Nr. 4 - oktober, 2013

NORDEN for folket Foreningen NORDEN´s lokalafdelinger har atter i år haft en travl sommer med deltagelse i talrige arrangementer landet over, med aktuel orientering om de nordiske forhold og om foreningens egen virksomhed.

Det gjaldt således på det store Folkemøde på Bornholm i juni med 60.000 deltagere. hvor Foreningen NORDEN var godt repræsenteret, både i det nordiske telt og i Dansk Folkeop- lysning Samråds telte.

Som det ses på dette foto var landsformand Karen Ellemann således ”ude blandt folket” og fortælle om Foreningen NOR- DEN. Hun var også en aktiv deltager i et debatmøde i Flens- borg om Norden og Europa i finanskrisens tegn. Læs repor- tagen herom inde i bladet.

Stort Hovedstadstræf Der var også et kraftigt nordisk og folkeligt islæt på Københavns Rådhus den 23. august, hvor de 170 deltagere fra hele Norden i For- eningen NORDEN ´s Hovedstadstræf og Øre- sundstræf fik en hjertelig modtagelse med vel- komsttaler og de berømte rådhuspandekager.

I den smukke festsal ses her fra venstre fra lokalafdelingerne: Susanne Prip Madsen, for- mand København, Gunnar Stenarv , formand Stockholm, Tiina Kujala styrelsemedlem i Hel- singfors, Terje Slorby, formand Oslo, og Helga Vollertsen, kasserer i Reykajvík.

Læs mere inde i bladet om det store arran- gement afsluttende med en konference på Christiansborg. Indhold

Nr. 4 - oktober 2013

OBS: Udgivelsestidspunkter NYT FRA REDAKTIONEN NORDEN Nu udkommer i januar, april, juni og oktober. Den amerikanske præsident Redaktionel deadline for nr. 1/2014: 15. november 2013. Barack Obama´s møde med de nordiske landes statsle- Side 3 Lederartikel (Karen Ellemann) dere i Stockholm den 4. sep- Side 4 Stadig vigtigt med eet nordisk arbejdsmarked tember var endnu et eksem- Side 5 Om den særlige Københavnerfølelse pel på interessen for den nordiske model, som således Side 6 – 7 Det nordiske samarbejde vigtigere og stærkere end nogensinde før gør det muligt at samarbejde Side 8 Opfordring til Island: Kom nu med i EU tæt over landegrænserne og Side 9 Tættere samarbejde mellem USA og Norden møde de nationale og internationale udfordrin- Side 10 – 13 Tema: Musik i Norden ger i fællesskab. Det vækker stigende interesse 95 unge strygere fra hele Norden og Fakta om NYSS og respekt rundt om i verden, og det bør natur- Ny nordisk kulturfestival under forberedelse ligvis følges op på alle niveauer. Fælles holdninger afstemmes i Norden – udvalg Styrker den kulturelle samhørighed i Norden Derfor var det således glædeligt, at dagbladet Side 14 – 15 Må finde nordiske svar på samarbejdet i Europa ”Politiken” på baggrund af Omaba - besøget Side 16 Kan EU hjælpere danskere, der ikke har stemmeret og Ny NR - direktør bragte en række artikler med skildringer af den aktuelle politiske og økonomiske situation Side 17 Norden skal kjempe for sin plass i Europa og Kommentar til omtale i hvert af de nordiske lande, med beskrivelser Side 18 – 23 Tema: 1814 og Europa af både forskelle og ligheder landene imellem. En både dansk og international begivenhed Historie – formidling og bred folkelig markering Også heraf fremgik det tydeligt, at den nordi- Kongens nye hovedkvarter i Middelfart (Tore Teglbjærg) ske samarbejdsmodel fortsat er spil -levende og Således blev Norden som resultat af 1814 (Uffe Østergaard) udfolder sig på stadigt flere områder. Samtidig ”Danmark var ikke Danmark hvis Norge ikke var til ” sker der en stadig udbygning af de efterhånden Side 24 – 25 Sproghjørnet (Henrik Hagemann) historiske samarbejdsaftaler i Norden, som det Side 25 Forslag om Øresundsparlament og Venskabsby – udstilling og jubilæum eksempelvis omtales i dette nr. af bladet, i anled- Side 26 ”Jagten” kandidat til filmpris og Stærke bud på mindre kendte kunstarter ning af 60-året i 2014, for aftalen om eet fælles nordisk arbejdsmarked. Side 27 Forslag om fælles nordisk miljøberedskab og Fotocollage om jubilæum Nordisk Biblioteksuge om vinter i Norden Samarbejdet på kulturfronten er heller ikke nyt, Side 28 For (nord)lys i hverdagen og Nordisk Kulturuge på Rude Strand men udfolder sig ligeledes på mange områder, Side 29 – 31 Tema: Litteratur i Norden som temasiderne om Musik i Norden beskriver, En poetisk og gådefuld togrejse ligesom omtaler af god nordisk kunst, design og Krav om boglove - også for e-bøger litteratur fortsat hører hjemme i NORDEN NU. Magisk realisme på islandsk (Anette Jensen) Bagside Nordisk midsommerfest Og med landsforeningens aktive deltagelse i næste års markering af 200 - året for afståelsen af Norge, giver vi læserne en bredt tilbageblik Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendivis i begivenhederne i 1814 med udgangspunkt i Foreningen NORDENs holdning. Middelfart, hvor kong Frederik VI – efter megen Indlæg, læserbreve, arrangementsomtale m.v. til NORDEN Nu tøven men nødtvungent af begivenhederne - modtages pr. e-post eller på CD med print af teksten vedlagt. underskrev de nødvendige papirer og dermed ophævede ”tvillingerigerne”. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. God læselyst ! Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919 har arbejdet for øget Med efterårshilsen samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser. Preben Sørensen Medieudvalg: Georg Møller (formand), Jens Utoft, Morten Høyrup og Preben Søren- sen (sekretær).

Redaktionen sluttet 16. september 2013.

MOTTO : KENDSKAB GIVER VENSKAB

UDGIVER ANSVARSH. REDAKTØR Foreningen NORDEN i Danmark Preben Sørensen OPLAG 10.250 Malmøgade 3 Sundgade 3, 6400 Sønderborg. 2100 København Ø tlf. 3391 8510 ISSN-NUMMER 0901-4950 tlf. 3542 6325 l Fax 3542 8088 e-mail: [email protected] landskontoret@foreningen-norden dk TRYK www.foreningen-norden.dk layout / ctp – [email protected] KLS GRAFISK HUS A/S

Bladhoved foto af Søren Sigfusson/norden.org Læs også foreningens hjemmeside www.foreningen-norden.dk Indhold

Kommunalvalg 2013

Af Karen Ellemann – landsformand

Tiden er med det nordiske samarbejde - også lokalt

et nordiske venskabsbysamarbejde kan blive en gevinst for fremsynede kommunalpoli- tikere, hvis de griber muligheden, og tør investere i samarbejdet. Så kan kommunen på kort og langt sigt spare penge, ved en konstruktiv udnyttelse af de nordiske muligheder. På det kommunale område kan der, gennem et tæt samarbejde mellem venskabsbyerne, spares på udviklingen inden for kommunernes meget udgiftskrævende områder, såsom det sociale område, ældreområdet, sundhedsområdet, på skoleområdet og integrationsområ- det. En veltilrettelagt indsats med udveksling af kommunale medarbejdere og derigennem sikringen af overførsel af erfaringer på de nævnte områder kan skabe gode ændrin- ger på kommunernes økonomiske bundlinje. Også inden for den kommunale miljøindsats kan venskabsbysamarbejdet med fordel bruges. Alle udvikler nye kommunale klimamål – også i de andre nordiske lande. Og vi taler jo om sammenlignelige størrelser, når vi taler nordisk. Vi bygger på den samme samfunds- og velfærdsmodel. Og det kan – selv om det næsten lyder usandsynligt! - godt være, at en svensk, norsk, finsk eller islandsk kommune har nogle best practices på områder, der kan overføres til danske forhold og sikre bedre kommunal velfærd for færre penge.

På nationalt plan har man fået øje på mulighederne i det nordiske samarbejde og erhvervslivet samarbejder nordisk som aldrig før.

Norden fylder mere og mere i den politiske debat. Det skyldes også problemerne i verdensøkonomien. Krisen har ændret dagsorden mange steder, men meget tyder på, at krisen har gjort samarbejdet i Norden mere oplagt. De nordiske lande har meget sammenlignelige samfundsopbygninger, og der ligger et uudnyttet potentiale for at skabe nordiske løsninger, der på mange områder kan sikre samme eller bedre velfærd for færre penge. En bedre udnyttelse af ressourcerne er jo et omdrej- ningspunkt i en tid, hvor vi vil det hele, men pengene ikke rækker. Her giver Norden muligheder.

Norden er også kommunernes åbenbare mulighed for at være med i globaliseringen. Hoved- parten af danske kommuner har venskabsbyer – og langt hovedparten af disse venskabsbyer er nordiske. n Stadig vigtigt med eet nordisk arbejdsmarked

Er også en vigtig del af fagbevægelsens virksomhed

Der er en lang tradition for nordisk -Desuden vil den nordiske erfa- der - sammen med det særlige samarbejde på arbejdsmarkeds- rings - og informationsudveksling, grænsehindringsudvalg – på at få området. Dette omfatter såvel det netværksdannelse og koordination fjernet disse hindringer for et helt formelle samarbejde i Nordisk Mini- i forbindelse med EU-initiativer og frit arbejdsmarked i Norden, under- sterråd og i Nordisk Råd som det -forhandlinger samt implemente- streger LO-sekretæren. uformelle samarbejde mellem lan- ring af EU-direktiver være centrale dene og deres organisationer. elementer i samarbejdet, som bl.a. -Det er således positivt at det nye løbende drøftes i EU`s Økonomisk nordiske samarbejdsprogram også -Det gælder ikke mindst for arbejds- Sociale Udvalg. hvor jeg er blandt fremhæver som et tværgående markedets egne organisationer, hvor fagbevægelsens repræsentanter, prioritetsområde, at forebygge og fagbevægelsen samarbejder direkte fortsætter Marie-Louise Knuppert. nedbryde grænsehindringer, med med de enkelte tilsvarende organisa- Nyt samarbejdsprogram at videreudvikle arbejdsmiljøstrate- tioner i de andre nordiske lande eller gier og -tilsyn, modvirke uacceptable på LO-plan gennem Nordens Faglige Hun hilser det nye samarbejdspro- arbejdsforhold, „social dumping“ og Sekretariat, NFS, fortæller LO-sekre- gram vedtaget af de nordiske arbejds diskrimination på arbejdsmarkedet, tær Marie-Louise Knuppert, som er - og beskæftigelsesministre velkom- synliggøre betydning af god ledelse dansk LO´s repræsentant på såvel men, som fastlægger det formelle og aktiv medarbejderindflydelse, nordisk - som internationalt plan. nordiske regeringssamarbejde for samt styrke en bæredygtig anven- dette område i perioden 2013–2016. delse af den enkelte lønmodtagers -Samarbejdet i Norden er både ressourcer. naturligt og helt nødvendigt. Vi -For fagbevægelsen vil en hoved- har jo årtiers tradition for overens- prioritering være, at samarbejdet på -Det er jo i direkte forlængelse af komstaftaler med arbejdsgiverne og beskæftigelses- og arbejdsmarkeds- den indsats som fagbevægelsen for et tæt samarbejde med regering området skal fremme arbejdsudbud- herhjemme og i det øvrige Norden til og folketing om lovgivning på vores det, øge beskæftigelsen og reducere daglig gennemfører til gavn for med- område. den strukturelle ledighed for både lemmerne og dermed hele samfun- kvinder og mænd. det, slutter Marie –Louise Knuppert. -Aftalen om eet fælles nordisk arbejdsmarked kan næste år fejre 60 -Men det vil også være vigtigt er års jubilæum, og det er stadig en vig- at styrke et godt arbejdsmiljø på tig aftale for de nordiske lønmodta- arbejdspladserne ved at værne om gere og deres organisationer. De nor- den nordiske model og det nordiske diske landes fælles værdigrundlag og arbejdsmarkeds gode arbejdsvilkår, fællestræk giver gode muligheder arbejdsmiljø og tilpasningsevne. for at lære af hinandens erfaringer og koordinere synspunkter, hvor det Fælles liste er relevant, og hvor det giver nordisk -Som bekendt er der stadig både nytte. Det vil sige på områ-der, hvor større - og mindre grænsehindrings- landene kan opnå mere sammen end problemer de nordiske lande imel- hver for sig. lem, og i forbindelse med drøftel- serne om disse spørgsmål samtidig i -Det gælder ikke mindst på EU- de nordiske landes parlamenter i fjor, området, hvor den nordiske model udarbejdede NFS i samarbejde med for samarbejdet på arbejdsmarke- Foreningerne Nordens Forbund, FNF, det fortsat mødes med stor interesse en omfattende liste over problemer, i de andre medlemslande, og vi ser som fortsat skal løses, og med forslag naturligvis gerne, at vores samar- til hvordan dette kan ske. bejdsform breder sig i Europa - ikke mindst i de nye medlemslande i Øst- -Vi er glade for at se, at de enkelte europa. lande herunder Danmark nu arbej- LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

4 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Om den særlige Københavnerfølelse -som resten af Norden også kan nikke genkendende til

Der deltog 170 i det årlige Hovedstadstræf som i år foregik I København fredag den 23. - søndag den 25. august. Foreningen NORDENs Københavns afd. var vært og benyttede lejligheden til også at holde Skåne-Sjælland træf. Der var 55 fra de øvrige hovedstæder, resten var fra Skåne og Sjælland.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation gav om fredagen en modtagelse i den store fest- sal, hvor formanden for Københavns-afdelingen, Susanne Prip Madsen, bød velkommen på forenin- gens vegne, og næstformand i Borgerrepræsenta- tionen, Mogens Lønborg (K) bød velkommen til Køben- Et udsnit af deltagerne fra de nordiske lande, ved modtagel- havn. sen i den smukke festsal.

