Cukxv .RPPXQH RJ 7UDILNPLQLVWHULHW +

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Cukxv .RPPXQH RJ 7UDILNPLQLVWHULHW + cUKXV.RPPXQHRJ7UDILNPLQLVWHULHW +RYHGUDSSRUW 0DM 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW 1 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO 3URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ 5HVXPpRJNRQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJDIOVQLQJVPXOLJKHGHU 'HQWUDILNDOHDQDO\VHDIGHWUHOVQLQJHU (IIHNWSnPLOMRJVLNNHUKHG .RQVHNYHQVHUIRUNRQRPLHQ .RQNOXVLRQHU 6FUHHQLQJVDQDO\VH 1XYUHQGHWUDILN %\XGYLNOLQJ )RUYHQWHWYNVW 9XUGHULQJDIKMNODVVHGHOVQLQJHU 'HYDOJWHOVQLQJHU 'ULIWVRSOJIRUVSRUYRJQHQH 'HQYULJHNROOHNWLYHWUDILN 6HUYLFHQLYHDXHW ,QGSDVQLQJLE\HQVJDGHUXP 3DUN55LGHDQOJ 7UDILNDOHIIHNW .RQVHNYHQVHUIRUPLOMRJVLNNHUKHG )RUXGVWQLQJHU 7UDILNVLNNHUKHG 6WM /XIWIRUXUHQLQJ %DUULHUHHIIHNWRJXWU\JKHG 2 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW .RQVHNYHQVHUIRUNRQRPLHQ 'HYXUGHUHGHIRUVODJ $QOJVXGJLIWHU %LOOHWLQGWJWHU 'ULIWVXGJLIWHURJUHLQYHVWHULQJHUIRUVSRUYRJQHQH 'ULIWVEHVSDUHOVHLGHQYULJHNROOHNWLYHWUDILN )LQDQVLHODQDO\VH )LQDQVLHULQJ %LODJVIRUWHJQHOVH %LODJ,QGSDVQLQJLJDGHUXPPHW %LODJ.DSDFLWHWLNU\GVHQH 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW 3 ,QGOHGQLQJ 3URMHNWHW Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en un- dersøgelse af etableringen af et konkret beslutningsgrundlag for eventuel indfø- relse af sporvognsdrift i Århus. COWI - i samarbejde med det franske firma SEMALY og arkitektfirmaet DISSING+WEITLING - blev valgt til at gennemføre undersøgelsen. Arbejdet har bestået af tre faser, hvor den indledende fase har haft en bred, men overordnet tilgang til problemstillingen. Denne første fase er afsluttet med, at der er udvalgt to alternativer til detailanalyse i de følgende faser. De tre faser kan beskrives således: • Fase 1: Screeningsfasen, hvor mange forskellige løsninger - rutemæssige og teknologiske løsninger - er blevet vurderet på et overordnet niveau. Ud fra denne vurdering er valgt to forskellige forslag til nærmere analyse i fa- serne 2 og 3. • Fase 2: Den trafikale analyse, hvor de to valgte forslag er blevet detalje- ret analyseret omkring indpasning i gadenettet, konsekvenser for anden tra- fik og overflytning af bilister. • Fase 3: Konsekvenser for økonomi og miljø, hvor de to forslags konse- kvenser for miljø og trafiksikkerhed er beregnet, og økonomien i form af anlægs- og driftsbudgetter samt finansieringsmuligheder er opstillet. Fase 1 blev afrapporteret i december 1999, hvorefter løsninger til videre bear- bejdning blev valgt, se afsnit 1.4. Fase 2 blev afrapporteret i marts 2000, hvor det blev besluttet, at et tredje for- slag med mere overslagsmæssige vurderinger end de to øvrige forslag skulle indgå i den afsluttende fase 3. Denne hovedrapport resumerer analyserne i fase 1 og 2, og beskriver de miljø- mæssige og økonomiske konsekvenser af de tre analyserede forslag. 4 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW 3URMHNWHWVEDJJUXQGRJIRUPnO I mange år har trafikbilledet i Århus været det samme som i andre større byer. Trafikmængden er vokset år efter år, men den kollektive trafik har haft mere end svært ved blot at fastholde sine passagertal. Konsekvensen er, at den kol- lektive trafiks markedsandel har været konstant faldende. Et væsentligt formål med indførelse af sporvogne er derfor at vende billedet, så den kollektive trafik igen kan forøge sin markedsandel. Der blev ikke udarbejdet et egentligt kommissorium for sporvognsundersøgel- sen, men der er tradition for at arbejde med målsætninger i Århus Kommune. Derfor har