dette tilsluttede i denne sammenhæng Spoorendonks tilstede- landdagen sig i enighed bortset fra en enkelt værelse på tysk side og det tyske mindretals modstemme på sit møde den 26. september deltagelse i Region Syddanmarks delegation som 2013. udtryk for venskabet mellem dansk og tysk: I SSW er desuden i tæt dialog med det Europæ- dag vokser Danmark og Slesvig-Holsten hinan- iske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI) i den vedvarende i møde, på en ny måde uden at Flensborg og følger dets arbejde med mindre- smelte sammen – fra ven-fjende-modsætningen talskonflikter i Europa tæt. På denne måde er er forholdet igen nået frem til et dansk-tysk SSW i løbet af de seneste 10 år blevet sig stadig fællesskab. mere bevidst om den europæiske dimensions Den særlige symbolik, der lå i, at en dansk betydning for mindretalsspørgsmål. Mens SSW minister 150 år efter krigen repræsenterede i Karl Otto Meyers periode fremstod som sær- Slesvig-Holsten som officiel gæst, kunne tolkes deles EF/EU-skeptisk, selv om der fandtes andre som endnu et udtryk for den lange udvikling fra holdninger i mindretallet, har SSW i dag et an- konflikt til ønsket om symbiotisk sameksistens, det, betydeligt mere positivt syn på Europa. som overordnet set har præget udviklingen i forholdet mellem det danske mindretal og fler- Jubilæumsåret 2014 tal, mellem dansk og tysk, Danmark og Tyskland. I 2014 blev 150året for den dansk-tyske krig i 1864, som førte til, at Slesvig og Holsten siden

| 79 Ilse-Johanna Christiansen og Anke Joldrichsen viste de frisiske farver på valgaftenen den 6. maj 2012 i Landdagen i Kiel.

Frisisk-slesvigske Forening, Johannes Oldsen, ind i Sydtønder kredsdag i 1925. Han blev siddende indtil 1933 og var det eneste kredsdags- medlem, der modsatte sig nazisternes ensretning og den faktiske opløsning af kredsdagen i 1933.

1945: også friserne vil til Danmark Efter 1945 gik også de nationale frisere en tid lang ind for Sydslesvigs tilslutning til Danmark. Ikke fordi de ville være danskere; men de fandt, at den frisiske kultur og det frisiske folk kun kunne overleve i det frisindede danske demokrati. Johannes Oldsen, de nationale friseres leder, sendte kort efter kapitulationen et brev til sam- lingsregeringens udenrigsminister Christmas Møller, hvori han udtrykte sine forhåbninger om, at også Nordfrisland ville blive tilsluttet Friserne i SSW Danmark. Den danske bevægelses og frisernes fælles mål, nemlig Sydslesvigs tilslutning til Dan- SSW er ikke kun det danske mindretals politiske mark, førte til et tæt politisk samarbejde mellem repræsentant, men repræsenterer også en del af de dansksindede og friserne i efterkrigstiden. friserne i landsdelen. Den frisiske folkegruppe Bevarelse af er siden 1920erne delt i de såkaldte tyske frisere hjemstavnens og de nationale frisere. De tyske frisere ser sig særpræg og en selv som en stamme af det tyske folk, mens de højere priori- nationale frisere på grund af deres eget sprog og tering af den kultur ser sig selv som et selvstændigt folk og nære hjemstavns dermed som et nationalt mindretal i Tyskland. I interesser var Weimar-republikken deltog de nationale frisere hovedmotiv for med en Liste Friesland ved de politiske valg. Det frisernes med- lykkedes dengang at vælge formanden for den virken i SSW.

Tosproget skilt i Nordfrisland

80 | Johannes Oldsen (venstre) og Berthold Bahnsen var to af de fremtrædende nationa- Ledende nationale frisere øvede især i det første Frisisklov le frisere i SSW. årti efter 1945 en vigtig indflydelse på den hjem- I decem- stavnsprægede linje i SSW. Halvdelen af med- ber 2004 lemmerne i SSW‘s første landsstyrelse var således vedtog frisere: ud over Johannes Oldsen var det Carsten den sles- Boysen og Berthold Bahnsen. Sidstnævnte re- vig-hol- præsenterede desuden SSW i landdagen fra 1947 stenske til sin død i 1971. Ved landdagsvalget i 2000 blev landdag en med valget af Lars Harms igen en national friser særlig lov indvalgt i landdagen som SSW-repræsentant. til fremme Han blev gruppeformand efter landdagsvalget af frisisk i 2012, da SSW gik med i koalitionsregeringen sprog og sammen med SPD og De Grønne. kultur i offentligheden, som SSW SSW - også frisernes advokat havde taget initiativ til. Dette skete under henvisning til landsforfat- SSW er således også i dag de nationale friseres ningen, men også til Europarådets politiske repræsentant. SSW har f. eks. gjort en mindretalsaftaler. Det førte bl.a. i stor indsats for oprettelsen og bevarelsen af det 2005 til opsættelsen af tosprogede nordfrisiske institut i Bredsted og for professo- skilte på tysk og frisisk på perro- ratet i frisisk ved Flensborgs universitet. Den nerne i Nordfrisland. Selve loven første landdagsdebat om det frisiske sprogs vil- blev endog offentliggjort på kår i 1987 blev foranlediget af SSW, og det sam- tysk og frisisk. me gælder oprettelsen af et udvalg for frisiske spørgsmål. SSW sørgede tillige for, at den frisiske folkegruppe udtrykkeligt blev nævnt i delstatsforfatningens nye mindretalsartikel fra 1990. På kredsplan støtter SSW bestræbelserne for en mere tydelig markering af flersprogetheden i Nordfrisland. Fra 1997 blev det muligt at opsætte tosprogede byskilte på tysk og frisisk.

Traditionen følges af Lars Harms, der siden 2000 repræsenterer SSW i Landdagen, fra 2012 som gruppeformand.

