GEOGRAFI & KLIMA Et klart og smukt hav, hvor de kun lange rækker af snedækkede bjergtoppe bryder det blå. vilde bjerge Fra bogen “The Cretan Journal” af den engelske maler og rejsende Edward blide kyster Lear, 1864. Lagunen ved Preveli. Ved udmundingen af Megapotamos (Store Flod), hvor Kourtaliotiskløften TEMPERATURER ender, ligger den berømte Prevelilagune, LUFT / HAV eller Palmestranden som den også kaldes. På flodbredden vokser den kretensiske palme JANUAR (Phoenix theophrastii), som er endemisk for øen. 13 / 15 FEBRUAR 13 / 15 MARTS 14 / 16 APRIL 17 / 19 MAJ 20 / 21 JUNI 24 / 24 JULI 26 / 26 AUGUST 26 / 26 SEPTEMBER 24 / 23 OKTOBER 20 / 22 NOVEMBER 17 / 19 DECEMBER 14 / 16 ethymno Amt ligger mellem Chania De snedækkede Idabjerge set fra og Iraklio og afgrænses mod nord af Kedros. Den vilde blomst, man ser, er den endemiske Arum creticum, som Det Kretensiske Hav og mod syd af hører til en af de smukkeste arter i den R Det Libyske Hav. Den maleriske by kretensiske flora. Rethymno, som er amtets hovedby, blev oprindeligt bygget på forbjerget på nordkysten, men med tiden har byen gradvist udviklet sig langs med den fantastiske sandstrand, der har en samlet længde på 13 km. Amtet er bjergrigt med store geologiske variationer såsom imponerende kløfter, utallige huler, frugtbare dale og små floder. Bjerge og bjergkæder dominerer den indre del af amtet. Mod øst knejser Psiloritisbjergene, eller Idabjergene som de hed i gammel tid, med den hellige Zeushule, og mod sydvest ligger bjergkæden Kedros. Tilsammen omkranser de to bjergområder den smukke Amaridal. På amtets nordøstlige grænse ligger Kouloukounasbjergene, også kaldet Talaiabjergene, syd for Rethymno ligger Vrysinasbjerget og i sydvestlig retning ligger Kryoneritisbjerget. Der findes kun få flade områder, som hovedsageligt ligger mellem bjergene langs nordkysten. Såvel på nordkysten som på sydkysten ligger et stort antal vidunderlige sandstrande med krystalklart vand. Det “tempererede middelhavsklima” med varme somre og lange regnperioder sikrer ideelle temperaturer: fra 14º C om vinteren til 29º C om sommeren. Det hænder dog, at kraftige nordenvinde og varme, indolente søndenvinde forårsager ændringer i det milde klima i overgangen mellem årstiderne. Τriopetra Vinter. Zeushulen i sne. Møllekløften Forår. Vilde blomster i Ai Vasilis. Sommer. Stranden i Panormo. Efterår. Efterårskrokus i Gerakari. 3500 ÅRS HISTORIE Da tiden kom, hvor Rhea skulle føde Zeus, flygtede hun til Kreta... Hesiods Theogoni. Ifølge mytologien blev Zeus, gudernes fader, fra myte til historie født på Kreta. Statuette af en minoisk gudinde fra Pankalochori Statuette af en minoisk gudinde fra Pankalochori Det Arkæologiske Museum mrådet har altid været beboet. Neolitiske bopladser, minoiske bebyggelser og helligdomme, samt klassiske og romerske byer O danner et kontinuerligt billede af den forhistoriske og den antikke verden. Paladskomplekset i Monastiraki i Amariområdet, den senminoiske gravplads ved Armeni, landsbyerne Eleftherna, Sivrytos, Lappa, Axos og Stavromeno er kun nogle få eksempler på steder, hvor arkæologiske udgravninger har bragt historien frem i lyset. Smukke kristne basilikaer fra kristendommens tidligste år fremviser en imponerende arkitektur og udsmykning. Blandt de i alt cirka 18 kirker ligger de mest storslåede Skjold med kureterne fra Zeushulen. Rhea valgte at i landsbyerne Panormo, Eleftherna, Vyzari, Goulediana og Thronos. skjule den nyfødte Zeus, der senere blev gudernes Landskabet i Rethymno Amt blev i den byzantinske periode hersker, i denne hule i det hellige Idabjerg for at beriget med klostre og pragtfulde, freskobemalede enskibede beskytte ham mod Kronos, der i vrede plejede at sluge sine børn. De kretensiske guddommelige eller korsformede kirker med smukke kupler. Den efterfølgende væsner, kureterne, sørgede for, at Zeus Xenios venetianske besættelse kom til at præge (beskytter af gæstevenskab) voksede sikkert op i arkitekturen i både byen og det indre Rethymno, mens de overdøvede hans gråd af landet og gav samtidig områdets med deres dans, skjulte ham med deres våbenskjolde og ernærede ham med åndsliv et enestående skub fremad. mælk fra geden Amaltheia. Denne blomstrende renæssance blev imidlertid brat afbrudt, da området blev erobret af tyrkerne, som satte deres eget muslimske præg på Rethymno og dermed bidrog til at give byen sit multikulturelle udseende. Afroditestatue fra Lappa Eleftherna Agia Paraskevi fra Amari Agia Paraskevi Arkadiklosteret står som et monument over arkitektur og civilisation med den storslåede kirkefacade, den højt udviklede åndelige tradition og de rige kunstværker. Det var imidlertid holocausten i 1866, der gav genklang over hele verden, som gav klosteret sin enestående plads i historien og hævede det op til et evigt symbol på frihed og heltemod. RITHY RITHYMNA RETIMO RETHYMNO Rethymno, byen som blev bygget af de gamle grækere, blomstrer med rigdom, venlighed og uddannelse. Fra den venetianske kommandør Fr. civilisationernes Basilicata’s rapport om “Kongedømmet Kreta” til Den Venetianske Republik korsvej (La Serenissima). 