[email protected] Nyt Fra Menighedsrådet (MR)

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Sognebladet@Gmail.Com Nyt Fra Menighedsrådet (MR) SOGNEBL AD Todbjerg og Mejlby kirker nr. 2 · marts-april-maj 2021 KIRKELIGT ANSATTE MEJLBY KIRKE Spirekor og babysalmesang Mejlbyvej 682, 8530 Hjortshøj Karina Brøgger Johansen [email protected] [email protected] 2972 2003 TODBJERG KIRKE Bøggildsvej 18, 8530 Hjortshøj Husmor i sognegården [email protected] Bodil Hansen, 2139 4939 [email protected] Graver Lars Malte Jensen 8699 9401 KIRKEKONTORET Træffes ikke mandag Lisbjergvej 15 A Gravermedhjælp: 8200 Aarhus N Anders Dyhr Andersen 5181 1344 Åbningstid 9-13 og onsdag tillige 15-17 E-mail: [email protected] FÆLLES [email protected] Sognepræst Vibeke Boye Liisberg Træffes ikke mandag Kordegn Bøggildsvej 16, Todbjerg Conny Sørensen 8530 Hjortshøj Michelle T. Drebis 8699 9005 / Mobil 3066 6021 – Send gerne en SMS. Pernille C. N. Dahl Paludan [email protected] REGNSKABSKONTORET Organist Kristian Giver Lisbjergvej 15A 5091 3579 8200 Aarhus N [email protected] 5181 1344 Alle hverdage, åbningstid 9-13 Kirkesanger Ellen Lunde Jannie Helbo Abraham 8617 5048 / 2945 2339 [email protected] Susanne Bruun Jensen Charlotte Sørensen Charlotte Baden HJEMMESIDE Todbjerg-Mejlby pastorat http://todbjerg-mejlby-pastorat.dk/ Eller: www.sogn.dk > Todbjerg eller Mejlby Ansvarshavende redaktør: Vibeke Boye Liisberg Redaktion: Arne Illeborg, Helle Sørensen, Inge Buss la Cour og Vibeke Boye Liisberg Forsidefoto ved Arne Illeborg Layout og tryk – WERKs Grafiske Hus a|s Næste nummer juni-juli-august udkommer ultimo maj 2021 Deadline til næste nummer er søndag den 25. april 2021. – artikler til: [email protected] Nyt fra menighedsrådet (MR) Nu går vi alle mod lysere tider. Vi savner alle den normale hver- Vi bevæger os væk fra vinteren og dag, både i forhold til hvem vi omgås kulden, mod forår og varme. og hvor vi færdes. Vi er forhåbentlig også på vej ud Det her har ramt alles hverdag, af coronaens skygge og snart fri for og derfor er det skønt at vi nu har de forskellige restriktioner, vi alle foråret at se frem til. er mere eller mindre hæmmet af. Konstituering MR har konstitueret sig således for det kommende år Formand: Helle Sørensen Næstformand + Sekretær: Inge Buss la Cour Kasserer: Michael Johanson Kontaktperson: Randi Stidsing Kirkeværge Mejlby: Susanne Mikkelsen Kirkeværge Todbjerg: Torben Hvid Helle Malte Sørensen “Fyn er fin” Og derfor rejser vores graver Jesper Menighedsrådet er netop nu i gang Jørgensen tilbage. med at søge en efter en ny graver. Han har af familiemæssige årsager Når der er en ansættelse på plads, valgt at opsige sin stilling som graver vil der være opdateringer i de lo- ved Mejlby Kirke. Jesper har sidste kale aviser, på hjemmesiden og på arbejdsdag den 28. februar 2021. facebook. Vi vil gerne fra menighedsrådets side, sige mange Tak for det gode På MR‘s vegne samarbejde vi har haft. Helle Sørensen Vi ønsker Jesper god vind frem- over. 3 25 års jubilæum Organist Kristian Giver havde den 1. februar 2021 været ansat i Tod- bjerg-Mejlby Pastorat i 25 år. Vi måtte desværre aflyse den planlagte festgudstjeneste med efterfølgende traktement. Når det igen tillades at mødes i festligt lag, melder vi en ny fest-dato ud og der håber vi selvfølgelig at se rigtig mange, så Kristian kan blive fejret på bedste vis. Julehilsen I december måned var vi så heldige til ensomme og/eller ældre beboere at modtage 5.000 kr. fra Sundhed og i lokalområdet. Det var en bestemt Omsorg i Aarhus Kommune. Beløbet pulje, som var oprettet i forbindelse skulle bruges til at skabe juleglæde med Corona situationen. Vi valgte at give en flaske portvin. 4 Mejlby Kirkegård – beplantning med kirsebærtræer Så er der godt gang i helhedsplanen på Mejlby Kirkegård. En masse kirsebærtræer er allerede plantet og vi kan nyde synet af dem, når de begynder blomstringen her i foråret. Der er blevet plantet bøgehæk om- kring containeren, så den med tiden bliver mere skjult. Der vil senere begyndes en masse arbejde med stierne på kirkegården, hvor ral skal erstattes med græsgange. Gå endelig en tur op på kirkegården og se alt det, der bliver etableret. Hvis du skulle have lyst til at se el- ler høre mere om helhedsplanen der er ved at blive etableret, så kontakt endelig Kirkeværge Susanne Mikkel- sen på 2810 4110. 