de eksisterende målsætninger for Århus Sporveje været brugt som pejlemærke for det serviceniveau og de standarder, der foreslås i sporvognspro- jektet. Der er især lagt vægt på at skabe et trafiksystem med korte rejsetider, høj kom- fort samt en betydelig grad af pålidelighed og præcision, faktorer som både nu- værende og nye passagerer værdsætter. Det forudsætter gode vilkår i trafikaf- viklingen, og derfor er sporvognssystemet baseret på kørsel i egne traceer. Det kræver plads, men der er i løsningerne lagt vægt på, at man ikke i væsentlig grad forringer vilkårene for den øvrige trafik. Sporvognssystemet skal med gode æstetiske løsninger medvirke til et godt by- miljø. Der er også lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem sporvognssystemet og en forventet fortsat byudvikling i Århus-området. Derfor er der både beskrevet et grundnet og et udbygget sporvognsnet, og der er forslag til, hvordan spor- vogne og nærbaner kan bindes sammen. I projektet er der med hensyn til trafikprognoser regnet med, at det højklassede trafiksystem påbegynder fuld drift i 2009. 3URMHNWHWVRUJDQLVDWLRQ COWI refererer til den nedenfor nævnte arbejdsgruppe, der fra december 1999 blev udvidet med en repræsentant fra Banestyrelsen. Arbejdsgruppen består - fra og med fase 2 - således af: • direktør Leif Marcussen (formand), Århus Sporveje • ingeniør Karsten Rohbrandt (sekretær), Århus Sporveje • trafikchef Kaj Hvid, Århus Sporveje • økonomichef Anna Marie Mikkelsen, Århus Sporveje • afdelingsarkitekt Hans Martin Skou, Stadsarkitektens Kontor • afdelingsingeniør Jørgen Bunde, Vejkontoret • konsulent Erik Toft, Trafikministeriet til og med fase 2 • fuldmægtig Jesper Kaae, Trafikministeriet fra fase 3 • kontorchef Jens Erik Sørensen, Århus Amt, Veje & Trafik • civilingeniør Jens Brix, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen. 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW 5 Der har i perioden juni 1999-maj 2000 været afholdt i alt 10 arbejdsgruppemø- der i projektets 3 faser. Der er også nedsat en styregruppe med følgende deltagere: • direktør Nils Petersen (formand), Magistratens 5. afdeling • afdelingsleder Hans Carl Nielsen, Trafikministeriet (møde 1 og 2) • kontorchef Helga T. Thomsen, Trafikministeriet (møde 3 og 4) • direktør Ulrik Winge, Banestyrelsen, planlægningsdivisionen • direktør Poul B. Heise, Århus Amt • kontorchef Marianne Gjerløv, Borgmesterens afdeling • direktør Carl Nielsen, Magistratens 2. afdeling • direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje. Styregruppen har i perioden december 1999-maj 2000 afholdt 3 møder efter af- slutningen af hver af de tre faser. Der er også afholdt et afsluttende styregrup- pemøde primo juni 2000. Undersøgelsen er finansieret ligeligt af Århus Kommune og Trafikministeriet. Projektet er forløbet i henhold til den aftalte tidsplan over 11 måneder, med start ultimo juni 1999 og aflevering af endelig rapport ultimo maj 2000. 5DSSRUWHQVRSE\JQLQJ ,QGKROG Rapporten resumerer i kapitel 3 screeningsanalysen, hvor der - ud fra Århus Kommunes nuværende og forventede trafikforhold er analyseret forskellige højklassede trafiksystemer til kollektiv betjening af de største passagerstrømme. Ud fra disse analyser er opstillet 17 forskellige løsninger til højklasset kollektiv trafikbetjening af Århus-området. Løsningerne er overordnet vurderet med hen- syn til øgning i passagerernes rejsehastigheder, påvirkning af miljøet, æstetik, komfort og økonomi. Herefter er valgt 3 løsninger til en mere detaljeret bearbejdning, som beskrevet i kapitel 4. Løsninger er nærmere detaljeret med