University of Copenhagen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Den grønlandske forbindelse Jacobsen, Marc Published in: Udenrigs Publication date: 2016 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2016). Den grønlandske forbindelse. Udenrigs, 2016(1), 65-73. http://udenrigs.dk/wp- content/uploads/2016/06/20161.pdf Download date: 01. Oct. 2021 Martin Breum FOTO: Anmeldelser: Ny dansk litteratur om EU Danmarks nationale interesse Vinderartiklerne fra artikelkonkurrencen Tema: Arktis FEBRUAR 2016 · TIDSSKRIFTET PÅ DANSK OM UDENRIGSPOLITIK OG INTERNATIONALE FORHOLD UDENRIGS 1 2016 Om Udenrigs INDHOLD Fra redaktionen 1 UDENRIGS ER UDKOMMET SIDEN 1946 Klumme: En usædvanlig mand, Klaus Carsten Pedersen 2 REDAKTION UDGIVER TEMA Charlotte Flindt Pedersen (ansvarshavende) Det Udenrigspolitiske Selskab Danmark som arktisk stormagt, Martin Breum 7 Brita Vibeke andersen Amaliegade 40 A, 1256 København K. Danmarks bidrag i Arktis, Vittus Qujaukitsoq 15 +45 33 14 88 86 REDAKTIONSSEKRETÆR [email protected] Geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitik i Arktis, 23 Mads Nørgaard-Larsen www.udenrigs.dk Mikkel Vedby Rasmussen USA’s strategiske interesser i Arktis, Bo Lidegaard 31 REDAKTIONSKOMITÉ DIREKTION Ruslands politik i Arktis, Ekaterina Klimenko 38 Lene Frøslev Charlotte Flindt Pedersen Hans Mouritzen Rigsfællesskabet i multilateralt arktisk forskningssamarbejde, 46 Mette Skak SEKRETARIAT Rasmus Gjedssø Bertelsen og Morten Rasch Anna von Sperling Brita V. Andersen Rigsfællesskab saml dig! Sofie Rose og Simon Mølholm Olesen 53 Vibeke Sperling Den grønlandske forbindelse, Marc Jacobsen 63 Martin Selsøe Sørensen Uffe Østergaard Videnskabsdiplomati i Arktis – et udenrigspolitisk værktøj, 72 Maria Tammelin Gleerup DESIGN OG TRYK Design: Kiberg & Gormsen BAGGRUND Udenrigs udkommer tre gange årligt. Danmarks nationale interesse: Et nødvendigt instrument 79 Redaktionen afsluttet 15.11.2015 i en prioriteret aktivisme, Sten Rynning Abonnementspris 250 kr., institutioner 400 NATOs udfordringer: Forsikre, afskrække og genetablere, Tage Baumann 87 kr. Frygten for PKK dikterer Tyrkiets Syrienpolitik, Deniz Serinci 95 ISSN 1395-3818 LITTERATUR Ny dansk litteratur om EU, Uffe Østergård 102 Dør om dør med morderne, Thomas Bo Pedersen 105 Uendelig krig?, Mie Roesdahl 109 Bognoter 113 OM | SELSKABET UDENRIGS 1 | 2016 | 3 Fra redaktionen Sjældent har Arktis haf en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden end netop nu. Det blev understreget i begyndelsen af maj, da udenrigsgranskeren Peter Taksøe-Jensen i sin udredning konkluderede, at ‘Danmark sammen med Grønland er en arktisk stormagt’. Temaet for dette nummer er derfor særdeles aktuelt: Martin Breum skriver om Danmark som arktisk stormagt; Vittus Qujaukitsoq ser på, hvad Danmark kan bidrage med i Arktis; Mikkel Vedby Rasmussen analyserer de geopolitiske rammer for kongerigets sikkerhedspolitik; og Bo Lidegaard og Ekaterina Klimenko beskæfi- ger sig med henholdsvis USA’s og Ruslands interesser og politik i Arktis. Temaet afsluttes med de tre vinderartikler fra Det Udenrigspolitiske Selskabs og Udenrigs- ministeriets artikelkonkurrence, der netop havde Arktis som emne. I baggrundssektionen sætter Sten Rynning fokus på ‘Danmarks nationale interesse’ med udgangspunkt i et af hovedbudskaberne i Taksøe-Jensens udredning: ‘at Dan- marks nationale interesse skal stå klart og guide prioriteter i udenrigspolitikken’. Tage Baumann analyserer de vanskelige udfordringer, som NATO står overfor i det 21. århundredes andet årti; og endelig skriver Deniz Serinci om Tyrkiets Syriens- politik. Den 25. april fejrede vi hundredåret for en af Det Udenrigspolitiske Selskabs ‘founding fathers’ – modstands- og erhvervsmanden Ole Lippmanns fødsel. I den anledning har vi i stedet for den sædvanlige klumme valgt at genoptrykke den nekrolog, som Selskabets daværende direktør, Klaus Carsten Pedersen, skrev ved Ole Lippmanns død i 2002. God læselyst! Redaktionen FRA REDAKTIONEN 4 | UDENRIGS 1 | 2016 Klumme: En usædvanlig mand Af Klaus Carsten Pedersen Ole Lippmann var en af modstands- af den militære eferretningstjeneste, gled kampens ledende skikkelser og den han med over i dette arbejde. Han fk bl.a. egentlige ophavsmand til Det Udenrigs- hovedansvaret for de ugentlige politiske politiske Selskab. Dette er den nekrolog eferretningsrapporter, der gik via Sverige Selskabets daværende direktør skrev til England, og som Hæstrup siden vurde- ved Ole Lippmanns død den 3. sep- rede som en hovedkilde til tidens historie. tember 2002. I juli 1944 blev han beordret til London for at blive uddannet ved Special Forces og ved Special Operations Executive’s Ole Lippmann var en ganske usædvanlig (SOE’s) danske sektion. mand. Han besad en sjælden kombina- Ved befrielsen den 4. maj 1945, var han tion af mod og