Han understregede, at det særlige ved København ikke stervej med at inddrage de meget forskellige grupper af kun er seværdighederne, det er lige så meget en følelse. borgere, der bor i Nordvest/Bispebjerg/Emdrup, som i alt Følelsen af at være et sted, hvor der er plads til forskel- huser 10 % af Københavns befolkning. lighed, og hvor folk bidrager til at skabe en endnu bedre by. Det er denne følelse, som vi hver dag arbejder hårdt En anden gruppe var på besøg i Skt. Kjelds Klimakvarter på at fastholde – og ikke mindst gøre endnu stærkere. på Østerbro og så på planerne- samt det der allerede er ført ud i livet - omkring grønnere gader, blomstrende for- -Den særlige Københavnerfølelse handler bl.a. om, at vi haver, et rigt dyreliv og landskabelige kanaler, der leder har et fælles projekt. Som alle andre storbyer i verden er regnvand væk fra kvarteret, så man undgår vandskader vi optaget af klimaudfordringerne. Vi har valgt at sætte ved de store regnskyl. barren højt; København skal som verdens første hoved- stad være CO2-neutral inden 2025. Den tredje gruppe var på besøg på Kunstforeningen Gl. Strand og Thorvaldsens Museum, hvor kunstnergrup- -Når det kommer til mulighederne for økonomisk vækst, pen Decembristerne udstillede side om side med Thor- så er vi jo glade for at være placeret i denne region. Sam- valdsens værker. n men med bl.a. Malmø og Lund udgør vi et marked på flere millioner forbrugere. Desuden kan arbejdstagere BR-næstformand Mogens Lønborg bød velkommen til byen. og iværksættere gnidningsfrit bevæge sig over sundet.

-Nu har jeg talt om en særlig Københavnerfølelse, men i virkeligheden er det jo en følelse, som alle samlet hér kan nikke genkendende til. For hvis der er noget, der karakteriserer de nordiske lande, så er det respekten for mangfoldighed, viljen til at gøre kloden grønnere og ikke mindst vores evne til at have godt og sundt erhvervsliv samtidig, under- stregede Mogens Lønborg. Gruppearbejde og besøg Om lørdagen var deltagerne delt ind i tre grupper: Borgerinddragelse, klimakvarter og kunst.

Det var meget spændende for deltagerne at høre, hvordan der arbejdes på Biblioteket på Renteme-

NORDEN NU NR.3 – JUNI 2013 5 Det nordiske samarbejde vigtigere og stærkere end nogensinde før Understregede minister Manu Sareen ved NORDEN – konference på Christiansborg

Ved konferencen den 25. august på enkelt statsborger 35 kr. om året. Vi får altså rigtig meget Christiansborg som afslutning på For- for få penge. eningen NORDEN`s Hovedstadstræf og Øresundstræf takkede minister -Jeg mener, at der er tre fokusområder, vi skal prioritere for nordiske anliggender, Manu Sare- for at puste liv i et Nyt Nordisk Samarbejde: Vi skal sørge en, for denne mulighed for at mødes for, at samarbejdet giver merværdi for hver eneste nordi- med gode nordiske venner, fordi det ske borger, vi skal fokusere på vækst og muligheder, og vi er det er dejligt at mødes med græs- skal udnytte vores nordiske brand internationalt. rødderne i det nordiske samarbejde. Han kaldte sit oplæg for ”nyt liv i den Merværdi for den enkelte borger nordiske familie” og tog udgangs- -Det er mit mål, at de politiske initiativer giver mening punkt i, at det nordiske samarbejde for de nordiske borgere, og at merværdien kan mærkes i både er vigtigere og stærkere end den enkeltes hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi (regerin- nogensinde før. gerne) bliver bedre til at involvere borgere, organisatio- ner og virksomheder i det nordiske samarbejde, for det -Desværre er det oftest andre end os er dem og jer, der skal være i fokus. Det er de ”kunder”, selv, der bemærker det. Min pointe det hele handler om. vil være, at vores nordiske familie trænger til ny energi.Min mission -Jeg forsøgte at minde danskerne om deres nordiske som minister for nordisk samarbej- familie, da jeg for nylig fik indført, at busserne på Sjæl- Manu Sareen om ”Nyt Nordisk de er at sige til danskerne, at vi er en land flager på Nordens dag - en markering af, at her er Samarbejde” del af en større familie, der trænger noget, der tilhører os alle, og som er værd at fejre. Et til opmærksomhed. Det er en stærk andet eksempel på, at det nordiske samarbejde tager familie, fordi den bygger på fælles værdier og ligheder og befolkningerne alvorligt, er vores styrkede indsats for at har gjort det gennem mange år. fjerne grænsehindringer, som regeringen og Folketinget har vedtaget. -Omvendt er det ikke en familie, som gør et stort væsen af sig, eller som medierne interesserer sig særligt for. Vi -Det skal være muligt både for borgere og virksomheder i trænger til at puste nyt liv i den familie, som vores sam- regionen at bevæge sig, bo og arbejde på tværs af græn- arbejde med de øvrige nordiske lande kan betegnes som. serne i Norden, uden at man havner i en juridisk gråzone Jeg synes, at et møde som dette er en oplagt anledning - eller direkte bliver forhindret på grund af uklare love til, at vi sammen kan drøfte, hvordan det kan gøres. Til- og regler. Det gør mig derfor rigtig glad, at vi i Danmark lad mig at være provokerende: Foreningerne Norden har nu er blevet foregangsland, når det gælder fjernelsen af mange medlemmer – jo vist – men hvordan får vi f.eks. grænsehindringer. også flere unge med? Familien skulle jo nødigt gå hen og uddø! -Kigger vi tilbage, har der også været en rigtig god tradi- tion for, at det ikke var politikere, der var alene om at styre Får meget for få penge det nordiske samarbejde. For eksempel spillede Forenin- -Tilsammen har de nordiske lande verdens 10.største gen NORDEN en aktiv rolle, da institutioner som Nordisk økonomi. Vores konkurrenceevne er stærkt forbed- Råd og Nordisk Ministerråd blev stiftet. Foreningen var ret, når vi står sammen. Som Foreningen NORDEN har også primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske bemærket, så er der for hver eneste dansker 1.400 andre pasunion, det fælles arbejdsmarked og tankerne om et mennesker i verden. nordisk fællesmarked.

-Hvis vi går sammen i Norden, kommer vi ned på 280 -Måske har vi politikere taget os selv for meget magt konkurrenter pr. mand. Hvis vi bruger de fordele, vi har de senere år. Har vi glemt græsrødderne? Det nordiske ved at stå sammen, står vi stærkere over for resten af samarbejde tilhører befolkningerne og ikke politikerne, verden. Og så koster det nordiske samarbejde kun hver og det må aldrig udvikle sig til et virkelighedsfjernt foreta-

6 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 gende. Vi skal trække i den modsatte retning og inddrage -Også kulturen er en fællesnævner i Norden og vigtig i alle i vores familie. Derfor vil jeg også altid gerne tage dia- den internationale branding. I de nordiske lande smel- logen om nordiske forhold, når der er mulighed for det. ter kultur og uddannelse ofte sammen, for eksempel har kreative uddannelser i fag som film og musik haft betyd- Fokus på vækst og muligheder ning for, at de brancher står stærk og har stor økonomisk -Mit næste fokusområde flytter vores blik fra den enkelte betydning. Den rolle har de kun fået, fordi de nordiske borger og op til den samlede, nordiske familie. Ligesom vilkår og vækstbetingelser for kreative miljøer og uddan- alle andre områder slås den nemlig også med økonomi- nelser er så gode, som de er. Hvis vi sætter fokus på de ske udfordringer, og vi er nødt til at tænke i vækst og tre områder, som jeg har gennemgået, kan vi puste nyt muligheder inden for de rammer, der ligger. I Norden har liv i vores familie. vi en samfundsmodel, der bygger på værdier, som vi alle sammen deler. Det handler om demokrati, ligestilling, -Regeringens ambitionsniveau for det nordiske arbejde retfærdighed og gensidig respekt. Ingen andre steder er højt. Præcis som det er tilfældet med "Ny Nordisk findes et regionalt samarbejde, der på samme måde har Mad" og "Ny Nordisk Skole", skal et "Nyt Nordisk Samar- så mange fællestræk som sit fundament. bejde" udbygge vores fælles fordele og inspirere andre lande. Det nordiske samarbejde tilhører befolkningen. -Bruger vi det aktivt, kan vi udvikle nye løsninger, som Derfor er jeg altid åben for forslag til, hvordan vi sammen andre lande kan have svært ved at kopiere. Vi har også kan styrke vores samarbejde. Lad os tage vores nordiske nogle klare styrkepositioner, hvis vi står sammen om en familie seriøst og bruge det potentiale, der er i den, fuldt fælles indsats. Det kunne for eksempel være en fælles ud, sluttede Manu Sareen. front i form af erhvervsfremstød på verdensmarkederne. Det giver også merværdi for de enkelte lande at lave fæl- Fjerne to hindringer hvert år les markedsføring. Formanden for Nordisk Råds danske delegation og tid- ligere minister Bertel Haarder, kom i sit indlæg blandt -Et andet godt eksempel på et stort potentiale er grøn andet ind på, at der burde samarbejdes mere omkring vækst. Vi kan se, at et attraktivt marked for grøn teknologi ambassade -repræsentationerne. At det er tåbeligt at er ved at vokse frem. Kina vil formentlig være størst og bygge fem ambassader i samme by, frem for at have fæl- bedst til at producere og iværksætte den eksisterende les repræsentation eller som minimum at deles om faci- miljøteknologi, men ikke nødvendigvis, når det glæder liteterne. Bertel Haarder foreslog også at man skal tekste miljøpatenter og innovationer. Her har de nordiske lande film på deres eget sprog. Altså at en svensk film vist på en række styrker. dansk tv har svenske undertekster i stedet for danske.

-Danmark er førende inden for vindkraft, Island inden for Direktøren for Øresundskomiteen Finn Lauritzen beskrev geotermisk energi, Sverige og Finland inden for bioenergi hvordan samarbejde foregår over Øresund og drog paral- og Norge og Sverige når det gælder vandkraft. Tilsammen lel til de øvrige grænseområder. Der er masser af initia- er det kompetencer, der netop supplerer hinanden frem tiver over Sundet. Planen for Øresundskomiteen er at få for at konkurrere mod hinanden. Landene har meget at fjernet to grænsehindringer hvert år. Han fortalte også at vinde, hvis vi samarbejder på tværs. universiteterne ikke samarbejder mere efter at Øresunds universitetet blev nedlagt og dermed går en masse for- Højt ambitionsniveau dele tabt. -Fra den enkelte borger og det nordiske fællesskab bevæger vi os nu ud i verden. Her har man nemlig også Der var efterfølgende en livlig debat mellem indledere bemærket vores nordiske familie. Norden som brand bli- og tilhørere. Der er ingen tvivl om at der stadig er brug ver anerkendt og beundret - Norden er blevet cool. Vi for en masse arbejde på det nordiske område. Der kom skal blive bedre til selv få øje på alle de kvaliteter, som et meget relevant spørgsmål om IP adresser. Om hvorfor også "The Economist" har påpeget ved den nordiske vel- det ikke er muligt for en islænding at gå ind på Danmarks færdsmodel. Jeg bliver super glad, når vi for eksempel Radios hjemmeside og se Nissebanden. Det burde være får ros for vores kreativitet og reformtiltag, men vi skal muligt at åbne for de hjemlige produktioner for det øvrige huske at udnytte opmærksomheden. vi er særligt gode, Norden. Det er en sag som NORDEN´s Hovedstadsfor- for eksempel på ligestillings og miljøområdet. eninger tager op nu, oplyser Susanne Prip Madsen. n

NORDEN NU NR.3 – JUNI 2013 7 Opfordring til Island: Kom nu med i EU

Travl nordisk sommer for statsministeren

Island har i forbindelse med et regeringsskifte lagt et ”Jeg ser frem til det årlige rigsmøde. Rigsfællesskabet er fremtidigt medlemskab af EU på hylden, og det blev cen- et helt særligt fællesskab med stærke politiske, historiske trum for samtalen, da statsminister Helle Thorning-Sch- og kulturelle bånd. På rigsmødet har lagmanden, lands- midt i juni mødtes med sin islandske kollega Sigmundur styreformanden og jeg mulighed for at have en åben og David Gunnlaugsson på Marienborg. fri dialog om aktuelle emner i rigsfællesskabet.

- Island er et stærkt, åbent demokrati, som vi føler os Statsministeren glædede sig samtidig til at vise lagman- meget nært beslægtet med. Derfor har det altid været den og landsstyreformanden nogle områder i Danmark, et ønske for Danmark, at Island er med i EU. Men uanset som hun kender godt og selv holder meget af. den danske holdning er det jo et spørgsmål, som kun kan afgøres af den islandske befolkning, siger Helle Thorning- Væsentlige emner ved dette års rigsmøde var proble- Schmidt. merne med EU-stoppet for landing af sild og makreller fra Færøerne i EU-landenes havne samt Grønlands fort- -Vi har et realistisk forhold til EU i Danmark. Vi ønsker at satte overvejelser om minedrift i stor stil og med brug af være så tæt på kernen som overhovedet muligt i EU. Det udenlandsk arbejdskraft. er ikke for EU's skyld, men det er for Danmarks skyld, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter: Rigsmøderne er rent orienterende møder, hvor der ikke skal træffes beslutninger. n - Vi mener, at vi varetager Danmarks og danskernes inte- resser bedst tæt på kernen i EU. Men sådan må hver Rigs-møde befolkning jo afgøre, hvordan man står bedst i EU. Og (jf. -dag) møde, forsamling af et riges myndigheder, der er det jo tydeligt, at Danmark og Island har haft en stænder m. m. VSO. især (foræld.) m. h. t. da. forhold forskellig vej ind det europæiske fællesskab. før 1660, om danehoffer, herredage, rigsdage, udvide- de rigsraadsmøder. i Kalundborg holdtes der i maj 1360 Han glædede sig over besøget: et stort Rigsmøde. (Ordbog over det danske Sprog)

- Vi diskuterede EU og Islands situation der. Men også vigtigheden af nordisk samarbejde og også i forhold til det arktiske område, som begge lande har stor interesse i, sagde David Gunnlaugsson. Besøg på Færøerne Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin- nock aflagde den 18.-20. juni officielt besøg på Færøerne. Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og Jórun Johannesen var værter for besøget. Statsministeren holdt møde med lagmanden, landsstyret og medlemmer af Lagtinget samt besøgte forskellige dele af Færøerne. Helle Thorning-Schmidt Aleqa Hammond Rigsmøde i Danmark Den 28.-29. august mødtes statsminister Helle Thorning- Schmidt, lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og den nye grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond til rigs- møde i Danmark.

