DOCSLIB.ORG

Jens Iørgensen Og Karen Kirstine Møller

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Jens Iørgensen Og Karen Kirstine Møller Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. SLÆGTEN JØRGENSEN FRA FØLLE VED OTTO JØRGENSEN SLÆGTEN JØRGENSEN FRA FØLLE HARALD JENS ANDREAS JØRGENSEN født 1828, død 1901, Tømmerhandler i Aarhus. JENS IØRGENSEN OG KAREN KIRSTINE MØLLER TIL KATHOLM OG TYRREGAARDEN I FØLLE DERES FORFÆDRE OG EFTERKOMMERE VED OTTO JØRGENSEN AA RUDS I) 1'. F O H F. N E n E BOG T ItV K K li 111 E 11 19 18 Mindet om min Fader, TØMMERHANDLER HARALD JØRGENSEN, tilegnet. Forord. déen til dette Arbejde, som herved forelægges Familien, er und­ / fanget af min tidligere Chef, forhenværende Rigsarkivar Dr. jur. V. A. Secher, som i mange Aar har samlet paa Stof til en Slægtebog over Slægten Jørgensen fra Følle, og som i en Afhandling betitlet: »Opkaldelsesskikke i øsljgdske Bondeslægter fra 17. og 18. Aarhun- drede« (vil udkomme i Løbet af dette Aar i Meddelelser fra Rigs­ arkivet 1906—15) har bengttet Jens Jørgensen og Karen Kirstine Møller til Katholm og Tyrregaarden og deres Forfædre som Eks­ empel paa Anvendelsen af disse Opkaldelsesskikke. Da jeg i 1913 blev ansat ved Landsarkivet i Viborg, henstillede Dr. Secher til mig at fuldføre hans Arbejde ved at samle Jens Iørgensens og Hustrus Efterkommere og lade hans Afhandling indlede Værket, men da jeg gerne vilde have saavel Mands- som Kvindesiden med, medens Dr. Sechers Værk kun var anlagt paa Mandssiden, blev vi enige om, at jeg skulde udgive Værket i eget Navn og benytte, hvad han i sin Afhandling skriver om Johan Jørgensen (Side 1), Jørgen Johansen (Side 2), Niels Jørgensen (Side h), Jens Iørgensen (Side 22) og Søren Møller (Side 18). Dette har jeg gjort med Tilføjelse af Oplysninger, jeg selv har fundet, saa- ledes blandt andet Søren Møllers Forfædre. Naar dette Værk er bleven saa fyldigt og udførligt, kan jeg først og fremmest takke Dr. Secher derfor. Han har, indtil han i December 19U blev syg, med stor Beredvillighed og Interesse hjulpet mig med Raad og Vejledning, hvorfor jeg herved bringer ham min hjærleligste lak. Desværre forhindrede hans Sygdom mig i at drage fuld Nytte af hans rige Viden og praktiske Greb paa at forme et saa- dant Værk, men med hans Bog *Meddelelser om Slægten Secher« som Mønster mener jeg at have faaet et Arbejde frem nogenlunde efter hans Principper. Afsnittet om Familien Secher fra Vedø er en forøget Gengivelse af, hvad der staar om denne Familiegren i omtalte Slægtebog, lige­ som der ofte andet Steds er henvist til denne. Til Slut bringer jeg alle de mange Familiemedlemmer, som har hjulpet mig saavel med at samle Stof til den nyere Slægt som ved at bidrage til Bogens Trykning og Fremstilling, en hjærtelig Tak for den Interesse, de derved har vist mit Arbejde. Viborg, i April 1918. OTTO JØRGENSEN. INDHOLDSFORTEGNELSE Side Jens Iørgensens F orfæ dre.......................................................... 1 Karen Kirstine Møllers Forfæ dre........................................... 14 Jens Iørgensen og Karen Kirstine M øller........................... 22 Ingvorstruplinien............................................................................ 