hensyn til linieføring, stoppe- steder og køreplaner samt løsningernes betydning på bybusnettet, regionalru- terne og togtrafikken. Der er nøjere redegjort for løsningernes konsekvenser på serviceniveauet i den kollektive trafik og deres trafikale effekt på antal passagerer i den kollektive trafik, fordelt på bybusser, regionalruter, tog og sporvognene. I kapitel 4 er og- så sporvognsløsningernes indpasning i gadebilledet vurderet med konsekvenser for de øvrige trafikanter - biler, cyklister og fodgængere. I kapitel 5 er vurderet løsningernes betydning på trafiksikkerhed, støj- og luft- forurening samt barriereeffekt. 6 6SRUYRJQH L cUKXV +RYHGUDSSRUW I kapitel 6 er økonomien for løsningerne beregnet dels i form af investeringer og dels i udgifter til drift af systemet. Endvidere er beregnet løsningernes effekt på bybusdriften, regionalrutedriften og banedriften. I kapitel 6 er der for løsnin- gen med sporvogne på nærbanerne økonomisk vurderet en løsning med dual- sporvogne (sporvogne som kan køre på både el og diesel eller gas) i stedet for en elektrificering af nærbanestrækningerne. Endelig er der angivet forskellige muligheder for finansiering af et sporvognsprojekt. 8GDUEHMGHGHQRWDWHU Projektet er gennemført af COWI med underrådgivere i et meget tæt samarbej- de med arbejdsgruppen. Der har i hele forløbet været afholdt ca. månedlige ar- bejdsgruppemøder, hvor delemner af COWI er blevet beskrevet i arbejdsnotater til nærmere drøftelse på møderne. Der er udarbejdet følgende hovednotater: • Sporvogne i Århus, notat om screeningsanalysen (fase 1), december 1999. • Sporvogne i Århus, notat om den trafikale analyse (fase 2), marts 2000. Der er også udarbejdet et ringbind med de under projektet udarbejdede arbejds- notater. 'HYDOJWHOVQLQJHU Efter fase 1 - screeningsanalysen - blev der valgt to løsninger (løsningerne 1 og 12) til den mere detaljerede analyse i faserne 2 og 3. Arbejdsgruppen lagde i udvælgelsen bl.a. vægt på, at løsningerne skulle være "hyldevarer", dvs. med sporvogne, der i dag kan leveres som standardvogne og fungerer i andre byer i Europa. Infrastrukturudvalget i Århus havde dog også peget på en løsning med spor- vognstog, der både kunne køre på et egentligt sporvognssystem i byen og køre i blandet trafik på hovedbanestrækningerne. Derfor blev det besluttet at inddrage en 3. løsning (løsning 17), der med spor- vognstog også betjente hovedbanen på strækningen, Hadsten-Søften. Løsning 17 er ikke udarbejdet i samme detaljeringsniveau som løsningerne 1 og 12, men som "marginalberegninger" i forhold til løsning 12, som - bortset fra grenen Søften-Hadsten - trafikalt ligner løsning 17. 6SRUYRJQH
Recommended publications
  • Renovering Og Jobskabelse I Udsatte Boligområder
    RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder Mette Fabricius Madsen Helle Nielsen ISBN-978-87-92798-55-8 © 2018 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 4 2650 Hvidovre Tlf: 28 35 58 85 E-mail: [email protected] www.cfbu.dk AUGUST 2018 Fotos: Gorm Olesen, Det Boligsociale Fællessekretariat. Forside og bagside foto er af Mahmoud Abdelaziz, Færdiguddannet VVS’er med fuld uddannelsesaftale ved Wicotec Kirkebjerg i forbindelse med renoveringen af Rosenhøj. Layout: Mille Vang Hansen og Nikolaj Avlund Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse er en selvejende institution under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område. INDHOLD Indledning 4 Konklusioner og anbefalinger 6 Sådan har vi gjort ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Hvad Koster En Udbygning Af Letbanen? En Udbygning Af Letbanen I Aarhusområdet Bestående Af Etaperne A-C Kan Bygges for 3,2 Mia Kr
    Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 181 Offentligt Hvad koster en udbygning af letbanen? En udbygning af letbanen i Aarhusområdet bestående af etaperne A-C kan bygges for 3,2 mia kr. inkl. 50 procent i korrektionsreserve. Omkostningerne til driften vil hvert år netto være i størrelsesordenen 35 mio. kr. ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturen. I følsomhedsanalyserne til fase 1-undersøgelserne ligger den interne rente (det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringerne) for udbygningsetaperne på omkring 1,3 procent. Justeres beregningerne ud fra, at det er mere komfortabelt at køre med letbane end eksempelvis bus, vil den interne rente ligge på op til 3-4 procent. Til sammenligning var den interne rente for Metroens Cityring i København beregnet til 3,1 procent. Den samfundsøkonomiske analyse værdisætter ikke fuldt ud letbanens betydning for byudviklingen i Aarhusområdet, hvilket bør indgå Letbaneudbygning i Aarhusområdet parallelt med den samfundsøkonomiske analyse i beslutninger om den videre udbygning i Aarhusområdet. Fase 1-undersøgelse A1: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. C1: Banegårdspladsen – Hasselager/Kolt Længde: 8,2 km Længde: 11,6 km Standsningssteder: 7 Standsningssteder: 16 Rejsetid: 15 min Rejsetid: 24 min Anlægsudgifter *: 596 mio. kr. Anlægsudgifter *: 906 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 73 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,8 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,9 mio. kr. A2: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. – Rylevej C2: Banegårdspladsen – Skanderborg Længde: 10,2 km Længde: 25,9 km Standsningssteder: 10 Standsningssteder: 30 Rejsetid: 19 min Rejsetid: 42 min Anlægsudgifter *: 725 mio. kr. Anlægsudgifter *: 2.012 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 71 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio.
    [Show full text]
  • Bilag Til Dagsorden Til Mødet I Bestyrelsen for Midttrafik Fredag Den 26
    Århus, den 18. januar 2007 Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 26. januar 2007 kl. 9.30 i Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 18. januar 2007 1-00-1-7 Jens Erik Sørensen [email protected] 87 40 82 02 Initiativer til at realisere Midttrafiks virksomhedsgrundlag. Der redegøres for nogle af de initiativer, Midttrafik vil tage i 2007 for at realisere bestyrelsens målsætninger. ”Midttrafik skal sørge for, at det bliver let for kunderne at bevæge sig mellem lokal- ruter, bybusser, regionale ruter og tog.” I 2007 laver Midttrafik en trafikplan , som peger på de indsatsområder, hvor der er brug for bedre koordinering mellem de forskellige kollektive transportmidler. Forenkling af takstsystemer og ensartede rejseregler vil gøre det nemmere for kunderne at bruge den kollektive trafik. I 2007 skal der foretages en kraftig harmonisering og forenkling. ”Midttrafik skal have en vifte af kollektive trafiktilbud, der spænder fra letbane, hur- tigruter for pendlere, bybusser og lokalruter til telebusser/taxi-betjening af borgere tilpasses kundeunderlag og politiske prioriteringer.” I 2007 igangsættes en VVM-undersøgelse af letbanen i Østjylland i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Der opbygges snarest en politisk og administrativ samarbejdsorganisati- on, der sikrer den nødvendige fremdrift. Det regionale rutenet vurderes nærmere med henblik på at reducere driftsudgifterne netto med 13 mio.kr. i løbet af 3 år, både i form af flere indtægter
