DOCSLIB.ORG

Isak Kleist FILMOGRAFI OG OVERORDNET INDHOLD AF

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Isak Kleist FILMOGRAFI OG OVERORDNET INDHOLD AF 20.000-22.000 MINUTTERS RÅFILMSSAMLING FILMOGRAFI "Skællaksfiskerne" 1985, KNR-TV Nuuk Igangsætter nyhedsmagasinet "Uniffik" i KNR TV regi i 1986. "Qullissani Naapeqqinneq" 1988, musikalsk dokumentarfilm om Vajgat Orkestret og Qullissat. Vestnorden dokumentarfilm om hjemmemarkeder i Grønland, Færøerne og Island. Mange valgprogramfilm. Samt produceret mange politiske og kulturelle programmer i KNR — TV. "Nunarput Ajorpianng" musikfilm med Rasmus Lyberth og Verner Nicolet 1989. "Titarnerit" / producer for musikvideofilm af Ole Kristiansen 1993. "Grønland — Kontrasternes Land" stor dokumentarfilm om Grønland 1995. Den foretrukne turistfilm for Grønland i mange år. "Aasarissuaq Silagissuaq" Dokumentarfilm om lgaliko. 1996. Mange nyhedsindslag i Qanorooq, kultur og politisk/historiske programmer for KNR-TV. 1985/86 / 2002/03/04. Blandt andre 3 jubilæumsprogrammer i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum. Meget anerkendte programmer. 3 dokumentarfilm om erhvervsudvikling 2004. "Ved De Frosne Floder" 2008. Klima og kulturfilm fra Diskobugten / Opfølgende film under planlæggelse. Grønlands hidtil mest solgte film. Har produceret mange nyhedsindslag fra Danmark siden 2010 påå free lance basis.. RÅFILMSAMLINGEN Alle optagelserne er foretaget i tidsrummet 1988-2009 og en ganske lille del er udgivet i en lang række udsendelser, dokumentarfilm, programmer og reportager. Optagelserne har både historiske, etnografiske og naturdokumentationsværdier, som er vigtige visuelle dokumentationer af stor værdi. Visuelle dokumentationer med stigende historisk værdi, som officielle grønlandske kultur og uddannelsesinstitutioner kan få glæde af som historiske og visuelle kilder. Optagelserne stammer fra Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Diskobugt, Sisimiut, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Nuuk, alle beboede steder i Sydgrønland og natur, Tasiilaq og lttoqqortoormiit områderne. Samt en del råfilm af grønlændere og danske i Danmark. Tidligere Leder af fåreholderstationen Upernaviarsuk Louis Jensen's unikke smalfilmsoptagelser af fåreholderlivet og personlighederne fra området i 60'erne og 70'erne — også mange timer. Optagelser af fanger livet, - fisker livet, - fåreholderlivet, - by og bygdelivet. Almene optagelser af urbane næringslivsoptagelser fra fiskefabrikker, byggepladser, kontorkomplekser, optagelser af infrastrukturkomplekser, mineraludvinding og turisme, optagelser fra de demokratiske forsamlinger i Grønlands Landssting, Landsstyremedlemmer og Landstingsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmøder, optagelser fra lokale museer og nationale museer. Optagelser fra dele af folkeskolen og højere læreanstalter i tidsrummet 1988 til 2008. OPTAGELESER MED GRØNLANDSKE POLITISKE OG KULTURPERSONLIGHEDER Kultur og politiske personligheder som Frederik Nielsen, Christian Berthelsen, Robert Petersen, Jonathan Motzfeldt, Kuupik Kleist, Johan Lund Olsen, Josef Tuusi Motzfeldt, Aqqaluk Lynge, Carl Christian Olsen, Lars Emil Johansen, Hans Anthon