5 Kirken den er et gammelt hus Sådan begyn- umiddelbart tilgængelig for enhver, der en salme af der første gang sætter sine ben i kir- Grundtvig: Kirken ken. Ordene og ritualerne skal være den er et gammelt lette at forstå, ellers bliver højmes- hus, står om end sen fremmegørende, og folk holder tårnene falde. sig væk fra kirken. Når man kom- Dette lyder jo som en god begrun- mer til gudstjene- delse, så hvorfor køber jeg den ikke ste en almindelig helt? Hvorfor ønsker jeg at bevare søndag formiddag i Todbjerg eller fremfor at forny gudstjenestens Mejlby kirke, træder man ind i et form? Jeg ønsker jo på ingen måde, meget gammelt hus, og man træder at støde mennesker væk fra kirken. ind i et meget gammelt ritual. Tod- Jeg ønsker jo på ingen måde, at men- bjerg og Mejlby kirker er fra 1100 nesker skal føle sig fremmedgjorte i tallet, og gudstjenestens form har forhold til gudstjenesten. stort set ikke ændret sig siden mid- Så hvorfor ikke gøre både form ten af 1500 tallet. Men det skal der og sprog meget mere nutidigt og laves om på nu, mener nogle. forståeligt? I 2016 nedsatte landets biskopper Fordi jeg tror, noget essentielt vil en kommission, der skulle arbejde gå tabt. Ganske enkelt. Fordi form med en eventuel fornyelse af Fol- og indhold ikke kan skilles ad. Som kekirkens ritualer. Og inden for det digteren Søren Ulrik Thomsen siger, næste års tid vil man kunne frem- så er det en central erfaring i såvel det lægge forslag til ændringer. Og hvor kunstneriske som i det videnskabelige jeg er enig i, at der bør ændres en arbejde, at hvis man siger noget på en smule ved dåbsritualet, så mener jeg anden måde, så siger man noget andet. ikke, vi bør ændre ved højmessens (’Tro mod ritualet s. 63 ) ritual. Her ønsker jeg man bevarer Det samme mener jeg, gælder for formen, og jeg vil forsøge at forklare ritualerne. Hvis vi ændrer ordlyden hvorfor. og formen, ændrer vi ved indholdet. Argument for at forny gudstje- Derfor er jeg også enig i, at der nesteritualet er, at moderne men- skal ændres i ordlyden ved barnedå- nesker ikke fatter hvad der foregår. ben, for her har vi en formulering, Gudstjenesten er ufolkelig, stiv og der udtrykker en helt forkert teo- tør. Den siger ikke folk noget. Man logi. Her har vi nogle ord, som læg- vil derfor gerne, at højmessen bliver ger et forkert indhold i dåben. Det 6 drejer sig om formuleringen at Gud oldkirken har givet mennesker op- i dåben gør os til sine børn. Den for- levelsen af at stå i mødet med det mulering er dybt problematisk, for evige. Intet mindre. Kirkens rum er vi er alle Guds børn uanset dåb eller det særlige rum, og det der foregår ej. Dåbens betydning er ikke, at den her, er ikke det dagligdags, men det er adgangsbilletten til frelsen efter helt anderledes. Gudstjenesten er livet, men derimod, at den giver os en højtidelig undtagelse fra daglig- mod til dette liv, fordi vi ved dåben dagen. Derfor er formen og sproget får at vide, at vi alle uanset hvad, er nødt til at være tilsvarende højti- Guds elskede børn. Derfor bør ord- deligt og helt anderledes end det, vi lyden ved dåben ændres. Men hvad benytter i hverdagen uden for kir- højmessen ritual angår, finder at jeg kens rum. Og gudstjenestens sprog ordene og formen smukt og korrekt og form er gammel, velafprøvet og formidler den kristne tros essens. slidstærk. Som en madopskrift der Men er det ikke uforståeligt for er blevet afprøvet, overleveret fra de fleste, hvad det er der foregår, og generation til generation, korrige- er det ikke et benspænd så voldsomt, ret og forfinet i årenes løb, sådan er at mange ikke giver gudstjenesten kirkens gudstjenesteform gennem en chance? Jo, det er det nok. Men 2000 år blevet overleveret, afprøvet, for det første er jeg ikke overbevist slebet til og korrigeret. Ganske få om, at en nyere og friskere gudstje- gange i historiens løb er den blevet nesteform vil få flere i kirke, for det markant ændret, men i store træk andet er jeg bange for at gudstjene- ikke