<<

lsumaginninnermut, Ilaqutariinnut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

NAALAKKERSUISUT

Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsomrádet GOVERNMENT 0F

Tilsynsrapport

Anmeldt overordnet tilsyn vedrørende Kommune Qeqertalik's forvaltning af det sociale regelsæt inden for støtte til børn i

Juni2020 Indhold

1. Indledning

2. Sammenfatning aftilsynets konklusioner

3. Konklusioner i tidligere tilsynsrapport

4. Grundlaget for tilsynsrapporten

5. Kommune Qeqertaliks organisering af INUIT området 5.1 Kommune Qeqerta|ik's INU|T Politik

5.2 Interviews og sags gennemgang

5.3 Samtale med lokalpolitiet i Qasigiannguit

5.4 Samtale med Sundhedscenteret

5.5 Samtale med omsorgsperson og leder af Efterskole, Villads Villadsen

5.6 Tilsynsenhedens vurdering af kommunens organisering af Iovområdet 6. Sagsbehandling

6.1 Anbringelser

6.2 Børn anbragt på døgninstitution

6.3 Børn anbragt hos plejeforældre

6.4 Støtteforanstaltninger iht. kap. 7, § 21.

6.5 Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 5 sager

6.6 Plejefamilieområdet iht. kap.10, § 37

6.7 Socialfaglig vu rdering

6.8 Socialvagtordningen

6.9 Underretninger

7. Vejledende henstillinger, forpligtende pålæg og forhold påtalt i tilsynsrapporten, som kommunen skal fremsende redegørelse om.

7.1 Vejledende henstillinger

7.2 Forpligtende pålæg

7.3 Redegørelse

10

10

11

11

12

12

12

13

13

14

14

15 1. Indledning

I perioden fra d. 23. juni 2020 til d. 29. juni 2020 har Tilsynsenheden ved Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet gennemført et anmeldt tilsynsbesøg i Kommune Qeqertalik, om Kommunens forvaltning af det sociale regelsæt vedrørende støtte til børn i Qasigiannguit.

Tilsynsbesøget er udført i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 16. januar 2020 om tilsyn med det sociale område og i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 1, stk. 2 samt i henhold til Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Tilsynet har omfattet tilsynsbesøg i hos kommunaldirektøren samt i Qasigiannguit hos

INUIT, Social området. Alle besøg er udført i perioden 23.- 29 juni 2020.

Jf. § 3 i bekendtgørelsen har det juridiske og socialfaglige tilsyn omfattet forvaltningens: 1) overholdelse af skrevne og praksisskabte regler,

2) udøvelse af fortolkning og skøn,

3) sagsoplysning, sagsbehandling og klagebehandling,

4) håndtering af kompetence- og habilitetsproblematikker, og

5) egenkontrol og Iedelsestilsyn.

Jf. § 8, stk. 1 i Selvstyrets bekendtgørelse om tilsyn med det sociale område har denne tilsynsrapport været sendt til høring hos kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik d. 15.9. 2020.

I forlængelse heraf har kommunen d. 28.9. 2020 pr. brev meddelt Tilsynsenheden, at kommunen ikke har faktuelle rettelser til Tilsynsrapportens indhold. 2. Sammenfatning af tilsynets konklusioner

Tilsynsenheden har indhentet oplysninger gennem interviewskema og samtale med kommunale medarbejdere i lokalforvaltningen i Qasigiannguit og ledelsen i Kommune Qeqertalik's central- forvaltning i Aasiaat. Ligeledes har Tilsynsenheden gennemført en række samtaler med samarbejdspartnere i Qasigiannguit, såsom Sundhedscentret, Politiet og Efterskolen i Qasigiannguit samt gennemgået konkrete sager og udskrifter af socialvagtrapporter og underretninger samt en liste over godkendte plejefamilier fra året 2019 - 2020. Ligeledes har Tilsynsenheden gennem-gået en klientliste fra 2020.

Tilsynsenheden har konstateret, at i de fleste afgørelsessager foreligger der ikke et skriftligt meddelelsesbrev om afgørelse med ankevejledning tilsendt til forældremyndighedsindehaver/-ne.

Ligeledes fremgår det ikke i sagerne, 0m lokalforvaltningen har gennemført partshøringer og børnesamtaler i henhold til reglerne. Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at meddele en afgørelse skriftligt, ledsaget af en begrundelse med henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet ud fra. Begrundelsen skal desuden indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Som følge af den almindelige vejledningspligt skal Kommune Qeqertalik vejlede forældremyndig- hedsindehaver/-ne om ankemulighed over Kommune Qeqerta|ik's afgørelse. Dette er et grund- læggende princip i forvaltningsretten. Disse regler skal sikre og forbedre den enkelte borgers retsstilling. Der henvises til Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning §§ 21 - 26 og Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 21 stk. 3

Tilsynsenheden har bemærket, at der ikke foreligger behandlingsplaner og statusrapporter for børn, som er anbragt på Kommune Qeqertalik's, kommunale døgninstitution i Qasigiannguit.

Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at når et barn er anbragt på en døgninstitution, skal døgninstitutionen udarbejde en behandlingsplan, som beskriver, hvordan det pædagogiske og terapeutiske arbejde skal sikre opnåelse af målene i kommunens handleplan i barnets sag. Der skal ske en løbende opfølgning i anbringelsessagen.

Ligeledes skal døgninstitutionen senest 3 måneder efter anbringelsen og derefter 2 gange årligt udarbejde en statusrapport med oplysning om barnets trivsel og udvikling i relation til barnets handleplan og behandlingsplan, jf. lnatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 48, stk. 1 og 2 og § 49, stk. 1, 2 og 3.

Under gennemgang af anbringelsessager, både på døgninstitution og hos plejefamilier, og hjælpeforanstaltningssager har Tilsynsenheden konstateret, at lokalforvaltningen ikke harforetaget personrettet tilsyn for alle anbragte børn og driftsorienteret tilsyn med plejefamilier. Dette er lovpligtigt, jf. § 8, stk. 1, 2, 3, i lov om støtte til børn.

Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at kommunen generelt ikke har efterlevet den kommunale tilsynsforpligtigelse. Det fremgik i nogle journalnotater, at kommunen har haft tilsynsbesøg hos godkendte plejefamilier i byen. Det fremgår ikke afjournalnoteringen, om det kommunale tilsyn har været driftsorienteret eller personrettet. Ligeledes foreligger der ikke i de enkelte sager skriftlige dokumenter og tilsynsrapporter i forbindelse med de kommunale tilsyn hos plejefamilierne.

Under gennemgang af de udtrukne børnesager har Tilsynsenheden ikke fundet dokumentation for, at der er foretaget børnesamtaler.

Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at det er lovpligtigt at afholde en børnesamtale i forbindelse med igangsættelse af en hjælpeforanstaltning og i forbindelse med ophør af samme, medmindre der er tale om, at barnets umodenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Der henvises til § 43, stk. 1, 2 og 3 i

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

Under gennemgang af børnenes og plejefamiliernes sager har Tilsynsenheden konstateret, at den samme sag er oprettet i 3 forskellige sagssystemer, ligesom sagsakter/dokumenter bliver gemt tilfældigt. Den samme sag kan være oprettet både i Winformatik, på et drev samt som papir-sag. Dette er ikke i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik og særdeles uhensigtsmæssigt.

3. Konklusioner i tidligere tilsynsrapport

Der har i perioden 8.- 27. juni 2016 været ført tilsyn i daværende Kommune omfattende bl.a. Qasigiannguit - på børneområdet.

I tilsynsrapporten fremgâr bl.a. følgende: sagsbehandlingen vedrørende børn og unge var tilfredsstillende, sagsbehandlingen var i al væsentlighed overskuelig og systematisk, og den nødvendige dokumentation var til stede i sagerne, samt at den lokale Socialforvaltning på

børneområdet virkede velorganiseret med god ledelse og tilfredshed hos sagsbehandlerne over egen indsats.

4. Grundlaget for tilsynsrapporten

I dette afsnit præsenteres kort det materiale, der ligger til grund for tilsynsrapport.

Tilsynsenheden har anmodet Kommune Qeqertalik, om at udlevere følgende materiale.: Liste over alle anbragte børn fra Qasigiannguit

Liste over alle plejefamilier samt godkendelsesdokumenter af plejefamilier i Qasigiannguit

Liste over alle børn med hjælpeforanstaltninger i Qasigiannguit

Udskrift af socialvagt rapporter fra 2019 og 2020

Udskrift af underretninger fra 2019 og 2020

Organisationsdiagram over INUIT området

Kommunalbestyrelsens kompetenceplan

Politikker, m.v. på børneområdet under udarbejdelse. Ovennævnte dokumenter blev udleveret under Tilsynsenhedens ophold i lokalforvaltningen i Qasigiannguit og i centralforvaltningen i Aasiaat.

| Qasigiannguit har Tilsynsenheden set de fysiske mapper i arkivskab samt sagerne på et drev.

Endvidere har Tilsynsenheden set enkelte sager i Winformatik. Tilsynsenheden har udtrukket et tilfældigt udvalg af de forskellige typer af sager, dvs. børnesager vedrørende hjælpeforanstalt- ninger, sager vedrørende anbringelse i familiepleje samt alle sager vedrørende anbringelse på døgninstitution.

Endvidere har Tilsynsenheden tilfældigt udtrukket et antal sager vedrørende plejefamilier. Der blev gennemført samtale med fungerende kommunaldirektør i Aasiaat, By-chef og leder af |NU|T i Qasigiannguit.

