DOCSLIB.ORG

AARHUS KOMMUNE Sociogeografiske Områder

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

AARHUS KOMMUNE Sociogeografiske områder Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Antal personer: 81.400 Antal personer: 48.100 Antal personer: 15.800 Antal personer: 42.100 Antal personer: 27.800 Beder Sogn Borum Sogn Holme Sogn Christians Sogn Gellerup Sogn Brabrand Sogn Framlev Sogn Lystrup Sogn Langenæs Sogn Hasle Sogn Domkirkens Sogn Fårup Sogn Skejby Sogn Sankt Markus Sogn Helligånds Sogn Egå Sogn Hjortshøj Sogn Skelager Sogn Skjoldhøj Sogn Møllevang Sogn Elev Sogn Kolt Sogn Spørring Sogn Tilst Sogn Ravnsbjerg Sogn Ellevang Sogn Lisbjerg Sogn Ølsted Sogn Trige Sogn Elsted Sogn Lyngby Sogn Vejlby Sogn Fredens Sogn Malling Sogn Viby Sogn Harlev Sogn Mejlby Sogn Kasted Sogn Sabro Sogn Mårslet Sogn Sankt Lukas Sogn Mejlby Ormslev Sogn Skødstrup Sogn Risskov Sogn Sønder Årslev Sogn Sankt Johannes Sogn Tiset Sogn Spørring Hårup Sankt Pauls Sogn Todbjerg Sogn Thomasminde Mark Skæring Sogn Tranbjerg Sogn Løgten Skåde Sogn Åby Sogn Todbjerg Studstrup Tulstrup Sogn Trige Hjortshøj Vor Frue Sogn Elev Lystrup Ølsted Skæring Lisbjerg Fårup Egå Sabro Geding Kasted Skejby Risskov Vejlby Mundelstrup Tilst Christinas- bjerg Borum Skjoldhøj Trøjborg Lyngby Hasle Lillering Gjellerup Framlev Brabrand Åbyhøj Aarhus Harlev Stautrup Frederiksbjerg Ormslev Viby Læsevejledning: Sociogeografiske områder Tåstrup Denne analyse opdeler kommunen i områder på Ormslev Stationsby baggrund af befolkningens uddannelse, tilknytning Holme til arbejdsmarkedet og personindkomst. Analysen er et redskab til at identificere områder med store Hørret Tranbjerg sundhedsudfordringer. Sociogeografisk Storhøj område Testrup Sociogeografisk område 5 er de geografiske områ- Mårslet ■■ 1 der, hvor der er en høj andel af personer med lavt Ravnholt Beder uddannelsesniveau, en høj andel i den erhvervsak- ■■ 2 tive alder uden for arbejdsmarkedet samt lav gen- 3 Malling ■■ Solbjerg nemsnitlig personindkomst. Det modsatte gør sig ■■ 4 Norsminde gældende for sociogeografisk område 1. Jo mørkere Storenor farver på kortet, jo lavere socioøkonomisk status ■■ 5 blandt befolkningen i det pågældende område. Den sociogeografiske opdeling af kommunerne er foretaget på sogneniveau og er baseret på oplysnin- ger fra Danmarks Statistik om hele befolkningen på 25 år og opefter. Pct . 38 % 22 % 7 % 20 % 13 % Søjlegrafen viser, at befolkningen i Aarhus Kommu- 40 ne er fordelt på alle fem typer af sociogeografiske områder. Hovedparten af befolkningen bor i område 1, 2 og 4. Samtidig bor en relativ stor andel i områ- 30 de 5. Den gule linje viser fordelingen i hele Region Midtjylland. 20 Se rapporten Hvordan har du det? 2017 (indledning til kap. 11) for en nærmere gennemgang af de analyser og metoder, der er brugt til den sociogeografiske opdeling. 10 0 1 2 3 4 5 Sociogeografiske områder HELE SUNDHEDSPROFILEN FOR REGION OG KOMMUNER KAN HENTES PÅ WWW.HVORDANHARDUDET.RM.DK AARHUS KOMMUNE Sundhed på én side Sociogeografiske områder i kommunen Region Aarhus ■ Region Midtjylland Sundhedsmål Midtjylland Kommune Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Omr. 5 ■ Aarhus Kommune Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. ■ Øvrige kommuner 25 Daglig rygning Daglig rygning 20 16 13* 11* 14 15 13 14 Antal personer: 34.000 15 10 5 15 Højrisikoforbrug af alkohol Højrisikoorbrug a alkohol 6 6 6 6 7 6 6 10 Antal personer: 16.000 5 0 25 Fysisk inaktive Fysisk inaktive 20 19 16* 20 22 20 23* 20 Antal personer: 48.000 15 10 25 sundt kostmønster Usundt kostmønster 20 15 10* 9 10 9 12 14* 15 Antal personer: 26.000 10 5 25 Svr overvgt Svær overvægt 20 16 11* 9* 13 13 12 14* Antal personer: 29.000 15 10 5 25 Drligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred 20 16 14* 10* 12 18* 16* 21* 15 Antal personer: 38.000 10 5 40 Højt stressniveau Højt stressniveau 35 31 31 27* 28* 32 36* 42* Antal personer: 83.000 30 25 20 10 Depression Depression 6 6 5* 5 8 8* 8 Antal personer: 15.000 5 0 10 Svær ensomhed Svr ensomhed 8 8 6* 7 7 11* 16* Antal personer: 21.000 5 0 20 4+ kroniske sygdomme 4 kroniske sygdomme 11 9* 6* 9 12* 9 13* 15 Antal personer: 23.000 10 5 En del/meget nedsat arbejdsevne 25 n delmeget nedsat arbejdsevne 17 15* 11* 13 20* 18* 24* 20 (25-64 år) 15 Antal personer: 24.000 10 5 Oplevet høj behandlingsbyrde 25 Oplevet høj behandlingsbyrde 13 12 10* 10 15 15 18* 20 (personer i behandling 25+ år) 15 Antal personer: 11.000 10 5 Svært ved at forstå information 25 Svrt ved at orst inormation om sundhed 20 om sundhed (25+ år) 5 4* 3 3 5 4 6* 15 Antal personer: 7.000 10 5 Læsevejledning: Sundhed på én side I første kolonne ses de valgte sundhedsmål og antal borgere i kommunen med det enkelte sundhedsmål. I anden og tredje kolonne ses forekomsterne af sundhedsmålene i hele Region Midtjylland og i kommunen. Signifikante forskelle er markeret med en stjerne. I de næste kolonner ses forekomsterne af sundhedsmålene i de forskellige sociogeografiske områder i kommunen.Signifikante forskelle mellem det enkelte sociogeografiske område og befolkningen i hele kommunen er markeret med en stjerne. I kolonnen til højre ses, hvordan kommunen for det enkelte sundhedsmål er placeret sammenlignet med hele Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen. Se rapporten Hvordan har du det? 2017 for en nærmere gennemgang af de valgte sundhedsmål..
Recommended publications
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi

    Århus Distriktsforening Hvem Er Vi

    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
  • Fællesrådenes Adresser

    Fællesrådenes Adresser

    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
  • Konsekvenser Af Klimaændringer I Vejlby-Risskov

    Konsekvenser Af Klimaændringer I Vejlby-Risskov

    Konsekvenser af klimaændringer i Vejlby-Risskov - En kortlægning og analyse af: • Risikoen for oversvømmelser • Afledte konsekvenser • Muligheder for forebyggelse • Ansvarsforhold • Forslag til yderligere analyser Samlet afrapportering af et prioriteret indsatsområde i Klimatilpasningsplan 2014 Aarhus Kommune Vand og Natur Teknik og Miljø Revideret marts 2019 1 Indholdsfortegnelse RESUME 4 INDLEDNING 9 ANALYSEOMRÅDET 10 3.1 Vejlby – Egå Enges Landvindingslag 12 3.1.1 Historie og organisering 12 3.1.2 Egå-systemet 14 3.1.3 Egå Engsø 14 3.1.4 Pumper og sluse 15 3.1.5 Drift og vedligeholdelse 17 3.2 Digelaget Vejlby Fed 17 3.2.1 Historie og organisering 18 3.2.2 Digets størrelse og beliggenhed 18 3.2.3 Drift og vedligeholdelse 19 3.3 Kloakeringsforhold 19 3.3.1 Fejlkoblinger på regn- og spildevandsledninger 20 3.3.2 Lokal håndtering af regnvand med nedsivning 21 3.4 Grundvand 21 3.4.1 Geologien i området 21 3.4.2 Grundvandsstanden i området 21 RISIKO FOR OVERSVØMMELSE 24 4.1 Indledende statistiske analyser 24 4.2 Oversvømmelse fra havet 27 4.3 Oversvømmelse fra Egåen 31 4.4 Oversvømmelse ved skybrud 35 4.4.1 Oversvømmelse af skybrudsvand fra områder uden for projektområdet 36 4.4.2 Oversvømmelse fra skybrudsvand i selve projektområdet 37 4.5 Stigende grundvand 39 4.6 Hotspots 41 MULIGHEDER FOR FOREBYGGELSE 42 5.1 Varsling og beredskab 42 2 5.2 Reducere risikoen for oversvømmelse fra havet 42 5.2.1 Forhøjelse af dige 42 5.2.2 Etablering af højvandslukker 43 5.3 Reducere risikoen for oversvømmelse fra Egåen 43 5.3.1 Større pumper i slusen
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855