siden reformationen i 1500 tal- sten bliver forfladiget, så indholdet let. Og som et måltid, der er perfekt går tabt, og for det tredje gør det afstemt i forhold det sure, det søde, ikke noget, at vi ikke forstår alt. At det salte, bitterhed og umami, og vi ikke kan gennemskue kokkens som rummer både noget fast, no- hemmelighed, gør jo ikke oplevel- get sprødt og noget blødt, sådan er sen af det sublime måltid mindre. højmessen perfekt afstemt i forhold Og faktisk drejer hele gudstjenesten til alle troens aspekter. Og som et og religionen sig i det hele taget om måltid fuldstændig ændrer karak- det, vi ikke kan forstå, og aldrig vil ter, hvis kokken ændrer på ingre- komme til at forstå: det helt andet, dienser og fremgangsmåde, sådan det metafysiske, Gud. Men når vi ændres teologien og oplevelsen af træder ind i kirkens rum og delta- gudstjenesten, hvis ordene og litur- ger i ritualerne, oplever og aner vi gien ændres. intuitivt det, som vi ikke kan forstå. Og for nu at blive i måltidsmeta- Vi gentager kropsligt genopførelsen forerne, så er det jo en kendt sag, at af et oldgammelt ritual, som siden man skal have smagt noget mindst 9 7 – 16 gange, før ens smagsløg begyn- søndag, langsomt folde sig ud for os der at holde af smagen.
Recommended publications
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi
    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Case Study: Aarhus
    European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan .....................................................................................................................
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • Emerging Organizations: in Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse
    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Boch Waldorff, Susanne Doctoral Thesis Emerging Organizations: In Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse PhD Series, No. 10.2010 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Boch Waldorff, Susanne (2010) : Emerging Organizations: In Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse, PhD Series, No. 10.2010, ISBN 9788759384213, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/8021 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/208745 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • PARKUDVIKLINGSPLAN - Delplan For
    PARKUDVIKLINGSPLAN - delplan for Lystrup-Elsted-Elev Pilotprojekt 2008-2009 1 D e l p l a n Indledning - baggrund og strategi Natur og Miljø begynder nu arbejdet med en Parkudviklingsplan og indleder med tre lokalsam- fund som pilotprojekter: Harlev-Framlev, Lystrup-Elsted-Elev og Hasle. Hvert lokalsamfund får udarbejdet en delplan, der understøtter den overordnede Parkudviklingsplan. Denne delplan omhandler lokalsamfundet Lystrup-Elsted-Elev og sammenfatter en række ideer og ønsker til lokalsamfundets grønne udvikling. Planen beskriver målene for Lystrup-Elsted-Elev, både set fra et lokalt og et kommunalt synspunkt og anskuer lokalsamfundets udvikling som en del af Århus bys udvikling. Baggrunden for arbejdet er, at Natur og Miljø ønsker at skabe større sammenhæng i de grønne områder i lokalsamfundene og fastlægge hvilke pleje- og udviklingsarbejder, der kan gennemfø- res. Et vigtig element i delplanen er at udvikle samarbejdet og dialogen med de enkelte lokalsamfund. Derved skabes et fælles grundlag i samarbejdet med borgerne, når det gælder tiltag i og udvik- ling af parkerne. På nuværende tidspunkt er der ikke afsat ekstra midler i Byrådet til udviklingsprocessen, men til hvert af de tre pilotprojekter har Natur og Miljø i 2009 afsat 300.000 kr. Pilotprojekterne skal være med til at belyse de økonomiske rammer og muligheder for anlæg, drift og omlægninger. Natur og Miljø gør derfor opmærksom på, at planen først og fremmest angiver udviklingsmuligheder. Det er dermed ikke fastlagt, at alt bliver udført. Delplanen for Lystrup-Elsted-Elev skal også undersøge om andre kommunale planer og eventu- elle forventede investeringer i lokalsamfundet fra offentlig og evt. privat side, kan bruges som løftestang til at skabe en helhedsorienteret udvikling på det grønne område.