Tilsynsenheden har som en del af tilsynet gennemført samtale med følgende relevante samar- bejdspartnere:

o Politiet i Qasigiannguit o Sundhedscenteret i Qasigiannguit o Villads Villadsen Efterskole

Desuden har Tilsynsenheden udtrukket og gennemgået følgende sager.:

o 7 anbringelsessager

o 5 hjælpeforanstaltnings - / lndsatssager

o 5 Godkendte plejefamiliesager

o Gennemgang af socialvagtrapporter fra året 2019-2020

o Gennemgang af underretningslisten fra året 2019-2020

o Gennemgang af Lokalforvaltningens klientliste fra året 2020 o Gennemgang af Kommune Qeqertalik's organisation.

o Kommunens organisering af Iovområdet

o Det sociale område, forvaltes af Forvaltning |NU|T.

Den overordnede ledelse af forvaltningen foregår fra Aasiaat. Forvaltningen er opdelt i flere afdelinger, som er dagtilbud, undervisning, uddannelse, tilbud til børn og familier med særlige behov (voksne, børn), tilbud til personer med handicap og tilbud til ældre.

sagsbehandlingen af børnesager foregår i |NU|T socialområdet og ledelsen af hele Qeqertalik's forvaltning varetages af 4 by-chefer og Kommunaldirektøren.

5. Kommune Qeqertalik's organisering af |NU|T området

Kompetenceplanen er designet ud fra et ønske om at tillægge socialafdelingen i den enkelte by så stor beslutningskompetence som muligt. Den enkelte sagsbehandler har en vis beslutnings- kompetence og kan samtidig sikre kvaliteten i myndighedsarbejdet ved at sparre med kollega eller leder. Det er et krav, at der altid skal være to medarbejdere involveret i et sagsforløb.

Mindre indgribende foranstaltninger og mindre udgifter for kommunen kan som udgangspunkt besluttes af den enkelte sagsbehandler (dog altid med en kvalitetssikring fra en anden person), men mere indgribende foranstaltninger og større udgifter for kommunen kræver involvering af flere personer (visitationsforum).

Kommune Qeqertalik har i medfør af Landstingsforordning nr. 14 af 1. november 1982 om tvær- fagligt samarbejde i sociale sager nedsat et koordinationsudvalg for tværfagligt samarbejde, der skal inddrages i kommunens afgørelser på en række områder. Koordinationsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence, men har alene høringsret.

Kompetenceplanen indeholder en oversigt over delegation af kompetencer til udarbejdelse af indstillinger, til afgørelser og godkendelse/kvalitetssikring i forhold til myndighedsopgaver på beskæftigelses- og socialområdet.

Kompetenceplanen er opdelt i 9 ansvarlige niveauer, fra kommunalbestyrelsen til medarbejdere i bygderne.

Der er fire typer af kompetenceniveauer;

o Besluttende, (endelig afgørelse)

o Skal høres, (niveauet skal have lejlighed til at kommentere inden beslutning træffes)

o Indstillende, (kompetence til at rejse sager til beslutning, politisk/administrativt) og endelig, iøvñge

o Niveauer der skal orienteres om beslutningen, (grundet beslutningens konsekvenser for det pågældende niveau).

Der er en socialvagt i hvert lokalområde. Uden for almindelig kontortid håndterer socialvagten henvendelser vedrørende akut behov for støtte til børn.

Lokalforvaltningen i Qasigiannguit er på nuværende tidspunkt normeret med følgende medarbejdere på myndighedsområdet: 1 leder af INUIT området, 1 afde|ingsleder,1 teamleder, 2 på børneområdet, 1 på plejefamilieområdet, 1 på handicapområdet, 1 på førtidspensionsområdet, 1 på alderspensionsområdet, 1 på offentlig hjælp-området.

5.1 Kommune Qeqerta|ik's Inuit Politik

Kommunen har oplyst følgende:

"Organisationen i Kommune Qeqertalik er ny og effektiv, der tager udgangspunkt i vores livsværdier, kultur, identitet, medborgerskab i verdenssamfundet og er letgenkendeligt og anser disse punkter for at være vigtige. Vi yder derfor service med grundlag fra vores organisationsplan. Det er formålet at yde borgerservice i respekt og åben for borgerne. Derfor er politikken i INUIT i Kommune

Qeqertalik formuleret for at virke for samtlige borgere i kommunen. Det er et politisk mål at vi sammen i Kommune Qeqertalik skal løfte borgernes trygge og sunde rammer - både fysisk og psykisk - med selvopholdelsesdrift, respekt og værdighed for at kunne videreudvikle kommunen.