Selve rigsmødet blev holdt den 29. august på Arken i Ishøj. Inden mødet besøgte statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden Bogø, Møn og Sydsjælland. Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtalte i anledning af mødet: Kaj Leo Holm Johannesen Sigmundur David Gunnlaugsson

8 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tættere samarbejde mellem USA og Norden

Mødet i Stockholm den 4. september mellem præsident mål, som især skal fokusere på spørgsmål, som rejses Barack Obama og de nordiske statsledere vil føre til et i FN - og som skal omfatte en koordineret holdning til tættere samarbejde mellem USA og Norden fremover om præventivt diplomati, fredsskabelse, fredsbevarelse og bl.a. klimaspørgsmål, den internationale økonomi, udvik- forhindring af grusomheder. lingen i Arktis samt fremme af menneskerettighederne. På det det sikkerhedspolitiske område enedes landene De fem nordiske lande blev desuden enige med USA om om at påbegynde en amerikansk-nordisk sikkerhedsdia- en udtalelse med fordømmelse af det giftgasangreb, som log, som skal mødes årligt for at drøfte samarbejdsmu- det syriske regime formentlig stod bag for nogle uger ligheder omkring globale og regionale sikkerhedsspørgs- siden. n

Barack Obama lagde vejen forbi Stockholm og havde samtaler med de nordiske statsledere. Fra venstre til højre er det Dan- marks Helle Thorning-Schmidt, Finlands præsident Sauli Niinisto, Barack Obama, Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt, Norges daværende statsminister Jens Stoltenberg og Islands statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson.( Foto: Scanpix)

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 9 Tema: Musik i Norden

95 unge strygere fra hele Norden

Blev undervist og gav koncerter i Holstebro og Aarhus

Nogle dage i august fyldtes OrkesterEfterskolen i Holste- Den danske kontrabassist, Mette Hanskov, der til daglig bro med 95 af de mest talentfulde unge strygere fra Nor- underviser musikskoleelever og spiller i Det Kongelige den. Talenterne oplevede en uge med masser af under- Kapel, er idémanden bag NYSS. Hun glædede sig enormt visning, nye musikalske venner og et nykomponeret værk meget over samværet og kursusforløbet: skrevet til dem. ”Det blev en skøn uge. Også for underviserne. Vi er over- Nogle var fra Grønland, andre kom fra Norge og Sverige. beviste om, at det er rigtig godt for børn og unge at være Der kom også nogle fra Finland og Island. De kendte ikke sammen om musik. Det giver dem nogle sociale kompe- hinanden, men da sommerkurset var overstået, var det tencer, de kan bruge i deres liv, også senere hen. Vi var jo med garanti anderledes. Musik giver sammenhold, også sammen i en uge, så eleverne og underviserne kom til at selvom man ikke lige med det samme fangede, hvad side- lære hinanden at kende på kryds og tværs. Og man kunne manden sagde til én. nå rigtig langt ligegyldigt hvilket niveau, man var på til at starte med. NYSS er et afsæt til musikskolesæsonen, der Lysten til at blive bedre på instrumenterne stod i centrum begynder lige bagefter. Så børnene kommer godt i gang for NordiskYngreStrygerStafet, som det ugelange musik- igen”. n stævne kaldtes. Og for publikum var der rig mulighed for at komme tæt på morgendagens strygerstjerner, mens de stadig er helt unge. Undervejs kunne publikum nem- Der lægges stor energi i de unges musikudfoldelser. lig følge med i, hvordan niveauet lynhurtigt hæver sig, når man arbejder intensivt med musikken. Der var gratis adgang til fire koncerter, også den sidste, der blev afholdt i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus.

Deltagerne blev både undervist i solospil og orkesterspil, og derudover var der master classes i violin, cello og kon- trabas for elever på særligt højt niveau. Elever og lærere optrådte desuden med hinanden i en koncertrække som arrangeredes sideløbende med kurset. Ved orkesterkon- certen i Århus blev der spillet et nykomponeret værk, ’Luminance’, af den danske komponist, Kasper Rofelt.

Unge fra hele norden på OrkesterEfterskolen i Holstebro.

10 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: Musik i Norden

FAKTA om NYSS NYSS er en musikstafet, der meget at lære af hinanden og Fonden, Augustinus Fonden, aldrig står stille. NordiskYng- at et tættere samarbejde vil AP Møller Fonden og Becket reStrygerStafet, NYSS, går styrke mulighederne for stry- Fonden. hvert år på tur mellem de nor- gere i Norden. diske lande, og i år var det ble- Musik & Ungdom er arrangør vet Danmarks tur. Sommer- Initiativet til NYSS blev taget i af NYSS 2013. Medlemmer- kurset henvender sig til yngre 2010 af den danske kontra- ne af Musik & Ungdom tæller strygere på alle niveauer fra bassist Mette Hanskov, og i danske musikskoler, kor og de nordiske lande. NYSS er en sommeren 2011 blev det orkestre og musikere. Musik oase af klassisk musik, hvor første kursus afholdt i Karis, & Ungdom har fokus på at deltagerne får mulighed for at Finland (ved Martin Wegelius- skabe liv for unge mennesker udforske de forskellige nordi- instituttet). Sommeren efter gennem musik, og organisa- ske musiktraditioner. blev NYSS afholdt i Nord- tionen udvider hele tiden deres Audar, Norge (under Vald- aktivitetsniveau for at kunne NYSS er sat i verden for at res Sommersymfoni). Begge favne alle landets regioner, styrke talentmassen af stryge- NYSS-kurser var succesfulde orkestre, genrer m.m. Musik re i Norden og samtidig styrke med over 100 deltagere i alle & Ungdom samarbejder med deltagernes forståelse for de aldre. musikinstitutioner og skoler på nordiske landes mangfoldig- tværs af regioner og kommu- hed og kulturelle mangfoldig- NYSS gennemføres med støt- ner og giver unge mulighed for hed. NYSS hviler på en ideologi te fra Nordisk Kulturfond, Det at skabe musik under profes- om at de nordiske lande har Obelske Familiefond, Toyota sionelle vilkår.

Ny nordisk kulturfestival under forberedelse Ny musik- og kulturfestival i Københavns centrum fra 2014 I foråret 2014 bliver der holdt en ny kunum er saxofonist og daglig leder og banebrydende musik- og kultur- af Det Færøske Hus i København, og festival i Kongens Have i København. Steintór Rasmussen er også kendt Med populære, kendte og aktuelle som stifter af Sommerfestivalen på danske, færøske, islandske og grøn- Færøerne. landske musiknavne er der lagt op til en kæmpe folkefest, når ”Frigg Første gang fra Festival”for første gang løber af sta- færøsk side blen den 9. og 10. maj næste år. - Man kan spørge sig selv, om der er brug for endnu en festival i Danmark, Idéen er at skabe en festival med og det er vi ret overbeviste om, at det masser af god musik fra Færøerne er der. Det er første gang, at der fra og de nordatlantiske lande krydret færøsk side bliver arrangeret så stor med spændende mad og nordisk en festival i Danmark, og vi gør det bliver, lyder det samstemmende fra kultur. Formålet er at samle tusindvis også for at sætte fokus på musikken Steintór Rasmussen og Hans Petur í af mennesker fra hele Norden til et fra de mindre nordiske lande, fortæl- Brekkunum. arrangement, hvor festivalgæsterne ler arrangørerne. - ud over at samles om musikken - vil De nordiske musikere kommer til at kunne samles i den fælles nordiske Dermed ikke sagt, at der ikke kom- stå på to forskellige scener på festi- kultur og i de venskaber, som altid mer musik, som bliver spillet på de valområdet, og sjældent er der set så har været landene i mellem. danske hitlister, for det gør der ifølge central en placering for en festival af arrangørerne. denne kaliber. Det er de to musiske iværksættere, Steintór Rasmussen og Hans Petur í - Vi kan godt love, at der også kom- Det er meningen, at Frigg Festival Brekkunum, som har taget initiativ til mer et par store danske bands, men hvert år skal afholdes på den Grøn- den nye festival. Hans Petur í Brek- vi kan ikke afsløre endnu, hvem det landske Handelsplads ved Den Nord-

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 11 Tema: Musik i Norden

atlantiske Brygge i København, men næste år bliver skuepladsen altså Kongens Have i byens centrum. Når Inderhavnsbroen står færdigbygget er planen således at flytte over på Grønlandske Handels Plads, og forhåbentlig vil dette blive i 2015.

Frigg Festival har fået sit navn efter den nordiske gudinde Frigg, som ifølge den nor- diske mytologi står for ægteskabet og kærligheden. n

Initiativtagerne fra venstre: Tine Blicher-Moritz, Karin Elsubudóttir Heinesen, Steintór Rasmussen og Hans Petur í Brekkunum. (Foto Vónbjørt Vang). Fælles holdninger afstemmes i Norden - udvalg

Foreningen Danske Populære Autorer - DPA - med ca. 700 gave er den nordiske sangskriveruge på Bornholm, som medlemmer har siden 1918 været en central forening for gennemføres hvert 3. år. professionelle komponister, sangskrivere og tekstforfat- tere i Danmark. -De medvirkende i disse nordiske workshopper har siden deres start på enestående vis bevaret den personlige kon- Organisationen med sekretariat centralt i København takt, besøgt hinanden og medvirket ved hinandens ind- har nedsat et Nordenudvalg, der arbejder for at udbyg- spilninger og koncerter, så sangskriverugen er med til at ge samarbejdet mellem de forskellige autorforeninger befæste den nordiske kulturelle samhørighed, vi har de i Norden, så medlemmerne kan udveksle erfaringer og nordiske lande imellem, fortæller Ivan Pedersen. n inspiration med nordiske kollegaer. Ivan Pedersen, komponist, sangskriver og formand for DPA. -Vi har jo mange fælles emner at arbejde med, og det er godt at afstemme sine holdninger, også i forhold til EU, siger DPA - formanden Ivan Pedersen.

-Vi arbejder med meget ens systemer i Norden også på forvaltningsområdet, når vi således skal følge udviklingen på hele rettighedsområdet både nationalt og i forhold til fremtidige EU-direktiver.

-Repræsentanter for de nordiske autorforeninger mødes én gang årligt, næste gang i Stockholm og hver forening har værtskabet i to år. Den væsentligste samarbejdsop-

12 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: Musik i Norden

Styrker den kulturelle samhørighed i Norden

Når nordiske sangskrivere mødes på Bornholm

’I love you’ var forbudt, da sangskrivere fra alle Nordens børn og unge at musikken kommer aktivt med i den nye lande mødtes på Bornholm under Folkemødet i sommer skolereform, understreger Ivan Pedersen. for at skrive sammen på kryds og tværs af de nordiske sprog. Det hele mundede ud i en koncert, hvor de helt Sangskrivere fra hele Norden nye sange blev præsenteret i Kulturhuset Frem i Svaneke Årets nordiske deltagere var glade for at arbejde sammen med sangeren Anette Heick som vært. på Bornholm.

For tredje gang dannede Bornholm rammen om ’Den ”En god sang er livsnødvendig, i sorg og i glæde. Så enkelt nordiske sangskriveruge’, der er arrangeret af organisa- er det. Så min plan var sådan set også den enkle at søge tionen Danske Populære Autorer, DPA. Fra hele Norden den gode sang. På en klippeø sammen med nogle men- deltog ca. 20 professionelle sangskrivere, der på én uge nesker fra hele Norden, som jeg slet ikke kender.”, sagde skulle skrive en række sange i fællesskab - og hvor engelsk den danske sanger og sangskriver Laura Illeborg. er forbudt, når sangteksterne skulle nedfældes. Deltagerne i dette års nordiske sangskriveruge var fra Dan- -Vi oplever, at den nordiske sangskriveruge er med til mark: Laura Illeborg, Louise Dubiel, Bjarne Lisby, Martin at styrke den kulturelle samhørighed, vi har de nordiske Høybye, Michael Vesterskov, Jørgen Thorup, Hans Dal, Beti- lande imellem. Den samhørighed er en vigtig grund til na Følleslev. Fra Sverige: Sarah Riedel, Erik Rydvall, Cecilia at samle professionelle sangskrivere, lade dem arbejde Nordlund. Fra Island: Ingi Gunnar Jóhannsson. Fra Finland: sammen og udvikle den nordiske sangskat, fortæller Petri Kaivanto, Stani Steinbock. Fra Norge: Tonje Unstad, DPA`s formand, sangeren, komponisten og sangskriveren Kari Iveland, Henning Kvitnes, og fra Grønland: Nive Nielsen. Ivan Pedersen. Deltagerne tager nu deres tekster med hjem og bruger i -Arrangementet skulle egentlig gå på omgang mellem deres fremtidige virke, ligesom DPA prøver at få afsat en vore nordiske organisationer, men alle er glade for at halv times optagelse fra slutkoncerten til en tv-kanal. En mødes på Bornholm, som med sin beliggenhed jo også ansøgning om tilskud til arrangementet fra Nordisk Råds har symbolsk betydning. Vi har hver gang været 16 -22 Kulturfond gav desværre ikke resultat. deltagere, der som nævnt skal skrive sange på alene nor- diske sprog – så falder mange af ”hip hopperne” automa- tisk fra, fortsætter han.

-Den særlige nordiske sprogtone trives vel i det danske sprog med bl.a. store åbne vokaler i modsætning til engelsk, og det er på sangskriverkurserne fantastisk at se hvordan deltagerne reagerer på de sprogfinurlighe- der i de andre nordiske sprog. Men naturligvis forandres sproget –ellers havde vi alle stadig talt islandsk, som er dét sprog der kommer tættest på vikingernes !

