Banestrategiske Principper
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Oplæg til regionens drøftelser om BANESTRATEGISKE PRINCIPPER Region Syddanmark Juni 2015 Projektnummer: 1011905 Udarbejdet af: HBA/EMJ Kontrolleret af: MEH Godkendt af: AHK Kontaktperson: Anders H Kaas Afdelingschef, Civilingeniør, Ph.D Planlægning & Arkitektur Telefon: +45 5251 9986 E-mail: [email protected] Indhold 1 Indledning 4 1.1 Generelt om banen og det politiske miljø 4 1.2 Banestrategi for Region Syddanmark 5 2 Resumé 6 3 Jernbanetrafik i Syddanmark 8 3.1 Planer ifølge Togfonden 8 3.2 Strategi for bedre togbetjening i Syddanmark 9 3.3 Korridorer i Syddanmark 11 3.3.1 Korridoren Fredericia - Aarhus 11 3.3.2 Korridoren på Fyn 13 3.3.3 Korridor Trekantområdet – Esbjerg 15 3.3.4 Korridoren Kolding-Sønderjylland 17 3.3.5 Korridoren Fredericia – Billund og Herning 18 3.4 Nærtrafik i Syddanmark 19 3.4.1 Nærtrafik i Trekantområdet 19 3.4.2 Nærtrafik på Fyn 20 3.4.3 Nærtrafik i Esbjergområdet 22 4 Kortere rejsetider 26 5 Infrastruktur tiltag 29 5.1 Forudsætninger for banestrategien 29 5.1.1 Opgradering Vejle - Jelling 29 5.1.2 Opgradering Sønderborg - Tinglev 30 5.2 Strategiske infrastrukturprojekter 30 5.2.1 Flaskehals Odense-Fredericia 30 5.2.2 Ny Lillebæltsbro og bane vest om Fredericia 31 5.3 Mulige fremtidige nybygninger 32 5.3.1 Togtrafik Tønder – Niebüll – Flensborg samt Sønderborg – Flensborg 32 5.3.2 Nyt bysystem Haderslev – Aabenraa 33 5.3.3 Ny baneforbindelse Esbjerg - Grindsted – Billund (-Vejle) 34 5.3.4 Nærtrafik på Fyn 35 5.4 Terminaler 37 5.4.1 Bedre skifteforhold 37 5.4.2 Terminaler i Region Syddanmark 37 5.4.3 Terminalernes faciliteter 38 6 Er en fælles station i Trekantområdet berettiget? 40 6.1 Byudvikling og passagerpotentialer 40 6.2 Togfondens køreplan 40 6.3 Fælles højklasset station 41 6.4 Alternative placeringer af trafikterminal 41 6.4.1 Fredericia Station - med betjening i Vejle, Kolding 41 6.4.2 Snoghøj station 44 6.4.3 Erritsø station 47 6.4.4 Samlet vurdering af de tre placeringer 49 7 Hvordan anvendes jernbanestrategien i det videre forløb 50 8 Bilag 51 8.1 Samlet oversigt over stationerne på korridorerne 51 8.2 Forudsætninger for køretidsberegningerne 52 8.2.1 Materiel 52 8.2.2 Køretidstillæg 52 8.2.3 Opholdstider 53 Teknisk Notat 1 Indledning 1.1 Generelt om banen og det politiske miljø I de seneste 10-15 år er der kommet mere fokus på banen 2: En supplerende bred politisk aftale af 4. november 2005: og dens rolle i samfundet, end der har været tidligere. Det Aftalen indebærer bl.a., at der sikres midler til, at Banedan- skyldes flere faktorer, ikke mindst en omlægning i transport- mark i 2006 kan øge tempoet i forhold til vedligeholdelse og politikken – ikke bare i Danmark – men i det meste af Europa, fornyelse af jernbanenettet. Dermed er det målet, at togenes idet tidligere tiders skiftende kortsigtede fokus på vej og rettidighed forbedres allerede fra 2006. En supplerende bred bane er smeltet sammen til, at der skal satses mere bredt på politisk aftale fra 26. oktober fastlægger et fokus på genop- alle transportformer. retning af banenettet. Hertil kommer EU-Kommissionens pres på medlemslande 3: Aftale om en grøn transportpolitik indgås med bred politisk i starten af 00’ erne – blandt andet gennem arbejdet med opbakning den 29. januar 2009: Aftalen indebærer bl.a., at hvidbøger og TEN-bestemmelser - med at få skabt forståelse