At vi som medborgere kan have selvforsyning, har selvkontrol, sætter vores ihærdighed højt, værdsætter vores selvforsyning, tager ansvar for vores arbejdsmæssige indsats er grundlaget for vores værdier i Kommune Qeqertalik.

Uanset om vi er børn, unge, voksne eller ældre er vi inviteret til samarbejde med ledelseskollegiet i Kommune Qeqertalik.

I søgningen efter det gode liv, kultur, værdigrundlag, skal vi i Kommune Qeqertalik med respekt for stadig udvikling arbejde sammen om særinteresser, foreninger, organisationer og frivillige.

Vores personlige udvikling, vores evner, vores kunnen skal danne grundlag for en vejledning på

baggrund af dokumenteret viden. At være med til at realisere nationale aftaler som verdensborge- re. ??

Medborgere der har vidtgående behov for støtte og som har behov for særlig sagsbehandling vil blive afhjulpet fra samtlige afdelinger i Kommune Qeqertalik for at give fyldestgørende og målrettede inputs til deres dagligliv."

5.2. Interviews og sags gennemgang

Under interviewene oplyser såvel kommunale ledere samt myndigheds samarbejdspartnere,

Politiet og Sundhedsvæsenet i Qasigiannguit, at kommunikationen imellem dem er nem og ligetil. Samarbejdet er meget fleksibelt i forbindelse med socialvagtudkald, akutindsatser og afhøringer af børn.

For den landsdækkende efterskole, Villads Villadsen beliggende i Qasigiannguit er det svært at indgå i samarbejde med de lokale myndigheder. Efterskolen har elever fra hele kysten og nogle af dem har særlige behov, som kræver opmærksomhed og ganske særlig støtte for at de kan gennemføre deres ophold på skolen. På den baggrund har Efterskolen i en årrække rettet henvendelse til INUIT forvaltningen med anmodning om hjælp til evt. iværksættelse af støtte til elever med behov. Efterskolen har af INUIT forvaltningen fået at vide, at efterskolen skal kontakte den enkelte elevs hjemkommune.

5.3 Samtale med lokalpolitiet i Qasigiannguit

Politiet i Qasigiannguit er bemandet med 1 politibetjent og 1 reservebetjent. Arbejdstiden er fra mandag - fredag kl. 08:00 - 16:00, hvorefter centralvagtstationen placeret i overtager efter arbejdstids ophør. Udkald om aftenen og i weekenderne bliver vurderet af centralvagtstationen, før lokalpolitiet rykker ud.

Politiet oplyser, at de har et godt samarbejde med lokalforvaltningen. Helt centralt i sager hvor børn er involveret, sager ifm. afhøringer, socialvagtudkalds- og akut etablering af kriseberedskabs karakterer, hvor der skal reageres hurtigt, er lokalforvaltningen nem at tage kontakt til. 5.4 Samtale med Sundhedscenteret

Sundhedscenteret oplyser, at de generelt har et godt samarbejde med Iokalforvaltningen. | de tilfælde hvor der opstår situationer med behov for akutindsats, er Iokalforvaltningen hurtig til at reagere og derefter handle.

l forhold til lokalforvaltningens arrangerede mødeaktiviteter som omfatter tværfagligt samarbejde

og tidlig indsats, er Sundhedscenteret meget tryg ved, at mødeaktiviteterne er regelmæssige og stabile.

5.5 Samtale med omsorgsperson og leder af Efterskole Villads Villadsen

Tilsynsenheden blev orienteret om, at en del af efterskoleeleverne har udfordringer med i bagagen. udfordringerne har været der over en længere periode, før de kom til efterskolen og de har behov for støttende indsats for at sikre deres deltagelse i undervisningen.

Efterskolen har tidligere rettet henvendelse til Iokalforvaltningen med anmodning om hjælp til at støtte op omkring efterskoleelever med udfordringer. Lokalforvaltningens svar og indstilling til dette er, at det er efterskolens ansvarsområde at tage vare om efterskoleelevernes behov, idet der henvises til elevernes hjemkommuner.

Efterskolen oplyser, at henvendelser til Iokalforvaltningen, på vegne af efterskoleeleverne, omhandler ansøgninger om økonomisk støtte til børnene og disse ansøgninger kan i nogle tilfælde blive besvaret flere måneder senere. Dog bliver henvendelser som vedrører Qeqertalik Kommune's borgere, behandlet umiddelbart efter.

Efterskolen oplever, at det er svært at indgå i samarbejde med Iokalforvaltningen, og skolen ønsker at oprette en god dialog i forhold til elever med personlige udfordringer.

I 2018 har Efterskolen oprettet en stilling, som bl.a. varetager kontakten til elevernes hjemkommuner, - og til eleverne i forhold til deres personlige udfordringer.