-Jeg er i øvrigt helt enig i Karen Ellemanns udtalelse om, Ivan Pedersen, komponist, sangskriver og formand for DPA. at medens vores forhold til Norden er drevet af kærlighed er forholdet til EU mere af snusfornuft. Det er klart, at vi forstår hinanden bedre med vores fælles kulturtradition, og her er musikkens rolle i samfundet også af stor værdi. Da de nye nordiske sange blev præsenteret på scenen i Svaneke. -Jeg var således i Estland 2 år efter Sovjetunionens opløs- ning og oplevede at høre 30.000 synge på deres eget DPA deltog desuden sammen med en række andre kul- sprog. Som det var under krigen med Alsang herhjemme, turorganisationer aktivt i Folkemødet på Bornholm, dels kunne de bedst udtrykke sig ved at synge sammen. som deltagere i kulturens telt i Allinge havn dels i arran- gementet ” Musikken i Rosengade, kunst og kultur” med -Det er godt at skrive sange på dét sprog du drømmer på, både debatmøder med bl.a. kendte politikere og med og et folk uden sange er nemmere at besejre. Vi bliver underholdning – således var der lejlighed til også at høre alle mere motiverede af at synge, så jeg håber således for nogle af politikerne som sangsolister. n

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 13 Må finde nordiske svar på samarbejdet i Europa

Blev det understreget ved debatmøde i Flensborg om Norden og Europa i finanskrisens tegn

-Opgaven for det nordiske samarbejde bliver at finde nor- han lykønskede Danmark med at være kåret til verdens diske svar på samarbejdet i Europa, og løsninger der må lykkeligste land: være baseret mere på fornuft end følelser, fremhævede Foreningen NORDEN`s landsformand, Karen Ellemann, Han skildrede hovedpunkterne i den nordiske samfunds- ved et debatmøde den 16. september i det danske Cen- model og understregede, at dette samarbejde - som er tralbibliotek i Flensborg, som optakt til den årlige littera- verdens ældste - har fået en ny rolle at spille i Europa, turfestival i grænselandet. hvor det kan udbygge, men ikke erstatte EU-samarbejdet. Norden må udvikle samarbejdsmodeller med politiske løsninger, der senere kan bruges i EU.

-Fakta er, at det nordiske udenrigs - og for- svarspolitiske samarbejde er øget de sidste 5 år og med stor en energi på en pragma- tisk måde, som også kan benyttes på andre områder. Der er et øget samarbejde inden for udenrigstjenesten, omkring ny EU- lovgivning og ikke mindst på miljøområdet - også med fælles forskning og projekter.

-Der sker en aktivt nordisk erhvervssam- arbejde på en række områder - også om bekæmpelse af skatteflugt, og de nordiske lande må blive stadig smartere og innova- tive i hele denne udvikling, sagde general- Paneldeltagerne fra venstre: Dagfinn Høybråten, Anke Spoorendank, Karen sekretæren, der bemærkede at interessen Ellemann og ordstyreren Anette Jensen. for den nordiske model ofte er større uden- for - end indenfor Norden ….. Hun understregede samtidig, at Norden er blevet en model til efterfølgelse, men den er ikke perfekt og finanskrisen har vækket os. Vi skal løbende kaste et kritisk ”Vi er det ægte Norden” blik på vores samfundsmodel og være parate til nødven- Europa - og kulturminister i Slesvig-Holsten, Anke Spo- dige reformer, hvor pragmatiske løsninger bliver en del af orendank, takkede lederen af Nordisk Informationskon- den nye nordiske fortælling: tor i Flensborg, Anette Jensen, som var mødets initiativ- tager og ordstyrer, for hendes store indsats for at få de -På europæisk plan vil jeg nævne tre områder, hvor der nordiske - sydslesvigske - og europæiske ”ender” til at er behov for en tydelig nordisk stemme: Der er behov nå sammen. for en mere konkret EU-politik, hvor vi må bekæmpe overregulering, konkurrenceevnen må forbedres i hele Hun understregede, at den nordiske velfærdsmodel ikke Europa, og EU´s indre marked må yderligere udbygges er statisk, men altid skal kunne stå sin prøve og indgå i med øget frihandel også uden eksternt. Her må Norden debatten om udviklingen af det sociale Europa. gøre sig gældende og holde Europa til ilden, sagde Karen Ellemann. -Vi i SSW lader os i høj grad lede af den nordiske sam- fundsmodel, og derfor ser vi med stor interesse, at dette En ny rolle i Europa søges øget. Vi vil også gerne fremme det regionale sam- -Finanskrisen viste, hvor globalt vore dages samfund er, arbejde hen over den dansk-tyske grænse, og delstaten og hvor vigtigt samarbejdet over grænserne er. Norden Slesvig – Holsten har netop fået sit eget slogan, der på er kommet godt med, og det europæiske samarbejde dansk lyder ”Vi er det ægte Norden ”. spillede en stor rolle under vejen ud af krisen, sagde generalsekretær for Nordisk Ministerråd, nordmanden -Set i en tysk sammenhæng er det vel o.k. og det viser, Dagfinn Høybråten i sit indlæg ved debatmødet, hvor at vi gerne vil høre med i den nordiske samafundsmodel,

14 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 møderne i Norden bl.a. på Bornholm, hvor betegnelsen ”Fitness for demokratiet” er meget slående, sagde Anke Spoorendank. Fællesnordisk tv-kanal I den efterfølgende debat spillede behovet for at øge sprogforståelsen mellem de nordiske indbyggere en væsentlig rolle, og hvor Karen Ellemanns forslag om en fællesnordisk tv-kanal med undertekster på de nationale sprog – altså f.eks. svenske udsendelser med svenske undertekster – blev vel modtaget.

Anke Spoorendank understregede, at forslag om græn- sebomme ved den dansk-tyske grænse ikke passer sam- men med grænselands-samarbejdet, og Dagfinn Høybrå- Blandt deltagerne var eleverne i 3 A på Solrød Gymnasium, ten understregede at grænsehindringer må hele tiden som var på studiebesøg på Duborgskolen i Flensborg. bekæmpes, hvorfor han hilste velkommen, at et enigt Folketing har lavet en forpligtende aftale herom, som sagde ministeren, der omtalte det øgede samarbejde et eksempel til efterfølgelse. Han tilføjede at en bedre mellem Østersø- og Nordsø-landene og også gerne så et sprogforståelse også er en konkurrencefordel. øget kulturelt samarbejde mellem disse lande. Selvom det ikke lykkes Sønderborg at blive Europæisk Kulturho- Karen Ellemann oplyste slutteligt, at den øverste agenda vedstad i 2017, lykkedes det således at få gennemført den ved Foreningen NORDEN`s næste tillidsmandsmøde i Vej- første dansk-tyske kulturaftale i grænselandet. le bliver skole-samarbejdet og venskabsby-samarbejdet for bl.a. at styrke den nordiske sprogforståelse. n -Den nordiske samfundsmodel er også en livsstil, som vi gerne vil sætte op imod den centraleuropæiske sam- fundsmodel. I denne forbindelse skal fremhæves Folke- Der var fuldt hus i bibliotekets foredragssal.

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 15 Kan EU hjælpe danskere, der ikke har stemmeret?

Mange udlandsdanskere har ikke Grundloven. Men nu kommer EU's stemmeret. Det er en demokratisk justitskommissær med en opfor- umyndiggørelse af folk, der især i en dring til lovændring, så danskere ikke globaliseret tidsalder benytter sig af mister retten til at stemme, når de muligheden for at arbejde uden for bosætter sig i længere tid i udlandet. grænsen. Men den stramme danske - Foreningen NORDEN er enig i beho- regel rammer især Sønderjylland og vet for en snarlig ændring. Vi må der- Øresundsregionen, hvor det bliver for opfordre regeringen til snarest mere og mere almindeligt at bo/ at få afdækket, om der er juridisk arbejde vilkårligt omkring grænsen, grundlag for i henhold til Grundlo- oplyser Foreningen NORDEN`s næst- ven at udvide stemmeretten samt formand, Georg Møller: om fratagelse af stemmeretten for danskere, der vælger at flytte til et -Juridiske eksperter er ikke enige andet EU-land, er en krænkelse af om, hvorvidt det er muligt at udvide EU-retten, udtaler Georg Møller. n stemmeretten uden at ændre på Næstformand Georg Møller Ny direktör för Nordiska rådet

Britt Bohlin, landshövding i Jämt- Som landshövding i Jämtlands län stärkt och utvecklat vår del av värl- land, Sverige, blir ny direktör för har Britt Bohlin varit djupt inne i den. Jag är hedrad, glad och ödmjuk Nordiska rådet till årsskiftet. Hon blir gränsfrågorna mellan Norge och inför uppgiften, säger Britt Bohlin. n därmed rådets högsta tjänsteman Sverige, och hon säger sig ha upplevt med sekretariatet i Köpenhamn som samarbetet mellan de båda länderna (Norden.org) arbetsplats. som gott och intensivt.

Som direktör i Nordiska rådet ska - Så får jag nu den respektingivande Britt Bohlin, ny direktör i Nordiska Britt Bohlin bidra till att sätta de aktu- och spännande möjligheten att få rådet. (Foto: Länsstyrelsen i Jämt- ella och framåtriktande frågorna på arbeta med alla de nordiska länder- land.) de nordiska parlamentarikernas na och med de parlament som har dagordning. Hon blir ledare för de anställda på sekretariatet i Köpen- hamn och förväntningen från Nor- diska rådets nuvarande president, Marit Nybakk, är att hon ska vara genomslagskraftig i sin relation med de nordiska regeringarnas samarbe- te i Nordiska ministerrådet.

.Innan Britt Bohlin 2008 utsågs till landshövding i Jämtlands län var hon socialdemokratisk riksdagsleda- mot i 20 år, först som försvars- och säkerhetspolitiker och därefter som den socialdemokratiska riksdags- gruppens ordförande i åtta år. Med en bakgrund inom vården har hon också många års erfarenhet som facklig ledare inom Kommunalarbe- tareförbundet.

16 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 -Norden skal kjempe for sin plass i Europa

12. august var den norske kystbyen Arendal vert for nor- - Vi skal ikke tvinge frem enighet. Det er lov å reservere disk debatt og samtale mellom sentrale politiske aktører seg. Her skiller Norden seg fra EU, derfor kan det nordiske fra hele Norden. Blant deltagerne var tidligere statsmini- samarbeidet eksistere side om side med det europeiske, ster og leder for Venstre i Danmark, Lars Løkke Rasmus- sa Haarder. sen og Islands statsminister Sigmundur David Gunnlaugs- son, som begge fremhevet behovet for å styrke Nordens Debatten var arrangert av Arendalsuka, som er det nor- stilling i Europa. ske politiske folkemøtet som tilsvarer Almedalen i Sve- rige og Allinge i Danmark. Arendalsuka er en årlig arena Øvrige deltagere var Islands altingsmedlem Steingrimur hvor nasjonale aktører innenfor politikk, samfunns- og Sigfusson, Danmarks folketingsmedlem Bertel Haarder, næringsliv møter hverandre og folk, for debatt og utfor- Sveriges riksdagsledamot Karin Åstrøm samt Nordisk ming av politikk for nåtid og framtid. n råds president Marit Nybakk og visepresident Per-Kri- (Norden.org) stian Foss fra Norge. Fremover, visjonært og praktisk - Vi skal hele tiden kjempe for å fastholde vår posisjon som en stabil, konkurransedyktig og innovativ region i Europa og i verden. Det er viktig at vi utnytter det gode nordiske samarbeidet til å styrke og videreutbygge regio- nen. Norden må hele tiden tenke fremover og visjonært, men også konkret og praktisk hvis vi fortsatt vil gjøre oss gjeldende på den europeiske og internasjonale scene, sa Nordisk Ministerråds president Dagfinn Høybråten under sin innledning. Pragmatisk holdning i Norden Sigmundur David Gunnlaugsson skal som Islands statsmi- nister ta over formannskapet i Nordisk ministerråd 2014.

- Island er klare for å ta over ansvaret for debatten. Nor- dens stilling i Europa er sterk, men kan bli enda sterkere. Islands plass i Europa er nært knyttet opp til Nordens plass. Sammen kan vi styrke vår stilling i Europa og glo- Lars Løkke Rasmussen blandt indlederne ved folkemøde i balt. Ikke minst er Island opptatt av utviklingen i den ark- Norge. tiske regionen. Norden er derfor høyt prioritert på Island, sa Gunnlaugsson.

Lars Løkke Rasmussen understreket, at Nordens evne til Kommentar til debatomtale pragmatiske løsninger er et stort fortrinn i europeisk sam- I forrige nr. af NORDEN NU lød et afsnit i en omtale af menheng. debatten på landsforeningens repræsentantskabsmøde som følger: ”Jørgen Andresen, Odsherred, havde kritiske - Vi skylder oss selv å bruke det nordiske samarbeidet bemærkninger vedrørende skolesamarbejdet, informa- når det kan gagne landene. Det som gjør oss i Norden tionsvirksomheden samt det årlige tillidsmandsmøde”. viktige, er vår evne til å være pragmatiske. Samtidig har pragmatikken grenser. Eksempelvis er noen land i Norden Jørgen Andresen har efterfølgende bedt om optagelse af EU-medlemmer, andre ikke. Vi kan ikke alltid opptre sam- følgende kommentar til omtalen: ”Jeg havde ikke kritiske let, sa Løkke Rasmussen. bemærkninger om skolearbejdet, men om at hjemme- siden for skoler og udsendelse af nyhedsbreve til skoler Enighet ikke alltid nødvendig var uinteressant, fordi det dels var længe siden der var Marit Nybakk og Karin Åstrøm fremhevet begge at med udsendt nogle og dem der lå der, var gamle. Jeg kritise- respekt for nasjonale allianser, så er felles strategier fort- rede heller ikke tillidsmandsmødet, men præsentatio- satt mulige. Bertel Haarder var enig i at nasjonal uenighet nen af en halvfærdig hjemmeside som efter et halvt år ikke nødvendigvis er til hinder for nordisk samarbeid. stadig ikke er kommet op”. n

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 17 Tema: 1814 og Norden

En både dansk og international begivenhed

Hindsgavl slot i Middelfart var i nogle uger for snart 200 år forståelse havde den tidligere museumsleder, Harriet siden et historisk centrum for hele Norden. Det var her, at Hansen. Der blev således taget kontakt med kommunen kong Frederik VI havde sit hovedkvarter i dagene 5. janu- og Hindsgavls ledelse samt Foreningen NORDEN, fortæl- ar - 20. januar 1814, og det var herfra han den 18. januar ler Maiken Rude Nørup. måtte udsende en proklamation om afståelsen af Norge. -Vores idé er at få sat fokus på historien og hvad den bety- Foreningen NORDEN, Middelfart Kommune og Middel- der for nutiden gennem de her nævnte aktiviteter det fart Museum vil i samarbejde med Hindsgavl Slot mar- kommende år, hvor vi også håber at få lokal opbakning fra kere 200-års jubilæet for denne historiske begivenhed. bl.a. byens forretninger til de mere folkelige aktiviteter. Markeringen vil bestå af: -Vi har jo Hindsgavl Slot som en del af byens historie og 1. Konference - 8. februar 2014. også derfor som en naturlig del af 1814 -aktiviteterne, 2. Undervisningsforløb i folkeskolen og gymnasiet - pri- hvor vi bl.a. råder over den skrivepult, hvor Frederik VI mo 2014. underskrev afståelsesdokumentet. Kommunen støtter 3. Historisk udstilling - sideløbende med undervisnings- projektet økonomisk og som sparringspartner bl.a. med forløbet og frem til oktober, Middelfart Museum. lokale skolekonsulenter om denne del af virksomheden, 4. En folkelig event - uge 21 i maj i Middelfart kulmine- hvor vi håber at mange elever fra hele landet vil benytte rende med event på Hindsgavl Slot den 24. maj. materialet via internettet.

