STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND
I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- • Kommunens planlagte foranstaltninger de næ- bekendtgørelsen fastlægges det, hvordan kortlæg- ste 5 år ningen skal gennemføres samt hvordan den skal • Forventet nedbringelse af antal støjbelastede rapporteres til Miljøstyrelsen. Derudover fastlæg- personer/ boliger ger bekendtgørelsen, hvorledes støjhandlingspla- nen skal disponeres – således at handlingsplaner • Strategi på lang sigt
• Finansielle oplysninger om muligt
• Evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen
• Referat af den offentlige høring EKSTERN STØJ betegner uønsket I 2012 vedtog byrådet Aarhus Kommunes Støjhand- eller skadelig udendørs lyd lingsplan for 2013-2017. Ifølge bestemmelserne i fremkommet ved menneskers støjbekendtgørelsen skal både støjkortlægning og aktiviteter, herunder støj fra handlingsplan revideres hvert 5. år. transport, vej-, jernbane- eller Således pålægges Aarhus Kommune at kortlægge flytrafik og fra (i)-mærkede ekstern støj inden for et nærmere afgrænset områ- virksomheder de samt udarbejde en handlingsplan. Som forberedelse på revision af støjhandlings planen har Aarhus Kommune i 2017 kortlagt alle veje med mere end 500 biler pr. døgn samt kortlagt støjniveauet på alle boliger i kommunen.
2 KORTLAGTE KOMMUNEVEJE
MEJLBY
SPØRRING
LØGTEN
SKØDSTRUP
TRIGE HJORTSHØJ
LYSTRUP
LISBJERG
EGÅ SABRO
RISSKOV
TILST
BRABRAND AARHUS
HARLEV
STAVTRUP
VIBY
KOLT HØJBJERG HASSELAGER
TRANBJERG
MÅRSLET
BEDER
SOLBJERG MALLING
3 MEJLBY
SPØRRING
HÅRUP
LØGTEN
TODBJERG
SKØDSTRUP TRIGE
HJORTSHØJ
LYSTRUP OMRÅDE DER JF. STØJBEKENDTGØRELSEN SKAL KORTLÆGGES
LISBJERG SKÆRING
SABRO EGÅ
VEJLBY
RISSKOV
TILST
HASLE AARHUS
BRABRAND
HARLEV STAVTRUP
VIBY
HØJBJERG
HASSELAGER TRANBJERG
4
MÅRSLET
BEDER
SOLBJERG
MALLING 1 OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN
Støjkortlægningen omfatter hele Aarhus Kommune. Den lovbestemte del af kortlægningen udgør dog kun 81,5 km2 af kommunens i alt 468 km2.
Kortlægningen viser at ca. 48.000 boliger har et støjniveau på facaden der overstiger grænsevær- dien for nybyggeri på 58 dB, heraf ligger ca. 43.400 inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges.
Ca. 8.000 af kommunens boliger har et støjniveau over 68 dB som er grænsen for, hvor et flertal af be- folkningen føler sig stærkt støjbelastet, heraf ligger ca. 7.800 inden for det område, der jf. støjbekendt- gørelsen skal kortlægges.
Med den aktuelle handlingsplan lægges der op til at den systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger - som blev startet op med Støjhand- lingsplan for større veje i Aarhus Kommune forsæt- tes i de næste 5 år.
Derudover lægges der op til at der i den kommende periode sættes fokus på støj og arbejdes indirekte med støjbekæmpelse gennem kommunens plan- lægning.
Der tages blandt andet højde for støjbekæmpelse i lokalplanlægningen hvor der stilles krav til bygherre om konkrete tiltag (eks. facadeisolering, støjaf- skærme) for overholdelse af grænseværdierne i nybyggeri.
Hensynet til støj indgår også som en vigtig parame- ter i den generelle trafikplanlægning. Herigennem reguleres trafikkens form, omfang og hastighed – og dermed den afledte støjbelastning.
5 2 DET KORTLAGTE OMRÅDE OG STØJKILDERNE
Aarhus Kommune har pr. 1. januar 2018 et samlet Vejene inden for det samlede byområde udgør ca. areal på 469 km2, ca. 335.000 indbyggere og ca. 333 km, hvoraf hovedparten er kommunale veje 156.000 boliger. eller private fællesveje. En mindre del er statsveje. Støjbidraget fra statsvejene er medtaget i kortlæg- Jf. støjbekendtgørelsen skal det større samlede ningen for Aarhus, men er også særskilt kortlagt af byområde i Aarhus Kommune med et areal på 81,5 Vejdirektoratet og vejene indgår som en del af Vej- 2 km , ca. 252.100 indbyggere og ca. 127.700 boliger, direktoratets støjhandlingsplan. kortlægges. Støjkortlægningen er blevet udført på baggrund af I Aarhus Kommune er det valgt at kortlægge hele trafiktal fra 2014/2015. Der er i vid udstrækning tale kommunen. Handlingsplanen omfatter derfor hele om talte trafikmængder. På strækninger, hvor der kommunen. ikke findes talte trafikmængder, er trafikmængden Aarhus bygger på et fingerplansprincip med en skønnet. Trafikmængderne er fordelt på køretøjsty- bykerne omkranset af tre Allégader og bugten. By- per (personbiler og varebiler, lastbiler og store last- udviklingen følger indfaldsvejene, hvor imellem den biler) og over døgnet (dag kl. 7-19, aften kl. 19-22, grønne struktur strækker sig ind mod Midtbyen. nat kl. 22-7).
