DECEMBER - 2017 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN 'Nap' - Bryggen

Ambassadører synger julen ind, med Grønland i fokus

Der var fokus på Grønland i Arktis da omkring 30 ambassadører var forbi Grønlands Repræsentation en december eftermiddag.

Ambassadørerne har i sommers været i Grønland, dertil var også gruppen af nytiltrådte ambassadører inviteret.

Værterne var Grønlands Repræsentation, Lida, sammen med den Arktiske Ambassadør i Udenrigsministeriet, Hanne Eskjær.

Det var en god anledning til at sætte Grønland på kortet, fortælle om Rigsfællesskabet, Selvstyret og den økonomiske udvikling og endelig fokus på Grønland som en Arktisk Stat i det globale samarbejde. Endelig var det naturligt i julemåneden, at bringe vores egne juletraditioner videre, med ”Silatangiaaneq”, hvor børn synger julemorgen ind.

Med hjælp fra Mads og Else, begge fra Aavaat koret, sang alle Jullimi Qiimasuttut, Glade Jul – Dejlige Jul, Silent Night – Holy Night. På denne måde fik vi vores juletradition med i en bredere briefing, om Arktiske forhold – ud til vores internationale venner.

Lida præsenterede kort medlemmerne af naalakkersuisut og Inatsisartut, samt grønlands repræsentations arbejde i København. Dertil briefede hun om samarbejdet i Rigsfællesskabet, særligtkoordinationen mellem Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut, den generelle økonomiske udvikling samt samarbejdet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

1 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Hanne, den arktiske ambassadør gav en præsentation med fokus på det arktiske samarbejde, arbejdet i Arktisk Råd, den danske udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi og endelig fokuserede hun på bæredygtig udvikling af Arktis samt telekommunikation i Arktis, som tema for arktisk økonomisk råds arbejde.

Til slut gav den Australske Ambassadør Mary Ellen Miller en beretning om sine oplevelser i Grønland i sommeren 2017. Hun var nytiltrådt som ambassadør og deltog på orienteringsrejsen arrangeret af Udenrigsministeriets protokol i samarbejde med Udenrigs Departementet. Australien er ca. 7 gange Grønlands størrelse, hvor ambassadøren bragte mange sammenligningspunkter frem, såsom fokus på skole og uddannelse iblandt den oprindelige befolkning, de isolerede områder, hvor naturen er en afgørende faktor for udviklingen, sundhedsspørgsmål iblandt en spredt og isoleret oprindelig befolkning. Mary Ellen sagde at hun i Grønland følte sig meget langt væk hjemmefra og alligevel følte hun sig hjemme, da de spørgsmål forældre og børn i skolen har minder så meget om det hun er vandt til hjemmefra.

Som afslutning delte vi vores juletradition om at synge udenfor hjemmene tidlig julemorgen, hvor børn går fra hus til hus og synger julesange, med levende lys i hånden. Med det i tankerne, kom Mads og Else fra Aavaat og sang for til Juullimi Qiimasuttut, som alle fik mulighed for at synge med på. Herefter sang vi den danske version, glade jul dejlige jul og afsluttede den samme på engelsk, Silent Night Holy Night, som passede godt til stemningen ude, hvor vores orange julestjerner i vinduet glimtede i det tidlige aftenmørke.

Den australske ambassadør Mary Ellen Miller Else Lennerog Mads Lumholt fra Aavaat koret underholder ambassadørkorpset 2 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Menneskerettighedsrådets møde i Genève, d. 20.09.2017 Adam Worm deltog den 20. september på vegne af Udenrigsafdelingen i Menneskerettighedsrådets møde i Geneve i anledning af 10 året for vedtagelsen af FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder. På mødet drøftede man betydningen af erklæringen, og hvordan det sikres, at der bliver fulgt op på den. En række lande afrapporterede således om, hvordan de havde levet op til erklæringen. Endelig gav deltagere i forhandlingsforløbet op til vedtagelsen tilbageblik på forhandlingerne.

Delegationen til HRC (fra venstre): Adam Worm, chefkonsulent Nicolai West, UM. ambassadør Tyge Lehmann, ambassadør Carsten Staur, FN- missionen i Geneve, specialkonsulent Stine Svejborg, FN-missionen i Geneve. Besøg af Udenrigsministeriet, d. 22.09.2017 Fredagsbriefingen d. 22. september 2017 blev gennemført af Hanne Fugl Eskjær, Arktisk Ambassadør, Maja Sofie Burgaard seniorrådgiver vedrørende Grønland og det arktiske område og Torsten Kjølby Nielsen souschef. Repræsentationschef Lida bød velkommen. Hun introducerede Grønlands Repræsentation, hvorefter de ansatte kort præsenterede sig selv og deres arbejdsområde. Hanne orienterede om, at hun og hendes kollegaer sætter stor pris på at være i Grønlands Repræsentation her til morgen. Hun understregede, at Danmarks udenrigstjeneste er hele Kongerigets udenrigstjeneste, hvilket bl.a. blev fremhævet Den Arktiske Mabassadør under de danske ambassadørers fælles arrangement i slutningen af august her i Hanne Fugl Eskjær huset, hvor Suka Frederiksen og Poul Michelsen var værter. Som afslutning på hendes indledende bemærkninger fortalte hun omm da hun fejrede den Grønlandske nationaldag sammen med Repræsentationschefen i Aalborg, hvor de mødtes med mange arktiske aktører. Hun forklarede, at de danske myndigheder bruger mange ressourcer på det arktiske område, og at dette bl.a. har udmøntet sig i Arktisk Team, Team Nordatlanten og Team Nordamerika. Hun forklarede videre, at de konkrete problemstillinger man tager udgangspunkt i baseres på det arktiske folks behov, men i en mere nutidig optik flyttes fokus mere og mere over til det økonomiske aspekt, samt bæredygtighed. Afslutningsvis inviterede Hanne GL Rep til næste møde og rundvisning i Udenrigsministeriet.

I den efterfølgende spørgerunde og dialog bemærkede Jørgen Søndergaard, at bæredygtigheds- begrebet ikke alene kan forstås ud fra en økonomisk indfaldsvinkel, men at kultur, miljø og andre aspekter også

Repræsentationens ansatte er spørgelystne må inddrages. Derudover drøftedes også de grønlandske reservationer i forbindelse med Paris-aftalen, der netop er udsprunget fra behovet om økonomisk udvikling. Endelig drøftedes der muligheder for fælles arrangementer i forbindelse med profileringen af Grønland i forhold til de andre ambassader. Dette tager udgangspunkt i Rigsfællesskabets specielle konstruktion.

3 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Maja Sofie orienterede om, hvordan Danmark er forpligtet til at inddrage Grønland og Færøerne i sager, og uddybede med, at de altid tænker Grønland og Færøerne i forbindelse med beslutningsprocesser. Afslutningsvis gav hun udtryk for forståelse i forbindelse med Naalakkersuisuts prioriteringer i forbindelse med økonomi og miljø. Torsten afsluttede med at briefe kort om internationale højsøforhandlinger og samarbejde med Selvstyret herom.

Afslutningsvis takkede både Hanne og Repræsentations- Hanne Fugl Eskjær, Torsten Kjølby og Maja Sofie Burgaard chefen for et godt møde og informerede om, at de ser frem til et godt og produktivt fremtidigt samarbejde og til et besøg i UM ved en passende lejlighed.

PROMICE, d. 22.09.2017 I forbindelse med, at programmet for overvågning af Grønlands Indlandsis, PROMICE, i år har 10 års jubilæum, blev der fredag d. 22. september 2017 afholdt en konference for at oplyse om programmet. Konferencen foregik i GEUS’ lokaler på Øster Voldgade og varede fra 13.15 til 16.30. Salen var fyldt op, og der var godt 100 forskere og andre interessenter fremmødte til konferencen. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars C. Lilleholt bød velkommen og fremhævede i sin introduktion, hvordan klimaforandringer direkte påvirker folk, der bor i Arktis.

Lida Skifte Lennert Der blev i alt afholdt 12 oplæg, hvor repræsentations- Energi, forsynings- og chef Lida Skifte Lennert var en af de deltagende. Repræsentationschefen benyttede klimaminister Lars C. Lilleholt sin tale til at introducere Grønlands Repræsentation i København, forklare hvordan klimaforandringer påvirker hverdagen i Grønland og satte fokus på, at der både er positive og negative konsekvenser af klimaforandringer. Hun benyttede også lejligheden til at takke GEUS og den danske regering for støtten i forbindelse med tsunamien i Nugaatsiaq. De resterende oplæg gik på hver sin måde i dybden med, hvordan indlandsisen forandres og blev formidlet af forskere, undervisere og rådgivere, der oplyste de fremmødte om deres arbejdsfelt. Dagens sidste oplæg stod Anker Weidick for. Anker, der i over 70 år har studeret den grønlandske indlandsis, brugte sit oplæg til en historisk gennemgang af målinger i Grønland.

13.30: Welcome and introduction - Dirk Van As PROMICE manager og Signe B. Andersen Head of Glaciology and Climate department. 13.35: A welcome from the ministry – Lars C. Lilleholt Energi-, forsynings og klimaminister. 13.40: Greenland research at GEUS – Flemming Larsen GEUS director. 13.50: Climate change: Impact on Greenland society – Lida S. Lennert Head of Greenland Representation. 14.00: The Arctic Council and Arctic Monitoring & Assessment Programme: the need to asses and monitor change – Morten S. Olsen Advisor Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate and AMAP vice chair. 14.10: PROMICE: from idea to establishment – Andreas P. Ahlstrøm Chief scientific consultant GEUS. 14.40: Highlights of a decade of monitoring – Dirk Van As. 14.50: Combining data for a wider perspective on Greenland’s environment – Sille M. Myreng Researcher Asiaq. 15.00: PROMICE science at DTU – Louise S. Sørensen Senior researcher DTU. 15.10: On the importance of Greenland ice sheet monitoring – Tad Pfeffer Professor University of Colorado. 15.20: The K-transect in West Greenland: towards a supersite – Michiel van den Broeke Professor Utrecht University. 15.30: Greenland ice sheet health assessment: Jason Box Professor GEUS. 15.55: Honoring Denmark’s most senior active glaciologist – Jason Box. 16.00: Seven decades of Greenland glaciology – Anker Weidick.

4 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Fredags briefing, Promice, fredag d. 29.09.2017

Fredags briefing d. 29-09/2017 blev gennemført af Flemming Getreuer Christiansen, der er vicedirektør hos GEUS.

Flemming orienterede om GEUS’ struktur og arbejds- og forskningsområder. Han påpegede hvordan GEUS bl.a. fungerer som database, både for Grønland og Danmark i forbindelse med områder som natur, klima, vand, energi, mineraler og olie. I forlængelse af dette, gav han et indblik i, hvordan GEUS fungerer som rådgivende organ for Selvstyret.