Middelfart Museum, Foreningen NORDEN, Middelfart -Museets udstilling med fokus på byens historie i perio- Kommune og Hindsgavl Slot udgør 1814-projektets sty- den 1807-1814 åbner 1. marts og vil fortælle om dagligliv regruppe. De sekundære samarbejdspartnere er Fol- og skæbner i samme periode sammen med genstande keuniversitetet, Folkeskolen, foreninger og Middelfarts fra den gang bl.a. fra borgerbevæbningen. Udstillingen norske og svenske venskabsbyer Mandal og Oskarshamn. vil finde sted i Henner Friisers Hus i Brogade 8, der netop Projektansvarlig er Middelfart Museum under ledelse af nu er restaurering. museumsleder Maiken Rude Nørup og som projektmed- arbejder er af kommunen ansat historikeren Ture Tegl- -Både med kongens tilstedeværelse på Hindsgavl og med bjærg, med sekretariat på museet. tusinder af soldater gennem byens gader i 1808, er årene 1807- 1814 en af de store perioder i Middelfarts historie, Fokus på historien og nut som vi i dette samarbejde glæder os til at fortælle om, -Når museet er gået aktivt med i projektet, er det både slutter museumslederen. n fordi det er en god lokalhistorie og også vise at det samti- dig er en dansk og international begivenhed. Den samme Norgesbordet (Frederik VI's arbejdsbord i januar 1814 på Hindsgavl) med original Kgl. aabent Brev om Norges afstå- Maiken Rude Nørup og Tore Teglbjærg på Middelfart Museum. else. (Foto:Middelfart Museum).

18 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: 1814 og Norden 19 ------NR.4 – OKTOBER 2013

NU NORDEN ske for 200 år siden. Alle fag kan i teorien inddrages. inddrages. i teorien kan 200 år siden. Alle fag for ske -Et af temaerne for eleverne i udskolingen lægger op til norske fra samarbejde via Skype og email med elever ligge klar skal Skolematerialet venskabsbyer. og svenske den 1. december 2013. senest fremstilles af Middelfart Museum i samarbejde med fol Museum i samarbejde med af Middelfart fremstilles NORDEN. og Foreningen i Middelfart keskolen gennem temaer en række for præsenteres -Eleverne de historiske er kun ikke det hvor forløb, tværfaglige med den tvær Formålet i centrum. er der begivenheder, faglige tilgang erat give eleverne en mere håndgribelig i den dan leve at har været det hvordan af, fornemmelse at gøre folkeskoleeleverne og gymnasieeleverne bekend og gymnasieeleverne folkeskoleeleverne gøre at de følgevirkningen samt Norge, af med afståelsen te fremadrettet. og Norden for Danmark haft har bruddet en tværfaglig for emne være kan Norge af -Afståelsen Den histori i folkeskolen. alle klassetrin for projektuge flere kanlægger diskutere op atbegivenhed mantil, ske for også som har relevans begreber, centrale forskellige i dag. eleverne -Det udarbejdede undervisningsmateriale til folkesko lens mellemtrin og udskoling vil kunne benyttesaf alle landets som skoler, det også foreligger, efter projektets udløb. Undervisningsmaterialet til indskolingen er mål rettet folkeskolerne Middelfart,i selvemen konceptet skoler. andre af anvendes kan -Undervisningsmaterialet til gymnasiernefagene: Historie, geografi ogsamfundsfag. inddrager Materialet - - - - - , Middelfart, , Middelfart, Mange aktiviteter vil finde sted på Hindsgavl slot, opført i 1784. Lone Martinsen: - - - - Hvorfor måtte Danmark Morten Nordhagen Otto Nordhagen Morten Tore Teglbjærg Tore : Skilsmissen. Dansk og norsk før og før : Skilsmissen. Dansk og norsk Michael Bregnsbo:

og kultur efter 1814. efter og kultur Rasmus Glenthøj Rasmus

://Norge under napoleonskrigene - under napoleonskrigene ://Norge -Det overordnede formål med undervisningsforløbet er med undervisningsforløbet formål overordnede -Det hjemmeside til inspiration for projektdeltagerne og dem og projektdeltagerne for inspiration til hjemmeside i konferencen. deltage kunne der ikke Undervisningsforløbet Magt på projektets lagt vil blive konferencen -Oplæggenefra efter 1814 - - 1814? i Sverige til Norge afstå sen -Følgende forskere vil komme ned indlæg på konferen vil komme forskere -Følgende cen: og i 1814 vil naturligvis også blive belyst, belyst, blive også naturligvis vil 1814 i og bedt om at vil blive forskerne ligesom fremtidige og nutidige det til sig forholde forhold. dansk norske er det komplekse dansk norske forhold forhold dansk norske komplekse det er 1814efter følgeaf som den fre relativt til op Begivenhederne skilsmisse. delige Tore Teglbjærg Teglbjærg Tore konferencen for tema overordnede -Det efterfølgende kan efterfølgende være medtil at vide reformidle historien og debattere nor fortæller fremadrettet, samarbejde disk gen i de historiske rammer, hvor kongen kongen hvor rammer, i de historiske gen endegyldigt indså, at hele Norge måtte afstås. Formålet er at nå ud tilet bredt der publikum, interesseret historisk Norges afståelse til Sverige. Sverige. til afståelse Norges årsda vil vi markere -Med konferencen Der lægges for med en konference, på Hindsgavl Slot den på Hindsgavl med en konference, læggesfor Der 8. februar på 200-års dagen for udsendelsen af ”Konge vedrørende Kundgørelse” ”Kongelig Brev”og aabent ligt om det fælles 1814-projekt i byen ved Lillebælt. ved i byen 1814-projekt fælles om det Konference på Hindsgavl understreger at man også ude i provinsen opmærk er også ude i man provinsen at understreger og historie, kultur fælles somme på Danmark og Norges projektmedarbejder oplyser lægge op tilet fælles skandinavisk undervisningsforløb, som forhåbentlig kan inspirere tilfremtidige undervis Endelig vil vores landegrænser. af kryds på ningsforløb som jubilæet, af markering folkelig en bred være projekt for 200 år siden, samt de dansk-norske relationer op tilrelationer i 200 år for siden, de samt dansk-norske dansk-norsk formidle at ønsker Vi fremtiden. i ud og dag historie tilfolkeskolerne og gymnasierne i Danmark og -Vores -Vores projekt understøtterden nationale markering af 200-års jubilæet ved at rettefokus på begivenhederne Middelfart i centrum af fælles projekt med Foreningen NORDEN med Foreningen projekt af fælles i centrum Middelfart Historie-formidling og bred folkelig markering folkelig og bred Historie-formidling Tema: 1814 og Norden

Vi anbefaler, at folkeskolerne og gymnasierne holder pro- omfattende 1814-projekt. Det overordnede er at ind- jektugen i foråret 2014, så vi forhåbentlig får en syner- drage befolkningen i Region Syddanmark inkl. lokale gieffekt ved, at mange skoler arbejder med det samme folkeskoleelever i historien om skilsmissen mellem tvil- tema på samme tid. lingeriget Danmark-Norge i januar 1814 efter over 400 års sameksistens. Undervisningsmaterialet får sin egen site på Middelfart Museums hjemmeside. Deltagende skoler inviteres til at -Vi arbejder på at engagere store dele af Middelfarts besøge Middelfart Museums udstilling og til at deltage i butikker og restauranter, så de vil køre et historisk tema den folkelige event i maj 2014. i uge 21. Der er endvidere bevaret nogle lokale prædike- ner fra krigen 1807-14, som vi håber præsten vil afhol- Historisk udstilling de i kirken. Derudover vil vi inddrage byens foreninger. -Sideløbende med undervisningsforløbet i foråret 2014 Museets 1814-udstilling vil have daglige rundvisninger, og frem til oktober præsenterer museet en historisk ligesom historiske byvandringer er en mulighed. udstilling, som finder sted i det nyrestaurerede Henner Friises Hus. Udstillingen skal understøtte undervisnings- Aktiviteter på Hindsgavl forløbet og vække interesse for den folkelige event. Sam- -Hindsgavl slot har før med stor succes afholdt store tidig giver den publikum mulighed for at få et indblik i arrangementer med flere tusinde besøgende. Vi plan- samfundsopbygningen samt livet i en dansk provinskøb- lægger at afholde adskillige aktiviteter på Hindsgavl lør- stad for 200 år siden. dag den 24. maj. Det bliver udendørs bl.a. med et histo- risk marked, hestevognskørsel, rundvisninger, historiske -Udstillingen vil tegne et billede af den lokalhistoriske lege, rollespil, folkedans o.m.a. kontekst under Napoleonskrigene med særlig fokus på Frederik VI’s ophold på Hindsgavl under Kielerfreden. -Endvidere vil der inde på slottet blive præsenteret kam- Den får ”kommunikations-satellitter” i kommunens mermusik, historisk udstilling, foredrag, korsang og lig- venskabsbyer i Sverige og Norge, hvor borgerne i de tre nende finkulturelle aktiviteter i kontrast til de mere -bor lande kan kommunikere via internettet om betydningen gerlige sysler udenfor. af 1814. Målet er at bruge historien om 1814 til at skabe dialog om opfattelser og fordomme mellem de tre landes -Den folkelige event afsluttes med et historisk bal på kultur og identitet i dag. Hindsgavl lørdag aften inkl. 3-retters menu med histo- riske retter. Hindsgavl slot arrangerer ballet. Tore Teglbjærg oplyser endvidere, at udvalgte dele af udstillingen bliver en del af en ny fast udstilling på Mid- -For at give den folkelige event på Hindsgavl et delfart Museum, mens andre dele af udstillingen ekstra historisk skær vil alle markedssælgere, overgår til en ”satellitudstilling” på Hindsgavl optrædende og foredragsholdere ideelt Slot. set være udklædte. Udklædningsdrag- ter og rekvisitter skal være med til Den folkelige at gøre eventen mere levende event og interessant. Den folkelige event finder sted i uge 21 i 2014 – den -Den folkelige event vil såkaldte ”norske uge” – blive fotodokumenteret hvor der afholdes flere til glæde for vores nor- 1814-arrangementer i ske venskabsby Mandal, København og Norge i så nordmændene kan anledning af 200-års jubi- se, hvordan man mar- læet for Norges grundlov. kerede årsdagen i Mid- Eventen indledes med en delfart. Fotografierne uges optakt i Middelfart vil også blive opbevaret og slutter med en stor på Middelfart Museum finale lørdag den 24. maj til glæde for eftertiden, på Hindsgavl Slot. Kron- slutter projektmedar- prinseparret vil modtage bejderen sin oriente- en invitation til den 24. ring. n maj.

-Den folkelige event er Historisk udstilling i kulminationen på vores Henner Friises Hus.

20 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: 1814 og Norden

Kongens nye hovedkvarter i Middelfart

Af Tore Teglbjærg

Napoleons fejlslåede invasion af Rusland i 1812 og det han at samle nordmændene til kamp mod afståelsen afgørende nederlag ved Leipzig året efter beseglede reelt af landet til Sverige. General Bülow var forsigtig positiv, den danske stats skæbne, idet Frankrig nu ikke længere men Rosenkrantz var modstander af planen. Frederik VI kunne beskytte den danske stat mod et angreb sydfra. var selv stærkt i vildrede og skiftede flere gange mening. Marskal Bernadotte – der havde skiftet side i 1810 og var Det hævdes, at han balancerede på randen af et mentalt blevet kronprins Karl Johan af Sverige – kunne næsten sammenbrud. uhindret rykke op i Holsten og Slesvig med en overlegen allieret hær for at tvinge Frederik VI til at slutte sig til de Den 7. januar indså Frederik VI til sidst, at hele Norge allierede og afstå Norge til Sverige. måtte afstås for at frelse resten af staten. Den på St. Croix fødte diplomat Edmund Bourke havde ansvaret for at I december 1813 indkaldte Frederik VI et statsråd for forhandle freden på plads i Kiel. første gang under krigen. Statsrådet skulle rådgive den rådvilde konge med hensyn til hvilke indrømmelser den Tog på ture i landskabet statsbankerotte og invaderede danske stat nødvendigvis Frederik VI brugte den forfærdelige ventetid på at tage på måtte give. Skrækscenariet for kongen var afståelsen af ture ud i landskabet ved Hindsgavl, selvom sneen efter- hele Norge. Blandt det interimistiske statsråds medlem- hånden begyndte at vælte ned og temperaturen krøb ned mer var flere med tætte norske forbindelser. Det gjaldt på minus 20°. Freden og afståelsen af Norge blev forhand- f.eks. geheimestatsminister Niels Rosenkrantz, der var let på plads den 14. januar. I territoriel kompensation for født i Norge. Til trods for de tætte norske forbindelser afståelsen af Norge modtog den danske stat Svensk For- og en tro på at Napoleons militærgeni måske alligevel pommern og Rügen (senere ombyttet med Lauenburg). med tiden kunne vende den håbløse situation, rådede statsrådet kongen til som minimum at gå med til at afstå Der fandt endnu en vigtig historisk begivenhed sted på Trondheim Stift. Freden skulle sluttes i Kiel. Hindsgavl, inden kongen den 20. januar forlod slottet med kurs mod København. Geheimestatsminister Rosen- Den 3. januar 1814 forlod Frederik VI København. Sent krantz insisterede på, at Frederik VI personligt måtte om aftenen den 4. januar ankom han til sit nye hoved- forklare befolkningen årsagerne til afståelsen af Norge kvarter på Hindsgavl Slot. Der lå sikkert flere årsager til til Sverige i et ”Kongeligt grund for valget af hovedkvarter. Først og fremmest sto- aabent Brev” og en ”Kon- lede man ikke på marskal Bernadotte, og man havde ikke gelig Kundgørelse”. et klart overblik over placeringen af fjendens tropper. Frederik VI kommentere- Inden afrejsen til Hindsgavl havde Bernadotte truet de de udkastene og sendte danske udsendinge i Kiel med at lade hele Jylland besætte dem til videre gennem- og plyndre af en hær på 80.000 mand, når våbenstilstan- syn hos det interimisti- den udløb den 5. januar, hvis ikke hele Norge blev afstået. ske statsråd i Køben- Derfor fandt man det sikrest at blive på den ikke-invade- havn. Af politiske årsager rede side af Lillebælt, hvor desuden en stor del af hæren var det imidlertid vigtigt befandt sig. for Rosenkrantz, at det skulle se ud som om, at Måtte bære deres del aktstykkerne var udstedt Det interimistiske statsråd blev tilbage i København før ratifikationen af - Kie under dronningens præsidium med undtagelse af gehei- lerfreden, derfor blev de mestatsminister Rosenkrantz. Hovedkvarteret inkl. trop- forsynet med dateringen peopbuddet optog ikke blot Hindsgavl men også Middel- 18. januar 1814, Mid- fart og de omkringliggende landsbyer, så de lokale atter delfart, selvom de først engang måtte bære deres del af krigsbyrderne. udkom den 8. februar. n

Den 5. januar kl. 5 om morgenen fik Norges statholder (Uddrag af redegørelsen: Christian Frederiks overadjudant, L.F. Brock audiens Middelfart og Hindsgavl hos kongen. Christian Frederik var fætter til kongen, og under Revolutions- og selvom Norge bl.a. var hærget af hungersnød, ønskede Napoleonskrigene.) Kong Frederik VI – var stærkt i vildrede.

