Aarhus Storborgerslægter.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kilde J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Byes Historie". I. (2. Halvbind, 1906) Aarhusianske Storborgerslægter i Slutningen af 17. Aarhundrede. I Begyndelsen af det syttende Aarhundrede levede der i Aarhus en højt anset Læge ved Navn Mathias (Mads) Jacobsen eller Jacobæus, Phil. Med. Doctor f. 1570. Han var Søn af en Biskop i Odense, Jacob Madsen, (Vejle), havde i sine yngre Dage rejst i Tyskland, Sicilien, Frankrig og England, samt indtaget en fremragende Stilling som Lærd i Padua. I Aaret 1614 udnævntes han til Livlæge hos Kong Christian IV, men tog sin Afsked fra Hoffet, og da han hørte til en gammel Aarhusslægt, bosatte han sig i Aarhus og blev gift med Ingeborg Johanne (d. 1620) en Datter af Biskop Jens Giødesen (Janus Ægidius (d. 1626).1 I Aarhus levede han Størstedelen af sit Liv som Prælat i Domkapitlet og boede vistnok i en Kannikegaard, som har ligget i Kannikegade, der hvor Grosserer Schourups Gaard nu ligger. Forresten nævnes han ogsaa som Ejer af enkelte an- dre Grunde i Aarhus. At en Læge var Medlem af Domkapitlet var i hine Tider ingen Sjældenhed, baade Doct. med. Jacob Fabricius og Doct. med. Simon Paulli, Livlæger der hos Christian IV og Frederik III vare benaadede med Kannikedømmer i Aarhus2, uden at de dog vides nogensinde at have opholdt sig der. Doktor Mathias Jacobsen, hvem Hertel kalder »Stamfader til de danske Maccabæer«, døde 15/5 1636 og efterlod sig en Søn Jakob Madsen (Jacobus Mathiae), som 1645 blev Biskop i Aarhus, samt 3 Døtre, der blev Stammemødre til store og ansete Slægter.3 Biskop Jacob Madsen (Jacobus Mathiae) f. 17/10 1602 i Aarhus siges allerede i en tidlig Alder, inden han var 4 Aar gammel, at have lært 700 latinske Gloser!4 Han kom da ogsaa i en ung Al- der i Aarhus latinske Skole, som da kaldtes Domskolen, og da hans Fader 1614 for en Tid kaldtes til Hoffet og Moderen samtidig døde, kom han i Huset hos Kanniken Mag. Chr. Nielsen Foss i Aarhus,5 men sendtes senere til Odense under Rektor Svend Petraeus. I sine Studenterdage be- søgte han Wittenberg, Leyden og England, og da han i 1630 vendte tilhage til Aarhus udnævntes han til Professor ved Københavns Universitet. 1632 blev han gift med Anna en Datter af Caspar Bartholin, og det 28-aarige Ægteskab velsignedes med 4 Sønner og 3 Døtre, hvoraf den ældste Søn Mathias Jacobæus blev Professor med. og en Datter Ingeborg blev gift med den lærde Ras- mus Vinding.6 I 1645 blev Jakob Madsen Biskop i Aarhus ligesom sin Morfader. Da han døde 1680, blev han begravet i Domkirkens Kor i dennes Begravelse, og et stort Epitafium med hans og hans Hustrus Billeder minder om ham. Fra hans Søn Holger Jacobæus nedstammer den endnu blomstrende Slægt Jacobæus, hvoraf en indtil den sidste Tid har været Rektor for Katedralskolen i Aarhus.7 1 Foruden Datteren Ingeborg havde han en Søn Dr. Ægidius Jensen, der var Læge i Randers og døde 1656, samt en Datter Anne Johanne, der døde ung. Hun ligger begravet under en forøvrigt meget slidt Ligsten i Domkirkens nordre Korsfløj. 2 Jacob Fabricius fik Mariae Bebudelses Vicariat af Christian IV, men afstod det i 1649 til sin Svoger Simon Pauli, der 1648 var bleven Kantor ved Kapitlet. 