DOCSLIB.ORG

Missingersuutit 2020 Kommune Qeqertalik

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Missingersuutit 2020 Kommune Qeqertalik Missingersuutit 2020 Kommune Qeqertalik Aningaasaqarneq sinaakkusiinerinnaavoq – illit aalajangikkatit suleriaatsivillu – kinguneri. Taamaatumik silatusaartumik aalajangiigit peqqissaartumik eqaatsumillu sulillutik. Aningaasat tigoriaannaat innuttaasunik sullissinermut pitsaanerpaamik atorneqarnissaat anguniagaavoq. Aningaasat sipaarnissaat anguniagaanngilaq, silatusaartumilli atorneqarnissaat anguniagaalluni. Indholdsfortegnelse 1 Siulequt 3 2 Kommunalbestyrelsi 4 3 Kommunimi innuttaasut 5 4 Inoqarfiit 8 5 Ilinniagaqarnerup qaffasissusaa 11 6 Suliffissaqartitsineq 12 7 Aaqqissugaaneq 14 8 Aqutsinermi tunngaviit 19 9 Missingersuusiornermi tunngaviit 20 10 Missingersuutit ataatsimut tunngavii 20 11 Akileraartarnermut procentip aalajangersaavigineqarnera 21 12 Aningaasaliiffigisanut nalunaarsuiffik 21 13 Isertitat 22 14 Katillugit 23 15 Suliassaqarfik INUA 24 16 Aksisussaaffeqarfik INUIT 31 17 Suliassaqarfik Timi Tarnilu 40 18 Akisussaaffeqarfik INOQARFIK 43 19 Naalakkersuinermik suliallit akissarsiassaasa aalajangiivigineqarnerat. 55 1 Siulequt 2020-mut missingersuutit Kommune Qeqertalimmut pingajussaanik missingersuutaapput. Kommunip nutaap kommunimi najugaqarfinni tamani innuttaasut pisariaqartitaat kissaataallu aallaavigalugit naligiimmik ineriartortitsinissaq suli takorluugaraa. Peqataatitsineq Ukiumut 2020-mut missingersuutini tamanna takuneqarsinnaavoq, tassami innuttaasut, naalakkersuinermik suliallit, immikkoortortani aqutsisut, sulisunik aqutsisut, illoqarfinni pisortat aqutsisooqatigiillu qanimut suleqatigiillutik ataatsimut taanna suliaraat. Inatsisit malittarisassallu amerlasuut kommunip qanoq aqunneqarnissaanik sinaakkusiisuupput – taamaattoq najugaqarfinni ataasiakkaani innuttaasut najugallit tusarnaarlugit pisariaqartitaallu aallaavigalugit sinaakkusiorpugut. Kulturikkut naleqartitagut suliffeqarfimmut ilaatileratsigit nutaamik suleriuseqalerpugut. Suliffeqarfik kalaallit kulturiannik aallaavilik aamma Kalaallit Nunaanni pissutsinut naleqqussagaq pilersinniarlugu aallarteruttorpugut. Innuttaasut kommunimi suliaqarfimmut attuumassuteqartumut attaveqartarnerat oqinnerulersinniarneqarpoq taamaalillunilu innuttaasunut qanilaarnerulernissaq anguniarneqarluni. Aningaasaqarneq pitsaasoq aamma patajaatsoq Kommunip avinneqarneraniit ilisimalikkat katersukkavut aallaavigalugit, ukiumut qaangiuttumut naatsorsuutit aamma 2019-imi ukiup affaa siullermi naatsorsuutit missingersuusiortoqarpoq aamma innuttaasut aningaasaataannik aqutsinissaq ataqqilluinnarlugu. Ukioq 2018 arlalitsigut kommuni pitsaasumik aningaasaqarnissaanut periarfissiivoq. 2019-p aallartinneraniit 70-75 mio. koruuninit ataannagit karsimiittuuteqarpugut. Piffissaq eqqorlugu akiliisinnaajuarnissatsinnik kissaaterput aningaasat tigoriaannaat amerlassusiinut naapertuutissasoq kissaatigisatsinnut naapertuulluni. Akisussaaffimmik agguataarinninneq. Akisussaaffinnik agguataarinninneq aamma illoqarfiit nunaqarfiillu missingersuusiornerini innuttaasut immikkut ittumik kissaataannut qanilaartumik aalajangiisoqartarpoq. Silatusaartumik aningaasat atorsigik Isertitagut sinaakkutinut ikkussuutereerput – uagullu aqutsisutut sulisutullu suliassarput tassaavoq innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat pisariaqartitaat kissaataallu naammassiniarlugit suliassaraarput. Siunissamut piareersimaneq Aaqqissuussaanerput, sumiiffipput, avatangiisivut, inuit nukingi qarasaasiat atorlugit aaqqissuussanik ikiorteqarluta sulisarnivut atorluarlugit Kommune Qeqertalik najugaqarfigissallugu, inuuffigissallugu alliartorfigissallugulu kajungernartutut inerisarusupparput. Ane Hansen Borgmesteri 2 Kommunalbestyrelsi 3 Kommunimi innuttaasut Kommuni ataaseq innuttaasut kommunimi najugallit tassa ataatsimoorfiat. Innuttaasut najugaqarfinnik pilersitsisarput. Innuttaasut sammisassanik isertitanillu pilersitsisarput – aamma innuttaasut ataatsimoortunit tapersersorneqarlutik alliartornissaminnut inuttullu ineriartornissaminnut pisariaqartitsisarput – aamma ilaanni inuuneq artornarsigaangat tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisarput. Kommune Qeqertalimmi innuttaasuusugut 6.550-it missaanniippugut (01.07.2019), Kalaallit Nunaanni innuttaasut 12 procentii pallingajallugit. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfiup oktober 2018-imi kisitsisaatai naapertorlugit Kommune Qeqertalik Kalaallit Nunaanni kommunini minnerpaajujunnaarpoq. Nuna tamakkerlugu kommunimilu innuttaasut ukioqqortussuseq malillugu agguataarneri ataani qimerloorneqarsinnaapput. Nuna Aggu Ændri Kommune Agguaq Nikinneq tamakkerlugu aqati ng Qeqertalik atigiisil 2018-2019 giisill 2018- lugit (2018 index ugit 2019 100) 2019 (2018 index 100) 2018 2019 2018 2019 0-2 2467 2475 4% 100 329 303 5% 92 Meeraaqqeriviit 3-5 2312 2356 4% 102 291 301 5% 103 Meeqqeriviit 6-8 Nukarliit 2338 2316 4% 99 252 275 4% 109 9-12 Akulliit 3050 3106 6% 102 334 332 5% 99 13-15 Angajulliit 2328 2232 4% 96 288 272 4% 94 16-17 18-it 1383 1405 2% 102 149 190 3% 128 inorlugit 18-24 18-it 5800 5638 10% 97 769 724 11% 94 qaangerlugit 25-34 8898 9079 16% 102 941 983 15% 104 Inersimasut 1 35-44 6620 6832 12% 103 626 645 10% 103 Inersimasut 2 45-54 8604 8080 14% 94 1030 979 15% 95 Inersimasut 3 55-64 7566 7861 14% 104 847 893 14% 105 Inersimasut 4 65-74 Utoqqaat 1 3254 3390 6% 104 453 458 7% 101 75-79 Utoqqaat 2 839 889 2% 106 121 131 2% 108 80+ Utoqqaat 3 564 566 1% 100 103 101 2% 98 Katillugit 56023 56225 100% 100 6533 6587 100% 101 Atualinnginnermi 4779 4831 9% 101 620 604 9% 97 0-5 Atuartut 6-15 7716 7654 14% 99 874 879 13% 101 Inuusuttut 7183 7043 13% 98 918 914 14% 100 16-24 Inersimasut 31688 31852 57% 101 3444 3500 53% 102 25-64 Utoqqaat 4657 4845 9% 104 677 690 10% 102 65-80+ Meeqqat 13878 13890 25% 100 1643 1673 25% 102 inuusuttullu 0-17 år Inersimasut 18 - 40742 40880 73% 100 4666 4682 71% 100 74 år Utoqqaat 75-80+ 1403 1455 3% 104 224 232 4% 104 Innuttaasut ukiut najugaqarfiillu tyunngavigalugit 01.07.2019, Naatorsueqqissaartarfik (2019) paasissutissiissutai tunngavigalugit suliarineqarpoq. Kommunip suliassaqarfii assigiinngitsut naammassisinnaajumallugit innuttaasut ukiui malillugit eqimattanut agguaasisoqarpoq: 0-miit marlunnut ukiullit meeraaqqerivimmiittut Pingasuniit tallimanut ukiullit meeqqerivimmiittaartut 0-miit tallimanut ukiullit akuleriinnik ukiullit paaqqinnittarfianniittut 6-14 ukiullit meeqqat atuarfii 15-niik 25-nut ukiullit, ilinniarnermik sulisartutullu inuuneqarnissamik piareersarnermik sammisallit. 