Bystrukturen uden for Allégaderne og inden for Ringgaden er en blanding af brokvarterer med sluttet karrébebyggelse, mere åbne lave strukturer med parcelhuse, Aarhus universitetspark og store parkområder samt Aarhus Universitetshospital og Botaniskhave med Den Gamle By. Helt ind til den centrale del af Aarhus skærer sig fra vest banegra- ven. Som en del af den seneste udvikling i den in- dre by er store områder som Aarhus Ø, Ceres grun- den og Kommunehospitalet under byomdannelse.
Uden for Ringgaden og inden for Ringvejen er strukturen mere åben og der er en stor andel af enkeltstående enfamiliehuse og solitære boligblok- ke. Der ligger også flere ældre erhvervsområder der i kommuneplanen er udlagt til byomdannelsesom- råder. For eksempel er områderne ved Katrinebjerg og Søren Frichs Vej under transformation.
Uden for Ringvejen - i de nærliggende forstæder – er boligtypen kendetegnet ved en blanding af en- familiehuse, rækkehuse og etageboliger i en åben struktur.
STØJ FRA VEJE Støjkortlægningen bygger på en kortlægning af den belastning alle veje i kommunen med mere end 500 køretøjer pr. døgn påfører boliger, der ligger som nabo til vejene.
I Aarhus kommune er der i 2014 ca. 863 km veje med en trafikmængde på over 500 køretøjer pr. døgn.
6 Trafikindekset for Aarhus Kommune viser, at efter Ved godkendelsespligtige virksomheder reguleres en stagnerende periode imellem 2010 til 2013 har den eksterne støj ved hjælp af miljøgodkendel- der fra 2013 og frem til 2016 været en stigning i bil- ser. Hvis der er tale om ikke godkendelsespligtige trafikbelastningen. Denne stigning følger den natio- virksomheder, kan den eksterne støj reguleres ved nale tendens. Den største stigning ses tydeligst på hjælp af påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Virk- indfaldsvejene. Det samme billede gør sig gælden- somhedsstøjkravene er indarbejdet som en del af de for den tunge trafik der i samme periode og har kommuneplanens generelle rammebestemmelser været stigende. og bygger på Miljøstyrelsens vejledning for ekstern støj fra virksomheder.
STØJ FRA VIRKSOMHEDER STØJ FRA JERNBANER På kortlægningstidspunktet i 2014/2015 er der ikke placeret IPPC-virksomheder inden for det samlede Transportministeriet udarbejder støjkortlægning og byområde. Der indgår derfor ikke en kortlægning af støjhandlingsplan for jernbaner. virksomhedsstøj i handlingsplanen.
TRAFIKINDEKS 2000-2016
120
110
100 INDEKS 90 ÅR 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
AARHUS INDFALDSVEJE MIDTBYEN HELE LANDET (KILDE VEJDIREKTORATET)
7 3 ANSVARLIG MYNDIGHED OG RETLIGT GRUNDLAG
Den ansvarlige myndighed for udarbejdelse og udarbejdelse af støjhandlingsplaner i det følgen- offentliggørelse af støjkortlægningen og støjhand- de kaldet støjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen lingsplanen er Aarhus Byråd. udmønter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Aarhus Byråd er – jf. Lov om offentlige veje – myn- 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj. dighed når det gælder forhold omkring det kommu- nale vejnet i Aarhus Kommune. Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er udar- bejdet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejled- Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til ning nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og støjhandlings- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1065 af 12. planer”, der beskriver hvordan støjkortlægning og september 2017 om kortlægning af ekstern støj og støjhandlingsplaner skal udarbejdes.
8 4 ALLE GÆLDENDE GRÆNSEVÆRDIER
Grænseværdier for støjbelastning er i Aarhus Generelt gælder også Bygningsreglementets krav Kommune indarbejdet som en del af den gældende til indendørs støjniveauer fra vejstøj på 33 dB for kommuneplans generelle rammebestemmelser. Der boliger og 38 dB for kontorerhverv. er bl.a. indarbejdet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og virksomhedsstøj. VIRKSOMHEDSSTØJ Grænseværdierne bygger på Miljøstyrelsens vejled- ning om støj fra veje (Vejledning nr. 4, Miljøstyrel- Ved udlæg eller anvendelse af arealer til håndværks sen 2007) og Ekstern støj fra virksomheder (Vejled- og industrivirksomheder og anden støjende virk- ning nr. 5, Miljøstyrelsen 1984 samt tillæg til denne somhed – og ved udlæg af arealer til støjfølsomme vejledning af juli 2007). formål – skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som virksomheder påfører omgivelserne, ikke over- skrider støjgrænserne i nedenstående skema. VEJSTØJ Ud over at gælde for håndværks- og industrivirk- Der foreligger grænseværdier for nybyggeri samt somheder er støjgrænserne også gældende for for eksisterende bebyggelse, hvis der sker æn- f.eks. bygge og anlægsarbejder, faste anlæg til dringer i støjniveauet som følge af ombygning af energiproduktion, idrætsanlæg samt fritidsklubber vejinfrastrukturen. og lignende fritidsaktiviteter.
