Den grønlandske forbindelse

Jacobsen, Marc

Published in: Udenrigs

Publication date: 2016

Document version Også kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2016). Den grønlandske forbindelse. Udenrigs, 2016(1), 65-73. http://udenrigs.dk/wp- content/uploads/2016/06/20161.pdf

Download date: 01. Oct. 2021 FEBRUAR 2016 · TIDSSKRIFTET PÅ DANSK OM UDENRIGSPOLITIK OG INTERNATIONALE FORHOLD U

D Tema: Arktis E N R

I Vinderartiklerne fra artikelkonkurrencen G S

1

Danmarks nationale interesse

2 0 1

6 Anmeldelser: Ny dansk litteratur om EU

FOTO: Martin Breum Om Udenrigs INDHOLD

Fra redaktionen 1 UDENRIGS ER UDKOMMET SIDEN 1946 Klumme: En usædvanlig mand, Klaus Carsten Pedersen 2

REDAKTION UDGIVER TEMA Charlotte Flindt Pedersen (ansvarshavende) Det Udenrigspolitiske Selskab Danmark som arktisk stormagt, Martin Breum 7 Brita Vibeke andersen Amaliegade 40 A, 1256 København K. Danmarks bidrag i Arktis, Vittus Qujaukitsoq 15 +45 33 14 88 86 REDAKTIONSSEKRETÆR [email protected] Geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitik i Arktis, 23 Mads Nørgaard-Larsen www.udenrigs.dk Mikkel Vedby Rasmussen

USA’s strategiske interesser i Arktis, Bo Lidegaard 31 REDAKTIONSKOMITÉ DIREKTION Ruslands politik i Arktis, Ekaterina Klimenko 38 Lene Frøslev Charlotte Flindt Pedersen Hans Mouritzen Rigsfællesskabet i multilateralt arktisk forskningssamarbejde, 46 Mette Skak SEKRETARIAT Rasmus Gjedssø Bertelsen og Morten Rasch Anna von Sperling Brita V. Andersen Rigsfællesskab saml dig! Sofie Rose og Simon Mølholm Olesen 53 Vibeke Sperling Den grønlandske forbindelse, Marc Jacobsen 63 Martin Selsøe Sørensen Uffe Østergaard Videnskabsdiplomati i Arktis – et udenrigspolitisk værktøj, 72 Maria Tammelin Gleerup DESIGN OG TRYK Design: Kiberg & Gormsen

BAGGRUND Udenrigs udkommer tre gange årligt. Danmarks nationale interesse: Et nødvendigt instrument 79 Redaktionen afsluttet 15.11.2015 i en prioriteret aktivisme, Sten Rynning Abonnementspris 250 kr., institutioner 400 NATOs udfordringer: Forsikre, afskrække og genetablere, Tage Baumann 87 kr. Frygten for PKK dikterer Tyrkiets Syrienpolitik, Deniz Serinci 95

ISSN 1395-3818

LITTERATUR Ny dansk litteratur om EU, Uffe Østergård 102 Dør om dør med morderne, Thomas Bo Pedersen 105 Uendelig krig?, Mie Roesdahl 109

Bognoter 113

OM | SELSKABET UDENRIGS 1 | 2016 | 3 Fra redaktionen

Sjældent har Arktis haf en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden end netop nu. Det blev understreget i begyndelsen af maj, da udenrigsgranskeren Peter Taksøe-Jensen i sin udredning konkluderede, at ‘Danmark sammen med Grønland er en arktisk stormagt’.

Temaet for dette nummer er derfor særdeles aktuelt: Martin Breum skriver om Danmark som arktisk stormagt; Vittus Qujaukitsoq ser på, hvad Danmark kan bidrage med i Arktis; Mikkel Vedby Rasmussen analyserer de geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitik; og Bo Lidegaard og Ekaterina Klimenko beskæfi- ger sig med henholdsvis USA’s og Ruslands interesser og politik i Arktis. Temaet afsluttes med de tre vinderartikler fra Det Udenrigspolitiske Selskabs og Udenrigs- ministeriets artikelkonkurrence, der netop havde Arktis som emne.

I baggrundssektionen sætter Sten Rynning fokus på ‘Danmarks nationale interesse’ med udgangspunkt i et af hovedbudskaberne i Taksøe-Jensens udredning: ‘at Dan- marks nationale interesse skal stå klart og guide prioriteter i udenrigspolitikken’. Tage Baumann analyserer de vanskelige udfordringer, som NATO står overfor i det 21. århundredes andet årti; og endelig skriver Deniz Serinci om Tyrkiets Syriens- politik.

Den 25. april fejrede vi hundredåret for en af Det Udenrigspolitiske Selskabs ‘founding fathers’ – modstands- og erhvervsmanden Ole Lippmanns fødsel. I den anledning har vi i stedet for den sædvanlige klumme valgt at genoptrykke den nekrolog, som Selskabets daværende direktør, Klaus Carsten Pedersen, skrev ved Ole Lippmanns død i 2002.

God læselyst!

Redaktionen

FRA REDAKTIONEN 4 | UDENRIGS 1 | 2016 Klumme: En usædvanlig mand

Af Klaus Carsten Pedersen

Ole Lippmann var en af modstands- af den militære eferretningstjeneste, gled kampens ledende skikkelser og den han med over i dette arbejde. Han fk bl.a. egentlige ophavsmand til Det Udenrigs- hovedansvaret for de ugentlige politiske politiske Selskab. Dette er den nekrolog eferretningsrapporter, der gik via Sverige Selskabets daværende direktør skrev til England, og som Hæstrup siden vurde- ved Ole Lippmanns død den 3. sep- rede som en hovedkilde til tidens historie. tember 2002. I juli 1944 blev han beordret til London for at blive uddannet ved Special Forces og ved Special Operations Executive’s Ole Lippmann var en ganske usædvanlig (SOE’s) danske sektion. mand. Han besad en sjælden kombina- Ved befrielsen den 4. maj 1945, var han tion af mod og mandshjerte, sund sans netop fyldt 29. Han havde da i tre måne- og snarrådighed, humor og handlekraf, der været faldskærmschef og dermed de varme og skarphed, socialt engagement allieredes øverste repræsentant i Danmark og politisk overblik. Han var født i 1916, med rang af major i den britiske hær. Han og fk tidligt udviklet sine evner og sin havde været de allieredes ‘observatør’ i karakter gennem en praktisk uddannelse Frihedsrådet og medlem af rådets Kom- i familiefrmaet, handelsuddannelse på mandoudvalg. Det var lykkedes ham at Niels Brock og studieophold i England samle den splittede modstandsbevægelse, i 1935 og USA i 1936-37 og ikke mindst gøre klar til den kamp, der kunne komme, en hjemrejse i 1937 via Japan, et krigs- og samtidig forberede en fredelig og ord- hærget Kina og et Moskva i færd med net overgang til civilt styre efer befriel- den store udrensning. Tidligt fk han set sen. Og da general Dewing som den før- meget af verden, og tidligt blev han vac- ste britiske soldat satte foden på dansk cineret mod enhver form for totalitær jord den 5. maj, var det Ole Lippmann, ideologi. som tog imod ham i lufhavnen. Han sluttede sig som en selvfølge til Ole Lippmanns militære mål var nået modstandsbevægelsen, hvor han bl.a. med de allieredes sejr og Danmarks be- lærte Svend Truelsen at kende, og da frielse. Hans sikkerhedspolitiske mål denne efer 29. august 1943 blev leder havde i første omgang været at få Dan-

Klaus Carsten Pedersen er cand. polit. Han var Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør fra 1987-2013.

KLUMME UDENRIGS 1 | 2016 | 5 mark anerkendt som allieret. Også det 1944 gennem diskussioner i London med var nået, bl.a. som følge af hans egen bl.a. oberstløjtnant Nordentof: Det Uden- energiske indsats. I næste omgang gjaldt rigspolitiske Selskab. Den ofcielle dan- det om at sikre, at Danmark efer krigen ske udenrigspolitik havde stort set mistet ikke gled tilbage i neutralitet og isolation, sin troværdighed og autoritet både hjem- men fastholdt og befæstede sin nyvund- me og i udlandet, og Ole Lippmann, som ne status som allieret med primært Stor- altid forholdt sig naturligt skeptisk til de britannien og USA. Da jerntæppet, med feste formelle autoriteter, havde konklu- Churchills ord, sænkede sig over Europa, deret, at udenrigspolitik øjensynlig var var det afgørende, at Danmark var solidt for vigtig til, at man helt kunne overlade forankret i Vest. Ole Lippmann havde den til politikerne og udenrigsministeriet. gjort, hvad han kunne for at lægge tinge- Han var inspireret af Te Royal Institute ne til rette i de sidste krigsmåneder, hvor of International Afairs i Chatham House hans indfydelse var meget betydelig; i London, hvor aktuelle internationale og men da den militære sejr var vundet, udenrigspolitiske spørgsmål blev gjort til havde han løst sin opgave, og andre genstand for kvalifceret debat i et politisk kræfer tog over. og økonomisk uafængigt forum. Lettet for det kolossale ansvar, han havde Til den kreds af tidligere modstandsfolk, båret, vendte han tilbage til ledelsen af som han havde fået med på idéen, sluttede familiefrmaet, som han drev frem til en sig folk fra universiteterne og erhvervslivet, blomstrende international virksomhed. og den 31. oktober 1946 kunne man holde Han gik ikke ind i politik, men fastholdt stifende møde. Det Udenrigspolitiske Sel- livet igennem sit stærke humanitære og skabs formål blev at stimulere interessen sikkerhedspolitiske engagement. Sammen i Danmark for udenrigspolitiske spørgs- med vennen fra Frihedsrådet Erik Hus- mål og bidrage til at øge den almene viden feldt organiserede han under Ungarns om internationale forhold. Per Federspiel opstand mod Sovjetunionen i eferåret blev formand, og Ole Lippmann indtog 1956 på få dage UngarnAmbulancen. Et den plads i bestyrelsen, som han beholdt andet eksempel var hans stadige interesse i næsten 56 år. I 1996 benyttede Selskabet for Polen, dets folk, historie, litteratur og sit 50-årsjubilæum til at gøre ham til sit flm. Han så det som et grænseland af af- første æresmedlem. gørende betydning for Vesteuropas skæb- Ole Lippmann omfattede i alle disse år ne. Han lavede et datterselskab, en lille Det Udenrigspolitiske Selskab med leven- fabrik i Polen for medicinalvarer og ho- de interesse. Et fond, han var formand for, spitalsudstyr, og han fk i tidens løb 260 støttede år efer år Selskabet med et bety- polske læger, sygeplejersker og ingeniører deligt beløb, og skønt den formelle tilde- eferuddannet i Danmark. Polen hædrede ling først kunne ske i maj måned, sørgede ham for hans indsats. Han blev højt deko- han for at sende et forpligtende tilsagn i reret, var præsident Jaruzelskis gæst i 1989, god tid før jul, så man vidste, hvor man og han blev attacheret præsident Walesa stod. Han deltog aktivt i mange af Selska- under statsbesøget i Danmark i 1995. bets møder, og da Selskabet i 1989 plan- Et tredje eksempel var et projekt, han lagde sin første store studierejse, ville han havde forberedt allerede i slutningen af med; for målet var Moskva, som han ikke

KLUMME 6 | UDENRIGS 1 | 2016 havde set siden 1937. Han havde ganske Ninka (Politiken 19. marts 1995), som vist kort forinden haf et hjertetilfælde kaldte ham den blufærdige ridder af den og fået pacemaker, og hans læge var ikke nødvendige samvittighed. Med denne blu- begejstret for rejseplanerne; men han tog færdighed og med sit blik for sammen- med alligevel, og hjertet slog støt og roligt hænge og helheder fandt han historien videre i endnu tretten år. Han var også om SOE og den danske modstandskamp med Selskabet i Estland, Letland og Lita- vigtigere end historien om ham selv, og uen i 1990, et år før de blev selvstændige. da SOE’s arkiver blev tilgængelige i 1994, Han var med i Tjekkoslovakiet i 1992, fk han overtalt historikeren Knud J. V. umiddelbart før delingen, og i Gdansk, Jespersen til at påtage sig opgaven. Med Kaliningrad og Vilnius i 1994. hjælp fra England kom i to bind (i 1998 Han ville meget gerne også have været og 2000). Den er grundig og god, og bind med på de lange rejser til Centralasien i 2 (Den væbnede kamp 1943-1945) er selv- 1993 og Mellemøsten i 1994, men afstod. følgelig også en væsentlig kilde til vor Det var karakteristisk, at han ikke var be- viden om den unge Ole Lippmann og tænkelig på egne vegne, men bekymret hans enestående indsats i vinteren og for de svære vanskeligheder, som rejse- foråret 1945. kammeraterne kunne komme ud for, Mod slutningen af bogen citerer forfat- hvis noget skulle gå rigtig galt. Han var teren den 30-årige Ole Lippmanns 4. maj- til det sidste et inspirerende bestyrelses- tale i 1946, og han runder af med at sige, medlem og en fantastisk ven; for selv om at disse nøgterne vurderinger og forma- hans fysik i de seneste år begyndte at svig- ninger i en vis forstand kan ses som et te ham, nåede han ikke at blive gammel. kort sammendrag af de situationsvurde- Han fastholdt kontakten med sine dan- ringer, som hele den britiske og allierede ske og britiske kampfæller fra krigens planlægning af befrielsen og eferkrigsti- tid, og ved 50-året for krigens afslutning den havde bygget på, og at de derfor kan var han den ene af de to, der repræsente- stå som en slags samlet konklusion på rede de europæiske modstandsbevægel- skildringen af disse bestræbelser: “Var ser ved højtideligheden i Westminster det lykkedes Modstandsbevægelsen paa Abbey. Men det lå ham fernt at blive basis af Krigstidens Erfaringer at samle hængende i historien, og han fk livet alle de progressive Kræfer i den danske igennem nye kontakter og kampfæller – Befolkning? – I Dag, et Aar efer, kan vi og nære venner, som han var på bølge- roligt erkende, at det ikke er lykkedes – længde med, og som han fx kunne fnde men af den Grund behøver vi ikke at på at sende bøger, der havde begejstret blive bitre, skufede eller pessimistiske. ham, og som han mente, de også burde Det er naturligt, at de fre Millioner Fri- læse. hedskæmpere, der hilste de allierede En bog, man gerne ville have haf, var Tropper velkomne til Danmark, i dagene hans erindringer; men den blev aldrig efer den 5. Maj kunde faa os til at tro, at skrevet, skønt mange opfordrede ham til nu var Slaget vundet, og nu opstod en ny det. Han ville ikke og havde sikkert sine og bedre Verden. – Det der var vundet, gode grunde. Noget har vi dog på tryk, var første Fase – Uddrivningen af Tysker- bl.a. et langt og levende interview med ne og Retten til igen at danne en fri Rege-

KLUMME UDENRIGS 1 | 2016 | 7 ring – men Genopbygningen af Danmark leve efer 1989. Gud skabte orden ud af og Skabelsen af et dansk Demokrati paa kaos, og jeg tror faenme, at han gør det Retsstatens Grundlag – et Danmark som een gang til. Jeg bander ned i helvede, at forstaar sin Stillling som medlem af de jeg er blevet så gammel, som jeg er. Jeg Forenede Nationer – som forstaar, at vi vil gerne se de næste ti år. Men jeg ind- maa yde for at kunne nyde – som frem rømmer, at jeg gider ikke holde med ta- for alt forstaar, at vor Frihed er det høje- bere. Eller, sagt på en anden måde: Jeg ste og dyrebareste, vi ejer – det er en Op- gider ikke spilde min tid på noget, jeg gave, som kræver mindst lige saa store ikke tror på. Jeg er fundamentalt euro- Kræfer – lige saa megen utrættelig Energi pæer. Lærer vi ikke at samarbejde, kan vi – lige saa megen ren Idealisme.” lige så godt pakke sammen. Så bliver vi Et citat fra Ninkas interview med Ole bananrepublikker, som bekriger hinan- Lippmann 49 år senere kan passende slutte den. Vi skal optræde som en enhed, men dette portræt: “Jeg er grænseløst optimist. leve på vore forskelligheder.” Jeg er helt i min sjæls inderste overbevist om, at verden er blevet et sikrere sted at

KLUMME 8 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Pixabay

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 9 Danmark som arktisk stormagt

Af Martin Breum

Dansk udenrigspolitik er i færd med rettigheder i regionen. Ilulissat-erklærin- et støt skife mod nord. I januar slog gen er fortsat en milepæl i nyere arktisk regeringens særlige udenrigspolitiske historie. Peter Taksøe-Jensen var chef for rådgiver, Peter Taksøe-Jensen, fast, den task force i Per Stig Møllers mini- at et stærkt engagement i Arktis er sterium, der forberedte mødet i Ilulissat. afgørende for nationens interesser: Et par måneder senere anbefalede Erling “Danmark er sammen med Grønland Bjøl i Politiken et øget fokus mod ‘Nord- og rigsfællesskabet en arktisk stormagt. kalotten’ som aføsning for jagt på ‘gue- Vi skal bruge endnu fere kræfer på rillakæmpere i et ukendt asiatisk bjerg- at sikre, at udviklingen i Arktis kom- land’. Han havde forinden indhentet råd mer til at stemme overens med danske bl.a. fra fådens daværende, Forsvarsa- interesser”, sagde han til Politiken. kademiets nuværende chef, kontreadmi- Få dage senere bekræfede udenrigs- ral Nils Wang, der i en årrække har argu- minister Kristian Jensen, at staben menteret aktivt for det skife mod nord, omkring den arktiske ambassadør vi nu ser. i Udenrigsministeriet nu udvides. Når det nye fokus på Arktis alligevel for nogle måske virker overraskende, Den norske regering under Jens Stolten- skyldes det formentlig, at det siden berg, NATOs nuværende generalsekre- Anden Verdenskrig har været kutyme tær, gjorde allerede i 2005 ‘Nordområde- blandt landets ledere at nedtone Grøn- politikken’ til hovedanker i norsk politik, lands betydning for Danmark. Statsmini- og da udenrigsminister Per Stig Møller i ster H.C. Hansen indgik i 1957 en hem- 2008 inviterede de øvrige arktiske kyst- melig afale, der gav USA adgang til at stater, USA, Canada, Rusland og Norge opmagasinere atomvåben i Tule, og til topmøde i Ilulissat i Grønland, høste- der har i det hele taget været et geopo- de dansk diplomati både hæder og nyt- litisk element i Danmarks interesser i tig erfaring: På topmødet bekræfede de Grønland, som skifende regeringer har fem stater deres fredelige hensigter i Ark- valgt at pleje uden for megen ofentlig- tis, og de fk knæsat deres egne, særlige hed.

Martin Breum er journalist og en af Danmarks førende iagttagere af udviklingen i Arktis og af rigsfællesskabet. Han er forfatter til bøgerne ‘Når isen smelter’ og ‘Balladen om Grønland’.

TEMA | ARKTIS 10 | UDENRIGS 1 | 2016

Det er ikke sket tidligere i menneskets historie, at et helt ocean, der før var utilgængeligt, pludselig åbner sig for almindelig menneskelig aktivitet. Sammen med globaliseringen – især efterspørgslen på mineraler, føde- varer og energi – gør isens forsvinden Arktis stadig mere central for verdenssamfundet.

Denne lavmælthed er under opløsning. Da gas stadig længere mod nord og det lu- SR-regeringens udenrigsminister Martin krative fskeri. Danmarks interesser i Ark- Lidegaard i 2014 blev spurgt, hvilken be- tis er knap så frskårne, men defneres tydning, rigsfællesskabet med Grønland ganske bredt, sådan som det blev gjort i har for Danmark, lød svaret: “Den indfy- kongerigets første arktiske strategi fra delse, vi har på de internationale regler og 2011. Danmark skal først og fremmest den politik, der skal føres i Arktis i fremti- bidrage til at fastholde Arktis som en den, er rigtig meget værd i geopolitisk for- fredelig region, hvor udnyttelsen af de stand. Det betyder, at vi bedre kan forføl- naturlige ressourcer og nye muligheder – ge Danmarks overordnede udenrigspoliti- mineraler, olie, gas, fsk, nye handelsruter ske interesser og mål. Vi kan arbejde for m.v. – forfølges i stringent balance med trygge rammer for Danmark, arbejde på hensynet til klimaet og det arktiske mil- at den danske befolkning kan leve i sik- jø og til stadig gavn for de arktiske folke- kerhed; vi kan sikre multilaterale rammer, slag. (Der bor cirka fre mio. mennesker der skaber så store muligheder for små nord for Polarcirklen, heraf ca. 500.000 landes indfydelse som muligt, fredelig medlemmer af de arktiske folk). Hertil konfiktløsning, godt miljø og en socialt skal lægges Danmarks klare interesse i afalanceret udvikling. Alle disse helt vi- at fastholde rigsfællesskabet med Grøn- tale interesser får vi en mulighed for at land og Færøerne. varetage aktivt, fordi vi er forbundet med Disse brede mål kan lyde en kende ba- Grønland. Uden Grønland kunne vi ikke nale, og det vil være vanskeligere for en tillade os nær samme styrke i stemme- dansk regering af overbevise ofentlighe- føringen, og det gælder også ud over den den, end det har været for skifende nor- arktiske region – bare i lidt mere overført ske regeringer, men det er værd at huske betydning”. Synspunktet blev gentaget på tv. på, hvad der er på spil – og på en række Statsminister Lars Løkke Rasmussen velvoksne snubletråde. sagde det samme – bare kortere – på et Det er ikke sket tidligere i menneskets pressemøde med Grønlands og Færøer- historie, at et helt ocean, der før var util- nes politiske ledere kort efer nytår: gængeligt, pludselig åbner sig for almin- “Det giver en rolle i verdenssamfundet, delig menneskelig aktivitet. Sammen med der er klart større end den rolle Danmark globaliseringen – især eferspørgslen på kunne opnå alene, Grønland kunne opnå mineraler, fødevarer og energi – gør isens alene, Færøerne kunne opnå alene”. forsvinden Arktis stadig mere central for verdenssamfundet. Derfor ser vi nu, hvor- Strategien dan de involverede stater øger deres ind- Norges fokus er på naboskabet til Rus- satser for at opnå indfydelse i Arktis; på land, den fortsatte udvikling af olie- og de nye handelsruter mellem Asien, Euro-

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 11 pa og USA; på de nye muligheder for mi- samfundet, og de familiemæssige og kul- litær mobilitet mellem Atlanterhavet og turelle bånd bevares. Stillehavet; adgangen til mineraler, olie og gas og til de arktiske fskefarvande, Indfydelse der hører til klodens rigeste. Spændingen mellem overskrif og reelt De arktiske nationer har for længst Rigsfællesskabet gør det muligt for dan- erkendt, at udviklingen kræver et inten- ske regeringer, ministre, politikere, for- siveret samarbejde, hvis alt skal gå vel: retningsfolk, ofcerer og forskere at øve Regionens egentlige stormagt og den kontinuerlig indfydelse og pleje Dan- stærkeste militære magt i Arktis er Rus- marks specifkke interesser i Arktis. Det land, der andre steder på kloden p.t. for- giver adgang til samarbejder, som Dan- følger sine interesser på uforudsigelig vis mark ellers ikke ville have adgang til, og og som føler en særlig historisk og geogra- som giver indfydelse også uden for Arktis. fsk adkomst til Arktis. De sidste græn- Sikkerhedspolitisk gælder, at Grønland ser i Det Arktiske Ocean er endnu ikke i geografsk forstand er en del af Nord- på plads; ingen ved præcis, hvem retten amerika. Grønland har siden starten af til de sidste stykker havbund omkring 1800-tallet været tænkt ind i USA’s for- Nordpolen tilhører. Klimaforandringer- svarspolitik. Tule-basen hører fortsat ne ændrer løbende regionens geograf til de vigtigste radarinstallationer i USA’s og gør Arktis til genstand for nervøs, missilforsvar og som modtagestation for global interesse. signalerne fra USA’s spionsatellitter (se En række stærke aktører uden for regi- Lidegaards og Vedbys bidrag om USA onen – Kina, EU, Japan, Korea, Indien – og sikkerhedspolitikken i Arktis). har længe fastholdt, at de har legitime krav Denne arktiske forbindelse mellem USA på indfydelse, bl.a. fordi de nye arktiske og Danmark er en del af forklaringen på handelsruter og rystelserne i det arktiske de voksende kontakter, der for tiden ud- klima har globale implikationer. Hensy- vikles mellem dansk forsvar, FE, Arktisk net til miljøet kræver desuden rigid regu- Kommando m.v. og USA’s militære værn lering af alt fra fskeri til olieeferforskning, og agenturer. Chefen for Arktisk Kom- og her er der ikke altid enighed om til- mando, Kim Jesper Jørgensen, melder om gangen. en sværm af nye kontakter i USA, der øn- I en sådan dynamik, hvor store magters sker at samarbejde; senest bl.a. Te Ofce interesser er i spil, har småstater som Dan- for Naval Research: Det danske forsvar får mark en særlig interesse i stærk interna- fremover formentlig fornyet adgang til den tional regulering og velsmurte fora for forskning, som ONR’s mere end 2000 aka- fælles diskussion m.v. (se Berthelsens demikere udfører. og Raschs artikel senere i dette nummer Danmark deltager som naturligt med- af Udenrigs). Endelig gælder særligt for lem i en række internationale fora, der Danmark et helt aktuelt behov for at ud- bidrager til reguleringen i Arktis. Især bygge det gode forhold til Grønland og er det afgørende, at kongeriget er én af Færøerne, så rigsfællesskabet fortsat kan kun otte medlemsstater i Arktisk Råd – træfe beslutninger i fællesskab, Danmark de førnævnte fem plus Finland, Sverige kan fastholde sin indfydelse i verdens- og Island. Danske ministre og embeds-

TEMA | ARKTIS 12 | UDENRIGS 1 | 2016 mænd mødes her med beslutningstagere at udbygge Danmarks politiske pondus i fra USA, Rusland og de øvrige på en facon, Arktis. Science diplomacy er et væsentligt der er vanskelig at forestille sig i andre drivmiddel i det arktiske samarbejde, og regi. dansk polarforskning bygger på en lang Da udenrigsminister Kristian Jensen og stærk tradition. var i Alaska til en Arktiskonference i au- Fhv. forskningsminister Esben Lunde gust 2015, mødtes han fere gange med Larsen markedsførte i december 2015 USA’s udenrigsminister John Kerry og sammen med ca. 20 danske forskere den- kunne face-to-face invitere præsident ne danske kompetence i Bruxelles: Her Obama til Grønland. Anekdotisk, javist, var målet særligt at øge EU’s investerin- men illustrativt for de muligheder, det ger i arktisk forskning, men indfydelsen arktiske samarbejde løbende giver. Ark- rækker længere. EU’s Udenrigstjeneste tisk Råd optog i 2014 de store asiatiske bad i 2015 netop Danmark om at bidrage økonomier som permanente observatø- med input til Arktis-afsnittet i EU’s kom- rer, så også den vej breder Danmarks ark- mende, globale strategi, og udenrigsmi- tiske kontaktfade sig; det er vigtigt også nisteriet bidrager sammen med Grøn- fordi Færøerne og Grønland er stærkt op- land og Færøerne også til et mere detal- tagede af at øge deres fskeeksport mod øst. jeret udspil fra Europa-Kommissionen Arktisk Råd nedsætter løbende nye om EU’s indsats i Arktis, der ventes fær- task forces, hvis anbefalinger retter sig dig i Bruxelles senere i år. direkte mod de otte arktiske regeringer. Danmark er i kraf af Grønland og sit Det gælder fx for beredskab mod olie- EU-medlemskab et oplagt bindeled for forurening, samarbejde om søredning, EU til Arktis, og det danske embedsværk ny anvendelse af telekommunikation og bistår altså i øjeblikket EU med at opnå anvendelse af satellitter, miljøregulering den indfydelse i Arktis, Bruxelles har m.v. Arktisk Råd har også en væsentlig kæmpet for i en årrække. del af æren for et sæt nye, skrappere krav til skibe, der vil sejle i Arktis. Arktisk bonanza? Danmark er sammen med Norge, USA, Har dansk erhvervsliv tilsvarende mulig- Canada og Rusland i disse måneder front- heder i denne dynamik? Her er signalerne løber i et nyt initiativ, der skal sikre Det mindre entydige. På det seneste World Arktiske Ocean mod kommercielt fske- Economic Forum i Davos spåede den ri, indtil konsekvenserne af klimaforan- amerikanske investeringsfond Guggen- dringerne er bedre kendte. Her er tale heim Partners om multi-milliard-investe- om noget så usædvanligt som et fore- ringer især i infrastrukturen i Arktis. Den byggende miljøinitiativ, og EU, Kina, Is- danske regerings Vækstfond var i 2015 på land, Japan, og Sydkorea er nu også ved turné i Grønland for at gøde jorden for at blive forpligtet. nye erhvervsprojekter, ejerskifer m.v. Danske forskere er centralt involveret i DI og Grønlands Erhverv har længe langvarige projekter om alt fra klima til bragt danske virksomheder sammen i kommunikation. De har adgang til forsk- en arktisk råstof-klynge for at forberede ningsresultater i verdensklasse og indfy- dansk engagement især i Grønlands mine- delse på konklusionerne, og de er med til sektor, og et nyt arktisk maritimt netværk

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 13

I dag er det dog ikke kun nationalstatslig nationalisme der er på frem- march, men også nye regionale nationalbevægelser. Bevægelser som den skotske, katalanske og mange andre er ikke tilfredse med blot at opnå regionalt selvstyre indenfor deres ‘egne’ stater, men vil skrive historien om tilbage til henholdsvis 1714 (Katalonien) og 1707 (Skotland) og blive ‘rigtige’ nationalstater og fuldgyldige medlemmer af EU. Det er ikke lykkedes – endnu. Men kravet om fuld selvstændighed foreligger og formuleres stadig kraftigere, jo mere det afvises. for rederierne og andre fra ‘Det Blå Dan- som entreprenør og Rambøll som hoved- mark’ er i sving i DTU-regi. Danmark le- rådgiver. Det er det største havneprojekt der netop nu sammen med Norge en task i Rambølls historie. Langtidsudsigten for force i Arktisk Råd, der ser på nye kom- Grønlands ofentlige økonomi er stadig munikationsteknologiske løsninger i Ark- dyster, men turismen og beskæfigelsen tis; her er dansk erhverv godt rustet. er i vækst. Advokatfrmaet Horten havde i januar En række mineraler i Grønland står mere end udsolgt til et træf om mulighe- højt på den europæiske industris ønske- derne for ofentligt-privat samarbejde om liste, og mineindustrien er i bedring, store infrastrukturprojekter i Grønland. trods afyste storskalaprojekter: En lille Pensionskasserne lurepasser, men holder rubinmine indleder snart produktion sig parate, og danske rederier har for længst syd for Nuuk; en anden mine synes på investeret milliarder i isforstærkede skibe i vej nær Kangerlussuaq og et australsk forventning om vækst på de arktiske frag- frma vil udvinde zink længst mod nord. truter mellem Europa og Asien. Ruterne Uranen skiller vandene i Grønland, men nord om Rusland og nord om Canada åb- er stadig på den politiske dagsorden: ner sig i takt med polarisens forsvinden Selskabet GME ventes at bede om ud- og vil være langt kortere – og derfor kræ- vindingstilladelse i år. De store fskeri- ve langt mindre brændstof – end turen virksomheder melder om rekordover- gennem Suez- og Panamakanalen. Endnu skud, og nye fskearter fnder vej i takt er de nye ruter kun farbare få måneder med klimaets udsving: Fornylig kunne om året, men Danmark har ikke råd til man smage grønlandsk tun. at sidde udenfor. Flyttes bare få procent af Grønland har nogle af verdens rigeste verdenshandlen over på de arktiske fragt- fskevande, store mængder vandkraf, ruter, kan det skabe væsentlige nye mulig- store potentialer for ferskvandsproduk- heder for rederierne. tion og arktisk blue-tech: Bioteknologi- Dansk erhvervsliv har kulturelle, sprog- ske virksomheder arbejder fx i øjeblikket lige og andre fortrin i Grønland, der ger- på at udvikle koldtvandsenzymer fra Grøn- ne samarbejder med danske virksomhe- land, der kan gøre det muligt at vaske tøj der. Naalakkersuisut, selvstyreregeringen – eller industrianlæg – ved lave tempera- i Nuuk, ønsker en ny international lan- turer. Endelig olien og gassen: Geologer- dingsbane i Sydgrønland og en i Nuuk. ne spår, at nogle af verdens største, end- En ny havn til 430 mio. kroner er under nu uidentifcerede forekomster ligger un- opførelse i Nuuk med Per Aarslef A/S der den grønlandske havbund, bl.a. ud

TEMA | ARKTIS 14 | UDENRIGS 1 | 2016 for Nordøstgrønland, hvor geologien – ikke mindst de udenrigspolitiske kom- svarer til den norske Nordsøsokkel. In- petencer eller rettigheder til undergrun- gen ved, om det igen bliver rentabelt at den, der er forhandlet på plads siden udnytte disse ressourcer; fere olieselska- Anden Verdenskrig. Færøerne fk udvi- ber har trukket sig ud af Grønland, men det adgang til at indgå afaler med frem- Selvstyret er stadig optimistisk. mede magter og organisationer i 2005; Den korte udlægning må lyde: Der er Grønland har opnået samme art beføjel- langt mellem realiserede erhvervseventyr i ser og særligt med Selvstyreloven af 2009. Arktis, men potentialerne er svære at overse. (Se Vittus Qujaukitsoqs artikel senere i dette nummer af Udenrigs) Grønland har nøglen Grønlænderne blev i 1985 – imod dan- Visionen om Danmark som led i en ark- ske ønsker – de første nogensinde til at tisk stormagt holder selvsagt kun, så læn- melde sig ud af EF/EU, og Nuuk har si- ge rigsfællesskabet fungerer. Professor den presset på for at få større indfydelse Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Tromsø på rigets udenrigspolitiske praksis. Da Universitet påpeger gerne, at Danmark grønlænderne med Selvstyreloven over- også har et potentiale til at blive verdens tog den fulde ret til råstoferne i Grøn- første post-arktiske nation. Uden Grøn- land, stod retten til en mere selvstændig land vil Danmark miste 98 pct. af sin udenrigspolitik som det næste på priori- landmasse og enhver betydning som teringslisten. Grundloven siger, at uden- arktisk aktør. rigs- og sikkerhedspolitik er et anliggen- Også derfor er det værd at huske på, de for den danske regering, men loven at rigsfællesskabet stadig fungerer ud- er fere gange blevet bøjet efer nordat- mærket i det daglige. Selv svære konfik- lantisk pres, og kravet om yderligere ny- ter løses i mindelighed: Efer to års alvor- fortolkning er konstant. Landsstyret i lig strid indgik Danmark og Grønland Torshavn valgte allerede i 1974 at stå helt i februar et omfattende sæt afaler om, udenfor EF, og en del færøske politikere hvordan eventuel udvinding og eksport sætter konsekvent betegnelsen ‘det så- af uran fra Grønland skal reguleres. kaldte’ foran ‘rigsfællesskab’. (Nuuk roste ligefrem det danske diplo- Der er også ind imellem uenighed om mati; det sker ikke ofe). Hverdagen fun- konkrete elementer af udenrigspolitik- gerer godt, og Grønlands og Færøernes ken; fx eksporten af uran fra Grønland stilling i riget udvikler sig støt. og EU’s sanktioner mod Rusland, som Danmarks særlige udfordring består Færøerne har valgt at drage nytte af. Grøn- i at kombinere dette daglige samarbejde lands og/eller Færøernes udmeldelse af med det faktum, at mange grønlændere rigsfællesskabet er stadig kun ét af man- og færinger fortsat mener, at rigsfælles- ge mulige fremtidsscenarier og helt uden skabet i sin nuværende form på sigt bør fast tidsplan, og selv de mest iltre tilhæn- opløses og erstattes af et mere frivilligt gere af løsrivelse i Grønland ønsker som (men gerne traktatfæstet) samarbejde. nævnt tæt samarbejde med Danmark, De nærer dyb skepsis over for ethvert også efer en eventuel opløsning af rigs- tilløb til øget dansk kontrol eller ind- fællesskabet som vi kender det. Men alt skrænkning af deres egne kompetencer er alligevel ikke ved det gamle.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 15

Et folk efer folkeretten På andre fronter forstærkes rigsfællesska- Danmark anerkendte med Selvstyreloven bet: Danmark og Grønland fremsatte i de- i 2009 grønlænderne som et folk i folke- cember 2014 et spektakulært fælles krav til rettens forstand, og de fk ret til at frigøre FN’s såkaldte sokkelkommission om retten sig af rigsfællesskabet, når de ønsker det. til 895.000 kvadratkilometer havbund fra Tre ud af fre nordatlantiske medlemmer Grønlands 200-sømilsgrænse over Nord- af Folketinget repræsenterer en stabil selv- polen og helt til den russiske sømilegrænse. stændighedstrang på Færøerne og i Grøn- (Området er knap 20 gange Jylland, Fyn og land. Færøerne førte for bare 16 år siden øerne til sammen.) Her lød et tydeligt sig- (kuldsejlede) forhandlinger med Køben- nal om, at Danmark er parat til at gå langt havn om løsrivelse, og i begge nationer ar- for at sikre Grønlands interesser i Arktis. bejder man nu på nye, lokale grundlove – Kravet blev langt større end oprindeligt dog inden for rigsfællesskabets rammer. planlagt, og det er udtryk for en vis risiko- De mange eksempler på selvstændig- villighed, idet Rusland har overlappende hedstrangen har fået udenlandske iagt- interesser i Det Arktiske Ocean. tagere til at ane en fremtid, hvor Danmark Der forestår nu 10-20 års aflaring i måske ikke længere er den væsentligste FN-regi og dernæst formentlig forhand- partner for de to øsamfund; en forandring, linger mellem Rusland og Danmark/Grøn- som også grønlandske politikere som det land (og måske Canada) om grænsedrag- nuværende folketingsmedlem for Siumut, ningen på bunden ved Nordpolen. Resul- Aleqa Hammond, gerne varsler. tatet er uforudsigeligt, men ét er sikkert: I det amerikanske militære fagtids- Uanset hvor stort et stykke havbund kon- skrif Proceedings Magazine fra decem- geriget måtte vinde retten til, består ge- ber 2015 tegnes et fremtidsscenarie, hvor vinsten primært af adgang til eventuelle Grønland løsriver sig fra Danmark, mens mineraler, olie eller gas på havbunden; et kinesisk industri og militær indtager en privilegium, der straks vil tilfalde Grøn- hovedrolle. Det er en stærkt misvisende land. Det fulde ejerskab til råstoferne i spådom, der savner indsigt i den politi- Grønland blev som nævnt overført til det ske kultur og praksis i Grønland og i rigs- grønlandske folk i 2009. fællesskabets natur, men det indeholder Havet i de centrale dele af Det Arktiske en snert af virkelighed. Forsvarets Efer- Ocean er mere end 4000 meter dybt, og retningstjeneste, FE, deler uroen over Ki- den tilgængelige viden fra området tyder nas voksende interesse for Grønland, og ikke på tilstedeværelsen af olie, gas eller mange grønlændere ønsker som nævnt mineraler af værdi, men det dansk-grøn- en ny ramme om samarbejdet. Her lurer landske krav er både i Danmarks og en uklarhed om rigsfællesskabets frem- Grønlands øjne udtryk for sund, rettidig tid, som førnævnte Nils Wang fra For- omhu. Man tager hvad man kan, for in- svarsakademiet, tidligere udenrigsmini- gen ved, hvad man måtte fnde i dybet i ster Ufe Ellemann-Jensen og andre er fremtiden – og i øvrigt er antagelsen, at optagede af, men som hidtil ikke har af- det styrker både Grønland og Danmark, født synlig bekymring i Nuuk (se Mikkel hvis nationen bliver endnu større, end Vedbys artikel senere i dette nummer af den er i forvejen. Udenrigs).

TEMA | ARKTIS 16 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Nanopixi via Wikimedia Commons Udsigt set fra Nuuk Fjord

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 17 Danmarks bidrag i Arktis

Af Vittus Qujaukitsoq

Danmark har en vigtig rolle at spille få et sådant tættere samarbejde etable- i Arktis, ikke kun for varetagelsen af ret. Jeg blev sidste år indbudt til at tale på grønlandske interesser, men også for Udenrigsministeriets årlige ambassadør- varetagelsen af danske interesser. Men møde, hvilket – kan man mene –utroligt for fuldt ud at kunne løfe opgaven og nok ikke er sket for en grønlandsk mini- de udfordringer, som bliver større i ster før. Den dialog, koordinering og vi- disse år, er det nødvendigt at Danmark densudveksling, som er nødvendig, skal styrker de ressourcer, som afsættes til kontinuerligt udvikles og udbygges. samarbejdet i Arktis, og opruster på Det vil altid være vigtigt for Grøn- den nødvendige viden om Grønland land at have en tæt dialog med den dan- og arktiske forhold. ske udenrigsminister og den danske er- hvervs- og vækstminister. Det har været Grønland og Danmark har generelt et vigtigt for mig fra starten at få etableret godt samarbejde om at varetage Grøn- et sådant tæt samarbejde, også efer den lands og kongerigets samlede interesser danske regerings tiltrædelse i 2015. At udadtil. Men der er et væsentligt poten- udenrigsminister Kristian Jensen er enig tiale for at opnå mere indfydelse og bed- med mig i den prioritering, understre- re interessevaretagelse i forhold til tred- ger for mig det tætte samarbejde, som jelande, hvis vi øger de ressourcer og den Grønland og Danmark også bør have i de viden, som vi sammen mobiliserer til ar- kommende år. bejdet. Nogle af de emner, som fyldte en del Hvis Danmark skal kunne fylde mere allerede i de første måneder af samarbej- i arbejdet i Arktis, er det først og frem- det mellem mig og den danske udenrigs- mest vigtigt, at danske politikere og di- minister, var grønlandsk uraneksport, plomater får bedre indsigt og grundlæg- kontinentalsokkelprojektet og det fæl- gende kompetencer om rigsfællesskabets les krav, vi har indgivet for området om- opbygning og ansvarsfordeling og de va- kring nordpolen, kontraktudbuddet for rierende interesser, der eksisterer i kon- Tule Air Base, forbedring af grønland- gerigets forskellige rigsdele. ske produkters adgang til eksportmarke- Der bliver i disse år taget vigtige skridt derne, samarbejdet i den internationale både fra dansk og grønlandsk side til at hvalfangstkommission IWC, samarbej-

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender.