35 Familien Secher fra Vedø ......................................................... 66 Abelone Jørgensen.......................................................................... 89 Familien Langermann i Danmark ......................................... 91 Aarhuslinien...................................................................................... 107 Familien Raae fra Kallundborg............................................... 132 Hannesmindelinien......................................................................... 136 Personliste......................................................................................... 161 ANETAVLE ■s. fe tts 1: ^ 00 p o 5/3 o 2> tt X. • — 3 h 'tt 0 P 00 1 § _ aa tt u cm _o « ~ +*00 •ptt o —* U tt 11 2 I o & 0J ~ tt 3 p >S p < fe F S) CU •*» I— C CM 0)S aj — a «■ 00 TJoo _- C00 '■"^ ttC ~• ^r3 vC „X- « — b£ i-' .— ■S99 —-S 00 a ►9 ■C 12 tt « X >> D O y: Jørgen Johansen, 1724 Maren Rasmusdatter, Søvren Søvrensen 1710 Dorete Jørgensdatter, Christen Simonsen Møller, 1714 Anna Pedersdatter, Niels Pedersen Borum, 1732 Kirsten Pedersdatter født 1678, død 1754. g. m. født 1701, død 1751. Tyresen, g. m. født Ki80, død 1720. født ea. 1068, død 1780. g. ni. fod I 1698, død 1760. tødt 1707, (lod 17.. g. m. Læth, Bosat i Følte, født 1680, død 1710. Fæster af Dons Mølle livllergodsliønde i Skiby. født 1701, død 17.. senere (laardfæster i Uggel- 'æsler af »Tyrregaarden«. ved Kolding. bølle i Mørke Sogn. Niels Iørgensen, 1753 giti med Inger Søvrensdatter Tyrris, Søren Christensen Møller, 1761 gift med Apelone Nielsdattcr Skiby, født 1731, død 1803. født 1720, død 1803. født 1724, død 175)1. født 1738, død 175)7. Fæster af »Tyrregaarden«. Kjer af »Yingsted Mølle« i Bredsten Søgn ved Vejle. Jens Iørgensen, 1785 gift med Karen Kirstine Sørensdatter Møller, født 1754, død 1829. født 1765, død 1822. Fæster, senere Kjer af »Tyrregaarden«. Kjer af »Katholm« 1802—13. 1. Niels Jørgensen, II. Inger Kirstine Jørgensen, III. Abelone Jørgensen, IV. Severine. Jørgensen, V. Søren Møller Jørgensen, VI. Abelone Jørgensen, MI. Peder Christian født 1787, død 1854, født 1788, død 1826, født 1790, død 1794. født 1792, død 1847, født 1794, død 1873, født 1801, død 1824, Jørgensen, Iijer af »Katholm«, senere gift med Jacob Hergh Secher gift med Proprietær Johan l’ortrætmaler og Malermester gift med født 1803, død 1864, af »Ingvorstrup«. født 1786, død 1801, Heinrich Lanyerinann, i Aarhus. Peter Henrik Jordan Raae, Stamfader til Stamfader til Kjer af »Katholm«, senere født 1789, død 1841. Stamfader til født 1796, død 1859. II n n n e s m i n d e 1 i n i e n. I n g v ø r s l r il p 1 i n i e n. af »Yedø«. Stammoder til A a rli u si i ni e n. Købmand i Kalliindborg. Stammoder til Fa milieu Fa m i 1 i e n I. anger i ti an ii Secher fra Ve dø. i Danmark. BREGNET KIRKE JENS JØRGENSENS FORFÆDRE Landsbyen Følle ligger i Bregnet Sogn, Øster Lisbjærg Herred i Nærheden af Kalø mellem Banders og Aarhus Landeveje, som forenes lige udenfor Byen. Fra denne Landsby stammer den Slægt, som her skal om­ tales, og der og i dens nærmeste Omegn har i over et kvart Aar- tusinde