Lynge, Rasmus Lyberth, Jørgen Fleischer, Henriette Rasmussen, Aka Høegh, Arnannguaq Høegh, Malik Høegh, Kista Lund, Kaj Kleist, Finn Karlsen, Hans Enoksen, Ulrik Rosing, Aaju Kristian Olsen, Peter Frederik Rosing, Adolf Lund, Erik Røde Frederiksen, Aaju Kristian Olsen Ole Mølgaard Motzfeldt, Kalistat Lund, Hans Kaspersen og mange andre unge og mindre kendte kulturpersonligheder optræder i forskellige begivenheder i råfilmsamlingen. Også nyere kunstnere er senere kommet til. Optagelser af vigtige orkestre og bands, sangere og optagelser fra Aasiviit og lignende festivaler. Fx optagelser af de originale medlemmer af Vajgat Orkestret, Sume, Inneruulat, Ole Kristiansen, Rasmus Lyberth og Verner Nicolet, Zikaza, Appa Papii, Liima lnui, Disco Bay Blues og andre mere eller mindre kendte musikere. Aavaat-koret — samt andre kor. Digteroplæsninger og uddrag af små teaterstykker, - Aqqaluk Lynge, Kunngi, Hans Anthon Lynge, Peter Frederik Rosing samt andre. TIDSDOKUMENTARISKE RAOPTAGELSER Vore tidlige optagelser er overvejende af fotografen Hans Ole Storch. Siden 1994 har jeg selv været fotograf på mine projekter. Vore optagelser har altid været kendt for deres autentiske beskaffenhed, - samt gode tekniske, historiske og kulturelle kvaliteter. Tidligere Leder af fåreholderstationen Upernaviarsuk Louis Jensens unikke smalfilmsoptagelser af fåreholderlivet og personlighederne fra området i 60'erne og 70'erne — også mange timer. De er alle optaget med tidernes bedste broadcast optageudstyr. U-matic i 1980'erne, Betacam SP og U-matic i de tidlige 90'ere og endelig Betacam SP og DV efter 2000. Eftersom luften i Grønland har langt lavere luftfugtighed i forhold til den almene europæiske luftfugtighed er råfilmsoptagelserne stadig i yderst god stand i teknisk henseende. Jeg har også som måske den eneste optagelser af gletsjerområdernes fysiske tilstand i slutningen af 1980'erne, 90'ne og i fra starten af 2000 og frem til 2005. Gletsjerområderne tæller gletsjere i Sydgrønland, Diskobugten og Sermilik i Østgrønland. Mange af gletsjerne har allerede trukket sig markant tilbage, derfor har råfilmen også betydning i forhold naturdokumentation. De få således en ikke ringe betydning i takt med den globale opvarmnings tiltagende konsekvenser for en del af den grønlandske naturs ændringer. Har ligeledes mange optagelser af byer og markante bygninger — turisme billeder og optagelser af Hjemmestyrebygninger - hoteller — butikker og skoler både fra byer og bygder i fra 1990'erne og i det 2100 århundrede. Siden 2010 har jeg lavet regelmæssige nyhedsinslag til Qanorooq — Grønlands TV Avis. Her har jeg over 100 timers råoptagelser af ledende politikere og embedsmænd fra Danmark og Grønland. Her kan nævnes Helle Thorning Schmidt — Kuupik Kleist — Ove Karl Berthelsen - Villy Søvndal - Lars Løkke Rasmussen — Sara Olsvig — Aleqa hammond - Doris Jakobsen — Morten Bødskov — Johanne Skov Nilesen — Frank Åen — Søren Espersen og en lang række andre politikere. Blot for at nævne nogle eksempler. Hele arkivet har historisk værdi og kan bruges i undervisningssamhæng DIGITALISERES Det er nødvendigt, at optagelserne omsættes til digitale filer indenfor en overskuelig fremtid, uagtet en del af