Blade Af Aarhus Bys Historie. 1. Halvbind 1904
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BLADE AF AARHUS BYS HISTORIE Al-' J. HOFFMEYER (udgivet med undekstottei.se ae cahi.sbehgeondet) FØRSTE HALVBIND KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1904 INDHOLDSFORTEGNELSE TIL I. DEL. Side Fra de ældste T ider............................................................................... 3 Ældgamle Grænser................................................................................. 9 Kong Frode Haardesnude og den første kristne Kirke i Nørrejylland 13 Stenene tale!............................................................................................ 19 Det ældste Bispedømme i Aarhus........................................................ 24 Søslaget ved Aarhus 1043 ..................................................................... 33 Det andet Bispedømme i Aarhus.......................................................... 38 Kirker og Klostre for Reformationen.................................................. 56 Biskop Ulkeids Trækirke............................................................... 56 Prins Niels Basilica......................................................................... 73 Vor Frue Kirke paa Brobjerg........................................................ 75 Nikolajkirken og Dominikanerklostret........................................ 79 Helligaands-Kirken............. 96 Cartheuser Klostret......................................................................... 100 St. Clemens Kirke........................................................................... 102 Aarhusgaard............................................................................................ 118 Bymarken................................................................................................ 148 Aarhus som Møntsted........................................................................... 203 »Arhusiensis Lilber«................................................................................ 209 Aarhus Mølle.......................................................................................... 225 Aarhus i Middelalderen......................................................................... 284 Aarhus som Fiskerleje................................................................... 284 Befæstningen.................................................................................... 289 Aarhus som Købstad....................................................................... 319 Den gamle Borgerskabsbog............................................................ 351 Byen Sønden Aaen i det 17.—18. Aarli............................................... 371 Immervad og Slægten Basballe............................................................. 410 Vestergade......... ...................................................................................... 443 Aarhusianske Storborgerslægter i Slutningen af 17. Aarhundredc. 471 TILEGNET MIN HUSTRU! INDHOLD AF 1. HALVBIND. Side Fra de ældste Tider................................................................................ 3 Ældgamle Grænser.................................................................................. i) Kong Frode Haardesnude og den første kristne Kirke i Nørrejylland 13 Stenene tale!............................................................................................. 19 Det ældste Bispedømme i Aarhus......................................................... 24 Søslaget ved Aarhus 1043 ..................................................................... 33 Det andet Bispedømme i Aarhus........................................................... 38 Kirker og Klostre før Reformationen.................................................... 36 Aarhusgaard............................................................................................. 118 Bymarken................................................................................................. 148 Aarhus som Møntsted............................................................................. 203 »Aarhusiensis Liber«................................................................................ 