    [Show full text]
  • Letbanen I Østjylland Nyhedsbrev // Nr
    LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 10 // MAJ 2012 MUliGHED FOR ydeRliGERE ELEKTRIFICERinG AF letbanen (SIDE 2) Aarhus Letbane var oprindelig planlagt til at køre på el på strækningen igennem Aarhus og diesel på Odderbanen og Grenaabanen. Men den nye anlægslov lader det være op til de lokale parter, om de ønsker en hel eller delvis elektrificering af letbanen fra Odder til Grenaa. Det giver større konkurrence i udbudsfasen. VI SKAL SKabe sammenHÆNG FOR KUndeRNE (SIDE 4) I dette nummer har vi talt med Midttrafiks bestyrelsesformand, Arne Lægaard (V), og Midttrafiks direktør, Jens Erik Sørensen, om letbaneprojektets betydning for Midttrafik – og om Midttrafiks betydning for letbanen. - Vi skal – udover at bidrage med erfaring og ekspertise – først og fremmest skabe sammenhæng med den øvrige kollektive transport og dermed sikre, at letbanen matcher kundernes behov, pointerer begge. TO SPOR I samaRbejdet OM letbanen (SIDE 7) Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Aarhus Letbane deler Letbane- samarbejdet sig i to spor. Om kort tid stiftes anlægsselskabet, hvor fokus i de kommende år bliver at etablere Danmarks første letbane fra Odder i syd via Aarhus til Grenaa i nord. Letbanesekretariatet fortsætter arbejdet med at udbygge letbanen med etaper til de øvrige kommuner i Østjylland. LANGS MED BANEN (SIDE 8) I ”Langs med banen” kan du læse store og små nyheder med relation til det øst- jyske letbaneprojekt. Denne gang fortæller vi blandt andet om ”perlekæden”, der skal skabe helhed omkring den nye busterminal i Aarhus, om designkonceptet, om letbane-videoer på YouTube, om det underjordiske arbejde på Randersvej og om de trafikale udfordringer på Kystvejstrækningen i det indre Aarhus.
    [Show full text]
  • Startboligerne I Aarhus Nord Er Du Mellem 18 Og 24 År Og Har Du Brug for Støtte I Forbindelse Med at Flytte I Egen Lejlighed? Hvad Er Startboliger?
    Startboligerne i Aarhus Nord Er du mellem 18 og 24 år og har du brug for støtte i forbindelse med at flytte i egen lejlighed? Hvad er startboliger? • Startboligerne er for unge mellem 18 og 24 år, som har behov for og interesse i at få en uddannelse eller arbejde, og som har et ønske om at klare sig selv og tage aktivt del i samfundet. • Som beboer i en startbolig skal du selv ønske at modtage hjælp. • Startboligerne i Aarhus Nord administreres af Kollegiekontoret i Aarhus. • I ansøgningsprocessen samarbejder Kollegiekontoret med Aarhus Kommune om at finde beboerne til startboligerne. Hvor ligger startboligerne? Boligerne er beliggende på 6 kollegier i Skejby/Vejlby idet nordlige Aarhus relativt tæt på Aarhus midtby. Boligerne er be- liggende tæt på mange uddannelsesinstitioner, busforbindelser og butikker. Den sociale vicevært Jane Riddermann Christiansen er ansat som social vicevært. Hun har kontor i Skejby Centeret og vil hjælpe med at skabe et godt hjem for dig. Hun kan støtte, vejlede og rådgive dig. Jane kan også hjælpe med at planlægge aktiviteter, som styrker dit netværk og dine sociale, faglige og personlige kompetencer. Du kan søge om startbolig, hvis: □ Du er mellem 18 og 24 år gammel □ Du har svært ved at få og fastholde en bolig □ Du har svært ved at få dagligdagen i egen lejlighed til at fungere (f.eks. tøjvask, indkøb og økonomi) □ Du selv ønsker at modtage hjælp og samarbejde med den sociale vicevært Hvad kan du få hjælp til Vi fokuserer på, at du skal lære at bo for dig selv. Men den sociale vicevært er der for at hjælpe med de ting du har brug for - f.eks.