dem allerede er omsat til digitale filer. Samtidig skal arkivet registreres og katalogiseres for at kunne tilpasses til krav der måtte gælde for arkivalier. FUNDRAISING IGANGSÆTTES OG ÅBEN ARKIV SKAL ÅBNES GENNEM EN WEBSITE, DER PÅTÆNKES ETABLERET I 2010. Jeg har de grundlæggende ophavsrettigheder til alle optagelserne og kan ikke uden videre overdrage ophavsrettighederne til andre. For at projektet kan gennemføres er det nødvendigt, at det dels finansieres gennem sponsorater, kulturstøtteprogrammer og almen moderne fundraising. Med venlig hilsen Isak Kleist Bodil Kaalund CV Bodil Marie Kaalund der er født den 08.11. 1930 er en dansk maler, grafiker tekstilkunstner og forfatter. Uddannet på Kunstakademiet i København 1950- 54. Kaalund er kendt for sine mange udsmykninger til danske kirker, samt for illustrationerne til Bibelen udgivet af Det Danske Bibelselskab. Udgav i 1979 den store bog om grønlandsk kunst: Grønlandsk Kunst. Grønlands Kunst er er genudgivet i reviderede og udvidede udgaver i 1990 og sidst i 2011. Bogen er oversat til engelsk. Bodil Kaalund har modtaget en række hædersbevisninger og arbejder stadig i en alder af 84 år. 1973: Ralph H. Booth Købke livsvarigt 1988-91: Statens Kunstfond 1993: Lyngby-Tårbæk Kommunes kulturpris 2002:N.L. Høyen Medaljen 2005: Æresborger i Lemvig 2006: Nersornaat i sølv (Grønlands Landsting) For udførlig biografi henvises der til Kraks Blå Bog eller Weilbach's Kunstnerleksikon. Telefon: +45 45874024 / Louisevej 7, 2800 Kongens Lyngby Curriculum Vitae Kunuk Platon Frederikssundsvej 278B 2tv. 2700 Brønshøj Tlf.: +45 42 66 56 44 Email: [email protected] Erhvervsmæssig baggrund: 2005-2007: KNR-TV Grafikker. 2004-2005: Ilulissat Kulturhuset Sermermiut. 2003: Julefrimærke for Post Greenland. Maj 2003 -: Platoå Reklame. • Skiltereklamer. • Illustrationer. • Tryksager. • Logoer, visitkort, brevpapir m.v. 2002: Dokumentarfilmen "muk Woman city blues" • Lydmand 2002: Europa Frimærke og julefrimærke for Post Greenland. Jan. 2001 —juni 2002: Filminstruktør på tegnefilmen "Ballerina" hos Rambling Rose, Blomstervænget 52, 2800 Lyngby. 1998: Kortfilmen "Sinilluarit" • Manusskrift. • Historieudvikling. • Drejebog. 1994 — aug. 1996: muk Media. • Skiltereklamer. • Illustrationer. • Reklamer. • Oplysningskampagner. • Video. • Grafiske tryksager. • Drejebøger • Idéudvikling • Manusskrifter. • Instruktion 1992 — 1993: Stedfortræder i beboerhuset "Illorput". 1989 — 1992: muk Media (i ferier under min uddannelse). • Skiltereklamer. • Illustrationer. • Reklamer. • TV-reklamer. • Oplysningskampagner. • Grafiske tryksager. • Idéudvikling • Videooptagelser. • Manusskrifter. 1989: Børnenes Ulandskalender for Danmarks Radios grafiske afdeling. 1988 — 1989: Udarbejdelse af tegneserien "Siarsuk 1 og 2". Uddannelsesmæssig baggrund: Sept. 1996 —juni 2000: Den Danske Filmskole Afgangsfilmen "Nanoq". Sept. 1989 — juni 1992: Danmarks Designskole, tegning og grafik linien. Sept. 1986 — juni 1988: Kunstskolen i Nuuk. Personlige oplysninger: Født den 20. marts 1964 og er i fast forhold. Dobbeltsproget (Grønlandsk/dansk). .
Recommended publications
  • Råstoffer Og Rigsfællesskabets Fremtid - En Analyse Af Debatten I Grønland Og Danmark