adskillige af Slægtens Medlemmer levet og virket, og i Sognekirken, den ved Udkanten af Kalø Skov saa smukt belig­ gende Bregnet Kirke, hvoraf ovenfor findes en Afbildning, er mange af dem bleven døbt, konfirmeret og viet, og paa Kirke- gaarden ligger flere af dem begravede. Det ældste Medlem af Slægten, som kan opspores igennem Kirkebogen, der til alt Held begynder 1(568, er Landsbyskræderen JOHAN JØRGENSEN. Han boede i Følle i den sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede og regnedes i Kopskattemandtallene for 1699 blandt Gadehusmændene i Følle, d. v. s. han havde et jordløst Hus, liggende ved Landsbygaden, i Fæste, antagelig under Kalø eller Vosnæsgaard, drev ikke Landbrug, men levede af sit Haandværk; da han i Kirkebogen ofte kaldes »Johan Skræder«, i 2 JENS IORGENSKNS l'ORl'ÆDRK maa man anlage, at han har været Landsbyskræder der i Byen. Det første, Kirkebogen meddeler om ham, er, at han 1674, Søn dag Septuagesima (15. Februar) bliver viet i Bregnet Kirke til KÅBEN CHRISTENSDATTER, rimeligvis en Pige der fra Egnen. Desværre meddeler Kalø og Vosnæsgaard Godsarkiver intet til Be­ lysning af dette Ægtepar, saa det er umuligt at klargøre deres Af­ stamning udover det, at hans Fader maa have heddet Jørgen og hendes Christen. Johan Jørgensen Skræder døde ifølge Kirkebogen 1701 og be­ gravedes paa Eregnet Kirkegaard den 6. Marts. Efter Mandens Død er Enken rimeligvis bleven boende i Følle, men er senere flyttet til Nabosognet Mørke, hvor hendes næstældste Søn Christen boede i Landsbyen Uggelbølle. Her døde hun 1712 og blev be­ gravet paa Mørke Kirkegaard den 4. Maj. Hun angives i Kirke­ bogen da at være 60 Aar gammel og maa altsaa være født ca. 1652. Efter Sognets Kirkebog har de faaet følgende Børn døbt i Bregnet Kirke, hvoraf dog kun den ældste, der fører denne Slægt videre, skal omtales nærmere her. 1. Jørgen Johansen, født 1678, se nedenfor. 2. Christen Johansen, født 1680. Han bosatte sig i Uggelbølle i Mørke Sogn, hvor han allerede 1713 havde Barn i Kirke, efter at han 1711, 3. Søndag i Advent (13. December), i Mørke Kirke var bleven gift med Elise Rasinusdatler, men det ses ikke, hvad Stilling han har indtaget. Han og Broderen Jørgen var gensidig Fadder til hinandens Børn, der døbtes i Mørke Kirke. Han døde 1738, 60 Aar gammel. 3. Anna Johansdatter, født 1683, død i Følle 1746. Blev gift i Bregnet Kirke 1710 med (iaardfæster Jørgen Madsen i Følle, død i Følle 1735, 62 Aar gammel. 4 Anne Johansdatter, født 1684, død i Uggelbølle 1739, gift med Søren Thomasen i Uggelbølle, Fæster under Vosnæsgaard. 5. Johan Johansen, født 1687. ) 6. Maren Johansdatter, født 1690. 7 Om disse er intet fundet. 7. Mette Johansdatter, født 1693. J 8. En Datter, født 1696. Navnet er ikke oprindelig indført i Kirkebogen, men senere er over Linien med ny Ilaand tilskrevet Anna, hvilket næppe kan være rigtigt. JØRGEN JOHANSEN, ældste Søn af ovennævnte Johan Skræder og Karen Christensdatter, fødtes i Følle 1678 og døbtes i Bregnet Kirke paa 16. Trinitatis Søndag (15. September). Han har først opholdt sig i Følle, hvor han muligvis har fortsat sin Faders Haandværk og blev i Bregnet Kirke 1711, 3. Advent Søndag (13.