TEMA | ARKTIS 18 | UDENRIGS 1 | 2016 det om EU-spørgsmål og samarbejdet i handel og de generelle rammebetingel- Arktisk Råd. ser for økonomisk samarbejde med an- Denne korte liste siger lidt om, hvor dre lande. bredt samarbejdet spænder – og det er I 2015 tog Lars Løkke Rasmussen initi- kun et udpluk af de sager, som over det ativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der sidste halvandet år er blevet håndteret i skal genoverveje hele den danske uden- samarbejde mellem det danske udenrigs- rigstjenestes politiske prioriteringer. Det ministerium og mine embedsfolk. er et arbejde vi i Grønland har budt vel- For at illustrere væsentligheden af sam- kommen, særligt da en af de grundlæg- arbejdet vil jeg kort beskrive nogle af gende præmisser for arbejdsgruppens Naalakkersuisuts – den grønlandske formål synes at være, at der fra dansk regerings – prioriteter og udfordringer side skal lægges betydeligt fere kræfer i forhold til omverdenen, således som i at løfe Danmarks ansvar i Arktis. de ser ud fra Nuuk. Erhverv, handel og told Grønland i verdenssamfundet Grønlandske og færøske virksomhe- Grønlands økonomi er i disse år ud- der fk i 2015 adgang til statens fnan- sat for et demografsk pres, som er væ- sieringsfond, Vækstfonden. Det var en sentligt krafigere, end hvad vi ser i Dan- vigtig beslutning, som vil skabe grund- mark. En stor generation af ældre går lag for yderligere aktiviteter for små og snart på pension, og alt for mange unge mellemstore grønlandske virksomheder. i Grønland får forsat ingen kompeten- Herudover fk vi sikret, at Grønland blev cegivende uddannelse. Desuden har der omfattet af Eksportkreditfondens udste- i de sidste mange år har været en netto- delse af garantier, således at kreditvær- udvandring fra Grønland, så vi i dag har dige grønlandske erhvervsprojekter også negativ befolkningstilvækst. har adgang til disse faciliteter. Jeg arbej- Den grønlandske økonomi har brug der samtidig på at sikre forbedrede f- for reformer, og det grønlandske sam- nansieringsmuligheder for Grønlands fund har brug for udefrakommende in- erhvervsudvikling i Den Nordiske Inve- vesteringer, der kan skabe rammer for steringsbank og Den Europæiske Inve- fremtidig vækst og indtjening. steringsbank. Det er derfor vigtigt for den grønland- Fiskeriet er fortsat Grønlands største ske regering at sikre, at andre landes in- og vigtigste erhverv, hvor en vigtig del af teresse for Grønland og Arktis i endnu værdiskabelsen og langt hovedparten af større omfang omsættes til økonomiske eksporten fnder sted. Handelsfremme er muligheder. Jeg har som minister stillet derfor en vigtig komponent i sikringen mig i spidsen for indsatsen for at forstær- af, at Grønland bliver mere økonomisk ke og vedligeholde denne positive op- selvbårent, og Naalakkersuisut priorite- mærksomhed. I vores arbejde hen imod rer dette højt. en selvbåren og ferstrenget økonomi, Japan, Kina, Sydkorea og andre asiati- som har opbakning blandt alle de grøn- ske lande er identifceret af vores fskeri- landske partier, bevæger Naalakkersu- industri som prioriterede markeder (ud isuts fokus sig derfor mere og mere imod over det europæiske). De udgør store,

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 19 købestærke markeder for vores eksport. Grønland har selv egne repræsentati- Det er derfor, at jeg i oktober 2015 og oner i Bruxelles og i Washington, D.C. marts 2016 valgte at stå i spidsen for vig- Begge ligger sammen med eller ved si- tige grønlandske erhvervsfremstød i Kina den af den danske ambassade/EU-repræ- og Sydkorea. Det stigende antal handels- sentation, og samarbejdet med de danske afaler mellem Grønlands væsentligste kollegaer er tæt. Det var ud fra en strate- markeder og konkurrenter er problema- gisk tilgang, hvor der blev lagt stor vægt tiske for Grønlands konkurrenceevne, på Grønlands erhvervsinteresser og ska- idet Grønland eksempelvis står uden for belse af arbejdspladser i Grønland, at EU-Canada frihandelsafalen. Det sam- Naalakkersuisut i 2014 åbnede sin an- me vil være tilfældet for de kommende den repræsentation i udlandet i Washing- EU-Japan og EU-USA-afaler, der er ton, D.C., og at Island i 2013 beslutte- under forhandling. de at åbne et generalkonsulat i Grønland. Grønlandske fskeriprodukter har haf Denne proces forventes fortsat. toldfri adgang til EU’s markeder siden Grønlands repræsentation i Washing- 1985 under Grønland-EU fskeriafalen, ton, som både er akkrediteret USA og men værdien af vores toldfri adgang ud- Canada, er under fortsat opbygning – hules i takt med, at EU indgår yderlige- særligt for at fremme eksport og tiltræk- re frihandelsafaler med konkurrerende ke investeringer fra USA og Canada. økonomier. Repræsentationen i Bruxelles, som blev Naalakkersuisut gennemfører derfor oprettet i 1992, varetager især Grønlands nu en grundig analyse af markedsadgan- økonomiske interesser ved EU's institu- gen til vores afsætningsmarkeder. Analy- tioner. searbejdet, som forventes tilendebragt i Grønland har væsentlige interesser i år, vil give et retvisende billede af de væ- forholdet til EU, hvor Grønland har part- sentligste toldbarrierer fra tredjelande, nerskabs- og fskeriafaler. Værdien af der udfordrer vores primære fskerieks- EU Partnerskabsafalen alene udgør cir- portprodukter, og det vil danne basis for ka 1,6 milliarder kroner for Grønland for indledning af egentlige toldforhandlin- perioden 2014-2020. Desuden skal man ger. Grønland er nemlig et selvstændigt erindre, at Grønland er det eneste OLT- toldområde. Også her er der et tæt og land (EU’s Oversøiske Lande og Territo- meget værdsat samarbejde med det dan- rier), som har en egentlig fnansiel ram- ske udenrigsministeriums handelspoli- me afsat. tiske kontor. Handelsarbejdet er et godt Grønlands tilstedeværelse i Bruxelles sted for Danmark og Grønland at sam- overfødiggør ikke Danmarks varetagel- arbejde, og vi gør det allerede. se af kongerigets samlede interesser over for EU. Snarere tværtimod. Siden 1992 er Samarbejdet med danske ambassader der udviklet en klar arbejdsdeling, som I det daglige har vi et tæt samarbejde giver resultater både for Grønland og for med de danske ambassader. Ambassa- Danmark i forhold til den arktiske dags- derne er hele kongerigets ambassader, orden. og de danske ambassadører er også Det samme gælder Grønlands tilstede- Grønlands ambassadører. værelse i Washington, hvor vores repræ-

TEMA | ARKTIS 20 | UDENRIGS 1 | 2016 sentation på ingen måde kan erstatte den gælder for kongerigets deltagelse i inter- danske ambassade. Ambassaden i Was- nationale aktiviteter. hington har især haf en vigtig rolle for Grønland er i FN-sammenhænge en Grønland i kraf af Danmark/Grønlands forhenværende koloni befolket af et op- forsvarssamarbejde med USA. rindeligt folk. Danmark og Grønlands Med Itilleq-erklæringen fra 2003 og forhold i dag er unikt – ikke kun i Ark- Selvstyreloven fra 2009 er Danmark tis, men også globalt. Det bør vi være blevet forpligtet til fuldt ud at inddrage stolte af både i Grønland og i Danmark. Grønland, når udenrigs- og sikkerheds- Danmark og Grønland har på mange politiske spørgsmål af betydning for måder været foregangslande for udvik- Grønland drøfes. Det gælder særligt i re- lingen internationalt. Med et tæt samar- lation til USA’s militære tilstedeværelse i bejde imellem København og Nuuk bli- Grønland. Etableringen af Grønlands re- ver vores unikke sammensætning til en præsentation i Washington var nødven- styrke. dig for at sikre, at denne inddragelse i praksis fnder sted på en efektiv og Grønland, Arktis og klima- feksibel måde. forandringerne Sidste år deltog jeg sammen med Kri- Rigsfællesskab og rollefordeling stian Jensen ved USA’s Arktiske Mini- Rigsfællesskabet er en helt særlig kon- stermøde i Anchorage i Alaska, som struktion internationalt, og mange steder Præsident Obama var vært for. Vi havde i verden er der konstant behov for at for- sammen forberedt en fælles platform for klare, hvad Kongeriget Danmark er. Vi vores deltagelse med koordinerede ind- er jo et ‘commonwealth’ bestående af tre læg og trilaterale møder, hvor det var re- rigsdele, men ikke på samme måde som levant, om Grønland og arktiske emner det britiske commonwealth var det. Dan- af relevans for både Grønland og Dan- mark og Grønland er tæt forbundne og mark. dog med separate kompetencer, myndig- De globale klimaændringer skaber al- heder og demokratiske institutioner. lerede store synlige og målbare efekter Selvstyreloven og Itilleq-erklærin- i vores arktiske miljø. Det påvirker vo- gen sætter rammerne eller ‘spilleregler- res levevis både positivt og negativt. Det ne’ for hvem der gør hvad, også i relation var derfor, at jeg sammen med den for- til tredjelande. Som hovedregel taler og rige danske udenrigsminister i marts forhandler Grønland på egne vegne, når 2015 var vært for et besøg af den franske det drejer sig om fuldt hjemtagne områ- udenrigsminister i Ilulissat i Vestgrøn- der. Disse spilleregler kan være en udfor- land. Her fk vi skabt øget opmærksom- dring at forklare udadtil. Det har bl.a. i hed om klimaforandringernes enorme de senere år været en udfordring i Ark- konsekvenser såvel i Grønland som i re- tisk Råd og kan også være det i forhold sten af verden. Besøget fulgte et lignende til USA på forsvarsområdet. Men takket fælles dansk-grønlandsk initiativ i 2014, være en stor fælles indsats, ikke mindst hvor vi havde FN’s generalsekretær Ban siden 2013, er det lykkedes at skabe for- Ki-moon på besøg. Begge besøg spille- ståelse for de helt særlige rammer, der de en væsentlig rolle i FN’s og Frankrigs

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 21 forberedelser til det vellykkede klimatop- skabs – samlede afsætning af el og varme møde i Paris i december 2015. er i dag genereret af 100 pct. vedvarende Det er vigtigt at erindre, at Grønland energi fra vandkraf. og den grønlandske natur ikke er et mu- Naturen er vigtig for os i Grønland. Vi seum indrettet med henblik på at sik- lever tættere på og med naturen end næ- re en verdensarv for turister og miljøin- sten alle andre lande i verden. Vi er af- teresserede fra andre dele af verden. Det hængige af fangst, fskeri og vejret i vores grønlandske samfund har bestået i årtu- daglige arbejde. Bæredygtig udvikling og sinder, i tæt samspil med den natur som den respekt for naturen, som man i andre de grønlandske fangere og fskere lever lande – også i Europa – er begyndt at ita- med og i. Grønland er under udvikling, lesætte, har vi længe haf i Grønland, og men det glemmes af og til, når der tales den bør ikke nu påklistres vores levevis. klimaudfordringer i Arktis. Der bor og Bæredygtighed har været et grundvilkår har altid boet mennesker i Arktis. Det for grønlænderes omgang med naturen i er vores hjem. årtusinder. Det er derfor, at miljøhensyn Når klima- og miljøudfordringer, som har førsteprioritet i vores energipolitik og er skabt af verdens industrialiserede lan- erhvervsudviklingsplaner. de, skal løses, er det vigtigt for Grønland, Interessen for at bevare og beskyt- at der fndes løsninger, som ikke udeluk- te havmiljøet har været krafigt stigende kende begrænser lande, som kun i meget igennem en årrække, både globalt og re- ringe grad har gennemlevet en økono- gionalt, og særligt i forhold til Arktis fra misk udvikling, eller som indtil fornylig lande og NGO’er uden for Arktis. Det ses har været fastholdt i en kolonistatus. i en række internationale fora som Grøn- Den grønlandske regering arbejder land indgår i, herunder Konventionen kontinuerligt for at sikre velstand og vel- om beskyttelse af havmiljøet i nordøst færd for det grønlandske samfunds bor- Atlanten (OSPAR) og Arktisk Råd, hvor gere. Naalakkersuisut arbejder derfor en række anbefalinger peger på behovet aktivt for at sikre langsigtet erhvervsud- for at fremme beskyttelsen af vigtige bio- vikling i Grønland. Denne udvikling kan logiske marine ressourcer. I disse fora er betyde øget udledning af drivhusgasser i der i de senere år opstået mærkbar inte- fremtiden. Man skal huske på, at Grøn- resse for beskyttelses- og forvaltnings- lands ofentlige budget stadig for ca. 40 mæssige tiltag over for områder i inter- pct’s vedkommende udgøres af et blok- nationalt farvand, herunder Det Arktiske tilskud fra Danmark. Et bloktilskud, som Ocean. både grønlandske og danske politikere Et af de instrumenter, som er foreslå- over en årrække ønsker erstattet af reel et til beskyttelse og bæredygtig udnyttel- økonomisk aktivitet i Grønland. En så- se af biologiske ressourcer, er etablerin- dan økonomisk aktivitet vil ikke ligesom gen af marine beskyttede områder eller bloktilskuddet være CO2-neutralt. reservater. Grønland er selvfølgelig enig Grønland er inden for vandkraf gået i, at beskyttede områder kan være med foran Danmark og det meste af resten af til at sikre specifkke arter eller vigti- verden. Over 70 pct. af Nukissiorfits – ge økosystemer, men debatten om denne Grønlands ofentlige energiforsyningssel- type fredningsinitiativer skygger desvær-

TEMA | ARKTIS 22 | UDENRIGS 1 | 2016 re fuldstændigt for de reelle miljøudfor- ter pladserne på en helt anden vis, og de dringer i Arktis. emner som diskuteres i Arktisk Råd ved- Virkeligheden er, at havressourcer- rører i dag alle aspekter af vores liv som ne og miljøet i og omkring Grønland og borgere i Grønland. Derfor skaber det til i resten af Arktis i dag påvirkes massivt tider frustration, at der ikke altid er for- af industrielle aktiviteter langt fra Arktis ståelse for, at den ret, Selvstyreloven giver – særligt i Europa og Asien. Bæredygtig Grønland til at repræsentere sig selv ud- fangst og fskeri og den meget begrænse- adtil på fuldt overtagne sagsområder, er de industrielle udvikling, som er under- vigtig for at sikre en ordentlig varetagel- vejs i Grønland, spiller i denne sammen- se af vores interesser. Der står meget på hæng ingen rolle. spil for Grønland. Arktisk Råd er vores De havpattedyr, som vi grønlændere primære regionale samarbejdsorgan med lever af, og som vi har drevet bæredyg- vores nærmeste naboer. tig jagt på i årtusinder, er i dag fyldt med I dag deltager samtlige udenrigsmini- gifstofer fra industrier i andre dele af stre ved Arktisk Råds ministermøder, og verden – fernt fra Arktis. I Grønland ad- nye lande står i kø for at blive anerkendt varer lægerne i dag om, at havpattedyr som observatører, og nogle – som EU – kun bør indtages i et meget begrænset får afslag. Der er stor interesse fra Asi- omfang, da gifstoferne forbliver i men- en, særligt fra Kina, Japan og Sydkorea, neskekroppen hele livet og giver risici for og det er ikke akademisk interesse. Det fødselsskader, kræf og andre sygdomme. handler om langsigtet økonomisk inte- Grønland støtter det globale samar- resse for regionen. For vores olie, vores bejde om bedre beskyttelse af havmiljø- mineraler, søruter, infrastruktur, fskeri et, der blandt andet arbejdes med under og forskning. Biodiversitetskonventionen og OSPAR, Hvis udviklingen skal være til gavn for men det er vigtigt, at de rigtige virkemid- Grønland – for Grønlands minesektor ler benyttes. Der opretholdes ikke balan- og fskeri – kræver det en meget væsent- ce ved at afskære mennesker i Arktis fra lig international indsats. Inden for mine- deres allerede hårdt pressede og legiti- sektoren for at sikre opmærksomhed og me ret til at leve i og med naturen. Der investeringer og inden for fskeriet for at må og skal skrides ind over for de store sikre nye og bedre internationale ramme- globale udledere af forurening, således at betingelser for eksport og for vores delta- vores natur og levevis kan bevares også gelse i fskeriet ud for vore kyster og del- for kommende generationer. te havområder. I juli 2015 indgik Grønland med de fre Arktisk råd og interessen fra Asien andre arktiske stater med kyst mod Det Oprindeligt blev Arktisk Råds minister- Arktiske Ocean en ‘Erklæring om Fiskeri møder afoldt hvert andet år, typisk med i Det Arktiske Ocean’ med det formål at deltagelse af de otte arktiske staters mil- beskytte oceanet imod ureguleret fske- jøministre. Fra Danmark/Grønland del- ri. Erklæringen er et vigtigt skridt frem tog sædvanligvis en minister fra enten mod en internationalt bindende afale Danmark eller Grønland på vores fæl- om fskeri i den arktiske højsø, der kan les vegne. I dag er der eferspørgsel ef- forhindre ureguleret og ulovligt fskeri i

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 23

Det Arktiske Ocean. Processen følges tæt Hvad kan Danmark bidrage med? af fskerinationer uden for Arktis, herun- I de kommende år håber jeg at se fe- der i Asien. Deklarationen blev forhand- re fælles dansk-grønlandske eksport- let og indgået af grønlandske forhandle- og erhvervsfremstød, et mere udbygget re, først og fremmest på et møde i Nuuk i dansk-grønlandsk samarbejde om in- 2014, hvor deklarationen blev færdigfor- formationsudveksling på udenrigsområ- handlet. det, åbning af yderligere udenlandske re- præsentationer i Nuuk, samt udbyggelse Ny grønlandsk tilgang til samarbejdet af den grønlandske udenrigstjeneste med De mange nye fælles initiativer imel- yderligere en eller to repræsentationer lem Danmark og Grønland, særligt si- i udlandet. den 2013, er udtryk for en ny tilgang fra Endelig håber jeg, at det danske uden- Grønlands side, der er ved at blive til rigsministerium i langt højere grad vil normalen. Siden 2013 er der blevet af- drage nytte af de erfaringer og den viden, holdt trilaterale møder mellem Dan- som er opbygget i Grønland. mark/Grønland med udenrigsministre Hvis Danmark og Grønland skal stå fra Canada, Japan og senest sidste år med stærkere i Arktis, skal man holde op med Koreas udenrigsminister vedrørende ark- at se på samarbejdet mellem Danmark tiske og grønlandske emner af fælles re- og Grønland som en konkurrence mel- levans. lem to parter, der hver især har behov for Selvstyreloven af 2009 er i sig selv me- at markere sig på områder, hvor de me- get vidtrækkende, og Grønland kan i dag ner at have særlige interesser/rettigheder. fuldstændig legitimt forhandle afaler For at vi sammen skal have en styrke og med andre lande på langt de feste områ- en politik, som reelt kan udøve indfydel- der helt uafængigt af Danmark. Men der se blandt vore arktiske naboer, skal der i er fordele for både Danmark og Grønland højere grad fokuseres på de styrker, som ved en fælles tilgang. For Danmark bety- vi samlet set har til rådighed. Man skal der det, at der ikke skabes tvivl om, at an- huske på, at det i væsentlig udstrækning svaret for udenrigs- og sikkerhedspolitik- er kongerigets arktiske naboskab med ken for kongeriget formelt fortsat ligger i stater som USA, Rusland og Canada, der Danmark. For Grønland betyder en fælles gør Danmark til mere end et lille nord- dansk-grønlandsk tilgang, at vi eliminerer europæisk land uden egentlig geostrate- den tvivl som i nogen grad kan være til gisk betydning for store lande. stede særligt hos lande i Asien om rigsfæl- I de tilfælde hvor kommunikation mel- lesskabets sammensætning og kompeten- lem Danmark og Grønland på udenrigs- cefordeling. Grønland har formelt kom- området går galt, kan det få betydeli- petencen – også i forhold til tredjelande ge omkostninger ikke blot for Grønlands – når det kommer til investeringer, er- økonomiske relationer med andre lande, hverv, handel, toldsatser, forskning, osv., men så sandelig også for Danmarks tro- men for at opnå økonomisk fordelagtige værdighed som en partner, der kan reg- afaler for Grønland kan det være gavn- nes med på højt internationalt plan. ligt, at Danmark indgår i drøfelserne som I den konstruktion som er Danmark/ brobygger og ambassadør. Grønland i Arktis, vil jeg særligt pege på,

TEMA | ARKTIS 24 | UDENRIGS 1 | 2016 at Danmark nu i to omgange har udpe- foreløbige udredningsarbejde pegede get en arktisk ambassadør. Det er der in- på, så bliver man i langt højere grad fra tet galt i. Den arktiske ambassadør kan dansk side nødt til at anerkende Grøn- have en vigtig funktion og – hvis funk- land som den arktiske rigsdel Grønland tionen bruges rigtigt – tilføre samarbej- er, med egne interesser, ressourcer, kom- det betydelig smidighed og efektivitet. petencer og historisk viden. Det er nu Men det er i min optik besynderligt, at engang sådan verden, geografen og vo- man ikke fra dansk side på noget tids- res fælles historie er skruet sammen. punkt har overvejet at tildele en grøn- Der er rigeligt med udfordringer i Ark- lænder posten. tis, både for Danmark og Grønland. Jeg Nogle gange er det som om, at den ark- er optimist. Jeg mener, at vi mellem Dan- tiske region, som Grønland er en del af, mark og Grønland nok skal fnde frem og som Danmark ikke er en del af, gø- til pragmatiske modeller for, hvordan vi res til noget andet, end det i virkelighe- bedst fremmer vores fælles interesser. den er. Hvis Danmarks ambitioner om at Det er lykkedes for os hidtil. blive taget alvorligt som en ‘arktisk stor- magt’, således som Taksøe-Jensen i sit

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 25 Geopolitiske rammer for kongerigets sikkerheds- politik i Arktis

Af Mikkel Vedby Rasmussen

Den del af sikkerhedspolitikken i Arktis, var blevet stjålet fra dem i Kiel, men som som vi diskuterer, er i virkeligheden kun Kjærgaard påpeger, havde Storbritannien toppen af isbjerget. Når det kommer til ingen interesse i at erstatte et nordatlan- Grønland er udgangspunktet for konge- tisk imperium med sæde i København rigets sikkerhedspolitik ikke eventuelle med et andet med sæde i Stockholm. trusler udefra, men det handlerum som Den britiske fåde havde siden 1807 kon- vores allierede giver os. Det er USA der trolleret Nordatlanten, så freden i Kiel afgør, hvad dansk sikkerhedspolitik i satte den militære realitet på papir: Det Nordatlanten kan være. Det har været var the Royal Navy der kontrollerede betingelsen for den danske stats operatio- Nordsøen og Nordatlanten. ner i området siden Napoleonskrigene. Det var helt i overensstemmelse med britisk maritim strategi, der traditionelt Ved freden i Kiel i 1814 blev Grønland, har sigtet mod kontrol med strategisk Færøerne og Island en del af det danske vigtige kommunikationslinjer snarere kongerige, fordi de ikke skulle være en end at beherske dem gennem fx en be- del af det svenske kongerige. Storbritan- sættelse af området. Den britiske interes- nien havde splittet, hvad historikeren se var at kontrollere sejlruterne til Stor- Torkild Kjærgaard kalder ‘det multi- britannien, men ikke at tage ansvaret for nationale nordatlantiske imperium’, som at kontrollere territorium. Det overlod blev styret fra København, med det for- man til det slagne Danmark, som ikke mål at the Royal Navy kunne dominere længere havde en fåde, der kunne ud- det nordlige Atlanterhav. fordre the Royal Navy. Nordmænd havde spillet en central Set fra London var det en ideel situa- rolle i det dansk-norske imperiums akti- tion. Storbritannien havde kontrol med viteter i Grønland og senere generationer det nordlige Atlanterhav, hvilket beskyt- af nordmænd mente derfor, at Grønland tede både Storbritannien og dets nord-

Mikkel Vedby Rasmussen er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

TEMA | ARKTIS 26 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Declan Henegan (Forsvarsgalleriet)

Øvelsen Arctic Sarex i Østgrønland i september 2012. F358 Triton og F360 Hvidbjørnen. Kong Oscars Fjord, Østgrønland.

amerikanske besiddelser, men også var kom uden de omkostninger, der ville udgangspunktet for den søgen efer have været forbundet med at gøre de Nordvest-passagen, som fandt sted efer nordatlantiske områder til britiske kolo- Napoleonskrigene. Storbritannien kunne nier på linje med Canada. til enhver tid besætte de nordatlantiske Ifølge Torkild Kjærgaard følte den områder, hvis det måtte vise sig nødven- danske forhandler i Kiel derfor heller ikke digt. Men denne militære feksibilitet trang til i København at prale med, at han

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 27 havde sikret Grønland, Island og Færøer- amerika, men samtidigt reelt udvide den ne til Danmark. Storbritannien havde amerikanske kontrol i området. overladt ham en udgif snarere end givet ham en gave. Dengang som nu ser uden- Tule Airbase rigstjenesten ikke med milde øjne på di- Arktis havde fået en ny betydning, be- plomater, der kommer hjem med forplig- mærkede den britiske geostrateg Halford telser, som der ikke er bevilling til. Mackinder i Foreign Afairs i 1942: “den arktiske kyst er ikke længere utilgængelig Slaget om Atlanten i den absolutte forstand, den var for blot få Under Første Verdenskrig udkæmpede år siden”. briterne slaget om Jylland for at fastholde Umiddelbart efer krigen foretog det kontrol med Nordsøen og Nordatlanten amerikanske militær en analyse af USA’s og under Anden Verdenskrig søgte bri- behov for baser og konkluderede i den terne igen at fastholde denne kontrol ved forbindelse, at baser på Grønland var det fejlslagne felttog i Norge i 1940. Efer nødvendige for at sikre den vestlige halv- nederlaget til Tyskland i kampen om kugle. “Et overraskelsesangreb kan meget Norge besatte Storbritannien Island for vel komme over verdens tag”, advarede ge- dog at sikre kontrol med området op neral Arnold, chefen for Army Air Force i mod Norges kyst. National Geographic i 1946, “med mindre I slaget om Atlanten, der fulgte, blev vi er i besiddelse af nødvendige lufbaser, det nordlige Atlanterhav en central der omgår sådanne adgangsveje”. kampplads; ikke mindst efer at Sovjet- I 1947 konkluderede det amerikanske unionen gik ind i krigen og de vest-allie- konsulat i Nuuk i et telegram til Uden- rede forsynede Stalins krigsmaskine via rigsministeriet i Washington: ‘vi har brug konvojer til Murmansk. Slaget om Atlan- for Tule’. I 1951 blev der sat handling ten markerede imidlertid også overgan- bag ordene, da 120 amerikanske skibe gen fra britisk til amerikansk dominans forlod Norfolk, Virginia med 12.000 af Atlanterhavet. Ikke mindst det nordli- mand og 300.000 tons materialer for ge Atlanterhav. at konstruere en lufbase i Tule. Henrik Kaufmann var som den dan- At de amerikanske B-36 strategiske ske ambassadør i Washington i stand til bombefy kunne operere fra Tule gjor- at udnytte dette skif i den geostrategiske de Grønland til en integreret det af balance til at give USA kontrol med USA’s forsvar. Spørgsmålet var, om re- Grønland. Havde det været den danske sten af Danmark skulle følge med Grøn- ambassadør i London, der havde forsøgt land. I 1948 konkluderede det nyopret- en lignende handel, ville han formentlig tede nationale sikkerhedsråd, at “ameri- ikke havde kunnet høste de gevinster, kanske styrker har fortsat baser på som Kaufmann gjorde. Briterne ville Grønland, hvis Danmark tiltræder en have følt, at de fk noget, som de allerede forsvarsafale gældende for det nordat- havde fået med freden i Kiel, men ameri- lantiske område vil vores fortsatte ret- kanerne så i Grønland lejligheden til at tigheder følge heraf”. bekræfe Monroe-doktrinen, der skulle Grønland var således en grund til at op- holde europæiske magter ude af Nord- tage Danmark i NATO, også selvom det

TEMA | ARKTIS 28 | UDENRIGS 1 | 2016

- erne ankom, fremstår som et symbol på en politik, som skulle sørge for, at grønlændere og danskere boede i ét Grønland, mens amerikanerne boede i et andet, geopolitisk Grønland. ikke kun var i det høje nord, at dansk terri- meste af den grønlandske eksport til torium bevogtede en fanke. Det var også Danmark (2,4 mia.), mens Grønland i tilfældet med de danske stræder. Geograf 2013 eksporterede for 13 mio. kroner til blev således afgørende for Danmarks alli- Nordamerika og ifølge Grønlands stati- anceforhold under den kolde krig. stik ingen eksport havde til Nordameri- Selvom amerikanerne ønskede baser ka i 2014. på Grønland, var de ikke mere engagere- Den militærteknologiske udvikling de i øens civile liv, end Storbritannien gjorde, at USA’s behov for baser blev havde været det. Selvom Tule Airbase mindre, da lufvåbnet begyndte at an- var den største by i Grønland i begyndel- vende langtrækkende bombefy og sen af 1960’erne, så betød Grønlands siden missiler. Imidlertid var amerikan- størrelse, at de amerikanske styrker og ske atomubåde fortsat på patrulje i om- de lokale boede i to forskellige verdener. rådet. I 1960’erne trak det amerikanske Den danske regering foretrak det på den lufvåben jagerfy ud af Grønland og måde og paragraf VI i baseafalen fra basen var fra da af helliget sin Ballistic 1951 understregede, at de amerikanske Missile Early Warning System (BMEWS) styrker og civilbefolkningen skulle frater- radar. nisere så lidt som muligt (denne paragraf I dag fremstår perioden fra Anden var i kraf frem til 1986). Verdenskrig til slutningen af 1960’erne At indbyggerne i Tule blev fyttet 100 som en undtagelse, hvor USA tog direkte km væk til Qaanaaq, da amerikanerne anvendelse af Grønland til militære ba- ankom, fremstår som et symbol på en ser. Selvom en af disse baser består, så er politik, som skulle sørge for, at grønlæn- Grønlands rolle i dag atter som en geo- dere og danskere boede i ét Grønland, politisk skakbrik, hvor den amerikanske mens amerikanerne boede i et andet, interesse er at sikre sig kontrol med om- geopolitisk Grønland. Dette geopolitiske rådet og adgang om nødvendigt. Grønland havde minimal betydning i Præsident Obamas National Strategy den moderniseringsproces, som Grøn- for the Arctic Region fra 2013 sætter det land gennemgik fra 1950’erne. som USA’s mål at fastholde en position, Selvom regeringen i Nuuk i dag er del hvorfra Washington kan reagere efek- af baseafalen og i den forbindelse har tivt på udfordringer og muligheder i fået en række afaler med USA fx på Arktis. I det 19. århundrede kunne Ad- uddannelsesområdet, som bløder op på miralitetet i London ikke have skrevet den meget rigide adskillelse af den civile det bedre. og den militære relation, så har den amerikanske tilstedeværelse i Grønland To sikkerhedspolitiske algoritmer ikke haf nævneværdige socioøkonomi- Udgangspunktet for kongerigets sikker- ske konsekvenser. I dag går langt det hedspolitik i Arktis har altid været et

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 29

I tilfælde af en stormagtskonfrontation i Arktis vil kongeriget blot levere kulisserne til amerikanske operationer, der vil have kontrollen med det nordlige Atlanterhav og adgangen til Nordamerika som fokus. Hvad Nuuk eller København måtte mene i den forbindelse vil have meget lidt vægt i Washington. andet end kongerigets sikkerhedspolitik bindelse vil have meget lidt vægt i Wash- i øvrigt. Selvom Danmark siden oprettel- ington. sen af NATO er indgået i et kollektivt Derfor så daværende udenrigsminister forsvarssystem med USA som den domi- Per Stig Møller helt rigtigt, da han invite- nerende partner, så er USA’s dominans i rede de arktiske stater til Ilulissat i 2008 Grønland af en helt anden karakter. Som for at underskrive en erklæring, hvor de General Arnold formulerede det i 1946, forpligtede sig på at samarbejde om at så er Grønland nødvendigt for at sikre udnytte de nye muligheder i Arktis. USA’s nordøstlige fanke. I et institutionaliseret samarbejde med Grønland er en del af forsvaret af det vægt på praktiske løsninger af konkrete kontinentale USA, og Grønland spiller problemer havde Danmark mulighed for således samme geostrategiske rolle for at skabe de bedst mulige rammer for ud- USA som Bornholm spiller for Dan- viklingen i Grønland. Så længe dette mark. Fra et amerikansk perspektiv er samarbejde blev på det praktiske plan Grønland med andre ord en integreret og handlede om civile spørgsmål, kunne del af forsvaret, enten som et fremrykket kongeriget tale med den vægt som erfa- forsvarsområde eller som et støttepunkt ring med forholdene og territoriets store for et angreb over Polarhavet. udstrækning gav. Danmark spiller ikke samme rolle i ame- Med den øgede vægt som Danmarks rikansk geostrategi. Derfor er den største europæiske og transatlantiske alliancer udfordring for os, der ser på kongerigets gav, var det ikke for meget at sige, at Dan- sikkerhed fra København at huske på, at mark var en arktisk stormagt. Men den der er to sikkerhedspolitiske algoritmer i stormagtsstatus fordufer langt hurtigere dansk udenrigspolitik: en for Danmark end et isbjerg smelter, hvis magt måles i og en for Grønland og Færøerne. sikkerhedspolitiske alen. Danmark har I Arktis er forsvars- og sikkerhedspoli- siden freden i Kiel kun haf en birolle i tikken i endnu højere grad et politisk det geopolitiske spil i Nord. I det øjeblik redskab, end det er tilfældet i resten af det handler om magtbalancen i området, Kongeriget. For i det øjeblik at forsvars- har Danmark altid skulle vige scenen for og sikkerhedspolitiske spørgsmål for al- en angelsaksisk stormagt. vor brænder på, så er de ude af Rigsfæl- Hvis Nuuk, Tórshavn og København lesskabets kontrol. I tilfælde af en stor- vil have indfydelse på, hvad der sker i magtskonfrontation i Arktis vil kongeri- området, er det i kongerigets klare inte- get blot levere kulisserne til amerikanske resse, at stormagtskonfrontationerne er operationer, der vil have kontrollen med på et minimum. Desværre gør kongeri- det nordlige Atlanterhav og adgangen gets status samtidig, at Danmark har me- til Nordamerika som fokus. Hvad Nuuk get lille indfydelse på, hvorvidt der er eller København måtte mene i den for- stormagtskonfrontation i Arktis.

TEMA | ARKTIS 30 | UDENRIGS 1 | 2016

Udfordringerne for kongeriget kan ske ved satellitter, indsættelse af I den situation er det afgørende for kon- overvågningsfy eller droner og lignende. geriget at sikre, at Grønland og Færøerne I den forbindelse er det vigtigt at skelne ikke udgør en kilde til konfrontation. Det mellem de områder, hvor man ønsker et er en forklaring på, hvorfor Danmark kontinuerligt billede af, hvad der foregår, ikke har været lige så konfrontatorisk og de områder hvor man i tilfælde af en over for Rusland som Canada, og en for- eller anden begivenhed ønsker at etablere klaring på, hvorfor Danmark har søgt at et midlertidigt billede. holde diskussionen om grænsedragnin- Overvågning er imidlertid blot forud- gen omkring Nordpolen på et teknisk ni- sætningen for at kunne operere på tro- veau med så lidt national symbolisme værdig vis i et område med øget aktivitet. som overhovedet muligt. Lige så vigtigt er det at have evnen til at Kongerigets største udfordring er imid- sætte ind, hvis der sker noget. I den for- lertid at sikre, at dets nuværende territo- bindelse er særligt Søværnets enheder i rium hverken af venner eller fender kan området vigtige, og det har længe været siges at udgøre en kilde til konfrontation. diskuteret, om der var behov for endnu I mellemkrigstiden forsøgte Norge at be- fere skibe i området. Men militære en- sætte dele af det østlige Grønland, og un- heder vil aldrig kunne dække det enorme der krigen etablerede tyskerne en vejrsta- område på en omkostningsefektiv måde. tion på Østgrønland. Selvom noget til- Kristian Søby Kristensen, Rune Hof- svarende ikke er aktuelt i dag, så viser mann og Jacob Petersen påpegede såle- disse eksempler, at kontrollen med ud- des i en rapport fra Center for Militære strakte og stort set ubeboede områder Studier i 2012 behovet for ‘samfunds- er en særlig udfordring. håndhævelse’ i Grønland. Ved at inddra- Et vigtigt element i Forsvarets opgaver ge det grønlandske civilsamfund – både i Arktis er netop at håndhæve kongeri- enkeltindivider, foreninger og virksom- gets suverænitet. Med øget aktivitet i re- heder – påpegede forfatterne, at man gionen er der simpelthen mere at overvå- kunne styrke det grønlandske beredskab ge og at regulere for med troværdighed at og samtidig udnytte Forsvarets kapacite- kunne hævde kongerigets suverænitet. ter bedre. Sådanne vil kunne styrke det Øget kapacitet til information om, hvad samlede beredskab i det grønlandske der foregår til lands, til vands og i lufen samfund og hvis man supplerede dem i Arktis er således afgørende for suveræ- med en egentlig beredskabsuddannelse, nitetshåndhævelse. ville det civile beredskab kunne øges. Det er også forudsætningen for efektiv regulering af kommerciel aktivitet og ret- Kontrollen med ressourcerne tidig indsats i tilfælde af forurening eller Den operationelle del af sikkerheden i lignende. I praksis er Forsvaret den ene- hverdagen – om det så omhandler for- ste af rigsfællesskabets myndigheder, urening eller skibsforlis – kan løses ved som kan varetage denne opgave. Et vig- at forøge Forsvarets indsats i Arktis og tigt element i udbygningen af Forsvarets gennem en organisering, der inddrager kapaciteter i området kan derfor være det grønlandske civilsamfund mere ak- evnen til at indhente information. Det tivt. Imidlertid er sikkerhed ikke blot et

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 31 spørgsmål om konkrete indsatser, men investeringer i mineselskaber på Grøn- også om kontrollen med samfundets res- land? sourcer. I Arktis får det en særlig betydning for Stabilitet og sikkerhed kongeriget, fordi forudsætningen for den Det centrale sikkerhedspolitiske spørgs- nuværende samfundsmodel i Grønland mål for kongeriget i Arktis er således, at er, at USA har den geopolitiske kontrol. det grønlandske og det færøske samfund Men vil USA stadig have det, hvis kine- er stabilt, og at borgerne føler sig sikre. sisk ejede miner er en afgørende del af Resiliens er med andre ord det centrale den grønlandske økonomi? Da håbene sikkerhedspolitiske mål for kongeriget. til råstofudvinding i Grønland var størst, Resiliens kræver investeringer både i for- blev ejerskabet af øens naturressourcer svarsmateriel, informationsteknologi og i et centralt spørgsmål. det grønlandske beredskab, men resiliens Både regeringen i Nuuk og København kræver også en politisk investering. holdt fast i, at i en globaliseret verden Regeringerne i København, Tórshavn spillede det en mindre rolle, om en mine og Nuuk må sikre, at politikken er koor- var ejet af et selskab fra en ikke-allieret dineret på en måde, der fremmer en for- nation. At kinesiske frmaer ejer miner i udsigelig og stabil politik fra kongerigets Australien, gjorde ikke Australien til et side. Det vil være en helt særlig udfor- mindre loyalt medlem af den vestlige dring på et tidspunkt, hvor de to forskel- alliance. Imidlertid er Grønland ikke lige algoritmer i kongerigets sikkerheds- Australien. Med en lille befolkning og politik bliver udfordret af forholdet til en skrøbelig økonomi vil større råstof- Rusland. projekter udgøre en så stor del af økono- I Europa er Ruslands intervention i mien og statens indtægter, at projektets Ukraine en kilde til usikkerhed og Dan- ledelse kan have en meget stærk hånd at mark har en klar interesse i at medvirke spille, hvis den ønsker det. til at afskrække Rusland bl.a. i Østersø- Derfor satte råstofdebatten spørgsmåls- området. Når det kommer til Arktis, kon- tegn ved den kontrol, som dansk kapital kluder Forsvarets Eferretningstjeneste havde haf med råstofudvindingen i (FE) i sin risikovurdering fra 2015, at “på Grønland. For dem der på sigt ønskede trods af de markant forværrede relatio- grønlandsk selvstændighed, kunne mu- ner mellem Rusland og Vesten, som ligheden for at fnde fnansiering andre Ukraine-krisen har ført til, følger Rus- steder end i Danmark virke som et mål i land overordnet fortsat sin samarbejds- sig selv. Hvad der giver god mening fra et orienterede politik i det arktiske område”. selvstændighedssynspunkt, kan imidler- Imidlertid vurder FE, at Rusland kan tid vise sig at være en sikkerhedspolitisk vælge at forlade den samarbejdskurs, udfordring, hvis kapitalgrundlaget for en hvis den ikke længere tjener Ruslands større del af den grønlandske økonomi er interesser. en udfordring for den arbejdsdeling mel- Udfordringen for København er således lem Danmark og USA, som har hersket at prøve at holde Rusland på en samar- siden Anden Verdenskrig. Hvordan ville bejdskurs i Arktis, samtidig med at relati- Washington fx forholde sig til russiske onerne i Europa er forværrede. I virkelig-

TEMA | ARKTIS 32 | UDENRIGS 1 | 2016 heden skal Danmark have to Ruslandspoli- selvom striden om de maritime grænser tikker i håbet om, at Moskva også ønsker omkring Nordpolen kunne være en kan- at have to Danmarkspolitikker. didat. Imidlertid følger der en rimelig klar opskrif på, hvordan man kan sikre Isbrydere frem for militærfy sig mod præsident Putins mest eventyr- Det er en balanceakt som parterne for- lystne indfald. En høj grad af sammen- mentlig har en interesse i på nuværende hold mellem kongerigets enheder vil tidspunkt, men som det ville være ufor- være nødvendig. Et klart overblik over sigtigt at gøre til forudsætningen for sin situationen og eventuel russisk handling politik. Kongeriget må således have resili- vil gøre dette sammenhold nemmere ens til at kunne operere i et Arktismiljø, og en forudsætning for at træfe velover- hvor temperaturen på forholdet mellem vejede beslutninger. Desuden kan infor- de arktiske stater falder, selvom isen fort- mation bruges til at holde vores allierede sat smelter. orienterede og sikre, at de også handler I den situation skal vi være opmærk- på en måde, der er i vores interesse. somme på den russiske modus operandi, Men først og fremmest skal kongeriget som den har vist sig i Ukraine og i Syrien. være til stede på en måde, der sætter civi- Rusland er parat til at reagere hurtigt og le snarere end militære rammer for en bruge militær magt i situationer, hvor eventuel konfrontation. Det ville således Rusland har mere på spil end Vesten og være meget bedre at investere i en isbry- med god ret kan analysere sig frem til, at der, der kunne hævde dansk suverænitet i hverken EU eller USA er villige til at de omstridte områder af Polarhavet ved bringe de store ofre, og Ruslands mod- at gennemføre forskningsmissioner, end stander derfor står svagt. at overfyve området med militærfy. Det er ikke oplagt, at kongeriget kan stå i en sådan situation over for Rusland,

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 33 USA’s strategiske interesser i Arktis

Af Bo Lidegaard

De amerikanske udfordringer, når Mens der i begyndelsen af det 21. år- det gælder tilstedeværelsen i Arktis, hundrede var megen snak om Arktis som har direkte betydning for USA’s syn på nyt fokus for stormagternes modstriden- Danmarks rolle i Arktis og rigsfælles- de interesser, tyder meget på, at fere fak- skabet. Set fra Washington er der me- torer medvirker til, at ingen af de øvrige get lidt at vinde, hvis et økonomisk og globale magter for alvor vil udfordre USA socialt udsat Grønland erklærer sin i Arktis. Det betyder, at Washington ikke selvstændighed og vender sig mod er tvunget til at rykke de polare spørgs- andre lande for hjælp til at sikre grund- mål op på dagsordenen, og at den af- laget for et velfærdssamfund. USA vil dæmpede amerikanske interesse for de nødig påtage sig rollen som det land, arktiske spørgsmål ser ud til at ville fort- der skal understøtte den fremtidige sætte endnu nogen tid. samfundsudvikling i Grønland – men Den tilbagetrukne amerikanske hold- Washington vil på grund af Monroe- ning skal ikke misforstås. USA har tidli- doktrinen ikke kunne tillade, at noget gere grundigt analyseret den strategiske andet land end netop Danmark træder betydning af Arktis og etableret en mas- ind i den rolle. Derfor er status quo siv og vedvarende militær tilstedeværel- langt at foretrække set med amerikan- se, som rækker helt frem til Tulebasen i ske øjne – især hvis Danmark kan og det polare Grønland. vil investere mere i sin arktiske tilstede- Selv om brugen af de amerikanske ba- værelse og i udviklingen af et moderne ser i Grønland har ændret sig meget med og levedygtigt grønlandsk samfund. årene, fra de første fybaser blev anlagt under Anden Verdenskrig, over Tuleba- For USA er Arktis en glemt front. Med sens rolle under skifende amerikanske strategisk overload så mange andre ste- atomstrategier og til tiden efer den kol- der i verden har USA’s arktiske politik de krig, forbliver de helt grundlæggende været på vågeblus i årtier. parametre uforandrede: Grønland – og

Bo Lidegaard er historiker, dr.phil. og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken.