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 21 Tema: 1814 og Norden

Således blev Norden som resultat af 1814 af professor Uffe Østergaard

1814 var et afgørende stat skete i 1814, selv om den først blev endeligt beseglet brud i Nordens historie. I med det totale nederlag i 1864. Den politiske amatøris- bagklogskabens klare lys me som førte til 1864 kan forklares som en konsekvens kan vi se at det stort set var af 1814. Det år betød ikke blot tabet af en tredjedel af lykkeligt at Danmark og statens befolkning og en endnu større del af territoriet, Norge blev skilt fra hinan- men en ændring af den demografiske fordeling med ca. den på næsten ublodig vis en tredjedel danske, en tredjedel norske og en tredjedel uden at det kom til konflikt holstenske (og slesvigske) til en situation, hvor 40 % tysk- mellem de to folk. Norge talende stod overfor 60 % dansktalende, hvor de før kun Professor Uffe Østergaard. blev ikke helt selvstændigt havde udgjort ca. 25 % af hele rigets befolkning. Det førte med fredsaftalen i Kiel 14. næsten uundgåeligt til national konflikt og en borgerkrig januar 1814 som Frederik 6. modstræbende skrev under 1848-51, der kulminerede med det danske nederlag til på slottet i Hindsgavl. Men blev det på længere sigt efter Preussen og Østrig i 1864. forfatningen i Eidsvold 17. maj samme år og godt halv- fems års påtvunget union med Sverige. 1814 tildelte den danske stat et slag som den næsten ikke kunne komme sig over. Og da det skete havde Danmark Det forhold at den norske kamp for politisk frigørelse blev antaget en helt ny og nationalt og socialt mere homogen rettet mod Sverige, mens den kulturelle frigørelse fra Dan- skikkelse efter tabet af endnu en tredjedel af sit landom- mark foregik på stilfærdig vis gennem hele 1800-tallet var råde og befolkning. Dette nye Danmark er ombølget af en lykke for alle parter. Hvis begge disse frigørelser, plus stor tilfredshed i dag, ligesom grunden blev lagt til nuti- den økonomiske selvstændighed, var foregået inden for dens gode forhold mellem de nordiske stater. Men skete rammerne af den multinationale helstat og under fortsat altså på bekostning af en større og mere multinational danske enevælde er det nemt at forestille sig hvilken bit- statsdannelse, som vi i dag kun erindrer svagt og indtil terhed kampen ville have efterladt i dag. for nylig var ignoreret eller direkte bagtalt.

Som det gik efter tabet af Norge, nåede alle i Norden Den historiske lære er at der ingen objektive love findes, at vænne sig til at leve i små selvstændige nationalsta- som holder Nordens folk sammen i et skæbnefællesskab. ter, især efter at unionen mellem Norge og Sverige blev Men der er et historisk og kulturelt råmateriale at bygge opløst ublodigt i 1905, Finland blev selvstændigt i 1917 en sådan identitet på. Hvis staterne vel at mærke vil det. og Island stort set selvstændigt i 1918. Det var ingen Er der ingen økonomiske og geopolitiske lovmæssigheder selvfølge at det skulle gå sådan, men da det skete blev på spil, er der til gengæld så meget større politisk kulturel- grunden lagt til nutidens gode forhold mellem landene le muligheder. I et samarbejdende Europa er det vigtigt at og især befolkningerne. Så på langt sigt var det nok bedst holde fast i de styrker på det civile samfunds område, som at det gik som det gik i 1814. Men det var ikke nemt at forestille sig i samtiden. Det afgørende skridt Set fra dansk side var bruddet så stort at det blev for- trængt. Siden kom 1814 til at blegne i lyset af det totale nederlag i 1864. Men det afgørende skridt på Danmarks vej til småstat var tabet af Norge i 1814. Det er formentlig årsagen til at året stort set har været glemt eller i hvert fald ignoreret i Danmark. Afståelsen var simpelthen for smertefuld. Det begyndte allerede med Frederik 6. som opfattede nederlaget og tabet af Norge som så forsmæ- deligt, at han senere forbød al omtale af det. Og det tog danskerne stort set til sig, i en sådan grad at Norge stort set er blevet skrevet ud af dansk historie.

Den danske eller rettere den oldenborgske stats deroute fra en mellemstor europæisk magt til en hjælpeløs små- Kort over Danmark 1814.

22 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: 1814 og Norden

det nordiske samarbejde faktisk har. Både for at sætte dre kendt i befolkningerne end den burde være. Til gen- Således blev Norden som resultat af 1814 pris på dem, men også for ikke at miste dem i et misfor- gæld er der en udbredt, men vag, fornemmelse af at vi stået forsøg på at få Norden til at blive en egentlig stat har meget til fælles. Vi kender bare ikke hinanden ret godt eller statsforbund. Økonomisk og politisk samarbejde er uden for en snævrere elite af politikere, embedsmænd og altid mislykkedes på det store plan, men lykkedes på det kulturpersonligheder. Alligevel er nordisk samarbejde er lille plan, civilsamfundets. populært i de nordiske landes befolkninger at dømme ud fra meningsundersøgelser. n Et resultat af 1814 Årsagen til såvel styrker som svagheder ved dette samar- (Uddrag af redegørelsen ”Statsforbund, forbundsstat bejde er at landene tidligt blev organiserede som relativt eller ’bare’ europæisk samarbejde – Norden som resul- små og homogene nationalstater. Og det er et resultat af tat af 1814”.) 1814. Historien om denne proces er imidlertid langt min- ”Danmark var ikke Danmark hvis Norge ikke var til”

Spændende skildring af dansk og norsk identitet før og efter 1814

I bogen ”Skilsmissen” med historikeren Rasmus Glenthøj ved at gå i glemmebogen, hvilket gør at danskerne hver- som forfatter, fortælles historien om den største omvælt- ken forstår deres egen stats eller nations historie. Syd for ning i dansk og norsk historie – adskillelsen af ”tvillinge- Skagerrak bør vi huske Piet Heins ord: Danmark var ikke rigerne” i 1814. Danmark, hvis Norge ikke var til.”

På en letlæselig måde skildres hvad det betød at være Rasmus Glenthøj, cand. mag. og post. doc. ved Syddansk dansk og norsk efter adskillelsen frem til vore dage - og Universitet, har skrevet flere bøger om norsk-dansk histo- hvordan de stadigt stærke bånd på tværs af Skagerrak rie og arbejder nu sammen med Morten O. Ottosen på et fortsat har været med til at forme den nationale identitet værk om Danmark-Norge under Napoleonskrigene samt i begge lande. en bog om et andet historisk aktuelt emne: Betydningen af 1864 for dansk identitet og demokrati. n Skilsmissen mellem de to lande var et afgørende skridt på vejen bort fra 1700-tallets statspatriotisme hen imod Skilsmissen. Dansk og norsk identitet før og efter 1814. 1800-tallets nationalisme. Begivenhederne op til og efter Rasmus Glenthøj 523 sider inklusive oversigt over kilde- 1814 har på mange måder formet vores forståelse af det materiale og litteratur samt noter. Syddansk Universitets- ”danske” og det ”norske”, som vi forstår den dag i dag. forlag 2012. 398 kr. (Online-pris kr.318,40.) ”Skilsmissen” bygger på en hypotese om, at perioden 1807-1830 udgjorde en formativ fase i udviklingen af Rasmus Glenthøj begge landes nationale identitet, hvor mange af bygge- stenene til de to nations -bygninger blev formet i et aktivt samspil og modspil mellem de to.

Bogen skildrer samtidig det væld af personer - kongelige, politikere, prælater og andre kulturpersonligheder i de to lande, som var med til at forme udviklingen i Danmark og Norge frem til i dag. Også forholdet mellem de to lande i forbindelse med - og efter Norges fulde selvstændighed i 1905 gennemgås i ”Skilsmissen”, der slutter med føl- gende hjertesuk:

”De engang så tætte bånd mellem Danmark og Norge er langsomt blevet svækket, og bevidstheden om den fæl- les kulturelle ballast er for mange i den brede befolkning blev afløst af den banale nationalisme, som findes i Ekstra Bladets og VG`s spalter hver gang de to lande tørner sam- men på grønsværen”.

”Fællestiden og den efterfølgende kulturelle union, der strakte sig ind i det 20. århundrede, er navnlig i Danmark Henrik Hagemann

Henrik Hagemann har været For- lem af nævnets arbejdsudvalg og i to længere perioder eningen Nordens repræsentant i også næstformand. Selv om han nu er en travl pensionist, Dansk Sprognævn fra 1982 til og vil han bestræbe sig på at levere en klumme sproglighe- med 2012; det meste af tiden med- der til hvert kommende nummer af Norden Nu.

Foto: Rie Neuchs Solen, min far Om de samiske sprog

ja go och då go de dearppan när jag trummar don vuolggát far du gári náhkki eallá trummans skinn blir levande eanan laggá marken pulserar eatnama váibmu ravká markens hjärta slår ja don vuolggát johtit och du färdas miehtá gári på trumman duovdagiid, orohagaid marker, boplatser eallima johtalaga livets flyttled eallima livets govat bilder joðát du färdas lihku, mihtuid, vuostegeavvamiid lycka, med och motgångar joðát du färdas go mun dearppan när jag trummar ja mun dearppan och jag trummar dearppan trummar dearppan trummar

Dette digt på samisk (med svensk oversættelse ved Harald 15-20.000 i Sverige og 2.000 i Rusland. Disse tal er nok Gaski, Jon Todal og Kristina Utsi) er fra Nils-Aslak Valke- i underkanten, for samisk blev i mange år groft ringeag- apääs meget smukke digtsamling Solen, min far. Den fik tet af de omgivende samfund; det er derfor sandsynligt han velfortjent Nordisk Råds litteraturpris for i 1991. Den at langt flere har deres rødder i den samiske befolkning, oprindelige samling hedder på samisk Beaivi, áhčážan. men ikke ved det eller ikke interesserer sig for det. Den er et epos om det samiske folk og har spillet en stor rolle som inspiration for yngre samiske kunstnere. Valke- De samiske sprog stammer lige som finsk og estisk fra et apää, som døde i 2001, var også en fortrinlig musiker og fælles ursprog. Ud fra det udvikledes så vore dages finsk, billedkunstner. estisk, østsamisk, centralsamisk og sydsamisk. Pladsen her tillader ikke en nærmere gennemgang af de særlige De samiske sprog- og kulturgrænser følger ikke lande- sproglige træk; dem kan man læse om fx i Nordens sprog grænserne. Derfor indbefatter vore dages samiske hver- med rødder og fødder på www.nordskol.org. dag flere sprog: nynorsk, bokmål, svensk, finsk og russisk; dem bruger samerne når de ikke anvender deres moders- For ikke-samiske nordboer er historien om de samiske mål. Samerne bor nemlig i hele området fra det vestlig- sprogs stilling i samfundet sikkert nok så interessant. I ste Nordnorge, i Nordsverige, i Nordfinland og langt ind i kort form lyder den således: I 1751 indgik Danmark-Nor- Rusland på Kolahalvøen. ge og Sverige-Finland en tillægsaftale til grænsetraktaten mellem de to parter der var indgået tidligere. Denne til- Vi regner med at der er ca. 60.000 samer i Sápmi (Same- lægsaftale har navnet lappekodicilen. Den skulle sikre land). Af dem bor 35-40.000 i Norge, 6.000 i Finland, at samerne ikke blev negativt berørt af grænsedragnin- gen og udtalte at man eksplicit ønskede at bidrage til dag undervisning i folkeskolen i samisk og nogle steder den Lappiske Nations Conservation. Man skal jo huske også på samisk; vi har samisk som fag i læreruddannel- at samerne vandrede som nomader på kryds og tværs af sen flere steder, vi har samisk som universitetsfag flere landegrænserne på Nordkalotten med deres rener; lap- steder, vi har samiske radio- og tv-udsendelser, vi har et pekodicilen er en aftale mellem to stater for at sikre frem- samisk sprognævn, vi har samisk litteratur. Er det nok til tiden for en nation (samerne) uden stat. Danmark-Norge at hævde den Lappiske Nations Conservation i en tid med og Sverige-Finland betragtede således samerne som et massiv påvirkning gennem massemedierne fra det omgi- eget folk med ret til egen fremtid. Dette åbne sameland vende majoritetssamfund? n på Nordkalotten holdt indtil midt i 1800-tallet. Forslag om uafhængigt Danmark-Norge var indtil 1814/1864 en mangekulturel stat med flere sprogsamfund under samme majestæt. For Norges vedkommende ændrede det sig især med de Øresundsparlament nationale strømninger i 1830-erne og frem. Man fik så Øresundskomiteens kommunale og regionale politikere travlt rent ud sagt med at opbygge en norsk nationalitet. drøftede på deres seneste møde muligheden for at etab- Den norske historiske skole, som fundamentalt kom til at lere et uafhængigt Øresundsparlament, som i givet fald præge generationer af studenter og dermed kommende skal vælges blandt medborgere i Øresundsregionen. Det elite, docerede at der var en grundlæggende kvalitativ dog næppe et forslag, der direkte lader sig gennemføre forskel på nordmænd og samer. Det blev hurtigt en etab- inden for kort tid. leret sandhed i det norske samfund og dermed offentlige myndigheders syn på samerne – helt anderledes end i En arbejdsgruppe i Foreningen NORDEN, der varetager helstaten før 1814. Efter 1830 blev politikken i Norge foreningsrelationer i Skåne/Sjælland foreslår derfor, at lagt om i retning af at den lavtstående og uciviliserede man snarest etablerer et samarbejde med eksisterende samiske kultur skulle bort. Assimilationsprocessen gik for NGOèr i Øresundsregionen. Arbejdsgruppen finder, det alvor i gang – og spredte sig også til Sverige og Finland. vil være naturligt, at civilsamfundsorganisationernes fol- kelige forankring dermed inddrages i regionens udvikling. Først efter 2. verdenskrig skiftede staternes officielle Ved at etablere et aktivt forum, der kan samarbejde med holdning gradvis, mest markant fremskyndet med den Øresundskomiteens politikere, kan man afprøve model- samiske kulturrevolution i 1970-erne. Der er sket meget len, som kan danne grundlag for et senere Øresundspar- for at fremme det samiske. Men alligevel: Nok har vi i lament. n