Load more

Recommended publications
  • M/S Museets for Søfart Årbog 2012
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Museet for Søfart Maritime Museum of Denmark ÅRBOG 2012 UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER M/S MUSEET FOR SØFARTS ÅRBOG Register til årbøgerne 1942-61 findes i årbog 1961, 2012-udgaven er bind 71 i rækken af museets årbøger til 1962-66 i årbog 1966, © M/S Museet for Søfart til 1967-71 i årbog 1971, til 1972-76 i årbog 1976, Redaktion: Jørgen Selmer og Benjamin Asmussen til 1977-81 i årbog 1982, Oversættelser: Charlotte Lindhardt, forfatterne og til 1982-86 i årbog 1986, redaktionen til 1987-91 i årbog 1991, til 1992-96 i årbog 1997, ISBN 978-87-7015-006-4 til 1997-01 i årbog 2002, ISSN 0085-1418 til 2002-06 i årbog 2007, til 2007-11 i denne årbog. Grafisk formgivning: Peter Dyrvig Grafisk Design Bogen er sat med Myriad Pro og ITC Laurel Årbøgerne 1942-2008 er frit tilgængelige på Trykt hos Zeuner Grafisk museets hjemmeside.
    [Show full text]
  • Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark
    Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19th Century Denmark Ingrid Henriksen Institute of Economics University of Copenhagen and Kevin H. O’Rourke Department of Economics and IIIS Trinity College Dublin October 2004 This is a revised version of a paper presented at the 5th EHES Congress, Madrid, July 2003. We are grateful to our discussant, James Simpson, and to the other participants at the congress for their helpful comments. We also thank William Hynes, Jim McElroy, James Walker and Hampus Willfors for excellent research assistance, Gunnar Persson for generous logistical and intellectual support, Jan Tore Klovland for making his monthly price data available to us, Rob Sollis for technical advice, and the anonymous referees who helped improve the paper substantially. Henriksen acknowledges generous support from the Danish Social Science Research Council (grant number 890). The paper was written while O’Rourke was an IRCHSS Government of Ireland Senior Fellow, and he acknowledges generous support from the Irish Research Council for the Humanities and Social Sciences. The usual disclaimer applies. Section 1. Introduction The grain invasion of the late 19th century has attracted a lot of attention from economic historians and political scientists, who have emphasised the distributional consequences of this episode, and the political reactions which it provoked. There is also a substantial literature on Denmark’s agricultural transformation during this period, which came as a direct response to growing imports of cheap overseas grain. In particular, the success of the late 19th century Danish dairy industry has been noted by a diverse range of scholars and commentators, including Charles Kindleberger, Horace Plunkett, and H.
    [Show full text]
  • Kirkerne I Århus
    Kgl. Bibl. foto Fig. 1. Århus by set fra landsiden 1755, efter Frederik V.s atlas. Kgl. Bibliotek. — The town of Århus seen from the land side 1755, after a drawing in Frederik V.s atlas in the Royal Library. KIRKERNE I ÅRHUS Som formentlig den ældste af de gamle købstæder i Østjylland ligger Århus ikke ved en fjord, men direkte til det åbne hav. Ude i horisonten skyder sig imidlertid Mols med Helgenæs frem, ned mod Samsø's nordspids og Tunø, så- ledes at disse halvøer og øer danner en beskyttende barriere omkring Århus bugten og gør dette indhav til den ideelle operationsbasis for alle slags mari- time foretagender. Denne søværts beliggenhedssituation i forening med pla- ceringen omtrent midtvejs på Jyllands lange østkyst danner uden tvivl den primære baggrund for byens opkomst og afspejler sig bl.a. i de sammenhænge, hvori Adam af Bremen omtaler Århus1. På det mere lokale plan er det vade- stedet over Århus å, nær dennes munding, og neden for den langstrakte, op- rindeligt sikkert stærkt sumpede ådal med Brabrand sø, der har bestemt byens plads; samtidig egnede åens udløb sig fortrinligt til havn, og denne omstæn- dighed har tillige givet bebyggelsen navn, Ar-os, dvs. å-munding2. Der kan idag næppe råde tvivl om, at det ældste Århus har ligget ved åens nordside, i området mellem vadestedet Immervad og åens udløb i bugten, sml. fig. 3. Et lidt højere liggende terræn, øst for de sumpede arealer ved den senere Århus mølle, ved åens venstre bred og mod nord kantet af et bækløb, har budt naturlige muligheder for befæstelse og bebyggelse ved et trafikalt skærings- 46 ÅRHUS punkt med udmærkede forbindelsesveje ind i et rigt bagland.
