Turismestatistik Rapport 2019 Avannaata/Qeqertalik Indledning

2019 markerede året hvor den første symbolske sprængning i forbindelse med etableringen af den kommende 2500 m lufthavn i Ilulissat blev udført, og baner dermed vejen for at man fra slutningen af 2023 kan flyve direkte til Diskobugten fra København, og med tiden fra andre internationale hubs. I de kommende 3 år vil der dermed være et behov for at tilpasse ‘modtagerapparatet’ – dvs. indlogering, bespisning, ture og andre relevante services til de flere turister der højst sandsynligt vil komme når den nye lufthavn er i drift.

Der var i 2019 på nationalt plan både positive og negative udviklinger og indikatorer. De eneste data vi har for Qeqertalik alene er krydstogt data, da overnatnings data er indtil videre indeholdt i dataserien for forhenværende Qaasuitsoq Kommune, og der er ingen internationale afgange fra Aasiaat lufthavn. Antallet af turister er desuden stadig så lavt at selv et lille antal til forskel fra år til år af ét bestemt lande-segment giver uforholdsmæssigt store procentmæssige forskelle, så vækstprocenter kan nemt overfortolkes. Desuden er der en naturlig varians i efterspørgslen fra det internationale adventure marked, så det skal man også holde sig for øje.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt at kigge på udviklingen i turismen i Grønland på et nationalt plan, og over en årrække på 5 eller 10 år, da det er hér vi kan aflæse tendenser mere tydligt. Vi kan på den baggrund konstatere at turismen i Grønland i det 4-årige perspektiv fra 2015 til og med 2019 (vi har kun bopælslands-data på flypassagerer siden midten af 2014) har været i vækst, både hvad angår landbaseret turisme og krydstogt.

I 2015 registrerede vi ca. 51.803 udenlandske flypassagerer på vej ud af Grønland inkl. DK segmentet. I 2019 registrerede vi ca. 58.149 udenlandske flypassagerer, hvilket er en vækst på 12,3% hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,9%. Det er lidt under den gennemsnitlige årlige globale turismevækst i samme periode, men det må stadig betegnes som en forholdsvis sund udvikling. Som sagt bliver al normalitet sat ud af kraft pga. covid-19 i 2020, men lad os håbe at vi snarligt kun begynde at arbejde os gradvist tilbage mod et nogenlunde normalt turisme marked igen.

Når vi i denne rapport kigger specifikt på 2020 data for Avannaata/Qeqertalik skal man holde sig for øje at det stort set kun er overnatningsstatistikken der giver solide indikationer om turismeudviklingen i regionen, da data for antal udenlandske flypassagerer på fly direkte til Island, ud af Ilulissat lufthavn, kun udgør en mindre del af de turister der rejser ud af regionen på vej hjem til bopælslandet. Omkring 3/4 af turisterne flyver via Kangerlussuaq, hvor de bliver registreret ift. bopælsland. Flypassager ud af Grønland via Ilulissat lufthavn

For det største segment registreret i Ilulissat lufthavn, USA, rejste 561 passagerer ud af Grønland via Ilulissat, mens 1.800 rejste ud via Kangerlussuaq. For det 2. største segment Kina rejste 356 passagerer ud af Grønland via Ilulissat lufthavn, mens 660 rejste ud via Kangerlussuaq. For det 3. største segment Tyskland rejste 291 ud af Grønland via Ilulissat lufthavn, mens 3.560 rejste via Kangerlussuaq.

For DK segmentet, som udgør ca. halvdelen af alle turister i Grønland hen over året, rejste kun 66 passagerer ud af Grønland via Ilulissat lufthavn, mens 26.021 rejste ud via Kangerlussuaq.

Som man kan se rejser de fleste turister der besøger Avannaata/Qeqertalik ud af landet via Kangerlussuaq, hvorfor man skal tage tallene i grafen til venstre med store forbehold.

Der er desuden ingen segmenter på over 1.000 individer. Vi har med andre ord at gøre med små samples i statistisk sammenhæng, og derfor er der ikke angivet vækstprocenter for andet end antal turister i alt.

Et samlet fald i antal udenlandske flypassagerer ud af Ilulissat på -2,3% kan selvfølgelig i sig selv give stof til eftertanke, men vi skal samtidig huske på at det drejer sig om kun 73 færre passagerer end i 2018. Antal overnatninger i regionen

En meget stor vækst for DK (59,2%) og IS (204,3%) segmentet kendetegner 2019 sæsonen i Avannaata/Qeqertalik. Da vi ikke har adgang til oplysninger om konkrete arrangementer (kurser, konferencer o.lign.) må vi nøjes med at antage at en vis andel af disse overnatninger er relateret til erhvervsmæssige aktiviteter, hvilket kan være i mange forskellige sammenhænge, bl.a. Isfjordscentret og den kommende lufthavn.