TEMA | ARKTIS 34 | UDENRIGS 1 | 2016

Konklusionen er, at Kina synes at have trukket sine arktiske følehorn til sig, og at grunden formentlig først og fremmest er manglende lyst til at fremprovokere et mere aktivt amerikansk engagement i Grønland og resten af Arktis. Af alle steder er Arktis det sidste, hvor Kina har mod på at udfordre USA’s strategiske interesser. dermed en betydelig del af Arktis – anses den af en skrivebordsskufe i National for at være en del af den vestlige halv- Security Council, er den stadig gyldig. kugle og dermed et vitalt led i forsvaret Doktrinen ‘forbyder’ som bekendt tredje- af det nordamerikanske kontinent. Uan- lande at etablere faktisk kontrol med eller set hvor lavt Arktis aktuelt er prioriteret i støttepunkter på de amerikanske konti- den amerikanske globale strategi, er det nenter. Af alle steder er Arktis næppe ikke udtryk for, at USA har ændret syn det, hvor Kina har mest lyst til at udfor- på dette afgørende parameter. dre den arktiske supermagt USA, heller Denne konstatering har stor betydning ikke selv om USA aldrig reagerede på de også for andre globale aktørers optræden kinesiske ouverturer – i hvert fald ikke i Arktis. på de ofcielle linjer. Af samme grund er Kina formentlig Kina og USA i Arktis mindre interesseret i at stimulere et Kina signalerede omkring årtusindskifet grønlandsk selvstændighedsønske, end voksende interesse for Arktis, og en tid de feste antager. Dels har Kina på grund så det ud som om, at regeringskontrolle- af bl.a. Tibet en iboende modvilje mod rede kinesiske råvareselskaber gennem løsrivelsesbevægelser, dels har Riget i massive investeringer i råvareudvinding Midten en pragmatisk og illusionsløs ville forsøge at etablere en omfattende analyse af strategiske interesser. Et ‘uaf- tilstedeværelse i Grønland. Når det ikke hængigt’ Grønland ville være helt pris- længere synes at være tilfældet, skyldes givet en nærtliggende stormagt, der ville det næppe alene de faldende råvarepriser varetage blandt andet landets ydre sik- og de meget ugunstige investeringsfor- kerhed. Kun USA ville i praksis kunne hold i Grønland. påtage sig denne rolle. Det ville bringe Tværtimod tyder meget på, at de på- Grønland tættere på USA og dermed tænkte kinesiske megainvesteringer var styrke supermagtens fodfæste i Arktis mere strategisk end kommercielt drevne. yderligere, hvilket ikke vil være i Beijings Derfor er det mere sandsynligt, at den interesse. kølnede kinesiske interesse først og frem- Konklusionen er, at Kina synes at have mest skyldes erkendelsen af, at USA ikke trukket sine arktiske følehorn til sig, og alene ville kunne vågne op til dåd i Ark- at grunden formentlig først og fremmest tis, hvis der pludselig var reel udsigt til er manglende lyst til at fremprovokere et massiv kinesisk tilstedeværelse i Grøn- mere aktivt amerikansk engagement i land, men også med stor sandsynlighed Grønland og resten af Arktis. Af alle ville gøre det. steder er Arktis det sidste, hvor Kina har Beijing kender Monroe-doktrinen, og mod på at udfordre USA’s strategiske selv om den i dag ligger gemt dybt i bun- interesser.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 35

Rusland og USA i Arktis rer og dermed ikke afspejler nogen form Selv om mange ser Ruslands fremfærd for russisk optrapning endsige aggression som mere aktivistisk for ikke at sige mi- i Arktis. litaristisk, tyder en del på, at Moskva er Derfor er det ikke sikkert, at den kolde nået frem til en konklusion, der ikke er krig, som den russiske premierminister meget ulig Beijings. Igen er det USA, Dmitrij Medvedev kaldte ved navn under der spiller en passiv – men virkningsfuld årets sikkerhedskonference i München, rolle. også vil føre til et koldere politisk klima i Modsat Kina er Rusland en stor arktisk Arktis, sådan som mange pessimister adva- aktør med omfattende og legitime inte- rer om. Det nævnte studie fra Brookings resser i området. Men lige som USA er påpeger, at Ruslands militære opbygning også Rusland presset på fere fronter, i det høje nord nåede sit højdepunkt i både strategisk og fnansielt. Selv om august 2015, formentlig fordi også Rus- der er blevet talt meget om den russiske land fra da har været fuldt optaget af militære opbygning i Arktis, argumente- andre strategiske udfordringer. rer et aktuelt studie fra Brookings Insti- De to arktiske stormagter, USA og Rus- tute overbevisende for, at Ruslands ark- land, kan dermed stå tilbage med en fæl- tiske ambitioner også er nedtonet. les interesse i at bygge videre på et vist Her virker den afdæmpede amerikan- samarbejde i det arktiske område, som ske interesse som tillidsskabende faktor, trods faldende olie- og råvarepriser for- der paradoksalt nok måske slet ikke er bliver strategisk interessant, både som tilsigtet. Men det er selv i Rusland svært grænseregion mellem USA, Rusland og at fremstille Vestens fremfærd i Arktis Europa, som transportkorridor – og som som aggressiv endsige truende for Rus- et af verdens sidste områder, hvor der land, der allerede har hænderne fulde af fndes store uudnyttede naturressourcer. krigeriske konfikter både i Ukraine og i Mellemøsten. I praksis har Rusland da Det nødvendige samarbejde også optrådt moderat og med respekt Den lavintensive amerikanske interesse- for de afaler, der er indgået i regi af varetagelse i Arktis synes på denne måde både Arktisk Råd og FN. at føre til præcis det resultat, som både Ganske vist har Rusland senest med en USA og Danmark sammen med øvrige krav til FN’s sokkelkommission signale- arktiske magter ønsker, nemlig lavt kon- ret sit ønske om rettigheder til betydelige fiktniveau og muligheder for pragmatisk dele af havbunden i Det Arktiske Ocean, samarbejde på i hvert fald tre områder. der strækker sig ind over Nordpolen, og For alle arktiske lande er opgaven med som dermed er i konfikt med blandt an- at sikre skibstrafkken overvældende stor det danske interesser og krav. Men det og samtidig af voksende betydning, blandt bemærkelsesværdige er ikke de russiske andet på grund af den krafige vækst i krav, der har sit modstykke i hvad også krydstogtsturismen i de farlige og lune- andre arktiske magter, herunder Dan- fulde arktiske farvande. Hertil kommer mark, har spillet ud med. Det afgørende fragtsejlads mellem Europa og Asien via er, at disse krav er fremsat i fuld overens- Beringstrædet, der på det smalleste sted stemmelse med FN’s regler og procedu- kun er godt 80 kilometer bredt, og som

TEMA | ARKTIS 36 | UDENRIGS 1 | 2016

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 37 savner kritisk maritim infrastruktur. Når tion on Marine Oil Pollution Prepared- det gælder sejladsen, kan intet land alene ness and Response in the Arctic’ er ud- sikre varslings- og redningstjeneste. Her tryk for denne bestræbelse. vil et nærmere indbyrdes samarbejde USA har således alt mulig grund til med USA – og måske Rusland – i spidsen at søge den relative lavspænding i Arktis indebære betydelige fordele for alle. opretholdt, og selv om Rusland på man- Hele det arktiske område er vigtigt for ge felter er stærkere rustet militært i geologisk, geofysisk og naturvidenskabe- Arktis, er der ingen tegn på, at Washing- lig forskning på talrige felter, herunder i ton har til hensigt at indlede et arktisk tilknytning til klimaforskning og model- rustningskapløb. Tværtimod ser USA lering af fremtidige udledninger af blandt ud til at ville fortsætte bestræbelserne andet metan fra den arktiske tundra, der for så vidt muligt at holde det arktiske tidligere har været bundet af permafrost. samarbejde ude fra det anspændte for- Fra Grønland er forskningen fra iskerne- hold mellem USA og Rusland i den kol- boringer og målinger af indlandsisens de krigs reprise. tykkelse og udbredelse kendt som vigtige Den amerikanske strategi vil snarere parametre for forudsigelsen af virknin- være at styrke samarbejdsrelationerne til gerne af global opvarmning. de øvrige arktiske magter med forvent- Selv om den historisk lave oliepris har ning om, at allierede lande yder deres, ført til en brat aføling af interessen for herunder ved at sikre kapacitet til den den krævende og omkostningstunge ark- nødvendige tilstedeværelse og suveræni- tiske olieudvinding, er det ikke ensbety- tetshåndhævelse, der i Arktis ikke er dende med, at olie- og gasudvinding i nogen triviel formalitet. USA er opmærk- Arktis er defnitivt opgivet. Amerikanske som på, at supermagtens egen kapacitet geologer anslår, at 14 pct. af verdens for især maritim tilstedeværelse og sej- uudnyttede oliereserver og 25 pct. af gas- lads i isfyldte farvande er meget begræn- reserverne ligger i det arktiske område. set – og Ruslands markant underlegen. Udvinding pågår endnu i Alaska, og både Kritikere i USA peger på, at især den Rusland og Norge har olie- og gasudvin- amerikanske kystvagt bør opbygge de nød- ding i Nordatlanten. vendige kapaciteter, herunder til isbryd- Den følsomme arktiske natur er der- ning, så amerikansk tilstedeværelse over- med udsat for virkningerne af oliespild alt i Arktis kan sikres på egne præmisser. og utilsigtede udslip, og de arktiske lande Men isbrydere er tungt og dyrt materiel, har en stærk fælles interesse i at etablere og også for Kystvagten er der skifende og vedligeholde et stærkere beredskab til prioriteter, der gør det mindre indlysende at begrænse skaderne i tilfælde af forure- at binde store summer i udstyr, der kun ningskatastrofer i Arktis, for eksempel har indirekte militær betydning. Svaret på ved at inddæmme og opsamle oliespild det dilemma kan meget vel være fartøjer, på is og i isfyldte farvande. Afalen ind- der kombinerer forskellige formål og funk- gået i Arktisk Råd i 2013 om ‘Coopera- tioner, så de samtidig kan indgå i løsnin-

FOTO: US Air Force/Tsgt. Lee e. Schading via Wikimedia Commons

Kontroltårnet i Thule Airbase

TEMA | ARKTIS 38 | UDENRIGS 1 | 2016 gen af de tre nævnte områder, hvor der er ræsonnement ikke kunne tillade, at noget behov for at styrke den civile kapacitet i andet land end netop Danmark træder internationalt samarbejde. ind i den rolle. Derfor er status quo langt at foretrække set med amerikanske øjne – Det danske kort især hvis Danmark kan og vil investere De amerikanske udfordringer, når det mere i sin arktiske tilstedeværelse og i ud- gælder tilstedeværelsen i Arktis, har også viklingen af et moderne og levedygtigt direkte betydning for USA’s syn på Dan- grønlandsk samfund. marks rolle i Arktis og rigsfællesskabet. I det perspektiv er det danske engage- Hvor USA i slutningen af det 20. århund- ment i Grønland og i Arktis i øvrigt blandt rede var tilbøjelig til at opmuntre de grøn- de vigtigste bidrag, Danmark kan yde in- landske selvstændighedskræfer, er det denfor alliancen, ganske enkelt fordi in- modsatte nu tilfældet. Det er velkendt, tet andet NATO-land end USA selv vil at USA i tiden efer anden verdenskrig kunne udfylde et tomrum efer Dan- havde en både underforstået og udtryk- mark. Det betyder vel at mærke ikke, at kelig målsætning om helt at overtage USA forventer endsige forlanger et øget suveræniteten over Grønland, hvis stra- dansk militært engagement i Arktis, end- tegiske betydning for forsvaret af det sige en dansk bestræbelse på at matche nordamerikanske kontinent gjorde det den russiske militære opbygning, der ønskeligt for USA at have både militær fandt sted i begyndelsen af det nye årtu- og civil kontrol med øen. Selv om USA sinde. USA er snarere af de allerede i forlængelse heraf gennem hele den kolde nævnte grunde interesseret i en øget og krig insisterede på at udøve noget, der vedvarende civil dansk tilstedeværelse, minder stærkt om militær suverænitet både når det gælder de nævnte områder, over Grønland, synes den langsigtede hvor der er behov for et styrket samar- amerikanske interesse i Grønland at have bejde, og i forhold til den grønlandske undergået en vis ændring i de seneste to samfundsudvikling. For USA er Dan- årtier, hvor USA tilsyneladende er blevet mark i denne sammenhæng hovedaktør, mere opmærksom på rigsfællesskabets selv om også andre nordiske lande og delikate indre balance og hensyn. EU’s engagement vil blive hilst velkom- Set fra Washington er der i dag meget men – så længe det ikke lægger op til en lidt at vinde, hvis dynamikken indenfor mere dominerende indfydelse, der på rigsfællesskabet fører til, at et økonomisk længere sigt vil kunne svække båndene og socialt udsat Grønland erklærer sin mellem Grønland og Danmark. selvstændighed og vender sig mod andre USA råder ikke over statslige institu- lande for hjælp for at sikre grundlaget tioner, der på samme måde som for ek- for et velfærdssamfund, der endnu er sempel den kinesiske udviklingsbank ud langt fra at kunne oppebære sin egen fra en strategisk snarere end en kommer- økonomi. USA vil af mange grunde nødig ciel interesse kan investere i udvinding af påtage sig rollen som det land, der skal råvarer i Grønland. Alligevel vil massive understøtte den fremtidige samfundsud- kinesiske investeringer i Grønland og vikling i Grønland – men Washington vil deraf følgende grønlandsk afængighed omvendt på grund af Monroe-doktrinens af Beijing formentlig i sidste ende være

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 39 uacceptable for USA, der imidlertid in- des, så Danmark dels vedblivende enga- gen mulighed har for formelle indsigel- gerer sig økonomisk i Grønland, dels ser, hvis det grønlandske selvstyre åbner medvirker til den komplicerede og om- for denne mulighed i stor skala. kostningstunge tilstedeværelse i det ark- Set fra Washington går vejen ud af det tiske område. Mens USA naturligvis dilemma via København, der har enestå- fuldt ud respekterer de kræfer i Grøn- ende forudsætninger for både at hjælpe land, der arbejder for større selvstændig- med at sikre de nødvendige investeringer hed, ser Washington sig nødig tvunget til i Grønlands videre udvikling og for at at træde i Danmarks sted, såfremt et gøre det på en måde, så tredjelande ikke selvstændigt Grønland får brug for hjælp får bestemmende indfydelse i Grønland. og støtte. Status quo er overskrifen for USA’s Overskrifen er ‘status quuo’ strategi i Arktis. Det brænder mange an- USA’s strategiske interesse i Arktis har dre steder i verden, og USA har intet øn- dybe rødder, og selv om den ikke aktuelt ske om at påtage sig nye internationale har højeste prioritet, vil USA ikke tolere- engagementer – heller ikke når det drejer re, at andre lande udstrækker deres inte- sig om det nære område i Arktis. resser ind i området på bekostning af de Det er ikke ensbetydende med stil- amerikanske. Det har både Kina og Rus- stand. USA ser tværtimod en stærk inte- land indset, og begge lande synes at have resse i at udbygge det praktiske samar- staget bestik af denne præmis for den geo- bejde med de øvrige arktiske magter, politiske situation i Arktis. herunder også med Rusland, bilateralt Fra amerikansk side forfølges de natio- og inden for rammerne af Arktisk Råd. nale interesser med forsigtighed, og der Udviklingen kan naturligvis forskubbe er ikke udsigt til, at supermagten inden balancerne og føre til en ny – uheldsvan- for en overskuelig tidshorisont væsentligt ger – dynamik i Arktis, hvor der også vil optrappe sin tilstedeværelse i områ- kan udløses et rustningskapløb. USA vil det. Det lavintensive amerikanske enga- strække sig langt for at undgå en sådan gement virker for især Rusland som til- dynamik – dog ikke længere end at Ark- skyndelse til at holde Arktis som et om- tis ligger tættere på USA’s røde strategi- råde med relativ afspænding og forholds- ske linjer end de feste andre konfikt- vis stor tillid mellem de arktiske magter områder i verden. – trods betydelige konfiktpotentialer. Indtil videre peger udviklingen dog Dermed synes begge de arktiske stor- den amerikanske vej. Hverken de øvrige magter at dele de øvrige arktiske landes globale stormagter eller udviklingen i rå- udtalte ønske om at undgå en – yderlige- varepriser peger på, at Arktis er på vej re – militær optrapning endsige et rust- frem i spændingsfeltet. Det betyder dog ningskapløb i Arktis. ikke, at alt forbliver som før. Danmark Det indgår i det amerikanske perspek- har en vigtigt opgave at løse i Arktis, og tiv, at Danmark som nær og loyal allieret spørger man i Washington er ønsket, at omfatter et rigsfællesskab med Grønland, alle dele af rigsfællesskabet medvirker til og USA har en klar og erkendt interesse at løse den. i, at denne grundkonstruktion oprethol-

TEMA | ARKTIS 40 | UDENRIGS 1 | 2016

Ruslands politik i Arktis

Af Ekaterina Klimenko

Camerons Forværringen af forholdet ikke mindst på grund af Den Russiske mellem Rusland og dets arktiske nabo- Føderations overraskende konstruktive er skyldes hovedsageligt forhold uden tilgang. for regionen. Den afspejler sig i slag- Den russiske regering har siden anden krafig russisk sikkerhedsretorik om halvdel af 00’erne samarbejdet konstruk- Arktis, men man overfortolker, hvis tivt i hele den arktiske region. Rusland man betragter Ruslands militære akti- har været stærkt engageret i udviklingen viteter i regionen og sikkerhedsretorik- af energiressourcer og skibsfart. De feste ken som tegn på russisk intention om russiske embedsmænd har distanceret at trække nye grænser eller anspore sig fra sikkerhedsretorik om Arktis, og til konfikt i Arktis. Ruslands militære de statslige russiske arktiske strategier politik i Arktis er en del af en bredere har understreget, at Rusland ser regionen udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som en særlig zone, hvor et fælles ønske Ruslands militære ekspansion og frem- om fred og internationalt samarbejde tiden for samarbejdet i regionen vil forebygger spændinger. i høj grad blive afgjort ikke kun af Krisen i Ukraine, som eskalerede i Ruslands forbindelser med de arktiske begyndelsen af 2014, og den voksende naboer, men også af den globale splittelse mellem Rusland og Vesten, geopolitiske situation. har til gengæld ført til fornyet bekym- ring over risikoen for konflikt i Arktis Et stigende antal stemmer i medierne og militarisering af regionen. Siden og i politiske og forskningsmæssige starten af krisen i Ukraine har sikker- kredse har siden 2007 udtrykt bekym- hedslandskabet i Arktis været skiften- ring for, om der vil opstå territoriale de, og det rejser en række centrale konfikter eller en kamp om ressourcer spørgsmål, herunder: Hvad er målene i Arktis. Men virkeligheden er den, at for Ruslands politik i Arktis? Hvilke Arktis har nydt godt af et hidtil uset sikkerhedsbekymringer har Rusland i niveau af samarbejde i det seneste årti, den arktiske region? Hvordan har Rus-

Ekaterina Klimenko er forsker ved Stockholm International Peace Research Institute

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 41

ILLUSTRATION venligst stillet til rådighed af Information/iBureauet©

TEMA | ARKTIS 42 | UDENRIGS 1 | 2016 lands retorik om Arktis udviklet sig i Kun to russiske selskaber har lov til at de senere år? Kan det arktiske samar- arbejde of-shore på den russiske arktiske bejde overleve konsekvenserne af det sokkel. Men da Rusland ikke har den for- køligere forhold mellem Rusland og nødne teknologi, og da de høje omkost- dets arktiske naboer? ninger er parret med lange udsigter til et matchende afast, kan de statslige russi- Olie og rivalisering ske selskaber Rosnef og Gazprom ikke To russiske doktriner, Foundations of the på egen hånd udvikle den arktiske sok- Russian Federation’s State Policy in the kel, men er nødt til at inddrage uden- Arctic until 2020 and beyond (2009), samt landske samarbejdspartnere. Te Strategy for the Development of the I 2008 underskrev Gazprom, Statoil Arctic Zone of the Russian Federation og Total derfor en afale om at udvikle and National Security (2013) udpegede Shtokman-feltet i Barentshavet. I 2011 udvikling af olie og gas og skibsruter som underskrev Rosnef en strategisk samar- Ruslands vigtigste interesser i regionen. bejdsafale med ExxonMobil om at ud- Særligt fremhævedes den arktiske zone forske dets licenser i Karahavet. I 2012 som en strategisk ressourcebase; sikring underskrev Rosnef en række afaler om af Arktis som en zone med fred og sam- etablering af joint ventures for udviklin- arbejde; Den Russiske Føderations brug gen af den arktiske sokkel med Statoil af Nordøstpassagen som et nationalt in- (Barentshavet og Det Okhotske Hav) tegreret transport-kommunikations- og Eni (Barentshavet). system i Arktis. Siden har forskydninger på verdens Allerede i 2008 annoncerede daværen- energimarkeder imidlertid sået tvivl om de præsident Dmitrij Medvedev, at Ark- den fremtidige udvikling. Den amerikan- tis vil blive Ruslands ressourcebase i det ske skifergas-revolution og Den Europæ- 21. århundrede. Ifølge Ruslands energi- iske Unions planer om at prioritere di- strategi frem til 2030 vil udvikling af versifcering af gasleverandører har sat energifelter i de arktiske farvande og på Ruslands forslag om at udvikle Shtok- land skulle kompensere for den nedgang man-feltet på hold, og partnerskabet i gas- og olieproduktionen i det vestlige mellem Gazprom, Statoil og Total faldt Sibirien, som allerede kunne noteres i fra hinanden i 2012. 2015. Den russiske arktiske sokkel inde- Derudover vil udviklingen af de ark- holder op til 5-9 pct. af de fydende kul- tiske sokkel-oliefelter være urentable, så brinteressourcer i Den Russiske Fødera- længe prisen på olie forbliver under 70 tion (hvoraf mindst 2 pct. er olie) og op dollar per tønde. I januar 2016 sank olie- til 12,5 pct. af gasressourcerne. Den ark- priserne til en bundrekord på 27,67 dol- tiske zone indeholder også betydelige lar, det laveste siden 2003 – og medmin- ressourcer på land. Gasressourcerne på dre olieprisen igen stiger til 100 dollar Yamal-halvøen alene er på 505.569 mia. per tønde forventes olieressourcerne på kubikmeter, mens reserverne er på den arktiske sokkel at forblive uudvikle- 10.847 mia. kubikmeter. De samme tal de. for olie er henholdsvis 4.144 mio. ton Endelig har de sanktioner som EU og og 2.921 mio. ton. USA har indført mod Rusland i forbin-

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 43 delse med Ruslands handlinger i Ukra- halvøen, med en potentiel kapacitet på ine, medført at energisamarbejdet med 250 mio. tons olie. Det private russiske de udenlandske partnere om den arktiske selskab Novatek er i gang med at anlægge sokkel er blevet suspenderet. Sanktioner- et naturgas-anlæg, Yamal LNG, med en ne forhindrede de amerikanske og euro- samlet kapacitet på 16,5 mio tons fyden- pæiske selskaber i at tage del i dybtvands- de naturgas om året. Yamal LNG vil være ofshore-projekterne i Rusland og i at le- delvist i drif ved udgangen af 2017, og vere udstyr, teknologi og fnansiering. fuld kapacitet nået i 2021. Rosnef måtte stoppe geologisk udforsk- Sanktionerne har også påvirket on- ning af den arktiske sokkel og erklærede, shore udviklingen, men her var proble- at det ikke ville være i stand til at genopta- merne mest af fnansiel karakter. Novatek ge planlagte boringer i Karahavet i 2015, er på sanktionslisten og står over for be- efersom dets partnere, ExxonMobil og tydelige problemer med at fnde penge North Atlantic Drilling (NADL), var for- til sit Yamal LNG-projekt på de vestlige hindret af sanktionerne. Uden Exxons fnansmarkeder. Problemet løses efer platform og NADELs semisubmersible sigende ved et skife til kinesiske investe- rigge (halvt nedsænkbare platforme, red.) ringsinstitutter. har Rosnef været tvunget til at sætte en stopper for et konkret projekt. Skønt di- Nordøstpassagen: Mere indenlandsk rektøren, Igor Sechin, i oktober 2014 hæv- end international dede, at virksomheden var klar til at udfø- Ruslands to arktiske strategier sigter begge re forskningen på egen hånd, lader det til, på udvikling af Nordøstpassagen til inden- at Rosnef kun vil være i stand til at fort- landsk såvel som international sejlads. Den sætte den seimiske efersøgning, men ikke Russiske Føderations transportstrategi egentlige eferforskningsboringer uden understreger Nordøstpassagens betydning udenlandsk teknologi. for kommerciel skibsfart i de arktiske far- Som et resultat heraf, er det eneste vande, for udvikling af ressourcerne på fungerende projekt på den russiske arkti- den arktiske sokkel og territorierne i den ske sokkel i øjeblikket Gazprom Nefs arktiske zone samt for adgangen til Rus- Prirazlomnoye-oliefelt i Pechora-havet lands ferneste nordlige områder. (60 km ud for kysten), der blev operatio- Transportstrategien fastlægger en række nelt i december 2013. Over 1,1 mio. tons tiltag til udvikling af den kystnære infra- olie blev afsendt fra Prirazlomnoye-feltet struktur langs Nordøstpassagen, efer- i 2014-2015. søgnings- og redningstjenester, isbryd- Udviklingen af de arktiske ressourcer ningsfaciliteter osv. på land er primært koncentreret om Yamal- Modernisering af den russiske isbryder- halvøen. I 2012 påbegyndte Gazprom fåde er en topprioritet. Bygningen af tre produktionen på Bovanenkovo-gasfeltet, atomdrevne LK-60 isbrydere, tre diesel- der dog er reduceret krafigt i forhold til drevne LK-25 isbrydere og en række den oprindelige plan på grund af falden- mindre isbrydere og isbryder-støtteskibe de eferspørgsel. er planlagt frem til 2020. De russiske pri- Gazprom Nef arbejder på Novy Port, vate og statslige virksomheder opbygger et af de største olie- og gasfelter på Yamal- hver deres egne isbryderfåder.

TEMA | ARKTIS 44 | UDENRIGS 1 | 2016

Transportstrategien forudser også op- af skibsfarten langs Nordøstpassagen. førsel af nye havne og omladningsfacili- Især udviklingen af Novateks Yamal LNG teter til brug for olien og gassen i Arktis, og Gazprom Nefs depoter i Novy Port og så peger den på modernisering af hav- ventes at føre til øget trafk. Omsætnin- nene i Dixon, Tiksi og Pevek til rednings- gen på skibsfart forventes at stige til 30 og forskningsfartøjer; opførelse og mo- mio. tons i løbet af de næste 5-10 år. I dernisering af kystnært navigationsud- 2015 var omsætningen på 5,4 mio. tons, styr; kortlægning af den arktiske hav- hvilket var en stigning på 45,4 pct. sam- bund langs ruterne for transport af olie menlignet med 2014. og gas; genetablering af en fåde af min- Statistikken for de seneste fem år viser dre privatopererede fy, der skal forbedre også en stigende interesse for internatio- adgangen til ferne nordligt beliggende nal transit både fra russiske og interna- russiske områder og bistå med efersøg- tionale rederier, men foreløbig mest som nings- og redningsoperationer. eksperimenterende forsøg. Transitskibs- En føderal lov fra 2012 styrkede admi- farten er reelt faldet i 2014 og 2015. Kun nistrationen af skibsfarten – herunder 39.586 tons gods blev transporteret via især håndtering af ansøgninger om sejl- Nordøstpassagen i 2015, hvilket er næ- lads i Nordøstpassagen, overvågning af sten syv gange mindre end i 2014. is- og navigationsforhold, sikkerheds- Af de 18 fartøjer, som brugte Nordøst- krav, isbryder-lodsning af skibe mv. passagen som transitrute i 2015, var de Loven har også introduceret en række 10 russiske, to kinesiske, et hollandsk og søfartsregler i området omkring Nord- et svensk. Manglen på tilstrækkelig infra- østpassagen. struktur og høje forsikringsudgifer gør I juni 2015 lancerede den russiske re- det vanskeligt at udvikle bæredygtig gering så et omfattende projekt for yder- skibsfart gennem Nordøstpassagen. ligere udvikling af Nordøstpassagen fra 2015 til 2030. Projektet omfatter naviga- Udvidelse af kontinentalsoklen tion-hydrografsk og hydro-meteorolo- Rusland har understreget sin støtte til gisk støtte til skibe, efersøgnings- og UNCLOS, FN’s Havretskonvention, som redningsassistance, udvikling af havne blev ratifceret i 1997. I 2001 indsendte og sikring af forsvaret af Nordøstpassa- Moskva det første krav nogensinde på gen. En del detaljer er ikke ofentligt til- udvidelse af kontinentalsoklen til Kom- gængelige, da det drejer sig om sikker- missionen for Kontinentalsoklens Græn- hedsspørgsmål. ser (CLCS). Rusland gjorde gældende, at Selv om der var megen snak om Nord- de to undersøiske bjergkæder, Mendelejev- østpassagens potentiale for international ryggen og Lomonosovryggen, er fortsæt- transitskibsfart, så er udviklingen af Nord- telser af Ruslands kontinentale sibiriske østpassagen især forbundet til den inden- sokkel. Hvis kravet bliver accepteret vil landske skibsfart og især olien og gassen det øge Ruslands kontinentalsokkel- på Ruslands arktiske sokkel. Ifølge mini- område med 1,2 millioner kvadrat- ster Sergei Donskoy vil den interne trans- kilometer. port mellem forskellige havne i den rus- Kommissionen afviste kravet og bad siske arktiske zone udgøre op til 80 pct. om mere videnskabelig dokumentation.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 45

Siden da har påvisning af rettighederne Ruslands retorik omkring Arktis ændret til Lomonosovryggen og Mendelejev- sig væsentligt, og øgede trusler mod Rus- ryggen været blandt Ruslands højeste lands nationale sikkerhed og interesser i strategiske prioriteter i Arktis – også i regionen er blevet fremhævet. Det har de to førnævnte doktriner. Vladimir også afspejlet sig i ofcielle dokumenter. Putin har ved fere lejligheder under- Opgaven med at “beskytte russiske inte- streget betydningen af dette arbejde, resser i Arktis” dukkede for første gang blandt andet på et møde i FN’s Sikker- op i den Russiske Militærdoktrin i 2014. hedsråd, hvor han understregede: “Den Doktrinen peger på udvidelsen af NATOs juridiske formalisering, i overensstem- kapaciteter, der udstyrer NATO med melse med international ret, af de ydre globale funktioner gennem overtrædelse grænser for Ruslands kontinentalsokkel i af de internationale retsnormer, og som det Arktiske Ocean, er et presserende pro- fytter NATO-landes militære infrastruk- blem, der kræver omhyggeligt arbejde”. tur tættere på Rusland, som den vigtigste Rusland har de sidste 12 år gennemført militære trussel for Rusland. 10 videnskabelige ekspeditioner for at Nye tilføjelser fra juli 2015 fokuserer indsamle oplysninger til ansøgningen, på Arktis og Atlanterhavet. NATOs blandt dem den berømte Arktika 2007, globale aktiviteter ses som den største som tiltrak stor international opmærk- sikkerhedsbekymring i Atlanterhavet, somhed, da det russiske fag blev plantet mens Arktis især er væsentlig pga. den på havbunden ved Nordpolen. russiske Nordfådes uhindrede adgang Den Russiske Føderation indgav sin til Atlanterhavet. Derudover understre- reviderede ansøgning i august 2015. Iføl- ger den Maritime Doktrin, at det vigtig- ge Kommissionen vil ansøgningen blive ste mål for den arktiske politik er at mind- behandlet i foråret 2016. ske truslerne i den arktiske region. Dette skal blandt andet opnås gennem en styr- Sikkerhed i Arktis kelse af Nordfåden. Russiske embedsmænd forventer ikke De to førnævnte arktiske doktriner konfikter over ressourcer eller territorier fra 2009 og 2013 sigter særligt mod at i Arktis. På trods af de nuværende spæn- forbedre grænsekontrolssystemet, ud- dinger mellem Rusland og Vesten har vikle grænseinfrastruktur, og oprette et udenrigsminister Sergej Lavrov under- nødberedskab. For eksempel har Rus- streget, at “den nuværende komplicerede lands føderale sikkerhedstjenestes græn- internationale situation medfører ingen sepoliti etableret nye afdelinger for de fundamentale ændringer i den etablerede Vest- og Østarktiske områder i henholds- orden”. vis Murmansk og Petropavlovsk-Kam- Gennem det meste af det seneste årti chatsky. tog de feste russiske embedsmænd af- I 2009 blev grænsekontrolanlægget stand fra sikkerheds-baseret retorik om Nugurskaya etableret på Franz Josefs Arktis. De understregede i stedet, at Land, en øgruppe nord for polarcirklen. Moskva ser Arktis som en særlig zone for Der er planer om at oprette tilsvarende internationale relationer, men i takt med anlæg længere mod øst på Wrangeløen at forholdet til Vesten er forværret, har samt syv målestationer langs den arktiske

TEMA | ARKTIS 46 | UDENRIGS 1 | 2016 kyst. I 2009 afsatte Rusland 910 mio. Fra og med 2012 har Rusland også øget rubler til opførelse af ti efersøgnings- og antallet af militære øvelser i området. De redningsoperationscentre langs Nordøst- største arktiske øvelser fandt sted i marts passagen. De første tre centre er blevet 2015, og involverede 38.000 soldater, åbnet i Naryan-Mar, Dudinka og Ark- 3.360 køretøjer, 41 fådefartøjer, 15 ubåde, hangelsk. og 110 fy. Blandt de seneste øvelser var Historisk set har Ruslands arktiske mi- en øvelse på Tajmyrhalvøen i august litære kapacitet og infrastruktur været en 2015, der involverede mere end 1.000 væsentlig del af de strategiske nukleare militærfolk og 12 fy. Øvelsen gjaldt for- styrker og lufforsvarssystemer, der giver svaret af et vigtigt industrielt objekt, terror- Rusland strategisk balance i forhold til angreb og menneskeskabte og teknologi- USA og NATO. I de senere år har den ske nødsituationer. nukleare afskrækkelse også fået øget be- Øvelsesscenarierne viser, at de militære tydning i Ruslands strategiske planlæg- styrker i Arktis fokuser på en lang række ning, især siden NATOs udvidelse i Øst- opgaver, lige fra traditionelle militære europa. scenarier til relativt nye scenarier om sik- Et andet fokus for Ruslands militære kerhed i skibsfarten og forsvaret af olie- oprustning i Arktis er derfor modernise- og gasprojekter. ring af Ruslands strategiske nukleare styrker og Nordfåden såvel som genop- Overdrivelser livning af den nødvendige infrastruktur Ruslands nylige militære oprustning i for at drive sådanne kapaciteter. Med Te Arktis bør ikke overdrives. Selvom sik- State Armaments Program 2020 (GPV kerhedsretorikken er taget betydeligt 2020), vedtaget i 2010, opgraderer Rus- til gennem de seneste to år, viser udvik- land den strategiske ubådsfåde ved at lingen af de militære og paramilitære erstatte Sovjet-æraens atombestykkede kapaciteter i Ruslands Arktis, at målene ubåde med den nye Borei-klasse ubåde, for russisk sikkerhedspolitik og militære der er udstyret med en ny type ballistiske styrker forbliver de samme. De omfatter robotter. Den første ubåd, Yury Dol- især sikring af Ruslands suverænitet, goruky, blev indlemmet i Nordfåden i beskyttelse af grænser og havområder 2013. og strategisk afskrækkelse af NATO og Rusland genåbner også fyvepladser og USA. radarstationer i Arktis til gendannelse af Selvom den seneste stigning i militære det lufforsvar, som blev afmonteret efer aktiviteter i Ruslands arktiske region har afslutningen på den kolde krig. Gruppe- fundet sted efer at krisen i Ukraine brød ringer af lufforsvarsstyrker er allerede ud, ville det være en fejltagelse at opfatte blevet dannet i Ruslands ø-områder i det som Ruslands reaktion på krisen. De Arktis, herunder Novaja Zemlja, de Ny- feste af de planer, som Kreml gennem- sibiriske øer, og Wrangeløen, samt ved fører i Arktis, blev annonceret længe før Cape Schmidt. I december 2014 blev krisen i Ukraine i de Arktiske Strategier Joint Strategic Command North etableret og GPV 2020. Væsentlige stigninger i til koordinering af de forskellige militære militære aktiviteter i 2014-2015 er et afdelinger i Arktis. resultat af den langsigtede politik for