Støjbestemmelserne danner grundlag for fastsæt- Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning telse af støjmæssige krav og hensyn i detailplan- nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder – samt lægningen (lokalplaner m.m.) og i forbindelse med tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli 2007 samt at enkelttilladelser til bebyggelse – samt i forbindelse skemaets støjgrænser bør anvendes i forbindelse med nye vejanlæg samt større ombygninger af med vejledningens tekst. vejene, der har karakter af nyanlæg.
For vejtrafikstøj er grænseværdier for det udendørs støjniveau – i forhold til ny bebyggelse – følgende:
OMRÅDE GRÆNSEVÆRDI * Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet (dag, Rekreative områder i aften, nat) på årsbasis. det åbne land, som- Lden* 53 dB merhusområder, cam- pingpladser o.l. Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 dB for henholdsvis aften Boligområder, børne- og nat. haver, vuggestuer, sko- ler og undervisnings- De tre tidsperioder er: bygninger, plejehjem, Lden 58 dB hospitaler o.l. Desuden • dag kl. 7-19 kolonihaver, udendørs • aften: kl. 19-22 opholdsarealer og • nat kl. 22-7. parker
Hoteller, kontorer m.v. Lden 63 dB
9 HVERDAGE HVERDAGE KL. 7-18 KL. 18-22
OMRÅDETYPER / ÆKVIVALENT, LØRDAGE ALLE DAGE KORRIGERET STØJNIVEAU I DB(A) KL. 14-22 KL. 22-07 LØRDAGE KL. 7-14 SØN- OG HELLIGDAGE KL. 7-22
Erhvervsområder 70 70 70
Erhvervsområder med forbud mod 60 60 60 generende virksomhed
Områder med blandet bolig og er- 55 45 40 (55) hverv
Etageboliger 50 45 40 (55)
Åben-lav boligbebyggelse og friarea- 45 40 35 (50) ler i byområder
Sommerhusområder, rekreative områ- 40 35 35 (50) der og særlige naturområder
Grænseværdier for maksimale støjniveauer er angivet i parentes
10 5 RESUME AF STØJKORTENE
Inden for Aarhus Kommune er der som grundlag I Kommunen har ca. 48.000, svarende til ca. 30 % for handlingsplanen gennemført beregninger af af det totale antal boliger i kommunen, et støjni- vejstøjniveauerne på facader af alle boliger. veau på en eller flere facader, der overstiger græn- seværdien for nybyggeri på 58 dB. Ca. 43.400 eller Støjkortene på de følgende sider viser støjudbre- 90 % af disse boliger ligger inden for det område, delsen for forskellige støjintervaller – beregnet i en der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. højde af 1,5 m over terræn. Ca. 8.000 af kommunens boliger, svarende til ca. Som støjindikator benyttes årsdøgnmiddelværdien 5 % af det totale antal boliger i kommunen, har et (Lden), som er en sammenvejning af støj i tidsperi- støjniveau over 68 dB som er grænsen for, hvor et oderne dag, aften og nat. flertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet. Ca. 7.200 eller 98 % af disse boliger ligger inden I sammenvejningen indgår, at genevirkningen af for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal støj om aftenen og om natten er større end om da- kortlægges. gen. I beregningen indgår et ”genetillæg” på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen i nat- teperioden – for derved at opnå et støjniveau, som FORDELING AF ALLE BOLIGER PÅ bedre svarer til den oplevede gene. STØJINTERVALLER
Støjberegningerne er gennemført med bereg- STØJINTERVAL I DB ANTAL BOLIGER ningsmodellen NORD2000. Af støjkortet fremgår, Mindre end 58 112.456 at støjudbredelsen er afhængig af vejens omgi- velser. Bygninger i første række virker som skærm 58 – 63 25.068 for bagvedliggende bygninger og arealer, ligesom støjskærme har en god effekt på støjniveauet på 63 - 68 14.861 arealer og bygninger bagved. Støjkortlægningen vedrører alene de udendørs støjniveauer. Over 68 8.010
11 ANTAL PERSONER OPGJORT PÅ BAGGRUND AF DEN GENNEMSNITLIGE BELASTNING OVER DØGNET I DET LOVBESTEMTE KORTLÆGNINGSOMRÅDE OPGJORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSENS INTERVALOPDELING
ANTAL PERSONER OPGJORT EFTER ANTAL PERSONER OPGJORT EFTER L DEN LN(NAT) STØJINTERVAL Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde
50-54 dB - - 38.626 42.519
55-59 dB 49.333 51.379 23.117 26.901
60-64 dB 35.652 39.517 14.763 14.828
65-69 dB 18.224 22.097 1.111 362
70-74 dB 11.359 10.712 0 0
Over 75 dB 300 106 - -
ANTAL BOLIGER OPGJORT PÅ BAGGRUND AF DEN GENNEMSNITLIGE BELASTNING OVER DØGNET I DET LOVBESTEMTE KORTLÆGNINGSOMRÅDE OPGJORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSENS INTERVALOPDELING
ANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER ANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER L DEN LN(NAT) STØJINTERVAL Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde
50-54 dB - - 20.437 22.402
55-59 dB 25.267 26.145 12.779 14.579
60-64 dB 19.248 21.082 8.236 8.225
65-69 dB 10.016 12.019 625 196
70-74 dB 6.366 5.966 0 0
Over 75 dB 169 59 - -
* Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet (dag, aften, nat) på årsbasis. Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 dB for henholdsvis aften og nat.