Erhvervsturisters overnatninger falder stadig ind under UNWTO’s definition på hvad ‘turisme’ er: ”Tourism comprises the activities of persons traveling to and staying in places outside their usual environment for not more than one consecutive year for leisure, business and other purposes”.

Det er primært væksten for DK og IS segmenterne der resulterer i en samlet vækst for turister på 33,4%.

Hvis man for de øvrige turistsegmenter ser bort fra DK og IS, var der i 2019 et lille fald i antal udenlandske overnatninger på -2,8%. Antal individuelle gæster i regionen

Som det er tilfældet ift. antal udenlandske overnatninger (forrige side) kan man konstatere en stor vækst for DK og IS segmenterne, hvilket sandsynligvis hænger sammen med øgede erhvervsaktiviteter i regionen. Den store vækst i DK og IS segmentet gør at den samlede vækst ender på hele 39,8% for de samlede turistsegmenter.

Hvis vi for antal udenlandske gæster ser bort fra DK og IS segmenterne var væksten i 2019 på 6,3%.

DE er det 2. største segment efter DK og repræsenterer en vækst på 22,0%, hvilket er meget positivt.

Det er lidt overraskende at finde Hong Kong segmentet som 6. største turistsegment. Ligeledes er Schweiz som 8. største turistsegment også en overraskelse. Begge segmenter er ikke inkluderet i bank.stat.gl/tudhot dataserien, der går tilbage til 1994, hvilket skyldes at der først pr 1/1-2016 påbegyndtes registrering af segmenterne HK, CH, ØA, AU, ES, AT, PL, TW, RU, SN, MY, KR og ID.

De 13 nye segmenter er ikke inkluderet i bank.stat.gl/tudhot dataserien for have en database med præcis de samme nationaliteter i historikken siden 1994. Belægningsprocent på overnatningssteder

Belægningsprocent er et udtryk for hvor mange værelser der har været udlejet pr måned, ift. det totale antal værelser til rådighed i den pågældende måne, for overnatningssteder i henholdsvis Avannaata/Qeqertalik (grafen til venstre) og Ilulissat (grafen til højre). Da langt de fleste værelser på overnatningsstederne indeholder 2 senge siger datatypen mere om den omsætningsmæssige udvikling hen over 12 måneder, end om antallet af individuelle gæster, da vi ikke ved hvornår der har overnattet 1 eller 2 personer på værelserne ad gangen.

For denne datatype har vi adgang til data for både hele regionen og Ilulissat, da sidstnævnte inkluderer så mange overnatningssteder at konfidentialitetsprincippet stadig kan overholdes. 2018 er i begge datasæt kendetegnet ved et kraftigt fald i april-maj, sammenlignet med 2019. Der er med andre tale om en sæsonudvikling der i 2018 var mindre gunstig end i 2019. Til gengæld viser begge datasæt en svagere sommerhøjsæson i 2019 end i 2018.

OBS: Disse grafer indeholder data for både udenlandske gæster og gæster bosat i Grønland, tilsammen. Der kan på dette dataniveau ikke skelnes mellem nationaliteter.

På næste side ses der på sæsonudviklingen for udenlandske gæster (inkl. DK), men der fremgår belægningsprocenter ikke. Sæsonvarians på overnatningssteder

Herunder ses antal udenlandske overnatninger i henholdsvis Avannaata/Qeqertalik (venstre) og Ilulissat (højre). Sammenligner man graferne på denne side med de tilsvarende grafer på forrige side, ses her en mere ‘stejl’ sommerhøjsæson. Det skyldes at der i nedenstående data kun er inkluderet udenlandske overnatninger (dvs. eksklusiv GL borgere). GL borgere har større tendens til at overnatte udenfor sommerhøjsæsonen, hvilket passer godt med at de primært er erhvervsgæster.

Som det fremgår er der ikke stor forskel på venstre og højre graf, hvilket betyder at data fra Ilulissat er altdominerende i statistikken. Dette skyldes Ilulissats store overnatningskapacitet, sammenlignet med resten af Avannaata/Qeqertalik, hvilket ikke overraskende hænger sammen med det faktum at Ilulissat er Grønlands suverænt største turistdestination. Krydstogtturismen nationalt og i regionen

Den globale krydstogtindustri var før Covid-19 krisen en af de største vækstområder indenfor turismen, men årlige vækstrater der i perioden 2019-2026 ville ligge på omkring 10% ifølge datamintelligence.com – hvilket er estimater fra før Covid-19 udbruddet.