    [Show full text]
  • Vor Frue Kirke
    Fig. 1. Udsnit af Resens prospekt af Århus. Efter kobberstik i Det kongelige Bibliotek. — Section of copper engraving ca. 1670, western part of Århus, the district around the Church of Our Lady, seen from the north (cf. p. 50, fig. 5). The former Dominican monastery, which has been a hospital and a Home for the Aged since ca. 1540, can be seen adjoining the church. At the top of the picture is Århus River and no. 36 in the plan shows one of the city's main thoroughfares, Vestergade. VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE n generel omtale af de ældre gejstlige og bymæssige forhold i Århus findes p. 51 ff. I Hellig Niels' E levnedsbeskrivelse berettes1, at bisp Svend (1156—1191) ikke ønskede den hellige mand begravet i det trækapel, som Niels selv havde udset sig, men derimod i S. Nicolai kirke, som dengang var stiftets domkirke. Herudover omtales S. Nicolai kirke eller kloster i få middelalderlige kilder, blandt andet 1203 (p. 52), 12922, 14853 og 15044. Den 12. november 1541 bestemte kongen, at »sortebrødreklostret i Århus med hvad huse, »planner« (flade områder), bygning og abildgård, som findes norden og vesten S. Nicolai kirke og desligeste det vandløb, som der kommer igennem muren fra S. Karine gård, med alt andet af klostrets gårde og haverum i sin længde og bredde, som det nu er forefundet, herefter til evig tid skal blive et almindeligt hospital for syge og fattige«5. Da dette hospital den dag i dag har til huse i middelalderlige klosterbygninger ved den 1004 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE nuværende Vor Frue kirke, kan der ikke herske tvivl om, at denne kirke er identisk med de middelalderlige kilders S.
    [Show full text]
  • 85 Brt - 72 Net - 140 Dw
    S^o^^Dageraad*^ - WVTB - 85 brt - 72 net - 140 dw. 8o,l x 16,2 x 6,8' = 24,41 x 4,95 x 2,o6 m (GL( Tjalk - jern - W.Boerma Wwe, Martenshoek - Bg. - lev. .4.1897. Bg.t. Kpt. Ko Jonker, Wilderwank (+ fører) S. "Dageraad" - NLTQ - 8o brt - 67 net GI/1905: do. GL/1914: KptO H.Top, Groningen. 3.1. A - 18.1.1918 R. s.t. skibsreder Frederik Hansen, Vejle, 16.7. A - 17.7.1920 R. slettet af reg. - s.t. udlandet. Gl/1921: Kpt. G.Koopman, Groningen. ^Dagmar^ - HBKN - , 187,81 hrt - 181/173 NRT - E.C. Christiansen, Flenshurg - 1856, omhg. Marstal 1871. ex "Alma" af Marstal - Flb.l876$ C.C.Black, Marstal. 17.2.1896: s.t. Island - SDagmarS - NLJV - 292,99 brt - 282 net - lo2,9 x 26,1 x 14,1 (KM) Bark/Brig - eg og fyr - 1 dæk - hækbg. med fladt spejl - middelf. bov med glat stævn. Bg. Fiume - 1848 - BV/1874: G. Mariani & Co., Fiume: "Fidente" - 297 R.T. 29.8.1873 anrn. s.t. partrederi, Nyborg - "DagmarS - Frcs. 4o.5oo mægler Hans Friis (Møller) - BR 4/24, konsul H.W. Clausen - BR fra 1875 6/24 købm. CF. Sørensen 4/24 " Martin Jensen 4/24 skf. C.J. Bøye 3/24 skf. B.A. Børresen - alle Nyborg - 3/24 29.12.1879: Forlist p.r. North Shields - Tuborg havn med kul - Sunket i Kattegat ca. 6 mil SV for Kråkan, da skibet ramtes af brådsø, der knækkede alle støtter, ramponerede skibets ene side, knuste båden og ødelagde pumperne.