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 47 modernisering og omstrukturering af de selskaber har få eller ingen alternativer til russiske væbnede styrker, som endelig er vestlige partnerskaber. begyndt at producere nogle håndgribeli- Forværringen af forholdet mellem Rus- ge resultater. Omfanget af militære akti- land og dets arktiske naboer, som hoved- viteter i Arktis er stadig meget beskedent sageligt skyldes forhold uden for regio- i forhold til Sovjettiden. nen, afspejler sig i slagkrafig russisk Det forventes desuden, at de feste af sikkerhedsretorik om Arktis, men man Ruslands fremtidige militære udgifer overfortolker, hvis man betragter Rus- og indkøb vil være rettet mod andre re- lands militære aktiviteter i regionen og gioner end den arktiske. Siden krisen i sikkerhedsretorikken som tegn på rus- Ukraine har der især været betydeligt sisk intention om at trække nye grænser fokus på opgradering af Sortehavsfåden eller anspore til konfikt i Arktis. og styrker placeret i Krim. Desuden vil Ruslands militære politik i Arktis er den økonomiske krise som Rusland står en del af en bredere udenrigs- og sikker- overfor sandsynligvis resultere i forsinkel- hedspolitik, og Ruslands militære eks- ser for den militære oprustning i Arktis. pansion og fremtiden for samarbejdet i regionen vil i høj grad blive afgjort ikke Konklusioner kun af Ruslands forbindelser med de ark- I løbet af de sidste syv år har Rusland tiske naboer, men også af den globale ge- fokuseret på at udvikle de arktiske energi- opolitiske situation. Krisen i Ukraine må ressourcer og Nordøstpassagen samt at forventes at øge afstanden mellem Rus- styrke og modernisere det russiske mili- land og de øvrige arktiske stater i den tær og paramilitære styrkers kapacitet i nærmeste fremtid. forhold til nye sikkerhedstrusler og be- Samtidig er det dog vigtigt at bemærke, hovet for strategisk afskrækkelse. at samarbejdet på nogle områder fort- Rusland har været en ansvarlig og i det sætter. Faktisk ser nogle iagttagere Arktis store hele samarbejdsvillig arktisk spiller, som et af de få områder, hvor samarbejde bekræfet af Ruslands opbakning til det med Rusland er en nødvendighed og internationale retsgrundlag, der gælder i derfor bør fremmes. De fem arktiske Arktis. En opbakning, der illustreres af, kyststaters underskrivelse af erklæringen at Rusland har gjort en betydelig indsats om forebyggelse af ureguleret fskeri i for at indsamle verifcerbare videnskabe- det centrale Arktiske Ocean i juli 2015 lige data som basis for sin ansøgning bekræfer deres gensidige interesse i vedrørende kontinentalsoklen. Rusland samarbejde. Man må håbe, at disse og indgav sin ansøgning, mens krisen i lignende initiativer vil øge det arktiske Ukraine var på sit højeste. samarbejde også på længere sigt. Rusland er både interesseret i og af- hængig af at fortsætte samarbejdet med dets arktiske naboer, da det ikke er i (Oversat fra engelsk af stand til at udvikle sine arktiske ressour- Ane Dalegaard Hansen) cer uden udenlandsk teknologi. Russiske

TEMA | ARKTIS 48 | UDENRIGS 1 | 2016 Rigsfællesskabet i multilateralt arktisk forskningssamarbejde

Af Rasmus Gjedssø Bertelsen og Morten Rasch

Globalisering og magtforskydning ter interesserede i Arktis som del af deres kommer til udtryk overalt i det inter- globale engagement. De nordiske landes nationale system, også i Arktis og status som småstater er tydelig ud fra hermed i arktisk videnskab. Kina, især befolkningstal. Småstater påvirkes Indien, Japan, Singapore og Sydkorea langt mere af det internationale system har opnået observatørstatus i Arktisk og større stater end omvendt, men de Råd, og disse vækstøkonomier har kan forfølge multilaterale strategier for klimavidenskabelige interesser, søger at påvirke normer og institutioner. Det energi og råstofer globalt og ser sig er også tilfældet for de nordiske lande i selv som naturlige deltagere i regional Arktis. governance forskellige steder i verden Småstaten Danmark har i århundreder inklusive Arktis. Det er baggrunds- været under betydeligt pres fra større sta- tæppet for Kongeriget Danmarks – ter og europæisk og global magtpolitik – og de øvrige nordiske arktiske små- også i Arktis. Under Første og Anden staters – deltagelse i multilateralt verdenskrig var Danmark igen under arktisk forskningssamarbejde. ekstremt pres af europæisk magtpolitik med tab af kontakt til Nordatlanten og Kongeriget Danmark og de øvrige nordi- britisk og amerikansk beskyttelse af Is- ske lande er typiske småstater i internati- land, Færøerne og Grønland med vidt- onal politik – også i Arktis over for super- rækkende politiske, økonomiske og sam- magten USA, stormagten Rusland og fundsmæssige konsekvenser. mellemmagten Canada. Derudover er en De to supermagter dominerede Arktis række europæiske og asiatiske stormag- under den kolde krig. Den kolde krigs

Rasmus Gjedssø Bertelsen er professor i Nordområdestudier og ‘Barents Chair in Politics’ ved Universitetet i Tromsø og seniorforsker ved Aalborg Universitet. Morten Rasch er chefkonsulent og arktisk koordinator ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han har en fortid som forsker.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 49

De to supermagter dominerede Arktis under den kolde krig. Den kolde krigs ophør påvirkede i udstrakt grad Arktis og tillod samarbejde rundt om polen – dvs. også med sovjetisk deltagelse – inden for bl.a. videnskab, civilsamfund, oprindelige folk, miljøbeskyttelse og eftersøgning og redning. ophør påvirkede i udstrakt grad Arktis magtforskydningen ved den fænomenale og tillod samarbejde rundt om polen – økonomiske vækst, som især Kina har dvs. også med sovjetisk deltagelse – præsteret siden åbningen af landet i inden for bl.a. videnskab, civilsamfund, 1978. Kongeriget Danmark og Norden oprindelige folk, miljøbeskyttelse og påvirkes dybt af denne globalisering og efersøgning og redning. Finland greb må forholde sig til den på en lang række bolden fra Mikhail Gorbatjovs berømte samfundsområder, inklusive som arkti- Murmansk-tale fra 1987 og indledte ske stater. Rovaniemi-processen, som førte til ‘Arctic Globalisering og magtforskydning Environmental Protection Strategy’ i kommer til udtryk overalt i det interna- 1991. Norge tog initiativet til en meget tionale system, også i Arktis – herunder i aktiv nordområdepolitik i sin Barents- arktisk videnskab, illustreret ved at Kina, region, som førte til Barents Euro Arctic Indien, Japan, Singapore og Sydkorea har Council i 1993. Mellemmagten Canada opnået observatørstatus i Arktisk Råd fra spillede den fnske bold videre og tog maj 2013. Vi ser, hvordan disse vækst- initiativet til Arktisk Råd i 1996. økonomier har klimavidenskabelige inte- Arktis har i århundreder været gen- resser, søger energi og råstofer globalt stand for europæiske magters politiske, (hvor Arktis er én mulig kilde blandt økonomiske, militære og videnskabelige mange), ser sig selv som naturlige del- interesse, hvad enten det var i jagten på tagere i regional governance forskellige nye søveje til Asien, baskisk og bretonsk steder i verden, inklusive i Arktis og sat- langdistancefskeri i Nordatlanten, hol- ser på hastig udvikling af deres viden- landske 1600-tals hvalfangere ved Sval- skab og undervisningssektorer i takt bard eller kampen om Murmansk- med deres økonomiske vækst. konvojerne. Storbritannien, Holland, Det er baggrundstæppet for Kongeriget Spanien, Tyskland, Polen og Frankrig har Danmarks – og de øvrige nordiske ark- derfor været observatører i Arktisk Råd tiske småstaters – deltagelse i multilate- siden sidst i 1990’erne. Men i de seneste ralt arktisk forskningssamarbejde. Men ca. 10 år har interessen for Arktis spredt lad os først minde os selv om, at Arktis sig videre til især de asiatiske vækstøkono- er stort. mier anført af Kina, hvilket har vakt stor interesse og til dels kontrovers i Arktis. Det enorme Arktis Denne nye interesse for Arktis afspejler Arktis er en arealmæssigt enorm region. miljømæssig og samfundsmæssig globa- Der fndes forskellige defnitioner af Ark- lisering. Med miljømæssig globalisering tis afængig af geograf, klima, etc., men mener vi først og fremmest klimaændrin- i en samfundsmæssig kontekst er den ger i Arktis, som fx også påvirker Kina. mest anvendelige defnition givet i Arctic Samfundsmæssig globalisering er her Human Development Report, som inklu-

TEMA | ARKTIS 50 | UDENRIGS 1 | 2016 derer enorme områder i Rusland, det tilstrækkelig gensidig indsigt og erfaring nordlige Fenno-Skandia med Lapland i mellem Vestnorden og Barentsregionen. Finland, Norrbotten og Västerbotten i En tredje region langt væk fra Konge- Sverige, Finnmark, Nordland og Troms riget Danmark – men med historiske i Norge, Island, Færøerne, Grønland, bånd til Danmark – er Beringregionen enorme områder i Canada og hele staten mellem Alaska og det russiske Fjern- Alaska samt naturligvis havområderne østen, der er opkaldt efer den danske der omkring. søofcer i Peter den Stores tjeneste, Vitus Den nærmeste subregion for Konge- Bering (1681-1741). Denne ‘zarens Co- riget Danmark er Vestnorden, som be- lumbus’ lagde grunden til det russiske står af Grønland, Island, Færøerne og i Amerika, Alaska, som ved salget i 1867 nogle sammenhænge Kystnorge. Vi har gjorde USA til en arktisk stat. USA og Vestnordisk Råd med parlamentarikere USSR/Rusland samarbejder nært om- fra Grønland, Island og Færøerne. Vi har kring fskeriforvaltning og andre spørgs- også NORA, Nordatlantisk samarbejde mål i Beringregionen, som er et af ver- under Nordisk Ministerråd, som støtter dens rigeste fskeområder. Alaska er en samfundsudvikling inden for erhverv, USA’s vigtigste olieproducerende stater uddannelse, etc. i Vestnorden og Kyst- og arealmæssigt langt den største stat. norge. En uhyre vigtig region for Europas Multilateralt arktisk forsknings- engagement i Arktis, som desværre langt samarbejde fra får tilstrækkelig opmærksomhed Arktis er en enorm region befolket af fra Vestnorden og Danmark, er Barents otte stater, lokalbefolkninger og oprin- Euro Arctic Region (BEAR). BEAR er delige befolkninger. Desuden har en både et mellemstatsligt samarbejde i række større europæiske lande i år- Barents Euro Arctic Council mellem de hundreder været engageret politisk, nordiske lande, Rusland, og EU og et økonomisk, militært og videnskabeligt territorielt samarbejde mellem regionale i regionen, og de har i de seneste år fået myndigheder i Nordvest-Rusland, det følgeskab af globaliseringens asiatiske nordlige Finland, Sverige og Norge. Som vækstøkonomier. Det udstrakte forsk- dansk professor i Tromsø bemærker ningssamarbejde i Arktis er derfor pri- man ressource- og aktivitetsniveauet i mært organiseret i en række multila- Barentsregionen. Befolkningstal og øko- terale institutioner og fora, hvor vi her nomi her er naturligvis langt større end vil introducere de vigtigste: Internatio- i Vestnorden, hvilket fx kommer til ud- nal Arctic Science Committee, Interna- tryk i en række centrale universiteter og tional Arctic Social Sciences Associati- institutter for arktisk forskning i Petro- on, European Polarboard, University zavodsk, Arkhangelsk, Murmansk, Rova- of the Arctic, arbejdsgrupperne under niemi, Oulu, Luleå, Umeå, Tromsø og Arktisk Råd og afslutningsvis China Bodø samt mindre byer. Nordisk Mini- Nordic Arctic Research Center. sterråds arktiske programmer samler Dette multilaterale arktiske forsknings- både Vestnorden og Barentsregionen, samarbejde er den afgørende ramme for men vores erfaring er, at der ikke er vidensbaseret samtale i Arktis og om

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 51

Arktis’ fremtid, hvor regionens fremtid Dette gøres blandt andet via European i høj grad formes. Polar Board (EPB), som har medlemmer Den overordnede internationale orga- fra i alt 17 europæiske lande. Fokus er nisation for arktisk forskningssamarbej- på det forskningsmæssige, men det er de er International Arctic Science Com- samtidig udtalt meget tydeligt, at EPB mittee (IASC). IASC er stifet af viden- beskæfiger sig med strategiske priorite- skabelige organisationer i de otte arktiske ter i Arktis og Antarktis. stater i 1990 netop som et resultat af nye EPB arbejder tæt sammen med projek- muligheder ved den kolde krigs ophør. tet EU-PolarNet, som blandt andet har til IASC har i dag i alt 23 medlemslande, formel at synliggøre den europæiske til- hvoraf de 15 ligger uden for det arktiske stedeværelse i den arktiske og antarktiske område. IASC har observatørstatus i for- forskning og herunder den omfattende hold til Arktisk Råd og faciliterer forsk- forskningsinfrastruktur. Forskningens ningssamarbejde på tværs af det arktiske platforme bliver et middel til at markere område blandt andet via årlige møder i EU’s tilstedeværelse i Arktis og EU’s pri- Arctic Science Summit Week. IASC dri- oritering af det arktiske og det antarkti- ver en lang række faglige arbejdsgrupper, ske område. som blandt andet udarbejder internatio- Arktiske universiteter og andre organi- nale rapporter og forskningsstrategier. sationer interesserede i Arktis samarbej- Arbejdet i IASC har til tider haf impli- der indgående inden for netværksorgani- kationer langt ud over forskerverdenen. sationen University of the Arctic (UArctic). IASC tog således initiativ til udarbejdel- UArctic udsprang fra den tidligere Circum- sen af Arctic Climate Impact Assesment, polar Universities Association i 2002. som blev præsenteret i 2004, fk stor po- UArctic er organiseret med en rektor, litisk opmærksomhed og førte til øget norske Lars Kullerud, og vice-rektorer i internationalt samarbejde omkring re- Fairbanks, Rovaniemi, Oulu, Arkhan- duktion af klimaforandringerne. gelsk og Newfoundland. UArctic har ca. Tilsvarende blev International Arctic 170 medlemsorganisationer, heraf føl- Social Sciences Association (IASSA) gende fra Rigsfællesskabet: Aarhus Uni- grundlagt i 1990 i forlængelse af et for- versitet, Aalborg Universitet, Syddansk slag om at stife en forening af arktiske Universitet, Københavns Universitet, samfundsforskere ved Conference on the Danmarks Tekniske Universitet og Copen- Coordination of Research in the Arctic hagen Business School, Roskilde Univer- i Leningrad i 1988. IASSA afolder kon- sitet, Nordisk Fond for Miljø og Udvik- gres hvert tredje år ved et arktisk eller ling, Færøernes Universitet, Ilisimatusar- nordligt universitet. Både Institut for fk – Grønlands Universitet, Grønlands Eskimologi ved Københavns Universitet Naturinstitut og Grønlands uddannelser og Ilisimatusarfk – Grønlands Universi- for Socialhjælpere, Socialassistenter og tet har huset IASSAs sekretariat. Umeå Professionsrettede bachelorer i Social- Universitet huser pt. sekretariatet. pædagogik. UArctic arbejder især gen- EU har de seneste år satset mere og nem tematiske netværk af forskere fra mere på koordineret at synliggøre sin til- forskellige lande. Der er 32 tematiske stedeværelse i både Arktis og Antarktis. netværk inden for humaniora, natur-

TEMA | ARKTIS 52 | UDENRIGS 1 | 2016 og samfundsvidenskab, teknologi og I 2013 grundlagde en række nordiske og sundhedsvidenskab. Derudover er der kinesiske institutioner China-Nordic Arc- udstrakt undervisningssamarbejde og tic Research Center (CNARC) ved Polar studenterudveksling inden for UArctic. Research Institute of China (PRIC) i Shang- Arktisk Råd er et mellemstatsligt fo- hai på kinesisk-islandsk initiativ. Kina og rum mellem de otte arktiske stater og Island valgte at fokusere deres forsknings- seks oprindelige folk. Derudover er en samarbejde på arktisk forskning og at ud- række lande og organisationer obser- vide dette samarbejde til et nordisk-kine- vatører. Formandskabet går på omgang sisk samarbejde. Medlemsinstitutioner mellem medlemsstaterne, og der holdes er i Norden: Te Icelandic Centre for ministermøde hvert andet år. Indimellem Research RANNÍS, Norsk Polarinstitutt, ledes rådet af medlemsstaternes Senior Fridtjof Nansens Institutt, Polarforsk- Arctic Ofcials. Rådet fungerer ved kon- ningssekretariatet (Sverige), Arctic Centre sensus og er ‘beslutningsskabende’ i ste- (University of Lapland, Finland) og Nor- det for ‘beslutningstagende’. Rådets ar- disk Institut for Asienstudier (Køben- bejde foregår i seks arbejdsgrupper af havns Universitet). I Kina er det: PRIC, eksperter fra medlemsstater, oprindelige Ocean University of China, Shanghai In- folk og observatører inden for miljø- stitutes for International Studies, Tongji beskyttelse og bæredygtig udvikling. University og Shanghai Jiao Tong Univer- Nogle af disse permanente arbejdsgrup- sity. CNARC afolder hvert år China- per går tilbage til det fnske initiativ om Nordic Arctic Cooperation Symposium Arctic Environmental Protection Stra- (CNACS). CNARC organiserer og fnan- tegy i 1991 og er centrale transnationale sierer også udveksling af gæsteforskere vidensfællesskaber. mellem Shanghai og Norden. CNARC og Af særlig relevans for forskerverdenen CNACS er den ubestridte ramme for nor- er arbejdsgrupperme Arctic Monitoring disk-kinesisk samfundsvidenskabelig dia- and Assesment Programme (AMAP), log og samarbejde om Arktis’ politiske og som arbejder med grænseoverskridende økonomiske udvikling. forurening og klimaændringer, samt Conservation of Arctic Flora and Fauna Vejen frem (CAFF), som arbejder med bevarelse af Som typiske småstater har Kongeriget biodiversitet. Begge disse arbejdsgrupper Danmark og de øvrige nordiske lande en støttes massivt fra dansk side via tocifre- grundlæggende interesse i multilateralt de millionbevillinger fra Miljøstyrelsen samarbejde, institutioner og normer. og Energistyrelsen. Multilateralt samarbejde giver småstater Arktis – og Kongeriget Danmark – på- adgang til ressourcer, som de ikke selv virkes som resten af verden af magtfor- råder over. Det styrker småstater at op- skydning og globalisering, hvor især træde sammen i multilaterale organisati- Kinas genfundne interesse for Arktis får oner, som endvidere skaber institutioner meget opmærksomhed (vi skriver ‘gen- og normer, som tæmmer større stater. fundne’, fordi Kina allerede i 1925 tilslut- Ved at deltage i tidlige faser og på langt tede sig Svalbard/Spitsbergen-traktaten sigt i multilateralt samarbejde kan små- fra 1920). stater sikre sig adgang til information

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 53 og indfydelse. Det er også tilfældet i ark- som udgør halvdelen af Arktis, hvilket tisk forskningssamarbejde. gør arktisk samtale eller aktivitet uden Arktis er en enorm region og en meget russisk deltagelse meningsløs, mellem- kostbar region at forske i. Derfor kan magten Canada og de fem nordiske små- danske, færøske og grønlandske forskere stater. og studerende bedst få adgang til viden Uden for Arktis har en række europæi- og ressourcer til at forsøge at forstå ark- ske lande århundreders interesser i Ark- tisk natur og samfund i sin helhed gen- tis, som nu følges op på EU-niveau. Glo- nem multilateralt forskningssamarbejde. baliseringen bringer de asiatiske vækst- Disse organisationer og fora for arktisk økonomier indenfor. forskningssamarbejde er samtidig de Under disse forudsætninger er det klart, mest efektive rammer for udenlandske at dansk, færøsk og grønlandsk arktisk forskere og studerende til at få adgang til forskning i høj grad må forankres i de her dansk, færøsk og grønlandsk forskning nævnte multilaterale forskningsorganisa- samt til Færøerne og Grønland. tioner og fora. Derved sikres alle dele af Det er af stor betydning, at man i Konge- Rigsfællesskabet adgang til og indfydelse riget Danmark er meget bevidst om, at på international arktisk forskning, hvor Arktis er en enorm circumpolar region, Arktis’ fremtid i høj grad formes. der både har distinkte subregioner og ud- gør et hele. Blandt de arktiske stater er supermagten USA, stormagten Rusland,

TEMA | ARKTIS 54 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Hasse Ferrold

I efteråret 2015 udskrev Det Udenrigspolitiske selskab i samarbejde med Udenrigsministeriet en artikelkonkurrence om Arktis. Fotoet viser vinderne af førsteprisen, Sofie Rose og Simon Mølholm Olesen sammen med udenrigsminister Kristian Jensen, der overrakte priserne.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 55

Rigsfællesskab saml dig!

Af Sofie Rose og Simon Mølholm Olesen

Amerikanske, canadiske, kinesiske Bag disse fænomener gemmer sig et og russiske interesser i Arktis bliver folkeligt ønske om grønlandsk selvstæn- stadigt mere tungtvejende, eferhånden dighed, der er blevet så stærkt inden for som klimaforandringerne gradvist de seneste årtier, at ethvert overlevelses- tvinger isen væk fra farvande, der hid- orienteret grønlandsk parti har tilpasset til ikke har kunnet besejles af handels- hele eller dele af sin politik i den retning og krigsskibe. Dertil åbner klimaforan- (jf. fgur 1). Således foreslog Inuit Ataqa- dringerne mulighed for, at der kan tigiit (IA), der ellers har hældet til at udvindes diverse ressourcer. Staterne være orienteret mod rigsfællesskabet, i har meget at vinde ved at deltage i kap- januar 2016 at nedtrappe bloktilskuddet løbet om Arktis. Stormagterne har ikke med 10 mio. kr. årligt for at gøre Grøn- de store problemer med at få adgang til land mere selvbærende og mindre af- Arktis, men for mindre lande er det hængig af Danmark. Figuren illustrerer kun muligt, hvis de har et brohoved til spændingen i det politiske system i Grøn- Arktis. Og det er ikke sikkert, at Dan- land når det kommer til spørgsmålet om mark, institutionaliseret i Rigsfælles- ‘selvstændighed’ over for ‘tilknytning’. skabet, bliver ved med at have det, når Flere partier kritiserer den nuværende kalenderbladet runder 2050. indretning. Dette forhold kan vise sig sprængfarligt på fere indenrigs- og I 1979 fk Grønland tildelt hjemmesty- udenrigspolitiske fronter. re. I 2009 fk Grønland tildelt selvstyre. Alene ønsket om selvstændighed, også Og endelig formåede Aleqa Hammond selvom det i bedste fald er illusorisk, kan at vinde Inatsisartut-valget i 2013 på en siges at være en trojansk hest for Dan- særdeles selvstændighedssøgende politik. marks arktiske bestræbelser. Stormagter- Et af hendes berømte udsagn er, at hun ne vil være lidet tilskyndet til fx at imøde- gerne ser et helt selvstændigt Grønland, komme Danmarks nyligt indleverede inden hun dør. territorialkrav i Arktis (2014), hvis der

Sofie Rose er stud.soc. i International Sikkerhed og Folkeret ved Syd- dansk Universitet. Simon Mølholm Olesen er stud.mag. i Kulturhistorie ved Aarhus Univer- sitet. Artiklen vandt førsteprisen i Det Udenrigspolitiske Selskabs og Udenrigsministeriets artikelkonkurrence.

TEMA | ARKTIS 56 | UDENRIGS 1 | 2016

Selvstændighed Fig. 1: Det grønlandske Partii Inuit partisystem med nylige holdningsskift Siumut (frit efter Pram Inuit Demokraatit Gad: 2014) Ataqatigiit Venstre Højre

Atassut

Tilknytning

er den mindste risiko for, at den konstel- og visioner i den grønlandske befolk- lation, som giver Danmark adkomst til ning. Men det vil have en omkostning: kravet – altså Rigsfællesskabet – risikerer den nordatlantiske sikkerhedssituation at bryde sammen. vil blive anspændt. Hvorfor? Jo, hvem si- I artiklen skitseres den geopolitiske ger, at det er en naturlov, at et selvstæn- fare der opstår, hvis Grønland tilstås selv- digt Grønland kan eller vil høre under stændighed. Herefer kortlægges fere dybe det vestlige alliancesystem? Grønland vil og nære årsager til selvstændighedsøn- højst sandsynligt ikke bryde med Vesten sket. Og endelig samles trådene til sidst i hvis selvstændighed bliver en realitet. et bud på, hvordan og hvorfor Danmark Men alene risikoen for en løs kanon på først og fremmest skal rette alle sine be- gletsjeren kan ikke være i nogens inte- stræbelser mod at styrke Rigsfællesska- resse. bet, så udfordringer af global karakter, En svag stat vil ikke blive tolereret i herunder miljøbeskyttelse, fortsat kan Arktis. På den ene side mener USA, at løses med solide danske afryk. Monroe-doktrinen omfatter Grønland. Monroe-doktrinen siger, at USA ikke vil Selvstændighed er usikkerhed tillade ikke-amerikanske magter, her- Ingen må være interesseret i åbenlyst at under Rusland, at trænge ind på det rykke meget ved den magtbalance, der amerikanske kontinent. Dette har været har givet drømmere anledning til at er- ræsonnementet bag den amerikanske klære, at et isfrit Arktis vil facilitere in- tilstedeværelse i Grønland siden Kauf- ternationalt samarbejde mellem stater, mann-afalen af 9. april 1941. der i andre sammenhænge ellers ikke Et selvstændigt Grønland vil på bag- er de bedste venner. grund af Monroe-doktrinen tvinge USA Et selvstændigt Grønland vil muligvis til at træfe forholdsregler, der endegyldigt indfri forståelige nationale drømme, håb vil knuse drømmen om selvstændighed.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 57

Og på den anden side mener Rusland at deltage i Arktis, sanktioner, fordi de gennem den logik, der er blevet døbt alle besidder FN-vetoret. Organisationens Putin-doktrinen, at store dele af Arktis eneste våben er fordømmelsen. Fordøm- hører under den russiske indfydelses- melsens magt kan måske få små og mel- sfære. Således har Rusland indgivet krav lemstore lande til at bøje af, men stor- på områder i Arktis, der stedvist overlapper magterne vil højest svaje let, når valget de danske krav, plantet det russiske fag på står mellem verdenspolitisk anseelse og den arktiske havbund og tilpasset sine mili- statslige interesser. tære kapabiliteter de arktiske forhold. Talrige eksempler viser stormagternes Nævnte forsvarspolitikker udgør en glo- udprægede ligegyldighed over for reto- bal trussel, idet de har potentiale til at ud- rikkens bløde magt. FN kan muligvis faci- løse oparbejdet spænding i det fænomen, litere uformelle samtaler på statslederni- der er blevet kaldt ‘sikkerhedsdilemmaet’. veau til generalforsamlingerne. Det kan Den nationale sikkerhed er det vigtigste være givtigt. Men FN har aldrig haf evne om end ikke det eneste mål for staten. eller vilje til at diktere stormagternes ad- Hvis sikkerheden trues, så vil konfikten færd, fordi det netop er stormagterne, der blusse op, fordi der opstår mistillid mel- leder FN. Regler er trods alt nemmest at lem staterne om hinandens motiver. Mis- følge, når der ikke er behov for dem. Sagt tillid er uomgængeligt en af de største trus- på anden vis: Internationalt samarbejde ler mod verdensfreden. Alle krige grunder er en smuk og værdifuld tanke, men ver- i mistillid mellem to eller fere stater. den er endnu ikke indrettet efer et kanti- Samtidig forsøger nye spillere såsom ansk verdensbillede af fred og fordrage- Kina, jævnfør kinesiske ekspeditioner til lighed. Arktis og ønsker om optagelse i Arktisk Og det billede holder, fordi stormagter- Råd, at få adgang til Arktis. Ingredienser- ne ikke kan eller vil erkende, at fred både ne til en slagkrafig konfrontation er helt er mål (tillid) og middel (kontinuitet) til klart tilstede. Også selvom udsigten til at sikre fred. konfikt virker iskold i øjeblikket. På den anden side vil MAD-våben ikke nødvendigvis afskrække stater fra hver- Stormagtslogik ken stedfortræderkrig eller krig. Visse Visse skeptikere vil givetvis indvende, at teoretikere mener, at Sovjetunionens og en militær konfrontation ikke kan fnde USA’s besiddelse af MAD-våben under sted i Arktis, fordi de internationale in- den kolde krig var med til at forhindre, stitutioner vil forhindre det. Dertil er oven at konfikten blev varm. MAD-våben nævnte stormagter alle i besiddelse af skulle endda have haf en stabiliserende MAD-våben (Mutual Assured Destruc- efekt i det anspændte forhold mellem tion), og det har i sig selv en afskrækken- Vest og Øst. de virkning. Problemet er, at argumen- Koreakrigen og Vietnamkrigen samt terne ikke holder i et spil, der følger stor- den afghansk-sovjetiske krig kan i den magternes logik. logik tolkes som ventiler for konfikt- På den ene side vil FN’s Sikkerhedsråd potentialet. Disse krige var med andre aldrig kunne pålægge stormagterne Kina, ord stedfortræderkrige mellem stormag- Rusland og USA, der deltager eller ønsker terne. Ukraine-krisen er alene ved bru-

TEMA | ARKTIS 58 | UDENRIGS 1 | 2016 gen af ordet ‘krise, et udmærket eksem- forestillede helle, der strækker sig over et pel på en nutidig stedfortræderkrig mel- område på størrelse med Vesteuropa be- lem Vesten og Rusland. Vesten har ud- boet af 55.000 mennesker, så skal der sendt rådgivere, mens Rusland har sendt ikke mange forkerte antydninger til, før- ‘små grønne mænd’ eller soldater uden end denne lille stat opsluges af store kendemærker til Ukraine. Begge parter kræfer. Og som verden har set i forbin- råder over MAD-våben, men har heldig- delse med Ukraine-‘krisen’, så er natio- vis ikke taget dem i brug. nalt territorium endnu ikke helligt. 1999-krigen mellem Indien og Pakistan Heldigvis kan der træfes nogle valg, havde rod i komplekse og stærke religiøs- der mindsker konfiktpotentialet – og nationale følelser. Selvom krigen antog dermed styrker mulighederne for fred i konventionel karakter, altså soldater kom Arktis. i kamp med hinanden, så blev der ikke anvendt MAD-våben, endskønt begge Fredsskabende buferzone parter rådede over sådanne i deres ar- Danmark har gennem sit rigsfællesskab senaler. med Grønland en rigtig god mulighed Sammenløbet af disse logikker har fået for at virke som en fredsmæglende bufer iagttagere til at drømme sig hen til en mellem stormagterne. Buferzoner har i verden, hvor krigens logik ikke synes at fortid og nutid ansporet til at styrke det kunne eksistere under koldere himmel- internationale samarbejde, fordi parterne strøg. At den øvrige verden står i brand, ikke har følt sig truet af den nuværende herunder i Syrien og Ukraine, anført af konstellation. Dette kan måske forklare, de sædvanlige stater, synes ikke at til- hvorfor nogle drømmende betragter det skynde til revurdering af Arktis som et arktiske område som et helle? Hvis buf- konfikternes helle. ferzonen eller status quo forsvinder, så Men man skal ikke tage fejl. Menne- opstår en helt anderledes geostrategisk sket havde ikke forestillet sig krigsførel- virkelighed, som stormagterne skal for- se i lufen og under vandet, før den tek- holde sig aktivt til. nologiske udvikling frembragte Ophør af status quo oplevede konge- fyvemaskiner og ubåde. I dag er krig riget under Anden Verdenskrig, hvor utænkeligt uden begge. Når isen tvinges Island blev besat af de allierede, og der- fra Arktis af klimaforandringerne, de- efer erklærede sig selvstændigt fra Dan- suagtet COP21’s ambitiøse planer, så åb- mark (1944). Besættelsen af Island skete nes en ny arena for konfikt. Hvis der for at komme tyskerne i forkøbet, fordi ydermere kan udvindes værdifulde na- Island udgør en formidabel geostrategisk turressourcer, så vil spændingerne kun trædesten mellem Nordamerika og Euro- øges endnu mere. pa. På daværende tidspunkt var Storbri- Derfor må det smerteligt sandes, at tannien, Sovjetunionen og USA som der ikke fndes noget helle, især ikke når bekendt allierede imod Tyskland. Tysk- dette forestillede helle omfatter en hel lands besættelse af Danmark satte bufer- verdensdel, der kan se sig fri for krigs- zonen ud af kraf, og det blev udnyttet af trommens forførende toner. Hvis der til- Storbritannien og USA, da de besatte Is- med opstår en svagelig arktisk stat i dette land.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 59

Besættelsen medførte to ting. På den nitet underkendes til fordel for logikken ene side blev Island føjet til det vestlige i stormagtsspillet. Verdenssamfundet har alliancesystem som geostrategisk træde- traditionelt set mod Danmark, når for- sten mellem Nordamerika og Europa. nyelse og samarbejde mellem staterne Det skulle blive nyttigt under den kolde skulle søsættes eller sikres. Danmark har krig. Og på den anden side fritog den historisk haf en særdeles stolt tradition nære tilknytning til det vestlige alliance- som brobygger mellem blokkene i verdens- system, især USA, Island for at oprette sit samfundet, og det kan i vid udstrækning eget militær. Island var efektivt under- antageligt tilskrives forbindelsen til de givet USA i den kolde krig. nordligste breddegrader. Danmark skal I dag er den amerikanske tilstedeværel- erkende og udnytte det potentiale til at se i Island droslet ned, og det skyldes gi- forebygge konfikter i Arktis. Af natur er vetvis, at stormagternes fokus er blevet international politik som tidligere nævnt rettet længere mod nord. Island indgår indrettet ligeligt på fred og krig, men der som anerkendt medlem i fx NATO-alli- skal, jævnfør sikkerhedsdilemmaet, ikke ancen; Island er sikret. meget til, før fredens lykke aføses af kri- Den dansk-grønlandske buferzone kan gens gru. befnde sig i et potentielt dilemma, der vil Regler er jo trods alt nemmest at følge, minde om det, islændingene stod overfor i når der ikke er behov for dem. Dermed 1940’erne. Hvis en geostrategisk buferzone må styrkelsen af det dansk-grønlandske opløses enten frivilligt eller ufrivilligt, så vil forhold i rigsfællesskabet være nøgle- stormagterne under hensyntagen til omtal- punktet for Danmarks udenrigspolitiske te stormagtslogik forsøge at udligne det ny- bestræbelser i Arktis. Dette er lettere sagt opståede tryk. Islands besættelse foregik end gjort. Artiklen har allerede berørt under Anden Verdenskrig, hvor alliance- det faktum, at grønlandske selvstændig- partnerne, der eferfølgende skulle blive hedstanker har stor opbakning i den uvenner, givetvis accepterede udfyldningen grønlandske befolkning, og det gør en af den nordatlantiske buferzone af hensyn styrkelse af rigsfællesskabet, og dermed til krigsindsatsen. udførelsen af Danmarks arktiske politik, Såfremt Grønland udtræder af rigsfæl- besværlig. Dog ikke helt umulig. Specielt lesskabet i fredstid, hvilket synes mest ikke, hvis Danmark har øje for de histo- sandsynligt, så kan det medføre, at freds- riske udviklinger, der skabte grobund tid aføses af krigstid, fordi en fredelig for følelserne. udfyldning af kongerigets hidtidige (og anerkendte) buferzone synes mindre Afoloniseringen som referenceramme selvfølgelig end i det islandske tilfælde. Fra slutningen af 1940’erne stod det efer- Dette hænger sammen med, at konfik- hånden klart, at kolonitiden var ovre. Nye ten antageligt vil stå mellem stater, der FN-medlemmer begyndte, anført af en under Anden Verdenskrig var enige om uhellig alliance i form af Sovjetunionen at løse det islandske spørgsmål for at slå og USA, at presse kolonirigerne til at af- en fælles fende. vikle kolonierne eller tildele kolonierne I et hele kan det medføre, at afaler, sam- mere selvstyre. I det spændingsfelt be- arbejde og statslig (grønlandsk) suveræ- fandt Danmark sig.