Venskabsby-udstilling og 70 års jubilæum

I et samarbejde mellem kunstforeningerne i Horten, Norge og Karlskrona, Sverige samt kunstneren Kristina Elo fra Lovisa, Finland, afholdt Hillerød Kunstforening en venskabsby-udstilling i udstillingsbygningen Annaborg den 30. august til 29. september.

Kunstforeningen ville vise, at Hillerød er en aktiv by, hvor venskabsby- samarbejdet stadig har god opbakning. Samtidig ville man være med til at markere Foreningen NORDEN - Hillerød 70 års jubilæum tidligere på året. I udstillingen deltog 2 kunstnere fra Norge, 3 fra Sverige og 3 fra Finland.

Blandt talerne ved udstillingsåbningen den 29. august var NORDEN- lokalafdelingsformand, Beth Espedal. n Beth Espedal talte ved åbningen.

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 25 ”Jagten” kandidat til nordisk filmpris

Den danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris 2013 er Nordisk Råds Filmpris på DKK. 350.000 gives til en film, Thomas Vinterbergs store anmelder- og publikumssucces der udmærker sig ved at være forankret i den nordiske "Jagten", som dermed deltager i kapløbet om den presti- kultur og være af høj kunstnerisk kvalitet. Den skal der- gefyldte filmpris i konkurrence med én film fra hvert af de udover udmærke sig i kraft af sin originalitet og formå øvrige nordiske lande; Finland, Island, Norge og Sverige. at forædle filmkunstens mange elementer i et overbevi- sende og integreret værk. Den danske kandidat som er repræsenteret af filmin- struktør og manuskriptforfatter Thomas Vinterberg, I løbet af disse uger voterer en nordisk jury, bestående af manuskriptforfatter Tobias Lindholm samt producerne én repræsentant fra hvert af de nordiske landes nationale Sisse Graum Jørgensen og Morten Kaufmann, er udvalgt juryer (Danmark er repræsenteret ved filmjournalist Per af en jury blandt de mange danske film, som har haft Juul Carlsen). national biografpremiere i perioden 1. september 2012 til 31. august 2013. Årets vinderfilm offentliggøres den 30. oktober ved et storstilet Galla-show, der transmitteres fra Operaen i Med dette års nominering har Thomas Vinterberg, Tobias Oslo, hvor ligeledes modtagerne af Nordisk Råds Littera- Lindholm og Morten Kaufmann mulighed for at gentage turpriser, - Musikprisen og Natur- og Miljøprisen hædres. deres personlige succes, da de i 2010 modtog prisen for filmen Submarino. Stærke bud på mindre kendte kunstarter To færøske udstillinger på Nordatlantens Brygge i Køben- Over bord havn giver stærke bud på nogle kunstens mindre profile- For Bárður Oskarsson (f. 1972) er det i højere grad men- rede udtryk; strik/hækleri/broderi og tegning. nesket og kroppen, der sættes i spil. På udstillingen ”Over bord”, lægger kunstneren, illustratoren og børnebogsfor- Der er noget i luften ... fatteren Oskarsson blyant til serier af umælende figurer, Randi Samsonsen (f. 1977), der er uddannet tekstildesig- der nærmest er krænget ud af den fysiske normaltilstand ner, tager med udstillingen ”Der er noget i luften ..”. liv- og "sat over bord" - her både i konkret og overført betyd- tag med en ny anvendelse af strik, garn og tekstilt design ning. Persongalleriet er deformeret og forvrænget, som og præsenterer et væsentligt mere eksperimenterende om alskens fortrængninger, dårskaber og selvundertryk- udtryk end man hidtil har set i Nordatlantens Brygges kelser har sat spor på kroppen som udvækster og ekstra udstillingsrum. lemmer - eller mangel på samme.

Således kan man opleve en imponerende strikket og bro- Begge udstillinger åbnede i august og kan ses indtil den deret gengivelse af en plukket mallemuks fjerløse skind 20. oktober. n opspændt på blændramme, ligesom hun ganske sofisti- keret og originalt imiterer mosbeklædte sten, vækster, snedækkede kabeltromler og dystre klippefremspring i strik, broderi og hækling.

Randi Samsonsen. Uden titel, uld, opspændt på ramme.

26 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Bárður Oskarsson. Uden titel, blyant på papir. Forslag om fællesnordisk miljøberedskab

Foreningen NORDEN´s landsformand Karen Ellemann har ”Vi har i foreningen også fulgt drøftelserne angående skrevet et brev til forsvarsministeren, hvor hun udtrykker miljøberedskabet, og mange i vores forening har efter- foreningens glæde over, at der finder flere og flere sikker- lyst en nordisk løsning på beredskabssituationen. Vi er heds- og forsvarspolitiske drøftelser sted med de øvrige omkranset af de samme problemer, og vi har fælles vand- nordiske lande. grænser. Det sikkerhedspolitiske element i opsplitningen i nationale enheder er næppe til stede i dag. Også den ”Især et forstærket nordisk samarbejde inden for det civi- forskningsmæssige del kunne få et stort løft gennem et le beredskab har vores store interesse. Jeg har noteret, fællesnordisk beredskab, der bl.a. kunne yderligere for- at der i flere omgange på det seneste har været drøftel- stærke Øresundsregionens naturfaglige uddannelser, der ser om det danske miljøberedskab, som du også selv har i forvejen samlet set hører til et af de stærkeste områder påpeget kunne trænge til en forbedring. Vi er i Forenin- i verden”. gen NORDEN meget optaget af, at vi gennem nordiske løsninger kan skabe mere kvalitet for færre penge. Vi ser Karen Ellemann slutter med at spørge, om ministeren på på mange områder store muligheder ved at udnytte det denne foranledning vil undersøge denne nordiske mulig- nordiske samarbejde”, skriver Karen Ellemann og fort- hed. n sætter: Fotocollage om jubilæum Nordisk Biblioteksuge om vinter i Norden Stærke bud på mindre kendte kunstarter Den nordiske biblioteksuge med Foreningernes Nordens Forbund, FNF, som projektleder i samarbejde med natio- nale Foreningerne Norden, har i år valgt Vinter i Norden som tema, for at sætte fokus på den årstid, der er særlig karakteristisk for de nordiske lande.

Vinteren har en særlig betydning for os i Norden og væk- ker stærke følelser - alt fra længsel til frustration - Hvor- når kommer vinteren, som vi har ventet så længe på? - Hvornår slutter den lange vinter igen?

Vinteren er en perfekt tid til at tænde lys og læse en god bog. Initiativtagerne har fundet flere nordiske -vær ker, der behandler temaet, og som højtlæs- ning for Morgengry foreslås den svenske forfatter Inga Borgs bog ”Vinter hos Plupp” for de mindste børn og den grønlandske forfatter Lana Han- sens bog ”Sila - et eventyr om klimaforandringer” for større børn (8-12 år).

I Skumringstimen foreslås NORDEN - afdelingen i Langeskov fejrede 7. juni sit 25 års benyttet den kendte - nor jubilæum, som disse fotos viser. Der deltog også repræ- ske forfatter Tarjei Vesaas´s sentanter fra venskabskommunen Forsand i Norge og fra roman ”Isslottet”, som han venskabsforeningen i Malmø. Ved en reception under- i 1964 modtog Nordisk Råds holdt Ryslingekoret og lokale dansere fra "Birkende og Litteraturpris for. Omegns Folkedansere". Ved festen samme aften spillede Baungårds Duo, og efter desserten underholdt entertai- Det er 17. gang, at dette måske neren Arne Lundemann. De flotte faner var udlånt af verdens største højtlæsningsar- Fynskredsen, fortæller lokalafdelingens formand, Grete rangement gennemføres, i år med Østergaard Hansen. start mandag den 11. november. n For (nord)lys i hverdagen

Norsk-dansk vinder af designkonkurrence

Når Nordisk Råd for første gang uddeler sine priser på samme tid og på direkte tv i hele Norden, kan vinderne tage en unik prisstatuette med sig hjem. Den er resultatet af en konkurrence blandt unge og innovative kunst- og designstuderende fra hele Norden. – Statuetten er ren, enkel og tidløs ligesom nordisk design er kendt for at være, siger vinderteamet Astrid Wiwel fra Danmark og Linn Wie fra Norge:

– Det er meget stort at tænke på at vi fører en 50 år gam- mel tradition for prisoverrækkelser videre, og vi er meget stolte af at have denne opgave stående på CV'et, siger vinderne, som begge synes at det er "en kæmpe ære" at have designet det objekt, som i fremtiden vil symbolisere Nordisk Råds priser.

Nordisk Råd valgte vinderdesignet efter en finalerunde med 10 flotte kunstneriske udtryk fra studerende i hele (Nord)Lys i hverdagen Norden. Titlen "Nordlys" røber at duoens primære inspirationskilde til statuetten er aurora borealis. Den nye prisstatuette vil blive overrakt for første gang til vinderne af Nordisk Råds priser inden for litteratur, film, – Nordlys er et fantastisk fænomen som vi i Norden har musik, natur- og miljø samt børne- og ungdomslitteratur et særligt forhold til. Vi har overført de grønne farvenuan- ved et gallashow i Oslo den 30. oktober i forbindelse cer som oftest i optræder i nordlyset til vores statuette. med Nordisk Råds session. NRK transmitterer begivenhe- Statuetten overrækkes jo også til prisvindere som lyser den til alle de nordiske lande i samarbejde med de øvrige hverdagen op – enten i kraft af deres kunst eller via positive nationale kanaler i Norden. miljøtiltag, siger Astrid Wiwel og Linn Wie. n Nordisk Kulturuge på Seniorhøjskolen Rude Strand 19. – 25. februar 2014 Foreningen NORDEN og Seniorhøjskolen Rude Strand • Line Barfod og Drude Dahlerup, der begge er med- byder igen i 2014 på en Nordisk Kulturuge. lemmer af Foreningen NORDENS idépolitiske udvalg vil samtale om det de finder er vigtige forhold i Nor- Programmet er endnu i forberedelsesfasen, men vi kan den. allerede nu afsløre, at der vil være spændende foredrag • Tidligere generalsekretær for Grænseforeningen om nordisk litteratur, kultur og historie, sang og musik og Johan Herold vil spille og synge med os. mulighed for fysisk aktivitet i de skønne omgivelser med • Der vil også være indlagt en udflugt til et spændende direkte udsigt over Kattegat. sted i nærområdet. • Traditionen tro vil der den sidste aften være festmid- Der er foreløbig aftaler med følgende: dag.