26-niik 64-nut ukiullit, sulisartutut inuuneqarnissamik sammisallit 65-niik 74-nut ukiullit, inuussutissarsiorluni sulisartumiit pitsaasumik naleqarluartumillu utoqqalinissamut ikaarsaariarnermik sammisallit 75-niit qummut ukiullit, pitsaasumik naleqarluartumillu utoqqalinerminni tapersersorneqarnissaannik samminninneq Kommune Qeqertalik 1. juli 2019-imi 6.587-inik innuttaqarpoq, 1. juli 2018-imut sanilliullugu 54-inik innuttaasut amerlisimallutik. Kommunimi innuttaasut ukiortoqquseq isigigaanni, innuttaasut 25 procentii 18-it inorlugit ukioqarput, 65 procentii 18-64-illu akornanni ukioqartut kiisalu 65-it sinnerlugit ukiullit 10 procentiusut. Innuttaasut pilersuinissaminnut ukiumikkut inissisimasut tassaapput 16-iniit 65-inut ukiullit, taakku kommunimut isertitassiuussisuupput, 2019-imi taakku 4.414-uupput. Taakkunannga 914-it inuunerminni assigiinngitsumik inissisimapput, meeqqamiit inersimasumut ikaarsaarnermut, ilinnialernermut ilaquttanillu pilersitsinermut. Taamaattumik piviusorsiortuuneruvoq oqassalluni innuttaasut 3.500-t isertitatsinnik pilersitsisuusut-tassa innuttaasut affaasa missaasa ataatsimoorfitsinni aningaasartuutivut matussusertarpaat. Taamaannerani eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq taakku innuttaasut 3.500-uusut akornanni aamma appasinnerusumik sulisinnaasuseqartoqarmat – ilaatigut innarluuteqarnikkut inuuniarnermiluunniit artorsaateqarnikkut. Kommunitsinni innuttaasut amerlassusaasa ineriartornerat illoqarfinniit nunanilluunniit allanit tikisitsiniarluni iliuuserisanit sunnerneqartussaassaaq. Siunissami ineriartorneq qanoq ingerlajumaarnersoq siulittoruminaappoq. Ukiunili qulini kingullerni allanngoriartorneq malinneqassappat siunissami innuttaqassuseq imak isikkoqaratarsinnaavoq: Kommune Qeqertalimmi 1995-imiit-2019-imut allanngoriartornera, 2035 tikillugu naatsorsukkat 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Kommune Qeqertalik Prognose Innuttaqassutsip ineriartorneranik naatsorsukkat innuttaasut pillugit 2009-miit 2019-imut paasissutissanik tunngaveqarput, 2009- mik toqqaaneq kommunit katiternerisa allanngornerannit tunngaveqarpoq. Naatsorsuineq kommunimit nammineq suliarineqarpoq. Naatsorsueqqissaartarfimmit 01.01.2019-imi kisitsisaatigineqartut tunngavigineqarput. Naatsorsuineq naapertorlugu 2035-imi innuttaasut 500-nik ikileriarsimassapput, 1994-imiit 2019-imut ineriartorfiusoq iliuutsinik pingaarutilinnik allannguisoqanngippat. 1995-imiilli innuttaasut 7.744-iusuniit 2019-imi 6.587-inut ikileriarsimapput. Taamaakkaluartorli ukiuni marlunni kingullerni innuttaasut 2017- imiit 87-inik amerleriarsimapput. Nuna tamakkerlugu ineriartorneq, kommunip nammineq naatsorsuinera naapertorlugu, assinguvoq. Nuna tamakkerlugu innuttaasut ikiliartussangatinneqarput. Ilaatigut nutserarneq aamma kinguaasiornerup appariartornera patsisaasinnaasut eqqoriarneqarpoq. Innuttaqassutsip ineriartornera aamma allanngoriartornerup aalajangiisumik patsisaasut suuneri sukumiinersumik misissorneqarsimanngitsut. Kalaallit Nunaanni 1995-imiit 2019-imut innuttaqassutsip ineriartornera, 2035 tikillugu naatsorsukkat 58000 57000 56000 55000 54000 53000 52000 51000 50000 49000 48000 47000 46000 45000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Load more

Recommended publications
  • The Veterinary and Food Authority of Greenland
    Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Uumasunik Nakorsaqarfik Inuussutissalerinermullu Oqartussaaffik (UNIO) Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) The Veterinary and Food Authority of Greenland (VFMG) under the Ministry of Fisheries, Hunting and Agriculture has issued the following guidelines for bringing dogs and/or cats into Greenland. The guidelines also cover travelling with these animals within Greenland. In order to protect the Greenlandic Sled Dog as a breed Act no. 18 of 30 October 1998 establishes a so called sled dog district. The territory is defined as follows: th ● North of Greenland on the West Coast from north of 66 ​ northern degree of latitude, ​ th ● The entire East Coast down to Kap Farvel, east of the 44 ​ western degree of longitude. ​ Within this district, only Greenlandic Sled Dogs may be kept and it is strictly prohibited to bring other dogs into these areas. This concerns both dogs travelling onboard cruise ships with tourists and local dogs travelling within Greenland. In accordance to Article 19, subsection 2 of Act no. 18 of 30th October 1998 by Greenland´s Home Rule regarding sled dogs, it is prohibited to introduce dogs of any race into the sled dog districts. The same Article states that it is prohibited to reintroduce Greenlandic Sled Dogs once they have left the sled dog district. Working dogs and service dogs for disabled people may be permitted admittance to the sled dog district, but only after receiving a permit from the Government of Greenland. Working dogs are solely defined as the dogs used by police or by the authorities in relation to border control.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 BEK nr 517 af 23/05/2018 (Historisk) Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland Ministerium: Social­ og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi­ og Indenrigsmin., j.nr. 2017­5132 Senere ændringer til forskriften LBK nr 916 af 28/06/2018 Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland I medfør af § 8, stk. 1, i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999, fastsættes: § 1. Fortegnelsen over valgkredse i Grønland affattes som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 476 af 17. maj 2011 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland, ophæves. Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 23. maj 2018 Simon Emil Ammitzbøll-Bille / Christine Boeskov BEK nr 517 af 23/05/2018 1 Bilag 1 Ilanngussaq Fortegnelse over valgkredse i hver kommune Kommuneni tamani qinersivinnut nalunaarsuut Kommune Valgkredse i Valgstedet eller Valgkredsens område hver kommune afstemningsdistrikt (Tilknyttede bosteder) (Valgdistrikt) (Afstemningssted) Kommune Nanortalik 1 Nanortalik Nanortalik Kujalleq 2 Aappilattoq (Kuj) Aappilattoq (Kuj) Ikerasassuaq 3 Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq 4 Tasiusaq (Kuj) Tasiusaq (Kuj) Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia 5 Ammassivik Ammassivik Qallimiut Qorlortorsuaq 6 Alluitsup Paa Alluitsup Paa Alluitsoq Qaqortoq
    [Show full text]
  • Nr 110 Udskrivningspcter 2018.Pdf
    Namminersorlutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Nalunaarut/Meddelelse Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik – Skattestyrelsen Nr.: 110 Ulloq / Dato: 1. december 2017 Qupp. / Side: 1 af 2 Pillugu: Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2018-imut procentit akileraarusiissutissat. Matumuuna nalunaarutigineqassaaq kommunit Inatsisartullu ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2018- imut procentit akileraarusiissutissat ima angissusilermatigik: Kommunimut akileraarut – Nuna tamakkerlugu akileraarut – Nuna tamakkerlugu immikkut akileraarut – Kommuninut ataatsimut akileraarut. Kommune akileraarfik: Kommunip Kommunimut Nuna tamak- Kommuninut Procentit akileraa- normua: akileraarut: kerlugu akile- ataatsimut rusiissutissat katillu- raarut: akileraarut: git: Kommune Kujalleq 31 28 10 6 44 Kommuneqarfik Sermersooq 32 26 10 6 42 Qeqqata Kommunia 33 26 10 6 42 Kommune Qeqertalik 36 28 10 6 44 Avannaata Kommunia 37 28 10 6 44 Kommunit aggornerisa avataani inissisimasut: ”Kommune” akileraar- ”Kommunip” Nuna tamakkerlugu Nuna tamakkerlu- Procenti akileraa- fik: normua: immikkut akileraarut: gu akileraarut: rusiissutissaq katil- lugu: Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik 20 26 10 36 Selskabit akileraarutaat: 30% Iluanaarutisianit akileraarut: Selskabip kommune akileraarfiani procenti akileraarusiissutissap tamarmiusup naligaa – takuuk Akileraartarnermi Pisortaqarfiup immikkut nalunaarutaa nr. 240. Tamakkiisumik akileraarut: 35%. Tamakkiisumik akileraarut inunnit, aningaasarsianit akileraa- rutit pillugit inatsimmi § 72 a-mi aamma § 72 b-mi taaneqartunit akilerneqassaaq. Namminersorlutik
    [Show full text]
  • The Necessity of Close Collaboration 1 2 the Necessity of Close Collaboration the Necessity of Close Collaboration
    The Necessity of Close Collaboration 1 2 The Necessity of Close Collaboration The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report 2017 autumn assembly Ministry of Finances and Taxes November 2017 The Necessity of Close Collaboration 3 The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report Ministry of Finances and Taxes Government of Greenland November 2017 Photos: Jason King, page 5 Bent Petersen, page 6, 113 Leiff Josefsen, page 12, 30, 74, 89 Bent Petersen, page 11, 16, 44 Helle Nørregaard, page 19, 34, 48 ,54, 110 Klaus Georg Hansen, page 24, 67, 76 Translation from Danish to English: Tuluttut Translations Paul Cohen [email protected] Layout: allu design Monika Brune www.allu.gl Printing: Nuuk Offset, Nuuk 4 The Necessity of Close Collaboration Contents Foreword . .7 Chapter 1 1.0 Aspects of Economic and Physical Planning . .9 1.1 Construction – Distribution of Public Construction Funds . .10 1.2 Labor Market – Localization of Public Jobs . .25 1.3 Demographics – Examining Migration Patterns and Causes . 35 Chapter 2 2.0 Tools to Secure a Balanced Development . .55 2.1 Community Profiles – Enhancing Comparability . .56 2.2 Sector Planning – Enhancing Coordination, Prioritization and Cooperation . 77 Chapter 3 3.0 Basic Tools to Secure Transparency . .89 3.1 Geodata – for Structure . .90 3.2 Baseline Data – for Systematization . .96 3.3 NunaGIS – for an Overview . .101 Chapter 4 4.0 Summary . 109 Appendixes . 111 The Necessity of Close Collaboration 5 6 The Necessity of Close Collaboration Foreword A well-functioning public adminis- by the Government of Greenland. trative system is a prerequisite for a Hence, the reports serve to enhance modern democratic society.
