Aarhus Kommunes Støjhand- Eller Skadelig Udendørs Lyd Lingsplan for 2013-2017

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Aarhus Kommunes Støjhand- Eller Skadelig Udendørs Lyd Lingsplan for 2013-2017 STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- • Kommunens planlagte foranstaltninger de næ- bekendtgørelsen fastlægges det, hvordan kortlæg- ste 5 år ningen skal gennemføres samt hvordan den skal • Forventet nedbringelse af antal støjbelastede rapporteres til Miljøstyrelsen. Derudover fastlæg- personer/ boliger ger bekendtgørelsen, hvorledes støjhandlingspla- nen skal disponeres – således at handlingsplaner • Strategi på lang sigt • Finansielle oplysninger om muligt • Evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen • Referat af den offentlige høring EKSTERN STØJ betegner uønsket I 2012 vedtog byrådet Aarhus Kommunes Støjhand- eller skadelig udendørs lyd lingsplan for 2013-2017. Ifølge bestemmelserne i fremkommet ved menneskers støjbekendtgørelsen skal både støjkortlægning og aktiviteter, herunder støj fra handlingsplan revideres hvert 5. år. transport, vej-, jernbane- eller Således pålægges Aarhus Kommune at kortlægge flytrafik og fra (i)-mærkede ekstern støj inden for et nærmere afgrænset områ- virksomheder de samt udarbejde en handlingsplan. Som forberedelse på revision af støjhandlings- planen har Aarhus Kommune i 2017 kort lagt alle veje med mere end 500 biler pr. døgn samt kortlagt støjniveauet på alle boliger i kommunen. 2 KORTLAGTE KOMMUNEVEJE I 2017 MEJLBY SPØRRING LØGTEN SKØDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG EGÅ SABRO RISSKOV TILST BRABRAND AARHUS HARLEV STAVTRUP VIBY KOLT HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 3 MEJLBY SPØRRING HÅRUP LØGTEN TODBJERG SKØDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP OMRÅDE DER JF. STØJBEKENDTGØRELSEN SKAL KORTLÆGGES LISBJERG SKÆRING SABRO EGÅ VEJLBY RISSKOV TILST HASLE AARHUS BRABRAND HARLEV STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG 4 MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 1 OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN Støjkortlægningen omfatter hele Aarhus Kommune. Den lovbestemte del af kortlægningen udgør dog kun 81,5 km2 af kommunens i alt 468 km2. Kortlægningen viser at ca. 48.000 boliger har et støjniveau på facaden der overstiger grænsevær- dien for nybyggeri på 58 dB, heraf ligger ca. 43.400 inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca. 8.000 af kommunens boliger har et støjniveau over 68 dB som er grænsen for, hvor et flertal af be- folkningen føler sig stærkt støjbelastet, heraf ligger ca. 7.800 inden for det område, der jf. støjbekendt- gørelsen skal kortlægges. Med den aktuelle handlingsplan lægges der op til at den systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger - som blev startet op med Støjhand- lingsplan for større veje i Aarhus Kommune forsæt- tes i de næste 5 år. Derudover lægges der op til at der i den kommende periode sættes fokus på støj og arbejdes indirekte med støjbekæmpelse gennem kommunens plan- lægning. Der tages blandt andet højde for støjbekæmpelse i lokalplanlægningen hvor der stilles krav til bygherre om konkrete tiltag (eks. facadeisolering, støjaf- skærme) for overholdelse af grænseværdierne i nybyggeri. Hensynet til støj indgår også som en vigtig parame- ter i den generelle trafikplanlægning. Herigennem reguleres trafikkens form, omfang og hastighed – og dermed den afledte støjbelastning. 