SOGNEBL AD Todbjerg og Mejlby kirker nr. 2 · marts-april-maj 2021 KIRKELIGT ANSATTE MEJLBY KIRKE Spirekor og babysalmesang Mejlbyvej 682, 8530 Hjortshøj Karina Brøgger Johansen [email protected] [email protected] 2972 2003 TODBJERG KIRKE Bøggildsvej 18, 8530 Hjortshøj Husmor i sognegården [email protected] Bodil Hansen, 2139 4939 [email protected] Graver Lars Malte Jensen 8699 9401 KIRKEKONTORET Træffes ikke mandag Lisbjergvej 15 A Gravermedhjælp: 8200 Aarhus N Anders Dyhr Andersen 5181 1344 Åbningstid 9-13 og onsdag tillige 15-17 E-mail: [email protected] FÆLLES [email protected] Sognepræst Vibeke Boye Liisberg Træffes ikke mandag Kordegn Bøggildsvej 16, Todbjerg Conny Sørensen 8530 Hjortshøj Michelle T. Drebis 8699 9005 / Mobil 3066 6021 – Send gerne en SMS. Pernille C. N. Dahl Paludan [email protected] REGNSKABSKONTORET Organist Kristian Giver Lisbjergvej 15A 5091 3579 8200 Aarhus N [email protected] 5181 1344 Alle hverdage, åbningstid 9-13 Kirkesanger Ellen Lunde Jannie Helbo Abraham 8617 5048 / 2945 2339 [email protected] Susanne Bruun Jensen Charlotte Sørensen Charlotte Baden HJEMMESIDE Todbjerg-Mejlby pastorat http://todbjerg-mejlby-pastorat.dk/ Eller: www.sogn.dk > Todbjerg eller Mejlby Ansvarshavende redaktør: Vibeke Boye Liisberg Redaktion: Arne Illeborg, Helle Sørensen, Inge Buss la Cour og Vibeke Boye Liisberg Forsidefoto ved Arne Illeborg Layout og tryk – WERKs Grafiske Hus a|s Næste nummer juni-juli-august udkommer ultimo maj 2021 Deadline til næste nummer er søndag den 25. april 2021. – artikler til: [email protected] Nyt fra menighedsrådet (MR) Nu går vi alle mod lysere tider. Vi savner alle den normale hver- Vi bevæger os væk fra vinteren og dag, både i forhold til hvem vi omgås kulden, mod forår og varme. og hvor vi færdes. Vi er forhåbentlig også på vej ud Det her har ramt alles hverdag, af coronaens skygge og snart fri for og derfor er det skønt at vi nu har de forskellige restriktioner, vi alle foråret at se frem til. er mere eller mindre hæmmet af. Konstituering MR har konstitueret sig således for det kommende år Formand: Helle Sørensen Næstformand + Sekretær: Inge Buss la Cour Kasserer: Michael Johanson Kontaktperson: Randi Stidsing Kirkeværge Mejlby: Susanne Mikkelsen Kirkeværge Todbjerg: Torben Hvid Helle Malte Sørensen “Fyn er fin” Og derfor rejser vores graver Jesper Menighedsrådet er netop nu i gang Jørgensen tilbage. med at søge en efter en ny graver. Han har af familiemæssige årsager Når der er en ansættelse på plads, valgt at opsige sin stilling som graver vil der være opdateringer i de lo- ved Mejlby Kirke. Jesper har sidste kale aviser, på hjemmesiden og på arbejdsdag den 28. februar 2021. facebook. Vi vil gerne fra menighedsrådets side, sige mange Tak for det gode På MR‘s vegne samarbejde vi har haft. Helle Sørensen Vi ønsker Jesper god vind frem- over. 3 25 års jubilæum Organist Kristian Giver havde den 1. februar 2021 været ansat i Tod- bjerg-Mejlby Pastorat i 25 år. Vi måtte desværre aflyse den planlagte festgudstjeneste med efterfølgende traktement. Når det igen tillades at mødes i festligt lag, melder vi en ny fest-dato ud og der håber vi selvfølgelig at se rigtig mange, så Kristian kan blive fejret på bedste vis. Julehilsen I december måned var vi så heldige til ensomme og/eller ældre beboere at modtage 5.000 kr. fra Sundhed og i lokalområdet. Det var en bestemt Omsorg i Aarhus Kommune. Beløbet pulje, som var oprettet i forbindelse skulle bruges til at skabe juleglæde med Corona situationen. Vi valgte at give en flaske portvin. 4 Mejlby Kirkegård – beplantning med kirsebærtræer Så er der godt gang i helhedsplanen på Mejlby Kirkegård. En masse kirsebærtræer er allerede plantet og vi kan nyde synet af dem, når de begynder blomstringen her i foråret. Der er blevet plantet bøgehæk om- kring containeren, så den med tiden bliver mere skjult. Der vil senere begyndes en masse arbejde med stierne på kirkegården, hvor ral skal erstattes med græsgange. Gå endelig en tur op på kirkegården og se alt det, der bliver etableret. Hvis du skulle have lyst til at se el- ler høre mere om helhedsplanen der er ved at blive etableret, så kontakt endelig Kirkeværge Susanne Mikkel- sen på 2810 4110. 