    [Show full text]
  • Aarhus Commissions Book
    2 3 Commissions: European Capital of Culture Aarhus 2017 4 5 Contents 177 LIST with Hideyuki Nakayama Architecture and Matilde Cassani Harbour Magnets 193 Chunky Move Depth of Field — Aarhus Variation 19 Foreword 205 Mikhail Karikis Rebecca Matthews The Chalk Factory 22 Introduction 221 Maria Hassabi Juliana Engberg STAGING - undressed 39 Nathan Coley 235 Berlinde De Bruyckere THE SAME FOR EVERYONE Embalmed - Twins, 2017 57 Barbara Kruger 251 Ulla Von Brandenburg Untitled (Never Enough) It Has A Golden Sun And An Elderly Grey Moon 71 Jenny Holzer 269 Angelica Mesiti For Aarhus Mother Tongue 87 Jasmina Cibic 288 Artist Biographies & Acknowledgements A Shining City on a Hill 300 Writer Biographies 109 Wayne McGregor LightLens 301 Aarhus 2017 Acknowledgements 125 Anohni with Kembra Pfahler and Johanna Constantine 302 Public Partners Future Feminism 303 Foundations, International Commissioning Partners & Sponsors 141 Public Movement Rescue (2017) 304 Members of the Board in 2017 153 Eglè Budvytytè 305 Aarhus 2017 Team in 2017 Shakers, Lovers and Bystanders 306 Project Teams 167 Callum Morton Sisyphus 308 Images Foreword Rebecca Matthews - CEO In an amazing year of programme highlights, we are delighted to bring together in this book some of the outstanding visual and performing art commissions created for European Capital of Culture Aarhus 2017. We have invited writers to make interpreta- tions of the works so that the ideas and imaginings of our guest artists can travel even further and live into future times. Through the vision of artists we are able to see our special year as relevant and meaningful in many ways. These projects read the mood of now, a time in which we ask pertinent questions about our European context, our shared sense of community and those things that bind and challenge us.
    [Show full text]
  • Danske Skibe I Tysk Malmfart^ Under 2. Verdenskrig
    Ole Stig Johannesen: rVialmfarten - danske skibe i tysk malmfart^ under 2. verdenskrig Forfatteren er lektor cand. mag. i fransk, tysk og lænderne nedkastede store mængder af russisk, men har også en maritim fortid. Han miner i håb om at spærre for gennemsej­ har desuden skrevet bøger om rederierne ØK, Ove lingen i Øresund og Bælterne. En tysk Skou, Dansk-Fransk ogA.P. Møller-Mærsk. Der minespærring blev lagt tværs over Skager­ er aldrig før foretaget en undersøgelse i Fragt­ rak fra Danmark til Norge, så at ingen bri­ nævnets arkiv2> med henblik på at finde frem til tiske krigsskibe kunne dukke op i de dan­ skibene i den pågældende malmfart. Såvel antal­ ske farvande - og de danske handelsfar- let af skibe som omfanget af den transporterede tøjer kunne heller ikke slippe ud. De gen­ mængde af jernmalm virker overraskende. sidige mineringer omfattede både hornmi­ nerne, der eksploderede ved kontakt med De generelle forhold for skibsfarten skibet samt de mere udspekulerede mag­ i de danske farvande netiske miner, der kunne indstilles, så at Med den tyske besættelse af Danmark i der skulle et vist antal oversejlinger til, før april 1940 blev handelsflåden som bekendt de udløstes. Der blev foretaget minestryg­ delt op i den del, der var i udenrigsfart og ninger, og al sejlads foregik i disse tvangs­ således uden for Tysklands rækkevidde og i ruter, der kun var nødtørftigt afmærkede. den del, der befandt sig i de hjemlige Havnefogeden udleverede sejladsanvisnin­ farvande og som følge heraf blev underlagt ger til skibets kaptajn umiddelbart før ski­ tyske krav. Det var ca.