De tre tidsperioder er: dag kl. 7-19, aften kl. 19-22, nat kl. 22-7
12 STØJNIVEAU (LDEN) I 1,5 M’S HØJDE FOR HELE KOMMUNEN
50-54 dB 55-59 dB 60-64 dB MEJLBY 65-69 dB 70-74 dB SPØRRING OVER 75 dB HÅRUP LØGTEN
TODBJERG SKØDSTRUP TRIGE
HJORTSHØJ
LYSTRUP
LISBJERG SKÆRING
SABRO EGÅ
VEJLBY
RISSKOV TILST
HASLE AARHUS BRABRAND
HARLEV STAVTRUP
VIBY
HØJBJERG
HASSELAGER TRANBJERG
MÅRSLET
BEDER
SOLBJERG
MALLING
13 MEJLBY
SPØRRING
HÅRUP
LØGTEN
SKØDSTRUP TODBJERG
TRIGE
STØJNIVEAU (LDEN) I 1,5 M’S HØJDE I DET JF. STØJBEKENDTGØRELSEN KORTLAGTE OMRÅDE
55-59 dB 60-64 dB 65-69 dB 70-74 dB LISBJERG SKÆRING OVER 75 dB
SABRO EGÅ
VEJLBY
RISSKOV
TILST
HASLE
BRABRAND AARHUS
HARLEV STAVTRUP
VIBY
HØJBJERG
HASSELAGER TRANBJERG
14
BEDER
SOLBJERG
MALLING MEJLBY
SPØRRING
HÅRUP
LØGTEN
SKØDSTRUP TODBJERG
TRIGE
HJORTSHØJ
STØJNIVEAU (LN(NAT) I 1,5 M’S HØJDE I DET JF. STØJBEKENDTGØRELSEN KORTLAGTE OMRÅDE
50-54 dB 55-59 dB LISBJERG 60-64 dB SKÆRING 65-69 dB 70-74 dB SABRO OVER 75 dB EGÅ
VEJLBY
RISSKOV
TILST
HASLE
AARHUS BRABRAND
HARLEV STAVTRUP
VIBY
HØJBJERG
HASSELAGER TRANBJERG
15
BEDER
SOLBJERG
MALLING 6 VURDERING AF PERSONER OG BOLIGER DER UDSÆTTES FOR STØJ
I 2011-2015 faldt antallet af boliger med støj over 58 Det forventes at trafikken i de kommende år vil dB i kommunen samlet set fra ca. 53.200 boliger til stige yderligere som følge af den pågående by- 48.000. Kun boliger i støjintervallet mellem 60 – 64 udvikling og fortætning i Aarhus. Det medfører at dB (Lden) har oplevet en lille stigning fra 17.800 til trafikstøjen ligeledes må forventes at stige. Som 19.200 boliger i 1,5 m højde og fra 19.200 til 21.000 i støjkortene indikerer, er støjproblematikken størst 4 m højde. I alle andre intervaller kan observeres et på de og omkring de store indfaldsveje, ringvejene fald hvilket svarer til at ca. 65.500 personer ople- og de større trafikveje. ver støjgener over 58 dB ved deres hjem i mod ca. 67.800 person i 2011. Flere faktorer indvirker på trafikstøjens styrke. Ud- over mængden og hastigheden af trafikken, spiller Generelt kan det konstateres at mange boliger vejens forløb (eksempel har mange start/stop i langs de mest trafikerede indfalds- og forde trafikken en negativ virkning på støjen) og de om- lingsveje stadig ligger over grænseværdierne for kringliggende arealer og bebyggelse også ind. De trafikstøj. Netop boliger med facadestøjniveau over mange hårde og ikke lydabsorberende overflader i 68 dB findes primært langs indfaldsvejene, ring- byen reflekterer lyden og øger dens udbredelse. vejene, allégaderne samt Spanien, Havnegade og Skovvejen langs havnen. Støjkortlægningen afdækker ikke, hvor mange støj- ramte boligerne i den gamle bygningsmasse, der Antallet af personer der er meget støjbelastet er har en facadeisolering, der sikrer overholdelse af dog faldet. Særligt indenfor det lovbestemte kort- Bygningsreglements grænseværdifor det indendørs lægningsområde, hvor de fleste støjramte boliger støjniveau ved nybyggeri. Tidligere kortlægning findes, er antallet af personer i natstøjintervallerne har vist, at ca. 10 % af de støjbelastede boliger har 65-69 dB og 70-74 dB faldet med over 70 % siden skiftet vinduerne til støjisolerende vinduer. sidste kortlægning i 2011. Antallet af personer i de mest støjbelastet boliger, med støjbelastning over For at imødekomme den stigende støjbelastning i 75 dB, er også stærkt reduceret fra 1531 til kun 300 Aarhus Kommune er der behov for en målrettet ind- personer. sats. Af Kommuneplan 2017 fremgår kommunens målsætning på støjområdet. En målsætning om at: Denne positive udvikling er sket på trods af en generel stigning i biltrafikken og den tunge trafik i • Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, samme tidsrum. arbejde og opholde sig i gode miljøer
• Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der STØJEDIAGRAM MED 2011 OG 2015 TAL tager størst mulige støjhensyn
• Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i STØJINTERVAL ANTAL BOLIGER ANTAL BOLIGER eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs I DB 2011 2015 støjforhold og gode miljøer på udendørs op- holdsarealer
Mindre end 58 94.247 112.456 • Ved udbygning af nye veje, trafikale saneringer eller omlægninger af veje i den eksisterende by 58 – 63 26.304 25.068 vil støjforhold og metoder til at nedbringe stø- jen blive vurderet og tænkt ind i planlægningen 63 – 68 14.738 14.861
Over 68 12.211 8.010
16 GRUNDLAG FOR PRIORITERING AF Miljøstyrelsens analyser viser at der umiddelbart opnås den største effekt i forhold til omkostninger, STØJINDSATSEN ved at anvende støjreducerende tyndlagsbelægnin- Støjindsatsen langs de kommunale veje i Aarhus ger. Kommune prioriteres således, at de mest bela- stede områder prioriteres højst – og således at Anvendelse af støjreducerende tyndlagsbelægnin- der primært sættes ind, hvor flest mulige stærkt ger tager toppen af støjen, men kan ikke løse hele belastede boliger og personer, der bor eller færdes støjproblemet. i området, får effekt af indsatsen. Det vil derfor være nødvendigt at anvende flere Generelt prioriteres indsatsen efter princippet om virkemidler samtidig for at få bragt støjniveauet ned mest mulig effekt pr. investeret krone. på eksempelvis grænseværdierne for nybyggeri.
Af nedenstående figur fremgår den forventede effekt af forskellige virkemidler. Opgørelsen bygger på undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen.
VIRKEMIDDEL REDUKTION I DB BEMÆRKNINGER
Reduktion i trafikmængden på 50 % giver en 3 dB Reduktion i trafikmængden 0-3 dæmpning.
En sænkning af hastigheden fra 60 til 50 km/t giver en Hastighedsreduktion 1-2 reduktion på 1,5 - 2 dB.
Forbud mod lastvogne om En reduktion i den tunge trafik fra 10 % til 0 % ved 50 1-2 natten km/t giver en reduktion på 1,4 dB.
Med afskærmning af ’realistiske’ dimensioner vil det Støjafskærmning være muligt at opnå dæmpninger på 10-12 dB. Skærme 5-15 (vold eller skræm) dæmper dog kun de nederste 1-2 etager og udendørs friarealer.
Støjreducerende Effekten aftager gradvis over belægningens levetid og 1-4 belægninger den største effekt opnås i starten.
Større dæmpning end 40 dB vil i reglen ikke være økono- Støjisolering af boliger 5-40 misk realistisk.
17 7 BESKRIVELSE AF ALLEREDE INDFØRTE TILTAG
Aarhus Kommune har siden 1984 haft fokus på Støjhandlingsplanen giver et overblik over de støj- de trafikskabte støjgener og hvordan støjgenerne ramte boliger og borgere i kommunen, samt udpe- fremadrettet kan begrænses mest muligt. ger strategiske indsatsområder for støjbekæmpel- se der skal arbejdes med de næste 5 år. Et sæt støjbestemmelser har siden udgjort en del af kommuneplanens rammebestemmelser. Her er I 2008-2017 bliver der, som udmøntning af planen, der opstillet grænseværdier for, hvor stor støjbe- systematisk anvendt støjreducerende tyndlags- lastningen må være ved ny støjfølsom bebyggelse. belægninger på større veje inden for bymæssig bebyggelse som et virkemiddel til bekæmpelse af Disse krav er fulgt op i lokalplanlægningen, hvor vejtrafikstøj. I de kommende år vil flere større veje der også er redegjort for, hvilke afhjælpende foran- blive belagt med støjreducerende asfalt eftersom staltninger (støjafskærmning, afstandskrav, m.m.), de eksisterende slidlag når deres levetid. der skal iværksættes for at de stillede støjkrav kan opfyldes.
I 1994 bliver der iværksat tiltag for at forbedre by- miljøet – dels med en trafikplan for City, der sikrer en trafikfredeliggørelse af cityområdet, hvorved der er opnået en markant støjmæssig effekt – dels med ennTrafik- og miljøhandlingsplan, hvor der bliver opstillet mål for støjbelastningen også i eksisteren- de områder.