3 To af disse Døtre skulle nævnes i det følgende. Den tredje var Karen Jacobæa, gift med Niels Foss. Fra hende ned- stammer en Mængde af Familjerne Foss, Friedenreich, Rosenstand Goische, Bastholm, Benzon, Gersdorf, o. m.a. 4 I tidlig Modenhed overgikkes han dog af en anden Aarhusianer, nemlig Peder Simonsen Aarhus. Dennes Bedste- fader var en Borger i Aarhus Peder Simonsen, g. m. Maren Jensdatter. Faderen Simon Pedersen Aarhus var født i Aarhus 16/10 1644 og g. m. Anna Margrethe Johannesdatter Rasch. Han blev Præst i Holsted paa Lolland og skil- dres som en meget sælsom Mand, der altid talte Latin til sin Hest, kun vilde have en Pige til Kusk osv. Sønnen, den ovenomtalte Peder Simonsen Aarhus, blev Student 10 Aar gammel og holdt samtidig paa Rundetaarns Bibliotek en latinsk Tale til Christian V, fortolkede paa Dansk Stykker af en hebraisk Bibel uden Punkter og oversætte paa staae- nde Fod tyske og danske »Aviser« i Kongens og mange fornemme Mænds og Professorernes Nærværelse. Han blev senere Præst i Horbelev paa Falster, men Nattevaagen og Studier ødelagde ham, saa han døde ung 1716. 5 Mag. Chr. Foss døde 1655. Han var Fader til Dr. theol. Niels Foss. 6 Fra hende nedstammer den Ingeborg Vinding, der i 1706 blev gift med Ponl de Løvenørn. En Søster »Søster Jaco- bæa« var gift med Peder Scavenius. 7 Jacobus Mathiae, der var Rector ved Latinskolen 1564-1566 d. 1586) hører utvivlsomt til denne Familje. Side 1 af 22 De mange Forbindelser, som det 17. Aarhundredes lærde Slægter har haft med Aarhus, vidne om, at der her trivedes et ikke ubetydeligt videnskabeligt Liv. I sidste Halvdel af 16. Aarhundrede levede der i Aarhus en Købmand Clemen Jensen Smagbier. I 1591, da han sælger en Gaard paa Hjørnet af Studsgade og Graven, nævnes han endnu kun som Borger, men 1608 er han bleven Raadmand og anføres som saadan jævnlig indtil sin Død 1626. Han var gift først med Maren Christensdatter d. 1597 og derpaa med Anne Olufsdatter d. 1650. Raadmanden med begge hans Hustruer blev begravet i Midtergangen i Domkirken, men hans Gravsten, hvorpaa der findes 3 Figurer og en utydelig Indskrift, blev senere flyttet hen og opstil- let ved Svigersønnen Anders Lydichsens Ligsten i den nordre Koromgang i Domkirken. Denne Clemen Jensen havde en Mængde Børn, der nævnes mindst 13. En af de ældste var den lærde Magister Christen Clemmensen eller Clementinus f. 1596 i Aarhus og »Økonom« paa Herlufs- holm. Han blev gift med Mathias Jacobsens ældste Datter Mette og havde 3 Sønner og en Dat- ter.8 I Aug. 1654 døde begge Forældrene af Pest 9, og den lille Datter Sidsel (dvs. Cæcilie) blev sendt til Aarhus, hvor hun opdroges af sin Tante, Maren Clemensdatter, der var gift med Borg- mester Anders Lydichsen. Den 9. Juni 1662 blev hun trolovet med Ridefoged paa Kalø Jesper Nielsen Hutfeldt og den 3. Maj 1663 højtideligholdtes hendes Bryllup paa Raadhuset »i en an- selig adelig, gejstlig og verdslig Overværelse«, som det hedder i Datidens Sprog. Raadmand i Haderslev Niels Lauridsen Hutfeldt blev med sin Hustru Marie Nielsdatter Randulf fordrevet fra Haderslev ved de Kejserliges Indfald i