M/S Museets for Søfart Årbog 2012
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Museet for Søfart Maritime Museum of Denmark ÅRBOG 2012 UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER M/S MUSEET FOR SØFARTS ÅRBOG Register til årbøgerne 1942-61 findes i årbog 1961, 2012-udgaven er bind 71 i rækken af museets årbøger til 1962-66 i årbog 1966, © M/S Museet for Søfart til 1967-71 i årbog 1971, til 1972-76 i årbog 1976, Redaktion: Jørgen Selmer og Benjamin Asmussen til 1977-81 i årbog 1982, Oversættelser: Charlotte Lindhardt, forfatterne og til 1982-86 i årbog 1986, redaktionen til 1987-91 i årbog 1991, til 1992-96 i årbog 1997, ISBN 978-87-7015-006-4 til 1997-01 i årbog 2002, ISSN 0085-1418 til 2002-06 i årbog 2007, til 2007-11 i denne årbog. Grafisk formgivning: Peter Dyrvig Grafisk Design Bogen er sat med Myriad Pro og ITC Laurel Årbøgerne 1942-2008 er frit tilgængelige på Trykt hos Zeuner Grafisk museets hjemmeside. Der kan i årbogen være illustrationer, hvis rettighedshavere ikke har kunnet findes. Ved henvendelse til M/S Museet for Søfart vil kopieringsaftale kunne indgås. www.mfs.dk Årbogens forfattere er alene ansvarlige for deres bidrag. Aftryk af referat af årbogens indhold er tilladt, når årbogen angives som kilde og et eksemplar af aftrykket indsendes til M/S Museet for Søfart. Ved aftryk i større omfang må forfatterens samtykke indhentes gennem redaktionen. Forsideillustration: I den kommende navigationsudstilling flyder en række store montrer i form af isbjerge på gulvet. For at sikre en smuk og tilgængelig opstilling af de mange genstande i montrerne laver museets konservatorer prøveopstil linger på værkstedet. Her simuleres montrens kanter og irregulære glasflader med ståltråd, og genstandene monteres med håndlavede specialbeslag. Foto: Peter C. Normann Indhold Forord 5 OLE MORTENSØN Da skuderne for 7 PETER BAIRD “En broget skare” 33 Danske krigssejlere i Newcastle upon Tyne THORBJØRN THAARUP En tidsrejse til troperne 59 1 kølvandet på Poul de Løwenørn og de første danske kronometre TRINE HALLE En undervisningsafdeling bliver til 83 Årsberetning 2012 for M/S Museet for Søfart 99 M/S Museet for Søfarts Venner - beretning 2011-2012 123 M/S Museet for Søfarts Venner - medlemskab og tilskud 131 Museumsbutikken 133 Stikordsregister til årbøgerne 2007-2011 140 Forord I 2012 har det nye søfartsmuseum for alvor ling, som sammen med museets egne indtæg taget form. Råhuset er færdigt og arbejdet ter kan sikre, at fondenes store bevillinger til med den indvendige aptering er i fuld gang. etablering af museet bærer frugt og publikums Man kan nu helt tydeligt se hvilket storslået store forventninger bliver opfyldt. På trods af bygningsværk, tegnet af BIG - Bjarke Ingels et stort arbejde med kontakt til en lang ræk Group, museet næste år kan flytte ind i. De ke politikere nationalt og lokalt lykkedes det, enkelte udstillingsafsnit er planlagt i mindste som resultat af finanslovsforhandlingerne, detalje, og designet, ved de hollandske udstil kun at opnå en mindre forøgelse af driftsmid lingsdesignere Kossmann.dejong, ligger klar, lerne. Arbejdet med at få disse øget yderligere så produktionen af udstillingernes spændende må derfor fortsætte i det kommende år. fysiske, digitale og interaktive dele kan starte I 2012 udkommer M/S Museet for Søfarts ved årets udgang. årbog som den første årbog med museets nye I 2012 passerede vi et par skelsættende da navn, men som den enoghalvfjerdsenstyven toer og fik fastlagt en afgørende ny dato: de i rækken af årbøger fra museet. Gennem de mange år er store mængder søfartshistorisk ■ 30. august kunne Maritim Museums Byg viden opsamlet i museets årbøger, og det vil holde rejsegilde på det nye hus. fortsat ske. Men parallelt med den trykte år ■ 30. december 2012 er sidste åbningsdag bogsudgivelse satser museet i disse år stort på for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, at gøre samlinger og viden tilgængelig for alle efter 97 år på slottet! via internettet. Alle årbøger frem til og med ■ Lørdag den 29. juni 2013 åbner det nye 2008 er nu tilgængelige digitalt, takket være M/S Museet for Søfart - Maritime Museum of en donation fra M/S Museet for Søfarts Venner. Denmark. I efteråret startede vi, takket være en donati on fra A/S Dampskibsselskabet Orients Fond, I 2012 har så godt som alt arbejde på muse opbygningen af en helt ny søgefunktion, der et været fokuseret på opgaver der leder frem skal samle de mange databaser og andre di til åbningen af det nye søfartsmuseum i 2013. gitale ressourcer, museet stiller til rådighed En særlig vigtig del af dette har været arbej for offentligheden, i en åben