den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens for, at der generelt over en længere periode var underinve- vækst i trafikken. Aftalen henviser til regeringens infrastruk- steret i infrastruktur, særligt målt som procent af BNP. Både turfond. Af aftalen fremgår videre, at jernbanen skal være i hvidbøger og i TEN-arbejdet har banen en særlig prioritet pålidelig, sikker og topmoderne. af mange grunde, herunder at banen er miljøvenlig og vil kunne afhjælpe vejtrafiktrængslen. Desuden har man – især 4: Bred politisk aftale om ”en moderne jernbane” af 29. okto- uden for Danmark – for alvor fået øjnene op for fordelene ber 2009. Aftalen betyder, at der skal anlægges en helt ny ved højhastighedstog. jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Videre skal der anlægges dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Ovenstående har været medvirkende til en alt i alt mere Lejre og Vipperød og i Sønderjylland mellem Vamdrup og langsigtet og sammenhængende transportpolitik. Vojens. Hertil kommer, at banen efterhånden er ved at stå stærkt i 5: Bred politisk aftale af 7. februar 2012 om elektrificering af konkurrencen med andre transportformer, fordi: jernbanenettet. • Banen bliver opgraderet til hurtigere kørsel, dvs. der opnås 6: Politisk aftale af 14. januar 2014 om en moderne jernbane kortere transporttider - udmøntning af togfonden.dk. • Der er stigende trængsel på vejene • Fokus på miljøvenlig transport Ovenstående har medført, at man er i fuld gang med at indhente årtiers forsømmelse af baneområdet, ligesom Et supplerende element, der gør banen til en attraktiv spiller i det indebærer: Elektrificering af banenettet, hvilket bl.a. transportbilledet, er, at på relativt kortere afstande (dvs. op til betyder, at der kan køres med hurtigere tog; udrulning af 2-3 timers kørsel1 på bane) er banen en alvorlig konkurrent til et nyt og moderne signalprogram, der vil medføre langt flytransport , hvilket blandt andet skyldes komfort sammen- færre forsinkelser, højere hastighed på visse strækninger og holdt med det faktum, at banetransporter oftest foregår fra flere tog; Timemodellen – når denne er endeligt realiseret, bycentrum til bycentrum, dvs. derfra og dertil, hvor den store vil passagertog kunne køre fra København til Odense på en andel af rejsende starter fra eller slutter rejsen. time, videre til Aarhus på endnu en time og derfra til Aalborg på yderligere en time, dvs. 3 timer i alt. I dag er rejsetiden Der har været et stadigt stigende fokus på banen fra starten for den samlede strækning cirka 4 1/2 time. Udover disse af 00´erne og frem til i dag. Skiftende regeringer har indgået principielle 3 landsdækkende projekter, kommer der en lang brede politiske aftaler, der har til formål at styrke banen række baneopgraderinger, hvor banen indrettes til højere gennem en række konkrete tiltag. Blandt de væsentligste hastigheder. politiske aftaler er følgende: De nødvendige kommende reinvesteringer i jernbanerne 1: Bred politisk aftale af 5. november 2003: Den kollektive med sporvedligeholdelse, kørestrøm og nyt signalsystem, trafik får et markant løft, der indebærer udvidelser af togtra- som indføres, vil ikke i sig selv forbedre togudbuddet i Syd- fikken og mærkbare forbedringer af jernbanenettets kvalitet. danmark. Der skal andre tiltag til. 1 Flytransport er blevet besværliggjort af krav om at møde tidligt i lufthavne, bl. a. på grund af security check. Videre skal passagerer rejse til og fra lufthavne, hvilket også tager tid, og oven i dette klager mange flypassagerer over trange sæder med ringe komfort. Til gengæld kan flyet på en del destinationer konkurrere med banetransport på prisen. 