Ruteøkonomi for Aarhus Kommune 2011
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Århus Distriktsforening Hvem Er Vi
Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1. -
Fællesrådenes Adresser
Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected] -
Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1. -
Hvad Koster En Udbygning Af Letbanen? En Udbygning Af Letbanen I Aarhusområdet Bestående Af Etaperne A-C Kan Bygges for 3,2 Mia Kr
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 181 Offentligt Hvad koster en udbygning af letbanen? En udbygning af letbanen i Aarhusområdet bestående af etaperne A-C kan bygges for 3,2 mia kr. inkl. 50 procent i korrektionsreserve. Omkostningerne til driften vil hvert år netto være i størrelsesordenen 35 mio. kr. ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturen. I følsomhedsanalyserne til fase 1-undersøgelserne ligger den interne rente (det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringerne) for udbygningsetaperne på omkring 1,3 procent. Justeres beregningerne ud fra, at det er mere komfortabelt at køre med letbane end eksempelvis bus, vil den interne rente ligge på op til 3-4 procent. Til sammenligning var den interne rente for Metroens Cityring i København beregnet til 3,1 procent. Den samfundsøkonomiske analyse værdisætter ikke fuldt ud letbanens betydning for byudviklingen i Aarhusområdet, hvilket bør indgå Letbaneudbygning i Aarhusområdet parallelt med den samfundsøkonomiske analyse i beslutninger om den videre udbygning i Aarhusområdet. Fase 1-undersøgelse A1: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. C1: Banegårdspladsen – Hasselager/Kolt Længde: 8,2 km Længde: 11,6 km Standsningssteder: 7 Standsningssteder: 16 Rejsetid: 15 min Rejsetid: 24 min Anlægsudgifter *: 596 mio. kr. Anlægsudgifter *: 906 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 73 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,8 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,9 mio. kr. A2: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. – Rylevej C2: Banegårdspladsen – Skanderborg Længde: 10,2 km Længde: 25,9 km Standsningssteder: 10 Standsningssteder: 30 Rejsetid: 19 min Rejsetid: 42 min Anlægsudgifter *: 725 mio. kr. Anlægsudgifter *: 2.012 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 71 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. -
Social Capital in Gellerup
http://www.diva-portal.org This is the published version of a paper published in Journal of social inclusion. Citation for the original published paper (version of record): Espvall, M., Laursen, L. (2014) Social capital in Gellerup. Journal of social inclusion, 5(1): 19-42 Access to the published version may require subscription. N.B. When citing this work, cite the original published paper. Permanent link to this version: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:miun:diva-23812 Social capital in Gellerup ___________________________________________ Line Hille Laursen Psychiatric Research Unit West Denmark Majen Espvall Mid-Sweden University Abstract This paper examines the characteristics of two types of social capital; bridging and bonding social capital among the residents inside and outside a marginalized local community in relation to five demographic features of age, gender, geographical origin and years of residence in the community and in Denmark. The data were collected through a questionnaire, conducted in the largest marginalized high-rise community in Denmark, Gellerup, which is about to undergo an extensive community renewal plan. The study showed that residents in Gellerup had access to bonding and bridging social capital inside and outside Gellerup. Nevertheless, the character of the social capital varied considerably depending on age, geographical origin and years lived in Gellerup. Young residents and people who had lived for many years in Gellerup had more social capital than their counterparts. Furthermore, residents from Arab countries had more bonding relations inside Gellerup, while residents from Northern Europe had more bonding relations outside Gellerup. Keywords: Social capital, marginalized communities, Denmark, bonding social capital, bridging social capital Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Introduction During the 1960s and 1970s, communities of large-scale high-rise housing estates were built in many countries to meet the after-war housing shortage. -
Case Study: Aarhus
European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan ..................................................................................................................... -
Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids. -
Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation
PRACTICALITIES Practicalities Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation May 30 to June 3, 2016 Aarhus University, Denmark Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation May 30 to June 3, 2016 Aarhus University, Denmark Table of contents WELCOME ........................................................................................................................................................ 3 ADMINISTRATIVE ORGANIZERS ................................................................................................................... 4 AT THE WORKSHOP ....................................................................................................................................... 5 Workshop venue ........................................................................................................................................... 5 Registration procedure .................................................................................................................................. 5 Meals ............................................................................................................................................................. 6 Wifi ................................................................................................................................................................ 6 TRANSPORT .................................................................................................................................................... 7 Rejseplanen (travel -