    Råstoffer Og Rigsfællesskabets Fremtid - En Analyse Af Debatten I Grønland Og Danmark

    KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Kandidatspeciale Nina Katrine Lave & Anders Busck Holgersen Råstoffer og rigsfællesskabets fremtid - En analyse af debatten i Grønland og Danmark Vejleder: Ulrik Pram Gad Afleveret den: 12/02/14 Antal ord: 41.965 Nina Katrine Lave og Anders Busck Holgersen Institut for Statskundskab, KU Abstract The Danish Realm is the word for the relationship between the Danish state and its two overseas regions, the Faroe Island and Greenland. Greenland gained greater autonomy within the Danish Realm in 2009 through the Greenland Self-Rule Act, which established the Greenlanders as a separate national people under international law. The consequence of the Self-Rule Act was that Greenland became in charge of the policy of raw materials which had previously been under Danish authority. The goal of this thesis is to analyze the following: What are the consequences of the political debate on raw materials in Denmark and Greenland for the future of the Danish Realm? First we analyzed the Danish and Greenlandic debate through the Copenhagen School’s theory of securitization. On the basis of this analysis we made four scenarios for the future of the Danish Realm. Overall, we conclude that the political debate in Denmark and Greenland on raw materials can have the following consequences for the Danish Realm: The first conclusion is that the effect of the political debate is that foreign investors might think that investing in the Greenlandic mining industry is too risky. Without foreign investment, Greenland will not become financially independent from Denmark and will therefore remain a part of the Danish Realm.
  • 99. Møde Cityringen Til Nordhavnen)

    99. Møde Cityringen Til Nordhavnen)

    Tirsdag den 21. maj 2013 (D) 1 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 155: Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metro- selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Afgrening fra 99. møde Cityringen til Nordhavnen). Tirsdag den 21. maj 2013 kl. 13.00 Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse 27.02.2013. (Omtrykt). 1. behandling 12.03.2013. Be- tænkning 02.05.2013. 2. behandling 14.05.2013. Lovforslaget op- Dagsorden trykt efter 2. behandling). 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 44: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 156: Forespørgsel til skatteministeren om Camilla Vest-sagen. (Haste- Forslag til lov om elektrificering af jernbanen. forespørgsel). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). Af Claus Hjort Frederiksen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole (Fremsættelse 27.02.2013. 1. behandling 12.03.2013. Betænkning Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF). 02.05.2013. 2. behandling 14.05.2013). (Anmeldelse 16.05.2013). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 126: 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 45: Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virk- Forespørgsel til handels- og investeringsministeren om en forstærket somhed. (Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finan- dansk indsats på det internationale handelspolitiske område. sielle virksomheder m.v.). Af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lone Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). Loklindt (RV) og Lene Espersen (KF). (Fremsættelse 30.01.2013. 1. behandling 05.02.2013. Betænkning (Anmeldelse 16.05.2013). 02.05.2013.
  • University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3

    University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3

    Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Jacobsen, Marc Publication date: 2019 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2019). Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies. Download date: 11. okt.. 2021 DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Marc Jacobsen PhD Dissertation Department of Political Science University of Copenhagen September 2019 Main supervisor: Professor Ole Wæver, University of Copenhagen. Co-supervisor: Associate Professor Ulrik Pram Gad, Aalborg University.
  • Pdf Dokument

    Pdf Dokument

    Udskriftsdato: 25. september 2021 2011/1 BTL 155 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier [af udenrigsministeren (Villy Søvndal)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. april 2012 og var til 1. behandling den 17. april 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udenrigsministeren sendte den 27. februar 2012 dette udkast til udvalget, jf. URU alm. del – bilag 134. Den 10. april 2012 sendte udenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Et af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Emner, udvalget særlig har behandlet Involvering af repræsentanter for Grønland Arktis fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget som et af de fremtidige væsentlige analyseområder for Institut for Internationale Studier. Udvalget deler denne vægtning af det arktiske område. Grønland har af naturlige årsager en særlig interesse i instituttets arbejde i forhold til Arktis, og udvalget lægger vægt på, at DIIS’ forskning og forskningsformidling vedrørende arktiske forhold – med respekt for instituttets uafhængighed – skal foregå i et samarbejde med relevante grønlandske institutioner såsom Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet og i dialog med grønlandske embedsmænd. Udvalget har derfor optrykt ministerens svar på spørgsmål 1, der omhandler dialogen med Grønland, som bilag til denne betænkning.
  • NAALAKKERSU ISUT Medlem Af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans

    NAALAKKERSU ISUT Medlem Af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans

    Aningaasaqarnermut Nunanilu Avannarlerni suleqatigiinnermut NAALAKKERSU ISUT Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde GOVERNMENT OF GREENLAND ~ () Medlem af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans Enoksen Bureau for Inatsisartut Her Svar på § 37 spørgsmål nr. 2019/106 om eventuel udflytning af virksomheder og Brevdato: 07-03-2019 Sags nr. 2019-5923 organisationer fra Nuuk. P. O. Box 1037 Kære Hans Enoksen 3900 Nuuk Tel. (+299) 345000 Fax (+299) 34 63 50 Du har i henhold til § 37 i Inatsisartuts Forretningsorden stillet spørgsmål til E-mail: [email protected] Naalakkersuisut om eventuel udflytning af virksomheder og organisationer fra Nuuk. www.naalakkersuisut.gl Dine spørgsmål er henvist til min besvarelse. Spørgsmålene lyder: 1. Befolkningsejet virksomheder, uddannelsesinstitutioner, etc. har med Siumut i spidsen haft det holdning, at disse skal generelt set decentraliseres til hele kysten. Er dette også den nuværende politik for Naalakkersuisut, og hvad er status? Hvis politikken er ændret, bedes begrundelsen deraf den politiske ændring uddybet. Svar. Naalakkersuisuts udgangspunkt for den førte politik i denne valgperiode tager afsæt i den gældende koalitionsaftale samt de parlamentariske muligheder for at føre denne politik ud i praksis, blandt andet som led i de prioriteringer, der er nødvendige som led i den årlige vedtagelse affinansloven i Inatsisartut. Koalitionsaftalen og finanslovsaftalen for 2019, som et bredt flertal i Inatsisartut står bag, rummer ikke et generelt mål om at udflytte virksomheder eller institutioner fra Nuuk. Derimod rummer såvel koalitionsaftalen som finanslovsaftalen konkrete mål og forslag, som skal styrke Selvstyrets aktiviteter uden for Nuuk. Det gælder blandt på uddannelsesområdet og med etableringen af nye lufthavne. Det er Naalakkersuisuts udgangspunkt, at såfremt en eventuel udflytning af en given virksomhed eller institution på et tidspunkt skal finde sted, forudsætter det en konkret beslutning derom, ud fra et solidt beslutningsoplæg i hvert enkelt tilfælde.
  • Aalborg Universitet Politics of Sustainability in the Arctic A

    Aalborg Universitet Politics of Sustainability in the Arctic A

    Aalborg Universitet Politics of sustainability in the Arctic A Research Agenda Gad, Ulrik Pram; Jacobsen, Uffe; Strandsbjerg, Jeppe Published in: Northern sustainabilities Creative Commons License Unspecified Publication date: 2017 Document Version Accepted author manuscript, peer reviewed version Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Gad, U. P., Jacobsen, U., & Strandsbjerg, J. (2017). Politics of sustainability in the Arctic: A Research Agenda. In G. Fondahl, & G. N. Wilson (Eds.), Northern sustainabilities: Understanding and Addressing Change in the Circumpolar World (pp. 13-23). Springer. Springer Polar Sciences Vol. 1 No. 1 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 28, 2021 Springer Polar Sciences Gail Fondahl · Gary N. Wilson Editors Northern Sustainabilities: Understanding and Addressing Change in the Circumpolar World Springer Polar Sciences Springer Polar Sciences Springer Polar Sciences is an interdisciplinary book series that is dedicated to research on the Arctic and sub-Arctic regions and Antarctic.
  • Greenland Last Ice Area