I Trafik- og miljøhandlingsplanen er et af indsats- punkterne at få kortlagt de støjbelastede boliger og omfanget af støjbelastningen. Siden da er der med jævne mellemrum foretaget opdatering af kortlæg- ningen af støjbelastede boliger i Aarhus Kommune.
I 2001 bliver Trafik- og miljøhandlingsplanen opda- teret på trafikstøjområdet med nye målsætninger og indsatsområder. Med udgangspunkt i målsæt- ningerne – og midler afsat af Byrådet til en indsats mod støjbelastningen ved eksisterende boliger – blev der oprettet en kommunal støjpulje. Der bliver gennemført en støjkortlægning af alle boliger i kommunen som grundlag for en prioritering af de afsatte midler.
I perioden 2003-2007 bliver støjpuljen udmøntet i form af tilskud til forbedring af støjisolering af faca- der ved en række af de mest støjbelastede boliger i det centrale Aarhus. I alt modtager ca. 400 boliger tilskud til udskiftning af vinduer – og opnår et bedre indendørs støjniveau.
Fra 2007, og med et 5-årigt interval, bliver alle veje med mere end 16.000 køretøjer pr. døgn kortlagt. Kortlægningen bliver fulgt op af Handlingsplan for større veje i Aarhus Kommune.
18 8 TILTAG DE KOMMENDE 5 ÅR OG FORVENTET EFFEKT AF INDSATSEN
Der findes ikke enkelttiltag der alene kan løse støj- slidlagsarbejder bliver der i hvert enkelt tilfælde problematikken og derfor peger handlingsplanens vurderet ud fra en helhedsbetragtning om belæg- indsatsområder de kommende 5 år på flere typer af ningen med skal være støjreducerende da disse tiltag. har en kortere levetid.
I løbet af de sidste 10 år er mange af de mest be- STØJREDUCERENDE BELÆGNING færdet veje i det sammenhængende byområde ved Aarhus blevet belagt med støjreducerende Ny asfalt har altid en støjdæmpende effekt. Støj- belægninger. De strækninger der endnu ikke fået bekæmpelse indgår derfor altid som en del af den støjreducerende belægninger (som Viborgvej og generelle vedligeholdelse af vejnettet. I den kom- Marselisborg Boulevard) skyldes større forestå- mende 5 års periode vil Aarhus Kommune derud- ende vejprojekter. I de kommende 5 år fortsættes over vedholde indsatsen med strategisk anvendel- udlægning af støjreducerende belægninger samt se af støjreducerende belægninger. Indsatsen vil vedligeholdelse af eksisterende støjreduceret vej- primært koncentrere sig om udlægning af støjredu- strækninger. cerende belægninger i forbindelse med nye slid- lagsarbejder på strategisk udvalgte strækninger på indfaldsvejene og ringvejene og særligt støjplagede steder på det øvrige trafikvejnet. I forbindelse med KRAV TIL STØJ VED NYE BOLIGER I forbindelse med byfornyelse, lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling er der siden starten af 1980’erne stillet krav om, at der skal sikres støjni- veauer i henhold til gældende støjbestemmelser. EFFEKTEN AF STØJREDUCERENDE BELÆGNING Inden for støjbelastede områder kan der kun ud- lægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske Støjniveauet langs de veje der får ændring af eksisterende anvendelse, såfremt den støjreducerende belægninger for- fremtidige anvendelse kan sikres mod eksterne ventes at falde med 1,5 til 4 dB. Den støjgener. Eksempelvis betragtes områder med et udendørs støjniveau over L 58 dB normalt som største dæmpning vil opleves i be- den støjbelastede, når det gælder vejstøj. lægningens første leveår. Efter ca. 3 år er effekten halveret. Støjfølsomme funktioner omfatter boliger, daginsti- tutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospi- taler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv – herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer til funktioner- ne. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land – parker, kolonihaver, naturområder, sommerhusområder og camping- EFFEKTEN AF STØJKRAV pladser.
Det forventes at alle nye boliger over- I lokalplanlægningen vil der således stilles krav til holder kommuneplanens støjkrav. overholdelse af grænseværdierne for støj samt at bygherre forholder sig konkret til hvilke støjdæm- pende tiltag (facadeisolering, lydskærme, etc.) der anvendes.