1618. Den venetianske havn i Rethymno og fyrtårnet nskriptioner og mønter med maritime symboler, samt antikke forfattere og arkæologiske fund bevidner eksistensen af en gammel by ved I navn “Rithymna”. Dens nøjagtige beliggenhed er stadig ukendt, selv om mange mener, at byen lå på bakken Palaeokastro, hvor den venetianske borg knejser i dag. Den lille by udviklede sig gradvist på den lille halvø, men var uden større betydning indtil venetianerne ankom, befæstede den og kaldte den Castel Vecchio. De opførte en mur langs landsiden efter tegninger af arkitekten Michele Sanmicheli, men den blev jævnet med jorden under et voldsomt angreb af piraten Khaireddin Barbarossa i 1571. Opførelsen af den venetianske borg i Rethymno, Fortetsa, påbegyndtes i 1873 og markerer venetianernes defintive konsolidering. På den tid blev der også bygget luksuriøse offentlige og private bygninger, og efter venetiansk model anlagde man et centralt torv, oprettede en klub for de adelige familier, byggede brønde som fx Rimondibrønden, et stort solur, en hovedgade samt små stræder som førte til kirkerne, klostrene, Rimondibrønden rigmandsvillaerne og de almindelige beboelser. I september 1646 belejrede tyrkerne Rethymno. Efter erobringen etablerede de sig i de venetianske villaer, som de berigede med deres egne arkitektoniske kendetegn, og underbyggede deres tilstedeværelse med moskeer og (Fortetsa) Borgen minareter. I det tidligere venetianske net af stræder i Rethymno dukkede nu de lukkede træbalkoner, sachnisia, op på husenes facader, hvilket gav byen et muslimsk præg. LANDOMRÅDET OMKRING RETHYMNO Idabjergene er så høje, at man fra alle have kan se deres skinnende hvide sne lyse. Beskrivelse af den paradisisk katolske munk og rejsende Christoforo Buondelmonti fra hans bog “Descriptio insulae landområde Cretae” 1514. Nidahøjsletten og Zeushulen ethymno Amt er rigt på en sjældent smuk natur, pragtfulde landskaber, arkæologiske udgravninger samt kirker R og klostre. De utallige smukke ruter i området fører den besøgende til mange interessante steder med traditionelle og fredede bebyggelser. Rester af bygninger fra venetianertiden findes i landsbyerne Maroulas, Chromonastiri, Mountros, Monopari og Preveliklosteret Amnatos, og traditionelle landsbyer som Garazo, Spili Fæstning i Monopari og Anogia vil bringe den besøgende tæt på skikke og traditioner, som er Spili bevaret uændrede gennem tiderne. Der findes omkring 850 huler, hvoraf Zeushulen samt hulerne Melidoni. Sfendoni og Gerani er de vigtigste og af speciel arkæologisk, historisk og folkloristisk interesse. Desuden gennemskærer mange enestående smukke kløfter bjergområderne, hvoraf Kourtaliotis, Kotsifos, Patsos, Prasses og Arkadi blot udgør nogle få af dem. Landskabet i Rethymno Amt er fuldt af kontraster, hvor barske bjergområder afløses af frugtbare dale, og en imponerende bjergrig kystlinie afbrydes af vidtstrakte sandstrande. Hvert område har sine særligt smukke steder: lagunen ved Preveli, kilderne i Argyroupolis, Nidahøjsletten samt strandene ved kysterne mod både nord og syd. Og midt i denne smukke natur ligger de religiøse mindesmærker spredt ud repræsenteret af enkle kapeller og ikonostaser, maleriske byzantinske kirker og storslåede, historiske klostre. Μaroulas Sfendonihulen ved Zoniana Dørindramning i Amnatos FOLKLORE OG TRADITIONER Det siges, at indbyggerne i Rethymno er de mest imødekommende på øen. Fra bogen “Travels in the Island of Crete livsglæde in the year 1817” af Franz Wilhelm Sieber. Traditionel malkning og fåreklipning Dans og sang giver liv til de kretensiske fester. Ved festlighederne, og ofte også i hverdagen, bærer mænd og kvinder folkedragter, som er sande mesterværker i vævning og broderi. Man danser de traditionelle danse og synger kretensiske “mantinader” til akkompagnement af lyren. en venlige og gæstfri landbefolkning arbejder hårdt. På traditionel vis dyrker de oliven og producerer olie, vin og raki samt kød og mejeriprodukter fra deres dyr. D Foruden hverdagslivet overholdes de religiøse helligdage til punkt og prikke - jul, påske, bryllup, barnedåb og religiøse festdage. Med hensyn til landbrug og dyreavl følger man ligeledes de faste og festlige traditioner omkring høstning og prøvesmagning af afgrøder og produkter. Vinhøst, rakibrænding i den traditionelle “kazani”, fåreklipning og olivenhøst, hvor venner og familiemedlemmer tilbyder deres hjælp, resulterer ofte i fornøjelige festligheder. Når man ikke arbejder eller hygger sig med en raki, bliver skabertrang