| 81 Tiltag til gavn for friserne I forbindelse med regeringsdannelsen i 2012 blev der også lagt vægt på at forbedre frisernes vilkår. Efter at SSW indgik i regeringssamarbejdet Således lovede de tre regeringspartier at øge i Kiel, er tilskuddene til de tre anerkend- mulighederne for at lære frisisk i børnehaver og te nationale mindretal i Slesvig-Holsten skoler i Nordfrisland og på Helgoland. Desuden steget. Ligestillingen på skoleområdet for lovede de at støtte udarbejdelsen af frisisksproget de danske mindretalsskoler slog igennem undervisningsmateriale. Tilskuddene til Nord- i 2013, mens nedskæringerne i tilskud til friisk Instituut blev hævet efter mange år med kulturelle mindretalsaktiviteter blev ophæ- nulvækst. Desuden blev delstatens forpligtelse til vet. Tilskuddene til de frisiske kulturelle at støtte og fremme frisisk sprog og kultur opta- aktiviteter fik et markant løft, som overve- get i den nye skolelov, som blev vedtaget i januar jende skyldes større tilskud til Nordfriisk 2014. Samtidig blev det fastholdt, at de offentlige Instituuts virke. Tabellen viser, at SSW´s skoler skal formidle viden om frisernes kultur deltagelse i delstatsregeringen har gjort en og deres historie. Forankringen af undervisning afgørende positiv forskel for mindretallene i frisisk og om frisisk kultur blev også omsat i på tilskudsområdet. I opstillingen mangler den nye læreruddannelseslov fra juli 2014, lære- tilskud til de danske børnehaver i Sydsles- planer for klassetrinnene 5-13 fra sensommeren vig samt kommunale og kredstilskud til 2014 samt i forslaget til en ny landsforfatning, mindretalsaktiviteter. I 2013 lå det samlede som blev fremlagt i juli 2014 og vedtaget i ok- tilskud fra tysk side til Dansk Skoleforening tober 2014. Dette skyldtes frem for alle SSW´s for Sydslesvig på 44 mio. euro. Det svarede indsats, hvor friseren Lars Harms som formand til 42,6 % af Skoleforeningens samlede drift- for landdagsgruppen har spillet en afgørende svolumen på 103,4 mio. euro. I tidsrummet rolle i forhandlingerne. 2006-2013 steg det samlede tyske tilskud til Skoleforeningens aktiviteter fra 32,69 til 44 mio. euro.

82 | Tilskud fra Slesvig-Holsten til mindretalsorganisationer 2010-2015 i euro

2010 2011 2012 2013 2014* 2015*

Danske kulturelle aktiviteter 679.400 554.400 552.200 632.000 701.600 704.300

Danske skoler 32.251.600 28.056.100 27.942.300 36.100.400 37.595.800 37.750.000

Friske kulturelle aktiviteter 298.600 257.900 257.900 448.600 508.600 428.600** Frisisk- undervisning 162.964 155.556 151.853 151.853 164.816 ***

Sinti & roma- 198.400 195.500 195.500 198.400 198.400 234.400 aktiviteter

FUEV 20.000 20.000 20.000 20.000 26.000 20.000

Mindretallenes Hus 0 0 0 0 75.000 94.500

JEV 0 0 0 10.000 4.000 10.000

SSW-Ungdom 470 470 470 470 470 3.176

I alt 33.611.434 29.239.926 29.120.223 37.561.723 39.274.686 39.244.976

* Budgetterede beløb. ** Heri mangler et tilskud til Friisk Stifting, som i 2013 og 2014 var på 150.000 euro årligt. Det endelige beløb skal lægges til oversigten. I november 2014 blev det oplyst, at fonden fremover støttes med 300.000 euro årligt i tilskud fra lottoindtægter. *** Beløbet er ukendt, men skal lægges til oversigten.

| 83 SSW´s symbol siden 1970erne er påske- blomsten, sammen med mottoet ”det kan du stole på”. og dennes konflikter og problemer, ligesom de genspejler SSW‘s politiske udvikling gennem over 50 år.

1948: Håbet på en ‚genforening‘ med Danmark Det første program fra juni 1948 blev faktisk skrevet, før partiet var opret- tet, fordi der skulle afleveres et partiprogram sammen med andragendet om licens. Programmet er udtryk for specielle vilkår: bevægelsens egentlige mål var Sydslesvigs tilslutning til Danmark. Dette måtte imidlertid ikke stå i programmet. Derfor fik det karakter af et hjemstavnsprogram. Forordet betegnede SSW som et hjemstavnsforbund, der repræsente- rede alle befolkningskredse. Første programpunkt var adskillelsen af SSW´s politiske udvikling: Sydslesvig fra Holsten gennem oprettelsen af et forbundsland Sydslesvig. De andre pro- Programmer og princippapirer grampunkter hang umiddelbart sammen med forholdene i Tyskland efter krigen. De handlede I februar 1999 vedtog et ekstraordinært lands- om opbygningen af et demokratisk samfund, møde SSW‘s fjerde partiprogram. Alle SSW‘s om økonomisk genopbygning og om en besin- hidtil fire programmer siden 1948 er fælles om, delse på hjemstavnen. Enhver centralisme blev at SSW er forankret i Sydslesvigs dansksindede afvist. Det ‚danske‘ kom til udtryk i kravet om og frisisksindede befolkning, og at SSW knytter ligeberettigelse af Sydslesvigs tre kulturer (dansk, sig til den danske samfundsmodel. Samtidig er frisisk, tysk). Anvendelsen af selvbestemmelses- de dog tillige hver for sig præget af deres samtid retten, den danske bevægelses hovedkrav, blev

84 | SSW´s første program fra 1948 var et hjemstavnsprogram.

Til landdagsvalget i 1950 og til kommunalvalget i 1951 dominerede flygt- ningeproblemet SSW´s valgkamp. SSW´s forsøg på ad denne vej at samle alle hjemmehørende Syd- slsesvigere var imidlertid forgæves.

| 85 1966: SSW indstiller sig på realiteterne Selvom programmet fra 1948 var møntet på efterkrigstidens specielle forhold, varede det til midten af 1960erne, før programmet blev revideret. SSW havde svært ved at indstille sig på realiteterne. Partiet blev aldrig til det hjem- I 1966 blev SSW også i parti- stavnsforbund af hele eller dog ets program til et mindretals- det overvældende flertal af den parti for det danske mindretal hjemmehørende befolkning, som og de nationale frisere. man havde drømt om. Derimod blev det blev snart til et mindretalsparti for den danske og den national-frisiske del af befolkningen. Disse ændrede realiteter tog det i januar 1966 vedtagne program til sidst højde for. SSW-valgkamp i Flensborg 1966-programmet var bevidst formuleret som et rammepro- kun nævnt mellem linjerne: Sydslesvigs nutid gram. Det formulerede almene ideer om det og fremtid skulle afgøres efter den sydslesvigske samfund, SSW ville arbejde for i stedet for kon- befolknings vilje. Dette var især møntet på de krete politiske mål. I forordet blev SSW betegnet talrige flygtninge i landsdelen: de skulle i hvert som politisk repræsentant for den dansksindede fald ikke bestemme over Sydslesvigs nutid og og for den national-frisiske befolkning i Sydsles- fremtid. Tilmed krævede programmet en ompla- vig. Hjemstavnsforbundet, der ville repræsentere cering af flygtningene, da det ellers var udelukket alle dele af befolkningen, var blevet til et min- at forbedre de menneskelige, sociale og økono- dretalsparti. SSW tilstræbte virkeliggørelse af en miske forhold i landsdelen. demokratisk livs- og samfundsform efter nordisk

