Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl SSW Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Klatt, Martin og Kühl, Jørgen. SSW - Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Flensborg: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, nr. 69, 2014 ISBN 978-87-92994-17-2 ISSN 1397-4343 © Forfatterne og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Illustrationer: Arkivet ved Dansk Central- bibliotek for Sydslesvig, Flensborg, Deut- scher Bundestag og Flensborg Avis Sats og layout: Andree Hagel, Bov Tryk: Flensborg Avis 2014 Forsidefoto: Det danske mindretals de- monstration i Flensborg den 21. april 2012 Udgivelsen er støttet af Sydslesvigudvalget Indhold Dansk politik i Sydslesvig 1945-48 _______________________________________________ 7 SSW grundlægges som vælgerforening ____________________________________________ 8 SSW i landdagen 1947-1954 ____________________________________________________ 9 Kiel-erklæringen _____________________________________________________________ 11 Kiel-erklæringen af 26. september 1949 ___________________________________________ 12 SSW i Forbundsdagen i Bonn 1949-1953 __________________________________________ 14 Chikanernes tid ______________________________________________________________ 15 Landdagsvalget 1954: mandaterne går tabt _________________________________________ 18 Bonn-erklæringen af 29. marts 1955 ______________________________________________ 20 Efter Bonn-erklæringen _______________________________________________________ 22 SSW/SSF i Bonn _____________________________________________________________ 23 SSW tilbage i landdagen _______________________________________________________ 24 Kontaktudvalget i Bonn _______________________________________________________ 25 SSW bliver en ”voksen” organisation _____________________________________________ 26 En ny mand i landdagen _______________________________________________________ 27 Fortsat et mindretalsparti ______________________________________________________ 30 Barschel-affæren _____________________________________________________________ 31 Samarbejdet med skiftende landsregeringer ________________________________________ 33 SSW får medvind ____________________________________________________________ 36 SSW i kommunalpolitikken ____________________________________________________ 41 Borgmestervalg ______________________________________________________________ 44 Den europæiske dimension _____________________________________________________ 48 Mindretalspolitik på forbundsplan _______________________________________________ 49 50 år med København-Bonn Erklæringerne ________________________________________ 50 Landdagsvalget 2009 __________________________________________________________ 51 Mindretalsmodel i krise _______________________________________________________ 52 Landdagsvalget 2012 __________________________________________________________ 57 Regeringsaftale ______________________________________________________________ 61 SSW som regeringsparti _______________________________________________________ 62 Ligestilling med kompromis ____________________________________________________ 65 Skolelov med mindretalsforpligtelser _____________________________________________ 68 Retssag om SSW´s mandater____________________________________________________ 68 Forfatningsdomstolen bekræfter SSW´s status ______________________________________ 71 Mindretalsskoler i landsforfatningen _____________________________________________ 75 Midtvejsstatus: Lyse tider for mindretallene ________________________________________ 75 Europapolitik – European Free Alliance – det grænseoverskridende samarbejde ___________ 77 Jubilæumsåret 2014 ___________________________________________________________ 79 Friserne i SSW _______________________________________________________________ 80 SSW´s politiske udvikling: Programmer og princippapirer ____________________________ 84 Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 __________________________________ 95 Politiske valg 1946-2013 _______________________________________________________ 100 Centrale personligheder i mindretallets politiske historie _____________________________ 104 Litteratur ___________________________________________________________________ 106 Dansk politik i Sydslesvig Plakater i 1945-48 Flensborg fra byrådsvalget Da Tyskland kapitulerede, og dermed også 13.10.1946. Sydslesvig blev befriet fra nazismen i maj 1945, søgte store dele af regionens hjemmehørende be- folkning ud fra mange forskellige motiver over i det danske mindretal. Nogle steder blev mindre- tallet til et danskorienteret flertal, der forventede eller håbede på genforening med Danmark. Det