vidensbase, som det med at sikre en basal offentlig driftsbevil også vores brugere kan fylde stof i. Den bli FORORD 5 ver omdrejningspunktet for det nye museums er i 1780’erne og følger den unge søofficer Videnscenter og kernen i museets nye hjem Poul de Løwenørn på en spændende rejse, meside. hvor han under vanskelige forhold afprøver I 2012-udgaven af årbogen præsenterer vi og bedømmer de første dansk fremstillede fire emner, der forbinder det gamle og det nye kronometre. museum: ■ Det nye museum er bygget med et under visningslokale og vil ved åbningen stå klar ■ Etnologen Ole Mortensen tager i artiklen med en række undervisningstilbud på for Da skuderne for fat på et af museets klassi skellige trin. Projektleder Trine Halle be ske studieområder, nemlig de gamle skibs skriver hvordan En undervisningsafdeling bli typer. Overraskende nok har skuderne ver til i et tæt samarbejde med andre muse som skibstype på trods af det velkendte er og uddannelsesinstitutioner. Forløbene navn, længe været glemt, men ny viden om gør ud over undervisningslokalet brug af deres store udbredelse i middelalder og re alle museets udstillinger og videnscentret. næssance kan nu lægges frem. De baserer sig på dialog og på aktiviteter, ■ De danske søfolks vilkår under de to ver der fysisk og sprogligt inddrager eleverne. denskrige bliver et tema i det nye museums udstillinger. C.P. Baird, der er søn af en af I 2012 gik museumsinspektør Kåre Lauring krigssejlerne, skriver i “En broget skare” - på pension. Museet og Venneselskabet takker Danske krigssejlere i Newcastle upon Tyne om Kåre Lauring for gennem et kvart århundre fire almindelige danske sømænds oplevel de, som medlem af redaktionen, at have væ ser i “udeflåden” under 2. verdenskrig og ret med til at sikre årbogens kvalitet og alsi om deres liv, når de var i land og samledes i dighed. Kåre Lauring har gennem årene delt danskernes mødested i Newcastle. ud af sin store søfartshistoriske viden bl.a. i en ■ Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup ar række artikler i årbogen. bejder med det nye museums navigations udstilling og tager parallelt med dette på En tidsrejse til troperne - i kølvandet på Poul de Jørgen Selmer Løwenørn og de første danske kronometre. Vi Museumsdirektør 6 ÅRBOG 2012 Ole Mortensøn Da skuderne for Ole Mortensøn, der er tidligere museumsinspektør brusende fruentimmere å la bakkesangerin- på Langelands Museum, har et stort søfartshisto derne, hvilket der er belæg for i adskillige vi risk forfatterskab bag sig. I et af hovedværkerne, ser. Bedst kendt er vel skuden som ulykkelig Renæssancens fartøjer fra 1995, definerer han pe vis dukker op i kølvandet af den elskede Kaj riodens skibstyper, og i denne artikel uddyber han i visen “På Solitudevej”, sunget af Elga Olga skudernes historie. Svendsen i 1953. Også vendingen “at forlade den synkende skude” er velkendt og har senest Det sker med tiden, at noget som var et helt i forbindelse med bankerne under finanskri almindeligt ord for en velkendt ting forsvinder sen været flittigt benyttet. ud af sproget. Det er tilfældet for mange navne Henrik Carl Bering Liisberg, museumsin brugt inden for vore gamle håndværk. Hvem spektør og slotsforvalter på Rosenborg, var re ved i dag hvad en klamaj eller en lochbeitel er? daktør for det første større historiske værk om Når ting ikke længere bruges, går de i glem Danmarks søfart, tobindsværket “Danmarks mebogen både rent fysisk og sprogligt. Og dog Søfart og Søhandel - fra de ældste Tider til ikke altid. Det sker at navnet overlever i en lidt vore Dage”. Det blev trykt i 1919. I afsnittet ændret betydning og undertiden kun benyt om Skibe og Skibstyper gør han rede for for tes i en overført betydning. Hvad er det for en holdene i 1500-tallet og nævner mange beteg himpegimpe? kan det stadig lyde blandt folk. nelser og blandt de mindre fartøjer bojerten, Men ingen tænker vel over at himpegimpen smakken, everten og jagten. Skuden nævnes var en meget praktisk indretning som fandtes ikke med et ord. Desuden konkluderede han: på de gamle stubmøller og som fortalte møl “De her anførte Skibsbetegnelser tør næppe opfat leren, at vinden var ved at skifte og det så var tes som Betegnelser for lige saa mange Skibstyper. på tide at dreje hele møllen, så den stadig stod Der har i hine Tider, hvor Skibsbygning, Rigning i vinden. Sådan omtrent er det gået med ordet og Takling endnu var saa enkel og lidet udviklet, skude - det mest almindelige danske fartøj i næppe kunnet være saa mange afgørende Skelne renæssancen og siden et ord der betegnede et mærker mellem Skibene som der er forskellige Be hvilken som helst gerne aldrende sejlfartøj.