Vicedirektør hos GEUS, Flemming Getreuer Christiansen På olieområdet fremhævede han, at stort set alle selskaber på Grønlands vestkyst, har trukket sig tilbage. Han begrundede tilbagetrækningen med en Cost Reduction strategi fra selskabernes side, grundet de økonomiske udfordringer der er forbundet med at lede efter olie i Grønland, samt den lave oliepris. Fremtidig tiltrækning vil nok forudsætte mere fleksible kontrakter, med mulighed for færre skibe og længere operationstid. Han påpegede at klimaændringer sandsynligvis vil medføre længere åbne perioder, men at prisen for at lede efter olie, stadig vil være høj.

Flemming orienterede om jordskredet og tsunamien ved Karrak fjorden tidligere i år. Han viste med billeder hvor jordskredet startede og orienterede om andre risiko områder, der er en del af samme fjeldparti. Han gav udtryk for at der har været et godt og tæt samarbejde i beredskabet omkring tiden efter skreddet.

Han orienterede herefter om PROMICE programmet, hvor bl.a. repræsentationschefen sidste uge havde holdt et oplæg til seminaret på GEUS. Dernæst orienterede han om Camp Century Climate Monitoring Programme og om samarbejde mellem USA, Grønland og Danmark i forbindelse med klima målinger. Han påviste potentielle omstruktureringer der kunne blive nødvendige, på baggrund af uvisheden om USA’s klimapolitik. Kontinentalsokkelprojektet blev ligeledes gennemgået, et projekt som har stået på siden begyndelsen af 0’erne og som først forventes afklaret engang i 20’erne. Det som der bliver særligt interessant, er det overlappende krav fra Russisk og Dansk/Grønlandsk side.

I spørgerunden blev der bl.a. spurgt til Grønlands muligheder i forbindelse med eksport af mineraler. Flemming påpegede den forholdsvis nye efterspørgsel efter sjældne mineraler, der bl.a. benyttes i produktion af mobiltelefoner og andre tekniske præparater. Han gav udtryk for, at der for Grønlands vedkommende fandtes et stort potentiale, i denne forbindelse. Den teknologiske udvikling vil klart være med til at fremme udviklingen og den videre efterforskning og udvinding i Grønland. Permafrost problematikken blev kort berørt, hvor Canada og Alaska har større udfordringer med afsmeltningen sammenlignet med Grønland.

Afslutningsvis fremhævede Flemming at GEUS rolle og samarbejde med Grønland over årene har udviklet sig idet man i dag favner mangeartede områder, fx omkring det kommende isfjordcenter i Ilulissat. Endelig orienterede Flemming om, at GEUS er finansieret af 140 mio. kr. fra Finansloven og yderligere 140 mio. kr. fra andre organisationer, hvoraf omtrent 100 mio. kr. bliver brugt i Grønland.

5 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Folketingets åbning, d. 13.10.2017 Til Folketingets åbning den 3. oktober 2017, var de grønlandske repræsentanter foruden folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen og Aleqa Hammond, formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og kone Judithe Kielsen, og formand for Inatsisartut Lars Emil Johansen til stede. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, benyttede som vanen tro, en del af sin åbningstale til at sætte fokus på Rigsfællesskabet. Statsministeren orienterede om det gode samarbejde, der er imellem grønlandske og danske myndigheder, i forbindelse med den tragiske tsunami der ramte Nuugaatsiaq og Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen Illorsuit tidligere på året. Hele Aaja Chemnitz Larsen og Aleqa

og hans kone Judithe Kielsen livsgrundlaget i området blev med et Hammond fjernet, men med en fælles indsats, har det lykkedes at skabe en ny tilværelse for de involverede borgere. Han nævnte flere eksempler på samarbejde imellem grønlandske og danske myndigheder. Oprydning efter den forhenværende amerikanske tilstedeværelse i Grønland er aftalt, der er en løbende dialog om fiskeriet og der samarbejdes i Arktisk Råd.

Afslutningsvis takkede Statsministeren de nordatlantiske mandater, for et godt og produktivt samarbejde.

De Nordatlantiske naboer - færøske og grønlandske repræsentanter

Mobilisering af mænd i spørgsmålet om ligestilling mellem køn, FN Byen, 12.10.2017

Den 12. oktober deltog repræsentationschefen i en ”barberbutik” konference, med temaet om ligestilling mellem køn, hvor ét af hovedoverskrifter på scenen var; ”men of quality support equality”, som kan oversættes til at ”mænd af kvalitet tilslutter sig ligestilling”. Iblandt hovedtalerne på konferencen var bl.a. den norske generalsekretær i Norden Dagfinn Høybråten, hvor Moderator Abdel Aziz Mahmoud styrer interviewet med 6 sikker hånd. Her interviewes den færøske Ligestillingsminister Eyðgunn Samuelsen og Minister for Ligestilling Karen Ellemann NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN moderator Abdel Aziz Mahmoud, gjorde en fantastisk indsats med at fortælle hverdagssituationer om det at være dreng og mand i det danske samfund, med den krølle at komme fra en muslimsk baggrund. Kulturforskelle kræver mennesker som kan være brobyggere, for at lette forståelsen imellem folk.

Den Islandske udenrigsminister understregede i sin velkomst sit ønske om at drøfte hvordan gode politikker på ligestillings området kunne påvirke gode handlinger i hverdagen. Generalsekretær Høybråten fremhævede Islands værtskab og dertil Island som det land i norden som var længst fremme i ligestillingen, sådan set, i verden. I Norge havde man først besluttet sig for retningslinjer om ligestilling, men først ved at regulere sig til ligestilling hjalp det til ligestilling i samfundet, dette kan man måle for 13. År i træk i dag. Budskabet var at ligestilling er spørgsmål om værdighed for enhver person, ligestilling skal bare gennemføres under sloganet ”just do it”. Der var mange tankevækkende og interessante oplæg, om naturlighed i rollerne og fokus på forskellige roller som mænd og kvinder indtager i samfundene. Det blev fremhævet at der ofte er en iboende og usynlig forskelsbehandling iblandt folk, hvor mange foretrækker at arbejde med det samme køn. Det er netop dette som skal italesættes og behandles for at skabe forandring. Forandringer skal sikre at alle inkluderes, her har FN udarbejdet programmer om inkluderende lederskab. Livlig gruppedebat hvori bordene var inddelt i køn

Flere virksomhedsledere fremhævede hvordan de var inkluderende i forhold til at udbrede værdier i de lande hvor de var repræsenteret. Fx IKEA group som arbejder med ligestillingsværdier, og de udfordringer det medfører i samfund hvor mænd og kvinders roller er adskilte. Et ex var fælles frokoststue, hvor alle mændene sad i en ende af bordet og de få kvinder der var sad i den anden ende. Dette blev opfattet som fælles. IKEAs rolle er ofte at bidrage til at fremme forståelsen for deres nordiske kulturforståelse når de udvikler sig til at være en global virksomhed. En anden virksomhedsleder og forsker, ved Promundo, fremhævede hvordan uddannelse skaber inklusion, hvor

Niels Thomas Andersen (Departementet for Sociale undersøgelser viser at folk uden uddannelse har en vis Anliggender, Familie, Ligestiling og Justitsvæsen) den færøske fjendtlighed overfor det andet køn i ledelse. Man Ligestillingsminister Eyðgunn Samuelsen marginaliserer med andre ord en gruppe, og får fremmet modsætningen til inklusion. Udenrigsministeriets Departementschef forklarede hvordan man har et ligestillings mål i ministeriet og måler dette årligt, via ”gender equality sheet” altså et ligestillingsdokument. Han mener det er vigtigt at gå forrest i ligestillingsmålene og berettede om relevansen af at være inkluderende overfor begge køn og ministeriets brug af disse i ambassadørposterne ude i verden.

7 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Afslutningsvist ønskede organisatorerne at deltagerne gjorde brug af fotografen til et portræt med brug af slogans fra konferencen. Jeg blev derfor iført et skæg som matchede min hårfarve, og fik taget portræt foto med en repræsentant fra Norden, to mandeagtige kvinder, Julia og Lida.

Fra Grønland deltog repræsentanter fra 3 departementer i Selvstyret og repræsentanter fra Ligestillingsrådet i Grønland.

På organisatorernes hjemmeside beskrives barberbutik konferencen på følgende måde; Ligestilling er en af de største globale udfordringer i dag. For at løse problemet og for at opnå ægte ligestilling er det meget vigtigt at involvere mænd og drenge i diskussionen og gøre dem til en del af løsningen. Barbershop konceptet søger innovative måder for mænd at engagere sig i kønsemner og motivere deres mandlige kammerater til at imødegå diskriminerende stereotyper af maskulinitet. I barberbutikken kan mænd tale om ligestilling mellem kønnene i et behageligt og sikkert miljø og redegøre for, hvordan mandlige ledere kan drive denne dialog fremad. Barbershop-arrangementer opfordrer mænd og drenge til at blive aktive i at fremme ligestilling mellem kønnene ved bedre at forstå, hvordan kønsforskelle begrænser individers og samfunds evne til at nå deres fulde menneskelige, økonomiske og sociale potentiale. "

Australske dansere og grønlandske børn, onsdag d. 18. oktober Danseteatret Bangarra fra Australien var forbi København på deres Europaturne, hvor de gav en forestilling i DR byen. Repræsentationschefen deltog i arrangementet. Bangarra-gruppen er Australiens førende aboriginer- danse-kompagni. Deres repertoire hedder ”Spirit” og fører publikum gennem naturens mystik og små poetiske fortællinger fra den sidste udånding ved solnedgang til første lysstråle ved dagens begyndelse. Bangarras mission er at lave inspirerende dans, der forandrer de samfund, de er en del af. Danserne ønsker med deres opvisning af vise fortid, nutid og fremtid. I forbindelse med Bangarras besøg deltog 23 grønlandske børn bosiddende i Danmark på en danseworkshop i Operaen. Foreningen Grønlandske Børn bistod med workshoppens forberedelse. Den australske ambassadør Mary Miller takkede ved den efterfølgende reception i DR byen for, at Bangarra på denne måde fik mulighed for at Minik Rosing, den australske ambassadør gennemføre deres mission. Mary Ellen Miller og Lida Skifte Lennert Dette ved at påvirke børn gennem deres dans og fortælling om deres oprindelige kultur.

8 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Jeg talte efterfølgende med Bangarras manager og dansere, som i nær fremtid ønsker at rejse til Grønland og mødes med aktive indenfor børn og kultur/dans og teater. Dette vil blive formidlet videre i tæt samarbejde mellem Grønlands Repræsentation og Den australske Ambassade.

Sundhed fra havet, 25.10.2017 Onsdag 25. oktober, inviterede Islands Ambassade sammen med Promote Iceland og Nordatlantens Brygges Erhvervsklub til formiddagsmøde. Temaet var ”Sundhed fra havet”.