    [Show full text]
  • Hårup Forsamlingshus
    SOGNEBL AD Todbjerg og Mejlby kirker Grøn Kirke nr. 3 · juni-juli-august 2019 KIRKELIGT ANSATTE MEJLBY KIRKE Husmor i sognegården Mejlbyvej 682, 8530 Hjortshøj Bodil Hansen, 2139 4939 [email protected] [email protected] Graver Søren Villesen; KIRKEKONTORET, 2288 8876 Lisbjergvej 15 A Gravermedhjælp: Ronni Terndrup 8200 Aarhus N 5181 1344 (OBS nyt nummer) TODBJERG KIRKE Åbningstid 9-13 og onsdag 9-18. Bøggildsvej 18, 8530 Hjortshøj E-mail: [email protected] [email protected] Kordegn Graver Lars Malte Jensen, Marianne Vasard Nielsen 8699 9401 [email protected] Træffes ikke mandag Gravermedhjælp: Kordegn Anders Dyhr Andersen Pernille C N Dahl Paludan [email protected] FÆLLES Sognepræst Vibeke Boye Liisberg Kordegn Træffes ikke mandag Conny Sørensen Bøggildsvej 16, Todbjerg [email protected] 8530 Hjortshøj 8699 9005 / Mobil 3066 6021 REGNSKABSKONTORET, – Send gerne en SMS. Lisbjergvej 15A [email protected] 8200 Aarhus N 5181 1344 Organist Kristian Giver, Alle hverdage, åbningstid 9-13 5091 3579 Jannie Helbo Abraham [email protected] [email protected] Kirkesanger Ellen Lunde, Susanne Bruun Jensen, 8617 5048 /2945 2339 Løn: [email protected] [email protected] Charlotte Sørensen, [email protected] Spirekor og babysalmesang Karina Brøgger Johansen Charlotte Baden, [email protected] [email protected] 2972 2003 HJEMMESIDE Todbjerg-Mejlby pastorat http://todbjerg-mejlby-pastorat.dk/ Eller: www.sogn.dk > Todbjerg eller Mejlby Ansvarshavende redaktør: Vibeke Boye Liisberg Redaktion: Arne Illeborg, Helle Sørensen, Marianne Vasard Nielsen, Vibeke Boye Liisberg. Forsidefoto: Arne Illeborg. Layout og tryk – WERKs Grafiske Hus a|s Næste nummer september-oktober-november 2019 udkommer ultimo august. Deadline til næste nummer er onsdag d.
    [Show full text]
  • Der I Indsatsplaner I Aarhus Kommune
    Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pestici- der i indsatsplaner i Aarhus Kommune Baggrundsmateriale til indsatsplan StautrupÅbo Marts 2015 Indhold 1 Indledning ...................................................................................................................................... 2 2 Resumé .......................................................................................................................................... 3 3 Baggrund ........................................................................................................................................ 5 3.1 Er det udelukkende gamle pesticider der findes? ............................................................................. 9 3.2 Er der aktuelle tiltag til at reducere pesticidanvendelsen? ............................................................. 12 4 Ikke noget fald i forbruget af pesticider ......................................................................................... 12 4.1 Konsekvens ...................................................................................................................................... 13 5 Kortlægning .................................................................................................................................. 14 5.1 Århus Amts kortlægning: nitratsårbare områder har også ”anden sårbarhed, især pesticider” .... 14 5.2 Basisanalysen II 2006 – Nitratfølsomme områder er også pesticidfølsomme ................................ 15 5.3 KUPA-projektet; en anden kortlægning,
    [Show full text]
  • Ruteøkonomi for Aarhus Kommune 2011
    Ruteøkonomi for Aarhus Kommune 2011 Rute nr. Strækning Kpl.timer Udgifter Indtægter Busselskab Pass. Indt. Erhvervs- Skolekort HyperCard Takst Omstigere Beford Andre Indtægter billetter/kort kort inkl. Komp kompens. Bus&Tog Værnepl Indtægter Total Bybus kørsel Tidligere trafikplan (I ruteøkonomi til og med 31. juli 2011) 1 Tranbjerg - Holmevej - Dalgas Avenue - Banegårdspladsen - Marienlund 17.884 16.627.047 BAAS 3 Hasle - Banegårdspladsen - Christiansbjerg - Skejby - Trige Århus Nord 19.542 16.250.382 BAAS 4 Frydenlund - Mølleparken - Banegårdspladsen - Skåde 13.144 9.032.973 BAAS 5 Stavtrup - Viby Torv - Banegårdspladsen - Åbyhøj - Gl Åby Toveshøj 17.243 