Bilag Til Dagsorden Til Mødet I Bestyrelsen for Midttrafik Fredag Den 26
Århus, den 18. januar 2007 Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 26. januar 2007 kl. 9.30 i Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 18. januar 2007 1-00-1-7 Jens Erik Sørensen [email protected] 87 40 82 02 Initiativer til at realisere Midttrafiks virksomhedsgrundlag. Der redegøres for nogle af de initiativer, Midttrafik vil tage i 2007 for at realisere bestyrelsens målsætninger. ”Midttrafik skal sørge for, at det bliver let for kunderne at bevæge sig mellem lokal- ruter, bybusser, regionale ruter og tog.” I 2007 laver Midttrafik en trafikplan , som peger på de indsatsområder, hvor der er brug for bedre koordinering mellem de forskellige kollektive transportmidler. Forenkling af takstsystemer og ensartede rejseregler vil gøre det nemmere for kunderne at bruge den kollektive trafik. I 2007 skal der foretages en kraftig harmonisering og forenkling. ”Midttrafik skal have en vifte af kollektive trafiktilbud, der spænder fra letbane, hur- tigruter for pendlere, bybusser og lokalruter til telebusser/taxi-betjening af borgere tilpasses kundeunderlag og politiske prioriteringer.” I 2007 igangsættes en VVM-undersøgelse af letbanen i Østjylland i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Der opbygges snarest en politisk og administrativ samarbejdsorganisati- on, der sikrer den nødvendige fremdrift. Det regionale rutenet vurderes nærmere med henblik på at reducere driftsudgifterne netto med 13 mio.kr. i løbet af 3 år, både i form af flere indtægter -
Testmuligheder I Aarhus Kommune
INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30. -
Eventkalender 2021, Webversion Maj 2021.Xlsx
Årskalender større events i Aarhus 2021 Webversion opdateret 10. maj 2021 Event Dato Sted Yderligere information JANUAR Futsal landskamp Danmark‐ 30. januar Ceres Arena Kroatien FEBRUAR U‐days 25.‐27. februar 25 uddannelses‐ www.udays.dk/ institutioner i byen MARTS Vinterløbene 2021 7. marts Hermans i Tivoli Friheden https://www.aarhusmotion.dk/event/WinterMaster Greenlight ‐ Aarhus i et 19.‐21. marts https://greenlightaarhus.com/ grønnere lys Vinterløbene 2021 21. marts Marselis https://www.aarhusmotion.dk/event/WinterMaster APRIL Royal Metal Fest AFLYST Vester Allé 15 http://metalroyale.dk/ 23.‐29. april Aarhus Universitet www.forskningensdoegn.dk Forskningens Døgn MAJ 1. maj arrangement 1. maj www.lo.dk Indvielse Eskelunden 3.‐9. maj Eskelunden https://www.aarhus.dk/borger/kultur‐natur‐og‐ idraet/ud‐i‐naturen/parker‐og‐skove/besoeg‐ eskelunden/ Internet Week Denmark 4. ‐ 9. maj DOKK1, Rådhuset, https://internetweekdenmark.com/ Navitas, m.fl. Ilt Festival 27.‐30. maj www.iltfestival.dk Firmaidræt Open 28.‐30. maj Flere steder i byen www.firmaidraetopen.dk DM i Different Styles 29. maj Hermans Next Library 29. maj ‐ 2. juni DOKK1 http://www.nextlibrary.net/ JUNI Verdensbilleder 4. juni Aarhus Midtby http://aarhus‐city.dk/ Danmark for målene 4. juni Aarhus Midtby https://www.danmarkformaalene.dk/ NorthSide AFLYST Eskelund www.northside.dk Zirkus Nemo 9. juni ‐ 4. juli Tangkrogen www.zirkus‐nemo.dk LiteratureXchange 10.‐20. juni www.litx.dk Aarhus åbner op 10. juni ‐ 11. juli Musikhusparken https://aarhusaabnerop.dk/ Thomas Helmig koncert UDSAT til 2022 Ceres Park https://www.parkarena.dk/kalender/juni/thomas‐ helmig/ EM fodbold fanzone ‐ 11. juni‐11. -
Afgørelser - Reg
02342.04 Afgørelser - Reg. nr.: 02342.04 Fredningen vedrører: Brabrandstien Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 08-10-1959 Fredningsnævnet 11-02-1957 Kendelser Deklarationer OVER FREDNINGSNÆVNET> REG. NR. -2JJI-I ~~. ---------------U D S K h I F T u.f '''re År' 1959, den 8. oktober, afs2Lgde overfr9'jning8nævnet på gruno- ej lD..g af n:undtlig og skri ftli C; vot (:;I'ing følgond e k (, n d e l s e /~ i sagen nr. 1252/57 vedcørC'nde fredning af area,lel' mellem Brabrand l sø og en rund t om sø en cmlugt oti. I I den af i'l'edningsnævnut for Århus amt Gen ll. f(~bl'uar 1957 " a afsacte kendelse hedder det: ~ ~ "I 1950 ne<.ls~ltte Å.rhus byr.3d i forbindelse med sogner~d.ene ( i Vi by, Or'ms1ev- Kol t, Bra bI n.nd-Arslev og Å by kommun~;r et udv8.1g, I' benævnet: Det fælleskommunale udvalg for [lnla"g uf stiel langs ,) Århus ~ og omkring Brabrand sø. Samtidig henledte bYl~det fred- ningsnævnets opmærksomhed p~ muligheden 8.f en fremtidig fredning ~/ uf brabrand sø l s omgivelser, og efter at d8t komJ.cunale udvalg en _J tid havde nrbc-)jdet med planerne til stianlæggene , anmodede man i 1952 fr edningsnævnet om at t.U(!;8 f{'lcen op. Nævnet fOL etog en ind- ledende un6ersøg~lse og overvejelse:. uf su.e,en og medjel te derpå i skrivelse af 10. december' 1952 til udvu.1g0t, at man ikke mente at kunne fremffio fredningssaeen, før end iirb(;jdet med stianlægcet i det væsentli{?c var færdigt, sll at dets belic;genhed vc..r fastlagt og de fornødne ~realerhvervelser BGnnemført.