86 | forbillede som garant for fred, frihed, retfær- tant. Samfundspolitiske mål var stadigvæk en dighed og velfærd. En genforening af Sydslesvig demokratisk livs- og samfundsform efter nordisk med Danmark optrådte ikke mere i programmet, forbillede som garant for fred, frihed, retfærdig- end ikke gemt mellem linjerne. SSW ville i stedet hed, menneskeværdighed og social sikkerhed. konstruktivt medvirke ved landets (Slesvig-Hol- Enhver stats- eller systemideologi blev afvist af stens) udvikling. Derudover krævede program- SSW. met et åbent, tolerant samfund og mindretalsbe- Gennem praktiske og saglige forslag ville SSW skyttelse. Konkret blev der krævet initiativer til virke for den stadige videreudvikling af demo- økonomisk støtte for Sydslesvig og til udvidelse kratiske livsformer. af velfærdsstaten efter nordisk forbillede. SSW Efter forordet blev der imidlertid i højere grad havde indrettet sig efter de statspolitiske rea- end i 1966 formuleret konkrete politiske mål: liteter. Det politiske arbejde i de følgende år SSW udtalte sig imod ekstremistforordningen tog udgangspunkt i den politiske konsensus i („ingen måtte nægtes adgang til offentli- Danmark. Danske samfundsprincipper skulle ge embeder på grund af sin [politiske] så vidt som muligt overføres til Slesvig-Holsten. overbevisning“), og det krævede at 1966-programmet skulle, så vidt det stod til staten førte en aktiv fredspolitik, formanden Karl Otto Meyer, forvandle SSW‘s der skulle føre til ne- tilbagegang ved valgene til ny fremgang. drustning og afkald på atom-, biologiske 1981: Miljøets og samfundets udform- og kemiske våben. ning Afsnit om turisme, I 1981 gjorde SSW et skridt hen imod at blive energi og miljø et „program-parti“. Rammeprogrammet fra indeholdt „grønne“ 1981 havde et omfang der var 2-3 gange så stort punkter så som et som 1966-programmet. Det indeholdt talrige klart nej til a-kraft, konkrete politiske mål og gjorde det muligt at så længe der var indordne SSW i det tyske parti-spektrum. Ikke sikkerhedsproble- desto mindre stod 1981-programmet i traditio- mer og affaldspro- nen fra 1966-programmet. I forordet blev SSW blemet ikke var løst, stadigvæk betegnet som Sydslesvigs danske og en prioritering af national-frisiske befolknings politiske repræsen- miljøbeskyttelse og

Beskyttelse af miljøet og nej til a-kraft var afgørende punkter i 1981-programmet

| 87 der ingen udpræget „borgerlige“ politiske mål i programmet. Med 1981-programmet blev SSW til et velkomment alternativ for folk på den tyske venstrefløj. Programmatisk kom SSW et skridt nærmere til at blive et normalt politisk parti.

1999: Det næste årtusinds udfordringer Udviklingen hen imod et fuldgyldigt program- parti fortsatte i 1999-programmet. „SSW - landsdelens advokat siden 1948“ lyder overskriften. „SSW er siden 1948 den politiske repræsentant for det danske mindretal og de nationale frisere i Sydslesvig. SSW medvirker konstruktivt

en afvisning af storprojekter i turistbran- chen. Afsnittene om erhvervslivet og „et humant samfund“ var af socialdemokratisk karakter med deres krav om retten til en ar- bejdsplads med rimelig løn, statens pligt til indgreb og kontrol i tilfælde af forstyrrelser af den samfundsøkonomiske ligevægt samt kravet om at virkeliggøre ligestilling og lige muligheder for alle. Der blev krævet en udvidelse af velfærdsstaten og retten til en „sund bolig“ uanset indkomst. På nær kravet om fremme af middelstanden findes

88 | ved meningsdannelsen og udviklingen i staten. Dets opmærksomhed gælder herunder landsdelen Sydslesvig, som SSW er særlig forpligtet overfor. Derfor er SSW også regionens parti og ser sin opgave i ansvaret for alle mennesker bo- ende i regionen.“ Dette forord prioriterer anderledes end SSW hidtil havde gjort. De afsnit i de to foregående programmer, der henviste til mindretallenes historiske Uddrag af 1981-pro- rødder og til deres nationale, politiske og grammet, der gjorde kulturelle egenart blev streget. Hoved- SSW til et velkomment vægten ligger nu på SSW‘s konstrukti- alternativ for vælgere fra ve medvirken i meningsdannelsen og den tyske venstrefløj. udviklingen i hele staten (Forbundsre- publikken Tyskland) og partiets specielle SSW-partimøde i forpligtelse overfor landsdelen Sydslesvig 1990erne såvel som repræsentationen af alle dens indbyggere. Forordet åbner derved for forbundspolitiske aktiviteter og tager højde for mellemstore virksomheder til højteknologi. Den valgbarheden i hele Slesvig-Holsten. Samtidig erhvervspolitiske linje er socialdemokratisk: en åbner programmet SSW for medlemstilgang fra økonomisk aktiv stat skal fremme erhvervslivet flertalsbefolkningen. De konkrete politiske mål i og i tilfældet af skibsbyggeri også direkte støtte programmet er mere omfattende end i 1981-pro- virksomheder for at sikre deres overlevelse. grammet, men kontinuiteten kan ses. SSW‘s Udtrykkeligt kræver SSW en erhvervspolitik, der mål er stadigvæk et åbent, frisindet samfund ikke kun er orienteret efter bedriftsøkonomiske, efter nordisk forbillede. Et nyt hovedpunkt er men også socialpolitiske kriterier. SSW tager mindretalsbeskyttelse, der ikke kun skal omfatte også stilling til „nye“ emner som genteknologi nationale og etniske mindretal, men også sociale og medie- og informationssamfundet. Herved mindretal. Der er omfattende afsnit om økonomi prøver 1999-programmet at finde svar på alle ved og erhverv, der behandler alt fra landbrug over årtusindeskiftet relevante politiske spørgsmål.

| 89 SSW har ikke fået et nyt program siden, men der, herunder med stor vægt på mindretalspo- har dog i de seneste ti år har SSW foretaget en litikken, som reelt kun spiller en underordnet modernisering af sine politiske programmer og rolle for EU, forholder partiet sig slet ikke til så målsætninger: centrale spørgsmål som fælles forsvars-, sikker- heds- og udenrigspolitik eller EU’s stilling i en Europapolitik globaliseret verden. Det monetære samarbejde i Som konsekvens af den tiltagende europæisering euro’en, som Tyskland indgår i, mens Danmark vedtog partiets landsmøde den 9. september står uden for, er heller ikke genstand for SSW´s 2006 et europapolitisk princippapir. Heri kræ- overvejelser. Som sådan udmærker SSW´s euro- ver SSW kulturel mangfoldighed og samarbejde, papolitiske principper sig ved at nøjes med at hvor borgerne skal kunne se fordelene ved euro- fastholde områder, hvor der også internt i min- pæisk samarbejde. Mindretallene skal tilgodeses dretallet findes en generel konsensus, og med i Europa, ligesom Københavnskriterierne, der i udsagn, der reelt ikke er kontroversielle. 1993 blev opstillet i forbindelse med udvidelsen Forud for Europaparlamentsvalget den 25. maj af EU, og som fastholder mindretalsbeskyttelse, 2014 vedtog SSW´s hovedstyrelse en række krav, skal gælde for alle medlemslande. SSW fast- som fokuserede på større EU-ansvar over for holder princippet om subsidiaritet og en klar mindretal, et mere demokratiske regionernes fordelingen af europæiske og nationale ansvars- Europa samt et socialt Europa. SSW anbefalede områder. Regionalpolitikken for svagt udviklede sine vælgere at stemme på et parti, hvis kandida- regioner skal videreføres. Desuden skal EU have ter vil arbejde for disse tre mål. en stærk social dagsorden, og der skal indføres folkeafstemninger om afgørende europæiske Grænseoverskridende visioner spørgsmål. Dette skal bidrage til at styrke bor- I 2007 fulgte et princippapir vedr. det grænse- gernes indflydelse på EU’s virke. Endelig fastslår overskridende samarbejde. På SSW, at Europa er andet og mere end EU og bl.a. baggrund af etableringen omfatter Nord- og Østersøsamarbejdet samt af en ny regionalfor- Europarådet, der spiller en central rolle for en fremadrettet europæisk mindretalspolitik. Selv om SSW dermed tager stilling til en række centrale politikområ-