14.494.652 BAAS 6 Åkrogen - Marienlund - Banegårdspladsen - Højbjerg - Moesgård Museum 12.239 8.210.456 BAAS 7 Vejlby Nord - Østbanetorvet - Banegårdspladsen - Mølleparken - Charlottehøj 17.988 13.012.314 BAAS 8 Dalgas Avenue - Ringgaden - Marienlund 11.085 8.827.282 BAAS 9 Grøfthøj - Viby Torv - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Lystrup Ø V 22.724 20.162.976 BAAS 10 Åbyhøj Nord - Banegårdspladsen - Harald Jensens Plads - Højbjerg - Mårslet 10.508 9.309.593 BAAS 11 Østerby - Tranbjerg - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Vejlby Vest 19.444 18.822.576 BAAS 12 Højbjerg - Kridthøjtorvet Skådeparken - Viby - Hasle - Vejlby - Egå Strandvej 21.663 20.691.466 BAAS 14 Skjoldhøj - Bispehaven - Banegårdspladsen - Christiansbjerg - Skejby Sygehus17.185 14.575.971 BAAS 15 Kolt - Harald Jensens Plads - Banegårdspladsen - Gellerup - Brabrand 19.657 17.030.485 BAAS 16 Egå Strandvej -
    [Show full text]
  • Europe's White Working Class Communities in Aarhus
    EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS AT HOME IN EUROPE EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES AARHUS OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC11 22014.11.06.014.11.06. 118:40:328:40:32 ©2014 Open Society Foundations This publication is available as a pdf on the Open Society Foundations website under a Creative Commons license that allows copying and distributing the publication, only in its entirety, as long as it is attributed to the Open Society Foundations and used for noncommercial educational or public policy purposes. Photographs may not be used separately from the publication. ISBN: 9781940983189 Published by OPEN SOCIETY FOUNDATIONS 224 West 57th Street New York NY 10019 United States For more information contact: AT HOME IN EUROPE OPEN SOCIETY INITIATIVE FOR EUROPE Millbank Tower, 21-24 Millbank, London, SW1P 4QP, UK www.opensocietyfoundations.org/projects/home-europe Design by Ahlgrim Design Group Layout by Q.E.D. Publishing Printed in Hungary. Printed on CyclusOffset paper produced from 100% recycled fi bres OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC22 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT SOCIETIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 100 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION. OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd 1 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 AT HOME IN EUROPE PROJECT 2 ACKNOWLEDGEMENTS Acknowledgements This city report was prepared as part of a series of reports titled Europe’s Working Class Communities.
    [Show full text]
  • European Capital of Culture Aarhus 2017
    IMPACT European Capital of Culture Aarhus 2017 2017 was a decisive year in the history of Aarhus The European Capital of Culture title has been of decisive importance to our city, and it has had a great impact on Aarhus and the entire region Aarhus is a city where culture sets the agenda. Culture constitutes a huge part of our identity and self-image In a recently completed survey by analysis known city in Europe to being a European Aarhus 2017 has laid the foundation for brand institute Epinion, the result is clear: 40 % destination that is known in large parts of new inter-municipal collaboration across the of citizens polled in Aarhus indicate that the world. International media coverage region backed by a strong, common desire cultural life is what makes Aarhus a great city has exploded, with major players such as to continue in the future. for all. The year as Capital of Culture has the New York Times, Lonely Planet, Vogue This catalogue presents a review of some made the people of Aarhus even prouder Magazine, The Guardian and many more of the projects and priority areas that the of their city. This is seen in statements mentioning Aarhus as a European city City of Aarhus has decided to participate such as, "I am proud to live in Aarhus" you simply must visit. in. Projects that have had an impact and and "Being a citizen of Aarhus is an The year as European Capital of Culture created a legacy that reaches far beyond important part of my identity".
    [Show full text]