19 STRÆKNINGER FORSYNET MED STØJREDUCERENDE BELÆGNING 2008-2017
TRIGE HJORTSHØJ
LYSTRUP
LISBJERG SKÆRING
EGÅ
VEJLBY
RISSKOV TILST
HASLE AARHUS BRABRAND
HARLEV STAVTRUP
VIBY
HØJBJERG
HASSELAGER TRANBJERG
MÅRSLET
20 TRAFIKPLANLÆGNING gælder eksempelvis tunnel under Marselis Bou- levard, der vil reducere støjgenerne fra den tunge Støjhensynet taler generelt for at trafikken kon- trafik til og fra havnen. Derudover bliver signalan- centreres - en fordobling af trafikmængden giver læg også løbende optimeret og samordnet med eksempelvis en stigning i støjbelastningen på 3 brug af ITS (Intelligent Transport Systemer). Dette dB. Trafikplanlægningen i kommunen har bl.a. med har en gunstig virkning på trafikstøjen da det giver baggrund heri gennem en længere årrække taget en mere glidende trafikafvikling med færre accele- afsæt i et princip om, at koncentrere trafikken - her- ration og nedbremsninger der er kilde til øget støj under den tunge trafik - på det overordnede vejnet, specielt fra den tunge trafik. og gerne den mest miljørobuste del. MANGE TRANSPORTFORMER I dag er størstedelen af den gennemkørende tunge trafik, og tunge trafik med ærinde i byen, koncen- En målsætning i trafikplanlægningen i Aarhus er treret på indfaldsvejene samt Ringgaden og Ring- at forbedre forholdene for transportalternativer til vejen. personbilen. Dette kan medvirke til at mængden af biltrafik i byområderne reduceres hvis flere vælger Umiddelbart er det ikke muligt, i meget større at tage f.eks. cyklen eller letbanen. Cykelhandlings- omfang end det sker i dag at styre rutevalg for den planen har sat fokus på fremkommelighed og sik- tunge trafik, som har mål mange steder i byen. kerhed for cyklister og der er blevet etableret su- percykelstier til og fra forstæderne og cykelgader i Dog er der flere projekter undervejs, der forventes city. Aarhus Letbane, der åbnede i 2017, er næsten at have en gunstig indvirkning på trafikstøjen. Det støjfri og et effektivt kollektivt transportalternativ. Med åbning af strækningerne fra Odder og Grenå, vil det blive mere attraktivt at bruge den kollektiv transport i hverdagen.
Trods flere boliger og arbejdspladser inden for EFFEKTEN AF REDUKTION AF Ringgaden er det fra 2005-2015 lykkedes at holde TRAFIKMÆNGDEN OG udviklingen i biltrafikken inden for Ringgaden me- HASTIGHEDEN get lavere end i resten af Aarhus Kommune. Den udvikling skal fortsætte. Målet er, at der heller ikke Reduktion i trafikmængden og sker vækst i biltrafikken over Ringgadesnittet i de næste 10 år. Væksten skal ske i gang, cykel og kol- nedsættelse af hastigheden vurde- lektiv trafik. res ikke at være rentabel hvis man alene ser på hvilken effekt det har for støjbelastningen af de mest støjbelastede boliger i kommunen. HASTIGHED Ikke desto mindre er det en vigtig I Aarhus er både indfaldsvejene og ringvejene skil- afledt effekt som bidrager til at tet med byzonetavlen og lastbiler er derfor uanset skabe mere trafiksikre og attrakti- hastighedsskiltningen i øvrigt underlagt en hastig- hedsbegrænsning på 50 km/t. Reduktion af hastig- ve bymiljøer og det vil derfor i den heden på det overordnede vejnet har derfor alene fremtidige trafikplanlægning indgå en effekt på personbiltrafikken. som et væsentligt element. Eksempelvis medfører en reduktion af hastigheden på Ringvejen - fra 70 til 60 km/t - en støjmæssig reduktion i størrelsen 1 dB, hvilket normalt ikke kan registres af det menneskelige øre.
21 En reduktion af hastigheden for at opnå en støj- TILTAG VED EKSISTERENDE BOLIGER mæssig effekt på det overordnede vejnet inden for byzonen i Aarhus vurderes derfor ikke at give Hovedparten af de 8000 stærkt støjbelastet boliger en effekt, der står mål med de gener i forhold til (med facadestøjniveau over 68 dB) ligger ud til ind- specielt trafikafviklingen en hastighedsreduktion vil faldsvejene, ringvejene, allégaderne samt Spanien, medføre. Havnegade og Skovvejen langs havnen. Disse veje er udpeget som en del af kommunes trafikvejnet Hastighedsreduktion som virkemiddel til at ned- og har til opgave at afvikle en stor del af trafikken i bringe støjgener vurderes at have en større effekt, Aarhus for derved at fredeliggøre mindre miljørobu- når der tale om større områder, hvor hastigheden ste vejstrækninger. eksempelvis sænkes fra 50 til 40 km/t. Herved kan der opnås en støjmæssig effekt på i størrelsen 1,5 De boliger der ligger ud til ringvejene og indfaldsve- – 2 dB. Reduktion i hastigheden bør dog ikke ske jene er i stor udstrækning etageboliger. Boligerne alene ud fra et støjhensyn, men bør ses i sammen- ligger ofte med facaden i vejskel, hvorved virkemid- hæng med øvrige hensyn eksempelvis sikkerheds- lerne til nedbringelse af støj reduceres. I disse til- hensynet og et generelt ønske om en fredeliggørel- fælde er det ofte nødvendigt at tage flere virkemid- se af et område. ler i brug samtidig. De bedst egnede virkemidler er støjreducerende belægninger kombineret med Der er i 2017 med succes lavet forsøg med 40 km/t facadeisolering (støjisolerende vinduer). hastighedszone i et større byområde. Sådan frede- liggørelse medvirker både til større trafiksikkerhed, Anvendelse af støjreducerende belægning kan tage tryghedsfølelse og støjdæmpning. Det er planen at toppen af støjen, men kan ikke bringe støjniveauet hastighedszoner vil fremover blive udbredt til flere til grænseværdierne for nybyggeri. Kombineres byområder i Aarhus Kommune. støjreducerende belægninger med facadeisolering kan der opnås gode indendørs støjniveauer og mærkbart forbedrede udendørs niveauer. Støj- afskærmning kombineret med støjreducerende belægning er velegnede virkemidler ved villaer og rækkehuse, da en kombination af disse to virkemid- ler til sammen kan nedbringe de udendørs støjni- EFFEKTEN AF veauer til acceptable niveauer og i mange tilfælde FACADEISOLERING til niveauer, der er gældende for nybyggeri.