5 2 DET KORTLAGTE OMRÅDE OG STØJKILDERNE Aarhus Kommune har pr. 1. januar 2018 et samlet Vejene inden for det samlede byområde udgør ca. areal på 469 km2, ca. 335.000 indbyggere og ca. 333 km, hvoraf hovedparten er kommunale veje 156.000 boliger. eller private fællesveje. En mindre del er statsveje. Støjbidraget fra statsvejene er medtaget i kortlæg- Jf. støjbekendtgørelsen skal det større samlede ningen for Aarhus, men er også særskilt kortlagt af byområde i Aarhus Kommune med et areal på 81,5 Vejdirektoratet og vejene indgår som en del af Vej- 2 km , ca. 252.100 indbyggere og ca. 127.700 boliger, direktoratets støjhandlingsplan. kortlægges. Støjkortlægningen er blevet udført på baggrund af I Aarhus Kommune er det valgt at kortlægge hele trafiktal fra 2014/2015. Der er i vid udstrækning tale kommunen. Handlingsplanen omfatter derfor hele om talte trafikmængder. På strækninger, hvor der kommunen. ikke findes talte trafikmængder, er trafikmængden Aarhus bygger på et fingerplansprincip med en skønnet. Trafikmængderne er fordelt på køretøjsty- bykerne omkranset af tre Allégader og bugten. By- per (personbiler og varebiler, lastbiler og store last- udviklingen følger indfaldsvejene, hvor imellem den biler) og over døgnet (dag kl. 7-19, aften kl. 19-22, grønne struktur strækker sig ind mod Midtbyen. nat kl. 22-7). Bystrukturen uden for Allégaderne og inden for Ringgaden er en blanding af brokvarterer med sluttet karrébebyggelse, mere åbne lave strukturer med parcelhuse, Aarhus universitetspark og store parkområder samt Aarhus Universitetshospital og Botaniskhave med Den Gamle By. Helt ind til den centrale del af Aarhus skærer sig fra vest banegra- ven. Som en del af den seneste udvikling i den in- dre by er store områder som Aarhus Ø, Ceres grun- den og Kommunehospitalet under byomdannelse. Uden for Ringgaden og inden for Ringvejen er strukturen mere åben og der er en stor andel af enkeltstående enfamiliehuse og solitære boligblok- ke. Der ligger også flere ældre erhvervsområder der i kommuneplanen er udlagt til byomdannelsesom- råder. For eksempel er områderne ved Katrinebjerg og Søren Frichs Vej under transformation. Uden for Ringvejen - i de nærliggende forstæder – er boligtypen kendetegnet ved en blanding af en- familiehuse, rækkehuse og etageboliger i en åben struktur. STØJ FRA VEJE Støjkortlægningen bygger på en kortlægning af den belastning alle veje i kommunen med mere end 500 køretøjer pr. døgn påfører boliger, der ligger som nabo til vejene. I Aarhus kommune er der i 2014 ca. 863 km veje med en trafikmængde på over 500 køretøjer pr. døgn. 6 Trafikindekset for Aarhus Kommune viser, at efter Ved godkendelsespligtige virksomheder reguleres en stagnerende periode imellem 2010 til 2013 har den eksterne støj ved hjælp af miljøgodkendel- der fra 2013 og frem til 2016 været en stigning i bil- ser. Hvis der er tale om ikke godkendelsespligtige trafikbelastningen. Denne stigning følger den natio- virksomheder, kan den eksterne støj reguleres ved nale tendens. Den største stigning ses tydeligst på hjælp af påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Virk- indfaldsvejene. Det samme billede gør sig gælden- somhedsstøjkravene er indarbejdet som en del af de for den tunge trafik der i samme periode og har kommuneplanens generelle rammebestemmelser været stigende. og bygger på Miljøstyrelsens vejledning for ekstern støj fra virksomheder. STØJ FRA VIRKSOMHEDER STØJ FRA JERNBANER På kortlægningstidspunktet i 2014/2015 er der ikke placeret IPPC-virksomheder inden for