Den islandske ambassadør i København Benedikt Jónsson bød velkommen og holdt en kort introduktionstale. Han lagde stor vægt på at bæredygtighedsprincippet fylder meget i Island og at det er i denne forbindelse, at flere spændende nye virksomheder er ved at etablere sig.

Baggrunden for temaet var netop denne nye bølge af iværksættere i Island, der på forskellige nyskabende måder, i dag, udnytter den del af de islandske fiskeprodukter, der tidligere er blevet anset som affald.

Dagens første præsentation stod Vilhjálmur Jens Árnason fra The Den islandske ambassadør Benedikt Icelandic Ocean Cluster for. Han orienterede om hvordan organisationen Jónsson byder velkommen fungerer som et vidensdelings- og iværksættercenter i forbindelse med udviklingen af hav produkter. Han kunne ikke dy sig for at komme med en fodbold metafor og sammenlignede derfor de spirende iværksætter virksomheder i Island, med det islandske fodboldlandholds nylige bedrifter. Hovedpointen var at der ikke er brug for store individuelle stjerner, da man med stærke enheder og teamwork, kan komme rigtig langt.

9 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Herefter præsenterede virksomhederne en efter en, sig selv, deres ambitioner og deres produkter. Primex præsenterede deres produkt LipoSan Ultra, et vægtregulerende produkt der er baseret på udvinding af fibre fra rejeskaller. KeyNatura med deres veganske tilgang, fokuserer på antioxidanter i form af produktet Astaxanthin, der er baseret på mikroalger. Arctic Star der producerer tabletter baseret på søpølser med højt kollagen- og lavt fedtindhold, orienterede om flere forskellige helbredsmæssige fordele ved deres produkter. The Saga Bites producerer fiske snacks, baseret på torsk og naturlige krydderier. Produkterne har meget lavt indhold af kulhydrater, samtidig med at indholdet af proteiner og omega 3 er meget højt. Firmaet Margildi præsenterede deres prisvindende lever olie, der er udvundet fra sild. Firmaet Dropi præsenterede også en olie, der dog udelukkende er baseret på den atlantiske torsk.

Overordnet set udnytter Island i dag 80% af fisken der fanges. I 1981 fangede de islandske fiskere 460.000 ton torsk, med en eksportværdi på $340 mio. Sammenlignet med 2011 var fangsten faldet til 180.000 ton, mens eksportværdien var steget til $680 mio.

Efter nogle veludførte og interessante præsentationer, blev der inviteret til dialog med virksomhederne, hvor der også blev uddelt smagsprøver. Arrangementet blev afsluttet med en frokost, hvor der blev serveret islandske specialiteter bestående af wrap med islandsk fjeldørred mousse, blinis rørt islandsk stenbiderrogn, mini sandwich med røget islandsk laks, kanapéer med landpaté og dijonsennep og brownie bagt med islandsk lakrids salt.

Besøg af Direktør Kirsten Mærsk Torsdag d. 26. oktober havde vi besøg af Kirsten Mærsk, der er direktør for Det Grønlandske Hus i Odense.

Kirsten stod for et meget lærerigt oplæg om Det Grønlandske Hus i Odense og gav et indblik i husets historie, og alle de forskellige og mangfoldige funktioner som de varetager.

Direktør Kirsten Mærsk holder oplæg omkring Det Indledningsvis orienterede hun om de historiske forhold. Det Nordatlantiske Hus’ arbejde i Odense og omegn Grønlandske Hus der oprindeligt hed Grønlænderhuset, var placeret i et gammelt børnehospital indtil for 14 år siden, hvor man flyttede ind i de nye bygninger ved Odense havn. Det Grønlandske Hus har i dag lokaler hos Det Nordatlantiske Hus. Tilknyttet bygningen er ungdomsboliger, der primært er beboet af unge grønlandske studerende. I bygningen findes der også en restaurant og en butik der sælger tøj og smykker, der er inspireret af Nordatlanten.

10 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Der findes også andre grønlandske, islandske og færøske foreninger, der bruger lokalerne i Det Nordatlantiske Hus. Forskellige kulturelle udstillinger og fejring af nationaldage, bliver også afholdt med jævne mellemrum.

I forbindelse med nogle af de konkrete indsatser, gav Kirsten indblik i flere forskellige eksempler. Lektiehjælp bliver tilbudt af to pensionerede lærere. Ambulancetjeneste, hvor de kører ud og snakker med grønlændere, der af en eller anden årsag har det dårligt, eller er kede af det. De opsøger grønlændere der flytter til kommunen eller nabokommuner, med Repræsentationens ansatte lytter til den spændende præsentation det formål at tilbyde rådgivning. De afholder en masse forskellige arrangementer, både sociale, kulturelle og erhvervsmæssige. Der uddeles 2 studie legater hvert år, for de nordatlantiske studerende. Der har hvert år været en grønlandsk studerende der har vundet det ene, inklusiv i år. Overordnet set er deres filosofi at alle grønlændere skal tilbydes hjælp, i den form det måtte være nødvendigt, eller den form der findes ønske herom og de er også aktivt ude og prøve at kontakte alle. Denne filosofi bygger på grundtanken om, at alle skal have en mulighed for at komme videre i livet, uanset hvor man befinder sig.

I den afsluttende del af oplægget fokuserede Kirsten på de resultater de som følge af deres indsats på de forskellige områder, kommer frem til. Der er ingen tvivl om at Fælles frokost på Christianshavns indsatsen fungerer på en Færgecafé fyldestgørende måde og at dette afspejler sig i borgere der afslutter uddannelser, får bolig og kommer i arbejde. Det var hendes indtryk at de fleste grønlændere der var kommet til Danmark for at studere, gerne ville hjem til Grønland igen efter afsluttet studie og havde taget denne beslutning, inden de flyttede til Danmark. Kirsten efterlyste dog mere fokus på de gode historier. Fra bl.a. mediernes side bliver der fokuseret alt for meget på de negative historier, der statistisk set kun tæller en brøkdel i forhold til de gode historier. Lida takker for et spændende oplæg samt for god Arrangementet blev afsluttet med en fælles frokost. frokost

Geologisk Museum arrangement, 26.10.2017

Torsdag d. 26. oktober blev der på Statens Naturhistoriske Museum afholdt et debat arrangement, hvor fokus var på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, samt hvordan disse kan forstås og konkretiseres. Arrangementet afholdtes under temaet Jorden Kalder og havde denne gang overskriften ”Findes der en Bæredygtig Fremtid for Grønland?”. Jorden Kalder med fokus på Grønland var den første af i alt 3 debataftener, hvor fokus er på, hvordan der kan skabes en bæredygtig fremtid for planeten.

11 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

De tre eksperter, der udgjorde panelet for aftenen, var professor Minik Rosing (Statens Naturhistoriske Museum), lektor Eline Lorenzen (Statens Naturhistoriske Museum) og lektor Frank Sejersen (Københavns Universitet). Moderator var professor Katherine Richardson (Statens Naturhistoriske Museum). Arrangementet blev indledt med, at de 3 eksperter holdt hver deres korte oplæg om deres individuelle fokusområder.

Minik Rosing fokuserede på en potentiel bæredygtig økonomisk udvikling. Han orienterede om, hvordan flere af projekterne med olie og mineraler desværre ikke havde levet op til de forventninger, der havde været knyttet til dem. På den anden side efterlyste han et mentalitetsskifte. I stedet for kun at fokusere på i forvejen eksisterende ressourcer, der kan udnyttes i Grønland, bør der fokuseres på, hvad verden aktuelt efterspørger for derved at undersøge, om Grønland kan levere. I denne sammenhæng fremhævede han projektet med gletsjermel. Gletsjermelet, der er en selvdannende ressource, kan udvindes uden forurening af miljøet. Potentialet er kæmpestort i forbindelse med en fremtidig global fødevaresikkerhed. Projektet er forankret på Statens Naturhistoriske Museum, og der arbejdes tæt sammen med Sao Paulo University i Brasilien, hvortil den første forsendelse af 2-3 ton gletsjermel netop er på vej.

Eline Lorenzen orienterede om den grønlandske natur i et forandringsperspektiv. Verdens befolkning vokser, og det medfører udfordringer i forbindelse med klimaforandringer. For Grønlands vedkommende drejer det sig som bekendt om isen, der forsvinder. Fokus var derfor på dyr, der er afhængige af isen for at kunne jagte bytte og overleve, i særdeleshed isbjørnen. Isbjørnen er et af de arktiske dyr, der er ekstremt godt tilpasset de udfordrende arktiske forhold, og derfor har små ændringer store konsekvenser. Frank Sejersens fokus var på det grønlandske samfund og klimaforandringer. Han efterlyste en fælles Der besvares spørgsmål fra salen grønlandsk-dansk front i forbindelse med hele klodens klimaudfordringer, som modsætning til den mere almindelige tilgang, hvor fokus er på, hvad Danmark kan gøre for Grønland i forbindelse med klima- udfordringer. Han orienterede om, at der er andre dele af det arktiske område, der er meget hårdere ramt af klimaforandringer end Grønland. Til sidst udfordrede han tilskuernes opfattelse af implementeringen af FN’s 17 verdensmål. Han opfordrede alle fremmødte til at tænke over, at hver gang et af FN verdensmålene bliver implementeret et sted i verden, så har dette også en modreaktion og konsekvens, der ikke nødvendigvis er positiv og klimavenlig.