    The Journal of Peter Christian Geertsen 1855

    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
  • Social Capital in Gellerup

    Social Capital in Gellerup

    http://www.diva-portal.org This is the published version of a paper published in Journal of social inclusion. Citation for the original published paper (version of record): Espvall, M., Laursen, L. (2014) Social capital in Gellerup. Journal of social inclusion, 5(1): 19-42 Access to the published version may require subscription. N.B. When citing this work, cite the original published paper. Permanent link to this version: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:miun:diva-23812 Social capital in Gellerup ___________________________________________ Line Hille Laursen Psychiatric Research Unit West Denmark Majen Espvall Mid-Sweden University Abstract This paper examines the characteristics of two types of social capital; bridging and bonding social capital among the residents inside and outside a marginalized local community in relation to five demographic features of age, gender, geographical origin and years of residence in the community and in Denmark. The data were collected through a questionnaire, conducted in the largest marginalized high-rise community in Denmark, Gellerup, which is about to undergo an extensive community renewal plan. The study showed that residents in Gellerup had access to bonding and bridging social capital inside and outside Gellerup. Nevertheless, the character of the social capital varied considerably depending on age, geographical origin and years lived in Gellerup. Young residents and people who had lived for many years in Gellerup had more social capital than their counterparts. Furthermore, residents from Arab countries had more bonding relations inside Gellerup, while residents from Northern Europe had more bonding relations outside Gellerup. Keywords: Social capital, marginalized communities, Denmark, bonding social capital, bridging social capital Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Journal of Social Inclusion, 5(1), 2014 Introduction During the 1960s and 1970s, communities of large-scale high-rise housing estates were built in many countries to meet the after-war housing shortage.
  • Case Study: Aarhus

    Case Study: Aarhus

    European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan .....................................................................................................................
  • Linje 6A: Risskov - Holme/Skåde (Via Ringvejene)

    Linje 6A: Risskov - Holme/Skåde (Via Ringvejene)

    Linje 6A: Risskov - Holme/Skåde (via Ringvejene) Udgave 5/15 Oversigtskort 1 af 2 L.6A Risskov - Holme / Skåde via Ringvejene Side 1 Viby Industri Rute Køres på nogle af morgen og eftermiddags turene Oversigtskort 2 af 2 L.6A Risskov - Holme / Skåde via Ringvejene Side 2 Stoppestedsfortegnelse L.6A fra Risskov - Skåde Side 3 302 Risskov / Hørgårdsvej 302 302 Ellebjergvej Side 4 302 Grenåvej / Vejlby Centervej 302 302 Alsvej 302 302 Risskov Skole 302 Risskov Skole Side 5 302 Stenagervej 302 Vejlby Centervej/ Skejbyvej 302 v/Risskov Gymnasium 302 Grenåvej / Vejlby Centervej 302 302 Alsvej 302 Side 6 Skejbyvej/Kantorvænget 302 302 302 Vejlby Centervej/ Skejbyvej v/ Risskov Gymnasium Tunnelen/Skejbygårdsvej 302 302 Side 7 302 302 Skejbygårdsvej / - Randersvej Side 8 302 Brendstrupgårdsvej/ 302 Hedeager Brendstrupgårdsvej / - 302 Olof Palmes Allé 302 302 Social og Sundhedsskolen 302 Side 9 Brendstrupgårdsvej / - 302 Olof Palmes Allé 302 302 Social og Sundhedsskolen 302 Olof Palmes Allé v/ Journalisthøjskolen / DR 302 302 Side 10 Olof Palmes Allé v/ 302 Journalisthøjskolen / DR 302 302 Aarhus Tech / Halmstadgade 302 Side 11 302 Aarhus Tech/ Halmstadgade 302 Skøjtehallen 302 302 Side 12 302 302 Brendstrupvej 302 302 Paludan Müllers Vej Side 13 302 302 Paludan Müllers Vej 302 302 Nykersvej Side 14 302 302 Herredsvej Viborgvej / Åby Ringvej 302 302 Side 15 302 Viborgvej / Åby Ringvej 302 302 302 Bispehaven Hotel Scandic Bautavej 302 302 Side 16 Hotel Scandic Bispehaven Bautavej 302 302 302 Edwin Rahrs Vej / Åby Ringvej Side 17 302 Edwin Rahrs Vej / Åby Ringvej 302 Side 18 Åby Ringvej/ Dr. Holstsvej 302 Åby Ringvej/Dr.
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy

    Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy

    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune

    Testmuligheder I Aarhus Kommune

    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
  • Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2

    Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2

    Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Indledende undersøgelser Boligundersøgelse bliver udført løbende på anmodning fra grundejere. Desuden bliver undersøgelser på yderligere en række lokaliteter i indsatsområder udført i samråd med kommuner og miljøcentre. Derfor indeholder listen ikke alle de lokaliteter, der vil blive undersøgt i 2009, men kun de foreløbigt kendte. Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt aktivitet i 2009___ Hedensted 766-00026 Barrit Langgade 20 7150 Barrit Boligundersøgelse Hedensted 766-00186 Bakkevej 4 8783 Hornsyld Boligundersøgelse Hedensted 766-00232 Bækvej 22 7160 Tørring Boligundersøgelse Hedensted 766-00668 Klakringvej 43 7130 Juelsminde Boligundersøgelse Hedensted 766-00877 Kurvefort 2 7140 Stouby Boligundersøgelse Hedensted 766-00879 Smedvænget 3 8781 Stenderup Boligundersøgelse Herning 677-30095 Vestergade 1 7480 Vildbjerg Boligundersøgelse Herning 657-30708 Fyrrevej 14 7400 Herning Boligundersøgelse Ikast-Brande 663-40209 Søndergade 43 7441 Bording Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00028 Ejstrupvej 10 7362 Hampen Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00101 Jernbanegade 12 7361 Ejstrupholm Boligundersøgelse Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Ikast-Brande 756-00151 Nørhovedvej 6 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00209 Silkeborgvej 22a 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00226 Storegade 77 8765 Klovborg Boligundersøgelse Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt
  • Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder

    Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder

    Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013.
  • Afgørelser - Reg

    Afgørelser - Reg

    02342.04 Afgørelser - Reg. nr.: 02342.04 Fredningen vedrører: Brabrandstien Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 08-10-1959 Fredningsnævnet 11-02-1957 Kendelser Deklarationer OVER FREDNINGSNÆVNET> REG. NR. -2JJI-I ~~. ---------------U D S K h I F T u.f '''re År' 1959, den 8. oktober, afs2Lgde overfr9'jning8nævnet på gruno- ej lD..g af n:undtlig og skri ftli C; vot (:;I'ing følgond e k (, n d e l s e /~ i sagen nr. 1252/57 vedcørC'nde fredning af area,lel' mellem Brabrand l sø og en rund t om sø en cmlugt oti. I I den af i'l'edningsnævnut for Århus amt Gen ll. f(~bl'uar 1957 " a afsacte kendelse hedder det: ~ ~ "I 1950 ne<.ls~ltte Å.rhus byr.3d i forbindelse med sogner~d.ene ( i Vi by, Or'ms1ev- Kol t, Bra bI n.nd-Arslev og Å by kommun~;r et udv8.1g, I' benævnet: Det fælleskommunale udvalg for [lnla"g uf stiel langs ,) Århus ~ og omkring Brabrand sø. Samtidig henledte bYl~det fred- ningsnævnets opmærksomhed p~ muligheden 8.f en fremtidig fredning ~/ uf brabrand sø l s omgivelser, og efter at d8t komJ.cunale udvalg en _J tid havde nrbc-)jdet med planerne til stianlæggene , anmodede man i 1952 fr edningsnævnet om at t.U(!;8 f{'lcen op. Nævnet fOL etog en ind- ledende un6ersøg~lse og overvejelse:. uf su.e,en og medjel te derpå i skrivelse af 10. december' 1952 til udvu.1g0t, at man ikke mente at kunne fremffio fredningssaeen, før end iirb(;jdet med stianlægcet i det væsentli{?c var færdigt, sll at dets belic;genhed vc..r fastlagt og de fornødne ~realerhvervelser BGnnemført.