209 Disse Skildringer, tilligemed nogle flere, der ville komme i 2. Halv bind, maa betragtes som Materialier til en samlet Fremstilling af Aarhus Bys Historie, der vil danne Slutningen af Værket. Andet Halvbind vil udgaa i 1905. Det store, friske Hav, der snart sender sine graablaa Bølger hviskende, sukkende og sladrende ind mod Stranden, snart mørknes i hæftig Vrede, lægger snehvidt Skum paa sine Bølgetoppe og med alle Lidenskabers Ustyrlighed styrter løs mod den faste, trodsende Strand, snart ved Midsom merstid bryder Solnedgangens Toner som store blodrøde Pletter, snart ved Vintertide slynger Isflagerne mod hin anden, saa Skvalp og Stumper staa højt op i Luften! — De dybe Kløfter med skummel Bund, hvor Bækkene bruse og fortælle om Skovens Hemmeligheder, mens Træer og Buske hælde sig ud over Skrænten eller liste ned ad den for at børe nøjere til! — De brede Dale, hvor Aaerne glide afsted som b.ugtende Slanger med sølverne Skæl og gøre Svinke- ærinder tilhøjre og tilvenstre mellem Rørene eller ude paa Engene, som om de vilde plukke Blomster til at overrække Moder Hav ved deres Udløb! — Endelig disse herlige Skove med deres evige Foranderlighed, lyse og mørke, muntre og tungsindige, knejsende og ydmyge, venlige og vældige; disse Skove, der om Foraaret bære Haabets lysegrønne Pragt i deres Kroner og om Efteraaret langsomt fælde de gulrøde Blade som Taarer, der lægge sig paa Bundens grønne Mos! — Alt dette og meget mere af, hvad en mærkelig Forening af storslaaede Naturskønheder kan byde, er forenet i Aarhus- egnen. Der er Karakter, der er Personlighed i denne Egn, den kan tale til os, vække os af de Drømme, hvori ellers det blide Landskab saa let faar os til at falde hen, den Blade af Aarhus Historic. I. 1 2 kan fortælle: Æventyr om gamle Tider, da Mennesker først satte deres Fødder i Landet og ad knapt udtraadte Stier vandrede til Stranden for at liske deres Føde eller gjorde Jagt paa Elsdyret og Bjørnen, da Bæveren byggede sit Bo ved Vandløbene og Tjuren skogrede paa Fyrretræernes Grene. Æventyr om de kraftige Nybyggere, der brød Jorden op og saaede i den, om Vikingeskibe, der kom med Baal og Brand og hærjede, mens Kvinder og Børn gemte sig i Tyk ningerne. Om Borgersamfundene, der sendte sine Skibe paa Havet og bragte Varer hjem fra Norge og Nederlandene. Om Nutiden, hvor Dampvognens Hvin skingrer mellem Træerne, hvor Naturens Jættekraft ligger bunden for Men neskets Fødder som en ydmyg Tjenerinde, der kun kan ryste sine Lænker, men ikke slaa ned for Fode som fordum. Jeg har lyttet til disse Frasagn, jeg har levet mig ind i det gamle og i det nye, jeg er kommen til at elske dem begge, ti jeg har set, hvorledes det voksede og fik Indhold alt sammen; de evige Tanker i denne Udvikling, som baade bag sig og foran sig har gaadefuldt uigennemtrængeligt Mørke, har jeg søgt at gribe. Som faldende Blade fra et Livsens Træ skal de ligge for deres Fod, som ville glemme den evige Kamp for Livet og lejre sig stille paa det bløde Mos og lytte. Fra de ældste Tider. Aarhus By ligger i Mundingen af en bred Dal, som strækker sig langt ind i Landet; den kan forfølges helt op til Himmelbjærgsøerne og i dens Bund findes en Bække Søer; i den vestlige Del ligge Knudsø og Ravnsø, som have deres Afløb til Gudenaa; i den østlige Del ligger Brabrandsø, som fra Nord modtager Lyngbygaardsaa, der først løber fra Vest til Øst igennem en betydelig Sidedal, og fra Syd Aarhus Aa, der kommer oppe fra den højtliggende Sol- bjærgsø og igennem en temmelig snever Dal flyder ned til Brabranddalen. Brabrandsø har atter sit Afløb ved Aarhus Mølleaa, som løber igennem Aarhus. Den østlige Del af dette vidtstrakte Dalsystem har nu utvivlsomt i meget gammel Tid været en Fjord, som har strakt sig op til en Mil eller to Vest for Brabrandsø. Ikke alene træffer man Havbund med Strandskaller ved Gravning paa forskellige Steder, men de gamle Skrænter ned mod Fjorden ses ogsaa tydeligt baade mod Nord og Syd ved Brabrandsø. Midt i Fjordens Udløb laa der en større 0, ejet er den Bakke, hvorpaa nu Frederiksbjerg ligger og hvis Top fordum dan nedes af den nu forsvundne Skansebakke. Fjordens sydlige Udløb var i den Lavning, hvori Marselisborg Gaard ligger; det nordlige gik hen over den gamle Del af Aarhus By; Knudrisbakke er en Del af Skrænten ved Udløbet. l* 4 Senere hen i Tiden tørrede Fjorden ud, dens Rester have vi i Brabrandsø og Aarhus Mølleaa. Der er ingen Tvivl om, at Søer og Vandløb her i Danmark have været vandrigere i ældre Tid, da endnu alle de højere Steder vare dækkede med Skov, og Aarhus Aa har vistnok i Oldtiden været meget mere sejlbar end nu, men naar en livlig Fantasi ser hele Flaader manøvrere paa de danske Aaer og levere hinanden Søslag, og naar man tror, at Navnet paa Byen Skiby, der ligger ved Aarhus Aa meget