Tilsynsenheden blev orienteret om, at Efterskolen har et godt samarbejde med det lokale

Familiecenter og sundhedscentret specifikt om selvmordstruende efterskoleelever. Ligeledes har

efterskolen indgået i samarbejde med præstegældet om særlige indsatser og aktiviteter for efterskoleeleverne.

5.6 Tilsynsenhedens vurdering af kommunens organisering af Iovomrâdet

På baggrund af en gennemgang af organiseringen, retningslinjerne på området samt sags gen- nemgang og interviews med medarbejdere og samarbejdspartnere i Qasigiannguit, er det tydeligt, at sagsmængden og sagstyngden modsvarer kommunens organisering på Iovområdet.

Under gennemgang af børnenes og plejefamiliernes sager har Tilsynsenheden konstateret, at den samme sag oprettes i 3 forskellige systemer, ligesom dokumenter bliver gemt tilfældigt. De 3 systemer er Winformatik, drev/Word dokumenter og fysiske hængemapper. Som myndighed skal Kommune Qeqertalik sikre, at det daglige, administrative arbejde afvikles effektivt og i overensstemmelse med gældende regler, ligesom Journaliseringssystemet skal sikre, at sager og dokumenter er entydigt identificerede, så alt materiale nemt kan fremsøges.

Der er i børnesagerne ikke dokumentation for, at lokalforvaltningen har foretaget partshøring og afholdt børnesamtaler i forbindelse med opstart af en undersøgelse og afgørelse af anbringelsen.

Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at partshøring og børnesamtaler er lovpligtig og en nødvendig og vigtig del af forældrenes og børnenes sagsoplysning. Ligeledes er Kommune Qeqertalik forpligtet til partshøring og til at afholde en børnesamtale for at sikre, at afgørelse om anbringelse træffes på et korrekt, faktisk grundlag, før en afgørelse om anbringelsen er truffet. Baggrunden herfor er, at børnene og forældrene er parter i sagen og derfor skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse, før sagen afgøres.

Under gennemgang af døgnanbringelsessager fremgår det ikke, om lokalforvaltningen har fremsendt en skriftlig meddelelse til forældremyndighedsindehaverne med begrundelse om afgørelsen. Ligeledes foreligger der ikke dokumentation for, at Kommune Qeqertalik har fremsendt en skriftlig ankevejledning i forbindelse med Kommune Qeqertalik's afgørelse om anbringelsen.

Tilsynsenheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at det er en vigtigt del af offentlig myndigheds ansvaret, at give borgerne en skriftlig meddelelse ledsaget af en ankevejledning. Det handler om borgernes retssikkerhed og det bliver mere tydeligt, hvad der er besluttet og det er en vigtig dokumentation for Kommunens sagsbehandling.

Tilsynsenheden har konstateret, at Kommune Qeqertalik ikke har overholdt personrettet tilsynsforpligtelse i forhold til børn anbragt på døgninstitutioner. Dette fremgår under gennemgang af sagerne og under samtale med Leder af INU|T omrâdet i lokalforvaltningen, Qasigiannguit. Samtidigt har Tilsynsenheden konstateret, at i børnenes sager foreligger der ikke behandlingsplaner og rapporter fra anbringelsesstedet for de 2 børn, som er anbragt på Kommune Qeqertalik's kommunale døgninstitution.

6. Sagsbehandling

Et af fokuspunkterne under dette tilsyn har været sagsoplysning og sagsbehandling. I dette afsnit præsenteres Tilsynsenhedens observationer og vurderinger vedrørende Kommune Qeqertalik, socialområdets håndtering af henholdsvis, underretninger, socialvagtordning og handleplaner. I

Kommune Qeqertalik har socialområdet ikke generelle udarbejdede retningslinjer. På den baggrund har Tilsynsenheden alene gennemgået Qasigiannguit lokalforvaltningens håndtering og organise- ring inden for området.

6.1 Anbringelser iht. kap. 10, § 30.

Lokalforvaltningen har i alt 23 anbringelsessager, hvoraf 2 er anbringelser på Kommune Qeqertalik's kommunale døgninstitution, Puilasoq i Qasigiannguit. 21 børn er anbragt hos godkendte plejefamilier, hvoraf 2 i , 1 i , 1 i Aasiaat og 14 i Qasigiannguit. Sagerne er opbevaret iet aflåst stâlskab og placeret med opdeling efter børnenes cpr. numre. Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 7 anbringelsessager, hvoraf 2 er anbringelser på Qeqerta|ik's kommunale døgninstitution, Puilasoq i Qasigiannguit.

6.2 Børn anbragt på døgninstitution

Ved gennemgangen af de 2 sager, hvor der er besluttet anbringelse på døgninstitution, fremgår det, at børnene er anbragt i årene 2014 og 2019. Der foreligger samtykkeerklæringer fra forældre- myndighedsindehaverne i forbindelse med anbringelser. Det fremgår også, at lokalforvaltningen har haft kendskab til børnenes familie og deres problemstillinger i en årrække, ligesom der foreligger mange underretningsdokumenter i årenes løb for begge børn.