Nu er situationen i løbet af få måneder fuldstændig forandret og p.t. (maj 2020) har krydstogtselskabernes sammenslutning CLIA frivilligt valg at suspendere alle togter indtil videre i 2020, og det er p.t. ikke afklaret hvornår der åbnes op igen. Der vil sandsynligvis være stor forskel fra land til land ift. hvilke sikkerhedsbetingelser der pålægges krydstogtselskaberne når der åbnes op igen.

Ser vi på det totale antal af passagerer ved anløb i Avannaa/Qeqertalik svarer 24.829 passagerer i 2019 til et fald på -2,1% sammenlignet med 2018.

8 Krydstogtturisme – antal anløb ift. kapacitet 2018-2019

I grafen nedenfor ses antallet af anløb i Avannaata-Qeqertalik i 2018 og 2019, opdelt i 4 såkaldte ‘pax-klasser’ – dvs. efter passagerkapaciteten på skibene. Fra 2018 til 2019 har der været et stort fald i 1-250 pax klassen fra 71 til 47 anløb, og ligeledes et stort fald for 251-500 pax klassen fra 62 til 49 anløb. I den næststørste 501-1200 pax klasse var der en stigning fra 15 til 18 anløb, og i den største pax klasse var der ét anløb i 2019 mod ingen i 2018.

Selvom der var et stort fald i de to mindste pax klasser var det samlede fald for regionen ift. samlet antal passagerer ‘kun’ på -2,1%, hvilket skyldes at det enlige anløb af MSC Orchestra med plads til 3.200 passagerer var temmelig udslagsgivende i en positiv retning mængdemæssigt.

Der var i alt 115 anløb i 2019 mod 148 anløb i 2018, altså et fald i antal anløb på -22,3%.

Det er altså ikke antallet af anløb der betyder mest for hvor mange passagerer der har haft mulighed for at gå i land, men hvor mange passagerer der samlet har været på skibe der har haft anløb. Vi har ikke data på hvor mange der gik i land ved hvert anløb, men vi ved fra en cruise survey foretaget i 2015 at 98% a passagererne har været i land mindst én gang i løbet af deres togt i Grønland, som typisk har mellem 2 og 5 anløb. Afrunding

En samlet stigning på 33,4% i antal turistovernatninger lyder overordentlig positivt, men vi skal huske at det først og fremmest skyldes en meget stor vækst for DK (59,2%) og IS (204,3%) segmenterne, hvilket for størstedelens vedkommende sandsynligvis skyldes øget aktivitet for erhvervsbesøgende i regionen. Hvis man ser bort fra disse to segmenter var der et fald i antal turistovernatninger på -2,8% i 2019. Antallet af individuelle udenlandske gæster følger ikke overraskende nogenlunde samme mønster.

Sæsonudviklingen i regionen er stadig ikke helt hensigtsmæssig, da over halvdelen af turisterne stadig kommer i Q3 alene. Man bør arbejde på at få øget efterspørgslen på 3 andre kvartaler, så udviklingen bliver mere økonomisk og socialt bæredygtig. En mere jævn efterspørgsel hen over alle sæsoner kan sikre flere helårsjobs i turismen, og forbedre turismens økonomiske aftryk på den regionale økonomi.

Faldet på -2,3% i antal udenlandske flypassagerer ud af Ilulissat lufthavn siger mest af alt noget om efterspørgslen på ruten Ilulissat-Reykjavik, og fortæller ikke så meget om antallet af landbaserede turister der har besøgt regionen, da passagerantallet her kun udgør ca. 18% af den samlede passagermængde ud af Ilulissat lufthavn. Vi har desværre ikke data til rådighed p.t. om hvor mange passagerer på ruten Ilulissat-Kangerlussuaq der er checket igennem til København, men erfaringerne siger at det er langt de fleste.

Et lille fald i antal krydstogtpassagerer på -2,1% for Avannaata-Qeqertalik fra 2018 til 2019 kan sandsynligvis tilskrives variationer i rederiernes sejlplaner fra år til år, som kan give udslag i store forskelle. For når man ser på den kraftige stigning i krydstogtturismen på nationalt plan, er det usandsynligt at det skyldes en nedgang i efterspørgslen på regionen. Det må tilskrives mere eller mindre naturlige variationer i udbuddet af togter og rederiernes sejlplaner fra år til år.

Vi ønsker jer en god 2020 sæson på trods af nuværende store udfordringer med Covid-19!

Venlige hilsner fra Visit Greenland

Udarbejdet af Mads Lumholt, Visit Greenland, april 2020