TEMA | ARKTIS 60 | UDENRIGS 1 | 2016

Grundlovsændringen af 1953 blev et stort højdepunkt i de danske be- stræbelser. Med ét pennestrøg var Grønland inkorporeret i Danmark, grundloven gælder nemlig for “alle dele af Danmarks Rige”, hvilket blev anerkendt under FN-generalforsamlingen i 1954 uden kritik. Danmark kom rettidigt ud af kolonimagternes selskab, for allerede 15 år senere var

I 1946 modtog Udenrigsministeriet en det at føje et centralt punkt til den faktor- rundskrivelse fra FN om, hvorvidt Dan- liste, der afgjorde, hvorvidt FN kunne be- mark havde nogen kolonier. Alle FN- tragte den givne koloni som afviklet eller medlemmer modtog rundskrivelsen, og ej. Punktet var, hvis kolonimagten in- så var det op til de nationale regeringer korporerede kolonien som ligeværdig del at udfærdige et svar til FN. Ministeriets i moderlandet, så ville den eferhånden embedsmænd vægrede sig. Det var efer ubehagelige betegnelse ‘koloni’ bortfalde. deres mening forkert at betragte Grøn- For at kunne overbevise FN om, at land som en koloni i traditionel for- Grønland vitterlig var blevet en ligeværdig stand; ingen var hverken blevet udbyttet og integreret del af Danmark, indledtes eller dræbt under den danske admini- Nyordningen af 1950, der med en særde- stration. Så vidt ministeriet da vidste. les gennemgribende krafanstrengelse øn- Hvad udtrykte den danske tilstedevæ- skede at modernisere det grønlandske relse i Grønland så? Ingen kunne rigtig samfund. Grønland skulle være så dansk, give et svar. Ministeriet valgte derfor, at FN ikke kunne rette et eneste kritik- påvirket af den indfydelsesrige land- punkt mod Danmark. Diplomaterne var stingsmand Hermod Lannung (RV), fokuseret på at befri Danmark for ubeha- at føje Grønland til kolonilisten. get ved at skulle stå skoleret i FN samtidig Beslutningen satte Danmark i en kilden med, at de dydigt forsøgte at bevare opfat- situation. På den ene side kom Danmark i telsen af Danmark som hidhørende de li- selskab med mere autoritære kolonimag- berale kolonimagter, hvilket blev brugt til ter såsom Belgien og Frankrig, og på den at oparbejde mere indfydelse som bro- anden side fk Danmark lejlighed til at ud- bygger mellem blokdannelserne. forme FN’s kolonipolitik i en retning, der Grundlovsændringen af 1953 blev et gavnede danske interesser. Samtidig betød stort højdepunkt i de danske bestræbel- de indledende manøvrer til den kolde ser. Med ét pennestrøg var Grønland in- krig, at Danmark gennem besiddelsen af korporeret i Danmark, grundloven gæl- Grønland kom til at fylde mere på den in- der nemlig for “alle dele af Danmarks ternationale scene end ellers. Samtidens Rige”, hvilket blev anerkendt under FN- danske diplomater døbte fænomenet generalforsamlingen i 1954 uden kritik. ‘Grønlandskortet’, der kunne smides som Danmark kom rettidigt ud af kolonimag- trumf i internationale forhandlinger. Det ternes selskab, for allerede 15 år senere gav indfydelse, og den ville Danmark for var de feste kolonier gledet de tilbage- næsten alt i verden ikke miste. værende kolonimagter af hænde. Danmark mistede ikke indfydelse. Tak- Fortsat dansk indfydelse i Arktis havde ket være meget dygtigt diplomati lykkedes den pris, at det dansk-grønlandske for-

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 61 hold i de følgende årtier blev dramatisk gende og fredsskabende buferzone, og forværret. I 1952-53 forekom tre hændel- hvorfor Danmarks forbindelse til Grøn- ser, der har spøgt i kulissen siden. land har leveret afgørende goodwill til Det grønlandske landsråd fk besked på fere af kongerigets udenrigspolitiske at godkende den amtslige integration i bestræbelser. Danmark uden synderlig behandlingstid. Buferzonen har sandsynligvis medvir- Landsrådets samtykke skulle bruges til at ket til, at stormagtslogikken om krigens understøtte de danske argumenter i FN; nødvendighed når staten trues af andre grønlænderne ønskede på papiret selv in- stater, er blevet mindsket i Arktis. Flere tegrationen. 22 grønlandske børn blev iagttagere har på den baggrund således tvunget til Danmark for at lære ordentligt fejlagtigt udråbt Arktis til et helle, hvor dansk. De skulle bruges til at vise, at Dan- krigens gru ikke kan indfnde sig. mark og Grønland var ét samlet land. Og Faren heri er tosidet, og den betinger, endelig blev Tule-folket tvangsfyttet, så at alle kræfer rettes mod indvortes kon- USA kunne bygge en vigtig militærbase solidering til gavn for udvortes bestræ- rettet imod Sovjetunionen. belser. På den ene side bør viden om af- Flytningen gav yderst vigtig goodwill i koloniseringen give danske beslutnings- Washington, og den er siden blevet brugt tagere redskaber til at forstå og imøde- fittigt til at støtte Danmarks udenrigs- komme de meget stærke følelser i den politiske bestræbelser i fere sammen- grønlandske befolkning, der er blevet hænge. Arbejdet med at sikre internatio- ignoreret til stor skade for Rigsfælles- nal indfydelse medførte også, at dansker- skabet. Det virker omsonst at tro, at ne tidligt skabte præcedens for at over- Danmark fortsat kan handle ligesom høre den grønlandske befolkning. Tenden- kongehovedet på den hobbeske levi- sen til at overhøre grønlænderne i politi- athan, der begrunder sin enevoldsmagt ske spørgsmål bidrog givetvis til at øge med, at kroppen, fx Grønland, ikke kan den fremmedgørelse, der i dag kendeteg- fungere uden kongehovedets vejledning. ner det dansk-grønlandske forhold; en Kolonitiden sluttede i løbet af 1960’erne, fremmedgørelse som betyder, at grøn- muligvis 1970’erne, og dette skal Dan- lænderne for alt i verden vil blive Dan- mark tage hensyn til, hvis rigsfællesska- mark kvit (jf. IA-partiets forslag om grad- bet skal undgå at sprække, knække og vist at nedtrappe bloktilskuddet), så Grøn- hensygne. Et splittet rigsfællesskab står land kan stå på egne ben. udenrigspolitisk svagt, når der fx skal Afoloniseringen er på mange måder forhandles om territorialkrav i Arktis el- det mørkeste kapitel i den dansk-grøn- ler udarbejdes international miljøpolitik landske historie, fordi det skabte (vel- med et grønt dansk afryk. begrundet) splittelse mellem Danmark Og på den anden side har rigsfælles- og Grønland. skabet en forpligtelse til at arbejde for fred i et internationalt system, der for- Historiens kølige dom? mentligt ikke i den nærmeste fremtid Vi har overordnet skitseret, hvorledes indrettes efer kantiansk fred. Rigsfælles- stormagterne af historiske grunde be- skabet kan bidrage til at gøre verden tragter rigsfællesskabet som en brobyg- mere sikker og grøn, og det vil tillige

TEMA | ARKTIS 62 | UDENRIGS 1 | 2016 give Danmark handelspolitiske fordele af konfikterne ved at sikre den dansk- som følge af bl.a. vores førerposition på grønlandske buferzones fortsatte bestå- grøn udvikling. Men det kræver snarrå- en. Statens interesser såsom fskeri, dighed og vilje. miljøbeskyttelse og naturressourcer vil Alternativet er, at vi kommer til at på kort og længere sigt derigennem styr- høre historiens kølige dom ‘FOR SENT!’, kes. Derfor er en gensidig forbindelse og hvis ikke vi træfer dispositioner, der kan respekt mellem Danmark og Grønland imødekomme de kræfer, der indenrigs- helt afgørende. og udenrigspolitisk truer vores arktiske Gensidighed skal være det adelsmærke, bestræbelser. For sent til at sikre en stabil der bør kendetegne fremtidens bestræ- fred, for sent til at beskytte miljøet, når belser på at hævde kongerigets interesser, ishavet bliver mere isfrit, for sent til at forankret i ønsket om at skabe varig fred. kunne opfylde rigsfællesskabets arktiske Rigsfællesskabet skal sindrigt udnytte udenrigspolitik i sin helhed. den buferzone, herunder ‘Grønlands- kortet‘, som det besidder, til at få disse Gensidighed politikker gennemført. Essentielt set ar- Et velkendt ordsprog sagde om de østrig- bejder disse udenrigspolitiske betragt- ske habsburgere, at de blot skulle lade ninger og forslag på fere planer. Det andre kriges, imens de selv gifede sig. må og skal erkendes. Habsburgerne skulle med andre ord ind- Vi tror på et fredeligt Arktis; men vi gå alliancer, der sikrede land og rigdom tror ikke på, at Arktis har været, er eller uden krigens omkostninger til følge. Nogen- kan blive et konfikternes helle. Arktis lunde samme logik kan bruges til at an- kan højest holdes fredeligt af en bufer- skue, hvorledes Danmarks geostrategiske zone ligesom den dansk-grønlandske; position kan sikres og udvides i Arktis det må ikke glemmes (jf. udfyldningen samtidig med, at Grønland forskånes for af den dansk-islandske buferzone under at befnde sig i midten af den potentielle Anden Verdenskrig). Vi skal udnytte det. krigsskueplads. Derfor bør konsolidering af det rigsfæl- I modsætning til Habsburg så skal lesskabelige samarbejde være første- Danmark ikke udvide sit i forvejen store prioritet for vores bestræbelser i Arktis. og stærke alliancenetværk. Det behøves Ellers kan alle vores øvrige og vigtige overhovedet ikke. Tværtimod. Danmark bestræbelser være fuldstændig ligegyldige. bør dyrke og styrke sit 300-årige ægte- Helt og aldeles ligegyldige. skab med Grønland, hvis det danske bro- Danmark og Grønland skal om nød- hoved til Arktis fortsat skal være åbent. vendigt se en ‘parterapeut’, hvis ægte- Krig vil uundgåeligt opstå i forskellige skabet ikke skal briste. Parterapeuten dele af verden, når store og små interes- kan tage form som en fælles forsonings- ser støder sammen. Historien rummer kommission, institutionaliseret inddra- talrige eksempler. gelse af grønlændere ved grønlandsrele- Det må i særdeleshed være Udenrigs- vante forhandlinger til fnansloven, ministeriets, ja i almindelighed alle ret- stærkere værn om og integration af tænkende beslutningstageres fornemme- grønlændere i Danmark, udjævning af ste opgave at holde rigsfællesskabet fri begge parters skadelige fordomme som

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 63 forestillingerne om den alkoholiserede mærke. Følelsen af skam må samtidig ikke grønlænder og sexhungrende dansker, sætte nogen af parterne i en selvhævdel- støtte til enkelte rigsdele i sager om dis- sens position, hvor fordomme, grådighed ses interesser (jf. Færøerne vs. EU) samt og/eller hævngerrighed driver den ene til undskyldninger, hvor de kan facilitere at kræve f.eks. pengebod af den anden. For øget samarbejde. så er vi atter på vej mod opløsning. Og så Visse sandheder risikerer at bringes ud kan Danmark lige så godt opgive Arktis, af skammens mørke. Skam er en lille pris efersom forudsætningen for den danske at betale, hvis det kan standse blødningen tilstedeværelse er betinget af rigsfælles- fra det åbne sår, der er årsag til skammen. skabets fortsatte beståen. Såret skal lukkes. Italesættelse af fortiden til gavn for nutiden bør være et fælles pejle- 64 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Martin Breum

Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensen sammen i Alaska. UDENRIGS 1 | 2016 | 65 Den grønlandske forbindelse

Af Marc Jacobsen

Danmarks tilstedeværelse i Arktis er ring godt at kende og udbygge det tætte helt og aldeles afængig af, at rigsfæl- samarbejde med Grønland. Det samar- lesskabet består. Uden Grønland ville bejde gør os større i verden”. Udtalelsen Danmark miste muligheden for at understreger, at Arktis er en af Danmarks sidde til højbords med USA, Rusland udenrigspolitiske hovedprioriteter, og at og Canada. En mulighed som, Dan- vejen dertil går via Grønland. marks størrelse taget i betragtning, er To uger efer besøget rejste Kristian Jen- helt unik og af uvurderlig betydning sen med sin grønlandske kollega, Naalak- for Danmarks plads i det globale hie- kersuisoq for Udenrigsanliggender Vittus rarki. Det er derfor alfa og omega, at Qujaukitsoq, til Anchorage, Alaska, hvor Danmark fortsat plejer forholdet til John Kerry var vært for GLACIER-konfe- Grønland med stor omhu, og at even- rencen. Til lyden af blitzende kameraer og tuelle uenigheder mellem Nuuk og øredøvende klapsalver kiggede også Ba- København bliver taget seriøst og rack Obama forbi konferencen. Alle ville behandlet med stor, gensidig respekt. udveksle ord og håndtryk med Obama, der med sit besøg blev den første regeren- Udenrigsministeriet er fuldt bevidst de amerikanske præsident i Alaska – og i om vigtigheden af rigsfællesskabets fort- Arktis i øvrigt. satte beståen, og det var derfor ingen Jensens og Qujaukitsoqs taletid var der- overraskelse, at en af Kristian Jensens for meget begrænset, men da muligheden første rejser som nyudnævnt udenrigs- endelig bød sig, så Jensen sit snit til at in- minister gik til Grønland. I forbindelse vitere Obama til Grønland for at opleve med sit besøg i august 2015 udtalte Jen- klimaforandringernes synlige konsekven- sen: “Jeg er glad for, at jeg så hurtigt ser på nærmeste hold. Så vidt vides har kunne tage til Grønland. Samarbejdet Obama endnu ikke takket ja til invitatio- med Grønland, rigsfællesskabet og hele nen, men lykkes det, vil det være et uden- spørgsmålet om Arktis er strategisk rigspolitisk scoop for Rigsfællesskabet. Tid- vigtigt for mig og regeringen. Derfor er ligere har blandt andre Hillary Clinton, jeg glad for at lære den grønlandske rege- Sergei Lavrov og Ban Ki-Moon været på

Marc Jacobsen er ph.d.-studerende ved Statskundskab, Københavns Universitet. Artiklen vandt en delt andenpris i Det Udenrigspolitiske Selskabs og Udenrigsministeriets artikelkonkurrence.

TEMA | ARKTIS 66 | UDENRIGS 1 | 2016

I takt med at forholdet mellem Øst og Vest langsomt tøede op, vandt mel- lemstatslige samarbejder i højere grad frem i Arktis. Mikhail Gorbachevs berømte tale i Murmansk i 1987 udstak kursen for denne udvikling, da han blandt andet sagde: “Let the North of the globe, the Arctic, become a zone of peace.” lignende besøg i Grønland. Besøg, der ikke statslige samarbejder i højere grad frem i alene har budt på gyldne kodakmoments Arktis. Mikhail Gorbachevs berømte tale foran isbjergene i Diskobugten og på top- i Murmansk i 1987 udstak kursen for pen af indlandsisen, men også på uforlig- denne udvikling, da han blandt andet nelige muligheder for at styrke de bilatera- sagde: “Let the North of the globe, the le relationer med nogle af verdens mest Arctic, become a zone of peace. Let the indfydelsesrige personer. Relationer, der North Pole be a pole of peace” og “Te har stor betydning for, at Danmark kan Soviet Union proposes drawing up joint- pleje sine strategiske interesser i Arktis ly an integrated comprehensive plan for og i verden i øvrigt. protecting the natural environment of the North”. ‘Grønlandskortet’ og de geopolitiske Gorbachevs tale satte gang i en proces, interesser der i 1991 resulterede i Arctic Environ- Under den kolde krig var interessen for mental Protection Strategy, der var for- Arktis præget af den bipolare verdens- løberen til Arktisk Råd, som blev etable- orden, hvor atomdrevne ubåde og betyde ret i 1996. Katalysatoren bag udviklingen lige militære installationer dominerede var – og er – de globale klimaforandrin- den arktiske virkelighed. I denne virke- ger, der er særligt mærkbare i det høje lighed havde Grønland en strategisk nord, hvor gennemsnitstemperaturen er vigtig placering mellem Nordamerika steget dobbelt så meget som i resten af og Sovjetunionen. Med tilladelse fra Dan- verden i løbet af de seneste 50 år. mark oprettede USA derfor Tule Air I 1990’erne var fokus næsten udeluk- Base og, ikke langt derfra, Camp Century, kende på de negative konsekvenser af de beliggende inde på indlandsisen. Planen højere temperaturer i Arktis, hvor trus- var her at udvikle et tophemmeligt, mo- len mod de lokale dyr og de oprindelige bilt missilforsvar kendt under navnet befolkningers levegrundlag var de pri- ‘Project Iceworm’, men på grund af isens mære bekymringer. I dag er perspektivet ustabilitet blev projektet droppet. Til gen- mere nuanceret, med fokus på både risici gæld for denne forsvarsafale har Dan- og nye muligheder. Det allestedsnærvæ- mark i mange år fået rabat på sit NATO- rende, centrale kodeord, der relaterer til medlemskab, så man har sluppet med be- både risici og mulighederne i Arktis, er tydeligt mindre end NATO-målsætnin- nu ‘bæredygtig udvikling’. gen på to pct. af BNP. Denne rabat er al- mindeligt kendt som, at Danmark har Nye muligheder spillet ‘Grønlandskortet’. Tre begivenheder i midten af 00’erne I takt med at forholdet mellem Øst og skabte for alvor stor global opmærk- Vest langsomt tøede op, vandt mellem- somhed om de nye muligheder i Arktis:

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 67

1) Den 2. august 2007 plantede Rusland de fnde frem til en fælles, fredelig løs- et titaniumfag på den geografske ning på den fremtidige fordeling af det Nordpol, 4.261 meter under havets enorme område. overfade i Det Arktiske Ocean, et af Den 28. maj 2008 resulterede mødet i klodens sidste terra nullius (ingen- den historiske Ilulissat-erklæring, der mandsland). Det fk hurtigt repræ- slår fast, at videnskabelig, geologisk data sentanter fra Det Hvide Hus og 24 og international lov skal danne grundla- Sussex Drive op af stolene med udta- get for fordelingen. Erklæringen var sam- lelser om, at fagplantning hørte til i tidig et signal til omverdenen om, at for- det 15. Århundrede, og at det absolut delingen er et internt anliggende for de ingen juridisk status havde. fem, og at hverken fremmede stater eller kreative, internationale traktater – som 2) Året efer ofentliggjorde U.S. Geo- man kender det fra Antarktis – skal for- logical Survey målinger, der viste, at hindre dem, der betragter sig som områ- den arktiske region indeholder hen- dets retmæssige ejere i at gøre, hvad de holdsvis ca. 13 og 30 pct. af verdens vil. Erklæringen var en stor fer i hatten uopdagede olie- og gasressourcer. på Per Stig Møller og det danske uden- rigsministerium, der for alvor trådte ind 3) Det skete samtidig med, at den glo- på scenen som en af hovedaktørerne i bale oliepris nåede de magiske 100 den arktiske dynamik. dollar per tønde i starten af 2008 og toppede med 147 dollar i juli måned Kontinentalsokkelprojektet samme år. Allerede fem år tidligere var de spæde skridt til rigsfællesskabets kontinental- Sammen med interessen for nye poten- sokkelprojekt taget. Det skete, da Folke- tielle sejlruter nord om Rusland og Nord- tinget besluttede at afsætte penge til det amerika resulterede disse tre begivenhe- storstilede projekt og at ratifcere FN’s der i fornyet interesse for Arktis i alver- Havretskommission (UNCLOS). Der- dens udenrigskontorer og nyhedsredak- med lød startskuddet til præcis ti års ge- tioner. Resultatet var i første omgang en ologisk dataindsamling. udbredt Klondike-stemning og en vis til- Tre ekspeditioner – LOMROG I, II og frysning af den gamle Øst-Vest koldfront. III – har ved hjælp af den nyeste teknolo- Daværende udenrigsminister Per Stig gi og med assistance fra svenske og russi- Møller tog udviklingen dybt alvorligt. ske isbrydere samlet så store mængder Som beskrevet i Martin Breums bog Når data, at man mener at have belæg for en Isen Forsvinder vågnede han op en mor- udvidelse af Kongeriget Danmark med gen “badet i sved og hovedet fuld af rus- hele 895.000 km2 havbund. Det svarer til siske ubåde”. Det stod klart, at der måtte 19 gange Danmarks nuværende areal og gøres noget. Møller tog derfor initiativ til næsten halvdelen af Grønlands. at samle repræsentanter fra ‘de arktiske Kravet, som blev indleveret til FN’s fem’ – Canada, USA, Norge, Rusland og Kommission for Kontinentalsoklens Kongeriget Danmark – med grænser op Grænser (CLCS) den 15. december 2014, til Det Arktiske Ocean. Sammen skulle inkluderer Nordpolen og overlapper med

TEMA | ARKTIS 68 | UDENRIGS 1 | 2016

Ruslands og sandsynligvis også Canadas Strategien anno 2011 var et af de første krav. På trods af det, og takket være Ilu- tegn på et bredere dansk Arktis-perspek- lissat-erklæringen, forløber processen tiv, der inden da havde været mere snæ- indtil videre helt som planlagt. Forude vert koncentreret om Grønland. I perio- venter mange års uvished, før CLCS den 1941-1992 var Arktis i Udenrigs- måske fnder en afgørelse. En afgørelse, ministeriets optik lig med relationen til der meget vel kan vise sig at give fere ret USA via Tulebasen. Selve forholdet til til det samme område. Grønland var en sag for Statsministeriet Hvis det er tilfældet, vil der blive brug og Grønlandsministeriet. I årene efer for alle rigsfællesskabets juridiske og di- fulgte en periode, hvor Arktis gik lidt i plomatiske kapaciteter, så man ikke bli- den udenrigspolitiske glemmebog, for ver trynet af to så store magter som Rus- igen at blive støvet af og taget frem i land og Canada. Med det fælles mål for 00’erne. øje er Grønland dybt afængig af et fort- Dog var det genfundne perspektiv sta- sat nært samarbejde med Danmark. dig hovedsageligt rettet mod Grønland, Særligt interessant, fordi det tildelte godt eksemplifceret ved dokumentet areal i sidste ende tilfalder Grønland. ‘Arktis i en brydningstid – Forslag til strategi for aktiviteter i det arktiske om- Danmarks Arktis-perspektiv råde’, der blev ofentliggjort som optakt Den fornyede interesse for Arktis i mid- til topmødet i Ilulissat i 2008. Dokumen- ten af 00’erne afspejledes i de arktiske sta- tet handler i overvejende grad om oprin- ters gensidige positionering og udenrigs- delige folks rettigheder, hjemmestyreord- politiske opprioritering af det arktiske ningen, forholdet til USA, Grønlands område. Strategier for Arktis blev det nye naturressourcer og dets handelsforbin- sort. Først kom Norge med deres ‘Nord- delser. Danmarks rolle nedtones, mens områdestrategi’ (2006), dernæst fulgte Færøerne stort set udelades. Det skyldtes Rusland (2008), Canada (2009), Finland sandsynligvis den dengang igangværen- (2010), Island (marts 2011) og Sverige de proces frem mod indførelsen af Grøn- (maj 2011), før ‘Kongeriget Danmarks lands Selvstyre i 2009. Strategi for Arktis 2011-2020’ så dagens Samtidig var Danmarks udenrigs- lys i august 2011. Kun USA var langsom- politiske topprioritet dengang krigene mere med deres strategi, der først udkom i Irak og Afghanistan, hvor man dan- i 2013. nede fælles front med amerikanerne i Som noget nyt anerkender rigsfælles- kampen mod terrorister og såkaldte skabets arktiske strategi, at fremtidig slyngelstater. Problemerne i Mellem- konfikt er en mulig konsekvens af den østen er ikke blevet færre siden da, øgede aktivitet i det høje nord. Den un- men Danmarks militærstrategiske derstreger dog samtidig, at mellemstats- overvejelser er nu i højere grad også ligt samarbejde er den bedste vej frem orienteret mod Arktis. Således forven- for alle parter. Bedre beredskab og øget tes det, at de næste større militære in- overvågning er to centrale prioriteter, vesteringer vil være tilpasset forholde- som skal sikre suverænitetshåndhævelse ne og udfordringerne i det kolde nord og større sikkerhed til søs. frem for det varme syd.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 69

Et bredere perspektiv rikansk gigant, Vectrus. Med tabet stod Det bredere perspektiv på hele den arkti- Grønlands Landskasse til at miste ca. ti ske region afspejles i etableringen af pct. af landets samlede skatteindtægter, ‘Kontoret for Arktis og Nordamerika’ på da Exelis Services sandsynligvis ville an- Asiatisk Plads 2 og i oprettelsen af posten sætte billigere amerikansk arbejdskraf, som arktisk ambassadør i 2012. Den nu- som ikke ville være forpligtiget til at værende ambassadør, og den anden i betale skat i Grønland, jævnfør forsvars- rækken, Erik Vilstrup Lorenzen, har afalen fra 1951. blandt andet en fortid som ambassadør i Sagen skabte derfor stor røre i det grøn Canada. landske samfund. I maj 2015 blev kon- Det er helt i tråd med udviklingen i trakten imidlertid underkendt af US Danmarks bredere Arktis-fokus, hvor Court of Federal Claims, fordi Exelis gode relationer til de andre magtfulde Services reelt er et skufeselskab. I stedet arktiske stater er yderst vigtige, når der blev afalen med Greenland Contractors skal fndes svar på store spørgsmål om forlænget til september 2016, så der er grænsedragninger, suverænitetshånd- tid nok til at fnde en løsning, der ikke hævelse, klimaforandringer og sikker- har så store negative konsekvenser for hed til søs. den i forvejen hårdt trængte grønland- Opprioriteringen af det høje nord af- ske økonomi. spejles også i det voksende antal ansatte Hvis det gode forhold til Grønland i Arktis-kontoret over årene. Samtidig skal bevares og eventuelt forbedres, er med denne udvikling har antallet af an- det helt centralt at undgå lignende sager. satte med særligt kendskab til grønland- I det lys kunne det være en fordel, hvis ske forhold modsat været faldende. Hvad Udenrigsministeriet udvidede ‘Kontoret udadtil er vundet, er – til en vis grad – for Arktis og Nordamerika’ med fere tabt indadtil. For den store viden om personer med indgående kendskab til grønlandske forhold, som tidligere har grønlandske forhold. kendetegnet Udenrigsministeriets fokus Sagen vidner imidlertid også om, at på Arktis, er mindsket i takt med opprio- der i Grønlands Udenrigsdirektorat er riteringen af et bredere perspektiv. Det en mangel på folk med stor viden om kan vise sig at være en ulempe i forhold sikkerhedspolitiske forhold. Derfor kun- til at pleje de tætte bånd til Grønland, der ne det være i alles interesse, hvis videns- ellers er Danmarks eneste forbindelse til udvekslingen mellem Danmarks Uden- de bonede gulve i Arktis. rigsministerium og Grønlands Udenrigs- Sagen om Tulebasens servicekontrakt direktorat blev forbedret og eventuelt er et eksempel på en sag, som muligvis suppleret med en afale om udveksling kunne være undgået, hvis Udenrigsmini- af medarbejdere i halvårlige perioder. steriet havde haf fere ansatte med ind- Sådanne udvekslinger kunne styrke den gående kendskab til grønlandske forhold. gensidige tillid, nuancere medarbejder- Kort fortalt skete der det, at det dansk- nes viden og bidrage til at undgå sager grønlandsk ejede Greenland Contractors eller misforståelser, som kunne risikere i eferåret 2014 tabte servicekontrakten at skade forholdet mellem Danmark og til Exelis Services, der er ejet af den ame- Grønland.

TEMA | ARKTIS 70 | UDENRIGS 1 | 2016

Grønlands fornemmelse målet om at bibeholde en nær relation til for selvstændighed Danmark, og den dag i dag er de stadig Juridisk set er vejen banet for, at Grøn- varme fortalere for rigsfællesskabets be- land kan kappe båndene til Danmark, ståen. når den grønlandske befolkning ønsker Inuit Ataqatigiit og Siumut – der ofe det. Det er slået fast i Grønlands Selv- bliver sammenlignet med Socialistisk styrelov, §21. Folkeparti og Socialdemokratiet – blev i De økonomiske realiteter gør dog, at sin tid dannet i opposition til Danmark en sådan beslutning i øjeblikket har lange og danskernes ageren i Grønland. I dag udsigter, da bloktilskuddet på 3,64 mia. er de begge stadig store fortalere for at danske kroner årligt udgør ca. 60 pct. af begrænse Danmarks medbestemmelse, Grønlands samlede ofentlige budget men tonen over for den tidligere koloni- (2014). magt er blevet mere forsonelig. Som ud- Fuld selvstændighed på nuværende springer af Siumut placerer Partii Nale- tidspunkt ville derfor resultere i uan- raq sig nogenlunde samme sted, imens stændige forringelser af den generelle Partii Inuit, der røg ud af Inatsisartut grønlandske levestandard, med mindre ved sidste valg, lægger skarp afstand til man gør store råstofund samtidig med, alt, hvad der er dansk. at de nuværende globale råstofpriser sti- Uanset hvad partierne lægger i begre- ger. I skrivende stund begrænser Grøn- bet ‘selvstændighed’, så må det nødven- lands råstofaktiviteter sig til en mindre digvis indebære en udvikling, hvor rubinmine, der er under opførelse i Qe- Grønland opnår endnu større selvbe- qertarsuatsiaat. Det batter ikke så meget stemmelse og dermed en større eller i det store billede. mindre forandring af rigsfællesskabets Ifølge rapporten ‘Til Gavn for Grønland’ nuværende konstellation. Med Ulrik vil det kræve 24 storskalaminer på samme Pram Gads ord kan man sige, at modsat tid, hvis bloktilskuddet skal udlignes. Fin- EU’s mission om ‘an ever closer union’, der man olie er det en helt anden snak, er der i rigsfællesskabets tilfælde i stedet men gentagne eferforskninger siden tale om en udvikling frem mod ‘an ever 1970’erne har endnu ikke resulteret i no- looser union’. gen form for olieproduktion, så det lader Under Aleqa Hammonds kommando ikke umiddelbart til at være den korteste (5. april 2013 – 30. september 2014) nå- vej til øget økonomisk selvstændighed. ede selvstændighedsretorikken hidtil usete Samtlige partier i Inatsisartut (Grøn- højder. Det skete især, når det ulige re- lands parlament) er enige om, at selvstæn- præsentationsforhold blev tydeligt, som dighed er det ultimative mål. Men hvad i eksempelvis Arktisk Råd, hvor Danmark betyder selvstændighed? Udelukker det taler på vegne af rigsfællesskabets samle- eksempelvis en fortsat nær relation til de delegation. Danmark? Svarene på disse spørgsmål I maj 2013 blev det for meget for Aleqa opløser den entydige enighed mellem Hammond, der under stor mediebevågen- partierne. hed boykottede Arktisk Råds møde i Ki- De borgerlige partier, Atassut og Demo- runa, Sverige. Hammond glimrede ved kraatit, er historisk set grundlagt med for- sit fravær og slog tonen an for sin storm-

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 71

Hvis Danmark fortsat skal have en stemme i Arktis, er det vigtigt, at Grønland føler sig som en mere ligeværdig partner, end hvad tilfældet er i dag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det klart på rigsmødet i december 2015, at rigsfællesskabets beståen er fuldstændig afhængig af, at alle tager aktivt del i det: “Det er ligesom et ægteskab. Det kan man ikke holde fast i, hvis den ene part gerne vil skilles”. fulde regeringsperiode. Den konkrete Det kan måske virke som en vovet ud- episode mødte stor kritik i Inatsisartut, melding, men ikke desto mindre er men ikke desto mindre tegnede den et åbenhed og ærlighed vejen frem, hvis billede af en udbredt utilfredshed med tilliden skal forbedres. Og det skal den. Grønlands begrænsede stemme i egne Danmark bør ikke lægge skjul på, at internationale relationer. bloktilskuddet ikke udelukkende gives Mindre demonstrative, men dog ligeså for grønlændernes brune øjnes skyld. klare holdninger er udtrykt fra hele pa- Klare dagsordener og utvetydige udtalel- letten af grønlandske politikere i sager- ser er vejen frem i skabelsen af et mere ne om hvalfangstkvoter og EU’s import- ligeværdigt forhold. forbud af sælprodukter. I de sager er Et andet godt eksempel er forhenvæ- Grønland underlagt et lignende repræ- rende udenrigsminister Martin Lidegaards sentationsforhold i henholdsvis Den befriende klare udmelding i Martin Bre- nternationale Hvalfangstkommission ums bog Balladen om Grønland. Her ud- (IWC) og Verdenshandelsorganisatio- taler han blandt andet at: “Danmark er nen (WTO). større og mere betydningsfuld sammen Sammen med uenigheden om hvor- med Grønland, end vi ville være alene. vidt uran og sjældne jordarter er et sik- Vi har en interesse i at fastholde det fæl- kerhedspolitisk spørgsmål og dermed lesskab”. Klar tale, der bør være et eksem- Danmarks ansvar, har disse sager forår- pel til eferfølgelse. saget en udbredt grønlandsk utilfredshed En ting er politik og formelle forbindel- med rigsfællesskabets ulige repræsenta- ser, noget andet er følelser, familiebånd tionsforhold. og fælles traditioner. Til syvende og sidst er det de personlige forhold og den fælles Hvad bør Danmark gøre? kulturarv, der binder rigsfællesskabets Hvis Danmark fortsat skal have en stem- dele sammen. me i Arktis, er det vigtigt, at Grønland Det er derfor også i strategisk hense- føler sig som en mere ligeværdig partner, ende værd at fremhæve de bløde værdier end hvad tilfældet er i dag. Statsminister og de mere jordnære relationer. I den Lars Løkke Rasmussen gjorde det klart sammenhæng kan medierne spille en på rigsmødet i december 2015, at rigs- vigtig rolle ved i højere grad at sætte fo- fællesskabets beståen er fuldstændig af- kus på rigsfællesskabet, så især folk i hængig af, at alle tager aktivt del i det: Danmark får en bedre forståelse af, hvad “Det er ligesom et ægteskab. Det kan der foregår på øerne i Nordatlanten. man ikke holde fast i, hvis den ene part Både nyheder, dokumentarer og fernsyn gerne vil skilles”. for børn bør ofere fortælle om livet i

TEMA | ARKTIS 72 | UDENRIGS 1 | 2016

Grønland og Færøerne. Dertil bør folke- med investeringer i grønlandske råstof- skolen også komme mere på banen med projekter, som med risikovillig kapital feature-uger om rigsfællesskabet og kan udvikle sig til fordel for alle parter. lejrskoler på Færøerne og i Grønland. For Grønland vil det være et tiltrængt Det er sådanne oplevelser, der er med til skub i en mere positiv retning, mens ud- at skabe nysgerrighed, nuancere forståel- videlsen af de professionelle relationer i sen, nedbryde fordomme og danne per- både mængde og kvalitet vil styrke rela- sonlige relationer, der er det lim, som tionerne mellem rigsdelene. Det kan binder rigsfællesskabet sammen. både ske i stor skala i form af minedrif, Fortællinger kan have betydelig indfy- men også i mindre skala, som eksempel- delse på folks ageren, og hvis den er efek- vis det nye dansk-grønlandske enzym- tiv og vel-timet, kan den sågar have poli- projekt, som udvinder koldtvandsenzy- tisk indfydelse med vidtrækkende konse- mer af ikait-søjlerne i Nuukforden. kvenser. I Grønland er kongehuset umåde- Mange bække små. Det vigtigste er, at ligt populært. Dronning Margrethe og nogen viser vejen, så der bliver skabt op- Prins Henrik gengælder glæden og er fit- timisme omkring de økonomiske mulig- tige til at besøge selv de mindste bygder. heder i Grønland. Kronprins Frederik har en fortid i Siri- Forskningen har også en central rolle i uspatruljen, og kronprinsparrets tvillin- denne udvikling, og det bør være en ho- ger har hver især fre navne, hvoraf et er vedprioritet at skabe de bedst mulige for- grønlandsk: Minik og Ivalo. Det skyldes hold for dansk Arktis- og Grønlands- formentligt parrets store begejstring for forskning. Forskningen kan lede til Grønland, men valget af navne kan også konkrete projekter, som det om koldt- have en strategisk betydning med det vandsenzymer, bidrage til den almene formål at binde kongerigets dele tættere forståelse af den fælles historie og give sammen. nyttig viden om de politiske vinde i det Hvorvidt det har været tanken, er uvist, høje nord til gavn for rigsfællesskabets men historien taler umiddelbart imod. strategiske interesser i området. Senere i Dronningens fulde navn er Margrethe 2016 ser en ny strategi om dansk polar- Alexandrine Þórhildur Ingrid, hvoraf forskning dagens lys, men allerede nu er Þórhildur er islandsk. Navnene fk hun det slået fast, at der ikke følger en ny den 14. maj 1940. Få år efer, i 1944, blev pose penge med strategien. Skal det ryk- Island en selvstændig republik. Navnene ke noget, skal der kroner på bordet. kan dog også blot være ment som en vel- Ellers er man lige vidt. Regeringen er menende gestus som gengældelse for den nødt til at sætte handling bag ordene og glæde, grønlænderne udviser over for dermed også opprioritere Arktis i øko- den royale familie. Uanset hvad, er det nomisk henseende. kun med til at højne kongehusets popu- Betydningen af at have adgang til det laritet i Grønland og det kan alt andet lige eksklusive selskab i Arktisk Råd og ikke belaste rigsfællesskabets sammen- klubben af de handlekrafige ‘arktiske 5’ hængskraf. må ikke undervurderes for et lille land Det danske erhvervsliv og pensions- som Danmark. Tilstedeværelsen har kasser bør også komme mere på banen stor betydning for, at Danmark ‘punches

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 73 above its weight’ i Arktis til gavn for og relationer, og ved også økonomisk at Danmarks rolle på den internationale opprioritere det arktiske område. scene i øvrigt. Hvis tilliden forbedres og ord bakkes Rigsfællesskabets beståen er det, der op med handling, kan rigsfællesskabet legitimerer Danmarks tilstedeværelse i sammen udrette store ting i Arktis. Som Arktis. Derfor bør det være en væsentlig den store dansk-grønlandske polarfarer del af Danmarks strategi at forbedre det Knud Rasmussens ville have sagt: Frem- nuværende forhold til Grønland. Det gø- ad! Den der raster, ruster! res ved en mere åben og ærlig dialog, øget gensidig vidensudveksling, ved at tilstræbe større lighed rigsdelene imel- lem, tilskynde og fremme fælles værdier

TEMA | ARKTIS 74 | UDENRIGS 1 | 2016 Videnskabsdiplomati i Arktis – et udenrigs- politisk værktøj

Af Maria Tammelin Gleerup

Stabilitet og fred i den arktiske region Men verdens nordligste region bliver udfordres af globale dynamikker. Rigs- varmere – både klimatisk og politisk. fællesskabet kan bruge videnskabeligt ‘Te Arctic is hot’ udtalte i 2012, den samarbejde i varetagelsen af sine stra- svenske diplomat Gustaf Lind, der på det tegiske interesser i Arktis. For en sam- tidspunkt stod i spidsen for at lede Sveri- ling af små nationer er videnskabsdi- ges formandskab i Arktisk Råd. Lind plomati en vej til indfydelse også på markerede vigtigheden af sin egen og den globale scene, og videnskabeligt andres bestræbelser på at ordne de roller, samarbejde kan understøtte en fortsat som både arktiske og ikke-arktiske stater fredelig sameksistens i et hurtigt for- skulle spille i overvejelser vedrørende anderligt Arktis. Arktis’ rolle og position i globale anlig- gender. ‘Lave spændinger i det høje nord’ er Den arktiske region er ikke ny på den mantraet, der blev introduceret af den globale agenda. Den navnkundige Ark- tidligere norske udenrigsminister, Jonas tis-ekspert Oran Young proklamerede i Gahr Støre, og italesættes af diplomater 1986 ‘the age of the Arctic’ – den arktiske og tillige politiske beslutningstagere og tidsalder, der positionerede Arktis som forskere – ikke kun i Arktis men også på en central geopolitisk og geostrategisk store dele af den globale arena. Arktis er region i lyset af datidens koldkrigsreto- en videnstung region præget af en mange- rik. Den kolde krig er afsluttet, og de sik- årig tradition for fredeligt videnskabeligt kerhedspolitiske diskussioner om Arktis samarbejde. Forskning i Arktis kan siges har fået fornyet røst, særligt i lyset af Rus- at være kooperativ i praksis og internati- lands udenrigspolitik. Det giver anled- onal af natur. ning til, at det ellers velfungerende sam-

Maria Tammelin Gleerup er kandidatstuderende i forvaltning ved Roskilde Universitet. Artiklen vandt en delt andenpris i Det Udenrigs- politiske Selskabs og Udenrigsministeriets artikelkonkurrence.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 75 arbejde i Arktis kan blive forstyrret af ger og stater samt det omkringliggende Ukrainekrisen, der har vanskeliggjort verdenssamfund. Den mindre mængde militært, diplomatisk og økonomisk havis skaber muligheder i form af øget samarbejde. tilgængelighed via nye mulige sejlruter Verdens øjne hviler i dag primært på samt nye erhvervsmuligheder inden for Arktis som følge af de ekstraordinære råstofudvinding, fskeri og turisme. Om- miljø- og klimamæssige forandringer, vendt opstår der øget risiko – lokalt, for som det høje nord har gennemgået i de oversvømmelser og længere perioder med seneste årtier. Politik og klima er forhold, ustabilt grundlag, der kan have ødelæg- der påvirker hinanden indbyrdes. Der gende konsekvenser for anlagte veje og tegner sig en gensidig påvirkning mellem bebyggelser; globalt, gennem den vok- den arktiske region og resten af verden, sende stigning i havenes vandstand. hvor Arktis påvirkes af globale geopoliti- Foruden disse muligheder og udfor- ske dynamikker, og Arktis påvirker glo- dringer hersker også et konfiktpotentiale bale klimatiske forhold. Det høje nord i interessen for efersøgning og mulig ud- kan ikke anskues i en isoleret kontekst. vinding af arktiske energi- og naturres- Globaliseringen forskyder den i sig selv sourcer samt navigationsrettigheder. Der foranderlige magtbalance stater imellem, er hermed udsigter til øget økonomisk og nye som ældre stormagter spiller med aktivitet, men også en militarisering af musklerne. Arktis i form af kyststaternes forøgelse af deres militære kapaciteter og aktiviteter i Globale klimakonsekvenser regionen. Luftemperaturen i Arktis stiger dobbelt Risikoen for påvirkninger fra konfikter så hurtigt som på resten af kloden. Dette andetsteds i verden samt interessemod- medfører tilbagetrækning af havis i det sætninger og ressourcekamp i Arktis kan Arktiske Ocean, afsmeltning af indlands- skabe grobund for mistillid og konfikt- isen i Grønland samt optøning af perma- optrapning. I tacklingen af politisk, øko- frost (frossen jord), som mange egne i nomisk og kulturel ustabilitet, eller blot den arktiske region er dækket af. Det Ark- risiciene herfor, har videnskaben vist sig tiske Ocean er ved at krydse den miljø- at være et gunstigt diplomatisk værktøj mæssige tærskel fra at være en konstant ved at bygge broer mellem nationer og isdækket region til en sæsonmæssig isfri fostre regional stabilitet i det kolde nord- region. Grønlands indlandsis afgiver nu lige brændpunkt. Arktisk forskning er til- mere masse, end den modtager, og alene lige en hyppig determinant af ofentlige massetabet herfra svarer til 25 mm glo- politiske agendaer og organer i regionen. bal havniveau-stigning siden 1840. Arktisk videnskabsdiplomati er “et rela- Denne udvikling er accelereret i de tivt nyt fænomen i dansk sammenhæng, seneste år – 2012 har den hidtidige rekord der fortjener større opmærksomhed”, ud- for målinger af henholdsvis det største taler Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor massetab af den grønlandske iskappe og ved Universitetet i Tromsø, i en kronik det laveste isdække i det Arktiske Ocean. bragt i Berlingske den 12. november 2015. Isens forsvinden indebærer væsentlige For Rigsfællesskabet ligger der et signif- implikationer for de arktiske befolknin- kant potentiale i at prioritere videnskabs-

TEMA | ARKTIS 76 | UDENRIGS 1 | 2016

I 1980’erne udeblev Sovjetunionen fra en række internationale diskussioner blandt forskere, men ikke desto mindre markerede Gorbatjov i sin famøse Murmansktale i oktober 1987 vigtigheden af videnskabeligt samarbejde i Arktis på den globale arena: “The community interrelationship of the interests of the entire world is felt in the northern part of the globe, the Arctic, perhaps more than anywhere else”. diplomati højt i varetagelsen af strategiske kooperative forskningsprojekt til dato i interesser og udenrigspolitiske opgaver i form af ren og skær logistik. Arktis. Videnskabsdiplomati kan i visse I 1980’erne udeblev Sovjetunionen fra tilfælde fungere som et udenrigspolitisk en række internationale diskussioner værktøj, hvor forskning og videnskabeligt blandt forskere, men ikke desto mindre samarbejde kan bidrage til en fredelig og markerede Gorbatjov i sin famøse Mur- bæredygtig udvikling i Arktis. mansktale i oktober 1987 vigtigheden af Videnskabsdiplomati er begrebsmæs- videnskabeligt samarbejde i Arktis på sigt ligeså fydende som dets ordlyd og den globale arena: “Te community in- indbefatter både videnskab, teknologi terrelationship of the interests of the en- og innovation i tre delvist overlappende tire world is felt in the northern part of dimensioner af policy ved at rådgive the globe, the Arctic, perhaps more than udenrigspolitiske målsætninger (viden- anywhere else,”. I forlængelse heraf fore- skab i diplomati), facilitere internationalt slog den sovjetiske leder en konkret ud- videnskabeligt samarbejde (diplomati videlse af eksisterende videnskabelige for videnskab) og anvende videnskabeligt samarbejder under et såkaldt Arctic samarbejde til forbedring af internatio- Research Council. nale relationer mellem nationer (viden- I kølvandet på dannelsen af Internatio- skab for diplomati). nal Arctic Science Committee i marts 1988 (som i 2004 publicerede den indfy- Mellemstatsligt samarbejde delsesrige ‘Arctic Climate Impact Assess- Under den kolde krig deltog de nordiske ment’) fulgte hvad der i dag er kendt som småstater i formationen af panarktiske Rovaniemi Processen; Finlands facilite- samarbejdsstrukturer på tværs af Øst- rende rolle i etableringen af en række Vest linjer. Eksempelvis afalte rigsfælles- internationale miljøinitiativer, særligt skabet, USA og Canada i 1950 at etablere Arctic Environmental Protection Stra- vejrstationer på strækningen mellem tegy (AEPS) og Arctic Monitoring and Alaska og Nordgrønland. Assessment Program. AEPS blev det før- Det historiske tilbageblik på internatio- ste skridt på vejen mod dannelsen af nal arktisk forskning går da helt tilbage Arktisk Råd, som formelt blev stifet af til 1500-tallets søgen efer nye sejlruter rigsfællesskabet og de andre arktiske sta- og suverænitetsudvidelser. Det første In- ter i 1996. I ’Kongeriget Danmarks Stra- ternationale Polarår (IPY) fra 1881 til tegi for Arktis 2011-2020’ prioriteres en 1884 var ikke alene det første internatio- styrkelse af samarbejdet i Arktisk Råd nale samarbejde i det høje nord, men som det primære organ for regionalt formentlig også det største internationale samarbejde.