Der er foretaget udarbejdelse af handleplaner igennem årene for begge børn. Ligeledes ligger deri begge børns sager en godkendelse af det lokale socialudvalg af selve anbringelsen.

Derforeligger en socialfaglig undersøgelse i sagen om det ene barn, som er anbragt i henhold til lov om støtte til børn, men ikke i sagen om det andet barn, som' er anbragt efter tidligere landstingsforordning om hjælp til børn og unge, hvor der ikke var krav om en socialfaglig undersøgelse.

Det fremgår ikke i begge børns sager, om der er foretaget partshøring og børnesamtaler i forbindelse med opstart af en undersøgelse og afgørelse af anbringelsen.

Under gennemgang af de 2 anbringelsessager fremgår det ikke, om lokalforvaltningen har fremsendt en skriftlig meddelelse til forældremyndighedsindehaverne med begrundelse for afgørelsen om anbringelse. Der foreligger heller ikke en skriftlig klagevejledning i Kommune Qeqertalik's afgørelse om anbringelsen i brev til forældremyndighedsindehaverne.

Tilsynsenheden har konstateret, at lokalforvaltningen ikke har overholdt forpligtelsen til personrettet tilsyn i sagerne om børnene, som er anbragt på kommunal døgninstitution. Der foreligger ingen rapporteri børnenes sager.

Døgninstitutioner er forpligtiget til at udarbejde statusrapport senest 3 måneder efter anbringelsen på døgninstitution og herefter to gange årligt. Statusrapporten skal indeholde oplysninger om barnets trivsel og udvikling i relationen til barnets handleplan og behandlingsplan. Der foreligger ikke statusrapporter i begge de anbragte børns sager.

6.3 Børn anbragt hos plejeforældre

Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 5 sager 0m børn anbragt hos godkendte

plejeforældre. 4 af børnene er anbragt i Qasigiannguit og 1 i Aasiaat. Børnene er anbragt i årene 2013 - 2018.

Lokalforvaltningen har før anbringelsestidspunktet haft kendskab til de 4 børn i en årrække. Der foreligger i sagerne ajourførte handleplaner, plejefamilietilladelse udstedt af socialudvalget og plejetilladelse for hvert enkelt barn. Socialfaglige undersøgelser er udarbejdet for de børn, som er anbragt efter loven om støtte til børn trådte i kraft i 2017.

10 Under gennemgang af de udtrukne børnesager, kan Tilsynsenheden konstatere, at der ikke foreligger kommunale rapporter om personrettet tilsyn i nogen af sagerne om børn anbragt hos plejefamilier og der foreligger heller ikke rapporter om driftsorienteret tilsyn med plejefamilier. Kommune Qeqertalik er forpligtet til at føre tilsyn med plejefamilier. Ligeledes er Kommune

Qeqertalik forpligtet til at føre personrettet tilsyn med alle børn som er anbragt uden for hjemmet.

Det personrettede tilsyn indebærer, at Kommune Qeqertalik skal følge op på, om den støtte, der er iværksat, fortsat opfylder behovet hos barnet, om plejefamilierne behandler det anbragte barn hensigtsmæssigt i forhold til barnets problemstillinger og behov, og om barnet eller den unge trives og udvikler sig positivt.

Det personrettede tilsyn skal som udgangspunkt bl.a. bestå i en samtale med barnet eller den unge.

Samtale skal så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse af personer fra det sted, hvor barnet er anbragt, uanset om barnet er anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution.

6.4 Støtteforanstaltninger iht. kap. 7, § 21.

Lokalforvaltningen har 44 aktive sager om børn med særlige behov for støtte, hvoraf 13 sager er fra andre kommuner, hvor Qasigiannguit lokalforvaltning er opholdskommune. Sagerne er placeret i et aflåst stâlskab og i samme skuffe er der 3 sager om netværks/- privat arrangeret anbringelser. Disse sager har Tilsynsenheden ikke gennemgået. Sagerne er placeret i et aflåst stålskab og opdelt efter børnenes cpr. numre.

Tilsynsenheden har gennemgået listen over støtteforanstaltningssager. På listen fremgår det, at de fleste af sagerne er oprettet i forbindelse med en underretning. Sagsforløbet er registreret på listen og det fremgår at, Iokalforvaltningen indhenter udtalelser fra relevante samarbejdspartnere og udarbejder en socialfaglig undersøgelse, udfærdiger en handleplan og derefter igangsætter en hjælpeforanstaltning.