Anke Spoorendonk som europaminister, her med Carl Holst, Dieter Harrsen og Steen Bach Nielsen arbejder på at sætte flere grænseoverskridende projekter i 90 | gang med økonomisk støtte fra EU. Skiltningen i Flensborg bør være gennemgående tosproget, siger SSF og SSW i en rapport om mindretalspolitikken i byen. Desuden bør flere på rådhuset kunne dansk.

samling for Region Sønderjylland-Slesvig, landsregeringen forslag om grænseoverskridende fyrtårnsprojekter samt undertegnelsen af en part- nerskabsaftale mellem Slesvig-Holsten og Søn- derjylland i juni 2007 ville SSW ikke blot være positiv ledsager, men fremkomme med konkrete forslag til samarbejdsområder. SSW definerede sig selv som brobygger mellem Tyskland og Dan- mark og understregede mindretallets interesse i et øget grænseoverskridende samarbejde. Konkret krævede SSW, at den dansk-tyske ud- viklingsstrategi, som blev besluttet i 2006, skulle omsættes. Desuden skal EU’s Interreg-programmer fortsat omfatte landegrænseregionen, regionens videregående uddannelsesinstitutioner skal videreudvikles til et dansk-tysk universitetscen- Sprogpolitik til fordel for dansk trum, de grænseoverskridende uddannelser skal På SSW´s landsmøde den 30. oktober 2009 blev udbygges, mens rådgivning for virksomheder partiets målsætning for en aktiv sprogpolitik skal etableres, bl.a. også for at videreudvikle net- for det danske i Slesvig-Holsten vedtaget. Papiret værk på tværs af grænsen. Uddannelsesområdet var blevet udarbejdet på SSW-landdagsmedlem inden for handel og håndværk skal styrkes, og Anke Spoorendonks initiativ og havde forinden formidling af arbejdskraft og pendlerrådgivning været til drøftelse i brede dele af det danske skal intensiveres. Grænseregionens infrastruk- mindretal. I papiret kræves det, at Slesvig-Hol- tur skal forbedres for at fremme mobiliteten. sten fører en aktiv sprogpolitik, idet delstaten Inden for turisme og sygepleje skal samarbejdet skal anerkende, at flersprogethed ikke blot er udvikles. Endelig skal sprog- og kulturbarrierer en kulturel, men tillige en økonomisk berigelse. overvindes bl.a. ved at danskundervisning bliver Udgangspunkt er en konstatering af, at reel fler- obligatorisk i Sydslesvig på alle offentlige skoler sprogethed forudsætter, at det danske mindretal samtidig med, at dansklæreruddannelsen skal har krav på, at dansk er til stede og anvendeligt styrkes, og det kulturelle samarbejde skal støttes i hverdagen. Derfor kræver SSW en eksplicit med tilskud. sprogpolitik, flersprogethed i forvaltningen,

| 91 SSW-valgplakat om fracking fra kommunalvalget 2013. forældre skal orienteres om flersprogetheden, og delstaten bør uddele præmier som anerkendelse af flersprogede kommuner. Det danske sprog skal ifølge SSW også indtage en mere fremtrædende og synlig rolle i medierne, og modtageforhold for danske tv- og radio- programmer skal sikres. Ligesom banegårdene i Nordfrisland i en årrække har haft tosprogede stationsskilte på perronerne, bør der på bane- gårdene i den østlige del af Sydslesvig opsættes danske skilte samt dansk tekst på billetautomater og vejvisere. Arbejdsformidlingen bør ligeledes opsætte flersproget skiltning. Sprogpolitikken indgik i regeringsgrundlaget, da SSW valgte at indgå i en koalitionsregering med SPD og De herunder skiltning, anerkendelse af dokumen- Grønne i 2012. ter på dansk, flersprogede hjemmesider, tilbud Mens SSW således er sig meget bevidst om af danskkurser, fastholdelse og udbygning af betydningen af at kunne anvende dansk, kræ- dansk som universitetsfag samt flersproget in- ver partiet ikke, at denne ret skal optages i formation i kultursammenhæng såsom muser og delstatens og forbundets forvaltningslove. Heri institutioner. fastslås det nemlig, at forvaltningssproget er På kommunalt plan kræves mindretalspolitik- tysk. Derfor kan myndigheder, når velviljen ken forankret i kommunalforfatningen, der skal eller sprogkundskaberne ikke slår til, kræve, at jævnligt aflægges rapporter om implemente- dokumenter og afgørelser skal udfærdiges på ringen af mindretalspolitik, forvaltningen og tysk. Tilsvarende kan mindretalsmedlemmer kommunale hjemmesider skal være flersprogede, ganske vist i henhold til Europarådets Sprogpagt antallet af tosprogede byskilte skal øges ud over fra 1992 fremlægge dokumenter ved domstolene det hidtil eneste, der er blevet opsat ved Flens- på dansk; men domstolene kræver som regel, at borgs bygrænser. Desuden skal der opstilles de skal oversættes til tysk – på mindretalssprog- vejvisere til danske institutioner, gadenavne skal brugerens bekostning og regning. I 2014 var der også fremgå på dansk, nytilflyttere og nybagte reelt endnu ikke sket nogen væsentlig udbyg-