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 77

De seks videnskabelige permanente til havbunden ud over 200 sømil i 2014, arbejdsgrupper samt en række tidsbe- er Rigsfællesskabet sammen med de fre grænsede task forces og ekspertgrupper andre arktiske kyststater (USA, Canada, i Arktisk Råd faciliterer forskningsresul- Rusland og Norge) i færd med at afgræn- tater og bidrager til kvalifceret beslut- se territorielle rettigheder til Det Arkti- ningstagen om miljøbeskyttelse og bære- ske Ocean og Nordpolen i regi af FN’s dygtig udvikling i Arktis. Havretskommission. Bemærkelsesværdigt har to task forces At denne juridiske og diplomatiske forberedt og fremlagt videnskabelig og proces kan aføde suverænitetsdisputter diplomatisk rådgivning til historiske af- og endda væbnet konfikt er en hyppigt taler. I 2011 indgik de otte arktiske stater anvendt vinkling i nationale og internati- en afale om SAR-operationer (search onale medier og ofentlige debatter. Men and rescue) – den første juridisk binden- den diskursive ‘kamp om Nordpolen’ de afale nogensinde forhandlet under og ideer om Arktis som et domæne præ- Arktisk Råd som mellemstatsligt organ. get af stridigheder fremfor samarbejde I 2013 fulgte en afale om samarbejde om bør stå i skyggen af de frugtbare bi- og marin olieforurening og beredskab. multilaterale indsatser, der har været i Med disse medlemsafaler er Rådet udarbejdelsen af teknisk materiale til gået fra ikke kun at være et beslutnings- kravfremsættelse. Det mener Elizabeth formende organ, men samtidig et beslut- Riddell-Dixon, professor ved University ningsskabende organ. For tiden eksiste- of Western Ontario. rer en task force for videnskabeligt sam- Bl.a. har Rigsfællesskabet indsamlet og arbejde, der arbejder henimod en afale analyseret data i tæt samspil med Canada om forbedret forskningssamarbejde de i området nord for Grønland og på den arktiske nationer imellem, med afrappor- canadiske ø Ellesmere Island. Dette sam- tering ved det ministerielle møde i 2017. arbejde har resulteret i fælles publikatio- Også nævneværdig er en igangværende ner og præsentationer ved forsknings- task force for telekommunikationsinfra- konferencer. Endvidere blev det institu- struktur i Arktis, da rigsfællesskabet de- tionaliseret via oprettelsen af en task for- ler formandsskabet for denne sammen ce i 2010, der skulle undersøge mulighe- med Norge. derne for koordinering af kravfremsættel- Af andre post-koldkrigssamarbejder ser for Kommissionen for Kontinental- mellem Øst og Vest deltager rigsfælles- soklens Grænser (CLCS). Med baggrund skabet endvidere i det mellemstatslige i særdeles vellykkede opmålinger under- Barents Euro-arktiske Råd sammen med skrev Danmark og Canada i maj 2010 et de andre nordiske småstater samt Rus- bilateralt Memorandum of Understan- land og Europa-Kommissionen. ding (MoU) om et forstærket operatio- nelt forsvarssamarbejde – en diplomatisk Retten til Nordpolen? succes beskrevet i ‘Kongeriget Danmarks Med Kongeriget Danmarks ratifcering Arktiske Strategi 2011-2020’. af FN’s Havretskonvention (UNCLOS) i Forskere fra Rigsfællesskabet og Cana- 2004 og eferfølgende fremsendelse af da har siden 2007 også holdt årlige møder kravfremsættelse om udvidelse af retten med russiske forskere for at diskutere vi-

TEMA | ARKTIS 78 | UDENRIGS 1 | 2016 denskabelige og tekniske anliggender i Selvfølgelig skal det bemærkes, at mariti- samme kontekst. Ved det første møde me grænsekonfikter erfaringsmæssigt fremlagde de russiske forskere datamate- kan være langtrukne og svære at løse, riale fra deres kravfremsættelse til CLCS men ikke desto mindre sendte Arctic 5 fra 2001. Sådan en deling vidner om en et stærkt politisk signal om, at de fem høj grad af multilateralt arktisk forsknings- kyststater vil handle ansvarligt, når det samarbejde, da majoriteten af analyser gælder den fremtidige udvikling i Det og data fra kyststaternes kravsfremsæt- Arktiske Ocean, da de vedtog erklærin- telse er fortrolig. Amerikanske forskere gen i maj 2008. blev inviteret som observatører til selv- samme møder i 2008, og året efer deltog En småstats bekendelser repræsentanter fra henholdsvis det cana- Rigsfællesskabet og de andre nordiske diske, danske og russiske udenrigsmini- lande er som småstater langt svagere end sterium. 2010 bød sågar på norsk diplo- de store arktiske spillere Canada, Rus- matisk deltagelse, og siden da har forskere land og USA og er derfor særligt udsat og diplomater fra alle fem arktiske kyst- for potentiel russisk aggression. Sådan stater været involveret. vurderes Danmarks position af Alyson Nationalt har den fælles forsknings- Bailes, adjungeret professor ved Univer- satsning i forbindelse med den dansk- sity of Iceland. Rigsfællesskabet søger grønlandske kravsfremsættelse foruden sammen med Norge og Island sikkerhed indsamling af data om havbunden også gennem NATO, og Finland og Sverige givet muligheder for følgeforskning inden ligeså ved at holde sig alliancefrie – der for andre fagområder, hvilket anerkendes hersker en ‘nordisk balance’, som forstær- i rigsfællesskabets arktiske strategi. ker fredelige forhold i Arktis. Rigsfælles- Der er klare incitamenter for de arkti- skabet er via Danmark den eneste arkti- ske kyststaters fælles foretagende. Den ske stat, der er medlem af både EU og nødvendige dataindsamling er bekostelig NATO. Ifølge adjunkt ved Center for og tidskrævende, og globalt set fndes få War Studies på Syddansk Universitet, Jon isbrydere, der kan skære sig igennem tyk Rahbek-Clemmensen, kan Kongeriget havis – disse forhold nøder landene til at derfor spille en nøglerolle som talsmand arbejde sammen. Desuden aføder bi- og for Arktis i strategiske situationer og der- multilaterale dataafaler mere troværdig med samtidig muliggøre en af sine inte- data. Det er vigtigt i forhold til Kommis- resser – at være en betydningsfuld aktør sionens anbefalinger, som bygger på tek- i det politiske spil i Arktis. nisk vurdering af kyststaternes doku- Rigsfællesskabet kan som en samling af mentationsmateriale. Spørgsmål om små stater agere adræt og qua sin størrel- deling af overlappende krav er et bila- se engagere sig direkte med ofentlige og teralt anliggende, som skal løses via juri- private interessenter. Med en lille åben diske og diplomatiske forhandlinger. økonomi er vi mere opmærksomme på Det fredelige samarbejde mellem de og bedre i stand til at gribe internationale arktiske kyststater er ikke kun evident muligheder. Et samtidig veludviklet forsk- gennem uformelle møder, men er også nings- og innovationssystem gør rigets formaliseret via Ilulissat-erklæringen. videnskabelige bidrag uforholdsmæssigt

TEMA | ARKTIS UDENRIGS 1 | 2016 | 79 stort i forhold til dets beskedne størrelse. ner sammen. Eksempelvis har EU og Bidraget betinges dog af en internationa- NATO indført henholdsvis økonomiske lisering af landets forskning, hvorfor der og militære sanktioner mod Rusland i er behov for identifcering af synergisti- forbindelse med Ukraine-krisen. ske forhold til udenlandske partnere. Videnskabeligt samarbejde har spillet Herved kan internationale partnerska- en nøglerolle i udformningen af miljø- ber dannes, og som sådan kan de ikke og geopolitiske regimer i Arktis og kan adskilles fra den bredere diplomatiske fortsat gøre det. Videnskabsdiplomati agenda. Dette er erfaringen fra ministeri- kan adressere og bidrage til løsningen af elle forskningsrådgivere i New Zealand – globale udfordringer ved at skabe fælles et land, der deler statslige karakteristika forståelse og promovere en fælles indsats med Danmark. Formentlig har disse samt sprede relationen mellem nationer strategiske overvejelser gjort sig gælden- til at indbefatte kulturelle forståelser lige- de forud for Uddannelses- og Forsknings- så vel som økonomiske overvejelser. Dog ministeriets nylige beslutning om at ud- er det problematisk, hvis forskningsakti- arbejde en arktisk forskningsstrategi. viteter og projekter på tværs af Øst og Dermed konstituerer både udenrigs- Vest også udsættes for sanktioner eller politiske og forskningsmæssige forhold besværliggøres af regulative forhindrin- Danmarks samarbejdsdrevne identitet ger. For rigsfællesskabet som for alle de og position. Og hvordan er videnskabs- arktiske nationer er det dog positivt, at diplomati så et efektivt udenrigspolitisk de arktiske stormagter også advokerer for værktøj i rigsfællesskabets varetagelse af regional stabilitet. sine strategiske interesser i Arktis? Videnskaben kan skabe kontinuitet i en Den globale interesse for Arktis giver region præget af usikkerheder og skabe rigsfællesskabet nye muligheder for at indsigt i paradokset mellem eferspørgsel forfølge sine strategiske interesser, bl.a. på ressourcer og ønsket om minimering at stå som en vigtig politisk spiller og ud- af miljøskader. Videnskabsdiplomatiet vinde ressourcer. De globale dynamikker kan vise vej. Men det kræver to ting. For er foranderlige i sådan en grad, at rigs- det første en politisk vilje til vedvarende fællesskabet må søge adgang til og ind- stabilitet og fredelig sameksistens fra alle fydelse i en række nye ukendte centre arktiske statsledere via inklusiv dialog. for politik, økonomi og videnskab, på- For det andet et principielt fokus på god peger Rasmus Gjedssø Bertelsen. Rigs- forskningsformidling, så videnskaben fællesskabet kan her bruge videnskabe- ikke politiseres. De bedste svar på udfor- ligt samarbejde til at tilpasse sig en ver- dringerne i Arktis fndes i grænsefaden densorden i transition. mellem politik og videnskab – kun der Danmark kan med fordel anvende små- kan vi fra toppen af isbjerget dykke ned statsstrategien for at skabe sikkerhed under overfaden og beskue de resteren- gennem samarbejde og undgå konfikter. de 90 pct. Men diplomatiske kriser opstår, hvis stra- tegiske og energimæssige interesser tør-

TEMA | ARKTIS 80 | UDENRIGS 1 | 2016 UDENRIGS 1 | 2016 | 81 Danmarks nationale interesse: Et nødvendigt instrument i en prioriteret aktivisme

Af Sten Rynning

Danmarks nationale interesse skal stå udenrigspolitisk aktivisme og fokusere klart og guide prioriteter i udenrigspoli- den på regionale europæiske forhold, tikken. Det er et af hovedbudskaberne som i stigende grad er afgørende for fra den udredning, som ambassadør bredere danske interesser og derfor bør Peter Taksøe-Jensen har afsluttet den prioriteres. 1. maj, og som var bestilt af Venstre- Kritikere af ‘den nationale interesse’ vil regeringen for at sætte en kurs for uden- komme fra to vinkler, hvor den første er rigspolitikken de næste 10-15 år. At sætte globalisering. Argumentet er velkendt i så klart fokus på den nationale interesse sine hovedtræk og går på, at internatio- rejser spørgsmålet, om det er relevant nale bånd, transaktioner og sårbarheder og rimeligt at fremhæve dette gamle simpelthen har forandret verden. Det begreb i en globaliseret tid. Det er en giver ikke længere mening at tænke på velkommen debat. sig selv uden for det store globale øko- system. Danmarks udenrigspolitik bør Kritikere vil hævde, at den nationale derfor starte med globale interesser så interesse er romantisk og grundlæggende som menneskerettigheder, demokrati passé. Men det er en forhastet konklu- og miljø og indpakke den nationale sion. Faktisk er den nationale interesse udenrigspolitik i et globalt perspektiv. en essentiel løfestang for at styrke både Den anden vinkel er relateret, men udenrigspolitisk analyse og politisk måde- har en særlig regional karakter. Europas hold i en tid, hvor passion og lette løs- nationalstater var engang mægtige og ninger vinder frem. Samtidig er det en dynamiske, men i dag er de en slags anledning til at give en ny kurs til dansk anakronisme, som kun kan sikre deres

Sten Rynning er professor og leder af Center for War Studies, Syddansk Universitet.

BAGGRUND 82 | UDENRIGS 1 | 2016

- string i efterkrigstidens USA, som ingen erfaring havde i etableret magt- politik. USA importerede derfor en del af det europæiske tankegods – ikke mindst ved mellemkomsten af tænkere med rødder i det tyske: Hans Morgenthau, Henry Kissinger og Arnold Wolfers fremtid over for såvel globalisering som kørt i sænk i Europa, men fk en genop- urolige naboer ved at samle sig. De åbne blomstring i eferkrigstidens USA, som grænser (Schengen-Europa) er termo- ingen erfaring havde i etableret magt- meteret. Hvis de holder, er Europa på vej politik. USA importerede derfor en del af fremad; hvis de lukker, falder Europa til- det europæiske tankegods – ikke mindst bage. I denne ramme skal dansk uden- ved mellemkomsten af tænkere med rød- rigspolitik altså ikke så meget starte fra der i det tyske: Hans Morgenthau, Henry en global, men europæisk præmis. Kissinger og Arnold Wolfers (sidstnævn- De to perspektiver kan fnt gå hånd i te dog født i Schweiz). hånd derhen, at Europa kan ses som løfe- Det var dengang, forsætter argumentet: stangen for et globalt engagement. Der fn- I dag er vi alle fanget i det globale web og des dog globalister, som hævder, at det re- dermed drevet til at tænke på nye måder. gionale EU-samarbejde bremser for og Et fristende eksempel kunne være Præsi- underminerer sande globale løsninger i dent Obamas kritiske syn på Rusland, som FN-regi. en nostalgisk, nedadgående magt, der fek- Hvorom alting er, så vil kritikere ikke ser sin militære muskel, men ikke er i have meget til overs for den nationale stand til at sætte en eneste dagsorden i interesse, som i deres optik er passé på det globale forum, G20. en helt grundlæggende måde. Den op- stod i det 17. århundrede på fransk for- Hvad tænker regeringen? anledning, idet Frankrig skulle rationa- Umiddelbart er der ingen tvivl om, at lisere sin modstand mod tidens to impe regeringen mener, at den nationale inte- riale kræfer – pavemagten og det tysk- resse giver Danmark mulighed for at styr- romerske rige. Siden spredte den natio- ke sin udenrigspolitik. I lyset af ovenstå- nale interesse sig, til tider på godt, men ende er spørgsmålet dog, hvorfor idéen mest på ondt. Kulminationen kom i den kommer netop nu, og altså om den poli- store krig, 1914-1918, også kendt som tiske intention er stærk nok til at skabe nationernes krig, hvor den nationale en dybdegående forandring i udenrigs- interesse ledte Europas nationer ind i en politikken. krig så grusom, at de aldrig helt kom Bedømt ud fra det kommissorium, som sig. ligger til grund for Peter Taksøe-Jensens Den eferfølgende store krig, 1939- arbejde, er hensigten for så vidt klar: 1945, udsprang ganske vist fra Europa, Verden er i voldsom forandring, og Dan- men var grundlæggende ideologisk, og mark har brug for at prioritere sine mål- fuldbyrdede magtskifet til de to store sætninger og samtænke sine udenrigs- magter i Europas periferi – Sovjetunio- politiske instrumenter. Men mellem lin- nen og USA. Den nationale interesse var jerne står der vel også, at Danmark efer

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 83 femogtyve år med udenrigspolitisk akti- bånd, hvad angår EU, bistand og forsvaret. visme – det hele startede med korvetten Ingen af disse emner står centralt i kom- Olfert Fischer, som drog til den Persiske missoriet. EU er næsten forsvundet mel- Golf i 1991 – har brug for at tænke nyt. lem linjerne: EU nævnes ganske vist ind- Aktivismen har slidt: Forsvaret er trængt, ledningsvis, men ikke blandt de ‘centrale diplomatiet skåret ned, pengene små, og udviklingstræk’, som udredningen skal den politiske vilje trykket af kontrover- forholde sig til. Man fornemmer, at EU er ser, som går tilbage til Irak-krigen i 2003. et delikat emne, som i Folketinget bæres At træde tilbage til den nationale interes- af et fertal, som ikke sammenfalder med se er altså også at give aktivismen et ser- regeringens parlamentariske grundlag. vicetjek og en drejning mod moderation Hertil kunne man nævne den ringe folke- og tilbageholdenhed. lige opbakning, om end folkeafstemnin- Hvis den politiske øvelse dermed er gen i december 2015, som EU-fertallet at gribe fat i det store dogme – aktivis- tabte, kom efer kommissoriet. men – og give den et nyt fodafryk, så er Bistand og forsvar er nok så væsentlige Taksøe-Jensen udredningen trin 1; trin 2 værktøjer i den udenrigspolitiske værk- vil være den eferfølgende politiske for- tøjskasse, men udredningen skal ikke handling. Her spiller det naturligvis en træde for langt ind her. Bistand vil blive særlig rolle, at regeringen er så smal, som gjort genstand for en egen strategi senere den er. Der skal handles i porten, og re- i 2016, og forsvaret skal have nyt forlig i geringen vil forsøge at holde sine hænder 2017. Udredningen skal dermed blot frie. Derfor er udredningen også lagt i være en del af ‘grundlaget’ for disse. Beg- hænderne på en karrierediplomat, som ge emner er som bekendt ømme tæer for kender systemet indefra og er tæt på den regeringen. Bistand er blevet skåret ned politiske beslutningsproces. som følge af regeringens valgløfer, og For en god ordens skyld skal det næv- Danmark er nu den største modtager af nes, at en række eksperter og repræsen- dansk bistandspolitik, givet at en del ud- tanter for private organisationer har sid- gifer til fygtninge dækkes herfra. For- det med i en følgegruppe, herunder for- svaret fattes først og fremmest penge, fatteren til denne artikel, men kun for at hvilket er en alvorlig sag, når Danmark rådgive, ikke for at tage roret. Udrednin- har afgivet et løfe i NATO om at yde gen er suverænt Peter Taksøe-Jensens mere og også skal vælge et nyt kampfy, produkt. vi stort set ikke har råd til. Skulle regeringen fnde visse af konklu- Når alle disse forbehold er taget, så er sionerne ubelejlige, kan regeringen der- det naturligvis en mulighed, at regerin- for skyde dem ned med henvisning til gen vil forsøge at udnytte det potentiale, forfatterskabet, og det vil alt andet lige der ligger i at forfølge den nationale inte- være vanskeligere for en karrierediplomat resse. Dette er også er det centrale ele- end en ekstern ekspert at kommentere en ment i udredningen. Knækket på aktivis- sådan politisk prioritering i den ofent- mens kurve er en mulighed for at styrke lige debat. nogle underliggende elementer i dansk Vi ser også i kommissoriet, hvordan udenrigspolitik, som handler om priori- regeringen har forsøgt at løsne snærende teter og mådehold.

BAGGRUND 84 | UDENRIGS 1 | 2016

Vi kigger først på en mulig styrkelse af Statsministeriet bør som den centrale den danske politiske proces, dernæst på instans i regeringens apparat forestå stra- det bredere, men meget vigtige forhold tegien og sørge for, at den indlejres i de omkring mådehold og balance i uden- forskellige centrale ministerier. Det gæl- rigspolitikken. der Udenrigsministeriet og Forsvarsmi- nisteriet, naturligvis, men også videre. Fokuseret dansk proces Statsministeriet står centralt som koordi- Der er mulighed for at indføre en mere nator, og denne rolle skal styrkes, mens fokuseret og prioriteret udenrigspolitisk implementering skal lægges ned i de proces ved hjælp af løfestangen ‘den na- øvrige ministerier. Konkret bør der dan- tionale interesse’. Det handler om at ud- nes en dansk pendant til det sikkerheds- arbejde en national strategi – som vi al- råd, de feste vil kende fra det Hvide Hus drig tidligere har haf i Danmark – og i Washington, og som både Frankrig og forankre denne både i det centrale mini- Storbritannien har indført i det seneste sterium, Statsministeriet, og i Folketin- tiår – om end med den fodnote, at tema- get. Hvert af disse elementer spiller deres et skal være bredere end ren sikkerheds- helt særlige rolle: politik. Den nationale strategi skal indeholde Folketinget står centralt som det politi- prioriteringerne bag landets udenrigs- ske organ, som fnansierer udenrigspoli- politiske virke. Sådanne prioriteter skel- tikken og understøtter de lange linjer i ner normalt mellem vitale, strategiske og den. Folketinget er allerede aktivt ind- vigtige interesser. Formålet er ikke så draget i udenrigspolitikken gennem Fol- meget at kanalisere penge fra bunden til ketingets udvalg og ikke mindst Uden- toppen men at imødegå konfikter, og rigspolitisk Nævn, som er det grundlovs- især konfikter hvor mindre vigtige inte- givne organ, igennem hvilket regeringen resser kommer på tværs af de rigtig vig- skal rådføre sig med Folketinget om sa- tige. ger af større udenrigspolitisk rækkevidde. Som illustration kan nævnes, at Obama- Men selv med denne sikring i grund- administration satsede mange ressourcer loven kan den parlamentariske inddra- på at vende kampen i Afghanistan i 2009- gelse godt blive reaktiv og fragmenteret, 2012, men i spørgsmålet om Pakistan en tendens som ligger i arbejdsdelingen blev det svært. Ud fra et Afghanistan- mellem en kontinuerligt arbejdende re- perspektiv skulle USA gå hårdt til Paki- geringsadministration og mere fyvske stan for at stoppe støtten til Taliban. folketingspolitikere, og som forstærkes af Imidlertid var Afghanistan-indsatsen et fragmenteret og hektisk mediebillede. kun defneret som en ‘strategisk’ interes- Denne tendens kan imødegås ved, at Fol- se for USA, mens kontrollen med atom- ketinget årligt behandler en national stra- våben inde i Pakistan var defneret som tegi og dermed aktivt debatterer og tager ‘vitalt’ vigtig for USA. Dermed var sagen stilling til de prioriteter i udenrigspoli- klar: USA måtte håndtere Afghanistan tikken, som regeringen lægger op til. bedst muligt, mens hovedindsatsen i Linjerne i debatten kan blive længere, Pakistan gjaldt civil-militær stabilitet og prioriteterne kan blive bedre forank- og nuklear kontrol. ret.

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 85

Den vigtigste pointe gælder altså processen: at prioriteringer debatteres, nedfældes, og dirigerer værktøjerne i værktøjskassen. Politiske forhan-

Den vigtigste pointe gælder altså proces- og Irak. Her var det helt klart, at trods sen: at prioriteringer debatteres, nedfæl- præsidentens globale udsyn, som vel var des, og dirigerer værktøjerne i værktøjs- årsagen til, at han fk nobelprisen, så var kassen. Politiske forhandlinger vil af- han forankret i den nationale interesse. gøre, om denne proces kan fnde sin for- Obamas appel til den nationale interes- ankring i dansk politik. Dermed er vi til- se havde i bund og grund to kilder, hvor bage ved kritikerne af ‘den nationale in- den første var behovet for at genopbygge teresse’, for muligvis vil regeringen løbe nationen hjemme. ‘Nation-building at ind i en væg af opposition begrundet i home’, som det hed sig, og på en måde hensynet til globalisering og europæise- tog Obama dermed fat på et ømt emne, ring. I så fald slutter forsøget på at gøre som sidenhen er vokset og er brænde på ‘den nationale interesse’ til en ledestjerne det bål, Donald Trump har tændt. Det i udenrigspolitikken. handler om, at det globale engagement skal gå hånd i hånd med nationale mu- Udenrigspolitisk mådehold og balance ligheder, velstand og udvikling. Sker det Bliver oppositionen for stærk eller rege- ikke i tilstrækkelig grad, er risikoen, at ringen for svag i knæene forspilder Dan- vælgerne vandrer mod populistiske løs- mark en mulighed. Den ‘nationale inte- ninger. resse’ er nemlig ikke bare et stærkt in- Den anden kilde til Obamas fokus på strument i håndteringen af prioriteter i den nationale balancegang er kampen udenrigspolitikken, som indikeret oven- mellem godt og ondt i verden. Globalise- for, men også reelt en nødvendig bremse ring kan ofe forekomme at være et ren- på et ambitionsniveau, som drives frem- dyrket gode knyttet eksempelvis til men- ad af passion omkring globaliserings- neskerettigheder, FN’s målsætninger om spørgsmål. bæredygtig vækst og udvikling og i sidste Vi ser instrumentet bragt i brug af præ- ende global velstand. Men vi må ikke sident Obama, som ellers som nævnt ar- tage fejl, understregede Obama, for ond- bejder med og ikke mod globalisering. skab fndes i verden. Mennesket er ikke Obamas åbenhed for dialog og foran- perfekt, og fornuf har sine begrænsnin- dring gjorde ham tidligt til en politisk ger. Uden en amerikansk national inte- superstjerne i Europa, og han fk tildelt resse, udtrykt i amerikansk militær evne Nobels fredspris i sit første år som præsi- og ofre, som Obama dramatisk udtrykte dent, i 2009. det, ville vores oplyste internationale fred I sin takketale i Oslo noterede Obama ikke være mulig. det ironiske i, at han stod med fredspri- Obama er her inde at røre ved en af de sen i hånden samtidig med, at han var mest følsomme tangenter i globaliserin- øverstkommanderende for tusindvis af gen – nemlig vores tendens til at blive amerikanske soldater i krig i Afghanistan entusiastiske omkring den, om end på

BAGGRUND 86 | UDENRIGS 1 | 2016 vidt forskellig vis. På den ene side fndes læg – et format som appellerer til følelser der entusiastiske tilhængere af yderligere langt mere end analyse. globalisering, som alle ser større sociale Der er dog også en optimistisk vinkel, og politiske muligheder og simpelthen som har at gøre med det politiske cen- retfærdighed i et globalt fællesskab. trums vilje til at fokusere på og instituti- Denne kosmopolitisme modsvares af onalisere balance og mådehold i uden- en tilsvarende entusiasme blandt tilhæn- rigspolitikken. Det handler om at vedstå gere af det nationale projekt, som de ser sig og rodfæste ‘the necessity for choice’, som en ø af ro og velfærd i en kaotisk som Henry Kissinger engang formulere- verden. På den ene side skal grænserne de det. rives ned; på den anden skal murene Det handler om mekanismer i det poli- bygges op. tiske system, som tvinger lederskabet til De klassiske tænkere, som Obama di- at forholde sig til pluraliteten af interes- rekte trak på i sin Nobel-tale, tog netop ser i verden, og som tvinger dem til prio- udgangspunkt i en kritik af den entusi- ritere og begrunde indsatsområder. Det asme, som politik skaber. For Reinhold handler om et institutionaliseret værn Niebuhr (som Obama gentagne gange mod populisme og passion i udenrigs- har nævnt som sin foretrukne flosof) politikken. Det handler kort sagt om var entusiasme simpelthen ubalanceret – den fokuserede nationale proces, som uden mådehold. Den er følelsesmæssig blev skitseret ovenfor, og som i denne stærk og kan derfor tillokke, men den er forfatters optik er den suveræne kerne i tilsvarende svag på analyse og et fanta- Taksøe-Jensen udredningen. stisk ringe grundlag for udenrigspolitik. Entusiasme er passion, og passionens De næste skridt for Danmark indtog i politik går hånd i hånd med tra- Det er ikke svært at forestille sig, at en gedien, advarede Niebuhr og de øvrige politisk debat om klare prioriteringer i klassiske tænkere, for politisk passion – udenrigspolitikken vil åbne mange svære som kærlighed – gør blind. spørgsmål og konfikter. Alle vil op i top- Det må være klart for de feste, at passi- pen af hierarkiet; ingen vil ligge i den on er et voksende fænomen i Europa såvel mørke bund uden penge og opmærk- som USA. Måske vil Donald Trump ikke somhed. blive præsident; måske vil Storbritannien Taksøe-Jensen udredningen vil givetvis opgive sin passion for en fremtid uden være forsigtig her, da prioriteringen er og EU; måske vil det populistiske højres pas- bør være politisk (dette er skrevet inden sion for den rene nationale vare og det po- udredningens ofentliggørelse). Det må pulistiske venstres passion for den rene være statsministeren og hans indre kabi- globale vare afage. Vi ved det ikke, men net, som sætter tonen og bærer en poli- faktum er, at disse bevægelser er i vækst tisk platform over i Folketinget til debat. og presser det politiske centrum. Fra en Alligevel kan det være instruktivt at kaste pessimistisk vinkel må man sige, at bevæ- et blik på nogle af hovedprioriteterne ud gelserne nok vil fortsætte, for de føder sig fra den ramme, som er skitseret her, på en medie- og debatkultur, som i stigen- nemlig balancegangen mellem det natio- de grad beror sig på billeder og korte ind- nale og det globale.

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 87

Det ligger i kortene, at det nationale Endelig er der det regionale europæi- rum vil blive opprioriteret og ikke kun ske niveau, hvor vi ikke mindst fnder som følge af en udmattelse efer femog- NATO og EU. Faktisk er det her, at vi tyve år med international aktivisme. Det fnder det egentlige behov for priorite- arktiske område vokser i betydning i og ring i dansk udenrigspolitik, for falder med, at isen smelter, og nye kommerciel- NATO og EU sammen, vil Danmark i le muligheder og geopolitiske fronter alarmerende grad miste sin evne til at vokser frem. Danmark har som bekendt beskytte sit nationale rum og varetage gjort krav på nordpolen og et gigantisk sine bredere globale interesser. arktisk område ud fra en vurdering af, at Den underliggende trussel er, at USA dette er forbundet med kontinentalsok- vil fnde Europa irrelevant og trække sig len ud for Grønlands kyst. Hermed er det fra det euro-atlantiske fællesskab, at også klart, at kongerigets sammenhængs- NATO dermed skal indlejres i EU, men kraf og spørgsmålet om Grønlands selv- at de europæiske lande har mistet sam- styre eller selvstændighed er af vital be- menhængskrafen. Europa vil så blive tydning. konsumeret af terror, immigration og I den anden ende af det nationale rum fygtningekrise, russisk revanchisme og ligger Østersøen, hvor Ruslands nye ag- en betændt indre national populisme gressive stil har genåbnet sikkerhedspoli- med socialistisk slagside. Uanset om det- tiske bekymringer. Ganske vist ligger Dan- te scenario kun vil udspille sig i moderat mark ikke i forreste linje som under den grad, så bør konsekvenserne veje så tungt kolde krig, nu hvor de baltiske lande er i de danske overvejelser, at de bliver ind- kommet ind i NATO, men vores evne til rammende for en skarpere udenrigspoli- at støtte dette fremskudte forsvar vil være tisk prioritering. Tre regionale forhold ligeså vigtig. springer i øjnene. Det globale engagement handler både For det første er det åbenlyst vigtigt at om den internationale orden, som er ud- fastholde USA’s interesse i Europa. Det trykt i folkeretten og FN’s mange institu- vil sige modarbejde tendensen i USA til tioner, og som i særlig grad er et værn at se europæere som free riders, som kø- for små lande, og om mulighederne for rer frihjul på det amerikanske engage- at skabe økonomisk vækst og velfærd for ment. Det handler om forsvarsvilje og det danske samfund gennem handel. dermed også forsvarsbudgetter, som må Naturligvis bør Danmark engagere sig op, men det handler også om en mål- her. Folkeretten og FN-institutionerne rettet diplomatisk indsats på europæisk skal udvikles i takt med verdens gang, plan for at udbrede kendskabet i USA til hvilket kunne gælde folkeretten omkring dybden og bredden i europæisk sikker- interne væbnede konfikter eller repræ- hedspolitik. Transatlantisk vilje og enga- sentationen af verdens store magter i gement er altså en klar dansk national Sikkerhedsrådet. Og handelsafaler bør interesse. ligeledes udvikles og vedligeholdes, så de For det andet skal Danmark gøre mere fortsat sikrer lige og fair markedsadgang for at støtte Tysklands kurs i Europa, for for små såvel som store økonomier og Tyskland er blevet det bærende element virksomheder. i EU. Tyskland søger fælleseuropæiske

BAGGRUND 88 | UDENRIGS 1 | 2016 løsninger, men er presset både af fod- Konklusion slæbende partnere i EU og kritikere på Med kommissoriet for den udenrigs- hjemmefronten, som hævder, at Tysk- politiske udredning og med Taksøe- land betaler for meget til fællesskabet. Jensen udredningen har Danmark fået en Det kritiske spørgsmål for Danmark og lejlighed til igen at overveje nytten af de andre lande er, om de kan bidrage til at centrere den udenrigspolitiske proces at styrke det politiske centrum i Tyskland omkring den nationale interesse. Den og derved modvirke passionen for nye bør tages alvorligt og ikke afejes med radikale løsninger. Danmark bør melde hensyn til visioner om, at politik bør klart ud – tabt folkeafstemning og forbe- bevæge sig ud over det nationale rum. hold til trods – at fælleseuropæiske løs- Tværtimod er den nationale interesse ninger er i Danmarks nationale interesse. en anledning til at styrke ræsonnemen- Endelig handler det om bygge bro mel- tet bag det politiske centrums prioriteter lem USA og Tyskland på den ene side og og imødegå den passionerede populisme, Frankrig og Storbritannien på den an- som trænger sig på. Ræsonnementet kan den. De to sidstnævnte lande er ikke og bør institutionaliseres i en ny uden- længere tonegivende som i gamle dage, rigspolitisk beslutningsproces. men de er dynamiske på deres egen Det bør også give anledning til politi- måde og uundværlige med hensyn til at ske overvejelser omkring tiltag, som først give EU og NATO en kollektiv karakter og fremmest kan styrke det regionale ni- ud over søjlebærerne USA og Tyskland. veau, for uden et stærkt NATO og EU Danmark bør her genopdage sin rolle som svinder grundlaget for at varetage øvrige brobygger mellem stormagternes projek- danske interesser. ter eller visioner – og styrke sit diploma- tiske netværk med andre små lande, som kan bidrage til brobyggeriet.

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 89 NATOs udfordringer: Forsikre, afskrække og genetablere

Af Tage Baumann

Den aktuelle militære situation er liggjorde en lydoptagelse, der angiveligt præget af to forskellige usikkerheder. var den tyrkiske kamppilots advarsel til Mod øst en kendt og konstant mod- det russiske fy om at dreje af, før det stander, en kendt trussel, en kendt kon- krænkede tyrkisk lufrum. Rusland fast- fikt men et ukendt handlemønster: holder, at fyet blev skudt ned over syrisk en statisk ustabilitet. Mod syd en ukendt område og henviser til, at navigatøren og stadigt skifende modstandergrup- på det russiske kampfy reddede livet og pering, en stadigt skifende trussel og landede i faldskærm på syrisk område. stadigt skifende koalitioner: en dyna- Piloten blev dræbt. misk ustabilitet. NATOs udfordring Flyet kom fra den russiske fyvestation er at fnde feksible, men konstante i den nordlige Latakia-provins i Syrien svar på de to ustabiliteter, både i form og var en del af den militære oprustning af afskrækkelse over for modstanderne i Syrien både i materiel og i militære og i form af forsikringer over for de handlinger, som præsident Vladimir NATO-lande, der grænser op til uro- Putin kort forinden, og til Vestens over- områderne. raskelse, havde gennemført til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad. Den 26. november 2015 forlangte NATOs Eller måske for at sikre russiske interes- generalsekretær Jens Stoltenberg i syv ser i den mellemøstlige storpolitik også store europæiske aviser, at der bliver i en tid efer Assad. skrevet et nyt, moderne regelsæt for Stoltenberg gjorde i sin minikronik i sikkerhed i Europa. de syv aviser opmærksom på, at det sik- Det gjorde han fordi NATO-landet kerhedsregime, der blev opbygget gen- Tyrkiet få dage forinden havde skudt nem årtier i organisationen for sikker- et russisk kampfy ned i grænseegnen hed og samarbejde i Europa, OSCE, og mellem Tyrkiet og Syrien. Tyrkerne sag- som har virket længe efer den kolde de, at fyet var i tyrkisk lufrum og ofent- krigs ophør, ikke længere magter udfor-

Tage Baumann er journalist på DR, Orientering. Hans primære stofområder er Tyskland og sikkerhedspolitik.

BAGGRUND 90 | UDENRIGS 1 | 2016

Svenskerne diskuterer stadig med sig selv, om en russisk luftøvelse over Østersøen i virkeligheden var et gennemspillet angreb på militære anlæg i Sverige. Polakkerne er derimod ikke i tvivl: En af de større øvelser i det vestligste Rusland og i Hviderusland var, siger den polske regering, helt klart vendt mod mål i Polen. dringen. Og at det tyrkisk-russiske pro- Alt det her og mere til – for eksempel blem er en brik i et meget større møn- det der samles under begrebet hybridkrig ster, der omfatter krisen i og om Ukraine – har skabt en stemning i Europa som i og de nye, aggressive sikkerhedspolitiske den kolde krigs hefigste dage, og det of- aktiviteter, som det russiske styre har fcielle NATO gør sig store anstrengelser lagt for dagen siden da. I form af militær for at forsikre om, at vi ikke står midt i opbygning i Ruslands vestlige og sydlige en ny kold krig. En forsikring, Jens Stol- grænseområder, i nyformuleringer af tenberg gentog så sent som på den store russiske doktriner, der udpeger NATO årlige sikkerhedskonference i München som en trussel mod Rusland og Rus- i midten af februar. lands fende, og i en øvelsesaktivitet i in- ternationalt luf- og sørum, som med re- Statisk og dynamisk ustabilitet gelmæssige mellemrum har truet med at Militært set er situationen præget af to krænke andre landes suverænitet og forskellige usikkerheder, sagde forman- tvunget europæiske lande til at afvise de den for NATOs militærkomite, den tjek- russiske styrker, når de blev for nærgå- kiske general Petr Pavel på samme kon- ende. ference: Mod øst en kendt og konstant Episoder som ofe nok har været fare- modstander, en kendt trussel, en kendt truende nær på at løbe ud af kontrol. Og konfikt men et ukendt handlemønster: som ved en analyse af russernes øvelses- en statisk ustabilitet, kalder han det. retning og øvelsesgenstand synes at gen- Mod syd en ukendt og stadigt skifende nemspille væbnede sammenstød med modstander-gruppering, en stadigt skif- andre europæiske lande og på deres tende trussel og stadigt skifende koa- territorium. litioner: en dynamisk ustabilitet, med Svenskerne diskuterer stadig med sig Pavels ord. selv, om en russisk luføvelse over Øster- NATOs militære udfordring er at fnde søen i virkeligheden var et gennemspillet feksible, men konstante svar på de to angreb på militære anlæg i Sverige. Po- ustabiliteter, den statiske i øst og den dy- lakkerne er derimod ikke i tvivl: En af de namiske i syd. Både i form af afskrækkel- større øvelser i det vestligste Rusland og se over for modstanderne og i form af for- i Hviderusland var, siger den polske rege- sikringer over for de NATO-lande, der ring, helt klart vendt mod mål i Polen. grænser op til uroområderne. De baltiske Dertil kommer så russiske advarsler til og de østeuropæiske medlemmer i øst, i blandt andre Danmark om, at vi kan bli- syd først og sidst Tyrkiet. ve mål for russiske atomvåben, hvis vi Det militære instrument til det er ved vælger at bidrage til et amerikansk ra- at tage form. Det er den hurtige udryk- ketskjold. ningsstyrke – NATO Response Force –

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 91 som hele tiden har været der, men som NATO, EU og Rusland først rigtig kom på sporet med Ukraine- NATO og EU har brug for hinanden i forskrækkelsen og de eferfølgende poli- lyset af disse nye udfordringer, og det er tiske beslutninger på topmødet i Wales måske en af grundene til, at netop USA for to år siden om at få styrken til at vir- så krafigt understreger, at Washington ke efer hensigten, at udvide den betyde- vil se et stærkt Storbritannien bevaret i ligt – en fordobling til 60.000 mand – og et stærkt EU, som udenrigsminister John at give den en særlig hurtig og slagkraf- Kerry formulerede det i München. tig ‘spydspids’-styrke, som kan rykke ud EU kan ikke formulere et militært svar med få timers, højst dages, varsel. Både på nogen af de her udfordringer, heller mod øst og mod syd, som Jens Stolten- ikke på terrorudfordringen, som det berg hele tiden minder om. foreløbige eferspil på terrorangrebene Det er imidlertid kun mod øst, i Balti- i Paris i november har vist. Det svar skal kum, i Polen og i Rumænien, at NATO op- ske i en koalition af villige og med støtte bygger en række mindre hovedkvarterer, af NATO på den ene eller den anden indretter fremskudte våbendepoter og hol- måde. Omvendt kan NATO ikke svare der betydelige NATO-styrker i en konstant militært på udfordringen fra Rusland i ‘øvelses-rotation’ for at forsikre Ruslands Ukraine, men må overlade det til EU naboer blandt NATO-landene om allian- sammen med USA at reagere med øko- cens solidaritet over for den trussel, som nomiske sanktioner mod Rusland. landene føler de er udsat for fra russisk Problemet her for både EU og NATO side. Mod syd er indsatsen mere difus og er, at hverken forsøget på at styrke de nye mindre i omfang. Udstationeringen af luf- frontlinjestater i øst eller forsøget på at værnsraketter af typen Patriot i Tyrkiet, tvinge Rusland til at ændre adfærd med brugen af NATOs varslingsfy AWACS i økonomiske sanktioner virker. Og pro- tyrkisk lufrum og lidt mere afedt NATOs blemet er samtidig, at Europa og USA træningsindsats i det nordlige Irak for at har brug for Rusland både i den fortsatte styrke de kurdiske peshmerga-styrkers proces omkring det iranske atompro- kampevner over for Islamisk Stat. gram og i forhandlingerne først om en På det allerseneste må også NATOs sø- holdbar våbenhvile, så en eller anden overvågning i Ægæerhavet for at spotte form for fredsproces i Syrien og derefer menneskesmuglere og overvåge fygtnin- det endelige opgør med Islamisk Stat i gestrømme mellem Tyrkiet og Græken- Syrien og Irak. land regnes med, i hvert fald hvis man Eller sagt mere direkte: Vesten, og altså ser fygtningestrømmene fra Syrien som NATO, har brug for at tale med Rusland, en sikkerhedstrussel mod NATO-områ- og gøre det på samme tid som alliancen det. Der er dem i NATO, der seriøst me- forsøger at forsikre de østeuropæiske ner, at en del af Ruslands regnestykke er, frontlinjestater om alliancesolidaritet i at fygtningestrømmen kan skabe så store lyset af den opfattede russiske trussel, og spændinger i sammenholdet i EU, at det samtidig med at NATO satser på militær europæiske projekt lammes eller bryder afskrækkelse med Moskva som adresse. helt sammen, hvad der også ville være et Det sidste blev nedfældet i vedtagelser- hårdt slag mod NATO. ne på topmødet i Newport i Wales for to

BAGGRUND 92 | UDENRIGS 1 | 2016

FOTO: Martin Breum

Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensen sammen i Alaska.