Igangværende tilbudte hjælpeforanstaltninger kan tilbydes af lokalforvaltningens familiecenter og tidlig indsats. Det fremgår, at i forbindelse med igangsættelse af en sag og under processen har Iokalforvaltningen mange faglige netværksmøder. Netværksmøder gennemføres med inddragelse af familier og i andre sammenhænge gennemføres de i højere grad via tværfaglige møder.

6.5 Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 5 sager.

Under gennemgang af sagerne, fremgår det i sags notaterne, at Iokalforvaltningen har afholdt børnesamtale med et barn, hvorimod der i de 4 andre sager ikke foreligger noteringer om børnesamtaler. Lokalforvaltningen har som myndighed notatpligt om sagens faktiske grundlag samt faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse.

Af de 5 sager fremgår det, at Iokalforvaltningen har igangsat en socialfaglig undersøgelse i 3 af sagerne, som skal resultere i en skriftlig handleplan, der beskriver, hvilken støtte der skal iværksættes. Af de 2 øvrige sager fremgår der ikke, at der er igangsat nogen hjælpeforanstaltning.

Sagerne er meget sparsomt oplyst.

11 Fælles for hjælpeforanstaltningssagerne er, at samtlige sager er meget sparsomt oplyste, hvorfor grundlaget for, at Tilsynsenheden kan anlægge en socialfaglig helheds vurdering er stærkt begrænset.

6.6 Plejefamilieområdet iht. kap.10, § 37

Plejefamiliesager er placeret i en aflåst skuffe i samme stålskab som sagerne om anbragte børn. Lokalforvaltningen har 16 godkendte plejefamilier, hvoraf 2 bosiddende i Maniitsoq, 1 i Aasiaat og

1 i Ilulissat.

Under gennemgang af godkendelser af plejefamilier, har Tilsynsenheden bemærket, at plejefamilier bosat i en anden kommune er godkendt af Kommune Qeqertalik's socialudvalg,

Der foreligger ikke en skriftlig plejefamilietilladelse fra den kommune, som den enkelte plejefamilie er bosat i. Tilsynsheden vil gøre Kommune Qeqertalik opmærksom på, at Kommune Qeqertalik skal indhente en godkendelse fra den kommune, hvor plejefamilien er bosiddende.

Tilsynsenheden har udtrukket og gennemgået 5 sager om godkendte plejefamilier. For samtlige plejefamilier har lokalforvaltningen indhentet oplysninger, som lovgivningen kræver. 4 af plejefamilierne har godkendelse i året 2020, og der foreligger endnu ikke en godkendelse i den sidste plejefamiliesag.

Tilsynsenheden har yderligere gennemgået listen over samtlige plejefamilier og kan se, at Kommune Qeqertalik har indhentet de oplysninger, som lovgivningen påkræver. Endvidere ses, at kommunen har behandlet og godkendt sagerne i INUIT udvalg i Kommune Qeqertalik.

6.7 Socialfaglig vurdering

Det er for Tilsynsenheden vanskeligt ud fra sags gennemgangen at vurdere, om der er passende match mellem børnenes behov og støtteforanstaltningen. Dette gælder såvel hjælpeforanstalt- ninger, som anbringelser uden for hjemmet.

Ud fra antal anbringelser hos plejefamilier og på den lokale døgninstitution kan det se ud som om, Kommune Qeqertalik prioriterer stedlige anbringelser og måske lægger mindre vægt på, at anbringelse sker ud fra barnets behandlingsbehov. Det vil kræve nærmere gennemgang af de enkelte anbringelsessager at konkludere dette.

6.8 Socialvagtordningen

Der foreligger ingen beskrivelse af socialvagtordningen i lokalforvaltningen.

Under samtale med afdelingsleder i lokalforvaltningen blev Tilsynsenheden oplyst, at socialvagt- ordningens funktion starter i hverdage fra kl. 16.00 - 08.00 og om weekenden fra fredag kl. 16.00 - kl. 08.00 mandag morgen.

Socialvagtordningen er normeret med 1 socialvagt og 1 bagvagt. I vagtordningen skiftes vagterne ugentligt. Alle borgere kan tage direkte kontakt til socialvagten.

12 6.9 Underretninger

Tilsynsenheden har ikke fået tilsendt generelle retningslinjer og procedurer for Kommune Qeqertalik's håndtering af området. Derfor er vurderingsgrundlaget alene baseret på udskrifter fra

2019 og 2020, modtaget under Tilsynsenhedens besøg på lokalforvaltningen.

Tilsynsenheden har ikke modtaget særskilte retningslinjer i forbindelse med modtagelse af underretninger i Kommune Qeqertalik. Af den modtagne underretningsliste fremgår det, at lokalforvaltningen har udarbejdet en liste, som har systematik i overensstemmelse med denne lov.

Alle modtagne underretninger er registreret og handlet på inden for 24 timer og derefter vurderet, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger eller igangsættelse af § 45 undersøgelse.