    [Show full text]
  • Europe's White Working Class Communities in Aarhus
    EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS AT HOME IN EUROPE EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES AARHUS OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC11 22014.11.06.014.11.06. 118:40:328:40:32 ©2014 Open Society Foundations This publication is available as a pdf on the Open Society Foundations website under a Creative Commons license that allows copying and distributing the publication, only in its entirety, as long as it is attributed to the Open Society Foundations and used for noncommercial educational or public policy purposes. Photographs may not be used separately from the publication. ISBN: 9781940983189 Published by OPEN SOCIETY FOUNDATIONS 224 West 57th Street New York NY 10019 United States For more information contact: AT HOME IN EUROPE OPEN SOCIETY INITIATIVE FOR EUROPE Millbank Tower, 21-24 Millbank, London, SW1P 4QP, UK www.opensocietyfoundations.org/projects/home-europe Design by Ahlgrim Design Group Layout by Q.E.D. Publishing Printed in Hungary. Printed on CyclusOffset paper produced from 100% recycled fi bres OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC22 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT SOCIETIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 100 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION. OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd 1 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 AT HOME IN EUROPE PROJECT 2 ACKNOWLEDGEMENTS Acknowledgements This city report was prepared as part of a series of reports titled Europe’s Working Class Communities.
    [Show full text]
  • Life and Cult of Cnut the Holy the First Royal Saint of Denmark
    Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Kulturhistoriske studier i centralitet – Archaeological and Historical Studies in Centrality, vol. 4, 2019 Forskningscenter Centrum – Odense Bys Museer Syddansk Univeristetsforlag/University Press of Southern Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Published by Forskningscenter Centrum – Odense City Museums – University Press of Southern Denmark ISBN: 9788790267353 © The editors and the respective authors Editors: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Graphic design: Bjørn Koch Klausen Frontcover: Detail from a St Oswald reliquary in the Hildesheim Cathedral Museum, c. 1185-89. © Dommuseum Hildesheim. Photo: Florian Monheim, 2016. Backcover: Reliquary containing the reamains of St Cnut in the crypt of St Cnut’s Church. Photo: Peter Helles Eriksen, 2017. Distribution: Odense City Museums Overgade 48 DK-5000 Odense C [email protected] www.museum.odense.dk University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M [email protected] www.universitypress.dk 4 Content Contributors ...........................................................................................................................................6
    [Show full text]
  • Aarhus Storborgerslægter.Pdf
    Kilde J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Byes Historie". I. (2. Halvbind, 1906) Aarhusianske Storborgerslægter i Slutningen af 17. Aarhundrede. I Begyndelsen af det syttende Aarhundrede levede der i Aarhus en højt anset Læge ved Navn Mathias (Mads) Jacobsen eller Jacobæus, Phil. Med. Doctor f. 1570. Han var Søn af en Biskop i Odense, Jacob Madsen, (Vejle), havde i sine yngre Dage rejst i Tyskland, Sicilien, Frankrig og England, samt indtaget en fremragende Stilling som Lærd i Padua. I Aaret 1614 udnævntes han til Livlæge hos Kong Christian IV, men tog sin Afsked fra Hoffet, og da han hørte til en gammel Aarhusslægt, bosatte han sig i Aarhus og blev gift med Ingeborg Johanne (d. 1620) en Datter af Biskop Jens Giødesen (Janus Ægidius (d. 1626).1 I Aarhus levede han Størstedelen af sit Liv som Prælat i Domkapitlet og boede vistnok i en Kannikegaard, som har ligget i Kannikegade, der hvor Grosserer Schourups Gaard nu ligger. Forresten nævnes han ogsaa som Ejer af enkelte an- dre Grunde i Aarhus. At en Læge var Medlem af Domkapitlet var i hine Tider ingen Sjældenhed, baade Doct. med. Jacob Fabricius og Doct. med. Simon Paulli, Livlæger der hos Christian IV og Frederik III vare benaadede med Kannikedømmer i Aarhus2, uden at de dog vides nogensinde at have opholdt sig der. Doktor Mathias Jacobsen, hvem Hertel kalder »Stamfader til de danske Maccabæer«, døde 15/5 1636 og efterlod sig en Søn Jakob Madsen (Jacobus Mathiae), som 1645 blev Biskop i Aarhus, samt 3 Døtre, der blev Stammemødre til store og ansete Slægter.3 Biskop Jacob Madsen (Jacobus Mathiae) f.