92 | ning af det danske sprogs status i det offentlige ske en udbygning af el-net. Desuden skal der ske rum i Sydslesvig. besparelser i elforbruget, og selve elforsyningen skal igen overtages af kommunerne. Energipolitik I 2011 udarbejdede SSW en række energipoli- Valgprogram for hele Slesvig-Holsten tiske principper for tidsrummet frem til 2017 Valgprogrammet op til landdagsvalget i 2012, „Plakatholdet“ med henblik på, at Slesvig-Holsten skal afvikle som blev besluttet den 3. februar 2012, gav på rykker ud for at a-kraft og i stedet satse på vedvarende energikil- 59 sider en systematisk redegørelse for SSW´s hænge plaka- der såsom vindkraft og biomasse. Dertil hører politiske målsætninger for årene 2012-2017. ter op i hele afsked med fossile brændstoffer og afstandtagen Det skete under løsenet ”For os i norden” og Sydslesvig under fra etableringen af et såkaldt CO2-slutlager i med mottoet ”SSW – fremstillet og afprøvet i landdagsvalg- delstaten. Sidstnævnte spillede en stor rolle i Slesvig-Holsten”. I første afsnit defineres SSW kampen 2012 SSW´s valgkamp op til landdagsvalget i 2009. klart og entydigt som det danske mindretals SSW udtaler sig for at lægge et undersøisk elka- og de nationale friseres parti, som er opstået i bel til Norge for at transportere vandkraftenergi Slesvig-Holsten og fast forankret til Slesvig-Holsten. I forlængelse heraf skal der

| 93 Partiformand Flemming Meyer og spidskandidat Anke Spoorendonk på det ekstraordinære landsmøde i Idrætshallen den 9. juni 2012.

fastlægges der i programmet en lang række konkrete målsætninger inden for ni centrale politi- kområder:

• Bæredygtig offentlig økonomi med krav om bl.a. både øgede indtægter ved en skattereform og reducerede udgifter ved bl.a. at fjerne dob- beltstrukturer i den offentlige forvaltning. • Perspektiver for hele Slesvig-Holsten med bl.a. støtte til virksomheder, universiteter, turisme og udbygning af internet samt øget samarbejde med Hamborg og Danmark. • Et mere socialt Slesvig-Holsten med bekæm- pelse af fattigdom, forbedring af vuggestuer og børnehaver, sikring af bistandshjælp, integration af migranter og en lang række yderligere i delstaten. Derfor fastholdes det, at det er vig- tiltag. tigt, at der i regionen findes tilstrækkeligt med • Et klogere Slesvig-Holsten med bl.a. krav om arbejdspladser, social sikring på højt niveau og videreudvikling af skolerne, sikring af elev- et højt uddannelsesniveau, som kan matche de transport, forbedret læreruddannelse, støtte til internationale krav, netop fordi dette er livs- erhvervsskoler samt til universiteterne. grundlaget for mindretallene. Af samme grund • Et mere lige Slesvig-Holsten: Heri indgår varetager SSW ikke kun danskernes og friser- ligestilling af mænd og kvinder som første nes kulturelle interesser, men gør sig samtidig punkt og ligestillingen samt øget støtte til de gældende inden for regionalpolitiske og almene nationale mindretal: danskerne, friserne og samfundspolitiske emner. sinti og roma samt fokus på den europæiske Ud over målsætningen for det forestående valg: minoritetsdimension som andet punkt. Heri mindst 5 % af andenstemmerne, en ny lands- indgår kravet om ligestilling af de danske min- regering, der vil virke for at alle mennesker og dretalsskoler, hvor en ændring af beregnings- regioner i delstaten er ligeværdige, samt SSW´s grundlaget til ulempe for Dansk Skoleforening vilje til aktivt at tage et medansvar for delstaten, for Sydslesvig afvises kategorisk.

94 | • Et mere broget Slesvig-Holsten med fokus på Det danske mindretals kultur, kulturarv og mindesmærker. politiske historie 1945-2014 • Et rent Slesvig-Holsten, der bygger på klima- beskyttelse, en klimapagt, afvikling af a-kraft I denne bog er det danske mindretals politiske og brug af fossile brændstoffer samt udvikling historie siden Anden Verdenskrigs afslutning og af vedvarende energiformer. frem til i dag blevet beskrevet. Det er en udvik- • Et naturligt Slesvig-Holsten med øget fokus ling, som i begyndelsen var præget af et absolut på økologi og naturbeskyttelse, afvisning af en modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Det såkaldt CO2-slutlager, fremme af den kollek- danske mindretal og siden dets grundlæggelse tive trafik, forbedring af landbrug og fiskeri og i 1948 dets og de nationale friseres parti SSW – forbrugerinteresser. Sydslesvigsk Vælgerforening ønskede i mange • Et borgervenligt Slesvig-Holsten med bl.a. år at få løsrevet Sydslesvig fra Holsten og at få værn om private data, åbenhed i forvaltnin- fjernet de mange tyske flygtninge og fordrevne, gen, nærpoliti, en reform af strafafsoningen, der ved krigens afslutning og i de følgende år en kommunal strukturreform og sikring af ankom til regionen. Målet var en genforening hospitaler i hele delstaten. med Danmark; men dette politiske hovedmål måtte ikke formuleres i partiprogrammet. SSW Valgprogrammet viste, at SSW nu opfattede sig blev grundlagt som en hjemstavnsbevægelse, der selv som et parti for hele Slesvig-Holsten. Selv arbejdede til gavn for det danske og national- om mindretalsaspektet fortsat spillede en central frisiske mindretal, men som samtidig opfattede rolle - skønt afsnittet om det danske og frisiske sig selv som hele Sydslesvigs legitime talerør. mindretal hver blot fyldte en side og hele min- Først da den sydslesvigske hjemstavnsbevægelse dretalskapitlet kun udgjorde 5 ud af 59 sider - lagde partiet en politisk kurs for hele delstaten – Slesvig og Holsten. Dermed tog SSW for alvor konsekvensen af, at det siden 2000 havde været valgbart i og reelt blev valgt i hele delstaten. For at kunne gøre sig endnu mere attraktiv for vælgere uden tilknytning til mindretallet eller Sydslesvig var det nødvendigt med et omnibus- program, som definerede målsætninger og ambi- tioner til gavn for hele delstaten.