det samlede Transportministeriet udarbejder støjkortlægning og byområde. Der indgår derfor ikke en kortlægning af støjhandlingsplan for jernbaner. virksomhedsstøj i handlingsplanen. TRAFIKINDEKS 2000-2016 120 110 100 INDEKS 90 ÅR 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 AARHUS INDFALDSVEJE MIDTBYEN HELE LANDET (KILDE: VEJDIREKTORATET) 7 3 ANSVARLIG MYNDIGHED OG RETLIGT GRUNDLAG Den ansvarlige myndighed for udarbejdelse og udarbejdelse af støjhandlingsplaner i det følgen- offentliggørelse af støjkortlægningen og støjhand- de kaldet støjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen lingsplanen er Aarhus Byråd. udmønter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Aarhus Byråd er – jf. Lov om offentlige veje – myn- 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj. dighed når det gælder forhold omkring det kommu- nale vejnet i Aarhus Kommune. Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er udar- bejdet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejled- Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til ning nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og støjhandlings- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1065 af 12. planer”, der beskriver hvordan støjkortlægning og september 2017 om kortlægning af ekstern støj og støjhandlingsplaner skal udarbejdes. 8 4 ALLE GÆLDENDE GRÆNSEVÆRDIER Grænseværdier for støjbelastning er i Aarhus Generelt gælder også Bygningsreglementets krav Kommune indarbejdet som en del af den gældende
Recommended publications
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi
    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Konsekvenser Af Klimaændringer I Vejlby-Risskov
    Konsekvenser af klimaændringer i Vejlby-Risskov - En kortlægning og analyse af: • Risikoen for oversvømmelser • Afledte konsekvenser • Muligheder for forebyggelse • Ansvarsforhold • Forslag til yderligere analyser Samlet afrapportering af et prioriteret indsatsområde i Klimatilpasningsplan 2014 Aarhus Kommune Vand og Natur Teknik og Miljø Revideret marts 2019 1 Indholdsfortegnelse RESUME 4 INDLEDNING 9 ANALYSEOMRÅDET 10 3.1 Vejlby – Egå Enges Landvindingslag 12 3.1.1 Historie og organisering 12 3.1.2 Egå-systemet 14 3.1.3 Egå Engsø 14 3.1.4 Pumper og sluse 15 3.1.5 Drift og vedligeholdelse 17 3.2 Digelaget Vejlby Fed 17 3.2.1 Historie og organisering 18 3.2.2 Digets størrelse og beliggenhed 18 3.2.3 Drift og vedligeholdelse 19 3.3 Kloakeringsforhold 19 3.3.1 Fejlkoblinger på regn- og spildevandsledninger 20 3.3.2 Lokal håndtering af regnvand med nedsivning 21 3.4 Grundvand 21 3.4.1 Geologien i området 21 3.4.2 Grundvandsstanden i området 21 RISIKO FOR OVERSVØMMELSE 24 4.1 Indledende statistiske analyser 24 4.2 Oversvømmelse fra havet 27 4.3 Oversvømmelse fra Egåen 31 4.4 Oversvømmelse ved skybrud 35 4.4.1 Oversvømmelse af skybrudsvand fra områder uden for projektområdet 36 4.4.2 Oversvømmelse fra skybrudsvand i selve projektområdet 37 4.5 Stigende grundvand 39 4.6 Hotspots 41 MULIGHEDER FOR FOREBYGGELSE 42 5.1 Varsling og beredskab 42 2 5.2 Reducere risikoen for oversvømmelse fra havet 42 5.2.1 Forhøjelse af dige 42 5.2.2 Etablering af højvandslukker 43 5.3 Reducere risikoen for oversvømmelse fra Egåen 43 5.3.1 Større pumper i slusen
    [Show full text]
  • Case Study: Aarhus
    European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan .....................................................................................................................