På listen fremgår det yderligere, hvilke hjælpeforanstaltninger der bliver iværksat eller om sagen er afsluttet.

Tilsynsenheden har ikke ført samtaler med Kommune Qeqertalik's nøglepersoner om modtagne underretninger.

Under gennemgang af underretningsliste fremgår det, at lokalforvaltningen har modtaget 28 underretninger i 2019, hvoraf 12 er af akut karakter, omhandlende sager vedr. vold og seksuelle overgreb, som lokalforvaltningen straks har handlet på. 16 underretninger er af mindre alvorlig karakter. Af 13 modtagne underretninger er der iværksat hjælpeforanstaltninger til børn 0g deres familier og 15 underretninger er afsluttet i løbet af året.

Det fremgår endvidere, at 21 af underretningerne er modtaget af offentlige myndigheder med skærpet underretningspligt og 6 er borgerhenvendelser.

Lokalforvaltningen har modtaget 39 underretninger i juni 2020, hvoraf 1 sag er afsluttet, og resten er aktive sager, i undersøgelsesfasen og med tildeling af hjælpeforanstaltninger. Der foreligger ingen yderligere oplysninger i underretningslisten 2020.

Tilsynsenheden har bemærket, at antallet af underretninger er steget markant fra 2019 til medio

2020.

7. Vejledende henstillinger, forpligtende påbud og forhold påtalt i denne tilsynsrapport, som kommunen skal fremsende redegørelse om.

l henhold til lnatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 10 stk. 2, kan Tilsynsenheden give vejledende henstillinger samt udstede forpligtende påbud.

I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 16. januar 2020 om tilsyn med det sociale område skal kommunalbestyrelsen sende en skriftlig redegørelse til Tilsynsenheden om, hvad kommu- nalbestyrelsen vil gøre for at rette op på de forhold, som er påtalt i tilsynsrapporten. Denne redegørelse skal fremsendes 2 måneder efter den endelige tilsynsrapport er fremsendt til kommunalbestyrelsen.

13 7.1 Vejledende henstillinger

Tilsynsenheden henstiller, at der bør arbejdes på at indføre én journalsystem for sags- behandlingen. Dette skal sikre, at sager og dokumenter er entydigt identificerede og i øvrigt nemt kan fremsøges.

Tilsynsenheden henstiller, at der etableres et samarbejde med Efterskole Villads Villadsen, således det sikres at der gives den nødvendige støtte til børn på efterskolen med behov for støtte. Børnene på efterskolen er omfattet af krav om, at Kommunen aktivt og opsøgende fører tilsyn med de forhold børn i kommunen lever under. Kommunen skal, om nødvendigt med støtteforanstaltninger, medvirke til at ethvert barn får en opvækst med trivsel, sundhed og udvikling i et trygt omsorgsmiljø i henhold til § 3, stk. 1, pkt. 1 og pkt. 2 i lov om støtte til børn.

Kommune Qeqertalik skal i forbindelse med opstart, afgørelse og afslutning af en hjælpe- foranstaltning, fremsende skriftlige meddelelsesbreve med ankevejledning.

Kommune Qeqertalik skal gennemføre partshøringer og børnesamtaler i henhold til regler- ne. Kommunen skal foretage børnesamtale, inden der er truffet en afgørelse om støtte til et barn samt i forbindelse med igangsættelse af en hjælpeforanstaltning og i forbindelse med ophør af samme, med mindre der er tale om, at barnets umodenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hjemlen er § 43 stk. 1, stk. 2 og stk. 3 i lov om støtte til børn.

Der er almindelig vejledningspligt om ankemulighed over en kommunal afgørelse. Der henvises i øvrigt til §§ 21 - 26 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, samt § 21, stk. 3 i lov om støtte til børn.

Kommune Qeqertalik skal overholde bestemmelserne i loven om støtte til børn og indhente behandlingsplaner og statusrapporter for børn, som er anbragt på en døgninstitution, jf.§-

48. stk. 1 og 2 og 49 stk.1 i loven.

Kommune Qeqertalik skal foretage personrettet tilsyn for alle anbragte børn og føre drifts- orienteret tilsyn med plejefamilier, i henhold til § 8 stk. 1, 2, 3 i lov om støtte til børn.

7.2 Forpligtende pålæg

Der udstedes ikke forpligtende pålæg.

14 7.3 Redegørelse

Kommunen skal sende en skriftlig redegørelse til Tilsynsenheden 0m, hvad kommunalbestyrelsen

vil gøre for at rette op på de forhold, som er påtalt i tilsynsrapporten. Der henvises til ovenstående henstillinger.

Denne redegørelse skal fremsendes til Tilsynsenheden 2 måneder efter den endelige tilsynsrapport er fremsendt til kommunalbestyrelsen

15