    [Show full text]
  • Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Research Papers in Economics Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19th Century Denmark Ingrid Henriksen Institute of Economics University of Copenhagen and Kevin H. O’Rourke Department of Economics and IIIS Trinity College Dublin October 2003 This is a revised version of a paper presented at the 5th EHES Congress, Madrid, July 2003. We are grateful to our discussant, James Simpson, and to the other participants at the congress for their helpful comments. We also wish to thank William Hynes, Jim McElroy, James Walker and Hampus Willfors for excellent research assistance, and Gunnar Persson for generous logistical and intellectual support. Henriksen acknowledges generous support from the Danish Social Science Research Council (grant number 890). O’Rourke is a IRCHSS Government of Ireland Senior Fellow, and acknowledges generous support from the Irish Research Council for the Humanities and Social Sciences. The usual disclaimer applies. Section 1. Introduction The grain invasion of the late 19th century has attracted a lot of attention from economic historians and political scientists, who have emphasised the distributional consequences of this episode, and the political responses which it provoked. There has been less written on European private sector responses to the globalization of agriculture which occurred at this time; this is unfortunate, since the ability of societies to adapt to such shocks is crucial for their long-term prosperity. One exception is the literature on Denmark’s agricultural transformation during this period. In particular, the success of the late 19th century Danish dairy industry has been noted by a diverse range of scholars and commentators, including Charles Kindleberger, Horace Plunkett, and H.
    [Show full text]
  • By Bicycle, Running Or on Foot “Sunbeams Over Aarhus ” Are Seven Different Routes Radiating from the City of Aarhus Like Rays of the Sun
    By bicycle, running or on foot “Sunbeams over Aarhus ” are seven different routes radiating from the city of Aarhus like rays of the sun. The seven routes connect the city with the surrounding nature in a new way. Go on a trip on the sunbeams and get some unique experiences in the Danish nature! Pump up your bicycle, tighten your running shoes or lace your boots – on a trip on the sunbeams you will get your pulse pounding and return home healthier in both mind and body. Read more about the differen t routes and get a route description at www.solstraaler.dk. “Sunbeams over Aarhus” is a project partnership between the Natural History Museum, Aarhus and Nature and Environment, Municipality of Aarhus with financial support from The Outdoor Council. The coastal route (17 km) has its starting point just inside the forest at Chr. Filtenborgs Plads. It follows forest roads and bicycle paths through Marselisborg Skov to Skovmøllen and back. The coastal route is suitable for a cycling trip as well as a run and a walk. Along the way you might experience: Havreballe Skov with trees dating back to the 18th century. Skovmøllen, in the winter you can observe both the white-throated dipper and the grey wagtail. Ottetals-søen and the moor with remarkable botanical localities. The blue route (25 km) follows Aarhus Å. It starts next to Aarhus Bymuseum in the centre of the city and continues along the pathways around Brabrand Sø and Årslev Engsø. The route is suitable for a cycling trip as well as a run and a walk.
    [Show full text]