12 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Arrangementet blev afsluttet med en debat, hvor eksperterne svarede på udvalgte spørgsmål fra salen. Spørgsmål var bl.a. - Hvordan forholder grønlænderne sig selv til bæredygtighed & SDG’erne? - Vil det grønlandske folk & deres kultur tilpasse sig, flytte eller uddø? - Ville grønlænderne kunne leve ved at ”sælge” uddannelse & leve som et rent videnssamfund? - Hvordan skal man kunne markedsføre uberørt natur i Grønland og samtidigt bevare den som uberørt? - Hvordan støtter man det grønlandske folk i både at leve og producere bæredygtigt uden at blive kastebold i store firmaer og andre aktørers spil? - Hvordan forholder grønlændere sig selv til bæredygtighed og verdensmålene? - Hvilke redskaber har det grønlandske samfund brug for, for at arbejde målrettet med verdensmålene? - Vil det grønlandske folk og deres kultur tilpasse sig, flytte sig, eller uddø? - Ser i en modsætning mellem Grønlands naturs bæredygtighed og den sociale og økonomiske bæredygtighed? - Hvordan passer turisme ind i et bæredygtigt Grønland? - Kan den økonomiske afhængighed af fiskerierhvervet bevares, men på en bæredygtig måde? - Hvad vil den mest bæredygtige udvikling i Grønland? Udvinding af olie og gas eller minedrift? - Kan vi forvente at arter forsvinder pga. klimaforandringer? Hvilke arter og tilhørende regioner forventes hårdest ramt? - Er målet om skolegang, uddannelse og læring ikke afgørende for at kunne nå de øvrige 16 mål? - Hvordan undgår / kontrollerer vi tilførslen af mikroplast/andre affaldsstoffer til havet? - Vil en bæredygtig fremtid for Grønland medføre yderligere tab af den grønlandske befolknings traditionelle kultur og levevis? - Ville det fremme bæredygtigheden at samle befolkningen i større byer, så uddannelsesniveauet også højnes? Så naturen andre steder kan regenerere. - Hvordan vil i fokusere på at formidle Grønlands bæredygtighed og evt. problemer med den, til resten af verden? - Hvilken rolle spiller grønlandske virksomheder og internationale virksomheder aktive i Grønland i at skabe en bæredygtig udvikling? - Hvorfor er der så stor uenighed mellem forskere og lokale når der skal forvaltes naturressourcer? F.eks. når der skal fastsættes fiskekvoter? - Hvordan sørger vi for at de mindre samfund på Grønland bliver bevaret og ikke uddør og er det nødvendigt overhovedet, i forbindelse med bæredygtighed? - Hvad er de politiske strategier i Grønland for at håndtere klimaforandringer? - Kommer der naturligt terrestrisk indvandring fra Canada og/eller som følge af menneskets transport? - Hvornår var Grønland sidst socialt bæredygtigt? - En ændring i økosystemet samt marinemiljøet behøver vel ikke være en negativ ting? I mange millioner år har livet tilpasset sig. - I hvor høj grad bør Danmark være (med-)ansvarlig for Grønlands fremtidige bæredygtighed? - Eftersom mennesket er en organisme og man i det naturvidenskabelige studerer menneskers opførsel. Hvor er grænsen fra det naturvidenskabelige til det humanistiske?

Danske fonde briefes af Naalakkersuisoq Sara Olsvig,

27.10.2017 Deltagere til mødet var foruden Naalakkersuisoq Sara Olsvig samt departementets ansatte, Mary Fonden, Real Dania, Den Europæiske Investeringsbank, UNICEF, Foreningen Grønlandske Børn, Rotary Frederiksberg, organisationen Børn, Unge og Sorg og Socialstyrelsen. Lida Skifte Lennert bød velkommen, fortalte om Repræsentationens funktion og kort om Nordatlantens Brygges funktion og opbygning. Herefter gav hun ordet til Sara Olsvig. Sara Olsvig orienterede om Selvstyreloven, dens indhold, og hvilken betydning den har for Grønland og det grønlandske folk, bl.a. i forbindelse med sprog og selvstændighed. Herefter blev der givet et indblik i rotationen i Naalakkersuisut, Naalakkersuisoq Sara Olsvig hvor også de forskellige Naalakkersuisut blev præsenteret.

13 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Den aktuelle debat vedrørende selvstændighed, blev også berørt. Der blev givet et strukturelt indblik i, hvordan selvstændighed, både politisk og juridisk ville skulle gennemføres. Der blev i denne forbindelse præsenteret 3 politiske sagsområder, der kræver yderligere udvikling i nær fremtid. Disse var uddannelse, økonomi og det sociale område. Forfatningskommissionen blev også præsenteret. Der blev givet et indblik i medlemmer, struktur og formål.

Om Grønlands aktuelle økonomiske situation fremhævede De inviterede fonde samt andre interessenter lytter til Sara, at det økonomiske opsving, man har oplevet siden 2015, Saras spændende oplæg er udfordret af de langvarige økonomiske udsigter, og der er derfor behov for spredning af økonomien. Mineraler og turisme var to eksempler der blev givet, i forbindelse med økonomiske sagsområder der er under konstant udvikling. Sidenhen var der en kort gennemgang af det grønlandske fiskeri med makrel, torsk, helleflynder og rejer som udgangspunkt. Der arbejdes med en langtidsreform. Det drejer sig om at hæve uddannelsesniveauet, differentiere økonomien, modernisere den offentlige sektor, øge graden af selvforsyning og private investeringer, skal gerne medvirke til en gradvis udfasning af blokstøtten. Siden blev der gjort status på indsatsen for børn og unge samt handicappede. Sara medgav, at der fandtes udfordringer, men var glad for, at det ser ud til at den øgede fokus, der har været på området de seneste år, nu ser ud til at føre til resultater. Bl.a. er ideen med Rejseholdet blevet positivt modtaget og introduceret som en metode til efterfølgelse i de øvrige nordiske lande. Sara understregede samtidig, at hun har haft et meget produktivt samarbejde med forskellige danske ministerier.

Efter Saras oplæg indgik de forskellige aktører i fælles dialog og debat. Der blev diskuteret, hvorledes et mere koordineret one door-princip kunne implementeres, hvor formålet er en fælles indgang til Grønland for de forskellige fonde. Et sådant princip ville også åbne muligheder for feedback, således at fondene havde mulighed for at evaluere, om deres indsatser havde den ønskede effekt i Grønland. Sara Olsvig takkede for et godt møde og mente, at der var behov for at invitere til yderligere debat om eventuelle samarbejdsmuligheder, bl.a. for at give flere af de fraværende Mary Fonden holder oplæg fonde lejlighed til at indgå i arbejdet sammen med de fremmødte.

Naalakkersuisoq Sara Olsvig svarer på spørgsmål fra salen

14 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Hanens år (2017) – Made in China Igen i år havde en delegation fra selvstyret fundet vej til Kina. Det foregik i den mødefrie uge under Inatsisartuts efterårssamling. I år var Naalakkersuisut repræsenteret med et talstærkt hold, bestående af fire medlemmer af Naalakkersuisut. Dertil havde en række virksomhedsrepræsentanter valgt at følge trop. Formålet var – som i tidligere år – at markedsføre Grønland på det kinesiske marked. De kommende lufthavnsplaner i Grønland og markedsføring af Grønland som turismedestination var blot nogle af de tiltag, som blev drøftet og markedsført. På trods af den netop overståede 19. partikongres i oktober 2017, hvor præsident Xi Jinping styrkede sin position og tilmed fik

Den Himmelske Fredsplads i Beijing skrevet sin politik og sit navn ind i partiets forfatning, lykkedes det at få arrangeret en række møder under besøgene i byerne Beijing og Qingdao. Der var derfor tilfredshed med besøget fra alle sider. Måske det skyldes, at besøget ifølge den traditionelle kinesiske astrologi, foregik i hanens år (2017). Begivenheder og hændelser i et givet år influeres ifølge de kinesiske fortællinger af naturen og det dyreår, man befinder sig i. Ifølge min (uvidenskabelige) research er hanens år kendt for at være fyldt med selvstændighed (og det er ikke noget, jeg har fundet på), ærlighed, redelighed og effektivitet. Derudover er hanens år også godt for ægteskaber og relationer. Sidstnævnte tegner godt for det fremtidige samarbejde mellem Kina og Grønland. Det kan i øvrigt (som sjov, men irrelevant sidebemærkning) nævnes, at sidste år var abens år og næste år er hundens år. Hunden er i en kinesisk optik (vel også i en universel optik), kendetegnet ved at være loyal, stærk og tålmodig. Og netop tålmodighed er vigtig, når snakken falder på relationer og fremtidigt samarbejde med Kina. Personligt har jeg selv deltaget på Kina rejserne i flere år og har været så heldig igennem årene at ledsage syv forskellige ministre på turene. Mit indtryk af Kina igennem årene har været, at succes på det kinesiske marked forudsætter et langt sejt og vedvarende træk med markedsføring og tilstedeværelse fra højeste hylde, for herigennem at være med til at åbne døre. Nøgleordet er derfor tålmodighed. Selvom turene til Kina ofte er forbundet med meget planlægning og arbejde til langt ud på aftenen, så har der også været tid til kulturelle indslag. I år var der således bl.a. lejlighed til at besøge Den Kinesiske Ole Fjordgaard Kjær fra Departementet Mur og Den forbudte by i Beijing – som i øvrigt ikke er så forbudt mere. for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi

Quartetto di Cremona på Glyptoteket, 07.11.2017

Klassisk musik er som en gave, og derfor var invitationen fra den italienske og japanske ambassadør vel modtaget.

Ny Carlsberg Glyptotek var rammen om en flot koncert med strygekvartetten, 3 på violin og en på cello, af ”Quartetto di Cremona”.

Det smukke Ny Carlsberg Glyptotek 15 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Kvartetten rejser rundt internationalt og giver koncerter. Det helt unikke ved de instrumenter, som kvartetten spillede på, er dels, at de er bygget af legendariske Stradivarius, og dels er de fremstillet som et sæt, hvor de enkelte instrumenters toneleje er afstemt mod hinanden. Peganin købte sættet og via forskellige ejere er instrumenterne havnet hos Nippon Musik. Der findes i dag kun 6 tilbageværende af disse sæt, og som sådan er de instrumenter helt uvurderlige.

Vi var vel ca. 500 indbudte gæster på Glyptotekets scene omgivet af kunstværker og arkæologiske genstande med fokus på kultur og civilisation gennem 6000 år.

Ud over de to værter, den italienske ambassadør Stefano Queirolo Palmas og den japanske ambassadør Toshiro Suzuki, holdt den danske kulturminister Mette Bock tale. Det smukke Ny Carlsberg Glyptotek Efter koncerten var der små italienske og japanske anretninger samt Prosecco. Der var god mulighed for at netværke med de mange ambassadører, som deltog.

Hæderspris i majestætiske omgivelser, 08.11.2017

Som repræsentationschef var jeg indbudt af bestyrelsen til Ebbe Muncks mindefond til at deltage i overrækkelsen af prisen til tidl. landstyreformand Kuupik Kleist.

Stedet var Christiansborg Slot, Fløjlsgemakket med dets røde fløjlstapet og det danske rigsvåben samt marmor og forgyldninger, betyder at det er et fantastisk majestætisk rum. Derfor var stemningen perfekt sat, da Hendes Majestæt Dronningen ankom

Herefter blev der budt velkommen, og bestyrelsesmedlem Dronning Margrethe overrækker prisen til Kuupik Kleist Minik Rosing holdt motivationstalen til prismodtageren. Talen tog udgangspunkt i den grønlandske fortællertradition som et element i grønlandsk kulturtradition. At more sig over en fortælling er pointen i gode historier i en grønlandske sammenhæng. Traditioner og naturens rolle i opvæksten i Grønland var også i fokus.

Dette fortsatte i Kuupiks takketale. Kuupik fremhævede, at han så sig selv som produkt af Rigsfællesskabet med en grønlandsk mor og en dansk far. Selv var han vokset op hos sin moster og hendes mand, som var mørklødet, mens Kuupik var lys som dreng. At de ikke lignede hinanden blev fremhævet med historien om Ravnen og Rypen, deres øgenavne. Selv så Kuupik sig ikke som kontroversiel, men fremhævede, at det kan være kontroversielt at stå ved sine meninger. Han takkede alle, der har bistået ham i sin karriere, som han så som vigtige medspillere til alle de fodspor, han har sat. Familien og vennerne har stået ham nær og derfor værdsatte han, at de deltog på denne ærefulde dag.