    Greenland Last Ice Area

    kn Greenland Last Ice Area Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities Mette Frost, WWF-DK Copenhagen, September 2014 Report Greenland Last Ice Area. Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities. The report is written by Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. Published by WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Denmark. Phone +45 3536 3635 – E-mail: [email protected] WWF Global Arctic Programme, 275 Slater Street, Ottawa, Ontario, K1P 5L4. Canada. Phone: +1 613 232 2535 Project The report has been developed under the Last Ice Area project, a joint project between WWF Canada, WWF Denmark and WWF Global Arctic Programme. Other WWF reports on Greenland – Last Ice Area Greenland Last Ice Area. Scoping study: socioeconomic and socio-cultural use of the Greenland LIA. By Pelle Tejsner, consultant and PhD. and Mette Frost, WWF-DK. November 2012. Seals in Greenland – an important component of culture and economy. By Eva Garde, WWF-DK. November 2013. Front page photo: Yellow house in Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia, Greenland. July 2012. Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. The report can be downloaded from www.wwf.dk [1] CONTENTS Last Ice Area Introduction 4 Last Ice Area / Sikuusarfiit Nunngutaat 5 Last Ice Area/ Den Sidste Is 6 Summary 7 Eqikkaaneq 12 Sammenfatning 18 1. Introduction – scenarios for resources development within the Greenland LIA 23 1.1 Last Ice Area 23 1.2 Geology of the Greenland LIA 25 1.3 Climate change 30 2. Mining in a historical setting 32 2.1 Experiences with mining in Greenland 32 2.2 Resources development to the benefit of society 48 3.
  • EUU Alm.Del Bilag 119 Offentligt

    EUU Alm.Del Bilag 119 Offentligt

    Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 119 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: onsdag den 10. juni 2015 Tidspunkt: kl. 11.30 Sted: vær. 2-133 Til stede: Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Jan E. Jørgensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Sara Olsvig (IA). Desuden deltog: justitsminister Mette Frederiksen og miljøminister Kirsten Brosbøl. Per Clausen fungerede som formand under hele mødet. FO Punkt 1. Rådsmøde nr. 3396 (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) – Generel indstilling KOM (2012) 0011 Rådsmøde 3396 – bilag 1 (samlenotat) KOM (2012) 0011 – bilag 15 (henvendelse af 6/5-15 fra Forbrugerrådet Tænk om for handlingerne i EU om en ny persondataforordning) KOM (2012) 0011 – bilag 14 (kopi af henvendelse til Retsudvalget af 21/5-15 fra KL) EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 4 EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 5 EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 6 EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 7 EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 8 KOM (2012) 0011 - svar på spm. 9, KOM (2012) 0011 - svar på spm. 10 EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU) Rådsmøde 3376 - RIA – bilag 4 (Justitsministeriets brev om databeskyttel- sesforordningen som opfølgning på EUU-møde 27/2-15) EUU alm. del (14) – bilag 442 (udvalgsmødereferat, side 661 FO, forhand- lingsoplæg forelagt EUU 27/2-15) EUU alm.
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities

    University of Copenhagen Faculty Or Humanities

    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
  • Greenland's Project Independence