    [Show full text]
  • Linje 6A: Risskov - Holme/Skåde (Via Ringvejene)
    Linje 6A: Risskov - Holme/Skåde (via Ringvejene) Udgave 5/15 Oversigtskort 1 af 2 L.6A Risskov - Holme / Skåde via Ringvejene Side 1 Viby Industri Rute Køres på nogle af morgen og eftermiddags turene Oversigtskort 2 af 2 L.6A Risskov - Holme / Skåde via Ringvejene Side 2 Stoppestedsfortegnelse L.6A fra Risskov - Skåde Side 3 302 Risskov / Hørgårdsvej 302 302 Ellebjergvej Side 4 302 Grenåvej / Vejlby Centervej 302 302 Alsvej 302 302 Risskov Skole 302 Risskov Skole Side 5 302 Stenagervej 302 Vejlby Centervej/ Skejbyvej 302 v/Risskov Gymnasium 302 Grenåvej / Vejlby Centervej 302 302 Alsvej 302 Side 6 Skejbyvej/Kantorvænget 302 302 302 Vejlby Centervej/ Skejbyvej v/ Risskov Gymnasium Tunnelen/Skejbygårdsvej 302 302 Side 7 302 302 Skejbygårdsvej / - Randersvej Side 8 302 Brendstrupgårdsvej/ 302 Hedeager Brendstrupgårdsvej / - 302 Olof Palmes Allé 302 302 Social og Sundhedsskolen 302 Side 9 Brendstrupgårdsvej / - 302 Olof Palmes Allé 302 302 Social og Sundhedsskolen 302 Olof Palmes Allé v/ Journalisthøjskolen / DR 302 302 Side 10 Olof Palmes Allé v/ 302 Journalisthøjskolen / DR 302 302 Aarhus Tech / Halmstadgade 302 Side 11 302 Aarhus Tech/ Halmstadgade 302 Skøjtehallen 302 302 Side 12 302 302 Brendstrupvej 302 302 Paludan Müllers Vej Side 13 302 302 Paludan Müllers Vej 302 302 Nykersvej Side 14 302 302 Herredsvej Viborgvej / Åby Ringvej 302 302 Side 15 302 Viborgvej / Åby Ringvej 302 302 302 Bispehaven Hotel Scandic Bautavej 302 302 Side 16 Hotel Scandic Bispehaven Bautavej 302 302 302 Edwin Rahrs Vej / Åby Ringvej Side 17 302 Edwin Rahrs Vej / Åby Ringvej 302 Side 18 Åby Ringvej/ Dr. Holstsvej 302 Åby Ringvej/Dr.
    [Show full text]
  • Urban Development & Affordable Housing
    CONFERENCE HOTEL - BASIN 7 THE HARBOURFRONT PARK - Ø-LINJEN HUS R A Ø A The transformation of the Aarhus Docklands (Aarhus Ø) is activities will be located, side by side, right on the waterfront. progressing rapidly. The first phase of the new urban quar- With close to 4,000 citizens, the Basin 7 quarter – the ‘Jewel ter is nearly complete and within the next few years the Aar- in the Crown’ of the Aarhus Docklands. hus Docklands will be the ‘go-to destination’ for everyone, a lively city district, day and night, all year round. Hotel and When completed, the Aarhus Docklands will house some 10- conference centre, theatre, food market, offices, apartments, 12,000 inhabitants and approx. 10,000 workplaces – making shopping, boutiques, cafés, restaurants and recreative urban it among Europe’s largest waterfront development projects. Photographer: Rasmus Hjortshoj URBAN DEVELOPMENT & AFFORDABLE HOUSING Tel.: 8940 4400 [email protected] Read more: www.aarhusoe.dk PUBLIC PROMENADE URBAN LIFE IN THE AARHUS DOCKLANDS BERNHARDT JENSENS BOULEVARD RUNI Photopop Copyright VisitAarhus Trøjbo Risskov AARHUS INTERNATIONAL r gvej Updated july 2020 HOUSE OF GENERATIONS 1 grethesvej SAILING CENTER r Municipal housing for the elderly, 11 . Ma affordable housing, daycare and r D d r 1 student housing. Construction in progress. Expected occupancy:2020 e Kirkegå r d r No SHiP / THE SHIP BUILDING 2 Jette Tikjøbs Plads Aarhus Havbane HAVNEHOLMEN / 2 Mixed-use development THE HARBOUR ISLET 12 Construction in progress Residential buildings Expected completion:
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
    Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger.