Ebbe Munch prisen blev tildelt Kuupik Kleist, fordi han har skabt et værdifuldt samarbejde mellem Grønland og Danmark, bl.a. som chef for journalistuddannelsen i Grønland, folketingsmedlem, medlem af Selvstyrekommissionen og formand for Naalakkersuisut. Bestyrelsen og Nordatlantens Brygges direktør Karin 16 Heinesen og Lida Skifte Lennert NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Dronningen fremhævede hans respekt for samarbejdet og hans værdifulde bidrag til Rigsfællesskabet gennem dialog.

Efter overrækkelsen af prisen var der en reception for de indbudte gæster i et tilstødende lokale, hvor der var god mulighed for at møde bestyrelsen, Ebbe Muncks efterkommere, Kongehusets repræsentanter og de indbudte gæster.

Ebbe Munck var i 1930erne udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende . I 1940 placeret i Stockholm, hvor han kom til at spille en central rolle i forbindelse med den samtidige tyske besættelse af Danmark. I 1947 gik Ebbe Munck ind i udenrigstjenesten. I sine sidste år fungerede han som hofchef for dronning Margrethe. Ebbe Munck var en central person i efterkrigstidens antikommunistiske arbejde, bl.a. gennem Firmaet og Selskabet for Frihed og Kultur. Deltager i Scoresbysund-ekspeditionen 1924, i Charcot-ekspeditionen 1926 og i Courtauld-ekspeditionen til Østgrønland 1935; medleder af dansk Nordøstgrønlands-ekspeditionen 1938-40 og af dansk Pearyland ekspedition 1947; chef for den danske og den internationale pressedelegation til Grønland under kongeparrets besøg 1952; medstifter af Dansk Ekspeditionsfond 1947; i komitéen for British Northeast Greenland Expedition 1950-53. Han blev tildelt Galathea Medaillen og i 1940 den kongelige fortjenstmedalje i sølv. Han blev Ridder af Dannebrog 1948, af 1. grad 1953, Kommandør 1967 og af 1. grad 1973. https://da.wikipedia.org/wiki/Ebbe_Munck

Besøg af Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og landbrug 10-11/2017

Fredag d. 10-11/2017, havde vi besøg af afdelingschef Natuk Lund Olsen og AC fuldmægtig Hans Peder Kirkegaard, fra Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrugs afdeling for selvstændighed.

Lida bød velkommen, introducerede Repræsentationen og dens opgaver

Natuk Lund Olsen og Hans Peder under Selvstyret. Kirkegaard holder oplæg Natuk orienterede om, hvorledes deres afdeling blev oprettet som en del af seneste koalitionsaftale, der blev underskrevet i okt. 2016. En af afdelingens kerneopgaver er at arrangere borgermøder, som de afholder rundt omkring i Grønland. Indtil videre er der afholdt 6 borgermøder, og der møder i gennemsnit 50 borgere hver gang. Formålet med møderne, er at skabe et lokalt ejerskab til selvstændigheds processen og fremtiden. Til borgermøderne stræbes der efter, at det skal være borgerne der sætter dagsordenen, mens selvstyrets repræsentanter agerer mere tilbagetrukket, og fungerer mere rammesættende end deltagende.

Nogle af de emner, der er mest populære ved møderne, er bl.a. den yngre generations muligheder, uddannelse og økonomi.

Et af borgermødernes temaer er, at selvstændighed skal udspringe fra de grønlandske borgere, og ikke kun fra Naalakkersuisut. I den forbindelse fokuseres der også på, at menneskets selvstændighed skal udvikles og styrkes.

17 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Den yngre generation, sætter i en højere grad spørgsmålstegn ved hele selvstændighedsprocessen, sammenlignet med den ældre generation. Tvivlen stammer tit fra antagelsen om at man i forvejen har det fint, og at forandring i den forbindelse kan anskues som negativ. Det berører også mødernes kerne formål, at det netop er borgernes vilje der er i centrum. Der arbejdes i dialog med KNR, med at afholde debataftener, der skal sendes i fjernsynet.

Briefingen blev afsluttet med en livlig og interessant dialog, Der svares på spørgsmål fra Repræsentationens mellem Natuk og Hans Peder, og repræsentationens ansatte, der ansatte demonstrerede den relevans, afdelingens arbejde har.

Besøg af Socialministeriet, 10.11.2017

Fredag d. 03-10/2017 havde vi besøg af Anita Hørby, der er kontorchef for afdelingen Jura og International i Socialministeriet. Med til briefingen var udover de ansatte, også de 4 kursister, der torsdag og fredag deltog i Kursus for Nyansatte. Indledningsvis orienterede Anita om strukturen i afdelingen for Jura og International. Kontoret, der fungerer som advokatkontor for hele ministeriet, har 19 ansatte, der primært består af jurister. En del af oplægget drejede sig om FN’s Børnekonvention samt udfordringer Grønland og Danmark imellem i forbindelse med Lida byder velkommen denne. Det daværende Hjemmestyre overtog socialområdet i 1978. Derfor er det i dag Selvstyret, der i forbindelse med FN’s Børnekonvention har ansvaret indadtil, mens Kongeriget Danmark har ansvaret udadtil. Det betyder i en international sammenhæng, at det er Danmark, der har ansvaret for, at Selvstyret overholder konventionen, selvom Danmark ikke har nogen indflydelse på Selvstyrets politik. Anita Hørby orienterede efterfølgende om nogle af de problematikker, der gør sig gældende, når udsatte grønlændere flytter til Danmark. Udover sprogbarrieren begrundede Anita også, hvordan grønlænderes danske statsborgerskab kan være en forhindring. Udsatte grønlændere, der flytter til Danmark, bliver klassificeret på lige fod med udsatte danskere, men står overfor nogle helt andre udfordringer. Der blev i den forbindelse nævnt en potentiel ”Grønlænderpakke”, hvor princippet skulle være det samme som i en flygtningepakke. Formålet ville være at skræddersy et tilbud til udsatte grønlændere, der ville kunne imødekomme deres specifikke behov.

Afslutningsvis orienterede Anita om minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemanns vellykkede besøg i Qeqertarsuaq og Ilulissat. Hun fremhævede hendes oplevelse af godt samarbejde med Anita Hørby holder oplæg grønlandske myndigheder og håbede på en fortsættelse af dette.

18 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Jobmesse i Aarhus og i København, 10.-11. november 2017

Moderator Lisbeth Valgreen styrede det spændende paneldebat. Her er det den åbne del af jobmessen.

Der var lagt op til en stor jobmesse i henholdsvis Aarhus og i København. Der var 30 stande og 66 veloplagte repræsentanter for både offentlige og private virksomheder i Grønland. Standene blev gjort klar i Radisson Blu (i Aarhus) og i Scandic Copenhagen. Jobmessen var planlagt således at der om formiddagen var åbent for alle, og om eftermiddagen var det kun for de grønlandske studerende i Danmark.

Paneldebat, formiddag. Dagens første paneldebat, havde Grønland med muligheder, udfordringer og fordele, som fokus. Debatten fungerede som en velsmurt og interaktiv dialog, mellem panel deltagerne og publikum. Spørgsmålene der blev stillet var meget forskellige, og relevante i den forstand, at de dækkede over de typiske spørgsmål der er, i forbindelse med at flytte til Grønland. Samt hvordan arbejdslivet generelt er i Grønland. Der blev spurgt ind til Bordmester Asii Chemnitz holder oplæg om Kommuneqarfik Sermersooqs strategi ansættelsesforhold, dét at have børn med til Grønland samt hvilke aktivitetsmuligheder der er. Der blev orienteret om den fantastiske natur, og grønlænderne som meget flinke og imødekommende mennesker. Der var stor interesse for, hvordan udlændinge på bedste vis integrerer sig i Grønland. Sportsaktiviteter, kaffemik og generel åbenhed, blev fremhævet i denne sammenhæng. Der blev samtidig opfordret til at gøre en indsats, i forbindelse med det grønlandske sprog. Det betyder ikke noget om det ikke bliver perfekt, men der sættes stor pris på indsatsen. Der blev afslutningsvis fokuseret meget på den ”grønlandske vidunderlighed”. Tid, rum og luft, der opleves og nydes på en anden måde i Grønland, sammenlignet med resten af Europa. Man er ikke bundet af en kalender, og socialt samvær er noget der dyrkes oftere og mere spontant. Sammenfattende var både panel deltagere og tilskuere meget tilfredse med debatten.

19 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Air Greenland, eftermiddag. Air Greenland holdt et meget interessant oplæg for de grønlandske studerende, hvor de tog udgangspunkt i nogle typiske og misforståede udfordringer, der er ved at flytte hjem igen efter endt uddannelse, for at bo og arbejde. De gennemgik disse udfordringer og viste, hvordan de i stedet kunne vendes til noget positivt. Kerneområderne drejede sig bl.a. om leveomkostninger og isolation. I forbindelse med leveomkostninger, så blev der gjort op

Mette Steenholdt og Mads B. Christensen fra Air Greenland med, at alle varer er meget dyrere i Grønland. Transporten holder oplæg af visse varer til Grønland er ikke billig, og det afspejles naturligvis i priserne. Der findes dog gode muligheder for både jagt og fiskeri, hvilke kan reducere leveomkostningerne med mindst 30%. Isolationen der blev drøftet, er tit en frygt for mennesker der kun har boet i storbyer. Der blev fokuseret på at opfatte det som en fordel, for både krop og sind. At have mulighed for at gå en tur, fuldstændig alene, kun med sine egne tanker. Det misforståede negative aspekt af isolation, bør hellere ses som medvirkende til, at samfundet er meget mere sammentømret og socialt, end hvad man måske ellers er vant til.

Tele-Post, eftermiddag. Præsentationen som Tele-Post stod for, var en gennemgang af selskabets organisation, fremtidsplaner og samfundsansvar. Der blev orienteret om hvordan Tele-Post udover internet, også understøtter vejrtjenester, samt fly- og skibskommunikation. Fokus var også på, hvordan de ser sig selv som leverandør af national sammenhængskraft. Hvor 37% af det Der kom mange studerende til de spændende oplæg grønlandske folk i dag, har adgang til en tilfredsstillende og stabil internet opkobling, er en del af strategien de kommende år, at tallet skal vokse til 92%. Det fagområde som Tele Post dækker over, er meget bredt. Det fører til nogle logistiske udfordringer, men åbner samtidig for mange muligheder i forbindelse med arbejdspladser og uddannelse. Selv om arbejds- og uddannelsesområderne er meget forskellige, så bliver det især indenfor IT feltet, at der kommer til at være udvidelser, og dermed flere arbejdspladser. De unge grønlandske studerende blev i denne forbindelse, med et glimt i øjet, opfordret til at komme hjem hurtigst muligt. Som afslutning på præsentationen, blev der orienteret om de mangfoldige muligheder der er, for at indgå samarbejder med Tele-Post, i forbindelse med opgave- eller speciale skrivning.