mandshjerte, sund sans netop fyldt 29. Han havde da i tre måne- og snarrådighed, humor og handlekraf, der været faldskærmschef og dermed de varme og skarphed, socialt engagement allieredes øverste repræsentant i Danmark og politisk overblik. Han var født i 1916, med rang af major i den britiske hær. Han og fk tidligt udviklet sine evner og sin havde været de allieredes ‘observatør’ i karakter gennem en praktisk uddannelse Frihedsrådet og medlem af rådets Kom- i familiefrmaet, handelsuddannelse på mandoudvalg. Det var lykkedes ham at Niels Brock og studieophold i England samle den splittede modstandsbevægelse, i 1935 og USA i 1936-37 og ikke mindst gøre klar til den kamp, der kunne komme, en hjemrejse i 1937 via Japan, et krigs- og samtidig forberede en fredelig og ord- hærget Kina og et Moskva i færd med net overgang til civilt styre efer befriel- den store udrensning. Tidligt fk han set sen. Og da general Dewing som den før- meget af verden, og tidligt blev han vac- ste britiske soldat satte foden på dansk cineret mod enhver form for totalitær jord den 5. maj, var det Ole Lippmann, ideologi. som tog imod ham i lufhavnen. Han sluttede sig som en selvfølge til Ole Lippmanns militære mål var nået modstandsbevægelsen, hvor han bl.a. med de allieredes sejr og Danmarks be- lærte Svend Truelsen at kende, og da frielse. Hans sikkerhedspolitiske mål denne efer 29. august 1943 blev leder havde i første omgang været at få Dan- Klaus Carsten Pedersen er cand. polit. Han var Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør fra 1987-2013. KLUMME UDENRIGS 1 | 2016 | 5 mark anerkendt som allieret. Også det 1944 gennem diskussioner i London med var nået, bl.a. som følge af hans egen bl.a. oberstløjtnant Nordentof: Det Uden- energiske indsats. I næste omgang gjaldt rigspolitiske Selskab. Den ofcielle dan- det om at sikre, at Danmark efer krigen ske udenrigspolitik havde stort set mistet ikke gled tilbage i neutralitet og isolation, sin troværdighed og autoritet både hjem- men fastholdt og befæstede sin nyvund- me og i udlandet, og Ole Lippmann, som ne status som allieret med primært Stor- altid forholdt sig naturligt skeptisk til de britannien og USA. Da jerntæppet, med feste formelle autoriteter, havde konklu- Churchills ord, sænkede sig over Europa, deret, at udenrigspolitik øjensynlig var var det afgørende, at Danmark var solidt for vigtig til, at man helt kunne overlade forankret i Vest. Ole Lippmann havde den til politikerne og udenrigsministeriet. gjort, hvad han kunne for at lægge tinge- Han var inspireret af Te Royal Institute ne til rette i de sidste krigsmåneder, hvor of International Afairs i Chatham House hans indfydelse var meget betydelig; i London, hvor aktuelle internationale og men da den militære sejr var vundet, udenrigspolitiske spørgsmål blev gjort til havde han løst sin opgave, og andre genstand for kvalifceret debat i et politisk kræfer tog over. og økonomisk uafængigt forum. Lettet for det kolossale ansvar, han havde Til den kreds af tidligere modstandsfolk, båret, vendte han tilbage til ledelsen af som han havde fået med på idéen, sluttede familiefrmaet, som han drev frem til en sig folk fra universiteterne og erhvervslivet, blomstrende international virksomhed. og den 31. oktober 1946 kunne man holde Han gik ikke ind i politik, men fastholdt stifende møde. Det Udenrigspolitiske Sel- livet igennem sit stærke humanitære og skabs formål blev at stimulere interessen sikkerhedspolitiske engagement. Sammen i Danmark for udenrigspolitiske spørgs- med vennen fra Frihedsrådet Erik Hus- mål og bidrage til at øge den almene viden feldt organiserede han under Ungarns om internationale forhold. Per Federspiel opstand mod Sovjetunionen i eferåret blev formand, og Ole Lippmann indtog 1956 på få dage UngarnAmbulancen. Et den plads i bestyrelsen, som han beholdt andet eksempel var hans stadige interesse i næsten 56 år. I 1996 benyttede Selskabet for Polen, dets folk, historie, litteratur og sit 50-årsjubilæum til at gøre ham til sit flm. Han så det som et grænseland af af- første æresmedlem. gørende betydning for Vesteuropas skæb- Ole Lippmann omfattede i alle disse år ne. Han lavede et datterselskab, en lille Det Udenrigspolitiske Selskab med leven- fabrik i Polen for medicinalvarer og ho- de interesse. Et fond, han var formand for, spitalsudstyr, og han fk i tidens løb 260 støttede år efer år Selskabet med et bety- polske læger, sygeplejersker og ingeniører deligt beløb, og skønt den formelle tilde- eferuddannet i Danmark. Polen hædrede ling først kunne ske i maj måned, sørgede ham for hans indsats. Han blev højt deko- han for at sende et forpligtende tilsagn i reret, var præsident Jaruzelskis gæst i 1989, god tid før jul, så man vidste, hvor man og han blev attacheret præsident Walesa stod. Han deltog aktivt i mange af Selska- under statsbesøget