    [Show full text]
  • Bilag 3: Oversigt Over Offentlige Toiletter I Aarhus Kommune Adresse: Placering Og Beskrivelse
    Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter Bilag 3: Oversigt over offentlige toiletter i Aarhus Kommune Adresse: Placering og beskrivelse 22 4 2 1 3 5 7 6 30 23 29 Inventar: 26 32 8 Område nord og midt Numrene refererer til beskrivelsen herunder. At de ikke umiddelbart er placeret i logisk rækkefølge hænger sammen med hvornår toiletterne er etableret. Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter Adresse: Placering og beskrivelse 25 9 10 11 27 12 24 13 Inventar: 14 15 16 Område midt og vest Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter Område syd Adresse: Placering og beskrivelse 15 16 31 20 19 17 18 21 Inventar: Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter 1. Åkrogen Inderst Adresse: Åkrogs Strandvej 46, Inderst Placering og beskrivelse Inventar: 2 dametoiletter 6 håndtørrer 1 herretoilet 6 sæbedispensere 2 handicaptoiletter 5 toiletpapirholdere 1 urinal 6 affaldsbeholdere 6 håndvaske 6 spejle Åbningsperiode: Hele året Rengøringsfrekvens: 223 rengøringer pr. år fordelt som det fremgår af tabel over rengøringsfrekvenser Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter 2. Åkrogen Yderst Adresse: Åkrogs Strandvej 65 A Placering og beskrivelse Inventar: 2 dametoiletter 3 sæbedispensere 2 herretoilet 5 toiletpapirholdere 1 handicaptoiletter 3 affaldsbeholdere 3 håndvaske 3 spejle 3 håndtørrer Åbningsperiode: 1. maj - 1. oktober Rengøringsfrekvens: 156 rengøringer pr. år fordelt som det fremgår af tabel over rengøringsfrekvenser Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter 3. Bellevue Adresse: Fortevej 113 Placering og beskrivelse Inventar: 6 dametoiletter 3 håndtørrer 4 herretoilet 3 sæbedispensere 1 handicaptoiletter 11 toiletpapirholdere 5 håndvaske 3 affaldsbeholdere 1 urinal 5 spejle Åbningsperiode: 1. april - 1. oktober Rengøringsfrekvens: 223 rengøringer pr. år fordelt som det fremgår af tabel over rengøringsfrekvenser Aarhus Kommune, rengøring af offentlige toiletter 4.
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Annual Report 2016 Department of Nuclear Medicine & PET-Centre, Aarhus University Hospital
    Moving Annual report 2016 Department of Nuclear Medicine & PET-Centre, Aarhus University Hospital Department of Nuclear Medicine & PET-Centre 2016 Nørrebrogade Building 3, Nørrebrogade , Building 10 Skejby TABLE OF CONTENTS Table of contents Preface ............................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 1 Organisation.................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 3 Department adresses........................................................................................................................................................................................................................................................................ 3 Organisation chart .............................................................................................................................................................................................................................................................................. 3 Staff .............................................................................................................................................................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Programme for the Phd Day 2010 (Full
    UNIVERSITY OF AARHUS GRADUATE SCHOOL OF HEALTH SCIENCES PhD Day 15 January 2010 2 Welcome It is our pleasure to welcome students, faculty, and guests to the PhD Day 2010. We warmly thank all those who have taken the time to participate and help make the PhD Day a leading event in the training of our graduate students. The world of science is by nature global and to go international is a key ambition of the PhD programme in Denmark. Aarhus Graduate School of Health Sciences acknowledges that internationalisation is a very important aspect of science, not least for the individual PhD student. One way to support internationalisation is by networking. The theme of the PhD Day 2010 is thus INTERNATIONAL NETWORKING. Nine PhD students coming from USA, England, Sweden, Switzerland, and France will spend a day with PhD students from Aarhus. They were invited by the respective Graduate Programmes and we trust that this day of science related as well as social activities will lead to new contacts, further networking and new collaborations across borders. As is evident from the abstracts presented in this programme book the Aarhus Graduate School of Health Sciences provides a vibrant scientific environment ready to meet new challenges and offering many opportunities. The PhD students are central to research and research environments and the Organizing Committee is satisfied that this book shows the commitment and high quality research done at our Faculty. The Organizing Committee and the Faculty of Health Sciences are confident that the PhD Day 2010 will be a success and we cordially welcome all participants.
    [Show full text]