Paneldebat, eftermiddag. Eftermiddagens paneldebat, var i hovedtræk fokuseret på det grønlandske erhvervsområde, samt muligheder, i forbindelse med at færdiguddannede vender hjem. Debatten startede også med fokus på de meget gode udviklingsmuligheder, der er indenfor stort set alle erhvervsområder i Grønland. I den forbindelse er det meget nemt at påvirke og sætte sit aftryk, på forskellige projekter. Hovedpointen var, at det er

En livlig planeldebat meget nemt at få indflydelse i arbejdslivet i Grønland.

20 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Debattens fokus tog dog pludselig en interessant, livlig og lettere humoristisk drejning. To af panel deltagerne stjal pludselig fokus, da de havde ret forskellige holdninger til hvornår, og om, de grønlandske studerende skal vende hjem. Deres indlæg kom til at præge resten af debatten, og de fik også de fremmødte til at engagere sig. Selv om bølgerne gik lidt højt, så foregik det hele i en god stemning. Det fremhævede debattens relevans, at der også var livlig deltagelse fra publikum. Afslutningsvis var der dog enighed om, at de grønlandske studerende selvfølgelig skal komme hjem, efter endt uddannelse. Som en sidste tilføjelse, blev der snakket lidt om det specielle ved, at selv om man kan bo i udlandet i mange år, så omtaler man altid Grønland som sit hjem.

Oplæg – Studerende fra AVALAK, eftermiddag. Dagens sidste oplæg, fungerede som en slags workshop, hvor de studerende kunne få svar på alle deres spørgsmål. Spørgsmålene var forskellige og drejede sig bl.a. om hvordan man laver en ansøgning, forberedelse til jobsamtaler og networking. Det mest interessante og konstruktive ved

Programmet for jobmessen oplægget var, at man fik et indblik i hvilke tvivlsspørgsmål de studerende har i hverdagen. De studerende kom også selv med konstruktiv kritik i forbindelse med jobmessen, og kom med forslag til hvordan de selv syntes den kunne forbedres.

Stor succes med jobmessen! Både den åbne del, de grønlandske studerende i Danmark, samt standene med de grønlandske virksomheder var tilfredse med afviklingen af jobmessen. Der var et tilfredsstillende fremmøde i Aarhus fra de grønlandske studerendes side af, og ligeledes var interessen stor fra den åbne del af jobmessen. I forhold til København var fremmødet ikke så tilfredsstillende med tanke om at der kun dukkede 40 studerende op – særligt når man skal tænke på at der bor 400 grønlandske studerende i København. Denne udfordring bliver taget op til overvejelse til jobmessen i 2018. Med håb om at der kommer mange ansøgninger samt at der kommer en masse færdiguddannede hjem til Grønland blev jobmessen afsluttet på en god tone: ”Grønland er klar til jer, og der er masser af arbejde klar til jer!” Kursusleder Kim Falck- Petersen, Grønlands Repræsentation

21 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Ersinngitsup piumasaa, torsdag 16. november

”Bogpræsentation

Hans Lynges roman Ersinngitsup piumasaa blev udgivet som duplikeret stenciltryk i 1938. I 1967 udkom den i bogform og i 1990 blev den oversat til dansk af Kirsten Thisted med bistand fra Gaba Thorning. Den blev ledsaget af et meget oplysende efterord, også af Kirsten Thisted. Nu er den oversat til engelsk og Kirsten Thisted har revideret efterordet til en international læsekreds.

Hans Lynges Fond præsenterer den engelske udgave ved en

Inge Lynge og Kirsten Thisted sammenkomst torsdag den 16. november. Hovedtaler er Kirsten Thisted, som vil gøre rede for bogens betydning for forståelsen af den grønlandske kultur med inuitiske og dansk/europæiske rødder.

Hans Lynges søn, tidligere programredaktør ved KNR, Niels Henrik Lynge, vil være til stede og fortælle lidt om sin far og tiden Niels Henrik Lynge og frue Laannguaq Lynge hvor bogen blev til.

Fonden vil desuden uddele et par opmuntringslegater.”

http://www.sumut.dk/da/arrangementer/2017/bogpraesentation-the-will-of-the-unseen/

Niels Henrik Lynge fortæller om sin far Hans Lynge til de mange fremmødte i Det Grønlandske Hus

22 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Dansk Industris Grønlands konference 21.11.2017

Råstofklyngen i DI, afholdt d. 21-11/2017 sin årlige Grønlands konference med fokus på ”et ambitiøst Arktis”.

Ud over introduktionen fra den administrerende direktør Karsten Dybvad, holdt Departementschef Jørgen Hammeken Holm hovedoplægget, omkring tiltrækning af investeringer til Grønland.

Dybvad understregede sin nære interesse for Grønlands udvikling og samarbejde over årene, hvor han de sidste 25,

Spændende paneldebat hvert år har været i Grønland. Dette dels som embedsmand i Staten, men nu i forhold til DIs samarbejde med GE m.fl. Budskabet var, at selskabernes interesse klart er overskud, men samtidig et overskud som inddrager folk og samfundet. Dette er i overensstemmelse med danske selskabers ambitioner, om at bidrage til samfundets udfordringer. Infrastrukturen ses her som et instrument til at løfte mineindustrien, hvor der tages høje risikoer, i forbindelse med industriens investeringer.

Departementschef Jørgen H H fremhævede markedsføringen af råstoffer, hvor man fra departementets side deltager med det formål, at sikre viden og fortsat interesse fra investorer. Naalakkersuisut har 6 prioriteter på råstofområdet og har netop vedtaget at der skal oprettes et internationalt advisory board, som skal rådgive om mine aktiviteter.

De 6 prioriteringer er som følger: 1: Reduction. Formålet er at skabe meget hurtigere og mere effektive overordnede sagsbehandlingstider. 2: Naalakkersuisut vil udvinde nye geologiske data, der skal komme interesserede virksomheder til gode. 3: Maliina Abelsen besvarer på spørgsmål fra plenum Marketing. Bedre international markedsføring af råstofområdet i Grønland. 4: Efficiency. Naalakkersuisut har skåret 49% af sagsbehandlingstiden for forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. 5: Stable Framework. Rammerne omkring råstofområdet skal stabiliseres, således at der kan sikres længere- og vedvarende investeringer. 6: International advisory board, hvis opgave bliver at rådgive Naalakkersuisut i forbindelse med råstofområdet.

Han fremhævede Naalakkersuisuts nylige besøg i Kina, som en aktiv interesse for at samarbejde med den asiatiske region, der viser interesse for investeringer. Samtidig understregede han den manglende interesse fra europæisk industri for efterforskningen, trods politisk interesse over tid.

I debatten med moderatoren blev det fremført, at vedvarende interesse forudsætter forudsigelighed, kendte strukturer samt lovgivning. Disse 3 elementer bidrager med tillid, til et lands regering og tillid for investorer, til at bidrage aktivt til udviklingen.

Derudover var der en række oplæg fra forskellige private aktører, med fokus på infrastrukturen i Grønland. Under paneldebatten kom temaer som sprogkompetencer i dagens Grønland op at vende. Eftersom minebranchen forudsætter flersprogethed, sættes der naturligvis krav til kvaliteten i folkeskolen, da den

23 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN fungerer som grundlæggende forudsætning for økonomisk udvikling og praktiske forhold omkring betjening af mineindustrien.

DI havde foretaget en SWOT analyse, der blev vist som baggrundsskærm på scenen (se figur 1 nedenunder). Analysen fungerede som inspirationskilde til relevante emner, i forbindelse med paneldebatten.

Figur 1

Nationalbankens oplæg havde fokus på Grønlands økonomiske udvikling, hvor rådgiver Anders Møller Christensen pointerede fiskeriloven, hvor der gives prioritet til kystnært fiskeri fremfor høj produktivitets fartøjer, og dermed en lavere produktivitet. Dette vil medføre et lavere BNP og lavere indtægter for landskassen. Omkring de nye lufthavne, var man meget interesseret i at se business casen. Dertil den rolle som Mittarfeqarfiit i dag har og hvilken rolle den fremover skal have, med Kalaallit Aiports på banen. Endelig blev folkeskolen fremhævet, som en nødvendig forudsætning for fremtidig udvikling. Mange rapporter har konkluderet nødvendigheden i forbedring, men imidlertid sker den nødvendige skoling ikke og uddannelse er fortsat et afgørende behov i samfundet.

Undervejs i konferencen, fik deltagerne via et link mulighed for at stemme om, hvilke projekter de mente havde højest prioriteret for Grønland. På begge afstemninger fik lufthavnsprojekterne klart stemmeflertal. Forbedringerne i forbindelse med den digitale infrastruktur, kom ind som nummer to. Af andre projekter der også var mulighed for at stemme for, kan nævnes: flere store havne anlæg, infrastruktur i Nuuk og udvikling af grøn energi.

Bestyrelsesformand for Kalaallit Airports Johannus Egholm Hansen, Lida Skifte Lennert og Jógvan Arnasson Djurhuus 24 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Arrangementet blev afsluttet med en paneldebat, hvor der blev fokuseret på en fremtidig økonomisk bæredygtighed i Grønland. Forretningsplanerne for forskellige projekter blev diskuteret og der blev samtidig lagt vægt på betydningen af, at gældstiftelse i dag, ikke overføres til og pålægges fremtidige grønlandske generationer.

11:30-12:30 Registration, light lunch and networking 12:30-12:40 WELCOME ADDRESS – CEO Karsten Dybvad, Confederation of Danish Industry 12:40-12:55 HOW GREENLAND’S GOVERNMENT CAN HELP ATTRACT INVESTMENT – Deputy Minister Jørgen Hammeken-Holm, Naalakkersuisut 12:55-13:10 SEEING THE ARCTIC AS A MARKET – FROM MINING TO INFRASTRUCTURE – Chairman and International Director Per Møller-Jensen, Orbicon 13:15-13:30 EXPLOITING THE STRONGHOLDS – HOW GREENLAND ATTRACTS MORE INVESTMENTS BY DOING WHAT IT IS GOOD AT – CEO Christian Jervelund, Copenhagen Economics 13:30-13:45 THE WORLD’S BEST ILMENITE – JUST NEAR PITUFFIK – Managing Director Hans Jensen, Dundas Titanium A/S 13:45-14:00 THE LACK OF EXPLORATION PIPELINE IN GREENLAND – Executive Partner Anders Nørby-Lie, 21st North 14:00-14:15 BEING A SUPPLIER IN GREENLAND – Chairman Martin Sandy Shalmi, Xploration Services Greenland 14:15-14:30 PANEL TALK – The state of the mining sector in Greenland – what is needed to attract more investments? 15:00-15:15 SIKUKI HARBOUR IN NUUK – INFRASTRUCTURES SUPPORTING GREENLAND – CEO John Rasmussen, Sikuki Harbour 15:15-15:30 PRIORITIES IN THE CURRENT ECONOMIC CLIMATE – Advisor Anders Møller Christensen, National Bank of Denmark 15:30-16:25 PANEL DEBATE – WHAT ARE THE MOST IMPORTANT INFRASTRUCTURE PROJECTS IN PIPELINE AND HOW SHOULD THEY BE FINANCED – Chairman Jóhannus Egholm Hansen, Kalaallit Airports. CCO Maliina Abelsen, Air Greenland. Chairwoman Stine Bosse, NunaOil, Tele-Post, BankNordik. CEO Jens B. Frederiksen, Siorarsiorfik – Nuuk City Development. Advisor Anders Møller Christensen, National Bank of Denmark. 16:25-16:30 CONCLUDING REMARKS – Head of Secretariat Mads Qvist Frederiksen, Arctic Cluster of Raw Materials.