danske mindretals hidtidige hovedorganisati- on, den Slesvigske Forening (grundlagt i 1920), havde før krigen også arbejdet politisk. De britiske besættelsesmyndigheder ville imidlertid ikke anerkende denne side af arbejdet. I 1946 blev Sydslesvigsk Forening (SSF) nygrundlagt som kulturel forening, som samtidig var para- kommunal- og kredsdagsvalget i 1946 opstillede plyorganisation for hele mindretallet. SSF måtte det danske mindretal ikke desto mindre uaf- dog ikke arbejde politisk for at virkeliggøre sin hængige og “upolitiske” kandidater, der repræ- målsætning: genforeningen med Danmark. Ved senterede SSF. I 1947 deltog SSF også i det første landdagsvalg med egne kandidater. Den første landdag udpeges i februar 1946 I februar 1946 blev Slesvig-Holstens første landdag udpeget af de britiske militærmyndig- heder. Første overpræsident/ministerpræsident blev Theodor Steltzer. Det danske mindretal blev først repræsenteret i april 1946, da advo- kat Willi Johannsen fra Flensborg blev udpeget som medlem. Mindretallets repræsentation blev Sydslesvigsk Forenings konstituerende møde på Flensborghus den 15.11.1946. Stående Samuel Münchow, til højre for ham Cornelius Hansen, Frantz Thygesen og Jakob Kronika. | 7 Den danske overborgmester I.C. Møller taler til den danske fraktion i Flensborg byråd. I 1946 talte den danske gruppe 32 af byrådets i alt 39 medlemmer. snart fordoblet, da godt 80.000 sydslesvigere på uafhængige kan- Glücksborg-borg- didater. En ud af tre stemmer i Sydslesvig faldt mesteren Victor på danske kandidater. Foruden sydslesvigerne greve Revent- måtte også tyske flygtninge deltage i dette valg. low-Criminil også Det nød de tyske kandidater godt af. Blandt den tilsluttede sig hjemmehørende befolkning havde 60 % stemt mindretallet. Den på “Unabh. SSV”-kandidater. Som sådan blev danske gruppe den danske bevægelses kandidater bakket op af krævede omgående, at Sydslesvig skulle adskilles flertallet i den hjemmehørende befolkning i Syd- fra Holsten, og at der skulle afholdes en folkeaf- slesvig. Mindretallet blev valgt ind i alle amtsråd stemning om områdets status. i Sydslesvig - undtagen i Rendsborg nord. Kredsdagsvalget Den danske gruppe i Kiel 13. oktober 1946 Efter valget i efteråret 1946 udpegede de britiske Ved kredsdagsvalget 13. oktober 1946 stemte besættelsesmyndigheder en ny landdag. Her sad nu 4 repræsentanter for SSF: Samuel Münchow overtog Willi Johannsens plads. Denne ønskede Det første ikke at fortsætte landdagsarbejdet. Desuden blev opråb til friseren Johannes Oldsen og Slesvigs borgme- dannelsen ster Hermann Clausen udpeget sammen med af SSW. Reventlow-Criminil. De dannede den første danske SSF-gruppe i Kiel. I landdagen kom det til adskillige principielle sammenstød mellem SSF-gruppen og de tyske partier. SSW grundlægges som vælgerforening I 1947 blev det efterhånden klart, at der måtte findes en løsning på mindretallets politiske SSF- repræsentation. De britiske besættelsesmyndig- plakat fra landdags- valget i 1947. 8 | Skoleleder Svend Johannsen (SSW-formand 1948-49) og da - værende borgmester i Slesvig Hermann Clausen (SSW-formand 1950-56) fotograferet under et besøg i Danmark i 1946. heder meddelte, at såfremt SSF ønskede politisk landsformand. I 1949 blev anerkendelse, måtte foreningen fungere som alle Samuel Münchow hans andre tyske partier. De kulturelle forbindelser til efterfølger, der allerede i 1950 Danmark måtte derfor ophøre. blev efterfulgt af forbunds- Dette krav var uacceptabelt for mindretallets dagsmedlemmet Hermann hovedorganisation. I stedet gik udviklingen hen- Clausen. Første landssekretær imod dannelsen af et særskilt parti, der skulle blev W.L. Christiansen, der i 1950 efterfulgtes af arbejde politisk, mens SSF så fortsat kunne stå Hermann Bornholdt. for de kulturelle bånd til Danmark. Selve ordet “parti” blev bevidst ikke brugt. Der skulle være SSW i landdagen 1947-1954 tale om en forening af hjemmehørende sydsles- vigere (tyske, danske og frisiske), der arbejdede Det danske mindretal var repræsenteret i for selvbestemmelsesretten og Sydslesvigs adskil- alle valgte landdage i Slesvig-Holsten i 1947- lelse fra Holsten. 1954. I den første landdag talte SSF-, fra 1948 Den politiske organisation fik navnet Süd- SSW-gruppen 6 medlemmer. Gruppeformanden schleswigscher Wählerverband • Sydslesvigsk Vælgerforening. SSW blev grundlagt i sommeren 1948, ikke som dansk mindretalsparti, men som Fælles valg- en politisk organisation for alle hjemmehørende plakat for SSF i Sydslesvig. Partiets program blev skrevet af SSF, og det dansk- hvis daværende generalsekretær Frants Thygesen orienterede formulerede målsætningen bl.a. på baggrund af SPF (Sozial- tidligere politiske programerklæringer. SSW´s demokrati-