4 / 54 Teknisk Notat 1.2 Banestrategi for Region Syddanmark På møde den 1. september 2014 mellem Region Syddanmark og Atkins blev det aftalt, at Atkins skulle gennemføre en større analyse, der bunder i 3 hovedelementer. Det drejer sig for det første om en analyse, der beskriver en samlet vision for alle regionens eksisterende og planlagte baner med forslag til overordnede driftsoplæg for jernba- nerne, samt en analyse af de planlagte nærletbaner, suppleret med ideer til mulige fremtidige udbygninger af disse og til- slutninger til jernbanen ved tidssvarende terminaler. I denne analyse vil fordele/ulemper ved en station i Trekantområdet samt ønsket om at få koblet Flensborg på Timemodellen også indgå. For det andet for så vidt angår Timemodellen og dens udbre- delse aftaltes det, at Atkins undersøger, hvilke muligheder, der er for at få koblet grænsen/Flensborg på den danske Timemodel. På ovenstående møde klargjordes det, at det selv med en opgraderet infrastruktur (dobbeltspor, elektrificering og signalprogram) ikke vil være muligt at komme fra Odense til Flensborg på en time. Det vil af den grund formentlig være mere hensigtsmæssigt at se på en Timemodelsstation/termi- nal lige nord for grænsen (f.eks. Tinglev) og en videreførsel derfra til Sønderborg og/eller Flensborg. Et tredje element er, at en mulig station i Trekantområdet har været drøftet meget. Fra Region Syddanmarks side finder man derfor, at der er behov for at få udarbejdet en grundig analyse af eventuelle fordele og ulemper ved en sådan station. Hidtil har det fornødne grundlag ikke været tilstrækkeligt til, at man med rimelig sikkerhed har kunnet vurdere, om det er relevant med en station, og i givet fald hvor denne ville skulle placeres. Man vil af den grund gerne have foretaget en analyse, der afhjælper disse usikre forhold. Med udgangspunkt i ovenstående beskriver denne rapport, status og muligheder for jernbanebetjeningen i Syddanmark i fremtiden. Denne analyse vil derfor fokusere på udbygning af banens rolle i Region Syddanmark i takt med udbygningen af Time- planen imellem landsdelene, ligesom fordele og ulemper for alternative placeringer af en station i Trekantområdet vurderes, idet byerne i dette område på mange måder har et potentiale svarende til Aarhusområdet. 5 / 54 Teknisk Notat 2 Resumé Styrkelsen af jernbanetrafikken i Region Syddanmark bør Figur 1 illustrerer forslaget, hvor de røde linjer viser betjenin- baseres på tre tiltag. Det drejer sig om følgende: gen med Superlyntog. • Tilbringertog: En styrkelse af tilbringer og pendler- Der er tillige skitseret et nordsyd-gående internationalt tog trafikken, idet det tilstræbes, at alle stationer mindst har mod Hamburg, som binder Østjylland, Trekantområdet og to stop i timen Flensborg sammen. • Timemodel og • Trafikterminal i Trekantområdet I forbindelse med gennemførelse af Timemodellen er der behov for infrastrukturtilpasninger på banenettet, som man Idéen er, at den forbedrede betjening, som er beskrevet i bør overveje, for at sikre kapacitet, fleksibilitet og rettidighed: denne rapport, hovedsagligt kan gennemføres inden for de infrastruktur tiltag, der allerede er vedtaget i forbindelse • Grejsdalen mangler kapacitet til lufthavnstog.