FOTO: NATO

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, på talerstolen på den store årlige sikkerheds- konference i München i midten af februar 2016.

år siden som en hensigtserklæring om, En stor stående styrke med mange værne- at NATO-landene igen vil stræbe efer at pligtige, der ikke sendes på udlandsmis- bruge to pct. af BNP på forsvaret. Fore- sioner, kan være dyr uden at levere kamp- løbig er det kun fem af NATOs 28 lande, kraf. En mindre, men mobil og feksibel der opfylder betingelsen. Danmark ligger styrke kan være billigere og alligevel leve- aktuelt på knap 1,1 pct., og det ændrer re mere kampkraf eller ‘bang for the sig ikke i det nuværende forsvarsforligs buck’, som amerikanerne ynder at sige. løbetid, det vil sige frem til udgangen af En BNP-procent siger nok noget om det 2017. Så Danmark vil ikke kunne melde politiske ambitionsniveau, men ikke ret ‘mission accomplished’ på udgiferne meget om de faktiske kampevner, som et på det kommende topmøde i Warszawa land kan stille op med. trods voksende amerikansk pres for at få Bundlinjen i regnestykket siden den de danske forsvarsudgifer op. bratte opvågnen med Ukraine-krise og Man kan indvende, at forsvarsudgifer Krim-annekteringen i marts 2014 er imid- som del af BNP dybest set er vås og et lertid, at hverken afskrækkelse eller sank- mål, der kun bruges i mangel af bedre. tioner har den ønskede efekt i Moskva,

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 93

og at nødvendigheden af samarbejde i mænien og de baltiske lande, som mener, Mellemøst-sammenhæng trænger sig på. at de har brug for mere håndfaste garan- Derfor må NATO forsøge at nå ud over tier end de roterende NATO-styrker, der sin egen beslutning om at standse det lige nu på skif er i de østeuropæiske lan- praktiske samarbejde med Rusland i det de. ‘På øvelse’ som det hedder. særlige NATO-Rusland Råd. Hvordan Det er i sig selv på grænsen af afalen det kan ske, kan ingen i dag sige. med Rusland om NATO-Rusland Rådet, men kan lige præcis forsvares, lød det fra NATO-Rusland Rådet den tidligere NATO-generalsekretær Ja- For nok hævder NATO stadig, at døren vier Solana i München. Det var Solana, til politiske konsultationer i Rådet står der forhandlede grundafalen med Rus- åben, men for eksempel Polens nye rege- land i 1997. Amerikanerne kommer øst- ring gjorde det helt klart på sikkerheds- europæerne lidt i møde ved at sige, at konferencen i München, at den ikke vil læser man det, der er trykt med småt i se nogen som helst beslutninger trufet i afalen, så kan det diskuteres, hvornår NATO-Rusland Rådet. Et forsøg på at der er tale om ‘substantielle styrker’, og genetablere samtalen med Rusland kan hvor meget NATO-infrastruktur der ikke være en del af en løsning, sagde den under afalen kan opbygges i områder polske udenrigsminister, for det vil give nær de russiske grænser. Rusland et veto i ting, som NATO skal Det her et et eksempel på de brud- Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensen sammen i Alaska. beslutte selv. Vesten og Rusland skal ikke fader, de seneste to års dramatiske æn- igen sidde og afgøre, hvordan vi andre dringer i det store sikkerhedspolitiske skal leve, slog Witold Waszczykowski fast billede har skabt internt i NATO, og det under debatten i det faste NATO-panel viser, hvilke krafanstrengelser, der skal på konferencen. til på det kommende topmøde i Warsza- Og mere end det. Waszczykowski sag- wa i juli 2016 for at få en fælles forståelse de, at Polen overhovedet ikke anerken- af, hvordan NATO skal reagere på de nye der hele den grundafale, der oprettede rammebetingelser for fortsat at opfylde NATO-Rusland Rådet. Det var før vi sin rolle som sikkerhedsgarant for alle blev medlem af NATO, så det er vi ikke NATO-lande. bundet af, sagde han. Og blev konkret: I NATO under den kolde krig følte “Lad gå med, at man kan tale sammen i europæerne på et tidspunkt, at de var rådet. Men den del af grundafalen nødt til at samles i en ‘euro-gruppe’ for (Founding Act), som siger, at NATO vil at hævde de særlige europæiske interes- afstå fra at udstationere ‘substantielle ser og synsvinkler over for Washington. styrker’ permanent i områder, der græn- I slutningen af 2015 var det de østeuro- ser op til Rusland, eksisterer ikke mere pæiske frontlinjestater, der mødtes i siden det russiske angreb på Ukraine, Bukarest i en slags ‘Østeuropa-gruppe’ sagde han. for at formulere deres fælles interesser Og derfor kræver Polen nærmest ulti- over for ‘det gamle NATO’. Og der er mativt, at der nu stationeres NATO-styr- meget lidt tvivl om, at de interesser ikke ker fast i Polen nær grænsen til Rusland. er fuldt ud forenelige med en samlet De polske synspunkter bakkes op af Ru- strategi, der kan gøre NATO i stand til

BAGGRUND 94 | UDENRIGS 1 | 2016 at opfylde sine opgaver over for alle at få NATOs opmærksomhed henledt på medlemslande. den sikkerhedspolitiske situation i Sorte- Man kan sige det enkelt: en NATO- havet. Her er balancen er forskubbet i soldat, der er fast stationeret i Polen, er russisk retning efer den russiske annek- ikke til rådighed for et forsvar af Tyrkiet, tering af Krim-halvøen, og NATO-lande hvis det er dér, truslen viser sig. Og et med Sortehavskyster føler sig under sti- krigsskib, der er fast stationeret i Sorte- gende sikkerhedspolitisk pres fra Rus- havet, er ikke til rådighed for en indsats land. i Nordatlanten, hvis det er dér, der er Iohannis sagde i sit oplæg til panel- behov for at stive NATOs suverænitets- diskussionen om NATOs fremtidige ud- håndhævelse af. fordringer også, at han ikke ser nogen modsætning mellem NATOs behov for Øget fokus på søstridskræfer at bekræfe de østeuropæiske landes sik- Det var da også fra den norske statsmini- kerhed og behovet for at genetablere en ster Erna Solbjerg, at den polske uden- sikkerhedspolitisk samtale med Rusland. rigsminister fk modspil i München. Sva- Det handler i stedet om at fnde den rette ret er ikke faste udstationeringer, svaret balance mellem de to, sagde han. er feksible og mobile styrker, sagde hun. Lidt i modsætning til den polske uden- Også den diskussion kommer uden rigsminister, som mellem linjerne fk tvivl på topmødet i Warszawa. sagt, at det er den forkerte vej at gå over- Solbjerg åbnede så endnu en front i hovedet at genetablere en sikkerhedspo- NATO-diskussionen ved at argumentere litisk samtale med Rusland. Rusland, for, at Alliancen på topmødet i Warszawa sagde han, opfatter konsultationer som igen ofrer mere opmærksomhed på sø- noget, der skal ende med enighed om et stridskræferne. “Aldrig siden den kolde ellert andet. For polakkerne betyder kon- krig er vi blevet udfordret så meget til søs sultationer med Rusland derimod ude- som i de seneste år. Fra Nordatlanten over lukkende at informere russerne og ikke Østersøen til Middelhavet og Sortehavet mere end det. mærker vi udfordringen”, sagde hun. Norge forsøger at fastholde NATOs op- Forud for Warszawa mærksomhed på den sikkerhedspolitiske Ordstyrer for panelet var den ameri- udvikling i Arktis og Nordatlanten, og kanske tidligere NATO-ambassadør og det er mere end sandsynligt, at Norge tidligere viceudenrigsminister for euro- kan få støtte til det perspektiv fra Dan- pæiske spørgsmål i State Department, mark. Et øget dansk fokus på Arktis er Nicholas Burns. Han rejste tre kerne- et af kravene i den rapport, som ambas- spørgsmål, som også vil være dagsorde- sadør Peter Taksøe-Jensen i begyndelsen nen for Warszawa-topmødet. af maj fremlagde om et samlet nyt syn Det første er spørgsmålet om at styrke på Danmarks udenrigs-, sikkerheds-, sikkerhedsgarantierne under NATOs forsvars- og udviklingspolitik. musketered – artikel fem i pagten – til de Kravet om øget fokus på søværnet baltiske lande og Polen i lyset af Ukraine. kommer også fra Rumænien, hvis præsi- Det andet er spørgsmålet om, hvorvidt dent Klaus Iohannis i München forsøgte NATO-landene har de nødvendige mili-

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 95 tære evner og kapaciteter, hver for sig år, og også andre lande har meldt om nye og samlet, og hvordan det kan lykkes at store udgifer til forsvaret. Men ikke alt få fertallet af medlemslandene op på at er, hvad det ser ud til. bruge to pct. af BNP på forsvaret fra Tysklands forsvarsminister, Ursula von 2018. Og det tredje er et centralt spørgs- der Leyen, har annonceret, at hun vil mål om NATOs ansvar over for partner- bruge omregnet næsten 1.000 milliarder landet Ukraine, og om NATO i sidste kroner ekstra på forsvaret de kommende ende skal yde ‘dødbringende våbenhjælp’, 15 år. Det kunne lyde som en væsentlig som Burns sagde, til Ukraine, så det kan oprustning, men i det kæmpebeløb gem- forsvare sit eget territorium. mer sig helt nødvendige udgifer til er- Den britiske forsvarsminister Michael statning af helt basalt udstyr, som tysker- Fallon samenfattede de praktiske proble- ne har slidt ned og forsømt at vedligehol- mer for NATO op til topmødet i juli i de de seneste mange år. Ikke kun større tre punkter. våbensystemer, køretøjer og kommuni- For det første må NATO indstille sig på kationsudstyr, men også soldaters person- at møde trusler fra enhver retning, ikke lige udstyr som natbriller, skudsikre veste kun fra én enkelt kant. Der må udvikles og den slags fundamentale ting. Og så en afskrækkelsesdoktrin, der er tilpasset skal mange tyske kaserner renoveres, fordi det 21. århundredes nye og langt mere de er blevet forsømt i lang tid, mens pen- usikre tid, en doktrin, som ikke bare fn- gene er gået til blandt andet den tyske der den rigtige balance mellem fremskudt styrke i Afghanistan. tilstedeværelse og evnen til at forstærke i Så mange af de ekstra penge går til bare en fart, men som sikrer NATO-landene at opretholde omtrent den kampkraf, ty- modstandskraf over for hybrid- og cyber- skerne har i øjeblikket, selv om der også i krig-angreb. Angrebsformer som udvisker det her program er en reel oprustning og skillelinjen mellem den militære og den modernisering. Men læren er, at ikke alle civile dimension. For det andet må udmeldinger om øgede forsvarsudgifer NATO blive bedre til at reagere hurtigt. kan omsættes direkte til øget kampkraf. Ikke bare med en spydspidsstyrke, men Og så skal det da lige tilføjes, at forsvars- også med de rigtige og feksible hjælpe- ministeren i Berlin endnu ikke har fået strukturer og måske især med en hurti- fnansministerens ja til den ambitiøse gere politisk beslutningsproces i Allian- udgifsplan. Et problem for topmødet i cen. Og for det tredje må det hele være Warszawa bliver netop at skille de politi- ordentligt fnansieret. ske udmeldinger og de reelle tilførsler Også de tre punkter kommer topmødet af militære evner til den samlede alliance til at arbejde med, for nok er noget sket i nøgternt fra hinanden. den retning, som Fallon her anbefaler, Der er ikke kun behov for fere penge, men der mangler stadig en del, før NATO men også for at genoprette nogle af de har en omfattende strategisk afskrækkel- evner, der de seneste ti-femten år er ble- sesevne, og der mangler stadig en del på vet ofret for at udvikle hurtigt deployer- fnansieringen. bare styrker over store afstande, det ‘ind- Storbritannien har sagt, at det vil bruge satsforsvar’ som Danmark besluttede sig 2 pct. af BNP hvert år de kommende fem for at lade aføse tidligere tiders territorial-

BAGGRUND 96 | UDENRIGS 1 | 2016 forsvar for at kunne påtage sig operatio- mellem NATO og Rusland for at kunne ner som den i Irak og i Afghanistan. håndtere den slags farlige mellemspil. Tyskland gik i samme retning, men har Sådan en afale fndes ikke mellem tænkt om og satser nu igen – i lyset af NATO og Rusland i dag, skriver han, Ukraine – på for eksempel tunge kamp- selv om der fndes enkelte bilaterale af- vognsbaserede enheder, der mere hører taler mellem Rusland og individuelle hjemme i territorial- eller områdeforsva- NATO-lande. ELN har opgjort, at der rets værktøjskasse end i indsatsforsvaret. fra marts 2014 til marts 2015 var 60 så- Danmark har trods de nye udfordrin- danne farlige situationer til søs og i luf- ger i nærområdet efer Ukraine ikke ten i det euro-atlantiske område. Og tænkt sig at se tilbage, men vil fortsat s senest den tyrkisk-russiske episode med atse på et indsatsforsvar. Det gjorde for- det nedskudte fy har ifølge Kearns på svarsminister Peter Christensen klart for dramatisk vis demonstreret behovet for nylig i en tale i Det Krigsvidenskabelige at få sådan en afale med Rusland. Også Selskab. det kan blive en af udfordringerne på Om topmødet vil vælge at gå videre Warszawa-topmødet. med generalsekretær Jens Stoltenbergs Og så kan topmødet i øvrigt få vanske- ønske om et nyt sæt regler for, hvordan ligt ved at beslutte ret meget, fordi det NATO og Rusland i den nye sikkerheds- kommer, netop som den amerikanske politiske situation undgår sådanne farli- præsidentvalgkamp nærmer sig sin var- ge mellemspil som den russisk-tyrkiske me slutfase. Og nok kan præsident Ba- fyepisode i grænseområdet til Syrien, rack Obama indgå afaler i Warszawa, undgår at fejlfortolke hinandens hand- men han skal have den amerikanske linger eller hensigter og undgår, at sik- kongres med sig, og den er alt andet kerheden går tabt, fordi enkeltepisoder end enig med manden i Det Hvide Hus. eskalerer ud af kontrol, står endnu uvist Resultatet kan blive, at USA’s politiske hen. manøvremulighed er stærkt begrænset på topmødet, og så kan mødet ikke be- Et ‘Memorandum of Understanding’ væge ret meget i og for alliancen. Uanset Lederen af den sikkerhedspolitiske hvor store udfordringerne er. tænketank European Leadership Net- Med generalsekretær Jens Stoltenbergs work (ELN), Ian Kearns, mener, at der ord så er det, vi ser nu, ganske vist ikke er alvorligt brug for en ny forståelse, en ny kold krig. Men det er en øjenåbner. et ‘Memorandum of Understanding’,

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 97 Frygten for PKK dikterer Tyrkiets Syrienpolitik

Af Deniz Serinci

Tyrkiet frygter, at en kurdisk stat i Syri- som nødhjælp Retsagen mod de to mænd en vil påvirke tyrkiske kurderes løsri- startede i marts og i begyndelsen af maj velsestrang. PYD, som administrerer blev Dündar og Gül idømt henholdsvis selvstyret i det nordlige Syrien, har fem år og ti måneders fængsel og fem års tætte bånd til PKK. Både PKK og PYD fængsel. betragter PKK’s stifer Abdullah Öcalan Sagen – og den våbentransport, som som dets leder, og der er billeder og de to redaktører afslørede – er yderst statuer af Öcalan overalt i det nordlige belastende for det regerende Retfærdig- Syrien, hvor PYD har magten. Og når heds- og Udviklingsparti (AKP) og præ- PKK-relaterede organisationer som sident Recep Tayyip Erdogan, da det PYD opretter en administration for sætter fokus på landets Syrienspolitik. de 2-4 mio. kurdere i Syrien, så frygter Ofcielt har tyrkerne taget afstand fra tyrkerne, at det kan inspirere de 15 mange af de syriske islamistiske grupper mio. kurdere i Tyrkiet til at gøre og benægter forlydender om, at de skulle det samme. støtte dem. Der er heller ikke noget bevis for, at Tyrkiet direkte skulle have støttet De fremtrædende tyrkiske redaktører den mest radikale af grupperne, nemlig Can Dündar og Erdem Gül blev i februar Islamisk Stat (IS). 2016 løsladt. De to mænd havde i fere Men uofcielt er det velkendt, at tyrki- måneder siddet fængslet, arresteret og ske grænsevagter fra 2012 og fremefer sigtet for ‘forræderi’. De havde afsløret, ofe har set den anden vej, når islamister at den tyrkiske eferretningstjeneste i – heriblandt fra IS – krydsede Tyrkiets januar 2014 – ifølge vidneudsagn fra en 877 kilometer lange grænse til Syrien, anklager og domstol, som nyhedsbureau- ofe kaldt ‘the jihadi highway’ ind i Syri- et Reuters har fået indsigt i – havde sendt en for at kæmpe mod to af AKP’s hoved- våben til ukendte modtagere i de dele af fender: Diktatoren Bashar al-Assad og Syrien, der er under islamistiske oprøre- Folkets Forsvarsenheder (YPG), der er res kontrol. Helt præcist var der tale om den militære gren af Det Demokratiske seks containere med våben, camouferet Enhedsparti (PYD), som anses for at

Deniz Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk.

BAGGRUND 98 | UDENRIGS 1 | 2016 være den syriske gren af Kurdistans Ar- organisation. Dermed blev det nemmere bejderparti (PKK). Sidstnævnte har lig- for amerikanske fy at bombe IS. get i krig med Tyrkiet i tre årtier og fgu- Men trods kursændringen ses stadig en rerer på EU’s terrorliste. tendens til, at tyrkerne først og fremmest En FN-rapport, der blev ofentliggjort i går efer PKK – og ikke IS, sådan som december 2014, beskrev Tyrkiet som den det internationale samfund helst ønsker. vigtigste rute for våben leveret til IS og Efer Suruc-massakren, der menes begå- al-Nusra-fronten, der er al-Qaedas lokale et af IS-folk, begyndte Tyrkiet at bombe afdeling i Syrien. I rapporten hed det PKK-stillinger i Iraks Kurdistanregion blandt andet, at “de feste [våben]forsy- og anholdt i de første uger efer 20. juli ninger er enten blevet beslaglagt fra de 1302 personer – hvoraf 847 ifølge en re- væbnede styrker i Irak, eller (i mindre geringstalsmand anklagedes for at være grad) Den Syriske Arabiske Republik. El- tilknyttet PKK, mens 137 er anklaget for lers er der primært blevet smuglet til ISIL at være tilknyttet IS. og [al-Nusra-fronten] gennem ruter, der Det hænger sammen med det faktum, går igennem Tyrkiet”. at Tyrkiet frygter PKK mere end det USA’s eferretningschef, James Clapper, frygter IS. Som pro-AKP-avisen Sabah anslog, at 60 pct. af de udenlandske krigere erklærede, så er PKK og dets syriske gren fnder vej ind til Syrien gennem Tyrkiet. PYD farligere end IS’. Når tyrkerne i den grad frygter PYD, Frygter PKK mere end IS som administrerer selvstyret i det nordli- Den tyrkiske regering afviser igen og ge Syrien kendt som ‘Rojava’ (der betyder igen beskyldningerne og henviser til, at Vest på kurdisk), så skyldes det PYD’s det er vanskeligt for dem at vide, hvem bånd til PKK. Selv benægter PYD, at det der tager over grænsen til Syrien med er en syrisk gren af PKK. Men både PKK fredeligt ærinde – såsom journalister – og PYD betragter PKK’s stifer Abdullah og hvem, der gør det for at deltage i Öcalan som deres leder. Der er billeder borgerkrigen. og statuer af Öcalan overalt i det nordlige Det er vigtigt at understrege, at Tyrki- Syrien, hvor PYD har magten. Flere af ets IS-kurs har ændret sig. Over 500 per- krigerne i YPG, den militære gren af PYD, soner blev i halvåret fra januar 2015 til har tidligere kæmpet for PKK. sommer samme år arresteret og anklaget Det faktum, at PYD bevidst udelukker for tilknytning til IS, og 1500 udlændin- og undertrykker andre PKK-kritiske kur- ge blev udvist af Tyrkiet på grund af diske partier, bekræfer blot tyrkerne i, at samme anklage. selvstyret i Rojava er en ren PKK-stat. Forholdet mellem IS og Tyrkiet blev Havde det kurdiske selvstyre i Rojava yderligere stærkt forværret efer, at for- ikke været styret af PKK/PYD, så kunne modede IS-bombemænd den 20. juli 2015 Tyrkiet måske godt leve med det. Faktisk dræbte 30 prokurdiske aktivister i byen er Tyrkiets bedste allierede i Mellem- Suruc i Sydøsttyrkiet tæt på grænsen til østen i dag Kurdistans Regionale Rege- Syrien. Derefer gav Tyrkiet USA lov til ring (KRG), der har haf selvstyre siden at bruge Incirlik-lufbasen i det sydlige 1992. 70 pct. af den tyrkisk-irakiske han- Tyrkiet i kampen mod den islamistiske del sker således mellem KRG og Tyrkiet.

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 99

Hvis kurderne i Syrien med tiden løsriver sig fra Damaskus, hvad sker der så. Vil kurderne i Tyrkiet blive inspireret til at gøre det samme? Det er den frygt, som mange tyrkere går rundt med. Og hvis først kurderne løsriver sig fra Tyrkiet, vil andre mindretal i landet – laz’erne, tjerkesserne, grækerne, araberne, armenierne – så også løsrive sig?

Huseyin Celik, talsmand for AKP, indi- Det forholder sig ganske anderledes kerede i juni 2014, at hans land er klar til med forholdet til de etniske fæller i Syri- at acceptere en selvstændig kurdisk stat i en, der er særdeles tæt knyttede til Tyrki- Irak. “Hvis Irak bliver delt, og det er ets kurdere. De syriske og tyrkiske kurde- uundgåeligt, så er de [kurderne] vores re har store ligheder i historie, dialekt og brødre”. ideologi – og det er AKP meget bevidst Men når PKK – eller PKK-relaterede om. Mange syriske kurdere stammer op- organisationer som PYD – opretter en rindeligt fra Tyrkiet og de taler den sam- administration for de 2-4 mio. kurdere me kurdiske kurmanji-dialekt. En tredje- i Syrien, så frygter tyrkerne, at det kan del af PKK’s guerillaer er syriske kurdere, inspirere de 15 mio. kurdere i Tyrkiet til og det samme er den tidligere leder af at søge samme form for selvstændighed. PKK’s væbnede føj, Fehman Huseyn. Det er allerede sket, vil mange mene: PKK valgte bevidst at fytte fokus væk Siden sommeren 2015 har der været til- fra Tyrkiet til Rojava, efer at fredspro- tagende kampe i Tyrkiets kurdiske om- cessen mellem AKP og PKK (2013-2015) råder mellem den Patriotiske Revolutio- gik i stå. For organisationen frygtede, at nære Ungdomsbevægelse (YDG-H), en dens popularitet – samt krigernes krigs- ungdomsafdeling af PKK, og de tyrkiske vanthed – langsomt ville afage, hvis den sikkerhedsstyrker. De sidste måneder har ikke holdt sig aktiv på slagmarken. Der- følgende mønster gentaget sig fere ste- for sendte PKK krigerne til Rojava for at der: Militante fra YDG-H barrikaderer bekrige islamisterne. På den måde kunne bestemte byer og bydele og graver vold- PKK over for baglandet i Tyrkiet pege på, grave for at forhindre ordensmagten i at at man trods våbenhvilen med den tyrki- komme ind i området. Derefer udråber ske regering stadig kæmpede og holdt sig YDG-H ‘selvstyre’ i området – ligesom aktiv – bare i Rojava. PYD har gjort i Rojava. Hvis kurderne i Syrien med tiden løs- Derudover har PKK-folkene i Tyrkiet river sig fra Damaskus, hvad sker der så. oprettet brigader ved navn YPS (De Civi- Vil kurderne i Tyrkiet blive inspireret til le Forsvarsenheder) tydeligt inspireret af at gøre det samme? Det er den frygt, som YPG i Rojava. mange tyrkere går rundt med. Og hvis først kurderne løsriver sig fra Tyrkiet, vil Tyrkiet og de syriske kurdere andre mindretal i landet – laz’erne, tjer- AKP behøver ikke frygte, at den kurdiske kesserne, grækerne, araberne, armenier- nationalisme i Irak vil påvirke kurderne i ne – så også løsrive sig? I så fald er fryg- Tyrkiet. For de færreste tyrkiske kurdere ten, at Tyrkiet falder fra hinanden. føler en tilknytning til KRG og deres fæl- Egentlig er en sådan frygt urealistisk, ler i Irak. hvis man skal tro meningsmålingerne.

BAGGRUND 100 | UDENRIGS 1 | 2016

PKK gik oprindeligt ind for et selvstæn- Formålet med sådan en zone er reelt digt Kurdistan, men droppede senere fra tyrkisk side at bremse PKK/PYD’s den idé til fordel for selvstyre inden for fremmarch i Rojava og drive en kile ind Tyrkiets grænser. PKK indså, at en selv- mellem Efrîn mod vest og Kobanê og stændig stat er urealistisk i Tyrkiet, idet Cezîre mod øst og dermed forhindre mange – måske op til halvdelen – af kur- oprettelsen af en sammenhængende derne bor i Vesttyrkiet og ikke længere i PKK-stat i Rojava. den østlige del af landet. Efer erobringen af Tel Abyad sagde Mange af disse kurdere i Vesttyrkiet Tyrkiets præsident Erdogan straks, at ønsker ikke at droppe deres familie og de han “aldrig vil tillade etableringen af en velbetalte jobs for at rejse til det ludfatti- ny stat syd for grænsen, i Nordsyrien”. ge og urolige Østtyrkiet i tilfælde af et Her henviser tyrkerne til, at de ikke ville selvstændigt Kurdistan. føler sig trygge ved at skulle være nabo til Meningsmålinger viser, at kun ca. 15 deres egen hovedfende gennem tre årti- pct. af kurderne i Tyrkiet bakker op om er, nemlig PKK – eller en syrisk afdeling en selvstændig stat – i en måling fra 2013 af den – lige syd for grænsen, hvorfra de afviste 77 pct. af kurderne uafængighed. kan angribe Tyrkiet. Flertallet ønsker i stedet fere kulturelle Da jeg fornylig besøgte Tyrkiet, sagde rettigheder inden for Tyrkiets grænser. en taxachaufør det således: “Var USA Disse tal forhindrer dog ikke tyrkerne i glad for at have et kommunistisk Cuba at opretholde et skræmmescenarium om i dets baghave? Var Israel glad for at have kurdisk selvstændighedstrang. For me- Fatah og senere Hizbollah som nabo i ningsmålinger viser samtidig, at et fertal Sydlibanon?” af etniske tyrkere er overbeviste om, at kurderne pønser på reel løsrivelse. Ikke en legitim leder Begivenheder i Rojava i maj 2015 bi- Tyrkiets Syrienpolitik handler ikke kun drog yderligere til den tyrkiske frygt: om PKK. Det handler også om, at tyrker- Egentlig havde PYD tre fysisk adskilte ne i det hele taget ikke anser præsident enklaver i Rojava, nemlig Cezîre, Kobanê Bashar al-Assad som en legitim leder. Da og Efrîn. I maj 2015 lykkedes det så YPG den nuværende præsidents far, Hafez at erobre byen imellem Cezîre og Kob- al-Assad, døde i 2000, havde naboen anê, nemlig Tel Abyad/Girê Sipî. Dermed mod nord håbet på, at eferfølgeren, den kunne PYD/PKK bedre forbinde de kur- kun 34-årige øjenlæge Bashar, ville ind- diske områder med hinanden og var der- føre gradvise reformer. med kommet et skridt nærmere drøm- Erdogan opfordrede rent faktisk det men om en sammenhængende enhed i syriske styre til at gennemføre demokra- Rojava – et syrisk Kurdistan. tiske reformer ‘før det er for sent’. Det Det gjorde, at den tyrkiske AKP-rege- skete ikke, og det syriske oprør brød ud ring igen lufede ideen om at oprette en i marts 2011, påvirket af revolterne i fyveforbudszone i Syrien, der skal stræk- Tunesien, Egypten, Libyen, osv. Tyrkiet ke sig cirka 90 km langs den tyrkisk-syri- begyndte herefer at give husly til den ske grænse og række 40-55 km ind i Sy- syriske opposition og Den Frie Syriske rien. Hær.

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 101

Tyrkiets interesse heri var og er, at 2004, da Jordans kong Abdullah i et in- Erdogan gerne ser, at Syriens fertal på terview med Washington Post brugte næsten 75 pct. sunni-muslimer – samme termen. retning inden for islam, som Erdogan For kongen betegnede den shiitiske og et fertal af tyrkerne tilhører – får del halvmåne en zone med shiitisk domi- i magten. nans, der starter hos de proiranske shia- Som det er nu, ligger næsten hele mag- muslimer i Bahrain, fortsætter til Iran, ten hos Assad-familien, der tilhører Ala- videre til det shiitiske Irak og til Syrien wi-sekten, der tæller omkring 12 pct. af og så slutter hos Libanons shiitiske Hiz- befolkningen, og som er en gren inden bollah-milits. Som seneste eksempel kan for shia-islam. Alawitterne får største- man sige, at de proiranske Houthi-oprø- delen af goderne og sidder tungt på mag- rere i Yemen også er kommet med i tapparatet, hæren og eferretningstjene- shia-halvmånen. sten, ligesom de ofe nyder forrang i ud- Den iranske hjælp til Hizbollah i Liba- dannelsessystemet og i forretnings- non bliver transporteret via Syrien. Hvis verden. Iran mister Syrien, så risikerer de også at Mange konservative muslimer, og miste Libanon. Shia-halvmånen vil der- Erdogan og AKP har deres baggrund i med miste to steder, hvorved Tyrkiets den konservative politiske islam, anser iranske rivaler vil være dobbeltsvækket. generelt alawitterne som vantro og uisla- miske, fordi sekten helligholder profeten Assad og PYD Muhammeds fætter Ali, hvilket er i strid Det faktum, at Assad og PKK/PYD angi- med islams monoteisme. veligt arbejder sammen, bekræfer tyr- Alawitterne adskiller sig på mange kerne i, at de er omringet af fender, og at måder teologisk fra sunni-islam, idet de de derfor må føre en ofensiv politik på lægger mindre vægt på Koranen og hver- området. ken går i moské, tager til Mekka eller Når PYD/PKK pludselig har kunnet beder på den muslimske måde, og for- få et område i Nordsyrien, som PKK ikke holdet mellem alawitterne og sunni- formåede at få på 30 år i Tyrkiet, hænger muslimerne har derfor til tider været det sammen med, at Assad i slutningen stormfuldt. af juli 2012 selv trak sine soldater, efer- En regering ledet af en sunni-islamisk retningsfolk og politi ud af en række bevægelse i Syrien kan hjælpe AKP-rege- landsbyer langs den syrisk-tyrkiske ringen med at konsolidere sin indfydelse grænse, hvor kurderne dominerer. og magt i Mellemøsten og Nordafrika i I stedet overtog PYD kontrollen med de kommende år som modvægt til den området. I de dage havde Assads regime mangeårige shia-rival Iran, hvis indfy- travlt med det ulmende oprør i Damas- delse man ønsker at begrænse. kus, hvorfor han formentlig valgte at Som med Saudi-Arabien og Qatar, eferlade Nordsyrien til PKK. handler Tyrkiets Syrienpolitik også om at Hvad var Assads formål med sådan en reducere den shia-muslimske halvmånes handel med PKK/PYD? Han forsøgte at magt i Mellemøsten. Betegnelsen neutralisere kurderne, der før havde væ- ‘shia-halvmånen’ blev første gang kendt i ret, og på den måde sikre sig, at de ikke

BAGGRUND 102 | UDENRIGS 1 | 2016 tilsluttede sig oprøret imod ham. Der- regionen, hvor anti-Assad turkmenske med slap Assad også for at skulle bruge oprørsgrupper, der er støttet af Tyrkiet, militære ressourcer på at holde fred og opererede. Derudover var man irriterede orden i Nordsyrien. Den opgave blev ud- over, at Rusland med dets indtog i Syrien- liciteret til PKK/PYD: Da nogle kurdere krigen kort tiden forinden reelt havde så demonstrerede mod Assad, som i byen sikret, at Assad kunne blive siddende. Amude i juni 2013, tøvede PYD’s militæ- Sidst men ikke mindst, brød tyrkerne re gren YPG ikke med at skyde og dræbe sig ikke om russernes samarbejde med tre anti-Assad-demonstranter, hvilket YPG/PYD/PKK. styrkede anklagerne om, at det kurdiske Ifølge AKP-regeringens talsmand, Bu- parti arbejdede sammen med regimet i lent Arinc, fordriver YPG turkmenerne i Damaskus. Ved at støtte tyrkernes fende de områder, som den kurdiske milits ind- kunne Assad også hævne sig på naboen tager. Pro-AKP avisen Sabah taler lige- mod nord, der støttede FSA mod Assad. frem om, at “PYD begår systematisk et- Egentligt var der ikke noget nyt i As- nisk udrensning”. sad’ernes støtte til PKK. Assads far, havde I årtier har tyrkiske politikere og medi- været allieret med PKK i over 20 år, og er talt om, at tyrkisktalende folkeslag PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan blev og bliver undertrykt i fx Sovjetunio- levede i eksil i Damaskus i to årtier. nen/Rusland, Kinas Xinjiang-provins, Årsagen til Syriens historiske støtte til det tidligere kommunistiske Bulgarien PKK var, at landet havde fere udeståen- og Irak under Saddam Hussein. Men der med Tyrkiet. Assad var imod Tyrki- bortset fra i Cypern i 1974 har Tyrkiet ets annektering i 1938 af Hatay-provinsen, sjældent grebet ind for at forsvare et tyr- der indtil da havde været syrisk. Ligele- kisk mindretal uden for Tyrkiet. Allige- des var Assad imod Tyrkiets vanddæm- vel fastholder det tyrkiske establishment ningsprojekt GAP, der angiveligt vil re- omtalen af de undertrykte tyrkiske brød- sultere i mindre vand fra Eufrat og Tigris, re, simpelthen fordi det appellerer til der strømmer fra Tyrkiet til Syrien. vælgernes nationalistiske bevidsthed i Tyrkiet. Turkmenerne Således bliver den kurdiske og russiske En faktor, der også spiller en rolle i Tyr- behandling af turkmenere brugt til at kiets Syrienpolitik, er de tyrkisktalende legitimere Tyrkiets politik i Syrien, om turkmenere i Nordsyrien. Millioner end den sjældent medfører nogen hand- af syrere har rødder i dette folk, som tyr- ling. kerne på den anden side af grænsen iden- tifcerer sig med af historiske, kulturelle Genopliv fredsprocessen og sproglige årsager. I en tyrkisk befolkning, hvor et fertal Da Tyrkiet nedskød et russisk fy i efer- ifølge meningsmålinger anser PKK for at året 2015, fordi det russiske fy havde være en fende, vil de færreste kunne ac- været inde i tyrkisk lufrum i 17 sekun- ceptere at få selvsamme PKK – eller en der, var en underliggende årsag blandt syrisk gren af den – som nabo. andet turkmenerne. AKP var irriteret Egentlig var der en fredsproces mellem over, at Rusland bombede Bayirbucak- PKK og AKPs regering i Tyrkiet fra 2013

BAGGRUND UDENRIGS 1 | 2016 | 103 til 2015. Efer at begge parter beskyldte et, sådan som han og hans far har gjort hinanden for ikke at have levet op til de- det fra 1979 til 1998 og igen fra 2012 og res forpligtelser i afalen, brød processen frem. sammen i juli 2015. Men selv hvis forholdet til PKK bliver Hvis fredsprocessen i fremtiden bliver forbedret, så vil et andet problem fortsat genoptaget og munder ud i en afale, eksistere, nemlig Assad. AKP kræver, at sluttes der fred med PKK. Hvis først han går af som leder af Syrien. Det har Tyrkiet begraver stridsøksen, vil der for- dog lange udsigter efer Ruslands indtræ- mentlig ikke være grund til at opretholde den i krigen, hvor den syriske regerings- det fendtlige forhold til PKK/PYD i Sy- hær er i ofensiven og regeringen for- rien. En fredsslutning med PKK’s afde- mentlig kan se frem til at blive siddende, linger i både Tyrkiet og Syrien vil være i hvert fald i dele af Syrien. en kæmpe fordel for AKP, for så kan As- sad ikke længere bruge PKK mod Tyrki-

BAGGRUND 104 | UDENRIGS 1 | 2016 Anmeldelse: Ny dansk litteratur om EU

Af Uffe Østergård

To garvede journalister som kender Bruxelles ud og ind, giver hver deres aktuelle bud på, hvad der foregår ‘Nede i EU’. Og de vinder ved at blive læst sammen.

Jacob Langvad: Europas svære fælles- skab. Columbus 2015, 144 s.

Jens Tomsen: Kommissærens første 100 dage. Gyldendal 2015, 225 s.

Vi er ikke forvænte med seriøs oplys- ning om EU-samarbejdet på dansk. Der er ganske vist mange dygtige EU- specialister, hvoraf mange er uddannet på European University Institute i Firenze. udfordret institutionerne og de indarbej- Men fertallet af forskerne følger Viden- dede samarbejdsmetoder. skabsministeriets krav om at publicere Samtidig har vi fået et mere EU- i specialiserede tidsskrifer på engelsk, skeptisk Europa-Parlament og en ny eventuelt suppleret med optræden i Kommission, der har lovet at være am- de elektroniske medier. bitiøs på store sager og beskeden på Den eneste store undtagelse er den små sager. Det er derfor yderst velkom- fremragende lærebog Europa i foran- ment at to garvede journalister som dring af Marlene Wind, Morten Kelstrup kender Bruxelles ud og ind nu har givet og Dorte Sindbjerg Martinsen fra 2008. os hver deres aktuelle bud på hvad der Den er ganske vist kommet i en udvidet foregår i det, selv for mange politisk og opdateret udgave i 2012, men fre år interesserede, så ferne EU. “Nede i EU” er lang tid, især i europæisk politik som det hedder hos såvel modstandere i disse år hvor krise efer krise har som de stadig mere lunkne tilhængere.