Besøg af Projekt Kivioq, 24.11.2017

Fredag d. 24-11/2017, havde vi besøg af Per Makwarth, Michael Nagel og Bonnie Jensen, fra projektet ”Kivioq til Hundested”.

Kivioq er ekspeditionsskibet polarforskeren Knud Rasmussen fik bygget og søsat i 1933. Det skulle bruges til den 7. Thuleekspedition, men efter Knud Rasmussens pludselige død senere i 1933, blev det købt af Marineministeriet. Formålet med projektet, er at få opkøbt Kivioq og få det flyttet til Lida byder velkommen til projektet ”Kivioq til Hundested. Skibet ligger p.t. ved kaj i Sønderborg. Hundested” Skibet, der er erklæret bevaringsværdigt og endda uerstatteligt, på baggrund af sin kulturelle værdi, er i overraskende god stand, alderen og andre omstændigheder taget i betragtning. Skibet sank ved kaj i Nuuk i 1989, men blev senere hævet igen og sat i stand. Det er i dag fuldt ud funktionsdygtigt. Projektet søger medlemmer, både aktive og passive, samt sponsorer. Der er lavet en forretningsplan for hele projektet og de bliver støttet af Projekt Maritim Turisme. Skibet skal bruges til mindre turistprægede ekspeditioner for grupper, sælture og udflugter for firmaer. Disse bli ver en del af fundamentet, for den fremtidige sikring af driften og vedligeholdelsen af skibet. Per Makwardt fra Projekt Kivioq holder oplæg

25 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN De fremtidige perspektiver, foreskriver en potentiel overtagelse af skibet d. 21. juni. 2018. Dog har projektet brug for yderligere støtte, da der forventes en samlet købs- og istandsætningspris på ca. 2,5-3 mio. kr.

Briefing, Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg: Aaja Chemnitz Larsen, Justus Hansen, Jens Erik Kirkegaard, Bendt B. Kristiansen, Ineqi Kielsen og Per Rosing Petersen præsenterer deres arbejde Onsdag d. 29-11/2017, havde Repræsentationen besøg af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Fra udvalget deltog følgende medlemmer: Aaja Chemnitz Larsen, Fm. (IA). Justus Hansen, nfm. (D). Jens-Erik Kirkegaard (S). Bendt B Kristiansen (IA). Ineqi Kielsen (S). Per Rosing-Petersen (PN).

Lida bød velkommen til udvalgets medlemmer, hvorefter hun præsenterede sig selv og repræsentationen. Hun gav herefter en introduktion om huset Nordatlantens Brygge herunder om bygningens historie og formål. Dette blev efterfulgt af en introduktionsrunde, hvor repræsentationens ansatte introducerede sig selv og deres arbejdsområder.

Repræsentationens ansatte lytter med til den spændende præsentation

Der blev til briefingen konkluderet, at interessen for Grønland har været, og til stadighed er, stigende. Danske myndigheder har haft en positiv indflydelse på grønlandske interesser, men samtidig ønsker man i en større grad, at varetage vores egne interesser.

Et af forslagene i forbindelse med dialogen imellem udvalget og repræsentationen, drejede sig om at tilknytte alle de grønlandske repræsentationer, en hovedsagligt kommerciel opgave. Denne opgave skal være, at markedsføre grønlandske produkter i udlandet. Forslaget blev nævnt på baggrund af erfaringer vedrørende grønlandske delegationer til Kina og Japan. Forslaget har været til debat i Inatsisartut og virksomheder i Nuuk har allerede erklæret sig positive, og villige til at samarbejde derom. Der var enighed om, at Grønlands udenrigspolitiske profil skal styrkes, og der blev lagt vægt på betydningen af at fremstå som en samlet enhed udadtil. I forlængelse heraf, blev der også ytret holdning om, at Grønland skal være mere fremme i skoene, i forhold til sine egne udenrigspolitiske anliggender.

26 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Afslutningsvis blev højaktuelle politiske områder gennemgået. Der var en bred enighed om, at Arktis og i særdeleshed Grønland, er internationale fokusområder i dag. Det blev understreget, at vi selv skal tage teten og styre udviklingen, og ikke lade andre komme os i forkøbet. Vi skal selv være den førende nation, i forbindelse med arktisk udvikling.

Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede på besøg Repræsentationen havde besøg af Naalakkersuisoq for finanser og skatter, ministersekretær Olga. P. Berthelsen, departement chef Nicolai Steen Christensen, direktør Peter Bech og Jeffrey Vries Andersen.

Lida bød velkommen og gav en introduktion til repræsentationen og dens arbejdsområder. Efter en kort

Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede og Repræsentationens ansatte præsentationsrunde blandt de ansatte, opsummerede Lida at der er relevant viden og erfaring at kunne trække på, i det komplekse arbejdsfelt på Repræsentationen. At være Selvstyrets repræsentant betyder jo, at vi dækker vores mangeartede interesser, og der findes mulighed for at få oplyst al specialviden, via departementerne.

Aqqaluaq takkede for invitationen, hvorefter han kommenterede på mulighederne ved at dele viden og erfaring.

Han orienterede herefter om, at den kommende finanslov kommer til at være den mest omfattende indtil videre, og at der er flere faktorer der gør sig gældende i den forbindelse. De nye lufthavnsprojekter, fiskeriloven og handelsområdet, er alle meget omfattende og tidskrævende sagsområder, og de præsenterer også nogle nye udfordringer, da de er mere omfattende i forhold til de mere typiske sagsområder.

Arbejdet med forfatningen fylder også meget. Der findes i denne forbindelse en gennemgående misforståelse, i henhold til hvordan og hvor hurtigt, selvstændighed kan opnås og implementeres. Processen er lang, og forfatningen behandles med omhu og en høj detaljegrad. Processen vil også kræve reformer. Vi er nødt til at konkretisere hvordan vi kan forsørge os selv, i takt med at blokstøtten nedjusteres og gradvist forsvinder.

Den økonomiske uafhængighed, er en ufravigelig faktor, der går hånd i hånd med politisk selvstændighed. Afslutningsvis blev der orienteret om samspillet imellem Inatsisartut og Naalakkersuisut, i forbindelse med arbejdet med og implementeringen af, finansloven.

Aqqaluaq takkede herefter for et godt og produktivt møde.

Repræsentationens ansatte lytter til Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. 27Egede NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Et internationalt Arktis

De bæredygtige udviklingsmål i Arktis, de lokale og globale perspektiver, det var overskriften, for en konference i udenrigsministeriet, den 1 december.

Med en solid deltagelse fra Grønland, blev der fokuseret på en bæredygtig udvikling i Arktis.

Over 50 deltog fra Selvstyret herunder 5 medlemmer af Naalakkersuisut, og dertil Virksomheder, Universitetet og andre aktører fra Grønland.

Der var fokus på hvordan man internationalt har sat sig for mål at, sikre at man som borger i et land har nogle grundlæggende rettigheder til at leve i et samfund og bidrage til væksten i samfundet. Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen, H.K.H. Kronprins Frederik og den danske Udenrigsminister Anders Samuelsen FNs repræsentant satte fokus på at, de 17 udviklingsmål, mål som verdens landes regeringer opfordres til at være iværksættende omkring. Det er sådan de skal bringes videre i lokal samfundene.

Fra Naalakersuisuts side blev det understreget at man ønsker at fremme levevilkårene og sikre at forskningen kommer ud til lokalbefolkningen. Dette skal sikres gennem dialog mellem forskere som kommer til Grønland og deres forpligtelse til at viderebringe resultaterne af deres forskning til befolkningen.

Der var også gennem Naalakkersuisut fokus på vores sprog, som det der tales i Arktis, og som derfor skulle høres på konferencen, af alle deltagerne. Det er sproget Fra venstre: Jacob Isbosethsen, Naalakkersuisoq Suka K. som kendetegner vores kultur og som giver os styrke i Frederiksen, H.K.H. Kronprins Frederik, Udenrigsminister Anders Samuelsen, den arktiske ambassadør Hanne Fugl vores videre udvikling. Eskjær Under paneldebatten var der fokus på spørgsmål som borgernes mulighed for at være med i en digital verden, og dermed få informationer og bruge digitalisering som redskab til fortsat vækst.

Under pauserne talte jeg (Lida) med flere udenlandske ambassadører som fandt konferencens tema forbundet med Arktis som meget relevant. De dækker hele rigsfællesskabets interesser, når de rapporterer hjem til deres regeringer. Det er en måde at kunne påvirke den globale dagsorden, men med fokus på os i det Arktiske. Den kinsesiske ambassadør Deng Ying, Lida Skifte Lennert og den canadiske ambassadør Emi Furuya Det blev også værdsat og bemærket at der var solid grønlandsk deltagelse, både på Naalakkersuisut niveau, Inatsisartut niveau, men også i forhold til at dække de bredere samfundsinteresser. 28 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Briefing, Aaja Chemnitz Larsen

Onsdag d. 06.12.2017, havde Repræsentationen besøg af Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen.

Gruppebillede med Aaja Chemnitz Larsen og Repræsentationens ansatte

Indledningsvis orienterede Aaja om hendes politiske og erhvervsmæssige erfaringer. Dette blev efterfulgt af en introduktion til IA’s struktur i Folketinget. IA i Folketinget har ansat 2 studerende, 1 praktikant, en politisk konsulent og en sekretariatsleder.

Aaja fremhævede at dagens oplæg ville være et personligt indlæg, med fokus på hendes politiske arbejde, og ikke kun en introduktion til selve Folketinget. Hun nævnte, hvordan hun i praksis er stor tilhænger af politisk pragmatisme. Derfor samarbejder hun også med samtlige af Folketingets politiske partier. Seriøsitet, forberedelse og tilstedeværelse er nøgleord, som hun baserer sit politiske arbejde på, og som der også reageres positivt på.