| 95 fra slutningen af 1940’erne blev reduceret til et inden for egne organisationer og institutioner. mindretal, blev også SSW for alvor et mindre- Disse blev dog fra begyndelsen af 1970erne i talsparti. Ikke desto mindre fastholdt det ufor- stadig højere grad benyttet af andre end min- tøvet regionalpolitiske målsætninger ud fra det dretallet, hvilket igen fremmede interaktionen standpunkt, at det danske og frisiske mindretal mellem dansk og tysk. Det var dog ikke så meget er hjemmehørende i regionen og derfor står last mindretallet, der blev en del af flertallet, som og brast med regionens udvikling. Dette præ- omvendt flertallet, der tilnærmede sig mindre- gede partiets konkrete initiativer på såvel lokalt tallet og begyndte at gøre brug af dets mange som delstatsniveau. SSW har som sådan aldrig forskellige tilbud, herunder det politiske. Det begrænset sin politik til mindretalspolitiske em- betød, at SSW siden 1980erne kunne tiltrække ner. Selv om mindretalsinteresser altid har stået et betydeligt antal sympatistemmer og i perioder centralt, har SSW kontinuerligt lagt vægt på alle også protestvælgere, hvilket styrkede mindretal- de tiltag, som kunne udvikle regionen. SSW har lets mulighed for politisk interessevaretagelse. altid både været mindretals- og regionalparti, Samtidig kunne denne udvikling, der af politiske fordi det udgår fra Sydslesvig. modstandere blev set som en udvanding af min- Disse to hovedstrømninger kendetegner SSW´s dretalsbegrebet og derfor førte til en italesættelse politik frem til i dag – såvel på kommunalt plan af de politiske særregler, tolkes som udtryk for som i landdagen og siden 2012 som regerings- integration. Dette var essensen i den tyske for- parti. Der skulle dog gå mange år, førend SSW bundsforfatningsdomstols afgørelser i 2004 og og det danske mindretal blev endegyldigt aner- 2005 i forbindelse med klagesager vedrørende kendt som fuldgyldige parthavere i Slesvig-Hol- SSW´s fritagelse fra spærregrænsen. sten. Frem til København-Bonn Erklæringernes fremsættelse den 29. marts 1955 fandtes der en Alligevel måtte det danske mindretal så sent overordnet dansk-tysk frontstilling, hvor SSW som i 2013 sande, at der findes politiske aktører som mindretalsparti ikke blev accepteret alle med tilknytning til det konservative parti CDU, vegne. I årtierne efter 1955 blev mindretallet som ikke uden forbehold ville anerkende min- og dets parti i stigende grad anerkendt og set dretallet – hverken SSW´s historisk begrundede som del af Slesvig-Holsten. Det skete ikke uden særstatus med undtagelse fra spærregrænsen konflikter og tilbageslag; men samlet set var der ved landdagsvalg eller i et febrilsk argument ved tale om en inkluderende udvikling med gensidig delstatens forfatningsdomstol selve mindretallets anerkendelse, skønt mindretallet fortsat levede eksistens. I CDU og FDP findes der fortsat stær-

96 | ke strømninger, som åbent betvivler oprigtighe- i denne forbindelse stadfæstede, at det danske den i de danske skoleelevers tilhørsforhold til det mindretal vitterligt findes, fastholdt Junge Uni- danske mindretal. Dette spillede en afgørende on ufortøvet sin målsætning. Først da tog CDU rolle, da CDU/FDP-delstatsregeringen i 2010 åbent afstand fra de unge konservatives aktioner. besluttede at gennemføre ensidige og asym- Som regeringsparti har SSW bevæget sig ud på metriske besparelser i tilskuddet til de danske et ukendt terræn. Det måtte hurtigt sande, at der mindretalsskoler. Dette udløste den største krise i en koalitionsregering måtte indgås kompromis- i det dansk-tyske mindretalsforhold siden 1955. ser. Selv om trekløverregeringen hurtigt genind- Samtidig var denne mindretalspolitiske koven- førte ligestillingen på skoletilskudsområdet med ding afgørende for, at SSW i 2012 besluttede sig virkning fra 2013, blev der allerede samme år for aktivt at indgå i delstatsregeringen sammen fundet en nyordning med hensyn til beregnin- med SPD og De Grønne. gen af elevtilskuddet for de private skoler, her- Med regeringssamarbejdet var SSW for alvor under de danske mindretalsskoler, med virkning blevet integreret i det politiske landskab. SSW fra og med 2014. Det resulterede i en ligestilling tog aktivt medansvar for hele delstaten. Derfor med forbehold, fordi pensionsudgifterne, som var det næppe noget tilfælde, at Anke Spooren- indgår i udgifterne pr. elev i offentlige skoler, for donk blev minister for porteføljerne justits, kul- de private skolers vedkommende blev erstattet tur og europæisk samarbejde. Samtidig udsatte med et socialforsikringsbeløb. Tilskuddet til de SSW sig for voldsomme politiske og juridiske danske elever blev således reelt mindsket, fordi angreb. CDU bebudede omgående at ville be- omlægningen var et brud med en beregnings- handle SSW som en ”almindelig politisk kon- praksis, som havde været brugt uafbrudt siden kurrent”, underforstået at det hidtil ikke havde efter- været tilfældet. SSW havde dog næppe indtil da været i tvivl om, at det blev opfattet som politisk konkurrent igennem alle årene. Ledende medlemmer af CDU’s ungdomsorganisation Junge Union anlagde omgående sag ved delstatens forfatningsdomstol for at få underkendt SSW´s undtagelse fra 5 %-spærregrænsen ved landdagsvalg. Selv om forfatningsdomstolen den 13. september 2013 afviste søgsmålet, og

| 97 krigstiden. Til gengæld blev der fundet en gang, at SSW og dermed det danske mindretal ordning for tilskud til elevtransport, og det blev er en del af delstatsregeringen. Dette har føjet et ved en overgangsordning sikret, at det samlede helt nyt kapitel til mindretallets politiske histo- tilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig rie. Samtidig har SSW som regeringsparti fået ikke blev reduceret. Hensynet til den helheds- en forbundspolitisk dimension i kraft af Sles- økonomiske situation i Slesvig-Holsten spillede vig-Holstens medvirken i det tyske andetkam- en væsentlig rolle for SSW i denne sammen- mer: Forbundsrådet. Anke Spoorendonk samar- hæng. På den anden side lykkedes det for SSW bejder med ministre inden for hendes porteføljer at få bevilget øgede tilskud til det danske og fri- fra de andre 15 forbundsdelstater i Tyskland. siske kulturelle arbejde. Trekløverregeringen har Dermed skabes der kontinuerligt opmærksom- desuden sat mindretals- og regionalsprogpolitik hed omkring partiet og mindretallet. på sin dagsorden, hvor ministerpræsidentens I forhold til Danmark har SSW også fået en mindretalskommitterede i sensommeren 2013 anden status. Nu optræder det som slesvig-hol- iværksatte en udredningsproces. stensk regeringsparti. Når Anke Spoorendonk Set i en europæisk sammenhæng er mindre- deltager i politiske og ceremonielle møder i talspartiers deltagelse i regeringssamarbejde på Danmark og med danske politikere, sker det lokalt, regionalt og nationalt plan ikke nogen som Slesvig-Holstens officielle repræsentant. Det undtagelse. I den dansk-tyske kontekst kan der betyder igen, at SSW i nogle sammenhæng må ligeledes peges på en række ”koalitioner” på gøre sig til talerør for andre politiske interesser kommunalt plan, hvor mindretalsmandater spil- end Danmarks. Samtidig letter SSW´s deltagelse ler en væsentlig rolle. Fra 2012 er det dog første i regeringen dog kontakten hen over grænsen, I en europæisk kontekst der i 2014 er så god som ingensinde tidligere. er det ikke udsædvanligt, Ministerpræsident Torsten Albig at mindretalspartier er sig bevidst om overtager en regeringsrol- le. Her er repræsentanter for det hollandsk-frisiske regeringsparti FNP (Regi- on Fryslan) på informa- tionsbesøg i Friisk Hüs i Bredsted.

98 | Minister Anke Spoorendonk og ministerpræsident Torsten Albig deltog, da Flensborgs Universitet den 30. juni 2014 blev omdøbt til ”Europa-Universität Flensburg”. Mellem dem ses viceminister i det tyske udenrigsministerium Michael Roth.