Anvendelse af støjafskærmning vanskeliggøres i Facadeisolering er meget effek- de situationer, hvor der er etableret tilslutninger til tiv og det er således muligt at den vej, der er støjkilden. Det skyldes at tilslutnin- opnå dæmpningseffekt på 35 ger medfører et behov for at bryde skærmforløbet, – 45 dB afhængigt af opbygning hvorved det ikke er muligt at opnå den optimale effekt af støjskærmen. af facade. Typisk vil facadeiso- lering bestå af en forbedring af Udgifterne til støjisolering og støjskærme er relativt vindueskonstruktionen. Brug af stor i forhold til den effekt, der kan opnås og der termolydruder vil dæmpe mellem vil være tale om løsninger, der berører den enkelte 27 – 35 dB. ejer. Ved anvendelse af disse virkemidler er det nødvendigt at indgå partnerskaber mellem kommu- nen og den private ejer om at nedbringe støjen ved støjafskærmning og forbedringer af facadeisolerin- gen.
22 9 STRATEGI PÅ LANGT SIGT
Udviklingen i trafikinfrastrukturen sker efter et over- ordnet mål om at Aarhus fortsat skal være trafikalt velfungerende og attraktiv med hensyn til afvikling VIRKEMIDLER af både person- og godstrafikken – med en høj mo- bilitet og god tilgængelighed for trafikanterne. • Videreføre den forebyggende Samtidig skal trafikinfrastrukturen udvikles under støjbekæmpelse i forbindelse med hensyntagen til at ressourceforbruget og CO2-ud- byudvikling og lokalplanlægning. ledningen minimeres ved overflytning af biltrafik til kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik, at tra- • Fortsætte arbejdet med at koncentre- fiksikkerheden forbedres og miljøbelastningen fra trafikken minimeres. re trafikken på det overordnede vejnet for derved at fredeliggøre mindre og Nye elementer i infrastrukturen, der skal understøt- ikke så miljørobuste veje. te målsætningen er bl.a. etablering af letbanen der er et effektivt og miljøvenligt alternativ til biltrafik, • Strategisk anvendelse af støjreduce- og som kan aflaste dele af vejnettet. rende belægninger, særligt ved større Letbanen sammentænkes med byvækstmodellen, trafikveje hvor naboarealerne til vejen så nye større byområder så vidt muligt banebetje- er støjfølsomme. nes.
• Fremme brugen af mere miljøvenlige Et andet element er fremme af cykeltrafikken – her- under anlæg af nye cykelruter, forbedring af eksi- transportmidler, cykel, gang, letbane. sterende ruter, bedre parkeringsfaciliteter og øget trafiksikkerhed.
Støjgenerne skal minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidi- ge støjgener forebygges gennem en arealplanlæg- ning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn.
Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksiste- rede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antal- let af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres.
Indenfor støjbelastede områder kan der ikke ud- lægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse – gennem afskærm- ningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyg- gelse – kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner.
Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilla- delser til støjfølsom bebyggelse.
23 10 FINANSIELLE OPLYSNINGER
Det er ikke muligt at finansiere de beskrevne initia- øgelse af udgiften til den løbende vedligeholdelse tiver i den aktuelle handlingsplan fuldt ud inden for af vejnettet (udskiftning af slidlag). Udlægningen gældende bevillinger. Det vil derfor være en forud- af støjreducerende belægning vurderes at være sætning for gennemførelse af initiativer som be- forbundet med en vis merudgift. skrevet i planen, at der gives yderligere bevillinger. I forbindelse med nye vejanlæg vil eventuel anven- Den fortsatte brug af støjreducerende belægninger delse af støjreducerende belægninger indgå som forventes at kunne afholdes inden for gældende en del af anlægsbudgettet. bevillinger, men forventes at medføre en vis for-
24 11 EVALUERINGSTILTAG
For at følge udviklingen i antallet af støjbelastede boliger bliver der lavet periodiske opgørelser over, hvor der er udlagt støjreducerende belægninger samt vurderinger/beregninger af den støjmæssige effekt.
25 BEMÆRKNINGER KAN INDTIL 3. AUGUST 2018 SENDES TIL:
TEKNIK OG MILJØ CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET KALKVÆRKSVEJ 10 8000 AARHUS C
WWW.AARHUS.DK
MAJ 2018