5 Kirken den er et gammelt hus Sådan begyn- umiddelbart tilgængelig for enhver, der en salme af der første gang sætter sine ben i kir- Grundtvig: Kirken ken. Ordene og ritualerne skal være den er et gammelt lette at forstå, ellers bliver højmes- hus, står om end sen fremmegørende, og folk holder tårnene falde. sig væk fra kirken. Når man kom- Dette lyder jo som en god begrun- mer til gudstjene- delse, så hvorfor køber jeg den ikke ste en almindelig helt? Hvorfor ønsker jeg at bevare søndag formiddag i Todbjerg eller fremfor at forny gudstjenestens Mejlby kirke, træder man ind i et form? Jeg ønsker jo på ingen måde, meget gammelt hus, og man træder at støde mennesker væk fra kirken. ind i et meget gammelt ritual. Tod- Jeg ønsker jo på ingen måde, at men- bjerg og Mejlby kirker er fra 1100 nesker skal føle sig fremmedgjorte i tallet, og gudstjenestens form har forhold til gudstjenesten. stort set ikke ændret sig siden mid- Så hvorfor ikke gøre både form ten af 1500 tallet. Men det skal der og sprog meget mere nutidigt og laves om på nu, mener nogle. forståeligt? I 2016 nedsatte landets biskopper Fordi jeg tror, noget essentielt vil en kommission, der skulle arbejde gå tabt. Ganske enkelt. Fordi form med en eventuel fornyelse af Fol- og indhold ikke kan skilles ad. Som kekirkens ritualer. Og inden for det digteren Søren Ulrik Thomsen siger, næste års tid vil man kunne frem- så er det en central erfaring i såvel det lægge forslag til ændringer. Og hvor kunstneriske som i det videnskabelige jeg er enig i, at der bør ændres en arbejde, at hvis man siger noget på en smule ved dåbsritualet, så mener jeg anden måde, så siger man noget andet. ikke, vi bør ændre ved højmessens (’Tro mod ritualet s. 63 ) ritual. Her ønsker jeg man bevarer Det samme mener jeg, gælder for formen, og jeg vil forsøge at forklare ritualerne. Hvis vi ændrer ordlyden hvorfor. og formen, ændrer vi ved indholdet. Argument for at forny gudstje- Derfor er jeg også enig i, at der nesteritualet er, at moderne men- skal ændres i ordlyden ved barnedå- nesker ikke fatter hvad der foregår. ben, for her har vi en formulering, Gudstjenesten er ufolkelig, stiv og der udtrykker en helt forkert teo- tør. Den siger ikke folk noget. Man logi. Her har vi nogle ord, som læg- vil derfor gerne, at højmessen bliver ger et forkert indhold i dåben. Det 6 drejer sig om formuleringen at Gud oldkirken har givet mennesker op- i dåben gør os til sine børn. Den for- levelsen af at stå i mødet med det mulering er dybt problematisk, for evige. Intet mindre. Kirkens rum er vi er alle Guds børn uanset dåb eller det særlige rum, og det der foregår ej. Dåbens betydning er ikke, at den her, er ikke det dagligdags, men det er adgangsbilletten til frelsen efter helt anderledes. Gudstjenesten er livet, men derimod, at den giver os en højtidelig undtagelse fra daglig- mod til dette liv, fordi vi ved dåben dagen. Derfor er formen og sproget får at vide, at vi alle uanset hvad, er nødt til at være tilsvarende højti- Guds elskede børn. Derfor bør ord- deligt og helt anderledes end det, vi lyden ved dåben ændres. Men hvad benytter i hverdagen uden for kir- højmessen ritual angår, finder at jeg kens rum. Og gudstjenestens sprog ordene og formen smukt og korrekt og form er gammel, velafprøvet og formidler den kristne tros essens. slidstærk. Som en madopskrift der Men er det ikke uforståeligt for er blevet afprøvet, overleveret fra de fleste, hvad det er der foregår, og generation til generation, korrige- er det ikke et benspænd så voldsomt, ret og forfinet i årenes løb, sådan er at mange ikke giver gudstjenesten kirkens gudstjenesteform gennem en chance? Jo, det er det nok. Men 2000 år blevet overleveret, afprøvet, for det første er jeg ikke overbevist slebet til og korrigeret. Ganske få om, at en nyere og friskere gudstje- gange i historiens løb er den blevet nesteform vil få flere i kirke, for det markant ændret, men i store træk andet er jeg bange for at gudstjene- ikke siden reformationen i 1500 tal- sten bliver forfladiget, så indholdet let. Og som et måltid, der er perfekt går tabt, og for det tredje gør det afstemt i forhold det sure, det søde, ikke noget, at vi ikke forstår alt. At det salte, bitterhed og umami, og vi ikke kan gennemskue kokkens som rummer både noget fast, no- hemmelighed, gør jo ikke oplevel- get sprødt og noget blødt, sådan er sen af det sublime måltid mindre. højmessen perfekt afstemt i forhold Og faktisk drejer hele gudstjenesten til alle troens aspekter. Og som et og religionen sig i det hele taget om måltid fuldstændig ændrer karak- det, vi ikke kan forstå, og aldrig vil ter, hvis kokken ændrer på ingre- komme til at forstå: det helt andet, dienser og fremgangsmåde, sådan det metafysiske, Gud. Men når vi ændres teologien og oplevelsen af træder ind i kirkens rum og delta- gudstjenesten, hvis ordene og litur- ger i ritualerne, oplever og aner vi gien ændres. intuitivt det, som vi ikke kan forstå. Og for nu at blive i måltidsmeta- Vi gentager kropsligt genopførelsen forerne, så er det jo en kendt sag, at af et oldgammelt ritual, som siden man skal have smagt noget mindst 9 7 – 16 gange, før ens smagsløg begyn- søndag, langsomt folde sig ud for os der at holde af smagen.