    [Show full text]
  • Student Handbook for Students at Vejlby Table of Contents
    Student handbook for students at Vejlby Table of contents Welcome . .5 Contacts of the programme . 6. The administration . .7 Student counselling . 8. International Office . .8 Career Centre . .9 The library . 9. The daily timetable . .10 Pedadogical principles . 10. Excursions . 12. Internet and computers . .12 Photo copying . .13 How to stay up-dated . 15. Danish language courses . 15. Leisure facilities . .16 Campus activities . .16 Students’ bar: “Drænrøret” (“The Drainage”) . .16 “Spiserøret” (“The oesophagus”) . .16 The Risskov area . .16 Downtown Aarhus . .17 Alcohol and drugs . .17 InterCultureClub . .17 Food . .17 Washing . .18 Parking . .18 Getting here by bus, bicycle or taxi . .18 2 How to pay . .21 Post . 21. Doctors, hospitals and pharmacies . .22 Rules and regulations . .24 General house rules . .24 Fire regulations . .25 3 4 Welcome On behalf of all of the staff at Business Academy Aarhus, Vejlby Department, I would like to welcome you as a student . We will do our very best to fulfil your expectations and give you a good foundation for your future career . In addition to the English taught AP degree in Environmental Management, we offer a Danish taught AP degree at Vejlby Department . We also offer a top-up bachelor’s degree in both Danish and English, and finally we educate Danish farmers . We offer accommodation for all our farmer students as well as for a number of the Danish and international AP degree students . The guide is intended to help you during your stay in Denmark . It will give you some practical advice and information on your first acquaintance with Denmark and the college .
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Stier Omkring Vejlby-Risskov, Skæring-Egå Og Lystrup Vandre- Og Cykelruter
    (2) Egåen Landskabet nord for Århus er et typisk østjysk bakke- landskab, der er formet af sidste istids gletchere og de smeltevandsfloder, som løb under de massive ismasser. Egådalen var for 12.000 år siden en sådan tunneldal, Stier hvor store smeltevandsmasser fossede mod vest, i modsat retning af den mere fredelige Egås nuværende østlige strøm. I 1987 vedtog man en lokalplan, som omkring sikrede en sti til offentlig færdsel langs Egåens udløb. Vejlby-Risskov, Stien længde er 2 km. Skæring-Egå og Lystrup Vandre- og cykelruter Bro over Egåen Foto: Erik Stryhn Rasmussen (3) Mindelunden, Skæring Hede og Kaløvig lyst- bådehavn Skæring Hede er resterne af et tidligere militært øvel- sesområde. De 11 ha, som ejes af Århus Kommune, er i dag et rekreativt område. Størstedelen er bevokset Udgivet af Fællesrådet i Vejlby-Risskov, med skovfyr og birk med en åben lyng- og græsklædt Lystrup-Elsted-Elev fællesråd, lysning. Foran en delvis sammensunket kuglefangsvold Grøn Støtteforening i Vejlby-Risskov og findes en mindesten med navnene på de fem friheds- Grøn Guide Århus Nord i samarbejde med kæmpere, som den 2. december 1943 blev henrettet af Århus Kommunes Naturforvaltning besættelsesmagten på den daværende skydebane. under Magistratens 2. afdeling Gennem strandengen er der stiforbindelse til den hyggelige Kaløvig lystbådehavn, som blev anlagt i 1967. Mollerup Skov Foto: Thomas Djernæs Stiernes samlede længde er 2 km. (1) Kystruten På ruten langs Århusbugten passerer man Vejlby (4) Servicevejen Fed, Egåens udmunding, Egå Marina og Egå Strand. Servicevejen strækker sig fra Skejbyvej til Studstrup- Det første stykke er for gående, men fra arealerne værket.
    [Show full text]