Uffe Østergård er professor emeritus i europæisk historie, Department for Business and Politics, CBS og adjungeret professor i moderne europæisk historie, Aarhus Universitet

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 105

Lissabon-traktaten om at Kommissio- Mere end en lærebog nen skal udnævnes under hensyn til Jacob Langvad er en af de ret få danske sammensætningen af Europa-Parlamen- journalister som dækker EU professio- tet fk introduceret et nyt begreb ‘spids- nelt fra Bruxelles, hvor han bor siden kandidater’ – med angelsaksisk skade- 1993. Han har kompetent og veloriente- fryd kaldt ‘Spitzen-kandidaten’ for at ret berettet til Weekendavisen, Mandag understrege det mærkelige tyske krav Morgen og P1 Orientering i alle årene og om demokrati i EU. har nu samlet sine resultater i en diskret Alt dette og meget mere oplyses man udseende bog om EU på lærebogsforla- kort og klart om hos Jacob Langvad med get Columbus. indlagte småhistorier og skarpe analyser Den er camouferet som en lærebog i af alt fra Grækenlands underskud til samfundskundskab for gymnasiet, men striden med Rusland om Ukraine. det skal man ikke lade sig afskrække af. Den har ganske vist opsummeringer og De første 100 dage pædagogiske spørgsmål. Men der er først Langvads gode lærebog vinder ved at og fremmest tale om en velskrevet, præ- blive læst sammen med erhvervsjournali- cis og aktuel redegørelse for det europæi- sten Jens Tomsens redegørelse for Mar- ske samarbejde med mange illustrerende grethe Vestagers første tre måneder som historier og satiretegninger. EU kommissær for konkurrence. Hendes Reelt har vi her den første helt opdate- område er et af de tungeste poster, idet rede redegørelse for EU’s aktuelle situati- Kommissionen både er eferforsker, an- on og de mange kriser der presser fælles- klager og dommer i sager om overtræ- skabet, samt en opdateret fortælling om delse af den fri konkurrence. tilblivelsen af den nye Kommission Kommissionens afgørelser kan gan- under ledelse af luxembourgeren Jean- ske vist indklages for EU-Domstolen i Claude Juncker i 2014. Luxembourg. Og bliver det, som i 2002 Som noget nyt lykkedes det Europa- hvor Kommissionen tabte tre højt prof- Parlamentet at få valget af Kommission lerede sager. Men magtfuld og admini- ud i det åbne og væk fra regeringernes strativt tung er posten. Det får man et sædvanlige afaler i korridorerne i det levende indtryk af i Tomsens bog der Europæiske Råds skumle Justus Lipsius er baseret på lange interviews med Vest- bygning. Den ligger godt nok kun et ager, suppleret med redegørelser for langt stenkast fra Kommissionens fr- Juncker-Kommissionens tilblivelse. føjede Berlaymont bygning på den Han skildrer såvel hendes overraskende anden side af rue de la Loi på vejen til exit fra dansk politik, de grundige forbe- Europa parlamentets to imposante byg- redelse til høringen i Parlamentet – som ninger. Men repræsenterer en traditio- hun klarede i fn stil – og de første tre nel mellemstatslig og lukket politisk måneders arbejde fra indsættelsen 3. verden. november 2014 til april 2015. Regeringslederne blev imidlertid Dertil kommer indslag om hendes overhalet af EU-parlamentarikerne der ledelsesstil der er mere personlig og min- med henvisning til en ulden paragraf i dre hierarkisk end normalt i et EU der

ANMELDELSE 106 | UDENRIGS 1 | 2016 stadig er præget af fransk forvaltnings- tingelserne på det indre marked gennem kultur, selv om sproget helt overvejende lejlighedsvise referater af Economist og er blevet engelsk efer udvidelserne i Financial Times. 1995 og 2004. Hendes nordiske stil illu- Danskerne går ind for markedssamar- streres med en beskrivelse af indretnin- bejdet, men hvordan det fungerer i detal- gen af kontoret, hvor hun sidder lige ved jer, overlader vi gladeligt til virksomhe- døren for at kunne tage imod besøgende der og lobbyister. Livet er som bekendt blot ved at vende sig om. for kort til EU. At bogen fremtræder som noget i ret- ning af en helgenkåring af Margrethe Lakridspiber og krumme agurker Vestager som politiker og leder må man Skulle man alligevel have lyst til at sætte tilskrive genren. Det samme gælder de sig ind i nogle af de fnere detaljer er det mange gentagelser. For her er vi tættere nu muligt i disse velskrevne og til tider på dagligdagen i arbejdet i Kommissio- ligefrem spændende bøger. Hos Langvad nen end man ellers kommer i litteratu- er der oven i købet blevet plads til et fnt ren. Ingen ved hvordan det vil gå med kapitel om Bruxelles som by og hoved- de tunge retssager hun har indledt mod stad i det splittede land Belgien. Et andet giganter som Google og Gazprom. kapitel oplyser om de mange fejlagtige Men indtil videre har hun imponeret danske myter om EU, fra den misforståe- verdensofentligheden. Dog mest uden de rapport om et forbud mod lakrids- for Danmark for, som Jens Tomsen piber til reglerne om krumme agurker. skriver, følger danske medier kun med De sidste er blevet til selve sindbilledet i ‘kedelige’ emner som konkurrencebe på europæisk overregulering, men var i virkeligheden en stor dansk sejr der fk overført danske pakningsregler for agur- ker til europæisk niveau. Der kan være mange fere af danske gartneres lige agurker i en kasse end sydeuropæiske ‘krumme’ agurker der er vokset på jor- den uden kontrol. Men den sejr var der ingen som ønskede at tage ansvaret for da eksemplet kom frem i kampen om Maastricht-traktaten i 1992. EU er mange ting, men især detaljer. Det bliver man klogere på i disse bøger, som til gengæld prisværdigt undlader at diskutere de mytologiske forestillinger om ‘national suverænitet, der spiller så stor en rolle i argumentationen fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Som til gengæld ikke synes at interessere sig for indfydelse.

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 107 Anmeldelse: Dør om dør med morderne Af Thomas Bo Pedersen

Forfatteren Eline Mørch Jensen har på fornem vis givet stemme til ofre, bødler og vidner under og efer folkemordet i Cambodia.

Eline Mørch Jensen: Elefantens blodige bug. Jensen & Dalgaard, 2015, 180 s.

Det er den verdenshistoriske begivenhed, som næsten er for grusom at forholde sig til: Cambodias tragedie – eller rettere dens episke kulmination under de Røde Khmerers rædselsregime fra 1975-1979. Både før og efer Pol Pots maoistiske mareridts-eksperiment er hundredtusin- der cambodianere gået til i bombarde- menter, krige og hungersnød – men på intet tidspunkt i så enormt et omfang, som under Khmer Rouge-regimet. Der foreligger utallige bøger og flm om dette Mørch Jensens nye bog Elefantens blodige menneskeskabte vanvid – beretninger fra bug også en modig satsning af både for- de overlevende, journalistiske reportager lag og forfatter. og videnskabelige analyser. Mange af I bogen har både ofre og bødler frasagt dem af meget høj kvalitet. Derfor er med sig glemslens nådige tusmørke – nok for- udgivelsen af journalist og forfatter Eline di de i virkeligheden ikke har noget valg.

Thomas Bo Pedersen er bosat i Hanoi og arbejder i dag som direktør for den danske virksomhed Mascot International Vietnam. Han har beskæftiget sig med Cambodia, siden han kom til landet som en af de første danske journalister under den vietnamesiske besættelse af Cambodia i 1980'erne.

ANMELDELSE 108 | UDENRIGS 1 | 2016

Jeg gætter på, at Eline Mørch Jensen selv egen prustende vejrtrækning”. en purun- på dette punkt deler vilkår med bogens ge bøddel fortsætter senere sin karriere i 16 hovedfgurer. Som sine kilder har for- Toul Sleng – Khmer Rouge-regimets be- fatteren ikke kunnet rumme den indsigt, rygtede forhørscenter, der blev indrettet i hun har erhvervet sig igennem sine man- et tidligere gymnasium i hovedstaden ge samtaler med de, som oplevede Cam- Phnom Penh. Mindst 14.000 mennesker bodias holocaust. Den bog måtte ud, gik deres undergang i møde her – et i øv- uanset om nogen gider eller tør læse den. rigt beskedent antal i betragtning af, at Der må sættes ord på tingene for at kom- mellem 2 og 3 millioner mennesker me- me videre, som det hedder i bogen – sagt nes at have mistet livet under Khmer og skrevet på en hel befolknings vegne. Rouge-årene. Måske er det også dette engagement, Vi møder også den ultimative overle- der gør bogen så læseværdig. Autencite- velseskraf i Hin, en 17-årig dreng, der ten nærmest fyder fra siderne, når de har mistet både arme og ben efer at have lavmælte vidnesbyrd ruller over scenen. udløst en af de millioner af miner, der Forfatteren selv er helt usynlig i bogen – fortsat fyder i Cambodias landdistrikter. ingen småklynkende indikationer af de Hin – eller rettere hans torso – krabber søvnløse nætter, der må have været et nu omkring på et skateboard langs fo- uomgængeligt element i Eline Mørch den i Phnom Penh og tigger sig vej i sin Jensens projekt gennem den lange re- udsigtsløse færd gennem tilværelsen. searchfase. Det er først og sidst khme- Proteserne har han for længst smidt væk, rerne selv, der taler. efer han opdagede, at det giver fere små- mønter, når han krabber omkring med Bøddel ved tvang synlige arm- og benstumper. Som Khmer Rouge-børnesoldaten, der Sådan fortsætter det side efer side med beretter om sin første opgave som bøddel indlevende portrætter af den brogede – den dødsdømte har i desperat hunger skare, som Eline Mørch Jensen har mødt stjålet nogle håndfulde ris. Dommen under sine ophold i Cambodia. Alle ak- bliver tvangs-eksekveret af den 12-årige tører giver deres besyv med – ofre, mor- dreng, der bliver tvunget op på scenen, dere og vidner. hvor en Khmer Rouge kommissær står klar med en jernbeslået bambusstok. Manden, der malede sine mareridt “Mødelederen kaldte mig frem, og jeg Læseren møder en af denne anmelders fk bambusstokken trykket i hånden. gode bekendte i Phnom Penh, den nu af- Den gik mig til midt på brystet, når den døde kunstmaler Vann Nath, der som de hvilede på jorden. Jeg gjorde mig umage andre fgurer optræder under pseudonym for at slå så hårdt jeg kunne fra første i bogen. Vann Nath har malet samtlige slag. I begyndelsen skreg han og tryglede malerier i Toul Sleng, som nu er museum. om nåde, men lidt efer lidt ebbede hans Malerier, som dagligt får besøgende til at kræfer ud, og stemmen blev svagere. blegne. Enkelte kaster endog op. For Vann Til sidst hørtes kun slagene og lyden af Nath har skildret i fotografske detaljer, knogler, der knustes, blandet med min hvad han oplevede i disse rædselsår.

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 109

Som han selv engang sagde til en cho- i de røde khmerers østlige zone nær keret gæst: “Undskyld jeg forskrækker grænsen til Vietnam. dig. Men at male er min måde at komme Vi andre kan kun gisne om, hvordan mine mareridt til livs på”. Jeg tror, at Vann det føles, når man på gaden den dag i Nath ville have været fuld af lovord over dag møder den mand, der myrdede ens Eline Mørch Jensens bog – det var også elskede for øjnene af familien. Den sorte hans projekt at give ofrene stemme, hvil- Khmer Rouge uniform og det ternede ket han arbejdede utrætteligt for lige til tørklæde er kasseret til fordel for et jakke- sin død for et par år siden. sæt. For nu indtager den samme mand en magtfuld post i byledelsen med alle de Den bitre lektie privilegier det indebærer. De velmanicu- Vann Nath døde som en trist og bitter rerede hænder er de samme, som kvalte mand. For ham var det ikke den store folk med plasticposer, fordi ammunitio- trøst med Lillian Helmann-prisen og nen var rationeret. de andre hædersbevisninger, som han Man kan ikke lade være at spørge sig modtog af velmenende internationale selv, hvor mange der mon er parate til at organisationer. I mere end 30 år kæmpe- stå frem og vidne mod disse mordere, de han sammen med en lille gruppe ak- baseret på opfordringer fra lidt naive tivister for at få stillet Khmer Rouge- udenlandske eksperter, som forsikrer, at lederne til ansvar. Lederen af Toul Sleng, retten nok skal gå sin gang. Enhver der kendt som ‘Duc’, er en af de meget få, der følger udviklingen i Cambodia, er helt er blevet dømt. Hovedparten er gået fri. på det rene med, at der aldrig er kommet I et baglokale hjemme hos sig selv noget, der minder om demokratiske til- gemte Van Nath de malerier, som det stande ud af den største og mest kostbare nuværende Hun Sen-regime ikke ønske- Nation Building, som FN nogensinde de udstillet. Malerier, der kredser om har foretaget. den sidste bitre lektie, som blev Vann Cambodia er fortsat et brutalt og re- Nath til del: Hulheden og den manglen- pressivt samfund af de værste på de kan- de konsekvens i det FN-fnansierede rets- ter – og det siger ikke så lidt. Spørg blot opgør med de endnu levende Khmer forfatteren ‘Vanna’, som har delt sine bar- Rouge-ledere. ske arbejdsvilkår med Eline Mørch Jen- Årsagen til denne oprørende kendsger- sen. Den censur, som Vanna lider under, ning får Eline Mørch Jensen også fnt er endda i småtingsafdelingen, sammen- med i en eferskrif om de endeløse rets- lignet med de mange, mange kritikere, møder i Phnom Penh: Der skal under in- som det nuværende Hun Sen-regime har gen omstændigheder graves alt for dybt i gjort kort proces med, siden de vietname- denne sag – alene fordi det nuværende siske tanks bragte dem til magten i 1979. regime rummer et utal af Khmer Rou- ge-veteraner, inklusive Cambodias altdo- Mangelfuld hukommelse minerende stærke mand, premiermini- Eline Mørch Jensen har med Elefantens ster Hun Sen og parlamentsformand Blodige Bug markeret sig som en aldeles Chea Sim, der begge var centralt placeret glimrende dokumentarist med respekt

ANMELDELSE 110 | UDENRIGS 1 | 2016 for de mennesker, hun har sat sig for at Det var faktisk Sihanouk selv, der som portrættere. Det er måske også denne re- gammel og syg lod sig presse til at køre spekt, som er årsagen til, at forfatteren Ranariddh helt ud på et sidespor - og i ikke altid fanger de små huskefejl eller stedet lod sin anden søn, den Hun Sen- dramatiseringer her og der hos kilderne. allierede Norodom Sihamoni overtage Det gælder Khmer-Rouge bødlen, som tronen. fortæller at han oplevede sine forældre Sihamoni formår uden slinger i valsen brænde ihjel under et napalm-bombar- at holde gode miner til Hun Sen-regimets dement, foretaget af de enorme B52- magtspil, mens broderen er sat uden for bombefy, som føj så højt, at man aldrig al reel indfydelse. hørte dem. Hvis drengen virkelig havde Disse koleriske indvendinger rokker oplevet dette napalm-bombardement, ikke ved, at Eline Mørch Jensen har skre- ville han vide, at de altid blev gennemført vet et fornemt bidrag til vores forståelse med de små lavtgående F6 Hell Cat fy, af mekanismerne i folkemordet i Cam- som var kendt og frygtet blandt bønder- bodia. Hun afstår eksplicit og klogeligt ne overalt i både Cambodia, Laos og fra at besvare spørgsmålet ‘hvorfor’? I Vietnam. stedet har hun holdt sig til at forklare Et andet eksempel på kildernes mangel- ‘hvordan’. Og det har hun gjort så efer- fulde hukommelse er en af bogens politi- trykkeligt og fortræfeligt. ske Khmer Rouge-veteraner, der fortæl- Og så er der endda blevet plads til at ler, hvordan kommunistpartiet blev for- trække linjerne op til vore dages Cambo- budt efer general Lon Nols militærkup dia. Det sker med disse ord fra en vel- i 1970. I virkelighedens verden var det uddannet matematiklærer, der slår sig fyrst Norodom Sihanouk, der 10 år før igennem som taxachaufør: indledte en skånselsløs menneskejagt på “Der er stadig en afgrund mellem rige virkelige og indbildte kommunister. og fattige, mellem dem der sidder på Sidst men ikke mindst har forfatteren magten og dem, der må bestikke sig frem forvekslet den nu afdøde fyrst Sihanouks og hutle sig igennem. Bønderne lever to sønner, som befnder sig på hver sin stadig i mørke. Det samme gør alle tig- side i den dybe politiske konfikt, der gerne og luderne – selvom lysene blinker fortsat præger Cambodia. om kap med lysene i alle andre asiatiske Det er ikke Ranariddh, der har aføst byer (...) Eneste fremskridt er, at bom- sin far på den legendariske, omend nu berne ikke længere regner ned over os”. politisk betydningsløse tronstol i det smukke palads ved Ton Le Sap-foden.

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 111

Anmeldelse: Uendelig krig? Af Mie Roesdahl

Fremragende historisk dokument om dansk og amerikansk tænkning, politikudvikling, og praksis med hen- syn til samtænkning af militære og civile instrumenter i de krige, Dan- mark har været militært engageret i gennem de seneste ca. 15 år. Men for- fatteren argumenterer på basis af traditionel sikkerheds- og forsvars- politisk tænkning og undlader at trække på hele konfikt- og freds- forskningsfeltet, som har stadig mere velfunderede svar på de spørgsmål, som han overordnet stiller.

Henrik Ø. Breitenbauch: Uendelig Krig? – Danmark, Samtænkning og Stabilise- ring af Globale Konfikter. Djøf Forlag, 2015, 211 s. og amerikansk tænkning, politikudvik- Med bogen har seniorforsker og center- ling, instrumenter og praksis omkring leder ved Center for Militære Studier samtænkning af militære og civile in- på Københavns Universitet, Henrik Ø. strumenter i de krige, Danmark har Breitenbauch, skrevet et fremragende været militært engageret i gennem de historisk dokument, der dækker dansk seneste ca. 15 år.

Mie Roesdahl er ph.d.-studerende og leder af et Carlsberg-finansieret forskningsprojekt om menneskerettigheder og fredsopbygning ved Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC) og Institut for Menneskerettigheder.

ANMELDELSE 112 | UDENRIGS 1 | 2016

Bogen dækker på baggrund af solide uklart, hvorfor netop USA skulle vise sig kilder det danske engagement i Afgha- at blive Danmarks forsvars- og sikker- nistan og Irak både i processerne der hedspolitiske inspirationskilde i en peri- førte frem til engagementet, og i udvik- ode fra omkring 2000 og frem til i dag. lingen af doktriner og praksis ‘på jorden’. Det er interessant, at Breitenbauch Bogens ‘metode’ bygger på en distink- peger på, at netop samtænkningsbegre- tion mellem at forstå krigen i sig selv og bet er det, der har gjort det muligt at krigen i politisk kontekst. ‘Krig i kon- skabe politisk opbakning til militærinter- tekst’ er grundstenen i Breitenbauchs ventioner, endda fra venstreføjen i afdækning af, hvordan samtænknings- Folketinget. Gennem samtænknings- begrebet er opstået, hvorfor det er rele- diskursen er militærintervention blevet vant, og hvordan det udfolder sig i prak- sat ind i rammen af en bredere politisk sis. Breitenbauch leder os sikkert igen- og humanitær dagsorden og indsats. nem vigtige diskussioner, der strækker Hvis man alene havde skullet argumen- sig fra Clausewitz’ forståelse af krig i tere for, at den militære indsats kunne kontekst, militæraktivismens opståen, skabe de ønskede resultater, havde det betydningen af krigen mod terror og formentlig været svært at skabe denne hvordan det har påvirket international konsensus omkring dansk militær- sikkerhedstænkning og i sidste ende aktivisme. udviklingen af ‘samtænkning’ både i Men når andre redskaber knyttes til Danmark og i USA. den militære indsats bliver situationen Den sideløbende udvikling i forsvars- en anden, og den militære indsats skal politikker og militærdoktriner i Dan- ikke længere i sig selv retfærdiggøres i mark og USA er beskrevet, så det giver forhold til det ønskede mål. læseren en dyb indsigt i nogle systemer, institutioner og de indlejrede strategiske Værdimæssigt ståsted og taktiske processer, der sjældent er Bogen er veldokumenteret i sin gennem- mulige for almindelige mennesker at få gang af udviklingen af samtænkningsbe- adgang til. Dermed har Breitenbauch grebet og på den bagvedliggende politik, skabt et vigtigt tidsbillede, der burde doktriner og praksis, men der er ikke lagt have en bred læserskare med interesse skjul på Breitenbauchs værdimæssige for forsvars- og sikkerhedspolitik. ståsted. Det er godt. Forfatteren mener Breitenbauch påpeger i bogen, at helt tydeligt, at samtænkning er en god Danmark følger USA i sit interventions- ting, både historisk set og i en fremtidig mønster. Det er tydeligt af hans meget udenrigs- og sikkerhedspolitisk tænk- solide indsigt og beskrivelse af udviklin- ning. gen i dansk og amerikansk forsvarspoli- Den tydelighed omkring værdimæssigt tik og doktrin-udvikling, at dette er til- ståsted er vigtig at have i baghovedet, fældet. Det er dog ikke helt klart for specielt fordi bogen også indeholder læseren, hvorfor dette er tilfældet. Andre mange sektioner, der har en debatterende europæiske lande har fulgt andre spor karakter. Og det betyder, at man som end det ‘militæraktivistiske’, og det er læser skal være klar over, at nogle af de

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 113 vigtige og omdiskuterede problematikker Breitenbauch vælger med sin vinkel i omkring konsekvenserne af national bogen at skabe et solidt overblik over samtænkning ikke gives en fyldestgøren- dansk og amerikansk udenrigs- og for- de behandling i deres egen ret. Det gæl- svarspolitisk tænkning omkring sam- der fx det forhold, at civilsamfunds- tænkning og stabilisering. Det er interes- organisationerne gennem en tættere sant, meget interessant. Men når Breiten- ‘samtænkt’ koordination med en dansk bauch bevæger sig ind i diskussioner om, militær intervention opfattes som part i hvordan vi skal forstå de væbnede kon- konfikter som dem i Afghanistan og fikter, der skaber død, ødelæggelse og Iraq og dermed ikke kan udføre det massive fygtningestrømme, så står han humanitære eller udviklingsmæssige på et svagt grundlag. arbejde, de kom for at lave. Breitenbauch argumenterer på basis af Dette meget vigtige aspekt af omkring den traditionelle sikkerhedspolitiske og samtænkning henviser Breitenbauch til forsvarspolitiske tænkning, og dermed et ‘praktisk problem’, der skyldes det undlader han at trække på hele konfikt- ‘handicap’, at Udenrigsministeriet ikke og fredsforskningsfeltet, som har stadig kan bestemme over NGO’erne. Hvis mere velfunderede svar på de spørgsmål Udenrigsministeriet faktisk kunne be- som Breitenbauch overordnet stiller til, stemme fuldt og helt over NGO’erne og hvordan krig kan håndteres og forebyg- diktere, at de skulle koordinere tættere ges, og hvordan Danmark kan bidrage med militæret i et givet konfiktområde, til stabilisering af globale konfikter. ville det erfaringsmæssigt betyde fere overgreb på NGO-repræsentanter, svæ- Begrebsforvirring rere arbejdsforhold og mindre efekt af Hvorvidt samtænkning bidrager til sta- den civile del af indsatsen – og dermed bilisering må bero på, om midlet (sam- også mindre samlet efekt af den danske tænkning) er relevant i forhold til både indsats. årsagen til problemet og til det mål, der Desuden undlader bogen at komme søges nået. Men Breitenbauch defnerer ind på den udfordring, at et tættere sam- ikke nogen af delene klart. Forståelsen af arbejde mellem de enkelte landes egne krige og deres årsager bliver beskrevet forskellige institutioner og instrumenter meget kort og med begreber, der ikke i et givet geografsk område, som det var altid giver mening. Flere steder i bogen tilfældet i Afghanistan, ikke nødvendig- omtaler Breitenbauch for eksempel kri- vis gør det lettere at koordinere landene gen som ‘globaliseringens mørke side’, imellem og skabe en sammenhængende men han forklarer ikke, hvad det er ved strategi for engagementet i et konfikt- globaliseringen, der skaber krig (hvis det ramt land. er sådan det skal forstås). Med titlen Det er vigtigt som læser at vide, at ‘Uendelig krig?’ er det overraskende, bogen ikke nødvendigvis giver et dæk- at der ikke er en klarere beskrivelse af kende og balanceret blik på disse proble- krigens væsen og årsager. matikker – men ved man det, er den På samme måde er der en vis begrebs- fortsat interessant. forvirring, når det gælder forebyggelse

ANMELDELSE 114 | UDENRIGS 1 | 2016 og håndtering af krige eller væbnede processer og forebygge konfikter. De konfikter. feste europæiske lande har i den samme Der bruges alt fra stabilisering, inter- periode haf stærke udenrigspolitiske national ordenshåndhævelse, global sik- agendaer, vidensområder, og hele afde- kerhedsadministration, international kri- linger i deres ministerier, der beskæfiger sestyring til ‘helhedsorienteret konfik- sig med forebyggelse og transformation tadministration’. Og begrebet sikkerhed af væbnede konfikter – med overskrifer er ikke defneret på trods af, at det står i som Human Security (Schweiz), Civil kernen af bogens problematik. Der tales Crisis Prevention, Confict Resolution, om at civile indsatser ikke kan skabe sik- and Post-Confict Peace-Building (Tysk- kerhed. Men hvad er så sikkerhed? Sikker- land), Peace and Security for Develop- hed kan være, at man som borger i et land ment (Sverige) og Peace and Reconciliati- ved, at når man bliver tilbageholdt af po- on (Norge). litiet vil man ikke blive tortureret; at man, Som det fremgår af Breitenbauchs bog, når høsten slår fejl på grund af tørke, ved står Danmark nu med en erfaring, der i at der andre måder at skafe mad til sine langt højere grad er relateret til en type børn; at man kan gå til lægen uden at af internationalt engagement, hvor man blive overfaldet. også har en militærindsats, mens man, Mange lande der arbejder målrettet for ulig andre Europæiske lande, ikke har at styrke konfiktforebyggelse og sikker- udviklet et stærkt politik- og metode- hed bruger begrebet ‘human security’. apparat der fokuserer på at skabe bære- Breitenbauch forholder sig ikke til spørgs- dygtig fred og sikkerhed i bred forstand. mål om, hvem der defnerer, hvad sikker- Hvis Danmark mener at have tilstræk- hed er, og hvordan menneskelig sikker- kelig dokumentation for, at den militær- hed hænger sammen med national sik- aktivistiske tilgang har bidraget til at kerhed, der igen hænger sammen med skabe mere fred og færre konfikter i ver- global sikkerhed. den og vil fortsætte ad det spor, så vil den Bogen er et nyttigt tidsbillede på tænk- viden Breitenbauch tilbyder os i sin bog, ningen i dansk og amerikansk udenrigs- være nyttig. Hvis ikke, skal svarene på og forsvarspolitik i de seneste 15 år, men Danmarks fremtidige rolle i verden på den forholder sig ikke til det aspekt, at det udenrigs- og sikkerhedspolitiske om- Danmark har fokuseret langt mindre end råde fndes et andet sted. ‘sammenlignelige’ lande i Europa på, hvordan man efektivt kan støtte freds-

ANMELDELSE UDENRIGS 1 | 2016 | 115 Bognoter

Af Vibeke Sperling

Garrels, Anne: Putin Country: A tik af Putin, men lytter i stedet til loka- Journey into the Real Russia. Farrar, le stemmer, som den gamle mand, der Strausand and Giroux 2016, 240 s. siger: “Stalin fornyede vort land og gjor- Bogen af NPR korrespondenten, der har de det stærkere. Alt hvad vi har nu, bygger dækket Sovjetunionen og Rusland i næ- på det, som Stalin opnåede. Vi er ingenting sten fre årtier, har til formål at besva- uden Putin”. re det simple spørgsmål: Hvad får russer- ne til fortsat at slutte massivt op omkring Hartman, Janet Hudon: Journey Into Vladimir Putin? Forfatteren mener, at Poland: My Roots in Grandfather’s Vil- Vesten har bidraget til det, senest med lage. Create Space Publishing Platform sanktionerne som følge af annekteringen 2015, 268 s. af Krim og russiske styrkers indgreb i det “Rejsen ind i Polen” er forfatterens østlige Ukraine. “Vestlige sanktioner har erindringer om familien og søgning hidtil haf den modsatte af den ønskede efer egne rødder. Det er også hendes efekt. Mange russere er bare blevet mere erklærede mål at beskrive den historie, overbeviste tilhængere af Putin”. Bogen der skal kendes for at forstå polakkernes bringer minder om hendes tidligere karakter. Hun fremhæver, at borgerne i “Naked in Baghdad” (2003), en dagbog hendes nye hjemland, USA, typisk kun fra hendes ophold i Irak op til og under kender lidt til Warszawa og Krakow og den amerikansk ledede invasion af den slet intet til de små landsbyer eller rene irakiske hovedstad. Denne bog handler landbrugsland. Hun vil vise det “sande også om, hvordan tiden ikke bare bringer Polen, der er skjult for verden og ofe uventede kulturelle forandringer, men glemt af eferkommerne til de vovehal- også forstærker deprimerende karakter- se, der drog over havet under livstruende træk i en stor nation, men i “Putin Coun- forhold på overfyldte fartøjer. Historien try” fokuserer hun især på minebyen om polske indvandrere sluttede ikke med Tjeljabinsk i Ural, “et af verdens mest forbløfende statistikker eller modtagel- forurenede steder”. Tjeljabinsk regionen sescentre på Ellis Island. Den fortsatte i var forbudt land for udlændinge i sov- årtier, og vi er undertiden heldige nok jettiden på grund af dets atomreaktorer til at opdage, hvem vi virkelig er”. og forskningscenter. Garrels har siden 1993 besøgt Tjeljabinsk adskillige gange Kalb, Marvin: Imperial Gamble: Putin, og fået mange venner og kontakter, som Ukraine, and the New Cold War. optræder i bogen. Hun fokuserer ikke, Brookings Institute Press 2015, 230 s. som så mange andre nyere bøger, på kri- Den tidligere journalist og Harvard

BOGNOTER 116 | UDENRIGS 1 | 2016 professor Marvin Kalb går tilbage til da Ved kommunismens fald stod Rumæni- Katarina den Store gjorde Krim til en en som det mest forarmede, deprimeren- tikkende international bombe og fører de og grå af de nye frie lande, og det ene- historien op til, da Vladimir Putin cho- ste hvor opgøret med kommunismen var kerede verden ved at erobre Krim i marts blodigt. Rumænien har siden indhentet 2014 og derefer give militær og poli- meget. I dag er den politiske udvikling i tisk støtte til separatisterne i Østukraine. Polen, Ungarn og Bulgarien en trist hi- Den eferfølgende dramatiske forvær- storie, mens demokratisk tænkning og ring af øst-vest forholdet har rejst man- begejstring for Europa derimod er stærk ge spørgsmål om Putins provokerende i Rumænien. Det er en forrygende rej- politik og Ruslands og Ukraines fremtid, sefortælling, flosof- og kulturhistorie som Kalb i denne bog adresserer. Hans samt politisk analyse i en cocktail. Kap- intime kendskab til området går langt lan synes at have læst alle eksisterende til bage. Han var chef for CBS i Moskva fag- og skønlitterære værker om landet i 1950’erne og siden presseofcer ved og have talt med alle flosofer, historike- USA’s ambassade i Sovjetunionen. Kalb re, præster, bønder og godtfolk af interes- går imod den traditionelle visdom, at se blandt rumænerne. Putin “pludselig” besluttede at invade- re Krim. Putin havde derimod ventet på Lichtenstein, Peter M: Teories of Inter- det rette tidspunkt, siden det såkaldte national Economics. Routledge, Reprint Maidan oprør i Kijev, som drev Putins Edition 2016, 332 s. allierede Viktor Janukovitj fra magten, Lichtenstein påpeger, at økonomiske brød ud. Putin var og er af den opfattel- teorier opstår inden for de tilstedeværen- se, at Ukraines opposition truer Ruslands de sociale, økonomiske og politiske ram- eksistens. Bogen dykker dybt ned i rus- mer og som løsningsforslag til aktuelle sisk og ukrainsk historie for at forklare, problemer. Men for at forstå kompleksi- hvad der holder dem sammen, men teten i dagens gensidige afængighed i også hvad der adskiller dem. international økonomi, må vi ifølge for- fatteren erkende vigtigheden af de øko- Kaplan, Robert D.: In Europe’s Shadow. nomiske teorier, som er gået forud. Two Cold Wars and a Tirty-Year Jour- De vigtigste af dem præsenterer bogen, ney Trough Romania and Beyond. og forfatteren kritiserer megen internati- Random House 2016, 287 s. onal økonomisk litteratur for ikke at Tidskrifet Foreign Policy har udnævnt placere de teorier, som de behandler, Kaplan, der er forfatter til en række uden- inden for denne historiske kontekst. rigspolitiske bestsellere, til en af verdens Hvert af bogens kapitler viser den nød- 100 mest fremtrædende tænkere. I den- vendige gensidige afængighed af ne bog fokuserer han på Rumænien som skoler af teorier om international økono- et land på kanten af Centraleuropa og i mi ved at inkludere en historisk kompo- skyggen af en særlig form for kommunis- nent, der viser, hvordan hver skole af me under Nicolae Ceausescu, som han tænkning har udviklet sig, hvorfor den betegner som nationalfascist. Det er en blev udviklet og hvilken betydning den dyster historie, men også opmuntrende. har i verden af i dag.

BOGNOTER UDENRIGS 1 | 2016 | 117

Longerich, Peter: Hitler. Biographie. Putins krige. Det er ikke Putin og andre Siedler Verlag 2015, 1295 s. politikere, der har hovedrollerne i bogen. Man skulle mene, at der var rigeligt med De ses mere som produkter af udviklingen Hitlerbiografer på markedet. Men per- end som dens ledere. Hovedrollerne har spektiverne i biograferne har ændret sig de folk, som tog kontrol med medierne og gennem årene. Mens et af standardvær- opfandt den dominerende fortælling om kerne, Joachim C. Fests biograf fra 1973 dagens Rusland. Det var de pludseligt rige fremstillede Hitler som den egentlige mænd, som tog kontrol med medieland- aktør og centrum for al handling under skabet, redaktører af aviser og TV-værter, nationalsocialismen, så taler senere Hitler- og det var russiske ideologer og spindokto- fortolkere om “den svage Diktator”. Sir rer, der opfandt dagens Rusland. Ian Kershaw fortolkede i sin Hitler-bio- graf (1999/2000) “das Dritte Reich” som Zimeray, Francois: Jeg har set det sam- et system af konkurrerende elementer i me ansigt overalt. Gyldendal 2016, 160 s. en polykratisk struktur, der blev radikali- Oversat fra fransk af Niels Lyngsø. serede i konkurrencen med hinanden Den franske ambassadør i Danmark skri- om Førerens gunst. Endnu senere do- ver i sine erindringer, at han valgte at minerede forestillingen, at der var tale blive advokat “ud fra en lidenskabelig om et “folkefællesskab”, der sluttede op trang til at forsvare nogen”. Han forlod en om Hitler i en mere eller mindre slut- politisk karriere for et virke som rejsende tet kreds. Peter Longerich har udgivet en menneskeretsambassadør. Han beskriver, række bøger om naziledere, herunder hvordan han har set menneskerettighe- Himmler (2007) og Goebbels (2010) og derne blive trådt under fode i konfikter sætter nu trumf på med et mastodontisk i Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, værk om Hitler. Tjetjenien og Congo. Han var på gennem- snitlig 100 rejser om året i sine fem år Ostrovsky, Arkady: Te Invention of som ambassadør for menneskerettig- Russia. Te Journey from Gorbachev’s heder. Han fremhæver, at der ikke er Freedom to Putin’s War. Atlantic Books forskellige måder at lide, og at menne- 2015, 383 s. skerettighederne er universelle, “fordi Den russiskfødte britiske journalist har mennesket er universelt”, lidelse univer- rapporteret 15 år fra Moskva for Financial sel, og protesten vil derfor være den Times og siden Te Economist. Han kred- samme overalt i verden. Han opererer ser i bogen om spørgsmålet, hvordan et med begrebet “undertrykkelsens verdens- land, der frigjorde sig selv fra 70 års kom- grammatik” og bryder med diplomatiets munisme, er endt som en af de største normale regler, når han skriver, at “Fran- trusler imod Vesten og frem for alt imod krig forherliger revolutionerne” og derfor landets egen fremtid. Hvorfor er menne- kommer til at blande Oplysningstiden og sker, der tog afstand fra kommunismen, Rædselsherredømmet sammen. Det gør endt med at acceptere en statsideologi un- ifølge forfatteren Frankrig “ude af stand der Vladimir Putin? Bogen er en rejse gen- til at forstå, hvordan en fredelig overgang nem forhistorien for friheden, der kom til demokrati kan fnde sted”. med Mikhail Gorbatjov, frem til Vladimir

BOGNOTER 118 | UDENRIGS 1 | 2016

Om Selskabet Om Udenrigs INDHOLD

Fra redaktionenDET UDENRIGSPOLITISKE SELSKAB 1 UDENRIGS ER UDKOMMET SIDEN 1946 Klumme: En usædvanlig mand, Klaus Carsten Pedersen 2

Det Udenrigspolitiske Selskab er en privat, PROTEKTOR REDAKTION UDGIVER TEMA Charlotte Flindt Pedersen (ansvarshavende) Det Udenrigspolitiske Selskab almennyttig forening. Den er stifet i 1946 Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Danmark som arktisk stormagt, Martin Breum 7 Brita Vibeke andersen Amaliegade 40 A, 1256 København K. med det formål at fremme kendskabet til Danmarks bidrag i Arktis, Vittus Qujaukitsoq ÆRESMEDLEM 15 +45 33 14 88 86 og højne interessen for udenrigspolitiske REDAKTIONSSEKRETÆR [email protected] Geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitikUffe Ellemann-Jensen,i Arktis, tidl. udenrigsminister23 spørgsmål i Danmark. Selskabet er uafæn- Mads Nørgaard-Larsen www.udenrigs.dk Mikkel Vedby Rasmussen gigt af såvel det ofentlige og de politiske BESTYRELSE USA’s strategiske interesser i Arktis, Bo Lidegaard 31 REDAKTIONSKOMITÉ partier som af erhvervs- og organisations- Lykke Friis, prorektor, (bestyrelsesformand) DIREKTION Lene Frøslev Ruslandsinteresser. politik Det i Arktis, tager ikkeEkaterina stilling Klimenko til politi- Merete Ahnfeldt-Mollerup, arkitekt, P.hd38 Charlotte Flindt Pedersen Hans Mouritzen Rigsfællesskabetske spørgsmål, i multilateraltmen fungerer arktisk udelukkende forskningssamarbejde, Christian Friis Bach, FN undergeneralsekretær46 Mette Skak SEKRETARIAT Rasmussom Gjedssøformidler Bertelsen af information, og Morten debat Rasch og kon - Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet Anna von Sperling Brita V. Andersen Rigsfællesskabtakter. saml dig! Sofie Rose og Simon MølholmVictoria Olesen Bernstorff, B.A. 53 Vibeke Sperling Der er i øjeblikket omkring 1.000 person- Ingelise Bogason, cand.mag. Den grønlandske forbindelse, Marc Jacobsen 63 Martin Selsøe Sørensen lige medlemmer. Yderligere 150 personer er Henrik Breitenbauch, centerleder, center for Uffe Østergaard Videnskabsdiplomati i Arktis – et udenrigspolitisk værktøj, 72 medlemmer via et halvt hundrede frmaer militære studier Mariaog Tammelin institutioner. Gleerup Selskabet har en ungdoms- Camilla Brückner, chef for UNDP Nordic DESIGN OG TRYK afdeling U35 med ca. 150 medlemmer. Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister Design: Kiberg & Gormsen Det Udenrigspolitiske Selskab holder Troels Frøling, tidl. generalsekretær, Atlant- regelmæssigt møder, konferencer og andre sammenlutningen BAGGRUND Udenrigs udkommer tre gange årligt. Connie Hedegaard, formand for CONCITO Danmarksformer nationale for arrangementer interesse: med Et nødvendigt fremtræden instrument- 79 Redaktionen afsluttet 15.11.2015 Zubair Butt Hussain, cand.polit. i en deprioriteret danske ogaktivisme, udenlandske Sten talere. Rynning Arrange - menterne, der er forbeholdt Selskabets med- Michael Jarlner, udlandsredaktør Abonnementspris 250 kr., institutioner 400 NATOs udfordringer: Forsikre, afskrække og genetablere, Tage Baumann 87 lemmer og særligt inviterede gæster, holdes Anne Knudsen, chefredaktør kr. Frygtensom forhovedregel PKK dikterer i det centraleTyrkiets København. Syrienpolitik, DenizSteen Serinci Langebæk, landsretssagfører95 Er man interesseret i at blive medlem, Suzanne B. Danneskiold Lassen, journalist så send venligst en mail med en kort Lukas A. Lausen, stud. scient. pol. ISSN 1395-3818 Anna Libak, udlandsredaktør LITTERATURpræsentation til [email protected] Mogens Lykketoft, formand, FN’s generalfor- Ny dansk litteratur om EU, Uffe Østergård 102 samling Læs mere på www.udenrigs.dk Dør om dør med morderne, Thomas Bo Pedersen Siegfried Matlok, journalist 105 Uendelig krig?, Mie Roesdahl Ida Nicolaisen, seniorforsker 109 Klaus Carsten Pedersen, cand.polit. Bognoter Vibeke Sperling, journalist 113 Nils Chr. Wang, kontreadmiral, chef for for- svarsakademiet

BOGNOTER OM | SELSKABET Om Udenrigs INDHOLD

Fra redaktionen 1 UDENRIGS ER UDKOMMET SIDEN 1946 Klumme: En usædvanlig mand, Klaus Carsten Pedersen 2

REDAKTION UDGIVER TEMA Charlotte Flindt Pedersen (ansvarshavende) Det Udenrigspolitiske Selskab Danmark som arktisk stormagt, Martin Breum 7 Brita Vibeke andersen Amaliegade 40 A, 1256 København K. Danmarks bidrag i Arktis, Vittus Qujaukitsoq 15 +45 33 14 88 86 REDAKTIONSSEKRETÆR [email protected] Geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitik i Arktis, 23 Mads Nørgaard-Larsen www.udenrigs.dk Mikkel Vedby Rasmussen

USA’s strategiske interesser i Arktis, Bo Lidegaard 31 REDAKTIONSKOMITÉ DIREKTION Ruslands politik i Arktis, Ekaterina Klimenko 38 Lene Frøslev Charlotte Flindt Pedersen Hans Mouritzen Rigsfællesskabet i multilateralt arktisk forskningssamarbejde, 46 Mette Skak SEKRETARIAT Rasmus Gjedssø Bertelsen og Morten Rasch Anna von Sperling Brita V. Andersen Rigsfællesskab saml dig! Sofie Rose og Simon Mølholm Olesen 53 Vibeke Sperling Den grønlandske forbindelse, Marc Jacobsen 63 Martin Selsøe Sørensen Uffe Østergaard Videnskabsdiplomati i Arktis – et udenrigspolitisk værktøj, 72 Maria Tammelin Gleerup DESIGN OG TRYK Design: Kiberg & Gormsen

BAGGRUND Udenrigs udkommer tre gange årligt. Danmarks nationale interesse: Et nødvendigt instrument 79 Redaktionen afsluttet 15.11.2015 i en prioriteret aktivisme, Sten Rynning Abonnementspris 250 kr., institutioner 400 NATOs udfordringer: Forsikre, afskrække og genetablere, Tage Baumann 87 kr. Frygten for PKK dikterer Tyrkiets Syrienpolitik, Deniz Serinci 95

ISSN 1395-3818

LITTERATUR Ny dansk litteratur om EU, Uffe Østergård 102 Dør om dør med morderne, Thomas Bo Pedersen 105 Uendelig krig?, Mie Roesdahl 109

Bognoter 113

OM | SELSKABET FEBRUAR 2016 · TIDSSKRIFTET PÅ DANSK OM UDENRIGSPOLITIK OG INTERNATIONALE FORHOLD U

D Tema: Arktis E N R

I Vinderartiklerne fra artikelkonkurrencen G S

1

Danmarks nationale interesse

2 0 1

6 Anmeldelser: Ny dansk litteratur om EU

FOTO: Martin Breum