SSW´s evner og funktion som kontaktskaber og brobygger til gavn for Slesvig-Holsten. Netop derfor ledsages han ofte af Anke Spoorendonk i forbindelse med officielle dansk-slesvig-holstenske møder i København eller for at mindes 150året for den dansk-tyske krig i 1864. 2014 er slutpunktet for denne fremstilling af det danske mindretals politiske historie siden 1945. Det er ikke i sig selv noget skelsættende år, selv om eller netop fordi det er et vigtigt jubilæumsår. Begivenhederne i 2010 og 2012 var nøgternt set langt mere skelsættende end 150året for den dansk-tyske krig eller 60året for København-Bonn Erklæringerne i 2015. 2014 er således vilkårligt valgt, skønt jubilæumsåret giver anledning til et tilbageblik ”in medias res”. SSW er nu nået halvvejs gennem det store politi- popularitet. Dette smitter af på hele regeringen. ske eksperiment, som regeringssamarbejdet med Den aktuelle økonomiske vækst og arbejdsmar- Socialdemokraterne og De Grønne er. Hidtil kedssituation i Tyskland gør det lettere at føre synes det ikke, som om SSW har taget skade af finanspolitik og kræver ikke helt så dybtgående regeringssamarbejdet. Bortset fra enkelte små- nedskæringer, som forgængerregeringen foretog. sager har Anke Spoorendonk som minister ikke De nærmeste år vil vise, om denne samlet set været ude i noget politisk stormvejr. Hendes positive statusvurdering af SSW´s regerings- arbejde respekteres, lige som SSW-landdags- deltagelse vil kunne fastholdes. Det næste gruppens arbejde gør det. Mindretallet bakker landdagsvalg vil vise, om regeringsdeltagelsen solidarisk og entydigt op om SSW. Omvendt blot var et temporært eksperiment født ud af en holder SSW en tæt kontakt til de øvrige danske mandatkonstellation efter landdagsvalget i 2012, mindretalsorganisationer. SSW nyder som koali- som betød, at ingen kunne regere uden min- tionspartner godt af, at ministerpræsident Albig dretalspartiet. Det vil især være afgørende, om er populær, og at CDU ikke har kunnet finde no- det næste landdagsvalgresultat igen vil skabe en gen delstatspolitiker, der kan hamle op med hans mandatfordeling, hvor SSW vil være uundværlig.

| 99 Ministerpræsident Albig var dog så tilfreds med gentog sig efter landdagsvalget i 2005, da SSW SSW´s konstruktive rolle i regeringssamarbejdet, gik klart tilbage. Begge gange afviste SSW‘s at han i efteråret 2014 bebudede, at han gerne landsmøde dog at opstille til forbundsdagsvalg. ville have mindretalspartiet med i regering igen Siden blev spørgsmålet ikke rejst igen. efter næste valg, selv om SPD og De Grønne til- SSW har altid defineret sig selv som de danske sammen måtte opnå et flertal. Dette var en klar sydslesvigeres og nationale friseres politiske cadeau til SSW og dets rolle i delstatsregeringen. repræsentant. Derudover har partiet fra første færd også været hjemsted for regionalistiske Politiske valg 1946-2013 strømninger, der først og fremmest havde en sydslesvigsk målsætning, men med en positiv I 1946 og 1947 deltog SSF med egne og uafhæn- opfattelse af det danske. Dog havde SSW lige til gige kandidater i de politiske valg. Med partistif- 1970erne en væsentlig del af sit vælgergrundlag i telsen i 1948 overtog SSW denne opgave. SSW det danske mindretals kulturelle bagland. deltog i samtlige kommune- og landdagsvalg si- Sammenlignes SSW‘s stemmetal ved landdags- den 1948. Desuden deltog SSW i forbundsdags- valgene i Slesvig-Holsten siden 1947 med den valgene 1949, 1953, 1957 og 1961. Da der senest kulturelle organisation SSF‘s medlemstal i de efter det dundrende nederlag i 1961 ikke længere samme år, fremgår det, at der siden midten af var udsigt til succes ved forbundsdagsvalg, 1980erne har været tale om to modsatrettede besluttede partiet i 1965 at undlade at gå til valg. udviklingstendenser for hhv. det politiske partis Det skete i lyset af, at der var ved at blive fundet og den store kulturelle forenings vedkommende. en erstatningsordning i form af Kontaktudvalget Mens politisk stemme- og kulturelt medlemstal i Bonn. I 1968 bekræftede SSW‘s landsmøde nogenlunde fulgtes ad fra 1950 og frem til land- beslutningen om ikke at deltage i forbundsdagsvalget i 1983, skete der en markant opsplit- dagsvalg. Først efter de gode stemmetal på godt ning af de politiske og kulturelle konjunkturer i 38.000 ved kommunevalgene i 1994 og 1998 og midten af 1980erne. ved landdagsvalget i 1996 blev det igen drøf- I 1987 kunne SSW øge sit stemmetal ved tet, om SSW skulle deltage i forbundsdagsvalg. landdagsvalget sammenlignet med det foregå- I juni 1998 blev det besluttet ikke at deltage i ende valg. SSF måtte derimod notere et fald i forbundsdagsvalget i september samme år. Efter medlemstallet. Ved de følgende landdagsvalg at stemmetallet ved landdagsvalget i 2000 øgedes fortsatte SSW‘s stemmefremgang, mens SSF i de til 62.000, blev emnet taget op igen i 2002. Det samme år hver gang måtte registrere en nedgang

100 | Stemme-, medlems- og elevtal 1955-2012 Stemme-, medlems- og elevtal 1955-2012 70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0 7 4 1971 1975 1955 2012 1983 1982 1978 1987 1958 19 6 1979 1970 1959 1962 1992 1988 1986 1998 1966 1996 19 7 1990 2003 1994 2005 2008 2009 2000

SSF-medlemmer (uden frisere) Danske elever SSW-stemmer ved kredsdagsvalg SSW-stemmer ved landdagsvalg

| 101 SSW's stemmetal og SSF's medlemstal 1947-2012 SSW´s stemmetal og SSF´s medlemstal 1947-2012 120000

100000

80000

60000

40000

20000

0 År 1947 1950 1954 1958 1962 1967 1971 1975 1979 1983 1987 1988 1992 1996 2000 2005 2009 2012

SSW-stemmer ved landdagsvalg SSF-medlemmer

i medlemstallet. Den grafiske fremstilling oven- I 2012 stemte 61.025 vælgere på SSW, mens SSF for giver et klart indtryk af dynamikken i denne samme år havde 13.562 medlemmer. Det betød, udvikling. I 1996 lå SSW‘s stemmetal på mere at 4,5 gange flere stemte på partiet, end SSF end det dobbelte af SSF‘s medlemstal. I 2005 var havde medlemmer. det næsten fire gange så stort.