Aaret 1626. Han tog sin Tilflugt til sin Svo- ger den bekendte Domprovst i Roskilde Envold Nielsen Randulf, f. 18/2 1597 i Haderslev (g. m. Bente Rasmusdatter, 1628, som døde 1673). Her kom den lille Jesper til Verden 26/12 1626. Tre Uger efter døde hans Moder og 6 Uger efter hans Fader. Den lille forældreløse Søn sendtes op til Norge, hvor hans Moster Anniche Randulf var gift med Hans Nielsen Ferslev, Laugmand i Fre- deriksstad. Da han var 8 Aar gammel, blev han sat i Skrive- og Regneskole i Frederiksstad og 12 Aar gammel sendtes han til Lübeck »udi Skriven, Regnen, Bogholderi og Tysk sig at exercere«. 1641 kom han hjem til Norge, var nogle Aar Bogholder ved Sølvværket i Kongsberg og var der- næst i Tjeneste hos Hannibal Sehested. 1652 kom han ned til Danmark, var først Fuldmægtig hos Mogens Friis til Faurskov, den senere første Greve til Frijsenborg, dernæst Ridefoged over Skan- derborg Len under Ulrik Gyldenløve og endelig i 1660 Ridefoged paa Kalø under Erik Rosen- krantz til Rosenholm. Under Krigen 1658-59 maatte han tage sin Tilflugt til Aarhus, og her gjor- de han sin tilkommende Hustrus Bekendtskab. Da han 1686 sælger den af ham opbyggede Skaa- rupgaard til Tyge Jespersen til Mattrup kalder han denne for »Svoger«. Navnet Jesper synes at lyde paa et Familjeskab, men hvori dette bestaar, kan jeg ikke sige.10 I Aaret 1665 blev Jesper Hutfeldt, som maa have været anset for at være en meget dygtig Mand, Stiftsskriver i Aarhus Stift med Privilegium, at han kun skulde gøre Regnskab for Kongens Ren- tekammer. At han har været meget velset ved Hove fremgaar af, at han og hans Hustru for Livs- tid fik kgl. Tilladelse til at fæste Ningherreds Brohavre11. Den 6. Decbr. 1666 blev Hutfeldt uden 8 1. Clemind Christensen, Præst i Sæby i Sjælland, g. m. Johanne Bartsker (Datter af Biskop B. i Viborg d. 1661.) 2. Ole Christensen, Præst i Koldby paa Samsø g. 1689 m. Enken Sidsel Lindenfeld. 3. Jacob Christensen, Præst i Hvorslev. 4. Sidsel Christensdatter, g. m. Jesper Nielsen Hutfeld. - Clemind Christensen havde en Søn, Hans Bart- sker, der blev Provst i Slagelse, en anden, Jacob Clementin, blev Missionær i Trankebar og en tredje, Christen Cle- mentin, Rektor i Slagelse. 9 Epitafium med Portræter findes i St. Peders Kirke i Næstved. Epitafiet er gengivet i »Danske malede Portræter IX B. S. 135«. 10 Tyge Jespersen til Mattrup, g. m. Ane Michelsdatter, var en Søn af Jesper Thygesen til Kirkholt, en nu forsvunden Gaard i Nærheden af Vosnæsgaard. Blandt Efterkommerne bleve de to Brødre Justitsraad Tyge Jesper Tygesen til Mattrup og Lars Tygesen til Bygholm under 17/6 1776 adlede med Tilnavnet »de Tygesen«. 11 Ved to kgl. Breve 24/4 1662 og 6/7 1670 faar Borgmester Jesper Nielsen Hutfeld og hans Hustru Sidsel Clemen- tin Ret til at oppebære Bropengene mod at holde den halve Part af Broen vedlige; den anden halve Part paahvilede Byen. Dengang kaldtes Broen »Ning Herreds Bro,« »Brobjergs Bro« eller »den øverste Bro«. I de ældre Kæmner- regnskaber nævnes ofte Reparationer paa denne Bro baade før og efter 1670, l), men der tales næsten aldrig om Bi- drag dertil af Plovhavren, som overhovedet ikke nævnes et eneste Sted i Regnskaberne.