    [Show full text]
  • Silap Pissusaata Allanngoriartornera Pillugu Kalaallit Innuttaasut Isumaat
    Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu kalaallit innuttaasut isumaat 2018 - 2019 + Naleqqiunneqarnerat: Minor, K., Agneman, G., Davidsen, N., Kleemann, N., Markussen, U., Olsen, A., Lassen, D., Rosing, MT. (2019). Greenlandic Perspectives on Climate Change 2018-2019 Results from a National Survey. University of Greenland and University of Copenhagen. Kraks Fond Institute for Urban Research. 4 Imarisai Ilisarititsineq ....................................................................................................... 6 Inernerusut eqikkarnerat ................................................................................... 8 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu isummat ........................................ 13 Silap pissusaata allanngoriartorneranik misilittakkat ........................................ 19 Ajoqutaasut periarfissallu .................................................................................. 25 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu misigissutsit ................................. 31 Immap sikuata allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ..................................... 35 Sermip aajuitsup allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ................................... 41 Silap pissusaata allanngoriartornerata sunniutai ................................................ 45 Silap allanngoriartorneranut naleqqussarneq ..................................................... 49 Sila avatangiisillu pillugit politikkikkut salliutinneqartut ................................... 57 A1 Nuna tamakkerlugu
    [Show full text]
  • IDRÆTTENS ØKONOMI I GRØNLAND Et Overblik Over Status Og Udvikling I De Økonomiske Midler På Idrætsområdet I Grønland
    IDRÆTTENS ØKONOMI I GRØNLAND Et overblik over status og udvikling i de økonomiske midler på idrætsområdet i Grønland Rapport / December 2018 Rasmus K. Storm Steffen Rask Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk IDRÆTTENS ØKONOMI I GRØNLAND Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk Titel Idrættens økonomi i Grønland: Et overblik over status og udvikling i de økonomiske midler på idræts- området i Grønland Forfattere Rasmus K. Storm og Steffen Rask Øvrige bidragydere Klaus Nielsen, Peter Forsberg, Aline van Bedaf Rekvirent Grønlands Idrætsforbund Layout Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Grønlands Idrætsforbund Udgave 1. udgave, Aarhus, december 2018 Pris Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på www.idan.dk ISBN 978-87-93784-03-1 (pdf) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Frederiksgade 78B, 2. 8000 Aarhus C T: +45 3266 1030 E: [email protected] W: www.idan.dk Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Idrættens Analyseinstitut 4 www.idan.dk Indhold Forord og resumé ............................................................................................................................... 6 Del 1: Idrættens økonomi og udvikling i Grønland 2012-2017 ................................................... 8 Indledning ....................................................................................................................................... 8 Finanslovsbevillinger til idræt (Landskassen) ........................................................................... 9 Udlodningsmidler .......................................................................................................................
    [Show full text]
  • Kommunale Input Til Regionale Landingsbaner
    Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger og Infrastruktur Kommunale input til regionale landingsbaner Supplement til analysekompleks vedr. regionale landingsbaner i: - Qeqertarsuaq - Qasigiannguit - Kangaatsiaq - Narsaq - Nanortalik - Uummannaq - Tasiilaq - Ittoqqortoormiit 1 Indhold Kommunale input til regionale landingsbaner .................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................... 3 Kommuneqarfik Sermersooq – Tasiilaq og Ittoqqortoormiit ............................................ 4 Kommune Kujalleq – Narsaq og Nanortalik ...................................................................... 7 Kommune Qeqertalik – Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Kangaatsiaq ............................. 8 2 Indledning Nærværende notat skal læses som et supplement til de gennemførte analyser af regionale baner i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik, Uummannaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har i tillæg til de udarbejdede analyser indhentet kvalitative bidrag fra Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Kommunerne er blevet bedt om at forholde sig til udviklingspotentialet i den pågældende by, og hvordan en eventuel anlæggelse af en regional lufthavn vil understøtte realiseringen af dette potentiale. Kommunerne er endvidere blevet bedt om at forholde sig til hvilke aktiviteter
    [Show full text]
  • Greenland) Ramsar Information Sheet Published on 15 May 2019 Update Version, Previously Published on : 1 January 2002
    RIS for Site no. 384, Kitsissunnguit , Denmark (Greenland) Ramsar Information Sheet Published on 15 May 2019 Update version, previously published on : 1 January 2002 Denmark (Greenland) Kitsissunnguit Designation date 27 January 1988 Site number 384 Coordinates 68°50'24"N 51°55'10"W Area 6 910,00 ha https://rsis.ramsar.org/ris/384 Created by RSIS V.1.6 on - 20 July 2020 RIS for Site no. 384, Kitsissunnguit , Denmark (Greenland) Color codes Fields back-shaded in light blue relate to data and information required only for RIS updates. Note that some fields concerning aspects of Part 3, the Ecological Character Description of the RIS (tinted in purple), are not expected to be completed as part of a standard RIS, but are included for completeness so as to provide the requested consistency between the RIS and the format of a ‘full’ Ecological Character Description, as adopted in Resolution X.15 (2008). If a Contracting Party does have information available that is relevant to these fields (for example from a national format Ecological Character Description) it may, if it wishes to, include information in these additional fields. 1 - Summary Summary A group of low and more or less level islands of different sizes with generally rocky shorelines. Pocket beaches and salt-water lagoons are found as well as some shallow bays. On the four larger islands (Angissat, Innarsuatsiaaq, Basisø and Niaqornoq) there are some ponds and fens. The marine area north of the islands is rather shallow. Greenlands largest colony of breeding Arctic Terns is located here and many other unusual waterbirds breed: Grey phalarope, little auk, Atlantic puffin.