Aaja er, som hun forklarede med et glimt i øjet, ordfører for flere end 32 ordførerskaber i Folketinget. Alle de ”ikke hjemtagne områder” i Selvstyreloven, Udenrigs-, forsvars-, og sikkerhedspolitik og Grønlændere i Danmark, er noget der drøftes i Folketinget og dets udvalg.

Som et led i selvstændigheds processen, tilkendegav Aaja betydningen af at få udløst Grønlands potentiale. Her blev erhvervspolitikken og folkeskole niveauet fremhævet, som fundamentale forudsætninger for fremdrift. Hun efterlyste mere fokus på disse områder.

Der var samtidig fokus på de investeringer der skal til. Velvidende om at disse investeringer skal komme udefra og ikke internt i Grønland, er der behov for denne politiske pragmatisme som hun omtaler, og egenskaben af at kunne samarbejde med alle. Markering af Grønland som et stabilt samfund for investeringer, er en vigtig del af arbejdet.

29 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Hun fremhævede, at det i år også var lykkedes at komme i dialog med regeringen om finansloven for 2018. Et løft på 40 mio. kr. til rets sektoren blev nævnt som et eksempel. Aaja orienterede om at der bor ca. 16000 grønlændere i Danmark, og at der flytter 3-400 flere til hvert år. Ud af disse ca. 16000, er der ca. 50% der er i beskæftigelse. For at forhøje beskæftigelses procenten, er det nødvendigt med en aktiv målrettet indsats, og ikke som del af en flygtningepakke, som der ved andre lejligheder er blevet nævnt. Undervejs blev der stillet en række spørgsmål. De relaterede til følgende sagsområder. Justitsområdet og Aajas rolle som arktisk parlamentariker. Retsplejelovgivningens regler om aktindsigt, herunder antal af møder i diverse udvalg som Aaja er medlem af. De grønlandske værger for de indsatte i Danmark. En drøftelse om en kommende undersøgelse vedrørende danske elevers viden om Grønland.

Aaja Chemnitz Larsen præsenterer hendes og IA’s arbejde i Folketinget

30 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Tamalaat fra korpset

Den tyske ambassadør Ambassadør for De Forenede Møde med den kinesiske Charge dáffair for Andreas Meitzner Arabiske Emirater Fatema ambassadør Deng Ying Khamis Almazrouei Thailand, Pratana Disyatat

Luciaoptog i den svenske ambassade De nordatlantiske naboer, Den norske ambassadør Aud Kolberg Repræsentationschef Sigmundur Isfeld, Ambassadør Benedikt Jonsson og Repræsentationschef Lida Skifte Lennert

Kinas forhenværende ambassadør Zhen Jianguo og hans Afslutningsceremoni for turismefremstødet mellem Kina og Danmark assistent Wang Yuchen. Lida Skifte Lennert i midten

31 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN Nyt omkring Bryggen

Adam Worm – nyt medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Selskab Adam Worm er valgt til medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Selskab (DGLS). Selskabet er en medlemsforening der er stiftet i 1905 og har til formål at orientere om og opbygge gode relationer til Grønland. DGLS holder møder og foredrag på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), i det indre København samt i Kramer Hus i Charlottenlund. Selskabet søger at styrke kendskabet til det grønlandske samfund samt Arktis og støtte til det dansk-grønlandske samarbejde. Selskabet arrangerer foredrag og debataftener. DGS udgiver tidsskriftet Grønland, netavisen Polarfronten samt bøger om Grønland. Du kan læse mere om Det Grønlandske Selskab på hjemmesiden www.dgls.dk. I Nuuk er Morten Nornild og Arnaq Grove kontaktpersoner. Seniorrådgiver Adam Worm, Grønlands Repræsentation

Mød vores nye studentermedhjælper

Jógvan Arnason Djurhuus er vores nye studentermedhjælper i Grønlands Repræsentation i København. Jógvan er 32 år, kommer fra Tórshavn på Færøerne og er i gang med at tage sin kandidatuddannelse i Politik & Administration.

Jógvan har altid haft stor interesse for Grønland og grønlandske forhold. Dette er også afspejlet i hans studie, hvor han har gennemført valgfag i grønlandsk/arktisk udvikling og potentiale samt afviklet komparative projekter vedrørende grønlandske/færøske afhængighedsproblematikker i forbindelse med Danmark.

I sin fritid er Jógvan meget glad for at gå på jagt og fiske, både på lands, til vands og i

Fritiden bruges ofte til fiskeri luften.

Vi spurgte Jógvan, hvad han synes var det bedste ved Grønland, og han var hurtig til at svare: ”Det må næsten være puisi-suaasat!”

Jógvans arbejdsopgaver i Repræsentationen er meget forskelligartede. Han Jogvan holder meget af udendørsliv er med til at udarbejde tekster til nyhedsbrevet, deltager i møder og laver referater derfra, foretager research samt andre forefaldende opgaver. Han er altid klar til at give en hjælpende hånd, hvor der er brug for det. Jógvan glæder sig til et godt samarbejde med de nye kollegaer.

32 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Nordatlantens Brygges Erhvervsklub – Sheepview360, onsdag d. 11. oktober 2017 Kim Falck-Petersen fra Grønlands Repræsentation deltog i Nordatlantens Brygges Erhvervsklubs arrangement på Nordatlantens Brygge, ”Sheepview360 - hvordan laver man verdens bedste reklame?”. Aftenen handlede om Visit Faroe Islands marketings strategi Sheepview360. Sheepview360 handler i korte træk om Googles velkendte Streetview, som Grønland desuden (for nogle få år siden) blev en del af, så man som borger fra hele verden kan se Grønlands natur og gader. Færøerne var ikke med i Googles Streetview verdenskort – det ville Visit Faroe Islands ændre på. Direktør for Visit Faroe Islands, Guðrið Højgaard var desværre forhindret i at deltage i arrangementet pga. storm på Færøerne. I stedet deltog Rune Hørslev fra Danmark, der har ledet kampagnen med Sheepview360. Rune Hørslev fortalte at de i stedet for det velkendte blå kamera som en person går rundt med i gaderne i den pågældende by – at de havde monteret et 360 graders kamera på et får. Fåret går derefter rundt i naturen på Færøerne og optager fantastiske billeder. Disse billeder bliver uploadet hos Google og Færøerne er med ét en del af Google Street View. Hvem som helst kan på den måde ’gå rundt’ på Færøernes gader samt natur. Hele projektet med Sheepview360 blev for nogle år siden et stort viralt hit. Alle de store nyhedsbureauer i hele verden dækkede historien om de færøske får, der med kamera på ryggen havde gået Færøerne tykt og tyndt og på den måde fået Færøerne på Streetview kortet. Hele sagen blev et stort viralt hit – og Visit Faroe Islands meddelte at der blot tre dage efter lanceringen var meldt udsolgt på alle hoteller på Færøerne.

Grønlands Repræsentation er automatisk medlem af Bryggens Erhvervsklub fordi Repræsentationen har base i Nordatlantens Brygge.

Links: Læs mere om Nordatlantens Brygges Erhvervsklub på følgende hjemmeside: http://www.nordatlantens.dk/da/erhvervsklub/

I kan se mere om det spændende Sheepview360 projekt på følgende hjemmeside: http://visitfaroeislands.com/sheepview360/

I kan bruge Google street view og kigge rundt i de grønlandske byer og omkringliggende natur, på følgende hjemmeside: https://www.instantstreetview.com Blot søg på din gade i Grønland – så finder Google Streetview din gade med det samme. Medlemmer af Nordatlantens Erhvervsklub: Air Greenland, Atlantic Ariways, Arctic Business Network, BankNordik, Business4U, Comby, Deloitte, Emcon, Visit Greenland, GrønlandsBanken, Grønlands Erhverv, Grønlands Rejsebureau, Icelandair, MT Højgaard, Nuna Advokater, Perform.nu, Royal Greenland, Saltwerk, Smyril Line, Trans Nordic Tours, Up Front Communcations

33 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Skuespiller Nikolaj Coster Waldau var med til at kortlægge Google Streetview på Færøerne Grønland via Googles Streetview kamera

Google Street-view i Ilulissat Google Sheep-view på Færøerne

Verdenskort over Google Street-views udbredelse

Google Sheep-views udbredelse på Færøerne Google Street-view i Nuuks fjorde

34 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Præsentation af Juullip nipitittagaa, lørdag d. 28.10.2017

Lida deltog ved præsentationen af Grønlands julemærke 2017 i Det grønlandske Hus.

Stemningen var sat i de stemningsfulde og fyldte lokaler i Det grønlandske Hus i København. Der var kaffe, kalaallit kaagiat, brunkager og pebernødder på alle borde. Aavaat koret sang smukt om julens velsignede bud.

Der var en direkte video (skype) forbindelse til Katuaq, hvor vi hørte præsentationen af årets julemærketegner, som var Gukki Nuka. Gukki Nuka forklarede i sin takketale, at barnets tarv ligger ham meget på sinde. Han er selv opvokset i Uummannaq, hvor han har oplevet misrøgt på forskellig måde og har på egen krop oplevet overgreb. Julestjernen i hans julemærke giver det karakteristiske orange lys overalt i julemåneden i Grønland. Julemærket har særligt barnet i centrum, hvor det er tanken, at børn skal have vores kærlige opmærksomhed - uanset baggrund og opvækst.

Dagens hovedtaler i Det grønlandske Hus var Jeppe Gitz Johansen, som berettede om sine oplevelser fra sin barndoms jul i Grønland, det at tænde stearinlys og opleve julens varme stemning, selv samle grene sammen til at danne et juletræ var nogle af flere minder, som han delte.

….der er ingen stemning som den der var i min barndoms jul, det kan jeg selv godt blive e nig med Jeppe om, derfor var det dejligt at møde mange i min forældres generation, bl.a. de to skønne kvinder, som fortalte, de var årgang 1945 som min far. Og ikke mindst Petra som var min fars barndomsveninde fra Sisimiut. Juullip nipitittagaa gav på denne måde en dejlig erindring om en fortid, og en nutid, og sammen skal vi fortsat fejre julen udi fremtiden.

Lars Balslev på visit hos Repræsentationen Fredagsbriefing – Lars Balslev fortæller om status på lufthavnsprojektet 35 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Red Bull holdt en skihop-opvisning i forlængelse af Inderhavnsbroen (lige udenfor Grønlands Repræsentation)

Værk af Hans Lynge: ”Himmelspræt”. Venligst udlånt Værk af Hans Lynge: ”Piteraq”. Venligst udlånt af Inge Lynge af Hans Lynge Fonden

Værk af Hans Lynge: ”Bjørneungen ser den første sol”. Værk af Hans Lynge: ”Sommerlandskab i Grønland”. Venligst udlånt af Hans Lynge Fonden Venligst udlånt af Hans Lynge Fonden 36 NYT FRA GRØNLANDS REPRÆSENTATION I KØBENHAVN

Bagsiden – Luftfotos af Grønlands Repræsentations og Bryggens område

37