102 | SSW's stemmetal ved kredsdags-, landdags- og forbundsdagsvalg SSW´s stemmetal ved kredsdags-, landdags- og forbundsvalg 1946-2013 1946-2013 120000

100000

80000

60000

40000

20000

0 7 7 7 7 6 8 9 4 4 0 71 75 7 79 7 1 9 1951 1961 1 9 19 5 1953 1955 2013 19 4 2012 19 8 1 9 1983 1958 1982 19 6 1 9 19 5 1992 1962 19 4 1 9 1949 1986 19 5 1 97 0 19 5 1948 1988 1998 1996 1966 1990 2003 2005 1994 2008 2009 2000

Kredsdagsvalg Landdagsvalg Forbundsdagvalg

| 103 Centrale personligheder i mindretallets politiske historie

Formænd Victor grev Reventlow-Criminil • 1946-50 Johannes Oldsen • 1946-47 Svend Johannsen • 1948-49 Hermann Olson • 1946-54 Samuel Münchow • 1949-50 Samuel Münchow • 1946-54 • 1958-62 Hermann Clausen • 1950-56 Berthold Bahnsen • 1947-54 • 1958-71 Friedrich Mommsen • 1956-60 Christian Mahler • 1947-50 Karl Otto Meyer • 1960-75 Waldemar Reeder • 1950 Gerhard Wehlitz • 1975-89 Jørgen Andersen • 1950-54 Wilhelm Klüver • 1989-97 Iver Callø • 1954 Gerda Eichhorn • 1997-2005 Karl Otto Meyer • 1971-96 Flemming Meyer • siden 2005 Anke Spoorendonk • 1996-2012 Landssekretærer Peter Gerckens • 1996-2000 Silke Hinrichsen • 2000-2005 og 2009-2012 W. L. Christiansen • 1948-50 Lars Harms • siden 2000 Hermann Bornholdt • 1950-66 Flemming Meyer • 2009 Paul Hertrampf • 1966-84 Jette Waldinger-Thiering • siden 2012 Rolf Lehfeldt • 1984-95 Dieter Lenz • 1995-2008 SSW-minister Martin Lorenzen• siden 2008 Anke Spoorendonk • siden 2012 Landdagsmedlemmer Willi Johannsen • 1946 Hermann Clausen • 1946-50

104 | Formænd Forbundsdagsmedlem Samuel Münchow • 1945-46 Hermann Clausen • 1949-53 Cornelius Hansen • 1946-49 Niels Bøgh Andersen • 1949-57 Repræsentanter i Bonn Hermann Tychsen • 1957-64 Jacob Kronika • 1959-60 Niels Bøgh Andersen • 1964-65 Karl Christiansen • 1960-63 Ernst Meyer • 1965-77 Ernst Vollertsen • 1977-87 Mindretalssekretær i Berlin Heinrich Schultz • 1987-2003 Thede Boysen • 2005-2012 Dieter Paul Küssner • 2003-2013 Jon Hardon Hansen • siden 2013

Generalsekretærer Frants Thygesen • 1945-56 Hans Ronald Jørgensen • 1956-82 Karl Kring • 1982-89 Ernst Ballowitz • 1989-90 Marianne Wulff • konst.1990 Gert Wiencke • 1990-2000 Jens A. Christiansen • siden 2001

| 105 Litteratur

Denne publikation bygger især på • Lars N. Henningsen/Martin Klatt/Jørgen Kühl: SSW - Dansksindet politik i Sydslesvig 1945- 1998, Studieafdelingen ved Dansk Centralbib- liotek for Sydslesvig, Flensborg 1998 • Martin Klatt/Jørgen Kühl: SSW. Mindretals- og regionalparti Sydslesvig 1945-2005, Studieafde- lingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydsles- vig, Flensborg 2005 • Jørgen Kühl: Mindretalsmodel i krise, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Flensborg 2012 • Lars N. Henningsen (red.): Sydslesvigs danske historie, 3. udgave, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 2013

Forfatterne Martin Klatt (*1964), Ph.D., Lektor ved Institut for Grænseregionsforskning - Syddansk Universitet, Sønderborg

Jørgen Kühl (*1965), Ph.D., Rektor for A. P. Møller Skolen, Slesvig

106 | I denne bog fortælles det danske mindretal i SSW har fra første færd været både mindretals- og Sydslesvigs politiske historie i det 70 år lange tids- regionalparti. Det har virket til gavn for såvel det rum fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem danske og frisiske mindretal som for regionen som til slutningen af 2014. Det er et tidsrum præget helhed, hvor mindretallene hører hjemme. Dette af brud og nybrud, fremskridt og tilbageskridt, gjaldt i opgangs- og i krisetider. Den mest tungt- men samlet set af en positiv udvikling i forholdet vejende krise i det dansk-tyske mindretalsforhold mellem mindretal og flertal i Slesvig-Holsten. Ud- i de seneste 60 år udspillede sig i årene 2010-12 viklingen er med mange små skridt og undertiden og omhandlede tilskuddet til de danske mindre- ad omveje gået fra afgrænsning til aktivt medbor- talsskoler. Ensidige, asymmetriske nedskæringer gerskab. Den politiske del af mindretallets historie gennemført af CDU/FDP-landsregeringen, som har været præget af en tilsvarende udvikling fra blev opfattet som diskriminerende af det danske uglesete mindretalsrepræsentanter til respekteret mindretal, førte til, at SSW med Det Sydslesvigske regeringsparti. Samråds fulde opbakning valgte at satse på et Det dansk-friske mindretalsparti SSW – Sydsles- regeringsskifte. vigsk Vælgerforening blev grundlagt på de britiske Efter landdagsvalget i 2012 indgik SSW for første besættelsesmyndigheders foranledning i 1948. gang i en landsregering sammen med SPD og De Allerede forinden havde mindretallet været poli- Grønne. Kort tid efter blev ligestillingen reetable- tisk aktivt med medlemmer af landdagen i Kiel og ret, tilskuddene til mindretalsarbejde blev hævet, kommunale råd. I årene 1949-53 var SSW repræ- og i 2014 blev de danske skolers status fastholdt senteret i den første valgte forbundsdag i Bonn. i den ny slesvig-holstenske forfatning. En rets- Da SSW i 1954 mistede sine mandater i landda- sag ved delstatens forfatningsdomstol, anlagt af gen, førte en politisk proces mellem Danmark og politiske modstandere, resulterede i 2013 i en klar Forbundsrepublikken Tyskland under indtryk af dommerkendelse om, at SSW´s mandater er fuld- den Kolde Krig til fremsættelsen af København- gyldige, og at partiets fritagelse fra spærregrænsen Bonn Erklæringerne i 1955 og fritagelsen fra 5 er berettiget. I dag spiller SSW som regeringsparti %-spærregrænsen ved landdagsvalg. I 1958 kunne tillige en væsentlig rolle for hele Slesvig-Holstens SSW atter indtage sin plads i landdagen og har udvikling. kunnet fastholde repræsentation lige siden. På det kommunale niveau har partiet ligeledes været meget aktivt igennem alle årene og varetaget mindretallets og lokalsamfundenes interesser.