    Greenland's Project Independence

    NO. 10 JANUARY 2021 Introduction Greenland’s Project Independence Ambitions and Prospects after 300 Years with the Kingdom of Denmark Michael Paul An important anniversary is coming up in the Kingdom of Denmark: 12 May 2021 marks exactly three hundred years since the Protestant preacher Hans Egede set sail, with the blessing of the Danish monarch, to missionise the island of Greenland. For some Greenlanders that date symbolises the end of their autonomy: not a date to celebrate but an occasion to declare independence from Denmark, after becoming an autonomous territory in 2009. Just as controversial as Egede’s statue in the capital Nuuk was US President Donald Trump’s offer to purchase the island from Denmark. His arrogance angered Greenlanders, but also unsettled them by exposing the shaky foundations of their independence ambitions. In the absence of governmental and economic preconditions, leaving the Realm of the Danish Crown would appear to be a decidedly long-term option. But an ambitious new prime minister in Nuuk could boost the independence process in 2021. Only one political current in Greenland, tice to finances. “In the Law on Self-Govern- the populist Partii Naleraq of former Prime ment the Danes granted us the right to take Minister Hans Enoksen, would like to over thirty-two sovereign responsibilities. declare independence imminently – on And in ten years we have taken on just one National Day (21 June) 2021, the anniver- of them, oversight over resources.” Many sary of the granting of self-government people just like to talk about independence, within Denmark in 2009.
  • 2018 Arctic Circle Assembly Program

    2018 Arctic Circle Assembly Program

    PROGRAM 2018 ARCTIC CIRCLE ASSEMBLY OCTOBER 19-21 INCLUDES PRE-EVENTS AND POST-EVENT 1 WEDNESDAY, OCTOBER 17 PRE-EVENT 13:00 – 16:00 THE NORTHERN VANTAGE POINT: ARCTIC CHANGES CURRENT & FUTURE OUTLOOKS Organized by the Northern Research Forum Location: University of Akureyri Open to all Assembly participants SPEAKERS • Harald Steen, Leader for Ice, Climate and Ecosystems (ICE), Norwegian Polar Institute: Consequences of Arctic Sea Ice Loss • Auður Ingólfsdóttir, Researcher, the Icelandic Tourism Research Centre (ITRC): Climate Change and Tourism • Hreiðar Þór Valtýsson, Assistant Professor, University of Akureyri: Changes in Fish Distribution and Climate Change in the North Atlantic • Amy Wiita, Subsistence Resource Specialist, Alaska Department of Fish & Game; Senior Interdisciplinary Research Scientist, Cinza Research LLC: Small Communities and Subsistence Resources • Jón Haukur Ingimundarson, Senior Scientist, Stefansson Arctic Institute; Associate Professor of Anthropology and Arctic Studies, University of Akureyri: Arctic Youth and Sustainable Futures • Gunhild Hoogensen Gjørv, Nansen Professor 2017-2018, University of Akureyri, Iceland; Professor, Critical Peace and Conflict Studies, Centre for Peace Studies, UiT – The Arctic University of Norway: Tensions Between Energy, Economic, and Environmental Security Musical Performance • Byron Nicholai, U.S. State Department Arts Envoy musician; former Arctic Youth Ambassador from the Yup’ik community in Alaska Presented by the Embassy of the United States of America ROUNDTABLE • Bård Ivar
  • Large Scale Projects in the Arctic: Socio-Economic Impacts of Mining in Greenland

    Large Scale Projects in the Arctic: Socio-Economic Impacts of Mining in Greenland

    University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir June 2014 University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir Master thesis submitted as part of studies for the M.A. – Degree in Polar Law. Akureyri June 2014 Master Thesis Monika Margrét Stefánsdóttir Ha070314 Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Joan Nymand Larsen: is hereby approved as part of studies towards the M.A. degree in Polar Law Studies Akureyri in June 2014 Master Degree Examination Committee Members _______________________________________ Joan Nymand Larsen _______________________________________ Hjalti Jóhannesson iii Abstract Changes in the Arctic environment in the last decades are highly relevant to understanding changes in the socio-economic development in the Arctic. The main focus of this thesis will be on those changes, with a certain concentration on the changes in relation to Greenland. The thesis starts out by providing an overview of the physical and historical background of Greenland, followed by an overview of the economy of Greenland and a discussion of the obstacles for economic development. With Self-Government, Greenland is looking for new sources of income. The importance of the mineral sector has grown as it begins to show its potential as this new source. Case studies of four different mines, in three different countries, along with large scale projects in four different countries will be analysed and compared.