    [Show full text]
  • Kommune Qeqertalik, Budget 2018
    Budget 2018 Kommune Qeqertalik Økonomi er blot en ramme for – og en konsekvens af – dine beslutninger og din måde at arbejde på. Så træf kloge beslutninger og udfør dit arbejde med omhu og effektivitet. Målet er mest mulig borgerservice for de penge, der er til rådighed. 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Overgangsudvalget/Kommunalbestyrelsen 4 3 Kommunens borgere 6 4 Bosteder 7 5 Uddannelsesniveau 8 6 Beskæftigelse 9 7 Erhvervsliv 9 8 Organisation 10 9 Styringsprincipper 13 10 Budgetprincipper 14 11 Generelle budgetforudsætninger 15 12 Fastsættelse af skatteprocent 16 13 Bevillingsoversigt 16 14 Finansieringsoversigt 17 15 Likviditetsoversigt 17 16 Bevillingsoversigt sorteret på udvalg 18 17 Budgetforudsætninger 19 18 Fastsættelse af vederlag til politikere 48 19 Standardkontooversigt 49 20 Personaleoversigt 50 21 Takstoversigt 51 2 1 Forord Budget 2018 er det første budget for den nye Kommune Qeqertalik. Visionen for den nye kommune er en ligeværdig udvikling af alle bostederne i kommunen med borgernes behov og ønsker som udgangspunkt. Der er mange love og regler, der sætter rammerne for, hvordan en kommune skal drives – men indenfor de rammer vil vi lytte til de borgere der bor i de enkelte bosteder og tage udgangspunkt i deres behov. Vi vil skabe en organisation, der i højere grad end tidligere tager afsæt i grønlandsk kultur og er tilpasset grønlandske forhold. Budgettet er udarbejdet på et tidspunkt, hvor der fortsat er mange usikkerheder – både i forhold til, hvilken kassebeholdning vi modtager fra Qaasuitsup Kommunia og i forhold til, hvordan vores organisation vil komme til at se ud. Vi lægger derfor allerede nu op til, at der skal ske en grundigere analyse af vores økonomi frem mod første budgetopfølgning for 2018 (april/maj måned 2018).