• Forfatter og rejsefører, Kim Lembech, der vil give os Kursusledere er Arne Nielsen, Foreningen NORDEN og indblik i Islandsk litteratur med fokus på sagaerne. højskoleforstander, forstander Aage Augustinus • Forfatterne Kim Leine, om sit forfatterskab. Kim Leine har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for ”Profe- Tilmelding til Kursusugen sker direkte til Seniorhøjskolen terne i Evighedsfjorden”. Rude Strand, Kystvejen 114, 8300 Odder Tlf. 86 55 89 44 • Den svenske journalist, reporter og korrespondent [email protected] - hjemmeside: www.rude- Bengt Lindroth, der vil causere om” Härlig är Norden strand.dk - en reporters uppenbarelser”. • Historikeren Lars Hovbakke Sørensen vil give et ind- Pris for deltagelse i kulturugen på Seniorhøjskolen er: blik i Nordisk Historie med særlig fokus på 200 året for 4.200 kr. pr. person. afgivelsen af Norge i 1814. • Professor i Antropologi Kirsten Blinkenberg Hastrup. RUDE STRAND – Seniorhøjskolen Kirsten Hastrup har primært Island og Grønland som Kystvejen 114 • 8300 Odder • tlf. 86 55 89 44 • forskningsområde, med særlig fokus på forholdet [email protected] • www.rudestrand.dk mellem samfund og natur. Tema: Litteratur i Norden 29 - - - n Stoppested for for Stoppested modtog hun flere priser. priser. hun flere modtog NR.4 – OKTOBER 2013 er de begge udkommet på udkommet begge de er Bogens forside

I det vi har iagttaget vi har iagttaget I det

Crazeland NU Rosa Liksom. 205 sider. Forlaget Tiderne Skif Tiderne Forlaget sider. 205 Liksom. Rosa

NORDEN af Sovjetunionen og russerne, med en samtidig naturskil samtidig en med russerne, og Sovjetunionen af klasse. høj dring af Rosa Liksom (f. 1958) er en anerkendt nordisk forfatter sine kortprosabøger For og billedkunster. Rosa Liksom en nat og Paradis på en øde vej en nat og Paradis Ligesom romanen dansk. Hun er blandt deltagerne i dette års litteraturfe grænselandet i stival 6. nr. Kupe pris 269 kr. Vejledende ter. Internationalt pres fortsætter: Udtalelsen - at litteraturen indtil nu i højgrad erskabt, udgivet og distribueret i nationalekredsløb, som knyttet er til de sprog, enkelte tilgodeser mindre sprog i Norden som samisk, grønlandsk grønlandsk samisk, som Norden i sprog mindre tilgodeser god sprogpolitik, er litteraturpolitik og færøsk; - at indføre boglove, som også sådan omfatter e-bøger, i Norge, ske at er ved som det kommercielt også når den er modarbejde censur, - at begrundet, modarbejde monopoldannelse, - at - at at arbejde distributionsvirksomhedfor, adskilles fra og software, hardware af udviklingen - at arbejde for, at der etableres fælles alle af læses bog så samme kan internationale e-bøger, for standarder hardware. uanset ------Finlan 2011, som er Finlands største litterære pris. litterære 2011, som er Finlands største

rer, som har bøger som deres kerne¬virksomhed. kerne¬virksomhed. som deres som har bøger rer, lande til i de nordiske politikerne opfordrer NFOR mangfoldighed mangfoldighed i nordisk litteratur og ioversætter- alleformater, også forfatter-, varetage at er Målet digitale. de aktø af en mangfoldighed muliggøre og læserinteresser bevare bevare og udvikle de nordiske sprog og skrift¬kulturen. NFOR opfordrer de nordiske politikere til gennemteraturpolitiske virkemidler lit at sikre kvalitet, bredde og Forfatter- og Oversætterråd (NFOR), som efter et møde i et møde efter som (NFOR), Oversætterråd og Forfatter- udtaler: København -Litteraturen indtager særstillingen i arbejdet med at Opfordring til kulturpolitikerne i Norden kulturpolitikerne til Opfordring De nordiske forfatterforeninger samarbejder Nordisk i Krav om boglove - også for e-bøger - også for om boglove Krav Med disse linjer indledes den finske forfatter Rosa Liksom Liksom Rosa forfatter finske den indledes linjer disse Med der er nomineret til Nordisk 6”, sin roman ”Kupé nye nr. Råds Litteraturpris 2013 og tidligere har vundet steg op i den sidste sovevogn i bagenden af togstammen, togstammen, af i bagenden sovevogn op i den sidste steg vejret trak og seks, nummer kupé kupé, sin til frem fandt dybt.” ”Moskva trykkede sig mod jorden i martsmånedens tør sig mod jorden trykkede ”Moskva re, frostkolde aftenluft, beskyttede sig mod deniskolde Pigen i horisonten. som den sank blodrød sols berøring, - at støtte den nationale litteratur ved at sikre rimelige digi og distribuere udgive frembringe, skabe, at for vilkår sprog, på de nordiske bøger tale også bøger digitale af distributører at arbejde for, - at Den lange rejse - mens dagene og nætternegår - bliver billede godt med et og vest møde mellem øst således et lige mængder vodka og praler om som kvindebedårer, om som kvindebedårer, og praler vodka mængder lige selv at næsten så man fornemmer skildret, mesterlig er kupeen. i tilstede være Netop forskellen på - og den beskedne dialog imellem på - og den beskedne forskellen Netop og iagttager tavs, med kvinden som en par, umage dette tænker i modsætning til manden, der indtager uende poesi - i modsætning istor kupeentil mellem samværet på 45-russer mandlig en og student finsk kvindelig ung en derude. nytbyggeplads job på en et til vej Moskva og Moskva i Mongoliet 1986, med en sibirisk som vinter baggrund i et Sovjet på grænsen til sammenbrud. Både med smuk skildres undervejs og omgivelserne naturen diaprisen mellem togrejse om en handler overordnet Bogen

Ny bog af Rosa Liksom - nomineret til dette års nordiske litteraturpris års nordiske til dette - nomineret Liksom Rosa Ny bog af En poetisk og gådefuld togrejse gådefuld og En poetisk Tema: Litteratur i Norden

- at disse kredsløb er, eller snart vil komme, under pres fra - at der yderligere er risiko for monopoldannelse, fordi internationale digitale distributører (internetboghandle- nogle af distributørerne fastholder deres kunder ved at re, søgemaskineoperatører o.l.), der ikke har litteraturen sælge hardware, der kun kan læse de bøger, distributøren som sit primære interessefelt, selv forhandler, - at de nordiske markeder for disse distributører er ganske - at der er set eksempler på, at distributører har bort- små, censureret nordisk litteratur, fordi bøgerne kunne virke - at distributørerne dikterer deres egne forretningsbetin- stødende i de lande, hvor distributøren, ikke bøgerne, gelser, som ikke er til forhandling, har hjemme, - at der er risiko for monopoldannelse, fordi de stærkeste - at kombinationen af censur hos distributøren og hard- distributører har kapital til at sænke priserne til et niveau, ware, der er låst til bøger i bestemte digitale formater, som andre aktører ikke kan konkurrere med, måske blot i praksis forhindrer bogkøberne i at vælge frit, slutter for at hæve dem senere, NFOR -udtalelsen. n Magisk realisme på islandsk Af Anette Jensen

altså tilsyneladende stedet, hvor intet sker, ”hvor intet bevæger sig på nær havet, skyerne og fire huskatte.” Og dog, i landsbyen er der både en brugs, en telefoncen- tral, biograf, slagter, mejeri og en trikotagefabrik, byens stolthed.

Og byen viser sig naturligvis at være beboet af et mylder af personligheder, den ene mere interessante af slagsen end den anden, ingenlunde kedelige, men tværtimod egensindige, ejendommelige mennesker og ubetinget et Jón Kalman Stefánsson bekendtskab værd.

At Island har mange meget læseværdige forfattere er Højst rangerende er trikotagefabrikkens håbefulde unge ingen hemmelighed. En af de bedste er efter min mening direktør, født til sejr, fremhæves det, for han var gift med Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, som tidligere har med- en kvinde, ”der var så smuk, at visse mænd blev mærke- virket ved den nordiske litteraturfestival i grænselandet. lige indeni, når de så hende.” Direktøren kører rundt i en Range Rover, og livet ser lysegrønt ud for ham, indtil Han skriver i et sprog og en stil, som har vakt berettiget han begynder at drømme på latin og bliver ramt af en opsigt og som gør ham en fryd at læse. Tre romaner er gal raptus. udkommet på dansk, den første ”Sommerlys og så kom- mer natten” udsendte forlaget Batzer og co. i 2009. En I løbet af nul komma fem afhænder han fabrikken, sælger roman, som bragte anmelderne helt op i skyerne. Roma- sine biler og indleder et asketisk liv, hvor han helliger sig nen foregår i 1980’erne i en udkantsflække på Island. latinske skrifter og astronomi. Ikke overraskende forlader konen denne fantast, men i et land som Island står der Den er velgørende at læse netop i disse år, hvor udkants- alligevel respekt om en person, som fravælger alt, hvad og randområder omtales med beklagelse, men også i der hedder status og helliger sig sin lidenskab for gamle slet skjult nedsættende vendinger. For i denne flække, skrifter og bøger. som ikke nævnes ved navn, gemmer sig en verden og nogle menneskelige eksistenser, som vil kunne gøre selv Sådan er romanen fuld af ikke så få interessante per- en storby misundelig. Det drejer sig om øjnene, der ser. sonligheder med de særeste, men også handlekraftige Og det er denne forfatters kolossale evne til at vække indfald, som gør landsbyen alt andet end kedelig at bo en sådan slumrende flække til live og skildre livets både i endsige læse om. Det er faktisk sådan, at man klukker grumme og smukke sider, som vakte anmeldelsernes sig gennem romanen, tager sig selv i at fnise og le højt begejstring og oven i købet berettigede en nominering indimellem og tænke, at udkantsisland var ikke det vær- til Nordisk Råds Litteraturpris. ste sted at slå sig ned! Latinske drømme Stærke kvinder Flækken, som er omdrejningspunktet i romanen, har 400 Som i al islandsk sagalitteratur, er også romanens kvinder indb. og ligger ca. 2 timers kørsel fra Reykjavik. Det er de stærkeste. De er drivkraften i landsbyen. En af de mere

30 NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 Tema: Litteratur i Norden

kraftfulde personer er Elisabeth, ikke bare er hun smuk og De ensomme genstand for mændenes hemmelige længsler: ”Der var Men selv i en lille by findes ensomhed, en af dem er bon- dem, der ville have givet deres højre arm, tre måneders den Benedikt, som bor på en lille gård i byens udkant. godt helbred, deres bil eller selv deres hund for at være Benedikt forstår sig ikke på kunsten at få en kæreste, den, hun ventede på”. Men Elisabeth kan andet og mere selvom han set fra en kvindelig vinkel slet ikke er util- end at vække mænds begær, hun sætter sig for at åbne trækkende. Men Benedikt er ensom og kommer bl.a. en restaurant i byen. Ikke så få hånlige og skadefro ord med denne bemærkelsesværdige udtalelse: ”Nogle afte- møder hende, da hun åbenbarer sine planer, men Elisa- ner er sådan, at man såmænd ville være glad for at få beths forehavende lykkes og ender med at blive byens selskab af spøgelser”. vigtigste samlingssted. Det bliver imidlertid en af byens stærke kvinder, Thuridur, En anden stærk skikkelse er Ásdís, som ikke vil finde sig som vender op og ned på Benedikts tilværelse, da hun i sin mands utroskab. Hun vil have sig en uddannelse og slet og ret foreslår ham ægteskab. At det ikke kommer til væk fra den slægtsgård, de bor på. Hun giver sin mand at gå sådan er en af bogens mere sørgelige afsnit, for der et ultimatum: Enten må han sælge gården og følge med kunne være kommet et godt par ud af de to, og så ville hende og børnene til byen, ellers der have været en ensom bonde kræver hun skilsmisse. Han får færre i udkantsisland. ½ times betænknings tid. Det ender naturligvis med, at Ásdís Magisk realisme går af med sejren. Den stil, hvori romanen skrives, kaldes magisk realisme. Der er Livsfilosofiske den reelle, synlige verden, og betragtninger så er der den oversanselige ver- Romanen er fuld af livsfiloso- den, som er mindst lige så reel fiske betragtninger, som man i en islandsk verdensforståelse. har lyst til at lægge sig på sinde, I den synlige verden hersker de hør bl.a. følgende udsagn: ”Før i daglige, kendte – ofte kedelige tiden gik livet med at overleve. I normer. Men ved siden af den dag har vi alt det vores forfædre verden, og som et modstykke til drømte om, lever længere, har denne, er der en anden verden. bedre helbred – alligevel har vi En verden, hvor menneskets svært ved at finde ud af, hvor- drømme hersker, både de daglige for vi er til.” Forfatteren har af og de natlige, og det er ofte den gode grunde ingen løsninger på verden, der gør den reelle verden sine personers kvaler med at få værd at leve i. I denne magiske tilværelsen til at forløbe accepta- verden kan alt nemlig lade sig belt. ”Livet er rigt på spørgsmål, gøre, her optræder også spø- men fattigt på svar”, siger han et gelser og genfærd, og man taler andet sted, men han skriver med med de døde. Den genre har den et overskud, en humor og en til- moderne islandske roman bl.a. gang til tilværelsen, som virker arvet fra sagalitteraturen. smittende. Man bliver i humør af at læse bøger som hans! Rammende skildring Det billede, forfatteren tegner af det lille samfund, er Et lykkeligt par uden tvivl også en rammende skildring af det moderne Ikke mindst bliver man glad, når man læser om lastbil- Island. I bøger som Jon Kalmans glimter hele tiden håb og chaufføren Jakobs ukomplicerede OG lykkelige ægteskab: humor – og med så handlekraftige og farverige person- Han elsker sin lastbil, kører fem gange om ugen til Rey- ligheder som skildret i den aktuelle islandske litteratur, kjavik, og ind imellem er hans kone Eygló med på turen. har landet alle chancer for at komme helskindet gennem De to er så glade for livet og hinanden, at selv Vorherre krisen! fryder sig. Når de tager af sted, ligger han, altså Vorherre, i køjen bag sæderne og glæder sig af hele sit hjerte. Ja, Jeg savner en dansk forfatter af Jon Kalmans format, han indimellem synger han med på de melodier, som lyder fra skriver fremragende, intet mindre! n bilens radio. Og sker det, at kødets lyst vågner hos parret og Jakob kører ind på nærmeste sidevej, ja så stiger Vor- Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer nat- herre ud af bilen, går ud i vejkanten for at tisse, fløjter en ten.280 sider. Batzer og co. lille melodi, mens han overlader køjen til Jakob og Eygló. Pris kr. 298,00.

NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2013 31 Magasinpost UMM Id nr.: 46517

Nordisk midsommerfest

Foreningen NORDEN´s lokalafdelinger i Skjern -Tarm-Videbæk og Ringkø- bing deltog i en nordisk midsommerfest søndag d. 23/6 på Bundsbæk Mølle arrangeret i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum.

Arrangementet strakte sig fra kl.11.00 til 22.00 med boder, ture i naturen, dans om maj/midsommerstang, folkedans, spillemandsmusik, fællesspis- ning, spillemandsgudstjeneste og sankthansbål.

NORDEN´s lokalafdelinger fremstillede og rejste i løbet af dagen en maj/ midsommerstang, som fremstod imponerende. Derefter blev forskellige nordiske sanglege under engageret ledelse af Arne Bach og med ledsagelse af spillemandsmusik udført omkring stangen.

-Det er meningen at gentage den nordiske midsommerfest næste år, for- tæller formanden for lokalafdelingen i Skjern-Tarm-Videbæk, Bent Dollerup.

På fotoet til højre ses formanden for Foreningen NORDEN mand Clavs. Det nordiske er rigt repræsenteret i og med Ringkøbing-lokalafdelings formand, Mette Ellekilde, Ringkø- at Mette stammer fra Finland, Gunnel fra Sverige og Clavs bing. næstformanden Gunnel Draiby, Ulfborg, og hendes fra Danmark.