    [Show full text]
  • Day 1 Course Introduction, Finn and Lene
    UArctic Thematic Network Co-Management of Natural Resources Nuuk 22-24 Oct. 2019 General Course Introduction Lene K. Holm, research scientist Finn Danielsen, dr.scient. New Thematic Network OBJECTIVE: Capacity development in collaborative management and community monitoring FOUNDING PARTNERS: • Capacity development = many different forms • Collaborative management = local stakeholders play central role in the decision-process • Community monitoring = local stakeholders lead and undertake Seminar Berlin Opening Kenneth Ruud Panel discussion 1 Lisa Loseto 2 Malene Simon 3 Anders Oskal 4 Natsuhiko Otsuka 5 Hajo Eicken Panel. Which messages should be brought forward? Chair: Maribeth Murray Workshop Hokkaido Pikkorissaanermi siunertat 1. Aqutseqatigiinnerup suuneranik paasinninneq 2. Nunaqavissut ilisimasaannik atuinermut nammineq piginnaaneqalerneq 3. Aqutsinerup siammasinnerusup suussusianik paasinninneq Anguniakkat aalajangersimasut Peqataasut makkununnga piginnaaneqalersissallugit: 1. Pisuussutinik aqutsinermi malinnaaviginninnermilu periaatsinik assigiinngitsunik ilisimasaqalersissallugit 2. Peqataanermi atortussat atussallugit 3. Nunaqqatigiinni aqqutissiuineq paasissallugu 4. Aqutseqatigiinnermi toqqammaviit periatsillu pingaarnerit paasisaqarfigalugit Ilikkagassat Pikkorissarneq naammassippat peqataasut piginnaasaqarfigiligassaat: 1. Aqutseqatigiinneq aqqutissiussinnaalissallugu 2. Piujuartitsinermik siuarsaaqataalluassalluni 3. Oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu sulissutigineqaqqullugit kajumissaarisinnaanngussalluni Pikkorissaaneq
    [Show full text]
  • White Paper on Management and Utilization of Large Whales in Greenland
    IWC/67/ASW/X WHITE PAPER ON MANAGEMENT AND UTILIZATION OF LARGE WHALES IN GREENLAND THE GOVERNMENT OF GREENLAND MINISTRY OF FISHERIES, HUNTING & AGRICULTURE JUNE 2018 IWC/67/ASW/X Table of content: TABLE OF CONTENT: ...................................................................................................................................... 2 1. SUMMARY ................................................................................................................................................. 4 2. INTRODUCTION TO WHALING IN GREENLAND .......................................................................................... 15 3. HISTORICAL OVERVIEW OF WHALING ACTIVITIES AND CATCHES UP TO PRESENT TIME ............................. 17 HUNTING OF LARGE WHALES BY EARLY GREENLANDERS ................................................................................................. 17 PELAGIC WHALERS (1922 – 1958) .......................................................................................................................... 18 COASTAL WHALING IN THE 20TH CENTURY ................................................................................................................. 18 BOWHEAD WHALE ................................................................................................................................................. 19 HUMPBACK WHALE ................................................................................................................................................ 20 FIN WHALE ..........................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Table of Contents
    Appendix 3: SIA for the Ilmenite Project Appendix 3 The Ilmenite Project Social Baseline Appendix to SIA Table of Contents 1 Social Baseline 3 2 Demographic profile 3 2.1 Population 3 2.2 Ethnicity, age and gender distribution 7 2.3 Migration patterns 9 3 Economy 12 3.1 National economy 12 3.2 Taxes and public expenditure 12 3.3 Trade 14 3.4 Mineral resource exploitation in Greenland 15 4 Cost of living and housing situation 16 4.1 Personal income 17 4.2 Cost of living 18 4.3 Barter economy 19 5 Business structure 19 6 Labor market structure 21 6.1 Existing labor market structure 21 6.2 Unemployment 23 7 Education 26 7.1 Informal education 29 8 Health 29 NIRAS GREENLAND A/S T: +45 4810 4200 www.niras.gl D: +45 2019 8750 Reg. No. A/S63962 Denmark E: [email protected] FRI, FIDIC 1 8.1 Public health in the license area 31 9 Language and culture 34 10 Nature and land use 35 10.1 Moriusaq 35 10.2 Archeological discoveries in the license area 36 11 Social issues 36 11.1 Crime 36 11.2 Homelessness 38 11.3 Drug/alcohol abuse 39 11.4 Vulnerable groups 40 12 Infrastructure 40 12.1 Transportation 40 12.2 Power supply 41 12.3 Drinking water 41 12.4 Telecommunication 41 13 References 42 2 1 Social Baseline This document describes the social baseline situation prior to the construction phase of the Ilmenite Project. The aim of the baseline is to provide information on demographic as well as economic conditions and trends, political structures, local organisations, cultural traits, and other factors that can influence the way in which affected communities will respond to anticipated changes brought about by the Project.
    [Show full text]